Forord fra udgiveren
At stifte familie er en yderst vigtig opgave. Især for personer, der er engageret i den islamiske bevægelse, er det af særlig stor betydning at stifte familie. Forfatteren har i nærværende skrift forsøgt at fremstille emnet på passende vis. Da vi vurderer, at skriftet i særlig grad vil være til gavn for de engagerede kræfter, som arbejder for at etablere det islamiske samfundssystem, har vi besluttet at trykke det. Det endelige ansvar for vurderingen ligger hos læserne. Jeg håber, at læserne ikke vil spare på deres grundige vurdering af skriftet. Må Allah beskytte jer.
Udgiveren
Forord fra forfatteren
Den islamiske bevægelse er betegnelsen for bestræbelserne på at virkeligøre den islamiske livsform i samfundet. Ligesom den enkelte er engageret i den islamiske bevægelse, er han også knyttet til sin familie. Den islamiske bevægelse har behov for at engagere den bredere befolkningsgruppe i bevægelsen. Den enkelte har behov for at forberede familiemedlemmerne til succes i det hinsidige. Derfor er det nødvendigt at engagere dem i den islamiske bevægelse. Alle familiemedlemmer udgør hver især en enhed på individniveau. Enhver bør deltage i den islamiske bevægelse for at opnå succes i det hinsidige. Derfor må den person, der er engageret i den islamiske bevægelse, fortsætte sine utrættelige bestræbelser på at orientere alle sine familiemedlemmer mod den islamiske bevægelse.
På centralt niveau i Jamaat-e-Islami blev der gjort overvejelser om dette emne. På dette tidspunkt blev jeg pålagt at fremlægge et oplæg om emnet »At orientere familiemedlemmerne mod bevægelsen« på et møde i den centrale enhed. På den baggrund udarbejdede jeg et oplæg og fremlagde det på mødet i den centrale enhed. Det blev drøftet og gennemgået. På grundlag heraf reviderede jeg det og udarbejdede »At stifte en familie orienteret mod den islamiske bevægelse«.
Dette skrift vil måske kunne være en vis hjælp til vores menneskelige ressourcer, det vil sige hele den islamiske befolkning, som står over for problemer vedrørende familie og familiedannelse. Det er med dette mål, at skriftet er blevet trykt og overdraget til læserne. Hvis venlige læsere sender mig råd herom, har jeg til hensigt at foretage rettelser i næste udgave. Resten afhænger af Allahs vilje og nåde. Må Allah beskytte jer.
Professor Muhammad Yusuf Ali
Opbygning af en familie orienteret mod den islamiske bevægelse
Den islamiske bevægelse er betegnelsen for den yderste indsats, bestræbelse og stræben efter at etablere islam i samfundslivet. Individet og familien er samfundslivets vigtigste enheder. Derfor er individets og familiens betydning uendelig stor for gennemførelsen af islam. Hvis individer og familier i bredt omfang bliver islamisk orienterede, styrkes det grundlæggende fundament for at virkeliggøre det islamiske ideal i samfundslivet. Derfor må individer og familier først orienteres mod den islamiske bevægelse. Jo flere familier der orienteres mod den islamiske bevægelse, desto mere vil antallet af personer, der er orienteret mod den islamiske bevægelse, vokse. Hvis en person, der er orienteret mod den islamiske bevægelse, i denne forbindelse forsøger at orientere sin familie mod den islamiske bevægelse, spiller en rolle og tager initiativ, vil den islamiske bevægelse naturligt få større fremdrift.
Derfor er “opbygning af en familie orienteret mod den islamiske bevægelse” et yderst vigtigt og nødvendigt spørgsmål for den islamiske bevægelse. Det er en uundværlig pligt for enhver person, der er engageret i den islamiske bevægelse, at vie sig til dette vigtige arbejde. Bevægelsen afhænger i høj grad af, hvor aktive de personer, der er engageret i den islamiske bevægelse, er i udførelsen af denne pligt.
For at opbygge en familie orienteret mod den islamiske bevægelse må hvert familiemedlem tage skridt til denne opbygning. Derfor omfatter det emne, der behandles, tre spørgsmål: (1) familiens medlemmer, (2) at orientere familiens medlemmer mod den islamiske bevægelse og (3) opbygning af en familie orienteret mod den islamiske bevægelse.
1. Familiens medlemmer:
Det er et yderst vigtigt arbejde at orientere familiens medlemmer mod den islamiske bevægelse. Hvis man tillægger dette arbejde den rette betydning, kan man opnå gode resultater. Det bør undersøges nærmere, om ledende personer i den islamiske bevægelse undertiden forsømmer at tillægge dette den rette betydning. Så vidt jeg ved, har der tidligere ikke været nogen formel drøftelse eller gennemgang af spørgsmålet, men det er dog nævnt, om end kun kort, i de personlige rapporter. Formålet med at anføre i rapporten, om der har været et familiemøde, er intet andet end at orientere familiens medlemmer mod bevægelsen.
Der er ikke behov for omfattende forskning i spørgsmålet om familiens medlemmer. Men det er nødvendigt at tydeliggøre spørgsmålet ud fra Bangladeshs socioøkonomiske forhold, omtalen af det i Koranen og hadith samt den islamiske samfundsordens udformning. Under Bangladeshs socioøkonomiske forhold findes der mange steder stadig storfamilier. I disse familier udgør forældre, søskende, sønner og døtre, svigersønner og svigerdøtre samt børnebørn tilsammen én familie. Det er kun svigersønnen, der tager sin hustru med og flytter til sin egen familie. De øvrige forbliver en del af den samme familie. I den Hellige Koran, i sura at-Tawbah, vers 24, står der:
قُلْ إِنْ كَانَ أَبَاؤُكُمْ وَأَبْنَاؤُكُمْ وَأَخْوَانُكُمْ وَأَزْوَاجِكُمْ وعشيرتكُمْ
“Hvis jeres fædre og forfædre, jeres børn og efterkommere, jeres brødre og søstre, jeres hustruer og familier samt jeres slægtninge”.
