Hadith

Hadith er et arabisk ord. Ifølge arabiske ordbøger og Koranens brug betyder ordet »hadith« tale, udsagn, budskab, meddelelse, emne, nyhed og sag med mere.

»Hadith« er ikke blot et ord fra ordbogen. Grundlæggende er ordet »hadith« en særlig islamisk fagterm. I overensstemmelse hermed betegnes i islamisk terminologi Profetens (fred være med ham) ord, beskrivelser af hans handlinger samt hans bekræftelse og godkendelse af ord og handlinger, når dette er bevist gennem troværdige og pålidelige overleveringskæder, som »hadith«.

I bredere betydning kaldes også ledsagernes ord, handlinger og bekræftelser samt efterfølgernes ord, handlinger og bekræftelser for hadith.

Men der er ingen tvivl om, at beskrivelserne af efterfølgernes efterfølgeres ord, handlinger og bekræftelser, ligesom ledsagernes og efterfølgernes, også er af særlig stor betydning og nødvendighed for fortolkningen, analysen og den praktiske virkeliggørelse af Koranen og hadith.

Eftersom den Ædle Sendebuds, de ædle ledsageres, efterfølgernes og efterfølgernes efterfølgeres ord, handlinger og bekræftelser alle vedrører det samme grundlæggende emne, betegnes de derfor i almindelighed alle som »hadith«.

Men eftersom der alligevel er forskel på dem med hensyn til deres status i sharia, er der fastlagt særskilte fagtermer for hver af dem. Nemlig: Den Ædle Profets (fred være med ham) ord, handlinger og godkendelser kaldes »hadith«.

Ledsagernes ord, handlinger og godkendelser kaldes »athar«. Efterfølgernes og efterfølgernes efterfølgeres ord, handlinger og godkendelser kaldes »fatwa«.

Hadithens kilde: Hazrat Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med ham) var den største profet og udsending, som Allah havde udvalgt. Samtidig var han også det største menneske. Derfor kan Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham)

opdeles hans livsgerninger i to dele:

a.. Det, som han udførte for at varetage sine pligter som profet og udsending.

b.. Det, som han gjorde som menneske ligesom andre mennesker, såsom at spise og klæde sig, gå omkring og lignende. Alle handlinger i den første kategori blev udført under Allahs fulde kontrol. Den anden kategoris handlinger er naturligvis ikke af denne art. Shah Waliullah Dehlawi (må Allah forbarme sig over ham) siger om hadith, at Allahs udsendings (må Allahs fred og velsignelser være med ham) hadith grundlæggende er af to slags:

Første slags: Den indeholder forhold, der vedrører hans profetskab og sendebudskab (hans pligter som profet og udsending). Følgende emner hører under denne:

1/ Den indeholder forhold vedrørende det hinsidige eller den højere verden. Dens kilde er åbenbaringen.

2/ Den indeholder regler og ordninger for tilbedelse og samfundsordenen på forskellige niveauer. Nogle af disse har åbenbaringen som kilde, mens andre har Allahs udsendings (må Allahs fred og velsignelser være med ham) egen ijtihad som kilde. Men Allahs udsendings (må Allahs fred og velsignelser være med ham) ijtihad er også på samme niveau som åbenbaringen, eftersom Allah den Ophøjede beskyttede ham mod at fastholde en fejlagtig afgørelse vedrørende sharia.

3/ Den indeholder alle sådanne gavnende og moralske udsagn, hvis gyldighed ikke er begrænset til et bestemt sted eller tidspunkt (det vil sige, som er universelle og tidløse), såsom udsagn om akhlaq eller karakter. Kilden til disse er som regel hans ijtihad.

4/ Hvori der omtales en handlings eller gernings, eller den handlendes, fortjeneste eller storhed. Nogle af disse har åbenbaringen som kilde, andre hans ijtihad.

Den anden type: – hvori der findes emner, som ikke hører under hans ansvar som profet og sendebud. Følgende emner hører under denne type:

1/ Hvori der omtales noget vedrørende landbrug, f.eks. spørgsmålet om bestøvning af daddelpalmer.

2/ Hvori der omtales noget vedrørende medicinsk behandling.

3/ Hvori der omtales egenskaberne ved en genstand eller et dyr. F.eks.: »Når du køber en hest, så køb en med dybsort farve og hvid blis.«

4/ Hvori der omtales de handlinger, som han udførte, ikke som tilbedelse, men af vane eller tilfældigvis uden en bestemt hensigt.

5/ Hvori der omtales en fortælling blandt de fortællinger, der var udbredt blandt araberne, f.eks. fortællingerne om Umm Zara og Khorafa.

6/ Hvori der omtales en særlig nyttehensigt, som ikke er universel eller tidløs, men knyttet til samtiden, f.eks. strategien for at lede en hær.

7/ hvori der omtales en særlig afgørelse eller domsafgørelse.

Blandt disse har nogle deres oprindelse i hans erfaring, nogle i hans opfattelse, nogle i hans vaner, nogle i lokale skikke, og nogle i vidnesbyrd og beviser (f.eks. en domsafgørelse). (Hadithens teori og historie, s. 2)

Vi er forpligtede til at følge hadith af den første slags, og hadith af den anden slags er også noget, vi bør efterligne.

Nogle fagudtryk inden for hadithvidenskaben

Sahabi: Den person, som i løbet af sin levetid, om så blot et øjeblik, har set Rasulullah (S.A.W.), har overleveret mindst én hadith og er død med tro, er en Sahabi. Dette kan udtrykkes med Mishkat Sharifs formulering.

Den person, der med tro –

a. har haft Rasulullah (S.A.W.) som ledsager eller b. har set ham og overleveret én af hans hadither, eller c. har set ham én gang og er død med tro, kaldes en ‘Sahabi’.

Tabi’i: Den eller de personer, som med tro har haft selskab med en Sahabi, tilegnet sig islamisk viden hos ham og fulgt Sahabierne ved at efterligne dem, kaldes ‘Tabi’i’. Ifølge nogle muhaddithin er det den, som har overleveret mindst én hadith fra en Sahabi.

Tābiʿ al-tābiʿīn:Efter samme regel betegnes den eller de, som har opnået ledsagelse af tābiʿīn eller blot har set dem for en kort tid, fulgt og efterlignet dem og er døde i troen, som »tābiʿ al-tābiʿīn«.

Riwayah:At overlevere en hadith eller athar kaldes »riwayah«.

Rāwī:Den, der overleverer en hadith eller athar, kaldes en »rāwī«.

Riwayah bi’l-maʿnā:At overlevere en hadith med vægt på betydningen kaldes »riwayah bi’l-maʿnā«.

Riwayah bi’l-lafẓihī:At overlevere en hadith ordret, det vil sige med de ord, der kom fra Profeten (fred være med ham), hans sahābah, tābiʿīn og tābiʿ al-tābiʿīn, kaldes »riwayah bi’l-lafẓihī«. Denne type hadith har den største betydning.

Munkar og riwayah:En overlevering fra en svag overlever, eller en hadith, der strider mod overleveringerne fra alle andre overleverere, kaldes en »munkar-riwayah«.

Dirāyah:I hadith-videnskabens terminologi kaldes den kritik, der foretages af hadithens matn eller hovedindhold på grundlag af indre vidnesbyrd og beviser, efter fornuftens prøvesten, for dirāyah.

“Dette kan også kaldes en fornuftsbaseret proces til kritik af hadith. Denne proces har forskellige aspekter. Dens hovedindhold er imidlertid, at hvis hadithens egentlige budskab indeholder fejl, usandhed, urealistiske forhold eller noget, der strider mod Koranen og sahīh-hadith, kan det ikke nødvendigvis opdages gennem denne fremgangsmådes kontrol og undersøgelse. Derfor kan en hadith ikke accepteres blot, fordi den består prøven ved kun at blive undersøgt efter denne metode. Af denne grund anvendes dirāyah-processen for at undersøge den oprindelige hadiths (matnens) budskab efter en skarp intelligens’ og dømmekrafts målestok. Ved kontrol og undersøgelse af hadith er anvendelsen af dirāyah-princippet lige så i overensstemmelse med Koranen og hadith som riwayah-princippet. Allah den Ophøjede har selv forbudt at træffe beslutning om at acceptere eller forkaste noget udelukkende på grundlag af riwayah. Han har derimod forskellige steder i Koranen opmuntret til at anvende dirāyah-princippet.” [Hadith-samlingens historie, s. 650]

For eksempel: Da hyklerne i Medina spredte bagvaskelse om Hadrat Aisha (må Allah være tilfreds med hende), troede nogle muslimer også på det uden nogen form for overvejelse eller eftertanke. Med henblik på disse åbenbarede Allah denne verslinje i Koranen: »Da I hørte dette, hvorfor sagde I så ikke: Det er på ingen måde passende for os at sige den slags. I burde have sagt: Allah er hellig og ophøjet! Dette er intet andet end en åbenlys løgn og en alvorlig beskyldning; det kan på ingen måde være sandt.« [Sura an-Nur, vers 81]

Her siges det, at da denne slags utrolige meddelelse nåede frem, burde man straks have afvist den som løgn, og det var også nødvendigt at standse dens udbredelse. Denne viden om straks at træffe den rette beslutning er anvendelsen af dirāya-princippet.

De grundlæggende principper for dirāya-processen er:

1/ En hadith må ikke være i modstrid med et klart bevis fra Koranen.

2/ En hadith må ikke være i modstrid med den sunnah, der er bevist gennem mutawātir-overlevering.

3/ En hadith må ikke være i modstrid med sahabaernes klare og uigendrivelige ijmāʿ.

4/ En hadith må ikke være i modstrid med den klare fornuft og sunde dømmekraft.

5/ En hadith må ikke være i modstrid med shariaens evigt støttede og enstemmigt accepterede principper.

6/En hadith må ikke være i modstrid med en autentisk og korrekt accepteret hadith.

7/Hadithens sprog må ikke være i modstrid med det arabiske sprogs regler og normer. For den ærede Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde ikke noget på en måde, der var i modstrid med det arabiske sprogs regler.

8/En hadith må ikke udtrykke en betydning, der er yderst latterlig eller krænker Profetens værdighed.

Marwī ʿanhu: Den, fra hvem en hadith eller athar overleveres, kaldes «marwī ʿanhu».

Sanad: Den kæde af kilder og overleveringer, gennem hvilken hadithens hovedindhold er nået frem til værkets kompilator, kaldes i hadithvidenskabens terminologi sanad.

Isnad: At recitere hadithens sanad mundtligt fra person til person kaldes isnad.

Matn: Hadithens hovedindhold og dets ordlyd, når sanad er udeladt, kaldes matn.

Rijāl: Samlingen af hadith-overleverere kaldes rijāl.

Asmāʾ al-rijāl: Den videnskab, hvori fortællingerne om rāwīerne er beskrevet, kaldes »Asmāʾ al-rijāl«.

Om Asmāʾ al-rijāl skrev dr. Sprenger i forordet til sin bog »Life of Muhammad«—–

Man har aldrig set, og der findes heller ikke i dag, noget folk i verden, som ligesom muslimerne har frembragt et så omfattende kundskabsforråd om Asmāʾ al-rijāl. Takket være dette kan man i dag kende beretningerne om fem hundrede tusind personer.

ʿAdālat: Den oprindelige kraft i mennesket, som tilskynder det til at følge taqwā og murūʾa (og afholde sig fra falsk adfærd), kaldes ʿadālat. Med taqwā menes her at holde sig fra shirk, bidʿa, fisq, alle større synder og gentagne mindre synder; med murūʾa menes at holde sig borte fra enhver dårlig skik og sædvane, selv om den i sig selv er mubāḥ. Som eksempel kan nævnes offentligt at spise og drikke på markedspladser eller at urinere på veje og lignende.

ʿĀdil: Den person, som har været i stand til at opnå taqwā og murūʾa, kaldes ʿādil, det vil sige en, som

1/ ikke er blevet fastslået som løgner med hensyn til hadith,

2/ aldrig er blevet fastslået som løgner i almindelige forhold,

3/ heller ikke er en ukendt og uidentificeret person, hvis levned ikke er kendt, så hans fejl og fortrin kan vurderes,

4/ heller ikke en fāsiq uden handlinger, eller

5/ heller ikke en innovator med forkert trosopfattelse; ham kaldes ʿādil.

Ifølge hadith-eksperterne benyttede sahabaerne sig ikke af nogen form for løgn, når de overleverede hadither. Derfor er deres enstemmige opfattelse: »Alle sahabaer er ʿādil, det vil sige sandfærdige.«

Jabt:Jabt er den evne, som beskytter det, mennesket har hørt og skrevet, mod forandring; det vil sige, at man kan fastholde det i hukommelsen og til enhver tid videregive det ordret til andre.

Jābit:En person, der besidder egenskaben jabt, kaldes en »jābit«.

Thiqa:En person, hos hvem egenskaben ʿadl findes fuldt ud, kaldes »thiqa«.

Ashāb al-Suffa:De bestemte sahabaer, som altid opholdt sig i Allahs Sendebuds (fred være med ham) selskab, det vil sige var under hans direkte opsyn, lyttede til hans påbud og forbud og lærte dem udenad, kaldes »Ashāb al-Suffa«.

Muhaddith:En person, der er lærd i hadith-videnskaben, det vil sige ekspert eller autoritet. Den, der studerer hadither og har særlig viden om isnād og matn i et stort antal hadither, kaldes en muhaddith. Muhadditherne beskæftiger sig med forskning inden for hadith-videnskaben.

Shaykh: Den hadithfortæller, som underviser i hadith, kaldes i forhold til sine elever for »shaykh«.

Hafiz: Den, som har tilegnet sig eller lært et hundrede tusind hadither udenad sammen med alle detaljer om isnad og matn, kaldes »hafiz« eller »hadith-hafiz«.

Hujjat: Den, som har lært eller tilegnet sig tre hundrede tusind hadither udenad sammen med alle detaljer om isnad og matn, kaldes »hujjat« eller »hujjat al-Islam«.

Hakim: Den, som har tilegnet sig alle hadither sammen med alle detaljer om isnad og matn, kaldes »hakim«.

Faqih: De, som har undersøgt hadiths juridiske aspekter, kaldes »faqih«.

Mutakallimun: De personer, som har fremlagt filosofiske oplysninger om hadith, kaldes »mutakallimun«.

Shaykhayn: Imam al-Bukhari og Imam Muslim kaldes tilsammen »Shaykhayn«. (Her er det godt at vide, at »Shaykhayn« blandt de retledte kaliffer henviser til Hazrat Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham) og Hazrat Umar (må Allah være tilfreds med ham). På samme måde henviser »Shaykhayn« i hanafitisk fiqh til Imam Abu Hanifa og Imam Abu Yusuf.)

