Indledende bemærkning

Selv efter næsten fjorten et halvt århundrede står Koranen foran os fuldstændig uforandret og uforvansket. Det samme kan med fuld styrke siges om hadith. Der er blevet gjort talrige forsøg på at forvanske hadith. Men Muhammads umma har gennem enestående anstrengelser, oprigtighed, hengivenhed og ofre været i stand til at udvælge og bevare de sande, korrekte og autentiske hadith. Ingen anden profets umma end Muhammads, må Allah velsigne ham og give ham fred, har med en sådan hengivenhed forsøgt at bevare hele deres profets livsførelse, udtalelser, handlinger, aktiviteter samt hans bevægelser fra øjeblik til øjeblik, hvert skridt og hver beslutning så nøjagtigt.

Hadith blev nedskrevet allerede fra den hellige Profets, må Allah velsigne ham og give ham fred, levetid. Inden for to-tre hundrede år efter hans bortgang var alle hadith blevet efterprøvet og nedskrevet nøjagtigt. I begyndelsen begyndte tabi’in og tabi’ al-tabi’in at nedskrive hadith i separate bøger efter forskellige emner. Disse blev kaldt jami’ og sunan. På denne måde blev mange grundlæggende hadithværker forfattet. Derefter trådte en gruppe muhaddithun frem. Nogle af dem ordnede haditherne efter sahabernes navne og anbragte hver sahabis beretninger i et særskilt kapitel. Andre ordnede haditherne efter navnet på deres egen ustadh, det vil sige den sidste overlever. En anden gruppe muhaddithun nedskrev haditherne om hvert emne i særskilte afsnit. Disse værker blev henholdsvis kaldt musnad, mu’jam og risalah. De er alle grundlæggende hadithværker. Senere helligede en gruppe muhaddithun sig til at samle emneinddelte hadith fra forskellige pålidelige hadithværker. Blandt disse samlinger indtager Imam Nawawis Riyad as-Salihin en helt enestående position.

Riyad as-Salihins særpræg

Imam Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) udarbejdede dette værk gennem mange års arbejde og undersøgelser. Han hentede disse hadith fra flere pålidelige hadithværker fra den tidlige periode, herunder Sihah Sittah. Riyad as-Salihin indeholder ingen form for da’if-hadith. I begyndelsen af hvert afsnit om et bestemt emne er forskellige koranvers om det pågældende emne først blevet medtaget, hvorefter de autentiske hadith om emnet er citeret. Til sidst i hadithen er dens grad af pålidelighed beskrevet, og der er samtidig tilføjet en vis forklaring af hadithen.

De bemærkelsesværdige hadith om vores dagligdags liv er her blevet samlet på en så magisk måde, at de straks ved studiet skaber en omfattende bevægelse i den opmærksomme læsers sind dybeste egne, og ingen interesseret læser kan undgå at blive påvirket af dem.

Af versene fra Koranen i begyndelsen af kapitlet og derefter beretningen om de hadith, der vedrører emnet, kan man forstå, hvor dybt forholdet mellem Koranen og hadith er. Her bevises det klart, at hadith er Koranens forklaring. Uden hjælp fra hadith er det ikke muligt at forstå Koranens korrekte betydning, og den praktiske metode til at gennemføre Koranens grundlæggende bestemmelser er beskrevet i hadith. Ved at ordne haditherne umiddelbart efter koranversene har forfatteren tydeligt fremhævet dette. Det er et bemærkelsesværdigt særpræg ved dette værk.

I dette værk har Imam Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) medtaget 423 koranvers og 1.903 hadith. Han har udvist et særligt særpræg i udvælgelsen af emner. Her har han medtaget hadith om sådanne emner, at alle kan få lige stort udbytte af dem, fra den almindeligt eller mindre uddannede læser til den højtuddannede. For her har han samlet alt fra opbygningen af en moralsk karakter til alle aspekter af muslimens og den troendes ydre liv, den rette fastlæggelse og korrekte udførelse af alle hans handlinger og praktiske gerninger samt renselsen af hans hjerte og sind. Læseren vil let kunne forstå, at dette værk plejer og udvikler menneskets menneskelige anlæg, når han har studeret det. En af denne hadithsamlings vigtigste egenskaber er den grundige fremstilling af hele den troendes tilbedelse og hengivenhed og hans forhold til Allah, som der antydes fint i hadithen om Jibril vedrørende intentionen. Eksempelvis er emner som muraqabah, mujahadah, muhasabah, tawbah, tawakkul, ikhlas, suluk, god behandling af forældrene, gode relationer til nære slægtninge, taqwa, eftertanke og refleksion over Allah samt håb og forventninger vedrørende troen tydeligt fremstillet i særskilte afsnit. Derfor har Riyad as-Salihin ifølge de lærde en plads blandt Imam Nawawis bedste værker, kun efter hans kommentar til Sahih Muslim.

Nogle hadith-terminologier og hadith-typer

Hadiths indhold er de ord, der kom fra Allahs Sendebuds mund, må Allahs fred og velsignelser være med ham, eller en sahabis udsagn om ham; Sendebudets handlinger, må Allahs fred og velsignelser være med ham, hvad enten han selv udførte handlingen, eller en sahabi udførte den, og han godkendte eller ikke godkendte den; samt et udtryk for Sendebudets følelser, vaner eller ønsker, må Allahs fred og velsignelser være med ham. Det primære ansvar for at overlevere alt dette fra Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, påhviler de ædle sahabier. Sahabierne skjulte ikke noget, der vedrørte Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham. For der står i Koranen:

ما أَنكُمُ الرَّسُولُ فَخُذُوهُ وَمَا نَهَكُمْ عَنْهُ فَانْتَهُوا

»Tag imod det, som Sendebudet giver jer, og hold jer fra det, som han forbyder jer.« Sahabierne efterlevede dette påbud fuldstændigt. Ligesom de sørgede for med stor alvor at lære, forstå og tilegne sig ethvert forhold, der angik ham, påtog de sig også med samme alvor og omhu ansvaret for at overlevere det til de kommende generationer. I denne forbindelse gjorde de sig ikke skyldige i det mindste sløseri, overdrivelse, forsømmelighed eller brug af fantasi. For de var fuldt ud bekendt med Allahs Sendebuds, må Allahs fred og velsignelser være med ham, udsagn, hvori der siges: »Den, der bevidst tillægger mig en løgn, kan berede sig en bolig i Helvede.« (Sahih Muslim)

De overleverede det, de havde lært eller hørt, nøjagtigt sådan, som de havde lært eller hørt det. Denne form for sandfærdig overlevering kaldes i hadith-terminologien »adalat«. Muhadditherne er enige om, at sahabierne ikke benyttede nogen form for løgn, når de overleverede hadith. Derfor er deres enstemmigt anerkendte opfattelse:الصَّحَابَةُ كَلَهُمْ عُدُوْلٌ»Alle sahabier er adil«, det vil sige sandfærdige.

Efter sahabierne overtog tabi’inerne (sahabiernes følgere) ansvaret for at overlevere og bevare hadith, og efter dem overtog tabi tabi’inerne (tabi’inernes efterfølgere) dette ansvar. Således er denne kæde fortsat ned gennem tiden. I perioden efter sahabierne fandtes der, når ordene »adil« og »adalat« blev knyttet til en rawi eller overlever, nødvendigvis fem egenskaber hos ham. Disse egenskaber er: For det første havde han aldrig løjet om Allahs Sendebuds hadith, må Allahs fred og velsignelser være med ham. For det andet var han heller aldrig blevet kendt som løgner i almindelige dagligdags forhold. For det tredje var han ikke en ukendt person, om hvis liv intet var kendt, således at hans livsførelse ikke kunne vurderes på dette grundlag. For det fjerde var han ikke fasik i sit personlige liv eller samfundsliv. Det vil sige, at han var muslim og i sit liv fulgte islams forskrifter, det vil sige de obligatoriske pligter og sunnaen. Han havde ingen trosopfattelse, der stred mod Koranen og sunnaen, og han opfandt ikke inden for tilbedelsen nogen »bid’ah«, det vil sige nye ord eller handlinger, som ikke findes i Koranen, sunnaen eller sahabiernes liv, og han fulgte heller ikke opfundne ord eller handlinger som en del af religionen.

Ud over egenskaben adalat anså muhadditherne endnu en egenskab blandt overleverne for nødvendig: dabt. Hukommelsens fastholdelsesevne kaldes dabt. Det vil sige, at overleverens hukommelse skal være så stærk, at han til enhver tid er i stand til ordret og korrekt at huske noget, han har hørt eller skrevet ned, uden at nogen del af det forsvinder fra hans hukommelse. En rawi, der besidder en sådan hukommelse, kaldes dabit. En rawi, hos hvem egenskaberne adalat og dabt findes fuldt ud, kaldes en siqah-rawi. De, der overleverer hadith, kaldes rawier, og hele kæden af disse rawier, det vil sige fra sahabien til tabi’inen, fra tabi’inen til tabi tabi’inen og derefter fra tabi tabi’inerne til de efterfølgende overleveringsled, kaldes sanad (kæden).

Muhadditherne har inddelt hadith i flere kategorier. Disse inddelinger bygger på hadithens sanad og rawi. En hadith, hvis sanad når helt frem til Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, og som er accepteret som Sendebudets hadith, kaldes en marfu’-hadith. En hadith, hvis sanad ikke når frem til Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, men når frem til en sahabi og er anerkendt som sahabiens hadith, kaldes en mawquf-hadith. Den kaldes også athar. Det siger sig selv, at ingen sahabi på egen hånd kan udtale sig om religionens og shariaens grundlæggende spørgsmål; han må have hørt det fra Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, men af en eller anden gyldig grund har han ikke knyttet det til Sendebudet. Derfor regnes mawquf-hadith også blandt de sahih-hadith. En hadith, hvis sanad slutter ved en tabi’in og er accepteret som tabi’inens hadith, kaldes en maqtu’-hadith. Maqtu’-hadith er ikke acceptabel.

En hadith, hvis isnad ikke mangler navnet på nogen fortæller på noget trin, og alles navne er nævnt på deres rette plads, kaldes en »muttasil«-hadith. En hadith, hvis isnad mangler navnet på en fortæller på et eller andet trin, kaldes derimod en »munkati‘«-hadith. Munkati‘-hadith opdeles igen i to typer: »mursal« og »mu‘allaq«. En hadith, hvor navnet på fortælleren mod slutningen af isnaden, det vil sige sahabiens navn, mangler, og hvor en tabi‘i fortæller hadithen direkte fra Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham), kaldes en mursal-hadith. Imam Abu Hanifa (må Allah være barmhjertig mod ham) og imam Malik (må Allah være barmhjertig mod ham) accepterede uden tøven mursal-hadith. Også imam Ahmad ibn Hanbal (må Allah være barmhjertig mod ham) accepterede mursal-hadith frem for personlig vurdering og afsagde fatwaer på grundlag af den. En hadith, hvor navnet på én eller flere fortællere efter sahabien mangler i isnaden, kaldes en »mu‘allaq«-hadith. Mu‘allaq-hadith er ikke acceptabel. En muttasil-hadith, hvor enhver fortæller i isnaden besidder de fuldkomne egenskaber ‘adalat og dabt, og som er fri for alle former for fejl og mangler i overleveringen, kaldes en »sahih«-hadith. En hadith, hvis fortæller ikke besidder fuldkommenhed i egenskaben dabt, kaldes en »hasan«-hadith. I forbindelse med lovgivning er det som regel disse sahih- og hasan-hadither, som juristerne bygger på.

En hadith, hvis fortæller ikke besidder egenskaberne ved en hasan-hadith, det vil sige mangler egenskaben dabt, kaldes en »da‘if«-hadith. Da‘if-hadithens svaghed skyldes fortællerens svaghed. Ellers kan der ikke opstå nogen svaghed i den på grund af matn (selve teksten). En hadith, hvis fortæller på noget tidspunkt i sit liv bevidst har løjet eller er blevet anerkendt for at have fabrikeret en løgn i Allahs Sendebuds, Allahs fred og velsignelser være med ham, navn, kaldes en »mawdu‘«-hadith. En sådan hadith kan på ingen måde accepteres.

En sahih-hadith, som i hver generation er blevet overleveret af så mange fortællere, at det er umuligt for dem at samles på samme tid og sted for at opdigte en løgn, kaldes en »mutawatir«-hadith. Ved hjælp af en mutawatir-hadith kan man opnå ‘ilm al-yaqin (viden, der giver fuld overbevisning), hvori der ikke findes den mindste tvivl eller usikkerhed. En sahih-hadith, som i hver generation er blevet overleveret af mindst tre fortællere, kaldes en »mashhur«-hadith. En sahih-hadith, som i hver generation er blevet overleveret af mindst to fortællere, kaldes en »aziz«-hadith. En sahih-hadith, som i en eller anden generation kun er blevet overleveret af én fortæller, kaldes en »gharib«-hadith. Disse tre sidstnævnte hadith-typer kaldes samlet »khabar wahid«. Fordi antallet af fortællere i khabar wahid på et eller andet trin er lavere, hjælper den ikke med at opnå ‘ilm al-yaqin på samme niveau som mutawatir. Det betyder dog ikke, at dens fortællere mangler egenskaben dabt. Derfor hører den ikke til kategorien da‘if-hadith. I nogle tilfælde kaldes den samme hadith desuden både hasan og sahih. Det kan have flere årsager: For det første mener mange, at dette udelukkende er imam Tirmidhis egen terminologi. For det andet er hadithen blevet overleveret gennem to isnad’er; den ene isnad er sahih, og den anden er hasan. For det tredje er hadithen her hasan i sproglig betydning og sahih i terminologisk betydning. For det fjerde er hadithen sahih med hensyn til de højere kvaliteter, det vil sige hukommelse, bevaringsevne og pålidelighed, men hasan med hensyn til den laveste kvalitet, det vil sige sandfærdighed.

For det femte er egenskaberne sahih og hasan til stede i hadithen på samme niveau. For det sjette er hadithen hasan med hensyn til isnaden og sahih med hensyn til indholdet. For det syvende er hadithen hasan li-dhatihi og sahih li-ghayrihi. Det vil sige, at hadithen er hasan på grund af egenskaber, der er knyttet til dens egen natur, og sahih på grund af en ydre påvirkning. Antag for eksempel, at hadithen er blevet overleveret gennem forskellige isnad’er, men at ingen af dem når fuldkommenhedens niveau; derfor hører den til blandt hasan-hadither. På grund af de mange isnad’er har den imidlertid udefra fået egenskaben sahih.

Imam Nawawis biografi

Imam Nawawis fulde navn og slægtslinje var: Muhyiddin Abu Zakariya Yahya ibn Sharaf ibn Murri ibn Hasan ibn Husayn ibn Muhammad ibn Jamai ibn Hizam an-Nawawi. Hans egentlige navn var Yahya, hans teknonym var Abu Zakariya, og hans titel var Muhyiddin.

Han blev født i måneden Muharram i år 631 efter hijra i landsbyen Nawa nær Damaskus. Han tilbragte sin barndom i sin egen landsby. Det var også dér, han begyndte sin skolegang. Han indledte sin uddannelse med at lære det arabiske alfabet, recitere Koranen og lære Koranen udenad. I barndommen og ungdommen havde han overhovedet ingen interesse for leg. Når drenge på hans egen alder inviterede ham til at lege, gik han ikke med dem, og når de plagede ham af den grund, begyndte han at græde. I begyndelsen af sin ungdom forsøgte hans far uden held at få ham til at arbejde med sig i handelen. Faderen mærkede, at hans søn Zakariya brændte efter at tilegne sig viden. Sønnens høje åndelige begavelse og usædvanlige intelligens inspirerede ham. Med henblik på sønnens videre uddannelse rejste han med ham til Damaskus, som på den tid var centrum for viden og lærdom. Her begyndte imam Nawawi at studere hos den berømte lærer Kamal ibn Ahmad.

Imam Nawawi skrev selv om dette: »Da jeg var 19 år, tog min far mig med til Damaskus. Da jeg var kommet dertil, blev jeg indskrevet på Rawaha-madrasaen. Jeg opholdt mig dér i to år. Madrasaens ledelse havde ansvaret for forplejningen.« Hans dybe kærlighed til studiet af viden vakte også lærernes interesse for ham. I år 650 efter hijra tog han på hajj sammen med sin far og opholdt sig halvanden måned i Medina al-Munawwara. Atauddin ibn Ata fortæller, at shaykh Nawawi havde sagt til ham, at han hver dag studerede tolv fag hos sin lærer. Blandt de vigtigste var: al-Jast bayna as-Sahihayn, Sahih Muslim, nahw, sarf, mantiq, usul al-fiqh og asma ar-rijal. Hans hukommelse var også usædvanlig. Når han først havde læst noget én gang, forblev det derfor uudsletteligt i hans hukommelse. Han følte åndelig tilfredsstillelse ved studiet af hadith og fiqh. Han tilegnede sig hadithviden hos sin tids største muhaddithun og opnåede samtidig dygtighed i usul al-fiqh og mantiq.

Imam Nawawi modtog undervisning hos et stort antal lærde. Her nævnes navnene på nogle af hans fremmeste lærere: 1. Abu Ibrahim Ishaq ibn Ahmad al-Maghribi; 2. Abu Muhammad Abd al-Rahman ibn Nuh al-Maqdisi; 3. Abu Hafs Umar ibn As’ad al-Rib’i; 4. Abu al-Hasan al-Arshili; 5. Abu Ishaq Ibrahim al-Muradi; 6. Abu al-Baqa Khalid ibn Yusuf al-Nabisi; 7. Diya ibn Tammam al-Hanafi; 8. Abu al-Abbas Ahmad al-Misri; 9. Abu Abdillah al-Jiyani; 10. Abu al-Fath Umar ibn Bundar; 11. Abu Ishaq al-Wasiti; 12. Abu al-Abbas al-Maqdisi; 13. Abu Muhammad al-Tanukhi; 14. Abu Abd al-Rahman al-Anbari; 15. Abu al-Faraj al-Maqdisi og 16. Abu Muhammad al-Ansari.

Efter at have afsluttet sin rejse til Bayt al-Maqdis og være vendt tilbage til sin landsby i hijraåret 676 blev han syg. I denne tilstand gik han bort natten til onsdag den 14. Rajab. Vi tilhører sandelig Allah, og til Ham vender vi tilbage.

Imam Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) skrev talrige værdifulde værker i løbet af sine 45 leveår. Blandt dem er: 1. Sharh Kitab al-Iman i Sahih al-Bukhari, det vil sige et værk, der forklarer kapitlet Kitab al-Iman i Sahih al-Bukhari. 2. Al-Minhaj fi Sharh Muslim ibn al-Hajjaj, det vil sige en kommentar til Sahih Muslim. Om dette værk sagde Imam Nawawi selv: »Hvis jeg ikke havde frygtet, at en forlængelse af bogen ville svække mine kræfter og medføre færre læsere, ville jeg have afsluttet denne bog i et hundrede bind. Efter at have taget alle hensyn har jeg holdt den i en mellemstor form.« I dag trykkes værket på arabisk i to bind. 3. Riyad al-Salihin. 4. Kitab al-Rawdah. Det er en forkortet udgave af værket Sharh al-Kabir af al-Rafi’i. 5. Sharh al-Muhadhdhab. 6. Tahdhib al-Asma wa al-Sifat. 7. Kitab al-Adhkar. 8. Irshad fi Ulum al-Hadith. 9. Kitab al-Mubhamat. 10. Sharh Sahih al-Bukhari, det vil sige en kommentar til Sahih al-Bukhari. 11. Sharh Sunan Abi Dawud, det vil sige en kommentar til Abu Dawud. 12. Tabaqat Fuqaha al-Shafi’iyya. 13. Risalah fi Qismat al-Ghana’im. 14. Fatawa. 15. Jami’ al-Sunnah. 16. Bulasat al-Ahkam. 17. Manaqib al-Shafi’i. 18. Bustan al-Arifin. 19. Mukhtasar Usud al-Ghabah. 20. Risalat Istithbab al-Qiyam li Ahl al-Fadl.

Imam Nawawi, måtte Allah forbarme sig over ham, var ikke kun kendt som en lærd og hadith-lærd; hans høje karakter, gudsfrygt og beskedne livsførelse blev også betragtet som et forbillede i det samtidige islamiske samfund. Han tog Profetens, må Allahs fred og velsignelser være med ham, livsførelse som forbillede, spiste meget enkelt og bar groft tøj. Alle respekterede ham, både lærde og ulærde, rige og fattige. Men selv efter at have opnået så stor anseelse i verden jagtede han aldrig penge, ære, embeder eller magt. Gennem hele sit liv tog han aldrig imod statslige midler eller støtte. Han modtog ingen donationer fra nogen. Hele dagen brugte han enten på at udbrede og fremme islam eller på tilbedelse og gudsdyrkelse. Han spiste kun én gang i løbet af hele dagen og natten, og det var samtidig, at han drak vand. Han havde utallige elever. Mange af imamens elever opnåede senere berømmelse.

Abdul Mannan Talib

Indledende ord

Imam Nawawi (må Allah forbarme sig over ham)

Al lovprisning tilkommer Allah, den Ophøjede. Han er Én og Eneste, den Almægtige og den, der tilgiver synder. Han lader natten og dagen skifte. Han gør det, for at de eftertænksomme og fremsynede kan tage ved lære deraf. Blandt sine skabninger vækker Han, hvem Han vil, og gør ham ivrig og handlekraftig. Han optager ham i dyb eftertanke og meditation, giver ham evnen til at tage imod formaning, holder ham fast i lydighed og skænker ham lykken ved at forberede sig til det hinsidige. Han holder ham borte fra vrede og Helvedes vej og giver ham evnen til under alle forhold at stå fast på sandhedens og retfærdighedens vej.

Jeg lovpriser Ham udførligt med de reneste ord, der fuldt ud udtrykker betydningen af alle Hans egenskaber. Jeg bevidner, at der ikke findes nogen guddom undtagen Allah. Muhammad (saw) er vores eneste og ypperste leder, Allahs Sendebud, ven og tjener. Han opfordrede menneskeheden til at følge den rette vej og til at etablere den livsorden, som Allah har givet. Min oprigtige fredshilsen være med ham, med de øvrige profeter samt med alle ledsagerne og de retskafne.

Formålet med menneskets skabelse og den rette måde at opnå dette formål på. Den Almægtige Allah siger:

ومَا خَلَقْتُ الْجِنَّ وَالْإِنسَ إِلا لِيَعْبُدُونِ مَا أُرِيدُ مِنْهُمْ مِّن رِزْقٍ وَمَا أُرِيدُ أَنْ يُطْعِمُونِ

»Jeg har kun skabt menneskene og jinnerne for at de skal tilbede Mig. Jeg ønsker ikke nogen forsørgelse fra dem, og Jeg ønsker heller ikke, at de skal bespise Mig.« (Sura adh-Dhariyat: 56-57)

Det fremgår af dette vers, at jinnerne og menneskene udelukkende er blevet skabt for at tilbede Allah. Derfor er det en ufravigelig pligt for jinnernes og menneskenes folk at have særlig opmærksomhed på dette formål med skabelsen. De bør ikke jagte verdens lykke, fred og fornøjelser. For denne verden er forgængelig. Den er ikke et sted, hvor man skal blive for evigt. Enhver må forlade den. Derfor er de årvågne, som tilbringer deres liv i tilbedelse af Allah og lydighed mod Ham, og de er forstandige, som holder fast ved ærlighed og gudsfrygt. Koranen skildrer verdens forgængelighed således.

Den Almægtige Allah siger:

إِنَّمَا مَثَلُ الْحَيَاةِ الدُّنْيَا كَمَا أَنزَلْنَاهُ مِنَ السَّمَاء فَاخْتَلَطَ بِهِ نَبَاتُ الْأَرْضِ مِمَّا يَأْكُلُ النَّاسُ وَالْأَنْعَامُ حَتَّى إِذَا أَخَذَتِ الْأَرْضُ زُخْرُفَهَا وَازْيَّنَتْ وَظَنَّ أَهْلُهَا أَنَّهُمْ قَدِرُونَ عَلَيْهَا أَنَّهَا أَمْرُنَا ليلا أو نهاراً فَجَعَلْنَهَا حَصِيدًا كَان لَمْ تَغْنَ

بِالْأَمْسِ كَذلِكَ نُفَصِّلُ الْآيَتِ لِقَوْمٍ يَتَفَكَّرُونَ (سورة يونس : ٢٤)

“Eksemplet på det jordiske liv er som følger: Jeg lod vand regne ned fra himlen. Ved hjælp af dette vand voksede planterne på jorden, som mennesker og dyr spiser, tæt og frodigt, indtil jorden var blevet fuldt levende, smukt udsmykket og prydet, og dens ejere troede, at de nu havde den under deres kontrol. Netop på dette tidspunkt kom Min ødelæggende befaling over den, enten om natten eller om dagen. Så forvandlede Jeg dem til tørt halm, som om de ikke havde været der dagen før. Således forklarer Jeg tegnene tydeligt for de eftertænksomme.” (Sūrah Yūnus: 24)

Digteren siger:

“Allahs talrige tjenere
har brudt forbindelsen med det jordiske liv
og frygtet katastrofen.
Efter dyb eftertanke indså de,
at denne verden ikke er menneskets evige bolig.
Med dyb viden om det store hav lod de
deres gode og oprigtige gerningers skib sejle på verdens hav.”

På baggrund af denne tilstand, hvor det jordiske liv både består og forgår, har jeg beskrevet det grundlæggende formål med vores skabelse. Nu er det enhver fornuftig persons pligt at lede sig selv ad de retskafnes vej og følge vejen hos mennesker med sund dømmekraft. Desuden bør man alvorligt forberede sig på de forhold, jeg har antydet, og på det formål, jeg har mindet om. Derfor er lydighed mod og efterfølgelse af Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, den eneste rette vej. Den Almægtige Allah siger:

وَ تَعَاوَنُوا عَلَى البر والتقوى (المائدة : ٢)

“Hjælp hinanden i retfærdige handlinger og gudsfrygt.” (Sūrah al-Mā’idah: 2)

Det er berettet i en autentisk hadith:

وَاللَّهُ فِي عَوْنِ الْعَبْدِ مَا كَانَ الْعَبْدُ فِي عَوْنِ أَخِيهِ –

“Så længe en tjener fortsætter med at hjælpe sin broder, vil Allah også fortsætte med at hjælpe ham.” (Muslim, Nasa’i og Tirmidhi)

Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde også:

مَنْ دَلَّ عَلَى خَيْرٍ فَلَهُ مِثْلُ أَجْرِ فَاعِلِهِ –

“Den, der viser vejen til noget godt, vil også få belønningen for den handling, der udføres i overensstemmelse hermed.” (Muslim, Abu Dawud)

Han sagde også:

مَنْ دَعَا إِلَى هُدًى كَانَ لَهُ مِنَ الْأَجْرِ مِثْلُ أَجُورٍ مَنْ تَبِعَهُ لا يَنْقُصُ ذَلِكَ مِنْ أَجُورِهِمْ شَيْئًا .

“Den, der opfordrer til vejledning, vil få en belønning svarende til belønningen for den, der følger vejledningen. Ingen af de to personers belønning vil blive formindsket.”

Han sagde til Ali (må Allah være tilfreds med ham):

فَوَاللَّهِ لَأَنْ يُهْدِيَ اللَّهُ بِكَ رَجُلًا وَاحِدًا خَيْرٌ لَكَ مِنْ حُمْرِ النَّعَمِ .

“Ved Allahs ed! Hvis Allah gennem dig leder blot én person til den rette vej, er det bedre for dig end røde kameler (som er de mest værdifulde).” (Bukhari, Muslim)

Jeg besluttede kortfattet at samle Allahs Sendebuds (fred være med ham) autentiske hadither. Gennem denne samling vil vejen til det hinsides blive gjort lettere for læseren. Ved hjælp af den vil ydre og indre egenskaber blive opnået. Den vil indeholde hadither, der vækker interesse for lydighed mod Allah og Sendebudet, samt hadither om stræben efter at bekæmpe de onde tilbøjeligheder og forbedre karakteren, sammen med alle former for regler, metoder og programmer for åndelig udvikling.
Jeg har i denne bog med særlig omhu kun medtaget autentiske hadither fra de berømte hadithsamlinger. Jeg har indledt bogens kapitler og afsnit med vers fra Den Hellige Koran. Derefter har jeg gengivet haditherne.

Jeg håber hos Allah, at denne bog vil lede læseren mod ærlighed, fromhed og godhed og beskytte ham mod synd og undergang. Til dem, der får gavn af denne bog, har jeg denne anmodning: Måtte de bede for mig, for mine forældre, mine lærere, mine venner og for alle muslimer. Jeg sætter min lid til den barmhjertige Allah. Han er tilstrækkelig for mig. Jeg har en fast tro på Ham. Han er den bedste hjælper og den bedste til at løse problemer. Ingen ud over den Almægtige Allah har magt til at vende nogen bort fra den onde vej og føre ham til den rette vej. Derfor overgiver jeg alt til Ham.

Hvem har oversat hvor meget:

Maulana Sayyid Muhammad Ali, hadith nr. 1–176

Maulana Muhammad Musa, hadith nr. 177–373

Maulana Shamsul Alam Khan, hadith nr. 374–390

بسم الله الرحمن الرحيم

Afsnit: 1 – Ikhlas (oprigtighed) og niyyah (hensigt)

Ikhlas (oprigtighed) og niyyah (hensigt)

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَمَا أُمِرُوا إِلا لِيَعْبُدُوا اللهَ مُخْلِصِينَ لَهُ الدِّينَ حُنَفَاءَ وَيُقِيمُوا الصلوةَ وَيُؤْتُوا الزَّكَاةَ وَذَلِكَ دِينُ القَيِّمَةِ .

Den Almægtige Allah siger:

(1) “Og de blev befalet kun at tilbede Ham alene, idet de oprigtigt helliger religionen til Allah, at etablere salat (bønnen) og give zakat. Dette er den rette og faste ordning.” (Sura al-Bayyinah: 5)

وَقَالَ تَعَالَى : لَنْ يُنَالَ اللهَ لُحُومُهَا وَلَا دِمَاؤُهَا وَلَكِنْ يُنَالُهُ التَّقْوَى مِنْكُمْ .

(2) “Kødet og blodet fra jeres offerdyr når aldrig Allah, men jeres gudsfrygt når Ham.” (Sura al-Hajj: 37)

وَقَالَ تَعَالَى : قُلْ إِنْ تُخْفُوا مَا فِي صُدُورِكُمْ أَوْ تُبْدُوهُ يَعْلَمُهُ اللَّهُ .

(3) “Sig: Uanset om I skjuler det, der er i jeres hjerter, eller giver det til kende, ved Allah det alt sammen.” (Sura Āl ʿImrān: 29)

– وَعَنْ أَمِيرِ الْمُؤْمِنِينَ أَبِي حَفْصِ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ بْنِ نُفَيْلِ بْنِ عَبْدِ الْعُزَّى ابْنِ رِيَاحِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ قُرْطِ بْنِ رَزَاحِ بْنِ عَدِي بْنِ كَعْبِ بْن لَزَيِّ بْنِ غَالِبٍ الْقُرَشِيِّ الْعَدَوِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ

عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّمَا الْأَعْمَالُ بِالنِّيَّاتِ وَإِنَّمَا لِكُلِّ امْرِئٍ مَا نَوَى فَمَنْ كَانَتْ هِجْرَتُهُ إِلَى الله وَرَسُولِهِ فَهَجْرَتُهُ إلى الله وَرَسُولِهِ وَمَنْ كَانَتْ هَجْرَتُهُ لِدُنْيَا يُصِيبُهَا أَوْ امْرَأَةٍ يَنْكِحُهَا فَهَجْرَتُهُ إِلَى مَا هَاجَرَ إِلَيْهِ مُتَّفَقٌ عَلَى

صِحْتِهِ –

1. Det er berettet fra de troendes leder, Umar ibn al-Khattab (ra). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sige: Alle handlingers resultat afhænger af intentionerne. Enhver får det, som han havde til hensigt at gøre. Så den, hvis hijra var for Allahs og Hans Sendebuds velbehag, hans hijra var for Allahs og Hans Sendebuds velbehag. Men den, der foretog hijra med henblik på at opnå en verdslig fordel eller for at gifte sig med en kvinde, hans hijra var til det formål, som han havde til hensigt. (Bukhari, Muslim)

– وَعَنْ أَمِّ الْمُؤْمِنِينَ أَمْ عَبْدِ اللهِ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَغْزُو جَيْشِ الْكَعْبَةَ فَإِذَا كَانُوا بِبَيْدَاءَ مِنَ الْأَرْضِ يُخْسَفُ بأولهم وأخرِهِمْ قَالَتْ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ كَيْفَ يُخْسَفُ بِأَوْلِهِمْ

وَأَخِرِهِمْ وَفِيهِمْ أَسْوَاقُهُمْ وَمَنْ لَيْسَ مِنْهُمْ قَالَ يُخْسَفُ بِأَوْلِهِمْ وَأَخِرِهِمْ ثُمَّ يُبْعَثُونَ عَلَى نِيَاتِهِمْ -مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ

2. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »En hær vil drage ud for at angribe Kabaen. Når de når et fladt område, vil jorden synke sammen med alle deres forreste og bagerste,« Aisha (må Allah være tilfreds med hende) sagde: »Jeg spurgte: O Allahs Sendebud! Hvordan kan jorden synke sammen med alle deres forreste og bagerste, når der blandt dem vil være mange byboere og andre, som ikke vil være en del af angriberne?« Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Jorden vil synke sammen med alle deres forreste og bagerste, og derefter vil de blive genoprejst i overensstemmelse med deres hensigter.« (Al-Bukhari og Muslim)

Her er Al-Bukharis ordlyd citeret.

وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُوْلُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا هجْرَةَ بَعْدَ الْفَتْحِ وَلَكُنْ جِهَادُ وَنِيَّةٌ وَإِذَا اسْتَنْفِرْتُمْ فَانْفِرُوا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

3. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Efter erobringen af Mekka er der ikke længere hijra. Men der er jihad og hensigt. Når I bliver kaldt til jihad, skal I straks drage ud.« (Al-Bukhari og Muslim)

Imam An-Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger, at betydningen er, at på det tidspunkt, hvor denne hadith blev berettet, gjaldt påbuddet om at foretage hijra fra Mekka ikke længere. Det skyldtes, at Mekka på det tidspunkt var blevet en del af den islamiske stat.

وَعَنْ أَبِي عَبْدِ اللهِ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ الْأَنْصَارِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنَّا مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي غَزَاةٍ فَقَالَ إِنَّ بِالْمَدِينَةِ لَرِجَالاً مَا سِرْتُمْ مسيرا وَلَا قَطَعْتُمْ وَادِيًا إِلَّا كَانُوا مَعَكُمْ حَبَسَهُمُ الْمَرَضُ وَفِي رِوَايَةٍ إِلَّا

 شَرِكُوكُمْ فِي الْأَجْرِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ. وَرَوَاهُ الْبُخَارِيُّ عَنْ أَنَسِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ رَجَعْنَا مِنْ غَزْوَةٍ تَبُوكَ مَعَ النَّبِيِّ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ إِنَّ أَقْوَامًا خَلْفَنَا بِالْمَدِينَةِ مَا سَلَكْنَا شِعبًا وَلَا وَادِيًا إِلَّا وَهُمْ مَعَنَا حَبْسَهُمُ الْعُذْرُ.

4. Det er berettet fra Jabir ibn Abdullah al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi var sammen med Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, under en jihad. Da sagde han: »I Medina er der nogle mennesker, som er med jer, uanset hvilke steder I rejser til, og hvilken slette I krydser. Sygdom har holdt dem tilbage.« (Muslim) I en anden beretning hedder det: »De deler belønningen med jer.«

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith fra Anas (ra) på følgende måde. Han fortæller: Efter at vi var vendt tilbage fra profeten ﷺ sammen med profeten ﷺ fra jihad-ekspeditionen til Tabuk, sagde han: »Vi efterlod nogle mennesker i Medina bag os, som var med os, hver gang vi passerede et bjergpas eller en slette, som om de havde været sammen med os; en særlig undskyldning havde holdt dem tilbage.«

ه وَعَنْ أَبِي يَزِيدَ مَعْنِ بْنِ يَزِيدَ بْنِ الْأَخْنَسِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمْ وَهُوَ وَأَبُوهُ وَجَدهُ صَحَابِيُّونَ قَالَ كَانَ أَبِي يَزِيدُ أَخْرَجَ دَنَانِيْرَ يَتَصَدِّقُ بِهَا فَوَضَعَهَا عِنْدَ رَجُلٍ فِي الْمَسْجِدِ فَجِئْتُ فَأَخَذْتُهَا فَأَتَيْتُهُ بِهَا فَقَالَ وَاللَّهِ مَا إِيَّاكَ أَرَدْتُ

 فَخَاصَمْتُهُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَكَ مَا نَوَيْتَ يَا يَزِيدُ وَلَكَ مَا أَخَذْتَ يَا مَعْنُ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

5. Det berettes fra Abu Yazid Ma’n ibn Yazid ibn Akhnas (ra). Han, hans far og hans bedstefar var alle tre sahabaer. Han fortæller: Min far, Yazid (ra), tog nogle dinarer (guldmønter) med sig for at give dem som sadaqa. Han lagde dem hos en mand i moskeen. Jeg gik hen og tog dem, og da jeg kom med dem, sagde min far: »Ved Allah! Jeg havde ikke til hensigt at give dem til dig.« Jeg forelagde derefter sagen for Allahs Sendebud ﷺ. Han sagde: »Yazid! Det, du havde til hensigt, tilkommer dig (belønningen for). Og Ma’n! Det, du har taget, tilkommer dig.« (Al-Bukhari)

٦- وَعَنْ أَبِي إِسْحَاقَ سَعْدِ بْنِ أَبِي وَقَاصِ مَالِكِ بْنِ وَهَيْبِ بْنِ عَبْدِ مَنَافِ ابْنِ زُهْرَةَ بْنِ كِلابِ بْنِ مُرَّةَ بْنِ كَعْبِ بْنِ لُغَيِّ الْقُرَشِيِّ الزُّهْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَحَدِ الْعَشَرَةِ الْمَشْهُودِ لَهُمْ بِالْجَنَّةِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمْ قَالَ جَاءَنِي

 رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَعُودُنِي عَامَ حَجَّةِ الْوَدَاعِ مِنْ وَجَعِ اشْتَدَّ بِي فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي قَدْ بَلَغَ بِي مِنَ الْوَجَعِ مَا تَرَى وَأَنَا ذُوْمَالٍ وَلَا يَرِثُنِي إِلَّا ابْنَةً لِي أَفَا تَصَدِّقُ بِثُلُثَى مَالَي ؟ قَالَ “لا” قُلْتُ فَالشَّطْرُ يَا

رَسُولَ اللَّهِ ؟ فَقَالَ لَا قُلْتُ فَالثُّلْتُ يَا رَسُولَ الله ؟ اللهِ ؟ قَالَ الثلث كَثِيرٌ أَوْ كَبِيرٌ إِنَّكَ أَنْ تَذَرَ وَرَثَتَكَ أَغْنِيَاءَ خَيْرٌ مِنْ أَنْ تَذَرَهُمْ عَالَةً يَتَكَفَّفُونَ النَّاسَ وَإِنَّكَ لَنْ تُنْفِقَ نَفَقَةً تَبْتَغِي بِهَا وَجْهَ اللَّهِ إِلَّا أَجِرْتَ عَلَيْهَا حَتَّى مَا تَجْعَلُ فِي

 فِي امْرَأَتِكَ قَالَ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَخَلَّفُ بَعْدَ اصْحَابِي ؟ قَالَ إِنَّكَ لَنْ تُخَلَّفَ فَتَعْمَلَ عَمَلا تَبْتَغِي بِهِ وَجْهَ اللَّهِ إِلَّا ازْدَدْتَ بِهِ دَرَجَةً وَرَفْعَةٌ وَلَعَلَّكَ أَنْ تُخَلَّفَ حَتَّى يَنْتَفِعَ بِكَ أَقَوَامٌ وَيُضَرِّ بِكَ أَخَرُونَ اللَّهُمَّ أمْضِ لِأَصْحَابِي

 هِجْرَتَهُمْ وَلَا تَرُدَّهُمْ عَلَى أَعْقَابِهِمْ لَكِنِ الْبَائِسُ سَعْدُ بْنُ خَوْلَةَ يَرْنِي لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ مَاتَ بِمَكَّةَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

6. Berettet af Abu Ishaq Sa’d ibn Abi Waqqas (må Allah være tilfreds med ham). Han var en af de ti sahaba, der havde fået tilsagn om Paradis. Han fortæller: I året for afskedspilgrimsfærden blev jeg meget syg, og Allahs Sendebud kom for at besøge mig. Jeg sagde: »Allahs Sendebud! Du ser selv, hvor syg jeg er. Jeg er en velhavende mand, og min eneste arving er min datter. Skal jeg give to tredjedele af min formue som sadaqa?« Allahs Sendebud sagde: »Nej.« Jeg spurgte igen: »Allahs Sendebud! Hvad så med halvdelen?« Han sagde: »Nej.« Jeg sagde: »Allahs Sendebud! Hvad så med en tredjedel?« Han sagde: »Giv en tredjedel, og en tredjedel er meget – eller en stor del. Det er bedre, at du efterlader dine arvinger velstående, end at du efterlader dem hjælpeløse og nødsagede til at række hånden ud til folk. Uanset hvad du bruger for at opnå Allahs velbehag, vil du helt sikkert få belønning for det, selv for det, du fører til din hustrus mund.« Abu Ishaq (må Allah være tilfreds med ham) fortæller: Jeg sagde: »Allahs Sendebud! Skal jeg blive tilbage efter mine ledsagere [i Mekka efter hijra?]« Han sagde: »Uanset hvilken handling du udfører, mens du bliver tilbage, for at opnå Allahs velbehag, vil den helt sikkert øge din rang og ære. Det er meget muligt, at du vil blive tilbage. Da vil nogle få gavn gennem dig, mens andre vil lide skade gennem dig. O Allah! Fuldend mine ledsageres hijra, og lad dem ikke vende tilbage.« Men Sa’d ibn Khawla var virkelig en, der fortjente medlidenhed. Allahs Sendebud udtrykte sin medfølelse over hans død i Mekka. (Bukhari og Muslim)

وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ صَخْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى لَا يَنْظُرُ إِلَى أَجْسَامِكُمْ وَلَا إِلَى صُوَرِكُمْ وَلَكِنْ يَنظُرُ إِلى قُلُوْبِكُمْ وَأَعْمَالِكُمْ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ .

7. Berettet af Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud sagde: »Allah ser ikke på jeres kroppe eller jeres ansigter, men Han ser på jeres hjerter og jeres handlinger.« (Muslim)

وَعَنْ أَبِي مُوسَى عَبْدِ اللَّهِ بْنِ قَيْسِ الْأَشْعَرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سُئِلَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الرَّجُلِ يُقَاتِلُ شَجَاعَةً وَيُقَاتِلُ حَمِيةٌ وَيُقَاتِلُ رِبَاءٌ أَيُّ ذَلِكَ فِي سَبِيْلِ اللَّهِ؟ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ

وَسَلَّمَ مَنْ قَاتَلَ لِتَكُونَ كَلِمَةُ اللَّهِ هِيَ الْعُلْيَا فَهُوَ فِي سَبِيلِ اللَّهِ (مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ )

8. Berettet af Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Allahs Sendebud blev spurgt: »Hvem af dem kæmper på Allahs vej: den, der kæmper for at vise sit mod, den, der kæmper af stolthed over sin ære og af hensyn til sin slægts ære, eller den, der kæmper for at blive set?« Allahs Sendebud sagde: »Den, der kun kæmper for at ophøje Allahs ord, kæmper på Allahs vej.« (Bukhari og Muslim)

– وَعَنْ أَبِي بَكْرَةً نُفَيْعِ بْنِ الْحَارِثِ الثَّقَفِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا الْتَقَى الْمُسْلِمَانِ بِسَيْفَيْهِمَا فَالْقَاتِلُ وَالْمَقْتُولُ فِي النَّارِ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ هُذَا الْقَاتِلُ فَمَا بَالُ الْمَقْتُولِ؟ قَالَ إِنَّهُ كَانَ

حَرِيصًا عَلَى قَبْلِ صَاحِبِهِ (مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ)

9. Berettet fra Abū Bakra Nufayʿ ibn al-Ḥārith al-Thaqafī (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Når to muslimer går i kamp mod hinanden med deres sværd, er både drabsmanden og den dræbte i Helvede.« Abū Bakra (må Allah være tilfreds med ham) spurgte: »Allahs Sendebud! Dette gælder drabsmanden, men hvad med den dræbte, siden han også er i Helvede?« Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Han havde også til hensigt at dræbe sin modstander.« (Al-Bukhārī og Muslim)

١٠- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صَلاةُ الرَّجُلِ فِي جَمَاعَةٍ تَزِيدُ عَلَى صَلَاتِهِ فِى سُوقِهِ وَبَيْتِهِ بِضْعًا وَعِشْرِينَ دَرَجَةً وَذَلِكَ أَنْ أَحَدَهُمُ إِذَا تَوَضًا فَأَحْسَنَ الْوُضُوءَ ثُمَّ آتَى

الْمَسْجِدَ لَا يُرِيدُ إِلا الصلاة لا يَنْهَرُهُ إِلا الصَّلاةُ لَمْ يَخْطُ خُطُوَةً إِلا رُفِعَ لَهُ بِهَا دَرَجَةً وَحُطَّ عَنْهُ بِهَا خَطِيئَةٌ حَتَّى يَدْخُلَ الْمَسْجِدَ فَإِذَا دَخَلَ الْمَسْجِدَ كَانَ فِي الصَّلَاةِ مَا كَانَتِ الصَّلاةُ هِيَ تَحْبِسُهُ وَالْمَلَائِكَةُ يُصَلُّوْنَ عَلَى

 أَحَدِكُمْ مَا دَامَ فِي مَجْلِسِهِ الَّذِي صَلَّى فِيهِ يَقُولُونَ اللَّهُمَّ ارْحَمْهُ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لَهُ اللَّهُمَّ تُبْ عَلَيْهِ مَا لَمْ يُؤْذِ فِيْهِ مَا لَمْ يُحْدِثُ فِيْهِ (مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَهُذَا لَفْظُ مُسْلِمٍ وَقَوْلُهُ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَنْهَرُهُ هُوَ بِفَتْحِ الْيَاءِ وَالْهَاءِ
وَبِالزَّأَي أَي يُخْرِجُهُ وَيُنْهِضُهُ

10. Berettet fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Belønningen for en persons bøn i fællesskab er mere end tyve gange større end belønningen for hans bøn på markedet eller i hjemmet. Når en person derfor udfører wuḍūʾ grundigt og kun går til moskéen med det formål at bede, uden at noget andet har motiveret ham, hæves hans rang ét trin for hvert skridt, han tager, indtil han træder ind i moskéen, og én af hans synder tilgives for hvert skridt. Når han træder ind i moskéen, regnes han for at være i bøn, så længe bønnen holder ham der. Så længe en af jer opholder sig på sit bønested og ikke skader nogen eller bryder sin wuḍūʾ, fortsætter englene med at bede for ham og sige: »O Allah, forbarm Dig over ham! O Allah, tilgiv ham! O Allah, acceptér hans anger!« (Al-Bukhārī og Muslim)

۱۱ – وَعَنْ أَبِي الْعَبَّاسِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَبَّاسِ بْنِ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا عَنْ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِيمَا يَرْوِي عَنْ رَبِّهِ عَزَّ وَجَلٌ قَالَ إِنَّ اللَّهَ كتب الحسناتِ والسَّيِّئَاتِ ثُمَّ بَيْنَ ذَلِكَ فَمَنْ هُمْ بِحَسَنَةٍ فَلَمْ

يَعْمَلُهَا كَتَبَهَا اللَّهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى عِنْدَهُ حَسَنَةً كَامِلَةً وَإِنْ هَمْ بِهَا فَعَمِلَهَا كَتَبَهَا اللَّهُ عَشْرَ حَسَنَاتٍ إلى سَبْعِ مِائَةِ ضِعْفَ إِلَى أَضْعَافَ كَثِيرَةٍ وَإِنْ هُمْ بِسَيِّئَةٍ فَلَمْ يَعْمَلُهَا كَتَبَهَا اللَّهُ عِنْدَهُ حَسَنَةٌ كَامِلَةً وَإِنْ هَمْ بِهَا فَعَمِلَهَا

  كَتَبَهَا اللَّهُ سَيِّئَةً وَاحِدَةً مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

11. Det er berettet fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, i sin beretning fra sin ophøjede og mægtige Herre sagde: »Allah har fastlagt de gode og de onde handlinger og derefter forklaret dem tydeligt. Den, der beslutter sig for at udføre en god handling, men ikke udfører den, giver Allah den Almægtige én fuld belønning for. Hvis han udfører den, giver Allah ham fra ti til syv hundrede belønninger, ja endog endnu flere. Og den, der beslutter sig for at udføre en ond handling, men ikke udfører den, giver Allah ham til gengæld én fuld belønning. Men hvis han udfører den onde handling, skriver Allah kun én synd for ham på grund af den.« (Bukhari og Muslim)

وَعَنْ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ عَبْدِ اللهِ بْنِ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُوْلُ انْطَلَقَ ثَلَاثَةٌ نَفَرٍ مِمَّنْ كَانَ قَبْلَكُم حَتَّى أَوَاهُمُ الْمِبَيْتُ إِلى غَارِ فَدَخَلُوهُ فَاتُحَدَرَتْ صَخْرَةٌ ۱۲

مِنَ الْجَبَلِ فَسَدَتْ عَلَيْهِمُ الْغَارَ فَقَالُوا إِنَّهُ لَا يُنْجِيْكُمْ مِنْ هَذِهِ الصَّخْرَةِ إِلَّا أَنْ تَدْعُوا اللَّهَ بِصَالِحٍ أَعْمَالِكُمْ قَالَ رَجُلٌ مِنْهُمُ اللَّهُمَّ كَانَ لِي أَبْوَانِ شَيْخَانِ كَبِيرَانِ وَكُنْتُ لَا أَغْبِقُ قَبْلَهُمَا أَهْلاً وَلَا مَالاً فَنَاى بِي طَلَبُ الشَّجَرِ يَوْمًا

فَلَمْ أُرِحٍ عَلَيْهِمَا حَتَّى نَامَا فَعَلَيْتْ لَهُمَا غَبُوقَهُمَا فَوَجَدتُهُمَا نَائِمَيْنِ فَكَرِهْتُ أَنْ أَوْقِظَهُمَا وَأَنْ أَغْبِقَ قَبْلَهُمَا اهلا أَوْ مَالاً فَلَبِثْتُ وَالْقَدَحُ عَلَى يَدِى انْتَظِرُ اسْتِيْقَاظَهُمَا حَتَّى بَرِقَ الْفَجْرُ والصَّبْيَةُ يَتَضَاغَوْنَ عِنْدَ قَدَمَى

فَاسْتَيْقَظَا فَشَرِبَا غَبُوقَهُمَا اللَّهُمَّ إِنْ كُنْتُ فَعَلْتُ ذلِكَ ابْتِغَاءَ وَجْهِكَ فَفَرِّجْ عَنَّا مَا نَحْنُ فِيهِ مِنْ هَذِهِ الصَّخْرَةِ فَانْفَرَجَتْ شَيْئًا لا يَسْتَطِيعُونَ الْخُرُوجَ مِنْهُ قَالَ الْآخَرُ اللَّهُمَّ إِنَّهُ كَانَتْ لِي ابْنَةُ عَمَّ كَانَتْ أَحَبٌ النَّاسِ إِلَى وَفِي

رِوَايَةٍ كُنْتُ أَحِبُّهَا كَاشَدِ مَا يُحِبُّ الرِّجَالُ النِّسَاءَ فَأَرَدْتُهَا عَلَى نَفْسِهَا فَامْتَنَعَتْ مِنِّى حَتَّى المُتْ بِهَا سَنَةٌ مِنَ السِّنِينَ فَجَاءَتْنِي فَأَعْطَيْتُهَا عشْرِينَ وَمِائَةَ دِينَارٍ عَلَى أَنْ تُخَلَّى بَيْنِي وَبَيْنَ نَفْسِهَا فَفَعَلَتْ حَتَّى إِذَا قَدَرْتُ

عَلَيْهَا وَفِي رِوَايَةٍ فَلَمَّا فَعَدْتُ بَيْنَ رِجْلَيْهَا قَالَتْ اتَّقِ اللَّهَ وَلَا تَفْضُ الْخَاتَمَ إِلَّا بِحَقِّهِ فَانْصَرَفَتْ عَنْهَا وَهِيَ أَحَبُّ النَّاسِ إِلَى وَتَرَكْتُ الذَّهَبَ الَّذِي أَعْطَيْتُهَا اللهم ان إِن كُنتُ فَعَلْتُ ذَلِكَ ابْتِغَاءَ وَجْهِكَ فَاخْرُجْ عَنَّا مَا نَحْنُ فِيْهِ

فَانْفَرَجَتِ الصَّخْرَةُ غَيْرَ أَنَّهُمْ لَا يَسْتَطِيعُونَ الْخُرُوجَ مِنْهَا وَقَالَ الثَّالِثُ اللَّهُمَّ اسْتَأْجَرْتُ أجراء وأَعْطَيْتُهُمْ أَجْرَهُمْ غَيْرَ رَجُلٍ وَاحِدٍ تَرَكَ الَّذِي لَهُ وَذَهَبَ فَشَمَّرْتُ أَجْرَهُ حَتَّى كَثُرَتْ مِنْهُ الْأَمْوَالُ فَجَاءَنِي بَعْدَ حِينٍ فَقَالَ يَا عَبْدَ اللَّهِ

إِذِ إِلَى أَجْرِى فَقُلْتُ كُلُّ مَا تَرَى مِنْ أَجْرِكَ مِنَ الْإِبِلِ وَالْبَقَرِ وَالْغَنَمِ وَالرِّقِيقِ فَقَالَ يَا عَبْدَ اللَّهِ لَا تَسْتَهْزِئُ بِي فَقُلْتُ لَا أَسْتَهْزِئُ بِكَ فَأَخَذَهُ كُلَّهُ فَاسْتَاقَهُ فَلَمْ يَتْرُكْ مِنْهُ شَيْئًا اللهُم إِنْ كُنْتُ فَعَلْتُ ذَلِكَ ابْتِغَاءَ وَجْهِكَ فَاخْرُجْ

عَنَّا مَا نَحْنُ فِيْهِ فَانْفَرَجَتِ الصَّخْرَةُ فَخَرَجُوا يَمْشُونَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

12. Overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med dem). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Tre mænd fra tidligere tider begav sig af sted og søgte ly i en bjerggrotte for at overnatte. Efter at de var gået ind, faldt en klippe ned og blokerede indgangen til grotten. De sagde til hinanden: “I kan kun blive reddet fra denne klippes fare ved at påkalde Allah alene og gøre jeres oprigtige gode handlinger til et middel til at nå Ham.” En af dem sagde: »O Allah! Mine forældre var meget gamle. Jeg plejede at give dem mælk at drikke før min familie, mine børn og mine tjenestefolk. En dag måtte jeg gå langt for at lede efter brænde, og jeg kunne ikke nå hjem til tiden, så de var faldet i søvn. Jeg malkede mælk til dem til natten og kom tilbage, men fandt dem sovende. Jeg ønskede ikke at vække dem, og jeg ønskede heller ikke at give min familie og mine tjenestefolk mælk at drikke før dem. Derfor blev jeg stående med mælkebægeret i hånden og ventede på, at de skulle vågne. Imens græd mine børn af sult ved mine fødder. Således blev det morgen. Derefter vågnede de og drak mælken. O Allah! Hvis jeg gjorde dette udelukkende for at opnå Dit velbehag, så fjern den vanskelighed, som vi er havnet i på grund af denne klippe.« Klippen flyttede sig lidt, men de kunne stadig ikke komme ud gennem åbningen. En anden sagde: »O Allah! Jeg havde en kusine, som jeg elskede mest af alle. Ifølge en anden overlevering elskede jeg hende så højt, som en mand kan elske en kvinde. Jeg bad hende om at have samleje med mig, men hun afslog. Til sidst, i et år med hungersnød, kom hun til mig, og jeg gav hende et hundrede og tyve guldmønter på betingelse af, at hun havde samleje med mig i afsondrethed. Så gik hun med til det. Da jeg havde hende, og ifølge en anden overlevering, da jeg sad mellem hendes ben, sagde hun: “Frygt Allah, og kræn ikke min mødom på ulovlig vis.” Straks forlod jeg hende. Alligevel var hun det menneske, jeg elskede mest. Jeg opgav også de guldmønter, jeg havde givet hende. O Allah! Hvis jeg gjorde dette udelukkende for at opnå Dit velbehag, så fjern denne vanskelighed fra os.« Klippen flyttede sig endnu lidt, men de kunne stadig ikke komme ud. Den tredje mand sagde: »O Allah! Jeg havde ansat nogle arbejdere. Jeg betalte dem alle deres løn, men én af dem forlod stedet uden at tage sin løn. Jeg investerede hans løn i handel, og den voksede betydeligt. Efter nogen tid kom han til mig og sagde: “O Allahs tjener! Giv mig min løn.” Jeg sagde: “Alt dette, som du ser – kameler, køer, geder og tjenere – tilhører dig.” Han sagde: “O Allahs tjener! Gør ikke nar af mig.” Jeg sagde til ham: “Jeg gør ikke nar af dig.” Så tog han det hele med sig og lod intet tilbage. O Allah! Hvis jeg gjorde dette udelukkende for at opnå Dit velbehag, så befri os fra denne vanskelighed.« Derefter flyttede klippen sig helt, og de gik alle ud. (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit 2 – Tawbah

Tawbah

De lærde siger: Det er obligatorisk at gøre tawbah fra enhver synd. Hvis synden kun angår forholdet mellem Allah og Hans tjener, og ingen andens ret er involveret, er der tre betingelser for tawbah fra den. For det første skal den, der gør tawbah, ophøre med synden. For det andet skal han angre den synd, han har begået. For det tredje skal han beslutte fast aldrig at begå synden igen. Hvis synden har forbindelse til et andet menneske, er der ud over de nævnte tre betingelser endnu en betingelse for tawbah. Denne fjerde betingelse er, at den, der gør tawbah, skal opfylde den berettigede persons ret. Hvis det drejer sig om en andens ejendom eller formue eller noget tilsvarende, skal det gives tilbage til ham. Hvis det drejer sig om falske anklager (beskyldning for utugt) eller noget tilsvarende, skal den, der har begået det, underkaste sig den pågældende persons straf eller bede ham om tilgivelse. Hvad angår bagtalelse eller ondsindet omtale, skal man bede den pågældende person om tilgivelse. Det er obligatorisk at gøre tawbah fra alle synder. Hvis man gør tawbah fra nogle synder, vil den blive accepteret, mens tawbah fra de øvrige synder stadig mangler. Tawbahs obligatoriske karakter er fastslået gennem Koranen, Sunnah og ummahs enighed.

 قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَتُوبُوا إِلَى اللَّهِ جَمِيعًا أَيُّهَا الْمُؤْمِنُونَ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ .

Den Ophøjede Allah siger:

»I troende! Omvend jer alle til Allah, så vil I opnå fremgang.« (Sura an-Nur: 31)

 وَقَالَ تَعَالَى : اسْتَغْفِرُوا رَبَّكُمْ ثُمَّ تُوبُوا إِلَيْهِ .

(b) »Bed jeres Herre om tilgivelse for jeres synder, og omvend jer derefter til Ham.« (Sura Hud: 3)

 وَقَالَ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا تُوبُوا إِلَى اللَّهِ تَوْبَةً نَصُوحًا

(c) »I troende! Omvend jer oprigtigt til Allah (tawba nasuha) [For at foretage tawba nasuha er tre forhold uundværlige: (a) Man skal omvende sig fra alle synder, (b) man skal være fri for enhver form for tvivl, tilbageholdenhed og tøven med hensyn til at omvende sig, og (c) man skal være fast besluttet på at fastholde sin omvendelse. (Oversætterens bemærkning)].« – (Sura at-Tahrim: 8)

۱۳ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ وَاللَّهِ إِنِّي لَاسْتَغْفِرُ اللهَ وَآتُوبُ إِلَيْهِ فِي الْيَوْمِ أَكْثَرَ مِنْ سَبْعِينَ مَرَّةً رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ .

13. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Ved Allahs ed! Jeg omvender mig mere end halvfjerds gange på én dag og beder Allah om tilgivelse.

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

١٤- وَعَنِ الْآخَرِ بْنِ يَسَارِ الْمُزَنِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأَيُّهَا النَّاسُ تُوبُوا إِلَى اللهِ وَاسْتَغْفِرُوهُ فَإِنِّي أَتُوبُ فِي الْيَوْمِ مِائَةَ مَرَّةٍ رَوَاهُ مُسْلِم

14. Overleveret fra al-Aghar ibn Yasar al-Muzani (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »O mennesker! Vend jer i anger til Allah, og bed Ham om tilgivelse, for jeg vender mig i anger til Ham hundrede gange dagligt.« (Muslim)

١٥ – وَعَنْ أَبِي حَمْزَةَ أَنَسِ بْنِ مَالِكَ الْأَنْصَارِيِّ خَادِمٍ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللَّهُ أَفْرَحُ بِتَوْبَةِ عَبْدِهِ مِنْ أَحَدِكُمْ سَقَطَ عَلَى بَعِيرِهِ وَقَدْ أَضَلَّهُ فِي أَرْضِ

 فَلَاةٍ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ . وفي رواية لمسلم اللهُ أَشَدُّ فَرَحًا بِتَوْبَةِ عَبْدِهِ حِيْنَ يَتُوبُ إِلَيْهِ مِنْ أَحَدِكُمْ كَانَ على راحلته بِأَرْضِ فَلَاةٍ فَانْفَلَتَتْ مِنْهُ وَعَلَيْهَا طَعَامُهُ وَشَرَابُهُ فَأَيْسَ مِنْهَا فَآتَى شَجَرَةٌ فَاضْطَجَعَ فِي ظِلِهَا وَقَدْ أَيسَ

مِنْ رَاحِلَتِهِ فَبَيْنَمَا هُوَ كَذَلِكَ إِذَا هُوَ بِهَا قَائِمَةً عِنْدَهُ فَأَخَذَ بِخِطَامِهَا ثُمَّ قَالَ مِنْ شِدَّةِ الْفَرَحِ اللَّهُمَّ أَنْتَ عَبْدِي وَأَنَا رَبُّكَ أَخْطَا من شدة الفرح

15. Overleveret fra Abu Hamzah Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham), som var Allahs Sendebuds, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tjener. Han fortæller, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Allah glæder sig mere over Sin tjeners anger end den af jer, hvis kamel er blevet væk i ørkenen, og som derefter finder den igen.« (Bukhari og Muslim)

I en anden overlevering hos Muslim hedder det: »Allah glæder sig mere over Sin tjeners anger end den af jer, hvis kamel sammen med dens mad og drikke er blevet væk i ørkenen. Han lagde sig fortvivlet til at sove i skyggen af et træ. Mens han var i denne fortvivlede tilstand, fik han pludselig øje på kamelen stående hos sig, greb dens tøjle og udbrød af overvældende glæde: ›O Allah! Du er min tjener, og jeg er din herre!‹ Han begik denne fejl på grund af sin overvældende glæde.«

١٦ – وَعَنْ أَبِي مُوسَى عَبْدِ اللهِ بْنِ قَيْسِ الْأَشْعَرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى يَبْسُطُ يَدَهُ بِاللَّيْلِ لِيَتُوبَ مُسْئُ النَّهَارِ وَيَبْسُطُ يَدَهُ بِالنَّهَارِ لِيَتُوبَ مُسْئُ اللَّيْلِ حَتَّى تَطْلُعَ الشَّمْسُ

مِنْ مَغْرِبِهَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ .

16. Berettet fra Abu Musa Abdullah ibn Qays al-Ashʿari (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Allah den Højeste vil hver nat blive ved med at udstrække Sin hånd af magt, indtil solen står op fra vest, så de, der har syndet om dagen, kan angre. Og Han vil hver dag blive ved med at udstrække Sin hånd af magt, så de, der har syndet om natten, kan angre. (Muslim)

۱۷ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ تَابَ قَبْلَ أَنْ تَطْلُعَ الشَّمْسُ مِنْ مَغْرِبِهَا تَابَ اللَّهُ عَلَيْهِ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ .

17. Berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der angrer, før solen står op fra vest, vil Allah acceptere hans anger. (Muslim)

۱۸ – وَعَنْ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ عَبْدِ اللهِ بْنِ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلٌ يَقْبَلُ تَوْبَةَ الْعَبْدِ مَا لَمْ يُغَرغِرْ – رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثُ حَسَنٌ .

18. Berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Allah, den Ophøjede og Mægtige, accepterer en tjeners anger, indtil tegnene på hans død viser sig.

Imam al-Tirmidhi berettede hadithen og erklærede den for hasan.

۱۹ – وَعَنْ زِرِ بْنِ حُبَيْشِ قَالَ أَتَيْتُ صَفْوَانَ بْنَ عَسَالٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَسْأَلُهُ عَنِ الْمَسْحِ عَلَى الْخُفَّيْنِ فَقَالَ مَا جَاءَ بِكَ يَا زِرِ؟ فَقُلْتُ ابْتِغَاءَ الْعِلْمِ فَقَالَ إِنَّ الْمَلَائِكَةَ تَضَعُ اجْنِحَتَهَا لِطَالِبِ الْعِلْمِ رِضَى بِمَا يَطْلُبُ فَقُلْتُ إِنَّهُ قَدْ

حَكَ فِي صَدْرِي الْمَسْحُ عَلَى الْخُفَّيْنِ بَعْدَ الْغَائِطِ وَالْبَوْلِ وَكُنْتَ امْرُهُ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجِئْتُ أَسْأَلُكَ هَلْ سَمِعْتَهُ يَذْكُرُ فِي ذَلِكَ شَيْئًا ؟ قَالَ نَعَمْ كَانَ يَأْمُرُنَا إِذَا كُنَّا سَفَرًا أَوْ مُسَافِرِينَ أَنْ لَا تَنْزِعَ

خِفَافَنَا ثَلَاثَةَ أَيَّامٍ وَلَيَالِيْهِنَّ الا مِنْ جَنَابَةٍ لَكِنْ مِنْ غَائِطِ وَيَوْلٍ وَنَوْمٍ فَقُلْتُ هَلْ سَمِعْتَهُ يَذْكُرُ فِي الْهَوَى شَيئًا ؟ قَالَ نَعَمْ كُنَّا مَعَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي سَفَرٍ فَبَيْنَا نَحْنُ عِنْدَهُ إِذْ نَادَاهُ أَعْرَابِيُّ بِصَوْتٍ لَهُ

جَهْوَرِي يَا مُحَمَّدُ فَاجَابَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَحْوًا مِنْ صَوْتِهِ هَاؤُمُ فَقُلْتُ لَهُ وَيْحَكَ أَغْضُضْ مِنْ صَوْتِكَ فَإِنَّكَ عِندَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَدْ نُهِيتَ عَنْ هَذَا فَقَالَ وَاللَّهِ لَا أَغْضُضْ قَالَ الْأَعْرَابِيُّ الْمَرْءُ

يُحِبُّ الْقَوْمَ وَلَمَّا يَلْحَقِّ بِهِمْ؟ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَرْءُ مَعَ مَنْ أَحَبُّ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَمَا زَالَ يُحَدِّثْنَا حَتَّى ذَكَرَ بَابًا مِنَ الْمَغْرِبِ مَسِيرَةُ عَرْضِهِ أَوْ يَسِيرُ الرَّاكِبُ فِي عَرْضِهِ أَرْبَعِينَ أَوْ سَبْعِينَ عَامًا قَالَ سُفْيَانُ أحَدُ

الرُّواةِ قِبَلَ الشَّامِ خَلَقَهُ اللهُ تَعَالَى يَوْمَ خَلَقَ السَّمَوَاتِ وَالْأَرْضَ مَفْتُوحًا للتَّوْبَةِ لَا يُغْلَقُ حَتَّى تَطْلُعَ الشَّمْسُ مِنْهُ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَغَيْرُهُ وَقَالَ حَدِيثٍ حَسَنٌ صَحِيح .

19. Overleveret fra Dhirr ibn Hubaysh. Han fortæller: Jeg kom til Safwan ibn Assal for at spørge ham om at stryge over strømperne. Da han spurgte om grunden til mit besøg, svarede jeg, at jeg var kommet for at tilegne mig viden. Han sagde: Englene lægger deres vinger ud for den, der søger viden, fordi de er tilfredse med hans bestræbelser på at tilegne sig viden. Jeg sagde: Jeg er blevet i tvivl om at stryge over strømperne efter at have forrettet min nødtørft. Og du er en af Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham,s ledsagere. Derfor er jeg kommet for at spørge dig, om du har hørt ham sige noget om dette. Han sagde: Ja. Når vi var på rejse, befalede Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, os ikke at tage strømperne af fødderne i tre dage og tre nætter, medmindre vi var i janabah (en uren tilstand, der gør ghusl obligatorisk). Efter at have forrettet sin nødtørft eller sovet behøver man dog ikke tage strømperne af, når man udfører wudu (det vil sige, at man ikke behøver vaske fødderne; det er tilstrækkeligt at stryge over dem).

Jeg sagde: Har du hørt Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige noget om kærlighed? Han svarede: Ja. Vi var på en rejse sammen med Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Mens vi var hos ham, kaldte en beduin pludselig højt på ham og sagde: »O Muhammad!« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, svarede ham med lige så høj stemme: »Kom med det.« Jeg sagde til ham: »Hys! Sænk din stemme, for du befinder dig hos Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og du er blevet forbudt at gøre sådan.« Manden sagde: »Jeg vil ikke sænke min stemme.« Derefter spurgte han: »Hvad mener du om en person, der elsker et folk, men endnu ikke har sluttet sig til dem?« Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der elsker nogen, vil på Dommedag være sammen med dem.« Mens han fortsatte med at tale, nævnte han til sidst en dør mod vest, hvis bredde svarer til en afstand, man kan tilbagelægge til fods eller med et transportmiddel på fyrre eller halvfjerds år.

En hadith-overleverer ved navn Sufyan siger: Siden den dag, hvor Allah den Ophøjede skabte himlene og jorden, har Han holdt denne port åben for anger (i retning mod Syrien). Denne port vil ikke blive lukket, før solen står op fra vest.
Denne port vil ikke blive lukket, før solen står op fra vest.

Imam al-Tirmidhi og andre har overleveret denne hadith, og han har betegnet den som hasan og sahih.

٢٠ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدِ سَعْدِ بْنِ مَالِكِ بْنِ سِنَانٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنْ نَبِيٍّ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كَانَ فِيمَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ رَجُلٌ قَتَلَ تِسْعَةٌ وَتِسْعِيْنَ نَفْسًا فَسَأَلَ عَنْ أَعْلَمِ أَهْلِ الْأَرْضِ فَدَلَ عَلَى رَاهِبٍ فَآتَاهُ

 فَقَالَ إِنَّهُ قَتَلَ تِسْعَةً وَتِسْعِيْنَ نَفْسًا فَهَل لَهُ مِنْ تَوْبَةٍ ؟ فَقَالَ لَا فَقَتَلَهُ فَكَمِّلَ بِهِ مِائَةً ثُمَّ سَأَلَ عَنْ أَعْلَم أهْلِ الْأَرْضِ قَدْلٌ عَلَى رَجُلٍ عَالِمٍ فَقَالَ إِنَّهُ قَتَلَ مِائَةَ نَفْسٍ فَهَلْ لَهُ مِنْ تَوْبَةٍ ؟ فَقَالَ نَعَمْ وَمَنْ يَحُولُ بَيْنَهُ وَبَيْنَ

التَّوْبَةِ انْطَلِقُ إِلَى أَرْضِ كَذَا وَكَذَا فَإِنَّ بِهَا أَنَاسًا يَعْبُدُونَ اللهَ تَعَالَى فَاعْبُدِ اللَّهَ مَعَهُمْ وَلَا تَرْجِعُ إِلَى أَرْضِكَ فَإِنَّهَا أَرْضُ سُوءٍ فَانْطَلَقَ حَتَّى إِذَا نَصَفَ الطَّرِيقَ آتَاهُ الْمَوْتُ فَاخْتَصَمَتْ فِيهِ مَلَائِكَةُ الرَّحْمَةِ وَمَلَائِكَةُ الْعَذَابِ فَقَالَتْ

مَلائِكَةُ الرَّحْمَةِ جَاءَ تَائِبًا مُقْبلاً بِقَلْبِهِ إِلى الله تَعَالَى وَقَالَتْ مَلَائِكَةُ الْعَذَابِ إِنَّهُ لَمْ يَعْمَلْ خَيْرًا قَطُّ فَأَتَاهُمْ مَلَكَ فِي صُورَةٍ أدَمِيٌّ فَجَعَلُوهُ بَيْنَهُمْ أَيُّ حَكَمًا فَقَالَ قِيْسُوا مَا بَيْنَ الْأَرْضَيْنِ فَالِى أَيْتِهِمَا كَانَ أَدْنَى فَهُوَ لَهُ فَقَاسُوا

فَوَجَدُوهُ أَدْنى إِلَى الْأَرْضِ الَّتِي أَرَادَ فَقَبَضَتْهُ مَلَائِكَةُ الرحمة – متفق عليه. وَفِي رِوَايَة فِي الصَّحِيحِ فَكَانَ إِلَى الْقَرْيَةِ الصَّالِحَةِ أَقْرَبَ بِشِبْرٍ فَجُعِلَ مِنْ أَهْلِهَا وَفِي رِوَايَةٍ فِي الصَّحِيحِ فَأَوْحَى اللَّهُ تَعَالَى إِلَى هُذِهِ أَنْ تَبَاعَدِي

وَإِلَى هذهِ أَنْ تَقَرِّبَى وَقَالَ قِيْسُوا مَا بَيْنَهُمَا فَوَجَدُوهُ إِلَى هَذِهِ أَقْرَبَ بِشِبْرٍ فَغْفِرَ لَهُ وَفِي رِوَايَةٍ فَنَايَ بِصَدْرِهِ نَحْوَهَا

20. Overleveret fra Abu Sa’id Sa’d ibn Malik ibn Sinan al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: I tidligere tider dræbte en mand nioghalvfems mennesker og søgte derefter efter den lærdeste mand i verden. Han blev henvist til en kristen munk, der havde forsaget verden. Han gik til ham og sagde, at han havde dræbt nioghalvfems mennesker, og spurgte, om der var nogen mulighed for omvendelse for ham. Munken svarede: Nej. Manden dræbte munken og fuldendte således hundrede. Derefter søgte han igen efter den lærdeste mand i verden, og han blev henvist til en lærd. Han gik til ham og sagde, at han havde dræbt hundrede mennesker, og spurgte, om der nu var nogen mulighed for omvendelse for ham. Den lærde sagde: Ja, der er mulighed for omvendelse. Og hvem kan stå i vejen for omvendelsen? Rejs til det og det sted. Der tilbeder nogle mennesker Allah. Tilbed også Allah sammen med dem, og vend ikke tilbage til dit eget land, for det er et ondt sted. Manden fortsatte mod det anviste sted. Da han havde tilbagelagt halvdelen af vejen, indtraf hans dødstid. Så opstod der uenighed mellem barmhjertighedens engle og straffens engle. Barmhjertighedens engle sagde: Denne mand har omvendt sig og vendt sig til Allah. Men straffens engle sagde: Han har aldrig gjort noget godt. I det samme kom endnu en engel til dem i menneskeskikkelse. De accepterede ham som dommer mellem sig i denne sag. Dommeren sagde: Mål afstanden til begge steder. Han hører til det sted, der er nærmest. Da de havde målt, fandt de, at han var nærmest det sted, han var på vej imod. Derfor tog barmhjertighedens engle hans sjæl. (Al-Bukhari og Muslim)

I en anden overlevering hos al-Bukhari siges det, at denne mand var en håndsbredde nærmere de retskafnes bosættelse. Derfor blev han regnet blandt dem. I en anden overlevering hos al-Bukhari står der, at Allah befalede englene at måle jorden, idet Han befalede jorden på den ene side at trække sig længere bort og jorden på den anden side at komme nærmere. Da de målte, fandt de derfor, at manden var en halv alen nærmere de retskafnes jord. Derfor blev han tilgivet. I en anden overlevering siges det, at han slæbte sit bryst hen over jorden og således fjernede sig fra de onde menneskers jord.

۲۱- وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بن کا بن كعب بن مالك وَكَانَ قَائِدُ كَعْبٍ رَضى ى اللهُ عَنْهُ مِنْ بَنِيهِ حِيْنَ عَمِيَ قَالَ سَمِعْتُ كَعْبَ بْنَ مَالِكٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يُحَدِّثُ بِحَدِيثِهِ حِيْنَ تَخَلَّفَ عَنْ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي غَزْوَةِ

تَبُوكَ قَالَ كَعْبٌ لَمْ اتَخَلَّفْ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي غَزْوَةٍ غَزَاهَا قَطُّ إِلَّا فِي غَزْوَةٍ تَبُوكَ غَيْرَ أَنِّي قَدْ تَخَلَّفْتُ فِي غَزْوَةِ بَدْرٍ وَلَمْ يُعَاتَبْ أَحَدٌ تَخَلَّفَ عَنْهُ إِنَّمَا خَرَجَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

وَالْمُسْلِمُونَ يُرِيدُونَ عَيْرَ قُرَيْشٍ حَتَّى جَمَعَ اللَّهُ تَعَالَى بَيْنَهُمْ وَبَيْنَ عَدُوِّهِمْ عَلَى غَيْرِ مِبْعَادِ وَلَقَدْ شَهِدْتُ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيْلَةَ الْعَقَبَةِ حِيْنَ تَوَاثَقْنَا عَلَى الْإِسْلَامِ وَمَا أُحِبُّ أَنْ لِي بِهَا مَشْهَدَ بَدْرٍ وَإِنْ

كَانَتْ بَدْرٌ أَذْكَرَ فِي النَّاسِ مِنْهَا . وَكَانَ مِنْ خَبَرِي حِيْنَ تَخَلَّفْتُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي غَزْوَةٍ تَبُوكَ أَنِّي لَمْ أَكُنْ قَط أَقْوى وَلَا أَيْسَرَ مِنِّي حِيْنَ تَخَلَّفْتُ عَنْهُ فِي تِلْكَ الْغَزْوَةِ وَاللَّهِ مَا جَمَعْتُ قَبْلَهَا رَاحِلَتَيْنِ

قَطُّ حَتَّى جَمَعْتُهُمَا فِي تِلْكَ الْغَزْوَةِ وَلَمْ يَكُنْ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُرِيدُ غَزْوَةً إِلَّا وَرَى بِغَيْرِهَا حَتَّى كَانَتْ تِلْكَ الْغَزْوَةُ فَغَزَاهَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي حَرِّ شَدِيدٍ وَاسْتَقْبَلَ سَفَرًا بَعِيداً ومَفَارًا

وَاسْتَقْبَلَ عَدَداً كَثِيرًا فَجَلَى لِلْمُسْلِمِينَ أَمْرَهُمْ لِيَتَاهُبُوا أَهْبَةً غَزُوهِمْ فَأَخْبَرَهُمْ بِوَجْهِهِمُ الَّذِي يُرِيدُ وَالْمُسْلِمُونَ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَثِيرٌ وَلَا يَجْمَعُهُمْ كِتَابٌ حَافِظ يُرِيدُ بذَلِكَ الدِّيوَانَ قَالَ كَعْبٌ فَقَلْ رَجُلٌ

يُرِيدُ أَنْ يَتَغَيْبَ إِلَّا ظَنَّ أَنَّ ذَلِكَ سَيَخْفَى بِهِ مَا لَمْ يَنْزِلُ فِيْهِ وَحْيٌ مِنَ اللَّهِ تَعَالَى وَغَزَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تِلْكَ الْغَزْوَةَ حِيْنَ طَابَتِ الشِّمَارُ وَالظُّلَالُ فَأَنَا إِلَيْهَا أَصْعَرُ فَتَجَهُزَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

وَالْمُسْلِمُونَ مَعَهُ وَطَفِقْتُ اغْدُو لِكَى أَتَجَهْزَ مَعَهُ فَارْجِعُ وَلَمْ أَقْضِ شَيْئًا وَأَقُولُ فِي نَفْسِي أَنَا قَادِرٌ عَلَى ذَلِكَ إِذَا أَرَدْتُ فَلَمْ يَزَلْ يَتَمَادَى بِي حَتَّى اسْتَمَرُ بِالنَّاسِ الْجُدُّ فَأَصْبَحَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ غَادِيًا

وَالْمُسْلِمُونُ مَعَهُ وَلَمْ أَقْضِ مِنْ جِهَازِي شَيْئًا ثُمَّ غَدَوْتُ فَرَجَعْتُ وَلَمْ اقْضِ شَيْئًا فَلَمْ يَزَلْ يَتَمَادَى بِي حَتَّى أَسْرَعُوا وَتَفَارَطَ الْغَزِرُ فَهَمَمْتُ أَنْ أَرْتَحِلَ فَأُدْرِكَهُمْ فَيَا لَيْتَنِي فَعَلْتُ ثُمَّ لَمْ يُقَدِّرُ ذَلِكَ لِي فَطَفِقْتُ إِذَا خَرَجْتُ فِي

النَّاسِ بَعْدَ خُرُوجِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَحْزُنُنِي أَنِّي لا أرى لِى أَسْوَةً إِلَّا رَجُلاً مَعْمُوصًا عَلَيْهِ فِي النِّفَاقِ أَوْ رَجُلاً مِمَّنْ عَذَرَ اللهُ تَعَالَى مِنَ الضُّعَفَاءِ وَلَمْ يَذْكُرْنِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى بَلَغَ

تَبُوكَ فَقَالَ وَهُوَ جَالِسٌ فِي الْقَوْمِ بِتَبُوكَ مَا فَعَلَ كَعْبُ بْنُ مَالِكَ؟ فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ بَنِي سَلِمَةَ يَا رَسُولَ اللهِ حَبَسَهُ بُرْدَاهُ وَالنَّظَرُ فِي عِطْفَيْهِ فَقَالَ لَهُ مُعَادُ بْنُ جَبَلٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ بِئْسَ مَا قُلْتَ وَاللهِ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا عَلِمْنَا

عَلَيْهِ إِلَّا خَيْرًا فَسَكَتَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَبَيْنَا هُوَ عَلَى ذَلِكَ رَأَى رَجُلاً مبيضا يزولُ بِهِ السَّرَابُ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُنْ أَبَا خَيْثَمَةَ فَإِذَا هُوَ أَبُو خَيْثَمَةَ الْأَنْصَارِيُّ وَهُوَ الَّذِي تَصَدِّقَ بِصَاعِ

الشَّمْرِ حِينَ لَمَزَهُ الْمُنَافِقُونَ قَالَ كَعْبٌ فَلَمَّا بَلَغَنِي أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ تَوَجُهَ قَافِلاً مِّنْ تَبُوكَ حَضَرَنِي بَنِى فَطَفَقْتُ أَتَذَكَّرُ الْكَذِبَ وَأَقُولُ بِمَا أَخْرُجُ مِنْ سَخَطِهِ غدًا وَاسْتَعِينُ عَلَى ذلك بكُلِّ ذي رأى مِنْ

أَهْلي فَلَمَّا قَبْلَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ أَظَلَّ قَادِمًا زَاحَ عَنِّى الْبَاطِلُ حَتَّى عَرَفْتُ أَنِّي لَمْ أَنْجُ مِنْهُ بِشَيْ أَبَدا فَأَجْمَعْتُ صِدْقَهُ وَأَصْبَحَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَادِمًا وَكَانَ إِذَا قَدِمَ مِنْ سَفَرٍ بَدَأَ

بِالْمَسْجِدِ فَرَكَعَ فِيهِ رَكْعَتَيْنِ ثُمَّ جَلَسَ لِلنَّاسِ فَلَمَّا فَعَلَ ذلِكَ جَاءَهُ الْمُخَلَّفُونَ يَعْتَذِرُونَ إِلَيْهِ وَيَحْلِفُونَ لَهُ وَكَانُوا بِضْعًا وَثَمَانِينَ رَجُلاً فَقَبِلَ مِنْهُمْ عَلَانِيَتَهُمْ وَتَابَعَهُمْ وَاسْتَغْفَرَ لَهُمْ وَوَكَلَ سَرَائِرَهُمْ إِلَى اللَّهِ تَعَالَى حَتَّى جِئْتُ

فَلَمَّا سَلَّمْتُ تَبَسَّمَ تَبَسَّمَ الْمُغْضَبِ ثُمَّ قَالَ تَعَالَ فَجِئْتُ أَمْشِي حَتَّى جَلَسْتُ بَيْنَ يَدَيْهِ فَقَالَ لِي مَا خَلْفَكَ أَلَمْ تَكُنْ قَدِ ابْنَعْتَ ظَهْرَكَ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ إِنِّي وَاللهِ لَوْ جَلَسْتُ عِنْدَ غَيْرِكَ مِنْ أَهْلِ الدُّنْيَا لَرَأَيْتُ إِنِّي

سَأَخْرُجُ مِنْ سَخَطِهِ بِعُذر لَقَدْ أُعْطِيتُ جَدَلاً ولكنني وَاللَّهِ لَقَدْ عَلِمْتُ لَئِنْ حَدَّثْتُكَ الْيَوْمَ حَدِيثَ كَذِبٍ تَرْضَى بِهِ عَنِّى لَيُوشِكَنَّ اللهُ يُسْخِطَكَ عَلَى وَإِنْ حَدَّثْتُكَ حَدِيثَ صدق تَجِدُ عَلَى فِيْهِ إِنِّي لَأَرْجُو فِيْهِ عُقْبَى اللَّهِ عَزَّ وَجَلٌ

وَاللَّهِ مَا كَانَ لِي مِنْ عُدْرٍ وَاللَّهِ مَا كُنْتُ قَطُّ أَقْوى وَلَا أَيْسَرَ مِنِّي حِينَ تَخَلَّفْتُ عَنْكَ. قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَّا هُذَا فَقَدْ صَدَقَ فَقُمْ حَتَّى يَقْضِيَ اللهُ فِيكَ وَسَارَ رِجَالٌ مِنْ بَنِي سَلِمَةَ فَاتَّبَعُونِي فَقَالُوا

لِي وَاللَّهِ مَا عَلِمْنَاكَ اذْنَبْتَ ذَنْبًا قَبْلَ هَذَا لَقَدْ عَجَزَتَ فِي أَنْ لَا تَكُونَ اعْتَذَرْتَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَا اعْتَذَرَ بِهِ إِلَيْهِ الْمُخَلَّفُونَ فَقَدْ كَانَ كَافِيَكَ ذَنْبَكَ اسْتِغْفَارُ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَكَ قَالَ

فَوَاللَّهِ مَا زَالُوْا يُؤْنَبُونَنِي حَتَّى أَرَدْتُ أن أرجع إلى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَكَذَبَ نَفْسِي ثُمَّ قُلْتُ لَهُمْ هَلْ لقِي هَذَا مَعِيَ مِنْ أَحَدٍ ؟ قَالُوا نَعَمْ لَقِيَهُ مَعَكَ رَجُلَانِ قَالَا مِثْلَ مَا قُلْتَ وَقِبْلَ لَهُمَا مِثْلَ مَا قَبْلَ لَكَ قَالَ

قُلْتُ مَنْ هُمَا ؟ قَالُوا مُرَارَةُ بْنُ الرَّبِيعِ الْعَمْرِيُّ وَهِلَالُ بن أمية الواقفِيُّ قَالَ فَذَكَرُوا لِي رَجُلَيْنِ صَالِحَيْنِ قَدْ شَهِدًا بَدْرًا فِيْهِمَا أَسْوَةً قَالَ فَمَضَيْتُ حِيْنَ ذَكَرُوهُمَا لِي وَنَهَى رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنْ كَلَامِنَا أيُّهَا

الثَّلَاثَةُ مِنْ بَيْنِ مَنْ تَخَلَّفَ عَنْهُ قَالَ فَاجْتَنَبَنَا النَّاسُ أَوْ قَالَ تَغَيَّرُوا لَنَا حَتَّى تَنَكَّرَتْ لِي فِي نَفْسِي الْأَرْضُ فَمَا هِيَ بِالْأَرْضِ الَّتِي أَعْرِفُ فَلَبِثْنَا عَلَى ذَلِكَ خَمْسِينَ لَيْلَةً فَأَمَّا صَاحِبَايَ فَاسْتَكَانَا وَقَعَدَا فِي بُيُوتِهِمَا يَبْكِيَانِ وَأَمَّا

أَنَا فَكُنْتُ أَشَبِّ الْقَوْمِ وَأَجْلَدَهُمْ فَكُنتُ أَخْرُجُ فَأَشْهَدُ الصَّلَاةَ مَعَ الْمُسْلِمِينَ وَاطُوْفُ فِي الْأَسْوَاقِ وَلَا يُكَلِّمُنِي أَحَدٌ وَأَتَى رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَسَلِّمُ عَلَيْهِ وَهُوَ فِي مَجْلِسِهِ بَعْدَ الصَّلَاةِ فَأَقُولُ فِي نَفْسِي هَلْ

حَرَّكَ شَفَتَيْهِ بِرَدِ السلام أم لا ؟ ثُمَّ أَصَلَّى قَرِيبًا مِنْهُ وَأَسَارِقُهُ النَّظَرَ فَإِذَا أَقْبَلْتُ عَلَى صَلَاتِي نَظَرَ إِلَى وَإِذَا الْتَفَتْ نَحْوَهُ أَعْرَضَ عَنِّى حَتَّى إِذَا طَالَ ذَلِكَ عَلَى مِنْ جَفْوَةِ الْمُسْلِمِينَ مَشَيْتُ حَتَّى تَسَوَّرْتُ جدارَ حَائِط أَبِي

قَتَادَةَ وَهُوَ ابْنُ عَمَى وَأَحَبُّ النَّاسِ إِلَى فَسَلَّمْتُ عَلَيْهِ فَوَاللهِ مَا رَدَّ عَلَى السَّلَامَ فَقُلْتُ لَهُ يَا أَبَا قَتَادَةَ أَنْشُدُكَ بِاللَّهِ هَلْ تَعْلَمُنِي أُحِبُّ اللهَ وَرَسُولَهُ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَكَتَ فَعُدْتُ فَنَا شَدْتُهُ فَسَكَتَ فَعُدتُ فَنَاشَدْتُهُ

فَقَالَ اللهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ فَفَاضَتْ عَيْنَايَ وَتَوَلَّيْتُ حَتَّى تَسَورْتُ الجِدَارَ فَبَيْنَا أَنَا أَمْشِي فِى سُوقِ المَدِينَةِ إِذَا نَبَطِيِّ مِّنْ نَبَطِ أَهْلِ الشَّامِ مِمَّنْ قَدِمَ بِالطَّعَامِ يَبِيعُهُ بِالْمَدِينَةِ يَقُولُ مَنْ يَدُلُّ عَلَى كَعْبِ بْنِ مَالِكَ؟ فَطَفِقَ النَّاسُ

يُشِيرُونَ لَهُ إِلَى حَتَّى جَاءَنِي فَدَفَعَ إِلَى كِتَابًا مِّنْ مَلِكِ غَسَّانَ وَكُنْتُ كَاتِبًا فَقَرَأْتُهُ فَإِذَا فِيْهِ : أَمَّا بَعْدُ فَإِنَّهُ قَدْ بَلَغَنَا أَنْ صَاحِبَكَ قَدْ جَفَاكَ وَلَمْ يَجْعَلُكَ اللَّهُ بِدَارِ هَوَانٍ وَلَا مَضْيَعَةٍ فَالْحَقِّ بِنَا نُوَاسِكَ فَقُلْتُ حِيْنَ قَرَأْتُهَا وَهَذِهِ

أَيْضًا مِنَ الْبَلَاءِ فَتَيَمَّمْتُ بِهَا التَّنُّورَ فَسَجَرْتُهَا حَتَّى إِذَا مَضَتْ أَرْبَعُوْنَ مِنَ الْخَمْسِينَ وَاسْتَلْبَثَ الْوَحْيُ إِذَا رَسُولُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْتِيْنِي فَقَالَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْمُرُكَ أَنْ تَعْتَزِلَ امْرَأَتَكَ

فَقُلْتُ أَطَلَقُهَا أَمْ مَاذَا أَفْعَلُ؟ قَالَ لَا بَلْ اعْتَزِلُهَا فَلَا تَقْرَبَنَّهَا وَأَرْسَلَ إِلَى صَاحِبَى بِمِثْلِ ذَلِكَ فَقُلْتُ الإِمْرَاتِي الْحَقِي بِأَهْلِكِ فَكُوْنِي عِنْدَهُمْ حَتَّى يَقْضِيَ اللَّهُ فِي هَذَا الْأَمْرِ فَجَاءَتْ امْرَأَةُ هِلَالِ بْنِ أُمَيَّةَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ

عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ لَهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ هِلَالَ بْنَ أُمَيَّةَ شَيْخٌ ضَائِعٌ لَيْسَ لَهُ خَادِمٌ فَهَلْ تَكْرَهُ أَنْ أَخْدُمَهُ؟ قَالَ لَا ولكن لا يَقْرَبَنَّكِ فَقَالَتْ إِنَّهُ وَاللَّهِ مَا بِهِ مِنْ حَرَكَةٍ إِلَى شَيْءٍ وَوَاللَّهِ مَا زَالَ يَبْكِي مُنْذُ كَانَ مِنْ أَمْرِهِ مَا كَانَ إِلَى

يَوْمِهِ هذا فَقَالَ لِي بَعْضُ أَهْلِي لَوِ اسْتَأْذَنَتَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي امْرَأَتِكَ فَقَد أَذِنَ لِامْرَأَةِ هلال بْنِ أُمَيَّةَ أَن تَخْدُمَهُ ؟ فَقُلْتُ لَا أَسْتَأْذِنُ فِيهَا رَسُوْلَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَا يُدْرِيْنِي مَاذَا يَقُولُ رَسُولُ

اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا اسْتَأْذَنْتُهُ فِيْهَا وَأَنَا رَجُلٌ شَابٌ فَلَبِثْتُ بِذلِكَ عَشْرَ لَيَالٍ فَكَمَلَ لَنَا خَمْسُونَ لَيْلَةً مِنْ حِينَ نُهِيَ عَنْ كَلَامِنَا . ثُمَّ صَلَّيْتُ صَلَاةَ الْفَجْرِ صَبَاحَ خَمْسِينَ لَيْلَةً عَلَى ظَهْرِ بَيْتٍ مِّنْ بُيُوتِنَا فَبَيْنَا أَنَا

جَالِسٌ عَلَى الْحَالِ الَّتِي ذَكَرَ اللهُ تَعَالَى مِنَّا قَدْ ضَاقَتْ عَلَى نَفْسِي وَضَاقَتْ عَلَى الْأَرْضُ بِمَا رَحُبَتْ سَمِعْتُ صَوْتَ صَارِحْ أَوْ فِى عَلَى سَلْعِ يَقُولُ بِأَعْلَى صَوْتِهِ يَا كَعْبَ بْنَ مَالِكِ أَبْشِرُ فَخَرَرْتُ سَاجِدًا وَعَرَفْتُ أَنَّهُ قَدْ جَاءَ

فَرَجٌ فَاذَنَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ النَّاسَ بِتَوْبَةِ اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ عَلَيْنَا حِينَ صَلَّى صَلاةَ الْفَجْرِ فَذَهَبَ النَّاسُ يُبَشِّرُونَنَا فَذَهَبَ قِبَلَ صَاحِبَي مُبَشِّرُونَ وَرَكَضَ رَجُلٌ إِلَى فَرَسًا وَسَعَى سَاعٍ مِنْ أَسْلَمَ قِبَلِي وَأَوْفَى

عَلَى الْجَبَلِ وَكَانَ الصَّوْتُ أَشْرَعَ مِنَ الْفَرَسِ فَلَمَّا جَاءَنِي الَّذِي سَمِعْتُ صَوْتَهُ يُبَشِّرُنِي نَزَعْتُ لَهُ ثَوْبَى فَكَسَوْتُهُمَا إِيَّاهُ بِبَشَارَتِهِ وَاللهِ مَا أَمْلِكُ غَيْرَهُمَا يَوْمَئِذٍ وَاسْتَعَرْتُ ثَوْبَيْنِ فَلَبِسْتُهُمَا وانْطَلَقْتُ أَتَاهُمُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى

اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَتَلَقَّانِي النَّاسُ فَوْجًا فَوْجًا يُهننونني بالتَّوْبَةِ وَيَقُولُونَ لِي لِتَهْنِكَ تَوْبَةُ اللَّهِ عَلَيْكَ حَتَّى دَخَلْتُ الْمَسْجِدَ فَإِذَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَالِسٌ حَوْلَهُ النَّاسُ فَقَامَ طَلْحَةُ بْنُ عُبَيْدِ اللهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ

يُهَرُولُ حَتَّى صَافَحَنِي وَهَنَّانِي وَاللَّهِ مَا قَامَ رَجُلٌ مِنَ الْمُهَاجِرِينَ غَيْرُهُ فَكَانَ كَعْبُ لَا يَنْسَاهَا لِطَلْحَةَ قَالَ كَعْبٌ فَلَمَّا سَلَّمْتُ عَلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ وَهُوَ يَبْرُقُ وَجْهُهُ مِنَ السُّرُورِ أَبْشِرْ بِخَيْرِ يَوْمِ مَرَّ

عَلَيْكَ مُذْ وَلَدَتْكَ أُمُّكَ فَقُلْتُ مِنْ عِنْدَكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَمْ مِنْ عِنْدِ اللَّهِ ؟ قَالَ لَا بَلْ مِنْ عِنْدِ اللهِ عَزَّ وَجَلٌ وَكَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا سُرِّ اسْتَنَارَ وَجْهُهُ حَتَّى كَانْ وَجْهَهُ قِطْعَةُ قَمَرٍ وَكُنَّا نَعْرِفُ ذَلِكَ مِنْهُ . ذلكَ

مِنْهُ فَلَمَّا جَلَسْتُ بَيْنَ يَدَيْهِ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ مِنْ تَوْبَتِي أَنْ أَنْخَلِعَ مِنْ مَالِي صَدِّقَةً إِلَى اللَّهِ وَإِلَى رَسُولِهِ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمْسِكَ عَلَيْكَ بَعْضٍ مَالِكَ فَهُوَ خَيْرٌ لَكَ فَقُلْتُ إِنِّي أَمْسِكُ سَهْمِي

الَّذِي بِخَيْبَرَ وَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى إِنَّمَا أَنْجَانِي بِالصِّدْقِ وَإِنَّ مِنْ تَوْبَتِي أَنْ لَا أُحَدِّثَ إِلَّا صِدْقًا مَا بَقِيْتُ فَوَاللَّهِ مَا عَلِمْتُ أَحَدًا مِنَ الْمُسْلِمِينَ أَبْلَاهُ اللَّهُ تَعَالَى فِي صِدْقِ الْحَدِيثِ مُنْدُ ذكرت ذلك لِرَسُولِ الله صَلَّى

اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَحْسَنَ مِمَّا أَبْلَانِيَ اللَّهُ تَعَالَى وَاللَّهِ مَا تَعَمَّدْتُ كَذَّبَةٌ مُنْذُ قُلْتُ ذَلِكَ لِرَسُولِ الله صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى يَوْمِي هَذَا وَإِنِّي لَأَرْجُو أَنْ يَحْفَظْنِيَ اللَّهُ تَعَالَى فِيْمَا بَقِي . قَالَ فَأَنْزَلَ اللَّهُ تَعَالَى القَدْ تَابَ اللَّهُ

عَلَى النَّبِيِّ وَالْمُهَاجِرِينَ وَالْأَنْصَارِ الَّذِينَ اتَّبَعُوهُ فِي سَاعَةِ الْعُسْرَةِ) حَتَّى بَلَغَ : (إِنَّهُ بِهِمْ رَءُوْفٌ رَّحِيمٌ وَعَلَى الثَّلَاثَةِ الَّذِينَ خُلَفُوا حَتَّى إِذَا ضَاقَتْ عَلَيْهِمُ الْأَرْضُ بِمَا رَحُبَتْ) . حَتَّى بَلَغَ : (وَاتَّقُوا اللهَ وَكُونُوا مَعَ الصَّادِقِينَ)

(التوبة : ۱۱۹-۱۱۷) قَالَ كَعْبٌ وَاللهِ مَا أَنْعَمَ اللهُ عَلَى مِنْ نِعْمَةٍ قَطُّ بَعْدَ إِذْ هَدَانِي اللهُ لِلْإِسْلَامِ أَعْظَمَ فِي نَفْسِي مِنْ صِدْقِي رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ لَا اكُوْنَ كَذَبْتُهُ فَأَهْلَكَ كَمَا هَلَكَ الَّذِينَ كَذَّبُوا إِنَّ اللَّهَ

تَعَالَى قَالَ لِلَّذِينَ كَذَبُوا حِيْنَ أَنْزَلَ الْوَحْيَ شَرِّ مَا قَالَ لِأَحَدٍ فَقَالَ اللهُ تَعَالَى سَيَحْلِفُونَ بِاللَّهِ لَكُمْ إِذَا انْقَلَبْتُمْ إِلَيْهِمْ لِتُعْرِضُوا عَنْهُمْ فَاعْرِضُوا عَنْهُمْ إِنَّهُمْ رِجْسٌ وَمَا وَاهُمْ جَهَنَّمُ جَزَاءً بِمَا كَانُوا يَكْسِبُونَ . يَحْلِفُونَ لَكُمْ لِتَرْضَوْا

عَنْهُمْ فَإِنْ تَرْضَوْا عَنْهُمْ فَإِنَّ اللَّهَ لَا يَرْضَى عَنِ الْقَوْمِ الْفَاسِقِينَ) (التوبة : ٠٩٥ ٩٦) قَالَ كَعْبٌ كُنَّا خُلِفْنَا أَيُّهَا الثَّلاثَةُ عَنْ أَمْرِ أُولَئِكَ الَّذِينَ قَبِلَ مِنْهُمْ رَسُولُ اللَّهِ صلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ خَلَفُوا لَهُ فَبَايَعَهُمْ وَاسْتَغْفَرَ لَهُمْ

وَأَرْجَأَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمْرَنَا حَتَّى قَضَى اللَّهُ تَعَالَى فِيْهِ بِذَلِكَ قَالَ اللَّهُ تَعَالَى (وَعَلَى الثَّلَاثَةِ الَّذِينَ خُلِفُوا ) وَلَيْسَ الَّذِي ذَكَرَ مِمَّا خُلَّفْنَا تَخَلَّفْنَا عَنِ الْغَزْوِ وَأَنَّمَا هُوَ تَخْلِيفُهُ أَيَّانَا وَارْجَاؤُهُ أَمْرَنَا عَمَّنْ حَلَفَ لَهُ

وَاعْتَذَرَ إِلَيْهِ فَقَبِلَ مِنْهُ -مَتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَرَجَ فِي عَزْوَةٍ تَبُوكَ يَوْمَ الْخَمِيسِ وَكَانَ يُحِبُّ أَنْ يَخْرُجَ يَوْمَ الْخَمِيسِ وَفِي رِوَايَةٍ وَكَانَ لَا يَقْدَمُ مِنْ سَفَرٍ الا نهاراً فِي الضُّحَى فَإِذَا قَدِمَ بَدَأَ

بِالْمَسْجِدِ فَصَلَّى فِيْهِ رَكْعَتَيْنِ ثُمَّ جَلَسَ فِيْهِ.

21. Beretning fra Abdullah, søn af Ka’b ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham). Efter at Ka’b ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) var blevet blind, var Abdullah hans ledsager og vejleder blandt hans sønner. Abdullah siger: Jeg hørte Ka’b ibn Maliks (må Allah være tilfreds med ham) beretning om, at han blev tilbage og ikke drog med Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) til Tabuk-ekspeditionen. Ka’b siger: Bortset fra Tabuk-ekspeditionen var jeg aldrig fraværende fra nogen ekspedition sammen med Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Jeg blev dog også tilbage og deltog ikke i slaget ved Badr. Men ingen af dem, der ikke deltog i denne ekspedition, blev straffet. Dengang drog Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) og muslimerne ud med det formål at bemægtige sig handelskaravanen fra Quraysh og dens rigdomme. Til sidst lod Allah den Almægtige dem tilsyneladende uventet komme i konfrontation med deres fjender. Jeg var sammen med Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) den nat ved al-Aqaba, hvor vi svor ham troskab og fast besluttede at holde fast ved islam. Selvom slaget ved Badr er det, folk husker bedst, foretrækker jeg ikke min deltagelse ved Badr frem for min deltagelse ved al-Aqaba.