Her er betydningen af familie gjort bredere. Hvis betydningen af familie forstås som »ahl«, kan familien udvides. Som det er blevet sagt:
قُوا أَنْفُسَكُمْ وَأَهْلِيكُمْ نَارًا
“Red dig selv fra Helvedes ild, og red dit ahl derfra.”
I en hadith fortælles det, at Rasulullah (s.a.w.) lod Bibi Fatima og Hazrat Ali (r.a.) være under ét tæppe og bad til Allah, idet han sagde, at disse er mit ahl al-bayt. På denne måde bliver også datteren og svigersønnen en del af ahl. I surah at-Taghabun og surah al-Furqan er familien derimod begrænset til hustruer og børn. Som det er blevet sagt:
إِنَّ مِنْ أَزْوجِكُمْ وَأَوْلَادِكُمْ .
“Sandelig, blandt jeres hustruer og jeres børn.” (at-Taghabun)
I surah al-Furqan er det blevet sagt:
مِنْ أَزْوَاجِنَا وَذُرِّيَّتِنَا .
»Blandt vores hustruer og børn.«
Jeg mener, at vi kan afklare sagen på følgende måde: Hustruer og børn er direkte afhængige af vores forsørgelse, og derfor er ansvaret for dem direkte vores, mens øvrige slægtninge generelt også er knyttet til familien. Vi bør også have en vis rolle med hensyn til dem.
2. At orientere dem mod den islamiske bevægelse:
Generelt betyder det at orientere familiens medlemmer mod den islamiske bevægelse, at man bringer dem fra en position, der er modsat den islamiske bevægelse, over på dens side, så de ikke modsætter sig den. Men hvis man forstår sagen dybere, bør man ikke være tilfreds med så lidt. Lad os undersøge sagen særskilt for hustruen, sønnerne og døtrene.
a) At orientere hustruen mod den islamiske bevægelse:
Hvorfor blev jeg selv medlem af Jamaat-e-Islami? Hvis svaret på dette spørgsmål er, at jeg for at opfylde den obligatoriske pligt med iqāmat ad-dīn sluttede mig til organisationen, aflagde bayʿah og blev rukn for at opnå Allahs tilfredshed, så er det afgørende spørgsmål, om min hustru har behov for at opfylde pligten til iqāmat ad-dīn og opnå Allahs tilfredshed. Hvis hun har det, må hun udføre denne pligt som rukn. Derfor betyder det at orientere hustruen mod den islamiske bevægelse at gøre hende til rukn, eller i det mindste at bringe hende frem til kormi-niveau med målet at gøre hende til rukn.
b) Hvad det betyder at orientere sønnerne mod den islamiske bevægelse:
Fra Shibir-alderen gennem studentertiden at nå de forskellige niveauer i Shibir og blive medlem, og efter studentertiden at blive medlem af Jamaat i arbejdslivet.
c) Hvad det vil sige at gøre pigerne orienteret mod den islamiske bevægelse:
At blive medlem af studentersammenslutningen i studietiden og medlem af Jamaat som gift kvinde.
3. Betydningen af og nødvendigheden i at gøre familiens medlemmer orienteret mod den islamiske bevægelse:
a) Profeternes og sendebudenes historie viser, at de videreførte profetiets ansvar gennem generationerne. Ibrahim, Ismail, Ishaq, Yaqub, Yusuf, Zakariya og Yahya, fred være med dem. Af alle disse beretninger fremgår det, at børnene skal påtage sig fædrenes og bedstefædrenes ansvar. Ja, formålet med at ønske sig børn var netop dette på den tid. Lad os se på den bøn, som Zakariya, fred være med ham, fremsagde, da han i sin høje alder ønskede sig et barn. I Koranen står der:
وَإِنِّي خِفْتُ الْمَوَالِي مِنْ وَرَائِي وَكَانَتِ امْرَأَتِي عَاقِرًا فَهَبْ لِي مِنْ لَّدُنْكَ وَلِيًّا – يَرِثُنِي وَيَرِثُ مِنْ آلِ يَعْقُوبَ وَاجْعَلْهُ رَبِّ رَضِيًّا.
»Jeg frygter mine nære slægtninge efter mig med hensyn til at varetage mit ansvar, selv om min hustru er ufrugtbar. Giv mig derfor fra Dig en efterfølger, som kan arve mig og arve Jakobs slægt, og gør ham, min Herre, velbehagelig.« (Sura Maryam 5-6)
I vers 89-90 i Sura al-Anbiya siges det om dette således:
وَزَكَرِيَّا إِذْنَادَى رَبَّهُ رَبِّ لَا تَذَرْنِي فَرْدًا وَأَنْتَ خَيْرُ الوارثين – فَاسْتَجَبْنَا لَهُ وَوَهَبْنَا لَهُ يُحْيِي وَأَصْلَحْنَا له زوجة ، إِنَّهُمْ كَانُوا يُسَارِعُونَ فِي الْخَيْرَاتِ وَيَدْعُونَنَا رَغَبًا وَهَبًا ، وَكَانُوا لَنَا خُشَعِينَ .