Sihah Sitta: De seks hadithsamlinger, som i islams historie er blevet anerkendt som de mest autentiske, kaldes »Sihah Sitta«. De er følgende—

1. Sahih Bukhari 2. Sahih Muslim 3. Sunan Abu Dawud 4. Jami‘ at-Tirmidhi 5. Sunan an-Nasa’i 6. Sunan Ibn Majah. Men i den muslimske verden er der stor uenighed om, hvilken hadithbog der skal regnes som den sjette. Mange fremtrædende lærde medregner i stedet for Ibn Majah Muwatta Imam Malik, mens nogle andre medregner Sunan ad-Darimi blandt Sihah Sitta.

Sahihain: I hadithvidenskaben indtager Sahih Bukhari og Sahih Muslim den højeste position. Derfor kaldes Sahih Bukhari og Sahih Muslim tilsammen for ‘Sahihain’.

Sunane Arba er betegnelsen for de fire øvrige hadithbøger i Sihah Sitta (Abu Dawud, at-Tirmidhi, an-Nasa’i og Ibn Majah), når de omtales samlet.

Muttafaqun ‘alayh: Hvis både Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret en hadith fra den samme sahabi, kaldes denne hadith ‘muttafaqun ‘alayh’.

Inddelingen af hadithbøger

Jami‘: En hadithbog, hvori haditherne er ordnet efter emner, og hvori alle de vigtigste emneområder er samlet, kaldes en ‘jami‘’. For eksempel ‘Jami‘ Sahih Bukhari’.

Sunan: En hadithbog, hvori haditherne er ordnet efter emner, og hvor der især er lagt vægt på at samle hadither om regler vedrørende taharah, bøn, faste og lignende, kaldes en ‘sunan’. For eksempel Sunan Abu Dawud.

Musnad: En hadithbog, hvori haditherne er ordnet efter sahabiernes navne, sådan at haditherne overleveret af hver enkelt sahabi er samlet i én hadithbog, kaldes en ‘musnad’. For eksempel Musnad Ibn Ahmad.

Muʿjam: En hadithsamling, hvori haditherne er ordnet efter navnene på shaykher og lærere, kaldes en muʿjam. Et eksempel er Muʿjam Ibn Qāniʿ.

Risālah: En hadithsamling, der er skrevet med udgangspunkt i ét eneste emne, kaldes en risālah. Et eksempel er Ibn Khuzaymah. I denne hadithsamling er hadither om Allahs enhed samlet.

Hadithbøgernes niveauer

Hadithbøgerne er i store træk blevet inddelt i fem kategorier. Shāh Walīullāh al-Dihlawī (må Allah forbarme sig over ham) inddelte hadithbøgerne i fem kategorier i værket «Hujjatullāh al-Bālighah».

Andet niveau: «Sunan al-Nasāʾī», «Sunan Abū Dāwūd» og «Sunan al-Tirmidhī» hører til dette niveau. Sunan al-Dārimī, Sunan Ibn Mājah og Shāh Walīullāh al-Dihlawī (må Allah forbarme sig over ham) har dog ment, at «Musnad Imām Aḥmad» også bør medregnes på dette niveau. Disse bøger ligger tæt på det første niveau. De indeholder kun sahih- og hasan-hadither. Mængden af daʿif-hadither er meget lille. Grundlæggende er alle madhhabers faqīher afhængige af haditherne fra disse to niveauer।

Tredje niveau: Musnad Abū Yaʿlā, Muṣannaf ʿAbd al-Razzāq, Muṣannaf Abū Bakr ibn Abī Shaybah, Musnad ʿAbd ibn Ḥumayd, Musnad al-Ṭayālisī samt al-Bayhaqīs, al-Ṭaḥāwīs og al-Ṭabarānīs bøger hører til dette niveau.

Bøgerne på dette niveau indeholder alle slags hadither, såsom sahih, hasan, daʿif, shādh og munkar. Derfor kan hadither fra disse bøger ikke accepteres uden udvælgelse foretaget af lærde.

Fjerde niveau: Ibn Ḥibbāns «Kitāb al-Ḍuʿafāʾ», Ibn Athīrs al-Kāmil samt bøgerne af Abū Nuʿaym, Ibn ʿAsākir, al-Jawzaqānī, al-Khaṭīb al-Baghdādī, Ibn al-Najjār og Firdaws al-Daylamī hører til dette niveau. Musnad al-Khwārizmī regnes også som hørende til dette niveau. Bøgerne på dette niveau indeholder almindeligvis daʿif-hadither og hadither, der ikke kan accepteres.

Femte niveau: Alle de bøger, som ikke havde en plads på de ovennævnte niveauer, hører til dette niveaus bøger.

Khabar: Hadith kaldes også khabar på arabisk. Forskellen er imidlertid, at ordet khabar har en bredere betydning end hadith. Det omfatter både hadith og historie.

Sunnah: Safiuddin al-Hanbali har skrevet: Med sunnah forstås alle Profetens ord, handlinger og godkendelser, bortset fra Koranen.

Alligevel kan vi se visse forskelle mellem hadith og sunnah – ordet sunnah er ikke fuldstændig og på alle måder ensbetydende med ordet hadith. For sunnah er Profetens (fred være med ham) praktiske handlingsmåde, mens hadith foruden Profetens handlinger også omfatter hans ord og godkendelser.

Hadiths klassifikation

Hadithvidenskabens lærde har hovedsageligt inddelt hadith i tre kategorier: 1. Qawli 2. Fi’li 3. Taqriri.

Qawli: Alle former for mundtlige udsagn, hvad enten det drejer sig om befalinger, forbud eller andet, kaldes hadith qawli.

Eksempel: Det er blevet overleveret fra Hazrat Anas (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Hazrat Rasul Karim (fred og velsignelser være med ham) sagde: Når en fordærvet person bliver rost og lovprist, bliver Allah den Almægtige utilfreds og vred, og derfor skælver Allahs trone. (Bayhaqi)

Denne hadith er en qawlī-hadith, fordi den indeholder en særlig udtalelse af Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham).

Fiʿlī:Udsagn om handlinger, adfærd, omgangsformer, det at rejse sig og sætte sig samt transaktioner kaldes en fiʿlī-hadith.

Eksempel:Det er blevet overleveret fra Ḥazrat Abū Mūsā (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: »Jeg så Allahs Ædle Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) spise hanekød.« (Bukhārī og Muslim)

Denne hadith indeholder en beskrivelse af en handling udført af Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham), og derfor er den en fiʿlī-hadith.

Taqrīrī:En hadith, der angiver godkendelse eller billigelse. Det er blevet set, at ledsagerne undertiden udførte forskellige handlinger, som Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) godkendte eller anerkendte gennem sin tavshed. En sådan hadith kaldes en taqrīrī-hadith.

Hadiths anden hovedinddeling

Efter overleveringskæden af overlevererne (rāwī) kan hadith opdeles i tre kategorier:

a. marfūʿ b. mawqūf c. maqṭūʿ

Marfūʿ: Den hadith, hvis isnad eller overleveringskæde når tilbage til den ædle Profet, kaldes en »marfūʿ-hadith«. Det vil sige, at den kæde, gennem hvilken et af Profetens egne udsagn, en beskrivelse af en af hans handlinger eller hans godkendelse af noget er blevet overleveret, og hvis kontinuitet fra den ædle Profet til kompilatoren af hadithsamlingen er bevaret, uden at en eneste overlever er faldet bort undervejs, er kendt som en »marfūʿ-hadith«.

Mawqūf: Hvis en sahabis isnad ikke når tilbage til Profeten, men stopper ved sahabien – det vil sige, hvis den fastslås som sahabiens egen hadith – kaldes den en »mawqūf-hadith«.

Imam Nawawi sagde i sin definition:

»Den, hvori en sahabis udsagn, handling eller noget tilsvarende er blevet overleveret – hvad enten den er overleveret gennem sammenhængende overleverere eller der mangler en overlever et sted undervejs – er en »mawqūf-hadith«.«

Maqṭūʿ: Den hadith, hvis kæde af overleverere når frem til en tābiʿī, det vil sige, som er fastslået som en tābiʿīs hadith, kaldes en »maqṭūʿ-hadith«.

Hadithens tredje inddeling

Ud fra, om overleverere er faldet bort, er hadith af to typer: 1. muttaṣil 2. ghayr muttaṣil.

Muttaṣil: Den hadith, hvis isnads kontinuitet er fuldstændigt bevaret fra begyndelse til slutning, uden at nogen overlever er faldet bort eller er udeladt, kaldes muttaṣil.

Ghayr muttasil: En hadith med en uafbrudt overleveringskæde, det vil sige en hadith, hvis overleveringskæde ikke er bevaret sammenhængende, fordi en overleverer et eller andet sted er udeladt eller skjult, kaldes en ‘ghayr muttasil’.

Hadith af typen ghayr muttasil er igen af flere slags:

a. Mu’allaq

b. Mursal

c. Muntaqa

d. Mudallas

e. Mu’dal

Mu’allaq: Hvis en overlever er udeladt allerede i den første del af overleveringskæden under overleveringen af en hadith, kaldes den en ‘Mu’allaq-hadith’.

Mursal: Hvis navnet på en overlever i den sidste del af isnād-kæden udelades under overleveringen af en hadith, kaldes den mursal.

Muntaqa: Enhver hadith med en usammenhængende isnād-kæde, hvor en overlever er udeladt under overleveringen, kan kaldes muntaqa. Ordet inṭiqā betyder ifølge ordbogen at blive afbrudt. Derfor kan enhver hadith med en afbrudt kæde kaldes muntaqa.

Muʿḍal: Hvis to eller flere overleverere udelades fra isnād-kæden under overleveringen af en hadith, kaldes den muʿḍal.

Mudallas: En hadith, hvor overleveren ikke nævner navnet på sin egentlige shaykh, men overleverer den med navnet på en shaykh højere oppe i kæden på en sådan måde, at det synes, som om han selv hørte den fra den nævnte shaykh, selv om han ikke hørte den fra ham (men hørte den fra sin egentlige ustadh), kaldes mudallasa, og denne handling kaldes tadlīs. Den, der gør dette, kaldes mudallis. En mudallis’ hadith kan ikke accepteres, medmindre det fastslås, at han kun udfører tadlīs over for en thiqa-overlever, eller han klart erklærer, at han hørte den fra sin egen shaykh.

Hadith-klassifikation efter svagheder i overleveringen

Denne type hadith er igen af flere slags—

1. Muḍṭarib 2. Mudraj 3. Maqlūb 4. Shādh 5. Munkar 6. Muʿallal.

Muḍṭarib: Hvis en overlever under overleveringen af en hadith forveksler isnād-kæden—for eksempel siger Abū Zubayr i stedet for Abū Hurayrah, sætter et ord fra ét sted ind et andet sted eller overleverer den samme hadith på én måde til én person og på en anden måde til en anden—kaldes en sådan hadith muḍṭarib. Den kan ikke accepteres, før dens korrekthed er blevet bevist.

Mudraj: Hvis en fortæller under overleveringen af en hadith indføjer sine egne ord eller en anden persons ord, kaldes den pågældende hadith «mudraj». En sådan indføjelse kaldes «idraj» eller at indføje noget. Hvis ordene bruges til at forklare et ord i hadithen, er det tilladt; ellers er det forbudt.।

Maklub: Hvis en fortæller under overleveringen af en hadith knytter isnaden til én matn sammen med en anden matn og overleverer den sådan, kaldes det «maklub». Hvis en sådan hændelse finder sted, viser det fortællerens svage hukommelse. En hadith overleveret af en sådan fortæller kan ikke accepteres. Den kan dog accepteres efter undersøgelse og kontrol.

Mahfuz og Shadh: Hvis en siqah-fortællers hadith strider mod en anden siqah-fortællers eller flere fortælleres hadith, kaldes den hadith, hvis fortæller har større præcision, eller hvis hadith støttes af en anden overleveringskæde, eller hvis overlegenhed på anden måde er fastslået, for hadith mahfuz, mens den anden fortællers hadith kaldes hadith shadh. En sådan modstrid kaldes «shudhudh». «Shudhudh» er en alvorlig mangel ved en hadith. En shadh-hadith regnes ikke for sahih.

Munkar: Hvis en person, der ikke besidder egenskaben jabt, overleverer en hadith, som ingen anden har hørt, kaldes en sådan hadith «munkar». En hadith overleveret af en person, der er blevet fastslået som løgner eller er involveret i en syndig handling, kaldes «matruk» eller en forkastet hadith.

Mu’allal: En hadith, der indeholder en yderst subtil fejl, som almindelige hadithlærde ikke kan opdage, men kun en dygtig ekspert i denne videnskab, kaldes «mu’allal». En sådan fejl kaldes «illat». «Illat» er en alvorlig mangel ved en hadith; en hadith med «illat» kan ikke engang være sahih.

Klassifikation af hadith efter fortællernes kvalifikationer

Efter fortællernes kvalifikationer er hadith af tre typer:

1. Sahih 2. Hasan 3. Da’if

Sahih: De hadith, hvis sammenhængende isnad har fortællere, der hver især er kendt som fremragende, retfærdige og præcise — det vil sige, at betingelserne for at være thiqa fuldt ud er opfyldt hos dem — og hvis grundtekst er fri for selv små fejl eller mangler samt for shadh eller skjulte defekter, kaldes en »sahih-hadith«. Man kan også sige, at en hadith er sahih, når dens overleveringskæde er ubrudt, navnene på fortællerne på hvert niveau i isnaden er angivet korrekt, fortællerne er fuldt ud troværdige og thiqa, har en meget stærk hukommelse, og deres antal på intet niveau kun er én.

Imam Nawawi sagde følgende i sin definition af sahih-hadith: »En hadith, hvis isnad er sammenhængende gennem pålidelige fortællere, der bevarer overleveringen korrekt, og hvori der ikke findes en eneste sjælden eller fejlbehæftet fortæller, er en sahih-hadith.«

Hasan: Hvis en fortæller i en hadith besidder alle de nødvendige egenskaber, men der bemærkes en vis svaghed i hans hukommelse, kaldes hadithen en »hasan-hadith«.

Da’if: Hvis de egenskaber, der er nævnt for sahih- og hasan-hadith, i mindre grad findes hos fortællerne i isnaden, kaldes den en »da’if-hadith«.

[Her er der mulighed for misforståelse. For at fjerne denne mulighed gengives derfor hadithforklaringen fra Mishkat Sharif: Det er på grund af fortællerens »svaghed« eller defekt, at hadithen kaldes da’if; ellers er ingen af Profetens udsagn da’if — Gud forbyde det. Svagheden i en da’if-hadith kan være mindre eller større. Hvis den er meget lille, ligger hadithen tæt på hasan. Hvis den er større, kan den helt ende som mawdu’. Da’if-hadith af den første grad kan anvendes til handlingers fortjeneste eller lovens nytte, men ikke til lovgivning.]

Hadithklassifikation efter antallet af fortællere

Antallet af fortællere har ikke været det samme i alle tilfælde ved overleveringen af hadith. Nogle gange har det været mindre og andre gange større. Derfor er haditherne blevet inddelt i klasser på dette grundlag.