Hvad angår grunden til, at jeg ikke drog med Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) til Tabuk-ekspeditionen, var det, at jeg aldrig før havde været så stærk og velhavende som på tidspunktet for denne ekspedition. Ved Allahs ed! På dette tidspunkt havde jeg to kameler, men før det havde jeg aldrig haft to kameler. Når Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) besluttede at drage på en ekspedition, antydede han det på en anden måde uden at sige det direkte. Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) drog på Tabuk-ekspeditionen i den stærkeste varme. Rejsen var lang, området manglede både mad og vand, og fjendens hær var talrig. Derfor gjorde han åbent muslimerne bekendt med denne ekspedition, så alle kunne forberede sig ordentligt på den. Han meddelte dem sin hensigt. Mange muslimske mujahidun deltog i denne ekspedition sammen med Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). På det tidspunkt fandtes der ingen protokolbog til at registrere deres navne. Ka’b (må Allah være tilfreds med ham) siger: Den, der ønskede at skjule sig og undlade at deltage i ekspeditionen, troede naturligvis, at hans sag ville forblive skjult, så længe der ikke blev åbenbaret åbenbaring om ham. Da Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) drog af sted til denne ekspedition, var frugterne på træerne modne, og træernes skygge var blevet behagelig. Jeg var tiltrukket af dette. Under alle omstændigheder begyndte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) og muslimerne sammen med ham at forberede sig. Jeg plejede også at gå ud om morgenen for at forberede mig på at tage med ham, men jeg vendte tilbage uden at have gjort noget og tænkte ved mig selv, at jeg kunne gøre det, når jeg ønskede det. Således gik mange dage, mens jeg trak tiden ud, indtil folk havde gjort sig grundigt klar til rejsen. Derefter drog Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) af sted med de muslimske mujahidun, men jeg havde ikke forberedt mig overhovedet. I nogen tid fortsatte jeg med at trække tiden ud, mens mujahidun allerede var rykket hurtigt frem, og ekspeditionen nærmede sig. Da lagde jeg mærke til, at når jeg efter deres afrejse færdedes blandt folk, så kunne jeg ikke se nogen i samme situation som mig bortset fra dem, der blev kaldt hyklere, og dem, som Allah havde anset for ude af stand til og svage. Dette gjorde mig bekymret.

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) nævnte mig ikke, før han nåede Tabuk. Da han sad blandt folk i Tabuk, spurgte han: »Hvad har Ka’b ibn Malik gjort?« En mand fra Banu Salima sagde: »Allahs Sendebud! Hans kappe og det, han ser på af sin krop, har holdt ham tilbage.« Mu’adh ibn Jabal sagde til ham: »Det, du har sagt, er forkert. Ved Allahs ed! Allahs Sendebud, vi ved kun godt om ham.« Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) forblev tavs. I den situation så han en mand i hvidt tøj komme gennem ørkenens luftspejling og sagde: »Er du Abu Khaythama?« Det viste sig, at det virkelig var Abu Khaythama al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham). Abu Khaythama var den mand, som hyklerne havde bebrejdet, fordi han havde givet én sa’ dadler i almisse. Ka’b (må Allah være tilfreds med ham) siger: Da jeg hørte, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) var på vej tilbage fra Tabuk, blev jeg meget bekymret. Derfor begyndte jeg at overveje falske undskyldninger. Jeg tænkte: Hvordan kan jeg undgå hans utilfredshed? Jeg søgte hjælp hos de fornuftige blandt min familie. Men da det blev meddelt, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) var på vej tilbage, forsvandt ønsket om at lyve. Jeg forstod, at intet ville kunne redde mig, og besluttede derfor fast at tale sandt.

Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) vendte tilbage. Når han vendte tilbage fra en rejse, gik han først til moskéen og bad to rak’a, hvorefter han satte sig foran folk. Da han havde sat sig på denne måde, begyndte de, der ikke havde deltaget i ekspeditionen, at aflægge eder og fremføre undskyldninger. Der var mere end firs sådanne mænd. Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) accepterede deres ydre forklaringer, tog imod deres troskabsed og overlod deres indre forhold til Allah, idet han bad Allah om tilgivelse for deres synder. Til sidst kom jeg frem, hilste, og han smilede et vredt smil, hvorefter han kaldte på mig. Jeg satte mig foran ham. Han spurgte mig: »Hvorfor blev du tilbage? Havde du ikke købt et ridedyr?« Ka’b (må Allah være tilfreds med ham) siger: Jeg sagde: »Allahs Sendebud! Hvis jeg havde siddet foran en anden verdslig person end dig, ville jeg have kunnet finde en undskyldning, som kunne beskytte mig mod hans utilfredshed. Jeg har evnen til at argumentere. Ved Allahs ed! Jeg ved, at hvis jeg i dag fortæller dig en løgn, vil du blive tilfreds med mig, men Allah vil snart gøre dig utilfreds med mig. Og selv hvis du bliver utilfreds med mig, fordi jeg fortæller sandheden, håber jeg på et godt udfald hos Allah. Ved Allahs ed! Jeg havde ingen undskyldning. Ved Allahs ed! På det tidspunkt, hvor jeg blev tilbage og ikke drog med dig til denne ekspedition, var jeg aldrig før så stærk og velhavende.« Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Han har talt sandt. Rejs dig nu og gå, og afvent, hvad Allah beslutter om dig.«

Nogle mænd fra Banū Salima kom efter mig og sagde til mig: “Ved Allahs ed, vi ved ikke, at du tidligere har begået nogen synd. Kunne du ikke have fremsat en undskyldning over for Allahs Sendebud, fred være med ham, ligesom de andre gjorde? Hans bøn om Allahs tilgivelse for din synd ville have været tilstrækkelig for dig.” De blev ved med at bebrejde mig så meget, at jeg fik lyst til at vende tilbage til Allahs Sendebud, fred være med ham, og erklære mig selv for en løgner. Derefter spurgte jeg dem: “Er der sket noget lignende med nogen andre end mig?” De svarede: “Ja, det samme er sket med to andre. De sagde det samme, som du har sagt, og de har fået at vide det samme, som du har fået at vide.” Ka’b, må Allah være tilfreds med ham, siger: Jeg spurgte: “Hvem er de to?” Folkene svarede: “Det er Murārah ibn ar-Rabīʿah al-ʿĀmirī og Hilāl ibn Umayyah al-Wāqifī, må Allah være tilfreds med dem.”

Ka’b, må Allah være tilfreds med ham, siger: De to mænd, hvis navne folkene nævnte for mig, var meget retskafne og forbilledlige mænd, og de havde deltaget i slaget ved Badr. Ka’b siger: Da folkene havde fortalt mig om disse to, forblev jeg fast ved min tidligere beslutning.

Allahs Sendebud, fred være med ham, forbød folk at tale med os tre blandt dem, der var blevet tilbage. Derfor begyndte alle mennesker at holde sig borte fra os (eller de forandrede deres holdning til os), indtil hele verden blev fuldstændig fremmed for mig. Selv det velkendte land blev fremmed for mig. Sådan gik der halvtreds dage. Mine to ledsagere blev indespærret i deres hjem, hvor de sad og græd. Jeg var ung og stærk, så jeg gik ud, bad sammen med muslimerne og færdes på markedspladsen, men ingen talte til mig. Efter bønnen satte Allahs Sendebud, fred være med ham, sig på sin plads. Jeg hilste på ham og tænkte ved mig selv: Mon han bevæger sine læber for at besvare min hilsen? Derefter bad jeg et sted tæt på ham og holdt i smug øje med, om han så på mig. Når jeg var optaget af bønnen, så han på mig, men når jeg så på ham, vendte han ansigtet bort fra mig.

Da min tilstand på grund af det muslimske samfunds afstandtagen således blev langvarig, klatrede jeg en dag over muren til Abū Qatādahs, må Allah være tilfreds med ham, have og hilste på ham. Ved Allahs ed, han besvarede ikke min hilsen, selv om han var min fætter og min kæreste ven. Jeg sagde til ham: “Abū Qatādah, jeg spørger dig ved Allahs ed: Ved du ikke, at jeg elsker Allah og Hans Sendebud?” Han forholdt sig tavs. Jeg spurgte ham igen under ed, men han forblev tavs. Da jeg for tredje gang aflagde ed, sagde han: “Allah og Hans Sendebud ved bedst.” Ved disse ord strømmede tårerne ud af begge mine øjne. Jeg klatrede tilbage over muren og gik bort. En dag gik jeg derefter omkring på Medinas markedsplads, da en syrisk bonde, som var kommet til Medina for at sælge fødevarer, begyndte at lede efter mig. Folk pegede ham i min retning. Han kom hen til mig og overrakte mig et brev fra kongen af Ghassān. Jeg læste brevet. Der stod: “Vi har fået at vide, at din ledsager, Allahs Sendebud, fred være med ham, har behandlet dig hårdt. Allah har ikke skabt dig til at befinde dig på et sted med ydmygelse og afsavn. Slut dig til os, så vil vi hjælpe dig.” Efter at have læst brevet sagde jeg: “Dette er også en prøve for mig.” Jeg kastede brevet i ovnen og brændte det.

Således gik fyrre af de halvtreds dage. Der blev heller ikke åbenbaret nogen åbenbaring. Pludselig kom en udsending fra Allahs Sendebud, fred være med ham, og fortalte mig, at Allahs Sendebud, fred være med ham, havde befalet mig at holde mig adskilt fra min hustru. Jeg sagde: “Skal jeg skille mig fra hende, eller hvad skal jeg gøre?” Udsendingen svarede: “Nej, du skal holde dig adskilt fra hende og ikke være sammen med hende.” Mine to andre ledsagere fik den samme besked. Jeg sagde til min hustru: “Gå hjem til dine forældre og bliv hos dem, indtil Allah træffer en afgørelse i denne sag.” Hilāl ibn Umay yahs hustru kom til Allahs Sendebud, fred være med ham, og sagde: “Allahs Sendebud, Hilāl ibn Umayyah er en meget gammel mand, og han har ingen tjener. Ville du misbillige, at jeg tager mig af ham?” Han sagde: “Nej, men han må ikke have samleje med dig.” Umay yahs hustru sagde: “Ved Allahs ed, han har ingen kraft til det. Ved Allahs ed, lige siden dette ramte ham, har han grædt uafbrudt.” (Ka’b siger:) Et medlem af min familie sagde til mig: “Du kunne have bedt Allahs Sendebud, fred være med ham, om tilladelse til at lade din hustru tage sig af dig. Han har jo givet Hilāl ibn Umayyahs hustru tilladelse til at tage sig af ham.” Jeg sagde: “Jeg vil ikke bede Allahs Sendebud, fred være med ham, om tilladelse til dette. Hvem ved, hvad Allahs Sendebud, fred være med ham, ville sige, hvis jeg bad ham om tilladelse? Desuden er jeg en ung mand.”

Sådan gik der yderligere ti dage. Der var gået fulde halvtreds dage, siden det blev forbudt at tale med os. Ved daggry på den halvtredsindstyvende dag havde jeg bedt morgenbønnen og sad på taget af et af mine huse i den tilstand, som Allah har beskrevet i Koranen om os: Mit hjerte var blevet snævert, og jorden var blevet trang for mig, selv om den var vid.

Mens jeg sad i denne tilstand, hørte jeg pludselig en mand råbe fra bjerget Sala‘. Han råbte med høj stemme: »Ka‘b! Modtag det gode budskab.« Da jeg hørte dette, faldt jeg ned i sujud og forstod, at budskabet om befrielsen var kommet. Efter fajr-bønnen bekendtgjorde Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, for alle mennesker, at Allah havde taget imod vores tawba. Derfor kom folk for at bringe os det gode budskab. Nogle gik hen for at bringe mine to ledsagere det gode budskab, mens en anden mand løb og steg op på bjerget. Lyden bevægede sig hurtigere end en hest. Da jeg hørte stemmen fra den, der bragte mig det gode budskab, tog jeg i glædesrus mine to klæder af og gav ham dem på. Ved Allahs ed! Den dag ejede jeg ingen andre klæder end disse to. Jeg lånte to andre klæder og tog dem på, hvorefter jeg begav mig til Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham. Folk kom i grupper for at møde mig og lykønske mig med, at min tawba var blevet accepteret. De sagde til mig: »Tillykke med, at Allah har taget imod din tawba.« Til sidst trådte jeg ind i moskéen. Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sad, og folk var samlet omkring ham. Talha ibn Ubaydullah, må Allah være tilfreds med ham, rejste sig hurtigt, kom hen til mig, gav mig hånden med glæde og lykønskede mig. Ved Allahs ed! Ingen anden muhajir rejste sig end Talha, må Allah være tilfreds med ham. Ka‘b, må Allah være tilfreds med ham, glemte aldrig Talhas, må Allah være tilfreds med ham, denne handling. Ka‘b, må Allah være tilfreds med ham, siger: Da jeg hilste på Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, strålede hans ansigt af glæde. Han sagde: »Modtag det gode budskab om den bedste dag, du har haft siden den dag, din mor fødte dig.« Jeg spurgte: »Er dette budskab fra dig eller fra Allah, Allahs Sendebud?« Han sagde: »Nej, det er fra Den Ophøjede Allah.« Når Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, blev glad, lyste hans ansigt op, og det virkede, som om det var et stykke af månen. Det kunne vi se. Derefter satte jeg mig foran ham og sagde: »Allahs Sendebud! Fordi min tawba er blevet accepteret, ønsker jeg at give min ejendom som sadaqa for Allah og Hans Sendebud.« Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Behold noget af din ejendom; det er bedre for dig.« Jeg sagde: »Så beholder jeg min andel af ejendommen i Khaybar.« Jeg sagde også: »Allahs Sendebud! Allah har reddet mig gennem sandfærdighed. Derfor er det også et krav i min tawba, at jeg resten af mit liv kun vil tale sandt.« Ved Allahs ed! Fra det tidspunkt, hvor jeg sagde dette til Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, har jeg ikke kendskab til, at Allah har skænket nogen anden muslim den velsignelse at tale sandt, som Han skænkede mig. Ved Allahs ed! Siden da og indtil i dag har jeg ikke ønsket at lyve. Jeg håber, at Allah også vil beskytte mig mod løgn resten af mit liv. Han siger, at Allah åbenbarede følgende vers om denne sag: »Allah har allerede tilgivet Profeten, muhajirerne og ansarerne … Han er nådig og barmhjertig mod dem. Og Han har også tilgivet de tre, der blev tilbage, indtil jorden, trods sin vidde, blev trang for dem …«

Frygt Allah, og vær sammen med de sandfærdige.« (Sura at-Tawba, vers 117-119)

Ka‘b, må Allah være tilfreds med ham, siger: Ved Allahs ed! Fra den tid, hvor Allah gav mig mulighed for at tage islam til mig, og indtil nu har det at tale sandt til Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, været Allahs største velsignelse for mig. Hvis jeg havde løjet for ham, ville jeg være gået til grunde ligesom de andre løgnere. Da Allah åbenbarede åbenbaringen om dem, der havde fremført falske undskyldninger, fordømte Han dem med et så hårdt sprog, som Han ikke tidligere havde brugt om nogen anden. Allah siger: »Når I vender tilbage til dem, vil de sværge Allah ved ed over for jer og fremføre undskyldninger, så I ikke træffer nogen foranstaltning mod dem. Lad dem være; de er urene, og deres opholdssted bliver Helvede. Det er lønnen for det, de har gjort. De vil sværge falsk over for jer for at tilfredsstille jer. Men selv hvis I bliver tilfredse med dem, bliver Allah bestemt ikke tilfreds med sådanne ulydige mennesker.« (Sura at-Tawba, vers 95-96)

Ka‘b, må Allah være tilfreds med ham, siger: De, der havde fremført falske undskyldninger under ed over for Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, fik deres undskyldninger accepteret af ham, og han tog deres troskabsed. Han bad også om tilgivelse for deres synder, men udsatte afgørelsen i sagen om os tre. Til sidst afgjorde Allah sagen. Når Allah siger: »Og de tre, der blev tilbage«, betyder det ikke, at vi blev tilbage fra jihad. Det betyder derimod, at vores sag blev udsat til efter de mennesker, som havde fremført falske undskyldninger under ed, og hvis undskyldninger Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, havde accepteret.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden beretning står der: Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, drog af sted til slaget ved Tabuk på en torsdag. Han foretrak at begynde en rejse på en torsdag. I en anden beretning siges det: Han vendte ikke tilbage fra en rejse om dagen før før middag. Så snart han vendte tilbage fra en rejse, gik han først til moskéen, hvor han bad to rak‘ah, og derefter satte han sig.

۲۲- وَعَنْ أَبِي نُجَيْدِ عَمْرَانَ بْنِ الْحُصَيْنِ الْخُزَاعِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنْ امْرَأَةً مِنْ جُهَيْنَة أَتَتْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهِيَ حُبْلَى مِنَ الزِّنَا فَقَالَتْ يَا رَسُولَ اللهِ أَصَبْتُ حَداً فَاقِمُهُ عَلَى فَدَعَا نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ

عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلِيْهَا فَقَالَ أَحْسِنُ إِلَيْهَا فَإِذَا وَضَعَتْ فَأْتِنِي فَفَعَلَ فَأَمَرَ بِهَا نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَشُدَّتْ عَلَيْهَا ثِيَابُهَا ثُمَّ أَمَرَتِهَا فَرَحِمَتْ ثُمَّ صَلَّى عَلَيْهَا فَقَالَ لَهُ عُمَرُ تُصَلَّى عَلَيْهَا يَا رَسُولَ الله وَقَدْ زَنَتُ؟ قَالَ لَقَدْ

تَابَتْ تَوْبَةً لَوْ قُسَمَتْ بَيْنَ سَبْعِينَ مِنْ أَهْلِ الْمَدِينَةِ لَوَسِعَتْهُمْ وَهَلْ وَجَدْتُ أَفْضَلَ مِنْ أَنْ جَادَتْ بِنَفْسِهَا لِلَّهِ عَزَّ وَجَلَّ: رَوَاهُ مُسْلِمٌ .

22. Overleveret fra ʿImrān ibn Ḥusayn al-Khuzāʿī (må Allah være tilfreds med ham). En kvinde fra stammen Juhaynah blev gravid som følge af zina og kom til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og sagde: »Allahs Sendebud! Jeg har begået zina; giv mig straffen for det.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tilkaldte hendes værge og sagde: »Behandl hende godt. Når hun har født barnet, skal du bringe hende til mig.« Manden gjorde således. Derefter beordrede Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, at hun skulle straffes for zina. Hendes klæder blev bundet godt fast om kroppen, og hun blev stenet til døde i overensstemmelse med befalingen. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, bad begravelsesbønnen over hende. ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham) sagde til ham: »Allahs Sendebud! Hun begik zina, og alligevel beder du begravelsesbønnen over hende?« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hun har gjort en sådan tawbah, at hvis den blev fordelt blandt halvfjerds af Medinas indbyggere, ville den være tilstrækkelig for dem. Kender du til nogen bedre handling end denne tawbah fra en kvinde, der frivilligt har ofret sit eget liv for Allah?« (Muslim)

وَعَنْ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَوْ أَنَّ لِابْنِ آدَمَ وَادِيًا مَنْ ذَهَبٍ أَحَبَّ أَنْ يَكُونَ لَهُ وَادِيَانِ وَلَنْ يُمْلَأُ فَاهُ إِلَّا التَّرابُ وَيَتُوبُ اللهُ عَلَى مَنْ تَابَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

23. Overleveret fra Ibn ʿAbbās (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis et menneske ejede en dal fyldt med guld, ville han ønske sig endnu to dale fyldt med guld. Intet fylder hans mund undtagen jord. Men den, der gør tawbah, får sin tawbah accepteret af Allah.« (Bukhārī og Muslim)

٢٤- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ الله صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَضْحَكُ اللَّهُ سُبْحَانَهُ وَتَعَالَى إِلَى رَجُلَيْنِ يَقْتُلُ أَحَدُهُمَا الْآخَرَ يَدْخُلَانِ الْجَنَّةَ يُقَاتِلُ هَذَا فِي سَبِيلِ اللهِ فَيُقْتَلُ ثُمَّ يَتُوبُ اللهُ عَلَى الْقَاتِلِ فَيُسْلِمُ

فَيُسْتَشْهَدُ – متفق عليه .

24. Overleveret fra Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Allah vil le af to mænd, hvoraf den ene dræber den anden, og begge kommer i Paradis. Den ene kæmper på Allahs vej og bliver martyr. Derefter accepterer Allah drabsmandens tawbah, og han antager islam og bliver martyr i jihad.« (Bukhārī og Muslim)

Afsnit 3 – sabr eller tålmodighed

Sabr eller tålmodighed

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اصْبِرُوا وَصَابِرُوا .

Den Almægtige Allah siger:

“O I, der tror! Vær tålmodige, og kappes med hinanden i tålmodighed.” (Sura Āl ʿImrān: 200)

Den Almægtige Allah siger:

وَقَالَ تَعَالَى : وَلَنَبْلُونَكُمْ بِشَيْءٍ مِّنَ الْخَوْفِ وَالْجُوعِ وَنَقْصٍ مِنَ الْأَمْوَالِ وَالْأَنْفُسِ وَالثَّمَرَاتِ وَبَشِّرِ الصَّابِرِينَ .

“Jeg vil visselig prøve jer med frygt og sult og med tab af liv, ejendom og afgrøder. Giv de tålmodige det glade budskab.” (Sura al-Baqara: 155)

Den Almægtige Allah siger:

وَقَالَ اللَّهُ تَعَالَى : إِنَّمَا يُوَفِّى الصَّابِرُوْنَ أَجْرَهُمْ بِغَيْرِ حِسَابٍ .

“De tålmodige vil få deres belønning fuldt ud uden beregning.” (Sura az-Zumar: 10)

Han siger også:

وَقَالَ تَعَالَى : وَلَمَنْ صَبَرَ وَغَفَرَ إِنْ ذَلِكَ لَمِنْ عَزْمِ الْأُمُورِ .

“Den, der er tålmodig og tilgiver, har sande fasthed.” (Sura ash-Shura: 43)

Den Almægtige Allah siger:

وَقَالَ تَعَالَى : اسْتَعِينُوا بِالصَّبْرِ وَالصَّلوةِ إِنَّ اللهَ مَعَ الصَّابِرِينَ .

“Søg hjælp gennem tålmodighed og bøn. Allah er visselig med de tålmodige.” (Sura al-Baqara: 153)

وَقَالَ تَعَالَى : وَلَنَبْلُونَكُمْ حَتَّى نَعْلَمَ الْمُجَاهِدِينَ مِنْكُمْ وَالصَّابِرِينَ .

Den Almægtige Allah siger:

»Vi vil prøve jer, så Vi kan erkende, hvem blandt jer der er mujahidiner, og hvem der er tålmodige.« (Sura Muhammad: 31)

Der findes mange andre berømte vers i Koranen af denne art om sabr og dens fortrin.

٢٥ – وَعَنْ أَبِي مَالِكَ الْحَارِثِ بْنِ عَاصِمِ الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الطَّهُورُ شَطْرُ الْإِيْمَانِ وَالْحَمْدُ لِلَّهِ تَمْلَأُ الْمِيزَانَ وَسُبْحَانَ الله وَالْحَمْدُ لله تَمْلَأَنْ أَوْ تَمْلَا مَا بَيْنَ السَّمواتِ وَالْأَرْضِ

وَالصَّلاةُ نُورٌ والصَّدَقَةُ بُرْهَانٌ وَالصَّبْرُ ضِيَاءٌ وَالْقُرْآنُ حُجَّةً لَكَ أَوْ عَلَيْكَ كُلُّ النَّاسِ يَغْدُو فَبَائِعٌ نَفْسَهُ فَمُعِتْقُهَا أَوْ مُؤْثِقُهَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ .

25. Abu Malik al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Renhed er halvdelen af troen. Alhamdulillah fylder handlingernes vægtskål, og Subhanallah og Alhamdulillah fylder alt mellem himlene og jorden med belønning. Bønnen er lys, sadaqa er et bevis på troen, sabr eller tålmodighed er stråleglans, og Koranen er et bevis for eller imod dig. Ethvert menneske står op om morgenen og sælger sig selv; derved frigør han enten sig selv eller tilintetgør sig selv. – (Muslim) [Meningen med de sidste ord er, at mennesket opnår frelse, hvis det overgiver sig fuldstændigt til Allah og arbejder for det hinsidige; men hvis det ikke gør det, og i stedet overgiver sig til sit nafs eller til en anden og arbejder for verdenslige interesser, går det til grunde. (Oversætterens bemærkning)]

٢٦ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدِ سَعْدِ بْنِ مَالِكِ بْنِ سِنَانِ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنْ نَاسًا مِنَ الْأَنْصَارِ سَأَلُوا رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَعْطَاهُمْ ثُمَّ سَأَلَوْهُ فَأَعْطَاهُمْ حَتَّى نَفِدَ مَا عِنْدَهُ فَقَالَ لَهُمْ حِيْنَ أَنْفَقَ كُلَّ شَيْ

بِيَدِهِ مَا يَكُنْ عِنْدِي مِنْ خَيْرٍ فَلَنْ ادْخِرَهُ عَنْكُمْ وَمَنْ يَسْتَعْفِفْ يُعِفُهُ اللَّهُ وَمَنْ يَسْتَغْنِ يُغْنِهِ اللَّهُ وَمَنْ يتصبر يُصَبَرْهُ اللهُ وَمَا أَعْطَى أَحَدٌ عَطَاءٌ خَيْراً وأَوْسَعَ مِنَ الصبر – متفق عليه.

26. Overleveret af Abū Saʿīd al-Khudrī (må Allah være tilfreds med ham). Nogle af anṣārerne bad Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) om hjælp, og han gav dem. Derefter bad de igen, og han gav dem igen, indtil alt, hvad han havde, var opbrugt. Efter at have givet alt, hvad han havde i sine hænder, sagde han til dem: “Jeg gemmer ikke den rigdom, der kommer til mig, i stedet for at give den til jer. Den, der ønsker at bevare sin værdighed, vil Allah bevare værdig. Den, der ikke ønsker at være afhængig af nogen, vil Allah gøre selvhjulpen. Den, der ønsker at være tålmodig, vil Allah give tålmodighed. Ingen har fået noget bedre og mere omfattende end tålmodighed.” (Al-Bukhārī og Muslim)

۲۷- وَعَنْ أَبِي يَحْيَى صُهَيْبِ بْنِ سَنَانٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَجَبًا لِأَمْرِ الْمُؤْمِنِ أَنْ أَمْرَهُ كُلَّهُ لَهُ خَيْرٌ وَلَيْسَ ذَلِكَ لأحد الا لِلْمُؤْمِنِ إِنْ أَصَابَتْهُ سَرَاءُ شَكَرَ فَكَانَ خَيْرًا لَهُ وَإِنْ أَصَابَتْهُ ضَرَاءُ

صَبَرَ فَكَانَ خَيْرًا لَهُ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ .

27. Overleveret af Suhayb ibn Sinān (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Den troendes sag er forunderlig. Alt, hvad han foretager sig, er godt. Sådan er det ikke for nogen anden end den troende. Hvis noget glædeligt overgår ham, takker han Allah, og det er godt for ham. Hvis noget skadeligt rammer ham, er han tålmodig, og det er også godt for ham.” (Muslim)

۲۸ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَمَّا ثَقُلَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَعَلَ يَتَغَشَاهُ الْكَرْبُ فَقَالَتْ فَاطِمَةُ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا وَأَكَرْبَ أَبْنَاهُ فَقَالَ لَيْسَ عَلَى أَبِيكِ كَرْبُ بَعْدَ الْيَوْمِ فَلَمَّا مَاتَ قَالَتْ يَا ابْنَاهُ أَجَابَ رَبَّا دَعَاهُ يَا

آبَنَاهُ جَنَّةً الْفِرْدَوسُ مَأْوَاهُ يَا ابْنَاهُ إِلَى جِبْرِيلَ نَنْعَاهُ فَلَمَّا دُفِنَ قَالَتْ فَاطِمَةُ رَضِيا الله عَنْهَا أَطَابَتْ أَنْفُسُكُمْ أَنْ تَحْتُوا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ التَّرَابَ؟ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ .

28. Overleveret af Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Da Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) blev meget syg, begyndte sygdommens smerter at gøre ham bevidstløs. Fāṭimah (må Allah være tilfreds med hende) sagde: “Åh, min far, hvor må det gøre ondt!” Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Efter denne dag vil din far ikke længere lide.” Da han døde, sagde Fāṭimah (må Allah være tilfreds med hende): “Åh, min far! Du er gået bort som svar på Allahs kald. Min far! Paradiset al-Firdaws er din bolig! Min far! Jeg meddeler Jibrīl, at du er gået bort.” Da begravelsen var afsluttet, sagde hun: “Kunne I få jer selv til at kaste jord over Allahs Sendebud?” (Al-Bukhārī)

۲۹- وَعَنْ أَبِي زَيْدٍ أَسَامَةَ بْنِ زَيْدِ بْنِ حَارِثَةَ مَوْلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَحَبَّهِ وَابْنِ حِبَّهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ أَرْسَلَتْ بِنْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ ابْنِي قَدْ احْتُضِرَ فَشْهَدْنَا فَأَرْسَلَ يُقْرِئُ السَّلَامَ

وَيَقُولُ إِنَّ لِلَّهِ مَا أَخَذَ وَلَهُ مَا أَعْطَى وَكُلُّ شَيْءٍ عِنْدَهُ بِأَجَلٍ مُسَمًّى فَلْتَصْبِرُ وَلْتَحْتَسِبُ فَأَرْسَلَتْ إِلَيْهِ تُقْسِمُ عَلَيْهِ لَيَأْتِيَنَّهَا فَقَامَ وَمَعَهُ سَعْدُ بْنُ عُبَادَةَ وَمُعَادُ بْنُ جَبَلٍ وَأَبَيُّ بْنُ كَعْبٍ وَزَيْدُ بْنُ ثَابِتٍ وَرِجَالٌ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمْ

فَرُفِعَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الصَّبِيُّ فَأَقْعَدَهُ فِي حِجْرِهِ وَنَفْسُهُ تَقَعْقَعُ فَفَاضَتْ عَيْنَاهُ فَقَالَ سَعْدٌ يَا رَسُولَ الله ه ما مَا هذا ؟ فَقَالَ هَذِهِ رَحْمَةٌ جَعَلَهَا اللهُ تَعَالَى فِي قُلُوبِ عِبَادِهِ. وَفِي روايَةٍ فِي قُلُوبِ مَنْ

شَاءَ مِنْ عِبَادِهِ وَإِنَّمَا يَرْحَمُ اللَّهُ مِنْ عِبَادِهِ الرُّحَمَاءَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَمَعْنَى تَفَعَقَعُ تَتَحَرَكَ وَتَضْطَرِبُ .

29. Overleveret fra Usama (må Allah være tilfreds med ham), søn af Zayd ibn Haritha, Allahs Sendebuds (må Allahs fred og velsignelser være med ham) frigivne slave. Han fortæller: En af Allahs Sendebuds (må Allahs fred og velsignelser være med ham) døtre sendte bud til ham og bad ham komme, idet hun meddelte, at hendes søn var ved at dø. Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sendte sin hilsen med budbringeren og sagde: »Det, Allah har taget, tilhører Ham, og det, Han har givet, tilhører også Ham. Hos Ham har enhver ting en fastsat frist. Derfor bør du være tålmodig og håbe på belønning hos Allah.« Hun sendte derefter nogen til ham, som under ed bad ham komme til hende. Så rejste Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) af sted sammen med Sa’d ibn Ubada, Mu’adh ibn Jabal, Ubayy ibn Ka’b, Zayd ibn Thabit og nogle andre. Derefter blev barnet bragt til Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham), og han satte det på sit skød. På dette tidspunkt kæmpede dets sjæl med dødens smerter. Da begyndte tårerne at løbe fra Allahs Sendebuds (må Allahs fred og velsignelser være med ham) øjne. Sa’d (må Allah være tilfreds med ham) spurgte: »Hvad er dette, Allahs Sendebud?« Han svarede: »Dette er barmhjertighed, som Allah har lagt i Sine tjeneres hjerter.« I en anden overlevering hedder det: »Allah giver den til den af Sine tjeneres hjerter, som Han vil.« Og Allah viser barmhjertighed mod Sine barmhjertige tjenere.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٠- وَعَنْ صُهَيْبٌ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كَانَ مَلِكَ فِيمَنْ قَبْلَكُمْ وَكَانَ لَهُ سَاحِرٌ فَلَمَّا كَبِرَ قَالَ لِلْمَلِكِ إِنِّي قَدْ كَبِرْتُ فَابْعَثْ إِلَى غُلَامًا أَعَلِمُهُ السِّحْرَ فَبَعَثَ إِلَيْهِ غُلَامًا يُعَلِّمُهُ وَكَانَ فِي

طَرِيقِهِ إِذَا سَلَكَ راهِبٌ فَقَعَدَ إِلَيْهِ وَسَمِعَ كَلَامَهُ فَأَعْجَبَهُ وَكَانَ إِذَا أَتَى السَّاحِرَ مَرَّ بِالرَّاهِبِ وَقَعَدَ إِلَيْهِ فَإِذَا أَتَى السَّاحِرَ ضَرَبَهُ فَشَكَا ذَلِكَ إِلى الرَّاهِبِ فَقَالَ إِذَا خَشِيْتَ السَّاحِرَ فَقُل حَبَسَنِي أَهْلِي وَإِذَا خَشِيْتَ أَهْلَكَ فَقُلْ

حَبَسَنِي السَّاحِرُ. فَبَيْنَمَا هُوَ عَلَى ذلِكَ إِذْ أَتَى عَلَى دَابَّةٍ عَظِيمَةٍ قَدْ حَبَسَتِ النَّاسِ فَقَالَ الْيَوْمَ أعلمُ السَّاحِرُ أَفْضَلُ أم الرَّاهِبُ أَفْضَلُ؟ فَأَخَذَ حَجَرًا فَقَالَ اللَّهُمْ إِنْ كَانَ أَمْرُ الراهب أحب إِلَيْكَ مِنْ أَمْرِ السَّاحِرِ فَاقْتُلْ هَذِهِ

الدَّابَّةَ حَتَّى يَمْضِيَ النَّاسُ فَرَمَاهَا فَقَتَلَهَا وَمَضَى النَّاسُ فَأَتَى الرَّاهِبَ فَأَخْبَرَهُ فَقَالَ لَهُ الرَّاهِبُ أَيْ بُنَيَّ أَنْتَ الْيَوْمَ أَفْضَلُ مِنِّي قَدْ بَلَغَ مِنْ أَمْرِكَ مَا أَرَى وَإِنَّكَ سَتُبْتَلَى فَإِنِ ابْتُلِيْتَ فَلَا تَدلُّ عَلَى وَكَانَ الْغُلامُ يُبْرِئُ الْأَكْمَهَ

وَالْأَبْرَصَ وَيُدَاوِي النَّاسَ مِنْ سَائِرِ الْأَدْوَاءِ فَسَمِعَ جَلِيْسَ لِلْمَلِكِ كَانَ قَدْ عَمِي فَآتَاهُ بِهَدَايَا كَثِيرَةٍ فَقَالَ مَا هُهُنَا لَكَ أَجْمَعُ إِنْ أَنْتَ شَفَيْتَنِي فَقَالَ إِنِّي لَا أَشْفِي أَحَدًا إِنَّمَا يَشْفِي اللَّهُ تَعَالَى فَإِنْ أَمَنْتَ بِاللَّهِ تَعَالَى

دَعَوْتُ اللَّهَ فَشَفَاكَ فَأَمَنَ بِاللَّهِ تَعَالَى فَشَفَاهُ اللَّهُ فَآتَى الْمَلِكَ فَجَلَسَ إِلَيْهِ كَمَا كَانَ يَجْلِسُ فَقَالَ لَهُ الْمَلِكُ مَنْ رَدَّ عَلَيْكَ بَصَرَكَ ؟ قَالَ رَبِّي قَالَ أَولَكَ رَبِّ غَيْرِي ؟ قَالَ رَبِّي وَرَبُّكَ اللهُ فَأَخَذَهُ فَلَمْ يَزَلْ يُعَذِّبُهُ حَتَّى دَلْ عَلَى

الْغُلَامِ فَجِيَّ بِالْغُلامِ فَقَالَ لَهُ الْمَلِكُ أَي بُنَى قَدْ بَلَغَ مِنْ سِحْرِكَ مَا تُبْرِئُ الْأَكْمَهَ وَالْأَبْرَصَ وَتَفْعَلُ وَتَفْعَلُ فَقَالَ إِنِّي لَا أَشْفِى أَحَدًا إِنَّمَا يَشْفِي اللَّهُ تَعَالَى فَأَخَذَهُ فَلَم يَزَلْ يُعَذِّبُهُ حَتَّى دَل عَلَى الرَّاهِبِ فَجِيَّ بِالرَّاهِبِ فَقِيلَ

لَهُ ارْجِعْ عَنْ دِينِكَ فَأَبَى فَدَعَا بِالْمِنْشَارِ فَوُضِعَ الْمِنْشَارُ فِي مُفْرَقِ رَأْسِهِ فَشَقَّهُ حَتَّى وَقَعَ شِقًّاهُ ثُمَّ جِيءَ بِجَلِيسِ الْمَلِكِ فَقِيلَ لَهُ ارْجِعُ عَنْ دِينِكَ فَأَبَى فَوُضِعَ الْمِنْشَارُ فِي مَفْرَقِ رَأْسِهِ فَشَقَّهُ بِهِ حَتَّى وَقَعَ شِقًّاهُ ثُمَّ

جِيءَ بِالْغُلَامِ فَقِيلَ لَهُ ارْجِعُ عَنْ دِينِكَ فَأَبِي فَدَفَعَهُ إلى نَفَرٍ مِّنْ أَصْحَابِهِ فَقَالَ اذْهَبُوا به الى جَبَلٍ كَذَا وَكَذَا فَاصْعَدُوا بِهِ الْجَبَلَ فَإِذَا بَلَغْتُمْ ذِرْوَتَهُ فَإِنْ رَجَعَ عَنْ دِينِهِ وَإِلا فَاطْرَحُوهُ فَذَهَبُوا بِهِ فَصَعِدُوا بِهِ الْجَبْلَ فَقَالَ

اللَّهُمَّ اكْفِنِيْهِمْ بِمَا شِئْتَ فَرَجَفَ بِهِمُ الْجَبَلُ فَسَقَطُوا وَجَاءَ يَمْشِي إِلَى الْمَلِكِ فَقَالَ لَهُ الْمَلِكُ مَا فُعِلَ بِأَصْحَابِكَ؟ فَقَالَ كَفَانِيهِمُ اللَّهُ تَعَالَى فَدَفَعَهُ إِلَى نَفَرٍ مِنْ أَصْحَابِهِ فَقَالَ اذْهَبُوا بِهِ فَاحْمِلُوهُ فِي قُرْقُورٍ وَتَوَسَطُوا بِهِ

الْبَحْرَ فَإِنْ رَجَعَ عَنْ دِينِهِ وَإِلَّا فَاقْذِفُوهُ فَذَهَبُوا بِهِ فَقَالَ اللَّهُمَّ اكْفِنِيْهِمْ بِمَا شِئْتَ فَانْكَفَاتْ بِهِمُ السَّفِينَةُ فَغَرِقُوا وَجَاءَ يَمْشِي إِلَى الْمَلِكِ فَقَالَ لَهُ الْمَلِكُ مَا فُعِلَ بِأَصْحَابِكَ؟ فَقَالَ كَفَانِيْهِمُ اللَّهُ تَعَالَى فَقَالَ لِلْمَلِكِ إِنَّكَ لَسْتَ

بِقَاتِلِي حَتَّى تَفْعَلَ مَا أَمْرُكَ بِهِ قَالَ مَا هُوَ؟ قَالَ تَجْمَعُ النَّاسَ فِي صَعِيدٍ وَاحِدٍ وَتَصْلُبُنِي عَلَى جِذْعِ ثُمَّ خُذْ سَهُما مِنْ كِنَانَتِي ثُمَّ ضَعِ السَّهُم فِي كَبِدِ الْقَوْسِ ثُمَّ قُلْ بِسْمِ اللَّهِ رَبِّ الْغُلَامِ ثُمَّ ارْمنِي فَإِنَّكَ إِذا فَعَلْتَ ذَلِكَ

قَتَلْتَنِي فَجَمَعَ النَّاسَ فِي صَعِيدٍ واحدٍ وَصَلَبَُ عَلَى جَزْعٍ ثُمَّ أَخَذَ سَهُمَا مِنْ كِنَانَتِهِ ثُمَّ وَضَعَ السَّهُمْ فِي كَبِدِ الْقَوْسِ ثُمَّ قَالَ بسْمِ اللهِ رَبِّ الْغُلامِ ثُمَّ رَمَاهُ فَوَقَعَ السَّهُمُ فِي صُدْغِهِ فَوَضَعَ يَدَهُ فِي صُدْغِهِ فَمَاتَ فَقَالَ

النَّاسُ أَمَنَّا بِرَبِّ الْغُلَامِ فَأُتِيَ الْمَلِكُ فَقِيلَ لَهُ أَرَأَيْتَ مَا كُنْتَ تَحْذَرُ قَدْ وَالله نَزَلَ بِكَ حَذَرُكَ قَدْ أَمَنَ النَّاسُ فَأَمَرَ بِالْأَخْدُودِ بِأَفْوَاهِ السَّكَكَ فَخُدَّتْ وَأَضْرِمَ فِيهَا النَّيْرَانُ وَقَالَ مَنْ لَمْ يَرْجِعْ عَنْ دِيْنِهِ فَأَقْحِمُوهُ فِيهَا أَوْ قِيْلَ لَهُ اقْتَحِمْ

فَفَعَلُوا حَتَّى جَاءَتْ امْرَأَةً وَمَعَهَا صَبِي لَهَا فَتَقَاعَسَتْ أَنْ تَقَعَ فِيْهَا فَقَالَ لَهَا الْغُلَامُ يَا أُمَّهُ اصْبِرِى فَإِنَّكَ عَلَى الْحَقِّ رَوَاهُ مُسْلِمٌ ذِرْوَةُ الْجَبَلِ أَعْلاهُ هِيَ بِكَسْرِ الدَّالِ الْمُعْجَمَةِ وَضَمِهَا وَالْقُرْقُورُ بِضَمَ الْقَافَيْنِ نوع مِنَ السُّفْنِ

وَالصَّعِيدُ هُنَا الْأَرْضُ الْبَارِزَةُ وَالْأَخْدُودُ الشَّقُوقُ فِي الْأَرْضِ كالنهر الصغيرِ وَأَضْرِمَ أُوقَدَ وَانْكَفَاتُ أَي انْقَلَبَتْ وَتَقَاعَسَتْ تَوَقَّفَتْ وَجَنَتْ .

30. Suhaib (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Blandt de folk, der levede før jer, var der en konge. Han havde en magiker. Da han blev gammel, sagde han til kongen: »Jeg er blevet gammel, så send en dreng til mig. Jeg vil lære ham magi.« Kongen sendte en dreng til ham for at lære magi. På drengens vej var der en kristen asket. Han satte sig hos ham og blev betaget af det, han sagde. Således begyndte han, når han var på vej til magikeren, at sætte sig hos asketen undervejs. Når han kom til magikeren, slog magikeren ham. Han klagede over dette til asketen. Asketen sagde: »Når du frygter magikerens forhør, så sig til ham: ›Min familie holdt mig tilbage.‹ Og når du frygter din families vrede, så sig til dem: ›Magikeren holdt mig tilbage.‹« En dag kom der imidlertid et stort, vildt dyr og blokerede vejen for folk. Drengen sagde da til sig selv: »I dag vil jeg finde ud af, om asketen er bedre end magikeren, eller magikeren er bedre end asketen.« Han tog derfor et stykke sten og sagde: »O Allah! Hvis asketens gerning er mere velbehagelig for Dig end magikerens gerning, så dræb dette dyr, så folk kan komme videre.« Derefter kastede han stenen, og dyret blev dræbt. Folkene fortsatte deres vej. Så kom han til asketen og fortalte ham det. Asketen sagde til ham: »Min kære søn! I dag er du bedre end jeg. Din sag har nu nået et særligt stade efter min vurdering. Du vil snart blive udsat for en prøvelse. Hvis du bliver prøvet, må du ikke røbe mig.« Drengen helbredte dem, der var født blinde, og spedalske, og han behandlede mennesker for alle slags sygdomme. En af kongens hoffolk var blevet blind. Da han hørte om drengen, kom han til ham med mange gaver og sagde: »Jeg giver dig alle disse gaver, for at du skal helbrede mig.« Drengen sagde: »Jeg helbreder ingen; det er Allah alene, der helbreder. Hvis du tror på Allah, vil jeg påkalde Allah, så Han helbreder dig.« Manden troede da på Allah, og Allah helbredte ham. Derefter vendte han tilbage til kongens hof, som han plejede. Kongen spurgte ham: »Hvem gav dig dit syn tilbage?« Han svarede: »Min Herre.« Kongen sagde: »Har du en anden Herre end mig?« Han sagde: »Allah er min Herre og din Herre.« Da greb kongen ham og begyndte at pine ham, indtil han til sidst røbede drengen. Drengen blev derefter ført frem. Kongen sagde til ham: »Min dreng! Jeg har hørt om din magi, og at du helbreder dem, der er født blinde, og de spedalske, og gør så meget andet.« Drengen sagde: »Jeg helbreder ingen.«

Det er kun Allah, der helbreder. Kongen greb også ham og begyndte at pine ham, indtil han til sidst røbede den kristne asket. Asketen blev ført frem og blev bedt om at forlade sin religion. Men han nægtede. Da beordrede kongen, at der skulle hentes en sav. Så blev saven placeret midt på hans hoved, og den savede ham igennem, indtil han faldt i to stykker. Derefter blev kongens førnævnte hoffemand ført frem. Også han blev bedt om at forlade sin religion. Da han nægtede, blev hans hoved savet igennem på midten, indtil han faldt i to stykker. Derefter blev drengen ført frem. Også han blev bedt om at forlade sin religion, men han nægtede. Kongen gav ham da til nogle af sine mænd og sagde: »Før ham op på det og det bjerg. Når I når bjergtoppen, skal I, hvis han forlader sin religion, lade ham være; ellers skal I kaste ham ned derfra.« De førte ham med op på bjerget. Han sagde: »O Allah! Befri mig fra dem på den måde, Du ønsker.« Da rystede bjerget, og de faldt ned, mens drengen gik tilbage til kongen. Kongen sagde til ham: »Hvad skete der med dine ledsagere?« Han svarede: »Allah er tilstrækkelig for mig imod dem.« Kongen gav ham derefter til nogle andre af sine mænd og sagde: »Sæt ham i en lille båd og før ham ud midt på havet. Hvis han ikke forlader sin religion, så kast ham dér.« De sejlede af sted med ham. Drengen sagde: »O Allah! Befri mig fra dem på den måde, Du ønsker.« Da kæntrede båden med dem, og de druknede alle. Drengen vendte tilbage til kongen. Kongen spurgte ham: »Hvad skete der med dine ledsagere?« Han svarede: »Allah har været tilstrækkelig til at beskytte mig mod dem.« Derefter sagde han til kongen: »Du kan kun dræbe mig, hvis du gør, som jeg befaler dig.« Kongen spurgte: »Hvad skal jeg gøre?« Han sagde: »Saml folk på en åben plads. Rejs mig derefter op på en pæl, og tag en pil fra mit pilekogger. Læg den midt på buen og sig: ›Bismillāhi rabbil-ghulām‹ — »I Allahs, drengens Herres, navn« — og skyd så pilen. Hvis du gør det, kan du dræbe mig.« Kongen samlede da folk på en åben plads, rejste drengen op på en pæl, tog en pil fra hans pilekogger, lagde den midt på buen og sagde: »Bismillāhi rabbil-ghulām«, hvorefter han skød pilen mod ham. Pilen ramte drengen i hovedet nær øret. Han lagde hånden dér og døde. Da sagde folkene: »Vi tror på Allah, drengens Herre.« Da denne nyhed nåede kongen, blev det sagt til ham: »Det, du frygtede, er sket: Alle folkene er kommet til tro på Allah.« Kongen beordrede da, at der skulle graves grøfter langs vejen. Da grøfterne var gravet, blev der tændt ild i dem. Kongen bekendtgjorde: »Kast enhver, der ikke vil forlade sin religion, i dem.« De, der ikke forlod deres religion, blev kastet i ilden. Til sidst kom en kvinde med sit barn. Da hun tøvede med at gå ind i ilden, sagde barnet: »Mor, vær tålmodig; tøv ikke med at springe ind i ilden, for du står på sandhedens side.« (Muslim)

٣١- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ مَرَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِامْرَأَةٍ تَبْكِي عِنْدَ قَبْرٍ فَقَالَ اتَّقِى اللهَ وَاصْبِرِي فَقَالَتْ إِلَيْكَ عَنِّى فَإِنَّكَ لَمْ تُصَبْ بِمُصِيبَتِي وَلَمْ تَعْرِفْهُ فَقَبْلَ لَهَا إِنَّهُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاتَتْ

بَابَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمْ تَجِدُ عِندَهُ بَوابِينَ فَقَالَتْ لَمْ أَعْرِفُكَ فَقَالَ إِنَّمَا الصبر عند الصدمة الأولى – متفق عليه وفي رِوَايَةٍ المُسلِمِ تَبْكِي عَلَى صَبِي لَهَا .

31. Anas (ra) beretter: Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, gik forbi en kvinde, der sad ved siden af en grav og græd. Han sagde: »Frygt Allah, og vær tålmodig.« Hun sagde: »Lad mig være (det vil sige, lad mig græde). Du har ikke været ramt af en ulykke som min.« Hun havde ikke genkendt ham. Det blev sagt til hende: »Dette er Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham.« Kvinden kom til døren til Profetens hus, Allahs velsignelser og fred være med ham, men så ingen vagt der. Hun sagde: »Jeg genkendte dig ikke.« Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Tålmodighed er ved det første slag.« (Al-Bukhari og Muslim). I en overlevering hos Muslim siges det: Hun græd over en af sine små sønner.

٣٢- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْمُؤْمِنِ عِنْدِي جَزَاءً إِذَا قَبَضْتُ صَفِيَّهُ مِنْ أَهْلِ يَقُولُ اللهُ تَعَالَى مَا لِعَبْدِي الدُّنْيَا ثُمَّ احْتَسَبَهُ إِلَّا الْجَنَّةَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ .

32. Det er berettet fra Abu Huraira (ra), at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Allah siger: “Der er ingen anden belønning hos Mig for Min troende tjener end Paradiset, når Jeg tager den, han elsker, fra denne verden, og han tålmodigt håber på belønning.” (Al-Bukhari)

– وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّهَا سَأَلَتْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الطَّاعُونِ فَأَخْبَرَهَا أَنَّهُ كَانَ عَذَابًا يَبْعَثُهُ اللَّهُ تَعَالَى عَلَى مَن يَشَاءُ فَجَعَلَهُ اللهُ تَعَالَى رَحْمَةً لِلْمُؤْمِنِينَ فَلَيْسَ مِنْ عَبْدِ يَقَعُ فِي الطَّاعُوْنِ

فَيَمْكُثُ فِي بَلَدِهِ صابرا مُحْتَسِبًا يَعْلَمُ أَنَّهُ لَا يُصِيبُهُ إِلا مَا كَتَبَ اللَّهُ لَهُ إِلَّا كَانَ لَهُ مِثْلُ أَجْرِ الشَّهِيدِ رَوَاهُ البُخَارِيُّ .

33. Det er berettet fra Aisha (ra), at hun spurgte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, om epidemisk sygdom. Han sagde: “Det var en straf fra Allah. Han sender den over den, Han vil. Men Han har gjort den til en barmhjertighed for de troende. Hvis en troende tjener rammes af epidemisk sygdom og bliver i sit område med tålmodighed og i håb om belønning, vel vidende at han kun er blevet ramt af det, som Allah har bestemt for ham, vil han få martyrens belønning.” (Al-Bukhari)

٣٤ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ اللهَ عَزَّ وَجَلٌ قَالَ إِذَا ابْتَلَيْتُ عَبْدِى بِحَبِيبَتَيْهِ فَصَبَرَ عَوْضْتُهُ مِنْهُمَا الْجَنَّةَ يُرِيدُ عَيْنَيْهِ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

34. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige, at Den Almægtige Allah har sagt: Når Jeg prøver Min tjener gennem hans to elskede ting (det vil sige, når Jeg fratager ham synet på begge øjne), og han er tålmodig, giver Jeg ham Paradiset i stedet for dem. (Al-Bukhari)

٣٥ – وَعَنْ عَطَاءِ بْنِ رَبَاحٍ قَالَ قَالَ لِي ابْنُ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَلَا أُرِيكَ امرأةً مِنْ أهْل الْجَنَّة ؟ فَقُلْتُ بَلَى قَالَ هذه الْمَرْأَةُ السوداء أنتِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ أَنِّي أَصْرَعُ وَإِنِّي أَتَكَشَفُ فَادْعُ اللَّهَ تَعَالَى لِي

قَالَ إِنْ شِئْتِ صبرت ولكِ الْجَنَّةُ وَإِنْ شِئْتِ دَعَوْتُ اللهَ تَعَالَى أَنْ يُعَافِيَكِ فَقَالَتْ أَصْبِرُ فَقَالَتْ إِنِّي أَتَكَشْفُ فَادْعُ اللَّهَ أَنْ لَا أَتَكَشُفَ فَدَعَا لَهَا – متفق عليه .

35. Overleveret fra Ata ibn Rabah (må Allah forbarme sig over ham). Han sagde: Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) sagde til mig: Skal jeg ikke vise dig en kvinde fra Paradisets beboere? Jeg sagde: Jo. Han sagde: Denne sorte kvinde (og han pegede på hende) kom til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og sagde: Jeg lider af epilepsi, og på grund af det blottes min krop. Bed Allah for mig. Han sagde: Hvis du ønsker det, kan du være tålmodig, og derved vil du få Paradiset. Men hvis du ønsker det, kan jeg bede Den Højeste Allah om at helbrede dig. Hun sagde: Jeg vil være tålmodig, men bed Allah om, at min krop ikke blottes, når det sker. Så bad han for hende. (Al-Bukhari og Muslim)

٣٦ – وَعَنْ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ عَبْدِ الله بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كَأَنِّي انْظُرُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَحْكِي نَبِيًّا مِنَ الْأَنْبِيَاءِ صَلَوَاتُ اللَّهِ وَسَلَامُهُ عَلَيْهِمْ ضَرَبَهُ قَوْمُهُ فَادْمَوْهُ وَهُوَ يَمْسَحُ الدِّمَ عَنْ وَجْهِهِ

يَقُولُ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِقَوْمِي فَإِنَّهُمْ لَا يَعْلَمُونَ متفق عليه

36. Overleveret fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Det er, som om jeg ser Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, fortælle om en af profeterne: Hans folk slog ham og gjorde ham blodig, mens han tørrede blodet af sit ansigt og sagde: Åh Allah, tilgiv mit folk, for de ved ikke, hvad de gør. (Al-Bukhari og Muslim)

۳۷- وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ وَآبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا يُصِيبُ الْمُسْلِمَ مِنْ نَصَبَ وَلَا وَصَبَ وَلَا هُمْ وَلَا حَزَنٍ وَلَا أَذًى وَلَا غَم حَتَّى الشَّوْكَةُ يُشَاكُهَا إِلَّا كَفَرَ اللَّهُ بِهَا مِنْ خَطَايَاهُ – متفق

عليه والْوَصَبُ الْمَرَضُ .

37. Overleveret fra Abu Sa’id og Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med dem). Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Hvad end af træthed, sygdom, bekymring, uro, lidelse og rastløshed der rammer den muslimske tjener, ja, selv hvis en torn stikker ham, så tilgiver Allah hans synder på grund af det. (Al-Bukhari, Muslim)

۳۸- وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ دَخَلْتُ عَلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ يُوعَكَ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ إِنَّكَ تُوعَكُ وَعْكَاً شَدِيدًا قَالَ أَجَلْ إِنِّي أَوْعَكَ كَمَا يُوْعَكُ رَجُلانِ مِنْكُمْ قُلْتُ ذَلِكَ أَنْ لَكَ أَجْرَيْنِ ؟ قَالَ أَجَلُ

ذَلِكَ كَذَلِكَ مَا مِنْ مُسْلِمٍ يُصِيبُهُ أَذًى شَوْكَةً فَمَا فَوْقَهَا إِلَّا كَفْرَ اللَّهُ بِهَا سَيِّئَاتِهِ وَحُطَّتْ عَنْهُ ذُنُوبُهُ كَمَا تَحُطُّ الشَّجَرَةُ وَرَقَهَا – متفق عليه وَالْوَعْكُ مَغْتُ الْحُمَّى وَقِيلَ الْحُمَى.

38. Overleveret fra Ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg gik til Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham. Han led af feber. Jeg sagde til ham: »Allahs Sendebud, du lider sandelig af voldsom feber.« Han sagde: »Ja, jeg lider af feber svarende til den feber, som to af jer ville have [det vil sige, den varme, som to af jer ville få ved feber, svarer til den varme, jeg alene har].«

Jeg sagde: »Er det derfor, at du får dobbelt belønning?« Han sagde: »Ja, netop.« Når en muslimsk tjener rammes af noget smertefuldt, hvad enten det er en torn eller noget endnu mere smertefuldt, tilgiver Allah ham visselig hans synder på grund af det. Og hans mindre synder falder af som bladene på et træ. (Al-Bukhari, Muslim)

٣٩- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ يُرِدِ اللهُ بِهِ خَيْرًا يُصِبْ مِنْهُ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ وَضَبَطُوْا يُصَبْ بِفَتْحِ الصَّادِ وَكَسْرِهَا .

39. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når Allah ønsker en person godt, udsætter Han ham for prøvelser.« (Al-Bukhari)

٤٠ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَا يَتَمَنَّيَنْ أَحَدُكُمُ الْمَوْتَ لِضُرٍّ أَصَابَهُ فَإِنْ كَانَ لَا بُدَّ فَاعِلاً فَلْيَقُلُ اللَّهُمَّ أَحْيَنِي مَا كَانَتِ الْحَيَاةُ خَيْرًا لِي وَتَوَفَّنِي إِذَا كَانَتِ الْوَفَاةُ خَيْراً لِي – متفق

عليه .

40. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når nogen af jer rammes af en ulykke eller en lidelse, må han ikke ønske sig døden. Hvis han absolut ønsker det, skal han sige: ‚O Allah! Lad mig leve, så længe det er bedst for mig at leve, og lad mig dø, når døden er bedst for mig.‘« (Al-Bukhari og Muslim)

٤١ – وَعَنْ أَبِي عَبْدِ اللَّهِ خَبَّابِ بْنِ الْأَرَةِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ شَكَوْنَا إِلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ مُتَوَسِدُ بُرْدَةً لَهُ فِي ظِلِّ الْكَعْبَةِ فَقُلْنَا أَلَا تَسْتَنْصِرُ لَنَا أَلَا تَدْعُو لَنَا ؟ فَقَالَ قَدْ كَانَ مَنْ قَبْلَكُمْ يُؤْخَذُ الرَّجُلُ

فَيُحْفَرُ لَهُ فِي الْأَرْضِ فَيُجْعَلُ فِيهَا ثُمَّ يَؤْتَى بِالْمِنْشَارِ فَيُوضَعُ عَلَى رَأْسِهِ فَيُجْعَلُ نِصْفَيْنِ وَيُمْشَطَ بِامْشَاطَ الْحَدِيدِ مَا دُونَ لَحْمِهِ وَعَظْمِهِ مَا يَصُدُّهُ ذَلِكَ عَنْ دِينِهِ وَاللَّهِ حَضْرَمُوْتَ لَا يَخَافُ ليُتِمَّنَّ اللَّهُ هَذَا الْأَمْرَ حَتَّى يَسِيرَ

الرَّاكِبُ مِنْ صَنْعَاءَ إِلَى . إلا الله والذِّنْبَ عَلَى غَنَمِهِ وَلَكِنَّكُمْ تَسْتَعْجِلُونَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ وَفِي رِوَايَةٍ وَهُوَ متوسد بُردَةً وَقَدْ لَقِينَا مِنَ الْمُشْرِكِينَ شِدَّةٌ .

41. Abu Abdullah Khabbab ibn al-Aratt (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Vi klagede til Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, over modstanden fra de vantro i Mekka. På det tidspunkt lå han i Kabaens skygge med sin kappe under hovedet. Vi sagde: »Vil du ikke bede Allah om hjælp for os og bede for os?« Han sagde: »Folk før jer blev taget og placeret i et hul, der var gravet i jorden. Derefter blev en sav sat på deres hoved, og de blev savet i to. Så blev deres kød og knogler revet fra hinanden med en jernkam. Alligevel kunne intet få dem til at forlade deres religion. Ved Allah! Allah vil fuldbyrde denne religion, så en rytter vil kunne rejse fra San’a til Hadramaut uden at frygte andet end Allah og en ulv for sine får. Men I har travlt.«

I en anden overlevering siges det: Han (det vil sige Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham) havde lagt en kappe under sit hoved. Og vi bliver udsat for megen smerte fra polyteisternes side. (Al-Bukhari)

٤٢ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَمَّا كَانَ يَوْمُ حُنَيْنٍ أَثَرَ رَسُولُ اللَّهِ صلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَاسًا فِي الْقِسْمَةِ فَاعْطَى الْأَقْرَعَ بْنَ حَابِسٍ مِائَةٌ مِنَ الْإِبِلِ وأعطى عُيَيْنَةَ بْنَ حِصْنٍ مِثْلَ ذَلِكَ وَاعْطَى نَاسًا مِنْ أَشْرَافِ

الْعَرَبِ وَأَثَرَهُمْ يَوْمَئِذٍ فِي الْقِسْمَةِ فَقَالَ رَجُلٌ وَاللَّهِ إِنَّ هَذِهِ قِسْمَةٌ مَا عُدِلَ فِيْهَا وَمَا أُرِيدَ فِيْهَا وَجْهُ اللهِ فَقُلْتُ وَاللهِ لأَخْبِرَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَآتَيْتُهُ فَأَخْبَرْتُهُ بِمَا قَالَ فَتَغَيْرَ وَجْهُهُ حَتَّى كَانَ كَالصِرْفِ ثُمَّ قَالَ

فَمَنْ يُعْدِلُ إِذَا لَمْ يَعْدِلُ اللَّهُ وَرَسُولُهُ ثُمَّ قَالَ يَرْحَمُ اللهُ مُوسَى قَدْ أَوَذِي بِأَكْثَرَ مِنْ هَذَا فَصَبَرَ فَقُلْتُ لَا جَرَمَ لَا أَرْفَعُ إِلَيْهِ بَعْدَهَا حَدِيثًا – متفق عليه وَقُولُهُ كَالصِّرْفِ هُوَ بِكَسْرِ الصَّادِ الْمُهْمَلَةِ وَهُوَ صِبْغَ أَحْمَرُ .

42. Det er overleveret fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Under slaget ved Hunayn gav Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, nogle mennesker en større andel af krigsbyttet (for at tilfredsstille de nye muslimer). Han gav Aqra ibn Habis et hundrede kameler og Uyaina ibn Hishn det samme antal kameler. Og han gav de fornemme blandt araberne større andele. Da sagde en mand: Ved Allah! Der er ikke blevet handlet retfærdigt i denne fordeling, og der er ikke tilsigtet Allahs tilfredshed med den. Jeg sagde: Ved Allah! Jeg vil sandelig underrette Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, om dette. Så kom jeg til ham og fortalte ham, hvad denne mand havde sagt. Da ændrede hans hellige ansigts farve sig og blev rød. Han sagde: Hvis Allah og Hans Sendebud ikke handler retfærdigt, hvem vil så handle retfærdigt? Derefter sagde han: Må Allah vise Moses barmhjertighed. Han blev sandelig udsat for endnu større smerte end dette, men han var tålmodig. Jeg sagde til mig selv: Efter dette vil jeg aldrig mere bringe en sådan udtalelse til ham. (Al-Bukhari og Muslim)

وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا أَرَادَ اللهُ بِعَبْدِهِ خَيْرًا عَجَلَ لَهُ الْعُقُوبَةَ فِي الدُّنْيَا وَإِذَا أَرَادَ بِعَبْدِهِ الشَّرِّ أَمْسَكَ عَنْهُ بِذَنْبِهِ حَتَّى يُوَافِي بِهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ. وَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ

وَسَلَّمَ إِنْ عِظَمَ الْجَزَاءِ مَعَ عِظَمِ الْبَلَاءِ وَإِنَّ اللَّهَ تَعَالَى إِذَا أَحَبٌ قَوْمًا إِبْتَلَاهُمْ فَمَنْ رَضِيَ فَلَهُ الرِّضَا وَمَنْ سَخِطَ فَلَهُ السُّخْطُ ررَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ .

43. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når Allah ønsker godt for en af Sine tjenere, fremskynder Han straffen for hans synder allerede i denne verden. Men når Han ønsker ondt for en af Sine tjenere, afholder Han sig fra at straffe ham for hans synder i denne verden, indtil Han på Opstandelsens Dag fuldbyrder hans endelige straf. Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde også: Jo større lidelsen er, desto større er belønningen. Og når Allah elsker et folk, prøver Han det. Den, der er tilfreds med denne prøve, får Allahs tilfredshed, og den, der er utilfreds, får Allahs utilfredshed.

Imam Tirmidhi har overleveret denne hadith og betegnet den som en hasan-hadith.

٤٤- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ ابْنُ لِأَبِي طَلْحَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَشْتَكِي فَخَرَجَ أَبُو طَلْحَةَ فَقُبِضَ الصَّبِيُّ فَلَمَّا رَجَعَ أَبُو طَلْحَةَ قَالَ مَا فَعَلَ ابْنِي؟ قَالَتْ أَمْ سُلَيْمٍ وَهِيَ أُمُّ الصَّبِيِّ هُوَ أَسْكَنُ مَا كَانَ فَقَرَبَتْ إِلَيْهِ

الْعَشَاءَ فَتَعَشَى ثُمَّ أَصَابَ مِنْهَا فَلَمَّا فَرَغَ قَالَتْ وَارُوا الصَّبِيِّ فَلَمَّا أَصْبَحَ أَبُو طَلْحَةَ أَتَى رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْبَرَهُ فَقَالَ أَعَرَّسْتُمُ اللَّيْلَةَ ۚ قَالَ نَعَمْ قَالَ اللهُمَّ بَارِكْ لَهُمَا فَوَلَدَتْ غُلَامًا فَقَالَ لِي أَبُو طَلْحَةَ

احْمِلُهُ حَتَّى تَأْتِيَ بِهِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَبَعَثَ مَعَهُ بِتَمَرَاتِ فَقَالَ آمَعَهُ شَيْ؟ قَالَ نَعَمْ تَمَرَاتُ فَأَخَذَهَا النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَمَضَغَهَا ثُمَّ أَخَذَهَا مِنْ فِيْهِ فَجَعَلَهَا فِي فِي الصبي ثُمَّ حَنْكَهُ وَسَمَّاهُ عَبْدَ

اللَّهِ مَتَّفَقَ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ لِلْبُخَارِيِّ قَالَ ابْنُ عُيَيْنَةَ فَقَالَ رَجُلٌ مِنَ الْأَنْصَارِ فَرَأَيْتُ تِسْعَةَ أَوْلاد. كُلُّهُمْ قَدْ قَرَمُوا الْقُرْآنَ يَعْنِي مِنْ أَوْلَادِ عَبْدِ اللَّهِ الْمَوْلُودِ. وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمِ مَاتَ ابْنُ لِأَبِي طَلْحَةَ مِنْ أَمْ سُلَيْمٍ فَقَالَتْ لِأَهْلِهَا

لَا تُحَدِّثُوا آبَا طَلْحَةَ بِابْنِهِ حَتَّى أَكُونَ أَنَا أُحَدِثُهُ فَجَاءَ فَقَرِّبَتْ إِلَيْهِ عَشَاءُ فَأَكَلَ وَشَرِبَ ثُمَّ تَصَنْعَتْ لَهُ أَحْسَنَ مَا كَانَتْ تَصَنْعُ قَبْلَ ذَلِكَ فَوَقَعَ بِهَا فَلَمَّا أَنْ رَآتُ أَنَّهُ قَدْ شَبِعَ وَأَصَابَ مِنْهَا قَالَتْ يَا أَبَا طَلْحَةَ أَرَأَيْتَ لَوْ أَنْ قَوْمًا أَعَارُوا

عَارِبَتَهُمْ أَهْلَ بَيْتِ فَطَلَبُوا عَارِيَتَهُمُ الهُمْ أَنْ يَمْنَعُوهُمْ ؟ قَالَ لَا فَقَالَتْ فَاحْتَسِبْ ابْنَكَ قَالَ فَغَضِبَ ثُمَّ قَالَ تَرَكْتُنِي حَتَّى إِذَا تَلَطَّحْتُ ثُمَّ أَخْبَرَتِنِي بِابْنِي؟ فَانْطَلَقَ حَتَّى أَتَى رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاخْبَرَهُ بِمَا كَانَ

فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَارَكَ اللَّهُ فِي لَيْلَتِكُمَا قَالَ فَحَمَلَتْ قَالَ وَكَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي سَفَرٍ وَهِيَ مَعَهُ وَكَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا آتَى الْمَدِينَةَ مِنْ سَفَرٍ لَا يَطْرُقُهَا

طَرُوقًا فَدَنَوْا مِنَ الْمَدِينَةِ فَضَرَبَهَا الْمَخَاضُ فَاحْتَبَسَ عَلَيْهَا ابو طَلْحَةَ وَانْطَلَقَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَقُولُ أَبُو طَلْحَةَ إِنَّكَ لتَعْلَمُ يَا رَبِّ أَنَّهُ يُعْجِبُنِي أَنْ أَخْرُجَ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا خَرَجَ

وَادْخُلَ مَعَهُ إِذَا دَخَلَ وَقَدِ احْتَبَسْتُ بِمَا تَرَى تَقُوْلُ أَمُّ سُلَيْمٍ يَا أَبَا طَلْحَةَ مَا أَجِدُ الَّذِي كُنتُ أجدُ انْطَلِقُ فَانْطَلَقْنَا وَضَرَبَهَا الْمَخَاضُ حِيْنَ قَدِمًا فَوَلَدَتْ غُلَامًا فَقَالَتْ لِى أُمِّي يَا أَنَسُ لَا يُرْضِعُهُ أَحَدٌ حَتَّى تَغْدُو بِهِ عَلَى رَسُولِ

الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا أَصْبَحَ احْتَمَلَتُهُ فَانْطَلَقْتُ بِهِ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَذَكَرَ تَمَامَ الْحَدِيثِ .

44. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: En søn af Abū Ṭalḥah (må Allah være tilfreds med ham) blev syg. Abū Ṭalḥah gik et sted hen udenfor. Imens døde drengen. Da Abū Ṭalḥah vendte tilbage, spurgte han til sin søns tilstand. Drengens mor, Umm Sulaym (må Allah være tilfreds med hende), sagde: »Han har det bedre end før.« Derefter serverede hun aftensmad for Abū Ṭalḥah. Abū Ṭalḥah spiste og havde derefter samleje med sin hustru. Til sidst sagde Umm Sulaym: »Begrav drengen.« Om morgenen kom Abū Ṭalḥah (må Allah være tilfreds med ham) til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og fortalte ham dette. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) spurgte: »Havde du samleje med din hustru i nat?« Abū Ṭalḥah svarede: »Ja.« Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »O Allah, velsign dem begge!« Derefter fødte Umm Sulaym en søn.
Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Abū Ṭalḥah bad mig tage dette barn med til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og gav mig også nogle dadler med. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) spurgte: »Har I noget med?« Han svarede: »Ja, nogle dadler.« Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) tog en dadel, tyggede den, tog den derefter ud af sin mund og lagde den i barnets mund, og gav ham navnet ʿAbdullāh. (Al-Bukhārī og Muslim)

I en beretning hos al-Bukhārī står der: Ibn ʿUyaynah (må Allah være barmhjertig mod ham) sagde: »En mand fra anṣārerne sagde: Jeg så ni af ʿAbdullāhs børn. Hver og én af dem var ekspert i Koranen.«

I en beretning hos Muslim findes følgende: Da Abū Ṭalḥahs søn døde, sagde hans mor, Umm Sulaym, til husets folk, at de ikke skulle fortælle Abū Ṭalḥah noget om sønnen. Hun ville selv fortælle ham det. Da Abū Ṭalḥah kom hjem, serverede Umm Sulaym aftensmad for ham. Han spiste og drak. Derefter pyntede Umm Sulaym sig endnu smukkere end før for sin mand. Abū Ṭalḥah havde samleje med hende. Da Umm Sulaym så, at Abū Ṭalḥah var tilfreds og havde fået dækket sit behov, sagde hun til ham: »O Abū Ṭalḥah, sig mig: Hvis et folk låner noget til en familie og derefter kræver lånet tilbage, har familien så ret til ikke at give det tilbage?« Abū Ṭalḥah svarede: »Nej.« Umm Sulaym sagde: »Så søg belønning hos Allah for din søn.« Da Abū Ṭalḥah hørte dette, blev han vred og sagde: »Du fortalte mig ikke noget tidligere; du lod mig endda have samleje med dig, og derefter fortalte du mig om min søn.« Han gik til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og fortalte ham det hele. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) bad: »Må Allah velsigne jer begge i jeres nat.« Derefter blev Umm Sulaym (må Allah være tilfreds med hende) gravid. På en rejse var hun sammen med ham (Abū Ṭalḥah)

sammen med Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede normalt ikke at vende tilbage til Medina om natten fra en rejse. Da de nærmede sig Medina, begyndte Umm Sulaym at få fødselsveer. Derfor blev Abū Ṭalḥah hos hende, mens Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) drog videre. Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Abū Ṭalḥah begyndte at sige: »O Allah, Du ved, at jeg elsker at være sammen med Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), når han tager et sted hen, og når han vender tilbage fra et sted. Og nu ser Du den grund, som har holdt mig tilbage her.« Umm Sulaym (må Allah være tilfreds med hende) begyndte at sige: »O Abū Ṭalḥah, jeg mærker ikke længere de smerter, jeg følte. Lad os gå.« Så drog vi derfra. Da vi var kommet til Medina, begyndte hendes fødselsveer, og hun fødte en søn. Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Min mor sagde til mig: »Tag dette barn med til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) om morgenen, før nogen giver ham mælk.« Om morgenen gik jeg med barnet til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Sådan berettede han resten af hadithen.

٤٥ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ليس الشديد بالصرَعَةِ إِنَّمَا الشَّدِيدُ الَّذِي يَمْلِكُ نَفْسَهُ عِنْدَ الْغَضَب – متفق علي والصرعَةُ بِضَمِّ الصَّادِ وَفَتْحِ الرَّاءِ وَأَصْلُهُ عِنْدَ الْعَرَبِ مَن يُصْرَعُ

النَّاسَ كَثِيرًا .

45. Overleveret fra Abu Hurajra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der overvinder en anden i brydekamp, er ikke stærk; den stærke er derimod den, der behersker sig selv, når han bliver vred. (Al-Bukhari og Muslim)

٤٦- وَعَنْ سُلَيْمَانَ بْنِ صُرَةٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنْتُ جَالِسًا مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَرَجُلانِ يَسْتَبَانِ وَأَحَدُهُمَا قَدِ احْمَرٌ وَجْهُهُ وَأَنْفَخَتْ أَوْدَاجُهُ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنِّي لَأَعْلَمُ كَلِمَةً لَوْ قَالَهَا

لَذَهَبَ عَنْهُ مَا يَجِدُ لَوْ قَالَ أَعُوذُ بِاللَّهِ مِنَ الشَّيْطَانِ الرَّحِيمِ ذَهَبَ مِنْهُ مَا يَجِدُ فَقَالُوا لَهُ إِنَّ النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ تَعَوَّذُ بِاللهِ مِنَ الشَّيْطَانِ الرَّحِيم – متفق عليه .

46. Overleveret fra Sulaiman ibn Surad (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg sad sammen med Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham), mens to mænd skændtes og fornærmede hinanden. Den enes ansigt blev rødt af vrede, og venerne på hans hals svulmede op. Da sagde Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham): Jeg kender et ord, som, hvis han siger det, helt sikkert vil fjerne denne tilstand fra ham. Hvis han siger: »A’udhu billahi minash-shaytanir-rajim«, vil hans vrede forsvinde. Sahabaerne sagde til ham: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) har sagt, at du skal sige »A’udhu billah« og søge tilflugt hos Allah fra den bortviste Satan. (Al-Bukhari og Muslim)

٤٧- وَعَنْ مُعَاذِ بْنِ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ كَظَمَ غَيْظًا وَهُوَ قَادِرٌ عَلَى أَنْ يُنْفِذَهُ دَعَاهُ اللهُ سُبْحَانَهُ وَتَعَالَى عَلَى رُءُوسِ الْخَلَائِقِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ حَتَّى يُخَيِّرَهُ مِنَ الْحُورِ الْعِيْنِ مَا شَاءَ رَوَاهُ

أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ .

47. Overleveret fra Mu’adh ibn Anas (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der behersker sin vrede, selv om han har magt til at give den frit løb, vil Allah på Opstandelsens Dag kalde ham frem med en særlig ære foran alle mennesker og give ham frihed til at vælge blandt de storøjede hourier, hvem han ønsker. Imam Abu Dawud og imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith, og at-Tirmidhi har betegnet den som hasan.

٤٨- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَجُلا قَالَ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَوْصِنِي قَالَ لَا تَغْضَبُ فَرَدَّدَ مِرَارًا قَالَ لَا تَغْضَبْ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ .

48. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). En mand sagde til Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham): »Giv mig et råd.« Han sagde: »Bliv ikke vred.« Manden gentog sin anmodning flere gange, og Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) gentog hver gang: »Bliv ikke vred.« (Al-Bukhari)

٤٩- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا يَزَالُ الْبَلاءُ بِالْمُؤْمِنِ وَالْمُؤْمِنَةِ فِي نَفْسِهِ وَوَلَدِهِ وَمَالِهِ حَتَّى يَلْقَى اللَّهَ تَعَالَى وَمَا عَلَيْهِ خَطِيئَةٌ رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثُ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

49. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Troende mænd og kvinder bliver ved med at blive ramt af prøvelser, hvad angår deres liv, ejendom og børn, indtil de møder Allah i en tilstand, hvor de ikke længere har nogen synder.« Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith og betegnet den som hasan og sahih.

٥٠ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَدِمَ عُيَيْنَةُ بْنُ حِصْنٍ فَنَزَلَ عَلَى ابْنِ أَخِيهِ الْحَرِّ بْنِ قَيْسٍ وَكَانَ مِنَ النَّفَرِ الَّذِينَ يُدْنِيْهِمْ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَكَانَ الْقُرَاءُ أَصْحَابَ مَجْلِسِ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَمُشَاوَرَتِهِ كُسُولًا

كَانُوا أَوْ شَبَانًا فَقَالَ عُبَيْنَةٌ لِابْنِ أَخِيهِ يَا ابْنَ أَخِي لَكَ وَجْهُ عِنْدَ هَذَا الْأَمِيرِ فَاسْتَأْذِنُ لِي عَلَيْهِ فَاسْتَأْذَنَ فَاذِنَ لَهُ عُمَرُ فَلَمَّا دَخَلَ قَالَ هِي يَا ابْنَ الْخَطَابِ فَوَاللَّهُ مَا تُعْطَيْنَا الْجَزْلَ وَلَا تَحْكُمُ فِيْنَا بِالْعَدْلِ فَغَضِبَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ

عَنْهُ حَتَّى هَمْ أَنْ يُوقِعَ بِهِ فَقَالَ لَهُ الْحُرُّ يَا أَمِيرَ الْمُؤْمِنِينَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى قَالَ لِنَبِيِّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ (خُذِ الْعَفْوَ وَأَمُرُ بِالْعُرْفِ وَأَعْرِضْ عَنِ الْجَاهِلِينَ) (الاعراف : ۱۹۹) وان هذا مِنَ الْجَاهِلِينَ وَاللَّهِ مَا جَاوَزَهَا عُمَرُ حِينَ

تَلَاهَا وَكَانَ وَفَّافًا عِنْدَ كِتَابِ اللَّهِ تعالى رواه البخاري

50. Berettet fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Uyayna ibn Hisn kom til Medina og tog som gæst hos sin nevø Hur ibn Qays. Hur ibn Qays var en af dem, som Umar (må Allah være tilfreds med ham) havde tæt på sig. Umars (må Allah være tilfreds med ham) rådgivere og medlemmerne af hans råd var alle lærde i Koranen, hvad enten de var unge eller gamle. Uyayna sagde til sin nevø: »Min nevø! Du har adgang til at opsøge de troendes leder. Bed derfor om tilladelse for mig til at mødes med ham.« Da han bad om tilladelse, gav Umar (må Allah være tilfreds med ham) ham tilladelse. Han gik ind til ham og sagde: »O Ibn al-Khattab! Ved Allah! Du giver os ikke særlig meget, og du træffer ikke retfærdige afgørelser i vores sag.« Dette gjorde Umar (må Allah være tilfreds med ham) vred, så vred, at han var lige ved at angribe ham. Da sagde Hur til ham: »O de troendes leder! Allah har sagt til sin profet, må Allahs velsignelser og fred være med ham: ˝Vær overbærende, påbyd det gode, og hold dig fra de uvidende.˝ (Sura al-A’raf: 199) Og denne mand hører jo til blandt de uvidende.« Ved Allah! Efter at Umar havde reciteret dette vers, gik han ikke over grænsen på nogen måde. Han handlede i høj grad efter Allahs Bog. (Al-Bukhari)

٥١ – وَعَن ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّهَا سَتَكُونُ بَعْدِى أَثَرَةً وَأَمُورٌ تُنْكِرُونَهَا قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ فَمَا تَأْمُرُنَا ؟ قَالَ تُؤَدُّونَ الْحَقِّ الَّذِي عَلَيْكُمْ وَتَسْأَلُونَ اللهَ الَّذِي لَكُم متفق عليه

وَالْآثَرَةُ الْإِنْفَرَادُ بِالشَّيْ عَمْنُ لَهُ فِيهِ حَقٌّ.

51. Berettet fra Ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Kort efter mig vil nogle blive foretrukket frem for andre, og der vil ske ting, som I ikke bryder jer om.« Sahabāterne spurgte: »O Allahs Sendebud! Hvad befaler du os så i denne situation?« Han sagde: »Opfyld de rettigheder, som påhviler jer, og bed Allah om det, der tilkommer jer.« (Al-Bukhari og Muslim)

٥٢ – وَعَنْ أَبِي يَحْيَى أُسَيْدِ بْنِ حُضَيْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنْ رَجُلًا مِّنَ الْأَنْصَارِ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَلا تَسْتَعْمِلْنِي كَمَا اسْتَعْمَلْتَ فُلَانًا فَقَالَ إِنَّكُمْ سَتَلْقَوْنَ بَعْدِى أَثَرَةٌ فَاصْبِرُوا حَتَّى تَلْقَوْنِي عَلَى الْحَوْضِ – متفق عليه ، وَأُسَيْد

بِضَمِّ الْهَمْزَةِ وَحُضَير بِحَاءٍ مُهْمَلَةٍ مَضْمُومَةٍ وَضَادٍ مُعْجَمَةٍ مَفْتُوحَةٍ ، وَاللَّهُ أَعْلَمُ.

52. Berettet fra Abu Yahya Usayd ibn Hudayr (må Allah være tilfreds med ham). En ansar sagde: »O Allahs Sendebud! Vil du ikke udnævne mig til en embedsmand, ligesom du har udnævnt den og den?« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »I vil kort efter mig se andre blive foretrukket frem for jer. Vær da tålmodige, indtil I møder mig ved Kawthars bassin.« (Al-Bukhari og Muslim)

٥٣ – وَعَنْ أَبِي إِبْرَاهِيمَ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي أَوْفَى رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي بَعْضِ أَيَّامِهِ الَّتِي لَقِي فِيهَا الْعَدُوِّ انْتَظَرَ حَتَّى إِذَا مالَتِ الشَّمْسُ قَامَ فِيْهِمْ فَقَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ لَا تَتَمَنَّوْا لِقَاءَ الْعَدُوِّ

وَاسْأَلُوا اللَّهَ الْعَافِيَةَ فَإِذَا لَقِيتُمُوهُمْ فَاصْبِرُوا وَاعْلَمُوا أَنَّ الْجَنَّةَ تَحْتَ ظِلالِ السُّيُوفِ ثُمَّ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللَّهُمَّ مُنَزَّلَ الْكِتَابِ وَمُجْرِي السَّحَابِ وَهَازِمَ الْأَحْزَابِ اهْزِمُهُمْ وَانْصُرْنَا عَلَيْهِمْ – متفق عليه وبالله

التوفيق .

53. Overleveret fra Abdullah ibn Abu Awfa (må Allah være tilfreds med ham). En dag var Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) i kamp med fjenderne og ventede på, at solen skulle dale. I denne situation rejste han sig blandt dem og sagde: »O mennesker! Ønsk ikke at møde fjenden i kamp, men bed Allah om fred. Men når kampen med dem bliver uundgåelig, så vær tålmodige (og stå fast). Vid, at Paradiset ligger under sværdenes skygge.« Derefter sagde Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham): »O Allah, Åbenbarer af Skriften, Den, der driver skyerne, og Den, der besejrer fjendtlige hære! Besejr dem, og giv os sejr over dem.« (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit: 4 – Sandfærdighed

Sandfærdighed

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَكُونُوا مَعَ الصَّادِقِينَ .

Den Almægtige Allah siger:

1. »O I, der tror! Frygt Allah, og vær sammen med de sandfærdige.« (Sura at-Tawbah: 119)

وقَالَ تَعَالَى : والصادقين والصادقات .

2. »Sandfærdige mænd og kvinder … Allah har beredt dem tilgivelse og en stor belønning.« (Sura al-Ahzab: 35)

وَقَالَ تَعَالَى : فَلَوْ صَدَقُوا اللَّهَ لَكَانَ خَيْرًا لَهُمُ .

3. »Hvis de havde bevist deres sandhed i løftet til Allah, ville det bestemt have været bedre for dem.« (Sura Muhammad: 21)

٥٤ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الصدقَ يَهْدِى إِلَى الْبِرِّ وَإِنَّ الْبِرِّ يَهْدِى إِلَى الْجَنَّةِ وَإِنَّ الرَّجُلَ لَيَصْدُقُ حَتَّى يُكْتَبَ عِندَ اللهِ صِدِّيقًا وَإِنَّ الْكَذِبَ يَهْدِى إِلَى الْفُجُوْرِ وَإِنَّ الْفُجُورَ

يَهْدِي إِلَى النَّارِ وَإِنَّ الرَّجُلَ لَيَكْذِبُ حَتَّى يُكْتَبَ عِنْدَ اللهِ كَذَابًا – متفق عليه .

54. Overleveret fra Ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Sandhed viser vej til fromhed og godhed. Og fromhed og godhed fører til Paradiset. Når et menneske fortsætter med at følge sandheden, bliver han til sidst hos Allah benævnt siddiq (den yderst sandfærdige). Løgn fører derimod til synd, og synd fører til Helvedets ild. Når et menneske fortsætter med at følge løgnen, bliver han til sidst hos Allah benævnt den største løgner. (Bukhari og Muslim)

٥٥- وَعَنْ أَبِي مُحَمَّدٍ الْحَسَنِ بْنِ عَلِيِّ بْنِ أَبِي طَالِبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ حَفِظْتُ مِنْ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَعْ مَا يَرِيبُكَ إِلَى مَا لَا يَرِيْبُكَ فَإِنْ الصَّدْقَ طَمَانِينَةٌ وَالْكَذِبَ رِيبَةً رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثُ صَحِيحٌ

قَوْلُهُ يَرِيبُكَ بِفَتْحِ الْيَاءِ وَضَمِّهَا وَمَعْنَاهُ أتْرُكْ مَا تَشْكُ فِي حِلِهِ وَاعْدِلُ إِلَى مَا لَا تَشْكُ فِيهِ .

55. Overleveret fra Abu Muhammad Hasan ibn Ali (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg lærte disse ord udenad fra Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham): »Lad det, der volder dig tvivl, ligge, og hold fast ved det, der ikke volder dig tvivl. Sandhed er bestemt tryghedsskabende, mens løgn skaber tvivl.«

Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith og erklæret den sahih.

٥٦ – وَعَنْ أَبِي سُفْيَانَ صَخْرِ بْنِ حَرْبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فِي حَدِيثِهِ الطَّوِيلِ فِي قصة هرقل قَالَ هِرَقْلُ فَمَا ذَا يَأْمُرُكُمْ يَعْنِي النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أَبُو سُفْيَانَ قُلْتُ يَقُولُ اعْبُدُوا اللهَ وَحْدَهُ لا تُشْرِكُوا بِهِ شَيْئًا

وَاتْرُكُوا مَا يَقُولُ أَبَاؤُكُمْ وَيَأْمُرُنَا بِالصَّلاةِ والصِدْقِ وَالْعَفَافِ والصلة – متفق عليه .

56. Abu Sufyan Sakhr ibn Harb (må Allah være tilfreds med ham) berettede i en lang hadith, hvori han fortalte om Herakleios’ historie: Herakleios spurgte: »Hvad befaler profeten jer at gøre?« Abu Sufyan sagde: Han siger: »Tilbed alene Allah, og sæt ingen ved Hans side. Opgiv det, som jeres forfædre sagde. Han befaler os også at bede, at være sandfærdige, gavmilde og at bevare slægtskabsbåndene.« (Al-Bukhari og Muslim)

٥٧ – وَعَنْ أَبِي ثَابِتٍ وَقِيلَ أَبِي سَعِيدٍ وَقِيلَ أَبِي الْوَلِيدِ سَهْلِ بْنِ حُنَيْفٍ وَهُوَ بَدْرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ سَأَلَ اللَّهَ تَعَالَى الشَّهَادَةَ بِصِدْقٍ بَلْغَهُ اللَّهُ مَنَازِلَ الشُّهَدَاءِ وَإِنْ مَاتَ عَلَى

فِرَاشِهِ – رواه مسلم .

57. Overleveret fra sahabien Sahl ibn Hunayf (må Allah være tilfreds med ham), som deltog i slaget ved Badr. Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der oprigtigt ønsker martyrdøden hos Allah, vil Allah ophøje til martyrernes rang, selv hvis han dør i sin seng. (Muslim)

٥٨ وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ غَزَا نَبِي مِنَ الْأَنْبِيَاءِ صَلَوَاتُ اللهِ وَسَلَامُهُ عَلَيْهِمْ فَقَالَ لِقَوْمِهِ لَا يَتْبَعَنِي رَجُلٌ مَلَكَ بُضْعَ امْرَأَةٍ وَهُوَ يُرِيدُ أَنْ يُبْنَى بِهَا وَلَمَّا يَيْنِ بِهَا وَلَا أَحَدٌ بَنَى

بُيُوتًا لَمْ يَرْفَعُ سُقُوفَهَا وَلَا أَحَدٌ اشْتَرَى غَنَمًا أَوْ خَلِفَاتٍ وَهُوَ يَنْتَظِرُ أَوْلَادَهَا فَغَزَا فَدَنَا مِنَ الْقَرْيَةِ صَلَاةَ الْعَصْرِ أَوْ قَرِيبًا مِنْ ذَلِكَ فَقَالَ لِلشَّمْسِ إِنَّكَ مَا مُورَةٌ وَأَنَا مَا مُورَ اللَّهُمَّ احْبِشهَا عَلَيْنَا فَحُبِسَتْ حَتَّى فَتَحَ اللَّهُ عَلَيْهِ فَجَمَعَ

الْغَنَائِمَ فَجَاءَتْ يَعْنِي النَّارَ لِتَأْكُلَهَا فَلَمْ تَطْعَمُهَا فَقَالَ إِنَّ فِيكُمْ غُلُوْلاً فَلْيُبَايِعْنِي مِنْ كُلِّ قَبِيلَةٍ رَجُلٌ فَلَزِقَتْ يَدُ رَجُلٍ بِيَدِهِ فَقَالَ فِيكُمُ الْغُلُولُ فَلْيُبَايِعْنِي قَبِيلَتُكَ فَلَزِقَتْ يَدُ رَجُلَيْنِ أَوْ ثَلَاثَةٍ بِيَدِهِ فَقَالَ فِيكُمُ الْغُلُولُ فَجَاءُوا بِرَأْسٍ

مِثْلِ رَأْسِ بَقَرَةٍ مِّنَ الذَّهَبِ فَوَضَعَهَا فَجَاءَتِ النَّارُ فَأَكَلَتْهَا فَلَمْ تَحِلُّ الْغَنَائِمُ لِأَحَدٍ قَبْلَنَا ثُمَّ أَحَلَّ اللهُ لَنَا الْغَنَائِمَ لَمَّا رَأَى ضَعْفَنَا وَعَجْزَنَا فَأَحَلَّهَا لَنَا – متفق عليه الخَلِفَاتُ بِفَتْحِ الْخَاءِ الْمُعْجَمَةِ وَكَسْرِ اللام جَمْعُ خَلِفَةٍ وَهِيَ

النَّاقَةُ الْحَامِلُ.

58. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En profet drog engang ud for at føre jihad og sagde til sit folk: Den, der snart skal giftes og ønsker at have samleje med sin hustru, men endnu ikke har gjort det; den, der har bygget et hus, men endnu ikke har lagt tag på det; og den, der har købt en drægtig ged eller kamel og venter på dens unge, skal ikke drage med mig til jihad. Derefter drog han af sted til jihad, og ved tiden for asr-bønnen eller omtrent på det tidspunkt nåede han frem til den by, hvor han havde til hensigt at kæmpe. Da sagde han til solen: Du er også underlagt Allahs befaling, og jeg er underlagt Hans befaling. O Allah, hold solen tilbage. Så blev den holdt tilbage, indtil han havde vundet sejren i jihad. Da han samlede krigsbyttet, kom ilden for at fortære det, men ilden fortærede det ikke. Da sagde han: Sandelig, en af jer har tilegnet sig noget af krigsbyttet på uretmæssig vis. Derfor skal én mand fra hver stamme aflægge troskabsed til mig. Da de aflagde troskabsed, satte en mands hånd sig fast i hans hånd. Han sagde til ham: Der er en forræder blandt jer. Derfor skal alle folk fra din stamme aflægge troskabsed til mig. Da de på denne måde aflagde troskabsed, satte to eller tre mænds hænder sig fast i hans hånd. Da sagde han: Det er jer, der har begået dette forræderi. Så bragte de en guldgenstand på størrelse med et kohoved. Han lagde den sammen med krigsbyttet, og da kom ilden og fortærede det hele. Før os blev krigsbytte ikke gjort tilladt for nogen. Allah har gjort det tilladt for os, idet Han har taget hensyn til vores svaghed og manglende evne. (Bukhari, Muslim)

٥٩- وَعَنْ أَبِي خَالِدٍ حَكِيمِ بْنِ حَزَامٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْبَيِّعَانِ بِالْخِيَارِ مَا لَمْ يَتَفَرِّقَا فَإِنْ صَدَقَا وَبَيْنَا بُوْرِكَ لَهُمَا فِي بيعهما وَإِنْ كَتَمَا وَكَذبًا مُحقَّتْ بَرَكَةُ بَيْعهما – متفق عليه .

59. Berettet af Abu Khalid Hakim ibn Hizam (må Allah være tilfreds med ham). Han siger, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Køberen og sælgeren har ret eller mulighed for at annullere deres handel, så længe de ikke har skilt sig fra hinanden. Hvis de begge taler sandt og gør tingene tydelige, bliver deres handel velsignet; men hvis de skjuler noget og lyver, bliver velsignelsen i deres handel fjernet – (Bukhari, Muslim) [På arabisk er ordet »sidqun« anvendt. Ordet forstås almindeligvis som ærlighed. Men set fra islams perspektiv har det en meget bred betydning. Sandfærdighed, oprigtighed, at holde sig til sandhedens vej, at følge sandheden, overensstemmelse mellem ord og handling samt mellem tanke og hjerte, sandhedskærlighed og lignende er alle omfattet af dette ords betydning. Imam Ghazali har skrevet dets seks betydninger i sit værk Ihya ulum ad-din: (1) sandfærdighed, (2) at have en sand hensigt, (3) at aflægge et sandt løfte, (4) at bevise sandheden ved at holde løftet, (5) at følge sandheden i sine handlinger og (6) at fremvise sandhedens eksempel på alle niveauer af religionens vej. Alle disse betydninger findes i de nævnte vers og hadither. (Oversætterens bemærkning)] .

Afsnit 5 – Murakaba eller selvobservation.

Murakaba [Ordet murakaba betyder at holde øje, føre tilsyn, selvkritik, selvkontrol samt at iagttage sig selv med dyb koncentration og hengive sig til meditation over Allah. Der findes mange vers og hadither om dette. (Oversætterens bemærkning)] eller selvobservation.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : الَّذِي يَرَاكَ حِينَ تَقُومُ وَتَقَلُّبَكَ فِي السَّاجِدِينَ .

Den Almægtige Allah siger:

(1) »Når du står i bøn, ser Han dig og dine bevægelser blandt dem, der beder.« (Sura ash-Shu’ara: 219 og 220)

وَقَالَ تَعَالَى : وَهُوَ مَعَكُم أَيْنَمَا كُنْتُمْ .

(2) »Hvor end I er, er Allah med jer.« (Sura al-Hadid: 4)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ اللَّهَ لَا يَخْفَى عَلَيْهِ شَيْ فِي الْأَرْضِ وَلَا فِي السَّمَاءِ .

(3) “Intet på himlene og jorden er skjult for Allah.” (Sura Āl ʿImrān: 5)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ رَبِّكَ لَبِالْمِرْصَادِ

(4) “Din Herre holder sandelig skarpt øje med (sine modstandere).” (Sura al-Fajr: 14)

وَقَالَ تَعَالَى : يَعْلَمُ خَائِنَةَ الْأَعْيُنِ وَمَا تُخْفِي الصُّدُورُ وَالْآيَاتُ فِي الْبَابِ كثيرة معلومة.

(5) “Allah kender øjnenes forræderiske blik (det vil sige det ulovlige blik) og det, som hjerterne skjuler.” (Sura Ghāfir: 19)

٦٠ – عَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ بَيْنَمَا نَحْنُ جُلُوسٌ عِنْدَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذَاتَ يَوْمِ إِذْ طَلَعَ عَلَيْنَا رَجُلٌ شَدِيدُ بَيَاضِ الشَّيَابِ شَدِيدُ سواد الشعر لا يُرى عَلَيْهِ أثر السفر ولا يعرفه منا أَحَدٌ

أحمد حَتَّى جَلَسَ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاسْنَدَ رَكْبَتَيْهِ إِلَى رُكْبَتَيْهِ وَوَضَعَ كَفَّيْهِ عَلَى فَخِذَيْهِ وَقَالَ يَا مُحَمَّدُ أَخْبِرْنِي عَنِ الْإِسْلَامِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْإِسْلامُ أَنْ تَشْهَدَ أَنْ لا إِلَهَ إِلَّا اللهُ

وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللَّهِ وَتُقِيمَ الصَّلَاةَ وتُؤْتِي الزَّكَاةَ وَتَصُومَ رَمَضَانَ وَتَحُجَّ الْبَيْتَ إِنِ اسْتَطَعْتَ إِلَيْهِ سَبِيلاً قَالَ صَدَقْتَ فَعَجِبْنَا لَهُ يَسْأَلُهُ وَيُصَدِّقُهُ قَالَ فَأَخْبِرْنِي عَنِ الْإِيْمَانِ قَالَ أَنْ تُؤْمِنَ بِاللهِ وَمَلَائِكَتِهِ وَكُتُبِهِ وَرُسُلِهِ وَالْيَوْمِ

الْآخِرِ وَتُؤْمِنَ بِالْقَدْرِ خَيْرِهِ وَشَرِّهِ قَالَ صَدَقَتَ قَالَ فَأَخْبِرْنِي عَنِ الْإِحْسَانِ قَالَ أَنْ تَعْبُدَ اللَّهَ كَانَّكَ تَرَاهُ فَإِنْ لَمْ تَكُنْ تَرَاهُ فَإِنَّهُ يَرَاكَ قَالَ فَأَخْبِرْنِي عَنِ السَّاعَةِ قَالَ مَا الْمَسْئُولُ عَنْهَا بِأَعْلَمَ مِنَ السَّائِلِ قَالَ فَأَخْبِرْنِي عَنْ

أَمَارَاتِهَا قَالَ أَن تَلِدَ الْآمَةُ رَبَّتَهَا وَأَن تَرَى الْحُفَاةَ العرَاةَ الْعَالَةَ رِعَاءَ الشَّاءِ يَتَطَاوَلُوْنَ فِي الْبُنْيَانِ ثُمَّ انْطَلَقَ فَلَبِثْتُ مَلِيًّا ثُمَّ قَالَ يَا عُمَرُ اتَدْرِي مَنِ السَّائِلُ: قُلْتُ اللهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ فَإِنَّهُ جِبْرِيلُ آتَاكُمْ يُعَلِّمُكُمْ دِينَكُمْ – رواه

مسلم. وَمَعْنَى تَلِدَ الْآمَةُ رَبَّتَهَا أَى سَيِّدَتَهَا وَمَعْنَاهُ أَنْ تَكْثُرَ السَّرَارِي حَتَّى تَلِدَ الْآمَةُ السرية بنتًا لِسَيِّدِهَا وَبَنْتُ السَّيِّدِ فِي مَعْنَى السَّيِّدِ وَقِيلَ غَيْرُ ذَلِكَ وَالْعَالَةُ الْفُقَرَاءُ وَقَوْلُهُ مَلِيًّا أَيُّ زَمَنًا طَوِيلاً وَكَانَ ذَلِكَ ثَلَاثًا .

60. Berettet fra Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En dag sad vi hos Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. På det tidspunkt viste en mand sig foran os. Hans tøj var skinnende hvidt, hans hår var dybsort, og der var ingen tegn på, at han havde været på rejse. Ingen af os kendte ham. Han gik lige hen til Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, og satte sig. Derefter lod han sine knæ røre ved Sendebudets knæ, lagde sine hænder på hans lår og sagde: »O Muhammad! Fortæl mig om islam.« Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Islam er, at du bevidner, at der ikke er nogen gud ud over Allah, og at Muhammad er Allahs Sendebud; at du opretholder bønnen, betaler zakat, faster i Ramadan og foretager hajj, hvis du har mulighed for det.« Han sagde: »Du har sagt sandheden.« Vi undrede os over hans opførsel: Han stillede ham spørgsmål og erklærede samtidig hans svar for sande. Så spurgte han igen: »Fortæl mig om iman.« Han sagde: »Iman er, at du tror på Allah, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebude, Genopstandelsens Dag og på skæbnens gode og onde.« Han sagde: »Du har sagt sandheden.« Så spurgte han igen: »Fortæl mig om ihsan.« Han sagde: »Det er, at du tilbeder Allah, som om du ser Ham. Og hvis du ikke ser Ham, så ser Han sandelig dig.« Han spurgte: »Fortæl mig noget om Timen.« Han sagde: »Den, der bliver spurgt om den, ved ikke mere end den, der spørger.« Han sagde: »Så fortæl mig om dens tegn.« Han sagde: »Tjenestepigen vil føde sin herskerinde. Og du vil se de barfodede, nøgne og fattige fårehyrder konkurrere med hinanden om at opføre høje bygninger.« Derefter gik manden bort. Efter nogen tid sagde Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham: »O Umar! Ved du, hvem spørgeren var?« Jeg sagde: »Allah og Hans Sendebud ved det bedst.« Han sagde: »Det var Jibril. Han kom for at lære jer jeres religion.« (Muslim)

٦١ – عَنْ أَبِي ذَرٍ جُنْدَبِ بْنِ جَنَادَةً وَأَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ مُعَاذِ بْنِ جَبَلٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا عَنْ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اتَّقِ اللهَ حَيْثُمَا كُنْتَ وَاتَّبِعِ السَّيِّئَةَ الْحَسَنَةِ تَمْحُهَا وَخَالِقِ النَّاسَ بِخُلُقٍ حَسَن رَوَاهُ التَّرْمِذِى

وَقَالَ حَدِيْثٌ حَسَنٌ .