“Da Zakarias på denne måde bad til sin Herre: ‘Min Herre, lad mig ikke forblive barnløs og uden arving; Du er jo den bedste arving.’ Da besvarede Vi hans bøn og gjorde hans hustru i stand til at få børn. Sandelig, de skyndte sig mod det gode, bad til Mig i håb og frygt og var ydmyge og ængstelige over for Os.”
Af de ovenstående to vers fremgår det, at man ønsker sig børn med den hensigt, at de skal varetage profetens missions ansvar, og at de hurtigt bevæger sig mod det gode, tilbeder Allah og nærer gudsfrygt. Derfor er programmet for at gøre børnene orienterede mod Allah, mod religionen og mod den islamiske bevægelse et historisk program.
b) Den enkelte er blevet pålagt ansvaret for at beskytte sig selv og sin ahl mod Helvedes hårde straf. Det er blevet sagt:
يأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا قُوا أَنْفُسَكُمْ وَأَهْلِيكُمْ نَارًا وَقُودُهَا النَّاسُ وَالْحِجَارَةُ عَلَيْهَا مَلئِكَةٌ غِلاظٌ شِدَادٌ لا يَعْصُونَ الله مَا أَمَرَهُمْ وَيَفْعَلُونَ مَا يُؤْمِرُونَ .
“O I, der tror! Beskyt jer selv og jeres ahl (familie og nærmeste) mod Helvedes ild, hvis brændsel er mennesker og sten, og hvor der er engle, stærke og hårde af natur. De er ikke ulydige mod Allah i det, Han befaler dem, og de gør, hvad de bliver befalet.” (Sura at-Tahrim, 6)
I vers 214 i Sura ash-Shu’ara blev Profeten befalet:
وَانْذِرْ عَشِيرَتَكَ الْأَقْرَبِينَ –
“Advar dine nærmeste slægtninge.”
Derfor er du lige så ansvarlig for din familie, som du er ansvarlig for dig selv, og du må endda fortsætte med at advare dine nære slægtninge. Kun ved at gøre familien orienteret mod din og den islamiske bevægelse kan de reddes fra Helvedes ild.
c) Familiens velstand i denne verden er ikke det endelige mål; frelsen i det hinsidige er også vigtig. Mennesker er meget bekymrede for og omhyggelige med deres families verdslige velstand, selv om det ikke er denne verden, men det hinsidige, der er det endelige mål. Den enkelte skal efter evne tjene en indkomst og sørge for familiens underhold, men skal også få dem til at overholde shariaens regler og bestemmelser og til på passende vis at deltage i arbejdet for at etablere din. Hvis den enkelte, i erkendelse af dette spørgsmåls betydning, udfylder sin rolle på passende vis, er det muligt at opnå betydelig succes.
d) Det er blevet sagt i Den Hellige Koran, at hvis fædre, bedstefædre, hustruer, slægtninge og børn på denne jord følger dins vej, vil de gå ind i Paradiset sammen.
وَالَّذِينَ آمَنُوا وَاتَّبَعْتُهُمْ ذُرِّيَّتُهُمْ بِإِيْمَانِ الْحَقْنَابِهِمْ ذُرِّيَّتَهُمْ وَمَا التَّنْهُمْ مِنْ عَمَلِهِمْ مِنْ شَيْءٍ ، كُلُّ امْرِئٍ
بِمَا كَسَبَ رَهِينه
»De, der har troet, og hvis efterkommere har fulgt troens vej, vil Vi forene deres efterkommere med dem, og Vi vil ikke formindske noget af deres gerninger.« (Sura at-Tur 21)
جَنَّتُ عَدْنٍ يَدْخُلُونَهَا وَمَنْ صَلَحَ مِنْ آبَائِهِمْ وَأَزْوَاجِهِمْ وَذُرِّيَّتِهِمْ وَالْمَلَئِكَةُ يَدْخُلُونَ عَلَيْهِمْ مِّنْ كُلِّ بَابٍ – سَلَّمٌ عَلَيْكُمْ بِمَا صَبَرْتُمْ فَنِعْمَ عُقْبَى الدَّارِ .
»De vil selv træde ind i de evige Paradiser, og blandt deres fædre, deres hustruer og deres børn vil de, der har gjort gode og retskafne gerninger, også træde ind dér sammen med dem. Englene vil komme til dem fra alle sider for at lykønske dem og sige: Fred være med jer, fordi I var tålmodige — hvor fremragende er dette hinsidige hjem.« (Sura ar-Ra’d 23-24)
I virkeligheden vil det være de mennesker, der på denne jord lever i overensstemmelse med din og efter bedste evne arbejder for at gennemføre etableringen af din, som vil blive begunstiget med en sådan lykke. Derfor må familiens overhoved spille en passende rolle i at forme alle familiens medlemmer på rette måde. Dette arbejde kan kun udføres, når man fuldt ud erkender dets betydning.