Mutawatir: En hadith, hvis isnad har så mange fortællere, at det synes umuligt at anklage dem for at have opdigtet en falsk hadith, kaldes en »mutawatir-hadith«. I Muslim Sharif siges det: »En sahih-hadith er blevet overleveret gennem tiderne af så mange mennesker, at den menneskelige fornuft anser det for umuligt, at så mange mennesker skulle have sluttet sig sammen til fordel for et falsk udsagn. Desuden kommer de ikke alle fra samme område, men fra forskellige områder og forskellige stammer. Der har på intet tidspunkt været nogen sådan mulighed for kontakt mellem dem. Endvidere har fortællernes antal været af samme størrelsesorden i alle tider; i ingen periode er det blevet så lavt, at den menneskelige fornuft ikke længere anser det for umuligt og usandsynligt, at disse antal skulle kunne forenes. Og det, de viderebringer som et udsagn, er noget, der er set og erfaret i virkeligheden; det er derimod ikke noget, der bygger på antagelse eller sandsynlighed. En sådan hadith kaldes khabar mutawatir.«

Beretningen om mutawātir er igen af to slags: 1. lafẓī og 2. maʿnawī.

Lafẓī: En mutawātir lafẓī-hadith er den hadith, hvis ordlyd gennem tiderne er blevet gengivet på samme måde af forskellige overleverere. Eksempelvis Allahs Sendebuds (fvmh.) udsagn: “Satarawna rabbakum”, det vil sige: “I vil visselig se jeres Herre.”

Maʿnawī: En mutawātir maʿnawī er den slags hadith, hvor mange mennesker har overleveret én begivenhed på forskellige måder, men hvor alle trods disse forskelle viser sig at være enige om ét punkt. Nogle har for eksempel sagt, at Ḥātim al-Ṭāʾī gav hundrede kameler bort; andre siger, at han gav firs kameler bort, andre halvfems, og andre igen halvfjerds. På denne måde har forskellige mennesker nævnt forskellige antal. Ser man derfor på antallet, kan denne hadith ikke være en mutawātir-beretning, men alle viser sig at være enige om én ting: at Ḥātim al-Ṭāʾī var gavmild. Derfor kaldes denne hadith en ‘mutawātir maʿnawī’.

Khabar al-āḥād

Denne slags hadith er igen af tre typer: 1. gharīb, 2. ʿazīz og 3. mashhūr.

Gharīb: Hvis der kun er én overleverer af en ṣaḥīḥ-hadith, kaldes den en ‘gharīb-hadith’.

ʿAzīz: Hvis der er to eller ikke færre overleverere af en ṣaḥīḥ-hadith, kaldes denne slags hadith en ‘ʿazīz-hadith’.

Mashhūr: Hvis en hadith har præcis tre overleverere eller ikke færre, kaldes denne slags hadith en ‘mashhūr-hadith’.

Der findes desuden tre andre typer hadith, nemlig: 1. mawḍūʿ 2. matrūk 3. mubham

Mawḍūʿ: En hadith, hvis rāwī på et tidspunkt i sit liv bevidst har opdigtet en løgn i Allahs Sendebuds (ﷺ) navn, og hvis dette er bevist, kaldes en »mawḍūʿ-hadith«. En sådan persons hadith kan aldrig accepteres – selv hvis han senere oprigtigt omvender sig.

Matrūk: En hadith, hvis rāwī er kendt for at lyve i almindelige forhold, ikke i forbindelse med hadith, kaldes en matrūk-hadith. En sådan persons hadith er også forkastelig. Hvis han senere oprigtigt omvender sig, opgiver løgn og holder fast ved sandheden, kan hans hadith fra tiden derefter accepteres.

Mubham: En hadith, hvis rāwī er ukendt, det vil sige en hvis identitet ikke er klart fastslået, så hans fejl og fortjenester kan vurderes, kaldes en »mubham-hadith«.

Hvis en sådan person ikke er en ṣaḥābī, kan hans hadith ikke accepteres.

Hadith qudsī

Blandt hadith indtager denne hadith qudsī den mest fremtrædende plads. Det grundlæggende indhold i denne hadith stammer direkte fra Allah. Ordet qudsī kommer fra det arabiske »qudus«, som betyder renhed og ophøjethed.

Definition:Den hadith, hvis grundlæggende indhold kommer direkte fra Allah den Ophøjede, kaldes en »hadith qudsī«. Allah den Ophøjede har gjort sin profet bekendt med dette grundlæggende indhold gennem ilhām eller i en drøm.

Den berømte hadithfortolker Mulla Ali al-Qari sagde i forbindelse med definitionen af ’hadith qudsi’: ’Hadith qudsi’ er de hadither, som den fremragende fortæller, den lysende og yderst pålidelige Muhammad (Guds fred og velsignelse være med ham), overleverer fra Allah. Han modtager dem undertiden gennem Jibril (fred være med ham) og undertiden direkte gennem åbenbaring, inspiration eller i drømme, og det er blevet overdraget Sendebudet at udtrykke dem ved hjælp af et hvilket som helst sprog.’ (Hadithsamlingens historie, s. 33)

Om dette skrev Allama Baqi i sit værk ’Kulliyat’: ’Alle Koranens ord, sprog, betydninger, tanker og udsagn er åbenbaret fra Allah gennem en klar åbenbaring; men ordene og sproget i ’hadith qudsi’ tilhører Sendebudet, mens dens betydning, tanke og udsagn er modtaget fra Allah gennem inspiration eller i drømme.’

Nu er det sikkert blevet forstået, hvad forskellen mellem hadith qudsi og Koranen er. Alligevel er der stadig en vis uklarhed; det synes, at det vil være lettere for os at forstå det ved hjælp af et skema.

Forskellen mellem Koranen og hadith qudsi

Nu har vi gennem denne drøftelse forstået, at hadith hovedsageligt er opdelt i to dele:

1. Hadith nabawi – den Ædle Sendebuds hadith.

2. Hadith ilahi – Allahs hadith; og denne hadith kaldes også hadith qudsi.

Shaykh Muhammad al-Faruqi har opdelt hadith i to dele. Han har skrevet:

“Hadith qudsi er det, som den Ædle Profet (fred være med ham) beretter fra sin Herre, Allah den Ophøjede. Det, som han ikke beretter på denne måde, er hadith nabawi.” (Hadith-samlingens historie, s. 36)

Åbenbaring

‘Wahy’ betyder at give et tegn, sende noget skriftligt, sende en person med et budskab, tale hemmeligt med en anden og meddele nogen noget uden andres vidende.

De, der arbejdede med at samle hadith og udarbejde værker i de forskellige centre i landet, var: i Mekka – Ibn Jurayj (150 hijra); i Medina – Ibn Ishaq (151 hijra) og Imam Malik (179 hijra); i Basra – Rabi ibn Subayh (160 hijra), Sa’id ibn Abi Arubah (156 hijra) og Hammad ibn Salamah (176 hijra); i Kufa – Sufyan al-Thawri (161 hijra); i Syrien – Imam Awza’i (156 hijra); og i Khorasan – Jarir ibn Abd al-Hamid (188 hijra) og Abdullah ibn al-Mubarak (181 hijra).

Hazrat Umar ibn Abd al-Aziz døde den 25. Rajab i år 101 efter hijra. Han var kun kalif i to år og fem måneder. De værker, som Imam Sha’bi, Imam Zuhri, Imam Makhul al-Dimashqi og qadi Abu Bakr ibn Hajjaj udarbejdede, var evige bidrag fra hans kalifatstid.

Værket med titlen ‘Kitab al-Athar’ er det ældste værk, der i dag er bevaret hos det muslimske folk. Det blev til på Abu Hanifas og Hazrat Abdullah ibn Mas’uds tid.

Hafiz Suyuti skrev om Imam Abu Hanifa: »Imam Abu Hanifas særlige bedrift, som han står alene med, er, at han var den første, der systematiserede shariaens videnskab og samlede den i kapitler. Hvad angår udarbejdelsen af et sådant værk, har ingen imidlertid kunnet overgå Imam Abu Hanifa tidsmæssigt.«

Derefter skrev Imam Malik hadithværket »Al-Muwatta«.

Den egyptiske forfatter Muhammad Abu Zahwu fra vor tid har skrevet: »Den abbasidiske kalif Abu Ja’far al-Mansur tilkaldte Imam Malik og bad ham samle de hadither, som efter hans egen vurdering var autentiske, udarbejde dem i form af et værk og bestemme det til brug i menneskers praktiske liv. Derefter udarbejdede han dette værk og gav det navnet »Al-Muwatta«.«

Man kan i store træk sige, at det var som følge af den bølge af hadithindsamling, som kalif Umar ibn Abd al-Aziz satte i gang, at vi senere fik haditherne samlet i værker.

I det tredje hijri-århundrede opnåede hadithvidenskaben en enestående blomstring i fem byer. Imam Ibn Taymiyya skrev herom: »Mekka, Medina, Kufa, Basra og Syrien er disse fem byer, som er centrum for islamisk viden og videnskab. Det er fra disse byer, at den strøm af viden om profetens forkyndelse, troen, Koranen og shariaen er udsprunget.«

Det afsluttende stadium i hadithsamlingens historie var kaliffen blandt de abbasidiske efterkommere, al-Mutawakkil ‘ala Allah (232 hijri). Han var i virkeligheden meget hengiven til sunnahen. Han gik endda så langt i forbindelse med hadithsamling og undervisning, at hele den muslimske befolkning begyndte at bede til Allah for ham. På denne tid blev et udsagn ligefrem almindeligt:

»Kalifferne er kun tre: Abu Bakr, når det gælder bekæmpelse og drab af de frafaldne; Umar ibn Abd al-Aziz, når det gælder at standse uret og undertrykkelse; og al-Mutawakkil, når det gælder genoplivning af hadith og sunnah samt bekæmpelse og tilintetgørelse af falske retninger.« (Hadithsamlingens historie, s. 521).

På den anden side finder vi i dette århundrede forfatterne til de seks mest autentiske hadithværker, som vi har ønsket os: 1. Imam Bukhari, 2. Imam Muslim, 3. Imam al-Nasa’i, 4. Imam al-Tirmidhi, 5. Imam Abu Dawud og 6. Imam Ibn Majah.

Inddeling af sahabaerne efter deres formidling og overlevering af hadith

Muhadditherne har, på grundlag af sahabaernes indsamling, bevarelse og undervisning i hadith, inddelt dem i fire grupper: mukthirun, mutawassitun, muqillun og aqallun.

Mukthirun: De sahabaer, som har undervist i et tusind eller flere hadither, kaldes mukthirun.

Mutawassitun: De sahabaer, som har undervist i fem hundrede eller flere, men færre end et tusind hadither, kaldes mutawassitun.

Mukillīn:De sahabaer, der har lært mellem fyrre og fem hundrede hadither, kaldes Mukillīn.

Aqallīn:De sahabaer, der har lært færre end fyrre hadither, kaldes Aqallīn.

Nedenfor angives navnene på Mukaththirīn-, Mutawassitīn- og Mukillīn-sahabaerne, deres dødsår (hidjri) og antallet af hadither, de har overleveret. Da listen over Aqallīn er meget lang, angives deres navne ikke.

Mukaththirīn

Navn Dødsår Overleverede hadither

1. Hazrat Abu Huraira (r.a.) (57 AH) 5364

2. Hazrat Aisha as-Siddiqa (r.a.) (57 AH) 2210

3. Hazrat Abdullah ibn Abbas (r.a.) (68 AH) 1660

4. Hazrat Abdullah ibn Umar (r.a.) (73 AH) 1630

5. Hazrat Jabir ibn Abdullah (r.a.) (74 AH) 1540

6. Hazrat Anas ibn Malik (r.a.) (91 AH) 1281

7. Hazrat Abu Sa’id al-Khudri (r.a.) (74 AH) 1170

Mutawassitīn

1. Hazrat Abdullah ibn Mas’ud (r.a.) (32 AH) 848

2. Hazrat Abdullah ibn Amr ibn al-‘As (r.a.) (63 AH) 700

3. Hazrat Ali Murtada (r.a.) (40 AH) 586

4. Hazrat Umar Faruq (må Allah være tilfreds med ham) (23 h.) 539

Mukillīn

1. (De troendes moder) Hazrat Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende) (59 h.) 378