61. Berettet fra Abu Dharr og Mu’adh ibn Jabal (må Allah være tilfreds med dem). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Frygt Allah, hvor end du befinder dig, og gør en god gerning umiddelbart efter en ond gerning. Så vil den gode gerning udslette den onde gerning. Og behandl mennesker godt.«

Imam at-Tirmidhi overleverede denne hadith og kaldte den en hasan-hadith.

٦٢- عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنْتُ خَلْفَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمًا فَقَالَ يَا غُلَامُ إِنِّي أَعَلِّمُكَ كَلِمَاتِ احْفَظُ اللَّهَ يَحْفَظْكَ احْفَظُ اللَّهَ تَجِدُهُ تُجَاهَكَ إِذَا سَأَلْتَ فَاسْأَلِ اللَّهَ وَإِذَا اسْتَعَنْتَ فَاسْتَعِنْ بِاللَّهِ

وَاعْلَمْ أَنَّ الْأُمِّةَ لو اجْتَمَعَتْ عَلَى أَنْ يُنْفَعُوكَ بِشَيْءٍ لَمْ يَنْفَعُوكَ إِلَّا بِشَيْءٍ قَدْ كَتَبَهُ اللَّهُ لَكَ وَإِنِ اجْتَمَعُوا عَلَى أَنْ يَضُرُّوكَ بِشَيْ لَمْ يَضُرُّوكَ إِلَّا بِشَيْءٍ قَدْ كَتَبَهُ اللَّهُ عَلَيْكَ رفَعَتِ الْأَقْلَامُ وَجَفَّتِ الصُّحُفُ رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ

حَدِيثُ حَسَنٌ صَحِيحٌ وفِي رِوَايَةٍ غَيْرِ التَّرْمِذِي احْفَظُ اللَّهَ تَجِدُهُ أَمَامَكَ تَعَرَّفْ إِلَى اللَّهِ فِي الرِّخَاءِ يعرفك في الشدَّةِ وَاعْلَمُ أَنَّ مَا أَخْطَاكَ لَمْ يَكُنْ لِيُصِيبَكَ وَمَا أَصَابَكَ لَمْ يَكُنْ ليُخْطِئَكَ وَاعْلَمُ أَنَّ النَّصْرَ مَعَ الصَّبْرِ وَأَنَّ الْفَرَجَ مَعَ

الْكَرْبِ وَأَنْ مَعَ الْعُسْرِ يُسْراً.

62. Det er berettet fra Ibn al-ʿAbbās (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: En dag var jeg bag Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Han sagde til mig: »O unge mand! Jeg vil lære dig nogle ord: Vær tro mod Allahs bud og overhold dem, så vil Han beskytte dig. Overhold Allahs rettigheder, så vil du finde Ham hos dig. Når du beder om noget, så bed Allah om det. Og når du søger hjælp, så søg den hos Allah. Vid, at hele skabningen, selv hvis de alle forenede sig for at gavne dig, ikke ville kunne gavne dig med andet end det, Allah allerede har bestemt for dig. Og hvis de alle forenede sig for at skade dig, ville de ikke kunne skade dig med andet end det, Allah allerede har bestemt for dig. Pennene er løftet, og skrifterne er tørret.« [Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) udtrykte med den sidste sætning på en særdeles smuk måde, at skæbnen er ufravigelig. Når pennen er løftet, efter at skrivningen er afsluttet, og skriften er tørret, bliver der ikke skrevet noget nyt, og intet bliver slettet eller ændret. Skæbnens nedskrivning er så ufravigelig, at den ikke kan ændres eller udvides. Det er dette, der menes her. (Oversætterens bemærkning)]

Imam at-Tirmidhi overleverede denne hadith og kaldte den en hasan- og sahih-hadith. I andre hadith-samlinger end at-Tirmidhis findes desuden: »Bevar Allahs rettigheder, så vil du finde Ham foran dig. Husk Allah i medgang, så vil Han huske dig i modgang. Vid, at det, du ikke har opnået, ville du ikke have kunnet opnå, og at det, der har ramt dig, ikke kunne have undgået at nå dig. (Det vil sige, at det, der er skrevet i din skæbne, vil ske.) Vid også, at Allahs hjælp følger med tålmodighed, velstand følger med besvær og vanskeligheder, og at der bestemt følger glæde med sorg.«

٦٣ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ إِنَّكُمْ لَتَعْمَلُونَ أَعْمَالَا هِيَ آدَقُّ فِي أَعْيُنِكُمْ مِنَ الشَّعْرِ كُنَّا نَعُدُهَا عَلَى عَهْدِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنَ الْمُوْبِقَاتِ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ وَقَالَ الْمُوْبِقَاتُ المُهْلِكَاتٌ .

63. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: I udfører i dag mange handlinger, som i jeres øjne er lettere end et hårstrå. Men på Allahs Sendebuds, må Allahs fred og velsignelser være med ham, tid betragtede vi dem som ødelæggende handlinger. (Al-Bukhari)

٦٤- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى يَغَارُ وَغَيْرَةُ الله تَعَالَى أَنْ يَأْتِيَ الْمَرْءُ مَا حَرَّمَ اللَّهُ عَلَيْهِ – متفق عليه والْغَيْرَةُ بِفَتْحِ الْغَيْنِ وَأَصْلُهَا الْأَنْفَةُ .

64. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Allah den Ophøjede har en følelse af ære og nidkærhed. Når et menneske begår det, som Allah har gjort haram for menneskene, vækkes Allahs æresfølelse og nidkærhed. (Al-Bukhari og Muslim) [Betydningen af denne hadith er, at menneskers involvering i haram-handlinger svarer til at krænke Allahs ære. Derfor er det at udføre forbudte handlinger krænkende for Hans ære. I denne betydning har Allah en passende følelse af ære og nidkærhed for det, der tilkommer Ham. (Oversætterens bemærkning)].

٦٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُوْلُ إِنَّ ثَلَاثَةَ مِنْ بَنِي إِسْرَائِيلَ أَبْرَصَ وَأَقْرَعَ وَأَعْمَى أَرَادَ اللَّهُ أَنْ يُبْتَلِيَهُمْ فَبَعَثَ إِلَيْهِمُ مَلَكًا فَأَتَى الْأَبْرَصَ فَقَالَ أَيُّ شَيْءٍ أَحَبُّ إِلَيْكَ؟ قَالَ لَوْنَ

حَسَنٌ وَجِلْدٌ حَسَنٌ وَيَذْهَبُ عَنِّى الَّذِي قَدْ قَدْرَنِي النَّاسُ فَمَسَحَهُ فَذَهَبَ عَنْهُ قَذَرُهُ وَأَعْطِيَ لَوْنًا حَسَنًا قَالَ فَأَيُّ الْمَالِ أَحَبُّ إِلَيْكَ؟ قَالَ الْإِبِلُ أَوْ قَالَ الْبَقَرُ شَكُ الرَّاوِيُّ) فَأَعْطِيَ نَاقَةً عُشَرَاءَ فَقَالَ بَارَكَ اللَّهُ لَكَ فِيْهَا .

فَأَتَى الْأَقْرَعَ فَقَالَ أَيُّ شَيْءٍ أَحَبُّ إِلَيْكَ؟ قَالَ شَعْرٌ حَسَنٌ وَيَذْهَبُ عَنِّى هُذَا الَّذِي قَذِرَنِي النَّاسُ فَمَسَحَهُ فَذَهَبَ عَنْهُ وَأَعْطِيَ شَعْرًا حَسَنًا قَالَ فَأَيُّ الْمَالِ أَحَبُّ الَيْكَ؟ قَالَ الْبَقَرُ فَأَعْطَى بَقَرَةً حَامِلاً وَقَالَ بَارَكَ اللهُ لَكَ

فِيهَا .قَاتَى الْأَعْمَى فَقَالَ أَيُّ شَيْرَ احَبَّ إِلَيْكَ؟ قَالَ أَنْ يُرَدَّ اللَّهُ إِلَى بَصَرِي فَأَبْصِرَ النَّاسَ فَمَسَحَهُ فَرَدَّ اللهُ إِلَيْهِ بَصَرَهُ قَالَ فَأَيُّ الْمَالِ أَحَبُّ إِلَيْكَ؟ قَالَ الْغَنَمُ فَأَعْطِيَ شَاةٌ وَالِدَا فَانْتَجَ هَذَانِ وَوَلَدَ هَذَا فَكَانَ لِهَذَا وَادٍ مِّنَ الْإِبِلِ

وَلِهَذَا وَادٍ مِنَ الْبَقَرِ وَلِهَذَا وَادٍ مِّنَ الْغَنَمِ. ثُمَّ إِنَّهُ أَتَى الْأَبْرَصَ فِى صُورَتِهِ وَهَيْئَتِهِ فَقَالَ رَجُلٌ مِسْكِينَ قَدِ انْقَطَعَتْ بِي الْجِبَالُ فِي سَفَرِي فَلا بَلاغَ لِي الْيَوْمَ إِلا بِاللهِ ثُمَّ بِكَ أَسْأَلُكَ بِالَّذِي أَعْطَاكَ اللَّوْنَ الْحَسَنَ وَالْجِلْدَ الْحَسَنَ

وَالْمَالَ بَعِيرًا اتبَلغُ بِهِ فِي سَفَرِى فَقَالَ الْحُقُوقُ كَثِيرَةٌ فَقَالَ كَانَي أَعْرِفُكَ أَلَمْ تَكُنْ أَبْرَصَ يَقْدُرُكَ النَّاسُ فَقِيرًا فَأَعْطَاكَ اللهُ؟ فَقَالَ إِنَّمَا وَرِثْتُ هَذَا الْمَالَ كَابِرًا عَنْ كَابِرٍ فَقَالَ إِنْ كُنْتَ كَاذِبًا فَصَيْرَكَ اللَّهُ إِلَى مَا كُنتَ .

وَآتَى الْأَقْرَعَ فِى صُورَتِهِ وَهَيْئَتِهِ فَقَالَ لَهُ مِثْلَ مَا قَالَ لِهَذَا وَرَدَّ عَلَيْهِ مِثْلَ مَا رَدَّ هَذَا فَقَالَ إِنْ كُنْتَ كَاذِبًا فَصَيْرَكَ اللَّهُ إِلَى مَا كُنْتَ. وآتَى الْأَعْمَى فِى صُورَتِهِ وَهَيْئَتِهِ فَقَالَ رَجُلٌ مِسْكِينٌ وَابْنُ سَبِيلِ انْقَطَعَتْ بِيَ الْجِبَالُ فِي

سَفَرِى فَلا بَلاغَ لِي الْيَوْمَ إِلا بِاللَّهِ ثُمَّ بِكَ أَسْأَلُكَ بِالَّذِي رَبِّ عَلَيْكَ بَصَرَكَ شَاةَ اتَبْلُغُ بِهَا فِي سَفَرِى ؟ فَقَالَ قَدْ كُنْتُ أَعْمَى فَرَدَّ اللَّهُ إِلَى بَصَرِي فَخُذْ مَا شِئْتَ وَدَعْ مَا شِئْتَ فَوَاللَّهِ مَا أَجْهَدُكَ الْيَوْمَ بِشَيْءٍ أَخَذْتَهُ لِلَّهِ عَزَّ وَجَلٌ

فَقَالَ أَمْسِكَ مَالَكَ فَإِنَّمَا ابْتُلِيْتُمْ فَقَدْ رَضِيَ اللهُ عَنْكَ وَسَخط على صاحبيك – متفق عليه.

65. Det er berettet fra Abu Hurajra (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Der var tre mænd blandt Israels børn: en spedalsk, en skaldet og en blind. Allah ville sætte dem på prøve og sendte derfor en engel til dem. Han kom til den spedalske og sagde: »Hvad ønsker du dig mest?« Han svarede: »En smuk hud og at blive fri for den sygdom, som får folk til at afsky mig.« Englen strøg ham over kroppen. Så blev hans sygdom helbredt, og han fik en smuk hudfarve. Englen spurgte: »Hvilken form for rigdom holder du mest af?« Han svarede: »Kameler eller kvæg« (fortælleren var i tvivl). Så fik han en drægtig kamel, der var ti måneder henne. Englen sagde: »Må Allah velsigne dig gennem den.« Derefter kom han til den skaldede og spurgte: »Hvad ønsker du dig mest?« Han svarede: »Smukt hår og at blive fri for denne skaldethed, som får folk til at afsky mig.« Englen strøg ham over hovedet. Så blev hans skaldethed helbredt, og han fik smukt hår. Englen spurgte: »Hvilken form for rigdom holder du mest af?« Han svarede: »Kvæg.« Så fik han en drægtig ko. Englen sagde: »Må Allah velsigne dig gennem den.« Derefter kom han til den blinde og spurgte: »Hvad ønsker du dig mest?« Han svarede: »At Allah giver mig mit syn tilbage, så jeg kan se mennesker.« Englen strøg ham over øjnene, og Allah gav ham synet tilbage. Englen spurgte: »Hvilken form for rigdom holder du mest af?« Han svarede: »Geder.« Så fik han en ged, der fik mange kid. Derefter fik kamelen, koen og geden afkom, og kamelerne fyldte en hel dal, kvæget en anden dal og gederne endnu en dal.

Derefter kom englen til den spedalske i sin oprindelige skikkelse og sagde: »Jeg er en fattig mand. Alt, hvad jeg ejede på rejsen, er sluppet op. I dag er der ingen andre end Allah, hvis hjælp kan bringe mig frem til mit bestemmelsessted, og derefter din hjælp. Ved Allah, som har givet dig en smuk hudfarve, en smuk hud og rigdom, beder jeg dig om en kamel, så jeg ved dens hjælp kan nå frem til mit bestemmelsessted.« Han svarede: »Jeg har mange forpligtelser.« Englen sagde: »Jeg tror, jeg genkender dig. Var du ikke spedalsk? Afskyede folk dig ikke? Var du ikke fattig? Allah har givet dig rigdom.« Han svarede: »Jeg har arvet denne rigdom fra mine forfædre.« Englen sagde: »Hvis du lyver, så lad Allah gøre dig, som du var før.« Derefter kom han til den skaldede i sin oprindelige skikkelse og sagde det samme til ham, som han havde sagt til den første mand, og han gav det samme svar, som den førnævnte mand havde givet. Englen sagde også til ham: »Hvis du lyver, så lad Allah gøre dig, som du var før.«

Derefter kom han til den blinde i sin tidligere skikkelse og sagde: »Jeg er en fattig mand og en vejfarende. Alt, hvad jeg ejede, er sluppet op på rejsen. Nu er der ingen anden måde at nå frem til mit bestemmelsessted på end ved Allahs hjælp og derefter din hjælp. Ved Allah, som har givet dig dit syn tilbage, beder jeg dig om en ged.« Manden svarede: »Jeg var blind, men Allah har givet mig mit syn tilbage. Tag derfor, hvad du ønsker, af min ejendom, og lad, hvad du ønsker, blive tilbage. Ved Allah! I dag vil jeg ikke hindre dig i at tage noget som helst for den Almægtige Allahs skyld.« Englen sagde: »Behold din ejendom. I er kun blevet sat på prøve. Allah er tilfreds med dig, men vred på dine to andre ledsagere.« (Al-Bukhari og Muslim)

٦٦ – عَنْ أَبِي يَعْلَى شَدَّادِ بْنِ أَوْسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْكَيْسُ مَنْ دَانَ نَفْسَهُ وَعَمِلَ لِمَا بَعْدَ الْمَوْتِ وَالْعَاجِزُ مَنْ أَتْبَعَ نَفْسَهُ هَوَاهَا وَتَمَنَّى عَلَى اللهِ رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيْثٌ حَسَنٌ

قَالَ التَّرْمِذِيُّ وَغَيْرُهُ مِنَ الْعُلَمَاءِ مَعْنَى دَانَ نَفْسَهُ حَاسَبَهَا .

66. Overleveret fra Shaddad ibn Aws (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den forstandige er den, der holder sig selv til regnskab (foretager selvransagelse) og arbejder for livet efter døden. Den svage er derimod den, der gør sig selv til slave af sine onde tilbøjeligheder, men samtidig nærer håb hos Allah.

Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith og betegnet den som hasan.

٦٧ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ حُسْنِ إِسْلَامِ الْمَرْءِ تَرْكُهُ مَا لَا يَعْنِيْهِ – حَدِيثٌ حَسَنٌ رَوَاهُ التَّرْمِذِيُّ وَغَيْرُهُ .

67. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: At afholde sig fra upassende (nytteløse) handlinger er en del af et menneskes smukke islam. (At-Tirmidhi)

٦٨ – عَنْ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يُسْأَلُ الرَّجُلُ فِيمَ ضَرَبَ امْرَأَتَهُ – رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَغَيْرُهُ .

68. Overleveret fra Umar (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En ægtemand vil ikke blive gjort ansvarlig for at have slået sin hustru af en berettiget grund. (Abu Dawud)

Afsnit: 6 – Taqwa

Taqwa [På arabisk betyder ordet taqwa ifølge ordbogen at frygte, at holde sig på afstand, at udvise forsigtighed, at afholde sig fra noget og lignende. I overensstemmelse med disse betydninger er ordet taqwa i Koranen og hadith grundlæggende blevet anvendt i en særlig og omfattende betydning. Når et menneske altid fastholder en stærk tro på Allah og handler på alle livets områder, opnår det evnen og tilbøjeligheden til korrekt at skelne mellem godt og ondt. Derved opstår der begejstring for gode handlinger og afsky for onde handlinger. At leve fromt i overensstemmelse med en sådan sindstilstand kaldes i islamisk terminologi taqwa. Der findes mange vers og hadither om dette. (Oversætterens bemærkning)].

قَالَ اللهُ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اتَّقُوا اللَّهَ حَقَّ تَقَاتِهِ .

Den Almægtige Allah siger:

(1) “O I, der tror! Frygt Allah, sådan som Han bør frygtes.” (Sura Āl ʿImrān: 102)

وَقَالَ تَعَالَى : فَاتَّقُوا اللَّهَ مَا اسْتَطَعْتُمْ.

(2) “Frygt Allah så meget, som I formår.” (Sura at-Taghābun: 16)

وَقَالَ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اتَّقُوا اللَّهَ وَقُولُوا قَوْلاً سَدِيدًا .

(3) “O I, der tror! Frygt Allah, og tal det rette ord.” (Sura al-Aḥzāb: 70)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَنْ يُتَّقِ اللهَ يَجْعَلْ لَهُ مَخْرَجًا وَيَرْزُقْهُ مِنْ حَيْثُ لَا يَحْتَسِبُ.

(4) “Den, der frygter Allah, vil Han skabe en udvej for, og Han vil forsørge ham fra steder, han ikke kan forestille sig.” (Sura at-Talaq: 2-3)

وقَالَ تَعَالَى : إِنْ تَتَّقُوا اللهَ يَجْعَلْ لَكُمْ فُرْقَانًا وَيُكَفِّرْ عَنْكُمْ سَيِّئَاتِكُمْ وَيَغْفِرُ لَكُمْ وَاللَّهُ ذُو الْفَضْلِ الْعَظِيمِ .

(5) “Hvis I frygter Allah, vil Han give jer evnen og styrken til at skelne mellem godt og ondt, udslette jeres synder og tilgive jer. Allah er i sandhed stor.” (Sura al-Anfal: 29)

٦٩- عن أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَبْلَ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَنْ أَكْرَمُ النَّاسِ ؟ قَالَ أَتْقَاهُمْ فَقَالُوا لَيْسَ عَنْ هَذَا نَسْأَلُكَ قَالَ فَيُوسُفُ نَبِيُّ اللَّهِ ابْنُ نَبِيِّ اللَّهِ بْنِ نَبِيِّ اللَّهِ بْنِ خَلِيلِ اللهِ قَالُوا لَيْسَ عَنْ هَذَا نَسْأَلُكَ قَالَ فَعَنْ

مَعَادِنِ الْعَرَبِ تَسْأَلُونِي؟ خَيَارُهُمْ فِي الْجَاهِلِيَّةِ خَيَارُهُمْ فِي الْإِسْلامِ إِذَا فَقُهُوا – متفق عليه . وَفَقَهُوا بِضَمَ الْقَافِ عَلَى الْمَشْهُورِ وَحُكِى كَسْرُهَا أَي عَلِمُوا أَحْكَامَ الشرع .

69. Det er berettet fra Abu Hurajra (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) blev spurgt: Hvem er det mest ærefulde menneske? Han sagde: Den, der frygter Allah mest. Sahabāerne sagde: Det er ikke det, vi spørger om. Han sagde: Så er det Allahs profet Yusuf (fred være med ham), hvis far var Allahs profet, hvis far var Allahs profet, og hvis far var Ibrahim, Allahs nære ven (fred være med ham). Sahabāerne sagde: Vi spørger heller ikke dig om dette. Da sagde Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham): Så spørger I om de forskellige arabiske slægter? (Vid da, at) de af dem, der var gode i uvidenhedens tid, også er gode i islams tid, hvis de opnår viden om religionen og shariaen. (Bukhari og Muslim)

عن أبي سَعِيدٍ الْخُدْرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الدُّنْيَا حُلْوَةٌ خَضِرَةٌ وَإِنَّ اللهَ مُسْتَخْلِفُكُمْ فِيهَا فَيَنْظُرُ كَيْفَ تَعْمَلُونَ فَاتَّقُوا الدنيا واتَّقُوا النِّسَاءَ فَإِنْ أَوَّلَ فِتْنَةِ بَنِي إِسْرَائِيلَ كَانَتْ فِي النِّسَاء –

رواه مسلم.

70. Overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Verden er bestemt sød og tiltrækkende. Allah har gjort jer til sine stedfortrædere på jorden, for at Han kan se, hvordan I handler. Vær derfor på vagt over for verden, og vær også på vagt over for kvinders (forførelses)prøvelse. Den første prøvelse blandt Israels børn opstod nemlig på grund af kvinder. (Muslim)

۷۱- عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقُولُ اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ الْهُدَى وَالتَّقى والعفاف والغنى – رواه مسلم .

71. Overleveret fra Ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at sige: O Allah! Jeg beder Dig om vejledning, gudsfrygt, renhed og selvtilstrækkelighed. (Muslim)

 ۷۲- عَنْ أَبِي طَرِيفِ عَدِي بْنِ حَاتِمِ الطَّائِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ حَلَفَ عَلَى يَمِيْنِ ثُمَّ رَأَى أَتْقَى لِلَّهِ مِنْهَا قليات التقوى – رواه مسلم .

72. Overleveret fra Adi ibn Hatim at-Ta’i (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Den, der har aflagt en ed om noget og derefter ser en handling, der er mere i overensstemmelse med gudsfrygt, skal i denne situation udføre den gudfrygtige handling. (Muslim)

عَنْ أَبِي أَمَامَة صُدَى بْنِ عَجْلانَ الْبَاهِلِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَخْطُبُ فِي حَجَّةِ الْوَدَاعِ فَقَالَ اتَّقُوا اللهَ وَصَلُّوا خَمْسَكُمْ وَصُوْمُوا شَهْرَكُمْ وَادُّوا زَكَاةَ أَمْوَالِكُمْ وَأَطِيعُوا أَمْرَاءَكُمْ تَدْخُلُوا

جَنَّةَ رَبِّكُمْ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي فِي آخِرِ كِتَابِ الصَّلاةِ وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

73. Overleveret fra Abū Umāma Ṣudayy ibn ʿAjlān al-Bāhilī (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige i afskedstalen under afskedsvalfarten: Frygt Allah, udfør de fem daglige bønner, fast i Ramadan, giv zakat af jeres ejendele, og adlyd jeres ledere; så vil I træde ind i jeres Herres paradis.

Imām at-Tirmidhī har overleveret denne hadith i Kitāb as-Salāt og betegnet den som hasan og ṣaḥīḥ.

Afsnit 7 – Yaqīn og tawakkul

Yaqīn og tawakkul [På arabisk betyder ordet yaqīn en sikker og fast tro, hvori der ikke findes nogen form for tvivl, tøven, tilbageholdenhed eller usikkerhed. I Koranen er der beskrevet tre former for yaqīn: (1) ʿilm al-yaqīn, det vil sige tro baseret på argumentation og viden; (2) ʿayn al-yaqīn, det vil sige tro baseret på det, man har set med egne øjne; (3) ḥaqq al-yaqīn, det vil sige tro baseret på virkelig erkendelse.

Det kan for eksempel siges, at en person på korrekt vis får at vide, at der er opstået en brand et sted. Hans tro på, at dette er tilfældet, kaldes ʿilm al-yaqīn. Derefter ser han denne brand med egne øjne, og den tro, der derved opstår i ham, kaldes ʿayn al-yaqīn. Til sidst berører han den pågældende brand med sin egen hånd, og den tro, han derved får, kaldes ḥaqq al-yaqīn.

Ordet tawakkul betyder at sætte sin lid til, stole på og forlade sig på. I Koranens og hadithens terminologi betegner tawakkul, at man i overensstemmelse med islams bestemmelser beslutter sig fast og med fuld energi udfører en opgave, samtidig med at man med tillid sætter sin lid til Allah og fortrøster sig til Ham med hensyn til dens succes.

Der er ingen modsætning mellem at handle og tawakkul. De to er gensidigt supplerende. Det er Allah alene, der har befalet os at handle og gøre en indsats. Hvordan skulle man da kunne have tawakkul til Ham ved at trodse Hans befaling? At handle er denne verdens orden. Det er for at handle, at Allah har sendt mennesket til verden. Derfor må mennesket handle, og det skal handle. Når man handler, har man netop brug for tawakkul for at opnå succes. Hvis man ikke handler, er der slet ikke tale om tawakkul. Man skal fuldt ud anvende sine evner, sin viden og sin arbejdskraft, men med hensyn til succes skal man alene stole på Allah. For nøglen til alt og al succes er i Hans hånd. (Oversætteren).

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَلَمَّا رَأَى الْمُؤْمِنُونَ الْأَحْزَابَ قَالُوا هُذَا مَا وَعَدَنَا اللَّهُ وَرَسُولُهُ وَصَدَقَ اللهُ وَرَسُولُهُ وَمَا زَادَهُمُ الأَ إِيْمَانًا وَتَسْلِيمًا

Den ophøjede Allah siger:

(1) “Og da de troende så de (angribende) hære, sagde de: Dette er det, som Allah og Hans Sendebud har lovet os; Allah og Hans Sendebud har sandelig talt sandt. Denne begivenhed øgede kun deres tro og deres underkastelse (til Allah).” (Sura al-Ahzab: 22)

وَقَالَ تَعَالَى : الَّذِينَ قَالَ لَهُمُ النَّاسُ إِنَّ النَّاسَ قَدْ جَمَعُوا لَكُمْ فَاخْشَوْهُمْ فَزَادَهُمْ إِيمَانًا وَقَالُوا حَسْبُنَا اللهُ وَنِعْمَ الْوَكِيلُ فَانْقَلَبُوا بِنِعْمَةٍ مِّنَ اللَّهِ وَفَضْلٍ لَمْ يَمْسَسْهُمْ سُوءٌ وَاتَّبَعُوا رِضْوَانَ اللهِ وَاللَّهُ ذُو فَضْلٍ عَظِيمٌ .

(2) “De, til hvem folk sagde: ‘Folk har samlet en vældig hærstyrke imod jer, så frygt dem’, fik blot deres tro styrket. Og de svarede: ‘Allah er tilstrækkelig for os, og Han er den bedste beskytter.’ Så vendte de tilbage med Allahs nåde og velvilje uden at have lidt nogen skade, og de fulgte Allahs tilfredshed. Allah er Herre over en vældig gunst.” (Sura Al Imran: 173-174)

 وَقَالَ تَعَالَى : وَتَوَكَّلْ عَلَى الْحَيِّ الَّذِي لَا يَمُوتُ .

(3) “Sæt din lid til den levende Allah, som aldrig dør.” (Sura al-Furqan: 58)

 وَقَالَ تَعَالَى : وَعَلَى اللهِ فَلْيَتَوَكَّلِ الْمُؤْمِنُونَ .

(4) “De troende bør sætte deres lid til Allah alene.” (Sura Ibrahim: 11)

وَقَالَ تَعَالَى : فَإِذَا عَزَمْتَ فَتَوَكَّلْ عَلَى الله

(5) »Når du har truffet den endelige beslutning, så sæt din lid til Allah.« (Sura Aal-Imran: 159)

 وَقَالَ تَعَالَى : وَمَنْ يُتَوَكَّلْ عَلَى اللَّهِ فَهُوَ حَسْبُهُ .

(6) »Den, der sætter sin lid til Allah, ham er Han tilstrækkelig.« (Sura at-Talaq: 3)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّمَا الْمُؤْمِنُونَ الَّذِينَ إِذَا ذُكِرَ اللَّهُ وَجِلَتْ قُلُوبُهُمْ وَإِذَا تُلِيَتْ عَلَيْهِمْ آيَاتُهُ زَادَتْهُمْ إِيمَانًا وَعَلَى رَبِّهِمْ يَتَوَكَّلُونَ .

(7) »De troende er dem, hvis hjerter skælver, når Allah nævnes, og når Hans vers reciteres for dem, øges deres tro. Og de sætter deres lid til deres Herre.« (Sura al-Anfal: 2)

Der findes desuden mange andre vers i Koranen om tawakkul.

وأما الْأَحَادِيثُ :

٧٤- عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عُرِضَتْ عَلَى الْأَمَمُ فَرَأَيْتُ النَّبِي وَمَعَهُ الرُّهَيْطُ وَالنَّبِيِّ وَمَعَهُ الرَّجُلُ والرجلان والنَّبِي وَلَيْسَ مَعَهُ أَحَدٌ إِذ رَفَعَ لِى سَوَادٌ عَظِيمٌ فَظَنَنْتُ أَنَّهُمْ

أُمَّتِي فَقِيلَ لي هذا مُوسَى وَقَوْمُهُ ولكن انظر إلى الأفُقِ فَنَظَرْتُ فَإِذَا سَوَادٌ عَظِيمٌ فَقِيلَ لِي أَنْظُرُ إِلَى الْأُفُقِ الْآخَرِ فَإِذَا سَوَادٌ عَظِيمٌ فَقِيلَ لِي هَذِهِ أُمْتُكَ وَمَعَهُمْ سَبْعُونَ الْفًا يَدْخُلُونَ الْجَنَّةَ بِغَيْرِ حِسَابٍ وَلَا عَذَابٍ ثُمَّ

نَهَضَ فَدَخَلَ مَنْزِلَهُ فَخَاضَ النَّاسُ فِي أُولئِكَ الَّذِينَ يَدْخُلُونَ الْجَنَّةَ بِغَيْرِ حِسَابٍ وَلَا عَذَابٍ فَقَالَ بَعْضُهُمْ فَلَعَلَّهُمُ الَّذِينَ صَحِبُوا رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَالَ بَعْضُهُمْ فَلَعَلَّهُمُ الَّذِين ولدوا في الإِسْلامِ فَلَمْ يُشْرِكُوا

بِاللَّهِ شَيْئًا وَذَكَرُوا أَشْيَاءَ فَخَرَجَ عَلَيْهِمْ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ مَا الَّذِي تَخُوضُونَ فِيهِ؟ فَأَخْبَرُوهُ فَقَالَ هُمُ الَّذِينَ لا يَرْقُونَ وَلَا يَسْتَرْقُوْنَ وَلَا يَتَطيرُونَ وَعَلَى رَبِّهِمْ يَتَوَكَّلُونَ فَقَامَ عكاشة بنُ مِحْصَنٍ فَقَالَ أَدْعُ

اللهَ أَنْ يَجْعَلَنِي مِنْهُمْ فَقَالَ أَنْتَ مِنْهُمْ ثُمَّ قَامَ رَجُلٌ آخَرُ فَقَالَ ادْعُ اللهَ أَنْ يُجْعَلْنِي مِنْهُمْ فَقَالَ سَبَقَكَ بِهَا عُكاشة. متفق عليه الرهيط بضم الراء تَصْغِيرُ رَهْطٍ وَهُمْ دُونَ عَشَرَةِ أَنْفُسِ وَالْأُفُقُ النَّاحِيَةُ وَالْجَانِبُ وَعُكَاشَةُ بِضَمِّ

الْعَيْنِ وَتَشْدِيدِ الْكَافِ وَيَتَخْفِيفِهَا وَالتَّشْدِيدُ أَفْصَحُ .

74. Det er overleveret fra Ibn al-ʿAbbās (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Nationerne blev forevist mig (i en drøm eller under Miʿrāj). Jeg så en profet sammen med en lille gruppe, en anden profet sammen med én eller to personer, og endnu en profet, som ingen fulgte. Pludselig blev jeg vist en enorm gruppe. Jeg tænkte: Dette er min ummah. Det blev sagt til mig: Dette er Mūsā (fred være med ham) og hans ummah. Men se hen mod himlens horisont. Jeg så en vældig gruppe dér. Så blev jeg bedt om at se mod den anden horisont. Jeg så også dér en stor gruppe. Derefter blev det sagt til mig: Dette er din ummah. Blandt dem vil halvfjerds tusind træde ind i Paradiset uden regnskab og uden straf. Ibn al-ʿAbbās (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Derefter rejste Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sig og gik ind i sit kammer. Imens talte ledsagerne om de mennesker, der ville træde ind i Paradiset uden regnskab og uden straf. Nogle sagde: Måske er det dem, der havde opnået Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) selskab. Andre sagde: Måske er det dem, der blev født i islams tidsalder, og som ikke satte nogen ved Allahs side. Således talte ledsagerne indbyrdes om forskellige ting. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) kom ud og sagde: Hvad taler I om? De fortalte ham om sagen. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Det er de mennesker, som hverken bruger besværgelser eller beder andre om at udføre dem for sig. De tager heller ikke noget som et godt eller dårligt varsel, men de sætter alene deres lid til deres Herre, Allah. ʿUkāsha ibn Miḥṣan (må Allah være tilfreds med ham) rejste sig og sagde: Bed Allah om, at Han lader mig være blandt dem. Han sagde: Du er blandt dem. Derefter rejste en anden mand sig og sagde: Bed Allah om, at Han også lader mig være blandt dem. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: ʿUkāsha er kommet dig i forkøbet. (Al-Bukhārī og Muslim)

ى اللهُ عَنْهُمَا أَيْضًا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ ٧٥ – عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيا وَسَلَّمَ كَانَ يَقُولُ اللهُمَّ لَكَ أَسْلَمْتُ وَبِكَ أمَنْتُ وَعَلَيْكَ تَوَكَّلْتُ وَإِلَيْكَ أَنَبْتُ وَبَكَ خَاصَمْتُ اللَّهُمَّ أَعُوذُ بِعِزَّتِكَ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ أَنْ تُضِلَّنِي أَنْتَ الْحَيُّ

الَّذِي لَا تَمُوتُ والجنَّ وَالْإِنسُ يَمُوتُونَ – متفق عليه وهذا لفظ مُسْلِمِ وَاخْتَصَرَهُ الْبُخَارِيُّ .

75. Det er overleveret fra Ibn al-Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede at sige: »O Allah! Jeg har underkastet mig Dig, troet på Dig, sat min lid til Dig, vendt mig mod Dig og søgt afgørelse hos Dig. O Allah! Jeg søger tilflugt i Din ære, så Du ikke vildleder mig. Der er ingen gud undtagen Dig. Du er Den Levende. Du dør ikke, mens jinnerne og alle mennesker skal dø.« (Al-Bukhari og Muslim)

Den oprindelige ordlyd i hadithen er fra Imam Muslim. Imam al-Bukhari har overleveret den i en forkortet form.

٧٦- عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَيْضًا قَالَ حَسْبُنَا اللَّهُ وَنِعْمَ الْوَكِيلُ قَالَهَا إِبْرَاهِيمُ عَلَيْهِ السَّلامُ حِينَ أُلْقِيَ فِي النَّارِ وَقَالَهَا مُحَمَّدٌ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِيْنَ قَالُوا إِنَّ النَّاسَ قَدْ جَمَعُوا لَكُمْ فَاخْشَوْهُمْ فَزَادَهُمْ إِيْمَانًا

وَقَالُوا حَسْبُنَا اللَّهُ وَنِعْمَ الْوَكِيلُ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّوَفِي رِوَايَةٍ لَهُ عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كَانَ أُخِرَ قَوْلِ إِبْرَاهِيمَ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِيْنَ الْقِيَ فِي النَّارِ حَسْبِيَ اللَّهُ وَنِعْمَ الْوَكِيلُ .

76. Det er overleveret fra Ibn al-Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Da Ibrahim, fred være med ham, blev kastet i ilden, sagde han: »Allah er tilstrækkelig for mig, og hvor fremragende en beskytter Han er.« Og da folk sagde til Muhammad, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og hans ledsagere: »Polyteisterne har samlet sig imod jer, så frygt dem«, øgede det deres tro, og de sagde: »Allah er tilstrækkelig for os, og hvor fremragende en beskytter Han er.« (Al-Bukhari)

I en anden overlevering fra al-Bukhari står der, at Ibn al-Abbas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Efter at Ibrahim, fred være med ham, var blevet kastet i ilden, var hans sidste ord: »Allah er tilstrækkelig for mig, og Han er den bedste ven.«

۷۷- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَدْخُلُ الْجَنَّةَ أَقوَامٌ أَفْئِدَتُهُم مِثلُ أَفْئِدَةِ الطير. رواه مسلم قبْلَ مَعْنَاهُ مُتَوَكَّلُونَ وَقِيلَ قُلُوبُهُمْ رَقِيقَةٌ.

77. Abu Huraira (ra.) berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Mange mennesker vil komme i Paradis, hvis hjerter vil være som fuglenes hjerter (det vil sige, deres hjerter er blide, og de stoler på Allah). (Muslim)

۷۸- عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ غَزَا مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قِبَلَ نَجْدٍ فَلَمَّا قَفَلَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَفَلَ مَعَهُمْ فَأَدْرَكَتْهُمُ الْقَائِلَةُ في وَادٍ كَثِيرِ الْعِضَاءِ فَنَزَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

وَتَفَرِّقَ النَّاسُ يَسْتَظُلُّونَ بالشَّجَرِ وَنَزَلَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَحْتَ سَمُرَةٍ فَعَلَّقَ بِهَا سَيْفَهُ وَنَمَّنَا نَوْمَةً فَإِذَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَدْعُونَا وَإِذَا عِنْدَهُ أَعْرَابِي فَقَالَ إِنْ هَذَا اخْتَرَطَ عَلَى سَيْفِي وَأَنَا

نَائِمٌ فَاسْتَيْقَظْتُ وَهُوَ فِي يَدِهِ صَلْنَا قَالَ مَنْ يَمْنَعُكَ مِنَى ؟ قُلْتُ اللهُ ثَلاثًا وَلَمْ يُعَاقِبُهُ وَجَلَسَ. متفق عليهوفِي رِوَايَةٍ قَالَ جَابِرٌ كُنَّا مَعَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِذَاتِ الرِّقَاعِ فَإِذَا أَتَيْنَا عَلَى شَجَرَةٍ ظليلَةٍ تَرَكْنَاهَا

لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَاءَ رَجُلٌ مِنَ الْمُشْرِكِينَ وَسَيْفَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُعَلِّقٌ بِالشَّجَرَةِ فَاخْتَرَطَهُ فَقَالَ تَخَافُنِي؟ قَالَ لَا قَالَ فَمَنْ يُمْنَعُكَ مِنِّي ؟ قَالَ اللَّهُ. وَفِي رِوَايَةِ أَبِي بَكْرِ الْإِسْمَاعِيلِي

فِي صَحِيحِهِ قَالَ مَنْ يَمْنَعُكَ مِنِّي؟ قَالَ اللَّهُ قَالَ فَسَقَطَ السَّيْفُ مِنْ يَدِهِ فَأَخَذَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ السَّيْفَ فَقَالَ مَنْ يُمْنَعُكَ مِنِّي فَقَالَ كُنْ خَيْرَ أَخِرٍ فَقَالَ تَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَآتِي رَسُولُ اللهِ ؟ قَالَ لا

وَلَكِنِّي أَعَاهِدُكَ أَنْ لا أَقَاتِلَكَ وَلَا أَكُونَ مَعَ قَوْمٍ يُقَاتِلُونَكَ فَخَلَى سَبِيلَهُ فَأَتَى أَصْحَابَهُ فَقَالَ جِئْتُكُمْ مِنْ عِنْدِ خَيْرِ النَّاسِ . قَولُهُ قَفَلَ أَى رَجَعَ وَالْعِضَاهُ الشَّجَرُ الَّذِي لَهُ شَوْكَ وَالسَّمَرَةُ بِفَتْحِ السِّينِ وَضَمَ الْمِيمِ الشَّجَرَةُ مِنَ

الطَّلْحِ وَهِيَ الْعِظَامُ مِنْ شَجَرِ الْعِضَاءِ وَاخْتَرَطَ السَّيْفَ أَي سَلَهُ وَهُوَ فِي يَدِهِ صَلْنَا أَيْ مَسْلُولاً وَهُوَ بِفَتْحِ الصَّادِ وَضَمِّهَا .

78. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han deltog i jihad i Najd-området sammen med Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Da Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) vendte tilbage, vendte han også tilbage sammen med ham. Ved middagstid nåede de alle frem til en slette med mange tornede buske. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) steg ned dér, mens de øvrige folk spredte sig for at søge skygge under træerne. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) gik hen i skyggen af et akacietræ og hængte sit sværd på træet. Vi faldt alle i søvn. Pludselig begyndte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) at kalde på os. Hos ham var der en beduin. Han sagde: Denne mand forsøgte at slå mig med mit sværd, mens jeg sov. Da jeg vågnede, så jeg ham stå med det nøgne sværd i hånden. Han sagde til mig: Hvem kan nu redde dig fra mig? Jeg svarede tre gange: Allah. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) straffede ikke manden, men satte sig ned. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet hadithen.

I en anden overlevering fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham) står der: Vi var sammen med Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) under slaget ved Dhat al-Riqa. Da vi nåede frem til et skyggegivende træ, lod vi træet være til Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) hvile. En mand fra polyteisterne kom. Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sværd hang på det tidspunkt på træet. Han tog sværdet ned og sagde: Er du bange for mig? Han svarede: Nej. Han sagde igen: Hvem vil så redde dig fra mig? Han svarede: Allah.

I den overlevering, som Abu Bakr al-Isma’ili har nævnt i sit autentiske værk, står der, at polyteisten sagde: Hvem vil redde dig fra mig? Han svarede: Allah. Da faldt sværdet ud af mandens hånd. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) tog sværdet op og sagde til ham: Hvem vil redde dig fra mig? Han svarede: Vær den bedste af dem, der tager fanger. Han sagde: Vidner du om, at der ingen gud er ud over Allah, og at jeg er Allahs Sendebud? Han svarede: Nej. Men jeg lover dig, at jeg ikke vil kæmpe mod dig, og heller ikke hjælpe dem, der kæmper mod dig. Så lod han ham gå. Derefter kom polyteisten til sine ledsagere og sagde til dem: Jeg er kommet tilbage til jer efter at have mødt det bedste menneske.

۷۹- عَنْ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَوْ أَنَّكُمْ تَتَوَكَّلُونَ عَلَى اللهِ حَقَّ تَوَكَّلِه لَرَزَقَكُمْ كَمَا يَرْزُقُ الطَّيْرَ تَغْدُو خمَاصًا وَتَرُوحُ بِطَانًا . رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ .

مَعْنَاهُ تَذْهَبُ أَوَّلَ النَّهَارِ خِمَاصًا أَى ضَامِرَةَ البُطُونِ مِنَ الْجُوعِ وَتَرْجِعُ آخِرَ النَّهَارِ بطانًا أَي مُمْتَلَثَةَ الْبُطُون .

79. Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Hvis I virkelig satte jeres lid til Allah, som man bør sætte sin lid til Ham, ville Han forsørge jer, ligesom Han forsørger fuglene. Fuglene forlader om morgenen deres reder med tomme maver og vender om aftenen tilbage med mætte maver.

Imam al-Tirmidhi har berettet hadithen og betegnet den som hasan.

عَنْ أَبِي عِمَارَةَ الْبَرَاءِ بْنِ عَازِبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا فُلانُ إِذَا أَوَيْتَ إِلَى فِرَاشِكَ فَقُلْ اللَّهُمَّ أَسْلَمْتُ نَفْسِي إِلَيْكَ وَوَجْهُتُ وَجْهِي إِلَيْكَ وَفَوَّضْتُ أَمْرِى إِلَيْكَ وَالْجَأْتُ ظَهْرِي إِلَيْكَ

رَغْبَةً ورَهْبَةً إِلَيْكَ لا مَلْجَاءَ وَلَا مَنْجَا مِنْكَ إِلا إِلَيْكَ أَمَنْتُ بِكِتَابِكَ الَّذِي أَنْزَلْتَ وَنَبِيِّكَ الَّذِي أَرْسَلْتَ فَإِنَّكَ إِنْ مِنْ مِنْ لَيُلَتِكَ مِنْ عَلَى الْفِطْرَةِ وَإِنْ أَصْبَحْتَ أصبت خيرا – متفق عليه وفي رواية في الصَّحِيحَيْنِ عَنِ الْبَرَاءِ قَالَ

قَالَ لِي رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا آتَيْتَ مَضْجَعَكَ فَتَوَضَّا وُضُوءَكَ لِلصَّلَاةِ ثُمَّ اضطجع عَلَى شِقِّكَ الْأَيْمَنِ وَقُلْ وَذَكَرَ نَحْوَهُ ثُمَّ قَالَ وَاجْعَلْهُنَّ آخِرَ مَا تَقُولُ .

80. Overleveret fra al-Barāʾ ibn ʿĀzib (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Når du går til ro på dit leje, så sig: ‘O Allah! Jeg overgiver mig selv til Dig, jeg vender mit ansigt mod Dig, jeg overlader min sag til Dig og lægger min ryg til Dig. Alt dette gør jeg af frygt for Dig og i håb om Din belønning. Der findes intet tilflugtssted undtagen hos Dig, og intet sted at undslippe til undtagen hos Dig. Jeg tror på Din Bog, som Du har åbenbaret, og på Din profet, som Du har sendt.’« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis du dør den nat, vil du dø i islamisk tro; og hvis du lever indtil morgenen, vil du opnå godhed.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering hos al-Bukhari og Muslim fortæller al-Barāʾ (må Allah være tilfreds med ham): Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til mig: »Når du går i seng, så foretag den rituelle afvaskning, som du gør før bønnen. Læg dig derefter på din højre side og fremsig denne påkaldelse.« Så fremsagde han den ovennævnte påkaldelse. Han sagde: »Lad dette være det sidste, du siger.«

اللَّهِ بْنِ عُثْمَانَ بْنِ عَامِرِ بْنِ اللهُ عَنْهُ عَبد الله ۱- عَنْ أَبِي بَكْرِ الصِّدِّيقِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ . عُمَرَ بْنِ كَعْبِ ابْنِ سَعْدِ بْنِ تَيْمِ بْنِ مُرَّةَ بْنِ كَعْبِ بْنِ لُغَيِّ بْنِ غَالِبِ الْقُرَيْشِي التَّيْمِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَهُوَ وَآبُوهُ وَأُمُّهُ صَحَابَةٌ رَضِيَ

اللَّهُ عَنْهُمْ قَالَ نَظَرْتُ إِلَى اقدام الْمُشْرِكِينَ وَنَحْنُ فِي الْغَارِ وَهُمْ عَلَى رُؤُوسِنَا فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ لَوْ أَنَّ أَحَدَهُمْ نَظَرَ تَحْتَ قَدَمَيْهِ لَأَبْصَرْنَا فَقَالَ مَا ظَنُّكَ يَا أَبَا بَكْرِ بِاثْنَيْنِ اللَّهُ ثالثهما – متفق عليه .

81. Overleveret fra Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Da jeg opholdt mig i hulen sammen med Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, så jeg på afgudsdyrkernes fødder. De befandt sig da over vores hoveder (dette var under udvandringen). Jeg sagde: »O Allahs Sendebud! Hvis en af dem nu ser ned mellem sine fødder, vil han få øje på os.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »O Abu Bakr! Hvad tror du om to personer, hvis tredje er Allah?« (Al-Bukhari og Muslim)

۲- عَنْ أَمِّ الْمُؤْمِنِينَ أُمِّ سَلَمَةَ وَاسْمُهَا هِندُ بِنْتِ أَبِي أُمَيَّةَ حُذَيْفَةَ الْمَخْزُومِيَّةِ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ إِذَا خَرَجَ مِنْ بَيْتِهِ قَالَ بِسْمِ اللهِ تَوَكَّلْتُ عَلَى اللهِ اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ أَنْ أَضِلَّ أَوْ أَضَلَّ أَوْ

أَزِلَ أَوْ أَزَلَ أَوْ أَظْلِمَ أَوْ أَظْلَمَ أَوْ أَجْهَلَ أَوْ يُجْهَلَ عَلَى – (حَدِيث صَحِيح)رواه أبو داودَ وَالتَّرْمِذِى وَغَيْرُهُمَا بِأَسَانِيدَ صَحِيحَةٍ قَالَ التَّرْمِذِى حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ وَهَذَا لَفْظُ أَبِي دَاوُدَ .

82. Det er overleveret fra De Troendes Moder, Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende). Når Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) forlod sit hus, sagde han: “I Allahs navn går jeg ud, og på Ham stoler jeg. O Allah! Jeg søger tilflugt hos Dig, så jeg ikke farer vild eller bliver ledt på vildspor; så jeg ikke afviger fra religionen eller bliver bragt til at afvige; så jeg ikke gør nogen uret eller selv bliver udsat for uret; så jeg ikke handler i uvidenhed eller bliver offer for uvidenhed.”

Imam Abu Dawud, Imam Tirmidhi og andre imamer har overleveret denne hadith med en autentisk overleveringskæde, og Imam Tirmidhi har betegnet den som hasan og sahih. Hadithens ordlyd er dog her hentet fra Abu Dawud.

– عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ قَالَ يَعْنِي إِذَا خَرَجَ مِنْ بَيْتِهِ بِسْمِ اللهِ تَوَكَّلْتُ عَلَى اللَّهِ وَلَا حَوْلَ وَلَا قُوَّةَ إِلَّا بِاللهِ يُقَالُ لَهُ هُدِيَّتَ وَكُفِيتَ وَوُقِيْتَ وَتَنَحَى عَنْهُ الشَّيْطَانُ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ

والترمذي وَالنِّسَائِيُّ وَغَيْرُهُمْ وَقَالَ التِرْمِذِى حَدِيْثٌ حَسَنٌ زَادَ أَبُو دَاوُدَ فَيَقُولُ يَعْنِي الشَّيْطَانَ لِشَيْطَانِ أَخَرَ كَيْفَ لَكَ بِرَجُلٍ قَدْ هُدِى وَكُفِي وَوُقِي؟

83. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der siger, når han går ud af sit hus: “I Allahs navn går jeg ud, og på Allah stoler jeg. Der findes ingen magt eller styrke undtagen hos Allah”, får at vide: Du er blevet vejledt, du har fået tilstrækkelig hjælp, og du er blevet beskyttet. Og Satan holder sig borte fra ham.

Hadithen er overleveret fra Abu Dawud, Tirmidhi og Nasa’i, og Tirmidhi har betegnet den som en hasan-hadith. Hos Abu Dawud findes desuden følgende: Satan siger til en anden satan: Hvordan vil du kunne få magt over ham, som er blevet vejledt, har fået tilstrækkelig hjælp og er blevet beskyttet?

٨٤- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ أَخَوَانِ عَلَى عَهْدِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكَانَ أَحْدُهُمَا يَأْتِي النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالْآخَرُ يَحْتَرِفُ فَشَكَا الْمُحْتَرِفُ أَخَاهُ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَعَلَّكَ تُرْزَقُ

بِهِ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي بِاسْنَادِ صَحِيحِ عَلَى شَرْطِ مُسْلِمٍ يَحْتَرِفُ يَكْتَسِبُ وَيَتَسَبِّبُ .

84. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at der på Profeten, Allahs, fred og velsignelser være med ham, tid var to brødre. Den ene plejede at komme til Profeten, Allahs, fred og velsignelser være med ham, mens den anden var optaget af sit erhverv. En dag kom den bror, der var optaget af sit arbejde, til Profeten, Allahs, fred og velsignelser være med ham, og klagede over sin bror. Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Måske får du din forsørgelse gennem ham.« (At-Tirmidhi)

Afsnit 8 – Istiqāmah eller urokkelig hengivenhed

Istiqāmah eller urokkelig hengivenhed [Ordet istiqāmah betyder hovedsageligt fasthed og ligehed. For at kunne gå Allahs vej og uden kompromis overvinde alle hindringer og vanskeligheder må den troende være standhaftig, urokkelig og fast i sin tro, sine tanker, sine handlinger og sin karakter. Han må opgive skæve tanker og veje og altid gå lige ad denne vej. I islams terminologi kaldes en sådan fasthed og ligehed istiqāmah. (Oversætterens bemærkning)]

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : فَاسْتَقِمْ كَمَا أُمِرْتَ .

Den Almægtige Allah siger:

(1) »Vær derfor standhaftig på den måde, som du er blevet befalet, (på religionens vej).« (Sura Hūd: 112)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ الَّذِينَ قَالُوا رَبُّنَا اللهُ ثُمَّ اسْتَقَامُوا تَتَنَزَّلُ عَلَيْهِمُ الْمَلَائِكَةُ أَنْ لا تَخَافُوا وَلَا تَحْزَنُوا وَأَبْشِرُوا بِالْجَنَّةِ الَّتِي كُنتُمْ تُوعَدُونَ نَحْنُ أَوْلِيَاؤُكُم فِي الْحَيَاةِ الدُّنْيَا وَفِي الْآخِرَةِ وَلَكُمْ فِيهَا مَا تَشتَهِي أَنْفُسُكُمْ وَلَكُمْ فِيْهَا

مَا تَدْعُونَ نُزُلاً مِنْ غَفُورٍ رَّحِيم .

(2) »De, der oprigtigt siger: “Allah er vores Herre”, og derefter står fast ved dette, til dem kommer englene ned og siger: Frygt ikke, og vær ikke bekymrede, men modtag det glædelige budskab om det paradis, som I er blevet lovet. Vi er jeres venner i dette jordiske liv og også i det hinsidige. Dér vil I få alt, hvad jeres sjæle begærer, og alt, hvad I beder om. Dette får I som gæstfrihed fra Den, der er Den Mest Tilgivende og Den Mest Barmhjertige.« (Sura Fussilat: 30, 31, 32)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ الَّذِينَ قَالُوا رَبُّنَا اللهُ ثُمَّ اسْتَقَامُوا فَلَا خَوْفٌ عَلَيْهِمْ وَلَا هُمْ يَحْزَنُونَ أُولَئِكَ أَصْحَابُ الْجَنَّةِ خَالِدِينَ فِيهَا جَزَاءً بِمَا كَانُوا يَعْمَلُونَ .

(3) »De, der oprigtigt siger: “Allah er vores Herre”, og derefter står fast ved dette, skal hverken frygte noget eller være bekymrede. De vil forblive dér for evigt som Paradisets beboere, som belønning for det, de gjorde i denne verden.« (Sura al-Ahqaf: 13, 14)

٨٥ عَنْ أَبِي عَمْرُو وَقَبْلَ أَبِي عَمْرَةَ سُفْيَانَ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ قُلْ لِي فِي الْإِسْلامِ قَوْلاً لَا أَسْأَلُ عَنْهُ أَحَدًا غَيْرَكَ قَالَ قُلْ أمَنْتُ بِاللهِ ثُمَّ اسْتَقِمْ – رواه مسلم .

85. Det blev overleveret fra Sufyan ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg sagde: »Allahs Sendebud! Fortæl mig noget om islam, så jeg ikke behøver at spørge nogen anden end dig om det.« Han sagde: »Sig: “Jeg tror på Allah”, og stå derefter fast ved det.« (Muslim)

٨٦- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَارِبُوا وَسَدِّدُوا وَاعْلَمُوا أَنَّهُ لَنْ يُنْجُوَ أَحَدٌ مِنْكُمْ بِعَمَلِهِ قَالُوا وَلَا أَنْتَ يَا رَسُولَ الله؟ قَالَ وَلَا أَنَا إِلا أَن يَتَغَمَّدَنِي اللهُ بِرَحْمَةٍ مِنْهُ وَفَضْل – رواه

مسلم . وَالْمُقَارَبَةُ الْقَصْدُ الذى لا غُلُو فِيهِ وَلَا تَقْصِيرَ وَالسَّدَادُ الْاسْتَقَامَةُ وَالْأَصَابَةُ وَيَتَعَمَّدُنِي يُلْبِسُنِي وَيَسْتُرُنِي. قَالَ الْعُلَمَاءُ مَعْنَى الْإِسْتِقَامَةِ لُزُوْمُ طَاعَةِ اللَّهِ تَعَالَى قَالُوا وَهِيَ مِنْ جَوَامِعِ الكَلِم وَهِيَ نِظَامُ الْأُمُورِ وَبِاللَّهِ

التَّوْفِيقِ.

86. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hold mådehold i religionen, og stå fast på den. Og vid, at ingen af jer vil blive frelst ved sine gerninger. Sahabah spurgte: »Allahs Sendebud! Heller ikke du?« Han sagde: »Heller ikke jeg, medmindre Allah omslutter mig med Sin barmhjertighed og nåde.« (Muslim)

Afsnit 9 – Måder at tilskynde til at reflektere over Allahs storslåede skaberværk, det jordiske livs forgængelighed, forholdene i det hinsides og alle forhold vedrørende dem begge, at afhjælpe nafs’ mangler og at forblive standhaftig i religionen

Måder at tilskynde til at reflektere over Allahs storslåede skaberværk, det jordiske livs forgængelighed, forholdene i det hinsides og alle forhold vedrørende dem begge, at afhjælpe nafs’ mangler og at forblive standhaftig i religionen [Allah er den eneste Skaber, og alt andet er Hans skaberværk. Ved at tænke over og undersøge skaberværket får man, sammen med kendskab til Skaberen, beviser på Hans storhed og ubegrænsede magt. Mennesket er et forunderligt skaberværk. På den ene side er det Hans tjener, og på den anden side Hans stedfortræder. Mennesket har således begge disse forhold til Skaberen. Kun ved korrekt at forstå og opretholde dette forhold kan mennesket opfylde sit ansvar og sine pligter og opnå sand velfærd, fremgang, frelse og beskyttelse mod straf i denne verden og i det hinsides. Derfor er det nødvendigt at tænke over og undersøge alt skaberværket, herunder menneskets egen natur. (Oversætterens anmærkning)]

قَالَ اللهُ تَعَالَى : قُلْ إِنَّمَا أَعِظُكُمْ بِوَاحِدَةٍ أَنْ تَقُومُوا لِلَّهِ مَثْنَى وَفُرَادَى ثُمَّ تَتَفَكَّرُوا

Den Almægtige Allah siger:

(1) »Sig: Jeg formaner jer kun til én ting: at I for Allahs skyld gør jer klar til at tænke dybt, enkeltvis og to og to.« (Sura Sād: 46)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ فِي خَلْقِ السَّمَوَاتِ وَالْأَرْضِ وَاخْتِلافِ الَّيْلِ وَالنَّهَارِ لَآيَاتٍ لأولى الْأَلْبَابِ الَّذِينَ يَذْكُرُونَ اللَّهَ قِيَامًا وَقُعُودًا وَعَلَى جُنُوبِهِم وَيَتَفَكَّرُونَ فِي خلق السمواتِ وَالْأَرْضِ رَبَّنَا مَا خَلَقْتَ هَذا بَاطِلاً سُبْحَانَكَ فَقِنَا عَذَابَ النَّارِ.

(2) »I skabelsen af himlene og jorden og i nattens og dagens skiften er der talrige tegn for de forstandige, som ihukommer Allah stående, siddende og liggende og tænker over skabelsen af himlene og jorden. (Derefter siger de:) Vores Herre! Du har ikke skabt dette forgæves. Du er ophøjet over al ufuldkommenhed. Befri os derfor fra Ildens straf.« (Sura Āl ʿImrān: 190–191)

وَقَالَ تَعَالَى : أَفَلا يَنْظُرُونَ إِلى الابلِ كَيْفَ خُلِقَتْ وَإِلَى السَّمَاءِ كَيْفَ رُفِعَتْ وإلى الْجِبَالِ كَيْفَ نُصِبَتْ وَإِلَى الْأَرْضِ كَيْفَ سُطِحَتْ فَذَكِّرُ إِنَّمَا أَنْتَ مُذَكِّر .

(3) »Ser de da ikke på kamelerne, hvordan de er blevet skabt? Og på himlen, hvordan den er blevet hævet? Og på bjergene, hvordan de er blevet rejst fast? Og på jorden, hvordan den er blevet bredt ud? Så bliv ved med at formane, for du er kun én, der formaner.« (Sura al-Ghāshiyah: 17–21)

وَقَالَ تَعَالَى : أَفَلَمْ يَسِيرُوا فِي الْأَرْضِ فَيَنْظُرُوا ….. الآيَةَ .

»Drager de da ikke omkring på jorden og ser, hvad der blev enden på dem, der levede før dem?« (Sura Yūsuf: 109)

Der findes mange flere vers i dette kapitel.

وَمِنَ الْأَحَادِيثِ الْحَدِيثُ السَّابِقُ الْكَيْسُ مَنْ دَانَ نَفْسَهُ .

Og hadithen, der tidligere er nævnt som hadith nr. 66, »Den forstandige er den, der gør selvransagelse …«, er relevant for dette kapitel.

Afsnit 10 – At være blandt de forreste i gode gerninger og opmuntre den, der går forrest, så han uden forhastelse gør en indsats og træffer de nødvendige foranstaltninger

At være blandt de forreste i gode gerninger og opmuntre den, der går forrest, så han uden forhastelse gør en indsats og træffer de nødvendige foranstaltninger [På originalsproget arabisk forekommer ordet ”mubādara”. Det betyder konkurrence og øjeblikkelig handlekraft, det vil sige at handle straks gennem konkurrence uden at trække tiden ud. Det er den troendes egenskab straks at være handlekraftig og ikke være doven eller slap i arbejdet. Koranen og hadithene opmuntrer til, at man ikke bliver optaget af og rastløs efter udelukkende at opnå verdslig fremgang, men konkurrerer med hinanden i religiøse gerninger samt i at ofre og bringe opofrelser for religionens skyld. Derfor er konkurrence og øjeblikkelig handlekraft afgørende i kampen for at etablere religionen og i alle religiøse gerninger. (Oversætterens bemærkning)] .

قَالَ اللهُ تَعَالَى : فَاسْتَبِقُوا الْخَيْرَاتِ .

Den Almægtige Allah siger:

(1) ”Konkurrér med hinanden i gode gerninger.” (Sura al-Baqara: 148)

وَقَالَ تَعَالَى : وَسَارِعُوا إِلَى مَغْفِرَةٍ مِنْ رَبِّكُمْ وَجَنَّةٍ عَرْضُهَا السَّمَوَاتُ وَالْأَرْضُ أعدت للمتقين .

(2) ”Skynd jer mod jeres Herres tilgivelse og mod et paradis så bredt som himlene og jorden, som er beredt for de gudfrygtige.” (Sura Āl ʿImrān: 133)

۸۷ ۷- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ بَادِرُوا بِالْأَعْمَالِ فَسَتَكُونُ فِتَنَا كَقِطَعِ اللَّيْلِ الْمُظْلِمِ يُصْبِحُ الرَّجُلُ مُؤْمِنًا وَيُمْسِي كَافِرًا ويُمْسِي مُؤْمِنًا وَيُصْبِحُ كَافِرًا يَبِيعُ دِينَهُ بَعَرَضَ مِنَ

الدُّنْيَا – رواه مسلم.

87. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Skynd jer at konkurrere i gode handlinger uden den mindste forsinkelse. For snart vil prøvelser og uorden brede sig som dele af en mørk nat. Da vil et menneske være troende om morgenen og blive vantro om aftenen, eller være troende om aftenen og blive vantro om morgenen. Han vil sælge sin religion for verdslige interesser. (Muslim)

۸۸- عَنْ أَبِي سِرْوَعَةَ بِكَسْرِ السِّينِ الْمُهْمَلَةِ وَفَتْحِهَا عُقْبَةَ بْنِ الْحَارِثِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ صَلَّيْتُ وَرَاءَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالْمَدِينَةِ الْعَصْرَ فَسَلَّمَ ثُمَّ قَامَ مُشْرِعًا فَتَخَطَى رِقَابَ النَّاسِ إِلَى بَعْضٍ حُجَرٍ نِسَائِهِ

فَفَزِعَ النَّاسُ مِنْ سُرْعَتِهِ فَخَرَجَ عَلَيْهِمْ فَرَأَى أَنَّهُمْ قَدْ عَجِبُوا مِنْ سُرْعَتِهِ قَالَ ذَكَرْتُ شَيْئًا مِنْ تَبْرُ عِنْدِنَا فَكَرِهْتُ أَنْ يُحْبِسَنِي فَأَمَرْتُ بِقِسْمَتِهِ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ كُنْتُ خَلَقْتُ فِي الْبَيْتِ تَبْرًا مِنَ الصَّدَقَةِ فَكَرِهْتُ

أَنْ أَبَيْتَهُ. التبر” قطعُ ذَهَبٍ أو فضة.

88. Overleveret fra Uqba ibn al-Harith (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg bad asr-bønnen i Medina bag profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham. Efter at have afsluttet bønnen rejste han sig hurtigt og gik forbi folkene hen imod sine hustruers værelser. Folkene blev forskrækkede over hans hast. Derefter kom han ud og så, at folkene var forbløffede på grund af hans hast. Han sagde: Jeg kom i tanke om et stykke guld eller sølv, som vi havde hos os. Jeg kunne ikke lide, at det skulle blive liggende hos mig. Derfor gik jeg hen og beordrede, at det skulle uddeles. (Bukhari)
I en anden overlevering fra Bukhari hedder det: Et stykke guld bestemt til sadaqa var blevet liggende i huset. Jeg kunne ikke lide at tilbringe natten med det.

عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَجُل لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمَ أحد أرَأَيْتَ إِنْ قُتِلْتُ فَأَيْنَ أَنَا ؟ قَالَ فِي الْجَنَّةِ فَالْقَى تَمَرَاتٍ كُنْ فِي يَدِهِ ثُمَّ قَاتَلَ حَتَّى قُتل متفق عليه .

89. Overleveret fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En mand spurgte profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, på dagen for slaget ved Uhud: »Hvor vil jeg være, hvis jeg bliver dræbt?« Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, svarede: »I Paradiset.« Så kastede han de dadler, han havde i hånden, fra sig og kæmpede, indtil han blev martyr. (Bukhari, Muslim)

– عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ رَجُلٌ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللهِ أَيُّ الصَّدَقَةِ أَعْظَمُ أَجْرًا ؟ قَالَ أَن تَصَدَّقَ وَأَنْتَ صَحِيحٌ شَعِيحٌ تَخْشَى الْفَقْرَ وَتَأْمُلُ الْغِنَى وَلَا تُمْهِلُ حَتَّى إِذَا بَلَغَتِ

الْخَلْقُوْمَ قُلْتَ لِفُلَانِ كَذَا وَلِفُلان كَذَا وَقَدْ كَانَ لِفُلان متفق عليه. الْخَلقُومُ مَجْرَى النَّفَسِ وَالْمَرِئُ مَجْرَى الطَّعَامِ والشراب .

90. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: En mand kom til Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og spurgte: »Guds Sendebud! Hvilken sadaqa (gave) giver den største belønning?« Han sagde: »Du skal give, mens du er rask, begærlig efter rigdom, frygter fattigdom og håber på velstand. Vær ikke så nærig med at give, at dødsøjeblikket til sidst indtræffer, og du da siger: Dette beløb er til den og den, og dette beløb er til den og den. Men rigdommen er allerede blevet bestemt til den og den; giv den altså, før døden indtræffer. For efter døden vil denne rigdom under alle omstændigheder blive andres.« (Al-Bukhari og Muslim)

۹۱- عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَخَذَ سَبْعًا يَوْمَ أَحُدٍ فَقَالَ مَنْ يَأْخُذُ مِنَى هَذَا ؟ فَبَسَطُوا أَيْدِيَهُمْ كُلُّ إِنْسَانِ مِنْهُمْ يَقُولُ أَنَا أنَا قَالَ فَمَنْ يَأْخُذُهُ بِحَقِّهِ؟ فَاحْجَمَ الْقَوْمُ فَقَالَ أَبُو دُجَانَةَ رَضِيَ

اللَّهُ عَنْهُ أَنَا أَخُذُهُ بِحَقِّهِ فَأَخَذَهُ فَفَلَقَ بِهِ هَامَ الْمُشْرِكِينَ – رواه مسلم. اسْمُ أَبِي دُجَانَةَ سِمَاكُ بْنُ خَرَشَةَ قَولُهُ احْجَمَ الْقَوْمُ أَي تَوَقَّفُوا وَفَلَقَ بِه أَي شَقِّ هَامَ الْمُشْرِكِينَ أَي رُءُوسَهُمْ.

91. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). På dagen for slaget ved Uhud tog Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, et sværd og sagde: »Hvem vil tage dette fra mig?« Alle folkene rakte hånden frem og begyndte at sige: »Jeg, jeg.« Han sagde: »Hvem vil tage det for at opfylde dets ret?« Da blev alle tavse. Abu Dujana (må Allah være tilfreds med ham) sagde da: »Jeg vil tage det for at opfylde dets ret.« Han tog det og halshuggede mushrikerne med det. (Muslim)

٩٢- عَنِ الزُّبَيْرِ بْنِ عَدِي قَالَ آتَيْنَا أَنَسَ بْنَ مَالِكٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَشَكَوْنَا إِلَيْهِ مَا تَلْقَى مِنَ الْحَجاجِ فَقَالَ اصْبِرُوا فَإِنَّهُ لا يَأْتِي زَمَانٌ إِلَّا وَالَّذِي بَعْدَهُ شَرٌّ مِنْهُ حَتَّى تَلْقَوْا رَبَّكُمْ سَمِعْتُهُ مِنْ نَبِيِّكُمْ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رواه

البخاري .

92. Overleveret fra Zubair ibn Adi (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg kom til Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) og klagede over den undertrykkelse, vi blev udsat for fra Hajjaj ibn Yusufs side. Han sagde: Vær tålmodig, for hver tidsalder, der kommer, er den efterfølgende værre end den foregående. Denne tilstand vil fortsætte, indtil du møder din Herre. Jeg har hørt dette fra jeres profet, må Allahs velsignelser og fred være med ham. (Bukhari)

عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ بَادِرُوا بِالْأَعْمَالِ سَبْعًا هَلْ تَنْتَظِرُونَ إِلا فَقْراً مُنْسَبًا أَوْ عَنِّي مُطْغَيًا أَوْ مَرَضًا مُفْسِدُ أَوْ هَرَمًا مُفْئِداً أَوْ مَوْتًا مُجهزاً أو الدجالَ فَشَرُّ غَائِبِ يُنْتَظِرُ أَوِ

السَّاعَةَ فَالسَّاعَةُ أَدْهَى وَآمَرُ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ .

93. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Udfør straks alle jeres handlinger, før syv ting indtræffer. Venter I på, at en fattigdom skal komme, som får jer til at glemme at følge islams anvisninger? Eller på en velstand, som driver jer til at modsætte jer islam? Eller på en sygdom, som ødelægger kroppen? Eller på en alderdom, som ødelægger forstanden? Eller på en pludselig død? Eller på, at den skjulte, onde Dajjal viser sig? Eller på, at Dommedag indtræffer? Dommedagen er i sandhed meget frygtelig og bitter.

Imam Tirmidhi har overleveret hadithen og betegnet den som en hasan-hadith.

٩٤ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَوْمَ خَيْبَرَ لَأُعْطِيَنٌ هَذِهِ الراية رَجُلًا يُحِبُّ اللهَ وَرَسُولَهُ يَفْتَحُ اللهُ عَلَى يَدَيْهِ قَالَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ مَا أحْبَبْتُ الإِمَارَةَ الأ يَوْمَئِذٍ فَتَسَاوَرْتُ لَهَا رَجَاءَ أَنْ أَدْعَى لَهَا فَدَعَا

رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلِيَّ بْنَ أَبِي طَالِب رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَأَعْطَاهُ إِيَّاهَا وَقَالَ امش ولا تَلْتَفِتُ حَتَّى يَفْتَحَ اللهُ عَلَيْكَ فَسَارَ عَلِيٌّ شَيْئًا ثُمَّ وَقَفَ وَلَمْ يَلْتَفِتْ فَصَرَخَ يَا رَسُولَ اللَّهِ عَلَى مَاذَا أَقَاتِلُ النَّاسَ قَالَ قَاتِلُهُمْ

حَتَّى يَشْهَدُوا أَنْ لَا إِلهَ إِلَّا اللهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللهِ فَإِذَا فَعَلُوا ذَلِكَ فَقَدْ مَنَعُوا مِنْكَ دِمَاءَهُمْ وأموالَهُمْ إِلَّا بِحَقِّهَا وَحِسَابُهُمْ عَلَى اللهِ – رواه مسلم. قَوْلُهُ فَتَسَاوَرْتُ هُوَ بالسِّينِ الْمُهَمَلَةِ أَيْ وَتَبْتُ مُتَطَلَعًا

94. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde på dagen for slaget ved Khaybar: »Jeg vil give dette banner til en mand, som elsker Allah og Hans Sendebud. Allah vil skænke sejren gennem hans hånd.« Umar (må Allah være tilfreds med ham) siger: »Jeg ønskede ikke at få lederskabet, men den dag blev jeg ivrig efter at få det. Derfor håbede jeg, at jeg ville blive kaldt.« Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, kaldte på Ali (må Allah være tilfreds med ham), gav ham banneret og sagde: »Gå frem, og se ikke til nogen side, før Allah skænker dig sejren.« Ali gik et lille stykke frem og standsede, men så ikke til nogen side. Derefter råbte han og spurgte: »Allahs Sendebud! På hvilket grundlag (og hvor længe) skal jeg kæmpe mod folk?« Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Kæmp mod dem, indtil de bevidner, at der ikke er nogen gud undtagen Allah, og at Muhammad er Allahs Sendebud. Når de har aflagt dette vidnesbyrd, vil de kunne beskytte deres liv og ejendom mod dig. Men de skal opfylde islams rettigheder over for dem, og deres regnskab påhviler Allah.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 11 – Mujahada (åndelig stræben)

Mujahada (åndelig stræben) [Ordet mujahada betyder at yde den yderste indsats og gøre sig den største umage ved at anvende alle sine kræfter. Islam er et fuldstændigt livssystem. At tilegne sig den nødvendige viden om dette og ved at anvende alle sine kræfter arbejde for at etablere og fremme det i praksis gennem fælles og samlet da’wa, organisering, uddannelse samt reform af sig selv, samfundet og staten – det er det, der kaldes mujahada: en kompromisløs indsats, kamp og åndelig stræben. Det er gennem denne mujahada, at menneskelivets højeste mål, Allahs tilfredshed og nærhed, kan opnås. (Oversætterens bemærkning)] .

قَالَ اللهُ تَعَالَى وَالَّذِينَ جَاهَدُوا فِينَا لَنَهْدِيَنَّهُمْ سُبُلَنَا وَإِنَّ اللَّهَ لَمَعَ الْمُحْسِنِينَ).

Den Almægtige Allah siger:

(1) »De, der bestræber sig for Min skyld, vil Jeg vise Min vej. Og Allah er sandelig med dem, der gør det gode.« (Sura al-Ankabut: 69)

وقَالَ تَعَالَى : وَاعْبُدْ رَبِّكَ حَتَّى يَأْتِيَكَ الْيَقِينُ .

(2) “Dyrk din Herre, indtil det sikre, som vil komme til dig, når døden indtræffer.” (Sura al-Hijr: 99)

وَقَالَ تَعَالَى : واذْكُرِ اسْمَ رَبِّكَ وَتَبَتَّلْ إِلَيْهِ تَبْتِيلاً.

(3) “Bliv ved med at ihukomme din Herres navn, og vend dig udelukkende til Ham efter at have afbrudt alle forbindelser med andre.” (Sura al-Muzzammil: 8)

وَقَالَ تَعَالَى : فَمَنْ يُعْمَلْ مِثْقَالَ ذَرَّةٍ خَيْرًا يَرَهُ .

(4) “Den, der har gjort så meget som et støvfnug godt, vil se det.” (Sura az-Zilzal: 7)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَا تُقَدِّمُوا لِأَنْفُسِكُمْ مِنْ خَيْرٍ تَجِدُوهُ عِنْدَ اللَّهِ هُوَ خَيْرًا وأعظم أجرا .

(5) “Hvad end af gode handlinger I sender i forvejen for jer selv, vil I finde hos Allah som en bedre og større belønning.” (Sura al-Muzzammil: 20)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَا تُنْفِقُوا مِنْ خَيْرٍ فَإِنَّ اللَّهَ بِهِ عَلِيمٌ .

(6) »Allah ved meget vel, hvad end I giver bort.« (Sura al-Baqara: 273)

٩٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى قَالَ مَنْ عَادَى لِي وَلِيًّا فَقَدْ أَذَنْتُهُ بِالْحَرْبِ وَمَا تَقَرِّبَ إِلَى عَبْدِي بِشَيْءٍ أَحَبُّ إِلَيَّ مِمَّا افْتَرَضْتُ عَلَيْهِ وَمَا يَزَالُ عَبْدِي يَتَقَرَّبُ

إِلَى بِالنَّوَافِلِ حَتَّى أُحِبُّهُ فَإِذَا أَحْبَبْتُهُ كُنْتُ سَمْعَهُ الَّذِي يَسْمَعُ بِهِ وَبَصَرَهُ الَّذِي يُبْصِرُ بِهِ وَيَدَهُ الَّتِي يَبْطِسُ بِهَا وَرِجْلَهُ الَّتِي يَمْشِي بِهَا وَإِنْ سَأَلَنِي أَعْطَيْتُهُ وَلَئِنِ اسْتَعَاذَنِي لَأَعِيدَنَّهُ. رواه البخاري – أذَنْتُهُ اعْلَمْتُهُ بِأَنِّي

مُحَارِبٌ لَهُ اسْتَعَاذَنِي رُوِيَ بِالنُّوْنِ وَبِالْبَاءِ.

95. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Allah siger: »Den, der volder Min ven skade [En ven af Allah er den, der er fuldt lydig mod Allah, lever et fuldstændigt liv i gudsfrygt, ikke udfører nogen handling i strid med Allahs befalinger, forhindrer handlinger, der strider mod Hans befalinger, og anser Hans befalinger for livets eneste styrende princip. (Redaktøren)], erklærer Jeg krig imod. Min tjener nærmer sig bestandigt Mig gennem de obligatoriske handlinger, som Jeg har pålagt, og gennem frivillige handlinger, indtil han bliver Mig kær. Og når Jeg elsker ham, bliver Jeg hans hørelse, hvormed han hører, hans syn, hvormed han ser, hans hånd, hvormed han griber, og hans fod, hvormed han går. (Det vil sige, at tjeneren gennem de obligatoriske og frivillige handlinger opnår en sådan nærhed til Allah og elsker Ham så højt, at Han leder alle denne tjeners lemmer ad vejen til Hans velbehag og tilfredshed. Derfor udfører tjeneren ingen handling, der medfører Allahs vrede eller mishag.) Hvis han beder Mig om noget, giver Jeg ham det, og hvis han søger tilflugt hos Mig, beskytter Jeg ham.« (Bukhari)

٩٦- عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِيْمَا يَرْوِثِهِ عَنْ رَبِّهِ عَزَّ وَجَلٌ قَالَ إِذَا تَقَرَّبَ الْعَبْدُ إِلَى شِبْرًا تَقَرِّبْتُ إِلَيْهِ ذِرَاعًا وَإِذَا تَقَرَّبَ إِلَى ذراعا تقربْتُ مِنْهُ بَاعًا وَإِذَا أَتَانِي يَمْشِي أَتَيْتُهُ هَرُولَةً – رواه

البخاري .

96. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at han berettede fra Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, at Den Almægtige Allah siger: »Når tjeneren nærmer sig Mig med en halv alen, nærmer Jeg Mig ham med en alen. Når han nærmer sig Mig med en alen, nærmer Jeg Mig ham med to alen. Og når han kommer gående til Mig, kommer Jeg løbende til ham.« (Bukhari) [Betydningen af denne hadith er, at jo mere tjeneren udfører handlinger, som Allah elsker, og gennem lydighed mod Ham forsøger at opnå Hans tilfredshed og kærlighed, desto mere fører Allah ham til et niveau, hvor Han elsker ham, og leder alle hans lemmer efter Sit eget velbehag og Sin egen vilje. (Oversætteren)].

۹۷- عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نِعْمَتَانِ مَغْبُونٌ فِيهِمَا كَثِيرٌ مِنَ النَّاسِ الصحة والفراغ – رواه البخاري .

97. Det er overleveret fra Ibn al-Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »To velsignelser (gaver fra Allah), som mange mennesker lider tab på grund af, er helbred og fritid.« (Al-Bukhari) (Det vil sige, at helbred og fritid i menneskets liv er store velsignelser fra Allah den Ophøjede. Men de fleste mennesker, drevet af deres begær og optaget af fornøjelser og adspredelse, udnytter ikke disse velsignelser rettidigt. Derfor bliver deres fortrydelse senere uden ende. For helbredet forbliver ikke altid det samme; man kan når som helst blive syg. På samme måde kan travlhed indtræde efter fritiden. Da berøves mennesket muligheden for at udføre tilbedelse og hengiven tjeneste.)

ى اللهُ عَنْهَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقُومُ مِنَ ۹۸- عَنْ عَائِشَةَ رَضِيا اللَّيْلِ حَتَّى تَتَفَطَّرَ قَدَمَاهُ فَقُلْتُ لَهُ لِمَ تَصْنَعُ هُذَا يَا رَسُولَ اللَّهِ وَقَدْ غَفَرَ اللَّهُ لَكَ مَا تَقَدَّمَ مِنْ ذَنْبِكَ وَمَا تَأَخَّرَ؟ قَالَ أَفَلَا أُحِبُّ أَنْ أَكُونَ عَبْدًا

شَكُورًا ؟ متفق عليه هذَا لَفْظُ الْبُخَارِيِّ وَنَحْوَهُ فِي الصَّحِيحَيْنِ مِنْ رِوَايَةِ الْمُغِيرَةِ بْنِ شُعْبَةَ .

98. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tilbad om natten i en sådan grad, at hans to fødder endda hævede op og revnede. Jeg sagde til ham: »Allahs Sendebud! Hvorfor gør du dette, når Allah har tilgivet alle dine tidligere og fremtidige synder?« Han sagde: »Skulle jeg ikke ønske at være en taknemmelig tjener over for Allah?« (Al-Bukhari og Muslim)

Hadithens oprindelige ordlyd er al-Bukharis; den er også overleveret med en tilsvarende ordlyd i al-Bukhari og Muslim gennem Mughirah ibn Shu’bah (må Allah være tilfreds med ham).

٩٩- عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّهَا قَالَتْ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا دَخَلَ الْعَشْرُ أَحْيَا اللَّيْلَ وَايْقَظَ أَهْلَهُ وَجَدٌ وَشَدَّ الْمِنْزَرَ – متفق عليه . وَالْمُرَادُ الْعَشْرُ الْأَوَاخِرُ مِنْ شَهْرِ رَمَضَانَ وَالْمِنْزَرُ الْإِزارُ وَهُوَ كِنَايَةً

عَنْ اعْتِزَالِ النِّسَاءِ وَقِيلَ الْمُرَادُ تَشْمِيرُهُ لِلْعِبَادَةِ يُقَالُ شَدَاتٌ لِهَذَا الْأَمْرِ مِنْزَرِي أَيْ تَشَمَّرْتُ وَتَفَرَّعْتُ لَهُ .

99. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Når de sidste ti dage af Ramadan kom, holdt Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sig vågen hele natten i tilbedelse og vækkede også sin familie. På dette tidspunkt gjorde han sig helt klar og hengav sig til tilbedelsen.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٠٠ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُؤْمِنُ الْقَوِيُّ خَيْرٌ وَأَحَبُّ إِلى اللهِ مِنَ الْمُؤْمِنِ الضَّعِيفَ وَفِي كُلِّ خَيْرٌ احْرِصُ عَلَى مَا يَنْفَعُكَ وَاسْتَعِنُ بِاللهِ وَلَا تَعْجَرُ وَإِنْ أَصَابَكَ شَيْ فَلَا

تَقُلْ لَوْ أَنِّي فَعَلْتُ كَانَ كَذَا وكَذَا وَلكِنْ قُلْ قَدْرَ اللهُ وَمَا شَاءَ فَعَلَ فَإِنْ لَوْ تَفْتَحُ عَمَلَ الشَّيْطَانِ – رواه مسلم.

100. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Den stærke troende er bedre og kærere hos Allah end den svage troende, og der er godt i dem begge. Søg det, der er gavnligt for dig, bed Allah om hjælp, og vær ikke svag. Hvis en ulykke rammer dig, skal du ikke sige: ’Hvis blot jeg havde gjort sådan, ville det være blevet sådan.’ Sig derimod: ’Allah har bestemt dette i sin skæbne, og Han gør, hvad Han vil.’ For ordet ’hvis’ åbner døren for Satans gerninger.« (Muslim)

١٠١ – وَعَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ حُجِبَتِ النَّارُ بِالشَّهَوَاتِ وَحُجِبَتِ الْجَنَّةُ بِالْمَكَارِهِ – متفق عليه وفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمِ حُقَّتْ بَدَلَ حُجِبَتْ وَهُوَ بِمَعْنَاهُ أَي بَيْنَهُ وَبَيْنَهَا هُذَا الْحِجَابُ فَإِذَا فَعَلَهُ دَخَلَهَا

101. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Helvedesilden er omgivet af eftertragtede ting, og Paradiset er omgivet af vanskeligheder og lidelser.« (Al-Bukhari, Muslim) [Denne hadith betyder, at den, der er optaget af begær, grådighed og nydelse, fortjener at komme i Helvedesilden. Den, der udholder prøvelser, ulykker og lidelser og forbliver standhaftig på religionen, fortjener at komme i Paradiset. (Oversætterens anmærkning)].

۱۰۲ – عَنْ أَبِي عَبْدِ اللَّهِ حُذَيْفَةَ بْنِ الْيَمَانِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ صَلَّيْتُ مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذَاتَ لَيْلَةٍ فَافْتَتَحَ الْبَقَرَةَ فَقُلْتُ يَرْكَعُ عِنْدَ الْمِائَةِ ثُمَّ مَضَى فَقُلْتُ يُصَلِّى بِهَا فِي رَكْعَةٍ فَمَضَى فَقُلْتُ يَرْكَعُ بِهَا ثُمَّ

افْتَتَحَ النِّسَاءَ فَقَرَأَهَا ثُمَّ افْتَتَحَ آلَ عِمْرَانَ فَقَرَأَهَا يَقْرَأُ مُتَرَسِلاً إِذَا مَرَّ بِآيَةٍ فِيهَا تَسْبِيحَ سَبْحَ وَإِذَا مَرَّ بِسُؤالٍ سَأَلَ وَإِذَا مَرْ بِتَعَودَ تَعَوَّذَ ثُمَّ رَكَعَ فَجَعَلَ يَقُولُ سُبْحَانَ رَبِّي الْعَظِيمِ فَكَانَ رَكُوْعُهُ نَحُوا مِنْ قِيَامِهِ ثُمَّ قَالَ سَمِعَ اللَّهُ

لِمَنْ حَمِدَهُ رَبُّنَا لَكَ الْحَمْدُ ثُمَّ قَامَ قِيَامًا طويلاً قَرِيبًا مِمَّا رَكَعَ ثُمَّ سَجَدَ فَقَالَ سُبْحَانَ رَبِّيَ الْأَعْلَى فَكَانَ سُجُودُهُ قَرِيبًا مِنْ قِيَامِهِ – رواه مسلم .

102. Overleveret fra Hudhayfa ibn al-Yamān (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Jeg bad nattebøn sammen med Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) en nat. Han begyndte at recitere sūra al-Baqara. Jeg tænkte ved mig selv, at han måske ville bøje sig i rukūʿ efter at have reciteret hundrede vers. Men han fortsatte med at recitere. Jeg tænkte, at han måske ville afslutte denne sūra i én rakʿa. Men han blev ved med at recitere uden ophør. Jeg tænkte, at han nu ville gå i rukūʿ. Men han begyndte på sūra an-Nisāʾ. Efter at have afsluttet den begyndte han på sūra Āl ʿImrān. Han reciterede langsomt og med eftertanke. Når han reciterede et vers, hvori Allahs lovprisning var nævnt, lovpriste han Allah dér. Når han reciterede et vers, hvori der blev bedt om noget, bad han Allah om det. Og når han reciterede et vers om at søge beskyttelse, søgte han beskyttelse. Derefter sagde han, da han gik i rukūʿ: »Subhāna rabbiyal-ʿazīm« (Min ophøjede Herre er fri for enhver mangel). Hans rukūʿ var også lige så lang som hans stående stilling. Derefter sagde han: »Samiʿallāhu liman hamidah« (Allah hører den, der lovpriser Ham). Så stod han omtrent lige så længe som rukūʿ. Derefter sagde han, da han gik i sujūd: »Subhāna rabbiyal-aʿlā« (Min Herre, Den Højeste, er fri for enhver mangel). Hans sujūd var også lige så lang som hans stående stilling. (Muslim)

۱۰۳ – عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ صَلَّيْتُ مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيْلَةَ فَأَطَالَ الْقِيَامَ حَتَّى هَمَمْتُ بِأَمْرِ سُوءٍ قَبْلَ وَمَا هَمَمْتَ بِهِ؟ قَالَ هَمَمْتُ أَنْ أَجْلِسَ وَآدَعَهُ – متفق عليه.

103. Overleveret fra Ibn Masʿūd (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Jeg bad nattebøn sammen med Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) en nat. Han stod meget længe i bønnen, så længe at jeg fik lyst til at gøre noget forkert. Ibn Masʿūd blev spurgt: »Hvilken forkert handling fik du lyst til at gøre?« Han svarede: »Jeg fik lyst til at lade ham stå i bønnen og selv sætte mig ned.« (Bukhari og Muslim)

١٠٤ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَتْبَعُ الْمَيِّتَ ثَلَاثَةُ أَهْلُهُ وَمَالُهُ وَعَمَلُهُ فَيَرْجِعُ اثْنَانِ وَيَبْقَى وَاحِدٌ يَرْجِعُ أَهْلُهُ وَمَالُهُ ويبقى عمله – متفق عليه .

104. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Tre ting følger den døde: hans familie, hans ejendele og hans handlinger. Derefter vender to af dem tilbage, mens én bliver hos ham. Hans familie og hans ejendele vender tilbage, mens hans handlinger bliver hos ham.« (Bukhari og Muslim)

١٠٥ – عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الجنَّةُ أَقْرَبُ إِلَى أَحَدِكُمْ مِنْ شِرَاكَ نَعْلِهِ وَالنَّارُ مِثْلُ ذَلِكَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ .

105. Overleveret fra Ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Paradiset er nærmere enhver af jer end remmen på hans sko, og det samme gælder Helvede. (Al-Bukhari)

١٠٦ – عَنْ أَبِي فِرَاسٍ رَبِيعَةَ بْنِ كَعْبِ الْأَسْلَمِي خَادِمٍ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمِنْ أَهْلِ الصَّفَةِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنتُ أَبِيْتُ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاتِهِ بِوَضُوْنِهِ وَحَاجَتِهِ فَقَالَ سَلْنِي فَقُلْتُ

أَسْأَلُكَ مُرَافَقَتَكَ فِي الْجَنَّةِ فَقَالَ أَوَ غَيْرَ ذَلِكَ ؟ قُلْتُ هُوَ ذَاكَ قَالَ فَأَعِنِّى عَلَى نَفْسِكَ بكثرة السجود . رواه مسلم.

106. Overleveret fra Abu Firas Rabi’a ibn Ka’b al-Aslami (må Allah være tilfreds med ham). Han var Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) tjener og medlem af Aṣḥāb as-Suffa. Han sagde: Jeg plejede at tilbringe natten sammen med Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og bringe ham vand til rituel afvaskning og andre nødvendige ting. En dag sagde han til mig: »Bed mig om, hvad du ønsker.« Jeg sagde: »Jeg ønsker at være sammen med dig i Paradiset.« Han sagde: »Er der andet?« Jeg sagde: »Det er det eneste, jeg ønsker.« Han sagde: »Så hjælp mig med hensyn til dig selv ved at udføre mange prostrationer (det vil sige bønner).« (Muslim)

١٠٧ – عَنْ أَبِي عَبْدِ اللهِ وَيُقَالُ أَبُو عَبْدِ الرَّحْمَنِ ثَوْبَانَ مَوْلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ عَلَيْكَ بكثَرَةِ السُّجُودِ فَإِنَّكَ لَنْ تَسْجُدَ لِلَّهِ سَجْدَةً إِلَّا رَفَعَكَ اللَّهُ بِهَا دَرَجَةً

وَحَطَّ عَنْكَ بهَا خَطِيئَة – رواه مسلم .

107. Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) frigivne slave, Thauban (må Allah være tilfreds med ham), sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Du bør udføre mange prostrationer (det vil sige bønner). For hver prostration, du udfører for Allahs skyld, vil Allah helt sikkert ophøje dig én grad og tilgive dig én af dine synder. (Muslim)

١٠٨ عَنْ أَبِي صَفْوَانَ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ بُشِّرِ الْأَسْلَمِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَيْرُ النَّاسِ مَنْ طَالَ عُمُرُهُ وَحَسُنَ عَمَلَهُ – رواه الترمذى وَقَالَ حَديثُ حَسَنٌ .

108. Det er blevet overleveret fra Abu Safwan Abdullah ibn Busth al-Aslami (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den bedste er den, der får et langt liv og udfører gode handlinger.«

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og betegnet den som en hasan-hadith.

۱۰۹ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ غَابَ عَمِّى أَنَسُ بْنُ النَّضْرِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنْ قِتَالِ بَدْرٍ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللهِ غَيْتُ عَنْ أُولِ قِتَالٍ قَاتَلْتَ الْمُشْرِكِينَ لَئِنِ اللَّهُ اشْهَدَنِي قِتَالَ الْمُشْرِكِينَ لِيُرِيَنَّ اللهُ مَا أَصْنَعُ فَلَمَّا كَانَ يَوْمُ

أَحُدٍ انْكَشَفَ الْمُسْلِمُونَ فَقَالَ اللَّهُمَّ اعْتَذِرُ إِلَيْكَ مِمَّا صَنَعَ هَؤُلَاءِ يَعْنِي أَصْحَابَهُ وَأَبْرَا إِلَيْكَ مِمَّا صَنَعَ هولاء يَعْنِي الْمُشْرِكِينَ ثُمَّ تَقَدِّمَ فَاسْتَقْبَلَهُ سَعْدُ بْنُ مُعَادٍ فَقَالَ يَا سَعْدُ بْنُ مُعَادَ الْجَنَّةُ وَرَبِّ الْكَعْبَةِ إِنِّي أَجِدُ رِيحَهَا مِنْ

دُونِ أَحُدٍ فَقَالَ سَعْدُ فَمَا اسْتَطَعْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا صَنَعَ قَالَ أَنَسُ فَوَجَدْنَا بِهِ بِضُعًا وَثَمَانِينَ ضَرْبَةً بالسيف أو طعْنَةً بِرُمْح أَوْ رَحْيَةٌ بِسَهُم وَوَجَدْنَاهُ قَدْ قُتِلَ وَمَثْلَ بِهِ الْمُشْرِكُونَ فَمَا عَرَقَهُ أَحَدٌ إِلَّا أَخْتُهُ بِبَنَانِهِ قَالَ أَنَسُ كُنَّا

نَرَى أَوْ نَظَنَّ أَنْ هَذِهِ الْآيَةَ نَزَلَتْ فِيهِ وَفِي أَشْبَاهِهِ مِنَ الْمُؤْمِنِينَ رِجَالٌ صَدَقُوا مَا عَاهَدُوا اللَّهَ عَلَيْهِ) … إِلى أخرها – متفق عليه. قَوْلُهُ لَيُرِيَنَّ اللهُ رُوِيَ بِضَمِّ الْيَاءِ وَكَسْرِ الرَّاءِ أَي لِيُظْهِرَنَّ اللَّهُ ذَلِكَ لِلنَّاسِ وَرُوِيَ بِفَتْحِهِمَا

وَمَعْنَاهُ ظَاهِرُ وَاللَّهُ أَعْلَمُ .

109. Det er blevet overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Min onkel Anas ibn an-Nadr (må Allah være tilfreds med ham) var fraværende fra slaget ved Badr. Derfor sagde han: »O Allahs Sendebud! Jeg var fraværende ved det første slag, som du førte mod afgudsdyrkerne. Hvis Allah nu lader mig være til stede i et slag mod afgudsdyrkerne, vil Allah visselig vise, hvad jeg gør.« Da dagen for slaget ved Uhud kom, blev muslimerne konfronteret med de vantros angreb (det vil sige, at de tilsyneladende blev besejret). Da sagde Anas ibn an-Nadr: »O Allah! Jeg beder Dig undskylde for det, mine ledsagere har gjort, og jeg erklærer mig fuldstændig fri for afgudsdyrkernes handlinger.« Derefter gik han frem, og han mødte Sa’d ibn Mu’adh. Han sagde til ham: »O Sa’d ibn Mu’adh! Ved Kabaens Herre, jeg kan lugte Paradisets duft bag Uhud.« Sa’d sagde: »O Allahs Sendebud! Jeg kan ikke beskrive, hvad han gjorde.« Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Vi fandt mere end firs sår på hans krop fra sværd, spyd eller pile. Vi så også, at han var blevet martyr, og at afgudsdyrkerne havde lemlæstet hans krop. Derfor kunne ingen af os genkende ham. Men hans søster genkendte ham på fingerspidserne.« Anas sagde: »Vi plejede at mene, at dette vers blev åbenbaret om ham og folk som ham: ’Blandt de troende er der mænd, som har holdt fast ved den pagt, de indgik med Allah. Nogle af dem har fuldført deres løfte ved at dø, og andre venter stadig.’« (Al-Bukhari og Muslim)

١١٠ – عَنْ أَبِي مَسْعُودٍ عُقْبَةَ بْنِ عَمْرُو الْأَنْصَارِي الْبَدْرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ لمَّا نَزَلَتْ آيَةُ الصَّدَقَةِ كُنَّا نُحَامِلُ عَلَى ظُهُورِنَا فَجَاءَ رَجُلٌ فَتَصَدَّقَ بِشَيْءٍ كَثِيرٍ فَقَالُوا مُرَاء وَجَاءَ رَجُلٌ أَخَرُ فَتَصَدَّقَ بِصَاعٍ فَقَالُوا إِنَّ اللَّهَ لَغَنِيٌّ عَنْ

صَاعِ هَذَا فَنَزَلَتْ الَّذِينَ يَلْمِزُونَ المُطوَعِينَ مِنَ الْمُؤْمِنِينَ فِي الصَّدَقَاتِ وَالَّذِينَ لَا يَجِدُونَ إِلا جُهْدَهُمْ) الآية – متفق عليه . وَنُحَامِلُ بِضَمِّ النُّونِ وَبِالْحَاءِ الْمُهْمَلَةِ أَي يَحْمِلُ أَحَدُنَا عَلَى ظَهْرِهِ بِالْأَجْرَةِ وَيَتَصَدِّقُ بِهَا .

110. Overleveret fra Abu Mas’ud Uqba ibn Amr al-Ansari al-Badri (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Da versene om sadaqa blev åbenbaret, bar vi byrder på vores rygge og gav almisse af den løn, vi tjente ved dette arbejde. En mand kom og gav en stor donation. Hyklere sagde: “Denne mand gør det for at blive set.” Derefter kom en anden mand og gav en sa’ med. Hyklere sagde: “Allah har ikke brug for denne ene sa’ i almisse.” Da blev dette vers åbenbaret: “Allah håner dem, der håner de troende, som giver frivilligt og med oprigtig tilfredshed, og dem, der kun har det, som de giver bort efter at have udstået umådelige vanskeligheder; og for dem er der en smertefuld straf.” (Al-Bukhari og Muslim)

۱۱۱ – عَنْ أَبِي ذَرٍ جُنْدُبِ بْنِ جُنَادَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِيمَا يَرْوِى عَنِ اللَّهِ تَبَارَكَ وَتَعَالَى أَنَّهُ قَالَ يَا عِبَادِي إِنِّي حَرَّمْتُ الظُّلْمَ عَلَى نَفْسِي وَجَعَلْتُهُ بَيْنَكُمْ مُحَرِّمًا فَلا تَظَالَمُوا يَا عِبَادِي كُلُّكُمْ

ضَالُّ إِلَّا مَنْ هَدَيْتُهُ فَاسْتَهْدُونِي أَهْدِكُمْ يَا عِبَادِي كُلُّكُمْ جَائِعٌ إِلَّا مَنْ أَطْعَمْتُهُ فَاسْتَطْعِمُونِي أَطْعِمُكُمْ يَا عِبَادِي كُلُّكُمْ عَارِ إِلَّا مَنْ كَسَوْتُهُ فَاسْتَكْسُونِي أَكْسُكُمْ يَا عِبَادِي إِنَّكُمْ تُخْطِئُونَ بِاللَّيْلِ وَالنَّهَارِ وَأَنَا اغْفِرُ الذُّنُوبَ

جَمِيعًا فَاسْتَغْفِرُونِي أَغْفِرْ لَكُمْ يَا عِبَادِي إِنَّكُمْ لَنْ تَبْلُغُوا ضُرِى فَتَضُرُونِي وَلَنْ تَبْلُغُوا نَفْعِي فَتَنفَعُونِي يَا عِبَادِي لَوْ أَنْ أَوْلَكُمْ وَآخِرَكُمْ وَإِنْسَكُمْ وَجِنَّكُمْ كَانُوا عَلَى اتْقَى قَلْبِ رَجُلٍ وَاحِدٍ مِنْكُمْ مَا زَادَ ذلِكَ فِي مُلْكِى شَيْئًا يَا

عِبَادِي لَوْ أَنَّ أَوَّلَكُمْ وَآخِرَكُمْ وَأَنْسَكُمْ وَجِنَّكُم كَانُوا عَلَى أَفْجَرِ قَلْبِ رَجُلٍ وَاحِدٍ مِنْكُمُ مَا نَقَصَ ذَلِكَ مِنْ مُلْكِي شَيْئًا يَا عِبَادِي لَوْ أَنْ أَوْلَكُمْ وَآخِرَكُمْ وَإِنْسَكُمْ وَجِنَّكُمْ قَامُوا فِي صَعِيدٍ وَاحِدٍ فَسَأَلُونِي فَاعْطَيْتُ كُلَّ إِنْسَانِ

مَسْأَلَتَهُ مَا نَقَصَ ذَلِكَ مِمَّا عِنْدِي إِلا كَمَا يَنْقُصُ الْمِخْيَطُ إِذَا أُدْخِلَ الْبَحْرَ يَا عِبَادِي إِنَّمَا هِيَ أَعْمَالُكُمْ أَحْصِيهَا لَكُمْ ثُمَّ أَوَفِّيْكُمْ إِيَّاهَا فَمَنْ وَجَدَ خَيْرًا فَلْيَحْمَدِ اللَّهَ وَمَنْ وَجَدَ غَيْرَ ذَلِكَ فَلَا يَلُومَنَّ إِلَّا نَفْسَهُ قَالَ سَعِيدٌ كَانَ أَبُو

إِدْرِيسَ إِذَا حَدَّثَ بِهَذَا الْحَدِيثِ جَنَا عَلَى رُكْبَتَيْهِ – رواه مسلم وَرَوَيْنَا عَنِ الْإِمَامِ أَحْمَدَ بْنِ حَنْبَلٍ رَحِمَهُ اللَّهُ قَالَ لَيْسَ لِأَهْلِ الشَّامِ حَدِيثُ أشرفُ مِنْ هذَا الْحَدِيثِ .