4. Hvorfor bliver familiens medlemmer ikke engagerede i den islamiske bevægelse?
Det er alles ønske, at familiens medlemmer engagerer sig i den islamiske bevægelse. Alligevel sker det i mange tilfælde ikke på rette vis – hvad er årsagen til det? Det må undersøges og klarlægges meget omhyggeligt. Først da kan der træffes forebyggende foranstaltninger.
a) En årsag kan være, at følelsen af ansvar, som følger med ansvaret for bevægelsen, knytter os så stærkt til organisationen, at vi ikke er i stand til at opfylde vores ansvar over for familien på behørig vis. Nogle gange opstår der endda mangler i opfyldelsen af familiens behov. Det skaber vrede og frustration hos familiens medlemmer, og derfor fjerner de sig lidt efter lidt fra bevægelsen.
b) Selv når vi opfylder familiens behov, formår vores ansvarlige i mange tilfælde ikke at give familien den tid og opmærksomhed, der er nødvendig for at opdrage og forme dens medlemmer med den rette betydning og omsorg. Derfor arbejder han ganske vist med den islamiske bevægelse over hele landet eller i et stort område, men det får ingen indflydelse i hans eget hjem. I virkeligheden bliver der på denne måde intet arbejde gjort for at opbygge familien – hverken arbejdet med daʿwa eller arbejdet med at forme sindelag; vi har end ikke tid til at afholde familiemøder regelmæssigt.
c) I nogle tilfælde kan der måske være en psykologisk årsag. Det vil sige: Jeg bruger selv tid uden for hjemmet på organisationens arbejde; hvis min hustru også bliver medlem af Jamaat og påtager sig større ansvar, hvem skal så tage sig af familien? Eller hvis hun engagerer sig i Shibirs arbejde, vil det skade hendes uddannelse, så arbejdet med karriereopbygning bliver forstyrret. En sådan tankegang må opgives. Der er mange, hvor både manden og hustruen er medlemmer; deres familier er ikke brudt sammen, og det er muligt at arbejde, samtidig med at man bevarer balancen mellem Shibir og uddannelsen – sådan skal de formes. Det er ikke rigtigt at gøre dem ensidige i nogen af retningerne.
d) Nogle blandt hustruerne og børnene kan være lidt genstridige og vende sig bort. Dette medfører store problemer. Koranen og hadith indeholder visse antydninger om dette, og man må tage skridt under hensyntagen til dem. I denne forbindelse vil jeg først nævne to hadither:
عن عبد الله بن عمرو قال قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الدُّنْيَا كُلَّهَا مَتَاعٌ وَخَيْرُ مَتَاعِ الدُّنْيَا المرأة الصالحة . ( متفق عليه )
(1) “Det er overleveret fra Hazrat Abdullah ibn Amr, at Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: Hele verden er en ejendom, og en dydig hustru er verdens bedste ejendom.” (Bukhari, Muslim)
عن أسامة بن زيد قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عليهِ وسلَّم ما أدعُ بَعْدِى فِتْنَةً أَضَرُّ عَلَى الرِّجَالِ مِنْ النساء
2) »Det er blevet berettet fra Hazrat Usama bin Said, at Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: Jeg efterlader mig ikke noget, der er en større skadelig fare for mænd end kvinder.« (Bukhari og Muslim)
Hadithen fremstiller fuldt ud to forskellige typer kvinders karakter. Om din hustru skal betragtes som din største rigdom eller som en skadelig fare, vil afgøre, hvordan sagen skal bedømmes. Hvis din hustru tilhører den første type, er du ansvarlig, hvis du ikke har formået at opdrage hende på rette måde. Hvis du derimod har fået en hustru af den anden type, skal du i overensstemmelse med Koranens lære anvende princippet om tilgivelse og forbedring.
I sura at-Taghabun siger Allah den Ophøjede:
يُأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا إِنَّ مِنْ أَزْوَاجِكُمْ وَأَوْلَادِكُمْ عَدُوٌّ الكُمْ فَاحْذَرُوهُمْ ، وَإِنْ تَعْفُوا وَتَصْفَحُوا وَتَغْفِرُوا فَإِنَّ اللَّهَ غفور رحيم
»Blandt jeres hustruer og børn er der visselig nogle, som er jeres fjender; vær derfor på vagt og forsigtige over for dem. Hvis I tilgiver dem og følger princippet om tilgivelse og forbedring, så er Allah visselig Tilgivende og Barmhjertig.« (Sura at-Taghabun, 14)
Hvis der blandt hustruer og børn kommer nogen form for aktivitet til udtryk, som er i modstrid med religionen og bevægelsen, har Allah den Ophøjede anbefalet, at man ikke bryder forbindelsen med dem, men går tilgivelsens vej. Samtidig har Allah den Ophøjede påbudt, at bestræbelserne på forbedring skal fortsætte sammen med tilgivelsen. Hvis således formaninger, disciplinering, tilgivelse og bestræbelser på forbedring fortsætter, kan man håbe på at opnå et vist resultat. Koranen har naturligvis også tilladt at tage nogle strengere skridt på grund af hustruens ulydighed. Disse skridt kan tages efter rolig og grundig overvejelse. Allah den Ophøjede siger:
وَالَّتِي تَخَافُونَ نُشُوزَهُنَّ فَعِظُوهُنَّ وَاهْجُرُوهُنَّ فِي المضاجع وَاضْرِبُوهُنَّ ، فَإِنْ أَطَعْنَكُمْ فَلَا تَبْغُوا عَلَيْهِنَّ سبيلا
“Dem af jeres hustruer, hvis ulydighed I frygter, skal I formane; derefter skal I holde jer adskilt fra dem i sengen, og derefter må I slå dem let. Hvis de så vender tilbage til lydighed, skal I ikke søge nogen anden vej imod dem.” (Sura an-Nisa 4:34)
Derefter tales der om forsoning på grundlag af voldgift fra begge parter. Det samme er blevet sagt om mænd:
وان امْرَأَةً خَافَتْ مِنْ بَعْلِهَا نُشُورًا أَوْ أَعْرَاضًا فَلَا جُنَاحَ عَلَيْهِمَا أَنْ يُصْلِحَا بَيْنَهُمَا صَلْحًا ، وَالصَّلْحُ خير ، وأحضرت الأنفسُ السُّحَّ ، وَإِنْ تُحْسِنُوا وَتَتَّقُوا فَإِنَّ اللَّهَ كَانَ بِمَا لَا تَعْمَلُونَ خَبِيرًا
“Hvis en kvinde frygter hård behandling eller forsømmelse fra sin mand, er der ingen synd i, at de to indgår et forlig på en særlig måde; og forlig er bedst, for derved bringes hjerterne sammen, selv om de er tilbøjelige til snæversyn. Hvis I handler godt og er gudfrygtige, har Allah fuldt kendskab til det, I gør.” (Sura an-Nisa 4:128)
Således har den Almægtige Allah vist vejen til en løsning selv midt i den største uro. Hvis hustruen derfor virkelig vender sig bort, findes der ingen anden vej end på denne måde at søge formaning, disciplinering, tilgivelse, forbedring og forsoning. I denne forbindelse kan man dog opnå gode resultater, hvis man altid holder sig den pågældende hadith fra Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) for øje.