2. Hazrat Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham) (54 h.) 360

3. Hazrat al-Bara ibn Azib (må Allah være tilfreds med ham) (72 h.) 305

4. Hazrat Abu Dharr al-Ghifari (må Allah være tilfreds med ham) (32 h.) 281

5. Hazrat Sa’d ibn Abi Waqqas (må Allah være tilfreds med ham) (55 h.) 215

6. Hazrat Sahl al-Ansari (Jundub ibn Qays, må Allah være tilfreds med ham) (91 h.) 188

7. Hazrat Ubada ibn Samit al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham) (34 AH) 181

8. Hazrat Abu al-Darda (må Allah være tilfreds med ham) (32 AH) 179

9. Hazrat Abu Qatada al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham) (54 AH) 175

10. Hazrat Mu’adh ibn Jabal (må Allah være tilfreds med ham) (18 AH) 175

11. Hazrat Ubayy ibn Ka’b (må Allah være tilfreds med ham) (21 AH) 164

12. Hazrat Buraida ibn al-Hasib (må Allah være tilfreds med ham) (63 AH) 164

13. Hazrat Abu Ayyub al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham) (52 AH) 150

14. Hazrat Uthman Ghani (må Allah være tilfreds med ham) (35 AH) 146

15. Hazrat Jabir ibn Samurah (må Allah være tilfreds med ham) (74 AH) 146

16. Hazrat Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham) (13 AH) 142

17. Hazrat al-Mughirah ibn Shu’bah (50 AH) 136

18. Hazrat Abu Bakrah (må Allah være tilfreds med ham) (52 AH) 130

19. Hazrat Imran ibn Husayn (må Allah være tilfreds med ham) (52 AH) 130

20. Hazrat Mu’awiyah ibn Abu Sufyan (må Allah være tilfreds med ham) (60 AH) 130

21. Hazrat Usamah ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham) (54 AH) 128

22. Hazrat Thawban (må Allah være tilfreds med ham) (54 AH) 124

23. Hazrat Nu’man ibn Bashir (må Allah være tilfreds med ham) (65 AH) 124

24. Hazrat Samura ibn Jundub (må Allah være tilfreds med ham) (58 AH) 123

25. Hazrat Abu Mas’ud al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham) (40 AH) 102

26. Hazrat Jabir ibn Abdullah al-Bajali (må Allah være tilfreds med ham) (51 AH) 100

27. Hazrat Abdullah ibn Abu Awfa (må Allah være tilfreds med ham) (87 AH) 95

28. Hazrat Zayd ibn Thabit al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham) (48 AH) 92

29. Hazrat Abu Talha (må Allah være tilfreds med ham) (34 AH) 90

30. Hazrat Zayd ibn Arqam (må Allah være tilfreds med ham) (68 AH) 90

31. Hazrat Zayd ibn Khalid (må Allah være tilfreds med ham) (78 AH) 81

32. Hazrat Ka’b ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) (50 AH) 80

33. Hazrat Rafi’ ibn Khadij (må Allah være tilfreds med ham) (74 AH) 78

34. Hazrat Salama ibn al-Akwa’ (må Allah være tilfreds med ham) (74 AH) 77

35. Hazrat Abu Rafi’ (må Allah være tilfreds med ham) (35 AH) 68

36. Hazrat Awf ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) (73 AH) 67

37. Hazrat Adiyy ibn Hatim al-Ta’i (må Allah være tilfreds med ham) (68 AH) 66

38. Hazrat Abd al-Rahman ibn Abi Awfa (må Allah være tilfreds med ham) 65

39. Hazrat Umm Habiba, de troendes moder (må Allah være tilfreds med hende) (44 AH) 65

40. Hazrat Salman al-Farsi (må Allah være tilfreds med ham) (34 AH) 64

41. Hazrat Ammar ibn Yasir (må Allah være tilfreds med ham) (37 AH) 64

42. Hazrat Hafsa, de troendes moder (må Allah være tilfreds med hende) (45 AH) 64

43. Hazrat Zubair ibn Mut’im (må Allah være tilfreds med ham) (58 AH) 60

44. Hazrat Shaddad ibn Aws (må Allah være tilfreds med ham) (60 AH) 60

45. Hazrat Asma bint Abu Bakr (må Allah være tilfreds med hende) (74 AH) 56

46. Hazrat Wathila ibn al-Asqa (må Allah være tilfreds med ham) (85 AH) 56

47. Hazrat Uqbah ibn Amir (må Allah være tilfreds med ham) (60 h.) 55

48. Hazrat Umar ibn Utbah (må Allah være tilfreds med ham) 48

49. Hazrat Ka’b ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham) (55 h.) 47

50.। Hazrat Fadalah ibn Ubayd Aslami (må Allah være tilfreds med ham) (58 h.) 46

51. Hazrat Maymunah, de troendes moder (må Allah være tilfreds med hende) (51 h.) 46

52. Hazrat Umm Hani (Hazrat Alis niece) (må Allah være tilfreds med hende) (50 h.) 46

53. Hazrat Abu Juhaifah (må Allah være tilfreds med ham) (74 h.) 45

54. Hazrat Bilal (må Allah være tilfreds med ham) (18 h.) 44

55. Hazrat Abdullah ibn Mughaffal (r.a.) (57 AH) 43

56. Hazrat Miqdad ibn Aswad (r.a.) (33 AH) 43

57. Hazrat Umm Atiyya al-Ansariyya (r.a.) 41

58. Hazrat Hakim ibn Hizam (r.a.) (54 AH) 40

59. Hazrat Salma ibn Hanif (r.a.) 40

Årsagerne til forskellene i overleveringen af hadith

Så længe den ædle Profet (s.a.) levede blandt sahabaerne,var han som regel beskæftiget med at undervise dem alle i islams religion, Guds Bog og hikma. Dengang var der hverken mulighed for at udbrede et falsk udsagn i Profetens navn eller den mindste mulighed for at afvise eller forkaste noget af Profetens udsagn ved at sige: »Det er ikke Profetens ord.« Munafiqunerne havde heller ikke nogen nævneværdig mulighed for at mistolke et af Profetens udsagn og skabe forvirring om islam. For så snart noget sådant skete, kunne sahabaerne spørge Profeten og få hele sagen klargjort og tydeliggjort. Historien rummer talrige eksempler på dette, især hvad angår hadith sharif. En gang blev Hazrat Umar Faruq (r.a.) meget forundret, da han så Hazrat Hisham ibn Hakim læse sura al-Furqan på en ny måde, og han greb ham og førte ham til Profetens forsamling. Efter at have hørt Hazrat Hishams recitation sagde den ædle Profet (s.a.), at også denne måde at recitere på var tilladt. Således forsvandt tvivlen fra Hazrat Umars sind. Derfor kan det siges, at den ædle Rasul (s.a.) i sin levetid bilagde alle uoverensstemmelser mellem sahabaerne. Så snart der opstod den mindste tvivl eller forvirring om noget, blev den fjernet gennem Rasulens afgørelse.

Men efter den ædle Profets (s.a.) bortgang skete der en kolossal ændring i denne situation. På den ene side blev forbindelsen til åbenbaringens viden afbrudt, og på den anden side blev talrige nye muslimer apostater og gjorde sig rede til at forlade islam. Under sådanne forhold begyndte også nogle munafiquner at røre på sig for at fiske i rørte vande og fremme deres egne interesser. Hvis de da forsøgte at sprede falske udsagn i Rasulens navn, var det ikke det mindste mærkeligt eller forbløffende.

Men den første kalif, Abu Bakr as-Siddiq, iværksatte en kraftig modstand mod alt dette. På den ene side knuste han med fuld styrke hovederne på de frafaldne og dem, der nægtede at betale zakat, og på den anden side rejste han ligeledes en uovervindelig mur mod løgnernes kraftige udbredelse af løgne. Derefter traf Umar al-Faruq også passende foranstaltninger mod dette. Han håndhævede meget strenge regler med hensyn til overleveringen af hadith. Et stort antal sahaba sad årvågne som ubøjelige vagter med hadiths enorme skat bevaret i deres hjerter. Af frygt for, at en overleveret hadith kunne blive et legetøj i hænderne på hyklerne og antage en forvansket form, ophørte de generelt næsten med at overlevere hadith. Hos nogle blev denne frygt så stærk, at de mente, at overdreven overlevering af hadith kunne føre til fejl i overleveringen, eller at almindelige muslimer, hvis de blev helt optaget af studiet af hadith, kunne begynde at forsømme Guds eget ord, den ædle Koran. Af disse grunde indstillede sahaba generelt midlertidigt næsten udbredelsen og overleveringen af hadith. Kun når det blev uundgåeligt at søge vejledning i hadith i forbindelse med afgørelser om shariaens regler og spørgsmål eller med statens styring, retssager og andre daglige anliggender, overleverede de hadith til hinanden.

På dette tidspunkt kan vi især nævne nogle få sahaba og heraf forstå årsagen til, at de, selv om de kendte et stort antal hadither, overleverede relativt få hadither sammenlignet med andre.

Abu Bakr as-Siddiq, den ædle Profets livslange ledsager, samt de højt ærede sahaba Abu Ubayda, Abbas ibn Abd al-Muttalib og Imran ibn Husayn kendte et stort antal hadither, men kun meget få hadither er blevet overleveret fra dem. Said ibn Zayd var en af de ti sahaba, der havde modtaget det glædelige budskab om at komme i Paradis, men ikke desto mindre overleverede han kun to eller tre hadither. Ubayy ibn Umara overleverede kun én hadith.

Nogle sahaba blev efter Profetens bortgang så optaget af ansvaret for kalifatet, at de ikke havde mulighed eller tid til at overlevere hadith. De fire ærede sahaba, de retledte kaliffer, samt Talha og Zubayr er praktiske eksempler på dette.

Mange sahaba befandt sig i den stik modsatte situation. De havde rigeligt med fritid. De havde ingen beskæftigelse, der kunne hindre dem i at overlevere hadith. Derfor var de i stand til at overlevere et stort antal hadither, såsom Abu Hurayra, Aisha og Abdullah ibn Umar.

Nogle sahaba havde relativt flere muligheder, fordi de opholdt sig sammen med og var tæt på den ædle Profet. Fordi de fulgte ham overalt, i ind- og udland, hjemme og på rejser, var det på den ene side lettere for dem at indsamle et større antal hadither, og efter hans bortgang fik de på den anden side også mulighed for at overlevere disse hadither fuldt ud til andre. Blandt de sahaba, hvis navne især kan nævnes her, er Abdullah ibn Masud, Abu Hurayra, Jabir ibn Abdullah, Anas ibn Malik og Abdullah ibn Umar. Nogle sahaba døde allerede, mens Allahs Sendebud levede, eller umiddelbart efter hans bortgang, og fik derfor slet ingen mulighed i deres levetid for at overlevere hadith til andre. Kun meget få hadither er blevet overleveret fra dem.

Efter Allahs Sendebuds bortgang opstod der hele tiden nye situationer i det islamiske samfund. Da blev det nødvendigt for den muslimske befolkning at kende Allahs Sendebuds udtalelser om de pågældende forhold. Derfor blev de sahaba, der stadig levede på dette tidspunkt, nødt til at overlevere et større antal hadither. Blandt muslimer i de senere generationer opstod der en stærk interesse for at tilegne sig viden om hadith,De bad på forskellige måder sahaba om at høre Allahs Sendebuds hadither fra dem. Også af denne grund var sahaba parate til at fremlægge den viden om hadith, som de havde bevaret, for dem og undervise dem. Også af denne grund er et stort antal hadither blevet overleveret fra mange sahaba.

I den sidste del af de retledte kaliffers kalifat opstod der mange former for splittelse i det muslimske samfund. Shiaerne og kharijitterne trådte permanent frem som to vildledte sekter. På dette tidspunkt forsøgte de også at få visse udsagn til at fremstå som Allahs Sendebuds hadither. Derfor blev nogle af Allahs Sendebuds sahaba nødt til at overlevere færre autentiske hadither og udvise større strenghed ved overleveringen af hadith. Netop af denne grund blev kun meget få hadither overleveret fra den fjerde kalif, Ali.

Forskelle i hukommelsesevnen samt det at nedskrive hadith eller lade være var også blandt de vigtigste årsager til forskellene i antallet af overleverede hadith. De, der kunne lære flere hadith udenad eller nedskrive dem—såsom Hazrat Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) og Hazrat Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham)—var i stand til at overlevere flere hadith end de øvrige sahaba. Disse forskellige forhold ligger til grund for forskellene i antallet af hadith, der blev overleveret af de mange sahaba til den samme Profet (fred være med ham). Derfor kan det uden tvivl siges, at det, hvor forbløffende det end måtte være, ikke er unormalt. (Hadithsamlingens historie, s. 301–305)

Det, der ovenfor er blevet beskrevet om årsagerne til forskellene i overleveringen af hadith, kan omtrent sammenfattes punktvis således:

1. På grund af større forsigtighed ved overleveringen af hadith og frygten for, at hyklere skulle forvanske hadith, holdt mange sahaba op med at overlevere hadith.

2. Af frygt for, at der kunne opstå fejl i overleveringen, hvis de overleverede mange hadith, ophørte mange sahaba med at udbrede og overlevere hadith.

3. Sahaba holdt midlertidigt op med at udbrede og overlevere hadith, fordi almindelige muslimer, hvis de blev for optagede af studiet af hadith, kunne komme til at tillægge Allahs ord, Koranen, mindre betydning.

4. Mange sahaba havde ikke mulighed for at udbrede og overlevere hadith, fordi de varetog kalifatets eller statens ansvar. De første fire kaliffer i islam samt Hazrat Talha (må Allah være tilfreds med ham) og Hazrat Zubayr (må Allah være tilfreds med ham) er slående eksempler på dette.

5. På den anden side havde et stort antal sahaba megen fritid. Man kan nærmest sige, at de ikke havde særligt travlt. Derfor kunne de give os et stort antal hadith. For eksempel Hazrat Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), Hazrat Aisha (må Allah være tilfreds med hende) og Hazrat Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham).

6. Mange sahaba havde større mulighed for at komme i Profetens (fred være med ham) nærhed og være sammen med ham. Fordi disse sahaba altid var tæt på Profeten (fred være med ham), kunne de indsamle og overlevere langt flere hadith. For eksempel Hazrat Abdullah ibn Masud, Hazrat Abu Hurayra og Hazrat Anas ibn Malik.

7. Nogle af sahabaerne døde kort tid efter Profetens (fred være med ham) død og fik derfor ikke megen mulighed for at viderebringe hadither; som følge heraf er der kun overleveret meget få hadither fra dem.

8. I Profetens (fred være med ham) fravær opstod der hele tiden nye problemer i det islamiske samfund. Derfor blev det nødvendigt at kende haditherne for at finde løsninger på disse nye situationer, og de sahabaer, der stadig var i live, måtte derfor viderebringe flere hadither.

9. Senere opstod der blandt muslimerne en stærk interesse for at få kendskab til haditherne. De bad sahabaerne om at fortælle dem hadither. Også af denne grund blev et stort antal hadither overleveret fra mange sahabaer.

10. I den sidste periode af det retledte kalifat opstod der forskellige former for fitna i det muslimske samfund. På dette tidspunkt forsøgte hyklerne også at få nogle af deres egne udsagn til at fremstå som Profetens hadither. Derfor blev nogle sahabaer nødt til at viderebringe færre autentiske hadither og være meget strenge med hensyn til at viderebringe hadither. Det er også grunden til, at der er overleveret meget få hadither fra Hazrat Ali (må Allah være tilfreds med ham).

11. Forskelle i hukommelsesevnen samt det at skrive hadither ned eller lade være er også blandt de væsentligste årsager til forskellen i antallet af overleverede hadither.

Hadithkritik gennem forskellige perioder

I forskellige perioder er haditherne blevet undersøgt og vurderet efter sandhedens målestok. Nedenfor angives navnene på dem, der opnåede en fremtrædende position inden for hadithkritikken i de forskellige perioder—

Sahabaernes periode:

1. Hazrat Abdullah ibn Abbas (død 68 AH)

2. Ubadah ibn Samit (død 34 AH)

3. Anas ibn Malik (død 93 AH)

På tabi’inernes tid:

1. Sa’id ibn al-Musayyib (død 93 AH)

2. Amir al-Sha’bi (død 104 AH)

3. Ibn Sirin (død 110 AH)

Personerne fra det andet århundrede er

Imam Shuʿba (d. 160 AH), Anas ibn Malik (d. 179 AH), Maʿmar (d. 153 AH), Hisham ad-Dastawaʾi (d. 154 AH), Imam al-Awzaʿi (d. 156 AH), Sufyan ath-Thawri (d. 161 AH), Hammad ibn Salama (d. 167 AH), al-Layth ibn Saʿd (d. 175 AH) og Ibn al-Majishun (d. 213 AH).

Bland de fremtrædende personer i den følgende periode var

Abdullah ibn al-Mubarak (d. 181 AH), Hushaym ibn Bashir (d. 188 AH), Abu Ishaq al-Faruqi (d. 185 AH), al-Maʿyafi ibn ʿImran al-Mawsili (d. 185 AH), Bishr ibn al-Mufaddal (d. 116 AH), Ibn ʿUyayna (d. 197 AH). Efter dem var de fremtrædende Ibn ʿUlayya (d. 193 AH), Ibn Wahb (d. 197 AH) og Wakiʿ ibn al-Jarrah (d. 197 AH).