111. Det er overleveret fra Abu Dharr Jundub ibn Junadah (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) overleverede fra Den Almægtige Allah, at Han sagde: »Mine tjenere! Jeg har forbudt uretfærdighed for Mig selv, og Jeg har også gjort den forbudt for jer. Så vær ikke uretfærdige mod hinanden. Mine tjenere! Alle jer er vildfarne, undtagen dem, som Jeg har vejledt. Bed derfor Mig om vejledning, så vil Jeg vejlede jer. Mine tjenere! Alle jer er sultne, undtagen dem, som Jeg har givet føde. Bed derfor Mig om føde, så vil Jeg give jer føde. Mine tjenere! Alle jer er nøgne, undtagen dem, som Jeg har givet klæder. Bed derfor Mig om klæder, så vil Jeg give jer klæder. Mine tjenere! I begår fejl nat og dag, og Jeg tilgiver alle synder. Bed derfor Mig om tilgivelse, så vil Jeg tilgive jer. Mine tjenere! I kan hverken skade Mig eller gavne Mig. Mine tjenere! Hvis alle jinner og mennesker, de første og de sidste blandt jer, havde hjertet hos den mest gudfrygtige af jer, ville det ikke øge Mit rige det mindste. Mine tjenere! Hvis alle jinner og mennesker, de første og de sidste blandt jer, havde hjertet hos den værste af jer, ville det ikke på nogen måde formindske Mit riges værdighed. Mine tjenere! Hvis alle jinner og mennesker, de første og de sidste blandt jer, stod samlet på én slette og bad Mig om noget, og Jeg gav hver eneste af dem det, han bad om, ville det kun formindske de skatte, Jeg råder over, med lige så meget som havets vand formindskes, når en nål stikkes i det (det vil sige: Ligesom havets vand ikke bliver mindre af, at en nål stikkes i det, således bliver Allahs uendelige skatte ikke det mindste mindre, selv om Han opfylder alles ønsker). Mine tjenere! Jeg optegner jeres gode handlinger for jer og vil derefter give jer deres fulde belønning. Den, der finder noget godt, skal derfor prise Allah, og den, der finder noget andet, skal kun bebrejde sig selv.«

Sa’id (må Allah være tilfreds med ham) siger: Når Abu Idris plejede at fortælle denne hadith, faldt han sammen på sine bøjede knæ. Imam Muslim har overleveret denne hadith, og Imam Ahmad ibn Hanbal (må Allah være tilfreds med ham) siger: »For Syriens befolkning findes der ingen hadith, som er mere højt værdsat end denne.«

Afsnit 12 – Opmuntring til at udføre flere og flere gode handlinger mod slutningen af livet

Opmuntring til at udføre flere og flere gode handlinger mod slutningen af livet [Mennesket kommer til denne verden for en begrænset tid og tager derefter herfra på sit evige farvel. Men hvor går det hen? Enhver må efter døden gå videre til det næste liv for at modtage belønningen eller straffen for sine gode og dårlige handlinger i denne verden. Der er der ikke længere nogen mulighed for at udføre handlinger. Der er kun regnskab og belønning. Mange har ikke brugt den første del af deres liv i Allahs religions tjeneste. Andre har udført mange religiøse handlinger og ydet megen tjeneste i den første del af livet, men kan ikke forblive på religionens vej mod slutningen. For begge disse slags mennesker er der ingen vej til frelse ud over at være optaget af religionens arbejde i livets sidste del. Desuden går alles levetid jo mod sin afslutning, og afskedens time nærmer sig. Derfor er det en ubetinget pligt at være så optaget som muligt af gode handlinger på dette tidspunkt. Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) tilbragte den sidste del af sit liv med at tilbede Allah mere og mere. Den, hvis afslutning er god, er helt igennem god. Derfor har Allah og Hans Sendebud særligt på dette tidspunkt opmuntret mennesket til at forberede sig til det hinsidige ved at udføre flere og flere gode handlinger. (Oversætter)] .

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : أَوَلَمْ نُعَمِّرُكُمْ مَا يَتَذَكَّرُ فِيهِ مَنْ تَذَكَّرَ وَجَاءَكُمُ النَّذِيرُ.

Den Almægtige Allah siger:

(1) »Gav Vi jer ikke en alder, hvori den, der ønskede at tage ved lære, kunne have gjort det? Og kom der ikke også en advarer til jer?« (Sura Fatir: 37)

ʿAbdullah ibn al-ʿAbbas (må Allah være tilfreds med ham) og de lærde siger: I udsagnet »Har Jeg ikke fortalt jer noget sådant« hentydes der til en alder af tres år. Denne opfattelse støttes også af den efterfølgende hadith. Nogle har sagt, at der hentydes til atten år. Imam Hasan, Imam Kalbi og Masruq (må Allah være tilfreds med dem) var enige om, at der hentydes til fyrre år. Også Ibn al-ʿAbbas’ anden udtalelse støtter denne opfattelse om fyrre år. I denne forbindelse er en praksis blandt Medinas indbyggere blevet nævnt: Når en af dem nåede fyrre år, afsatte han sin tid til tilbedelse. Nogle har igen fortolket det som blot at nå puberteten. Hvad angår den anden del, hvor der siges: »Og en advarer kom også til jer«, mener Ibn al-ʿAbbas og flertallet af de lærde, at der her hentydes til Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Det er også blevet sagt, at betydningen er alderdom. Imamer som ʿIkrimah og Ibn ʿUyaynah har overleveret denne fortolkning.

وَأَمَّا الْأَحَادِيثُ : ۱۱۲ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أَعْدَرَ اللهُ إِلَى امْرِئٍ أَخْرَ أَجَلَهُ حَتَّى بَلَغَ سِيِّينَ سَنَةً – رواه البخاري . قَالَ الْعُلَمَاءُ مَعْنَاهُ لَمْ يَتْرُكْ لَهُ عُدْرًا إِذْ أَمْهَلَهُ هَذِهِ الْمُدَّةَ

يُقَالُ أَعْذَرَ الرَّجُلُ إِذَا بَلَغَ الْغَايَةَ فِي الْعُذرِ .

112. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Allah bliver ved med at acceptere undskyldningen fra den person, hvis død Han udsætter, indtil han fylder tres år.« (Al-Bukhari)

۱۱۳ – عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كَانَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يُدْخِلْنِي مَعَ أَشْيَاحَ بَدْرٍ فَكَانُ بَعْضَهُمْ وَجَدَ فِي نَفْسِهِ فَقَالَ لِمَ يَدْخُلُ هُذَا مَعَنَا وَلَنَا أَبْنَاءُ مِثْلُهُ؟ فَقَالَ عُمَرُ إِنَّهُ مِنْ حَيْثُ عَلِمْتُمْ فَدَعَانِي ذَاتَ يَوْمٍ

فَأَدْخَلَنِي مَعَهُمْ فَمَا رَأَيْتُ أَنَّهُ دَعَانِي يَوْمَئِذٍ إِلَّا لِيُرِيَهُمْ قَالَ مَا تَقُولُونَ فِي قَوْلِ اللَّهِ تَعَالَى (إِذَا جَاءَ نَصْرُ اللهِ وَالْفَتْحُ) فَقَالَ بَعْضُهُمْ أَمِرْنَا نَحْمَدُ اللَّهَ وَنَسْتَغْفِرُهُ إِذَا نَصَرَنَا وَفَتَحَ عَلَيْنَا وَسَكَتَ بَعْضُهُمْ فَلَمْ يَقُلْ شَيْئًا فَقَالَ لِي

أَكَذَلِكَ تَقُولُ يَا ابْن عَبَّاسٍ؟ فَقُلْتُ لَا قَالَ فَمَا تَقُولُ ؟ قُلْتُ هُوَ أَجَلُ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَعْلَمَهُ لَهُ قَالَ (إِذَا جَاءَ نَصْرُ اللهِ وَالْفَتْحُ) وَذَلِكَ عَلامَةُ أَجَلِكَ ) علامَةُ أَجَلِكَ فَسَبِّحْ بِحَمْدِ رَبِّكَ وَاسْتَغْفِرْهُ إِنَّهُ كَانَ تَوَّابًا )

فَقَالَ عُمَرُ رَضِيَا ى اللَّهُ عَنْهُ مَا مَا أَعْلَمُ مِنْهَا إِلَّا مَا تَقُوْلُ رواه البخاري .

113. Overleveret fra Ibn al-ʿAbbās (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham) plejede at lade mig sidde i forsamlingen sammen med de fremtrædende mænd, der havde deltaget i slaget ved Badr. Nogle af dem blev tilsyneladende utilfredse i deres indre og sagde: »Hvorfor sidder denne dreng sammen med os, når vi også har drenge på hans alder?« ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »I ved, hvis familie denne dreng kommer fra« – det vil sige Profetens familie. En dag kaldte han mig ind til dem. Jeg tænkte, at han sikkert havde kaldt mig ind den dag for at forklare dem sagen. Han sagde: »Hvad siger I om ›Når Allahs hjælp og sejren kommer‹?« Nogle svarede: »Eftersom Allah har hjulpet os og skænket os sejren, er vi blevet pålagt at lovprise Ham og bede Ham om tilgivelse.« Andre forblev tavse og sagde ingenting. Så sagde han til mig: »Ibn al-ʿAbbās, siger du også det samme?« Jeg svarede: »Nej.« Han sagde: »Hvad siger du da?« Jeg svarede: »Det betyder, at Allah har underrettet Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, om hans bortgang. Det vil sige, at Allah har sagt: Eftersom Allahs hjælp og sejren er kommet, og dette er et tegn på din bortgang, skal du derfor lovprise din Herre og bede Ham om tilgivelse. Han accepterer anger.« Derefter sagde ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham): »Jeg kender ikke andet om denne sag end det, du siger.« (Al-Bukhari)

١١٤ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ مَا صَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صَلَاةٌ بَعْدَ أَنْ نَزَلَتْ عَلَيْهِ إِذَا جَاءَ نَصْرُ اللَّهِ وَالْفَتْحُ) إِلَّا يَقُولُ فِيهَا سُبْحَانَكَ رَبَّنَا وَبِحَمْدِكَ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ . وفي رواية فِي

الصَّحِيحَيْنِ عَنْهَا كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُكْثِرُ أَنْ يَقُولَ فِي رَكُوعِهِ وَسُجُودِهِ سُبْحَانَكَ اللَّهُمَّ رَبَّنَا وَبِحَمْدِكَ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي يَتَاوَلُ الْقُرْآنَ. معنى يَتَأَوَّلُ الْقُرْآنَ أَي : يَعْمَلُ مَا أُمِرَ بِهِ فِي الْقُرْآنِ فِي قَوْلِهِ تَعَالَى :

(فَسَبِّحْ بِحَمْدِ رَبِّكَ وَاسْتَغْفِرُهُ) . وفي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمٍ كَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُكْثِرُ أَنْ يَقُولَ قَبْلَ أَنْ يمُوتَ سُبْحَانَكَ اللَّهُمَّ وَبِحَمْدِكَ اسْتَغْفِرُكَ وَأَتُوبُ إِلَيْكَ قَالَتْ عَائِشَةُ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ مَا هَذِهِ الْكَلِمَاتُ

الَّتِي أَرَاكَ أَحْدَثْتَهَا تَقُولُهَا ؟ قَالَ جُعِلَتْ لِي عَلَامَةٌ في أُمَّتِي إِذَا رَأَيْتُهَا قُلْتُهَا إِذَا جَاءَ نَصْرُ اللَّهِ وَالْفَتْحُ) إِلَى آخِرِ السُّورَةِ . وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ كَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُكْثِرُ مِنْ قَوْلِ سُبْحَانَ اللَّهِ وَبِحَمْدِهِ اسْتَغْفِرُ اللهَ

وَآتُوبُ إِلَيْهِ قَا وقالت قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَرَاكَ تُكْثِرُ مِنْ قَوْلِ سُبْحَانَ اللَّهِ وَبِحَمْدِهِ اسْتَغْفِرُ اللَّهَ وَاتُوبُ إِلَيْهِ؟ فَقَالَ أَخْبَرَنِي رَبِّي أَنِّي سَارَى علَامَةً فِي أُمَّتِي فَإِذَا رَأَيْتُهَا اكْثَرْتُ مِنْ قَوْلِ سُبْحَانَ اللَّهِ وَبِحمدِهِ اسْتَغْفِرُ اللَّهَ وَاتُوبُ

إِلَيْهِ فَقَدْ رَأَيْتُهَا إِذَا جَاءَ نَصْرُ اللهِ وَالْفَتْحُ (فَتْحُ مَكَّةَ) وَرَأَيْتَ النَّاسِ يَدْخُلُونَ فِي دِينِ اللهِ أَفْوَاجًا فَسَبِّحْ بِحَمْدِ رَبِّكَ وَاسْتَغْفِرْهُ إِنَّهُ كَانَ تَوَّابًا .) مَعَنَى يَتَاوَلُ الْقُرْآنَ أَنْ يَعْمَلُ مَا أَمِرَ بِهِ فِي الْقُرْآنِ فِي قَوْلِهِ تَعَالَى : فَسَبِّحْ بِحَمْدِ

رَبِّكَ وَاسْتَغْفِرُهُ.

114. Overleveret fra Aisha (ra). Hun sagde: Efter at suraen “Iza jaa nasrullahi wal-fath” var blevet åbenbaret, plejede Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, altid at sige i hver bøn: “Subhanaka rabbana wa bihamdika, Allahummaghfir li.” (Bukhari, Muslim)

I en anden overlevering fra Aisha i Bukhari og Muslim fortælles det: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede ofte at sige under rukūʿ og sujūd: “Subhanaka Allahumma rabbana wa bihamdika, Allahummaghfir li.” Det vil sige, at han handlede efter den befaling om tasbīh og istighfār, som Allah har givet i Koranen i ordene: “Fasabbih bihamdi rabbika wastaghfirhu.”

I en overlevering fra Muslim fortælles det, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, kort før sin død ofte sagde: “Subhanaka wa bihamdika astaghfiruka wa atubu ilayka.” Aisha (ra) sagde: Jeg spurgte: “O Allahs Sendebud! Hvad er disse nye ord, som jeg ser dig sige?” Han sagde: “Der er blevet skabt et tegn for mig blandt min umma. Når jeg ser det, siger jeg disse ord.” Derefter reciterede han sura an-Nasr til ende.

I en anden overlevering fra Muslim fortælles det, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, meget ofte reciterede denne duʿā: “Subhanallahi wa bihamdihi astaghfirullaha wa atubu ilayhi.” Aisha (ra) sagde: Jeg spurgte: “O Allahs Sendebud! Jeg ser, at du meget ofte siger disse ord: ’Subhanallahi wa bihamdihi astaghfirullaha wa atubu ilayhi.’” Han sagde: “Min Herre har meddelt mig, at jeg snart vil se et tegn blandt min umma. Når jeg ser det, siger jeg derfor ofte disse ord: ’Subhanallahi wa bihamdihi astaghfirullaha wa atubu ilayhi.’ Og jeg har set dette tegn. Allah har sagt: ’Når Allahs hjælp kommer, og sejren fuldbyrdes’ – det vil sige erobringen af Mekka – ’og du ser mennesker træde ind i islam i flokke, så lovpris din Herre med tasbīh og tahmīd, og bed Ham om istighfār. Han er i sandhed den, der tager meget imod anger.’”

١١٥ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ إِنَّ اللَّهَ عَزَّ وَجَلٌ تَابَعَ الْوَحْيَ عَلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَبْلَ وَقَاتِه حَتَّى تُوفَّى أَكْثَرَ مَا كَانَ الْوَحْى. متفق عليه.

115. Overleveret fra Anas (ra). Han sagde: Den Almægtige Allah åbenbarede fortløbende mere åbenbaring for Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, fra tiden nær hans død og indtil hans bortgang end tidligere. (Bukhari, Muslim)

١١٦ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُبْعَثُ كُلُّ عَبْدِ عَلَى مَا مَاتَ عَلَيْهِ – رواه مسلم.

116. Overleveret fra Jabir (ra). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hver tjener vil blive genoplivet i den tilstand, hvori han døde. (Muslim)

Afsnit 13 – Forskellige former for gode gerninger

Forskellige former for gode gerninger [Gode gerninger er mangeartede og meget omfattende. Det er ikke kun bestemte religiøse handlinger, der kaldes gode og retskafne gerninger. I Koranen og hadithene tillægges retskafne gerninger og gode handlinger samme betydning som troen. Enhver handling, der er i overensstemmelse med den grundlæggende tro og opfylder dens krav, kaldes en retskaffen og god gerning. Alle sådanne små og store gavnlige handlinger på alle områder af livet, fra individets liv til det kollektive liv, betegnes som religiøse handlinger. Samfundsgavnlige, politiske, økonomiske, sociale og familiære handlinger samt alle andre former for handlinger regnes, når de udføres i overensstemmelse med islams forskrifter, som retskafne, gode og religiøse handlinger. Det er gennem disse handlinger, at den sande tro viser sig og bevises. (Oversætterens bemærkning)] .

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَمَا تَفْعَلُوا مِنْ خَيْرٍ فَإِنَّ اللَّهَ بِهِ عَلِيمٌ .

Den Almægtige Allah siger:

(1) “Uanset hvilken god gerning I gør, er Allah fuldt ud bekendt med den.” (Sura al-Baqara: 215)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَا تَفْعَلُوا مِنْ خَيْرٍ يُعْلَمُهُ اللهُ .

(2) “Uanset hvilken god gerning I gør, ved Allah det.” (Sura al-Baqara: 197)

وَقَالَ تَعَالَى : فَمَنْ يَعْمَلْ مِثْقَالَ ذَرَّةٍ خَيْرًا يَرَهُ .

(3) „Den, der udfører en retfærdig handling, selv af et støvfnugs vægt, vil se den.“ (Sura az-Zalzala: 7)

وقَالَ تَعَالَى : مَنْ عَمِلَ صَالِحًا فَلِنَفْسِهِ .

(4) „Den, der udfører en retfærdig handling, gør det til gavn for sig selv.“ (Sura al-Jathiya: 15)

وَالْآيَاتُ فِي الْبَابِ كَثِيرَةً وَأَمَّا الْأَحَادِيثُ فَكَثِيرَةٌ جِداً وَهِيَ غَيْرُ مُنْحَصِرَةٍ فَتَذْكُرُ طَرَفًا مِنْهَا : ۱۱۷ – عَنْ أَبِي ذَرٍ جُنْدُبِ بْنِ جُنَادَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَيُّ الْأَعْمَالِ أَفْضَلُ؟ قَالَ الْإِيْمَانُ بِاللَّهِ وَالْجِهَادُ فِي

سَبِيلِهِ قُلْتُ أَيُّ الرِّقَابِ أَفْضَلُ؟ قَالَ أَنْفَسُهَا عِنْدَ أَهْلِهَا وَأَكْثَرُهَا ثَمَنًا قُلْتُ فَإِنْ لَمْ أَفْعَلُ قَالَ تُعِينُ صَانِعًا أَوْ تَصْنَعُ لِأَخْرَقَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَرَأَيْتَ إِن ضَعُفَتُ عَنْ بَعْضِ الْعَمَلِ قَالَ تَكْفُ شركَ عَنِ النَّاسِ فَإِنَّهَا صَدَقَةٌ مِنْكَ

عَلَى نَفْسِكَ – متفق عليه . الصَّانِعُ بِالصَّادِ الْمُهْمَلَةِ هذا هُوَ الْمَشْهُورُ وَرُوِيَ ضَائِعًا بِالْمُعْجَمَةِ أَيْ ذَا ضَبَاعِ مِنْ فَقْرِ أَوْ عِبَالٍ وَنَحْو ذَلِكَ وَالْأَخْرَقُ الَّذِي لَا يُتْقِنُ مَا يُحَاوِلُ فَعْلَهُ .

117. Det er overleveret fra Abu Dharr Jundub ibn Junada (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg spurgte: „Allahs Sendebud! Hvilken handling er den bedste?“ Han sagde: „Troen på Allah og jihad på Hans vej.“ Jeg spurgte: „Hvilken slave er bedst at frigive?“ Han sagde: „Den slave, som er mest kær for sin herre, og hvis pris er højest.“ Jeg spurgte: „Hvad hvis jeg på grund af fattigdom ikke kan gøre dette?“ Han sagde: „Så hjælp en håndværker eller lær en person, der ikke ved det, et håndværk.“ Jeg sagde: „Allahs Sendebud! Hvad mener du, hvis jeg heller ikke kan gøre dette?“ Han sagde: „Afhold dig fra at skade mennesker. Det er en sadaqa fra dig til gavn for dig selv.“ (Al-Bukhari, Muslim)

۱۱۸ – عَنْ أَبِي ذَرٍ أَيْضًا رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يُصْبِحُ عَلَى كُلِّ سُلامَى مِنْ أَحَدِكُمْ صَدَقَةٌ فَكُلُّ تَسْبِيحَةٍ صَدَقَةٌ وَكُلُّ تَحْمِيدَةٍ صَدَقَةٌ وَكُلُّ تَهْلِيلَةٍ صَدَقَةٌ وَكُلُّ تَكبِيرَةٍ صَدَقَةٌ وَامْرُ بِالْمَعْرُوفِ

صَدَقَةٌ وَنَهَى عَنِ الْمُنْكَرِ صَدَقَةً وَيُجْزِئُ مِنْ ذَلِكَ رَكْعَتَانِ يَرْكَعُهُمَا مِنَ الضُّحى – رواه مسلم. السلامى بِضَمِّ السِّينِ الْمُهْمَلَةِ وَتَخْفِيفِ اللَّامِ وَفَتْحِ الْمِيمِ الْمَفْصِلُ.

118. Berettet af Abu Dharr Jundub ibn Junadah (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Enhver af jer har en sadaqa (obligatorisk) på hvert af kroppens led. At sige »Subhanallah«, »Alhamdulillah«, »La ilaha illallah« og »Allah akbar« er hver især en sadaqa. At påbyde det gode og forbyde det onde er også sadaqa. Og dette opfyldes ved at bede to rakʿat Duha-bøn før middag. (Muslim)

۱۱۹ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عُرِضَتْ عَلَى أَعْمَالُ أُمَّتِي حَسَنُهَا وَسَيِّنُهَا فَوَجَدْتُ فِي مَحَاسِنِ أَعْمَالِهَا الْأَذِى يُمَاطُ عَنِ الطَّرِيقِ وَوَجَدْتُ فِي مَسَاوِي أَعْمَالِهَا النُّخَاعَةَ تَكُونُ فِي الْمَسْجِدِ لَا

تُدْفَنُ – رواه مسلم .

119. Berettet af Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Min ummahs gode og dårlige handlinger blev forelagt mig. Jeg så, at det at fjerne noget skadeligt fra vejen hørte til de gode handlinger, og jeg fandt, at det at undlade at begrave spyt, der var faldet i moskeen, hørte til de dårlige handlinger. (Muslim)

۱۲۰ – وَعَنْهُ أَنْ نَاسًا قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ ذَهَبَ أَهْلُ الدُّثُورِ بِالْأَجُورِ يُصَلُّونَ كَمَا تُصَلَّى وَيَصُومُونَ كَمَا نَصُومُ وَيَتَصَدِّقُونَ بِفُضُولِ أَمْوَالِهِمْ قَالَ أَوَلَيْسَ قَدْ جَعَلَ اللهُ لَكُمْ مَا تَصَدِّقُونَ بِهِ إِنَّ بِكُلِّ تَسْبِيحَةٍ صَدَقَةٌ وَكُلِّ تَكْبِيرَةٍ صَدَقَةً

وَكُلِّ تَحْمِيدَةٍ صَدَقَةً وَكُلِّ تَهْلِيلَةٍ صَدَقَةٌ وَأَمْرُ بِالْمَعْرُوفِ صَدَقَةٌ وَنَهَى عَنِ الْمُنْكَرِ صَدَقَةٌ وَفِي بُضْعِ أَحَدِكُمْ صَدَقَةً قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ آيَاتِي أَحَدُنَا شَهْوَتَهُ وَيَكُونُ لَهُ فِيهَا أَجْرُ ؟ قَالَ أَرَأَيْتُمْ لَوْ وَضَعَهَا فِي حَرَامِ أَكَانَ عَلَيْهِ وَزْرُ؟

فَكَذَلِكَ إِذَا وَضَعَهَا فِي الْحَلالِ كَانَ لَهُ أَجْرٌ – رواه مسلم. الدُّثُورُ بِالنَّاءِ الْمُثَلَثَةِ الْأَمْوَالُ واحدها دثر.

120. Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Nogle mennesker sagde: »O Allahs Sendebud! De rige har taget al belønningen. De beder ligesom os, og de faster ligesom os, men de giver almisse af deres overskydende rigdom, hvilket vi ikke kan gøre.« Han sagde: »Har Allah ikke givet jer noget, som I kan give som almisse? Hver gang I siger Subhanallah, er det en sadaqa; at sige Allahu akbar er en sadaqa; at sige Alhamdulillah er en sadaqa; at sige La ilaha illallah er en sadaqa; at påbyde det gode er en sadaqa; at forbyde det onde er en sadaqa; og jeres samleje med jeres hustruer er også en sadaqa.« Sahabaerne sagde: »O Allahs Sendebud! Får en af os også belønning, når han tilfredsstiller sit seksuelle begær?« Han sagde: »Hvad mener I: Hvis nogen tilfredsstiller sit seksuelle begær på en haram-måde, vil han så ikke synde? På samme måde får han belønning, når han gør det på halal-måde.« (Muslim)

۱۲۱ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ لِي النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَحْقِرَنَّ مِنَ الْمَعْرُوفِ شَيْئًا وَلَوْ أَنْ تَلْقَى أَخَاكَ بِوَجْهِ طليق رواه مسلم .

121. Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til mig: »Se ikke nogen god handling som ubetydelig, selv hvis det blot er at møde din bror med et smilende ansigt.« (Muslim)

۱۲۲ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُلُّ سُلامَى مِنَ النَّاسِ عَلَيْهِ صَدَقَةٌ كُلَّ يَوْمٍ تَطْلُعُ فِيْهِ الشَّمْسُ تَعْدِلُ بَيْنَ الْأَثْنَيْنِ صَدَقَةٌ وَتُعِينُ الرَّجُلَ فِي دَابَّتِهِ فَيَحْمِلُهُ عَلَيْهَا أَوْ تَرْفَعُ لَهُ

عَلَيْهَا مَتَاعَهُ صَدَقَةً والكَلِمَةُ الطَّيِّبَةُ صَدَقَةٌ وَبِكُلِّ خُطْوَةٍ تَمْشِيهَا إِلَى الصَّلَاةِ صَدَقَةٌ وَيُمِيطُ الْآذِى عن الطريق صَدَقَةٌ – متفق عليه. وَرَوَاهُ مُسْلِمُ أَيْضًا مِنْ رِوَايَةِ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ

وَسَلَّمَ إِنَّهُ خُلِقَ كُلُّ إِنْسَانِ مِنْ بَنِي آدَمَ عَلَى سِيِّينَ وَثَلَاثَ مِائَةٍ مَفْصَلٍ فَمَنْ كَبُرَ اللهَ وَحَمِدَ اللهَ وَهَلَلَ اللهَ وَسَبِّحَ اللَّهَ وَاسْتَغْفَرَ اللَّهَ وَعَزَلَ حَجَرًا عَنْ طريق النَّاسِ أَوْ شَوْكَةً أَوْ عَظْمًا عَنْ طَرِيقِ النَّاسِ أَوْ أَمَرَ بِمَعْرُوفِ أَوْ

نَهَى عَنْ مُنْكَر عَدَدَ السَّيِّينَ وَالثَّلاثَ مَائَةٍ فَإِنَّهُ يُمْشِي يَوْمَئِذٍ وَقَدْ زَحْزَحَ نَفْسَهُ عَنِ النَّارِ.

122. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Hver dag, hvor solen står op, er sadaqa påkrævet for hvert af menneskets led. Den retfærdighed, du udviser mellem to mennesker, er sadaqa. Den hjælp, du yder ved at løfte en person op på hans ridedyr eller løfte hans bagage op på det, er også sadaqa. At tale gode ord er sadaqa. Hvert skridt, du tager på vej til bønnen, er sadaqa. Det skadelige, du fjerner fra vejen, er også sadaqa.« (Al-Bukhari og Muslim)

Imam Muslim har også overleveret denne samme hadith fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Ethvert Adams barn er skabt med tre hundrede og tres led. Derfor udgør den, der lovpriser Allahs storhed, priser Ham, siger La ilaha illallah, siger Subhanallah, beder Ham om tilgivelse, fjerner en sten, en torn eller en knogle fra folks færdselsvej, befaler det gode eller forbyder det onde, tilsammen tre hundrede og tres handlinger. Og hele denne mands dag går således, at han holder sig selv på afstand af Helvedes ild.

۱۲۳ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ غَدًا إِلَى الْمَسْجِدِ أَوْ راح أَعَدَّ اللهُ لَهُ فِي الْجَنَّةِ نُزُلاً كُلَّمَا غَدًا أَوْ راح – متفق عليه. النُّزلُ الْقُوتُ وَالرِّزْقُ وَمَا يُهَيَّا لِلضَّيْفِ .

123. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der kommer til moskeen om morgenen eller om aftenen, får af Allah forberedt gæstfrihed i Paradiset hver morgen og hver aften. (Al-Bukhari og Muslim)

١٢٤ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا نِسَاءَ الْمُسْلِمَاتِ لَا تَحْقِرَنَّ جَارَةً لِجَارَتِهَا وَلَوْ فِرْسِنَ شَاءَ – متفق عليه قَالَ الْجَوْهَرِي الْفِرْسِنُ مِنَ الْبَعِيرِ كَالْحَافِرِ مِنَ الدَّابَّةِ قَالَ وَرَبِّمَا اسْتَعِيْرَ فِي الشَّاةِ .

124. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: O muslimske kvinder! Ingen kvinde bør foragte at give sin nabokvinde noget, selv om det blot er en gedes hov (det vil sige, at man ikke bør tøve med at give eller modtage, selv om gaven er ganske lille). (Al-Bukhari og Muslim)

١٢٥ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْإِيْمَانُ بِضْعُ وَسَبْعُونَ أَوْ بضْعُ وَستُونَ شُعْبَةً فَأَفْضَلُهَا قَوْلُ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَأَدْنَاهَا إِمَاطَةُ الْأَذِى عَنِ الطَّرِيقِ وَالْحَيَاءُ شُعْبَةً مِنَ الْإِيْمَانِ متفق عليه الْبَضْعُ مِنْ ثَلاثَةِ إِلى

تِسْعَة بِكَسْرِ الْبَاءِ وَقَدْ تُفْتَحُ وَالشُّعْبَةُ القِطْعَةُ .

125. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Troen har lidt over halvfjerds eller lidt over tres grene. Den bedste af dem er at sige La ilaha illallah, og den laveste af dem er at fjerne noget skadeligt fra vejen. Blufærdighed er også en gren af troen. (Al-Bukhari og Muslim)

١٢٦ – وَعَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ بَيْنَمَا رَجُلٌ يَمْشِي بِطَرِيق اشْتَدَّ عَلَيْهِ الْعَطَسُ فَوَجَدَ بِتْرًا فَنَزَلَ فِيهَا فَشَرِبَ ثُمَّ خَرَجَ فَإِذَا كَلْبٌ يُلْهَثْ يَأْكُلُ الشرى مِنَ الْعَطَشِ فَقَالَ الرَّجُلُ لَقَدْ بَلَغَ هَذَا الْكَلْبَ مِنَ

الْعَطَشِ مِثْلُ الَّذِي كَانَ قَدْ بَلَغَ مِنِّي فَنَزَلَ الْبِئْرَ فَمَلَا خُفْهُ مَاءٌ ثُمَّ أَمْسَكَهُ بِفِيْهِ حَتَّى رَقِيَ فَسَقَى الْكَلْبَ فَشَكَرَ اللهُ لَهُ فَغَفَرَ لَهُ قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ لَنَا فِي الْبَهَائِمِ أَجْرًا ؟ فَقَالَ فِي كُلِّ كَبِدِ رَطْبَةٍ أَجْرُ – متفق عليه.

وَفِي رِوَايَةٍ لِلْبُخَارِيِّ فَشَكَرَ اللَّهُ لَهُ فَغَفَرَ لَهُ فَأَدْخَلَهُ الْجَنَّةَ وَفِي رِوَايَةٍ لَهُمَا بَيْنَمَا كَلْبٌ يُطِيفُ بِرَكِيَّةٍ قَدْ كَادَ يَقْتُلُهُ الْعَطَسُ إِذْ رَاتُهُ بَغِي مِنْ بَغَايَا بَنِي إِسْرَائِيلَ فَنَزَعَتْ مُوْقَهَا فَاسْتَقَتْ لَهُ بِهِ فَسَقَتْهُ فَغُفِرَ لَهَا بِهِ الْمُوْقُ الْخُفُ

وَيُطِيفُ يَدُورُ حَوْلَ رَكِيَّةٍ وَهِيَ الْبثْرُ .

126. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En mand gik ad en vej. Han blev meget tørstig. Da han fik øje på en brønd, steg han ned i den, drak vand og kom op igen. Så så han en hund, der var udmattet af tørst, stak tungen ud og slikkede mudder. Manden tænkte: Denne hund er lige så tørstig, som jeg var. Derfor steg han igen ned i brønden, fyldte sin strømpe med vand, holdt den fast med munden, steg op af brønden og gav derefter hunden vand at drikke. På grund af dette viste Allah ham barmhjertighed og tilgav ham hans synder. Profetens ledsagere sagde: O Allahs Sendebud! Vil vi også få belønning for at gøre godt mod dyr?

Han sagde: Der er belønning for hvert levende væsen. (Al-Bukhari og Muslim)

I en anden overlevering hos Al-Bukhari hedder det: Allah viste ham barmhjertighed, tilgav ham og gav ham en plads i Paradis. Og i en anden overlevering hos Al-Bukhari og Muslim hedder det: En dag gik en hund omkring og kredsede. Den var nær ved at dø af tørst. En prostitueret kvinde blandt Israels børn fik øje på den, tog sin strømpe af, hentede vand op fra brønden og gav den at drikke; på grund af dette blev hun tilgivet.

۱۲۷ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَقَدْ رَأَيْتُ رَجُلًا يَتَقَلُّبُ فِي الْجَنَّةِ فِي شَجَرَةٍ قَطَعَهَا مِنْ ظَهْرِ الطَّرِيقِ كَانَتْ تُؤْذِي الْمُسْلِمِينَ . رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَفِي رِوَايَةٍ مَنْ رَجُلٌ بِغُصْنِ شَجَرَةٍ عَلَى ظَهْرِ طَرِيق فَقَالَ وَاللَّهِ لِأُنَحِيَنَّ هَذَا عَنِ الْمُسْلِمِينَ لَا يُؤْذِيهِمْ فَأُدْخِلَ الْجَنَّةَ . وَفِي رِوَايَةٍ لَهُمَا بَيْنَمَا رَجُلٌ يَمْشِي بِطَرِيق وَجَدَ غُصْنَ شَوْكَ عَلَى الطَّرِيقِ فَأَخْرَهُ فَشَكَرَ اللَّهُ لَهُ فَغَفَرَ لَهُ .

127. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Jeg så en mand gå omkring i Paradiset, fordi han havde fjernet et træ fra vejen (i en drøm eller under al-Miʿrāj). Træet var til gene for muslimerne på deres vej. Imam Muslim har overleveret denne hadith.

I en anden overlevering fra Muslim hedder det: En mand gik forbi en trægren. Grene lå midt på vejen. Han sagde: Ved Allahs ed, jeg vil fjerne den fra muslimernes vej, så den ikke kan være til gene for dem. På grund af dette blev han lukket ind i Paradiset.

I en anden overlevering fra al-Bukhari og Muslim hedder det: En mand fjernede, mens han gik ad vejen, en tornet trægren fra vejen. Derfor viste Allah ham barmhjertighed og tilgav ham.

۱۲۸ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ تَوَضَّأَ فَأَحْسَنَ الْوَضُوءَ ثُمَّ أَتَى الْجُمُعَةَ فَاسْتَمَعَ وَانْصَتَ غُفِرَ لَهُ مَا بَيْنَهُ وَبَيْنَ الْجُمُعَةِ وَزِيَادَةٌ ثَلَاثَةِ أَيَّامٍ وَمَنْ مَسَ الْحَصَا فَقَدْ لغا – رواه مسلم .

128. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der udfører wudu grundigt og derefter kommer til moskéen og lytter stille til prædikenen, får sine synder mellem én fredagsbøn og den næste samt synderne fra yderligere tre dage tilgivet. Den, der under prædikenen flytter rundt på småsten, begår derimod en syndig handling. (Muslim)

۱۲۹ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا تَوَضًا الْعَبْدُ الْمُسْلِمُ أَوِ الْمُؤْمِنُ فَغَسَلَ وَجْهَهُ خَرَجَ مِنْ وَجْهِهِ كُلُّ خَطِيئَةٍ نَظَرَ إِلَيْهَا بِعَيْنَيْهِ مَعَ الْمَاءِ أَوْ مَعَ أُخرِ قَطْرِ الْمَاءِ فَإِذَا غَسَلَ يَدَيْهِ خَرَجَ مِنْ يَدَيْهِ كُلُّ خَطِيئَةٍ

كَانَ بَطْشَتُهَا يَدَاهُ مَعَ الْمَاءِ أَوْ مَعَ أَخِرِ قَطْرِ الْمَاءِ فَإِذَا غَسَلَ رِجْلَيْهِ خَرَجَتْ كُلُّ خَطِيئَةٍ مَشَتْهَا رِجَلاهُ مَعَ الْمَاءِ أَوْ مَعَ أَخِرِ قَطْرَ الْمَاءِ حَتَّى يَخْرُجَ نَقِيَّا مِنَ الذُّنُوبِ رواه مسلم.

129. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når en muslimsk eller troende tjener udfører wudu og vasker sit ansigt, falder enhver synd, han har begået med sine øjnes blik, bort fra hans ansigt sammen med vandet eller med den sidste dråbe vand. Når han derefter vasker sine hænder, falder enhver synd, han har begået med sine hænder, bort fra hans hænder sammen med vandet eller med den sidste dråbe vand. Når han derefter vasker sine fødder, falder enhver synd, han har begået med sine fødder, bort fra hans fødder sammen med vandet eller med den sidste dråbe vand. Således bliver han renset for alle de mindre synder. (Muslim)

۱۳۰ – وَعَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الصَّلَوَاتُ الْخَمْسُ والْجُمُعَة إلى الجُمُعَةِ وَرَمَضَانُ إِلى رَمَضَانَ مُكَفِّرَاتُ لِمَا بَيْنَهُنَّ إِذَا اجْتَنِبَتِ الكَبَائِرُ – رواه مسلم .

130. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: De fem daglige bønner, fra én fredagsbøn til den næste og fra én Ramadan til den næste er soning for de mindre synder, der begås imellem dem, hvis de store synder undgås. (Muslim)

۱۳۱ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَلَا أَدْلُكُمْ عَلَى مَا يَمْحُو اللَّهُ بِهِ الْخَطَايَا وَيَرْفَعُ بِهِ الدَّرْجَاتِ ؟ قَالُوا بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ إِسْبَاغُ الْوُضُوءِ عَلَى الْمَكَارِهِ وَكَثَرَةُ الخُطا إِلَى الْمَسَاجِدِ وَانْتِظَارُ الصَّلَاةِ بَعْدَ الصَّلَاةِ فَذلِكُمُ الرباط – رواه مسلم .

131. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Skal jeg ikke fortælle jer om den handling, hvorved Allah udsletter menneskers synder og ophøjer deres rang? Sahabaerne sagde: Jo, Allahs Sendebud, fortæl os det endelig. Han sagde: At udføre den rituelle afvaskning fuldstændigt, selv under vanskeligheder, at gå meget til moskeerne og at vente på den næste bøn efter en bøn. Dette er jeres ribat eller jihad. (Muslim) [At opnå rituels renhed, regelmæssigt at holde fast ved bønnen og dyrkelsen af Allah og at opnå fuldkommenhed heri svarer til jihad. Ordet ribat betyder oprindeligt altid at stå beredt med våben for at bevogte grænsen. I hadithen sammenlignes det at vente på den næste bøn efter en bøn med dette. Det betyder, at man derved opnår belønningen for at bevogte grænsen. (Oversætteren)]

۱۳۲ – عَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ صَلَّى الْبَرْدَيْنِ دَخَلَ الْجَنَّةَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ الْبَرْدَانِ الصُّبْحُ وَالْعَصْرُ .

132. Det er overleveret fra Abu Musa al-Ashari (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Den, der udfører bønnen i de to kølige tidspunkter, vil træde ind i Paradiset, det vil sige morgenbønnen og eftermiddagsbønnen. (Bukhari, Muslim)

۱۳۳ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا مَرِضَ الْعَبْدُ أَوْ سافَرَ كُتِبَ لَهُ مِثْلُ مَا كَانَ يَعْمَلُ مُقِيمًا صَحِيحا – رواه البخاري .

133. Det er overleveret fra Abu Musa al-Ashari (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Når Allahs tjener bliver syg eller er på rejse, nedskrives der til ham en belønning svarende til de gode handlinger, han plejede at udføre, da han var rask og fastboende. (Bukhari)

١٣٤ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُلُّ مَعْرُوفِ صَدَقَةٌ . رواه البخاري وَرَوَاهُ مُسْلِمٌ مِنْ رِوَايَةٍ حُذَيْفَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ .

134. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Enhver god gerning er sadaqa. (Al-Bukhari)

Imam Muslim overleverede denne hadith gennem Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham).

١٣٥ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا مِنْ مُسْلِمٍ يَغْرِسُ غَرْسًا إِلَّا كَانَ مَا أَكِلَ مِنْهُ لَهُ صَدَقَةً وَمَا سُرِقَ مِنْهُ لَهُ صَدَقَةً وَلَا يَرْزَؤُهُ أَحَدٌ إِلا كَانَ لَهُ صَدَقَةً رَوَاهُ مُسْلِمُ وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ فَلا يَعْرِسُ الْمُسْلِمُ

غَرْسًا فَيَأْكُلُ مِنْهُ إِنْسَانٌ وَلَا دَابَّةً وَلَا طَيْر إِلا كَانَ لَهُ صَدَقَةً إِلَى يَوْمِ الْقِيَامَةِ . وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ لَا يَغْرِسُ مُسْلِمٌ غَرْسًا وَلَا يَزْرَعُ زَرْعًا فَيَأْكُلُ مِنْهُ إِنْسَانٌ وَلَا دَابَّةٌ ولا شَيْ إِلَّا كَانَتْ لَهُ صَدَقَةً وَرَوَيَاهُ جَمِيعًا مِنْ رِوَايَةِ أَنَسٍ رَضِيَ

اللَّهُ عَنْهُ قَوْلُهُ يَرْزَؤُهُ أَي يَنْقُصُهُ .

135. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Når en muslim planter et træ, er alt, hvad der spises af det, sadaqa for ham; og hvis noget bliver stjålet fra det, eller nogen beskadiger det, er det også sadaqa for ham. Imam Muslim overleverede hadithen.

I en anden overlevering fra Muslim siges det: Når en muslim planter et træ, forbliver det, som mennesker, dyr og fugle spiser af det, sadaqa for ham indtil opstandelsens dag. I en anden overlevering fra Muslim siges det: Når en muslim planter et træ eller dyrker jorden, regnes det, som mennesker, dyr eller andre væsener spiser af det, som sadaqa for ham. De to sidstnævnte overleveringer er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham).

١٣٦ – وَعَنْهُ قَالَ أَرَادَ بَنُو سَلِمَةَ أَن يُنْتَقِلُوا قُرْبَ الْمَسْجِدِ فَبَلَغَ ذَلِكَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَهُمْ إِنَّهُ قَدْ بَلَغَنِي أَنَّكُمْ تُرِيدُونَ أَن تَنْتَقِلُوْا قُرْبَ الْمَسْجِدِ ؟ فَقَالُوا نَعَمْ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَدْ أَرَدْنَا ذَلِكَ فَقَالَ بَنِي

سَلِمَةً دِيَارِكُمْ تُكتَبْ أَثَارَكُمْ دِيَارَكُمْ تُكْتَبُ أَثَارُكُمْ . رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَفِي رِوَايَةٍ إِنَّ بِكُلِّ خَطْوَةٍ

درجة. رواه مسلم ورواه البخاري أيضًا بِمَعْنَاهُ مِنْ رِوَايَةِ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ. وَبَنُو سَلِمَةٌ بِكَسْرِ اللام قَبِيلَةٌ مَعْرُوفَةٌ مِّنَ الْأَنْصَارِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمْ وَأَثَارُهُمْ خُطَاهُمْ .

136. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Banu Salima ønskede at flytte til et sted tæt på moskeen (Profetens Moské). Da denne nyhed nåede Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde han til dem: »Jeg har fået at vide, at I ønsker at flytte tættere på moskeen?« De svarede: »Ja, Allahs Sendebud! Det er vores ønske.« Han sagde: »Banu Salima, bliv i jeres hjem (det vil sige, i jeres nuværende boliger); jeres fodspor bliver nedskrevet. Bliv i jeres hjem; jeres fodspor bliver nedskrevet.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering siges det: »For hvert skridt hæves ens rang med én grad.« Imam Bukhari (må Allah forbarme sig over ham) har via Anas (må Allah være tilfreds med ham) overleveret en hadith med samme betydning.

۱۳۷ – عَنْ أَبِي الْمُنْذِرِ أَبي بْنِ كَعْبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَجُلٌ لَا أَعْلَمُ رَجُلاً أَبْعَدَ مِنَ الْمَسْجِدِ مِنْهُ وَكَانَ لا تُخْطِئُهُ صَلَاةٌ فَقِيلَ لَهُ أَوْ فَقُلْتُ لَهُ لَوِ اشْتَرَيْتَ حِماراً تَرْكَبُهُ فِي الظُّلْمَاءِ وَفِي الرَّمْضَاءِ فَقَالَ مَا يَسُرُّنِي أَنَّ

مَنْزِلِي إِلَى جَنْبِ الْمَسْجِدِ إِنِّي أُرِيدُ أَنْ يُكْتَبَ لِي مَمْشَاء إِلَى الْمَسْجِدِ وَرُجُوعِي إِذَا رَجَعْتُ إِلَى أَهْلِي فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ جَمَعَ اللَّهَ ذَلِكَ كُلَّهُ. رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَفِي رِوَايَةٍ إِنَّ لَكَ مَا احْتَسَبْتَ الرَّمْضَاءُ

الْأَرْضُ الَّتِي أَصَابَهَا الْحَرُّ الشَّدِيدُ .

137. Berettet fra Ubayy ibn Ka’b (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg kendte en mand, hvis hus lå længere fra moskéen end nogen andens. Han gik aldrig glip af fællesbønnen. Det blev sagt til ham, eller jeg sagde til ham: »Du kunne købe et æsel og ride på det til moskéen dag og nat, i mørke såvel som i varme.« Han sagde: »Jeg bryder mig ikke om, at mit hus ligger tæt på moskéen. Jeg ønsker blot, at min vandring til moskéen og min tilbagevenden til min familie begge bliver skrevet i min bog over gode gerninger.« Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Allah har samlet alt dette til dig.« Imam Muslim har overleveret denne hadith.

I en anden overlevering siges det: »Du får den belønning, som du håbede på.«

۱۳۸ – عَنْ أَبِي مُحَمَّدٍ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَرْبَعُونَ خَصْلَةً أَعْلَاهَا مَنِيْحَةُ الْعَنْزِ مَا مِنْ عَامِل يَعْمَلُ بِخَصْلَةٍ مِنْهَا رَجَاءَ ثَوَابِهَا وَتَصْدِيقَ مَوْعُودِهَا إِلَّا أَدْخَلَهُ

اللَّهُ بِهَا الجنَّةَ رَوَاهُ الْبُخَارِي المَنِيحَةُ أَنْ يُعْطِيَهُ إِيَّاهَا لِيَأْكُلَ لَبَنَهَا ثُمَّ يَرُدَّهَا إِلَيْهِ .

138. Berettet fra Abdullah ibn Amr ibn al-‘As (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Blandt fyrre gode gerninger er den højeste at udlåne et malkedyr, så andre kan drikke dets mælk. Den, der udfører blot én af disse fyrre gerninger i håb om belønning og tror på det løfte om belønning, der er knyttet til den, vil Allah føre ind i Paradiset.« Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

۱۳۹ – عَنْ عَدِي بْنِ حَاتِمٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ اتَّقُوا النَّارَ وَلَوْ بِشِقِّ تَمْرَةٍ – متفق عليه وَفِي رِوَايَةٍ لَهُمَا عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا مِنْكُمْ مِنْ أَحَدٍ إِلا

سَيُكَلِّمُهُ رَبُّهُ لَيْسَ بَيْنَهُ وَبَيْنَهُ تَرْجُمَانٌ فَيَنْظُرُ أَيْمَنَ مِنْهُ فَلَا يَرَى إِلَّا مَا قَدَّمَ وَيَنظُرُ أَشْأَمَ مِنْهُ فَلا يَرَى إِلا مَا قَدَّمَ وَيَنْظُرُ بَيْنَ يَدَيْهِ فَلَا يَرَى إِلَّا النَّارَ تِلْقَاءَ وَجْهِهِ فَاتَّقُوا النَّارَ وَلَوْ بِشِقِّ تَمَرَةٍ فَمَنْ لَمْ يَجِدُ فَبِكَلِمَةٍ طَيِّبَةٍ .

139. Berettet fra Adi ibn Hatim (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg hørte Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sige: »Beskyt jer mod Ilden, om så blot ved at give halvdelen af en daddel i almisse.« (Al-Bukhari og Muslim)

I en anden overlevering fra al-Bukhari og Muslim siges det, at Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Hver eneste af jer vil snart få sin Herre til at tale med sig, uden at der vil være nogen tolk mellem dem. Når mennesket ser til højre, vil det kun se sine egne gerninger, og når det ser til venstre, vil det kun se sine egne gerninger. Når det ser fremad, vil det se ilden foran sit ansigt. Vogt jer derfor mod ilden, om så blot ved at give halvdelen af en daddel i almisse. Den, der ikke engang har dette, skal forsøge at beskytte sig mod ilden ved et godt ord.«

١٤٠ – عَن أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنْ اللهَ لَيَرْضَى عَنِ الْعَبْدِ أَنْ يَأْكُلَ الْأكْلَةَ فَيَحْمَدُهُ عَلَيْهَا أَوْ يَشْرَبَ الشَّرْبَةَ فَيَحْمَدُهُ عَلَيْهَا – رواه مسلم والأكلةُ بِفَتْحِ الْهَمْزَةِ وَهِيَ الْغَدْوَةُ أَوِ

الْعَشْوَةُ .

140. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Allah er visselig tilfreds med Sin tjener, når han spiser noget og lovpriser Ham for det, eller når han drikker noget og lovpriser Ham for det.« (Muslim)

١٤١ – عَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ عَلَى كُلِّ مُسْلِمٍ صَدَقَةً قَالَ أَرَأَيْتَ إِنْ لَمْ يَجِدْ ؟ قَالَ يَعْمَلُ بِيَدَيْهِ فَيَنْفَعُ نَفْسَهُ وَيَتَصَدِّقُ قَالَ أَرَأَيْتَ إِنْ لَمْ يَسْتَطِعْ ؟ قَالَ يُعِينُ ذَا الْحَاجَةِ

الْمَلْهُوفَ قَالَ أَرَأَيْتَ إِنْ لَمْ يَسْتَطِعْ قَالَ يَأْمُرُ بِالْمَعْرُوفِ أَوِ الْخَيْرِ قَالَ أَرَأَيْتَ إِنْ لَمْ يَفْعَلُ قَالَ يُمْسِكُ عَنِ الشَّرِّ فَانَّهَا صَدَقَةٌ متفق عليه ..

141. Det er overleveret fra Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Det er pålagt enhver muslim at give almisse.« En ledsager sagde: »Men hvad nu, hvis han ikke har noget at give i almisse?« Han sagde: »Så skal han arbejde med sine egne hænder, så han selv får udbytte af det, og give almisse.« Ledsageren sagde: »Hvad nu, hvis han ikke er i stand til det?« Han sagde: »Så skal han hjælpe de nødlidende og trængende.« Ledsageren sagde: »Hvad nu, hvis han heller ikke er i stand til det?« Han sagde: »Så skal han påbyde det gode eller det rette.« Ledsageren sagde: »Hvad nu, hvis han heller ikke kan gøre dette?« Han sagde: »Så skal han i det mindste afholde sig selv fra det onde. Og dette er almisse for ham.« (Al-Bukhari, Muslim)

Afsnit 14 – Mådelighed i tilbedelse og fromme handlinger

At bevare balance i tilbedelse og fromme handlinger [Det oprindelige arabiske ord “iktisād” betyder at følge en afbalanceret og moderat vej: ikke at overskride grænserne i nogen handling, ikke at overdrive og ikke at gå til yderligheder].

قَالَ اللهُ تَعَالَى : طَهُ مَا أَنْزَلْنَا عَلَيْكَ الْقُرْآنَ لِتَشْقَى .

Den Almægtige Allah siger:

(1) “Ṭā-Hā. Vi har ikke åbenbaret Koranen for dig, for at du skulle lide.” (Sura Ṭā-Hā: 1)

وَقَالَ تَعَالَى : يُرِيدُ اللهُ بِكُمُ الْيُسْرَ وَلَا يُرِيدُ بِكُمُ الْعُسْرَ .

(2) “Allah ønsker lethed for jer og ønsker ikke vanskelighed for jer.” (Sura al-Baqara: 185)

١٤٣ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَخَلَ عَلَيْهَا وَعِنْدَهَا إِمْرَأَةً قَالَ مَنْ هَذِهِ ؟ قَالَتْ هَذِهِ فَلَانَةٌ تَذْكُرُ مِنْ صَلَاتِهَا قَالَ مَهُ عَلَيْكُمْ بِمَا تُطِيقُونَ فَوَاللَّهِ لَا يَمَلُّ اللَّهُ حَتَّى تَمَلُّوْا وَكَانَ أَحَبُّ الدِّينِ

إِلَيْهِ مَا دَاوَمَ صَاحِبُهُ عَلَيْهِ – متفق عليه وَمَهُ كَلِمَةٌ نَهْي وَزَجْرٍ وَمَعْنَى لَا يَمَلُّ اللَّهُ أَنْ لَا يَقْطَعُ ثَوَابَهُ عَنْكُمْ وَجَزَاءَ أَعْمَالِكُمْ وَيُعَامِلُكُمْ مُعَامَلَةَ الْمَالِ حَتَّى تَمَلُّوا فَتَتْرَكُوا فَيَنْبَغِي لَكُمْ أَنْ تَاخُذُوا مَا تُطِيقُونَ الدَّوامَ عَلَيْهِ لِيَدُومَ

ثَوَابُهُ لَكُمْ وَفَضْلُهُ عَلَيْكُمْ.

142. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) kom til hende. Der sad en kvinde hos hende. Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) spurgte: »Hvem er denne kvinde?« Aisha (må Allah være tilfreds med hende) svarede: »Det er den og den kvinde; hun taler om sin bøn.« Han sagde: »Hold op! Udfør de handlinger, I er i stand til. Ved Allahs ed! Allah bliver ikke træt af at belønne jer, selv om I bliver trætte. Den religiøse handling, som Allah elsker mest, er den, som dens udøver udfører regelmæssigt.« (Al-Bukhari og Muslim)

١٤٣ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ ثَلَاثَةُ رَهْطٍ إِلَى بُيُوتِ أَزْوَاجِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَسْأَلُونَ عَنْ عِبَادَةِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا

أخْبِرُوا كَأَنَّهُمْ تَقَالُوْهَا وَقَالُوا أَيْنَ نَحْنُ مِنَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَدْ غُفِرَ لَهُ مَا تَقَدَّمَ مِنْ ذَنْبِهِ وَمَا تَأَخَّرَ قَالَ أَحَدُهُمْ أَمَّا أَنَا فَأَصَلَّى اللَّيْلَ أَبَدًا وَقَالَ أَخَرُ وَأَنَا أَصُومُ الدَّهْرَ وَلَا أَفْطِرُ وَقَالَ أَخَرُ وَأَنَا أَعْتَزِلُ النِّسَاءَ فَلَا أَتَزَوْجُ

أَبَدًا فَجَاءَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَيْهِمْ فَقَالَ أَنْتُمُ الَّذِينَ قُلْتُمْ كَذَا وَكَذَا ؟ أَمَا وَاللَّهِ إِنِّي لَأَخْشَاكُمُ لِلَّهِ وَاتْقَاكُمْ لَهُ لَكِنِّي أَصُومُ وَأَفْطِرُ وَأَصَلَّى وَأَرْقُدُ وَاتَزَوْجُ النِّسَاءَ فَمَنْ رَغِبَ عَنْ سُنَّتِي فَلَيْسَ مِنِّي – متفق عليه .

Der bør være balance mellem alle handlingerne i den troendes liv. Hvis man hælder for meget til én side, vil det nødvendigvis skade handlingerne på den anden side. Derfor er det nødvendigt at afsætte tid, penge og kræfter til hver handling i overensstemmelse med dens betydning. Når en handling udføres regelmæssigt, kommer der velsignelse i den, og ens kunnen forbedres også. Selv hvis den regelmæssige handling er lille, bliver den vedvarende, og man opnår gode resultater gennem den.

Hvis man overskrider grænserne i en sag, overdriver eller gør noget i overdreven grad, skaber det på den ene side uorden, mens man på den anden side bliver udmattet, og ens kunnen udvikles heller ikke. For der er mange opgaver i livet. Samtidig med at man opfylder Allahs rettigheder, skal man også opfylde forskellige tjeneres rettigheder. Desuden skal man opfylde sine egne nødvendige og påkrævede rettigheder. Hvis der ikke er balance, er det ikke muligt at opfylde nogen rettighed ordentligt. Det er ikke islams væsen pludselig at gå i gang med mange handlinger og derefter ikke have nogen videre aktivitet. Derfor kræver Koranen og hadith, at man udnytter hver persons fulde kræfter korrekt og fortsætter med at udføre alle handlinger regelmæssigt på en afbalanceret måde. (Oversætteren)

143. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at tre mænd kom til Profetens (Allahs velsignelser og fred være med ham) hustruers hjem for at få oplysninger om Profetens (Allahs velsignelser og fred være med ham) tilbedelse. Da de blev informeret om dette, syntes de at betragte det som for lidt for deres eget vedkommende og sagde: »Hvordan kan vi sammenligne os med Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham)? Alle hans tidligere og senere synder er jo blevet tilgivet.« En af dem sagde: »Jeg vil hele tiden tilbringe hele natten i bøn.« En anden sagde: »Jeg vil hele tiden faste og aldrig bryde fasten.« En tredje sagde: »Jeg vil holde mig fra kvinder og aldrig gifte mig.« Da kom Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) til dem og sagde: »Er det jer, der har sagt sådan og sådan? Ved Allahs ed! Jeg frygter Allah mere end jer og har større taqwa end jer. Men jeg faster og spiser også, jeg beder og sover også, og jeg gifter mig også. Den, der afholder sig fra at følge min sunna (livsform), er ikke af mine.« (Al-Bukhari og Muslim)

١٤٤ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ هَلَكَ الْمُتَنَطِعُونَ قَالَهَا ثَلَاثًا – رواه مسلم الْمُتَنَطِعُونَ الْمُتَعَمِّقُونَ الْمُشَدِّدُونَ فِي غَيْرِ مَوْضِعِ التَّشْدِيدِ.

144. Det er berettet fra Ibn Masʿud (ra), at Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: De, der overdriver strengheden uden grund, er gået til grunde. Han gentog dette tre gange. (Muslim)

١٤٥ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنْ الدِّينَ يُسرِّ وَلَنْ يُشَادُ الدِّينُ إِلَّا غَلَبَهُ فَسَدِدُوا وَقَارِبُوا وَأَبْشِرُوا وَاسْتَعِينُوا بِالْغَدْوَةِ وَالرُّوْحَةِ وَشَيْ مِنَ الدُّلجة – رواه البخاري وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ

سَدِدُوا وَقَارِبُوا وَاغْدُوا وَرُوحُوا وَشَيْ مِنَ الدُّلْجَةِ الْقَصْدَ الْقَصْدَ تَبْلُغُوا – قَوْلُهُ الدِّينُ هُوَ مَرْفُوعَ عَلَى مَا لَمْ يُسَمٌ فَاعِلُهُ وَرُوِيَ مَنْصُوبًا وَرُوِيَ لَنْ يُشَادُ الدِّينَ أَحَدٌ وَقَوْلُهُ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلا غَلَبَهُ أَي غَلَبَهُ الدِّينُ وَعَجَزَ

ذَلِكَ الْمُشَادُ عَنْ مُقَاوَمَةِ الدِّينِ لِكَثْرَةِ طَرُقِهِ وَالْغَدْوَةُ سَيْرُ أُولِ النَّهَارِ وَالرُّوْحَةُ أَخِرِ النهار والدلجة آخر اللَّيْلِ وَهذَا اسْتِعَارَةً وَتَمْثِيلٌ وَمَعْنَاهُ اسْتَعِينُوا عَلَى طَاعَة اللهِ عَزَّ وَجَلَّ بِالْأَعْمَالِ فِي وَقْتِ نَشَاطِكُمْ وَفَرَاغِ قُلُوْبِكُمْ بِحَيْثُ

تَسْتَلِدُونَ العِبَادَةَ وَلَا تَشَامُونَ وَتَبْلُغُونَ مَقْصُودَكُمْ كَمَا أَنَّ الْمُسَافِرَ الْحَاذِقَ يَسِيرُ فِي هَذِهِ الأوقاتِ وَيَسْتَرِيحُ هُوَ وَدَابَّتُهُ فِي غَيْرِهَا فَيَصِلُ الْمَقْصُودَ بِغَيْرِ تَعَب وَاللَّهُ أَعْلَمُ.

145. Det er berettet fra Abu Hurayra (ra), at Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Religionen er let. Den, der gør denne religion vanskelig, vil blive overvundet af den. Derfor skal I følge en afbalanceret vej, handle efter jeres formåen og tage imod det glædelige budskab. Søg Allahs hjælp ved at tilbede Ham om morgenen, om aftenen og i en del af nattens sidste timer.

Imam al-Bukhari har citeret denne hadith. I en anden overlevering hos al-Bukhari står der: Følg en middelvej, handl efter jeres formåen, og gå om morgenen (med henblik på tilbedelse), gå om aftenen og i en del af nattens sidste timer. Følg en afbalanceret vej, følg en middelvej, så vil I nå målet. [Meningen med denne hadith er ikke, at man kun skal udføre de lette handlinger i religionen, som ikke indebærer nogen risiko, noget offer eller nogen fare, og som ikke på nogen måde forstyrrer verdens fred, lykke og økonomiske velstand. Dens betydning er derimod, at religionen omfatter mange handlinger, og at både Allahs rettigheder og menneskenes rettigheder er mange. Det er obligatorisk at udføre disse handlinger og opfylde disse rettigheder. Derfor skal man udføre alle disse handlinger regelmæssigt, med den rette alvor og så enkelt og let som muligt efter sin formåen. Man skal bevare balancen mellem alle handlingerne og gradvist gå fremad. Hvis man gør dette, bliver det også let at ofre liv og ejendom for religionens skyld. Hvis man derimod uden grund anlægger en streng tilgang, bliver det under byrden af ansvaret for at etablere religionen yderst vanskeligt overhovedet at holde fast på Allahs vej. (Oversætterens anmærkning)].

١٤٦ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ دَخَلَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَسْجِدَ فَإِذَا حَبْلٌ مَمْدُودٌ بَيْنَ السَّارِيَتَيْنِ فَقَالَ مَا هُذَا الْحَبْلُ؟ قَالُوا هَذَا حَبْلٌ لزَيْنَبَ فَإِذَا فَتَرَتْ تَعَلَّقَتْ بِهِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حُلُوهُ

لِيُصَلِّ أَحَدُكُمْ نَشَاطَهُ فَإِذَا فَتَرَ فَلْيَرْقُدْ – متفق عليه .

146. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, gik ind i moskéen og så, at der var bundet et reb mellem to søjler. Han sagde: »Hvad er dette reb til?« Sahabāh sagde: »Det er Zaynabs reb. Når hun bliver træt af at bede, hænger hun sig i dette reb.« Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Løsn det. Enhver af jer bør bede, mens han har styrke og er frisk, og når han bliver træt, bør han sove.« (Al-Bukhari og Muslim)

١٤٧ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا نَعَسَ أَحَدُكُمْ وَهُوَ يُصَلَّى فَلْيَرْقُدْ حَتَّى يَذْهَبَ عَنْهُ النَّوْمُ فَإِنْ أَحَدَكُمْ إِذَا صَلَّى وَهُوَ نَاعِسٌ لَا يَدْرِي لَعَلَّهُ يَذْهَبُ يَسْتَغْفِرُ فَيَسُبُّ نَفْسَهُ –

متفق عليه .

147. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis nogen af jer bliver søvnig under bønnen, skal han lægge sig ned, indtil søvnen er forsvundet. For hvis han beder, mens han er døsig, kan det være, at han, når han vil bede om tilgivelse, kommer til at forbande sig selv.« (Al-Bukhari og Muslim)

١٤٨ – وَعَنْ أَبِي عَبْدِ اللهِ جَابِرِ بْنِ سَمُرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنْتُ أَصَلِّي مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الصَّلَوَاتِ فَكَانَتْ صَلَاتُهُ قَصُدًا وَخُطْبَتُهُ قَصْدا -رواه مسلم قولُهُ قَصْداً أَي بَيْنَ الطُّولِ وَالْقِصَرِ .

148. Jābir ibn Samura (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: »Jeg plejede at bede sammen med Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Hans bøn og prædiken var af moderat længde.« (Muslim)

١٤٩ – وَعَنْ أَبِي جُحَيْفَةً وَهْبِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ أَخَى النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَيْنَ سَلْمَانَ وَآبِي الدَّرْدَاءِ فَزَارَ سَلْمَانُ أَبَا الدَّرْدَاءِ فَرَأَى أَمْ الدرداء مُتَبَدِّلَةً فَقَالَ مَا شَأْنُكَ ؟ قَالَتْ أَخُوكَ أَبُو الدَّرْدَاءِ لَيْسَ لَهُ

حَاجَةٌ فِي الدُّنْيَا فَجَاءَ أَبُو الدَّرْدَاءِ فَصَنَعَ لَهُ طَعَامًا فَقَالَ لَهُ كُلَّ فَإِنِّي صَائِمٌ قَالَ مَا أَنَا بأكل حَتَّى تَأْكُلَ فَأَكَلَ فَلَمَّا كَانَ اللَّيْلُ ذَهَبَ أَبُو الدَّرْدَاءِ يَقُومُ فَقَالَ لَهُ نَمْ فَنَامَ ثُمَّ ذَهَبَ يَقُوْمُ فَقَالَ لَهُ نَمْ فَلَمَّا كَانَ أُخِرُ اللَّيْلِ قَالَ

سَلْمَانُ قُمِ الْآنَ فَصَلِّيَا جَمِيعًا فَقَالَ لَهُ سَلْمَانُ إِنَّ لِرَبِّكَ عَلَيْكَ حَقًّا وَإِنَّ لِنَفْسِكَ عَلَيْكَ حَقًّا وَلِأَهْلِكَ عَلَيْكَ حَقًّا فَاعْطِ كُلِّ ذِي حَقٌّ حَقَّهُ فَأَتَى النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَكَرَ ذلِكَ لَهُ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

صَدَقَ سَلْمَانُ – رواه البخاري .

149. Overleveret fra Abu Juhaifa Wahb ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) knyttede et broderskabsbånd mellem Salman og Abu ad-Darda (må Allah være tilfreds med dem). Da Salman (må Allah være tilfreds med ham) besøgte Abu ad-Darda, så han Umm ad-Darda (Abu ad-Dardas hustru) iført gammelt og dårligt tøj. Da han spurgte hende om hendes tilstand, sagde Umm ad-Darda: »Din bror Abu ad-Darda har ikke behov for noget i denne verden.« Derefter kom Abu ad-Darda (må Allah være tilfreds med ham), sørgede for mad til Salman og sagde til ham: »Spis du; jeg faster.« Salman (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Jeg spiser ikke, hvis du ikke spiser.« Så spiste Abu ad-Darda også. Senere på natten ville Abu ad-Darda stå op for at bede, men Salman (må Allah være tilfreds med ham) sagde til ham, at han skulle sove. Han sov. Da han senere igen ville stå op, sagde Salman endnu en gang til ham, at han skulle sove. Hen mod nattens slutning sagde Salman (må Allah være tilfreds med ham) til ham, at han skulle stå op, og de bad sammen. Derefter sagde Salman (må Allah være tilfreds med ham) til ham: »Din Herre (Allah) har en ret over dig, dit selv har en ret over dig, og din familie har en ret over dig. Giv derfor enhver, der har en ret over dig, hans ret.« Derefter kom Abu ad-Darda (må Allah være tilfreds med ham) til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) og fortalte ham alt. Han sagde: »Salman har talt sandt.« (Al-Bukhari)

١٥٠ وَعَنْ أَبِي مُحَمَّدٍ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ أخْبِرَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنِّي أَقُولُ وَاللَّهِ لَأَصُومَنَّ النَّهَارَ وَلَاقُوْمَنْ اللَّيْلَ مَا عِشْتُ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْتَ الَّذِي تَقُولُ

ذَلِكَ؟ فَقُلْتُ لَهُ قَدْ قُلْتُهُ بِأَبِي أَنْتَ وَأُمِّي يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ فَإِنَّكَ لَا تَسْتَطِيعُ ذَلِكَ قصم وَاقْطِرْ وَلَمْ وَقُمْ وَصُمَّ مِنَ الشَّهْرِ ثَلاثَةَ أَيَّامٍ فَإِنَّ الْحَسَنَةَ بِعَشْرِ أَمْثَالِهَا وَذَلِكَ مِثْلُ صِيَامِ الدَّهْرِ قُلْتُ فَإِنِّي أَطِيقُ أَفْضَلَ مِنْ ذَلِكَ قَالَ

فَصُمْ يَوْمًا وَأَفْطِرُ يَوْمَيْنِ قُلْتُ فَإِنِّي أَطِيقُ أَفْضَلَ مِنْ ذَلِكَ قَالَ فَصُمْ يَوْمًا وَأَفْطِرُ يَوْمًا فَذَلِكَ صِيَامُ داودَ عَلَيْهِ السَّلامُ وَهُوَ أَعْدَلُ الصِّيَامِ وَفِي رِوَايَةٍ هُوَ أَفْضَلُ الصِّيَامِ فَقُلْتُ فَإِنِّي أطِيقُ أَفْضَلَ مِنْ ذَلِكَ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى

اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا أَفْضَلَ مِنْ ذَلِكَ وَلَأَنْ أَكُونَ قَبِلْتُ الثَّلَاثَةَ الْأَيَّامِ الَّتِي قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَحَبُّ إِلَى مِنْ أَهْلِي وَمَالِي . وفي رواية أَلَمْ أَخْبَرُ أَنَّكَ تَصُومُ النَّهَارَ وَتَقُومُ اللَّيْلَ: قُلْتُ بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ فَلَا

تَفْعَلْ صُمْ وَأَفْطِرُ وَنَمْ وَقُمْ فَإِنَّ لِجَسَدِكَ عَلَيْكَ حَقًّا وَإِنْ لِعَيْنَيْكَ عَلَيْكَ حَقًّا وَإِنَّ لِزَوْجِكَ عَلَيْكَ حَقًّا وَإِنَّ لِزَوْرِكَ عَلَيْكَ حَقًّا وَإِنَّ بِحَسْبِكَ أَنْ تَصُومَ فِي كُلِّ شهر ثلاثةَ أَيَّامٍ فَإِنْ لَكَ بِكُلِّ حَسَنَةٍ عَشْرَ أَمْثَالِهَا فَإِنَّ ذَلِكَ صِيَامُ

الدِّهْرِ فَشَدَدْتُ فَشُدِّدَ عَلَى قُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ إِنِّي أَجِدُ قُوَّةً قَالَ صُمْ صِيَامَ نَبِيَّ اللَّهِ دَاوُدَ وَلَا تَزِدْ عَلَيْهِ قُلْتُ وَمَا كَانَ صِيَامُ دَاوُدَ ؟ قَالَ نِصْفُ الدَّهْرِ فَكَانَ عَبْدُ اللَّهِ يَقُولُ بَعْدَ مَا كَبِرَ يَا لَيْتَنِي قَبِلْتُ رُخْصَةَ رَسُوْلِ اللَّهِ صَلَّى

اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ . وفي رواية الم أَخْبَرُ أَنَّكَ تَصُومُ الدَّهْرَ وَتَقْرَأُ الْقُرْآنَ كُلَّ لَيْلَةٍ فَقُلْتُ بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ وَلَمْ أَرِدْ بِذَلِكَ إِلَّا الْخَيْرَ قَالَ فَصُ صَوْمَ نَبِيِّ الله الله دَاوُدَ فَإِنَّهُ كَانَ أَعْبَدَ النَّاسِ وَاقْرًا الْقُرْآنَ فِي كُلِّ شَهْرٍ قُلْتُ يَا نَبِيُّ

اللَّهِ إِنِّي أَطِيقُ أَفْضَلَ مِنْ ذَلِكَ؟ قَالَ فَاقْرَاهُ فِي كُلِّ عِشْرِينَ قُلْتُ يَا نَبِيُّ اللَّهِ إِنِّي أَطِيقُ أَفْضَلَ مِنْ ذَلِكَ؟ قَالَ فَاقْرَاهُ فِي كُلِّ عَشْرٍ قُلْتُ يَا نَبِيُّ اللَّهِ إِنِّي أَطِيقُ أَفْضَلَ مِنْ ذَلِكَ؟ قَالَ فَاقْرَأَهُ فِي كُلِّ سَبْعِ وَلَا تَزِدُ عَلَى ذَلِكَ

فَشَدَدْتُ فَشُدِّدَ عَلَى وَقَالَ لِي النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّكَ لَا تَدْرِي لَعَلَّكَ يَطولُ بِكَ عُمُر قَالَ فَصِرْتُ إِلَى الَّذِي قَالَ لِي النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا كَبِرْتُ وَدِدْتُ إِنِّي كُنْتُ قَبِلْتُ رُخْصَةً نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ

وَسَلَّمَ وفي روايةٍ وَإِنَّ لِوَلَدِكَ عَلَيْكَ حَقًّا . وَفِي رِوَايَةٍ لَا صَامَ مَنْ صَامَ الْأَبَدَ ثَلَاثًا وَفِي رِوَايَةٍ أَحَبُّ الصِّيَامِ إِلى اللهِ صِيَامُ دَاوُدَ وَأَحَبُّ الصَّلاةِ إِلى اللهِ صَلَاةُ دَاوُدَ كَانَ يَنَامُ نِصْفَ اللَّيْلِ وَيَقُوْمُ ثُلُثَهُ وَيَنَامُ سُدُسَهُ وَكَانَ يَصُومُ

يَوْمًا وَيُفْطِرُ يَوْمًا ولا يفر اذا لاقى. وَفِي رِوَايَةٍ قَالَ أَنْكَحَنِي أَبِي امْرَأَةً ذَاتَ حَسَبٍ وَكَانَ يَتَعَاهَدُ كَنْتَهُ أَيْ امْرَأَةً وَلَدِهِ فَيَسْأَلُهَا عَنْ بَعْلِهَا فَتَقُولُ لَهُ نِعْمَ الرَّجُلُ مِنْ رَجُلٍ لَمْ يَطَأَ لَنَا فِرَاشًا وَلَمْ يُفَبِّشُ لَنَا كَنَفًا مُنْدُ آتَيْنَاهُ فَلَمَّا

طَالَ ذَلِكَ عَلَيْهِ ذَكَرَ ذَلِكَ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ الْقَنِي بِهِ فَلَقِيتُهُ بَعد ذلِكَ فَقَالَ كَيْفَ تَصُومُ؟ قُلْتُ كُلِّ يَوْمٍ قَالَ وَكَيْفَ تَخْتِمُ؟ قُلْتُ كُلَّ لَيْلَةٍ وَذَكَرَ نَحْوَ مَا سَبَقَ وَكَانَ يَقْرَأُ عَلَى بَعْضٍ أَهْلِهِ السَّبْعَ الَّذِي يَقْرَؤُهُ

يَعْرِضُهُ مِنَ النَّهَارِ لِيَكُونَ أَخَفْ عَلَيْهِ بِاللَّيْلِ وَإِذَا أَرَادَ أَنْ يتقوى أفطرَ أَيَّامًا وَأَحْصَى وَصَامَ مِثْلَهُنَّ كَرَاهِيَةَ أَنْ يُتْرُكَ شَيْئًا فَارَقَ عَلَيْهِ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ. كُلِّ هذهِ الرِّوَايَاتِ صَحِيحَةٌ مُعْظَمُهَا فِي الصَّحِيحَيْنِ وَقَلِيلٌ

مِنْهَا فِي أَحَدِهِمَا .

150. Overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-ʿAs (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, blev underrettet om, at jeg sagde: »Ved Allahs ed! Så længe jeg lever, vil jeg faste om dagen og bede om natten.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, spurgte: »Er det dig, der siger sådan?« Jeg svarede: »Måtte mine forældre ofres for dig, O Allahs Sendebud! Ja, jeg har sagt det.« Han sagde: »Du vil ikke være i stand til det. Fast derfor nogle dage og bryd fasten andre dage, sov også, og stå op om natten for at bede, og fast tre dage hver måned. For en god gerning belønnes tidoblet, og det svarer til at faste hele tiden.« Jeg sagde: »Jeg har kræfter til mere end det.« Han sagde: »Så fast én dag og spis i to dage.« Jeg sagde: »Jeg har kræfter til mere end det.« Han sagde: »Så fast én dag og spis én dag. Det er Davids, fred være med ham, faste, og det er den afbalancerede faste.« I en anden overlevering står der: »Det er den bedste faste.« Jeg sagde: »Jeg har kræfter til mere end det.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Der findes ingen bedre faste end dette.« (Da Abdullah var blevet gammel, plejede han at sige:) »Ak, hvis jeg blot havde taget imod de tre dages faste, som Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde nævnt! Det ville have været kærere for mig end min familie og min ejendom.«

I en anden overlevering står der: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Er jeg ikke blevet underrettet om, at du faster om dagen og udfører frivillig bøn om natten?« Jeg svarede: »Jo, O Allahs Sendebud!« Han sagde: »Gør ikke dette. Fast, men bryd også fasten; sov, og stå derefter op for at bede. For din krop har en ret over dig, dine to øjne har en ret over dig, din hustru har en ret over dig, og din gæst har også en ret over dig. Det er tilstrækkeligt for dig at faste tre dage hver måned. For hver god gerning får du tidobbelt belønning, og det svarer til at faste hele året eller hele tiden.« Jeg, Abdullah, havde selv pålagt mig strenghed, og strengheden blev pålagt mig. Jeg sagde: »O Allahs Sendebud! Jeg føler, at jeg har kræfter.« Han svarede: »Fast som Allahs profet David fastede, og føj ikke noget til det.« Jeg spurgte: »Hvordan fastede David?« Han svarede: »Et halvt år (det vil sige: at faste én dag og bryde fasten den næste).« Da Abdullah var blevet gammel, plejede han at sige: »Ak, hvis jeg blot havde taget imod den lempelse, som Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde givet mig.«

I en anden overlevering står der: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Er jeg ikke blevet underrettet om, at du faster hele året og afslutter Koranen hver nat?« Jeg svarede: »Jo, O Allahs Sendebud! Men jeg ønsker at opnå det gode ved det.« Han sagde: »Så fast efter Allahs profet Davids måde, for han var den mest gudsdyrkende af alle mennesker, og afslut Koranen én gang om måneden.« Jeg sagde: »O Allahs profet! Jeg har kræfter til at gøre mere end det.« Han sagde: »Så afslut den på tyve dage.« Jeg sagde: »O Allahs profet.«

»Jeg har kræfter til at gøre mere end det.« Han sagde: »Så afslut den på ti dage.« Jeg sagde: »O Allahs Sendebud! Jeg har kræfter til mere end det.« Han sagde: »Så afslut Koranen på én uge, men ikke hurtigere end det.« På denne måde pålagde jeg mig selv strenghed, og den blev pålagt mig. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde sagt til mig: »Du ved ikke, måske får du et langt liv.« Abdullah siger: »Jeg har nået den alder, som Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde omtalt. Da jeg blev gammel, fortrød jeg derfor og ønskede: Hvis jeg blot havde taget imod den lempelse, som Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde givet mig!«

I en anden overlevering står der: »Din søn har også en ret over dig.« I endnu en overlevering står der: »Den, der faster hele tiden, faster i virkeligheden ikke.« Dette sagde han tre gange. I en anden overlevering står der: »Den faste, som Allah elsker mest, er Davids faste, og den bøn, som Allah elsker mest, er Davids bøn. Han sov halvdelen af natten, tilbad i en tredjedel af natten og sov igen i den sidste sjettedel. Han fastede én dag og brød fasten den næste, og når han mødte fjenden, vendte han ikke ryggen til.«

I en anden overlevering hedder det, at Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Min far giftede mig med en pige fra en fornem familie. Min far lod sin søns hustru sværge og spurgte hende om hendes mand. Min hustru svarede ham: Han er en meget god mand; han er sådan en mand, at han endnu ikke har ligget med mig i sengen eller løftet sløret, siden jeg kom til ham. Da dette trak ud, nævnte min far sagen for Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Han sagde: Send ham til mig. Derefter mødtes jeg med ham. Han spurgte: Hvordan faster du? Jeg svarede: Hver dag. Hvordan fuldender du Koranen? Jeg svarede: Hver nat. Resten af hadithen er som ovenfor. Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) plejede også at læse en syvendedel op for et medlem af sin familie af det, han læste, så hans byrde om natten kunne blive lettere. Når Abdullah ønskede at hvile, brød han fast i et antal dage og indhentede derefter fasten for disse dage, fordi han ikke ønskede at handle i strid med det, han havde fået med sig fra Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham.

Imam an-Nawawi (må Allah være barmhjertig mod ham) siger: Alle disse overleveringer er autentiske. Størstedelen af dem er overleveret i al-Bukhari og Muslim, mens kun en lille del er hentet fra den ene af disse to værker.

١٥١ – وَعَنْ أَبِي رِجْعِي حَنْظَلَةَ بْنِ الرَّبِيعِ الْأَسَيْدِي الْكَاتِبِ أَحَدٍ كُتَابِ رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَقِيَنِي أَبُو بَكْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَقَالَ كَيْفَ أَنْتَ يَا حَنْظَلَةُ؟ قُلْتُ نَافَقَ حَنْظَلَةُ قَالَ سُبْحَانَ اللهِ مَا تَقُولُ: قُلْتُ

نَكُوْنُ عِنْدَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُذكِّرْنَا بِالْجَنَّةِ وَالنَّارِ كَأَنَّا رَأَى عَيْنٍ فَإِذَا خَرَجْنَا مِنْ عِندِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَافَسْنَا الْأَزْوَاجَ وَالْأَوْلَادَ والضَّيِّعَاتِ نَسِينَا كَثِيرًا قَالَ أَبُو بَكْرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ فَوَاللَّهِ إِنَّا

لَتَلْقَى مِثْلَ هَذَا فَانْطَلَقْتُ أنا وَأَبُو بَكْرٍ حَتَّى دَخَلْنَا عَلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقُلْتُ نَافَقَ حَنْظَلَةُ يَا رَسُولَ اللهِ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَا ذَاكَ؟ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ تَكُونُ عِنْدَكَ تُذَكِّرْنَا بِالنَّارِ

وَالْجَنَّةِ كَأَنَّا رَأَى الْعَيْنِ فَإِذَا خَرَجْنَا مِنْ عِنْدِكَ عَافَشَنَا الْأَزْوَاجَ وَالْأَوْلَادَ والضَّيِّعَاتِ نَسِينَا كَثِيرًا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَوْ تَدُومُونَ عَلَى مَا تَكُونُونَ عِنْدِي وَفِي الذِكرِ لَصَافَحَتْكُمُ الْمَلَائِكَةُ

عَلَى فُرُشِكُمْ وَفِي طُرُقِكُمْ وَلَكِنْ يَا حَنْظَلَةُ سَاعَةً وَسَاعَةً ثَلاث مرات . رواه مسلم قوله ربعي بِكَسْرِ الرَّاءِ وَالْأَسَيِّدِي بِضَمَ الْهَمْزَةِ وَفَتْحِ السِّيْنِ وَبَعْدَهَا يَاءُ مُشَدَّدَةٌ مَكْسُورَةٌ وَقَوْلُهُ عَافَسْنَا هَوَ بِالْعَيْنِ وَالسَّيْنِ الْمُهْمَلَتَيْنِ

أَي عَالَجْنَا وَلَا عَبْنَا وَالضَّيِّعَاتُ الْمَعَابِسُ .

151. Overleveret fra Abu Rujʿi Hanzala ibn al-Rabīʿ al-Usaydī (må Allah være tilfreds med ham). Han var en af Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, sekretærer. Han fortæller: En dag mødte Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) mig og spurgte: „Hvordan har du det, Hanzala?“ Jeg svarede: „Hanzala er blevet hykler.“ Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) sagde forbløffet: „Subhanallah! Hvad siger du?“ Jeg sagde: „Når vi opholder os sammen med Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, formaner han os ved at tale om Paradiset og Helvede. Så er det, som om vi ser dem for vore øjne. Men når vi går bort fra ham og bliver optaget af hustruer, børn og ejendom, glemmer vi meget af det, der er blevet sagt.“ Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) sagde: „Min tilstand er også sådan.“ Derefter gik jeg og Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) til Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, og sagde: „O Allahs Sendebud! Hanzala er blevet hykler.“ Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, spurgte: „Hvad mener du med det?“ Jeg sagde: „O Allahs Sendebud! Når vi er hos dig, formaner du os ved at tale om Paradiset og Helvede. Så er det, som om vi ser dem for vore øjne. Men når vi går bort fra dig og bliver optaget af hustruer, børn og ejendom, glemmer vi meget af det, der er blevet sagt.“ Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: „Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er! Hvis I altid forblev i samme tilstand, som når I er hos mig, og fortsatte med at ihukomme Allah, ville englene give jer håndtryk i jeres senge, det vil sige mens I ligger ned, og på jeres veje. Men Hanzala! Menneskets tilstand er naturligt sådan, at den på én tid er på én måde og på en anden tid på en anden måde.“ Han gentog dette tre gange. (Muslim)

١٥٢ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ بَيْنَمَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَخْطُبُ إِذَا هُوَ بِرَجُلٍ قَائِمٍ فَسَأَلَ عَنْهُ فَقَالُوا أَبُو إِسْرَائِيلَ نَذَرَ أَنْ يَقُومَ فِي الشَّمْسِ وَلَا يَقْعُدَ وَلَا يَسْتَظِلُّ وَلَا يَتَكَلَّمَ وَيَصُوْمَ فَقَالَ النَّبِيُّ

صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُرُوهُ فَلْيَتَكَلَّمْ وَلْيَسْتَظِلُّ وَلْيَقْعُدُ وَلْيُتِمَّ صَوْمَهُ – رواه البخاري .

152. Ibn al-Abbas (må Allah være tilfreds med ham) beretter: En dag, mens Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, holdt prædiken, så han en mand stå oprejst. Da han spurgte om ham, sagde ledsagerne: „Denne mand er Abu Israel. Han har aflagt et løfte om at stå i solen, ikke sætte sig, ikke gå ind i skyggen og ikke tale med nogen, samt at faste.“ Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: „Befal ham at tale, gå ind i skyggen, sætte sig og fuldføre sin faste.“ (Bukhari)

Afsnit 15 – Man skal altid være aktiv og ivrig i gode gerninger

Man skal altid være aktiv og ivrig i gode gerninger.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : أَلَمْ يَأْنِ لِلَّذِينَ آمَنُوا أَنْ تَخْشَعَ قُلُوبُهُمْ لِذِكْرِ اللَّهِ وَمَا نَزَلَ مِنَ الْحَقِّ وَلَا يَكُونُوا كَالَّذِينَ أُوتُوا الْكِتَابَ مِنْ قَبْلُ فَطَالَ عَلَيْهِمُ الْآمَدُ فَقَسَتْ قُلُوبُهُمْ .

Den Almægtige Allah siger:

(1) „Er tiden endnu ikke kommet for de troende, at deres hjerter bliver bløde ved ihukommelsen af Allah og underkaster sig den store sandhed, som Han har åbenbaret? De må ikke være som dem, der tidligere fik Skriften, og da der gik lang tid over dem, blev deres hjerter hårde.“ (Sura al-Hadid: 16)

وَقَالَ تَعَالَى : ثُمَّ قَفَّيْنَا عَلَى أَثَارِهِمْ بِرُسُلِنَا وَقَفَّيْنَا بِعِيسَى ابْنِ مَرْيَمَ وَأَتَيْنَاهُ الْإِنْجِيلَ وَجَعَلْنَا فِي قُلُوبِ الَّذِينَ اتَّبَعُوهُ رَافَةً وَرَحْمَةً وَرَهْبَانِيَّةٌ ابْتَدَعُوهَا مَا كَتَبْنَاهَا عَلَيْهِمْ إِلَّا ابْتِغَاءَ رِضْوَانِ اللَّهِ فَمَا رَعَوْهَا حَقٍّ رِعَايَتِهَا .

(2) „Derefter sendte Jeg Mine sendebud i deres fodspor, og Jeg sendte Isa ibn Maryam og gav ham Injil-skriften, og i hans følgeres hjerter skabte Jeg medfølelse og barmhjertighed. Men rahbaniyyah opfandt de selv. Jeg havde ikke foreskrevet den for dem. Men for at søge Allahs velbehag fandt de selv på denne innovation. Og de overholdt den ikke på rette vis.“ (Sura al-Hadid: 27)

وَقَالَ تَعَالَى : وَلَا تَكُونُوا كَالَّتِي نَقَضَتْ غَزْلَهَا مِنْ بَعْدِ قُوَّةٍ أَنْكَاثًا .

(3) „Bliv ikke som den kvinde, der spandt sin tråd stærkt og derefter selv rev den i stykker.“ (Sura an-Nahl: 92)

وَقَالَ تَعَالَى : وَاعْبُدُ رَبِّكَ حَتَّى يَأْتِيَكَ الْيَقِينُ .

(4) „Tilbed din Herre, indtil døden indhenter dig.“ (Sura al-Hijr: 99)

وَأَمَّا الْأَحَادِيثُ فَمِنْهَا حَدِيثُ عَائِشَةَ وَكَانَ أَحَبُّ الدِّينِ إِلَيْهِ مَا دَاوَمَ صَاحِبُهُ عَلَيْهِ وَقَدْ سَبَقَ فِي الْبَابِ قَبْلَهُ .

Blandt haditherne i dette afsnit kan også medtages den hadith, som er overleveret af Aisha (må Allah være tilfreds med hende), og som er gengivet under nummer 142. Dens indhold er: »Den religiøse handling, som Allah elsker mest, er den, som den, der udfører den, gør regelmæssigt.«

١٥٣ – وَعَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ نَامَ عَنْ حِزْبِهِ مِنَ اللَّيْلِ أَوْ عَنْ شَيْءٍ مِّنْهُ فَقَرَاهُ مَا بَيْنَ صَلَاةِ الْفَجْرِ وَصَلَاةِ الظُّهْرِ كُتِبَ لَهُ كَأَنَّمَا قَرَآهُ مِنَ اللَّيْلِ – رواه مسلم .

153. Overleveret fra Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der sover om natten uden at fremsige sin wird, eller som lader noget af den være tilbage, og derefter fremsiger den mellem fajr- og zuhr-bønnen, får skrevet den samme belønning, som om han havde fremsagt den om natten. (Muslim)

١٥٤ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا عَبْدَ اللهِ لَا تَكُنْ مِثْلَ فُلانٍ كَانَ يَقُوْمُ اللَّيْلَ فتَرَكَ قِيَامَ اللَّيْلِ – متفق عليه .

154. Overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde til mig: »Abdullah! Vær ikke som den og den mand, der plejede at tilbede om natten, men derefter opgav det.« (Bukhari og Muslim)

١٥٥ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا فَاتَتْهُ الصَّلاةُ مِنَ اللَّيْلِ مِنْ وَجَعِ أَوْ غَيْرِهِ صَلَّى مِنَ النَّهَارِ ثِنْتَيْ عَشْرَةَ ركعة – رواه مسلم .

155. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Hvis Allahs Sendebuds (Allahs fred og velsignelser være med ham) nattebøn udeblev på grund af sygdom eller en anden årsag, bad han i stedet tolv rakʿah i løbet af dagen. (Muslim)

Afsnit 16 – Beskyttelse af sunnaen og at handle i overensstemmelse med den

At værne om sunnahen og handle i overensstemmelse med den [ Ordet sunnah betyder vej, anskuelse, forbillede, fremgangsmåde, regel og lignende. Her er der ikke tale om sunnah som fagterm inden for fiqh. I fiqh inddeles shariaens forskellige påbud i kategorier som fard, wajib, sunnah, nafl og lignende. I islams overordnede terminologi betyder sunnah grundlæggende Allahs Sendebuds, må Allahs velsignelser og fred være med ham, livsforbillede, regler og livsførelse, som man kender gennem hans ord, handlinger og godkendelser. Det er opfordringen til at følge denne sunnah, der fremsættes i dette afsnit, og både Koranen og hadith understreger kraftigt, at denne sunnah skal følges. Dette er et krav, som troen stiller. (Oversætterens bemærkning) ] .

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَمَا أَتَاكُمُ الرَّسُولُ فَخُذُوهُ وَمَا نَهَاكُمْ عَنْهُ فَانْتَهُوا

Den Almægtige Allah siger:

(1) “Tag imod det, som Sendebudet giver jer, og afhold jer fra det, som han forbyder jer.” (Sura al-Hashr: 7)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَا يَنْطِقُ عَنِ الْهَوَى إِنْ هُوَ إِلَّا وَحْيٌ يُوحَى .

(2) “Og han taler ikke ud fra egne indskydelser. Dette er kun åbenbaring, som er blevet åbenbaret for ham.” (Sura an-Najm: 3-4)

وَقَالَ تَعَالَى : قُلْ إِنْ كُنْتُمْ تُحِبُّونَ اللهَ فَاتَّبِعُونِي يُحْبِبْكُمُ اللَّهُ وَيَغْفِرْ لَكُمْ ذُنُوبَكُمْ .

(3) “Sig: Hvis I elsker Allah, så følg mig; så vil Allah elske jer og tilgive jer jeres synder.” (Sura Al Imran: 31)

وَقَالَ تَعَالَى : لَقَدْ كَانَ لَكُمْ فِي رَسُولِ اللَّهِ أَسْوَةٌ حَسَنَةٌ لِمَنْ كَانَ يَرْجُوا اللَّهَ وَالْيَوْمَ الْآخِرَ .

(4) “I Allahs Sendebuds liv har de af jer, der håber på Allah og det hinsidige, i sandhed et fremragende forbillede.” (Sura al-Ahzab: 21)

وَقَالَ تَعَالَى : فَلَا وَرَبِّكَ لَا يُؤْمِنُونَ حَتَّى يُحَكِّمُوكَ فِيْمَا شَجَرَ بَيْنَهُمْ ثُمَّ لَا يَجِدُوا فِي أَنْفُسِهِمْ حَرَجًا مِمَّا قَضَيْتَ وَيُسَلِّمُوا تَسْلِيمًا .

(5) “Nej, ved din Herre! De kan på ingen måde være troende, før de gør dig til dommer i deres indbyrdes uenigheder. Derefter vil de ikke føle nogen tvivl i deres hjerter over den afgørelse, du træffer, men overgive sig fuldstændigt til den.” (Sura an-Nisa: 65)

وَقَالَ تَعَالَى : فَإِنْ تَنَازَعْتُمْ فِي شَيْءٍ فَرُدُّوهُ إِلَى اللَّهِ وَالرَّسُولِ إِنْ كُنْتُمْ تُؤْمِنُونَ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ.

(6) “Hvis I er uenige om noget, så henvis det til Allah og Sendebudet, hvis I tror på Allah og det hinsidige.” (Sura an-Nisa: 59). De lærde siger, at det vil sige: Henvis det til Koranen og Sunnaen.

وَقَالَ تَعَالَى : مَنْ يُطِعِ الرَّسُولَ فَقَدْ أَطَاعَ اللَّهَ .

(7) “Den, der adlyder Sendebudet, har adlydt Allah.” (Sura an-Nisa: 80)

وَقَالَ تَعَالَى : وَإِنَّكَ لَتَهْدِى إِلَى صِرَاطٍ مُسْتَقِيمٍ صِرَاط الله .

(8) “Og at du viser den rette vej, Allahs vej.” (Sura Ash-Shura: 63)

وَقَالَ تَعَالَى : فَلْيَحْذَرِ الَّذِينَ يُخَالِفُوْنَ عَنْ أَمْرِهِ أَنْ تُصِيبَهُمْ فِتْنَةٌ أَوْ يُصِيبَهُمْ عَذَابٌ اليم.

(9) “De, der går imod Allahs befaling, bør vogte sig for, at en ulykke eller en smertefuld straf rammer dem.” (Sura an-Nur: 63)

وَقَالَ تَعَالَى : وَاذْكُرْنَ مَا يُتْلَى فِي بُيُوتِكُنْ مِنْ آيَاتِ اللَّهِ وَالْحِكْمَةِ .

(10) “(O Profetens hustruer!) Husk de vers fra Allah og den visdom, der reciteres i jeres hjem.” (Sura al-Ahzab: 34)

وَالْآيَاتُ فِي الْبَابِ كَثِيرَةٌ. وَأَمَّا الْأَحَادِيثُ : ١٥٦ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ دَعُونِي مَا تَرَكْتُكُمْ إِنَّمَا أَهْلَكَ مَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ كَثَرَةٌ سُؤَالِهِمْ وَاخْتِلَافُهُمْ عَلَى أَنْبِيَائِهِمْ فَإِذَا نَهَيْتُكُمْ عَنْ

شَيْءٍ فَاجْتَنِبُوهُ وَإِذَا أَمَرْتُكُمْ بِأَمْرٍ فَأْتُوا مِنْهُ مَا استطعتم متفق عليه .

156. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Lad mig være med hensyn til de ting, som jeg ikke har nævnt for jer; det vil sige, stil ingen spørgsmål om dem. Folkene før jer gik til grunde på grund af deres overdrevne spørgsmål og deres uenighed om profeterne. Når jeg derfor forbyder jer noget, skal I afholde jer fra det. Og når jeg befaler jer noget, skal I udføre det efter bedste evne. (Al-Bukhari og Muslim)

١٥٧ – عَنْ أَبِي نَجِيحِ الْعِرْبَاضِ بْنِ سَارِيَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ وَعَظَنَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَوْعِظَةٌ بَلِيغَهُ وَجِلَتْ مِنْهَا الْقُلُوبُ وَذَرَفَتْ مِنْهَا الْعُيُونُ فَقُلْنَا يَا رَسُولَ اللهِ كَأَنَّهَا مَوْعِظَةٌ مُوَدِّعٍ فَأَوْصِنَا قَالَ أَوْصِيكُمْ

بِتَقْوَى الله والسمع والطَّاعَةِ وَإِنْ تَأمُرَ عَلَيْكُمْ عَبْدٌ وَإِنَّهُ مَنْ يُعِشُ مِنْكُمْ فَسَيَرَى اختلافا كَثِيرًا فَعَلَيْكُمْ بِسُنَّتِي وَسُنَّةِ الْخُلَفَاءِ الرَّاشِدِينَ الْمَهْدِيِّينَ عَضُوا عَلَيْهَا بِالنَّوَاجِدِ وَإِيَّاكُمْ وَمُحْدَثَاتِ الْأَمُورِ فَإِنْ كُلَّ بِدْعَةٍ ضَلالة – رواه

ابو داود والترمذي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحُ النَّوَاجِدُ بِالنَّالِ الْمُعْجَمَةِ الْأَنْيَابُ وَقِيلَ الْأَضْرَاسُ .

157. Det er overleveret fra Abu Najih Iyad ibn Sariyah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En gang formanede Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) os med så gribende ord, at alles hjerter blev bløde, og tårerne begyndte at strømme fra vores øjne.

Vi sagde: O Allahs Sendebud! Dette lyder som en afskedsformaning. Giv os derfor yderligere råd. Han sagde: Jeg formaner jer til at frygte Allah. Og jeg formaner jer til at høre og adlyde, selv hvis en abessinsk slave bliver udnævnt til hersker over jer. Den af jer, der lever længe, vil se mange uenigheder. Da er det jeres ufravigelige pligt at følge min sunnah og sunnahen hos de retledte, retskafne kaliffer. Hold fast i denne sunnah med et stærkt greb, og afhold jer fra alle nyskabte ting (bid‘ah) i religionen. For enhver bid‘ah er vildledning.

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har citeret denne hadith, og Imam at-Tirmidhi har betegnet den som hasan og sahih.

١٥٨ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كُلُّ أُمَّتِي يَدْخُلُونَ الْجَنَّةَ إِلَّا مَنْ أَبَى قِيلَ وَمَنْ يُأْبَى يَا رَسُولَ اللَّهِ؟ قَالَ مَنْ أَطَاعَنِي دَخَلَ الْجَنَّةَ وَمَنْ عَصَانِي فَقَدْ أبى – رواه البخاري .

158. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hele min umma vil komme i Paradis, bortset fra den, der nægter (at komme i Paradis). Der blev spurgt: »O Allahs Sendebud! Hvem nægter?« Han sagde: »Den, der adlyder mig, vil træde ind i Paradis, og den, der er ulydig mod mig, nægter at komme i Paradis.« (Bukhari)

١٥٩ – عَنْ أَبِي مُسْلِمٍ وَقِيلَ أَبِي إِيَّاسِ سَلَمَةَ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْأَكْوَعِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنْ رَجُلاً أَكَلَ عِنْدَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِشِمَالِهِ فَقَالَ كُلِّ بِيَمِينِكَ قَالَ لا أَسْتَطِيعُ قَالَ لَا اسْتَطَعْتَ مَا مَنَعَهُ إِلَّا الْكِبْرُ فَمَا

رَفَعَهَا إِلَى فيه رواه مسلم .

159. Overleveret fra Abu Muslim eller Abu Yas Salama ibn Amr ibn Aqwa (må Allah være tilfreds med ham). En mand begyndte at spise med venstre hånd foran Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Han sagde: »Spis med højre hånd.« Manden sagde: »Jeg kan ikke.« Han sagde: »Må du så heller ikke kunne.« Det var i virkeligheden hans hovmod, der forhindrede ham i at følge denne befaling. Derefter kunne han ikke føre hånden op til munden. (Muslim)
Forklaring: Det er blevet klart ud fra denne hadith, at det at spise og drikke med venstre hånd er et tegn på hovmod. Og Allah bryder sig ikke om den hovmodige. Alligevel synes det i vor tid at være brugen af venstre hånd til at spise og drikke, der er et tegn på fornemhed.

Det er blevet sagt i en anden hadith: »Spis og drik med højre hånd, for Satan spiser og drikker med venstre hånd.«

١٦٠ – عَنْ أَبِي عَبْدِ اللهِ النَّعْمَانِ بْن بَشِيرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُوْلَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَتُسَوَّنُ صُفُوفَكُمْ أَوْ لَيُخَالِفَنَّ اللَّهُ بَيْنَ وَجُوهِكُمْ – متفق عليه وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمٍ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ

عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُسَوِى صُفُوفَنَا حَتَّى كَأَنَّمَا يُسَوَى بِهَا الْقِدَاحَ حَتَّى إِذَا رَأَى أَنَّا قَدْ عَقَلْنَا عَنْهُ ثُمَّ خَرَجَ يَوْمًا فَقَامَ حَتَّى كَادَ أَنْ يُكَبِّرَ فَرَأَى رَجُلًا بَادِيًا صَدْرُهُ فَقَالَ عِبَادَ اللَّهِ لَتُسَوَّنُ صُفُوقَكُمْ أَوْ لَيُخَالِفَنَّ اللَّهُ بَيْنَ وَجُوهِكُمْ .