عنْ أَبِي هُرَيْرَةَ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ استوصوا بالنِّسَاءِ خَيْرًا فَإِنَّهُنَّ خَلَقْنَ مِنْ ضِلْعِ وَإِنْ أَعْوَجَ شيي في الضلع أعلاه فإن ذهبت تُقيمه كسرته وان تَرَكْتُهُ لَمْ يَزَلْ أَعُوجَ فَاسْتَوْصُوا بالنساء خيرا
“Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Tag imod mit råd om at behandle kvinder godt. De er skabt af et ribben, og den mest krumme del af ribbenet er den øverste del (kvinden er skabt deraf). Hvis du forsøger at gøre det lige, vil du knække det, og hvis du lader det være, vil det altid forblive krumt. Behandl derfor kvinder godt.” (Mishkat, 6. bind, hadith nr. 4000)
5. Hvis et familiemedlem har sluttet sig til den modsatte lejr, vil det ikke blive accepteret.
Koranens erklæring:
يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لَا تَتَّخِذُوا أَبَاءَكُمْ وَاخْوَانَكُمْ أَوْلِيَاءَ ان استحبُّوا الْكُفْرَ عَلَى الإِيْمَانِ ..
“I troende, tag ikke jeres fædre, mødre og brødre som venner, hvis de elsker vantro højere end tro.” (Sura at-Tawba 23)
I lyset af dette vers må man ikke tage sin egen bror, hustru eller ægtemand eller sine sønner og døtre som venner, hvis de giver et ideologisk modstanderparti forrang frem for det islamiske parti og opretholder forbindelsen med det. Man kan måske fortsætte bestræbelserne på at reformere dem, men man kan ikke tage dem i fortrolighed og gå sammen med dem.
6. Dannelse af en familie orienteret mod den islamiske bevægelse:
At orientere familien mod den islamiske bevægelse betyder at engagere den i arbejdet for religionens etablering. Arbejdet for religionens etablering har to sider: (a) familiemedlemmerne overholder religionens sharia-bestemmelser; (b) de deltager i bevægelsen for at virkeliggøre religionen.
a) Religionens (shariaens) bestemmelser skal gennemføres i familien:
Man må tage skridt til at danne en familie orienteret mod den islamiske bevægelse allerede fra begyndelsen. Allerede på tidspunktet for ægteskabet skal man tillægge den religiøse indstilling større betydning end drengens og pigens verdslige indstilling. Hvis man i stedet for at prioritere rigdom gennem ægteskabet og glæden ved skønhed lægger vægt på religiøsitet og moralsk karakter, vil det religiøse miljø i familien blive styrket. Der høres klager over, at mange piger fra Studentersammenslutningen efter ægteskab med piger fra Studentersammenslutningen ikke bliver hjemorienterede, men forbliver orienterede mod bevægelsen. Dette må der rådes bod på, det vil sige, der må skabes balance mellem arbejdet i Studentersammenslutningen og de familiære pligter. Man skal fortsætte arbejdet i Studentersammenslutningen i det omfang, det er muligt, efter at have tjent sin mand og tilfredsstillet svigerfar og svigermor. Man må nøje overveje, i hvor høj grad det er rigtigt at fortsætte bevægelsesarbejdet, hvis det skaber uro i familien.
I overensstemmelse med kendetegnene ved en islamisk familie skal man, når en ny gæst kommer til familien, straks efter fødslen kalde barnet til islamisk kultur ved at fremsige adhan og iqamah. Barnet skal gives et smukt islamisk navn, og der skal udføres aqiqah. Når det gradvist vokser op, skal det oplæres i islamisk kultur. Det skal undervises i islamiske versioner af det arabiske, bengalske og engelske alfabet samt i islamiske rim. Man skal være opmærksom på, om shariaens bestemmelser bliver efterlevet blandt familiens medlemmer. Man skal sørge for, at hustruen og børnene regelmæssigt overholder bønnen. Hvis der opdages en fejl hos nogen, skal der straks træffes foranstaltninger til at rette den. Man skal også være opmærksom på, om familien har indrettet sig med hijab og beskedenhed i overensstemmelse med shariaens bestemmelser, og eventuelle mangler skal korrigeres. Samtidig skal man tage initiativ til at indføre et islamisk miljø i familien. Islamiske skikke som at udveksle salam blandt familiens medlemmer og at gå ind i et værelse efter at have bedt om tilladelse skal indføres.