På dette tidspunkt var to personer udstyret med en forbløffende begavelse: 1. Yahya ibn Saʿid al-Qattan (d. 189 AH) og 2. Abd ar-Rahman ibn Mahdi (d. 198 AH).

Derefter var blandt de fremtrædende Yazid ibn Harun (d. 206 AH), Abu Dawud at-Tayalisi (d. 204 AH), Abd ar-Razzaq ibn Hammam (d. 211 AH) og ʿAsim Nabil ibn Makhlad (d. 212 AH). De næste, der fortjener anerkendelse, var forfatterne til værker om hadithkritikkens videnskab. De nævnes nedenfor:

Yahya ibn Maʿin (d. 233 AH), Ahmad ibn Hanbal (d. 241 AH), Muhammad ibn Saʿd (d. 230 AH), Abu Khaythama Zubayr ibn Harb (d. 234 AH), Abu Jaʿfar Abdullah ibn Muhammad Nabil ʿAli ibn al-Madini (d. 235 AH), Muhammad ibn Abdullah Numayr (d. 234 AH), Abu Bakr ibn ʿAli Shahaba (d. 235 AH), Abdullah ibn Awr al-Qawiyayi (d. 235 AH), Ishaq ibn Rahwayh, imam for Khorasan (d. 237 AH), Abu Jaʿfar Muhammad ibn Abdullah ʿAmmar al-Mawsili (d. 242 AH), Ahmad ibn Salih, Egyptens hadithbevarer (d. 248 AH), Harun ibn Abdullah al-Hammal (d. 243 AH)

Efter disse kom Ishaq ad-Dawsaj (d. 51 AH), Imam ad-Darimi (d. 255 AH), Imam al-Bukhari (d. 256 AH), hadithbevareren al-ʿIjli, Imam Abu Zurʿa (d. 264 AH), Abu Hatim (d. 277 AH), Imam Muslim (d. 261 AH), Abu Dawud as-Sijistani (d. 275 AH), Baqi ibn Makhlad (d. 176 AH) og Abu Zurʿa ad-Dimashqi (d. 281 AH).

Derefter kom Abd ar-Rahman ibn Yusuf al-Baghdadi, Ibrahim ibn Ishaq al-Harbi (d. 285 AH), Muhammad ibn Ajjah (d. 289 AH), hadithbevareren Qurtuba Abu Bakr ibn Abu ʿAsim (d. 287 AH), Abdullah ibn Ahmad (d. 290 AH), Salih Majra (d. 293 AH), Abu Bakr al-Bazzar (d. 292 AH) og Muhammad ibn Nasr al-Marwazi (d. 294 AH).

Sahabernes ankomst til Indien

Sahabernes ankomst til Indien fandt sandsynligvis sted under den anden kalif, Hazrat Umars (r.a.), regeringstid. De sahabaer, hvis ankomst til Indien der findes oplysninger om, er følgende:

1. Hazrat Abdullah ibn Abdullah ibn Utban (r.a.)

2. Hazrat Asim ibn Amr at-Tamimi (r.a.)

3. Hazrat Zuhar ibn al-Abdi (r.a.)

4. Hazrat Suhayb ibn Adi (r.a.) og

5. Hazrat al-Hakam ibn Abi al-As as-Saqafi (r.a.)

Under Hazrat Uthmans (r.a.) regeringstid findes der oplysninger om to sahabaer, som ankom til Indien. De var:

1. Hazrat Ubaydullah ibn Maʿmar al-Tamīmī (må Allah være tilfreds med ham) og 2. Hazrat Abd al-Rahman ibn Samura ibn Abd Shas (må Allah være tilfreds med ham).

I Hazrat Amīr Muʿāwiyas tid ankom Hazrat Sinān ibn Salama ibn al-Muhabbiq al-Hudhalī.

Den ovennævnte sahabi kom som guvernør over grænseområdet til Indien. Ziyad, der dengang var guvernør over Irak, sendte ham for at varetage dette ansvar.

Tābiʿūn ankommer til Indien

Historien vidner om, at et stort antal tābiʿūn kom til Indien. Den første, der ankom under Hazrat Amīr Muʿāwiyas tid, var Hazrat Muhallab ibn Abū Ṣufra. Det vides, at han i år 44 efter hijra ankom hertil sammen med sahabaerne som hærfører under Hazrat Abd al-Rahman ibn Samura.

Hadithvidenskaben i Bangladesh fra Gaur til Pandua

ʿAlāʾ al-Dīn Husayn Shah ibn Sayyid Ashrafī Makkī regerede over Bangladesh fra år 900 efter hijra til år 924 efter hijra. I år 907 efter hijra grundlagde han en avanceret madrasa på et sted i Gaur ved navn Gurrīye Shahīd, som i dag hører under Malda-distriktet. Han grundlagde også et college i Pandua. Der blev undervist i hadithvidenskab på disse uddannelsesinstitutioner. Khāzēgīr Shīrwānī, hvis egentlige navn var Muhammad ibn Yazdān Bakhsh, afskrev Sahih al-Bukhari i tre bind i år 911. Disse tre bind befinder sig i dag i Bakipur Oriental Library.

Sonargaon

Under Sa’adats regeringstid (900–945) kom muhaddithen Sharafuddin Abu Tawama al-Bukhari al-Hanbali (d. 700 hijra) i det syvende århundrede til Sonargaon i Dhaka-distriktet. Han iværksatte omfattende foranstaltninger for undervisning i hadith. Under Nusrat ibn Husayn Shahs regeringstid oprettede den berømte hadith-lærde Taqiuddin Ainudin (929 hijra) en madrasa her. På det tidspunkt var Sonargaon hovedstad i Østbengalen. Derfor samledes talrige hadith-lærde her, og de gjorde byen til et centrum for hadith-videnskaben. Siden Pakistan og Bangladesh blev oprettet, er mange madrasaer blevet grundlagt, og man har forsøgt at undervise i hadith dér, hvilket man stadig gør. Alligevel må det siges, at nutidens studerende ikke har opnået samme dygtighed som tidligere tiders studerende. Der kan kun nævnes én årsag til dette: manglerne i uddannelsessystemet.

Tahmid

De emner vedrørende Allahs Sendebud, som hadith-litteraturen har belyst, er:

1. En beskrivelse af Allahs Sendebuds ansigt og kropsbygning

2. En beskrivelse af Allahs Sendebuds hår

3. En beskrivelse af Allahs Sendebuds grå hår

4. En beskrivelse af, hvordan Allahs Sendebud redte sit hår

5. En beskrivelse af, hvordan Allahs Sendebud påførte sit hår hårfarve

6. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) brug af kohl på øjnene

7. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) klædedragt

8. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) livsførelse

9. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) sokker

10. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) fodtøj

11. Om seglet på Allahs Sendebuds (fred være med ham) ring

12. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) sværd

13. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) jernrustning

14. Om Profeten (fvmh.)s jernhjelm

15. Om Profeten (fvmh.)s turban

16. Om Profeten (fvmh.)s pyjamas

17. Om Profeten (fvmh.)s gang

18. Om klædet over Profeten (fvmh.)s ansigt

19. Om Profeten (fvmh.)s måde at sidde på

20. Om Profeten (fvmh.)s seng og pude

21. Om Profeten (fvmh.)s måde at læne sig på

22. Omtale af, hvordan Allahs Sendebud (fvmh.) spiste

23. Omtale af Allahs Sendebuds (fvmh.) indtagelse af brød

24. Omtale af Allahs Sendebuds (fvmh.) indtagelse af kød og hud

25. Omtale af, hvordan Allahs Sendebud (fvmh.) foretog wudu

26. Omtale af Allahs Sendebuds (fvmh.) fremsigelse af du’aer før og efter måltidet

27. Omtale af Allahs Sendebuds (fvmh.) bæger

28. Omtale af Allahs Sendebuds (fvmh.) frugter

29. Omtale af, hvad Allahs Sendebud (fvmh.) drak

30. Beretningen om, hvordan Allahs Sendebud (s.a.w.) drak

31. Beretningen om, hvordan Allahs Sendebud (s.a.w.) påførte sig duft

32. Beretningen om, hvordan Allahs Sendebud (s.a.w.) talte

33. Beretningen om Allahs Sendebuds (s.a.w.) recitation af poesi

34. Beretningen om Allahs Sendebuds (s.a.w.) samtaler og fortællinger om natten

35. Beretningen om Allahs Sendebuds (s.a.w.) søvn

36. Beretningen om Allahs Sendebuds (s.a.w.) tilbedelse

37. Beretningen om Allahs Sendebuds (s.a.w.) latter

38. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) humor

39. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) duha-bøn

40. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) frivillige bøn i hjemmet

41. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) faste

42. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) recitation af Koranen

43. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) gråd

44. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) ydmyghed

45. Om Allahs Sendebuds (fred være med ham) omgangsformer

46. En omtale af Allahs Sendebuds (fvmh.) barbering

47. En omtale af Allahs Sendebuds (fvmh.) navne

48. En omtale af de forskellige omstændigheder i Allahs Sendebuds (fvmh.) liv

49. En omtale af Allahs Sendebuds (fvmh.) fødselsdato og alder

50. En omtale af Allahs Sendebuds (fvmh.) arv og efterladte ejendele

Ud fra disse oplysninger har vi erfaret, hvor bevidste sahabaerne, tabi’inerne, tabi’ tabi’inerne og hadith-eksperterne var med hensyn til Allahs Sendebud (fvmh.).

Ashab as-Suffa

Blandt Allahs Sendebuds (fvmh.) sahabaer var der 70 sahabaer, som viede deres liv til islam. De blev kaldt Ashab as-Suffa. Bortset fra gårdspladsen ved Profetens Moské havde de ikke noget andet sted at lægge hovedet til hvile. I denne verden ejede de intet ud over det ene stykke tøj, de bar. Kan man overhovedet forestille sig så hengivne mennesker? Om dagen gik de efter behov ud i skoven, huggede brænde og solgte det for at sørge for deres underhold. Ja, de brugte endda noget af dette på Allahs vej.

24 fremtrædende medlemmer af Aṣḥāb as-Suffa

1. Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) (d. 57 AH)

2. Abū Dharr al-Ghifārī (må Allah være tilfreds med ham) (d. 32 AH)

3. Kaʿb ibn Mālik al-Anṣārī (må Allah være tilfreds med ham) (d. 34 AH)

4. Salmān al-Fārisī (må Allah være tilfreds med ham) (d. 34 AH)

5. Ḥanẓala ibn Abū ʿĀmir (må Allah være tilfreds med ham)

6. Ḥāritha ibn an-Nuʿmān (må Allah være tilfreds med ham)

7. Ḥudhayfa ibn al-Yamān (må Allah være tilfreds med ham)

8. Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham)

9. Suhayb ibn Sinan al-Rumi (må Allah være tilfreds med ham)

10. Salim, Abu Hudhayfas mawla (må Allah være tilfreds med ham)

11. Bilal ibn Rabah (må Allah være tilfreds med ham)

12. Sa’d ibn Malik, Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham)

13. Abu Ubayda ‘Amir ibn al-Jarrah (må Allah være tilfreds med ham)

14. al-Miqdad ibn ‘Amir (må Allah være tilfreds med ham)

15. Abu Marsad (må Allah være tilfreds med ham)

16. Abū Lubāba (må Allah være tilfreds med ham)

17. Kaʿb ibn ʿAmr (må Allah være tilfreds med ham)

18. ʿAbdullah ibn Unays (må Allah være tilfreds med ham)

19. Abū al-Dardā (må Allah være tilfreds med ham) (d. 32 e.H.)

20. Thawbān [Mawlā Rasūlillāh] (må Allah være tilfreds med ham)

21. Sālim ibn ʿUmayr (må Allah være tilfreds med ham)

22. Khabbāb ibn al-Aratt (må Allah være tilfreds med ham)

23. Mistah ibn Uthātha (må Allah være tilfreds med ham)

24. Wāthila ibn al-Asqaʿ

Åbenbaring og hadith

Shaykh Abdullah al-Sharqawi har skrevet: »Åbenbaring« betyder at meddele. I den islamiske lovs terminologi er åbenbaring: »at Allah meddeler sine profeter noget eller lader dem få det at vide ved at sende en engel, gennem en drøm eller ved hjælp af inspiration. Dette ord bruges også i betydningen at give en befaling.« (Hadith-samlingens historie, s. 49)

Åbenbaringen blev nedsendt til Allahs ærede Sendebud på forskellige måder. Disse måder var:

1. Sandfærdige drømme: I den første periode efter profetkaldelsen plejede den ærede Profet at se drømme, og disse drømme gik nøjagtigt i opfyldelse i virkeligheden. Disse drømme var særdeles gode.

2. Indgivelse i hjertet eller sindet: Allahs Sendebud har sagt om dette: »Englen Jibril indgav mig dette i sindet: Intet levende væsen kan dø, før det fuldt ud har modtaget sin fastsatte forsørgelse og har nået sin fastsatte levetid.« (Hadith-samlingens historie, s. 50).

3. Åbenbaring i en lyd som klokkeklang:Aisha har overleveret fra Harith ibn Hisham, at han spurgte den ærede Profet:»Hvordan bliver åbenbaringen nedsendt til dig?«Som svar sagde den ærede Profet:»Nogle gange kommer åbenbaringen til mig som en voldsom klokkeklang. Det er meget hårdt og byrdefuldt for mig. Derefter ophører åbenbaringens intensitet og voldsomhed over for mig. I dette tidsrum tilegner jeg mig og lærer udenad alt det, der bliver sagt.« (Sahih al-Bukhari, bind 1, s. 1)

4. I menneskeskikkelse: Allahs Sendebud har i denne forbindelse sagt: »Nogle gange kommer en engel til mig i et menneskes skikkelse. Han taler med mig, og jeg tilegner mig fuldstændigt det, han siger.« (Sahih al-Bukhari, bind 1, s. 1).

Jibril (fred være med ham) kom for det meste i menneskeskikkelse, idet han antok skikkelse af den ledsager, der hed Hazrat Dihya Kalbi. Om grunden til, at englen antog Dihya Kalbis skikkelse, skrev Allama Badruddin Ayni: »Grunden til, at englen specifikt kom i Dihya Kalbis skikkelse i stedet for de andre ledsageres, var, at han på det tidspunkt var den mest yndefulde og havde det smukkeste ansigt blandt tidens mennesker.« (Hadithsamlingens historie, s. 54).