160. Overleveret fra Abu Abdullah Nu’man ibn Bashir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Ret bederækkerne ud, ellers vil Allah skabe forskellighed mellem jeres ansigter.« (Bukhari, Muslim)

I en anden overlevering hos Muslim står der, at Allahs Sendebud, sallallahu alayhi wa sallam, plejede at rette vores rækker, indtil det næsten virkede, som om han rettede pile med dem. Han fortsatte med at formane os, indtil vi forstod, om vi fuldt ud havde forstået sagen fra ham. En dag kom han derefter ud fra sit kammer og stillede sig for at bede. Netop som han skulle til at sige den indledende takbīr, så han en mand, hvis bryst ragede uden for rækken. Han sagde: »O Allahs tjenere! Ret jeres rækker, ellers vil Allah skabe uenshed mellem jeres ansigter (eller uenighed i jeres hjerter).«

١٦١ – عَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ احْتَرَقَ بَيْتٌ بِالْمَدِينَةِ عَلَى أَهْلِهِ مِنَ اللَّيْلِ فَلَمَّا حُدِثَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِشَأْنِهِمْ قَالَ إِنَّ هَذِهِ النَّارَ عَدُوٌّ لَكُمْ فَإِذَا نِمْتُمْ فَأَطْفِئُوهَا عَنْكُمْ متفق عليه .

161. Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham) berettede: En nat brændte et hus ned i Medina. Da dette blev fortalt til Allahs Sendebud, sallallahu alayhi wa sallam, sagde han: »Denne ild er jeres fjende. Sluk den derfor, når I går i seng.« (Al-Bukhari og Muslim)

١٦٢ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنْ مَثَلَ مَا بَعَثَنِي اللَّهُ بِهِ مِنَ الْهُدَى وَالْعِلْمِ كَمَثَلِ غَيْثَ أَصَابَ أَرْضًا فَكَانَتْ مِنْهَا طَائِفَةٌ طَيِّبَةً قَبِلَتِ الْمَاءَ فَأَنْبَتَتِ الْكَلَّا وَالْعُشَبَ الْكَثِيرَ وَكَانَ مِنْهَا أَجَادِبُ أَمْسَكَتِ

الْمَاءَ فَنَفَعَ اللَّهُ بِهَا النَّاسَ فَشَرِبُوا مِنْهَا وَسَقَوْا وَزَرَعُوا وَأَصَابَ طَائِفَةٌ مِنْهَا أُخْرَى إِنَّمَا هِيَ قِبْعَانٌ لَا تُمْسِكُ مَاءً وَلَا تُنْبِتُ كَلَّا فَذَلِكَ مَثَلُ مَنْ فَقُهَ فِي دِينِ اللَّهِ وَنَفَعَهُ بِمَا بَعَثَنِي اللهُ بِهِ فَعَلِمَ وَعَلَّمَ وَمَثَلُ مَنْ لَمْ يَرْفَعُ بِذَلِكَ

رَأْسًا وَلَمْ يَقْبَلْ هُدَى الله الذي أُرْسِلْتُ به متفق عليهفَقُهَ بِضَمِّ الْقَافِ عَلَى الْمَشْهُورِ وَقِيلَ بَكَسْرِهَا أَوْ صَارَ فَقِيْهَا

162. Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, sallallahu alayhi wa sallam, sagde: »Det eksempel på den viden og den rette vej, som Allah har sendt mig med, er som regn. Når regnvand falder på et stykke jord, optager den gode del af jorden det og frembringer meget nyt og friskt græs. En anden del af jorden holder på regnvandet, og Allah gør det til gavn for mennesker. De drikker af det, vander deres marker med det og dyrker afgrøder. En anden del af jorden er et goldt område uden græs, hvor vandet hverken bliver tilbage eller græsset vokser. Det første eksempel er som den person, der opnår dyb viden om Allahs religion og får gavn af det, som Allah har sendt mig med. Han opnår selv viden og giver også andre viden. Det sidstnævnte eksempel er som den person, der ikke vender sig mod viden om religionen og heller ikke tager imod de forskrifter, som Allah har sendt mig med.« (Al-Bukhari og Muslim)

١٦٣ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَثَلِى وَمَثَلُكُمْ كَمَثَلِ رَجُلٍ أَوْقَدَ نَارًا فَجَعَلَ الْجَنَادِبُ وَالْفَرَاسُ يَقَعْنَ فِيهَا وَهُوَ يَدُبُّهُنَّ عَنْهَا وَأَنَا أَحَدٌ بِحُجَزِكُمْ عَنِ النَّارِ وَانْتُمْ تُفْلِتُوْنَ مِنْ بَدَى – رواه

مسلم الْجَنَادِبُ نَحْوُ الْجَرَادِ وَالْفَرَاسُ هَذَا الْمَعْرُوفَ الَّذِي يَقَعُ فِي النَّارِ وَالْحُجَزُ جَمْعُ حجْزَةٍ وَهِيَ مَعْقِدُ الْإِزارِ وَالسَّرَاوِيلِ.

163. Berettet af Jābir (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Mit og jeres eksempel er som eksemplet med en mand, der tænder et bål, hvorefter græshopper og andre insekter styrter ind i det, mens han forsøger at holde dem tilbage. Jeg holder også fast i jeres liv for at forhindre jer i at falde i Ilden, men I undslipper mine hænder og falder deri. (Muslim)

١٦٤ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَرَ بِلَعْقِ الْأَصَابِعِ وَالصَّحْفَةِ وَقَالَ إِنَّكُمْ لَا تَدْرُوْنَ فِي أَيُّهَا الْبَرَكَةُ . رواه مسلم وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ إِذَا وَقَعَتْ لُقْمَةٌ أَحَدِكُمْ فَلْيَأْخُذْهَا فَلْيُمِطُ مَا كَانَ بِهَا مِنْ أَذًى وَلِيَأْكُلُهَا وَلَا

يَدَعْهَا لِلشَّيْطَانِ وَلَا يَمْسَحُ يَدَهُ بِالْمِنْدِيلِ حَتَّى يَلْعَقَ أَصَابِعَهُ فَإِنَّهُ لَا يَدْرِي فِي أَي طَعَامِهِ الْبَرَكَةُ وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ إِنَّ الشَّيْطَانَ يَحْضُرُ أَحَدَكُمْ عِنْدَ كُلِّ شَيْ مِنْ شَأْنِهِ حَتَّى يَحْضُرَهُ عِندَ طَعَامِهِ فَإِذَا سَقَطَتْ مِنْ أَحَدِكُمُ

اللُّقْمَةُ فَلْيُمِطُ مَا كَانَ بِهَا مِنْ أَذًى فَلْيَأْكُلْهَا وَلَا يَدَعْهَا لِلشَّيْطَانِ .

164. Berettet af Jābir (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) befalede at slikke fingrene og fadet rene efter at have spist og sagde: I ved ikke, hvor velsignelsen befinder sig. (Muslim) I en anden overlevering fra Muslim står der: Hvis en af jer taber en mundfuld mad, skal han samle den op, rense den for snavs og spise den og ikke lade den ligge til Satan. Han bør heller ikke tørre sin hånd med et klæde, før han har slikket sine fingre rene, for han ved ikke, hvilken del af hans mad velsignelsen befinder sig i.

I en anden overlevering fra Muslim står der: Satan er til stede hos enhver af jer i alle forhold, endog når han spiser. Hvis en af jer derfor taber en mundfuld mad, skal han rense den for snavs og spise den og ikke lade den ligge til Satan.

١٦٥ – عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَامَ فِيْنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَوْعِظَةٍ فَقَالَ يَأَيُّهَا النَّاسُ إِنَّكُمْ مَحْشُورُونَ إِلَى اللَّهِ تَعَالَى حُفَاةً عُرَاةً غُوْلاً كَمَا بَدَأْنَا أَوَّلَ خَلْقٍ نُعِيدُهُ وَعْدًا عَلَيْنَا إِنَّا كُنَّا فَاعِلِيْنَا أَلَا

وَإِنْ أَوَّلَ الْخَلائِقِ يُكْسَى يَوْمَ الْقِيَامَةِ إِبْرَاهِيمُ عَلَيْهِ السَّلامِ أَلَا وَإِنَّهُ سَيُجَاءُ بِرِجَالٍ مِنْ أُمَّتِي فَيُؤْخَذُ بِهِمْ ذَاتَ الشِّمَالِ فَأَقُولُ يَا رَبِّ أَصْحَابِي فَيُقَالُ إِنَّكَ لَا تَدْرِي مَا أحْدَثُوا بَعْدَكَ فَأَقُولُ كَمَا قَالَ الْعَبْدُ الصَّالِحُ وَكُنْتُ عَلَيْهِمْ

شَهِيدًا مَا دُمْتُ فِيْهِمْ إِلَى قَوْلِهِ الْعَزِيزُ الْحَكِيمُ فَيُقَالُ لِي إِنَّهُمْ لَمْ يَزَالُوْا مُرْتَدِيْنَ عَلَى أَعْقَابِهِمْ مُنْذُ فَارَقْتَهُمْ – متفق عليه غزلاً أَي غَيْرَ مَخْتُونِينَ .

165. Det er overleveret fra Ibn Abbas (ra). Han fortæller: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, stod iblandt os og holdt en tale. Han sagde: »O mennesker! I vil blive samlet foran Allah barfodede, nøgne og uomskårne. Allah siger: “Ligesom Vi skabte første gang, vil Vi skabe igen. Det er et løfte fra Os. Vi vil visselig opfylde løftet” (Sura al-Anbiya: 103). Vid, at den første, der vil blive iført klæder på Opstandelsens dag, er Ibrahim (a). Pas på! Nogle af min ummah vil blive ført frem og taget til venstre, i retning mod Jahannam. Jeg vil sige: “O min Herre! Disse er jo mine ledsagere.” Da vil der blive sagt: “Du ved ikke, hvilke nye ting de foretog sig efter dig.” Så vil jeg sige ligesom Isa (a): “Så længe jeg var iblandt dem, var jeg vidne over dem …” (Sura al-Ma’idah: 117-118). Da vil der blive sagt til mig: “Efter at du havde forladt dem, vendte de sig bort fra din religion.”« (Bukhari, Muslim)

١٦٦ – عَنْ أَبِي سَعِيدٍ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مُغَفَّل رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الْخَذْفِ وَقَالَ إِنَّهُ لَا يَقْتُلُ الصَّيْدَ وَلَا يَنْكَأُ الْعَدُوِّ وَإِنَّهُ يَفْقَأُ الْعَيْنَ وَيَكْسِرُ السِّن متفق عليه

وَفِي رِوَايَةٍ أَنْ قَرِيبًا لِابْنِ مُغَفَّلٍ خَذَفَ فَنَهَاهُ وَقَالَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَنِ الْخَذْفِ وَقَالَ إِنَّهَا لا تَصِيدُ صَيْدًا ثُمَّ عَادَ فَقَالَ أَحَدِّثُكَ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَنْهُ ثُمَّ عُدَّتْ تَخْذِفُ لَا

أَكَلِّمُكَ أَبَدًا

166. Det er overleveret fra Abu Sa’id Abdullah ibn Mughaffal (ra). Han fortæller: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at kaste småsten ved at holde dem mellem pegefingeren og tommelfingeren, og han sagde: »Ved det dræbes hverken vildt eller en fjende, men det kan ødelægge et øje og knække en tand.« (Bukhari, Muslim)

I en anden overlevering hedder det: En nær slægtning til Abdullah ibn Mughaffal kastede med småsten. Abdullah (ra) forbød ham det og sagde: »Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at kaste med småsten på denne måde og sagde, at det ikke dræber vildt.« Manden gjorde det samme igen. Da sagde Abdullah (ra): »Jeg fortæller dig, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, har forbudt dette, og alligevel gør du det. Jeg vil aldrig tale med dig.«

١٦٧ – عَنْ عَابِسِ بْنِ رَبِيعَةَ قَالَ رَأَيْتُ عُمَرَ بْنَ الْخَطَابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يُقَبِّلُ الْحَجَرَ يَعْنِي الْأَسْوَدَ وَيَقُولُ إِنِّي أَعْلَمُ أَنَّكَ حَجَرٌ مَا تَنْفَعُ وَلَا تَضُرُّ وَلَوْ لَا أَنِّي رايْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُقَبِّلُكَ مَا قَبْلَتُكَ – متفق

عليه .

167. Berettet af Abis ibn Rabīʿa (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg så ʿUmar ibn al-Khattāb (må Allah være tilfreds med ham) kysse Den Sorte Sten. Han sagde: »Jeg ved, at du blot er et stykke sten; du kan hverken gavne eller skade. Hvis jeg ikke havde set Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) kysse dig, ville jeg ikke have kysset dig.« (Al-Bukhārī og Muslim)

Afsnit 17 – Pligten til at adlyde Allahs befalinger, og hvad den, der opfordrer til at adlyde dem, påbyder det gode og forbyder det onde, bør sige

Det er obligatorisk at adlyde Allahs befalinger, og dette er, hvad den, der opfordrer til at adlyde dem, påbyder det gode og forbyder det onde, bør sige.

اللهُ تَعَالَى : فَلَا وَرَبِّكَ لَا يُؤْمِنُونَ حَتَّى يُحَكِّمُوكَ فِيمَا شَجَرَ بَيْنَهُمْ ثُمَّ لَا قَالَ الله يَجِدُوا فِي أَنفُسِهِمْ حَرَجًا مِمَّا قَضَيْتَ وَيُسَلِّمُوا تَسْلِيمًا.

Den Almægtige Allah siger:

(1) »Nej, ved din Herre! De kan ikke være troende, før de gør dig til dommer i deres indbyrdes stridigheder, og derefter ikke føler nogen tøven eller modvilje i deres hjerter over for den afgørelse, du træffer, men underkaster sig den fuldstændigt og oprigtigt.« (Sura an-Nisāʾ: 65)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّمَا كَانَ قَوْلَ الْمُؤْمِنِينَ إِذَا دُعُوا إِلَى اللَّهِ وَرَسُوْلِهِ لِيَحْكُمَ بَيْنَهُمْ أَنْ يَقُولُوا سَمِعْنَا وَأَطَعْنَا وَأُولَئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ .

(2) »Når de bliver kaldt til Allah og Sendebudet (til Koranen og sunnaen) for at afgøre en sag blandt de troende, siger de blot: Vi har hørt og adlydt. Og det er sådanne mennesker, der vil få fremgang.« (Sura an-Nur: 51) Blandt de hadither, der stemmer overens med dette afsnit, er Abu Hurairas (må Allah være tilfreds med ham) hadith allerede blevet nævnt tidligere (hadith nr. 156). Der findes desuden mange andre hadither om dette emne. For eksempel:

١٦٨ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَمَّا نَزَلَتْ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللهُ مَا فِي السَّمَوَاتِ وَمَا فِي الْأَرْضِ وَإِنْ تُبْدُوا مَا فِي أَنْفُسِكُمْ أَوْ تُخْفُوهُ يُحَاسِبُكُمْ بِهِ اللهُ الْآيَةَ اشْتَدَّ ذَلِكَ عَلَى أَصْحَابِ رَسُولِ

اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَتَوْا رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ بَرَكُوا عَلَى الرُّكَبِ فَقَالُوا أَي رَسُولَ اللهِ كَلِفْنَا مِنَ الْأَعْمَالِ مَا تُطِيقُ الصَّلاةَ وَالصِّيَامَ وَالْجِهَادَ وَالصَّدَقَةَ وَقَدْ أُنزِلَتْ عَلَيْكَ هذه الْآيَةُ وَلَا تُطِيقُهَا قَالَ رَسُولُ

اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اتُرِيدُونَ أَنْ تَقُولُوا كَمَا قَالَ أَهْلُ الْكِتَابَيْنِ مِنْ قَبْلِكُمْ سَمِعْنَا وَعَصَيْنَا ؟ بَلْ قُولُوا سَمِعْنَا وَأَطَعْنَا غُفْرَانَكَ رَبَّنَا وَإِلَيْكَ الْمَصِيرَ فَلَمَّا اقْتَرَأَهَا الْقَوْمُ وَذَلَّتْ بِهَا الْسِنَتُهُمْ أَنْزَلَ اللهُ تَعَالَى فِي اثْرِهَا أَمَنَ

الرَّسُولُ بِمَا أُنْزِلَ إِلَيْهِ مِنْ رَبِّهِ وَالْمُؤْمِنُونَ كُلُّ أَمَنَ بِاللهِ وَمَلَائِكَتِهِ وَكُتُبِهِ وَرُسُلِهِ لَا نُفَرِّقُ بَيْنَ أَحَدٍ مِّنْ رُّسُلِهِ وَقَالُوا سَمِعْنَا وَأَطَعْنَا غُفْرَانَكَ رَبَّنَا وَإِلَيْكَ الْمَصِيرُ) فَلَمَّا فَعَلُوْا ذَلِكَ نَسَخَهَا اللهُ تَعَالَى فَأَنْزَلَ اللهُ عَزَّ وَجَلٌ لا يُكَلِّفُ

اللهُ نَفْسًا إِلَّا وُسْعَهَا لَهَا مَا كَسَبَتْ وَعَلَيْهَا مَا اكْتَسَبَتْ رَبُّنَا لَا تُؤَاخِذْنَا إِنْ نَسِينَا أَوْ أَخْطَأْنَا) قَالَ نَعَمُ (رَبَّنَا وَلَا تَحْمِلْ عَلَيْنَا إِصْراً كَمَا حَمَلْتَهُ عَلَى الَّذِينَ مِنْ قَبْلِنَا ) قَالَ نَعَمْ (رَبَّنَا وَلَا تُحَمِّلْنَا مَا لَا طَاقَةَ لَنَا بِهِ) قَالَ نَعَمْ

وَاعْفُ عَنَّا وَاغْفِرْ لَنَا وَارْحَمْنَا أَنْتَ مَوْلَانَا فَانْصُرْنَا عَلَى الْقَوْمِ الْكَافِرِينَ) قَالَ نَعَمْ – رواه مسلم .

168. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Da dette blev åbenbaret for Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham: “Alt, hvad der er i himlene og på jorden, tilhører Allah. Hvad enten I åbenbarer det, der er i jeres hjerter, eller skjuler det, vil Allah holde jer til regnskab for det” (Sura al-Baqara: 284), forekom det Profetens ledsagere meget vanskeligt. Ledsagerne kom da til Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og knælede foran ham, idet de sagde: “Allahs Sendebud! Bøn, jihad, faste, almisse og lignende handlinger er blevet pålagt os efter vores evne, men dette vers er blevet åbenbaret for dig, og vi har ikke magt til at opfylde det.” Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Vil I også sige, som jøderne og de kristne tidligere sagde: ‘Vi hørte, men adlød ikke’? Sig hellere: ‘Vi hørte og adlød, vi beder Dig om tilgivelse, vor Herre, og til Dig er tilbagevendingen.'” Da folkene havde læst dette vers, og deres tunger havde underkastet sig, åbenbarede Allah efter dette vers følgende vers: “Sendebudet og de troende tror på det, der er blevet åbenbaret for Sendebudet fra hans Herre. De tror alle på Allah, Hans engle, Hans bøger og Hans sendebude. Vi gør ingen forskel på nogen af Hans sendebude, og de siger: ‘Vi hørte og adlød. Vor Herre, vi beder Dig om tilgivelse, og til Dig er tilbagevendingen.'” (Sura al-Baqara: 185)

Da ledsagerne havde gjort dette, ændrede Allah bestemmelsen i det nævnte vers og åbenbarede følgende vers: “Allah pålægger ikke nogen en byrde, der overstiger hans evne. Enhver får belønning for det gode, han har gjort, og straf for det onde. (De siger:) ‘Vor Herre, hold os ikke til regnskab, hvis vi glemmer eller fejler.’ Allah siger: ‘Det skal blive således.’ De siger: ‘Vor Herre, læg ikke på os en byrde, som Du lagde på dem før os.’ Allah siger: ‘Det skal blive således.’ De siger: ‘Vor Herre, pålæg os ikke en byrde, som vi ikke har styrke til at bære. Udslet vores synder, tilgiv os, og forbarm Dig over os. Du er vores beskytter; hjælp os derfor mod de vantro.'” (Sura al-Baqara: 286). Allah siger: “Det skal blive således.” (Muslim)

Afsnit: 18 – Bidʿa er forbudt

Bidʿa (at opfinde og indføre nye ting i religionen) er forbudt.

 قَالَ اللهُ تَعَالَى : فَمَا ذَا بَعْدَ الْحَقِّ إِلَّا الضَّلَالُ .

Den Almægtige Allah siger:

1. “Efter sandheden er alt andet vildfarelse.” (Sura Yunus: 22)

 وَقَالَ تَعَالَى : مَا فَرَّطْنَا فِي الْكِتَابِ مِنْ شَيْءٍ .

2. »Jeg har ikke udeladt noget i denne Bog.« (Sura al-An’am: 8)

وَقَالَ تَعَالَى : فَإِنْ تَنَازَعْتُمْ فِي شَيْءٍ فَرُدُّوهُ إِلَى اللَّهِ وَالرَّسُولِ .

3. »Hvis I bliver uenige om noget, så henvis det til Allah og Sendebudet« (Sura an-Nisa: 59), det vil sige til Bogen og Sunnah.

 وَقَالَ تَعَالَى : وَإِنَّ هَذَا صِرَاطِئ مُسْتَقِيمًا فَاتَّبِعُوهُ وَلَا تَتَّبِعُوا السَّبُلَ فَتَفَرِّقَ بِكُمْ عَنْ سَبِيلِهِ .

4. »Og dette er Min lige og faste vej. Følg derfor denne vej, og følg ikke andre veje; så vil de føre jer bort fra Hans vej.« (Sura al-An’am: 153)

وَقَالَ تَعَالَى : قُلْ إِنْ كُنْتُمْ تُحِبُّونَ اللهَ فَاتَّبِعُونِي يُحْبِبْكُمُ اللَّهُ وَيَغْفِرْ لَكُمْ ذُنُوبَكُمْ.

5. »Sig: Hvis I elsker Allah, så følg mig; så vil Allah elske jer og tilgive jer jeres synder.« (Sura Ali ‘Imran: 31)

Der findes mange andre berømte vers, som støtter indholdet af dette afsnit.

١٦٩ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رد متفق عليه وفي رواية المسلم4. مَنْ أَحْدَثَ في أمرنا هذا مَا لَيْسَ مِنْهُ فَهُوَ رَدُّ . مَنْ عَمِلَ عَمَلاً لَيْسَ عَلَيْهِ أَمْرُنَا فَهُوَ رَدُّ.

169. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der indfører noget nyt i denne vores religion, som ikke hører til den, får det afvist. (Al-Bukhari, Muslim)

I en anden beretning i Sahih Muslim står der: Den, der udfører en handling, som ikke er i overensstemmelse med vores religions anvisninger, får den afvist.

۱۷۰ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا خَطَبَ إِحْمَرْتُ عَيْنَاهُ وَعَلَا صَوْتُهُ وَاشْتَدْ غَضَبُهُ حَتَّى كَأَنَّهُ مُنْذِرُ جَيْشِ يَقُولُ صَبْحَكُمْ وَمَسَاكُمْ وَيَقُولُ بُعِثْتُ أنَا وَالسَّاعَةُ كَهَاتَيْنِ وَيَقْرِنُ بَيْنَ

أَصْبَعَيْهِ السَّبَابَةِ والوُسْطَى وَيَقُولُ أَمَّا بَعْدُ فَإِنْ خَيْرَ الْحَدِيثِ كِتَابُ اللَّهِ وَخَيْرَ الْهَدَى هَدَى مُحَمَّدٍ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَشَرِّ الْأَمُورِ مُحْدَثَاتُهَا وَكُلِّ بِدْعَةٍ ضَلَالَةٌ ثُمَّ يَقُولُ أَنَا أولى بِكُلِّ مُؤْمِن مِنْ نَفْسِهِ مَنْ تَرَكَ مَالاً فَلِأَهْلِهِ

وَمَنْ تَرَكَ دَيْنَا أَوْ ضِيَاعًا فَإِلَى وعلى – رواه مسلم .

170. Det er berettet fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Når Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) holdt en prædiken, blev hans øjne røde, hans stemme kraftigere, og hans vrede voksede, som om han advarede en hær. Han sagde: Må Allah bevare jer vel om morgenen og om aftenen. Han sagde også: Jeg er blevet sendt på denne måde sammen med Timen. Mens han sagde dette, førte han sin langfinger og pegefinger sammen. Han sagde også: Den bedste tale er derefter Allahs Bog, og den bedste vej er Muhammads (må Allahs fred og velsignelser være med ham) vej. De nye ting i religionen (det vil sige at indføre nye ting) er de værste. Og enhver religiøs nyskabelse er vildfarelse. Derefter sagde han: Jeg er bedre for enhver troende end han selv. Den, der efterlader sig ejendom, tilhører hans familie. Og den, der efterlader sig gæld eller hjælpeløse børn, er det mit ansvar at tage sig af. (Muslim)

I denne forbindelse har Irbad ibn Sariya (må Allah være tilfreds med ham) berettet en hadith. Hans hadith er tidligere blevet citeret i afsnittet med titlen »Beskyttelse af Sunnah« (hadith nr. 157).

Afsnit: 19 – Den, der indfører en god eller en dårlig praksis

Den, der indfører en god eller en dårlig praksis.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَالَّذِينَ يَقُولُونَ رَبَّنَا هَبْ لَنَا مِنْ أَزْوَاجِنَا وَذُرِّيَّتِنَا قُرَّةَ أَعْيُنٍ وَاجْعَلْنَا لِلْمُتَّقِينَ إِمَامًا .

Den Almægtige Allah siger:

1. »Og de, der siger: ’Vor Herre! Skænk os hustruer og børn, som vores øjne frydes over, og gør os til ledere for de gudfrygtige.’« (Sura al-Furqan: 74)

وَقَالَ تَعَالَى : وَجَعَلْنَاهُمْ أَئِمَّةً يَهْدُونَ بِأَمْرِنَا

2. »Og Vi gjorde dem til ledere, som leder mennesker ad den rette vej efter Vores befaling.« (Sura al-Anbiya: 73)

۱۷۱ – عَنْ أَبِي عَمْرٍو جَرِيرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا فِي صَدْرِ النَّهَارِ عِنْدَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَاءَهُ قَوْمٌ عُرَاةٌ مُجْتَابِي النِّمَارِ أَوِ الْعَبَاءِ مُتَقَلِدِي السَّيُوفِ عَامُتُهُمْ مِنْ مُضَرَ بَلْ كُلُّهُمْ مِنْ مُضَرَ فَتَمَعْرَ

وَجْهُ رَسُوْلَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِمَا رَأَى بِهِمْ مِنَ الْفَاقَةِ فَدَخَلَ ثُمَّ خَرَجَ فَأَمَرَ بِلالا فَاذْنَ وَأَقَامَ فَصَلَّى ثُمَّ خَطَبَ فَقَالَ (يَأَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمُ الَّذِي خَلَقَكُمْ مِّنْ نفس واحدة) إلى آخِرِ الْآيَةِ (إِنَّ اللَّهَ كَانَ عَلَيْكُمْ رَقِيبًا)

وَالْآيَةُ الْأُخْرَى الَّتِي فِي أَخِرِ الْخَشْرِ (بَايُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اتَّقُوا اللَّهَ وَلْتَنظُرْ نَفْسٌ مَا قَدَّمَتْ لِغَدَا تَصَدِّقَ رَجُلٌ مِّنْ دِينَارِهِ مِنْ دِرْهَمِهِ مِنْ تَوْبِهِ مِنْ صَاعِ بُرِّهِ مِنْ صَاعِ تَمْرِهِ حَتَّى قَالَ وَلَوْ بِشِقِّ تَمْرَةٍ فَجَاءَ رَجُلٌ مِنَ الْأَنْصَارِ بِصُرْةٍ

كَادَتْ كَفَّهُ تَعْجِرُ عَنْهَا بَلْ قَدْ عَجَزَتْ ثُمَّ تَتَابَعَ النَّاسُ حَتَّى رَأَيْتُ كَوْمَيْنِ مِنْ طَعَامٍ وَثِيَابٍ حَتَّى رَأَيْتُ وَجْهَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَتَهَلَلُ كَانَّهُ مُذْهَبَةٌ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ سَنْ فِي

الْإِسْلامِ سُنَّةً حَسَنَةً فَلَهُ أَجْرُهَا وَأَجْرُ مَنْ عَمِلَ بِهَا مِنْ بَعْدِهِ مِنْ غَيْرِ أَنْ يَنقُصُ مِنْ أَجُورِهِمْ شَيْءٍ وَمَنْ سَنْ فِي الْإِسْلَامِ سُنَّةً سَيِّئَةً كَانَ عَلَيْهِ وِزْرُهَا وَوَزْرُ مَنْ عَمِلَ بِهَا مِنْ بَعْدِهِ مِنْ غَيْرِ أَنْ يَنقُصُ مِنْ أَوْزَارِهِمْ شَيْ

رواه مسلمقَولُهُ مُجْتَابِي النَّمَارِ هُوَ بِالْجَيْمِ وَبَعْدِ الْأَلِفِ بَاءٌ مُؤَحَدَةً وَالنَّمَارُ جَمْعُ نَمِرَةٍ وَهِيَ كِسَاء مِنْ صُوفَ مُخَطَّطِ وَمَعْنَى مُجْتَابِيهَا أَى لَابِسِيْهَا قَدْ خَرَقُوهَا فِي رُوسِهِمْ وَالْجَوبُ الْقَطْعُ وَمِنْهُ قَوْلُ اللهِ تَعَالَى وَتَمَوْدَ الَّذِينَ

جَابُوا الصَّخْرَ بِالْوَادِ) أَيْ نَحَتُوهُ وَقَطَعُوهُ وَقَوْلُهُ تَمَعْرَ هُوَ بِالْعَيْنِ الْمُهْمَلَةِ أَي تَغَيَّرَ وَقَوْلُهُ رَأَيْتُ كَوْمَيْنِ بِفَتْحِ الْكَافِ وَضَمِهَا أَى صُبْرَتَيْنِ وَقَوْلُهُ كَأَنَّهُ مُذْهَبَةٌ هُوَ بِالنَّالِ الْمُعْجَمَةِ وَفَتْحِ الْهَاءِ وَالْبَاءِ الْمُوَحِدَةِ قَالَهُ الْقَاضِي عِبَاضُ

وَغَيْرُهُ وَصَحْفَهُ بَعْضُهُمْ فَقَالَ مُدْهُنَةٌ بدال مُهْمَلَةٍ وَضَمَ الْهَاءِ وَبِالنُّونِ وكَذَا ضَبَطَهُ الْحُمَيْدِي وَالصَّحِيحُ الْمَشْهُورُ هُوَ الْأَوَّلُ وَالْمُرَادُ بِهِ عَلَى الْوَجْهَيْنِ الصَّفَاءُ وَالْاسْتَنَارَةُ .

171. Berettet af Jarīr ibn ʿAbdullāh (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Vi var hos Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, i den første del af dagen, da en gruppe mennesker kom til ham. Deres kroppe var næsten nøgne, og de var iført groft klæde eller abaer. De bar også sværd hængende ved siden. De fleste af dem, ja næsten alle, var fra stammen Mudhar. Da Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, så deres nødstilstand på grund af hungersnød, ændrede hans ansigtsfarve sig. Han gik ind i huset og kom derefter ud igen og bad Bilāl (må Allah være tilfreds med ham) om at fremsige adhānen. Bilāl fremsagde adhānen og iqāmaen. Derefter afsluttede Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, bønnen og holdt en tale: “O mennesker! Frygt jeres Herre, som skabte jer af ét menneske og skabte hans hustru af ham, og fra dem begge spredte mange mænd og kvinder. Og frygt Allah, ved hvis navn I kræver jeres indbyrdes rettigheder af hinanden. Og vogt jer for at bryde slægtskabsbåndene. Allah våger sandelig over jer.” (Sura an-Nisāʾ, vers 1). Han reciterede også følgende vers fra slutningen af Sura al-Hashr: “O I, der tror! Frygt Allah, og lad hver person se, hvad han har sendt i forvejen til morgendagen (det hinsidige). Frygt Allah. Allah er velunderrettet om det, I gør.” (Sura al-Hashr, vers 18). (Derefter sagde han:) Enhver bør give i almisse af sine dinarer (guldmønter), sine dirhamer (sølvmønter), sit tøj, sin hvede og sine dadler. Han sagde endda, at man skulle give i almisse, om det så blot var et stykke dadel. Derefter kom en ansārī med en pose dadler. Hans hånd var nær ved at svigte, ja, den havde næsten allerede svigtet, da han bar posen. Så begyndte folk den ene efter den anden at give i almisse. Til sidst så jeg to bunker, den ene med tøj og den anden med fødevarer. Jeg så, at lyset i Allahs Sendebuds, må Allahs fred og velsignelser være med ham, ansigt strålede, så det nærmest var blevet gyldent. Da sagde Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham: Den, der indfører en god skik i islam, får sin belønning og desuden en belønning svarende til belønningen for dem, der senere handler efter den. Deres belønning bliver ikke på nogen måde mindsket. Men den, der indfører en dårlig skik i islam, bærer dens byrde (af synd), og derefter vil også byrden for dem, der handler efter denne skik, falde på ham. Deres byrde bliver dog ikke på nogen måde mindsket. (Muslim)

۱۷۲ – عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَيْسَ مِنْ نَفْسٍ تُقْتَلُ ظُلْمًا إِلا كَانَ عَلَى ابْنِ آدَمَ الْأَوَّلِ كِفْلٌ مِنْ دَمِهَا لِأَنَّهُ كَانَ أول مَنْ سَنُ الْقَتْلَ – متفق عليه .

172. Overleveret fra Ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Enhver, der bliver dræbt uretmæssigt, vil også medføre, at en del af ansvaret for hans blod falder på Adams første søn, Kabil, som begik mord. Det skyldes, at han var den første, der indførte mordets skik. (Bukhari, Muslim)

Afsnit 20 – Følgerne af at vise vejen til gode handlinger og at kalde til den rette vej eller vildfarelsens vej

Følgerne af at vise vejen til gode handlinger og at kalde til den rette vej eller vildfarelsens vej.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَأَدْعُ إِلَى رَبِّكَ .

Den Almægtige Allah siger:

(1) “Kald til din Herre.” (Sura al-Qasas: 87)

وَقَالَ تَعَالَى : أَدْعُ إِلَى سَبِيلِ رَبِّكَ بِالْحِكْمَةِ وَالْمَوْعِظَةِ الْحَسَنَةِ .

(2) »Kald til din Herres vej med visdom og god formaning.« (Sura an-Nahl: 125)

وقَالَ تَعَالَى : وَتَعَاوَنُوا عَلَى الْبِرِّ وَالتَّقْوى

(3) »Hjælp hinanden med retfærdighed og gudsfrygtighed.« (Sura al-Ma’ida: 2)

وَقَالَ تَعَالَى : وَلْتَكُنْ مِنْكُمْ أُمَّةً يُدْعُونَ إِلَى الْخَيْرِ .

(4) »Der skal være en gruppe blandt jer, som kalder til det gode.« (Sura Al Imran: 104)

۱۷۳ – وَعَنْ أَبِي مَسْعُودٍ عُقْبَةَ بْنِ عَمْرُو الْأَنْصَارِيِّ الْبَدْرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ دَلَّ عَلَى خَيْرٍ فَلَهُ مِثْلُ أَجْرٍ فَاعِلِهِ رواه مسلم

173. Berettet af Abu Mas’ud Uqba ibn Amr al-Ansari al-Badri (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der viser vej til noget godt, får en belønning svarende til den, som den, der udfører handlingen, selv får.« (Muslim)

١٧٤ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ دَعَا إِلَى هُدًى كَانَ لَهُ مِنَ الْأَجْرِ مِثْلُ أُجُورِ مَنْ تَبِعَهُ لَا يَنْقُصُ ذَلِكَ مِنْ أَجُورِهِمْ شَيْئًا وَمَن دَعَا إِلَى ضَلَالَةٍ كَانَ عَلَيْهِ مِنَ الْإِثْمِ مِثْلُ أَيَّامٍ

مَنْ تَبِعَهُ لَا يَنْقُصُ ذَلِكَ مِنْ أَيَّامِهِمْ شَيْئًا – رواه مسلم .

174. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der kalder til den rette vej, får en belønning svarende til belønningen for dem, der følger denne vej, uden at deres belønning på nogen måde bliver mindre. Og den, der kalder til en vildledende vej, får en synd svarende til synderne hos dem, der følger denne vej, uden at deres synder på nogen måde bliver mindre. (Muslim)

١٧٥ – عَنْ أَبِي الْعَبَّاسِ سَهْلِ بْنِ سَعْدِ السَّاعِدِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَوْمَ خَيْبَرَ لَأُعْطِيَنَّ هَذِهِ الرَّايَةَ غَدًا رَجُلًا يَفْتَحُ اللَّهُ عَلَى يَدَيْهِ يُحِبُّ اللهَ وَرَسُولَهُ وَيُحِبُّهُ اللهُ وَرَسُولُهُ فَبَاتَ النَّاسُ

يَدُوكُونَ لَيْلَتَهُمْ أَيُّهُمْ يُعْطَاهَا فَلَمَّا أَصْبَحَ النَّاسُ غَدَوْا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُلُّهُمْ يَرْجُو أَنْ يُعْطَاهَا فَقَالَ ابْنَ عَلِيُّ بْنُ أَبِي طَالِبٍ ۚ فَقِيلَ يَا رَسُولَ اللَّهِ هُوَ يَشْتَكِيْ عَيْنَيْهِ قَالَ فَارْسِلُوا إِلَيْهِ فَأْتِيَ بِهِ فَبَصَقَ

رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَجَعَ فَأَعْطَاهُ الرَّايَةَ فَقَالَ وَسَلَّمَ فِي عَيْنَيْهِ وَدَعَا لَهُ فَبَراً حَتَّى كَانَ لَمْ يَكُنْ بِهِ وَجَع . عَلَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ يَا رَسُولَ اللهِ أَقَاتِلُهُمْ حَتَّى يَكُونُوا مِثْلَنَا ؟ فَقَالَ انْقُدْ عَلَى رسُلِكَ حَتَّى تَنْزِلَ بِسَاحَتِهِمْ

ثُمَّ ادْعُهُمْ إِلَى الْإِسْلَامِ وَاخْبِرُهُمْ بِمَا يَجِبُ عَلَيْهِمْ مِنْ حَقِّ اللَّهِ تَعَالَى فِيْهِ فَوَاللَّهِ لِأَنْ يُهْدِى اللَّهُ بِكَ رَجُلًا وَاحِدًا خَيْرٌ لَكَ مِنْ حمر النعم – متفق عليه قَوْلُهُ يَدُوكُونَ أَي يَخُوضُونَ وَيَتَحَدِّثُونَ وَقَوْلُهُ رِسُلِكَ بكسر الراء وَبِفَتْحِهَا

لُغَتَانِ وَالْكَسْرُ أَفْصَحُ .

175. Abu al-Abbas Sahl ibn Sa’d as-Sa’idi (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, på dagen for slaget ved Khaybar sagde: »I morgen vil jeg visselig give denne fane til en mand, ved hvis hånd Allah vil skænke sejren. Han elsker Allah og Hans Sendebud, og Allah og Hans Sendebud elsker ham.« Folk tilbragte natten med at tænke over og tale om, hvem fanen skulle gives til. Om morgenen kom de alle til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, i håb om at få fanen. Han sagde: »Hvor er Ali ibn Abi Talib?« Der blev svaret: »Allahs Sendebud, han lider af en øjensygdom.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Send nogen hen til ham.« Da han var blevet bragt frem, spyttede Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, i hans to øjne og bad for ham. Så blev han helbredt, som om han aldrig havde været syg. Ali (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Allahs Sendebud, skal jeg kæmpe mod dem, indtil fjenderne bliver som os (muslimer)?« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Fortsæt med at rykke frem, indtil du når deres område. Kald dem derefter til islam, og oplys dem om, hvad de skal gøre med hensyn til at opfylde Allahs rettigheder. Ved Allahs ed! Hvis Allah gennem dig leder blot én person til den rette vej, er det bedre for dig end røde kameler.« [Røde kameler blev af araberne betragtet som en særdeles elsket og værdifuld formue]. (Bukhari og Muslim)

١٧٦ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنْ فَتَى مِنْ أَسْلَمَ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي أَرِيدُ الْغَزْوَ وَلَيْسَ مَعِى مَا أَتَجَهَرُ بِهِ ؟ قَالَ انْتِ فُلَانًا فَإِنَّهُ قَدْ كَانَ تَجَهْزَ فَمَرِضَ فَآتَاهُ فَقَالَ إِنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُقْرِئُكَ السَّلَامَ

وَيَقُولُ أَعْطِنِي الَّذِي تَجَهَّرْتَ بِهِ فَقَالَ يَا فُلانَةُ أَعْطِيهِ الَّذِي تَجَهَّرْتُ بِهِ وَلَا تَحْبِسِي مِنْهُ شَيْئًا فَوَاللَّهِ لَا تَحْبِسِينَ مِنْهُ شَيْئًا فَيُبَارَكَ لَنَا فِيهِ – رواه مسلم .

176. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: En ung mand fra Aslam-stammen sagde: »Allahs Sendebud! Jeg ønsker at deltage i jihad, men jeg har ingen midler til at forberede mig.« Han sagde: »Gå til den og den mand. Han har gjort sig klar til krig, men er blevet syg.« Den unge mand gik til ham og sagde: »Allahs Sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, har sendt dig fredshilsen og siger, at du skal give mig alt det udstyr, du har gjort klar.« Manden sagde: »Du, sådan-og-sådan (kvinde)! Giv ham alt mit udstyr, og lad intet blive tilbage.« Ved Allah! Hvis I ikke lader noget af det blive tilbage til ham, vil Allah velsigne os gennem det.« (Muslim)

Afsnit 21 – Gensidig hjælp i fromhed og gudsfrygtige handlinger

Gensidig hjælp i fromhed og gudsfrygtige handlinger.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَتَعَاوَنُوا عَلَى الْبِرِّ وَالتَّقْوى …..

Den Almægtige Allah siger:

»Hjælp hinanden i fromhed og gudsfrygtige handlinger, men hjælp ikke hinanden i synd og overtrædelse. Frygt Allah; Allahs straf er visselig meget streng.« (Sura al-Māʾida: 2)

وقَالَ تَعَالَى : وَالْعَصْرِ إِنَّ الْإِنْسَانَ لَفِي خُسْرٍ إِلَّا الَّذِينَ آمَنُوا وَعَمِلُوا الصَّالِحَاتِ وَتَوَاصَوْا بِالْحَقِّ وَتَوَاصَوا بالصبر .

“Ved den evige tid! Mennesket er visselig i stort tab, undtagen dem, der tror, gør gode gerninger og formaner hinanden til sandheden og formaner hinanden til tålmodighed.” (Sura al-Asr: 1, 2, 3)

Imam ash-Shafi’i (må Allah forbarme sig over ham) siger: Mennesker, eller de fleste mennesker, tænker ikke dybt over denne sura. De er uopmærksomme på dette.

۱۷۷ – عَنْ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ زَيْدِ بْنِ خَالِدٍ الْجُهَنِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ نَبِيُّ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ جَهْزَ غَازِيًا فِي سَبِيلِ اللَّهِ فَقَدْ غَزَا وَمَنْ خَلَفَ غَازِيًا فِي أَهْلِهِ بِخَيْرٍ فَقَدْ غَزَا – متفق عليه

177. Abu Abd ar-Rahman Zaid ibn Khalid al-Juhani (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Den, der skaffer en mujahid det nødvendige udstyr til jihad, er som den, der selv udfører jihad. Og den, der behandler en mujahids familie godt under hans fravær, er også som den, der udfører jihad.

Hadithen er overleveret af Imam al-Bukhari og Muslim.

۱۷۸ – عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَعَثَ بَعْثًا إِلَى بَنِي لِحْيَانَ مِنْ هُذَيْلٍ فَقَالَ لِيَنْبَعِثُ مِنْ كُلِّ رَجُلَيْنِ أَحَدُهُمَا وَالْأَجْرُ بَيْنَهُمَا – رواه مسلم .

178. Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sendte en gruppe soldater mod Lihyan-stammen, en gren af Huzail-stammen. Han sagde: Blandt hvert par i en familie skal mindst én person slutte sig til jihad, og de vil begge blive belønnet.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۹ – عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَقِيَ ركبا بالروحَاءِ فَقَالَ مَنِ الْقَوْمُ ؟ قَالُوا الْمُسْلِمُونَ فَقَالُوا مَنْ أَنْتَ؟ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ فَرَفَعَتْ إِلَيْهِ امْرَأَةً صَبِيًّا فَقَالَتْ الهُذَا حَج؟ قَالَ نَعَمْ وَلَكِ

أَجْرُ” رواه مسلم.

179. Det er overleveret fra Ibn al-ʿAbbās (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, mødte en gruppe ryttere på et sted ved navn Rawḥāʾ. Han spurgte: »Hvem er I?« De svarede: »Vi er muslimer.« De spurgte: »Hvem er du?« Han sagde: »Jeg er Allahs Sendebud.« Derefter løftede en kvinde et barn op foran ham og spurgte: »Kan dette barn også udføre hajj?« Han sagde: »Ja, og du får belønningen.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۰ – عَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ قَالَ الْخَازِنُ الْمُسْلِمُ الْآمِينُ الَّذِي يُنْفِدُ مَا أَمرَ بِهِ فَيُعْطِيهِ كَامِلاً مُوَفِّرًا طيبة بهِ نَفْسُهُ فَيَدْفَعُهُ إِلَى الَّذِي أَمرَ لَهُ بِهِ أَحَدُ الْمُتَصَدِّقِينَ

متفق عليه وَفِي رواية الذي يُعْطِي مَا أَمِرَ بِهِ وَضَبَطُوا الْمُتَصَدِّقِيْنَ بِفَتْحِ الْقَافِ مَعَ كَسْرِ النُّونِ عَلَى التَّثْنِيَةِ وَعَكْسُهُ عَلَى الْجَمْعِ وَكِلاهُمَا صَحِيح

180. Det er overleveret fra Abū Mūsā al-Ashʿarī (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den muslimske skatmester er en betroet person. Han udfører det, han bliver pålagt, hvorefter han frivilligt og med tilfredshed afleverer det fuldt ud som sadaqa og zakat. Derefter overdrager han det til den, som han har fået besked på at overdrage det til. Denne person regnes også blandt dem, der giver sadaqa, på grund af udførelsen af sin pligt.« I en anden overlevering står der: »Han er også en af de to, der giver sadaqa.«

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 22 – Nasiha (rådgivning og ønsket om det gode)

Nasiha (rådgivning og ønsket om det gode).

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّمَا الْمُؤْمِنُونَ اخْوَةً ….

Allah, den Ophøjede, siger:

»Muslimerne er hinandens brødre. Bring derfor jeres brødres indbyrdes forhold i orden.« (Sura al-Hujurat: 10)

اخْبَارًا عَنْ نُوحٍ عَلَيْهِ السَّلامِ : وَأَنْصَحُ لَكُمْ…..

Allah, den Ophøjede, siger i forbindelse med beretningen om Nuh, fred være med ham:

“Jeg (Nuh) har overbragt jer budskaberne fra min Herre. Jeg ønsker jer oprigtigt det gode, og fra Allah ved jeg ting, som I ikke ved.” (Sura al-A’raf: 62)

وَعَنْ هُودٍ عَلَيْهِ السَّلام : وَأَنَا لَكُمْ نَاصِحُ أَمِينُ .

Han siger i forbindelse med beretningen om Hud, fred være med ham:

“Jeg er en troværdig rådgiver for jer. (Sura al-A’raf: 68)

وَأَمَّا الْأَحَادِيثُ : ۱۸۱ – عَنْ أَبِي رُقَيَّةَ تَمِيمِ بْنِ أَوْسِ الدَّارِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الدِّينُ النَّصِيحَةُ قُلْنَا لِمَنْ ؟ قَالَ لِلَّهِ وَلِكِتَابِهِ وَلِرَسُولِهِ وَلَآئِمَةِ الْمُسْلِمِينَ وَعَامِّتِهِمْ – رواه مسلم .

181. Det er berettet fra Abu Ruqayya Tamim ibn Aws ad-Dari (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: “Dīn (islams grundlag og søjle) er oprigtig vejledning og velvilje.” Vi spurgte: “For hvem?” Han sagde: “For Allah, for Hans Bog, for Hans Sendebud, for muslimernes imamer (ledere) og for alle muslimer [At vise hinanden velvilje og give hinanden oprigtigt råd i sandheden kan sammenlignes med islams grundlæggende fundament. Oprigtig vejledning og velvilje over for Allah betyder at adlyde alle Hans påbud og forbud. Oprigtig vejledning og velvilje over for Bogen (Koranen) betyder at tilegne sig viden fra den og handle efter den. Oprigtig vejledning og velvilje over for Profeten (må Allahs fred være med ham) betyder at adlyde ham og gøre sit yderste for at udbrede og etablere dīn. Oprigtig vejledning og velvilje over for muslimernes ledere betyder at give dem korrekte råd, påpege deres fejl og opfordre dem til at etablere islamiske værdier på alle områder. (Oversætterens bemærkning)] .

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۲ – عَنْ جَرِيرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ بَايَعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى إِقَامِ الصَّلَاةِ وَأَبْنَاءِ الزكوة والنَّصْحِ لِكُلِّ مُسْلِم. متفق عليه.

182. Det er berettet fra Jarīr ibn ʿAbdullāh (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg aflagde troskabseden til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, om at opretholde bønnen, betale zakat samt oprigtigt at ønske alle muslimers vel og give dem rette råd. Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۳ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يُؤْمِنُ أَحَدُكُمْ حَتَّى يُحِبُّ لِأَخِيهِ مَا يُحِبُّ لِنَفْسِهِ – متفق عليه .

183. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Ingen af jer kan være fuldt troende, før han ønsker for sin broder det samme, som han ønsker for sig selv.

Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit: 23 – Påbud om det rette og forhindring af det urette.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَلْتَكُنْ مِنْكُمُ أُمَّةً يُدْعُونَ إِلَى الْخَيْرِ وَيَأْمُرُونَ بِالْمَعْرُوفِ وَيَنْهَوْنَ عَنِ الْمُنْكَرِ وَأُولَئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ .

Den Almægtige Allah siger:

»Der skal blandt jer være en gruppe, som kalder til godhed og det gode, påbyder retfærdighed og gode handlinger og forhindrer uret og syndige handlinger. De, der gør dette, er dem, der vil lykkes.« (Sura Āl ʿImrān: 104)

 وَقَالَ تَعَالَى : كُنتُمْ خَيْرَ أُمَّةٍ أُخْرِجَتْ لِلنَّاسِ تَأْمُرُونَ بِالْمَعْرُوفِ وَتَنْهَوْنَ عَنِ الْمُنْكَرِ

»I er det bedste ummah, som er blevet frembragt til menneskenes vejledning og reform. I skal påbyde det gode og holde menneskene fra det onde og syndige.« (Sura Āl ʿImrān: 110)

وَقَالَ تَعَالَى : خُذِ الْعَفْوَ وَأَمُرُ بِالْعُرْفِ وَأَعْرِضْ عَنِ الْجَاهِلِينَ .

»Anvend princippet om mildhed og tilgivelse; påbyd det gode, og indlad jer ikke i diskussion med de uvidende.« (Sura al-Aʿrāf: 199)

وَقَالَ تَعَالَى : وَالْمُؤْمِنُونَ وَالْمُؤْمِنَاتُ بَعْضُهُم أَوْلِيَاءُ بَعْضٍ يَأْمُرُونَ بِالْمَعْرُوفِ وَيَنْهَوْنَ عَنِ الْمُنكَرِ ……

»De troende mænd og de troende kvinder er hinandens venner og hjælpere. De påbyder alt godt, holder fra det onde og syndige, opretholder bønnen, giver zakat og adlyder Allah og Hans Sendebud.« (Sura at-Tawba: 71)

وَقَالَ تَعَالَى : لُعِنَ الَّذِينَ كَفَرُوا مِنْ بَنِي إِسْرَائِيلَ عَلَى لِسَانِ دَاوُدَ وَعِيسَى ابْنِ مَرْيَمَ ذَلِكَ بِمَا عَصَوْا وَكَانُوا يَعْتَدُونَ كَانُوا لَا يَتَنَاهَوْنَ عَنْ مُنكَرٍ فَعَلُوهُ لَبِئْسَ مَا كَانُوا يَفْعَلُونَ

»De blandt Israels børn, som fulgte vantroens vej, blev forbandet gennem Davids og Isa ibn Maryams mund. Det skyldtes, at de gjorde oprør og begyndte at overskride alle grænser. De holdt ikke længere hinanden fra syndige handlinger. Hvor ussel en handlemåde de valgte!« (Sura al-Māʾida: 78–79)

وَقَالَ تَعَالَى : وَقُلِ الْحَقُّ مِنْ رَبِّكُمْ فَمَنْ شَاءَ فَلْيُؤْمِنُ وَمَنْ شَاءَ فَلْيَكْفُرُ .

»Sig: Sandheden er kommet fra jeres Herre. Så lad den, der vil, tro, og lad den, der vil, forkaste sandheden.« (Sura al-Kahf: 29)

وَقَالَ تَعَالَى : فَاصْدَعْ بِمَا تُؤْمَرُ وَأَعْرِضْ عَنِ الْمُشْرِكِينَ .

»Derfor, o Profet! Forkynd højlydt det, du er blevet befalet, og bekymr dig ikke det mindste om afgudsdyrkerne.« (Sura al-Hijr: 94)

وَقَالَ تَعَالَى : انْجَيْنَا الَّذِينَ يَنْهَوْنَ عَنِ السُّوءِ وَأَخَذْنَا الَّذِينَ ظَلَمُوا بِعَذَابِ بَئِيسٍ بِمَا كَانُوا يَفْسُقُونَ .

»Vi reddede dem, der afholdt sig fra onde handlinger, og dem, der var uretfærdige, greb Vi med en hård straf for deres ødelæggende handlinger.« (Sura al-A’raf: 165)

Der findes mange vers i Den Ædle Koran, som stemmer overens med dette afsnits indhold.

وأما الأحاديث : ١٨٤ – عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ رَأَى مِنْكُمْ مُنْكَرًا فَلْيُغَيِّرُهُ بِيَدِهِ فَإِنْ لَمْ يَسْتَطِعْ فَبِلِسَانِهِ فَإِنْ لَمْ يَسْتَطِعْ فَبِقَلْبِهِ وَذَلِكَ أَضْعَفُ

الْإِيْمَانِ – رواه مسلم .

184. Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Når nogen af jer ser en ond handling, skal han forhindre den med sin hånd (ved at bruge magt). Hvis han ikke har mulighed for det, skal han forhindre den med sin tale (ved at danne den offentlige mening). Hvis han heller ikke har denne mulighed, skal han forsøge at forhindre den i sit hjerte (på en planlagt måde) (eller nære afsky for den). Og dette er troens svageste (laveste) niveau.

١٨٥ – عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا مِنْ نَبِي بَعَثَهُ اللهُ فِي أُمَّةٍ قَبْلِي إِلا كَانَ لَهُ مِنْ أُمَّتِهِ حَوَارِبُونَ وَأَصْحَابٌ يَأْخُذُونَ بِسُنَّتِهِ وَيَقْتَدُونَ بِأَمْرِهِ ثُمَّ إِنَّهَا تَخْلُفُ مِنْ بَعْدِهِمْ خُلُوْفٌ

يَقُولُونَ مَا لَا يَفْعَلُونَ وَيَفْعَلُونَ مَا لَا يُؤْمَرُونَ فَمَنْ جَاهَدَهُمْ بِيَدِهِ فَهُوَ مُؤْمِنٌ وَمَنْ جَاهَدَهُمْ بِقَلْبِهِ فَهُوَ مُؤْمِنٌ وَمَنْ جَاهَدَهُمْ بِلِسَانِهِ فَهُوَ مُؤْمِنٌ وَلَيْسَ وَرَاءَ ذَلِكَ مِنَ الْإِيْمَانِ حَبَّةُ خردل رواه مسلم.

185. Ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hver profet, som blev sendt til et folk før mig, havde blandt sin ummah en gruppe hjælpere og ledsagere til at støtte ham. De holdt fast ved hans sunnah og fulgte hans befalinger. Efter dem opstod der mennesker, som ikke selv gjorde det, de sagde, og som gjorde ting, de ikke var blevet beordret til at gøre. Den, der derfor bekæmper sådanne mennesker med sin hånd (ved at bruge magt), er troende. Den, der bekæmper dem med sit hjerte, er også troende. Og den, der bekæmper dem med sin tale (ved at overbevise mennesker), er også troende. Derefter er der ikke længere noget niveau af tro, selv ikke på størrelse med et sennepskorn.

Imam Muslim berettede denne hadith.

١٨٦ – عَنْ أَبِي الْوَلِيدِ عُبَادَةَ بْنِ الصَّامِتِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ بَايَعْنَا رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى السَّمْعِ وَالطَّاعَةِ فِي الْعُسْرِ وَالْيُسْرِ وَالْمَنْشَطِ وَالْمَكْرَه وَعَلَى آثَرَةٍ عَلَيْنَا وَعَلَى أَنْ لَا تُنَازِعَ الْأَمْرَ أَهْلَهُ إِلَّا أَنْ تَرَوْا

كُفْرًا بَوَاحًا عِنْدَكُمْ مِّنَ اللَّهِ فِيْهِ بُرْهَانٌ وَعَلَى أَنْ نَقُولَ بِالْحَقِّ أَيْنَمَا كُنَّا لَا تَخَافُ فِي اللَّهِ لومة لائم – متفق عليه المَنْشَطُ والمَكْرَهُ بِفَتْحِ مِيْمَيْهِمَا أَيْ فِي السَّهْلِ والصعبِ وَالْآثَرَةُ الْاخْتِصَاصُ بِالْمُشْتَرِكِ وَقَدْ سَبَقَ بَيَانُهَا

بَوَاحًا بِفَتْحِ الْبَاءِ الْمُوَحَدَةِ وَبَعْدَهَا وَأَوْ ثُمَّ أَلِفُ ثُمَّ حَاءُ مُهْمَلَةٌ أَوْ ظَاهِراً لا يَحْتَمِلُ تَاوِيلاً .

186. Det er berettet fra Abū al-Walīd ʿUbāda ibn aṣ-Ṣāmit (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Vi aflagde troskabsed til Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, om at lytte opmærksomt, adlyde under alle forhold – i glæde og sorg, i medgang og modgang, i normale og unormale situationer – og at sætte andre foran os selv. Vi aflagde også troskabsed på, at vi ikke ville strides med en kompetent og egnet hersker om magten. Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Ja, hvis I tydeligt ser ham begå en handling, der strider mod islam, og som I har et klart bevis fra Allah for. Vi aflagde også troskabsed på, at vi, hvor end vi befinder os, under alle forhold vil tale sandhedens og retfærdighedens ord, og at vi i forbindelse med Allahs forskrifter ikke vil frygte nogen bebrejders bebrejdelse eller irettesættelse.

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Ordforklaring:الْمَنْشَطُ وَالْمُكْرَهُ let og vanskeligt, uden besvær og krævende.الأثَرَةُ tydeligt; at udvælge noget særligt til en anden partner, uden at det behøver nogen forklaring.

۱۸۷ – عَنِ النُّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَثَلُ الْقَائِمِ فِي حُدُودِ اللهِ وَالْوَاقِعِ فِيْهَا كَمَثَلِ قَوْمٍ اسْتَهَمُوا عَلَى سَفِينَةٍ فَصَارَ بَعْضُهُمْ أَعْلَاهَا وَبَعْضُهُمْ أَسْفَلَهَا وَكَانَ الَّذِينَ فِي

أَسْفَلِهَا إِذَا اسْتَقَوْا مِنَ الْمَاءِ مَرُّوا عَلَى مَنْ فَوْقَهُمْ فَقَالُوا لَوْ أَنَّا خَرَقْنَا فِي نَصِيبِنَا خَرُقًا وَلَمْ نُوذِ مَنْ فَوْقَنَا فَإِنْ تَرْكُوهُمْ وَمَا أَرَادُوا هَلَكُوا جَمِيعًا وَإِنْ أَخَذُوا عَلَى أَيْدِيهِمْ نَجَوْا وَنَجَوْا جَمِيعًا – رواه البخاري الْقَائِمُ فِي حُدُودِ اللَّهِ

مَعْنَاهُ الْمُنْكِرُ لَهَا الْقَائِمُ فِي دَفْعِهَا وَإِزَالَتِهَا وَالْمُرَادُ بِالْحُدُودِ مَا نَهَى اللَّهُ عَنْهُ اسْتَهَمُوا اقْتَرَعُوا

187. Det er berettet fra Nuʿmān ibn Bashīr (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Lignelsen på dem, der holder sig inden for Allahs fastsatte grænser, og dem, der overskrider dem, er som en gruppe mennesker, der ved lodtrækning gik om bord på et skib. Nogle af dem fik plads på det nederste dæk, mens andre fik plads på det øverste dæk. Når folkene på det nederste dæk havde brug for vand, gik de forbi folkene på det øverste dæk for at hente vand. De sagde til hinanden: Hvis vi blot lavede et hul her på vores del, ville vi kunne undgå at genere folkene på det øverste dæk. Hvis de andre lader dem gøre det, vil alle gå til grunde. Men hvis de forhindrer dem i at gøre det, vil de selv blive reddet og redde alle andre.

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

۱۸۸ – عَنْ أَمِّ الْمُؤْمِنِينَ أُمِّ سَلَمَةَ هِنْدِ بِنْتِ أَبِي أُمَيَّةَ حُذَيْفَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا عَنِ النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ قَالَ إِنَّهُ يُسْتَعْمَلُ عَلَيْكُمْ أَمْرَاءُ فَتَعْرِفُونَ وَتُنْكِرُونَ فَمَنْ كَرِهَ فَقَدْ بَرِئَ وَمَنْ أَنْكَرَ فَقَدْ سَلِمَ وَلَكِنْ مِنْ رَضِيَ

تَابَعَ قَالُوا يَا رَسُولَ اللهِ إِلا تُقَاتِلُهُمْ قَالَ لا مَا أَقَامُوا فِيكُمُ الصَّلاةَ – رواه مسلم مَعْنَاهُ مَنْ كَرِهَ بِقَلْبِهِ وَلَمْ يَسْتَطِعْ إِنْكَارًا بِيَدٍ وَلَا لِسَانٍ فَقَدْ بَرِي مِنَ الْإِثْمِ وَأَدَّى وَظِيفَتَهُ وَمَنْ أَنْكَرَ بِحَسَبِ طَاقَتِهِ فَقَدْ سَلِمَ مِنْ هَذِهِ الْمَعْصِيَةِ

وَمَنْ رَضِيَ بفِعْلِهِمْ وَتَابَعَهُمْ فَهُوَ الْعَاصِي .

188. Det er berettet fra de troendes moder, Umm Salama (ra). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Nogle herskere vil blive udnævnt over jer. I vil anerkende nogle af deres handlinger (fordi de er i overensstemmelse med den islamiske sharīʿa), mens I vil afvise andre af deres handlinger (fordi de strider mod sharīʿa). Den, der anser disse for onde, har dermed frigjort sig (fra synd), og den, der protesterer imod dem, er i sikkerhed (med hensyn til ansvar). Men den, der er tilfreds med sådanne handlinger og samarbejder med dem (har været ulydig). Følgesvendene spurgte: »Allahs Sendebud! Skal vi ikke gribe til våben mod dem (sådanne tyranniske herskere)?« Han sagde: »Nej, så længe de opretholder bønnen blandt jer.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۹ – عَنْ أُمِّ الْمُؤْمِنِينَ أُمِّ الْحَكَمِ زَيْنَبَ بِئْتِ جَحْشِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَخَلَ عَلَيْهَا فَزِعًا يَقُولُ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَيْلُ لِلْعَرَبِ مِنْ شَرِّ قَدِ اقْتَرَبَ فُتِحَ الْيَوْمَ مِنْ رَدْمِ يَأْجُوجَ وَمَأْجُوجَ مِثْلُ هَذِهِ وَخَلَقَ

بِأَصْبُعَيْهِ الْإِبْهَامِ وَالَّتِي تَلِيْهَا فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ أَتَهْلِكُ وَفِيْنَا الصَّالِحُونَ؟ قَالَ نَعَمُ إِذَا كَثُرَ الْخَبَثُ متفق عليه .

189. Det er berettet fra de troendes moder, Zaynab bint Jahsh (må Allah være tilfreds med hende): En dag kom Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forskrækket til hende og sagde: »Der er ingen gud uden Allah! Araberne er fortabte på grund af den ondskab og skade, som er kommet nær. I dag er der blevet åbnet så meget af Yajuj og Majuj’ fængselsport.« Han viste det ved at danne en cirkel med sin tommelfinger og pegefinger. Jeg sagde: »Allahs Sendebud! Vil vi blive tilintetgjort, selv om der er retfærdige og gudfrygtige mennesker iblandt os?« Han sagde: »Ja, når ondskaben og skaden breder sig voldsomt.«

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret hadithen.

١٩٠ – عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِيَّاكُمُ وَالْجُلُوسَ فِي الطَّرْقَاتِ فَقَالُوا يَا رَسُولَ اللهِ مَا لَنَا مِنْ مَجَالِسِنَا بُدَّ نَتَحَدِّثُ فِيهَا فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَا أَبَيْتُمْ إِلَّا الْمَجْلِسَ

فَأَعْطُوا الطَّرِيقَ حَقَّهُ قَالُوا وَمَا حَقُّ الطَّرِيقِ يَا رَسُولَ اللَّهِ ؟ قَالَ غَضُ الْبَصَرِ وَكَفَّ الْأَذَى وَرَدُّ السَّلَامِ وَالْأَمْرُ بِالْمَعْرُوفِ وَالنَّهَى عَنِ الْمُنْكَرِ – متفق عليه .

190. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Undgå at sidde på vejene.« Ledsagerne sagde: »Allahs Sendebud! Vi er nødt til at sidde på vejene. Vi sidder der og taler sammen om vores fælles behov.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Når I nægter at undgå at sidde på vejene, så opfyld vejens rettigheder.« De sagde: »Allahs Sendebud! Hvad er da vejens rettigheder?« Han sagde: »Vejens rettigheder er at holde blikket tilbage, fjerne det, der volder skade, besvare salam, påbyde det gode og forhindre det onde.«

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۹۱ – عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَأَى خَاتَمًا مِنْ ذَهَبٍ فِي يَدِ رَجُلٍ فَنَزَعَهُ فَطَرَحَهُ وَقَالَ يَعْمِدُ أَحَدُكُمْ إِلَى جَمْرَةٍ مِنْ نَارٍ فَيَجْعَلُهَا فِي يَدِهِ فَقِيلَ لِلرَّجُلِ بَعْدَ مَا ذَهَبَ رَسُولُ اللَّهِ

صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خُذْ خَاتَمَكَ انْتَفِعُ بِهِ قَالَ لا وَاللَّهِ لَا أَخُذُهُ أَبَدًا وَقَدْ طَرَحَهُ رَسُوْلُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ – رواه مسلم .

191. Det er berettet fra Ibn al-Abbas (ra), at Allahs Sendebud ﷺ så en mand bære en guldring på hånden. Han tog ringen af hans hånd, kastede den bort og sagde: »Ønsker nogen af jer at holde en glødende kul i sin hånd?« Efter at Allahs Sendebud ﷺ var gået derfra, sagde man til manden: »Tag ringen op og gør brug af den til noget nyttigt.« Han sagde: »Ved Allah! Jeg vil aldrig tage den ting, som Allahs Sendebud ﷺ har kastet bort.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٩٢ – عَنْ أَبِي سَعِيدِ الْحَسَنِ الْبَصَرِي أَنْ عَائِدَ بْنَ عَمْرُو رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ دَخَلَ عَلَى عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ زِيَادٍ فَقَالَ أَيْ بُنَى إِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنْ شَرِّ الرِّعَاءِ الْحُطَمَةُ فَإِيَّاكَ أَنْ تَكُونَ مِنْهُمْ فَقَالَ

لَهُ اجْلِسُ فَإِنَّمَا أنتَ مِنْ نُخَالَةِ أَصْحَابِ مُحَمَّدٍ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ وَهَلْ كَانَتْ لَهُمُ نُخَالَةً إِنَّمَا كَانَتِ النُّخَالَةُ بَعْدَهُمْ وَفِي غَيْرِهِمْ – رواه مسلم .

192. Det er berettet fra Abu Sa’id Hasan al-Basri (r), at A’iz ibn Amr (ra) en dag gik til Ubaydullah ibn Ziyad. Han (A’iz) sagde: »Min søn! Jeg hørte Allahs Sendebud ﷺ sige: Den værste hyrde (hersker) er den, der ikke udviser mildhed og tålmodighed i sin forvaltning. Pas på, at du ikke bliver en af dem.« Han sagde til ham: »Ti stille! Du hører jo til blandt de værdiløse blandt Muhammeds ﷺ ledsagere.« Han (A’iz) sagde: »Var der da sådanne værdiløse mennesker blandt dem (ledsagerne)? De lave og værdiløse mennesker fandtes blandt dem, der kom efter dem, og blandt andre end dem.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٩٣ – عَنْ حُذَيْفَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَتَأْمُرُنَّ بِالْمَعْرُوفِ وَلَتَنْهَوْنَ عَنِ الْمُنْكَرِ أَوْ لَيُوْشِكَنَّ اللَّهُ أَنْ يُبْعَثَ عَلَيْكُمْ عِقَابًا مِنْهُ ثُمَّ تَدْعُونَهُ فَلا يُسْتَجَابُ لَكُمْ – رواه الترمذى

وَقَالَ حَدِيثُ حَسَنُ.

193. Det er berettet fra Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Ved Ham, i hvis hånd mit liv er! I skal visselig påbyde sandhed og retfærdighed og forhindre uret og usandhed. Ellers vil Allah snart straffe jer. (Efter at være blevet ramt af straffen) vil I påkalde Ham, men da vil jeres bønner ikke blive besvaret (jeres påkaldelse vil ikke blive accepteret).

Imam Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt: Dette er en hasan-hadith.

١٩٤ – عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أَفْضَلُ الْجِهَادِ كَلِمَةُ عَدْلٍ عِنْدَ سُلْطَانٍ جَائر – رواه ابو داود والترمذي وقال حَدِيثٌ حَسَنٌ .

194. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: At sige et retfærdigt ord foran en tyrannisk hersker er den bedste jihad.

Imam Abu Dawud og Imam Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam Tirmidhi har betegnet den som en hasan-hadith.

١٩٥ – عَنْ أَبِي عَبْدِ اللَّهِ بْنِ طَارِقِ بْنِ شِهَابٍ الْبَجَلِي الْأَحْمَسِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَجُلًا سَأَلَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَدْ وَضَعَ رِجْلَهُ فِي الْغَرْزِ أَيُّ الْجِهَادِ أَفْضَلُ؟ قَالَ كَلِمَةٌ حَقِّ عِنْدَ سُلْطَانٍ جَائِرٍ – رواه النِّسَائِيُّ

بِإِسْنَادِ صَحِيحِ الْغَرْزُ بِغَيْنِ مُعْجَمَةٍ مَفْتُوحَةٍ ثُمَّ رَاءٍ سَاكِنَةٍ ثُمَّ رَأَى وَهُوَ رِكَابَ كَيْرِ الْجَمَلِ إِذَا كَانَ مِنْ جلد أَوْ خَشَبٍ وَقِيلَ لَا يَخْتَصُّ بِجِلْدٌ وَخَشَبٍ .

195. Det er berettet fra Abu Abdullah Tariq ibn Shihab (må Allah være tilfreds med ham), at en mand spurgte Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham), netop da han havde sat foden i sit ridedyrs stigbøjle: Hvilken jihad er den bedste? Han sagde: At sige sandheden foran en tyrannisk hersker (er den bedste jihad).

١٩٦ – عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنْ أَوَّلَ مَا دَخَلَ النَّقْصُ عَلَى بَنِي إِسْرَائِيلَ أَنَّهُ كَانَ الرَّجُلُ يَلْقَى الرَّجُلَ فَيَقُولُ يَا هَذَا اتَّقِ اللهَ وَدَعْ مَا تَصْنَعُ فَإِنَّهُ لا يَحِلُّ لَكَ ثُمَّ يَلْقَاهُ مِنَ

الْغَدِ وَهُوَ عَلَى حَالِهِ فَلَا يَمْنَعُهُ ذَلِكَ أَنْ يَكُونَ أَكِيلَهُ وَشَرِيبَهُ وَقَعِيدَهُ فَلَمَّا فَعَلُوا ذَلِكَ ضَرَبَ اللهُ قُلُوبَ بَعْضِهِمْ بِبَعْضٍ ثُمَّ قَالَ الْعِنَ الَّذِينَ كَفَرُوا مِنْ بَنِي إِسْرَائِيلَ عَلَى لِسَانِ دَاوُدَ وَعِيسَى ابْنِ مَرْيَمَ ذَلِكَ بِمَا عَصَوا وَكَانُوا

يَعْتَدُونَ . كَانُوا لَا يَتَنَاهَوْنَ عَنْ مُنْكَرٍ فَعَلُوهُ لَبِئْسَ مَا كَانُوا يَفْعَلُونَ . تَرَى كَثِيرًا مِنْهُمْ يَتَوَلَّوْنَ الَّذِينَ كَفَرُوا لَبِئْسَ مَا قَدَّمَتْ لَهُمْ أَنْفُسُهُمْ إِلَى قَوْلِهِ (فَاسِقُونَ) ثُمَّ قَالَ كَلا وَاللَّهِ لَتَأْمُرُنَّ بِالْمَعْرُوفِ وَلتَنْهَوْنَ عَنِ الْمُنْكَرِ وَلَتَأْخُذَنَّ

عَلَى يَدِ الظَّالِمِ وَلتَأْطِرْتُهُ عَلَى الْحَقِّ أَطْرًا وَلَتَقْصُرْتُهُ عَلَى الْحَقِّ قَصْرًا أَوْ لَيَضْرِبَنَّ اللَّهُ بِقُلُوبِ بَعْضِكُمْ عَلَى بَعْضٍ ثُمَّ لَيَلْعَنَنَّكُمْ كَمَا لَعَنَهُمْ – رواه ابو داود والترمذي وقال حَديثُ حَسَنٌ هذا لفظ أَبِي دَاوُدَ وَلَفظُ التَّرْمِذِي قَالَ

رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَمَّا وَقَعَتْ بَنُو إِسْرَائِيلَ فِي الْمَعَاصِي نَهَتُهُمْ عُلَمَاؤُهُمْ فَلَمْ يَنْتَهُوا فَجَالَسُوهُمْ فِي مَجَالِسِهِمْ وَوَاكَلُوهُمْ وَشَارَبُوهُمْ فَضَرَبَ اللهُ قُلُوبَ بَعْضِهِمْ بِبَعْضٍ وَلَعَنَهُمْ عَلَى لسَان دَاوُدَ وَعِيسَى

بْنِ مَرْيَمَ ذَلِكَ بِمَا عَصَوْا وَكَانُوا يَعْتَدُونَ فَجَلَسَ رَسُولُ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكَانَ مُتَكَنَّا فَقَالَ لَا وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ حَتَّى تَأْطِرُوهُمْ عَلَى الْحَقِّ أَطْرًا – قَوْلُهُ تَأْطِرُوهُمْ أَى تَعْطِفُوهُمْ وَلَتَقْصُرُنَّهُ أَى لَتَحْبِسُنَّهُ .

196. Overleveret fra Ibn Masʿud (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Således trængte fordærv og ondskab først ind blandt Israels Børn: En lærd mødte en anden person og sagde til ham: “Du og du! Frygt Allah, og opgiv det, du gør, for det er ikke tilladt for dig.” Den følgende dag mødte han ham igen og så ham fortsætte som før, men han forbød ham ikke længere det. På denne måde begyndte han også at deltage med ham i hans spisning og drikning samt i hans samvær. Da de var nået dertil, gjorde Allah den enes hjerte mørkt ved hjælp af det, der var i den andens hjerte. Derefter reciterede han dette vers: “De af Israels Børn, som antog vantroens vej, blev forbandet gennem Davids og Jesus, Marias søns, mund. Det var, fordi de gjorde oprør og gik langt over grænsen. De plejede ikke længere at holde hinanden tilbage fra syndige handlinger. Hvor ussel en handlemåde de valgte! Du ser mange af dem skynde sig med at slutte venskab og samarbejde med de vantro i stedet for med de troende. Hvor dårligt er det, de har beredt for sig selv, så Allah er vred på dem, og de skal forblive i straffen. Hvis de virkelig havde troet på Allah, Sendebudet og det, der blev sendt ned til ham, ville de aldrig have taget de vantro som venner mod de troende. Men de fleste af dem er overtrædere.” (Sura al-Ma’ida: 78-81). Derefter sagde han (Profeten): “Aldrig! Ved Allah! I skal bestemt fortsætte med at påbyde det gode og forbyde det uretmæssige og forkastelige, gribe den uretfærdige fast om hånden og trække ham op og fastholde ham på sandhed og retfærdighed. Ellers vil Allah sammenblande jeres hjerter – de retfærdiges og synderes – og gøre dem mørke, og derefter vil Han forbande jer ligesom Israels Børn.” Imam Abu Dawud og al-Tirmidhi har overleveret hadithen. Al-Tirmidhi sagde, at det er en hasan-hadith. Hadithens oprindelige ordlyd er Abu Dawuds. Betydningen af al-Tirmidhis oprindelige hadith er følgende: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Da Israels Børn hengav sig til syndige handlinger, forbød deres lærde dem at gøre det, men de holdt ikke op. På et tidspunkt begyndte de lærde også at omgås dem og spise og drikke sammen med dem. Derefter sammenblandede Allah deres hjerter med hinanden, så de lærde også blev involveret i synden. Allah forbandede dem gennem Davids og Jesus, Marias søns, mund, fordi de havde gjort oprør og var begyndt at gå langt over grænsen. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) satte sig op fra sin tilbagelænede stilling og sagde: “Aldrig! Ved Den, i hvis hånd mit liv er! I må ikke ophøre, før I har grebet dem – de uretfærdige – om hånden, trukket dem hen og fastholdt dem på sandheden.”

۱۹۷ – عَنْ أَبِي بَكْرِ الصِّدِّيقِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ يَأَيُّهَا النَّاسُ إِنَّكُمْ لَتَقْرَؤُوْنَ هذِهِ الْآيَةَ (يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا عَلَيْكُمْ أَنْفُسَكُمْ لَا يَضُرُكُمْ مَنْ ضَلَّ إِذَا اهْتَدَيْتُمْ ….. وَإِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ النَّاسَ

إذا رَأَوُا الظَّالِمَ فَلَمْ يَأْخُذُوا عَلَى يَدَيْهِ أَوْشَكَ أَنْ يُعْمُهُمُ اللَّهُ بِعِقَابِ مِنْهُ – رَوَاهُ ابو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِيُّ وَالنَّسَائِيُّ بِأَسَانِيدِ صَحِيحَة .

197. Overleveret fra Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: »O mennesker! I reciterer dette vers: ‘O I, der tror! Vogt jer selv. Den, der farer vild, kan ikke skade jer, hvis I selv er på den rette vej. Til Allah skal I alle vende tilbage, og da vil Han fortælle jer, hvad I gjorde (i det jordiske liv)’ (Al-Ma’idah, 105). Men jeg har hørt Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Når folk ser en undertrykker begå uret, men ikke forhindrer ham i det, vil Allah snart sende en straf over dem.«

Imam Abu Dawud, at-Tirmidhi og an-Nasa’i har overleveret denne hadith med en autentisk overleveringskæde.

Afsnit 24 – Straffen for den, der påbyder det gode og forbyder det onde, men ikke selv handler i overensstemmelse med det, han siger

Straffen for den, der påbyder det gode og forbyder det onde, men ikke selv handler i overensstemmelse med det, han siger.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : أَتَأْمُرُونَ النَّاسَ بِالْبِرِّ وَتَنْسَوْنَ أَنْفُسَكُمْ وَأَنْتُمْ تَتْلُوْنَ الْكِتَابَ أَفَلا تَعْقِلُونَ

Den Almægtige Allah siger:

»Påbyder I mennesker retfærdighed, mens I glemmer jer selv, selv om I læser Skriften? Vil I da ikke bruge jeres forstand?« (Al-Baqarah, 44)

وَقَالَ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لِمَ تَقُولُونَ مَا لَا تَفْعَلُونَ . كَبُرَ مَقْتًا عِنْدَ اللَّهِ أَنْ تَقُولُوا مَا لَا تَفْعَلُونَ

“I, der tror! Hvorfor siger I noget, som I ikke selv gør? Det er yderst anstødeligt hos Allah, at I siger noget, som I ikke selv gør.” (Sura as-Saff: 2-3)

وَقَالَ تَعَالَى إِخْبَارًا عَنْ شُعَيْبٍ عَلَيْهِ السَّلامِ وَمَا أُرِيدُ أَنْ أُخَالِفَكُمْ إِلَى مَا أَنْهَاكُمْ عَنْهُ ..

Allah, den Ophøjede, siger om Shuʿayb, fred være med ham: “Jeg ønsker på ingen måde selv at gøre det, som jeg forsøger at holde jer fra. Jeg ønsker kun at forbedre så meget, som jeg formår.” (Sura Hud: 488)

۱۹۸ – عَنْ أَبِي زَيْدٍ أَسَامَةَ بْنِ زَيْدِ بْنِ حَارِثَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ يُؤْتَى بِالرَّجُلِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَيُلْقَى فِي النَّارِ فَتَنْدَلِقُ اقْتَابُ بَطْنِهِ فَيَدُورُ بِهَا كَمَا يَدُورُ الْحِمَارُ فِي الرِّحَا

فَيَجْتَمِعُ إِلَيْهِ أهْلُ النَّارِ فَيَقُولُونَ يَا فُلانُ مَا لَكَ؟ أَلَمْ تَكُ تَأْمُرُ بِالْمَعْرُوفِ وَتَنْهَى عَنِ الْمُنْكَرِ ؟ فَيَقُولُ بَلَى كُنْتُ أَمُرُ بِالْمَعْرُوفِ وَلَا أُتِيْهِ وَأَنْهَى عَنِ الْمُنْكَرِ وَأَتِيهِ متفق عليه قَوْلُهُ تَنْدَلِقُ هُوَ بالدال الْمُهْمَلَةِ وَمَعْنَاهُ تَخْرُجُ وَالْأَقْتَابُ

الْأَمْعَاءُ واحدها قتب .

198. Det er overleveret fra Usama ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: På Opstandelsens Dag vil en mand blive ført frem. Derefter vil han blive kastet i Helvede, så hans tarme vil komme ud. Han vil fortsætte med at gå rundt med dem på samme måde, som et æsel drejer rundt om en møllesten. Helvedes beboere vil samles omkring ham og spørge: “O du og du! Hvorfor er du i denne tilstand? Påbød du ikke gode gerninger og forbød du ikke onde gerninger?” Han vil svare: “Jo, jeg påbød gode gerninger, men gjorde dem ikke selv. Jeg bad andre om at afholde sig fra onde gerninger, men gjorde dem selv.”

Denne hadith er overleveret af Imam al-Bukhari og Imam Muslim.

Afsnit: 25 – Påbuddet om at varetage amanat

Påbuddet om at varetage amanat.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّ اللَّهَ يَأْمُرُكُمْ أَنْ تُؤَدُّوا الْأَمَانَاتِ إِلَى أَهْلِهَا .

Den Almægtige Allah siger:

“Allah påbyder jer at overdrage enhver amanat til dens retmæssige modtager.” (Sura an-Nisa: 58)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّا عَرَضْنَا الْأَمَانَةَ عَلَى السَّمَوَاتِ وَالْأَرْضِ وَالْجِبَالِ فَأَبَيْنَ أَنْ يَحْمِلْنَهَا وَأَشْفَقْنَ مِنْهَا وَحَمَلَهَا الْإِنْسَانُ إِنَّهُ كَانَ ظَلُومًا جَهُولا .

“Vi forelagde denne amanat for himlene, jorden og bjergene. De ville ikke påtage sig den, men blev bange for den. Men mennesket tog den på sig. Mennesket er visselig meget uretfærdigt og uvidende.” (Sura al-Ahzab: 72)

۱۹۹ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أَيَةُ الْمُنَافِقِ ثلاث إِذا حَدَّثَ كَذَبَ وَإِذَا وَعَدَ أَخْلَفَ وَإِذَا اؤْتُمِنَ خَانَ متفق عليه وَفِي رِوَايَةٍ وَإِنْ صَامَ وَصَلَّى وَزَعَمَ أَنَّهُ مُسْلِمٌ .

199. Det er berettet fra Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den hykleriske persons tegn er tre: Når han taler, lyver han; når han indgår et løfte eller en aftale, handler han i modstrid med den; og når noget betros ham, svigter han tilliden.

Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering tilføjes: Selv hvis han faster, beder og anser sig selv for at være muslim, er han stadig en hykler.

٢٠٠ – عَنْ حُذَيْفَةَ بْنِ الْيَمَانِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ حَدَّثَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَدِيثَيْنِ قَدْ رَأَيْتُ أَحَدَهُمَا وَأَنَا انْتَظِرُ الْآخَرَ حَدَّثَنَا أَنَّ الْأَمَانَةَ نَزَلَتْ فِي جَذْرِ قُلُوبِ الرِّجَالِ ثُمَّ نَزَلَ الْقُرْآنُ فَعَلِمُوا مِنَ الْقُرْآنِ وَعَلِمُوا

مِنَ السُّنَّةِ ثُمَّ حَدَّثَنَا عَنْ رَفْعِ الْأَمَانَةِ فَقَالَ يَنَامُ الرَّجُلُ النَّوْمَةَ فَتُقْبَضُ الْأَمَانَةُ مِنْ قَلْبِهِ فَيَظُلُّ أثرها مثل الوكت ثُمَّ يَنَامُ القَوْمَةَ فَتُقْبَضُ الْأَمَانَةُ مِنْ قَلْبِهِ فَيَظُلُّ أَثَرُهَا مِثْلَ أَثَرِ الْمَجْلِ كَجَمْرٍ دَخَرَجْتَهُ عَلَى رِجْلِكَ فَنَفِطَ فَتَرَاهُ

مُنْتَبِرًا وَلَيْسَ فِيْهِ شَيْ ثُمَّ أَخَذَ حَصَاةً فَدَخَرَجَهُ عَلَى رِجْلِهِ فَيُصْبِحُ النَّاسُ يَتَبَايَعُوْنَ فَلَا يَكَادُ أَحَدٌ يُؤَدِّي الْأَمَانَةَ حَتَّى يُقَالَ إِنَّ فِي بَنِي فَلَانٍ رَجُلًا آمِينًا حَتَّى يُقَالَ لِلرَّجُلِ مَا أَجْلَدَهُ مَا أَظْرَفَهُ مَا أَعْقَلَهُ وَمَا فِي قَلْبِهِ مِثْقَالُ

حَبَّةٍ مِنْ خَرْدَلٍ مِنْ إِيْمَانٍ وَلَقَدْ أَتَى عَلَى زَمَانٌ وَمَا أَبَالِي أَيُّكُمْ بَايَعْتُ لَئِنْ كَانَ مُسْلِمًا لَيَرُدُّنَّهُ عَلَى دِينُهُ وَلَئِنْ كَانَ نَصْرَانِيًّا أَوْ يَهُودِيَّا لَيَرُدُّتُّهُ عَلَى سَاعِيْهِ وَأَمَّا الْيَوْمَ فَمَا كُنْتُ أَبَايِعُ مِنْكُمْ إِلَّا فَلَانًا وَفُلَانًا -متفق عليه قَوْلُهُ

جَذْرٌ بِفَتْحِ الْجِيمِ وَإِشْكَانِ النَّالِ الْمُعْجَمَةِ وَهُوَ أَصْلُ الشَّيْ والوكتُ بِالتَّاءِ الْمُثَنَّاةِ مِنْ فَوْقَ الْأَثَرُ الْيَسِيرُ وَالْمَجْلُ بِفَتْحِ الْمِيمِ وَإِشْكَانِ الْجِيمِ وَهُوَ تَنَفَّطُ فِي الْيَدِ وَنَحْوِهَا مِنْ أَثَرِ عَمَلٍ وَغَيْرِهِ قَوْلُهُ مُنْتَبِرًا مُرْتَفِعًا قَوْلُهُ ساعيه

الوالي عليه.

200. Overleveret fra Hudhaifa ibn al-Yaman (ra). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) fortalte os to ting. Den ene har jeg allerede set, mens jeg venter på den anden. Han (den ædle Profet) sagde til os: For det første blev amanah (tillid og trofasthed) indgydt i menneskenes inderste hjerter, og derefter blev Koranen åbenbaret. De lærte Koranen at kende og lærte også hadith at kende. Derefter talte han (fred være med ham) med os om, hvordan amanah og trofasthed ville blive taget bort. Han sagde: Menneskene vil falde i søvn, som de plejer, og amanah og trofasthed vil blive taget bort fra deres hjerter. Derefter vil der kun være et svagt spor af det tilbage i dem. Så vil de igen falde i søvn, som de plejer, og da vil resten af trofasthedens spor blive taget bort fra deres hjerter. Derefter vil der kun være et mærke tilbage i hjertet, som ligner en blære. Det er som når du lægger en glødende kulpartikel på din fod, så huden brænder og danner en blære. Udadtil vil stedet se hævet ud, men der vil ikke være noget indeni. (Overleveren siger:) Derefter tog han en lille sten op og slog den mod sin fod. (Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde:) Under sådanne forhold vil de begynde deres morgen, og de vil give sig af med køb og salg. Der vil ikke kunne findes én eneste blandt dem, som bevarer amanah, så det endog vil blive sagt: »I den og den slægt findes der en troværdig mand.« Om en mand vil man endog sige: »Hvor skarpsindig, snu, sund, smuk og intelligent han er!« — selv om han ikke vil have så meget tro som et sennepskorn i sig. (Overleveren Hudhaifa (ra) siger:) I dag er jeg nået frem til en tid, hvor jeg ikke længere skelner mellem, hvem jeg handler med. For hvis han er muslim, vil hans religion og tro få ham til at betale det, han skylder mig. Og hvis han er kristen eller jøde, vil hans ansvarsfølelse få ham til at betale mig det, han skylder. I dag vil jeg kun handle med den og den blandt jer.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Ordforklaring:جذرNoget oprindelige bestanddel og grund.لرکتEt almindeligt mærke.المجلDe mærker, der opstår på hænder, fødder og lignende som følge af arbejde.منتبرHøjhed, ophøjethed.ساعیForvalter og tilsynsførende.

٢٠١ – عَنْ حُذَيْفَةً وَأَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَا قَالَ رَسُوْلُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَجْمَعُ اللَّهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى النَّاسَ فَيَقُومُ الْمُؤْمِنُونَ حَتَّى تُزْلَفَ لَهُمُ الْجَنَّةُ فَيَأْتُونَ أَدَمَ صَلَوَاتُ اللهِ عَلَيْهِ فَيَقُولُونَ يَا أَبَانَا اسْتَفْتِحُ لَنَا

الْجَنَّةَ فَيَقُولُ وَهَلْ أَخْرَجَكُمْ مِنَ الْجَنَّةِ إِلا خَطِيئَةُ أَبِيكُمْ لَسْتُ بِصَاحِبِ ذَلِكَ اذْهَبُوا إِلَى ابْنِي إِبْرَاهِيمَ خَلِيلِ اللَّهِ قَالَ فَيَأْتُونَ إِبْرَاهِيمَ فَيَقُولُ إِبْرَاهِيمُ لَسْتُ بِصَاحِبِ ذَلِكَ إِنَّمَا كُنْتُ خَلِيْلًا مِنْ وَرَاءَ وَرَاءَ اعْمَدُوا إِلَى مُوسَى

الَّذِي كَلَّمَهُ اللَّهِ تَكْلِيمًا فَيَأْتُونَ مُوسَى فَيَقُولُ لَسْتُ بِصَاحِب ذَلِكَ اذْهَبُوا إِلى عِيسَى كَلِمَةِ اللَّهِ وَرُوحِهِ فَيَقُولُ عيسى لشت بِصَاحِبِ ذَلِكَ فَيَأْتُونَ مُحَمَّداً صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَقُوْمُ فَيُؤْذَنُ لَهُ وَتَرْسَلُ الْأَمَانَةُ وَالرَّحِمُ

فَتَقُوْمَانِ جَنَّبَتَي الصِّرَاطِ يَمِينًا وَشِمَالاً فَيَمُرُّ أَوَلَكُمْ كَالْبَرْقِ قُلْتُ بِأَبِي وَأَمِّي أَيُّ شَيْءٍ كَمَرِ الْبَرْقِ ؟ قَالَ أَلَمْ تَرَوْا كَيْفَ يَمُرُّ وَيَرْجِعُ فِي طَرْفَةِ عَيْنٍ ثُمَّ كَمَرَ الرِّيحِ ثُمَّ كَمَرِ الطَّيْرِ وَشَدِ الرِّجَالِ تَجْرِي بِهِمْ أَعْمَالُهُمْ وَنَبِيُّكُمْ قَائِمٌ

عَلَى الصِّرَاطِ يَقُولُ رَبِّ سَلِّمُ سَلِّمْ حَتَّى تَعْجِزَ أَعْمَالُ الْعِبَادِ حَتَّى يجى الرَّجُلُ لا يَسْتَطِيعُ السَّيْرَ إِلا زَحْفًا وَفِي حَافَتَي الصِّرَاطِ كَلَالِيْبُ مُعَلَّقَةٌ مَأْمُورَةٌ بِأَخْذِ مَنْ أُمِرَتْ بِهِ فَمَخْدُوسٌ نَاجِ وَمُكَرْدَسَ فِي النَّارِ وَالَّذِي نَفْسُ أَبِي

هُرَيْرَةَ بِيَدِهِ إِنْ قَعْرَ جَهَنَّمَ لَسَبْعُونَ خَرِيفًا – رَوَاهُ مُسْلِمُ قَوْلُهُ وَرَاءَ وَرَاءَ هُوَ بِالْفَتْحِ فِيهِمَا وَقِيلَ بِالضَّمِّ بِلا تَنْوِينِ وَمَعْنَاهُ لَسْتُ بِتِلْكَ الدَّرَجَةِ الرَّفِيعَةِ وَهِيَ كَلِمَةٌ تُذْكَرُ عَلَى سَبِيلِ التَّواضُعِ وَقَدْ بَسَطْتُ مَعْنَاهَا فِي شَرْحِ

صَحِيحِ مُسْلِمٍ وَاللَّهُ أَعْلَمُ .

201. Det er blevet overleveret fra Hudhaifa og Abu Huraira (må Allah være tilfreds med dem begge). De siger begge, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den Almægtige og Overdådige Allah vil på Opstandelsens Dag samle alle mennesker. Da vil de troende rejse sig. På dette tidspunkt vil Paradiset blive bragt tæt på dem. Så vil de gå til Adam, fred være med ham, og sige: »Vor fader, åbn Paradisets porte for os.« Han vil sige: »Det var jeres faders synd, der fordrev jer fra Paradiset. Jeg er ikke værdig til at åbne dets porte. Gå til min søn Ibrahim, Allahs nære ven.« Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Derefter vil de komme til Ibrahim, fred være med ham. Han vil sige: »Jeg er ikke værdig til denne opgave. Jeg var kun en ydmyg, nær ven (jeg er ikke værdig til denne store ære). Gå i stedet til Musa, fred være med ham. Allah talte med ham.« Så vil de alle skynde sig til Musa, fred være med ham. Han vil sige: »Jeg er ikke værdig til dette. Gå til Isa, fred være med ham. Han er Allahs ord og Allahs ånd.« Isa, fred være med ham, vil sige: »Jeg har ikke kvalifikationerne til at åbne Paradisets porte.« Til sidst vil de skynde sig til Muhammad, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Han vil rejse sig, og han vil få tilladelse til at gå i forbøn. Amanah og slægtskabsbåndene vil blive anbragt på begge sider af Sirat-broen, til højre og venstre. Den første gruppe af jer vil krydse Sirat-broen med lynets hast. Jeg (Hudhaifa eller Abu Huraira) sagde: »Må mine forældre ofres for dig, Allahs Sendebud. Hvad betyder det at krydse den med lynets hast?« Han sagde: »Har I ikke set lynet, hvordan det på et øjeblik farer frem og tilbage?« Derefter vil de krydse Sirat-broen med vindens hastighed, så med fuglens hastighed og derefter med hastigheden af en hurtig løber, trin for trin. Denne forskel skyldes deres gerninger. På dette tidspunkt vil jeres profet, må Allahs velsignelser og fred være med ham, stå på Sirat-broen og sige: »Herre, lad straffen falde! Herre, lad freden falde!« På grund af deres ringe mængde gode gerninger vil tjenerne således blive ude af stand til at gå fremad. Derfor vil de fortsætte fremad, mens de slæber bagdelen. På begge sider af Sirat-broen vil nogle jernkroge hænge ned. Den, som får befaling om at blive grebet, vil de gribe. Den, som blot bliver ridset, vil slippe fri. Alle de øvrige mennesker vil blive kastet i Helvede. Fortælleren (Abu Huraira) siger: Ved Ham, i hvis hånd Abu Huraras sjæl er, er Helvedes dybde lig med afstanden på en rejse, der varer halvfjerds år.

Imam Muslim har overleveret hadithen. Ordforklaring: وراء وراء Ordet betyder: »Jeg er ikke værdig til en høj rang.« Ordet bruges til at udtrykke ydmyghed, beskedenhed og høflighed.

۲۰۲ – عَنْ أَبِي خُبَيْبٍ بِضَمَ الْخَاءِ الْمُعْجَمَةِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ الزُّبَيْرِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ لَمَّا وَقَفَ الزُّبَيْرُ يَوْمَ الْجَمَلِ دَعَانِي فَقُمْتُ إِلَى جَنْبِهِ فَقَالَ يَا بُنَى إِنَّهُ لا يُقْتَلُ الْيَوْمَ الأَظَالِم أَوْ مَظْلُومٌ وَإِنِّي لَا أَرَانِي إِلَّا سَأَقْتَلُ الْيَوْمَ

مَظْلُومًا وَإِنَّ مِنْ أَكْبَرِ هَمِّي لَدَيْنِي أَفَتَرَى دَيْنَنَا يُبْقَى مِنْ مَالِنَا شَيْئًا ؟ ثُمَّ قَالَ يَا بُنَى بِعْ مَالَنَا وَاقْضِ دَيْنِي وَأَوْصَى بِالثُّلْثِ وَتُلْتُهُ لِبَنِيْهِ يَعْنِي لِبَنِي عَبْدِ اللَّهِ بْنِ الزُّبَيْرِ ثلث الثلث قَالَ فَإِنْ فَضَلَ مِنْ مَالِنَا بَعْدَ قَضَاءِ الدِّينِ

شَيْ فَثُلُثُهُ لَبَنِيْكَ قَالَ هِشَامُ وَكَانَ بَعْضُ وَلَدِ عَبْدِ اللهِ قَدْ وَارَى بَعْضَ بَنِي الزُّبَيْرِ خُبَيْبٍ وَعَبَّادِ وَلَهُ يَوْمَئِذٍ تِسْعَةُ بَنِينَ وَتِسْعُ بَنَاتٍ قَالَ عَبْدُ اللَّهِ فَجَعَلَ يُوصِينِي بِدَيْنِهِ وَيَقُولُ يَا بُنَى إِنْ عَجَرْتَ عَنْ شَيْءٍ مِنْهُ فَاسْتَعِنْ عَلَيْهِ

بِمَوْلايَ قَالَ فَوَاللَّهِ مَا دَرَيْتُ مَا أَرَادَ حَتَّى قُلْتُ يَا آبَت مَنْ مَوْلاكَ ؟ قَالَ اللهُ قَالَ فَوَاللَّهِ مَا وَقَعْتُ فِي كُرْبَةٍ مِنْ دَيْنِهِ إِلا قُلْتُ يَا مَوْلَى الزُّبَيْرِ اقْضِ عَنْهُ دَيْنَهُ فَيَقْضِيَهُ قَالَ فَقُتِلَ الزُّبَيْرُ وَلَمْ يَدَعُ ديناراً ولا دِرْهَمًا إِلَّا أَرَضِينَ مِنْهَا

الْغَابَةُ وَإِحْدَى عَشَرَةَ دَارًا بِالْمَدِينَةِ وَدَارَيْنِ بِالْبَصْرَةِ وَدَاراً بِالْكُوفَةِ وَدَاراً بِمِصْرَ قَالَ وَإِنَّمَا كَانَ دَيْنُهُ الَّذِي كَانَ عَلَيْهِ أَنْ الرَّجُلَ كَانَ يَأْتِيْهِ بِالْمَالِ فَيَسْتَوْدِعُهُ إِيَّاهُ فَيَقُولُ الزُّبَيْرُ لَا وَلَكِنْ هُوَ سَلَفَ إِنِّي أَخْشَى عَلَيْهِ الضَّيْعَةَ وَمَا

وَلِى إِمَارَةً قَط وَلَا حِبَايَةً وَلَا خَرَاجًا وَلَا شَيْئًا إِلَّا أَنْ يكُونَ فِي غَزُو مَعَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى ا اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَوْ مَعَ أَبِي بَكْرٍ وَعُمَرَ وَعُثْمَانَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمْ قَالَ عَبْدُ اللهِ فَحَسَبْتُ مَا كَانَ عَلَيْهِ مِنَ الدِّيْنِ فَوَجَدتُهُ

الْقَى الْفِ وَمِائَتَيْ أَلْفِ فَلَقِيَ حَكِيمُ بْنُ حِزَامٍ عَبْدَ اللَّهِ بْنَ الزُّبَيْرِ فَقَالَ يَا ابْنَ أخِي كَمْ عَلَى أَخِي مِنَ الدِّينِ ؟ فَكَتَمْتُهُ وَقُلْتُ مِائَةُ أَلْفِ فَقَالَ حَكِيمُ وَاللَّهِ مَا أرى أموالَكُمْ تَسِعُ هَذِهِ فَقَالَ عَبْدُ اللهِ أَرَأَيْتَكَ إِنْ كَانَتْ الْقَى الْفِ ۚ

وَمِائَتَيْ الف؟ قَالَ مَا أَرَاكُمْ تُطِيقُونَ هَذَا فَإِنْ عَجَزْتُمْ عَنْ شَيْءٍ مِنْهُ فَاسْتَعِينُوا بِي قَالَ وكَانَ الزُّبَيْرُ قَدِ اشْتَرَى الْغَابَةَ بِسَبْعِينَ وَمِائَةَ أَلْفِ فَبَاعَهَا عَبْدُ اللَّهِ بِالْفِ أَلْفِ وست مائة ألف ثُمَّ قَامَ فَقَالَ مَنْ كَانَ لَهُ عَلَى الزُّبَيْرِ

شَيْ فَلْيُوافِنَا بِالْغَابَةِ فَآتَاهُ عَبْدُ اللَّهِ ابْنُ جَعْفَرٍ وَكَانَ لَهُ عَلَى الزُّبَيْرِ أَرْبَعُ مِائَةِ أَلْفِ فَقَالَ لِعَبْدِ اللَّهِ إِنْ شِئْتُمْ تَرَكْتُهَا لَكُمْ ؟ قَالَ عَبْدُ اللَّهِ لا قَالَ فَإِنْ شِئْتُمْ جَعَلْتُمُوهَا فِيْمَا تُؤَخِّرُونَ إِنْ أَخَّرْتُمْ فَقَالَ عَبْدُ اللَّهِ لا قَالَ فَاقْطَعُوا لِي

قِطْعَةٌ قَالَ عَبْدُ اللَّهِ لَكَ مِنْ هُهُنَا إِلَى هُهُنَا فَبَاعَ عَبْدُ اللَّهِ مِنْهَا فَقَضَى عَنْهُ دَيْنَهُ وَأَوْفَاهُ وَبَقِيَ مِنْهَا أَرْبَعَةُ أَشْهُرٍ وَنِصْفٌ فَقَدِمَ عَلَى مُعَاوِيَةً وَعِنْدَهُ عَمْرُو بْنُ عُثْمَانَ وَالْمُنْذِرُ بْنُ الزُّبَيْرِ وَابْنُ زَمْعَةَ فَقَالَ لَهُ مُعَاوِيَةُ كَمْ قُومَتِ

الْغَابَةُ؟ قَالَ كُلُّ سَهُم بِمَائَةِ أَلْفِ قَالَ كَمْ بَقِيَ مِنْهَا ؟ قَالَ أَرْبَعَةُ أَسْهُم وَنِصْفُ فَقَالَ الْمُنْذِرُ بْنُ الزُّبَيْرِ قَدْ أَخَذْتُ مِنْهَا سَهُمَا بِمَائَةِ أَلْفِ وَقَالَ عَمْرُو بْنُ عُثْمَانَ قَدْ أَخَذْتُ سَهُما بِمَائَةِ أَلْفِ وَقَالَ ابْنُ زَمْعَةَ قَدْ أَخَذْتُ سَهُما

بِمَائَةِ أَلْفِ فَقَالَ مُعَاوِيَةٌ كَمْ بَقِيَ مِنْهَا ؟ قَالَ سَهُمْ وَنِصْفٌ قَالَ قَدْ أَخَذْتُهُ بِخَمْسِينَ وَمِائَةِ أَلْفِ قَالَ وَبَاعَ عَبْدُ اللهُ بْنُ جَعْفَرٍ نَصِيبَهُ مِنْ مُعَاوِيَةَ بِسِتِ مِائَةِ أَلْفِ فَلَمَّا فَرَغَ ابْنُ الزُّبَيْرِ مِنْ قَضَاءِ دَيْنِهِ قَالَ بَنُو الزُّبَيْرِ أَقْسِمْ بَيْنَنَا

مِيْرَاثَنَا قَالَ وَاللَّهِ لَا أُقْسِمُ بَيْنَكُمْ حَتَّى أَنَادِي بِالْمَوْسِمِ أَرْبَعَ سِنِينَ عَلَى مَنْ كَانَ لَهُ عَلَى الزُّبَيْرِ دَيْنِ فَلْيَاتِنَا فَلْنَقْضِهِ فَجَعَلَ كُلِّ سَنَةٍ يُنَادِي فِي الْمَوْسِمِ فَلَمَّا مَضَى أَرْبَعُ سِنِينَ قَسَمَ بَيْنَهُمْ وَدَفَعَ الثلث وَكَانَ لِلزُّبَيْرِ أَرْبَعُ

نِسْوَةٍ فَأَصَابَ كُلِّ امْرَأَةٍ أَلْفُ الف وَمِائَنَا الْفِ فَجَمِيعُ مَالِهِ خَمْسُونَ أَلْفَ أَلْفِ وَمِائَنَا الْف رواه البخاري .