På den anden side skal islamisk kulturstridige påvirkninger fjernes fra familien. Familiens medlemmer skal gøres mentalt indstillet på, at der ikke hænges billeder af dyr op i hjemmet, og at sharia-stridige programmer ikke vises i radio og fjernsyn. Fjernsynet er blevet identificeret som et problem, fordi der er risiko for, at børn i alle aldre i endnu højere grad bliver fordærvet uden for hjemmet, hvis man ikke har fjernsyn i hjemmet, mens det er vanskeligt at kontrollere det ordentligt, hvis man har fjernsyn. Husets overhoved eller den ansvarlige for kontrollen er jo ikke altid ved fjernsynet. Derfor skal man så vidt muligt kontrollere fjernsynet og i det mindste sørge for, at uanstændige film og sharia-stridige programmer ikke bliver vist.
Der skal lægges passende vægt på børnenes islamiske uddannelse. Man skal fra deres tidlige barndom sørge for, at de lærer Koranen korrekt og lærer bønnen. Også senere skal man i deres uddannelse være opmærksom på den islamiske undervisning. For hvis børnene udelukkende opdrages gennem sekulær uddannelse og dannelse, kan det blive vanskeligt at holde dem fast på den religiøse vej. I denne forbindelse kan faderens ledsagelse og støtte være en opmuntring for børnene. Hvis faderen efter bedste evne bestræber sig på at opdrage dem på den religiøse vej, kan det give gode resultater.
Men moderens rolle i opbygningen af familien er den vigtigste. Børnene opholder sig mest hos deres mor. Derfor er der i opbygningen af en ideal islamisk familie behov for en ideal islamisk mor. Børn lærer mest af deres mor. Derfor kaldes ens eget sprog også modersmål eller mors sprog. Hvis moderen har en ideal karakter, regelmæssigt overholder faste og bøn, er beskeden, taler venligt, har god opførsel, er omgængelig og gudfrygtig, kan hendes indflydelse på børnene ikke undgå at gøre sig gældende i større eller mindre grad.
På samme måde skal både far og mor have en god karakter og være forbilleder, så det sætter sit præg på deres børn. Hvis der findes nogen modsigelse i forældrenes liv, kan man ikke forvente, at børnene udvikler en ideal karakter. Derfor skal både far og mor være oprigtige muslimer, troende og muttaqi.
Forældrene skal efter bedste evne sørge for uddannelse og træning, så børnenes skjulte intellekt og talenter kan udvikles. Men man må vurdere, hvor fornuftigt det er at gøre dem overambitiøse, sende dem i engelsksprogede skoler og på den måde involvere dem stadig mere i verdslige håb og ønsker. Familien er i virkeligheden et hjem fyldt med kærlighed, hengivenhed, omsorg og ømhed. Om dette siger Koranen:
وَمِنْ آيَتِهِ أَنْ خَلَقَ لَكُمْ مِنْ أَنْفُسِكُمْ أَزْوَاجًا لِتَسْكُنُوا إِلَيْهَا وَجَعَلَ بَيْنَكُمْ مُوَدَّةً وَرَحْمَةً طَ إِنَّ فِي ذلك لايت لقَوْمٍ يَتَفَكَّرُونَ .
“Et af Allahs tegn er, at Han har skabt hustruer til jer fra jer selv, for at I kan leve sammen, og Han har skabt kærlighed og barmhjertighed mellem jer. Sandelig, i dette er der tegn for folk, der tænker.” (Sura ar-Rum 21)
Det er gennem dette kærlighedsbånd, at hustruen skal ledes ind på deenens vej. Om nødvendigt skal man rådgive og irettesætte hende, og på samme måde skal sønnerne og døtrene ledes på deenens vej og forpligtes til at følge shariaens regler og bestemmelser. På denne måde vil familien leve på deenens vej.
b) At gøre familiens medlemmer bevægelsesorienterede:
Hvis man kan lede familien på deenens vej, bliver det lettere at gøre den bevægelsesorienteret. I den forbindelse er det vigtigste, at den enkelte opstiller et mål. Ligesom det er nødvendigt at opstille et mål for at gøre hustruen bevægelsesorienteret, er det på samme måde nødvendigt at opstille et mål for at gøre sønnerne og døtrene bevægelsesorienterede.
b.1. At gøre hustruen bevægelsesorienteret:
Forholdet mellem en person og hans hustru er meget dybt. Han elsker hende, opfylder hendes behov og opfylder sine børns behov. Derfor er det naturligt, at han har indflydelse på hende. Denne indflydelse skal han gøre brug af. Man skal huske, at da Rasulullah kom til sin hustru med åbenbaringens budskab, blev hun den første muslim. Man skal føre samtaler med hustruen om den islamiske bevægelse og tale med hende om det hinsidige, give hende passende bøger og skrifter at læse og opmuntre hende til at tilslutte sig den nærmeste enhed. Man skal tage kontakt til den ansvarlige kvinde i nabolaget. Hvis der ikke findes en enhed i nærheden, skal man gennem hustruen danne en enhed sammen med yderligere to til fire kvinder. Man skal opmuntre hende til at udføre organisationens arbejde og støtte hende i dette. Om nødvendigt skal man blive hjemme, så hun får mulighed for at deltage i møderne. Der skal afholdes familiemøder med hustruen og sønnerne og døtrene. Man skal fortsat give råd fra Koranen og hadith. På denne måde skal hendes sind og indstilling formes i retning af bevægelsen. Man skal skaffe nogen, der kan hjælpe med husarbejdet. På denne måde skal hun gøres til en aktiv støttespiller, arbejder og rukn.