5. I Jibrils (fred være med ham) egen skikkelse:Om dette har Allahs ærede sendebud (fred og velsignelser være med ham) sagt: »Jeg gik på vejen, da jeg pludselig hørte en lyd ovenfra. Da jeg løftede blikket mod himlen, så jeg den engel, som tidligere var kommet til mig i Hiras hule; han sad på en trone mellem himlen og jorden. Derefter åbenbarede Den Højeste Allah sura al-Muddaththir.« (Sahih al-Bukhari, bind 1, s. 733)

6. Allah den Højestes egen tale til Allahs ærede sendebud (fred og velsignelser være med ham) og åbenbaringen af åbenbaringen fra bag et slør – ved denne form for åbenbaring er der ikke behov for nogen mellemmand, det vil sige en engel. Allah den Højeste åbenbarer direkte for Sit sendebud fra bag et slør. I denne forbindelse står der i den hellige Koran:

»Allah taler ikke til noget menneske, undtagen ved at åbenbare eller tale fra bag et slør.« (Sura al-Shura, vers 51)

Jeg har indtil nu drøftet åbenbaringen, for at det skal blive lettere at forstå, hvor hadith kom fra. Er hadith i virkeligheden også åbenbaring?

Om dette skrev Maulana Muhammad Abdur Rahim på side 62 i sin bog Hadithsamlingens historie: »Den åbenbaring, som Allah den Højeste åbenbarede for Verdensprofeten, er hadiths oprindelige kilde. Den åbenbaring, som Allah har sendt, er hovedsageligt af to slags. Den første slags åbenbaring kaldes wahy matlu – åbenbaring, der almindeligvis reciteres – og kaldes også wahy jali. Den anden slags åbenbaring kaldes wahy ghayr matlu. Den reciteres normalt ikke. Dens andet navn er wahy khafi, den skjulte åbenbaring. Med dette menes både den kilde, hvorfra man opnår viden, og den viden, der opnås gennem denne kilde.«

Vi ved, at hadith har sin plads umiddelbart efter Koranen. Allah den Højeste har sagt: »O profet! Allah har åbenbaret Skriften og visdommen for dig og lært dig det, du ikke vidste,

I dette vers betyder al-Kitab den ærede Koran, og visdom betyder sunna eller Allahs sendebuds hadith (og begge disse ting er åbenbaret af Allah og stammer fra Allah.«)

Nu er det ganske vist blevet klart, at hadith også er en form for åbenbaring.

Hadiths betydning i det islamiske livssystem

Hadiths betydning i det islamiske livssystem er så stor, at den ikke kan beskrives til ende. I denne forbindelse har Allah selv sagt: »Sig: O profet, adlyd Allah og Sendebudet; hvis du ikke gør det, så vid, at Allah ikke elsker de vantro.« (Suraen Al-Imran, vers 22)

Allerede ud fra dette vers kan man tydeligt forstå, hvor stor hadiths betydning er: At adlyde Sendebudet betyder at følge det, som Profeten ﷺ gjorde, sagde og godkendte.

Et andet sted siges det mere udførligt: »O I, der tror! Adlyd Allah og Sendebudet ﷺ, og adlyd også de ansvarlige blandt jer. Hvis I er uenige om noget, så bring det tilbage til Allah og Sendebudet.«

I dette vers nævnes lydighed mod tre forskellige instanser: 1. lydighed mod Allah, 2. lydighed mod Sendebudet ﷺ, 3. lydighed mod de muslimske ansvarlige. Eftersom islam er for alle mennesker til alle tider, nævnes de ansvarlige på det tredje niveau.

Hadiths uundværlighed

Af den hidtidige gennemgang har vi sikkert forstået, hvor stor hadiths betydning er. Hadiths uundværlighed består i, at Koranen ikke kan fortolkes uden hadith. Desuden har Sendebudet ﷺ selv sagt om Koranen og hadith: »Jeg efterlader to ting blandt jer. Så længe I følger disse to, vil I aldrig fare vild. De er Allahs Bog og vores sunnah (hadith), og disse to ting vil aldrig blive adskilt fra hinanden, indtil de møder op ved Hawd al-Kawthar på Opstandelsens Dag.« (Mustadrak Hakim, bind 1, s. 93)

I afskedspilgrimsfærdens prædiken sagde Profeten (fred være med ham): »Jeg efterlader jer to ting. Så længe I holder fast ved disse to ting, vil I aldrig fare vild. Det er Allahs Bog og Hans Sendebuds sunna.« (Berettet af Malik ibn Anas – al-Mustadrak af al-Hakim)

Nu bør der ikke længere være nogen tvivl om, hvorfor muslimerne i dag befinder sig i denne situation overalt i verden. Sandheden er, at vi har fjernet os fra undervisningen i Koranen og hadith. Desuden har vi i vores land et uddannelsessystem, som blev indført af englænderne. Det giver ikke nogen særlig god mulighed for undervisning i Koranen og hadith. Kun brødrene på madrasaerne får en smule viden. Til gengæld er de afskåret fra moderne viden og videnskab. Det må siges uden tøven, at det netop er derfor, vi er så undertrykte, selv om vi er verdens næststørste muslimske land. Derfor kan vi ikke længere sidde passivt; vi må selv træde frem for at tilegne os islamisk viden.

Bevarelsen af hadith

Der er blevet skabt forvirring blandt muslimerne med hensyn til bevarelsen af hadith. Nogle orientalske forskere og uddannede missionærer, blandt hvilke Sir William Muir og Goldziher var de førende, har forsøgt at skabe tvivl om hadith-samlingernes fejlfrihed og autenticitet ved at hævde, at indsamlingen og nedskrivningen af Profetens (fred være med ham) hadith først begyndte 90 år efter hans død.

De har endda formået at skabe den opfattelse blandt muslimer, at det først var tabi’un, der begyndte at samle og nedskrive hadith og profetbiografien.

Derfor mener mange naturligvis, at indsamlingen og samlingen af profetbiografien først begyndte hundrede år efter hans bortgang. Men vi vil sige, at disse påstande ikke er andet end bedrag, eller at de er blevet udbredt af uvidenhed. Sandheden er, at dette arbejde begyndte allerede, mens Profeten (fred være med ham) levede. Beviset er:

Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) siger: »Ingen har flere hadith i sin erindring end jeg, bortset fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham). Grunden til, at han havde flere bevaret end jeg, er, at han skrev alt ned, hvad han hørte fra Allahs Sendebud (fred være med ham). Jeg skrev derimod ikke ned.« (Sahih al-Bukhari)

Det er nævnt i Abu Dawud og Musnad Ahmad ibn Hanbal, at nogle sahaba sagde til Abdullah ibn Amr: »Allahs Sendebud (fred være med ham) er undertiden vred og undertiden glad, men du skriver alt ned under alle omstændigheder.« Derefter holdt Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham) op med at skrive og fortalte Allahs Sendebud (fred være med ham) om sagen. Allahs Sendebud (fred være med ham) pegede på sin mund og sagde: »Bliv ved med at skrive; det, der kommer ud herfra, er sandt.« (Abu Dawud, bind 2, side 77)

Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham) kaldte sin samling »Sadiqa«. (Ibn Saad – bind 2, kapitel 2, side 125). Han plejede at sige: »Jeg har kun ønsket at leve videre på grund af to ting. Den ene af dem er denne Sadiqa, og Sadiqa er en bog, som jeg skrev ned ved at lytte til den fra Allahs Sendebuds (fred være med ham) hellige mund.« [Darimi: side 6]

Mujadi siger: »Jeg så en bog opbevaret hos Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham). Jeg spurgte: ›Hvilken bog er det?‹ Han svarede: ›Sadiqa. Jeg skrev den ned ved at lytte til den fra Allahs Sendebuds (fred være med ham) mund. Der er ingen mellem denne bog og Allahs Sendebud (fred være med ham).‹« (Ibn Saad: 2-2-125). I Sahih al-Bukhari står der, at Allahs Sendebud (fred være med ham) nogen tid efter udvandringen til Medina foretog en folketælling blandt muslimerne og udarbejdede en liste over deres navne. Den nævnte liste indeholdt femten hundrede navne (Kapitlet om jihad). I Sahih al-Bukhari findes der i dag over to sider instruktioner om zakat, herunder hvilke genstande der skal betales zakat af, samt drøftelsen af satserne. Disse blev af Allahs Sendebud (fred være med ham) sendt skriftligt til de ansvarlige embedsmænd. Denne instruks fandtes hos Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham), hos Abu Bakr ibn Hazms familie og hos flere andre personer (Dar al-Qutni – Kitab az-Zakat – side 209).

Jeg nævner her navnene på nogle dokumenter, der tydeligt vedrører hadith:

1. Traktaten fra Hudaybiyya. (Al-Bukhari, bind 1, side 37)

2. Skriftlige dekreter, der på forskellige tidspunkter blev sendt til forskellige klaner og stammer. (Tabaqat Ibn Saad, Kitab al-Amwal, Abu Ubayd, side 210).

3. Skriftlige breve med den islamiske invitation, sendt til konger og statsledere i forskellige lande. (Sahih al-Bukhari, bind 2, side 631)

4. Det brev, som Allahs Sendebud sendte til sahabien Abdullah ibn Hakim. I dette brev var lovene vedrørende døde dyr og lignende nedskrevet. (Mu’jam as-Saghir, at-Tabarani).

5. Profeten (fred være med ham) lod bestemmelser om bøn, indtagelse af alkohol, åger og lignende skrive til sahabien Wail ibn Hujr. (Mu’jam as-Saghir, at-Tabarani).

På denne måde kan der fremdrages talrige eksempler på, hvad der blev nedskrevet allerede i Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) levetid.

Det, der ikke blev nedskrevet, blev lært udenad af hadith-memoristerne. Arabernes hukommelse på den tid var særdeles skarp; når de først havde hørt noget én gang, glemte de det aldrig. For eksempel var Hazrat Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) memorist af et stort antal hadither. Men den umayyadiske hersker, kaliffen Marwan ibn al-Hakam, blev i tvivl om dette. For at afprøve Hazrat Abu Huraira benyttede han sig af et kneb. En dag bad han ham om at fortælle nogle hadither. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) fortalte da nogle hadither i overensstemmelse med anmodningen. På Marwans befaling blev haditherne skrevet ned af en person, der sad bag et forhæng. Et år senere blev Hazrat Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) en dag bedt om at fortælle netop disse hadither. Han fremsagde dem udenad på en sådan måde, at der ikke var nogen som helst forskel på dem og de hadither, han havde fortalt tidligere. Denne begivenhed beviser uden nogen tvivl skarpheden i Hazrat Abu Hurairas hukommelse.

Indsamling af hadither

Dette er en interessant fortælling. Det viser sig, at hadith-samlerne udholdt ubeskrivelige lidelser og vanskeligheder for at indsamle forskellige hadither. De satte endda deres eget liv på spil, forlod hjem, familie og slægtninge for at indsamle hadither og rejste rundt i ind- og udland, over bjerge og gennem dale samt over have og floder, hvis blot de kunne finde én hadith fra Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Jeg tror, det vil være lettere at forstå, hvilke vanskeligheder hadith-samlerne udholdt, og hvilken forsigtighed de udviste, hvis jeg giver et par eksempler—

Det nævnes i Bukhari Sharif: “Hazrat Jabir ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) rejste en afstand på en måneds rejse for at høre én hadith fra Hazrat Abdullah ibn Unays. Han havde fået at vide, at Hazrat Abdullah ibn Unays (må Allah være tilfreds med ham), som opholdt sig langt borte i Syrien, kendte en hadith fra Allahs ædle Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), som ingen anden havde bevaret. Så snart han fik denne besked, købte han en kamel og begav sig af sted mod Syrien. Efter at have tilbagelagt en måneds rejse nåede han frem til det angivne sted på landet i Syrien og fik et møde med Hazrat Abdullah ibn Unays (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde til ham: ‘Jeg har fået fortalt en hadith fra dig, som du har hørt fra Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Jeg frygter, at jeg måske dør, før jeg får hørt den direkte fra dig. (Af denne frygt er jeg straks kommet til dig.)’”

Af denne beretning forstår vi, at de, selv efter at have hørt en hadith, ikke tøvede med at udholde en hel måneds vanskeligheder for at kontrollere dens rigtighed. Hvor stor betydning havde hadith da ikke for dem?

Den hadith, som Jabir ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) var kommet til Hazrat Abdullah ibn Unays for at høre, fremsagde Hazrat Abdullah ibn Unays (må Allah være tilfreds med ham) udenad, da de mødtes.

“Jeg hørte Allahs ædle Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: ‘Allah den Ophøjede vil samle tjenerne på opstandelsens slette og tiltale dem med en stemme, som både de nærmeste og de fjerneste vil kunne høre lige tydeligt. Allah den Ophøjede vil erklære: Jeg er Herren, jeg er Kongen, jeg er Den Nådige.’” (Bukhari Sharif, bind 2)

Og endnu en begivenhed, der handler om hadith-samlernes rolle i indsamlingen af hadith –

Under den ærede Muawiyas regering rejste den ærede Abu Ayyub al-Ansari udelukkende for at høre én hadith fra den ærede Uqba ibn Amir al-Juhani, som opholdt sig i en afsides landsby i Egypten. Så snart Uqba fik besked, kom han udenfor, omfavnede den ærede Abu Ayyub og spurgte:

“Abu Ayyub, af hvilken grund er du kommet så langt til mig?” Da sagde Abu Ayyub: “Jeg havde hørt en hadith fra Allahs Sendebud om en troendes ‘satr’ (at holde særlige ting skjult), men nu er der ud over dig og mig ingen andre i verden, som har hørt den, der stadig lever. Derfor er jeg kommet så langt med ønsket om at høre den fra dig.”

Da fremsagde den ærede Uqba følgende hadith: “Den, der i denne verden skjuler en troendes skammelige og vanærende handling, vil Allah på opstandelsens dag skjule hans synd og tilgive ham.”

Efter at have hørt den ønskede hadith sagde den ærede Abu Ayyub: »Du har talt rigtigt, du har virkelig talt sandt.« Derefter steg han op på en kamel og drog så hurtigt af sted mod Medina, at Egyptens daværende guvernør, Muslim ibn Makhlaṣ, selv om han havde sørget for at give ham en stor mængde gaver, ikke nåede at overrække dem til ham; han var derfor ikke villig til at forsinke sig selv blot et øjeblik.« (Bayhaqi, Ibn Majah, Jami Bayan al-Ilm, Musnad Ahmad, bind 4, s. 5)

Der stilles forskellige betingelser for at acceptere hadith. De betingelser, som imam Abu Hanifa fastsatte for accepten af hadith, er følgende.

1. Hvis en overlever efter at have overleveret en hadith glemmer den, accepteres den ganske vist af de almindelige muhaddithun, men imam Abu Hanifa og hans disciple er ikke villige til at acceptere den.

2. Kun den hadith er acceptabel,,som overleveren gengiver ud fra sin egen hukommelse og erindringsevne.

3. Hvis der i en berømt muhaddiths forsamling er samlet et stort antal tilhørere, så der må ansættes personer med kraftige stemmer, og hadithen derefter hurtigt gengives for dem som en hadith, der er hørt fra den oprindelige muhaddith, accepteres denne hadith ikke af imam Abu Hanifa. De berømte muhaddither Hafiz Abu Nu’aym, Fadl ibn Aqil, Ibn Qudamah med flere har også denne opfattelse. Ifølge Hafiz Ibn Hajar al-Makki er dette ganske vist fornuftigt, men for den almindelige muhaddith er det let at praktisere.