202. Det er berettet fra Abu Khubayb Abdullah ibn az-Zubayr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: På dagen for Slaget ved Kamelen (36 AH), da az-Zubayr (må Allah være tilfreds med ham) gjorde sig klar til kampen, kaldte han på mig. Jeg stillede mig ved hans side. Han sagde: »Min søn! I dag vil enten en undertrykker eller en undertrykt uvægerligt dø. Jeg tror, at jeg i dag vil dø som den, der er blevet gjort uret imod. Jeg er meget bekymret og urolig på grund af min gæld. Tror du, at der vil være noget tilbage af mine ejendele, når min gæld er betalt?« Derefter sagde han: »Min søn! Sælg mine ejendele og betal min gæld med dem.« Derefter testamenterede han en tredjedel af sine ejendele, og af denne tredjedel testamenterede han en tredjedel til sine sønner, det vil sige en tredjedel af en tredjedel (1/9) til Abdullah ibn az-Zubayrs sønner. Az-Zubayr sagde: »Hvis der er noget tilbage efter betaling af gælden, så skal en tredjedel af det være til dine sønner.« Hisham sagde: Nogle af Abdullahs sønner var på samme alder som Khubayb og Abbad, az-Zubayrs sønner. Az-Zubayr efterlod sig ni sønner og ni døtre.

Abdullah sagde: Han (min far, az-Zubayr) blev ved med at tale til mig om sin gæld. Han sagde: »Min søn! Hvis du ikke er i stand til at betale denne gæld, så bed min Herre om at betale denne gæld.« Abdullah sagde: Ved Allahs ed! Jeg forstod ikke, hvem han mente med »min Herre«. Derfor spurgte jeg: »Far, hvem er din Herre?« Han sagde: »Allah.« Abdullah sagde: Hver gang jeg havde vanskeligt ved at betale hans gæld, sagde jeg: »O az-Zubayrs Herre (Allah), sørg for, at hans gæld bliver betalt.« Den Almægtige Allah besvarede denne bøn og gjorde det muligt at betale min fars gæld. Abdullah sagde: Az-Zubayr (må Allah være tilfreds med ham) blev dræbt, men han efterlod sig ingen kontante midler (dinarer eller dirham). Han efterlod sig noget fast ejendom. Det var: noget jord i et område kaldet al-Ghaba, elleve huse i Medina, to huse i Basra, ét hus i Kufa og ét hus i Egypten.

Abdullah sagde: Grunden til, at han blev forgældet, var, at når nogen kom til ham for at deponere noget hos ham (en amanah), sagde han: »Jeg tager ikke imod betroede midler, men jeg tager dette som et lån fra dig. For hvis det opbevares som en betroet genstand, kan det måske gå tabt i min varetægt.« Han (az-Zubayr) blev aldrig udnævnt til noget administrativt embede eller til at opkræve skatter eller til noget andet embede. Han brød sig ikke om embeder. Men han deltog i jihad sammen med Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, og sammen med Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham), Umar (må Allah være tilfreds med ham) og Uthman (må Allah være tilfreds med ham). Abdullah sagde: Jeg opgjorde hele hans gæld. Den beløb sig til 2,2 millioner dirham. Hakim ibn Hizam (må Allah være tilfreds med ham) mødte Abdullah ibn az-Zubayr og sagde: »Min nevø! Hvor stor er min brors gæld?« Jeg (Abdullah) skjulte det egentlige beløb og sagde: »100.000 dirham.« Hakim (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Ved Allahs ed! I har ikke så mange midler, at I kan betale denne gæld.« Abdullah sagde: »Hvad nu, hvis gælden beløber sig til 2,2 millioner?« Hakim (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Så tror jeg ikke, at du overhovedet vil være i stand til at betale den. Hvis du møder nogen vanskelighed med at betale gælden, så bed mig om hjælp.« Abdullah sagde: Az-Zubayr (må Allah være tilfreds med ham) havde købt ejendommen i al-Ghaba for 170.000 dirham. Abdullah solgte den for 1,6 millioner dirham. Derefter rejste han sig og bekendtgjorde: »Den, der har et krav mod az-Zubayr, skal komme til os i al-Ghaba.« Efter bekendtgørelsen kom Abdullah ibn Jafar (må Allah være tilfreds med ham) og sagde: »Az-Zubayr skylder mig 400.000 dirham. Hvis I ønsker det, kan jeg eftergive dem.« Abdullah sagde: »Nej.« Abdullah ibn Jafar sagde: »Hvis I ønsker en frist til at betale dem, er jeg parat til at give jer den.« Abdullah sagde: »Nej.« Han (Ibn Jafar) sagde: »Så giv mig et særskilt stykke af jorden.« Abdullah sagde: »Tag jorden herfra og hertil.«

Han solgte jorden og betalte hans (az-Zubayrs) gæld. Der var stadig fire og en halv jordlod tilbage. Derefter kom han (Abdullah) til Muawiyah (må Allah være tilfreds med ham). Hos ham var Amr ibn Uthman, Mundhir ibn az-Zubayr og Ibn Zamah til stede. Muawiyah (må Allah være tilfreds med ham) sagde til ham: »Hvilken pris har du fastsat for jorden i al-Ghaba?« Han sagde: »100.000 dirham pr. lod.« Han sagde: »Hvor mange lodder er der tilbage?« Han sagde: »Fire og en halv.« Mundhir ibn az-Zubayr sagde: »Jeg tager én lod for 100.000 dirham.« Amr ibn Uthman sagde: »Jeg tager én lod for 100.000 dirham.« Ibn Zamah sagde: »Jeg tager én lod for 100.000 dirham.« Muawiyah (må Allah være tilfreds med ham) spurgte: »Hvor meget er der nu tilbage?« Han sagde: »En og en halv lod.« Han sagde: »Jeg tager den for 150.000 dirham.« Beretteren sagde: Den del, som Abdullah ibn Jafar havde købt som betaling for sit krav, solgte han senere til Muawiyah for 400.000 dirham.

Da Abdullah havde betalt gælden og var blevet færdig, sagde az-Zubayrs øvrige sønner til ham: »Fordel vores arv mellem os.« Han sagde: »Ved Allahs ed! Jeg vil ikke fordele arven mellem jer, før jeg i fire år i træk under pilgrimsfærden har bekendtgjort: ’Den, der har et krav mod az-Zubayr, skal komme til os. Vi vil betale det.’« Han bekendtgjorde dette på pilgrimsforsamlingen fire år i træk. Da de fire år var gået, fordelte han den efterladte ejendom mellem dem og satte en tredjedel til side som testamenteret ejendom. Az-Zubayr havde fire hustruer. Hver hustru fik 1,2 millioner dirham. Az-Zubayrs formue beløb sig muligvis til 50,2 millioner dirham. Imam al-Bukhari har berettet denne hadith.

Kapitel 26 – Forbuddet mod at begå uret og befalingen om at forhindre uret

Det er forbudt at begå uret, og det er befalet at forhindre uret.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : مَا لِلظَّالِمِينَ مِنْ حَمِيمٍ وَلَا شَفِيعٍ يُطَاعُ .

Allah den Almægtige siger:

»De uretfærdige vil ikke have nogen nær ven, og heller ikke nogen forbeder, hvis forbøn vil blive accepteret.« (Sura al-Mu’min: 18)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَا لِلظَّالِمِينَ مِنْ نَصِيرٍ .

»De uretfærdige vil ikke have nogen hjælper.« (Sura al-Hajj: 79)

وأما الْأَحَادِيثُ فَمِنْهَا حَدِيثُ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ الْمُتَقَدِّمُ فِي آخِرِ بَابِ الْمُجَاهَدَةِ . ٢٠ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اتَّقُوا الظُّلْمَ فَإِنَّ الظُّلْمَ ظُلُمَاتٌ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَاتَّقُوا الشَّحَّ فَإِنَّ

الشَّحْ أَهْلَكَ مَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ حَمَلَهُمْ عَلَى أَنْ سَفَكُوا دِمَا ءَهُمْ وَاتَحَلُّوْا مَحَارِمَهُمْ – رواه مسلم .

203. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Hold jer fra uretfærdighed, for uretfærdighed vil blive til mørke på Opstandelsens Dag. Hold jer også fra gerrighedens fordærv, for gerrighed har tilintetgjort mange af de tidligere folk. Den tilskyndede dem til blodsudgydelse og vold og til at gøre det forbudte tilladt.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٠٤ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لتُؤَدُّنُ الْحَقُوق إِلَى أَهْلِهَا يَوْمَ الْقِيَامَةِ حَتَّى يُقَادَ لِلشَّاةِ الْجَلْحَاءِ مِنَ الشَّاةِ القرناء – رواه مسلم.

204. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: På Opstandelsens Dag vil Den Almægtige Allah visselig sørge for, at den, der har et krav, får sit krav opfyldt; selv den hornløse ged vil få sin ret over for den hornede ged.

Imam Muslim har berettet hadithen.

٢٠٥ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنَّا نَتَحَدِّثُ عَنْ حَجَّةِ الْوَدَاعِ وَالنَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَيْنَ أَظْهُرِنَا وَلَا تَدْرِي مَا حَجَّةُ الْوَدَاعِ حَتَّى حَمِدَ اللهَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَاثْنَى عَلَيْهِ ثُمَّ ذَكَرَ الْمَسِيحَ

الدَّجَّالَ فَاطْنَبَ فِي ذِكْرِهِ وَقَالَ مَا بَعَثَ اللَّهُ مِنْ نَبِي إِلَّا أَنْذَرَهُ أَمْتَهُ أَنْدَرَهُ نُوْحُ وَالنَّبِيُّونَ مِنْ بَعْدِهِ وَإِنَّهُ إِنْ يُخْرُجُ فِيكُمْ فَمَا خَفِى عَلَيْكُمْ مِنْ شَانِهِ فَلَيْسَ يَخْفَى عَلَيْكُمْ إِنَّ رَبَّكُمْ لَيْسَ بِأَعْوَرَ وَإِنَّهُ أَعْوَرُ عَيْنِ الْيُمْنَى كَأَنَّ عَيْنَهُ

عِنَبَةٌ طَافِيَةٌ أَلَا إِنَّ اللَّهَ حَرَّمَ عَلَيْكُمْ دِمَاءَكُمْ وَأَمْوَالَكُمْ كَحُرمَةِ يَوْمِكُمْ هَذَا فِي بَلَدِكُمْ هَذَا فِي شَهْرِكُمْ هذا الا هَلْ بَلَغْتُ؟ قَالُوا نَعَمْ قَالَ اللهُمَّ اشْهَدُ ثَلَاثًا وَيْلَكُمْ أَوْ وَتَحَكُمْ أَنْظُرُوا لا تَرْجِعُوا بَعْدِي كُفَّارًا يَضْرِبُ بَعْضُكُمْ رِقَابَ

بعض رواه البخاري وروى مسلم بعضه .

205. Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) beretter. Han sagde: Vi talte om Afskedspilgrimsfærden, mens Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) var iblandt os. Vi vidste ikke, hvad Afskedspilgrimsfærden var, eller hvad den blev kaldt. Derefter lovpriste og priste Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) Allah og talte udførligt om al-Masih ad-Dajjal. Han sagde: Allah har ikke sendt nogen profet, uden at han advarede sit folk mod Dajjal. Nuh og de profeter, der kom efter ham, advarede og formante hver især deres folk mod ham. Han vil vise sig iblandt jer, og hans sag vil ikke være skjult for jer. Det er heller ikke ukendt for jer, at jeres Herre hverken er enøjet eller blind. Dajjals højre øje vil være blindt, og det vil være opsvulmet som en drue. Vogt jer! Jeres blod, det vil sige jeres liv, og jeres ejendom er ukrænkelige og hellige for hinanden, ligesom denne dag er ukrænkelig og hellig for jer, og denne måned er ukrænkelig og hellig for jer. Vogt jer! Har jeg overbragt det til jer? Alle de tilstedeværende sagde: Ja, det har du. Derefter sagde han tre gange: O Allah, vær vidne! Så sagde han igen: Ve jer eller sorg over jer! Lyt meget opmærksomt: Vend ikke tilbage til vantro ved at udgyde hinandens blod, når jeg ikke er iblandt jer.

Hele hadithen er overleveret af imam al-Bukhari, og imam Muslim har overleveret dele af den.

٢٠٦ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ ظَلَمَ قِيدَ شِبْرٍ مِنَ الْأَرْضِ طُوقَهُ مِنْ سَبْعِ أَرَضِينَ – متفق عليه .

206. Overleveret fra Aisha, må Allah være tilfreds med hende. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der uretmæssigt tilegner sig blot et håndspænd jord, vil på Opstandelsens Dag få syv lag jord hængt om halsen.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۰۷ – عَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللَّهَ لَيُمْلِيُّ لِلظَّالِمِ فَإِذَا أَخَذَهُ لَمْ يُفْلِتْهُ ثُمَّ قَرَأَ وَكَذَلِكَ أَخْذُ رَبِّكَ إِذَا أَخَذَ الْقُرَى وَهِيَ ظَالِمَةٌ إِنَّ أَخْذَهُ اليم شَدِيدٌ) – متفق عليه .

207. Overleveret fra Abu Musa, må Allah være tilfreds med ham. Han sagde: Allah giver visselig den uretfærdige en frist, men når Han griber ham, lader Han ham ikke slippe. Derefter reciterede han, må Allahs velsignelser og fred være med ham, dette vers: »Således er din Herres greb, når Han griber de uretfærdige byer. Hans greb er visselig smertefuldt og hårdt.« (Hud 11:102)

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret hadithen.

۲۰۸ – عَنْ مُعَادٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ بَعَثَنِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ إِنَّكَ تَأْتِي قَوْمًا مِنْ أَهْلِ الْكِتَابِ فَادْعُهُمْ إِلَى شَهَادَةِ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَأَنِّي رَسُولُ اللَّهِ فَإِنْ هُمْ أَطَاعُوا لِذَلِكَ فَأَعْلِمْهُمْ أَنَّ اللَّهَ قَدِ افْتَرَضَ

عَلَيْهِمْ خَمْسَ صَلَوَاتٍ فِي كُلِّ يَوْمٍ وَلَيْلَةٍ فَإِنْ هُمْ أَطَاعُوا لِذَلِكَ فَأَعْلِمُهُمْ أَنَّ اللَّهَ قَدِ افْتَرَضَ عَلَيْهِمْ صَدَقَةً تُؤْخَذُ مِنْ أَغْنِيَائِهِمْ فَتُرَدُّ عَلَى فُقَرَائِهِمْ فَإِنْ هُمْ أَطَاعُوا لذلِكَ فَإِيَّاكَ وَكَرَائِمَ أَمْوَالِهِمْ وَاتَّقِ دَعْوَةَ الْمَظْلُومِ فَإِنَّهُ لَيْسَ

بَيْنَهَا وَبَيْنَ اللَّهِ حجاب متفق عليه .

208. Det er overleveret fra Mu’adh (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Da Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sendte mig af sted som guvernør over Yemen, sagde han: »Du skal til et folk, der hører til Bogens folk. Du skal opfordre dem til at bevidne: ‘Der er ingen guddom undtagen Allah, og jeg er Allahs Sendebud.’ Hvis de accepterer denne opfordring, skal du meddele dem, at Allah har pålagt dem fem daglige bønner. Hvis de også accepterer dette fra dig, skal du meddele dem, at Allah har pålagt dem zakat. Den skal opkræves fra deres velhavende og fordeles blandt deres fattige. Hvis de også accepterer dette fra dig, skal du undlade at udvælge og tage det bedste af deres ejendom. Og frygt den undertryktes bøn (forbandelse), for der er intet slør mellem den og Allah.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۲۰۹ – عَنْ أَبِي حُمَيْدٍ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ سَعْدِ السَّاعِدِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ اسْتَعْمَلَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَجُلاً مِنَ الْأَزْدِ يُقَالُ لَهُ ابْنُ اللَّتْبِيَّةِ عَلَى الصدقَةِ فَلَمَّا قَدِمَ قَالَ هذا لَكُمْ وَهَذَا أَهْدِى إِلَى فَقَامَ رَسُولُ

اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى الْمِنْبَرِ فَحَمِدَ اللهَ وَاثْنى عَلَيْهِ ثُمَّ قَالَ أَمَّا بَعْدُ فَإِنِّي اسْتَعْمِلُ الرَّجُلَ مِنْكُمْ عَلَى الْعَمَلِ مِمَّا وَلأَنِي اللهُ فَيَأْتِي فَيَقُولُ هُذَا لَكُمْ وَهُذَا هَدِيَّةً أَهْدِيَتْ إلى أَفَلا جَلَسَ فِي بَيْتِ أَبِيهِ أَوْ أُمِّهِ حَتَّى

تَأْتِيَهُ هَدِيَّتُهُ إِنْ كَانَ صَادِقًا وَاللَّهَ لَا يَأْخُذُ أَحَدٌ مِنْكُمْ شَيْئًا بِغَيْرِ حَقِهِ إِلا لَقِيَ اللَّهَ تَعَالَى يَحْمِلُهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَلا أَعْرِفَنَّ أَحَدًا مِنْكُمْ لَقِيَ اللَّهَ يَحْمِلُ بَعِيرًا لَهُ رُغَاء أَوْ بَقَرَةً لَهَا خَوَارٌ أَوْ شَاةٌ تَبْعَرُ ثُمَّ رَفَعَ يَدَيْهِ حَتَّى رُؤيَ بَيَاضُ

ابْطَيْهِ فَقَالَ اللَّهُمَّ هَلْ بَلَغْتُ ثَلَاثًا متفق عليه .

209. Berettet fra Abu Humayd Abd ar-Rahman ibn Sa’d as-Sa’idi (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, udnævnte en mand fra Abd-stammen til at opkræve zakat. Hans

tilnavn var Ibn al-Lutbiyya. Da han vendte tilbage efter at have opkrævet zakat, sagde han til Profeten: »Dette er jeres ejendele, og dette er blevet givet mig som gave.« Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham,

steg op på prædikestolen og stod der. Efter at have lovprist og prist Allah sagde han: »Hvad angår det næste: Når Allah har betroet mig et af de embeder, som jeg udnævner en af jer til,

siger han, når han vender tilbage til mig: Dette er jeres, og dette er blevet givet mig som gave. Hvorfor bliver denne mand ikke siddende i sin fars og mors hus? Hvis han taler sandt, ville hans gave jo blive bragt til ham dér.

Ved Allahs ed! Hvis nogen af jer uberettiget (eller ulovligt) tager noget, vil han på Opstandelsens Dag møde Allah, mens han bærer det. Derfor

ønsker jeg ikke at se nogen af jer møde op foran Allah i en sådan tilstand, at han bærer en kamel, som bliver ved med at brøle, eller en ko, som bliver ved med at brøle, eller en ged, som bliver ved med at bræge. (Fortælleren siger:) Derefter løftede han sine hænder så højt, at hans armhulers hvidhed blev synlig. Han sagde: »O Allah! Har jeg overbragt Din befaling?« Han gentog dette tre gange.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

ى اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ ۲۱۰ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضى كَانَتْ عِنْدَهُ مَظْلِمَةٌ لِأَخِيهِ مِنْ عِرْضِهِ أَوْ مِنْ شَيْءٍ فَلْيَتَحَلَّلَهُ مِنْهُ الْيَوْمَ قَبْلَ أَنْ لا يَكُونَ دِينَارٍ وَلَا دِرْهَمْ إِنْ كَانَ لَهُ عَمَلَ صَالِحٌ أُخِذَ مِنْهُ

بِقَدْرِ مَظْلِمَتِهِ وَإِنْ لَمْ يَكُن لَهُ حَسَنَاتٌ أَخذ مِنْ سَيِّئَاتِ صاحبه فَحُمِلَ عَلَيْه – رواه البخاري.

210. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hvis en person har en fordring mod sin muslimske bror, hvad enten den vedrører hans ære eller noget andet, skal han i dag bede ham om tilgivelse, før der ikke længere er dinarer eller dirham. Ellers vil der på Opstandelsens Dag blive taget gode gerninger fra ham svarende til den uret, han har begået. Hvis han ikke har nogen gode gerninger, vil synder fra hans modpart, den forurettede, blive lagt til hans regnskab svarende til den uret, han har begået.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى ۲۱۱ – عَنْ عَبْد الله بن اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْمُسْلِمُ مَنْ سَلِمَ الْمُسْلِمُونَ مِنْ لِسَانِهِ وَيَدِهِ وَالْمُهَاجِرُ مَنْ هَجَرَ مَا نَهَى اللَّهُ عَنْهُ – متفق عليه .

211. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: En muslim er den, fra hvis tunge og hænder andre muslimer er i sikkerhed. En muhajir er den, der afholder sig fra det, Allah har forbudt.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۱۲ – وَعَنْهُ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ عَلَى ثَقَلِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَجُلٌ يُقَالُ لَهُ كِرْكِرَةً فَمَاتَ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هُوَ فِي النَّارِ فَذَهَبُوا يَنْظُرُونَ إِلَيْهِ فَوَجَدُوا عَبَاءَةً قَدْ غَلَهَا – رواه البخاري .

212. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En mand ved navn Kirkira havde ansvaret for Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sine ejendele. Da han døde, sagde Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham): »Han er i Jahannam.« De gik til hans bolig for at undersøge, hvorfor han var blevet dømt til Jahannam. Der fandt de en aba (en slags klædedragt), som han havde tilegnet sig uretmæssigt.
Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۲۱۳ – عَنْ أَبِي بَكْرَةً نُفَيْعِ بْنِ الْحَارِثِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الزَّمَانَ قَدِ اسْتَدَارَ كَهَيْئَتِهِ يَوْمَ خَلَقَ اللَّهُ السَّمَوَاتِ وَالْأَرْضَ السَّنَةُ اثْنَا عَشَرَ شَهْرًا مِنْهَا أَرْبَعَةٌ حُرُمٌ ثَلاثُ مُتَوَالِيَاتٌ ذُو الْقَعْدَةِ

وَذُو الْحِجَّةِ وَالْمُحَرِّمُ وَرَجَبُ مُضَرَ الَّذِي بَيْنَ جُمَادَى وَشَعْبَانَ أَيُّ شَهْرٍ هَذَا ؟ قُلْنَا اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ فَسَكَتَ حَتَّى ظَنَنَّا أَنَّهُ سَيُسَمِّيْهِ بِغَيْرِ اسْمِهِ قَالَ أَلَيْسَ ذَا الْحَجَّةِ قُلْنَا بَلَى قَالَ فَأَيُّ بَلَدٍ هَذَا ؟ قُلْنَا اللهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ

فَسَكَتَ حَتَّى ظَنَنَّا أَنَّهُ سَيُسَمِّيْهِ بِغَيْرِ اسْمِهِ قَالَ الَيْسَ الْبَلْدَةَ؛ قُلْنَا بَلَى قَالَ فَأَيُّ يَوْمٍ هُذَا ؟ قُلْنَا اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ فَسَكَتَ حَتَّى ظَنَنَّا أَنَّهُ سَيُسَمِيْهِ بِغَيْرِ اسْمه قَالَ اليْسَ يَوْمَ النَّحْرِ ؟ قُلْنَا بَلَى قَالَ فَإِنْ دِمَاءَكُمْ

وَأَمْوَالَكُمْ وَأَعْرَاضَكُمْ عَلَيْكُمْ حَرَامٌ كُحُرُمَةِ يَوْمِكُمْ هذَا فِي بَلَدِكُمْ هَذَا فِي شَهْرِكُمْ هَذَا وَسَتَلْقَوْنَ رَبُّكُمْ فَيَسْأَلُكُمْ عَنْ أَعْمَالِكُمْ أَلَا فَلَا تَرْجِعُوا بَعْدِي كُفَّارًا يُضْرِبُ بَعْضُكُمْ رِقَابَ بَعْضٍ إِلَّا لِيُبَلِّغَ الشَّاهِدُ الْغَائِبَ فَلَعَلَّ بَعْضَ مَنْ

يُبَلِّغُهُ أَنْ يَكُونَ أَوْعَى لَهُ مِنْ بَعْضٍ مَنْ سَمِعَهُ ثُمَّ قَالَ أَلَا هَلْ بَلَغَتُ إِلا هَلْ بَلَغَتُ؟ قُلْنَا نَعَمْ قَالَ اللَّهُمُ اشْهَدْ – متفق عليه .

213. Det er berettet fra Abu Baksa (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Tiden har bevæget sig i sin fastsatte orden siden den dag, hvor Allah skabte himlene og jorden. Et år har tolv måneder, hvoraf fire er hellige måneder; tre af dem kommer efter hinanden: Dhul-Qa’dah, Dhul-Hijjah og Muharram, samt Rajab i Mudar-stammen, som ligger mellem Jumada al-Thani og Sha’ban. Han spurgte: Hvilken måned er dette? Vi sagde: Allah og Hans Sendebud ved det bedst. Han forholdt sig tavs. Vi tænkte, at han måske ville give den et nyt navn. Han spurgte: Er dette ikke måneden Dhul-Hijjah? Vi sagde: Jo. Han spurgte: Hvilken by er dette? Vi sagde: Allah og Hans Sendebud ved det bedst. Han forholdt sig tavs. Vi tænkte, at han måske ville give den et nyt navn. Han sagde: Er dette ikke byen (Mekka)? Vi sagde: Jo. Han spurgte: Hvilken dag er dette? Vi sagde: Allah ved det bedst. Han forholdt sig tavs. Vi tænkte, at han måske ville give den et andet navn. Han sagde: Er dette ikke offerdagen? Vi sagde: Jo. Han sagde: Ligesom denne dag, denne by og denne måned er hellige for jer, således er jeres blod, jeres ejendom og jeres ære hellige og ukrænkelige. I skal snart møde jeres Herre, og Han vil spørge jer om jeres handlinger. Pas på! Bliv ikke vantro ved at udgyde hinandens blod efter min bortgang. Vær opmærksomme! De tilstedeværende skal videregive dette til de fraværende. Det er nemlig ikke umuligt, at den, som det bliver overbragt til, vil huske det bedre end den, der overbringer det. Derefter sagde han: Har jeg overbragt budskabet? Har jeg overbragt budskabet? Vi sagde: Ja. Han sagde: O Allah, vær vidne.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

٢١٤ – عَنْ أَبِي أَمَامَةَ إِيَاسِ بْنِ ثَعْلَبَةَ الْحَارِثِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنِ اقْتَطَعَ حَقَّ امْرِئٍ مُسْلِم بِيَمِينِهِ فَقَدْ أَوْجَبَ اللَّهُ لَهُ النَّارَ وَحَرَّمَ عَلَيْهِ الْجَنَّةَ فَقَالَ رَجُلٌ وَإِنْ كَانَ شَيْئًا يَسِيرًا يَا

رَسُولَ اللَّهِ؟ فَقَالَ وَإِنْ كَانَ قَضِيبًا مِنْ أراك – رواه مسلم .

214. Berettet af Abu Umama (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud sagde: »Den, der ved hjælp af en (falsk) ed tilraner sig en muslims ret, forpligter Allah ham til Helvedes ild og forbyder ham Paradiset.« En mand sagde: »O Allahs Sendebud! Selv hvis det er noget ubetydeligt?« Han sagde: »Selv hvis det blot er en gren fra et pilu-træ.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢١٥ – عَنْ عَدِي بْنِ عُمَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنِ اسْتَعْمَلَنَاهُ مِنْكُمْ عَلَى عَمَلٍ فَكَتَمَنَا مِخْيَطًا فَمَا فَوْقَهُ كَانَ غُلُوْلا يَأْتِي بِهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَقَامَ إِلَيْهِ رَجُلٌ أَسْوَدُ مِنَ الْأَنْصَارِ

كَأَنِّي أَنْظُرُ إِلَيْهِ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللهِ اقْبَلْ عَنِّى عَمَلَكَ قَالَ وَمَا لَكَ؟ قَالَ سَمِعْتُكَ تَقُولُ كَذَا وَكَذَا قَالَ وَأَنَا أَقُولُهُ الْآنَ مَنِ اسْتَعْمَلَنَاهُ عَلَى عَمَلٍ فَلْيَجِيْ بِقَلِيْلِهِ وَكَثِيْرِهِ فَمَا أُوتِيَ مِنْهُ أَخَذَ وَمَا نُهِيَ عَنْهُ انْتَهى – رواه مسلم .

215. Berettet af Adi ibn Umayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud sige: »Hvis vi udnævner en af jer til et offentligt embede, og han skjuler blot noget på størrelse med en nål eller mere for os, regnes han for en bedrager. Han vil på Opstandelsens Dag møde frem med det.« En mørkhudet mand fra Ansar rejste sig foran ham og sagde: »O Allahs Sendebud! Befri mig for det ansvar.« (Overleveren sagde:) Jeg kan stadig se denne scene for mig. Han sagde: »Hvad er der sket med dig?« Han svarede: »Jeg hørte dig sige sådan og sådan.« Han sagde: »Jeg vil stadig sige det samme: Hvis vi udnævner en af jer til et embede, skal han bringe alt med sig, både lidt og meget. Han skal tage det, der bliver givet ham derfra, og afholde sig fra det, han bliver forbudt at tage.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢١٦ – عَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَمَّا كَانَ يَوْمَ خَيْبَرَ أَقْبَلَ نَفَرٌ مِّنْ اصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالُوا فُلَانٌ شَهِيدٌ وَفُلَانٌ شَهِيدٌ حَتَّى مَرُّوا عَلَى رَجُلٍ فَقَالُوا فُلانٌ شَهِيدٌ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ

وَسَلَّمَ كَلَا إِنِّي رَأَيْتُهُ فِي النَّارِ فِي بُرْدَةٍ عَلَهَا أَوْ عَبَاءَة – رواه مسلم .

216. Berettet af ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: På dagen for slaget ved Khaybar kom en gruppe af Profetens ledsagere (Allahs fred og velsignelser være med ham) til ham. De sagde: »Den og den er martyr, og den og den er martyr.« Da de gik forbi en mand, sagde de: »Den og den er martyr.« Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Aldrig! Jeg ser ham i Helvede på grund af en kappe eller en abā, som han havde tilegnet sig uretmæssigt.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۱۷ – عَنْ أَبِي قَتَادَةَ الْحَارِثِ بْنِ رَبَعِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ قَامَ فِيْهِمْ فَذَكَرَ لَهُمُ أَنَّ الْجِهَادَ فِي سَبِيلِ اللَّهِ وَالْإِيْمَانَ بِاللَّهِ أَفْضَلُ الْأَعْمَالِ فَقَامَ رَجُلٌ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَرَأَيْتَ إِنْ قُتِلْتُ

فِي سَبِيلِ اللَّهِ تُكَفِّرُ عَنِّي خَطَايَايَ فَقَالَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَعَمْ إِنْ قُتِلْتَ فِي سَبِيلِ اللَّهِ وَأَنْتَ صَابِرٌ مُحْتَسِبٌ مُقْبِلَ غَيْرُ مُدْبِرٍ ثُمَّ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَيْفَ قُلْتَ ؟ قَالَ أَرَأَيْتَ إِنْ قُتِلْتُ

فِي سَبِيلِ اللَّهِ اتَّكَفُرُ عَنِّى خَطَايَايَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَعَمُ وَأَنْتَ صَابِرٌ مُحْتَسِبٌ مُقْبِلُ غَيْرَ مُدْبِرِ إِلَّا الدِّينَ فَإِنَّ جِبْرِيلَ قَالَ لِي ذَلِكَ – رواه مسلم .

217. Berettet af Abū Qatāda (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) stillede sig iblandt dem og sagde til dem: »At kæmpe for Allahs sag og tro på Allah er den bedste handling.« En mand rejste sig og sagde: »Allahs Sendebud! Hvad mener du, hvis jeg bliver dræbt for Allahs sag, vil mine synder så blive sonet?« Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde til ham: »Ja, hvis du er tålmodig, håber på belønning, går fremad og ikke vender ryggen til.« Derefter sagde Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham): »Hvad var det, du sagde?« Manden gentog: »Hvad mener du, hvis jeg bliver dræbt for Allahs sag, vil mine synder så blive sonet?« Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Ja, hvis du er tålmodig, håber på belønning, går fremad og ikke vender ryggen til. Men gæld vil ikke blive tilgivet. Jibrīl har fortalt mig dette.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۱۸ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اتَدْرُونَ مَا الْمُفْلِسُ؟ قَالُوا الْمُفْلِسُ فِينَا مَنْ لَا دِرْهَمَ لَهُ وَلَا مَتَاعَ فَقَالَ إِنَّ الْمُفْلِسُ مِنْ أُمَّتِي مَنْ يَأْتِي يَوْمَ الْقِيَامَةِ بِصَلَاةٍ وَصِيَامٍ وَزَكَاةَ

وَيَأْتِي قَدْ شَتَمَ هذا وَقَذَفَ هذا وأَكَلَ مَالَ هذا وَسَفَكَ دَمَ هذا وَضَرَبَ هَذَا فَيُعْطَى هَذَا مِنْ حَسَنَاتِهِ وَهُذَا مِنْ حَسَنَاتِهِ فَإِنْ فَنِيَتْ حَسَنَاتُهُ قَبْلَ أَنْ يُقْضِيَ مَا عَلَيْهِ أُخِذَ مِنْ خَطَايَاهُمْ فَطَرِحَتْ عَلَيْهِ ثُمَّ طَرِحَ فِي النَّارِ –

رواه مسلم .

218. Det er blevet overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, spurgte: »Ved I, hvem der er nødlidende?« Sahabāerne sagde: »Den nødlidende blandt os er den, der ikke ejer nogen formue.« Han sagde: »Den mest nødlidende i min ummah vil være den, der på Opstandelsens Dag møder frem med alle former for tilbedelse, såsom bøn, faste og zakat. Men han har fornærmet nogen, fremsat en falsk anklage mod nogen, tilegnet sig en andens ejendom, udgydt en andens blod og slået nogen (og medbringer således også disse synder). Så vil hans gode gerninger blive givet til disse mennesker. Hvis hans gode gerninger bliver opbrugt, før de nævnte krav er blevet opfyldt, vil kravshavernes synder blive lagt på hans skuldre, hvorefter han vil blive kastet i Helvede. Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۲۱۹ – عَنْ أُمِّ سَلَمَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّمَا أَنَا بَشَرٌ وَإِنَّكُمْ تَخْتَصِمُونَ إِلَى وَلَعَلَّ بَعْضَكُمْ أَنْ يَكُونَ الْحَنَ بِحُجَّتِهِ مِنْ بَعْضٍ فَاقْضِي لَهُ بِنَحْوِ مَا أَسْمَعُ فَمَنْ قَضَيْتُ لَهُ بِحَقِّ أَخِيهِ فَإِنَّمَا

أَقْطَعُ لَهُ قطعة مِنَ النَّار – متفق عليه. الْحَنَ أَي أَعْلَم.

219. Det er blevet overleveret fra Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Jeg er kun et menneske. I kommer til mig for at få jeres stridigheder afgjort. Måske er nogle af jer dygtigere end den anden part til at fremlægge beviser og argumenter. Jeg kan derfor træffe en afgørelse på grundlag af det, jeg hører fra ham. Hvis jeg på denne måde, uden at vide det, træffer afgørelse om at give ham hans broders ret, har jeg kun givet ham et stykke af Helvede.«

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۲۲۰ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَنْ يزَالَ الْمُؤْمِنُ فِي فُسْحَةٍ مِنْ دِينِهِ مَا لَمْ يُصِبْ دَما حَرَامًا – رواه البخاري .

220. Overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: En muslim forbliver altid under beskyttelse og i sikkerhed, så længe han ikke udgyder blod uretmæssigt (det vil sige, så længe han ikke dræber nogen uretmæssigt).

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۲۲۱ – عَنْ خَوْلَةَ بِنْتِ عَامِرِ الْأَنْصَارِيَّةِ وَهِيَ امْرَأَةُ حَمْزَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ رِجَالاً يَتَخَوضُونَ فِي مَالِ اللَّهِ بِغَيْرِ حَقٍّ فَلَهُمُ النَّارُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ – رواه البخاري .

221. Overleveret fra Khawla bint Amir al-Ansariyya (må Allah være tilfreds med hende). Hun var Hamzas (må Allah være tilfreds med ham) hustru. Hun siger: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Der er mange mennesker, som uretmæssigt bruger Allahs ejendom (offentlige midler) og ødsler den bort. På Genopstandelsens Dag er Helvedes ild bestemt som straf for dem. Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 27 – Respekt for muslimers værdighed og ære, deres rettigheder samt barmhjertighed, godhed og kærlighed over for dem

Respekt for muslimers værdighed og ære, deres rettigheder samt barmhjertighed, godhed og kærlighed over for dem.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَمَنْ يُعَظِمْ حُرُمَاتِ اللهِ فَهُوَ خَيْرٌ لَهُ عِنْدَ رَبِّهِ .

Den Almægtige Allah siger:

“Den, der værner om den ære og værdighed, som Allah har fastsat, vil det være til stor gavn for ham selv hos hans Herre.” (Sura al-Hajj: 30)

 وَقَالَ تَعَالَى : وَمَنْ يُعَظِمْ شَعَائِرَ اللَّهِ فَإِنَّهَا مِنْ تَقْوَى الْقُلُوبِ .

“Den, der viser respekt for Allahs tegn; det er et resultat af taqwa i hjertet.” (Sura al-Hajj: 32)

وَقَالَ تَعَالَى : وَاخْفِضْ جَنَاحَكَ لِلْمُؤْمِنِينَ

“Udbred din ydmygheds og mildheds vinger over for de troende.” (Sura al-Hijr: 88)

 وَقَالَ تَعَالَى : مَنْ قَتَلَ نَفْسًا بِغَيْرِ نَفْسٍ أَوْ فَسَادٍ فِي الْأَرْضِ فَكَأَنَّمَا قَتَلَ النَّاسَ جَمِيعًا وَمَنْ أَحْيَاهَا فَكَأَنَّمَا أَحْيَا النَّاسَ جَمِيعًا

“Hvis nogen dræber et menneske, ikke som straf for drab eller for at skabe fordærv på jorden, så er det, som om han har dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske liv (ved at redde det fra uretmæssigt at blive dræbt), så er det, som om han har skænket alle mennesker liv.” (Sura al-Ma’idah: 32)

۲۲۲ – عَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُؤْمِنُ لِلْمُؤْمِنِ كَالْبُنْيَانِ يَشُدُّ بَعْضُهُ بَعْضًا وَشَبِّكَ بَيْنَ أَصَابِعِهِ – متفق عليه.

222. Det er overleveret fra Abu Musa al-Ash’ari, må Allah være tilfreds med ham. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »En troende er som en mur for en anden troende. Den ene del styrker den anden.« Mens han sagde dette, flettede han fingrene på den ene hånd ind mellem fingrene på den anden hånd.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۲۲۳ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ مَرَّ فِي شَيْءٍ مِنْ مَسَاجِدِنَا أَوْ أَسْواقِنَا وَمَعَهُ نَبْلٌ فَلْيُمْسِكَ أَوْ لِيُقْبِضُ عَلَى نِصَالِهَا بِكَفِّهِ أَنْ يُصِيبَ أَحَدًا مِّنَ الْمُسْلِمِينَ مِنْهَا بِشَيْءٍ متفق عليه .

223. Det er overleveret fra Abu Musa al-Ash’ari, må Allah være tilfreds med ham. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når nogen passerer gennem en af vores moskéer eller markeder og har en pil med sig, skal han holde spidsen forsvarligt eller holde den i hånden, så der ikke er fare for, at den rammer en muslim.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٢٤ – عَنِ النَّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَثَلُ الْمُؤْمِنِينَ فِي تَوَادِهِمْ وَتَرَاحُمِهِمْ وَتَعَاطَفِهِمْ مَثَلُ الْجَسَدِ إِذَا اشتكى منه عضو تداعى لَهُ سَائِرُ الْجَسَد بالسهر والحمى –

متفق عليه .

224. Overleveret fra Nu’man ibn Bashir (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Med hensyn til gensidig kærlighed, barmhjertighed og medfølelse er de troende som én krop. Hvis en del af kroppen bliver syg, mærker resten af kroppens lemmer også dette, hvad enten det sker i vågen tilstand eller under feber; under alle omstændigheder deler de hinandens glæder og sorger. Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٢٥ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَبْلَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْحَسَنَ بْنَ عَلِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا وَعِنْدَهُ الْأَقْرَعُ بْنُ حَابِسِ فَقَالَ الْأَقْرَعُ إِنَّ لِي عَشَرَةٌ مِنَ الْوَلَدِ مَا قَبَّلْتُ مِنْهُمْ أَحَدًا فَنَظَرَ إِلَيْهِ رَسُولُ اللَّهِ

صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ مَنْ لا يَرْحَمُ لا يُرْحَمُ – متفق عليه .

225. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, kyssede Hasan ibn Ali (må Allah være tilfreds med ham). Aqra ibn Habis (må Allah være tilfreds med ham) var til stede hos ham. Aqra sagde: »Jeg har ti børn, men jeg har aldrig kysset nogen af dem.« Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, så på ham og sagde: »Den, der ikke viser barmhjertighed, kan ikke modtage barmhjertighed.«

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٢٦ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَدِمَ نَاسٌ مِنَ الْأَعْرَابِ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالُوا اتَّقَبِّلُوْنَ صِبْيَانَكُمْ؟ فَقَالَ نَعَمْ قَالُوا لَكِنَّا وَاللَّهِ مَا نُقَبِّلُ فَقَالَ رَسُوْلُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَوْ أَمْلِكُ إِنْ كَانَ

اللَّهُ نَزَعَ مِنْ قُلُوبِكُمُ الرَّحْمَةَ؟ متفق عليه.

226. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Nogle arabiske beduiner kom til Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, og spurgte: »Kysser I jeres små børn?« Han svarede: »Ja.« De sagde: »Ved Allah! Vi kysser dem ikke.« Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Kan jeg holdes ansvarlig for det, hvis Allah fjerner barmhjertighed og nåde fra jeres hjerter?« Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

۲۲۷ – عَنْ جَرِيرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ لَا يَرْحَمُ النَّاسَ لَا يَرْحَمُهُ اللهُ – متفق عليه .

227. Det er overleveret fra Jarīr ibn ʿAbdullāh (må Allah være tilfreds med ham). Han siger, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der ikke viser mennesker barmhjertighed, vil Allah ikke vise barmhjertighed.« Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen.

۲۲۸- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذا صَلَّى أَحَدُكُمْ لِلنَّاسِ فَلْيُخَفِّفْ فَإِنَّ فِيهِمُ الضَّعِيفَ وَالسَّقِيمَ وَالْكَبِيرَ وَإِذَا صَلَّى أَحَدُكُمْ لِنَفْسِهِ فَلْيَطُولُ مَا شَاءَ – متفق عليه وَفِي رِوَايَةٍ

وَذَا الْحَاجَةِ .

228. Det er overleveret fra Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Når en af jer leder folk i bøn, skal han gøre bønnen kort, for blandt dem kan der være svage, syge og gamle. Når en af jer beder alene, kan han forlænge bønnen, så meget han ønsker.«

Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering nævnes også den travle eller trængende.

۲۲۹ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ إِنْ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيَدْعُ الْعَمَلَ وَهُوَ يُحِبُّ أَنْ يُعْمَلَ بِهِ خَشْيَةَ أَنْ يُعْمَلَ بِهِ النَّاسُ فَيُفْرَضَ عليهم. متفق عليه.

229. Det er overleveret fra ʿĀʾishah (må Allah være tilfreds med hende). Hun siger, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, på trods af sit stærke ønske om at udføre en bestemt handling (tilbedelse), lod være af frygt for, at folk, hvis de fortsatte med at udføre den regelmæssigt ved at følge hans eksempel, måske ville få den gjort obligatorisk for dem.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۲۳۰ – وَعَنْهَا رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَتْ نَهَاهُمُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الْوِصَالِ رَحْمَةً لَهُمْ فَقَالُوا إِنَّكَ تُوَاصِلُ؟ قَالَ إِنِّي لَسْتُ كَهَيْئَتِكُمْ إِنِّي أَبِيْتُ يُطْعِمُنِي رَبِّي وَيَسْقِينِي – متفق عليه مَعْنَاهُ يَجْعَلُ فِي قُوَّةً مَنْ أَكَلَ

وَشَرِبَ .

230. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, forbød af medfølelse med sahabaerne, at de fastede sawm al-wisal [Sawm al-wisal er en faste, hvor man med meget lidt mad og drikke faster sammenhængende i flere dage]. De spurgte: »Faster du ikke selv sådan?« Han sagde: »Jeg er ikke som jer. Jeg tilbringer natten, mens min Herre giver mig mad og drikke (det vil sige, Han giver mig styrke som en, der har spist og drukket).«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۲۳۱ – عَنْ أَبِي قَتَادَةَ الْحَارِثِ بْنِ رِبْعِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنِّي لَأَقُومُ إِلَى الصَّلاةِ وَأُرِيدُ أَنْ أَطُولَ فِيْهَا فَأَسْمَعُ بُكَاءَ الصَّبِيِّ فَاتَجُوزُ فِي صَلَاتِي كَرَاهِيَةً أَنْ أَشُقِّ عَلَى أُمِّهِ – رواه

البخاري .

231. Overleveret fra Abu Qatada (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Jeg rejser mig for at bede med den hensigt at gøre bønnen lang. Men jeg hører et barn græde, og af frygt for at det skulle gøre barnets mor urolig, forkorter jeg min bøn.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۲۳۲ – عَنْ جُنْدَبِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ صَلَّى صَلَاةَ الصُّبْحِ فَهُوَ فِي ذِمَّةِ اللَّهِ فَلَا يَطْلُبَنَّكُمُ اللَّهُ مِنْ ذِمَّتِهِ بِشَيْءٍ فَإِنَّهُ مَنْ يُطْلَبُهُ مِنْ ذِمَّتِهِ بِشَيْ مُدْرِكَهُ ثُمَّ يَكُبُهُ عَلَى

وَجْهِهِ فِي نَارِ جهَنَّمَ – رواه مسلم.

232. Det er overleveret fra Jundub ibn Abd Allah (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der har bedt morgenbønnen (fajr), er under Allahs beskyttelse (I bør forblive i en sådan tilstand). Lad ikke Allah kræve et detaljeret regnskab af jer for Hans beskyttelse. For hvis Han ønsker at gribe nogen på grund af Hans beskyttelse, kan Han gøre det, og derefter vil Han kaste ham med ansigtet nedad i Helvede.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۳۳ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْمُسْلِمُ أَخُو الْمُسْلِمِ لَا يَظْلِمُهُ وَلَا يُسْلِمُهُ مَنْ كَانَ فِي حَاجَةٍ أَخِيهِ كَانَ اللَّهُ فِي حَاجَتِهِ وَمَنْ فَرِّجَ عَنْ مُسْلِمٍ كُرْبَةٌ فَرَجَ اللهُ عَنْهُ بِهَا كُرْبَةٌ

مِنْ كُرَبِ يَوْمِ الْقِيَامَةِ وَمَنْ سَتَرَ مُسْلِمًا سَتَرَهُ اللهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ – متفق عليه .

233. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »En muslim er en anden muslims bror. Han må hverken begå uret mod ham eller overgive ham til fjenden. Den, der bestræber sig på at opfylde sin muslimske brors behov, vil Allah opfylde hans behov. Den, der fjerner en muslims nød eller vanskelighed, vil Allah til gengæld fjerne en del af hans nød og vanskelighed på Opstandelsens Dag. Den, der skjuler en muslims fejl, vil Allah skjule hans fejl på Opstandelsens Dag.«

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٣٤ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُسْلِمُ أَخُو الْمُسْلِمِ لَا يَخُونُهُ وَلَا يَكْذِبُهُ وَلَا يَخْذُلُهُ كُلُّ الْمُسْلِمِ عَلَى الْمُسْلِمِ حَرَامٌ عِرْضُهُ وَمَالُهُ وَدَمُهُ التَّقوى هُهُنَا بِحَسْبِ امْرِئٍ مِنَ

الشَّرِّ أَنْ يُحْفِرَ أَخَاهُ المسلم – رواه الترمذى. وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

234. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Muslimen er muslimens bror. Han vil ikke bedrage ham, lyve for ham eller ydmyge ham. Enhver muslims ære, ejendom og blod er ukrænkeligt for alle andre muslimer. (Han pegede på sit bryst og sagde): Taqwa er her. Det er tilstrækkeligt til at gøre en person ussel, at han hader sin muslimske bror og ydmyger ham.

Imam al-Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt, at det er en hasan-hadith.

٢٣٥ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا تَحَاسَدُوا وَلَا تَنَاجَشُوا وَلَا تَبَاغَضُوا وَلَا تَدَابَرُوا وَلَا يَبِعْ بَعْضُكُمْ عَلَى بَيْعِ بَعْضٍ وَكُونُوا عِبَادَ اللهِ إِخْوَانًا الْمُسْلِمُ أَخُو الْمُسْلِمِ لَا يَظْلِمُهُ وَلَا يَحْقِرُهُ وَلَا يَخْذُلُهُ

التَّقْوَى هُهُنَا وَيُشِيرُ إِلَى صَدْرِهِ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ بِحَسْبِ امْرِئٍ مِنَ الشَّرِّ أَنْ يُحْقِرَ أَخَاهُ الْمُسْلِمَ كُلُّ الْمُسْلِمِ عَلَى الْمُسْلِمِ حَرَامٌ دَمُهُ وَمَالُهُ وَعِرْضُهُ – رواه مسلم النَّجَسُ أَنْ يُزِيدَ فِي ثَمَن سِلْعَةٍ يُنَادَى عَلَيْهَا فِي السُّوقِ

وَنَحوه وَلَا رَغْبَةً لَهُ فِي شرَائِهَا بَلْ يَقْصِدُ أَنْ يَغُرَّ غَيْرَهُ وَهَذَا حَرَامٌ وَالتَّدَابُرُ أَنْ يُعْرِضَ عَنِ الْإِنْسَانِ وَيَهْجَرَهُ وَيَجْعَلَهُ كَالشئ الذي وراء الظهر والدبر .

235. Overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Nær ikke misundelse over for hinanden, og praktiser ikke tanajush [Tanajush er, når man udgiver sig for at være køber og hæver prisen på en vare foran den egentlige køber. Derved bedrages den reelle køber og tvinges til at købe den til en højere pris. Dette er haram]. Nær ikke had og fjendskab over for hinanden, vend ikke ryggen til hinanden, og byd ikke over en andens handel. O Allahs tjenere, vær brødre med hinanden. En muslim

er en muslims bror. Han må ikke gøre ham uret, foragte ham eller ydmyge og vanære ham. Taqwa er her. Det sagde han tre gange, mens han pegede mod sit bryst. Det er tilstrækkeligt til at bevise, at en person er ond, at han hader og ringeagter sin muslimske bror. Enhver muslims blod (liv), ejendom og ære er ukrænkelig for alle andre muslimer.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٣٦ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يُؤْمِنُ أَحَدُكُمْ حَتَّى يُحِبُّ لأَخِيهِ مَا يُحِبُّ لِنَفْسِهِ – متفق عليه .

236. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Ingen af jer kan være troende, før han ønsker for sin bror det samme, som han ønsker for sig selv.
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۳۷ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْصُرُ أَخَاكَ ظَالِمًا أَوْ مَظْلُومًا فَقَالَ رَجُلٌ يَا رَسُولَ اللهِ أَنْصُرُهُ إِذَا كَانَ مَظْلُومًا أَرَأَيْتَ إِنْ كَانَ ظَالِمًا كَيْفَ أَنْصُرُهُ؟ قَالَ تَحْجُرُهُ أَوْ تَمْنَعُهُ مِنَ الظَّلْمِ فَإِنَّ ذَلِكَ نَصْرُهُ – رواه

البخاري .

237. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Hjælp din bror, uanset om han er en undertrykker eller en undertrykt. En mand spurgte: O Allahs Sendebud, hvis han er undertrykt, vil jeg hjælpe ham. Men hvis han er undertrykker, hvordan skal jeg så hjælpe ham? Han sagde: Forhindr ham i at gøre uret, og hold ham tilbage. Det er at hjælpe ham.
Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۲۳۸- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ حَقُّ الْمُسْلِمِ عَلَى الْمُسْلِمِ خَمْسٌ رَدُّ السَّلامِ وَعِيَادَةُ الْمَرِيضِ وَاتَّبَاعُ الْجَنَائِزِ وَأَجَابَةُ الدَّعْوَةِ وَتَشْمِيْتُ الْعَاطِس – متفق عليه

وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمِ حَقُّ الْمُسْلِمِ مِنْ إِذَا لَقِيتَهُ فَسَلِّمْ عَلَيْهِ وَإِذَا دَعَاكَ فَأَجِبُهُ وَإِذَا اسْتَنضَحَكَ فَانْصَحْ لَهُ وَإِذَا عَطَسَ فَحَمِدَ اللَّهَ فَشَمِتْهُ وَإِذَا مَرِضَ فَعُدْهُ وَإِذَا مَاتَ فَاتَّبِعُهُ .

238. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: En muslim har fem rettigheder over for en anden muslim: at besvare salam, at besøge den syge, at deltage i janazah, at acceptere invitationen og at besvare nysning (ved at sige: Yarhamukallah).

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering hos Muslim står der: Muslimer har seks rettigheder over for hinanden. Når du møder ham, skal du hilse på ham med salam; når han inviterer dig, skal du acceptere invitationen; når han beder dig om et råd (eller en vejledning), skal du give ham et råd; når han nyser og siger alhamdulillah (al lovprisning tilkommer Allah), skal du som svar sige Yarhamukallah (må Allah forbarme sig over dig); når han bliver syg, skal du besøge ham, og når han dør, skal du deltage i hans janazah.

۲۳۹ – عَنْ أَبِي عُمَارَةَ الْبَرَاءِ بْنِ عَازِبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ آمَرَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِسَبْعٍ وَنَهَانَا عَنْ سَبْعِ أَمَرَنَا بِعِبَادَةِ الْمَرِيضِ وَاتَّبَاعِ الْجَنَازَةِ وَتَشْمِيْتِ الْعَاطِسِ وَإِبْرَارِ الْمُقْسِمِ وَنَصْرِ الْمَظْلُومِ وَإِجَابَةِ

الدَّاعِي وانشاء السلامِ وَنَهَانَا عَنْ خَوَاتِيمِ أَوْ تَخَتُم بِالذَّهَبِ وَعَنْ شُرْبِ بِالْفِضَّةِ وَعَنِ الْمَيَائِرِ الْحُمْرِ وَعَنِ الْقَسِيِّ وَعَن لَبْسُ الْخَرِيرِ وَالْاسْتَبْرَقِ وَالدِّيباج متفق عليه وفي رواية وإِنْشَادِ الضَّالَّةِ فِي السَّبْعِ الأولِ الْمَيَائِرُ بِيَاء

مُثَنَّاةٍ قَبْلَ الْأَلِفِ وَثَاء مُثَلَّثَةٍ بَعْدَهَا وَهِيَ جَمْعُ مَبْشَرَةٍ وَهِيَ شَيْ يُتَّخَذُ مِنْ حَرِيْرٍ وَيُحْشَى قُطْنًا أَوْ غَيْرَهُ وَيُجْعَلُ فِي السَّرْجِ وَكُورِ الْبَعِيرِ يَجْلِسُ عَلَيْهِ الرَّاكِبُ وَالْقَسِي بِفَتْحِ الْقَافِ وكشرِ السِّينِ الْمُهْمَلَةَ الْمُشَدِّدَةِ وَهِيَ

ثِيَابٌ تُنْسَجُ مِنْ حَرِيْرٍ وَكَتَانٍ مُخْتَلِطَيْنِ وَإِنْشَادُ الضَّالَّةِ تَعْرِيقُهَا .

239. Berettet af Barāʾ ibn ʿĀzib (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) befalede os at gøre syv ting og at afholde os fra syv ting. Han befalede os at besøge den syge, deltage i begravelsesbønnen, besvare en nysers hilsen, opfylde eder eller løfter, hjælpe den undertrykte, tage imod den, der inviterer, invitation, og udbrede hilsenen. Han forbød os at bære eller fremstille guldringe, drikke af sølvkar, sidde på røde silkepuder [i Arabien var det almindeligt at fremstille sådanne puder og sidde på dem på heste og kameler] samt at bære qassī-stof, silkeklæder og dibāj.

Imam al-Bukhārī og Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering findes der blandt de første syv i stedet for »at opfylde eder« en befaling om at bekendtgøre fundne genstande.

Ordforklaring:المياثر Et stof fremstillet af en blanding af silke og garn, som lægges over sadlen på en kamel eller hest.نسى Et stof fremstillet af en blanding af silke og bomuld.دیباج En slags silkeklæde.

Afsnit 28 – At skjule muslimers fejl og mangler og ikke afsløre dem uden nødvendighed

At skjule muslimers fejl og mangler og ikke afsløre dem uden nødvendighed.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّ الَّذِينَ يُحِبُّونَ أَنْ تَشِيعَ الْفَاحِشَةُ فِي الَّذِينَ آمَنُوا لَهُمْ عَذَابٌ أَلِيمٌ فِي الدُّنْيَا وَالْآخِرَةِ .

Den Almægtige Allah siger:

»De, der ønsker, at skamløshed og uanstændighed skal spredes blandt de troende, vil få en pinefuld straf i denne verden og i det hinsidige.« (Sura an-Nūr: 19)

٢٤٠ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يَسْتُرُ عَبْدٌ عَبْدًا فِي الدُّنْيَا إِلا سَتَرَهُ اللَّهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ – رواه مسلم .

240. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der skjuler en anden tjeners fejl og mangler i denne verden, vil Allah skjule hans fejl og mangler på Opstandelsens dag.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٤١ – وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ كُلُّ أُمَّتِي مُعَافَى إِلا الْمُجَاهِرِينَ وَإِنَّ مِنَ الْمُجَاهَرَةِ أَنْ يُعْمَلَ الرَّجُلُ بِاللَّيْلِ عَمَلًا ثُمَّ يُصْبِحَ وَقَدْ سَتَرَهُ اللهُ عَلَيْهِ فَيَقُولُ يَا فُلانُ عَمِلْتُ الْبَارِحَةَ كَذَا وَكَذَا وَقَدْ

بَاتَ الله عنه يَسْتُرُهُ رَبُّهُ وَيُصْبِحُ يَكْشِفُ سِتْرَ الله . – متفق عليه .

241. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Alle i min ummah vil få deres synder tilgivet, undtagen dem, der offentliggør deres fejl og mangler. At offentliggøre sine fejl og mangler foregår således: En person begår en dårlig handling om natten. Allah skjuler denne handling for ham. Om morgenen siger han selv: »O du og du! Jeg gjorde dette og hint i går nat.« Han tilbragte altså natten i en tilstand, hvor Allah havde skjult hans handlinger, men om morgenen fjernede han selv Allahs skjul.

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret hadithen.

٢٤٢ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا زَنَتِ الْآمَةُ فَتَبَيِّنَ زِنَاهَا فَلْيَجْلِدُهَا الْحَد وَلا يُشَرِبْ عَلَيْهَا ثُمَّ إِنْ زَنَتِ الثَّانِيَةَ فَلْيَجْلِدُهَا الْحَدِّ وَلَا يُشَرِّبُ عَلَيْهَا ثُمَّ إِنْ زَنَتِ الثَّالِثَةَ فَلْيَبِعُهَا وَلَوْ بِحَبْلٍ مِنْ شَعْر – متفق

عليه التقريب التوبيخ.

242. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Hvis en slavepige begår utugt, og det bliver bevist, skal hadd-straffen fuldbyrdes over hende, men hun må ikke skræmmes eller bebrejdes. Hvis hun begår utugt for anden gang, og det bliver bevist, skal hadd-straffen fuldbyrdes over hende, men hun må ikke skræmmes eller bebrejdes. Hvis hun begår utugt for tredje gang, skal hun sælges, selv om det skulle være for en snor af hår [Hvis en slavepige begår utugt, er hendes hadd-straf halvtreds piskeslag; hvis hun begår utugt for anden gang, skal hun også straffes på samme måde. Ved salget skal køberen informeres om hendes karakter].

Imam al-Bukhari og Muslim har berettet denne hadith.

٢٤٣ – وَعَنْهُ قَالَ أَتِيَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِرَجُلٍ قَدْ شَرِبَ خَمْرًا قَالَ اضْرِبُوهُ قَالَ أَبُو هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ فَمِنَّا الضَّارِبُ بِيَدِهِ وَالضَّارِبُ بِنَعْلِم والضَّارِبُ بِشَوْبِهِ فَلَمَّا انْصَرَفَ قَالَ بَعْضُ الْقَوْمِ أَخْزَاكَ اللَّهُ قَالَ لَا تَقُوْلُوْا

هَكَذَا ولا تُعينُوا عَلَيْه الشيطان – رواه البخاري .

243. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En mand, som havde drukket vin, blev bragt til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham). Han beordrede: Slå ham. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Nogle af os slog ham med hånden, nogle med en sko og nogle med et klæde. Da han var på vej bort, sagde nogle mennesker: »Må Allah vanære dig.« Den Ædle Profet (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Sig ikke sådan; lad ikke Satan få magt over ham.

Imam al-Bukhari har berettet denne hadith.

Kapitel 29 – At hjælpe med at opfylde en muslims behov

At hjælpe med at opfylde en muslims behov.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَافْعَلُوا الْخَيْرَ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ .

Allah den Almægtige siger:

“Gør gode gerninger, så I måske må få succes.” (Sura al-Hajj: 77)

٢٤٤ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْمُسْلِمُ أَخُو الْمُسْلِمِ لَا يَظْلِمُهُ وَلَا يُسْلِمُهُ مَنْ كَانَ فِي حَاجَةٍ أَخِيهِ كَانَ اللَّهُ فِي حَاجَتِهِ وَمَنْ فَرِّجَ عَنْ مُسْلِمٍ كُرْبَةً فَرْجَ اللهُ عَنْهُ بِهَا كُرْبَةً

مِنْ كُرَبِ يَوْمِ الْقِيَامَةِ وَمَنْ سَتَرَ مُسْلِمًا سَتَرَهُ اللَّهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ – متفق عليه .

244. Berettet af Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En muslim er en anden muslims bror. Han hverken gør ham uret eller overgiver ham til fjenden. Den, der bestræber sig på at opfylde sin muslimske brors behov, vil Allah opfylde hans behov. Den, der befrier en muslim for en vanskelighed (eller ulykke), vil Allah til gengæld befri ham for en del af hans nød og ulykke på opstandelsens dag. Den, der skjuler en muslims fejl, vil Allah skjule hans fejl på opstandelsens dag.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٤٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ نَفْسَ عَنْ مُؤْمِن كُرْبَةً مِنْ كُرَبِ الدُّنْيَا نَفْسَ اللَّهُ عَنْهُ كُرْبَةً مِنْ كُرَبِ يَوْمِ الْقِيَامَةِ وَمَنْ يَسْرَ عَلَى مُعْسِرٍ يَسْرَ اللهُ عَلَيْهِ فِي الدُّنْيَا وَالْآخِرَةِ

وَمَنْ سَتَرَ مُسْلِمًا سَتَرَهُ اللهُ فِي الدُّنْيَا وَالْآخِرَةِ وَاللَّهُ فِي عَوْنِ الْعَبْدِ مَا كَانَ الْعَبْدُ فِي عَوْنِ أَخِيهِ وَمَنْ سَلَكَ طَرِيقًا يَلْتَمِسُ فِيهِ عِلْمًا سَهْلَ اللهُ لَهُ بِهِ طَرِيقًا إِلَى الْجَنَّةِ وَمَا اجْتَمَعَ قَوْمٌ في بَيْتِ مِنْ بُيُوتِ اللهِ تَعَالَى يَتْلُونَ

كِتَابَ اللَّهِ وَيَتَدَارَسُونَهُ بَيْنَهُمْ إِلَّا نَزَلَتْ عَلَيْهِمُ السَّكِينَةُ وَغَشِبَتْهُمُ الرَّحْمَةُ وَحَفْتُهُمُ الْمَلَائِكَةُ وَذَكَرَهُمُ اللَّهُ فِيْمَنْ عِنْدَهُ وَمَنْ بَطَأَ بِهِ عَمَلَهُ لَمْ يُسْرِعْ بِهِ نَسَبُهُ – رواه مسلم .

245. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der fjerner en af en muslims verdslige bekymringer, vil Allah på Dommedag fjerne en af hans store bekymringer. Den, der lindrer en trængendes nød, vil Allah lindre hans nød i denne verden og i det hinsidige. Den, der skjuler en muslims fejl, vil Allah skjule hans fejl i denne verden og i det hinsidige. Så længe en tjener hjælper sin muslimske bror, vil Allah også fortsætte med at hjælpe ham. Den, der følger en vej for at erhverve viden, vil Allah gøre en vej til Paradiset let for ham. Når en gruppe mennesker samles i et af Allahs huse, reciterer Allahs Bog og drøfter den indbyrdes, vil straf og trøst dale ned over dem, barmhjertighed og nåde omslutte dem, englene omringe dem, og Allah nævne dem over for dem, der er hos Ham. Den, hvis handlinger holder ham tilbage, kan hans slægt ikke bringe frem.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit: 30 – Shafa’ah eller forbøn

Shafa’ah eller forbøn.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : مَنْ يُشْفَعْ شَفَاعَةٌ حَسَنَةٌ يُكُنْ لَهُ نَصِيبٌ مِنْهَا

Den Almægtige Allah siger:

»Den, der anbefaler en god handling, får del i den. Og den, der anbefaler en dårlig handling, får også del i den.« (Sura an-Nisa, 85)

٢٤٦ – عَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا آتَاهُ طَالِبُ حَاجَةٍ أَقْبَلَ عَلَى جُلَسَائِهِ فَقَالَ اشْفَعُوا تُؤْجَرُوا وَيَقْضِيَ اللَّهُ عَلَى لِسَانِ نَبِيِّهِ مَا أَحَبِّ – متفق عليه وفي رواية ما

شاء .

246. Det er overleveret fra Abu Musa al-Ashʿari (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Når en trængende person kom til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham), henledte han de tilstedeværendes opmærksomhed på sagen og sagde: »Anbefal ham, så vil I blive belønnet. Allah lader det, Han elsker, komme til udtryk gennem Sin profets mund.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering nævnes ordene: »Det, Han ønsker.«

٢٤٧ – عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا فِي قِصَّةِ بَرِيرَةً وَزَوْجِهَا قَالَ قَالَ لَهَا النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَوْ رَاجَعْتِهِ؟ قَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ تَأْمُرُنِي؟ قَالَ إِنَّمَا اشْفَعُ قَالَتْ لَا حَاجَةً لِي فِيهِ – رواه البخاري .

247. Det er overleveret fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Om begivenheden med Barirah og hendes mand sagde han: Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til hende (Barirah): »Hvis du vil tage ham (din mand) tilbage« (Barirah og hendes mand Mugith var begge slaver. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) købte Barirah og frigav hende, men hendes mand var stadig slave. Derfor fik Barirah ret til at ophæve ægteskabsbåndet og besluttede at forlade Mugith. Men den stakkels Mugith var vanvittigt forelsket i hende), sagde Barirah: »Allahs Sendebud, er dette en befaling til mig fra dig?« Han sagde: »Jeg anbefaler det; jeg beder dig om det« (Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) havde to sider: én som profet og én som privatperson. De befalinger, han gav som profet, var ukrænkelige, bindende og skulle efterleves. Der var ikke plads til personlige overvejelser med hensyn til at adlyde dem eller ej. Da Sendebudet (Allahs velsignelser og fred være med ham) bad Barirah om at tage Mugith tilbage, spurgte hun, om det var en befaling fra ham, for hvis det var en befaling, måtte hun nødvendigvis adlyde den. Som medlem af samfundet fremsatte han også på grundlag af menneskelige erfaringer råd, forslag, hensigter og anbefalinger, der ikke havde forbindelse til åbenbaringen. Ummaen havde ret til at overveje dem og vælge, om den ville følge dem eller ej. Derfor sagde Den Store Profet (Allahs velsignelser og fred være med ham) i personlige spørgsmål: »Jeg er blot et menneske ligesom jer.« Sendebudets (Allahs velsignelser og fred være med ham) ord til Barirah om at tage sin mand tilbage var ikke en befaling, men en personlig anmodning, som Barirah ikke fulgte). Barirah sagde: »Jeg har ikke brug for ham (min mand).« Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 31 – at skabe forsoning mellem mennesker

At skabe forsoning mellem mennesker.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : لَا خَيْرَ فِي كَثِيرٍ مِنْ نَجْوَاهُمْ إِلَّا مَنْ أَمَرَ بِصَدَقَةٍ أَوْ مَعْرُوفِ أَوْ اصلاح بَيْنَ النَّاسِ .

Den Almægtige Allah siger:

“Der er ofte intet godt i menneskers hemmelige samtaler. Men hvis nogen i hemmelighed opfordrer en anden til at give almisse eller til at gøre noget godt eller siger noget for at forbedre menneskers indbyrdes forhold, så er det bestemt godt.” (Sura an-Nisa: 114)

وَقَالَ تَعَالَى : وَالصُّلْحُ خَيْرٌ .

“Forsoning er bedst under alle omstændigheder.” (Sura an-Nisa: 128)

وَقَالَ تَعَالَى : فَاتَّقُوا اللَّهَ وَأَصْلِحُوا ذَاتَ بَيْنِكُمْ .

“Frygt Allah, og bring orden i jeres indbyrdes forhold.” (Sura al-Anfal: 1)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّمَا الْمُؤْمِنُونَ إِخْوَةٌ فَأَصْلِحُوا بَيْنَ أَخَوَيْكُمْ .

“De troende er brødre. Bring derfor forsoning mellem jeres brødre.” (Sura al-Hujurat: 10)

٢٤٨- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُلُّ سلامى مِنَ النَّاسِ عَلَيْهِ صَدَقَةٌ كُلَّ يَوْمٍ تَطْلُعُ فِيهِ الشَّمْسُ تَعْدِلُ بَيْنَ الْإِثْنَيْنِ صَدَقَةً وَتُعِينُ الرَّجُلَ فِي دَابَّتِهِ فَيَحْمِلُهُ عَلَيْهَا أَوْ تَرْفَعُ لَهُ

عَلَيْهَا مَتَاعَهُ صَدَقَةً وَالْكَلِمَةُ الطَّيِّبَةُ صَدَقَةٌ وَبِكُلِّ خَطْوَةٍ يَمْشِيْهَا إِلى الصَّلاةِ صَدَقَةٌ وَيُمِيطُ الْأَذَى عَنِ الطَّرِيقِ صَدَقَةٌ متفق عليه ومعنى وَتَعْدِلُ بَيْنَهُمَا تُصْلِحُ بَيْنَهُمَا بِالْعَدْلِ .

248. Abu Huraira (ra) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hver dag, når solen står op, er det nødvendigt at give sadaqa for hvert led i menneskekroppen. At skabe forsoning mellem to personer med retfærdighed tæller som sadaqa. At hjælpe en person med at stige op på et ridedyr eller at løfte hans bagage op på ridedyrets ryg tæller som sadaqa. Ren og god tale tæller som sadaqa. Hvert skridt, man tager for at gå til bøn, tæller som sadaqa, og det tæller også som sadaqa at fjerne noget skadeligt fra vejen.
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٤٩ – عَنْ أُمِّ كُلْثُومٍ بِنْتِ عُقْبَةَ بْنِ أَبِي مُعِيطٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَيْسَ الْكَذَابُ الَّذِي يُصْلِحُ بَيْنَ النَّاسِ فَيَنْمِي خَيْرًا أَوْ يَقُولُ خَيْرًا – متفق عليه

وَفِي رِوَايَةِ مُسْلِمِ زِيَادَةً قَالَتْ وَلَمْ أَسْمَعْهُ يُرَخِّصُ فِي شَيْءٍ مِمَّا يَقُولُهُ النَّاسُ إِلَّا في ثلاث تَعْنِي الْحَرْبَ وَالْإِصْلاحَ بَيْنَ النَّاسِ وَحَدِيثَ الرَّجُلِ امْرَأَتَهُ وَحَدِيثَ الْمَرْأَة زَوْجَهَا

249. Det er overleveret fra Umm Kulthum (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Den, der med det formål at opnå et godt resultat skaber forsoning mellem to stridende personer ved hjælp af usande ord, er ikke en løgner.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith. I en overlevering hos Muslim tilføjes: Hun (Umm Kulthum) sagde: Jeg hørte ham (Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham) tillade løgn i kun tre tilfælde. Det er: at skabe forsoning mellem to stridende parter ved hjælp af usande ord; at lyve i forbindelse med krig; samt at benytte løgn i mandens samtale med hustruen og i hustruens samtale med manden [Det er ikke her tilladt at benytte løgn i ethvert forhold mellem ægtefæller. Ellers vil tvivl og mistro trænge ind i deres forhold, og det vil være yderst skadeligt for dem. Derimod er det ikke forkert at benytte løgn i vigtige forhold mellem ægtefæller, som styrker deres forhold, beskytter det mod at gå i stykker, og i andre lignende forhold].

٢٥٠ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ سَمِعَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صَوْتَ خُصُومٍ بِالْبَابِ عَالِيَةُ أَصْوَاتُهُمَا وَإِذَا أَحَدُهُمَا يَسْتَوْضِعُ الْآخَرَ وَيَسْتَرْفِقُهُ فِي شَيْءٍ وَهُوَ يَقُولُ وَاللهِ لا أَفْعَلُ فَخَرَجَ عَلَيْهِمَا رَسُولُ اللَّهِ

صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَيْنَ الْمُتَالِى عَلَى اللهِ لا يَفْعَلُ الْمَعْرُوفَ فَقَالَ أَنَا يَا رَسُولَ اللهِ فَلَهُ أَى ذلك أحب متفق عليه مَعنَى يَسْتَوْضِعُهُ يَسْأَلُهُ أَنْ يَضَعَ عَنْهُ بَعْضَ دَيْنِهِ وَيَسْتَرْفِقُهُ يَسْأَلُهُ الرِّفْقَ وَالْمُتَالِي الْخَالِفُ .

250. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) hørte lyden af et skænderi uden for døren til sit hus. Deres stemmer var blevet meget højrøstede. Den ene af dem (låntageren) bønfaldt den anden om at eftergive en del af gælden og vise ham nåde. Den anden (kreditoren) sagde: Ved Allah! Jeg kan ikke gøre det. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) gik ud til dem og sagde: Hvem er det, der sværger ved Allah og ikke vil tale om det gode? Han svarede: Det er mig, Allahs Sendebud! Det, han ønsker, skal blive gjort (det vil sige, jeg vil acceptere, hvad låntageren siger).

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret denne hadith.

٢٥١ – عَنْ أَبِي الْعَبَّاسِ سَهْلِ بْنِ سَعْدِ السَّاعِدِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَلَغَهُ أَنْ بَنِي عَمْرِو بْنِ عَوْفٍ كَانَ بَيْنَهُمْ شَرِّ فَخَرَجَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُصْلِحُ بَيْنَهُمْ فِي أَنَاسِ مَعَهُ

فَحُبِسَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَحَانَتِ الصَّلاةُ فَجَاءَ بِلال إلى أَبِي بَكْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا فَقَالَ يَا أَبَا بَكْرٍ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ حُبِسَ وَحَانَتِ الصَّلَاةُ فَهَلْ لكَ أَنْ تَوْمُ النَّاسَ ؟ قَالَ نَعَمْ إِنْ شِئْتَ

فَأَقَامَ بِلالُ الصَّلوةَ وَتَقَدِّمَ أَبُو بَكْرٍ فَكَبَرَ وَكَبَّرَ النَّاسُ وَجَاءَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَمْشِي فِي الصُّفُوفِ حَتَّى قَامَ فِي الصَّفِ فَأَخَذَ النَّاسُ فِي التَّصْفِيقِ وَكَانَ أَبُو بَكْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ لَا يَلْتَفِتُ فِي صَلَاتِهِ فَلَمَّا أَكْثَرَ

النَّاسُ التَّصْفِيقَ الْتَفَتَ فَإِذَا رَسُوْلُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَشَارَ إِلَيْهِ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرَفَعَ أَبُو بَكْرٍ رَضِي اللهُ عَنْهُ يَدَهُ فَحَمِدَ اللهَ وَرَجَعَ الْقَهْقَرَى وَرَاءَهُ حَتَّى قَامَ فِي الصَّفِ فَتَقَدَّمَ رَسُولُ

اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَصَلَّى لِلنَّاسِ فَلَمَّا فَرَغَ أَقْبَلَ عَلَى النَّاسِ فَقَالَ يَأَيُّهَا النَّاسُ مَا لَكُمْ حِيْنَ نَابَكُمْ شَيْ فِي الصَّلاةِ أَخَذْتُمْ فِي التَّصْفِيقِ إِنَّمَا التَّصْفِيقُ لِلنِّسَاءِ مَنْ نَابَهُ شَيْءٍ فِي صَلَاتِهِ فَلْيَقُلْ سُبْحَانَ اللَّهِ فَإِنَّهُ

لَا يَسْمَعُهُ أَحَدٌ حِيْنَ يَقُوْلُ سُبْحَانَ اللهِ إِلَّا الْتَفَتَ يَا أَبَا بَكْرٍ مَا مَنَعَكَ أَنْ تُصَلِّي بِالنَّاسِ حِيْنَ أَشَرْتُ إِلَيْكَ؟ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ مَا كَانَ يَنْبَغِي لِابْنِ أَبِي قُحَافَةَ أَنْ يُصَلِّي بِالنَّاسِ بَيْنَ يَدَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ – متفق

عليه مَعنى حُبِسَ أَمْسَكُوهُ لِيُضِيفُوهُ .

251. Det er overleveret fra Sahl ibn Sa’d as-Sa’idi (må Allah være tilfreds med ham). Det nåede Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham), at der var opstået en strid blandt folkene fra Banu Awf ibn Amr. Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) tog derhen sammen med nogle sahabaer for at bilægge deres strid. Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) blev forsinket dér. Imens nærmede tiden for bønnen sig. Bilal (må Allah være tilfreds med ham) kom til Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) og sagde: »O Abu Bakr! Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) er blevet forsinket på sin tilbagekomst, og tiden for bønnen er allerede inde. Vil du lede folkene i bøn?« Han svarede: »Ja, hvis du ønsker det.« Bilal (må Allah være tilfreds med ham) kaldte iqamaen til bønnen, og Abu Bakr trådte frem for at lede bønnen. Han indledte bønnen med takbir al-tahrima, hvorefter de bedende fulgte ham. På dette tidspunkt kom Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) også. Han trængte gennem rækkerne og stillede sig helt forrest. De bedende begyndte at klappe for at give tegn, men Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) lagde ikke mærke til det. Da de begyndte at klappe endnu højere, så Abu Bakr sig omkring og fik øje på Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham). Han gjorde tegn til ham om at blive stående på sin plads. Abu Bakr løftede begge hænder, lovpriste Allah, vendte sig om på hælene, gik tilbage og stillede sig i den første række. Derefter trådte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) frem og ledte folkene i bønnen. Da bønnen var afsluttet, vendte han sig mod sahabaerne og sagde: »O folk! Hvad er der i vejen med jer, siden I begynder at klappe, når der sker noget under bønnen? Det er kvinder, der klapper ved at slå på lårene. Den, der under bønnen ser, at noget er hændt, skal derfor sige: „Subhanallah“ (Allah er ophøjet over enhver mangel). For når nogen siger „Subhanallah“, vender folk straks deres opmærksomhed mod ham, så snart de hører det. O Abu Bakr! Hvad forhindrede dig i at lede folkene i bøn, selv om jeg gjorde tegn til dig?« Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) svarede: »Abu Quhafahs søn (Abu Bakr) er på ingen måde værdig til at lede folkene i bøn, når Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) er til stede.« Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 32 – Dyderne hos svage og fattige, nødlidende muslimer

Dyderne hos svage og fattige, nødlidende muslimer

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَاصْبِرْ نَفْسَكَ مَعَ الَّذِينَ يَدْعُوْنَ رَبَّهُمْ بِالْغَدَاةِ وَالْعَشِيِّ يُرِيدُونَ وَجْهَهُ وَلَا تَعْدُ عَيْنَاكَ عَنْهُمْ .

Den Allægtige Allah siger:

“Hold dit hjerte fast i selskab med dem, der morgen og aften påkalder deres Herre for at opnå Hans velbehag. Lad aldrig dit blik vende sig bort fra dem.” (Sura al-Kahf: 28)

٢٥٢ – عَنْ حَارِثَةَ بْنِ وَهْبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِلا أَخْبِرُكُمْ بِأَهْلِ الْجَنَّةِ ؟ كُلُّ ضَعِيفَ مُتَضَعُفَ لَوْ أَقْسَمَ عَلَى الله لأبره إِلا أَخْبِرُكُمْ بِأَهْلِ النَّارِ ؟ كُلُّ عُتُلٍ جواظ مُسْتَكْبر متفق

عليه . الْعُتُلُ الْغَلِيظَ الْجَافِي وَالْجَواظُ بِفَتْحِ الْجِيمِ وَتَشْدِيدِ الْوَاوِ وَبِالظَّاءِ الْمُعْجَمَةِ وَهُوَ الْجَمُوعُ الْمَنُوعُ وَقِيلَ الضَّخْمُ الْمُخْتَالُ فِي مِشْيَتِهِ وَقِيلَ الْقَصِيرُ الْبَطِينُ .

252. Det er overleveret fra Haritha ibn Wahb (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: “Skal jeg ikke fortælle jer, hvilken slags mennesker der kommer i Paradis? Enhver svag (ydmyg) person, som folk anser for magtesløs og ubetydelig. Hvis han sværger ved Allah i tillid til Ham, giver Allah ham bestemt mulighed for at få det opfyldt. Skal jeg ikke fortælle jer, hvilken slags mennesker der kommer i Helvede? Enhver uvidende tåbe, trodsig ulydig og hovmodig person kommer i Helvede.”

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret denne hadith.

٢٥٣ – عَنْ أَبِي الْعَبَّاسِ سَهْلِ بْنِ سَعْدِ السَّاعِدِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ مَرَّ رَجُلٌ عَلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لِرَجُلٍ عِنْدَهُ جَالِسَ مَا رَأَيْكَ فِي هَذَا ؟ فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ أَشْرَافِ النَّاسِ هَذَا وَاللهِ حَرِى إِنْ خَطَبَ أَنْ

يُنْكَحَ وَإِنْ شَفَعَ أَنْ يُشَفَعَ فَسَكَتَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ مَنْ رَجُلٌ آخَرُ فَقَالَ لَهُ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا رَأَيْكَ فِي هَذَا ؟ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ هُذَا رَجُلٌ مِنْ فُقَرَاءِ الْمُسْلِمِينَ هَذَا حَرِى إِنْ خَطَبَ

أَنْ لَا يُنْكَحَ وَإِنْ شَفَعَ أَنْ لَا يُشَفَعَ وَإِنْ قَالَ أن لا يُسْمَعَ لِقَوْلِهِ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَذَا خَيْرٌ مِنْ مِلْ الْأَرْضِ مِثْلَ هَذا – متفق عليه. قَوْلُهُ حَرِيٌّ هُوَ بِفَتْحِ الْحَاءِ وَكَسْرِ الرَّاءِ وَتَشْدِيدِ الْيَاءِ أَي حَقِيقٌ وَقَوْلُهُ

شَفَعَ بِفَتْحِ الْقَاءِ ..

253. Det er berettet fra Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: En mand gik forbi Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham. Han spurgte en mand, der sad hos ham: »Hvad mener du om denne mand?« Han svarede: »Han regnes blandt de fornemme. Ved Allah! Han er meget kvalificeret; hvis han frier, bliver hans frieri accepteret, og hvis han går i forbøn i en sag, bliver hans forbøn accepteret.« Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, forholdt sig tavs. Derefter gik en anden mand forbi ham. Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, spurgte den siddende mand: »Hvad mener du om denne mand?« Han svarede: »O Allahs Sendebud! Han hører til blandt de fattige og nødlidende muslimer. Han er så uværdig, at hvis han frier, bliver hans frieri afvist, hans forbøn bliver ikke accepteret, og hvis han siger noget, er der ingen, der tager det til efterretning.« Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Denne fattige muslim er langt bedre end alle disse såkaldt fornemme mennesker, der fylder hele verden.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٥٤ – عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ احْتَجَتِ الْجَنَّةُ وَالنَّارُ فَقَالَتِ النَّارُ فِي الْجَبَّارُونَ وَالْمُتَكَبِّرُونَ وَقَالَتِ الْجَنَّةُ فِي ضُعَفَاءُ النَّاسِ وَمَسَاكِينُهُمْ فَقَضَى اللَّهُ بَيْنَهُمَا إِنَّكِ الْجَنَّةُ

رَحْمَتِي أَرْحَمُ بِكِ مَنْ أَشَاءُ وَإِنَّكِ النَّارُ عَذَابِي أَعَذِّبُ بِكِ مَنْ أَشَاءُ وَلَكِلَيْكُمَا عَلَى مِلْؤُهَا – رواه مسلم.

254. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Paradis og Helvede havde en diskussion med hinanden. Helvede sagde: ‚I mit indre findes store tyranner, hovmodige og arrogante mennesker.‘ Paradis sagde: ‚Blandt mig findes de hjælpeløse, fattige og svage.‘ Allah den Ophøjede afgjorde mellem dem: ‚O Paradis! Du er beholderen for Min barmhjertighed og nåde. Ved dig vil Jeg vise nåde mod hvem, Jeg vil. Og o Helvede! Du er beholderen for Min straf. Ved dig vil Jeg straffe hvem, Jeg vil. Det er Mit ansvar at fylde jer begge helt.‘«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٥٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّهُ لِيَأْتِي الرُّجُلُ الْعَظِيمُ السَّمِينُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ لَا يَزِنُ عِنْدَ اللَّهِ جَنَاحَ بَعُوضَةٍ متفق عليه.

255. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: På Dommedagen vil en velnæret og høj person blive bragt frem, men hos Allah vil han ikke veje mere eller have større værdi end en flues vinge.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٥٦ – وَعَنْهُ أَنْ امْرَأَةٌ سَوْدَاءَ كَانَتْ تَقُمُ الْمَسْجِدَ أَوْ شَابًّا فَفَقَدَهَا أَوْ فَقَدَهُ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَأَلَ عَنْهَا أَوْ عَنْهُ فَقَالُوا مَاتَ قَالَ أَفَلَا كُنتُمْ أَذَنْتُمُونِي بِهِ فَكَأَنَّهُمْ صَغْرُوا أَمْرَهَا أَوْ أَمْرَهُ فَقَالَ دُلُّونِي عَلَى قَبْرِهِ

فَدَلُّوهُ فَصَلَّى عَلَيْهَا ثُمَّ قَالَ إِنَّ هذه الْقُبُورَ مَمْلُوعَةٌ ظُلْمَةً عَلَى أَهْلِهَا وَإِنَّ اللَّهَ يُنَوِّرُهَا لَهُمْ بِصَلَاتِي عَلَيْهِمْ – متفق عليه قَوْلُهُ تَقُمُّ هُوَ بِفَتْحِ النَّاءِ وَضَمِّ الْقَافِ أَن تَكْنُسُ وَالْقَمَامَةُ الْكُنَاسَةُ وَأَذَنْتُمُونِي بِمَدِ الْهَمْزَةِ

أَعْلَمْتُمُونِي .

256. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). En mørkhudet kvinde eller ung mand plejede at feje Profetens Moské. Da Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, ikke længere så vedkommende, spurgte han ledsagerne om ham eller hende. De sagde: Vedkommende er død. Han sagde: Hvorfor underrettede I mig ikke? Måske anså de det for en ubetydelig sag. Han sagde: Vis mig vedkommendes grav. De førte ham hen til graven, og han bad begravelsesbønnen over vedkommende og sagde: Gravene for beboerne på denne kirkegård plejede at være indhyllet i mørke. Ved Allahs nåde gennem min bøn har Han oplyst deres grave for dem.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٥٧ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَبِّ اشْعَتَ أَغْبَرَ مَدْفُوع بِالْأَبْوَابِ لَوْ أَقْسَمَ عَلَى اللهِ لأبره – رواه مسلم .

257. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Der findes mange mennesker, hvis hår er pjusket og hvis fødder er dækket af støv, og som bliver jaget bort fra folks døre. Hvis de sværger ved Allah, giver Allah dem evnen til at få det opfyldt.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٥٨ – عَنْ أَسَامَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قُمْتُ عَلَى بَابِ الْجَنَّةِ فَإِذَا عَامَّةٌ مَنْ دَخَلَهَا الْمَسَاكِينُ وَأَصْحَابُ الْجَدِ مَحْبُوسُونَ غَيْرَ أَنْ أَصْحَابَ النَّارِ قَدْ أَمِرَ بِهِمْ إِلَى النَّارِ وَقُمْتُ عَلَى بَابِ النَّارِ

فَإِذَا عَامَّةٌ مَنْ دَخَلَهَا النِّسَاءُ – متفق عليه. والجد بفتح الجيمِ الْحَظُ وَالْغَنِي وَقَوْلُهُ مَحْبُوسُونَ أَي لَمْ يُؤْذَنَ لَهُمْ بَعْدُ فِي دَخُولِ الْجَنَّةِ .

258. Overleveret fra Usama (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Jeg stod ved Paradisets port (på Miʿraj-natten). Jeg så, at de fleste af dem, der trådte ind i Paradiset, var fattige og nødlidende. De velhavende havde endnu ikke fået tilladelse til at træde ind i Paradiset. Ordren om at føre Helvedets beboere til Helvede var allerede blevet givet. Jeg stod ved Helvedets port. Jeg så, at de fleste af dem, der trådte ind i Helvede, var kvinder.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٥٩ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَمْ يَتَكَلَّمُ فِي الْمَهْدِ إِلا ثَلَاثَةٌ عِيسَى بْنُ مَرْيَمَ وَصَاحِبُ جُرَيْجٍ وَكَانَ جُرَيْجٍ رَجُلاً عَابِدا فَاتَّخَذَ صَوَمَعَةً فَكَانَ فِيهَا فَأَتَتْهُ أُمُّهُ وَهُوَ يُصَلِّي فَقَالَتْ يَا

جُرَيْجُ فَقَالَ يَا رَبِّ أَمِّي وَصَلَاتِي فَأَقْبَلَ عَلَى صَلَاتِهِ فَانْصَرَفَتْ فَلَمَّا كَانَ مِنَ الْغَدِ أَتَتْهُ وَهُوَ يُصَلِّى فَقَالَتْ يَا جُرَيْجُ فَقَالَ أَيْ رَبِّ أَمِّي وَصَلَاتِي فَأَقْبَلَ عَلَى صَلَاتِهِ فَلَمَّا كَانَ مِنَ الْغَدِ أَتَتْهُ وَهُوَ يُصَلَّى فَقَالَتْ يَا جُرَيْجُ فَقَالَ أَيْ

رَبِّ أَمِّي وَصَلَاتِي فَأَقْبَلَ عَلَى صَلاتِه فَقَالَتْ اللهم لا تُمِتَهُ حَتَّى يَنْظُرَ إِلَى وُجُوهِ الْمُؤْمِسَاتِ فَتَذَاكَرَ بَنُو إِسْرَائِيلَ جُرَيْجًا وَعِبَادَتَهُ وَكَانَتِ امْرَأَةً بَغِى يَتَمَثْلُ بِحُسْنِهَا فَقَالَتْ إِنْ شِئْتُمْ لَأَفْتِنَنَّهُ فَتَعَرَّضَتْ لَهُ فَلَمْ يَلْتَفِتْ إِلَيْهَا

فَأَتَتْ رَاعِيًا كَانَ يَأْوِى إِلَى صَوْمَعَتِهِ فَأَمْكَنَتْهُ مِنْ نَفْسِهَا فَوَقَعَ عَلَيْهَا فَحَمَلَتْ فَلَمَّا وَلَدَتْ قَالَتْ هُوَ مِنْ جُرَيْجٍ فَاتَوُهُ فَاسْتَنْزَلُوهُ وَهَدَمُوا صَوْمَعَتَهُ وَجَعَلُوا يَضْرِبُونَهُ فَقَالَ مَا شَأْنُكُمْ؟ قَالُوا زَنَيْتَ بِهَذِهِ الْبَغِيِّ فَوَلَدَتْ مِنْكَ قَالَ أَيْنَ

الصَّبِيُّ؟ فَجَامُوا بِهِ فَقَالَ دَعُونِي حَتَّى أُصَلِّي فَصَلَّى فَلَمَّا انْصَرَفَ أتَى الصَّبِيُّ فَطَعَنَ فِي بَطْنِهِ وَقَالَ يَا غُلَامُ مَنْ أبُوكَ؟ قَالَ فُلأَنَّ الرَّاعِي فَأَقْبَلُوا عَلَى جُرَيْجٍ يُقَبِّلُونَهُ وَيَتَمَسْحُونَ بِهِ وَقَالُوا نَبْنِي لكَ صَوْمَعَتَكَ مِنْ ذَهَبٍ قَالَ

لَا أَعِيدُوهَا مِنْ طِينٍ كَمَا كَانَتْ فَفَعَلُوا وَبَيْنَا صَبِي يَرْضَعُ مِنْ أُمِّهِ فَمَرَّ رَجُلٌ رَاكِبٌ عَلَى دَابَّةٍ قَارِهَةٍ وَشَارَةٍ حَسَنَةٍ فَقَالَتْ أُمُّهُ اللَّهُمْ اجْعَلِ ابْنِي مِثْلَ هَذَا فَتَرَكَ النَّدَى وَأَقْبَلَ إِلَيْهِ فَنَظَرَ إِلَيْهِ فَقَالَ اللَّهُمْ لَا تَجْعَلْنِي مِثْلَهُ ثُمَّ

أَقْبَلَ عَلَى ثَدْيِهِ فَجَعَلَ يَرْتَضِعُ فَكَأَنِّي أَنْظُرُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ يَحْكى ارْتَضَاعَهُ بِأَصْبَعِهِ السَّبَابَةِ فِي فِيهِ فَجَعَلَ يَمُصُّهَا قَالَ وَمَرُّوا بِحَارِيَةٍ وَهُمْ يَضْرِبُونَهَا وَيَقُولُونَ زَنَيْتِ سَرَقْتِ وَهِيَ تَقُولُ حَسْبِيَ

اللَّهُ وَنِعْمَ الْوَكِيلُ فَقَالَتْ أُمُّهُ اللهُمْ لَا تَجْعَلْ ابْنِي مِثْلَهَا فَتَرَكَ الرَّضَاعَ وَنَظَرَ إِلَيْهَا فَقَالَ اللَّهُمَّ اجْعَلْنِي مِثْلَهَا فَهُنَالِكَ تَرَاجَعَا الْحَدِيث فَقَالَتْ مَرَّ رَجُلٌ حَسَنُ الْهَيْئَةِ فَقُلْتُ اللَّهُمَّ اجْعَلْ ابْنِي مِثْلَهُ فَقُلْتَ اللهُمُ لا تَجْعَلْنِي مِثْلَهُ

وَمَرُّوا بِهَذِهِ الْآمَةِ وَهُمْ يَضْرِبُونَهَا وَيَقُولُونَ زَنَيْتِ سَرَقْتِ فَقُلْتُ اللَّهُمَّ لَا تَجْعَلْ ابْنِي مِثْلَهَا فَقُلْتَ اللَّهُمَّ اجْعَلْنِي مِثْلَهَا ؟ قَالَ إِنَّ ذَلِكَ الرَّجُلَ كَانَ جَبَّارًا فَقُلْتُ اللَّهُمْ لَا تَجْعَلْنِي مِثْلَهُ وَإِنَّ هَذِهِ يَقُولُونَ لَهَا زَنَيْتِ وَلَمْ تَزْنِ

وَسَرَقْتِ وَلَمْ تَسْرِقُ فَقُلْتُ اللَّهُم اجْعَلْنِي مِثْلَهَا – متفق عليه الْمُؤْمِسَاتُ بِضَمِّ الْمِيمِ الْأُولَى وَإِسْكَانِ الْوَاوِ وكسر المِيمِ الثَّانِيَةِ وَبِالسِّينِ الْمُهْمَلَةِ وَهُنَّ الزَّوَانِي وَالْمُؤْمِسَةُ الزَّانِيَةُ وَقَوْلُهُ دَابَّةٌ فَارِهَةٌ بِالْقَاءِ أَي حَاذِقَةٌ

نَفِيسَةٌ وَالشَّارَةُ بِالشَّيْنِ الْمُعْجَمَةِ وَتَخْفِيفِ الرَّاءِ وَهِيَ الْجَمَالُ الظَّاهِرُ فِي الْهَيْئَةِ وَالْمَلْبَسِ وَمَعْنَى تَرَاجَعَا الْحَدِيثَ أَيْ حَدَّثَتِ الصَّبِيِّ وَحَدَّثَهَا وَاللَّهُ أَعْلَمُ .

259. Overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Ingen talte i vuggen undtagen tre personer blandt Israels Børn: for det første Isa ibn Maryam og for det andet Jurdjs ledsager [det vil sige et barn, der var forbundet med Jurdjs]. Jurdj var en hengiven tilbeder. Han byggede et khanqah til sig selv og opholdt sig dér. Hans mor kom til ham, mens han var optaget af bønnen. Hans mor sagde: »O Jurdj!« Da sagde han (i sit indre): »O Herre! Min mor og min bøn.« Jurdj fortsatte sin bøn, og hans mor gik bort. Den følgende dag kom hans mor igen, mens han også denne gang var optaget af bønnen. Hun kaldte på ham: »O Jurdj!« Han sagde (i sit indre): »O Herre! Min mor og min bøn.« Han fortsatte sin bøn. Den følgende dag så hans mor ham igen, mens han var optaget af bønnen. Hun kaldte: »O Jurdj!« Jurdj sagde: »O Herre! Min mor og min bøn.« Han fortsatte med sin bøn. Hans mor sagde: »O Allah! Lad ham ikke dø, før han har set ansigterne på utugtige kvinder.«

Blandt Israels Børn begyndte man at tale om Jurdj og hans gudsdyrkelse. Der var en utugtig kvinde, som var meget smuk. Hun sagde: »Hvis I ønsker det, kan jeg forføre ham (Jurdj).« Hun forsøgte at lokke ham, men han ænsede hende ikke. Derefter gik hun til en hyrde i området nær hans khanqah. Hun gav sig hen til ham, og de begik zina sammen. Hun blev gravid og fødte et barn. Så sagde hun: »Dette er Jurdjs afkom.« Israels Børn kom (rasende) til ham, trak ham ud af hans khanqah, ødelagde den fuldstændigt og begyndte at slå ham. Jurdj sagde: »Hvad er der sket med jer?« De sagde: »Du har begået zina med denne prostituerede kvinde, og det har resulteret i, at et barn er blevet født.« Han sagde: »Hvor er barnet?« De bragte barnet til ham. Jurdj sagde: »Giv mig et øjeblik, så jeg kan bede.« Han bad derfor. Da han havde afsluttet bønnen, gik han hen til barnet, stak det let i maven og spurgte: »O barn! Hvem er din far?« Det svarede: »Min far er den og den hyrde.« De tilstedeværende blev da overvældet af beundring for Jurdj og begyndte at kysse ham. De sagde: »Nu vil vi bygge dit khanqah af guld.« Han sagde: »Det er ikke nødvendigt; byg det blot af ler som før.« Derefter genopbyggede de hans khanqah.

For det tredje: Et barn diede hos sin mor. På det tidspunkt kom en mand forbi ridende på et hurtigt og fornemt ridedyr. Hans klæder var også fornemme. Barnets mor sagde: »O Allah! Gør min søn lige så dygtig som denne mand.« Barnet slap brystet, så på manden og sagde: »O Allah! Gør mig ikke som denne mand.« (Overleveren siger:) Jeg kan stadig se for mig, hvordan Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, viste, hvordan barnet diede, ved at stikke sin pegefinger i munden og sutte på den. Han (Profeten) sagde: »Folk slæbte en slavepige med sig, mens de slog hende, og sagde: ›Du har begået zina, og du har stjålet.‹ Kvinden sagde: ›Allah er tilstrækkelig for mig, og Han er den bedste beskytter.‹ Barnets mor sagde: ›O Allah! Gør ikke mit barn som denne vildfarne kvinde.‹ Barnet slap brystet, så på kvinden og sagde: ›O Allah! Gør mig som denne kvinde.‹

På dette tidspunkt begyndte moderen og barnet at diskutere. Moderen sagde: »Da en velbygget og smuk mand gik forbi, sagde jeg: ›O Allah! Gør mit barn lige så dygtigt som ham.‹ Men du svarede: ›O Allah! Gør mig ikke som ham.‹ Og da folk slæbte denne slavepige med sig, mens de slog hende, og sagde: ›Du har begået zina, og du har stjålet‹, sagde jeg: ›O Allah! Gør ikke mit barn som hende.‹ Men du sagde: ›O Allah! Gør mig som hende.‹« Barnet svarede nu: »Den første mand var en tyrannisk undertrykker. Derfor sagde jeg: ›O Allah! Gør mig ikke som denne mand.‹ Hvad angår denne kvinde, sagde de til hende: ›Du har begået zina‹, selv om hun ikke havde begået zina. De sagde: ›Du har stjålet‹, selv om hun ikke havde stjålet. Derfor sagde jeg: ›O Allah! Gør mig som denne kvinde.‹

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 33 – Venlig og barmhjertig behandling af forældreløse, døtre samt svage, fattige og nødstedte mennesker

Venlig og barmhjertig behandling af forældreløse, døtre samt svage, fattige og nødstedte mennesker.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : لا تَمُدْنٌ عَيْنَيْكَ إِلَى مَا مَتَّعْنَا بِهِ أَزْوَاجًا مِنْهُمْ وَلَا تَحْزَنْ عَلَيْهِمْ وَاخْفِضْ جَنَاحَكَ لِلْمُؤْمِنِينَ .

Den Almægtige Allah siger:

»Lad ikke dine øjne rette sig længselsfuldt mod det, Vi har givet nogle af dem som jordisk nydelse, og sørg ikke over dem. Sænk din barmhjertigheds vinger over de troende.« (Sura al-Hijr: 88)

وَقَالَ تَعَالَى: وَاصْبِرْ نَفْسَكَ مَعَ الَّذِينَ يَدْعُوْنَ رَبَّهُمْ بِالْغَدَاةِ وَالْعَشِيِّ يُرِيدُونَ وَجْهَهُ وَلَا تَعْدُ عَيْنَاكَ عَنْهُمْ تُرِيدُ زِينَةَ الْحَيَاةِ الدُّنْيَا

»Hold dit hjerte fast sammen med dem, der påkalder deres Herre morgen og aften i håb om at opnå Hans velbehag. Vend aldrig dit blik bort fra dem i ønsket om det jordiske livs prydelse.« (Sura al-Kahf: 28)

وَقَالَ تَعَالَى : فَأَمَّا الْيَتِيمَ فَلَا تَقْهَرُ . وَأَمَّا السَّائِلَ فَلَا تَنْهَرْ .