b.2. At gøre børnene bevægelsesorienterede:
Man skal sørge for, at drengene får religiøs viden fra en tidlig alder, og så snart de når den alder, hvor de kan tilslutte sig Shibir, skal man sætte dem i kontakt med Shibir. Man skal vise Shibirs medlemmer opmærksomhed og gæstfrihed og hjælpe sin søn med at blive venner med dem. Hvis Fulkurি findes i nærheden, kan han også tilsluttes den. Man skal sørge for, at han får Kishore Kantho. På dette trin skal man opmuntre ham til at arbejde sammen med Shibir. Samtidig skal man være opmærksom på, om der opretholdes balance mellem arbejdet for Shibir og skolegangen. Man skal følge op på disse forhold ved familiemøderne. På samme måde skal pigerne engageres i Chhatri Sangsthas arbejde. Hvis der ikke findes noget arbejde for Chhatri Sangstha i nærheden, skal man skaffe Chhatri Sangsthas publikationer og føre sin datter frem i arbejdet for Chhatri Sangstha.
b.3. At gøre sønnerne og døtrene bevægelsesorienterede, når de træder ind i arbejdslivet:
Når sønnerne træder ind i arbejdslivet, skal De fortsætte med at følge Deres mål. De skal kontakte den ansvarlige for den nærliggende Jamaat og være opmærksomme på, at Deres sønner bliver en del af Jamaats arbejdsstyrke. De skal holde sig orienteret gennem familiemøderne. De skal sørge for, at sønnerne ikke blot gør materielle fremskridt, men også gør fremskridt i bevægelsen. De skal tilskynde døtrene til at forblive på bevægelsens vej og gøre fremskridt også efter deres giftermål. Fra tid til anden skal De besøge døtrene i deres hjem og vejlede døtrene og svigersønnerne på dīnens og bevægelsens vej. I forbindelse med sønnernes og døtrenes ægteskaber skal De huske, at det ikke er rigtigt kun at tage hensyn til materiel fremgang, når ægteskabet arrangeres. Der skal også lægges behørig vægt på den dīnī bevægelses standard. De skal derfor være opmærksomme på, at Deres søns hustru gør fremskridt i bevægelsen.
Kort sagt skal De fra begyndelsen arbejde med målet om at gøre Deres familie til en idealisk islamisk familie og fortsætte arbejdet med dette mål til det sidste. Der er ingen ændring af målet; det er et livslangt mål, og De skal hele tiden være opmærksom på, om nogen igen er ved at sakke bagud. For verdens tiltrækning, begærets følgen samt Satans bedrag og vildledning er altid virksomme.
7. Opfyldelse af forældres, ægtefællers og naboers rettigheder:
Et kendetegn ved en idealisk islamisk familie er, at forældrenes rettigheder fuldt ud opfyldes i familien, at ægtefællernes gensidige rettigheder respekteres, og at naboernes rettigheder opfyldes gennem et godt forhold til naboerne.
Med hensyn til opfyldelsen af forældrenes rettigheder har Allah den Højeste selv indskærpet dette gennem Koranen. I Koranen står der:
وَقَضَى رَبُّكَ أَلا تَعْبُدُوا الأَ أَيَّاهُ وَبِالْوَالِدَيْنِ احْسَنًا امَّا يَبْلُغَنَّ عِندَكَ الْكِبَرَ أَحَدُهُمَا أَوْ كُلَّهُمَا فَلَا تَقُلْ لَّهُمَا أَفٍّ وَلَا تَنْهَرْهُمَا وَقُلْ لَهُمَا قَوْلًا كَرِيمًا –
وَاخْفِضْ لَهُمَا جَنَاحَ الذُّلِّ مِنَ الرَّحْمَةِ وَقُلْ رَّبِّ ارحمهما كَمَا رَبَّيني صغيراً –
“Din Herre har befalet, at I ikke skal tjene andre end Ham, og at I skal behandle forældrene godt. Hvis en af dem eller begge når alderdommen hos dig, så sig ikke engang ’uff’ til dem, og skæld dem ikke ud, men tal respektfuldt til dem, og sænk ydmygt barmhjertighedens vinge over dem, og sig: ’Min Herre, forbarm Dig over dem begge, ligesom de opfostrede mig, da jeg var lille’” (Sura Banī Isrāʾīl 23-24)
Derfor skal man i lyset af Koranen behandle sine forældre og svigerforældre godt og være fuldstændig lydig og underdanig over for dem. Man skal opfylde deres behov og glæde dem. Man skal opføre sig og handle på en sådan måde, at de spontant beder for deres barn. Ægtefællernes indbyrdes forhold skal være præget af sødme og kærlighed. Der må ikke være indbyrdes skænderier eller uoverensstemmelser mellem dem. I det mindste bør de ikke skændes foran børnene. De skal bilægge uenigheder indbyrdes. I denne forbindelse skal man tage hensyn til ægtefællernes gensidige rettigheder. Begge ægtefællers rettigheder i overensstemmelse med sharia skal opfyldes. Manden skal sørge for hustruens underhold, hustruen skal besvare mandens kald og ikke undlade at udveksle de nødvendige ting med ham. Man skal undersøge, om nogen blandt naboerne lider nød eller er syg, og træffe de nødvendige foranstaltninger.