4. Imam Abu Hanifa anerkender ikke den slags hadith, hvor en overleverer finder en hadith skrevet i sin egen notesbog og gengiver den, men ikke kan huske at have hørt den fra nogen af sine lærer-muhaddither. Ifølge de øvrige muhaddither er der ingen fejl ved dette. (Hadithindsamlingens historie, s. 379)

Hadith i bogform

De smukke hadithbøger, som vi ser i dag, blev ikke samlet, mens Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) stadig var i live. Allamah Ibn Hajar al-Asqalani har skrevet følgende om dette:

»Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham)s hadither var ikke samlet i bogform og systematisk ordnet i hans sahabahs og de fremmeste tabi’iners tid.«

I Madinas islamiske statsforvaltning blev hadith, islams anden søjle, tillagt stor betydning, men i de retledte kaliffers tid blev haditherne ikke samlet i bogform. Islams anden kalif, Amir al-Mu’minin Umar (må Allah være tilfreds med ham), indsamlede og nedskrev et stort antal hadither, sendte dem til guvernører på højt og lavt niveau i de forskellige provinser i den islamiske stat og beordrede, at de skulle udbredes bredt blandt hele befolkningen.

Det var under Umar (må Allah være tilfreds med ham), at spørgsmålet om at indsamle, nedskrive og systematisere haditherne blev rejst. Men efter mange overvejelser sagde han en dag selv:

»I ved, at jeg havde sagt til jer, at haditherne skulle nedskrives og samles. Men senere forekom det mig, at også ahl al-kitab blandt de tidligere folk havde samlet deres profets udsagn på denne måde; derfor holdt de fast i disse og opgav Allahs Bog. Ved Allahs ed vil jeg ikke blande noget sammen med Allahs Bog.« Derefter opgav han beslutningen om at samle haditherne. (Hadithindsamlingens historie, s. 419)

Derefter ses der ikke noget særligt initiativ under Hazrat Uthmans (må Allah være tilfreds med ham) og Hazrat Alis (må Allah være tilfreds med ham) regeringstid. Efter at Hazrat Umar ibn Abd al-Aziz blev valgt til kalif i år 99 efter hijra, følte han et stærkt behov for at få haditherne samlet. Han forstod, at det var nødvendigt at samle haditherne for enhver pris, hvis den islamiske stat skulle ledes; ellers ville folk gradvist blive uopmærksomme på dem. Derfor udstedte han denne befaling til de forskellige provinser og vigtige steder i den islamiske stat: »Vær straks opmærksomme på den ædle Profets (må Allahs fred og velsignelser være med ham) hadither, og begynd at indsamle og samle dem.«

Han sendte også en befaling til guvernøren og dommeren i Medina, Ibn Muhammad Hajjaj: »Vær opmærksom på Profetens hadither, hans sunna, Hazrat Umars udtalelser og hvad der ellers findes af lignende, og skriv det ned til mig. For jeg frygter, at hadith-videnskabens bærere forsvinder, og at hadith-skatten går tabt.«

Imam Darimi beretter på Abdullah ibn Dinars vegne: »Skriv og send mig de af Profetens hadither, som er bevist og fastslået hos dig, samt Hazrat Umars hadither. For jeg frygter, at hadith-videnskaben går til grunde, og at hadithens lærde forsvinder.« (Hadith-samlingens historie)

Således udstedte Umar ibn Abd al-Aziz mange befalinger. Som følge heraf indsamlede Qadi Abu Bakr, guvernøren i Medina, et stort antal hadither og samlede dem i flere bind. Men det blev ikke muligt at nå frem til »Dar al-Khilafa« før kaliffens død. I denne forbindelse har Allama Suyuti, med henvisning til Ibn Abd al-Bars værk »al-Tamhid«, nævnt følgende:

»Ibn Hazm samlede flere bind hadither, men kaliffen Umar ibn Abd al-Aziz døde, før de blev sendt til ham.«

Vi kunne måske tro, at ingen hadithbog nåede frem til Umar ibn Abd al-Aziz, mens han levede. Men det er faktisk ikke korrekt. Han havde jo beordret, at haditherne skulle samles i forskellige dele af riget; derfor nåede hadithbøger fra mange steder frem til ham, mens han stadig levede. I denne forbindelse:

Imam Ibn Shihab al-Zuhri siger selv: »Umar ibn Abd al-Aziz beordrede os til at indsamle og samle haditherne. Efter at have modtaget denne befaling skrev vi et omfattende værk om hadither og sendte det til ham. Derefter sendte han selv et eksemplar af værket til hver provins, der hørte under hans rige.«

Kaliffen lagde ikke kun vægt på at samle haditherne; han lagde også vægt på at undervise i hadith og udstedte denne befaling: »Befal hadithkyndige og lærde at undervise i hadith i alle moskeer og udbrede den vidt og bredt. For hadith-videnskaben er næsten ved at forsvinde.«

Her følger en liste over dem, der døde efter imam Zuhri i forskellige områder af den islamiske stat.

De senest afdøde sahabaer

Navnene på de sahabaer, der sidst døde i forskellige byer, samt dødsårene er angivet nedenfor:

De sahabier, der har overleveret flest hadither

Nedenfor gives navnene på de sahabier, der har overleveret flest hadither, i rækkefølge, deres dødsår, levetid og antallet af overleverede hadither —

Ashara Mubashshara

De ti ledsagere af Allahs Sendebud, som bestod den højeste prøve på troen og fik det glædelige budskab om Paradiset, mens de stadig levede, kaldes samlet Ashara Mubashshara.

De ti ledsagere, som er blandt Ashara Mubashshara, er:

1. Hazrat Abu Bakr Siddiq ibn Abu Quhafa (må Allah være tilfreds med ham)

2. Hazrat Umar Faruq ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham)

3. Hazrat Uthman Dhu an-Nurayn ibn Affan (må Allah være tilfreds med ham)

4. Hazrat Ali Murtadha ibn Abu Talib (må Allah være tilfreds med ham)

5. Hazrat Talha ibn Ubaydullah (må Allah være tilfreds med ham)

6. Hazrat Zubayr ibn al-Awwam (må Allah være tilfreds med ham)

7. Hazrat Abd al-Rahman ibn Awf (må Allah være tilfreds med ham)

8. Hazrat Sa’d ibn Abi Waqqas (må Allah være tilfreds med ham)

9. Hazrat Sa’id ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham)

10. Hazrat Abu Ubayda ibn al-Jarrah (må Allah være tilfreds med ham)

Aṣḥāb al-Badr

De sahabaer, som deltog direkte eller indirekte i slaget ved Badr, kaldes Aṣḥāb al-Badr.

Den indirekte deltagelse består i, at nogle sahabaer efter Allahs Sendebuds ordre eller med hans tilladelse ikke kunne deltage i slaget ved Badr eller ikke deltog. De er:

1. Hazrat Uthman ibn Affan (må Allah være tilfreds med ham)

2. Talha ibn Ubaydullah (må Allah være tilfreds med ham)

3. Sa’id ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham)

4. Abu Lubaba (må Allah være tilfreds med ham)

5. Ism ibn Adi (må Allah være tilfreds med ham)

6. Harith ibn Hatib (må Allah være tilfreds med ham)

7. Harith ibn Summa (må Allah være tilfreds med ham) og

8. Sawghayat ibn Jubayr (må Allah være tilfreds med ham)

Der er nogen uenighed om det samlede antal sahabere, der deltog i slaget ved Badr. Den stærkeste opfattelse er dog, at 313 sahabere direkte deltog i slaget på Badrs slette. De mindreårige drenge blandt sahaberne, som deltog i dette slag, men som ikke havde fået tilladelse til at deltage i kampen, er naturligvis ikke medregnet blandt disse 313. For eksempel:

1. Bara ibn Ajib (må Allah være tilfreds med ham)

2. Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham)

3. Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) og

4. Jabir ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham)

Desuden kunne senere forfattere, da de udarbejdede listen over Aṣḥāb al-Badr, ikke nå frem til en sikker afgørelse i nogle tilfælde om, hvorvidt vedkommende havde været blandt Aṣḥāb al-Badr eller ej. Af hensyn til større forsigtighed blev disse sahaba derfor også medtaget på listen over Aṣḥāb al-Badr. Som følge heraf blev listen over Aṣḥāb al-Badr længere og nåede op på 363. Det betyder naturligvis ikke, at antallet af Aṣḥāb al-Badr var 363. Vi har allerede nævnt, at den stærkeste opfattelse er, at de var 313. Ifølge dette bliver regnestykket derfor: 313 + 4 (unge sahaba) + 8 (som ikke deltog efter Allahs Sendebuds ordre eller med hans tilladelse) = 323. Det kan muligvis have været endnu flere. Her vil vi nævne navnene på 335 sahaba. Først ønsker vi at nævne navnene på de martyrer, der deltog i slaget ved Badr. På muslimernes side led 14 mandlige mujahid-sahaba martyrdøden i slaget ved Badr. Ifølge en anden opfattelse var der 17, og ifølge nogle andre 22. Oplysningen om, at der var 14 martyrer, er dog den mest berømte. De 14 martyriserede sahaba er:

Muhajir-sahaba

1. Hazrat Mahja ibn Salih (må Allah være tilfreds med ham)

2. Hazrat Ubayda ibn Harith (må Allah være tilfreds med ham)

3. Hazrat Umayr ibn Waqas (må Allah være tilfreds med ham)

4. Hazrat Aqil ibn Bukayr (må Allah være tilfreds med ham)

5. Hazrat Yushshimalayn Umayr ibn Abd Umayr (må Allah være tilfreds med ham)

Ansar-sahabi

6. Hazrat Awf ibn Harith (må Allah være tilfreds med ham)

7. Hazrat Harith ibn Surafa (må Allah være tilfreds med ham)

8. Hazrat Muawwiz ibn Afra (må Allah være tilfreds med ham)

9. Hazrat Rafi ibn Mualla (må Allah være tilfreds med ham)

10. Hazrat Yazid bin Harith (må Allah være tilfreds med ham)

11. Hazrat Ammar bin Riyad (må Allah være tilfreds med ham)

12. Hazrat Umair bin Humam (må Allah være tilfreds med ham)

13. Hazrat Mubashshir bin Abdul-Mundhir (må Allah være tilfreds med ham)

14. Hazrat Saad bin bin Khaysura (må Allah være tilfreds med ham)

Liste over sahabaer, der deltog i slaget ved Badr

Muhajir-sahabaer

1. Hazrat Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham) (d. 13 AH)

2. Hazrat Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham) (død 23 AH)

3. Hazrat Uthman ibn Affan (må Allah være tilfreds med ham) (død 35 AH)

4. Hazrat Ali ibn Abi Talib (må Allah være tilfreds med ham) (død 40 AH)

5. Hazrat Bilal ibn Rabah (må Allah være tilfreds med ham) (død 20 AH)

6. Hazrat Akram ibn Abu Akram (må Allah være tilfreds med ham)

7. Hazrat Iyas ibn Bukayr (må Allah være tilfreds med ham)

8. Hazrat Hamza ibn Abd al-Muttalib (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

9. Hazrat Hatib ibn Abi al-Ta’a (må Allah være tilfreds med ham) (død 30 AH)

10. Hazrat Rabi’a bin Aksam (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Khaybar)

11. Hazrat Khunays bin Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

12. Hazrat Zubayr bin Yas (må Allah være tilfreds med ham)

13. Hazrat Zahir bin Haram (må Allah være tilfreds med ham)

14. Hazrat Ziyad bin Ka’b bin Amr (må Allah være tilfreds med ham)

15. Hazrat Zayd bin Khattab (må Allah være tilfreds med ham)

16. Hazrat Sa’ib bin Maj’un al-Qurashi (må Allah være tilfreds med ham)

17. Hazrat Salim bin Ma’qal (må Allah være tilfreds med ham)

18. Hazrat Chubra bin Fatik al-Asadi (må Allah være tilfreds med ham)

19. Hazrat Sa’ib bin Uthman bin Maz’un (må Allah være tilfreds med ham)

20. Hazrat Sa’d bin Khawla (må Allah være tilfreds med ham)

21. Hazrat Sa’d bin Abi Waqqas al-Qurashi (må Allah være tilfreds med ham) (d. 55 AH)

22. Hazrat Salit bin Amir (må Allah være tilfreds med ham) (d. 14 AH)

23. Hazrat Sa’id bin Zayd bin Amr (må Allah være tilfreds med ham) (d. 51 AH)

24. Hazrat Sawit bin Sa’d (må Allah være tilfreds med ham)

25. Hazrat Suwayd bin Mukhshi (må Allah være tilfreds med ham)

26. Hazrat Shuja ibn Abi Wahab (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Yamama)

27. Hazrat Sahl ibn Bayda (må Allah være tilfreds med ham)

28. Hazrat Shamas ibn Uthman (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

29. Hazrat Shaqran Habli (må Allah være tilfreds med ham)

30. Hazrat Suhayb ibn Sinan (må Allah være tilfreds med ham)

31. Hazrat Safwan ibn Bayda (må Allah være tilfreds med ham) (døde i 28 AH)

32. Hazrat Talha ibn Ubaydullah (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i Kamelslaget)

33. Hazrat Tufayl ibn Harith (må Allah være tilfreds med ham) (døde i 33 AH)

34. Hazrat Aqil bin Bukayr (ra) (martyr i slaget ved Badr)

35. Hazrat Tulaib bin Umayr (ra) (martyr i slaget ved Yarmuk)

36. Hazrat Amir bin Rabia (ra)

37. Hazrat Amir bin Harith (ra)

38. Hazrat Amir bin Fuheirah (ra) (d. 4 AH)

39. Hazrat Amir bin Abdullah (ra) (d. 18 AH)

40. Hazrat Abdur Rahman bin Sahl (ra)

41. Hazrat Abdullah bin Jahsh (ra) (martyr i slaget ved Uhud)

42. Hazrat Abdullah bin Sa’id (må Allah være tilfreds med ham)

43. Hazrat Abdullah bin Suhayl (må Allah være tilfreds med ham) (død i 12 AH)

44. Hazrat Abdullah bin Abd al-Asad (må Allah være tilfreds med ham) (død i 3 AH)

45. Hazrat Abdullah bin Makhrama (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Yamama)

46. Hazrat Abdullah bin Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham) (død i 33 AH)

47. Hazrat Abdullah bin Maz’un (må Allah være tilfreds med ham) (død i 3 AH)

48. Hazrat Abd al-Rahman bin Awf (må Allah være tilfreds med ham)

49. Hazrat Ubayda bin Harith (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Badr)

50. Hazrat Yalil bin Nasir (må Allah være tilfreds med ham) (døde under Umar (må Allah være tilfreds med ham)s kalifat)

51. Hazrat Umar bin Suraqa (må Allah være tilfreds med ham) (døde under Hazrat Uthmans (må Allah være tilfreds med ham) kalifat)