“Derfor skal du ikke behandle den forældreløse hårdt, og du skal ikke afvise den, der beder om hjælp.” (Sura ad-Duha: 9-10)

وَقَالَ تَعَالَى : أَرَأَيْتَ الَّذِي يُكَذِّبُ بِالدِّينِ . فَذَلِكَ الَّذِي يَدُعُ الْيَتِيمَ ، وَلَا يَحُضُّ عَلَى طَعَامِ الْمِسْكِينِ .

“Har du set den, der fornægter gengældelsen på Dommedag? Det er dem, der brutalt jager den forældreløse bort, og som ikke tilskynder til at bespise den fattige.” (Sura al-Ma’un: 1-3)

٢٦٠ – عَنْ سَعْدِ بْنِ أَبِي وَقَاصِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سِتَّةَ نَفَرٍ فَقَالَ الْمُشْرِكُونَ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَطْرُهُ هَؤُلَاءِ لا يَجْتَرِئُونَ عَلَيْنَا وَكُنْتُ أَنَا وَابْنُ مَسْعُودٍ وَرَجُلٌ مِنْ هُذَيْلٍ

وَبِلَالٌ وَرَجُلَانِ لَسْتُ أسَمِّيْهِمَا فَوَقَعَ فِي نَفْسٍ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا شَاءَ اللَّهُ أَنْ يُقَعَ فَحَدَّثَ نَفْسَهُ فَأَنْزَلَ اللَّهُ تَعَالَى: وَلَا تَطْرُدِ الَّذِينَ يَدْعُوْنَ رَبُّهُمْ بِالْغَدَاةِ وَالْعَشِيِّ يُرِيدُونَ وَجْهَهُ… رواه مسلم .

260. Det er overleveret fra Sa’d ibn Abi Waqqas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi var seks mænd sammen med Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham). Polyteisterne sagde til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham): “Driv disse mennesker bort fra dig, så de ikke kan hovmode sig over os.” Vi var seks: Jeg, Ibn Mas’ud, en mand fra Hudhail-stammen, Bilal og to andre mænd, hvis navne jeg ikke husker. Noget opstod i Allahs Sendebuds (Allahs velsignelser og fred være med ham) hjerte i denne sag efter Allahs vilje. Derfor begyndte han at overveje det i sit sind. Imens åbenbarede Allah den Ophøjede: “Driv ikke dem bort fra dig, som påkalder deres Herre morgen og aften og stræber efter Hans velbehag.

Du er ikke ansvarlig for deres regnskab på nogen måde, og de er ikke ansvarlige for dit regnskab på nogen måde. Hvis du alligevel driver dem bort, vil du være blandt de uretfærdige.” (Sura al-An’am: 52)

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٦١ – عَنْ أَبِي هُبَيْرَةَ عَائِدِ بْنِ عَمْرٍو الْمُزَنِي وَهُوَ مِنْ أَهْلِ بَيْعَةِ الرِّضْوَانِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ أَبَا سُفْيَانَ أَتَى عَلَى سَلْمَانَ وَصُهَيْبٌ وَبِلَالٍ فِي نَفَرٍ فَقَالُوا مَا أَخَذَتْ سُيُوفُ اللَّهِ مِنْ عَدُوٌّ اللَّهِ مَأْخَذَهَا فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ رَضِيَ اللَّهُ

عَنْهُ أَتَقُوْلُوْنَ هذَا لِشَيْخِ قُرَيْشٍ وَسَيِّدِهِمْ ؟ فَأَتَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْبَرَهُ فَقَالَ يَا أَبَا بَكْرٍ لَعَلَّكَ أَغْضَبْتَهُمْ لَئِنْ كُنْتَ أَغْضَبْتَهُمْ لَقَدْ أَغْضَبْتَ رَبِّكَ فَأَتَاهُمْ فَقَالَ يَا اخْوَتَاهُ أَغْضَبْتُكُمْ ؟ قَالُوا لَا يَغْفِرُ اللهُ لَكَ يَا أَخَى –

رواه مسلم. قَوْلُهُ مَأْخَذَهَا أَي لَمْ تَسْتَوْفِ حَقَّهَا مِنْهُ وَقَوْلُهُ يَا أَخَى روى بِفَتْحِ الْهَمْزَةِ وَكَسْرِ الْخَاءِ وَتَخْفِيفِ الْيَاءِ وَرُوِيَ بِضَمِّ الْهَمْزَةِ وَفَتْحِ الْخَاءِ وَتَشْدِيدِ الْيَاءِ …

261. Overleveret fra Abū Hubayra ʿIyāḍ ibn ʿAmr al-Muzanī (må Allah være tilfreds med ham). Han var en af de ledsagere, der deltog i Bayʿat al-Riḍwān. En dag kom Abū Sufyān sammen med nogle folk til Salmān al-Fārisī (må Allah være tilfreds med ham), Suhayb al-Rūmī (må Allah være tilfreds med ham) og Bilāl (må Allah være tilfreds med ham). De sagde: „Har Allahs sværd ikke krævet den ret, der tilkommer dem, af Allahs fjender?“ Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) sagde: „Siger I dette til Qurayshs sheikh og deres fremtrædende leder?“ Han (Abū Bakr) kom til Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, og underrettede ham om dette. Han sagde: „O Abū Bakr! Du har muligvis gjort dem vrede. Hvis du har gjort dem (Bilāl, Salmān og Suhayb) vrede, har du gjort din Herre vred!“ Han (Abū Bakr) vendte tilbage til dem og sagde: „Mine brødre! Har jeg gjort jer vrede?“ De sagde: „Nej, broder! Må Allah tilgive dig.“

Imām Muslim har overleveret hadithen.“

٢٦٢ – عَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَا وَكَافِلُ الْيَتِيمِ فِي الْجَنَّةِ هَكَذَا وَأَشَارَ بِالسَّبَابَةِ وَالْوُسْطَى وَفَرِّجَ بَيْنَهُما – رواه البخارى كَافِلُ الْيَتِيمِ الْقَائِمُ بِأَمُورِهِ .

262. Overleveret fra Sahl ibn Saʿd (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: „Jeg og den, der tager sig af forældreløse, vil være sammen i Paradiset på denne måde.“ Dermed viste han med sin pegefinger og langfinger og holdt dem adskilt.

Imām al-Bukhārī har overleveret hadithen.

٢٦٣ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَافِلُ الْيَتِيمِ لَهُ وَلِغَيْرِهِ أَنَا وَهُوَ كَهَاتَيْنِ فِي الْجَنَّةِ وَأَشَارَ الرَّاوِي وَهُوَ مَالِكُ بْنُ انس بالسبابة والوسطى – رواه مسلم . قَوْلُهُ صَلَّى اللَّهُ

عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْيَتِيمُ لَهُ أَوْ لِغَيْرِهِ مَعْنَاهُ قَرِيبُهُ أَوِ الْأَجْنَبِيُّ مِنْهُ فَالْقَرِيبُ مِثْلُ أَنْ تَكْفُلَهُ أُمُّهُ أَوْ جَدُّهُ أَوْ أَخُوهُ أَوْ غَيْرُهُمْ مِنْ قَرَابَتِهِ وَاللَّهُ أَعْلَمُ .

263. Det er berettet fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: «Jeg og den, der tager sig af et forældreløst barn, vil være sådan side om side i Paradiset, hvad enten han er dets nære slægtning eller en anden.» Anas ibn Mālik (må Allah være tilfreds med ham)

Da han fortalte hadithen, gestikulerede han med sin egen pegefinger og langfinger (for at forklare dette).

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٦٤ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيْسَ الْمِسْكِينُ الَّذِي تردُّهُ التَّمْرَةُ وَالتَّمْرَتَانِ وَلَا اللَّقْمَةُ واللُّقَمَتَانِ إِنَّمَا المِسْكِينُ الَّذِي يَتَعَفَّفُ متفق عليه وفي رواية في الصَّحِيحَيْنِ لَيْسَ الْمِسْكِينُ الَّذِي يَطُوفُ

عَلَى النَّاسِ تَرُدُّهُ اللقْمَةُ وَالتَّقْمَتَانِ وَالتَّمْرَةُ وَالتَّمْرَتَانِ وَلَكِنَّ الْمِسْكِينُ الَّذِي لَا يَجِدُ عَنِّى يُغْنِيهِ وَلَا يُفْطَنُ بِهِ فَيُتَصَدِّقَ عَلَيْهِ وَلَا يَقُوْمُ فَيَسْأَلَ النَّاسَ .

264. Det er berettet fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: «Den, der får én eller to dadler, eller én eller to mundfulde mad, er ikke en miskīn (trængende)» (det vil sige en, der rækker hånden ud hos folk for at få blot en meget lille smule). «Den, der trods at være hårdt ramt af fattigdom ikke rækker hånden ud hos andre, er i sandhed en miskīn.»

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering i de to nævnte autentiske hadith-samlinger står der: Den, der går fra dør til dør for en eller to håndfulde mad eller nogle få dadler, og som går bort, når han får det, er ikke fattig. Den sande fattige er den, der ikke har tilstrækkelige midler til at opfylde sine behov, men som ikke kan genkendes, så folk kan hjælpe ham, fordi han ikke siger noget om sin situation, og som heller ikke rækker hånden frem over for folk.

٢٦٥ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ السَّاعِى عَلَى الْأَرْمَلَةِ والْمِسْكِينِ كَالْمُجَاهِدِ فِي سَبِيلِ اللَّهِ وَأَحْسَبُهُ قَالَ وَكَالْقَائِمِ الَّذِي لَا يَفْتُرُ وكالصائم الذي لا يُقطر – متفق عليه .

265. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der bestræber sig på at hjælpe enker, ældre og fattige, er som den, der kæmper jihad på Allahs vej. Fortælleren siger: Jeg mener, at han også sagde: Han er som den, der beder uden ophør og faster uden ophør.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٦٦ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ شَرُّ الطَّعَامِ طَعَامُ الْوَلِيمَةِ يُمْنَعُهَا مَنْ يَأْتِيْهَا وَيُدْعَى إِلَيْهَا مَنْ يَأْبَاهَا وَمَنْ لَمْ يُجِبِ الدَّعْوَةَ فَقَدْ عَصَى اللهَ وَرَسُولَهُ – رواه مسلم وفي رواية في الصَّحِيحَيْنِ عَنْ أَبِي

هُرَيْرَةَ مِنْ قَوْلِهِ بِئْسَ الطَّعَامُ طَعَامُ الْوَلِيمَةِ يُدعى اليْهَا الْأَغْنِيَاء وَيُتْرَكَ الْفُقَرَاء .

266. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den værste walima (bryllupsfest) er den, hvor de, der kommer, forhindres i at deltage (de fattige), mens de, der ikke ønsker at komme, inviteres (de rige). Den, der ikke tager imod invitationen, har været ulydig mod Allah og Hans Sendebud.

Imam Muslim har overleveret denne hadith. I de to autentiske hadith-samlinger findes der i en hadith overleveret af Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham): Den værste walima er den, hvor de rige inviteres, mens de fattige udelades.

٢٦٧ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ عَالَ جَارِيَتَيْنِ حَتَّى تَبْلُغَا جَاءَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ أَنَا وَهُوَ كَهَاتَيْنِ وَضَمْ أَصَابِعَهُ. رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَجَارِيَتَيْنِ أَي بِنْتَيْنِ.

267. Anas (ra) berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der opfostrer to piger, indtil de når puberteten, vil på opstandelsens dag komme således, at han og jeg vil være sammen på denne måde. Han viste det ved at flette sine fingre sammen.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٦٨ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ دَخَلَتْ عَلَى امْرَأَةٌ وَمَعَهَا ابْنَتَانِ لَهَا تَسْأَلُ فَلَمْ تَجِدُ عِنْدِي شَيْئًا غَيْرَ تَمْرَةٍ وَاحِدَةٍ فَأَعْطَيْتُهَا إِيَّاهَا فَقَسَمَتْهَا بَيْنَ ابْنَتَيْهَا وَلَمْ تَأْكُلَ مِنْهَا ثُمَّ قَامَتْ فَخَرَجَتْ فَدَخَلَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ

عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَيْنَا فَاخْبَرْتُهُ فَقَالَ مَنِ ابْتُلِيَ مِنْ هَذِهِ الْبَنَاتِ بِشَيْءٍ فَأَحْسَنَ اليْهِنَّ كُنَّ لَهُ سِتْرًا مِّنَ النار – متفق عليه.

268. Aisha (ra) berettede: En kvinde kom til mig, og hun havde sine to døtre med sig. Hun bad om noget, men jeg havde ikke andet end én dadel. Jeg gav hende dadlen. Hun delte dadlen mellem sine to døtre; hun spiste ikke selv noget af den, men rejste sig derefter og gik. Da Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, kom til os, fortalte jeg ham om det. Han sagde: Enhver, der bliver prøvet med sådanne døtre og behandler dem godt, vil de (på opstandelsens dag) være en beskyttelse for mod Helvedes ild.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٦٩ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَتْ جَاءَتْنِي مِسْكِينَةٌ تَحْمِلُ ابْنَتَيْنِ لَهَا فَأَطْعَمْتُهَا ثَلاثَ تَمَرَاتِ فَأَعْطَتْ كُلُّ وَاحِدَةٍ مِنْهُمَا تَمْرَةً وَرَفَعَتْ إِلَى فِيْهَا تَمْرَةٌ لِتَأْكُلَهَا فَاسْتَطْعَمَتُهَا ابْنَتَاهَا فَشَقَت التَّمْرَةَ الَّتِي كَانَتْ تُرِيدُ أَنْ

تَأْكُلَهَا بَيْنَهُمَا فَاعْجَبَنِي شَأْنُهَا فَذَكَرْتُ الَّذِي صَنَعَتْ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ إِنَّ اللَّهَ قَدْ أَوْجَبَ لَهَا بِهَا الْجَنَّةَ أَوْ أَعْتَقَهَا بِهَا مِنَ النَّارِ. رَوَاهُ مُسْلِمٍ

269. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: En fattig kvinde kom til mig med sine to døtre. Jeg gav hende tre dadler at spise. Hun gav hver af sine døtre en dadel og løftede den tredje dadel op til munden for selv at spise den. Men hendes døtre ville også have den. Så delte hun den dadel, hun havde tænkt sig at spise, i to og gav hver af sine døtre en halvdel. (Aisha, må Allah være tilfreds med hende, sagde:) Jeg blev forbløffet over det. Jeg fortalte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), hvad hun havde gjort. Han sagde: Som belønning for dette har Allah bestemt Paradiset til hende eller befriet hende fra Helvedesilden.

Imam Muslim har berettet denne hadith.

۲۷۰ – عَنْ أَبِي شُرَيْحٍ خُوَيْلِدِ بْنِ عَمْرُو الْخَزَاعِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللَّهُمَّ إِنِّي أَحَرِّجُ حَقَّ الضَّعِيفَيْنِ الْيَتِيمِ وَالْمَرْأَةِ حَدِيثُ حَسَن رَوَاهُ النِّسَائِي بِإِسْنَادِ جَيْدٍ وَمَعْنَى أَحَرِّجُ الْحَقُّ الْحَرَجَ

وَهُوَ الْإِثْمُ بِمَنْ ضَيْعَ حَقَّهُمَا وَأَحَذِرُ مِنْ ذَلِكَ تَحْذِيرًا بَلِيْنَا وَأَزْجُرُ عَنْهُ زَجْرًا اكيداً .

270. Det er berettet fra Abu Shurayh Khuwailid ibn Amr al-Khuza’i (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: O Allah! Jeg har fastsat uret og synd for den, der krænker de to svages, det vil sige de forældreløses og kvindernes, berettigede krav og rettigheder.

Dette er en hasan-hadith. Imam an-Nasa’i har berettet den med en god overleveringskæde.

۲۷۱ – عَنْ مُصْعَبِ بْنِ سَعْدِ بْنِ أَبِي وَقَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ رَأَى سَعْدٌ أَنْ لَهُ فَضْلاً عَلَى مَنْ دُونَهُ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَلْ تُنْصَرُونَ وَتُرْزَقُوْنَ الا بِضُعَفَائِكُمْ. رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ هَكَذَا مُرْسَلاً فَإِنْ مُصْعَبَ بْنَ

سَعْدٍ تَابِعِي رَوَاهُ الْحَافِظُ أَبُو بَكْرِ الْبَرْقَانِيُّ فِي صَحِيحِهِ مُتصلاً عَنْ مُصْعَبٍ عَنْ أَبِيْهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ.

271. Overleveret fra Mus’ab ibn Sa’d ibn Abi Waqqas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Sa’d så, at han havde en forrang frem for andre. Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: I modtager kun hjælp og forsørgelse gennem jeres svage.

Imam al-Bukhari overleverede dette som en mursal-hadith gennem Mus’ab ibn Sa’d, eftersom han (Mus’ab) var tabi’i. Hafiz Abu Bakr al-Burqani overleverede den i sit værk Sahih som en muttasil-hadith, det vil sige, at Mus’ab overleverede den fra sin far.

۲۷۲ – عَنْ أَبِي الدَّرْدَاءِ عُوَيْمَرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ ابْغُونِي فِي الضُّعَفَاءِ فَإِنَّمَا تُنْصَرُونَ وَتُرْزَقُونَ بِضُعَفَائِكُمْ – رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِإِسْنَادِ جَيْدٌ .

272. Overleveret fra Abu al-Darda (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Søg min tilfredshed blandt de fattige og svage, for I modtager hjælp og forsørgelse gennem dem.

Imam Abu Dawud overleverede hadithen med en fremragende overleveringskæde.

Afsnit 34 – At behandle døtre godt

At behandle døtre godt.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَعَاشِرُوهُنَّ بِالْمَعْرُوفِ .

Den Almægtige Allah siger:

“Og lev sammen med dem (jeres hustruer) på god og ordentlig vis.” (Sura an-Nisa: 19)

وَقَالَ تَعَالَى: وَلَنْ تَسْتَطِيعُوا أَنْ تَعْدِلُوا بَيْنَ النِّسَاء وَلَوْ حَرَصْتُمْ فَلَا تَمِيلُوا كُلَّ الْمَيْلِ فَتَذَرُوهَا كَالْمُعَلَّقَةِ وَإِنْ تُصْلِحُوا وَتَتَّقُوا فَإِنَّ اللَّهَ كَانَ غَفُورًا رَحِيمًا .

“I vil aldrig være i stand til at opretholde fuldkommen retfærdighed og lighed mellem hustruerne, selv om I inderligt ønsker det. Bøj jer derfor ikke helt mod den ene, så den anden efterlades hængende. Hvis I bringer jeres handlinger i orden og frygter Allah, så er Allah visselig Tilgivende og Barmhjertig.” (Sura an-Nisa: 129)

۲۷۳ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم اسْتَوْصُوا بِالنِّسَاءِ خَيْرًا فَإِنَّ الْمَرْأَةَ خُلِقَتْ مِنْ ضِلَعِ وَإِنْ أَعْوَجَ مَا فِي الضَّلَعِ أَعْلاهُ فَإِنْ ذَهَبْتَ تُقِيمُهُ كَسَرْتَهُ وَإِن تَرَكْتَهُ لَمْ يَزَلَ أَعْوَجَ

فَاسْتَوْصُوا بِالنِّسَاءِ. متفق عليهوفِي رِوَايَةٍ فِي الصَّحِيحَيْنِ الْمَرْأَةُ كَالضَّلَعِ إِنْ أَقَمْتَهَا كَسَرْتَهَا وَإِنِ اسْتَمْتَعْتَ بِهَا اسْتَمْتَعْتَ وَفِيهَا عَوَجٌ. وَفِي رِوَايَة لِمُسْلِمِ إِنَّ الْمَرْأَةَ خُلِقَتْ مِنْ ضلع لَنْ تَسْتَقِيمَ لَكَ عَلَى طَرِيقَةٍ فَانِ

اسْتَمْتَعْتَ بِهَا اسْتَمْتَعْتَ بِهَا وَفِيْهَا عَوَجٌ وَإِنْ ذَهَبْتَ تُقِيمُهَا كَسَرْتَهَا وَكَسْرُهَا طلاقها – قَوْلُهُ عَوَجٌ هُوَ بِفَتْحِ الْعَيْنِ وَالْوَاوِ .

273. Det er overleveret fra Abu Huraira (ra), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Lær af mig, hvordan I skal behandle kvinder godt. Kvinden er skabt af et krumt ribben. Den øverste del af ribbenene er den mest krumme. Hvis du forsøger at rette det ud, vil du knække det, og hvis du lader det være, vil det fortsat være krumt. Behandl derfor kvinder godt.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering i deres to autentiske hadithsamlinger står der: »Kvinder er som et krumt ribben. Hvis du forsøger at rette det ud, vil du knække det. Hvis du derfor ønsker at få noget ud af hende, så gør det, mens hun er i denne krumme tilstand.« I en anden overlevering hos Muslim står der: »Kvinder er skabt af et krumt ribben. Hun vil aldrig og på ingen måde blive lige for dig. Hvis du ønsker at få noget ud af hende, så gør det, mens hun er i denne krumme tilstand, og hvis du forsøger at rette hende ud, vil du knække hende.« At knække hende betyder at skille sig fra hende ved skilsmisse.

٢٧٤ – عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ زَمْعَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَخْطُبُ وَذَكَرَ النَّاقَةَ وَالَّذِي عَقَرَهَا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذِ انْبَعَثَ أَشْقَاهَا انْبَعَثَ لَهَا رَجُلٌ عَزِيزٌ عَارِمٌ مَنِيعٌ فِي رَهْطِهِ

ثُمَّ ذَكَرَ النِّسَاءَ فَوَعَظَ فِيهِنَّ فَقَالَ يَعْمِدُ أَحَدُكُمْ فَيَجْلِدُ امْرَأَتَهُ جَلْدَ الْعَبْدِ فَلَعَلَهُ يُضَاجِعُهَا مِنْ أَخِرٍ يَوْمِهِ ثُمَّ وَعَظَهُمْ فِي ضَحِكِهِمْ مِنَ الضَّرْطَةِ وَقَالَ لِمَ يَضْحَكُ أَحَدُكُمْ مِمَّا يَفْعَلُ؟ متفق عليه. وَالْعَارِمُ بِالْعَيْنِ الْمُهْمَلَةِ وَالرَّاءِ

هُوَ الشَّرِيرُ الْمُفْسِدُ وَقَوْلُهُ اتَّبَعَثَ أَى قَامَ بِسُرْعَةٍ .

274. Det er overleveret fra Abdullah ibn Zam’a (ra), at han hørte Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, holde en prædiken. Han nævnte hun-kamelen og dens drabsmand. Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Da de sendte deres mest elendige skurk.« Det vil sige, en stor leder blandt Thamud-folket, en ussel, ond og meget stærk mand, rejste sig med begejstring og vanvid for at dræbe hun-kamelen [Der hentydes her til hun-kamelen tilhørende profeten Salih, fred være med ham, fra Thamud-folket. Den var et mirakel fra Allah til ham. I Koranen kaldes den »Allahs kamel«. Han havde på forhånd advaret sit folk om, at de ville blive tilintetgjort med en hård straf, hvis den blev skadet på nogen måde. Da de ignorerede denne advarsel og dræbte hun-kamelen, blev de tilintetgjort af et voldsomt og frygtindgydende skrig]. I sin prædiken nævnte Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, kvinderne og formanede angående dem. Han sagde: »Nogle af jer går i gang med at slå sin hustru og slår hende som en slavepige; men ved dagens slutning ligger han igen med hende (har samleje med hende) – hvor utaknemmelig!« Derefter formanede han dem angående deres latter på grund af at slå en vind. Han sagde: »Hvorfor skulle nogen af jer le af den handling, som han selv udfører?«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

٢٧٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا يَفْرَكُ مُؤْمِنٌ مُؤْمِنَةٌ إِنْ كَرِهَ مِنْهَا خُلْقًا رَضِيَ مِنْهَا أَخَرَ أَوْ قَالَ غَيْرَهُ – رواه مسلم. وَقَوْلُهُ يَفْرَكْ هُوَ بِفَتْحِ الْيَاءِ وَإِسْكَانِ الْفَاءِ وَفَتْحِ الرَّاءِ مَعْنَاهُ

يُبْغِضُ يُقَالُ فَرَكَتِ الْمَرأَةُ زَوْجَهَا وَفَرَكَهَا زَوْجُهَا بِكَسْرِ الرَّاءِ يَفْرَكُهَا بِفَتْحِهَا أَوْ أَبْغَضَهَا -والله اعلم .

275. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Ingen muslimsk mand bør nære had, modvilje eller fjendskab over for en muslimsk kvinde. For selv om en af hendes egenskaber mishager ham, vil en anden af hendes egenskaber behage ham (det vil sige, selv om hun har fejl, har hun også gode egenskaber), eller han sagde noget tilsvarende.« [På grund af deres større gudsfrygt og ansvarsfølelse med hensyn til hadithens autenticitet bruger hadith-overleverne sådanne formuleringer.]

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٧٦ – عَنْ عَمْرِو بْنِ الْأَحْوَصِ الْجُسْمِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي حَجَّةِ الْوَدَاعِ يَقُولُ بَعْدَ أَنْ حَمِدَ اللَّهَ تَعَالَى وَاثْنَى عَلَيْهِ وَذَكَرَ وَوَعَظَ ثُمَّ قَالَ أَلَا وَاسْتَوْصُوا بِالنِّسَاءِ خَيْرًا فَإِنَّمَا هُنَّ عَوَانٌ

عِنْدَكُمْ لَيْسَ تَمْلِكُونَ مِنْهُنَّ شَيْئًا غَيْرَ ذَلِكَ إِلَّا أَن يَأْتِينَ بِفَاحِشَةٍ مُّبَيِّنَةٍ فَإِنْ فَعَلْنَ فَاهْجُرُوهُنَّ فِي الْمَضَاجِعِ وَاضْرِبُوهُنَّ ضَرْبًا غَيْرَ مُبَرِّحٍ فَإِنْ أَطَعْنَكُمْ فَلَا تَبْغُوا عَلَيْهِنَّ سبيلاً أَلا إِنَّ لَكُمْ عَلَى نِسَائِكُمْ حَقًّا وَلِنِسَائِكُمْ عَلَيْكُمْ

حَقًّا فَحَقُكُمْ عَلَيْهِنَّ أَنْ لا يُوطِينَ فُرُشَكُمْ مَنْ تَكْرَهُونَ وَلَا يَأْذَنْ فِي بُيُوتِكُمْ لِمَنْ تَكْرَهُونَ أَلَا وَحَقَّهُنَّ عَلَيْكُمْ أَنْ تُحْسِنُوا إِلَيْهِنَّ فِي كِسْوَتِهِنَّ وَطَعَامِهِنَّ رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثُ حَسَنٌ صَحِيحٌ قَوْلُهُ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

عَوَانٌ أَنْ أَسِيْرَاتٌ جَمْعُ عَانِيَةٍ بِالْعَيْنِ الْمُهْمَلَةِ وَهِيَ الْأَسِيرَةُ وَالْعَانِي الْأَسِيرُ شَبَّهَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَرْأَةَ فِي دُخُولِهَا تَحْتَ حُكم الزوج بِالْأَسِيرِ وَالضَّرْبُ المُبَرِّحُ هُوَ الشَّاقُ الشَّدِيدُ وَقَوْلُهُ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ

وَسَلَّمَ فَلا تَبْغُوا عَلَيْهِنَّ سَبِيلاً أَي لَا تَطْلُبُوا وَاللَّهُ أَعْلَمُ . طرِيقًا تَحْتَجُوْنَ بِهِ عَلَيْهِنَّ وَتُؤْذُونَهُنَّ بِهِ وَا

276. Berettet af ʿAmr ibn al-Aḥwaṣ al-Jushamī (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige i prædikenen under afskedspilgrimsfærden: Han lovpriste og priste Allah, formanede og rådgav folkene og sagde: Behandl kvinderne godt, for de er under jeres omsorg. I har ingen anden rådighed over dem end at drage fordel af dem (ved samleje og ved at varetage husholdningen), medmindre de begår åbenlys uanstændighed. Hvis de gør det, skal I holde dem adskilt fra jeres senge og slå dem, men ikke hårdt. Hvis de adlyder jer, må I ikke søge andre veje til at volde dem smerte. Pas på! Ligesom I har rettigheder over jeres hustruer, har de også rettigheder over jer. Jeres rettigheder over dem er, at de ikke må lade personer, som I ikke bryder jer om, besudle jeres senge, og at de ikke må tillade uønskede personer at komme ind i jeres hjem. Deres rettigheder over jer er, at I sørger godt for deres mad og klæder.

Imam al-Tirmidhī har overleveret hadithen og sagt, at den er hasan og sahih.

Ordforklaring: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: عوانer et flertalsord, der betyder fanger eller indespærrede. Han sammenlignede hustruens tilstand under mandens myndighed med en fanges tilstand. الضرب المبرحbetyder: hård afstraffelse. فلا تبغوا عليهن سبيلاًDet vil sige: Tag ikke en sådan vej eller anvend ikke en sådan fremgangsmåde, at de kommer til at lide eller udsættes for vanskeligheder.

۲۷۷- عَنْ مُعَاوِيَةَ بْنِ حَيْدَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا حَقُّ زَوْجَة أَحَدَنَا عَلَيْهِ ؟ قَالَ أنْ تُطعمها اذا طعمت وَتَكْسُوهَا إِذَا اكْتَسَيْتَ وَلَا تَضْرِبِ الْوَجْهَ وَلَا تُقَبِّحُ وَلَا تَهْجُرُ إِلا فِي الْبَيْتِ حَدِيثٌ حَسَنٌ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ

وَقَالَ مَعْنَى لَا تُقَبِّحُ لَا تَقُلْ قَبْحَكِ اللَّهُ .

277. Berettet af Muʿāwiyah ibn Ḥaydah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg spurgte: Allahs Sendebud, hvilke rettigheder har en mands hustru over ham? Han sagde: Når du spiser, skal du også give hende at spise, og når du klæder dig, skal du også give hende klæder. Slå hende aldrig i ansigtet, fornærm hende aldrig med uanstændige ord, og hold dig kun adskilt fra hende i hjemmet (med »i hjemmet« menes her sengen; det vil sige, at man undertiden kan lade hende sove i en separat seng som en disciplinær foranstaltning).

Dette er en hasan-hadith, og Imam Abū Dāwūd har overleveret den.

۲۷۸ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم أَكْمَلُ الْمُؤْمِنِينَ إِيْمَانًا أَحْسَنُهُمْ خُلْقًا وَخِيَارُكُمْ خَيَارُكُمْ لِنِسَائِهِمْ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثُ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

278. Det er berettet fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den af jer, hvis karakter og omgang med andre er bedst, er den mest fuldkomne troende med hensyn til tro. De bedste blandt jer er de, der er gode mod deres hustruer.

Imam al-Tirmidhī har overleveret hadithen og sagt, at den er hasan og sahīh.

۲۷۹ – عَنْ آيَاسِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي ذُبَابٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَضْرِبُوا إِمَاءَ اللهِ فَجَاءَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ إِلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ ذَئِرْنَ النِّسَاءُ عَلَى أَزْوَاجِهِنَّ

فَرَخْصَ فِي ضَرْبِهِنَّ فَأَطَافَ بال رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نِسَاءٌ كَثِيرٌ يَشْكُونَ أَزْوَاجَهُنَّ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَقَدْ أَطَافَ بِالِ بَيْتِ مُحَمَّدٍ نِسَاءٌ كَثِيرٌ يَشْكُونَ أَزْوَاجَهُنَّ لَيْسَ أُولَئِكَ بِخِيَارِكُمْ – رواه ابو

داود باشنَادٍ صَحِيحِ ، قَوْلُهُ ذَئِرْنَ هُوَ بذال مُعْجَمَةٍ مَفْتُوحَةٍ ثُمَّ هَمْزَةٍ مَكْسُورَةٍ ثُمَّ رَاء سَاكِنَةٍ ثُمَّ نُونٍ أَى اجْتَرَانَ وَقَوْلُهُ أطاف أي أحاط.

279. Det er berettet fra Iyās ibn ʿAbdullāh (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Slå ikke Allahs slavinder (kvinderne). ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham) kom til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: Kvinderne har gjort oprør mod deres ægtemænd (og udvist trods). Derefter gav han tilladelse til at slå dem. Så kom mange kvinder til Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) familie og klagede over deres ægtemænd. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Mange kvinder er kommet til Muhammads familie og har klaget over deres ægtemænd. Disse mænd er bestemt ikke de bedste mennesker.

Imam Abū Dāwūd har overleveret hadithen med en sahīh-overleveringskæde.

۲۸۰ – عَنْ عَبْدِ اللَّهُ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الدُّنْيَا مَتَاعٌ وَخَيْرُ مَتَاعِهَا الْمَرْأَةُ الصَّالِحَةُ – رواه مسلم .

280. Overleveret fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hele verden er en rigdom. Og verdens bedste rigdom er en from hustru.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 35 – Hustruens pligter over for ægtemanden

Hustruens pligter over for ægtemanden.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : الرِّجَالُ قَوَّامُونَ عَلَى النِّسَاءِ بِمَا فَضْلَ اللَّهُ بَعْضَهُمْ عَلَى بَعْضٍ وبِمَا أَنْفَقُوا مِنْ أَمْوَالِهِمْ فَالصَّالِحَاتُ قَانِتَاتٌ حَافِظَاتٌ لِلْغَيْبِ بِمَا حَفِظَ اللَّهُ .

Den Ophøjede Allah siger:

“Mændene har myndighed over kvinderne, fordi Allah har givet nogle forrang frem for andre, og fordi mændene bruger deres formue. Derfor er de fromme kvinder lydige og beskytter i mændenes fravær deres rettigheder under Allahs beskyttelse. (Sura an-Nisā’: 34)

وأما الْأَحَادِيثُ فَمِنْهَا حَدِيثُ عَمْرِو بْنِ الْأَحْوَصِ السَّابِقُ فِي الْبَابِ قَبْلَهُ : ۲۸۱ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم إِذَا دَعَا الرَّجُلُ امْرَأَتَهُ إِلَى فِرَاشِهِ فَلَمْ تَأْتِهِ فَبَاتَ غَضْبَانَ عَلَيْهَا

لَعَنَتْهَا الْمَلَائِكَةُ حَتَّى تُصْبِحَ متفق عليه. وفي رِوَايَةٍ لَهُمَا إِذَا بَاتَتِ الْمَرْأَةُ هَاجِرَةٌ فراش زَوْجِهَا لَعَنَتْهَا الْمَلَائِكَةُ حَتَّى تُصْبِحَ، وَفِي رِوَايَةٍ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ مَا مِنْ رُجُلٍ يَدْعُو إِمْرَأَتَهُ

إِلَى فِرَاشِهَا فَتَأْبَى عَلَيْهِ الأَ كَانَ الَّذِي فِي السَّمَاءِ سَاخِطًا عَلَيْهَا حَتَّى يَرْضَى عَنْهَا

281. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når en mand kalder på sin hustru til sin seng, men hun ikke kommer, og manden derfor tilbringer natten vred på hende, fortsætter englene med at forbande hende indtil morgenen.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

I en anden overlevering fra dem begge hedder det: Når en hustru tilbringer natten med at forlade sin mands seng, fortsætter englene med at forbande hende indtil morgenen. I en anden overlevering hedder det, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Ved Ham, i hvis hånd mit liv er! Når en mand kalder på sin hustru til sin seng, og hun afslår, forbliver Han, som er i himlen, vred på hende, indtil hendes mand bliver tilfreds med hende.

۲۸۲ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَيْضًا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يَحِلُّ لِلْمَرْأَةِ أَنْ تَصُومَ وَزَوْجُهَا شَاهِدٌ إِلَّا بِإِذْنِهِ وَلَا تَأْذَنَ فِي بَيْتِهِ الا باذنه متفق عليه وَهُذَا لَفْظُ الْبُخَارِيِّ .

282. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Det er ikke tilladt for en hustru at faste uden sin mands tilladelse, når han er hjemme. Det er heller ikke tilladt for hende at give andre mennesker tilladelse til at komme ind i hans hus uden hans tilladelse.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. Den oprindelige tekst er dog fra Sahih al-Bukhari.

۲۸۳ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كلكم راع وكُلُّكُمْ مَسْئُولٌ عَنْ رَعِيَّتِهِ وَالْأَمِيرُ رَاعٍ وَالرَّجُلُ رَاعٍ عَلَى أَهْلِ بَيْتِهِ والْمَرْأَةُ رَعِيَّةٌ عَلَى بَيْتِ زَوْجِهَا وَوَلَدِهِ فَكُلُّكُمْ رَاعٍ وَكُلُّكُمْ مَسْئُولٌ

عَنْ رَعِيَّتِهِ متفق عليه .

283. Overleveret fra Ibn Umar (måtte Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Enhver af jer er en vogter, og enhver af jer vil blive spurgt om sit ansvar som vogter. Amir’en eller herskeren er en vogter og vil blive holdt til regnskab for sit ansvar. Manden er vogter over sin familie, hustruen er vogter over sin mands hus og børn. Derfor er enhver af jer en vogter, og enhver af jer vil blive spurgt om sit ansvar som vogter.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٨٤ – عَنْ أَبِي عَلِيَّ طَلْقٍ بْنِ عَلِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا دَعَا الرَّجُلُ زَوْجَتَهُ لِحَاجَتِهِ فَلْتَأْتِهِ وَإِنْ كَانَتْ عَلَى التَّنُّورِ. رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَالنِّسَائِي وَقَالَ التَّرْمِذِى حَدِيْثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

284. Overleveret fra Abu Ali Talha ibn Ali (måtte Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når en mand kalder på sin hustru på grund af et behov, skal hun straks komme til ham, selv hvis der ligger brød på ovnen.«

Imam at-Tirmidhi og Imam an-Nasa’i har overleveret hadithen. At-Tirmidhi sagde: »Hadithen er hasan og sahih.«

٢٨٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَوْ كنتُ أمرا احدا أنْ يَسْجُدَ لِأَحَدٍ لَأَمَرْتُ الْمَرْأَةَ أَنْ تَسْجُدَ لِزَوْجِهَا رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

285. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde:

Hvis jeg skulle befale nogen at kaste sig ned i prostration for en anden, ville jeg befale hustruen at kaste sig ned i prostration for sin mand.

Imam at-Tirmidhi overleverede hadithen og sagde, at den er hasan og sahih.

٢٨٦ – عَنْ أَمِّ سَلَمَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُّمَا امْرَأَةٍ مَاتَتْ وَزَوْجُهَا عَنْهَا رَاضِ دَخَلَتِ الْجَنَّةَ . رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ .

286. Overleveret fra Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Hvis en kvinde dør, mens hendes mand er tilfreds med hende, vil hun træde ind i Paradiset.

Imam at-Tirmidhi overleverede hadithen og sagde, at det er en hasan-hadith.

۲۸۷ – عَنْ مُعَاذِ بْنِ جَبَلٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا تُؤْذِي امْرَأَةً زَوْجَهَا فِي الدُّنْيَا إِلَّا قَالَتْ زَوْجَتُهُ مِنَ الْحُورِ الْعَيْنِ لَا تُؤْذِيهِ قَاتَلَكَ اللهُ فَإِنَّمَا هُوَ عِنْدَكَ دَخِيلٌ يُوشِكُ أَنْ يُفَارِقَكَ الَيْنَا – رَوَاهُ

التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

287. Det er overleveret fra Mu’adh ibn Jabal (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Når en kvinde bliver ved med at volde sin mand smerte i denne verden, siger den af Paradisets storøjede hourier, som skal være hans hustru: »O elendige kvinde, vold ham ikke smerte. Må Allah ødelægge dig. Han er din gæst. Snart vil han forlade dig og komme til os.«

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt: Dette er en hasan-hadith.

۲۸۸ – عَنْ أَسَامَةَ بْنِ زَيْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا تَرَكْتُ بَعْدِى فِتْنَةٌ هِيَ أَضَرُّ عَلَى الرِّجَالِ مِنَ النِّسَاء – متفق عليه .

288. Det er overleveret fra Usama ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Efter mig efterlader jeg ingen mere skadelig fitnah for mænd end kvinder.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 36 – Forsørgelse af familie og pårørende

Forsørgelse af familie og pårørende.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَعَلَى الْمَوْلُودِ لَهُ رِزْقُهُنَّ وَكِسْوَتُهُنَّ بِالْمَعْرُوفِ .

Den Mægtige Allah siger:

“Barnets far skal på rimelig vis sørge for mødrenes underhold.” (Sura al-Baqara: 233)

وَقَالَ تَعَالَى : لِيُنْفِقْ ذُو سَعَةٍ مِنْ سَعَتِهِ وَمَنْ قُدِرَ عَلَيْهِ رِزْقُهُ فَلْيُنْفِقْ مِمَّا آتَاهُ اللهُ لَا يُكَلِّفُ اللَّهُ نَفْسًا إِلَّا مَا أَتَاهَا

“Den velstående skal afholde udgifterne i overensstemmelse med sin velstand. Og den, hvis forsørgelse er begrænset, skal bruge af den formue, som Allah har givet ham. Allah pålægger ikke nogen at bruge mere, end Han har givet ham. Det er ikke umuligt, at Allah vil skænke overflod efter trang.” (Sura at-Talaq: 7)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَا أَنْفَقْتُمْ مِنْ شَيْءٍ فَهُوَ يُخْلِفُهُ.

Han vil give jer erstatning for alt, hvad I bruger.” (Sura Saba: 39)

۲۸۹ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دِيْنَارٌ انْفَقْتَهُ فِي سَبِيلِ اللَّهِ وَدِيْنَارٌ أَنْفَقْتَهُ فِي رَقَبَةٍ وَدِيْنَارٌ تَصَدِّقْتَ بِهِ على مشكين وَدِيْنَارٌ انْفَقْتَهُ عَلَى أَهْلِكَ أَعْظَمُهَا أَجْرًا الَّذِي أَنْفَقْتَهُ

عَلَى أَهْلِكَ. رواه مسلم.

289. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Du har brugt én dinar på Allahs vej, én dinar på at frigive en slave, én dinar som gave til en fattig og én dinar på din familie og dine pårørende. Af disse dinarer er den, du har brugt på din egen familie, den bedste med hensyn til belønning.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۹۰ – عَنْ أَبِي عَبْدِ اللهِ وَيُقَالُ لَهُ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ ثَوْبَانَ بْنِ بُجُدُدَ مَوْلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَفْضَلُ دِينَارٍ يُنْفِقُهُ الرَّجُلُ دِينَارٌ يُنْفِقُهُ عَلَى عِبَالِهِ وَدِيْنَارُ يُنْفِقُهُ عَلَى

دَابَّتِهِ فِي سَبِيلِ اللَّهِ وَدِيْنَارٌ يُنْفِقُهُ عَلَى أَصْحَابه في سبيل الله . رواه مسلم.

290. Det er berettet fra Abu Abdullah eller Abu Abd ar-Rahman Thawban ibn Bujdud, den frigivne slave af Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Blandt de dinarer, en person bruger, er den bedste dinar den, han bruger på sin familie; den, han bruger på en hest, der holdes med henblik på jihad på Allahs vej; og den, han bruger på sine ledsagere på Allahs vej.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۹۱ – عَنْ أُمِّ سَلَمَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَتْ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ هَلْ لِي أَجْرٌ فِي بَنِي أَبِي سَلَمَةَ أَنْ أَنْفِقَ عَلَيْهِمْ وَلَسْتُ بِتَارِكَتِهِمْ هُكَذَا وَهُكَذَ إِنَّمَا هُمْ بَنِي؟ فَقَالَ نَعَمْ لَكِ أَجْرُ مَا أَنْفَقْتِ عَلَيْهِمْ – متفق عليه.

219. Det er berettet fra Umm Salama. Hun sagde: Jeg sagde: »Allahs Sendebud! Får jeg belønning for det, jeg bruger på Abu Salamas børn? Jeg kan ikke på nogen måde forlade dem, for de er også mine børn.« Han sagde: »Ja, du vil blive belønnet for det, du forsørger dem med.«

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۹۲ – عَنْ سَعْدِ بْنِ أَبِي وَقَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فِي حَدِيثِهِ الطَّوِيلِ الَّذِي قَدَّمْنَاهُ فِي أَوَّلِ الْكِتَابِ فِي بَابِ النِّيَّةِ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لهُ وَإِنَّكَ لَنْ تُنْفِقَ نَفَقَةً تَبْتَغِي بِهَا وَجْهَ اللَّهِ إِلَّا أَجِرْتَ بِهَا حَتَّى مَا

تَجْعَلُ فِي فِي امْرَأَتِكَ – متفق عليه.

292. Sa’d ibn Abi Waqqas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til ham: Hvad end du bruger for at opnå Allahs tilfredshed, vil du blive belønnet for, selv den mundfuld, du fører op til din hustrus mund.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

۲۹۳ – عَنْ أَبِي مَسْعُودٍ الْبَدْرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا أَنْفَقَ الرَّجُلُ عَلَى أَهْلِهِ نَفَقَةً يَحْتَسِبُهَا فَهِيَ لَهُ صَدَقَةٌ – متفق عليه.

293. Abu Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Det, som en person bruger på sin familie i håb om at opnå belønning, er for ham lig med sadaqa (almisse).
Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

٢٩٤ – عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَفَى بِالْمَرْءِ أَثِمًا أَنْ يُضَيِّعَ مَنْ يَقُوْتُ حَدِيثُ صَحِيحٌ روَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَغَيْرُهُ وَرَوَاهُ مُسْلِمٌ فِي صَحِيحِهِ بِمَعْنَاهُ قَالَ كَفَى

بِالْمَرْءِ أَثْمًا أَنْ يَحْبِسَ عَمَّنْ يُمْلِكُ قُوْتَهُ

294. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Det er tilstrækkeligt til at gøre en person syndig, at han ødelægger forsørgelsen for dem, hvis forsørgelse han er ansvarlig for.

Dette er en autentisk hadith, som imam Abu Dawud og andre har overleveret.

Imam Muslim har også overleveret en hadith med samme betydning. Han, profeten, sagde: Det er tilstrækkeligt til at gøre en person syndig, at han tilbageholder forsørgelsen for dem, hvis forsørgelse han er ansvarlig for.

٢٩٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا مِنْ يَوْمِ يُصْبِحُ الْعِبَادُ فِيهِ إِلا مَلَكَان يَنزِلَانِ فَيَقُولُ أَحَدُهُمَا اللَّهُمَّ أَعْطِ مُنْفِقًا خَلَفًا وَيَقُولُ الْآخَرُ اللَّهُمَّ أَعْطَ مُمْسكًا تَلَفًا – متفق عليه .

295. Det er overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hver dag, når tjeneren står op om morgenen, stiger to engle ned. Den ene siger: O Allah, giv den, der giver ud, en belønning til gengæld for det, han giver! Og den anden siger: O Allah, tilintetgør den næriges rigdom!

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

٢٩٦ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْبَدُ الْعُلْيَا خَيْرٌ مِّنَ الْيَدِ السفلي وابْدَأَ بِمَنْ تَعُولُ وَخَيْرُ الصَّدَقَةِ مَا كَانَ عَنْ ظَهْرِ عَنِّى وَمَنْ يَسْتَعْفِفْ يُعِفُهُ اللَّهُ وَمَنْ يَسْتَغْنِ يُغْنِه الله – رواه البخاري .

296. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den øverste hånd er bedre end den nederste [det vil sige, giveren er bedre end modtageren af almisse]. Begynd at give til dem, du forsørger. Den bedste almisse er den, der gives, efter at man har sikret sig økonomisk overskud [det vil sige, den gives af den formue, der er tilbage, efter at man har afholdt udgifterne til sin familie]. Den, der ønsker at være ren og afholdende, får Allahs hjælp til at blive ren og afholdende. Og den, der ønsker at være selvforsørgende, gør Allah selvforsørgende.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 37 – At give det bedste og mest elskede bort på Allahs vej

At give det bedste og mest elskede bort på Allahs vej.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : لَنْ تَنَالُوا الْبِرَّ حَتَّى تُنْفِقُوا مِمَّا تُحِبُّونَ .

Den Ophøjede Allah siger:

“I vil aldrig opnå godhed, før I giver bort noget af det, I elsker og værdsætter, på Allahs vej. Og hvad end I bruger, er Allah fuldt vidende om det.” (Sura Āl ʿImrān: 92)

وَقَالَ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا أَنْفِقُوا مِنْ طَيِّبَاتِ مَا كَسَبْتُمْ وَمِمَّا أَخْرَجْنَا لَكُمْ مِنَ الْأَرْضِ وَلَا تَيَمِّمُوا الْخَبِيثَ مِنْهُ تُنْفِقُونَ .

“I, der tror! Brug det bedste af det, I har tjent, og af det, Vi har frembragt for jer fra jorden, på Allahs vej. I bør ikke vælge de dårligste ting ud for at bruge dem på Allahs vej.” (Sura al-Baqara: 267)

۲۹۷ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ أَبُو طَلْحَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَكْثَرَ الْأَنْصَارِ بِالْمَدِينَةِ مَالاً مِنْ نَخْلِ وَكَانَ أَحَبُّ أَمْوَالِهِ إِلَيْهِ بَيْرَحَاءُ وَكَانَتْ مستقبلة المسجد وَكَانَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَدْخُلُهَا وَيَشْرَبُ مِنْ

مَاء فِيهَا طَيِّبٍ قَالَ أَنَسٌ فَلَمَّا نَزَلَتْ هُذِهِ الْآيَةُ لَنْ تَنَالُوا الْبِرَّ حَتَّى تُنْفِقُوا مِمَّا تُحِبُّونَ قَامَ أَبُو طَلْعَةَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى انْزَلَ عَلَيْكَ لَنْ تَنَالُوا الْبِرَّ حَتَّى تُنْفِقُوا مِمَّا تُحِبُّونَ

وَإِنْ أَحَبٌ مَالِي إِلَى بَيْرَ حَاءُ وَأَنَّهَا صَدَقَةً لِلَّهِ تَعَالَى أَرْجُو بِرْهَا وَذُخْرَهَا عِنْدَ اللَّهِ تَعَالَى فَضَعْهَا يَا رَسُولَ اللهِ حَيْثُ أَرَاكَ اللهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَحْ ذَلِكَ مَالَ رَابِحٌ ذَالِكَ مَالٌ رَابِحٌ وَقَدْ سَمِعْتُ مَا قُلْتَ وَإِنِّي

أَرَى أَنْ تَجْعَلَهَا فِي الْأَقْرِبَيْنَ فَقَالَ أَبُو طَلْحَةَ أَفْعَلُ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَقَسْمَهَا أَبُو طَلْحَةَ فِي أَقَارِيهِ وبَنِي عَمِّهِ – متفق عليه. قَوْلُهُ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَالٌ رَابِحٌ رُوِيَ فِي الصحيحين رابع ورايح بِالْبَاءِ الْمُوَحْدَةِ وَبِالْيَاءِ الْمُثَنَّاةِ

أَيْ رَابِحٌ عَلَيْكَ نَفْعُهُ وَبَيْرَحَاءُ حَدِيقَةُ نَخْلِ وَرُوِيَ بِكَسْرِ الْبَاءِ وَفَتْحِهَا .

297. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Blandt Ansarerne i Medina var Abu Talha (må Allah være tilfreds med ham) den rigeste på grund af sine daddelhaver. Af alle hans ejendomme var haven ved navn Bairaha den, han holdt mest af. Denne have lå lige over for Profetens Moské. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede at besøge den og drikke havens søde vand. Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Da dette vers blev åbenbaret: “I vil aldrig opnå godhed, før I giver af det, I elsker og holder af, på Allahs vej” (Sura Aal Imran: 92),

kom Abu Talha (må Allah være tilfreds med ham) til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og sagde: O Allahs Sendebud! Sandelig, Allah den Ophøjede har åbenbaret for dig: “I vil aldrig opnå godhed, før I giver af det, I elsker, på Allahs vej.” Haven ved navn Bairaha er den ejendom, jeg holder allermest af. Jeg giver den som almisse for Allahs skyld. Til gengæld håber jeg på belønning og gengældelse fra Allah. O Allahs Sendebud! Anvend den, som Allah vil det. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Godt! Det er sandelig en indbringende ejendom. Jeg har hørt, hvad du har sagt. Jeg mener, at det er bedst, at du giver den til dine nærmeste slægtninge. Abu Talha (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Det vil jeg gøre, O Allahs Sendebud! Derefter fordelte Abu Talha haven blandt sine nærmeste slægtninge og fætre.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit: 38 – At påbyde sine børn, sin familie og sine pårørende samt alle underordnede og andre, der er knyttet til én, at adlyde Allah den Ophøjede, forbyde dem at modsætte sig Ham, lære dem høflighed og god opførsel samt holde dem væk fra det forbudte

At påbyde sine børn, sin familie og sine pårørende samt alle underordnede og andre, der er knyttet til én, at adlyde Allah den Ophøjede, forbyde dem at modsætte sig Ham, lære dem høflighed og god opførsel samt holde dem væk fra det forbudte.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَأَمر أَهْلَكَ بِالصَّلاةِ وَاصْطَبِرْ عَلَيْهَا .

Den Ophøjede Allah siger:

“Påbyd din familie at bede, og vær selv standhaftig deri.” (Sura Ta-Ha: 132)

وَقَالَ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا قُوا أَنْفُسَكُمْ وَأَهْلِيكُمْ نَارًا

“I, der tror! Beskyt jer selv og jeres familier mod Ilden.” (Sura at-Tahrim: 6)

۲۹۸- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنهُ قَالَ أَخَذَ الحَسَنُ بْنُ عَلِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا تَمْرَةٌ مِنْ تَشرِ الصَّدَقَةِ فَجَعَلَهَا فِي فِيهِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُنْ كَنْ إِرْمِ بِهَا أَمَا عَلِمْتَ إِنَّا لَا تَأْكُلُ الصَّدَقَةَ؟ متفق عليه

وَفِي رِوَايَةٍ أَنَّا لَا تَحِلُّ لَنَا الصَّدَقَةُ وَقَوْلُهُ كَنْ كَنْ يُقَالُ بِإِسْكَانِ الْخَاءِ وَيُقَالُ بِكَسْرِهَا مَعَ التَّنْوِينِ وَهِيَ كَلِمَةُ زَجْرٍ لِلصَّبِيِّ عَنِ الْمُسْتَقَذَرَاتِ وَكَانَ الْحَسَنُ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ صَبِيًّا .

298. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Hasan ibn Ali (må Allah være tilfreds med ham) tog en dadel fra sadaqa-dadlerne (zakatten), lagde den i munden, og Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde irettesættende: »Kakh! Kakh! Spyt den ud. Ved du ikke, at vi ikke spiser sadaqa?«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering hedder det: »Sadaqa er ikke tilladt for os.« [Det er forbudt for medlemmer af Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, og hans slægt at spise sadaqa, zakat og lignende.]

Ordforklaring: Imam al-Nawawi siger: کخ کخ eller کخ کخ bruges, når man formaner, advarer eller irettesætter børn over noget, der er uønsket [ligesom vi på bengali siger »duh, khuh!«, når nogen giver et barn noget uønsket]. Hasan (må Allah være tilfreds med ham) var dengang stadig lille.

٢٩٩ – عَنْ أَبِي حَفْصِ عُمَرَ بْنِ أَبِي سَلَمَةَ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَبْدِ الْأَسَدِ رَبِيبِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كُنْتُ غُلَامًا فِي حَجْرٍ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكَانَتْ يَدِى تَطِيسُ فِي الصَّحْفَةِ فَقَالَ لِي رَسُولُ

اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا غُلَامُ سَمَّ اللَّهَ تَعَالَى وَكُلْ بِيَمِينِكَ وَكُلُّ مِمَّا يَلِيْكَ فَمَا زَالَتْ تِلْكَ طعْمَتِي بَعْدُ . متفق عليه وتَطِيسُ تَدُورُ فِي نَوَاحِي الصَّحْفَةِ .

299. Overleveret fra Abu Hafs Umar ibn Abu Salama (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg var en dreng under Allahs Sendebuds, Allahs fred og velsignelser være med ham, opsyn [Han var søn af Abdullah ibn Abd al-Asad, Umm Salamas, må Allah være tilfreds med hende, tidligere ægtemand. Han blev opfostret i Profetens familie]. Min hånd bevægede sig rundt på fadet med maden. Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde til mig: »Lille ven! Nævn Allahs navn, spis med højre hånd, og spis af det, der er nærmest dig.« Siden da har jeg altid spist på den måde, som han lærte mig.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٠٠- عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ كُلُّكُمْ رَاعٍ وَكُلُّكُمْ مَسْئُولٌ عَنْ رَعِيَّتِهِ الْإِمَامُ رَاعٍ وَمَسْئُولٌ عَنْ رعيته والرَّجُلُ راعٍ فِي أَهْلِهِ وَمَسْئُولٌ عَنْ رَعِيَّتِهِ وَالْمَرْأَةُ رَاعِيَةٌ فِي

بَيْتِ زَوْجِهَا وَمَسْئُولَةٌ عَنْ رَعِيَّتِهَا وَالْخَادِمُ رَاعٍ فِي مَالِ سَيِّدِهِ وَمَسْئُولٌ عَنْ رَعِيَّتِهِ فَكُلُّكُمْ راعٍ وَمَسْئُولٌ عَنْ رَعِيَّتِهِ – متفق عليه .

300. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Enhver af jer er ansvarlig for dem, der er under hans ansvar, og enhver af jer vil blive holdt til regnskab for sit ansvar. Imamen er ansvarlig for dem, der er under hans ledelse, og han vil blive spurgt om sit ansvar.«

Manden er ansvarlig for sin familie, og han vil blive spurgt om sit ansvar. Hustruen er ansvarlig for sin mands hjem, og hun vil blive holdt til regnskab for sit ansvar. Tjeneren er ansvarlig for sin herres ejendom, og han vil blive spurgt om sit ansvar. Derfor er I alle ansvarlige, og enhver af jer vil blive spurgt om sit ansvar.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٠١- عَنْ عَمْرِو بْنِ شُعَيْبٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ جَدِهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُرُوا أَوْلادَكُمْ بِالصَّلَاةِ وَهُمْ أَبْنَاءُ سَبْعِ سِنِينَ وَاضْرِبُوهُمْ عَلَيْهَا وَهُمْ أَبْنَاءُ عَشْرٍ وَفَرِّقُوا بَيْنَهُمْ فِي الْمَضَاجِعِ حَدِيْثٌ

حَسَنٌ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِاشْنَادٍ حَسَن .

301. Berettet fra ʿAmr ibn Shuʿayb gennem hans far og bedstefar. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når jeres børn fylder syv år, skal I pålægge dem at bede. Når de fylder ti år, skal I, hvis de stadig ikke har vænnet sig til at bede, give dem en fysisk afstraffelse for at få dem til at bede og lade dem sove i separate senge.
Dette er en hasan-hadith. Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en fremragende overleveringskæde.

٣٠٢ – عَنْ أَبِي ثُرَيَّةَ سَبْرَةَ بْنِ مَعْبَدِ الْجُهَنِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلِمُوا الصَّبِيُّ الصَّلاةَ لِسَبْعِ سِنِينَ وَاضْرِبُوهُ عَلَيْهَا ابْنَ عَشْرِ سِنِينَ – حَدِيثٌ حَسَنٌ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِي وَقَالَ

حَدِيثٌ حَسَنٌ وَلَفْظُ أَبِي داود مُرُوا الصَّبِيِّ بِالصَّلاةِ إِذَا بَلَغَ سَبْعَ سِنِينَ .

302. Berettet fra Abu Surayya Sabra ibn Maʿbad al-Juhanī. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Lær barnet at bede, når det fylder syv år, og slå det, når det fylder ti år, hvis det ikke beder.

Dette er en hasan-hadith. Imam Abu Dawud og Imam al-Tirmidhi har overleveret hadithen.

Abu Dawuds ordrette overlevering lyder således: Når barnet fylder syv år, skal du pålægge det at bede.

Afsnit 39 – Naboens rettigheder og betydningen af at opretholde et godt forhold til ham

Naboens rettigheder og betydningen af at opretholde et godt forhold til ham.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَاعْبُدُوا اللهَ وَلَا تُشْرِكُوا بِهِ شَيْئًا وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا وَبِذِي الْقُرْبَى وَالْيَتَامَى وَالْمَسَاكِينِ وَالْجَارِ ذِي الْقُرْبَى وَالْجَارِ الْجُنُبِ وَالصَّاحِبِ بِالْجَنبِ وابن السبيلِ وَمَا مَلَكَتْ أَيْمَانُكُمْ ……

Den Almægtige Allah siger:

“Tilbed Allah, og sæt ingen ved Hans side; behandl forældrene godt; og vis også godhed og barmhjertighed over for nære slægtninge, forældreløse, fattige, den nære nabo, den fjerne nabo, den ledsager, der færdes ved siden af jer, vejfarende samt de mandlige og kvindelige slaver, der er under jeres myndighed. Allah elsker aldrig den, der er arrogant efter sin egen opfattelse og i selvforherligelse anser sig selv for stor.” (Sura an-Nisa, 36)

٣٠٣ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ وَعَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَا قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا زَالَ جِبْرِيلُ يُوصِينِي بِالْجَارِ حَتَّى ظَنَنْتُ أَنَّهُ سَيُورَثُهُ – متفق عليه.

303. Berettet af Ibn Umar og Aisha (må Allah være tilfreds med dem begge). De siger begge: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Jibril (fred være med ham) kom til mig og fortsatte uophørligt med at formane mig angående naboen, indtil jeg tænkte, at han måske ville gøre naboen til arving.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet hadithen.

٣٠٤ – عَنْ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا آبًا ذَرٍ إِذَا طَبَخْتَ مَرَقَةٌ فَأَكْثِرُ مَا مَهَا وَتَعَاهَدْ حِيْرَانَكَ رَوَاهُ مُسْلِمُ وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ عَنْ أَبِي ذَرٍ قَالَ إِنَّ خَلِيلِى صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَوْصَانِي إِذَا

طَبَخْتَ مَرَقًا فَأَكْثِرْ مَاءَهُ ثُمَّ انْظُرْ أَهْلَ بَيْتِ مِنْ حِيْرَانِكَ فَأَصْبِهُمْ مِنْهَا بِمَعْرُوفَ.

304. Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “O Abu Dharr! Når du tilbereder en grøntsagsret, så tilsæt lidt ekstra vand for at øge sovsen, og giv noget til din nabo.”

Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering siger Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham): “Min ven, Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, rådede mig: Når du tilbereder sovs, så tilsæt rigeligt vand, og se derefter til husstandene hos dine naboer, og giv dem rigeligt af denne sovs.”

٣٠٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ وَاللَّهِ لا يُؤْمِنُ وَاللَّهِ لَا يُؤْمِنُ وَاللَّهِ لَا يُؤْمِنُ قِيلَ مَنْ يَا رَسُولَ اللَّهِ ؟ قَالَ الَّذِي لَا يَأْمَنُ جَارَهُ بَوَائِقَهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمِ لَا يَدْخُلُ الْجَنَّةَ مَنْ

لَا يَأْمَنُ جَارُهُ بوَائِقَهُ الْبَوَائِقُ الْغَوَائِلُ والسُّرُورُ .

305. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Ved Allah! Han er ikke troende. Ved Allah! Han er ikke troende. Ved Allah! Han er ikke troende.” Der blev spurgt: “O Allahs Sendebud, hvem er denne person?” Han sagde: “Den, hvis nabo ikke er i sikkerhed for hans ondskab.”

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I Muslims anden overlevering hedder det: “Den, hvis nabo ikke er i sikkerhed for hans ondskab, kommer ikke i Paradiset.”
Ordforklaring: البوائقen bedrager eller en ond person.

٣٠٦- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا نِسَاءَ الْمُسْلِمَاتِ لَا تَحْقِرَنَّ جَارَةً لِجَارَتِهَا وَلَوْ فِرْسِنَ شَاءَ متفق عليه .

306. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “O muslimske kvinder! Ingen nabokvinde bør ringeagte sin anden nabokvinde, selv hvis hun kun sender hende en gave bestående af en hov fra et får.”

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٠٧- وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يَمْنَعُ جَارُ جَارَهُ أَنْ يُغْرِزَ خَشَبَةٌ فِي جِدَارِهِ ثُمَّ يَقُولُ أَبُو هُرَيْرَةَ مَا لِي أَرَاكُمْ عَنْهَا مُعْرِضِينَ وَاللَّهِ لأَرْمِينَ بَيْنَ اكْتَافِكُمْ – متفق عليه . رُوِيَ خَشَبَهُ بِالْإِضَافَةِ وَالْجَمْعِ

وَرُوِيَ خَشَبَةٌ بِالتَّنْوِيْنِ عَلَى الْإِفْرَادِ وَقَوْلُهُ مَا لِي أَرَاكُمْ عَنْهَا مُعْرِضِينَ يَعْنِي عَنْ هَذِهِ السَّنَّةِ .

307. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En nabo må ikke forhindre en anden nabo i at slå en pæl ind i sin mur. Derefter plejede Abu Hurayra at sige: Jeg kan se, at I vender jer bort fra denne hadith. Ved Allah! Jeg vil helt sikkert gøre denne hadith kendt for jer.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٠٨- وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلَا يُؤْذِ جَارَهُ وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيُكْرِمْ ضَيْفَهُ وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيَقُلْ خَيْرًا أَوْ لِيَشْكُتْ – متفق عليه .

308. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal ikke skade sin nabo. Den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal tage godt imod og vise gæstfrihed over for sin gæst. Den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal tale godt eller forholde sig tavs.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٠٩ – عَنْ أَبِي شُرَيْحِ الْخَزَاعِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيُحْسِنَ إِلَى جَارِهِ وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيُكْرِمُ ضَيْفَهُ وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ

فَلْيَقُلْ خَيْرًا أَوْ لِيَشكُتُ. رَوَاهُ مُسْلِمٌ بِهذا اللفظ وَرَوَى الْبُخَارِيُّ بَعْضَهُ .

309. Overleveret fra Abu Shurayh al-Khuza’i (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der tror på Allah og den yderste dag, skal behandle sin nabo godt. Den, der tror på Allah og den yderste dag, skal tage godt imod sin gæst. Den, der tror på Allah og den yderste dag, skal sige noget godt eller tie.

Imam Muslim overleverede hadithen med de nævnte ord. Imam Bukhari overleverede også en del af denne hadith.

٣١٠ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ لِي جَارَيْنِ قَالَى أَيْهِمَا أَهْدِي ؟ قَالَ إِلَى أَقْرَبِهِمَا مِنْكِ بَابًا – رواه البخاري .

310. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Jeg spurgte: »Allahs Sendebud! Jeg har to naboer. Hvem af dem skal jeg give en gave?« Han svarede: »Den af dem, hvis hus ligger nærmest dit.«

Imam Bukhari overleverede hadithen.

۳۱۱ – عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَيْرُ الْأَصْحَابِ عِنْدَ اللَّهِ تَعَالَى خَيْرُهُمْ لِصَاحِبِهِ وَخَيْرُ الْخَيْرَانِ عِنْدَ اللَّهِ تَعَالَى خَيْرُهُمْ لِجَارِهِ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

311. Berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han siger, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Blandt venner er den bedste ven hos Allah den, der ønsker sin ledsagers vel (den, der er bedst blandt venner, er den bedste). Blandt naboer er den bedste nabo hos Allah den, der ønsker sin nabos vel (den bedste nabo i naboernes øjne er den bedste).

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt, at den er en hasan-hadith.

Afsnit 40 – At behandle forældrene godt og opretholde gode relationer til nære slægtninge

At behandle forældrene godt og opretholde gode relationer til nære slægtninge.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَاعْبُدُوا اللهَ وَلَا تُشْرِكُوا بِهِ شَيْئًا وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا وَبَذِي الْقُرْبَى وَالْيَتَامَى وَالْمَسَاكِينِ وَالْجَارِ ذِي الْقُرْبَى وَالْجَارِ الْجُنُبِ وَالصَّاحِبِ بِالْجَنبِ وابنِ السَّبِيلِ وَمَا مَلَكَتْ أَيْمَانُكُمْ .

Den Almægtige Allah siger:

“Tilbed Allah, og sæt ingen ved siden af Ham. Behandl forældrene godt, og vis også godhed over for nære slægtninge, forældreløse, trængende, nære naboer, fjerne naboer, ledsageren ved ens side, den vejfarende og de slaver, som I råder over.” (Sura an-Nisa: 36)

وَقَالَ تَعَالَى : وَاتَّقُوا اللَّهَ الَّذِي تَسَاءَلُونَ بِهِ وَالْأَرْحَامَ .

“Frygt Allah, ved hvis navn I kræver jeres rettigheder af hinanden, og vogt jer for at bryde slægtskabsbåndene.” (Sura an-Nisāʾ 1)

وَقَالَ تَعَالَى : وَالَّذِينَ يَصِلُونَ مَا أَمَرَ اللَّهِ بِهِ أَنْ يُوصَلَ الْآيَةَ .

“(De forstandige er) dem, der opretholder de forbindelser, som Allah har befalet dem at opretholde.” (Sura ar-Raʿd 21)

وَقَالَ تَعَالَى : وَوَصَّيْنَا الْإِنْسَانَ بِوَالِدَيْهِ حُسْنًا.

“Vi har pålagt mennesket at behandle sine forældre godt.” (Sura al-ʿAnkabūt 8)

وَقَالَ تَعَالَى: وَقَضَى رَبُّكَ أَلا تَعْبُدُوا إِلَّا إِيَّاهُ وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا إِمَّا يَبْلُغَنَّ عِنْدَكَ الْكِبَرَ أَحَدُهُمَا أَوْ كِلاهُمَا فَلَا تَقُلْ لَهُمَا أَن وَلَا تَنْهَرْهُمَا وَقُلْ لَهُمَا قَوْلاً كَرِيمًا ، وَاخْفِضْ لَهُمَا جَنَاحَ الذُّلِّ مِنَ الرَّحْمَةِ وَقُلْ رَبِّ ارْحَمْهُمَا كَمَا

رَبَّيَانِي صَغِيرًا.

“Din Herre befaler, at I kun tilbeder Ham, og at I behandler forældrene godt. Hvis en af dem eller begge når alderdommen hos dig, må du ikke engang sige ‘uf’ til dem, og du må ikke irettesætte dem; men tal respektfuldt til dem, og ydmyg dig over for dem i underdanighed og mildhed, og bliv ved med at bede: ‘Min Herre! Forbarm Dig over dem, ligesom de opfostrede mig, da jeg var lille.'” (Sura Banī Isrāʾīl 4:23-24)

وَقَالَ تَعَالَى: وَوَصَّيْنَا الْإِنْسَانَ بِوَالِدَيْهِ حَمَلَتْهُ أُمُّهُ وَهْنًا عَلَى وَهْنٍ وَفِصَالُهُ فِي عَامَيْنِ أَنِ اشْكُرْ لِي وَلِوَالِدَيْكَ .

Den Almægtige Allah siger:

“Vi har pålagt mennesket at forstå sine forældres rettigheder. Hans mor bar ham i sin livmoder under lidelse og svaghed og ammede ham derefter i sammenhængende to år [ifølge imam al-Shafi’i, imam Ahmad, imam Abu Yusuf og imam Muhammad er ammeperioden for et barn to år. Hvis et barn inden for denne periode ammes af en anden kvinde, træder det ammerelaterede ægteskabsforbud i kraft. Det vil sige, at denne kvinde bliver barnets ammemor, og ægteskab med hendes børn og efterkommere bliver forbudt, men hvis barnet ammes efter denne periode, træder dette forbud ikke i kraft. En sådan udtalelse er også blevet overleveret fra imam Malik. Ifølge imam Abu Hanifa er ammeperioden derimod to et halvt år. Han siger endvidere, at hvis barnet holder op med at die og bliver afhængigt af anden føde i en alder af to år eller tidligere, medfører det ingen særlig bestemmelse, hvis det derefter ammes af en kvinde]. Vær derfor taknemmelig over for Mig og over for dine forældre.” (Sura Luqman: 14)

۳۱۲- عَنْ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَأَلْتُ اللهِ ؟ قَالَ الصَّلَاةُ عَلَى وَقْتِهَا النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُّ الْعَمَلِ أَحَبُّ إِلى الله ؟ قُلْتُ ثُمَّ أَيُّ؟ قَالَ بِرُّ الْوَالِدَيْنِ قُلْتُ ثُمَّ أَيُّ ؟ قَالَ الْجِهَادُ

فِي سَبِيلِ اللهِ – متفق عليه.

312. Det er overleveret fra Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg spurgte Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham): Hvilken handling er mest elsket af Den Højeste Allah? Han sagde: At udføre bønnen til tiden. Jeg spurgte igen: Hvad kommer derefter? Han sagde: At behandle sine forældre godt. Jeg spurgte endnu en gang: Hvad kommer derefter? Han sagde: At føre jihad på Allahs vej.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

٣١٣- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا يجزى ولد والدا الا أن يُجدَهُ مَمْلُوكًا فَيَشْتَرِيَهُ فَيُعْتَقَهُ – رواه مسلم .

313. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Ingen søn kan fuldt ud gengælde sin far. Men hvis han finder ham som slave, køber ham og frigiver ham, vil han dog have gengældt noget af det.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣١٤ – وَعَنْهُ أَيْضًا رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيُكْرِمْ ضَيْفَهُ وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيَصِلُ رَحِمَهُ وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيَقُلْ خَيْرًا أَوْ

لِيَعْمُتُ متفق عليه.

314. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der tror på Allah og den Sidste Dag, skal ære sin gæst. Den, der tror på Allah og den Sidste Dag, skal bevare slægtskabsbåndene. Den, der tror på Allah og den Sidste Dag, skal tale godt eller tie.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣١٥ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى خَلَقَ الخلقَ حَتَّى إِذَا فَرَغَ مِنْهُمْ قَامَتِ الرَّحِمُ فَقَالَتْ هَذَا مَقَامُ الْعَائِدِ بِكَ مِنَ الْقَطِيعَةِ قَالَ نَعَمُ أَمَا تَرْضَيْنَ أَن أَصِلَ مَنْ وَصَلَكَ وَاقْطَعَ مَنْ قَطَعَكَ؟

قَالَتْ بَلَى قَالَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اقْرَمُوا إِنْ شِئْتُمْ فَهَلْ فذلك لك ثُمَّ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى ا عَسَبْتُمْ إِنْ تَوَلَّيْتُمْ أَنْ تُفْسِدُوا فِي الْأَرْضِ وَتُقَطِعُوا أَرْحَامَكُمْ أُولَئِكَ الَّذِينَ لَعَنَهُمُ اللهُ فَأَصَمْهُمْ وَأَعْمَى أَبْصَارَهُمْ) . مُتَّفَقٌ

عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ لِلْبُخَارِي فَقَالَ اللهُ تَعَالَى مَنْ وَصَلَكَ وَصَلْتُهُ وَمَنْ قَطَعَكَ قَطَعْتُهُ

115. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) beretter. Han siger, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Da Allah den Almægtige havde fuldført skabelsen af hele Sin skabning og var færdig med dem, rejste Rahim (slægtskabsbåndet) sig og sagde: Er dette stedet for den, der søger tilflugt hos Dig fra at bryde slægtskabsbåndene? Han (Allah) sagde: Ja. Vil du være tilfreds med, at Jeg viser nåde mod den, der opretholder forbindelsen med dig, og at Jeg bryder forbindelsen med den, der bryder forbindelsen med dig? Rahim sagde: Ja, det vil jeg være tilfreds med. Allah sagde: Dette sted er dit. Derefter sagde Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, til ledsagerne: Hvis I ønsker at forblive standhaftige, så recitér dette vers: »Men hvis I får magten, vil I måske skabe fordærv på jorden og bryde slægtskabsbåndene. Det er dem, som Allah har forbandet og gjort blinde og døve.« (Sura Muhammad: 22-23) [I islam er det fuldstændig forbudt at bryde forbindelsen med nære slægtninge].

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden beretning fra al-Bukhari står der: Allah den Almægtige siger: Jeg viser nåde mod den, der opretholder forbindelsen med dig, og Jeg bryder forbindelsen med den, der bryder forbindelsen med dig.

٣١٦ – وَعَنْهُ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ رَجُلٌ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللهِ مَنْ أَحَقُّ النَّاسِ بِحُسْنِ صَحَابَتِي؟ قَالَ أُمُّكَ قَالَ ثُمَّ مَنْ ؟ قَالَ أَمُّكَ قَالَ ثُمَّ مَنْ ؟ قَالَ أَمُّكَ قَالَ ثُمَّ مَنْ ؟ قَالَ أَبُوكَ –

مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ يَا رَسُولَ اللهِ مَنْ أَحَقُّ بِحُسْنِ الصُّحْبَةِ؟ قَالَ أُمُّكَ ثُمَّ أُمُّكَ ثُمَّ أُمُّكَ ثُمَّ أَبَاكَ ثُمَّ أَدْنَاكَ أَدْنَاكَ . وَالصَّحَابَةُ بِمَعْنَى الصُّحْبَةِ وَقَوْلُهُ ثُمَّ أَبَاكَ هَكَذَا هُوَ مَنْصُوبُ بِفِعْلِ مَحْذُوفَ أَى ثُمَّ بِرِّ أَبَاكَ وَفِي رِوَايَةٍ ثُمَّ

أَبُوكَ وَهُذَا وَاضِحُ .

316. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: En mand kom til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og sagde: “O Allahs Sendebud! Hvem har størst ret til at få god behandling og godt selskab fra mig?” Han sagde: “Din mor.” Han spurgte: “Hvem derefter?” Han sagde: “Din mor.” Han spurgte: “Hvem derefter?” Han sagde: “Din mor.” Han spurgte: “Hvem derefter?” Han sagde: “Din far.”
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering står der: “O Allahs Sendebud! Hvem har størst ret til at få god behandling og godt selskab fra mig?” Han sagde: “Din mor, derefter din mor, derefter din mor, derefter din far, derefter din nærmeste slægtning, derefter din nærmeste slægtning.” I en anden overlevering nævnes ثم برsom den formulering, der erstattes af ثُمَّ أبوك.

۳۱۷- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ رَغِمَ أَنْفُ ثُمَّ رَغِمَ أَنْفُ ثُمَّ رَغِمَ انْفُ مَنْ أَدْرَكَ أَبَوَيْهِ عِنْدَ الْكَبَرِ أَحَدَهُمَا أَوْ كِلاهُمَا فَلَمْ يَدْخُلِ الْجَنَّةَ – رواه مسلم.

317. Abu Huraira (ra) berettede: Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Må den persons næse blive dækket af støv, må den persons næse blive dækket af støv, må den persons næse blive dækket af støv, som oplever, at begge eller den ene af sine forældre bliver gamle, men ikke formår at komme i Paradis ved at tjene dem.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۳۱۸- وَعَنْهُ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَجُلاً قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ لِي قَرَابَةً أَصِلُهُمْ وَيَقْطَعُونِي وَأَحْسِنُ إِلَيْهِمْ وَيُسِيتُونَ إِلَى وَاحْلُمُ عَنْهُمْ وَيَجْهَلُوْنَ عَلَى فَقَالَ لَئِنْ كُنْتَ كَمَا قُلْتَ فَكَأَنَّمَا تُسِفُهُمُ الْمَل وَلَا يَزَالُ مَعَكَ مِنَ اللَّهِ ظَهِيرٌ

عَلَيْهِمْ مَا دمْتَ عَلَى ذَلِكَ – رواه مسلم . وَتُسِفُهُمْ بِضَمِّ النَّاءِ وَكَسْرِ السِّينِ الْمُهْمَلَةِ وَتَشْدِيدِ الْفَاءِ وَالْمَلُّ بِفَتْحِ الْمِيمِ وَتَشْدِيدِ اللَّامِ وَهُوَ الرِّمَادُ الْحَارُ أَيْ كَأَنَّمَا تُطْعِمُهُمُ الرِّمَادَ الْخَارُ وَهُوَ تَشْبِيَّةٌ لِمَا يَلْحَقُهُمْ مِنَ الْإِثْمِ بِمَا

يَلْحَقُ أَكِلَ الرِّمَادِ الْخَارِ مِنَ الْآلَمِ وَلَا شَيْ عَلَى هُذَا الْمُحْسِنِ إِلَيْهِمْ لَكِنْ يَنَالُهُمْ إِثْمٌ عَظِيمٌ بِتَقْصِيرِهِمْ فِي حَقَّهِ وَإِذْ خَالِهِمُ الْأَذَى عَلَيْهِ وَاللَّهُ أَعْلَمُ .

318. Abu Huraira (ra) berettede: En mand sagde: »Allahs Sendebud, jeg har nogle slægtninge, som jeg forsøger at bevare et godt forhold til, men de afbryder forbindelsen til mig. Jeg behandler dem godt, men de behandler mig dårligt. Jeg handler over for dem med tålmodighed og forstand, men de opfører sig altid tåbeligt.« Han (Profeten) sagde: »Hvis det virkelig forholder sig, som du har sagt, er det, som om du fodrer dem med glødende aske. Så længe du holder fast ved den handlemåde, du har beskrevet, vil Allahs hjælp altid være med dig.«

Imam Muslim har overleveret hadithen. Imam Nawawi siger: I hadithen sammenlignes glødende aske med synd. Ligesom den, der spiser glødende aske, lider smerte, vil den syndige på samme måde blive udsat for sorg, lidelse og straf. Den retskafne vil derimod ikke blive udsat for nogen sådan vanskelighed; snarere vil hans modpart lide, fordi han påfører ham smerte og berøver ham hans ret.

۳۱۹- عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ أحَبُّ أَن يُبْسُطُ لَهُ فِي رِزْقِهِ وَيُنْسَأَ لَهُ فِي أَثَرِهِ فَلْيَصِلُ رَحِمَهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَمَعْنَى يُنْسَأَ لَهُ فِي أَثَرِهِ أَنْ يُؤَخِّرَ لَهُ فِي أَجَلِهِ وَعُمْرِهِ .

319. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Den, der ønsker, at hans forsørgelse skal blive rigelig, og at hans levetid skal forlænges, bør opretholde slægtskabsbåndene.”
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۳۲۰- وَعَنْهُ قَالَ كَانَ أَبُو طَلْحَةَ اكْثَرَ الْأَنْصَارِ بِالْمَدِينَةِ مَالَا مِنْ نَخْلٍ وَكَانَ احب أمواله اليه بَيْرَحَاءَ وَكَانَتْ مُسْتَقَبلَة الْمَسْجِد وَكَانَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَدْخُلُهَا وَيَشْرَبُ مِنْ مَاءٍ فِيهَا طَيِّب فَلَمَّا نَزَلَتْ هَذِهِ الْآيَةُ

لَنْ تَنَالُوا الْبِرَّ حَتَّى تُنْفِقُوا مِمَّا تُحِبُّونَ قَامَ أَبُو طَلْحَةَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ اللَّهَ تَبَارَكَ وَتَعَالَى يَقُولُ الَنْ تَنَالُوا الْبِرَّ حَتَّى تُنْفِقُوا مِمَّا تُحِبُّونَ وَإِنْ أَحَبُّ مَالِى إِلَى بَيْرَحَاءُ وَإِنَّهَا صَدَقَةً لِلَّهِ

تَعَالَى أَرْجُو بِرْهَا وَذُخْرَهَا عِنْدَ اللهِ فَضَعْهَا يَا رَسُولَ اللَّهِ حَيْثُ أَرَاكَ اللَّهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَحْ ذَلِكَ مَالٌ رَابِحٌ ذَلِكَ مَالٌ رَابِحٌ وَقَدْ سَمِعْتُ مَا قُلْتَ واني أرى أَنْ تَجْعَلَهَا فِي الْأَقْرَبِينَ فَقَالَ أَبُو طَلْحَةَ افْعَلُ يَا

رَسُولَ اللَّهِ فَقَسْمَهَا أبو طلحةَ فِي أَقَارِبِهِ وَبَنِي عَمِّهِ . مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَسَبَقَ بَيَانُ الْفَاظِهِ فِي بَابِ الْأَنْفَاقِ مِمَّا يُحِبُّ .

320. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Abu Talha (må Allah være tilfreds med ham), som var velhavende på grund af sine dadelplantager, var den rigeste blandt Medinas Ansar. Af alle hans ejendomme var haven ved navn “Bairuha” den, han holdt mest af. Haven lå lige foran Profetens Moské. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, gik ind i haven og drak det søde vand, der fandtes midt i den. Da dette vers blev åbenbaret: “I vil aldrig opnå godhed, før I giver ud af det, I elsker og holder af (på Allahs vej)” (Sura Aal Imran: 92), kom Abu Talha (må Allah være tilfreds med ham) til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og sagde: “Allah, den Ophøjede, har åbenbaret for dig: ‘I vil aldrig opnå godhed, før I giver ud af det, I elsker, (på Allahs vej).’ Haven ved navn ‘Bairuha’ er den ejendom, jeg holder allermest af. Jeg giver den som sadaqa for Allahs skyld. Til gengæld håber jeg på belønning og gengældelse fra Allah. O Allahs Sendebud! Anvend den, som Allah ønsker det.”
Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Godt, godt! Det er sandelig en indbringende ejendom. Jeg har hørt, hvad du har sagt. Jeg mener, at det er bedst, at du giver den til dine nærmeste slægtninge.” Abu Talha (må Allah være tilfreds med ham) sagde: “Det vil jeg gøre, O Allahs Sendebud!” Derefter fordelte Abu Talha (må Allah være tilfreds med ham) haven blandt sine nærmeste slægtninge og fætre.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۳۲۱- عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ أَقْبَلَ رَجُلٌ إِلَى نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَبَا بِعَكَ عَلَى الْهِجْرَةِ وَالْجِهَادِ ابْتَغِي الْأَجْرَ مِنَ اللَّهِ تَعَالَى قَالَ فَهَلْ لَكَ مِنْ وَالِدَيْكَ أَحَدٌ حَيٍّ؟ قَالَ نَعَمْ بَلْ

كِلاهُمَا قَالَ فَتَبْتَغِي الْأَجْرَ مِنَ اللهِ تَعَالَى ؟ قَالَ نَعَمْ قَالَ فَارْجِعُ إِلَى وَالِدَيْكَ فَأَحْسِنُ صُحْبَتَهُمَا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَهُذَا لَفْظُ مُسْلِم وَفِي رِوَايَةٍ لَهُمَا جَاءَ رَجُلٌ فَاسْتَأْذَنَهُ فِي الْجِهَادِ فَقَالَ أَحَى وَالِدَاكَ ؟ قَالَ نَعَمْ قَالَ فَفِيْهِمَا

فَجَاهِدٌ .

321. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: En mand kom til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) og sagde: »Jeg ønsker at aflægge troskabseden til dig om jihad og hijra og håber på belønning hos Allah, den Ophøjede.« Han sagde: »Er en af dine forældre stadig i live?« Han svarede: »Ja, faktisk er de begge i live.« Han sagde: »Og alligevel håber du på belønning hos Allah?« Han svarede: »Ja.« Han sagde: »Gå da tilbage til dine forældre og omgås dem godt.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

I en anden overlevering fra dem står der: En mand kom og bad Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) om tilladelse til at deltage i jihad. Han sagde: »Er dine forældre i live?« Han svarede: »Ja.« Han sagde: »Så gør da en indsats for at gøre dem tilfredse.«

۳۲۲- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَيْسَ الْوَاصِلُ بِالْمُكَافِي وَلَكِنَّ الْوَاصِلَ الَّذِي إِذَا قَطَعَتْ رَحِمُهُ وَصَلَهَا . رَوَاهُ الْبُخَارِي وَقَطَعَتْ بِفَتْحِ الْقَافِ وَالطَّاءِ وَرَحِمُهُ مَرْفُوعُ .

322. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Den, der opretholder slægtskabsbånd ved at gengælde god behandling, er ikke den, der virkelig opretholder slægtskabsbånd. Den, der virkelig opretholder slægtskabsbånd, er den, som genopretter forbindelsen, efter at den anden har brudt den.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

٣٢٣- عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَتْ قَالَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الرَّحِمُ مُعَلَّقَةُ بِالْعَرْشِ تَقُولُ مَنْ وَصَلَنِي وَصَلَهُ اللهُ وَمَنْ قَطَعَنِي قَطْعَهُ اللَّهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

323. Overleveret fra Aisha (ra). Hun fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Rahim« (slægtskabsbåndet) hænger fast ved Tronen. Det siger, som en bøn: Den, der knytter mig sammen, vil Allah knytte sammen, og den, der bryder mig, vil Allah bryde med.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٢٤- عَنْ أُمِّ الْمُؤْمِنِينَ مَيْمُونَةَ بِنْتِ الْحَارِثِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا أَنَّهَا أَعْتَقَتْ وَلِيدَةٌ وَلَمْ تَسْتَأْذِنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا كَانَ يَوْمُهَا الَّذِي يَدُورُ عَلَيْهَا فِيهِ قَالَتْ أَشَعَرْتَ يَا رَسُولَ اللهِ إِنِّي أَعْتَقْتُ وَلِيْدَنِي؟ قَالَ أَوْ

فَعَلْت ؟ قَالَتْ نَعَمْ قَالَ أَمَا إِنَّكَ لَوْ أَعْطَيْتِهَا أَخْوَالَكَ كَانَ أعظم الأجرك – متفق عليه .

324. Overleveret fra de troendes moder, Maymuna bint al-Harith (ra). Hun frigav en slavepige, men bad ikke Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, om tilladelse. Den dag, hvor han efter tur besøgte hendes hjem, sagde hun: »Allahs Sendebud, ved du, at jeg har frigivet min slavepige?« Han sagde: »Har du frigivet hende?« Hun sagde: »Ja.« Profeten (sa) sagde: »Hvis du havde givet denne slavepige til dine morbrødre, ville du have opnået en større belønning.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٢٥ – عَنْ أَسْمَاءَ بِنْتِ أَبِي بَكْرِ الصِّدِّيقِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَتْ قَدِمَتْ عَلَى أُمِّي وَهِيَ مُشْرِكَةً فِي عَهْدِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاسْتَفْتَيْتُ رَسُوْلَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُلْتُ قَدِمَتْ عَلَى أُمِّي وَهِيَ

رَاغِبَةً أَفَاصِلُ أُمِّي ؟ قَالَ نَعَمْ صلى أمك – متفق عليه. وَقَوْلُهَا رَاغِبَةً أَنْ طَامِعَةً فِيْمَا عِنْدِي تَسْأَلْنِي شَيْئًا قَبْلَ كَانَتْ أُمِّهَا مِنَ النَّسَبِ وَقِيلَ مِنَ الرَّضَاعَةِ وَالصَّحِيحُ الْأَوَّلُ .

325. Berettet af Asmā bint Abū Bakr (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Efter at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) havde indgået våbenhvilen med polyteisterne ved Hudaybiyyah, kom min mor til mig fra Mekka til Medina. På det tidspunkt var hun polyteist. Jeg spurgte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham): »Min mor er kommet til mig for at bede om noget; må jeg behandle min mor godt?« Han sagde: »Ja, behandl hende venligt.«

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٢٦ – عَنْ زَيْنَبَ الثَّقَفِيَّةِ امْرَأَةِ عَبْدِ اللهِ بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَعَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَصَدِّقْنَ يَا مَعْشَرَ النِّسَاءِ وَلَوْ مِنْ حُلِيكُنَّ قَالَتْ فَرَجَعْتُ إِلَى عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مَسْعُودٍ فَقُلْتُ لَهُ إِنَّكَ رَجُلٌ

خَفِيفٌ ذَاتِ الْيَدِ وَإِنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ أَمَرَنَا بِالصَّدَقَةِ فَأْتِهِ فَاسْأَلْهُ فَإِنْ كَانَ ذلِكَ يُجْزِئُ عَنِّى وَإِلا صَدَقْتُهَا إِلَى غَيْرِكُمْ فَقَالَ عَبْدُ اللَّهُ بَلِ انْتِيْهِ انْتِ فَانْطَلَقْتُ فَإِذَا امْرَأَةً مِنَ الْأَنْصَارِ بِبَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى

اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَاجَتِي حَاجَتُهَا وَكَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ الْقِيَتْ عَلَيْهِ الْمَهَابَةُ فَخَرَجَ عَلَيْنَا بِلال فَقُلْنَا لَهُ اثْتِ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْبِرُهُ أَنْ امْرَأَتَيْنِ بِالْبَابِ تَسْأَلَائِكَ اتَّجْزِئُ الصَّدَقَةُ عَنْهُمَا

عَلَى أَزْوَاجِهِمَا وَعَلَى أَيْتَامٍ فِي حُجُورِهِمَا ؟ وَلَا تُخْبِرُهُ مَنْ نَحْنُ فَدَخَلَ بِلال عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَأَلَهُ فَقَالَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ هُمَا ؟ قَالَ إِمْرَأَةٌ مِّنَ

الْأَنْصَارِ وَزَيْنَبُ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُّ الرِّيَانِبِ هِيَ؟ قَالَ امْرَأَةُ عَبْدِ اللهِ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَهُمَا أَجْرَانِ أَجْرُ الْقَرَابَةِ وأَجْرُ الصَّدَقَة . مُتَّفَقٌ عَلَيْه .

326. Berettet fra Zaynab, hustru til Abdullah ibn Masud og datter af en mand fra Thaqif-stammen. Hun sagde: Allahs Sendebud sagde: »Kvinder! Giv sadaqa, selv om det måtte være med jeres smykker.« Zaynab sagde: Jeg vendte tilbage til Abdullah ibn Masud og sagde til ham: Du er fattig og ejer kun få midler. Allahs Sendebud har pålagt os kvinder at give sadaqa. Gå hen til ham og spørg, om det er gyldigt for mig at give min sadaqa til dig; ellers giver jeg den til andre. Abdullah sagde: Nej, gå selv hen og spørg ham. Så gik jeg af sted. Da jeg kom frem, så jeg endnu en kvinde fra ansarerne vente ved Allahs Sendebuds dør, og hun havde samme ærinde som jeg. På det tidspunkt var Allahs Sendebud i en ophøjet og mirakuløs tilstand.

Bilal kom ud til os, og vi sagde til ham: Gå hen og underret Allahs Sendebud om, at to kvinder venter ved døren. De vil spørge dig, om det er gyldigt for dem at give sadaqa til deres ægtemænd og til de forældreløse, som er under deres omsorg. Men fortæl ham ikke, hvem vi er. Bilal gik derefter ind til Allahs Sendebud og spurgte ham om dette. Allahs Sendebud sagde: Hvem er de to? Han svarede: En kvinde fra ansarerne og Zaynab. Allahs Sendebud sagde: Hvilken Zaynab? Bilal svarede: Abdullah ibn Masuds hustru. Allahs Sendebud sagde: De får begge en dobbelt belønning: for det første belønningen for slægtskabsbåndet, og for det andet belønningen for sadaqa.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۳۲۷- عن أبي سُفْيَانَ صَحْرِ بنِ حَرب رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فِي حَدِيثِهِ الطَّوِيلِ فِي قِصَّةِ هِرَقْلَ أَنْ هِرَقْلَ قَالَ لِأَبِي سُفْيَانَ فَمَاذَا يَأْمُرُكُمْ بِهِ ۚ يَعْنِي النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قُلْتُ يَقُولُ اعْبُدُوا اللهَ وَحْدَهُ وَلَا تُشْرِكُوا بِهِ

شَيْئًا وَاتْرُكُوا مَا يَقُولُ أَبَاؤُكُمْ وَيَأْمُرُنَا بِالصَّلاةِ وَالصِّدْقِ وَالْعَفَافِ وَالصِّلة – متفق عليه .

327. Berettet fra Abu Sufyan. Den romerske kejser Herakleios spurgte Abu Sufyan: Hvad befaler han jer, det vil sige Profeten? Abu Sufyan sagde: Jeg svarede, at han siger: Tilbed den ene Gud, sæt ingen ved Hans side, og forkast det, som jeres forfædre sagde. Han befaler os bønnen, sandfærdighed, et rent liv og at opretholde slægtskabsbåndene blandt andet. (Al-Bukhari og Muslim)

۳۲۸- عَنْ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّكُمْ سَتَفْتَحُونَ أَرْضًا يُذْكَرُ فِيهَا الْقِبْرَاطُ وَفِي رِوَايَةٍ سَتَفْتَحُونَ مِصْرَ وَهِيَ أَرْضِ يُسَمَّى فِيهَا الْقِبْرَاطُ فَاسْتَوْصُوا بِأَهْلِهَا خَيْرًا فَإِنَّ لَهُمْ ذِمَّةً

وَرَحِمًا – وَفِي رِوَايَةٍ فَإِذَا فَتَحْتُمُوهَا فَأَحْسِنُوا إِلَى أَهْلِهَا فَإِنَّ لَهُمْ ذِمَّةً وَرَحِمًا أَوْ قَالَ ذِمَّةً وصهرا . رواه مسلم . قَالَ الْعُلَمَاءُ الرَّحِمُ التِي لَهُمْ كَوْنُ هَاجَرَ أَمْ إِسْمَاعِيلَ منهم وَالصَّهْرُ كَوْنُ مَارِيَةَ أَمْ إِبْرَاهِيمَ بْنِ رَسُوْلِ اللَّهِ

صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْهُمْ.

328. Det er berettet fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til ledsagerne: I vil snart erobre et land, hvor qirāt omtales [Qirāt er et fagudtryk, der bruges om en bestemt mængde belønning]. I en anden overlevering hedder det: I vil snart erobre Egypten, hvor qirāt nævnes. Så behandl dets indbyggere godt, for de har krav på beskyttelse og et slægtskabsforhold til jer. I en anden overlevering hedder det: Når I erobrer det, vil I føle medlidenhed med dets indbyggere, for de har krav på beskyttelse og et slægtskabsforhold til jer. Eller han sagdeذمة ورحماًi stedet forذمة وصهراًdisse ord. Det vil sige, at der er et beskyttelsesforhold og et slægtskabsforhold gennem svigerfamilien.

٣٢٩- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَمَّا نَزَلَتْ هَذِهِ الْآيَةُ وَانْذِرْ عَشِيرَتَكَ الْأَقْرَبَيْنَ دَعَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُرَيْشًا فَاجْتَمَعُوا فَعَمْ وَخَصَّ وَقَالَ يَا بَنِي عَبْدِ شَمْسٍ يَا بَنِي كَعْبِ بْنِ لُغَيِّ انْقِذُوا أَنْفُسَكُمْ مِنَ

النَّارِ يَا بَنِي مُرَّةَ بْنِ كَعْبٍ انْقِذُوا أَنْفُسَكُمْ مِنَ النَّارِ يَا بَنِي عَبْدِ مَنَافِ انْقُذُوا أَنْفُسَكُمْ مِنَ النَّارِ يَا بَنِي هَاشِمِ انْقِذُوا أَنْفُسَكُمْ مِنَ النَّارِ يَا بَنِي عَبْدِ الْمُطَّلِبِ انْقِذُوا أَنْفُسَكُمْ مِنَ النَّارِ يَا فَاطِمَةُ انْقِذِى نَفْسَكَ مِنَ النَّارِ فَإِنِّي لَا

أَمْلِكُ لَكُمْ مِنَ اللهِ شَيْئًا غَيْرَ أَنَّ لَكُمْ رَحِمًا سَابُلُهَا بِلالِهَا – رواه مسلم. قَوْلُهُ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِلالِهَا هُوَ بِفَتْحِ الْبَاءِ الثَّانِيَةِ وَكَسْرِهَا وَالْبَلالُ الْمَاءُ وَمَعْنَى الحديث سَاصِلُهَا شَبَّهَ قَطِيعَتَهَا بِالْحَرَارَةِ تُطْفَأُ بِالْمَاءِ وَهُذِهِ

تُبَرِّدُ بِالصَّلَةِ .

329. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Da dette vers blev åbenbaret: »Advar dine nærmeste slægtninge«, kaldte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) Quraysh sammen. Alle samledes, både de ringe og de fornemme, de højtstående og de lavtstående, almindelige og fremtrædende. Han sagde: O Abde Shams’ efterkommere, red jer selv fra Ilden! O Ka’b ibn Lu’ayys efterkommere, red jer selv fra Ilden! O Abd Manafs efterkommere, red jer selv fra Ilden! O Hashims efterkommere, red jer selv fra Ilden! O Abd al-Muttalibs efterkommere, red jer selv fra Ilden! O Fatima, Muhammads datter (må Allahs velsignelser og fred være med ham), red dig selv fra Ilden! Jeg kan ikke beskytte jer mod Allahs straf. Det eneste er, at jeg har et slægtskabsforhold til jer, og jeg vil bestræbe mig på at vedligeholde det i denne verden.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٣٣٠- عَنْ أَبِي عَبْدِ اللَّهِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ النَّبِيِّ صلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جِهَارًا غَيْرَ سِرَ يَقُولُ إِنْ أَلَ بَنِي فُلانٍ لَيْسُوا بِأَوْلِيَائِي إِنَّمَا وَلِيَّى اللهُ وَصَالِحُ الْمُؤْمِنِينَ وَلَكِنْ لَهُمْ رَحِمٌ أَبْلُهَا بِبِلَالِهَا .

مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ واللفظ لِلْبُخَارِي.

330. Det er berettet fra ʿAmr ibn al-ʿĀṣ (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige offentligt, ikke i hemmelighed: Efterkommerne af den og den er ikke mine venner eller beskyttere. Mine venner og beskyttere er Allah og de retfærdige troende. Men der er et slægtskabsforhold mellem dem og mig, og jeg vil bestræbe mig på at holde det ved lige.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith, men den oprindelige ordlyd er al-Bukharis.

۳۳۱ – عَنْ أَبِي أَيُّوبَ خَالِدِ بْنِ زَيْدِ الْأَنْصَارِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنْ رَجُلا قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَخْبِرْنِي بِعَمَلٍ يُدْخِلْنِي الْجَنَّةَ وَيُبَاعِدُنِي مِنَ النَّارِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَعْبُدُ اللهَ وَلَا تُشْرِكْ بِهِ شَيْئًا وَتُقِيمُ الصَّلَاةَ وَتُؤْتِي

الزَّكَاةَ وَتَصِلُ الرَّحِمَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

331. Det er berettet fra Abu Ayyub Khalid ibn Zayd al-Anṣārī (må Allah være tilfreds med ham). En mand sagde: »O Allahs Sendebud! Fortæl mig om en handling, der vil føre mig ind i Paradiset og holde mig på afstand af Helvede.« Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Tilbed Allah, sæt ikke noget ved Hans side, udfør bønnen, betal zakat, og bevar slægtskabsbåndene.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

٣٣٢ – عَنْ سَلْمَانَ بْنِ عَامِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا أَقْطَرَ أَحَدُكُمْ فَلْيُفْطِرُ عَلَى تَمْرٍ فَإِنَّهُ بَرَكَةً فَإِنْ لَمْ يَجِدُ تَمْرًا فَالْمَاءُ فَإِنَّهُ طَهُورَ وَقَالَ الصَّدَقَةُ عَلَى الْمِسْكِيْنِ صَدَقَةٌ وَعَلَى ذِي الرَّحِمِ

ثِنْتَانِ صَدَقَةً وصلة – رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ .

332. Det er berettet fra Salman ibn Amir (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når nogen af jer bryder fasten, skal han bryde den med dadler, for deri er der velsignelse. Hvis han ikke finder dadler, skal han bryde fasten med vand, for det er rent og rensende. Han sagde også: At give almisse til en fattig tæller kun som almisse, men når det gælder slægtninge, tæller det samtidig både som almisse og som opretholdelse af slægtskabsbånd.

Hadithen blev berettet af imam al-Tirmidhi, som sagde, at det er en hasan-hadith.