8. Al-Koranen til forbedring af familiens medlemmer:
Om opfyldelsen af forældrenes rettigheder er der udførligt blevet sagt i Den Hellige Koran, i sura Bani Isra’il, vers 23-28, og i sura al-Ahqaf, vers 15-17. Men hvis forældrene opfordrer til shirk, må man ikke adlyde dem. Dette omtales i sura al-Ankabut og sura Luqman. I sura Luqman siges der:
وَإِنْ جَاهَدُكَ عَلَى أَنْ تُشْرِكْ بِي مَا لَيْسَ لَكَ بِهِ عِلْمٌ فَلَا تُطِعْهُمَا وَصَاحِبُهُمَا فِي الدُّنْيَا مَعْرُوفًا
(لقمان: ١٥)
“Hvis de forsøger at få dig til at begå shirk med Mig, som du ingen viden har om, så adlyd dem ikke, men omgås dem begge godt i denne verden.”
Hvis den ene eller begge forældre bliver involveret i vildfarelse, har sønnen ansvaret for at forsøge at få forældrene på rette vej. Det er nævnt i Koranen, at profeten Ibrahim (fred være med ham) fortalte sin far om hans vildfarelse:
وَإِذْ قَالَ إِبْرَاهِيمُ لِأَبِيهِ أَزْرَ أَتَتَّخِرُ أَصْنَامًا أَلِهَةً إِنِّي ارك وقَوْمَكَ فِي ضَللٍ مُّبِين .
“Da Ibrahim (fred være med ham) sagde til sin far Azar: Har du taget afguderne som guddomme? Jeg ser tydeligt dig og dit folk i vildfarelse.” (sura al-An’am, 74)
I sura Luqman, vers 12-19, omtales den vise Luqmans råd til sin søn. De emner, som der blev givet råd om, er følgende:
1. Man må ikke begå shirk med Allah, for shirk er en stor zulm.
2. Man er blevet befalet at vise taknemmelighed over for Allah og forældrene.
3. Hvis forældrene støtter shirk, må man ikke begå shirk. Men man skal omgås dem godt i denne verden.
4. Man skal følge den vej, som den, der vender tilbage til Allah, følger.
5. Alle skal vende tilbage til Allah, og derefter vil de få at vide, hvad de har gjort.
6. På Dommens Dag vil Allah bringe selv den mindste skjulte handling frem og lægge den frem, uanset hvor den måtte befinde sig.
7. Man skal etablere salah.
8. Man skal fortsætte med at påbyde det gode og forbyde det onde.
9. Man skal være tålmodig i vanskeligheder og prøvelser.
10. Man må ikke isolere sig fra samfundet.
11. Man må ikke gå hovmodigt på jorden – Allah bryder sig ikke om de hovmodige.
12. Man skal være mådeholden i sin gang og adfærd.
13. Man skal dæmpe sin stemme, for den højeste stemme er æslets.
9. Ingen vil kunne hjælpe nogen i det hinsidige, hvis han ikke selv opnår frelse:
Det er klart blevet sagt mange steder i Koranen, at hvis ens egen bog over gerninger er dårlig i det hinsidige, vil ingen af ens slægtninge kunne være til nogen hjælp.
يَوْمَ لَا يَنْفَعُ مَالٌ وَلَا بَنُونَ”Den dag vil hverken rigdom eller børn være til nogen hjælp.” (Sura ash-Shu’ara, 88)
Derfor må man først gøre sit yderste for at gøre sig selv værdig til Allahs tilfredshed og højne sit eget niveau. Samtidig må man gøre en ihærdig indsats for at forme familiens medlemmer, så de bliver egnede til at opnå succes i det hinsidige.
10. Nogle anbefalinger til personlige og organisatoriske tiltag for at gøre familiens medlemmer engagerede i den islamiske bevægelse:
Personligt:
– Trods stor travlhed må man afsætte noget tid til familiereform og familieopbygning. Hvis det er muligt, bør man afsætte tid månedligt eller ugentligt som en familiedag.
– Der skal regelmæssigt afholdes familiemøder.
– Der må ikke forsømmes noget i opfyldelsen af familiens normale behov.
– Målgruppen og bestræbelserne på at forklare vil fortsætte.
Organisatorisk:
– Der skal indhentes oplysninger om familierne på organisatoriske møder på forskellige niveauer.
– Der skal afholdes konferencer for aktivisternes og de ansvarliges hustruer for at opmuntre dem til at engagere sig i bevægelsen.
– Der skal afholdes konferencer på forskellige niveauer for aktivisternes og de ansvarliges børn for at opmuntre dem til at engagere sig i bevægelsen.
– Det gensidige samarbejde skal fortsætte.
11. Konklusion:
Dette er et praktisk og individuelt anliggende. Der findes ingen bestemt formel, som er effektiv i dette tilfælde. Hver enkelt vil have brug for en anderledes tilgang og anderledes tiltag. Derfor må enhver tænke over og undersøge sin egen familie og træffe de nødvendige foranstaltninger. Nogle af os træffer i visse tilfælde alt for strenge foranstaltninger over for familiemedlemmerne, mens andre giver alt for meget spillerum. Ingen af delene er rigtigt. Man bør følge middelvejen. Hvis læsningen af dette hæfte vækker en vis bevidsthed, og hvis jeg bliver lidt mere opmærksom på familien, vil jeg betragte min indsats som umagen værd. Må Allah den Højeste skænke alle godhed og velsignelse. Amin.