٣٣٣- عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كَانَتْ تَحْتِي امْرَأَةً وَكُنْتُ أَحِبُّهَا وَكَانَ عُمَرُ يَكْرَهُهَا فَقَالَ لِي طَلِقْهَا فَأَبَيْتُ فَأَتَى عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ النَّبِيُّ صلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَكَرَ ذَلِكَ لَهُ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

طَلِقُهَا . رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

333. Det er berettet fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg havde en hustru, som jeg elskede meget højt. Men Umar (må Allah være tilfreds med ham) brød sig ikke om hende. Han sagde til mig: Skil dig fra hende. Jeg afviste dette forslag. Umar (må Allah være tilfreds med ham) kom til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) og fortalte ham dette. Derefter sagde Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) til mig: Skil dig fra hende. Hadithen blev berettet af imam Abu Dawud og imam al-Tirmidhi. Al-Tirmidhi sagde, at hadithen er hasan og sahih.

٣٣٤- عَنْ أَبِي الدَّرْدَاءِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَجُلًا آتَاهُ فَقَالَ إِنَّ لِي امْرَأَةً وَإِنْ أُمِّي تَأْمُرُنِي بِطَلَاقِهَا ؟ فَقَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ الْوَالِدُ أوسَطُ أَبْوَابِ الْجَنَّةِ فَإِنْ شِئْتَ فَاضِعُ ذَلِكَ الْبَابَ أَوِ احْفَظْهُ . رَوَاهُ

التَّرْمِذِيُّ وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

334. Det er berettet fra Abū ad-Dardāʾ (må Allah være tilfreds med ham), at en mand kom til ham og sagde: »Jeg har en hustru, og min mor har beordret mig at skille mig fra hende.« Han (Abū ad-Dardāʾ) sagde: »Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Forældrene er en af Paradisets stærke porte. Nu kan du, hvis du vil, ødelægge denne port eller bevare den.« Imām at-Tirmidhī har overleveret hadithen. Han sagde: »Den er hasan og sahih.«

٣٣٥- عَنِ الْبَرَاءِ بْنِ عَازِبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْحَالَةُ بِمَنْزِلَةِ الْأُمِّ . رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

335. Det er berettet fra al-Barāʾ ibn ʿĀzib (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Moster er som en mor.«

Imām at-Tirmidhī har overleveret hadithen. Han sagde: »Det er en sahih-hadith.«

Der findes mange autentiske hadither i de sahih-værker, som vedrører dette afsnit. De er ikke blevet citeret af frygt for at gøre afsnittet for langt. Der findes også en lang hadith, overleveret af ʿAmr ibn ʿAbasah (må Allah være tilfreds med ham). Her nævnes en del af den:

دَخَلْتُ عَلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَكَّةَ يَعْنِي فِي أَوَّلِ النُّبُوَّةِ فَقُلْتُ لَهُ مَا انْتَ؟ قَالَ نَبِيُّ فَقُلْتُ وَمَا نَبِيُّ ؟ قَالَ أَرْسَلَنِي اللَّهُ فَقُلْتُ بِأَيِّ شَيْءٍ أَرْسَلَكَ؟ قَالَ ارسلني بصِلَةِ الْأَرْحَامِ وَكَسْرِ الْأَوْثَانِ وَأَنْ يُوَحْدَ اللَّهَ لَا

يُشْرَكَ بِهِ شَيْ وَذَكَرَ تَمَامَ الْحَدِيثِ وَاللَّهُ أَعْلَمُ .

“Amr ibn Abasa (må Allah være tilfreds med ham) fortæller: I begyndelsen af profetens kald kom jeg til Mekka og mødte Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Jeg spurgte ham: Hvem er du? Han svarede: En profet. Jeg sagde: Hvad er en profet? Han svarede: Allah den Ophøjede har sendt mig. Jeg spurgte: Med hvad har Han sendt dig? Han svarede: Han har sendt mig med befalingen om at opretholde slægtskabsbåndene, afskaffe afgudsdyrkelsen, fastslå Allahs enhed og ikke sætte nogen ved siden af Ham.”

Afsnit 41 – Det er forbudt at volde sine forældre skade, være ulydig mod dem og bryde slægtskabsbåndene

Det er forbudt at volde sine forældre skade, være ulydig mod dem og bryde slægtskabsbåndene.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : فَهَلْ عَسَيْتُمْ إِنْ تَوَلَّيْتُمْ أَنْ تُفْسِدُوا فِي الْأَرْضِ وَتُقَطِعُوا أَرْحَامَكُمْ أُولَئِكَ الَّذِينَ لَعَنَهُمُ اللَّهُ فَأَصَمْهُم وَأَعْمَى أَبْصَارَهُمْ .

Den Almægtige Allah siger:

“Hvis I får magt, vil I måske skabe fordærv på jorden og bryde slægtskabsbåndene. Det er sådanne mennesker, som Allah forbander og gør blinde og døve.” (Sura Muhammad: 22-23)

وَقَالَ تَعَالَى: وَالَّذِينَ يَنْقُضُونَ عَهْدَ الله من بَعدِ مِيثَاقِهِ وَيَقْطَعُونَ مَا أَمَرَ اللَّهُ بِهِ أَنْ يُوصَلَ وَيُفْسِدُونَ فِي الْأَرْضِ أُولَئِكَ لَهُمُ اللَّعْنَةُ وَلَهُمْ سُوءُ الدَّارِ .

“De, som bryder Allahs pagt, efter at de har bekræftet den, som bryder de bånd, Allah har befalet skal holdes sammen, og som skaber fordærv på jorden – over dem er der en forbandelse, og i det hinsidige venter dem det værste opholdssted.” (Sura ar-Ra’d: 25)

وَقَالَ تَعَالَى: وَقَضَى رَبُّكَ أَلا تَعْبُدُوا إِلَّا إِيَّاهُ وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا أَمَّا يَبْلُغَنَّ عندَكَ الْكِبَرَ أَحَدُهُمَا أَوْ كِلَاهُمَا فَلَا تَقُلْ لَهُمَا أَنَّ وَلَا تَنْهَرْهُمَا وَقُلْ لَهُمَا قَوْلاً كَرِيمًا وَاخْفِضْ لَهُمَا جَنَاحَ الذُّلِّ مِنَ الرَّحْمَةِ وَقُلْ رَبِّ ارْحَمْهُمَا كَمَا رَبَّيَانِي

صَغِيرًا.

“Din Herre har bestemt, at I kun skal tilbede Ham, og at I skal behandle forældrene godt. Hvis en af dem eller begge hos dig når alderdommen, så sig ikke engang “uf” til dem, irettesæt dem ikke, og tal respektfuldt til dem. Sænk dig ydmygt og beskedent foran dem, og sig: “Min Herre! Forbarm Dig over dem, ligesom de opfostrede mig, da jeg var lille.” (Sura Bani Isra’il: 23-24)

٣٣٦- عَنْ أَبِي بَكْرَةَ نُفَيْعِ بْنِ الْحَارِثِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَلَا أُنَبِّئُكُمْ بِأَكْبَرِ الْكَبَائِرِ؟ ثَلَاثًا قُلْنَا بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ الإشراك باللهِ وَعُقُوقُ الْوَالِدَيْنِ وَكَانَ مُتَكنَّا فَجَلَسَ فَقَالَ أَلَا وَقَوْلُ

الزُّوْرِ وَشَهَادَةُ الزُّوْرِ فَمَا زَالَ يُكَبِّرُهَا حَتَّى قُلْنَا لَيْتَهُ سَكَتَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

336. Berettet af Abu Bakrah Nufay ibn al-Harith (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Skal jeg ikke fortælle jer om de alvorligste synder?” Det sagde han tre gange. Vi sagde: “Jo, Allahs Sendebud, fortæl os det.” Han sagde: “At sætte nogen ved Allahs side og at mishandle forældrene.” Han lå lænet tilbage, men satte sig derefter op og sagde: “Pas på! At tale usandt og aflægge falsk vidnesbyrd.” Han gentog disse ord så meget, at vi begyndte at sige til os selv: “Åh, hvis han dog bare ville holde op.”

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۳۳۷- عَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْكَبَائِرُ الْإِشْرَاكَ بِاللهِ وَعُقُوقُ الْوَالِدَيْنِ وَقَتْلُ النَّفْسِ وَالْيَمِينُ الْغَمُوسُ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ الْيَمِينُ الْغُمُوسُ الَّتِي يَحْلِفُهَا كَاذِبًا عَامِداً

سُمِّيَتْ غَمُوسًا لِأَنَّهَا تَعْمِسُ الْخَالِفَ فِي الْإِثْمِ .

337. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: De store synder er at sætte partnere ved Allah, at være ulydig mod sine forældre, at dræbe et menneske og at aflægge en falsk ed.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۳۳۸ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مِنَ الْكَبَائِرِ شَتْمُ الرَّجُلِ وَالِدَيْهِ قَالُوا يَا رَسُولَ اللهِ وَهَلْ يَشْتُمُ الرَّجُلُ وَالِدَيْهِ؟ قَالَ نَعَمْ يَسُبُّ أَبَا الرَّجُلِ فَيَسُبُ آبَاهُ وَيَسُبُّ أُمَّهُ فَيَسُبُ أمَّهُ . مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ

إِنَّ مِنْ أَكْبَرِ الْكَبَائِرِ أَنْ يَلْعَنَ الرَّجُلُ وَالِدَيْهِ قِيلَ يَا رَسُولَ اللهِ كَيْفَ يَلْعَنُ الرَّجُلُ وَالِدَيْهِ؟ قَالَ يَسُبُّ أبا الرَّجُلِ فَيَسُبُ آبَاهُ وَيَسُبُّ أُمَّهُ فَيَسُبُّ أُمَّهُ .

338. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En af de store synder er at fornærme sine forældre. Sahabaerne sagde: »Allahs Sendebud, kan nogen fornærme sine forældre?« Han sagde: »Ja. En mand fornærmer en anden mands far, og den anden fornærmer som svar hans far. Den ene fornærmer den andens mor, og som svar fornærmer den anden den førstes mor.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering står der: En af de alvorligste store synder er, at en person forbander sine forældre. Der blev sagt: »Allahs Sendebud, kan nogen forbande sine forældre?« Han sagde: »En person fornærmer en anden persons far, og den anden fornærmer igen hans far. Denne person fornærmer den andens mor, og som svar fornærmer den anden denne persons mor.«

٣٣٩ – عَنْ أَبِي مُحَمَّدٍ جُبَيْرِ بْنِ مُطْعِمٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يَدْخُلُ الْجَنَّةَ قَاطِع قَالَ سُفْيَانُ فِي رِوَايَتِهِ يَعْنِي قَاطِعُ رَحِمِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

339. Overleveret fra Abū Muḥammad Jubayr ibn Muṭʿim (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der bryder slægtskabsbåndene, kommer ikke i Paradis.« Sufyān (må Allah være barmhjertig mod ham) forklarer i sin overlevering, at der menes den, der bryder slægtskabsbåndene.

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٤٠- عَنْ أَبِي عِيسَى الْمُغِيرَةِ بْنِ شُعْبَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللَّهَ حَرَّمَ عَلَيْكُمْ عُقُوْقَ الْأُمَّهَاتِ وَمَنْعًا وَهَاتِ وَوَادَ الْبَنَاتِ وَكَرِهَ لَكُمْ قِيلَ وَقَالَ وَكَثْرَةَ السُّؤالِ وَإِضَاعَةَ الْمَالِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

قَوْلُهُ مَنْعًا لهُ وَوَادَ الْبَنَاتِ مَعْنَاهُ دَفْتُهُنَّ فِي مَعْنَاهُ مَنْعُ مَا وَجَبَ عَلَيْهِ وَهَاتِ طَلَبُ مَا لَيْسَ لَهُ الحَيَاةِ وَقِيلَ وَقَالَ مَعْنَاهُ الْحَدِيثُ بِكُلِّ مَا يَسْمَعُهُ فَيَقُولُ قَبْلَ كَذَا وَقَالَ فُلَانٌ كذا مما لا يَعْلَمُ صِحْتَهُ وَلَا يَظُنُّهَا وَكَفَى بِالْمَرْءِ

كَذِبًا أَنْ يُحَدِّثَ بِكُلِّ مَا سَمِعَ وَإِضَاعَةُ الْمَالِ تَبْذِيرُهُ وَصَرْفُهُ فِي غَيْرِ الْوُجُوهِ الْمَأْذُونِ فِيْهَا مِنْ مَقَاصِدِ الْآخِرَةِ وَالدُّنْيَا وَتَرْكُ حفظه مَعَ امْكَانِ الحفظ وكَثَرَةُ السُّؤالِ الْأَلْحَاحُ فِيْمَا لَا حاجة اليه.

340. Overleveret fra al-Mughīrah ibn Shuʿbah (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Allah den Ophøjede har forbudt jer at volde forældrene skade, at være nærig, at gøre uberettigede krav på andres ejendom og at begrave pigebørn levende. Han har misbilliget, at I taler meningsløst og unødvendigt, stiller overdrevne krav og ødelægger ejendom.«

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret denne hadith. Imam al-Nawawī (må Allah være barmhjertig mod ham) siger: منعاًAt tilbageholde noget, som er obligatorisk for en person at give.وهاتAt gøre krav på noget, som man ikke ejer.واد البناتAt begrave pigebørn levende.قبل وقالAt fortælle videre, at en bestemt person har sagt eller gjort noget, efter at have hørt det uden at undersøge, om det er sandt, selv om man ikke har nogen sikker viden om det. Det er tilstrækkeligt til at bevise, at en person er løgnagtig, at han fortæller alt videre, som han hører.اضاعة المالAt ødsle penge og ejendom på handlinger, der strider mod sharīʿah, og som ikke rummer nogen gavn for hverken denne verden eller det hinsidige. Desuden ikke at beskytte sin formue, selv om man har styrken og muligheden for at bevare den.كثرة السؤالAt bede på en omstændelig måde om noget, som man godt kan undvære.

Afsnit 42 – Dyden ved at behandle forældres venner, slægtninge, hustruer og andre, som det er anbefalet at vise respekt, godt

Dyden ved at behandle forældres venner, slægtninge, hustru og andre, som det anbefales at vise respekt, godt.

٣٤١ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ أَبَرُ الْبِرِّ أَنْ يُصِلَ الرَّجُلُ وُدَ أَبِيْهِ.

341. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Blandt de gode gerninger er den største gode gerning at behandle sin fars venner godt.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٣٤٢ – وَعَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ دِينَارٍ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنْ رَجُلاً مِنَ الْأَعْرَابِ لَقِيَهُ بِطَرِيقِ مَكَّةَ فَسَلَّمَ عَلَيْهِ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ عُمَرَ وَحَمَلَهُ عَلَى حِمَارِ كَانَ يَرْكَبُهُ وَأَعْطَاهُ عِمَامَةٌ كَانَتْ عَلَى رَأْسِهِ قَالَ ابْنُ دِينَارٍ

فَقُلْنَا لَهُ أصْلَحَكَ اللهُ إِنَّهُمُ الْأَعْرَابُ وَهُمْ يَرْضَوْنَ بِالْيَسِيرِ فَقَالَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ عُمَرَ إِنْ أَبَا هُذَا كَانَ وُدًا لِعُمَرَ بْنِ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَإِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنْ أَبَرُ الْبِرِّ صِلَةُ الرَّجُلِ أَهْلَ وُدَ

أَبِيْهِ . وَفِي رِوَايَةٍ عَنِ ابْنِ دِينَارٍ عَنِ ابْنِ عُمَرَ أَنَّهُ كَانَ إِذَا خَرَجَ إِلَى مَكَّةَ كَانَ لَهُ حِمَارٌ يَتَرَوْحُ عَلَيْهِ إِذا مَنْ رُكُوبَ الرَّاحِلَةِ وَعِمَامَةٌ يَشُدُّ بِهَا رَأْسَهُ فَبَيْنَا هُوَ يَوْمًا عَلَى ذلِكَ الْحِمَارِ إِذْ مَرَّ بِهِ أَعْرَابِي فَقَالَ السَّتَ بْنَ فُلَانِ بْنِ

فُلانٍ ۚ قَالَ بَلَى فَأَعْطَاهُ الْحِمَارَ فَقَالَ أَرْكَبُ هَذَا وَأَعْطَاهُ وَالْعِمَامَةَ وَقَالَ اشْدُدْ بِهَا رَأْسَكَ فَقَالَ لَهُ بَعْضُ اصْحَابه غَفَرَ اللهُ لَكَ أَعْطَيْتَ هذا الأَعْرَابِي حِمَارًا كُنْتَ تَرَوْحُ عَلَيْهِ وَعِمَامَةً كُنتَ تَشَدُّ بِهَا رَأْسَكَ فَقَالَ إِنِّي سَمِعْتُ

رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُوْلُ إِنَّ مِنْ أَبَرِّ الْبَرِّ أَنْ يُصِلَ الرَّجُلُ أَهْلَ وُدَ أَبِيْهِ بَعْدَ أَنْ يُوَلِى وَإِنْ آبَاهُ كَانَ صَدِيقًا لِعُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ – رَوَى هَذِهِ الرِّوَايَاتِ كُلَّهَا مُسْلِمٌ.

342. Det er overleveret fra Abdullah ibn Dinar (må Allah være barmhjertig mod ham) gennem Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at en beduin mødte ham på vejen til Mekka. Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) hilste på ham og lod ham sætte sig op på det æsel, som han selv red på. Han gav ham også sin egen turban. Ibn Dinar siger: Vi sagde til ham: »Må Allah give dig det gode. Beduinerne er jo tilfredse med ganske lidt.« Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Denne mands far var en ven af Umar (må Allah være barmhjertig mod ham). Jeg hørte Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) sige: Den største af de gode handlinger er, at en person bevarer et godt forhold til sin fars venner.«

Det er overleveret fra Ibn Dinar (må Allah være barmhjertig mod ham) gennem Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) i en anden beretning. Han havde et æsel. Når han tog til Mekka og blev træt af at ride på kamelen, red han på dette æsel for at hvile sig og bandt sin turban om hovedet. En dag red han som sædvanlig på dette æsel. Da kom en beduin hen til Ibn Umar og sagde: »Er du ikke søn af den og den?« Han svarede: »Jo.« Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) gav ham æslet og sagde: »Rid på det.« Han gav ham også sin turban og sagde: »Bind den om dit hoved.« Hans ledsagere sagde til ham: »Må Allah tilgive dig! Du gav æslet til denne beduin, selv om du plejede at ride på det, og du gav ham også turbanen, selv om du plejede at bære den på hovedet.« Han sagde: »Jeg hørte Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) sige: Den største af de gode handlinger er at behandle sin fars familie godt efter hans død. Denne mands far var en ven af Umar (må Allah være tilfreds med ham).«

Hele hadithen er overleveret af imam Muslim.

٣٤٣ – عَنْ أَبِي أُسَيْدِ بِضَمِّ الْهَمْزَةِ وَفَتْحِ السِّينِ مَالِكِ بْنِ رَبِيعَةَ السَّاعِدِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ بَيْنَا نَحْنُ جُلُوسٌ عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذْ جَاءَهُ رَجُلٌ مِنْ بَنِي سَلَمَةَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللهِ هَلْ بَقِيَ مِنْ بِرِّ

أَبَوَى شَيْ أَبَرُّهُمَا بِهِ بَعْدَ مَوْتِهِمَا ؟ فَقَالَ نَعَمُ الصَّلَاةُ عَلَيْهِمَا وَالْاسْتِغْفَارُ لَهُمَا وَإِنْفَاذُ عَهْدِهِمَا مِنْ بَعْدِهِمَا وَصلَةُ الرَّحِمِ التِي لا تُوصَلُ إِلا بِهِمَا وَإِكْرَامُ صَدِيقِهِمَا . رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ.

343. Det er overleveret fra Abu Usaid (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En dag sad vi hos Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham), da en mand fra stammen Banu Salamah kom og sagde: »Allahs Sendebud! Har jeg også pligt til at behandle mine forældre godt efter deres død? Og hvordan skal jeg gøre det?« Han svarede: »Ja. Du skal bede for dem, bede om tilgivelse for deres synder, opfylde deres løfter, behandle deres slægtninge godt, fordi de er deres slægtninge, og vise respekt for deres venner.«

Imam Abu Dawud har overleveret denne hadith.

٣٤٤- عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ مَا غِرْتُ عَلَى أَحَدٍ مِنْ نِسَاءِ النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا غَرْتُ عَلَى خَدِيجَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا وَمَا رَأَيْتُهَا قَطُّ وَلَكِنْ كَانَ يُكْثِرُ ذِكْرَهَا وَرَبِّمَا ذَبَحَ الشَّاةَ ثُمَّ يُقَطِعُهَا أَعْضَاءٌ ثُمَّ يَبْعَثُهَا

فِي صَدَائِقِ خَدِيجَةَ فَرَبِّمَا قُلْتُ لَهُ كَانْ لَّمْ يَكُنْ فِي الدُّنْيَا امْرَأَةً إِلَّا خَدِيجَةُ فَيَقُولُ إِنَّهَا كَانَتْ وَكَانَتْ وَكَانَ لِي مِنْهَا وَلَدٌ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ وَإِنْ كَانَ لَيَذْبَحُ الشَّاةَ فَيُهْدِي فِي خَلَائِلِهَا مِنْهَا مَا يَسَعُهُنَّ وَفِي رِوَايَةٍ كَانَ إِذَا

ذَبَحَ الشَّاةَ يَقُولُ ارْسِلُوا بِهَا إِلَى أصْدِقَاءِ خَدِيجَةَ وَفِي رِوَايَةٍ قَالَتْ اسْتَأْذَنَتْ هَالَةٌ بِنْتُ خويلد أُخْتُ خَديجَةً عَلَى رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَعَرَفَ اسْتَنْدَانَ خَدِيجَةَ فَارْتَاحَ لِذَلِكَ فَقَالَ اللَّهُمَّ هَالَةُ بِنْتُ خَوَيْلِدٍ قَوْلُهَا

فَارْتَاحَ هُوَ بِالْحَاءِ وَفِي الْجَمْعِ بَيْنَ الصَّحِيحَيْنِ لِلْحُمَيْدِي فَارْتَاعَ بِالْعَيْنِ وَمَعْنَاهُ اهْتَمْ بِهِ .

344. Overleveret fra ʿĀʾisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Blandt Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, hustruer var der ingen, jeg følte så meget jalousi over for som Khadīja (må Allah være tilfreds med hende), selv om jeg aldrig havde set hende. Men han (Profeten) talte ofte om hende. Nogle gange slagtede han en ged, skar kødet i stykker og sendte det derefter til Khadījas veninder. Af og til sagde jeg til ham: »Det var, som om der ikke fandtes nogen anden kvinde i verden end Khadīja.« Han sagde: »Hun var sådan og sådan« (det vil sige, han roste hende på forskellige måder), »og jeg fik flere børn med hende.«

Imam al-Bukhārī og Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering står der: Hver gang han slagtede en ged, forsøgte han efter bedste evne at sende dens kød til Khadījas veninder. I en anden overlevering står der: Når han slagtede en ged, sagde han: »Send kød til Khadījas veninders hjem.« I en anden overlevering siger ʿĀʾisha (må Allah være tilfreds med hende): Hālah (må Allah være tilfreds med hende), datter af Buwaylid og Khadījas søster, bad om tilladelse til at besøge Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham. Da mindedes han Khadījas måde at bede om tilladelse på. Han blev følelsesladet og sagde: »Åh Allah! Det er Hālah, datter af Khuwaylid, der er kommet.«

٣٤٥ – عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ خَرَجْتُ مَعَ جَرِيرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ الْبَجَلِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فِي سَفَرٍ فَكَانَ يَخْدُمُنِي فَقُلْتُ لَهُ لَا تَفْعَلُ فَقَالَ إِنِّي قَدْ رايت الْأَنْصَارَ تَصْنَعُ بِرَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَيْئًا أَلَيْتُ

عَلَى نَفْسِي أن لا أَصْحَب أَحَدًا مِنْهُمْ إِلَّا خَدَمْتُهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ

345. Overleveret fra Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Jeg rejste ud sammen med Jarir ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham). Han begyndte at tage sig af mig. Jeg sagde til ham: »Gør ikke sådan.« Jarir sagde: »Jeg plejede at se, hvordan ansarerne gjorde mange ting for Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Derfor lovede jeg, at jeg også ville tage mig af enhver af dem, som jeg opholdt mig sammen med.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 43 – Værdigheden hos Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, familie og pårørende samt respekt for dem

Værdigheden hos Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, familie og pårørende samt respekt for dem.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : إِنَّمَا يُرِيدُ اللَّهُ لِيُذْهِبَ عَنْكُمُ الرِّجْسَ أَهْلَ الْبَيْتِ وَيُطَهِّرَكُمْ تَطْهِيرًا.

Allah, den Ophøjede, siger:

»Allah ønsker kun at fjerne urenheden fra jer, Profetens husstand, og rense jer fuldstændigt.« (Sura al-Ahzab: 33)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَنْ يُعَظِمْ شَعَائِرَ اللَّهِ فَإِنَّهَا مِنْ تَقْوَى الْقُلُوْبِ .

“Den, der ærer Allahs tegn, gør det sandelig af hjertets gudsfrygt.” (Sura al-Hajj: 32)

٣٤٦ – عَنْ يَزِيدِ بْنِ حِبَّانَ قَالَ انْطَلَقْتُ أَنَا وَحُصَيْنُ بْنُ سَبْرَةً وَعَمْرُو بْنُ مُسْلِمٍ إلى زَيْدِ بْنِ أَرْقَمَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمْ فَلَمَّا جَلَسْنَا إِلَيْهِ قَالَ لَهُ حُصَيْنٌ لَقَدْ لَقِيتَ يَا زَيْدُ خَيْرًا كَثِيرًا رَأَيْتَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

وَسَمِعْتَ حَدِيثَهُ وَغَزَوْتَ مَعَهُ وَصَلَّيْتَ خَلْفَهُ لَقَدْ لَقِيتَ يَا زَيْدُ خَيْرًا كَثِيرًا حَدِثْنَا يَا زَيْدُ مَا سَمِعْتَ مِنْ رسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَا ابْنَ أَخِي وَاللَّهِ لَقَدْ كَبِرَتْ سِنِي وَقَدَمَ عَهْدِي وَنَسِيتُ بَعْضَ الَّذِي كُنْتُ أَعِى

مِنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَمَا حَدَّثْتُكُمْ فَاقْبَلُوا وَمَا لا فَلَا تُكَلِّفُونِيهِ ثُمَّ قَالَ قَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمًا فِيْنَا خَطِيبًا بِمَاءٍ يُدْعَى خُمَّا بَيْنَ مَكَّةَ وَالْمَدِينَةِ فَحَمِدَ اللَّهَ وَاثْنَى عَلَيْهِ وَوَعَظَ وَذَكِّرَ ثُمَّ قَالَ

أَمَّا بَعْدُ أَلَا أَيُّهَا النَّاسُ فَإِنَّمَا أَنَا بَشَرٌ يُوشِكُ أَنْ يَأْتِيَ رَسُولُ رَبِّي فَأَجِيْبَ وَأَنَا تَارِكٌ فِيكُمْ ثَقَلَيْنِ أَولُهُمَا كِتَابُ اللَّهِ فِيْهِ الْهُدَى وَالنُّورُ فَخُذُوا بكتاب الله وَاسْتَمْسِكُوا بِهِ فَحَتْ عَلَى كِتَابِ اللهِ وَرَغْبَ فِيْهِ ثُمَّ قَالَ واهْلُ بَيْتِي

أُذكِّرُكُمُ اللهَ فِي أَهْلِ بَيْتِي أُذكِّرُكُمُ اللَّهَ فِي أَهْلِ بَيْتِي فَقَالَ لَهُ حُصَيْنُ وَمَنْ أَهْلُ بَيْتِهِ يَا زَيْدُ الَيْسَ نِسَاؤُهُ مِنْ أَهْلِ بَيْتِهِ؟ قَالَ نِسَاؤُهُ مِنْ أَهْلِ بَيْتِهِ وَلَكِنْ أَهْلُ بَيْتِهِ مَنْ حُرِمَ الصَّدَقَةَ بَعْدَهُ قَالَ وَمَنْ هُمْ؟ قَالَ هُمْ أَلْ عَلِيٌّ

وَأَلْ عقيل وَال جَعْفَرٍ وَأَنَّ عَبَّاس قَالَ كُلُّ هؤلاء حُرِمَ الصَّدَقَةَ قَالَ نَعَمْ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ وفي روايةٍ أَلَا وَإِنِّي تَارِكٌ فِيكُمْ ثَقَلَيْنِ أَحَدُهُمَا كِتَابُ اللَّهِ وَهُوَ حَبْلُ اللَّهِ مَنِ اتَّبَعَهُ كَانَ عَلَى الْهُدَى وَمَنْ تَرَكَهُ كَانَ عَلَى ضَلَالَةٍ .

346. Det er berettet fra Yazid ibn Hayyan (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg, Husayn ibn Sabra og Amr ibn Muslim (må Allah være tilfreds med dem) gik til Zayd ibn Arqam (må Allah være tilfreds med ham). Da vi havde sat os hos ham, sagde Husayn til ham: “O Zayd! Du har opnået en umådelig velsignelse. Du har set Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham), hørt hans hadither, ledsaget ham i krig og bedt bag ham. O Zayd! Du har opnået en umådelig velsignelse. O Zayd, fortæl os det, du har hørt fra Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham).” Han sagde: “O min brodersøn! Ved Allahs ed! Jeg er blevet gammel, jeg har nået en høj alder, og jeg har glemt noget af det, jeg plejede at huske fra Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham). Derfor skal I tage imod det, jeg fortæller jer, og ikke besvære mig med det, jeg ikke fortæller jer.” Derefter sagde han: “En dag rejste Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sig og holdt en tale for os ved en brønd, der hedder Khumm. Stedet ligger mellem Mekka og Medina. Han lovpriste og priste den Almægtige Allah, formanede folkene og mindede dem om fred og straf. Derefter sagde han: ‘O folk! Vær opmærksomme. Jeg er kun et menneske, og snart vil min Herres udsending måske komme til mig, og jeg må tage imod Allahs afgørelse. Jeg efterlader to ting blandt jer. Den første er Allahs Bog, hvori der er vejledning og lys. Hold fast i Allahs Bog og fasthold den standhaftigt.'” (Zayd sagde:) “Han tilskyndede os til at holde fast i Allahs Bog og henledte vores opmærksomhed på at handle efter den. Derefter sagde han: ‘(Den anden er) mit ahl al-bayt (min familie). Jeg minder jer ved Allah om mit ahl al-bayt; jeg minder jer ved Allah om mit ahl al-bayt (glem dem ikke).'” Husayn sagde til ham: “O Zayd, hvem er hans ahl al-bayt? Er hans hustruer ikke også en del af hans ahl al-bayt?” Han sagde: “Hans hustruer er også en del af hans ahl al-bayt. I bredere forstand omfatter hans familie efter hans død også dem, som det er blevet forbudt at spise sadaqah for.” Han (Husayn) sagde: “Hvem er de?” Han (Zayd) sagde: “De er efterkommerne af Ali (må Allah være tilfreds med ham), Aqil (må Allah være tilfreds med ham), Ja’far (må Allah være tilfreds med ham) og Abbas (må Allah være tilfreds med ham).” Han sagde: “Var sadaqah forbudt for dem alle?” Han (Zayd) sagde: “Ja.”

Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering står der: Vogt jer! Jeg efterlader to vigtige ting iblandt jer. Den ene af dem er Allahs Bog – og den er Allahs reb (forbindelsen mellem Ham og Hans tjenere). Den, der følger den, vil være på den rette vej til vejledning. Den, der forlader den, vil fare vild.

٣٤٧ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنْ أَبِي بَكْرِ الصِّدِيقِ مَوْقُوفًا عَلَيْهِ أَنَّهُ قَالَ ارْقُبُوا مُحَمَّدًا صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي أَهْلِ بَيْتِهِ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ ، مَعْنَى ار قُبُوهُ رَاعُوهُ وَاحْتَرِمُوهُ وَأَكْرِمُوهُ وَاللَّهُ أَعْلَمُ .

347. Det er overleveret som en mauqūf-overlevering fra Ibn Umar gennem Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med dem). Han (Abu Bakr) sagde: Vis respekt for Muhammads (må Allahs velsignelser og fred være med ham) familie og husstand, og husk hans fortræffelighed.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 44 – At vise respekt for lærde, ældre og ærede personer; at give dem forrang frem for andre; betydningen af deres forsamlinger og møder samt en beskrivelse af deres anseelse og indflydelse

At vise respekt for lærde, ældre og ærede personer; at give dem forrang frem for andre; betydningen af deres forsamlinger og møder samt en beskrivelse af deres anseelse og indflydelse.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : قُلْ هَلْ يَسْتَوِي الَّذِيْنَ يَعْلَمُونَ وَالَّذِينَ لَا يَعْلَمُونَ إِنَّمَا يَتَذَكَّرُ أولُوا الْأَلْبَابِ .

Den Ophøjede Allah siger:

“Spørg dem: Kan den, der ved, og den, der ikke ved, nogensinde være lige? Det er kun mennesker med forstand, der tager ved lære.” (Sura az-Zumar: 9)

٣٤٨- عَنْ أَبِي مَسْعُودٍ عُقْبَةَ بْنِ عَمْرُو الْبَدْرِي الْأَنْصَارِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمُ الْقَوْمَ أَقْرَؤُهُمْ لِكِتَابِ اللَّهِ فَإِنْ كَانُوا في الْقِرَاءَةِ سَوَاءٌ فَاعْلَمُهُمْ بِالسُّنَّةِ فَإِنْ كَانُوا فِي السُّنَّةِ سَوَاءٌ

فَأَقْدَمُهُمْ هِجْرَةً فَإِنْ كَانُوا فِي الْهِجْرَةِ سَوَاء فَأَقْدَمُهُمْ سِنًا وَلَا يَؤْمِنُ الرَّجُلُ الرَّجُلَ فِي سُلْطَانِهِ وَلَا يَقْعُدُ فِي بَيْتِهِ عَلَى تَكْرِمَتِهِ إِلا بِإِذْنِهِ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ فَأَقْدَمُهُمْ سلمًا بَدَلَ سِنَّا أَي إِسْلَامًا وَفِي رِوَايَةٍ يَؤُمُ

الْقَوْمَ أَقْرَؤُهُمْ لِكِتَابِ اللَّهِ وَأَقْدَمُهُمْ قِرَاءَةٌ فَإِنْ كَانَتْ قِرَاءَتُهُمْ سَوَاءٌ فَيَوْمُهُمْ أَقْدَمُهُمْ هِجْرَةً فَإِنْ كَانُوا فِي الْهِجْرَةِ سَوَاءٌ فَلْيَوْمُهُمْ أَكْبَرُهُمْ سِنًا ، وَالْمُرَادُ بِسُلْطَانِهِ مَحَلُّ وَلَآيَتِهِ أَوِ الْمَوْضِعُ الَّذِي يَخْتَصُّ بِهِ وَتَكْرِمَتُهُ بِفَتْحِ النَّاءِ

وَكَسْرِ الرَّاءِ وَهِيَ مَا يَنْفَرِدُ بِهِ مِنْ فِرَاشِ وسرير ونحوهما .

348. Det er berettet fra Abu Mas’ud Uqba ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den blandt folk, der læser Allahs Koran bedst, skal lede dem i bøn. Hvis de er lige i koranlæsning, skal den af dem, der kender sunnahen (hadith) bedst, lede dem. (Den, der kender flest islamiske retslige spørgsmål, det vil sige den, der har størst viden om den islamiske sharia, skal lede menighedsbønnen. Hvis alle er lige på dette område, skal den af dem, der kan recitere Koranen bedst, lede bønnen. Ifølge imam Abu Hanifa og imam ash-Shafi’i er dette hadithens betydning.) Hvis de også er lige med hensyn til sunnahen, skal den af dem, der først foretog hijra, lede dem. Hvis de også er lige med hensyn til hijra, skal den ældste af dem lede dem. Ingen af dem må lede en anden i hans retmæssige myndighedsområde uden hans tilladelse eller sætte sig på hans æresplads i hans hus uden hans tilladelse.«

Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering nævnes den, der først antog islam, i stedet for den, der er ældst. I en anden overlevering står der: »Den blandt folk, der læser Allahs Bog bedst og også er længst fremme med hensyn til recitation (det, han har udenad), skal lede dem i bøn. Hvis de er lige med hensyn til recitation, skal den af dem, der først foretog hijra, lede dem. Hvis de også er lige med hensyn til hijra, skal den ældste af dem lede dem i bøn.«

٣٤٩ – وَعَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَمْسَحُ مَنَاكِبَنَا فِي الصَّلاةِ وَيَقُولُ اسْتَوُوا وَلَا تَخْتَلِفُوا فَتَخْتَلِفَ قُلُوبُكُمْ لِيَلِنِي مِنْكُمْ أَوْلُو الْأَحْلامِ والنهى ثُمَّ الَّذِينَ يَلُوْنَهُمْ ثُمَّ الَّذِينَ يَلُوْنَهُمْ – رَوَاهُ مُسْلِمُ . وَقَوْلُهُ

صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِيَلِنِي هُوَ بِتَخْفِيفِ النُّونِ وَلَيْسَ قَبْلَهَا يَاءُ وَرُوِيَ بِتَشْدِيدِ النُّوْنِ مَعَ يَاء قَبْلَهَا وَالنُّهَى الْعَقُولُ وَأُولُو الْأَحْلامِ هُمُ الْبَالِغُوْنَ وَقِيلَ أَهْلُ الْحِلْمِ وَالْفَضْلِ .

349. Overleveret fra Abu Mas’ud Uqba ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) lagde sine hænder på vores skuldre i bederækkerne og sagde: »Stå lige, og stå ikke ujævnt (så rækken bliver skæv), ellers vil jeres hjerter blive splittet (det vil sige, der vil opstå uenighed mellem jer).«

De blandt jer, der er ældre og mere vidende, skal stå nærmest mig (i den første række), derefter de, der er nærmest dem i alder og viden, og derefter de, der står dem nærmest i begge henseender. Imam Muslim har overleveret hadithen.

٣٥٠- عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِيَلِنِي مِنْكُمْ أُولُو الْأَحْلامِ وَالنُّهَى ثُمَّ الَّذِينَ يَلُوْنَهُمْ ثَلَاثًا وَأَيَّاكُمْ وَهَيْشَاتِ الْأَسْوَاقِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

350. Overleveret fra Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »De blandt jer, der er ældre og mere vidende, skal stå nærmest mig, derefter de, der er nærmest dem i alder og viden.« Han gentog dette tre gange. Pas på med at gøre moskeen til et marked (lav ikke larm i moskeen som på et marked).

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٣٥١ – عَنْ أَبِي يَحْى وَقِيلَ أَبِي مُحَمَّدٍ سَهْلِ بْنِ أَبِي حَثَمَةً بِفَتْحِ الْحَاءِ الْمُهْمَلَةِ وَاسْكَانِ الشَّاءِ الْمُثَلَثَةِ الْأَنْصَارِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ انْطَلَقَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ سَهْلِ وَمُحَبِّصَةُ بْنُ مَسْعُودٍ إِلَى خَيْبَرَ وَهِيَ يَوْمَئِذٍ صُلْحٌ فَتَفَرِّقَا

فَأَتَى مُحَبِّصَةُ إِلَى عَبْدِ اللَّهِ بْنِ سَهْلِ وَهُوَ يَتَشَحْطُ فِي دَمِهِ قَتِيلاً فَدَفَنَهُ ثُمَّ قَدِمَ الْمَدِينَةَ فَانْطَلَقَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ سَهْلِ وَمُحَبِّصَةً وَحُوَيْصَةُ ابْنَا مَسْعُودٍ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَهَبَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ يَتَكَلَّمُ فَقَالَ

كَبِّرُ كَبِرُ وَهُوَ أَحْدَثُ الْقَوْمِ فَسَكَتَ فَتَكَلَّمَا فَقَالَ اتَحْلِفُونَ وَتَسْتَحِقُونَ قَاتِلَكُمْ ؟ وَذَكَرَ تَمَامَ الْحَدِيْثِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَقَوْلُهُ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَبِرُ كَيْرٌ مَعْنَاهُ يَتَكَلَّمُ الْأَكْبَرُ.

351. Det er overleveret fra Abu Yahya eller Abu Muhammad Sahl ibn Abu Hathma al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Abdullah ibn Sahl og Muhayyisa ibn Masud tog til Khaybar-området. På dette tidspunkt var indbyggerne i Khaybar bundet af en fredsaftale med muslimerne. Derefter gik de hver til sit for at udføre sit arbejde. Senere kom Muhayyisa (må Allah være tilfreds med ham) til Abdullah ibn Sahl og fandt ham liggende død med en blodig krop, efter at han var blevet frygteligt såret. Han begravede ham og vendte derefter tilbage til Medina. Abd al-Rahman ibn Sahl og Masuds to sønner, Muhayyisa og Huwayyisa, kom til Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Da Abd al-Rahman ville begynde at tale, sagde Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham: »Lad den ældre tale, lad den ældre tale.« Abd al-Rahman var den yngste i gruppen, så han tav. Derefter talte både Muhayyisa og Huwayyisa. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Kan I sværge på, hvem morderen er? Så vil I have ret til diyah (blodpenge).« Derefter er hele hadithen blevet overleveret.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٣٥٢ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَجْمَعُ بَيْنَ الرَّجُلَيْنِ مِنْ قَتْلَى أَحَدٍ يَعْنِي فِي الْقَبْرِ ثُمَّ يَقُولُ أَيُّهُمَا أَكْثَرُ أَخِدًا لِلْقُرْآنِ؟ فَإِذَا أَشِيْرَ لَهُ إِلَى أَحَدِهِمَا قَدَّمَهُ فِي اللَّحْدِ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ .

352. Det er overleveret fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, samlede to og to af de martyrer, der var blevet dræbt i slaget ved Uhud, for at begrave dem i samme grav. Derefter spurgte han: »Hvem af disse to kunne Koranen bedst udenad?« Når en af dem blev udpeget, lagde han ham først i graven (på højre side).

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

٣٥٣- عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أراني فِي الْمَنَامِ أَتَسَولُ بِسِوَاكَ فَجَا عَنِي رَجُلَانِ أَحَدُهُمَا أَكْبَرُ مِنَ الْآخَرِ فَنَاوَلْتُ السواكَ الْأَصْغَرَ فَقِيلَ لِى كَبِّرُ فَدَفَعْتُهُ إِلَى الْأَكْبَرِ مِنْهُمَا – رَوَاهُ

مُسْلِمٌ مُشْنَدًا وَالْبُخَارِي تَعْلِيقا .

353. Det er berettet fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Jeg så i en drøm, at jeg rensede mine tænder med en miswāk. To mænd kom hen til mig, hvoraf den ene var ældre end den anden. Da jeg ville give miswāken til den yngre, blev jeg sagt: Giv den til den ældre. Derfor gav jeg miswāken til den ældste af dem.«

Imam Muslim har nævnt denne hadith med den fulde isnād, mens Hammām har berettet den fra al-Bukhārī uden isnād.

٣٥٤ – عَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ مِنْ اجْلاَلِ اللهِ تَعَالَى إِكْرَامَ ذِي الشَّيْبَةِ الْمُسْلِمِ وَحَامِلِ الْقُرْآنِ غَيْرِ الْغَالِي فِيْهِ وَالْجَافِى عَنْهُ وَإِكْرَامَ ذِي السُّلْطَانِ الْمُقْسِطِ حَدِيْثٌ

حَسَنٌ رواه أبو داود

354. Det er berettet fra Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »At ære den gamle muslim, den, der bærer Koranen (den, der er ekspert i Koranen), hvis han hverken overdriver med hensyn til den eller forsømmer den, samt at ære den retfærdige hersker, hører til at ære Allah.«

Dette er en hasan-hadith. Imam Abu Dawud har berettet den.

٣٥٥ – عَنْ عَمْرِو بْنِ شُعَيْبٍ عَن أَبِيْهِ عَنْ جَدِهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمْ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيْسَ مِنَّا مَنْ لَمْ يَرْحَمُ صَغِيرَنَا وَيَعْرِفُ شَرَفَ كَبِيرِنَا – حَدِيثٌ صَحِيحٌ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِيُّ وَقَالَ التَّرْمِذِيُّ حَدِيثٌ

حَسَنٌ صحيح وفِي رِوَايَةِ أَبِي دَاوُدَ حَقٌّ كَبِيرِنَا

৩৫৫. Overleveret fra Amr ibn Shuʿayb gennem hans far og bedstefar. Han (bedstefaderen) sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der ikke viser vores små kærlighed og barmhjertighed og ikke viser vores ældre respekt og ære, er ikke en af os.

Dette er en sahih-hadith. Imam Abu Dawud og imam al-Tirmidhi har overleveret den. Imam al-Tirmidhi sagde: Hadithen er hasan og sahih. I en anden overlevering fra Abu Dawud står der: Den, der ikke anerkender vores ældres rettigheder, er ikke en af os.

٣٥٦ – عَنْ مَيْمُونِ بْنِ أَبِي شَبِيبٍ أَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا مَرَّ بِهَا سَائِلٌ فاعطتُهُ كِسْرَةً وَمَرْ بِهَا رَجُلٌ عَلَيْهِ ثِيَابٌ وَهَيْئَةٌ فَأَقْعَدَتْهُ فَأَكَلَ فَقِيلَ لَهَا فِي ذلِكَ ؟ فَقَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ انْزِلُوا النَّاسَ

مَنَازِلَهُمْ – رَوَاهُ أبو داود لكنْ قَالَ مَيْمُونُ لَمْ يُدْرِكْ عَائِشَةَ وَقَدْ ذَكَرَهُ مُسْلِمٌ فِي أَوَّلِ صَحِيحِهِ تَعْلِيْقًا فَقَالَ وَذُكِرَ عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ أَمَرَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ تُنْزِلَ النَّاسَ مَنَازِلَهُمْ وَذَكَرَهُ

الْحَاكِمُ أَبُو عَبْدِ اللَّهِ فِي كِتَابِهِ مَعْرِفَةِ عُلُومِ الْحَدِيثِ وَقَالَ هُوَ حَدِيثٌ صَحِيحٌ .

৩৫৬. Overleveret fra Maymun ibn Abu Shuʿayb. En tigger gik forbi ʿA’ishah, må Allah være tilfreds med hende. Hun gav ham et stykke brød. Derefter gik en mand i fornemt tøj forbi hende. Hun bad ham sætte sig og gav ham mad. Da hun blev spurgt om dette, sagde hun: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Giv mennesker en plads i overensstemmelse med deres rang.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen, men sagt, at Maymun ikke mødte ʿA’ishah. Imam Muslim har overleveret den i sin samling af sahih-hadither som en muʿallaq-hadith. Han sagde: ʿA’ishah, må Allah være tilfreds med hende, sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, »befalede os at give mennesker en plads i overensstemmelse med deres rang«. Imam al-Hakim Abu ʿAbdullah har overleveret denne hadith i sit værk Maʿrifat ʿUlum al-Hadith og sagt: Dette er en sahih-hadith.

٣٥٧- عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَدِمَ عُيَيْنَةُ بْنُ حِصْنٍ فَنَزَلَ عَلَى ابْنِ أَخِيهِ الْحُرِّ بْنِ قَيْسٍ وَكَانَ مِنَ النَّفَرِ الَّذِينَ يُدْنِيْهِمْ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَكَانَ الْقُراءُ أَصْحَابَ مَجْلِسٍ عُمَرَ وَمُشَاوَرَتِهِ كُهُوْلاً كَانُوا أَوْ شُبَّانًا فَقَالَ

عُيَيْنَةٌ لِابْنِ آخِيْهِ يَا ابْنَ أَخِي لَكَ وَجْهُ عِنْدَ هَذَا الْأَمِيرِ فَاسْتَأْذِنُ لِيْ عَلَيْهِ فَاسْتَأْذَنَ لَهُ فَأَذِنَ لَهُ عُمَرُ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ فَلَمَّا دَخَلَ قَالَ هِي يَا ابْنَ الْخَطَّابِ فَوَاللَّهِ مَا تُعْطِينَا الجزلَ وَلَا تَحْكُمُ فِينَا بِالْعَدْلِ فَغَضِبَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ

عَنْهُ حَتَّى هَمْ أَنْ يُوقِعَ بِهِ فَقَالَ لَهُ الْحُرُّ يَا أَمِيرَ الْمُؤْمِنِينَ إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى قَالَ لِنَبِيِّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الخُذِ الْعَفْوَ وَأْمُرْ بِالْعُرْفِ وَأَعْرِضْ عَنِ الْجَاهِلِينَ) وَإِنَّ هَذَا مِنَ الْجَاهِلِينَ وَاللَّهِ مَا جَاوَزَهَا عُمَرُ حِينَ تَلاهَا عَلَيْهِ وَكَانَ

وَفَّافًا عِنْدَ كِتَابِ اللهِ تَعَالَى رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

357. Det er berettet fra Ibn al-Abbas (ra). Han fortæller: Uyayna ibn Hisn kom til Medina og blev gæst hos sin nevø, Hur ibn Qays. Hur ibn Qays hørte til Umar (ra)s nærmeste omgangskreds. Koranrecitatorerne var også blandt Umars rådgivere og medlemmer af hans råd, hvad enten de var unge eller gamle. Uyayna sagde til sin nevø: »Min kære nevø! Du har fri adgang til denne leder (Umar). Skaf mig tilladelse til at mødes med ham.« Han bad ham om tilladelse, og Umar (ra) gav ham den. Uyayna trådte ind til ham og sagde: »O søn af al-Khattab, ved Allahs ed! Du giver os hverken tilstrækkeligt, eller afgør du sagerne retfærdigt mellem os.« Umar (ra) blev meget vred og var endda tæt på at give ham en hård irettesættelse. Hur sagde til ham: »O de troendes leder! Allah den Ophøjede siger til sin profet: “Benyt overbærenhed, påbyd det gode, og hold dig fra de uvidende” (Sura al-A’raf 199). Denne mand er en af de uvidende.« Ved Allahs ed! Da Umar (ra) hørte dette vers, gik han ikke videre fra sin plads. Han var den, der fulgte Allahs Bog mest nøje.

Imam al-Bukhari har berettet hadithen.

٣٥٨ – عَنْ أَبِي سَعِيدِ سَمُرَةَ بْنِ جُنْدَبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ لَقَدْ كُنْتُ عَلَى عَهْدِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ غُلَامًا فَكُنْتُ أَحْفَظُ عَنْهُ فَمَا يَمْنَعُنِي مِنَ الْقَوْلِ إِلا أَنْ هُهُنَا رِجَالاً هُمْ أَسَنُ مِنَى مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

358. Det er berettet fra Samura ibn Jundub (ra). Han fortæller: På Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, tid var jeg en ung dreng. Jeg plejede at lære hadither udenad fra ham. Der var ingen hindring for, at jeg kunne berette disse hadither, bortset fra én: Der var nogle mennesker her, som var ældre end jeg, og jeg mente, at det ville være upassende at berette hadither foran dem.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet hadithen.

٣٥٩- عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا اكْرَمَ شَابٌ شَيْئًا لِسَبِّهِ إِلا قَبْضَ اللهُ لَهُ مَنْ يُكْرِمُهُ عِنْدَ سِنَهِ رَوَاهُ التَّرْمِنِي وَقَالَ حَدِيْثٌ غَرِيبٌ.

359. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hvis en ung mand viser en ældre person respekt på grund af dennes høje alder, vil Allah i hans alderdom udpege en person, som vil vise ham respekt.

Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith og sagt: »Dette er en gharīb-hadith.«

Afsnit 45 – At besøge retskafne mennesker, deltage i deres sammenkomster, holde sig i deres selskab, elske dem, søge deres besøg, bede dem om at fremsige dua og besøge velsignede og hæderværdige steder

At besøge retskafne mennesker, deltage i deres sammenkomster, holde sig i deres selskab, elske dem, søge deres besøg, bede dem om at fremsige dua og besøge velsignede og hæderværdige steder.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَإِذْ قَالَ مُوسَى لِفَتَاهُ لا أَبْرَحُ حَتَّى أَبْلُغَ مَجْمَعَ الْبَحْرَيْنِ أَوْ أَمْضِيَ حُقُبًا إِلَى قَوْلِهِ تَعَالَى قَالَ لَهُ مُوسَى هَلْ أَتَّبِعُكَ عَلَى أَنْ تُعَلِّمَنِ مِمَّا علمت رشدا .

Den Almægtige Allah siger:

»Da Moses sagde til sin rejseledsager: ›Jeg vil ikke standse, før jeg når stedet, hvor de to have mødes, eller også vil jeg fortsætte i årevis.‹ Da de nåede stedet, hvor de to have mødes, glemte de deres fisk. Den fandt sin vej ud i havet på en mærkværdig måde, som gennem en tunnel. Da de var gået videre, sagde Moses til sin rejseledsager: ›Bring vores morgenmad til os. Vi er blevet trætte på denne rejse.‹ Han svarede: ›Så du, hvad der skete, da vi søgte ly ved klippen? Jeg glemte fisken, og Satan fik mig til at glemme at nævne den. Den fandt på mærkværdig vis sin vej ud i havet.‹ Moses sagde: ›Det er netop det, vi søgte.‹ Så vendte de tilbage, idet de fulgte deres egne spor. Der fandt de en af Vore tjenere, som Vi havde skænket barmhjertighed fra Os og lært en særlig viden fra Os. Moses sagde til ham: ›Må jeg følge dig, så du kan lære mig noget af den viden, du er blevet undervist i?‹« (Sura al-Kahf: 60-66)

وَقَالَ تَعَالَى : وَاصْبِرُ نَفْسَكَ مَعَ الَّذِينَ يَدْعُونَ رَبَّهُمْ بِالْغَدَاةِ وَالْعَشِيِّ يُرِيدُونَ وَجْهَهُ وَلَا تَعْدُ عَيْنَاكَ عَنْهُمْ .

»Hold dig standhaftigt sammen med dem, der morgen og aften påkalder deres Herre i søgen efter Hans velbehag, og lad aldrig dine øjne vende sig bort fra dem.« (Sura al-Kahf: 28)

٣٦٠ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ أَبُو بَكْرٍ لِعُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا بَعْدَ وَفَاةِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ انْطَلِقِ بِنَا إِلَى أُمِّ أَيْمَنَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا نَزُورُهَا كَمَا كَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَزُورُهَا فَلَمَّا

انْتَهَيَا إِلَيْهَا بَكَتْ فَقَالاً لَهَا مَا يُبْكِيْكِ أَمَا تَعْلَمِينَ أَنَّ مَا عِنْدَ اللَّهِ خَيْرٌ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ؟ فَقَالَتْ إِنِّي لَا أَبْكِي أَنِّي لَا أَعْلَمُ أَنَّ مَا عِنْدَ اللَّهِ تَعَالَى خَيْرٌ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَكِنْ أَبْكِي أَنَّ

الْوَحَى قَدْ انْقَطَعَ مِنَ السَّمَاءِ فَهَيْجَتْهُمَا عَلَى الْبُكَاءِ فَجَعَلا يَبْكِيَانِ مَعَهَا – رواه مسلم.

360. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Efter Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, bortgang sagde Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) til Umar (må Allah være tilfreds med ham): »Kom med os til Umm Ayman [Umm Ayman (må Allah være tilfreds med hende) tog sig af Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, i hans barndom og tjente ham i hans ungdom. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) frigav hende og giftede hende bort med Zayd ibn Harithah. Han nærede den største hengivenhed og respekt for Umm Ayman og plejede at sige: ’Umm Ayman er som min mor.’] Vi vil besøge hende, ligesom Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at besøge hende.« Da de begge nåede frem til hende, begyndte hun at græde. De spurgte hende: »Hvorfor græder du? Ved du ikke, at Allah har uudtømmelige goder i vente for Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham)?« Hun sagde: »Jeg græder ikke, fordi jeg ikke ved, hvad Allah den Ophøjede har i vente for Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham; jeg græder derimod, fordi åbenbaringen fra himlen aldrig mere vil komme.« Da de hørte hendes ord, blev de begge dybt bevægede og begyndte også at græde sammen med hende.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٣٦١ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّ رَجُلًا زَارَ أَذًا لَهُ فِي قَرْيَةٍ أُخْرَى فَأَرْصَدَ اللهُ تَعَالَى عَلَى مَدْرَجَتِهِ مَلَكًا فَلَمَّا أَتَى عَلَيْهِ قَالَ أَيْنَ تُرِيدُ؟ قَالَ أَرِيدُ أَذًا لِي فِي هَذِهِ الْقَرْيَةِ قَالَ هَلْ لَكَ

عَلَيْهِ مِنْ نِعْمَةٍ تَرَبُّهَا عَلَيْهِ ؟ قَالَ لَا غَيْرَ أَنِّي أَحْبَبْتُهُ فِي اللَّهِ قَالَ فَإِنِّي رَسُولُ اللَّهِ إِلَيْكَ بِأَنَّ اللَّهَ قَدْ أَحَبَّكَ كَمَا أَحْبَبْتَهُ فِيهِ – رَوَاهُ مُسْلِمُ . يُقَالُ أَرْصَدَهُ لِكَذَا إِذَا وَكُلَهُ بحِفْظِهِ وَالْمَدْرَجَةُ بِفَتْحِ الْمِيم والراءِ الطَّرِيقُ وَمَعْنَى تَرَبُّهَا

تَقُومُ بِهَا وَتَسْعَى في صلاحها .

361. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) overleverede denne hadith fra Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham): En mand begav sig for at besøge en broder, der boede i en anden by. Allah den Ophøjede sendte en engel ud på hans vej. Da han kom ind på vejen, spurgte englen: »Hvor agter du dig hen?« Manden svarede: »Jeg har en broder i denne by, og jeg er kommet for at besøge ham.« Englen spurgte: »Har du nogen fordel hos ham, som du ønsker at opnå?« Han svarede: »Jeg elsker ham kun for at opnå Allah den Ophøjedes tilfredshed; jeg har ingen anden interesse.« Englen sagde: »Jeg er kommet til dig som Allahs udsending for at meddele dig, at ligesom du elsker denne mand for Allahs tilfredshed, elsker Allah også dig på samme måde.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٦٢ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ عَادَ مَرِيضًا أَوْ زَارَ أَنَّا لَهُ فِي اللهِ نَادَاهُ مُنَادٍ بِأَنْ طَبْتَ وَطَابَ مَمْشَاكَ وَتَبَوَّأْتَ مِنَ الْجَنَّةِ مَنْزِلاً -رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ وَفِي بَعْضِ النُّسَخِ غَرِيبٌ .

362. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde, at Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der besøger en syg eller mødes med sin broder for at opnå Allahs tilfredshed, bliver råbt an af en udråber: »Glæd dig! Må din vandring være velsignet, og må du få en høj rang i Paradiset.«

Imam al-Tirmidhi har overleveret denne hadith. Han sagde: »Dette er en hasan-hadith; i nogle manuskripter betegnes den som gharib.«

٣٦٣ – عَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّمَا مَثَلُ الْجَلِيسِ الصَّالِحِ وَجَلِيسِ السُّوْءِ كَحَامِلِ الْمِسْكِ وَنَافِخَ الْكِيْرِ فَحَامِلُ الْمِسْكِ إِمَّا أَنْ يُحْذِيَكَ وَإِمَّا أَنْ تَبْتَاعَ مِنْهُ وَإِمَّا أَنْ تَجِدَ

مِنْهُ رِيحًا طَيِّبَةً وَنَافِخُ الْكَيْرِ إِمَّا أَنْ يُحْرِقَ ثِيَابَكَ وَإِمَّا أَنْ تَجِدَ مِنْهُ رِيحًا مُنْتِنَةً مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ يُحْذِيَكَ يُعْطِيكَ.

363. Overleveret fra Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Eksemplet på en god ledsager og en ond ledsager er som en moskusforhandler og en, der betjener en blæsebælg (en smed). Moskusforhandleren vil enten give dig moskus uden betaling, eller du vil købe noget af ham. Hvis ingen af disse to ting sker, vil du i det mindste mærke den velduftende aroma hos ham. Hvad angår den, der betjener blæsebælgen, vil han enten brænde dit tøj, eller du vil mærke den dårlige lugt fra ham.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٣٦٤ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ تُنْكَحُ الْمَرْأةُ لِأَرْبَعِ لِمَالِهَا وَلِحَسَبِهَا وَلِجَمَالِهَا وَلِدِينِهَا فَاظْفَرُ بِذَاتِ الدِّينِ تربَتْ يَدَاكَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَمَعْنَى ذَلِكَ أَنَّ النَّاسِ يَقْصِدُونَ فِي الْعَادَةِ مِنَ

الْمَرْأَةِ هذِهِ الْخِصَالِ الْأَرْبَعِ فَاحْرِضُ أَنْتَ عَلَى ذَاتِ الدِّينِ وَأَظْفَرُ بِهَا وَأَخْرِصُ عَلَى صُحْبَتِهَا .

364. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: En kvinde giftes med henblik på fire ting: hendes rigdom, hendes slægt, hendes skønhed og hendes religiøsitet. Søg derfor den religiøse hustru; må dine hænder blive fyldt med velsignelse.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Hadithens betydning er, at mænd naturligt tager disse fire ting i betragtning, når de vælger en brud. Derfor bør du være ivrig efter at få en religiøs hustru, gøre en stor indsats for at få hende og gøre hende til din livsledsager.

٣٦٥ – عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لجِبْرِيلَ مَا يَمْنَعُكَ أَنْ تَزُورَنَا أَكْثَرَ مِمَّا تَزُورُنَا ؟ فَنَزَلَتْ وَمَا نَتَنَزِّلُ إِلَّا بِأَمْرِ رَبِّكَ لَهُ مَا بَيْنَ أَيْدِينَا وَمَا خَلْفَنَا وَمَا بَيْنَ ذَلِكَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ .

365. Overleveret fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde til Jibril (fred være med ham): »Hvad forhindrer dig i at besøge os oftere, end du gør?« Da blev dette vers åbenbaret: »Vi stiger ikke ned uden på din Herres befaling. Ham tilhører alt det, der er foran os, alt det, der er forud for os, og alt det, der er imellem dette. Din Herre glemmer aldrig.«

(Sura Maryam: 64)

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

٣٦٦ – عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا تُصَاحِبُ إِلا مُؤْمِنًا وَلَا يَأْكُل طَعَامَكَ إِلا تَقِيُّ. رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِي باسْنَادِ لا بَأْسَ بِه.

366. Det er overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (ra), at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hav kun en troende som ledsager, og lad kun en gudfrygtig spise din mad. Imam Abu Dawud og al-Tirmidhi har overleveret hadithen med en fejlfri overleveringskæde.

٣٦٧ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الرَّجُلُ عَلَى دِيْنِ خَلِيلِهِ فَلْيَنْظُر أَحَدُكُمْ مَنْ يُخَالِلُ. رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِي بِإِسْنَادِ صحِيحِ وَقَالَ التَّرْمِذِى حَدِيثٌ حَسَنٌ .

367. Det er overleveret fra Abu Hurayra (ra), at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: En person følger sin vens religion. Derfor bør enhver af jer være opmærksom på, hvem han vælger som ven [Ordet dīn er her brugt i en bred betydning. Her omfatter det ud over livsordenen også alle aspekter af adfærd og livsførelse].

Imam Abu Dawud og Imam al-Tirmidhi har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

Al-Tirmidhi sagde: Dette er en hasan-hadith.

٣٦٨- عَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْمُرْءُ مَعَ مَنْ أَحَبِّ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ قَالَ قِيلَ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الرَّجُلُ يُحِبُّ الْقَوْمَ وَلَمَّا يَلْحَقُ بِهِمْ ؟ قَالَ الْمَرْءُ مَعَ

مَنْ أَحَبُّ .

368. Overleveret fra Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, som en person elsker, vil blive regnet blandt hans ledsagere. Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering hedder det: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, blev spurgt: En person elsker et folk, men er ikke i stand til at slutte sig til dem. Han sagde: Den, som elsker dem, er blandt dem.

٣٦٩ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ أَعْرَابِيا قَالَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَتَى السَّاعَةُ ؟ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا أَعْدَدْتُ لَهَا ؟ قَالَ حُبُّ اللَّهِ وَرَسُولِهِ قَالَ أَنْتَ مَعَ مَنْ أَحْبَبْتَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَهُذَا

لَفْظُ مُسْلِمٍ وَفِي رِوَايَةٍ لَهُمَا مَا أَعْدَدْتُ لَهَا مِنْ كَثِيرِ صَوْمٍ وَلا صَلَاةٍ ولا صَدَقَةٍ وَلَكِنِّي أُحِبُّ اللهَ وَرَسُولَهُ .

369. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). En beduin spurgte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham: Hvornår kommer Opstandelsens Dag? Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hvilke forberedelser har du gjort til den? Han svarede: Kærlighed til Allah og Hans Sendebud. Han sagde: Du vil være sammen med den, du elsker.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen. Den oprindelige tekst er Muslims. I en anden overlevering fra dem begge hedder det: Han sagde: Jeg har ikke kunnet samle meget ud over faste, bøn, almisse og lignende, men jeg elsker Allah og Hans Sendebud.

۳۷۰- عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ رَجُلُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللهِ كَيْفَ تَقُولُ فِي رَجُلٍ أَحَبٌ قَوْمًا وَلَمْ يَلْحَقُ بِهِمْ؟ فَقَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَرْءُ مَعَ مَنْ أَحَبٌ

مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

370. Det er berettet fra Ibn Masʿūd (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: En mand kom til Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, og sagde: »O Allahs Sendebud! En mand elsker et folk, men er ikke i stand til at slutte sig til dem. Hvad siger du om denne mand?« Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Den, der elsker nogen, vil på Opstandelsens Dag være sammen med den, han elsker.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۳۷۱- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ النَّاسُ مَعَادِنُ كَمَعَادَنِ الذَّهَبِ وَالْفِضَّةِ خِيَارُهُمْ فِي الْجَاهِلِيَّةِ خَيَارُهُمْ فِي الْإِسْلَامِ إِذا فَقَهُوا وَالْأَرْوَاحُ جُنُودٌ مُجَنَّدَةً فَمَا تَعَارَفَ مِنْهَا اخْتَلَفَ وَمَا

تَنَاكَرَ مِنْهَا اخْتَلَفَ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَرَوَى الْبُخَارِيُّ قَوْلُهُ الْأَرْوَاحُ إِلَى آخِرِهِ مِنْ رِوَايَةِ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا .

371. Det er berettet fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Mennesker er som miner af guld og sølv. De af jer, der var de bedste i uvidenhedens tid, vil også være de bedste i islam, når de opnår fuld forståelse af religionen. Sjælene er som samlede hære. De af dem, der med hensyn til egenskaber var forskellige fra hinanden, blev adskilt fra hinanden.«

Imam Muslim har overleveret hadithen. Imam al-Bukhari har overleveret den fra ʿAishahs (må Allah være tilfreds med hende) beretning, fra ordene »Sjælene« og til hadithens afslutning.

 فكان بك برص ۳۷۲- عَنْ أَسَيْرِ بْنِ عَمْرٍو وَيُقَالُ ابْنُ جَابِرٍ وَهُوَ بِضَمِّ الْهَمْزَةِ وَفَتْحِ السِّينِ الْمُهْمَلَةِ قَالَ كَانَ عُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ إِذَا أَتَى عَلَيْهِ أَمْدَادُ أَهْلِ الْيَمَنِ سَأَلَهُمْ أَفِيكُمْ أَوَيْسُ بْنُ عَامِرٍ ؟ حَتَّى أَتَى

عَلَى أَوَيْسُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَقَالَ لَهُ أَنْتَ أَوَيْسُ ابْنُ عَامِرٍ قَالَ نَعَمْ قَالَ مِنْ مُرَادٍ ثُمَّ مِنْ قَرْنٍ ۚ قَالَ نَعَمْ قَالَ برص فَبَرَاتَ مِنْهُ إِلَّا مَوْضِعَ دِرْهَم ؟ قَالَ نَعَمْ قَالَ لَكَ وَالِدَةٌ؟ قَالَ نَعَمْ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

يَقُولُ يَأْتِي عَلَيْكُم أَوَيْنُ بْنُ عَامِرٍ مَعَ أَشدَادٍ أَهْلِ الْيَمَنِ مِنْ مُرَادٍ ثُمَّ مِنْ قَرْن كَانَ بِهِ بَرَصَ فَبَرًا مِنْهُ إِلَّا مَوْطِعَ درهم لَهُ وَالِدَةٌ هُوَ بِهَا بَرَ لَوْ أَقْسَمَ عَلَى اللهِ لَا بَرِّهُ فَإِنِ اسْتَطَعْتَ أَن يَسْتَغْفِرَ لَكَ فَافْعَلْ فَاسْتَغْفِرْ لِي فَاسْتَغْفَرَ

لَهُ فَقَالَ لَهُ عُمَرُ أَيْنَ تُرِيدُ؟ قَالَ الْكُوفَةَ قَالَ أَلَا اكتُبُ لَكَ إِلى عَامِلهَا ؟ قَالَ أَكُونُ فِي غَيْرَاءِ النَّاسِ أَحَبُّ إِلَى فَلَمَّا كَانَ مِنَ العامِ الْمُقْبِلِ حَجٌ رَجُلٌ مِنْ أَشْرَائِهِمْ فَوَافَى عُمَرَ فَسَأَلَهُ عَنْ أَوَشٍ فَقَالَ تَرَكْتُهُ رَبِّ الْبَيْتِ قَلِيْلَ

الْمَتَاعِ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ يَأْتِي عَلَيْكُمْ أَوَيْسُ بْنُ عَامِرٍ مَعَ أَمْدَادٍ مِنْ أَهْلِ الْيَمَنِ مِنْ مُرَادٍ ثُمَّ مِنْ قَرْنٍ كَانَ بِهِ بَرَصَ فَبَرَا مِنْهُ إِلَّا مَوْضِعَ دِرْهَم لَهُ وَالِدَةٌ هُوَ بِهَا بَرَ لَوْ أَقْسَمَ عَلَى اللَّهِ لَأَبَرَهُ

فَإِنِ اسْتَطَعْتَ أَنْ يَسْتَغْفِرَ لَكَ فَافْعَلْ فَأَتَى أَوَيْسًا فَقَالَ اسْتَغْفِرْ لِي قَالَ أَنْتَ أحْدَثُ عَهْدًا بِسَفَرٍ صَالِحٍ فَاسْتَغْفِرْ لِي قَالَ لَقِيتَ عُمَرَ قَالَ نَعَمْ فَاسْتَغْفَرَ لَهُ فَقَطِنَ لَهُ النَّاسُ فَانْطَلَقَ عَلَى وَجْهِهِ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ

وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسلِم أَيْضًا عَنْ أَسَيْرِ بْنِ جَابِرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ أَهْلَ الْكُوفَةِ وَقَدُوا عَلَى عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَفِيهِمْ رَجُلٌ مِمَّنْ كَانَ يَسْخَرُ بِأَوَيْشِ فَقَالَ عُمَرُ هَل فَهُنَا أَحَدٌ مِّنَ الْقَرَنِيِّينَ فَجَاءَ ذَلِكَ الرَّجُلُ فَقَالَ عُمَرُ إِنْ رَسُولَ

اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ قَالَ إِنَّ رَجُلًا يَأْتِيْكُمْ مِنَ الْيَمَنِ يُقَالُ لَهُ أَوَيْسٌ لَا يَدَعُ بِالْيَمَنِ غَيْرَ أَمْ لَهُ قَدْ كَانَ بِهِ بَيَاضٌ فَدَعَا اللَّهَ تَعَالَى فَاذْهَبَهُ إِلَّا مَوْضِعَ الدِّيْنَارِ أَوِ الدرْهَم فَمَنْ لَقِيَهُ مِنْكُمْ فَلْيَسْتَغْفِرْ لَكُمْ.

وفي روايَةٍ لَهُ عَنْ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ إِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنْ خَيْرَ التَّابِعِينَ رَجُلٌ يُقَالُ لَهُ أَوَيْسَ وَلَهُ وَالِدَةً وَكَانَ بِهِ بَيَاضِ فَصُرُوهُ فَلْيَسْتَغْفِرْ لَكُمْ . قَوْلَهُ غَيْرَاءِ النَّاسِ بِفَتْحِ الْغَيْنِ

الْمُعْجَمَةِ وَاشْكَانِ الْبَاءِ وَبِالْمَدِ وَهُمْ فُقَرَاؤُهُمْ وَصَعَالِيْكُهُمْ وَمَنْ لَا تُعْرَفُ عَيْنُهُ مِنْ أَخْلاطِهِمْ وَالْأَمْدَادُ جَمْعُ مَدَدٍ وَهُمُ الْأَعْوَانُ وَالنَّاصِرُونَ الَّذِينَ كَانُوا يُمِدُونَ الْمُسْلِمِينَ فِي الْجِهَادِ .

372. Overleveret fra Usayr ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham). Han blev også kaldt Ibn Jabir. Han fortæller: Da en delegation af hjælpere fra Yemens indbyggere kom til Umar (må Allah være tilfreds med ham), spurgte han dem: »Er Uways ibn Amir iblandt jer?« Til sidst kom han til Uways (må Allah være tilfreds med ham). Umar spurgte ham: »Er du fra Qaran, en underklan af stammen Murad?« Han svarede: »Ja.« Han spurgte: »Havde du spedalskhed, som du blev helbredt for, bortset fra et område på størrelse med en dirham?« Han svarede: »Ja.« Han spurgte: »Har du en mor, der stadig lever?« Han svarede: »Ja.« Umar sagde: »Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: ‘En mand ved navn Uways ibn Amir vil komme til jer sammen med en delegation af hjælpere fra Yemen. Han er fra Qaran, en underklan af stammen Murad. Han vil have spedalskhed, som han vil blive helbredt for, bortset fra et område på størrelse med en dirham. Hans mor lever, og han er meget lydig over for hende. Hvis han sværger ved Allah angående noget, opfylder Allah det for ham. Hvis du får mulighed for at få ham til at bede om tilgivelse for dine synder, så gør det.’« Umar sagde derfor: »Bed om tilgivelse for mine synder.« Uways bad da om tilgivelse for hans synder. Umar spurgte ham: »Hvor har du tænkt dig at tage hen?« Han svarede: »Jeg håber at tage til Kufa.« Umar sagde: »Skal jeg skrive til dens guvernør på dine vegne?« Han svarede: »Det er mere kært for mig at leve blandt de fattige og trængende.« Det følgende år kom en fremtrædende mand fra Kufa til pilgrimsfærd. Da Umar mødte ham, spurgte han ham om Uways. Han svarede: »Jeg efterlod ham i en sådan tilstand, at hans hus var meget forfaldent, og hans ejendele var meget få.« Umar sagde: »Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: ‘En mand ved navn Uways ibn Amir vil komme til jer sammen med en delegation af hjælpere fra Yemen. Han er fra Qaran-slægten, en underklan af stammen Murad. Han vil have spedalskhed, som han vil blive helbredt for, bortset fra et område på størrelse med en dirham. Hans mor lever, og han er meget lydig over for hende. Hvis han sværger ved Allah angående noget, opfylder Han det for ham. Hvis du får mulighed for at få ham til at bede om tilgivelse for dine synder, så gør det.’« Manden vendte tilbage og gik til Uways og sagde: »Bed om tilgivelse for mine synder.« Uways sagde: »Du er netop vendt tilbage fra en velsignet rejse; bed snarere om tilgivelse for mine synder.« Manden spurgte: »Har du mødt Umar?« Han svarede: »Ja.« Uways bad da for ham. Da folk blev opmærksomme på Uways’ rang, rejste Uways bort derfra til et andet sted.

Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering hos Muslim, overleveret fra Usayr ibn Jabir (må Allah være tilfreds med ham), fortælles det, at Kufas indbyggere sendte en delegation til Umar (må Allah være tilfreds med ham). En af mændene i delegationen plejede at håne Uways. Umar sagde: »Er der nogen her fra Qaran-slægten?« Da denne mand trådte frem, sagde Umar: »Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: ‘En mand ved navn Uways vil komme til jer fra Yemen. Han vil efterlade sin mor alene i Yemen. Han vil få spedalskhed. Han vil bede til Allah, og Han vil helbrede ham for sygdommen, bortset fra et område på størrelse med en dinar eller en dirham. Enhver af jer, der møder ham, skal få ham til at bede om tilgivelse for jeres synder.’«

I en anden overlevering hos Muslim, overleveret fra Umar (må Allah være tilfreds med ham), fortælles det, at han sagde: »Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: ‘Blandt de senere generationer (tabi’in) vil der være en fremragende mand ved navn Uways. Hans mor lever, og der vil være spor af spedalskhed på hans krop. Gå derfor til ham og få ham til at bede om tilgivelse for jeres synder.’«

۳۷۳- عَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ اسْتَأْذَنْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الْعُمْرَةِ فَأَذِنَ لِي وَقَالَ لا تَنْسَانَا يَا أَخَى مِنْ دُعَائِكَ فَقَالَ كَلِمَةً ما يَسُرُّنِي أَنَّ لِي بِهَا الدُّنْيَا وَفِي رِوَايَةٍ قَالَ أَشْرِكْنَا يَا أَخَى فِي

دُعَائِكَ حَدِيثُ صَحِيحَ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

373. Overleveret fra Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Jeg bad Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, om tilladelse til at udføre umrah. Han gav mig tilladelse og sagde: »Kære lillebror, glem ikke os i dine bønner.« Umar sagde: »Han sagde noget, som jeg ikke ville have været glad for at få hele verden i bytte for.« I en anden overlevering står der: »Kære lillebror, lad også os få del i dine bønner.«

Dette er en sahih-hadith. Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. At-Tirmidhi sagde: »Dette er en hasan og sahih-hadith.«

٣٧٤- عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُزُورُ قُبَاءَ رَاكِبًا وَمَاشِيًا فَيُصَلِّى فِيهِ رَكْعَتَيْنِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْتِي مَسْجِدَ قُبَاءَ كُلِّ سَبْتِ رَاكِبًا وَمَاشِيًا

وَكَانَ ابْنُ عُمَرَ يَفْعَلُهُ.

374. Det er berettet fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at tage til Quba enten på et ridedyr eller til fods og bede to rakʿah i dens moské.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith. I en anden overlevering står der: Hver lørdag kom Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) til Quba-moskéen enten på et ridedyr eller til fods. Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) gjorde det samme.

Kapitel 46 – Dyden ved at elske for Allahs skyld og at opmuntre dertil. At underrette en person, når man elsker vedkommende, og hvordan man underretter ham

Dyden ved at elske for Allahs skyld og at opmuntre dertil. At underrette en person, når man elsker vedkommende, og hvordan man underretter ham.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : مُحَمَّدٌ رَّسُولُ اللهِ وَالَّذِينَ مَعَهُ أَشِدَّاءُ عَلَى الْكُفَّارِ رُحَمَاءُ بَيْنَهُمْ إِلَى آخِرِ السُّورَةِ .

Den Almægtige Allah siger:

»Muhammad er Allahs sendebud. Hans ledsagere er yderst hårde over for de vantro, men barmhjertige over for hinanden. Du vil se dem bøje sig og falde ned i tilbedelse, mens de søger Allahs gunst og tilfredshed. På deres ansigter vil tilbedelsens mærke være tydeligt som følge af deres nedkastelse. Deres egenskaber er beskrevet i Toraen og Evangeliet. Deres eksempel er som en plante, der først skyder sit skud, derefter styrker det, så bliver kraftig og til sidst står fast på sin stængel, så den glæder såmændene, og gennem dem bringer de vantro til vrede. Allah har lovet dem, der tror og gør gode gerninger, tilgivelse og en stor belønning.« (Sura al-Fath: 29)

وَقَالَ تَعَالَى : وَالَّذِينَ تَبَوَّمُوا الدَّارَ وَالْإِيْمَانَ مِنْ قَبْلِهِمْ يُحِبُّوْنَ مَنْ هَاجَرَ إِلَيْهِمْ.

»Og de, som allerede før deres ankomst havde slået sig fast i Dar al-Islam (Medina) og i troen, elsker dem, der er udvandret til dem.« (Sura al-Hashr: 9)

٣٧٥- عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ثَلَاثَ مَنْ كُنْ فِيْهِ وَجَدَ بِهِنَّ حَلَاوَةَ الْإِيْمَانِ أَنْ يُكُونَ اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَحَبُّ إِلَيْهِ مِمَّا سِوَاهُمَا وَأَنْ يُحِبُّ الْمَرْء لا يُحِبُّهُ إِلا لِلهِ وَأَنْ يُكْرَهُ أَنْ يَعُودَ فِي الْكُفْرِ بَعْدَ

أَنْ أَنْقَذَهُ اللَّهُ مِنْهُ كَمَا يَكْرَهُ أَنْ يُقْذَفَ فِي النَّارِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

375. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berett reported. Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der besidder tre egenskaber, har smagt troens sødme: Den, der elsker Allah og Hans sendebud højere end alt andet; den, der elsker en person udelukkende for Allahs tilfredsheds skyld; og den, der hader at vende tilbage til den vantro, som Allah har befriet ham fra, lige så meget som han hader at blive kastet i ilden.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٧٦- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ سَبْعَةٌ يُظِلُّهُمُ اللهُ فِي ظِلِهِ يَوْمَ لا ظل الا ظلهُ إِمَامٌ عَادِلٌ وَشَابٌ نَشَأَ فِي عِبَادَةِ اللهِ عَزَّ وَجَلَّ وَرَجُلٌ قَلْبُهُ مُعَلَّقٌ بِالْمَسَاجِدِ وَرَجُلَانِ تَحَابًا فِي

اللَّهِ اجْتَمَعًا عَلَيْهِ وَتَفَرِّقَا عَلَيْهِ وَرَجُلٌ دَعَتْهُ امْرَأَةُ ذَاتُ حُسْنٍ وَجَمَالٍ فَقَالَ إِنِّي أَخَافُ اللَّهَ وَرَجُلٌ تَصَدِّقَ بِصَدَقَةٍ فَأَخْفَاهَا حَتَّى لَا تَعْلَمَ شِمَالُهُ مَا تُنْفِقُ يَمِينُهُ وَرَجُلٌ ذَكَرَ اللَّهَ خَالِيًا فَفَاضَتْ عَيْنَاهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

376. Berettet af Abu Hurajra, må Allah være tilfreds med ham. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Syv slags mennesker vil Allah på den dag give plads under skyggen af Sin trone, hvor der ikke vil være nogen anden skygge end skyggen af Hans trone: (1) en retfærdig imam eller hersker; (2) en ung mand, der er optaget af tilbedelsen af Allah, den Mægtige og Almægtige; (3) en person, hvis hjerte er knyttet til moskeen; (4) to mennesker, der elsker hinanden udelukkende for Allahs skyld. De knytter venskab med hinanden for at opnå Allahs tilfredshed og skilles for Allahs tilfredsheds skyld; (5) en person, som en smuk kvinde inviterer til utugt, men han siger: »Jeg frygter Allah«; (6) en person, der giver almisse så hemmeligt, at hans venstre hånd ikke ved, hvad hans højre hånd giver; (7) en person, der ihukommer Allah i ensomhed, så tårerne løber fra hans øjne.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har citeret denne hadith.

۳۷۷- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى يَقُولُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ أَيْنَ الْمُتَحَابُّوْنَ بِجَلالِي ؟ الْيَوْمَ أَظِلُّهُمْ فِي ظِلِى يَوْمَ لَا ظِلَّ إِلَّا ظِلَى رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

377. Berettet af Abu Hurajra, må Allah være tilfreds med ham. Han sagde, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den Mægtige og Almægtige Allah vil på Genopstandelsens Dag sige: »Hvor er de, som elskede hinanden for at opnå Min tilfredshed? I dag vil Jeg give dem plads under Min kølige skygge; i dag er der ingen anden skygge end Min skygge.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۲۷۸ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُوْلُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَا تَدْخُلُوا الْجَنَّةَ حَتَّى تُؤْمِنُوا وَلَا تُؤْمِنُوا حَتَّى تَحَابُّوا أَوَلَا أَدْلُكُمْ عَلَى شَيْءٍ إِذَا فَعَلْتُمُوهُ تَحَابَبْتُمْ ؟ أَفشوا السَّلَامَ بَيْنَكُمْ – رَوَاهُ مُسلِم .

378. Berettet af Abu Hurajra, må Allah være tilfreds med ham. Han sagde, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Ved Ham, i hvis hånd mit liv er! I vil ikke træde ind i Paradiset, før I tror, og I vil ikke være troende, før I elsker hinanden. Skal jeg ikke fortælle jer om noget, som I kan gøre, så I vil elske hinanden? Udbred salam-hilsenen blandt jer.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۳۷۹- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّ رَجُلًا زَارَ أَنَّا لَهُ فِي قَرْيَةٍ أخرى فَأَرْصَدَ اللهُ عَلَى مَدْرَجَتِهِ مَلَكًا وَذَكَرَ الْحَدِيثَ إِلَى قَوْلِهِ إِنَّ اللَّهَ قَدْ أَحَبُّكَ كَمَا أَحْبَبْتَهُ فِيهِ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَقَدْ سَبَقَ بِالْبَابِ قَبْلَهُ .

379. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (fred og velsignelser være med ham) sagde: En mand begav sig til en anden landsby for at besøge en af sine muslimske brødre. På vejen satte Allah en engel til at vente på ham. Derefter overleverede han hadithen frem til disse ord: (Englen sagde til ham:) “Allah elsker dig ganske vist, ligesom du elsker den og den person for at opnå Allahs tilfredshed.”

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۳۸۰- عَنِ الْبَرَاءِ بْنِ عَازِبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ قَالَ فِي الْأَنْصَارِ لا يُحِبُّهُمْ إِلا مُؤْمِنٌ وَلَا يُبْغِضُهُمْ إِلَّا مُنَافِقٌ مَنْ احَبَّهُمْ أَحَبَّهُ اللَّهُ وَمَنْ أَبْغَضَهُمْ أَبْغَضَهُ اللَّهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ .

380. Det er overleveret fra al-Barāʾ ibn ʿĀzib (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (fred og velsignelser være med ham) sagde om ansarerne: Det er kun de troende, der elsker dem, og det er kun hyklerne, der nærer had til dem. Den, der elsker dem, elsker Allah også, og den, der nærer had til dem, nærer Allah også had til (det vil sige, Han straffer ham).
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۳۸۱- عَنْ مُعَادٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ قَالَ اللهُ عَزَّ وَجَلَّ الْمُتَحَابُّونَ فِي جَلَالِي لَهُمْ مَنَابِرُ مِنْ نُورٍ يَغْبِطُهُمُ النَّبِيُّونَ وَالشُّهَدَاءُ – رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

381. Det er overleveret fra Muʿādh (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) sige: Den højtbefordrede og mægtige Allah siger: For dem, der elsker hinanden for at opnå Min tilfredshed, vil der være prædikestole af lys i det hinsidige, og profeterne og martyrerne vil misunde dem [Ghibṭa betyder misundelse, det vil sige at ønske at tilegne sig noget godt eller en god egenskab, som man ser hos en anden. Denne form for ghibṭa er tilladt].

Imam al-Tirmidhi har overleveret hadithen og siger, at hadithen er hasan og sahih.

۳۸۲- عَنْ أَبِي إِدْرِيسَ الْخَوْلَانِي رَحِمَهُ اللهُ قَالَ دَخَلْتُ مَسْجِدَ دِمَشْقَ فَإِذَا فَتًى بَرَاقُ الثَّنَايَا وَإِذَا النَّاسُ مَعَهُ فَإِذَا اخْتَلَفُوا فِي شَيْ أَسْنَدُوهُ إِلَيْهِ وَصَدَرُوا عَنْ رَابِهِ فَسَأَلْتُ عَنْهُ فَقِيلَ هَذَا مُعَاذُ بْنُ جَبَلٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ

فَلَمَّا كَانَ مِنَ الْغَدِ هَجَرْتُ فَوَجَدْتُهُ قَدْ سَبَقَنِي بِالتَّهْجِيرِ وَوَجَدْتُهُ يُصَلِّي فَانْتَظَرْتُهُ حَتَّى قَضَى صَلَاتَهُ ثُمَّ جِئْتُهُ مِنْ قِبَلِ وَجْهِهِ فَسَلَّمْتُ عَلَيْهِ ثُمَّ قُلْتُ وَاللَّهِ إِنِّي لَأُحِبُّكَ لِلَّهِ فَقَالَ اللهِ ؟ فَقُلْتُ اللهِ فَقَالَ اللَّهِ ؟ فَقُلْتُ اللَّهِ

فَأَخَذَنِي بِحَبْوَةِ رِدَانِي فَجَبَدَنِي إِلَيْهِ فَقَالَ ابشِرْ فَإِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ قَالَ اللَّهُ تَعَالَى وَجَبَتْ مَحَبَّتِي لِلْمُتَحَابِيْنَ فِي وَالْمُتَجَالِسِيْنَ فِي وَالْمُتَزَاوِرِينَ فِي وَالْمُتَبَادَلِيْنَ فِي حَدِيثٌ صَحِيحٌ رَوَاهُ

مَالِكٌ فِي الْمُوَطَأَ بِإِسْنَادِهِ الصَّحِيحِ ، قَوْلُهُ هَجْرَتُ أَيْ بكَرْتُ وَهُوَ بِتَشْدِيدِ الْحِيمِ قَوْلُهُ اللهِ فَقُلْتُ اللهِ الْأَوَّلُ بِهَمْزَةٍ مَمْدُودَةٍ لِلْاسْتَفْهَامِ والثاني بلا مد.

382. Det er berettet fra Abu Idris al-Khawlani (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg gik ind i moskéen i Damaskus og så en ung mand med strålende tænder, altså et smilende ansigt, omgivet af mange mennesker. Når de var uenige om noget, henviste de sagen til ham for at få den afgjort og handlede efter hans afgørelse. Da jeg spurgte, hvem han var, blev der svaret: „Det er Mu’adh ibn Jabal, må Allah være tilfreds med ham.“ Tidligt næste morgen kom jeg til moskéen og så, at han allerede var kommet før mig. Jeg fandt ham i gang med at bede og ventede på ham. Da han havde afsluttet sin bøn, gik jeg hen til ham, hilste på ham og sagde: „Ved Allahs ed! Jeg elsker dig virkelig.“ Han spurgte: „Er det for Allahs skyld?“ Jeg svarede: „Ja, for Allahs skyld.“ Han spurgte igen: „For Allahs skyld?“ Jeg svarede: „For Allahs skyld.“ Så tog han fat i den ene ende af min kappe, trak mig hen til sig og sagde: „Modtag det glade budskab! Jeg hørte nemlig Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige, at Den Almægtige Allah har sagt: De, som elsker hinanden i håbet om at opnå Min tilfredshed, som samles i hinandens selskab for Min tilfredshed, som besøger hinanden for at opnå Min tilfredshed, og som kun bruger deres ejendom for Min skyld, dem er Min kærlighed blevet obligatorisk for.“

Denne hadith er sahih. Imam Malik (må Allah være tilfreds med ham) har nævnt den i sin Muwatta med en autentisk overleveringskæde. Ordforklaring: Hajjartu, det vil sige „bakkartu“, betyder at komme tidligt om morgenen eller at komme tidligt.

۳۸۳- عَنْ أَبِي كَرِيمَة الْمِقْدَادِ بْنِ مَعْدِي كَرَبَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا أَحَبُّ الرَّجُلُ أَخَاهُ فَلْيُخْبِرَهُ أَنَّهُ يُحِبُّهُ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

383. Berettet fra Abū Karīmah Miqdād ibn Maʿdīkarib (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når en person elsker sin muslimske bror, bør han fortælle ham, at han elsker ham.

Denne hadith er berettet af Abū Dāwūd og at-Tirmidhī. At-Tirmidhī sagde: Hadithen er hasan og sahīh.

٣٨٤ – عَنْ مُعَادٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَخَذَ بِيَدِهِ وَقَالَ يَا مُعَادُ وَاللَّهِ إِنِّي لَأَحِبُّكَ ثُمَّ أَوْصِيْكَ يَا مُعَاذُ لَا تَدَعَنْ فِي دُبُرِ كُلِّ صَلَاةٍ تَقُولُ اللَّهُمَّ أَعِنِّى عَلَى ذِكْرِكَ وَشُكْرِكَ وَحُسْنِ عِبَادَتِكَ حَدِيثُ

صَحِيحٌ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالنِّسَائِي بِإِسْنَادِ صَحِيح .

384. Berettet fra Muʿādh (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, tog min hånd og sagde: »O Muʿādh! Ved Allah, jeg elsker dig virkelig.« Derefter gav han dig dette råd, o Muʿādh: Du skal efter hver bøn sige denne duʿā: »Allāhumma aʿinnī ʿalā dhikrika wa shukrika wa ḥusni ʿibādatika« (O Allah! Hjælp mig med at ihukomme Dig, vise Dig taknemmelighed og tilbede Dig på bedste vis).«

Dette er en sahīh-hadith; Abū Dāwūd og an-Nasāʾī har berettet den med en sahīh-overleveringskæde.

٣٨٥- عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَجُلاً كَانَ عِنْدَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَمَرٌ رَجُلٌ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي لَأُحِبُّ هَذَا فَقَالَ لَهُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَعْلَمْتَهُ ؟ قَالَ لا قَالَ أَعْلِمُهُ فَلَحِقَهُ فَقَالَ إِنِّي أَحِبُّكَ فِي

اللَّهِ فَقَالَ أَحَبَّكَ الَّذِي أَحْبَبْتَنِي لَهُ – رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِإِسْنَادِ صَحِيح .

385. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). En mand var til stede hos Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham). På det tidspunkt gik en anden mand forbi ham. Han sagde: »O Allahs Sendebud! Jeg elsker denne mand.« Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) spurgte ham: »Har du fortalt ham det?« Han svarede: »Nej.« Han sagde: »Fortæl ham det.« Så mødte han ham og sagde: »Jeg elsker dig i håb om Allahs velbehag.« Han svarede: »Må Han, for hvis skyld du elsker mig, elske dig.« Denne hadith er overleveret af Abu Dawud med en autentisk kæde.

Afsnit 47 – Tegn på Allah den Højestes kærlighed til tjeneren, opmuntring til at frembringe disse tegn og bestræbelse på at opnå dem

Tegn på Allah den Højestes kærlighed til tjeneren, opmuntring til at frembringe disse tegn og bestræbelse på at opnå dem.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : قُلْ إِنْ كُنْتُمْ تُحِبُّونَ اللهَ فَاتَّبِعُونِي يُحْبِبْكُمُ اللَّهُ وَيَغْفِرُ لَكُمْ ذُنُوبَكُمْ وَاللَّهُ غَفُورٌ رَّحِيمٌ .

Den Almægtige Allah siger:

»Sig: Hvis I elsker Allah, så følg mig; Allah vil elske jer og tilgive jer jeres synder. Allah er Den Mest Tilgivende og Den Nådige.« (Sura Ali Imran: 31)

وَقَالَ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا مَنْ يُرْتَدَّ مِنْكُمْ عَنْ دِينِهِ فَسَوْفَ يَأْتِي اللَّهُ بِقَوْمٍ يُحِبُّهُمْ وَيُحِبُّونَهُ أَذِلَّةٍ عَلَى الْمُؤْمِنِينَ أَعِزَّةٍ عَلَى الْكَافِرِينَ يُجَاهِدُونَ فِي سَبِيلِ اللهِ وَلَا يَخَافُونَ لَوْمَةَ لائِم ذَلِكَ فَضْلُ اللَّهِ يُؤْتِيهِ مَنْ يُشَاءُ وَاللَّهُ

واسع عليم .

“O I, der tror! Hvis nogen af jer vender sig bort fra sin religion, vil Allah snart bringe et folk, som Han elsker, og som elsker Ham. De er meget venlige over for de troende og meget strenge over for de vantro. De kæmper på Allahs vej og frygter ikke nogen bebrejders bebrejdelse. Dette er Allahs gunst; Han giver den til hvem, Han vil. Allah er rummelig og alvidende.” (Sura al-Māʾida: 54)

٣٨٦ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى قَالَ مَنْ عَادَى لِي وَلِيًّا فَقَدْ أَذَنْتُهُ بِالْحَرْبِ وَمَا تَقَرِّبَ إِلَى عَبْدِي بِشَيْءٍ أَحَبُّ إِلَيَّ مِمَّا افْتَرَضْتُ عَلَيْهِ وَمَا يَزَالُ عَبْدِي يَتَقَرُبُ

إِلَى بِالنَّوَافِلِ حَتَّى أحِبُّهُ فَإِذَا أَحْبَبْتُهُ كُنتُ سَمِعَهُ الَّذِي يَسْمَعُ بِهِ وَبَصَرَهُ الَّذِي يُبْصِرُ بِهِ وَيَدَهُ الَّتِي يَبْطِسُ بِهَا وَرِجْلَهُ الَّتِي يَمْشِي بِهَا وَإِنْ سَأَلَنِي أَعْطَيْتُهُ وَلَئِنِ اسْتَعَاذَنِي لا عِيدَنَّهُ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ ، مَعْنى أذَنْتُهُ أَعْلَمْتُهُ

بِأَنِّي مُحَارِبُ لَهُ وَقَوْلُهُ اسْتَعَاذَنِي رُوِيَ بِالْبَاءِ وَرُوِيَ بِالنُّوْنِ.

386. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den Almægtige Allah siger: Den, der nærer fjendskab mod en af Mine venner, erklærer Jeg krig imod. Min tjener nærmer sig ikke noget, der er Mig kærere, end ved det, Jeg har gjort obligatorisk for ham. Min tjener fortsætter altid med at nærme sig Mig gennem frivillige handlinger, indtil Jeg elsker ham. Når Jeg elsker ham, bliver Jeg hans hørelse, hvormed han hører, hans syn, hvormed han ser, hans hånd, hvormed han griber, og hans fod, hvormed han går. Når han beder Mig om noget, giver Jeg ham det, og hvis han søger tilflugt hos Mig, giver Jeg ham beskyttelse.

Imam al-Bukhari har berettet denne hadith.ذنته. Betydning: اعلمتهJeg meddeler ham eller erklærer, at Jeg vil føre krig mod ham. استعاذنی Betydning: Han søger tilflugt hos Mig.

۳۸۷- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا أَحَبُّ اللَّهُ تَعَالَى الْعَبْدَ نادى جبْرِيلَ إِنَّ اللَّهَ يُحِبُّ فُلَانًا فَأَحْبِبْهُ فَيُحِبُهُ جِبْرِيلُ فَيُنَادِي فِي أَهْلِ السَّمَاءِ إِنَّ اللهَ يُحِبُّ فُلانَا فَاحِبُّوْهُ فَيُحِبُّهُ أَهْلُ السَّمَاءِ ثُمَّ يُوْضَعُ لَهُ

الْقَبُولُ فِي الْأَرْضِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمٍ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى إِذَا أَحَبٌ عَبْدًا دَعَا جِبْرِيلَ فَقَالَ إِنِّي أُحِبُّ فُلَانًا فَأَحْبِبُهُ فَيُحِبُّهُ جِبْرِيلُ ثُمَّ يُنَادِي فِي السَّمَاءِ فَيَقُولُ إِنَّ اللهَ يُحِبُّ فُلَانًا

فَأَحِبُّوهُ فَيُحِبُّهُ أَهْلُ السَّمَاءِ ثُمَّ يُوْضَعُ لَهُ الْقَبُولُ فِي الْأَرْضِ وَإِذَا أَبْغَضَ عَبْدًا دَعَا جِبْرِيلَ فَيَقُولُ إِنِّي أَبْغِضُ فُلَانًا فَأَبْغِضُهُ فَيُبْغِضُهُ جِبْرِيلُ ثُمَّ يُنَادِى في أهْلِ السَّمَاءِ إِنَّ اللَّهَ يُبْغِضُ فُلَانًا فَأَبْغِضُوهُ فَيُبْغِضُهُ أَهْلُ السَّمَاءِ ثُمَّ تُوضَعُ

لَهُ الْبَغْضَاءُ فِي الْأَرْضِ .

387. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når Allah den Ophøjede elsker en tjener, kalder Han Jibril (fred være med ham) og siger: »Sandelig, Allah elsker den og den tjener, så elsk også ham.« Derefter elsker Jibril (fred være med ham) ham og bekendtgør blandt himlenes beboere: »Allah elsker den og den person, så elsk også ham.« Derefter bliver han elsket og populær på jorden.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering hos Muslim hedder det: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når Allah den Ophøjede elsker en tjener, kalder Han Jibril og siger: »Jeg elsker den og den person, så elsk også ham.« Derefter elsker Jibril (fred være med ham) ham og bekendtgør blandt himlenes beboere: »Allah elsker den og den person, så elsk også ham.« Derefter bliver han elsket og populær på jorden. Og når Han (Allah) hader en tjener, kalder Han Jibril og siger: »Jeg hader den og den person, så had også ham.« Derefter hader Jibril ham og bekendtgør blandt himlenes beboere: »Allah hader den og den person, så had også ham.« Derefter fortsætter himlenes beboere med at hade ham, og på jorden bliver han også gjort hadet, ydmyget og vanæret.

۳۸۸- عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَعَثَ رَجُلاً عَلَى سَرِيَّةٍ فَكَانَ يَقْرَأُ لِأَصْحَابِهِ فِي صَلَاتِهِمْ فَيَخْتِمُ (قُلْ هُوَ اللَّهُ أَحَدٌ) فَلَمَّا رَجَعُوا ذَكَرُوا ذَلِكَ لِرَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ

سَلُوهُ لِأَيِّ شَيْءٍ يَصْنَعُ ذَلِكَ؟ فَسَأَلُوهُ فَقَالَ لِأَنَّهَا صِفَةُ الرَّحْمَنِ فَأَنَا أَحِبُّ أَنْ أَقْرَأَ بِهَا فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اخْبِرُوهُ أَنَّ اللهَ تَعَالَى يُحِبُّهُ – متفق عليه .

388. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) udnævnte en mand til leder for en mindre hærstyrke og sendte ham af sted. Han reciterede i bønnen for sine ledsagere og afsluttede hver recitation med at læse »Sig: Han er Allah, den Eneste« (sura al-Ikhlas). Derefter vendte de tilbage og fortalte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) om dette. Han sagde: »Spørg ham, hvorfor han gjorde dette.« De spurgte ham, og han svarede: »I denne sura beskrives Allahs lovprisning og storhed. Derfor elsker jeg at læse den.« Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Fortæl ham, at Allah også elsker ham.«

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 48 – Advarsel mod at skade retskafne, svage og fattige

Advarsel mod at skade retskafne, svage og fattige.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَالَّذِينَ يُؤْذُونَ الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ بِغَيْرِ مَا اكْتَسَبُوا فَقَدِ احْتَمَلُوا بُهْتَانًا وَإِثْمًا مُّبِينًا.

Allah, den Ophøjede, siger:

»De, der skader troende mænd og kvinder for noget, de ikke har begået, bærer byrden af en falsk anklage og en åbenlys synd.« (Sura al-Ahzab: 58)

وَقَالَ تَعَالَى : فَأَمَّا الْيَتِيمَ فَلا تَقْهَرُ وَأَما السَّائِلَ فَلا تَنْهَرْ .

»Derfor må du ikke behandle den forældreløse hårdt, og du må ikke skælde tiggeren ud.« (Sura ad-Duha: 9-10)

Der er overleveret talrige hadither om dette emne. Blandt dem er den hadith, som Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) overleverede i det foregående afsnit. Heri siges der: »Den, der viser fjendskab mod Min ven, erklærer Jeg krig imod.« I dette afsnit er også den hadith, som Sa’d ibn Abi Waqqas (må Allah være tilfreds med ham) overleverede, nævnt i afsnittet »Mulatāfat al-Yatīm«. Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, siger: »O Abu Baks! Hvis du gør dem (de forældreløse) vrede, har du gjort din Herre vred.«

۳۸۹ – عَنْ جُنْدُبِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ صَلَّى صَلَاةَ الصُّبْحِ فَهُوَ فِي ذِمَّةِ اللَّهِ فَلَا يَطْلُبَنَّكُمُ اللَّهُ مِنْ ذِمَّتِهِ بِشَيْءٍ فَإِنَّهُ مَنْ يُطْلُبُهُ مِنْ ذِمَّتِهِ بِشَيْءٍ يُدْرِكْهُ ثُمَّ يَكْبُهُ عَلَى

وَجْهِهِ فِي نَارِ جهنم رواه مسلم .

389. Overleveret fra Jundub ibn Abdillah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Den, der bad fajr-bønnen, er kommet under Allahs beskyttelse. Pas derfor på, at Allah ikke kræver noget af jer med hensyn til Hans beskyttelse (på grund af mishandling). For når Han vil udspørge nogen om Hans beskyttelse og finder ham i modstrid med den, vil Han kaste ham med ansigtet nedad i Helvedes ild.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Første bind afsluttet