52. Hazrat Amr ibn al-Harith (må Allah være tilfreds med ham)

53. Hazrat Uthman bin Abi Amr (må Allah være tilfreds med ham) (døde i år 6 AH)

54. Hazrat Uthman bin Maz’un (må Allah være tilfreds med ham)

55. Hazrat Amr bin Abi Sarh (må Allah være tilfreds med ham) (døde i år 30 AH)

56. Hazrat Ammar bin Yasir (må Allah være tilfreds med ham) (døde i år 37 AH)

57. Hazrat Umair bin Awf (må Allah være tilfreds med ham)

58. Hazrat Umair bin Abi Waqqas (må Allah være tilfreds med ham) (faldt som martyr i slaget ved Badr)

59. Hazrat Uqbah bin Wahb (må Allah være tilfreds med ham)

60. Hazrat Awf ibn Asasa (må Allah være tilfreds med ham) (død i 34 AH)

61. Hazrat Iyad bin Zuhayr (må Allah være tilfreds med ham) (død i 30 AH)

62. Hazrat Abu Marsad (må Allah være tilfreds med ham) (død i 14 AH)

63. Hazrat Kathir ibn Amar (må Allah være tilfreds med ham)

64. Hazrat Qudama bin Amjun (må Allah være tilfreds med ham) (død i 36 AH)

65. Hazrat Malik bin Abu Khawli (må Allah være tilfreds med ham)

66. Hazrat Malik bin Umayya (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Yamama)

67. Hazrat Malik bin Amr (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Yamama)

68. Hazrat Midlaj bin Amr (må Allah være tilfreds med ham) (død 50 AH)

69. Hazrat Muhariz bin Nadwla (må Allah være tilfreds med ham) (død 6 AH)

70. Hazrat Malik bin Umayla (må Allah være tilfreds med ham)

71. Hazrat Marsad bin Abu Marsad (må Allah være tilfreds med ham) (død 3 AH)

72. Hazrat Masud bin Rabi (må Allah være tilfreds med ham) (død 30 AH)

73. Hazrat Musab bin Umayr (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Uhud)

74. Hazrat Mu’attab bin Hamra (må Allah være tilfreds med ham) (d. 57 AH)

75. Hazrat Waqid bin Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) (død under Umars kalifat)

76. Hazrat Mahja bin Salih (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt i slaget ved Badr)

77. Hazrat Ma’mar bin Abi Saraha (må Allah være tilfreds med ham) (d. 30 AH)

78. Hazrat Wahab bin Mihsa (må Allah være tilfreds med ham)

79. Hazrat Wahab bin bin Abi Saraha (må Allah være tilfreds med ham)

80. Hazrat Yazid bin Ruqayesh (må Allah være tilfreds med ham)

81. Hazrat Hilal bin Abi Khawli (må Allah være tilfreds med ham)

82. Hazrat Wahab ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham) (d. som martyr i slaget ved Mu’ta)

83. Hazrat Abu Hudhayfa ibn Utba (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Yamama)

84. Hazrat Abu Wakid al-Laythi (må Allah være tilfreds med ham) (d. 68 AH)

85. Hazrat Abu Kabasha (må Allah være tilfreds med ham)

86. Hazrat Abu Sabura (må Allah være tilfreds med ham) (døde under Uthmans kalifat)

Ansar-sahabi

87. Hazrat Ubayy ibn Ka’b (må Allah være tilfreds med ham) (d. 20 AH)

88. Hazrat Usayd ibn Hudayr (må Allah være tilfreds med ham) (d. 21 AH)

89. Hazrat Ubai bin Sabit (r.a.) (døde som martyr i slaget ved Bi’r Ma’una)

90. Hazrat Asbura bin Amr (r.a.)

91. Hazrat Anas bin Mu’adh (r.a.) (døde under Uthmans kalifat)

92. Hazrat Anas bin Malik (r.a.) (døde i år 92/93 efter hijra)

93. Hazrat Anis bin Qatada (r.a.) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

94. Hazrat Anasa, Rasulullahs frigivne (r.a.) (døde under Abu Bakrs kalifat)

95. Hazrat Aws bin Khauli (r.a.) (døde under Uthmans kalifat)

96. Hazrat Aws bin Sabit (r.a.) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

97. Hazrat Aws ibn Samit (må Allah være tilfreds med ham) (død under Uthmans kalifat)

98. Hazrat Bishr ibn Bara ibn Ma’rur (må Allah være tilfreds med ham) (død af forgiftning ved Khaybar)

99. Hazrat Iyas ibn Wadaqa (må Allah være tilfreds med ham) (faldet som martyr i slaget ved Yamama, 12 AH)

100. Hazrat Bashir ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham) (faldet som martyr i slaget ved Ayn al-Tamr)

101. Hazrat Thabit ibn Akram (må Allah være tilfreds med ham) (død i 12 AH)

102. Hazrat Thabit ibn Jaza (må Allah være tilfreds med ham) (faldet som martyr i slaget ved Ta’if)

103. Hazrat Thabit ibn Khalid (må Allah være tilfreds med ham) (død i slaget ved Yamama eller Bi’r Ma’una)

104. Hazrat Thabit ibn Ubayda (må Allah være tilfreds med ham) (faldet som martyr i slaget ved Siffin)

105. Hazrat Sabit bin Amir (må Allah være tilfreds med ham) (d. 12 AH)

106. Hazrat Sabit bin Amr (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt i slaget ved Uhud)

107. Hazrat Salaba bin Hatib (må Allah være tilfreds med ham)

108. Hazrat Sabit bin Hazal (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt i slaget ved Yamama, 12 AH)

109. Hazrat Salaba bin Amr (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt under Omars kalifat)

110. Hazrat Jabir ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham)

111. Hazrat Salaba bin Ghanama (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt i slaget ved Khandaq)

112. Hazrat Jabir bin Atik (må Allah være tilfreds med ham) (d. 61 AH)

১১৩. Hazrat Zubayr ibn Adi (død 4 AH, hængt i galgen)

১১৪. Hazrat Haritha ibn Suraqa (den første martyr i slaget ved Badr)

১১৫. Hazrat Khallad ibn Rafi

১১৬. Hazrat Rifa’a ibn Rafi (død i begyndelsen af Muawiyas regeringstid)

১১৭. Hazrat Rabi ibn Iyash

১১৮. Hazrat Abu Lubaba Rifa’a ibn Abd al-Mundhir (død under Alis kalifat)

১১৯. Hazrat Rifa’a ibn Amr

১২০. Hazrat Rifa’a ibn Amr ibn Zayd

121. Hazrat Zayed bin Dachna (må Allah være tilfreds med ham) (død som martyr i 3. hijri-år)

122. Hazrat Zayed bin Asim (må Allah være tilfreds med ham)

123. Hazrat Zayed bin Sahl (må Allah være tilfreds med ham) (død i 51. hijri-år)

124. Hazrat Zayed bin Mujayn (må Allah være tilfreds med ham) (blev taget til fange og dræbt som martyr på dagen for begivenheden ved Raji)

125. Hazrat Ziyad bin Labid (må Allah være tilfreds med ham) (død under Muawiyas (må Allah være tilfreds med ham) styre)

126. Hazrat Salim bin Umayr (må Allah være tilfreds med ham) (død under Muawiyas (må Allah være tilfreds med ham) styre)

127. Hazrat Suraqa bin Amr (må Allah være tilfreds med ham) (blev martyr i slaget ved Mu’ta)

128. Hazrat Subaya bin Qays (må Allah være tilfreds med ham)

129. Hazrat Sufyan bin Bishr (må Allah være tilfreds med ham)

130. Hazrat Sa’d bin Khawli (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Badr)

131. Hazrat Suraqa bin Ka’b (må Allah være tilfreds med ham) (døde under Muawiyas regeringstid)

132. Hazrat Sa’d bin Khaithuma (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Badr)

133. Hazrat Sa’d bin Sahl (må Allah være tilfreds med ham)

134. Hazrat Sa’d bin Rabi (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

135. Hazrat Sa’d bin Ubayd (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Qadisiyya i år 15 efter hijra)

136. Hazrat Sa’d (må Allah være tilfreds med ham)

137. Hazrat Sa’d ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham)

138. Hazrat Sa’d ibn Uthman (må Allah være tilfreds med ham)

139. Hazrat Sa’id ibn Suhayl (må Allah være tilfreds med ham)

140. Hazrat Sa’d ibn Mu’adh (må Allah være tilfreds med ham) (døde senere som martyr efter at være blevet ramt af en pil under slaget ved Khandaq)

141. Hazrat Sufyan ibn Bishr (må Allah være tilfreds med ham)

142. Hazrat Salma ibn Thabit (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

143. Hazrat Salama al-Aslam (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

144. Hazrat Salma ibn Hatib (må Allah være tilfreds med ham)

145. Hazrat Sulaith bin Qays (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i hændelsen ved Abu Ubaids bro)

146. Hazrat Salma bin Salamat (må Allah være tilfreds med ham) (død 55 AH)

147. Hazrat Sulaym bin Harith (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Badr)

148. Hazrat Sulaym bin Amar (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Uhud)

149. Hazrat Sulaym bin Milhan (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Bi’r Ma’una)

150. Hazrat Sulaym bin Qays (må Allah være tilfreds med ham)

151. Hazrat Simak bin Sa’d (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Badr)

152. Hazrat Simak bin Kharasha (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Yamama)

153. Hazrat Senan ibn Abi Senan (ra)

154. Hazrat Sahl ibn Hunayf (ra) (døde 28 AH)

155. Hazrat Senan ibn Sayfi (ra)

156. Hazrat Sahl ibn Atiq (ra)

157. Hazrat Suhayl ibn Rafi (ra) (døde under Umar (ra)s kalifat)

158. Hazrat Sahl ibn Qays (ra) (faldt som martyr i slaget ved Uhud)

159. Hazrat Suhayl ibn Amr (ra) (døde i 37 AH som martyr i slaget ved Siffin)

160. Hazrat Sawad ibn Yazid (ra)

161. Hazrat Sawad ibn Ghaziyya (ra.)

162. Hazrat Dahhak bin Haritha (ra.)

163. Hazrat Damra bin Amr (ra.) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

164. Hazrat Dahak bin Abd Amr (ra.)

165. Hazrat Tufayl bin Malik (ra.)

166. Hazrat Asim bin Thabit (ra.) (blev dræbt som martyr af folk fra Banu Lihyan-stammen på stedet mellem Mekka og Ghasfan)

167. Hazrat Amir bin Umayya (ra.) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

168. Hazrat Asim bin Qays (ra.)

169. Hazrat Amir bin Sabit (må Allah være tilfreds med ham)

170. Hazrat Amir bin Abde Amr (må Allah være tilfreds med ham) (dræbt som martyr i slaget ved Uhud)

171. Hazrat Ariz bin Ma’id (må Allah være tilfreds med ham) (dræbt som martyr i slaget ved Yamama)

172. Hazrat Amir bin Mukhallad (må Allah være tilfreds med ham) (dræbt som martyr i slaget ved Uhud)

173. Hazrat Abdullah bin Salaba (må Allah være tilfreds med ham)

174. Hazrat Abdullah bin Anjad (må Allah være tilfreds med ham)

175. Hazrat Abdullah bin Jubayr (må Allah være tilfreds med ham) (dræbt som martyr i slaget ved Uhud)

176. Hazrat Abdullah bin Humayr (må Allah være tilfreds med ham)

177. Hazrat Abdullah bin Rawaha (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt i slaget ved Mu’tah)

178. Hazrat Abdullah bin Rabi (må Allah være tilfreds med ham)

179. Hazrat Abdullah bin Zayd (må Allah være tilfreds med ham) (død i 32 AH)

180. Hazrat Abdullah bin Salima (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt i slaget ved Uhud)

181. Hazrat Abdullah bin Amir (må Allah være tilfreds med ham)

182. Hazrat Abdullah bin Tarif (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt ved Raji’)

183. Hazrat Abdullah bin Abd Manaf (må Allah være tilfreds med ham)

184. Hazrat Abdullah bin Ubayyes (må Allah være tilfreds med ham)

185. Hazrat Abdullah bin Abbas (må Allah være tilfreds med ham)

186. Hazrat Abdullah bin Sahl (må Allah være tilfreds med ham)

187. Hazrat Abdullah bin Urfutah (må Allah være tilfreds med ham)

188. Hazrat Abdullah bin Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) (døde i 12 AH, faldet som martyr i slaget ved Yamama)

189. Hazrat Abdullah bin Amr bin Haram (må Allah være tilfreds med ham) (faldet som martyr i slaget ved Uhud)

190. Hazrat Abdullah bin Qays bin Khalid (må Allah være tilfreds med ham) (døde under Uthmans kalifat, må Allah være tilfreds med ham)

191. Hazrat Abdullah bin Ka’b al-Mazini (må Allah være tilfreds med ham) (døde under Uthmans regeringstid, må Allah være tilfreds med ham)

192. Hazrat Abd al-Rahman bin Jabr (må Allah være tilfreds med ham) (døde i 34 AH)

193. Hazrat Abdullah bin Nu’man (må Allah være tilfreds med ham)

194. Hazrat Abdur Rahman bin Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdød i slaget ved Yamamah)

195. Hazrat Abde Rabbi bin Haqq (må Allah være tilfreds med ham)

196. Hazrat Abdur Rahman bin Ka’b (må Allah være tilfreds med ham) (fordi han dybt fortrød ikke at have deltaget i slaget ved Tabuk, blev et vers fra den Hellige Koran åbenbaret)

197. Hazrat Abbad bin Bishr (må Allah være tilfreds med ham)

198. Hazrat Abbad bin Qays (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdød i slaget ved Mu’tah)

199. Hazrat Abbad bin Khaskhash (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdød i slaget ved Uhud)

200. Hazrat Abbad bin Qays (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdød i slaget ved Mu’tah)

201. Hazrat Ubada bin Qays (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt i slaget ved Mu’ta)

202. Hazrat Ubada bin Samit (må Allah være tilfreds med ham) (d. 32 AH)

203. Hazrat Ubayd bin Abu Ubayd (må Allah være tilfreds med ham)

204. Hazrat Ubada bin Qays (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt i slaget ved Mu’ta)

205. Hazrat Ubayda bin Tayyihan (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdræbt i slaget ved Uhud)

206. Hazrat Ubayed bin bin Zayd (må Allah være tilfreds med ham)

207. Hazrat Ubayed bin Aws (må Allah være tilfreds med ham)

208. Hazrat Abs bin Amir (må Allah være tilfreds med ham)

209. Hazrat Utba bin Ghazwan (r.a.) (død i 15 AH)

210. Hazrat Utba bin Awdullah (r.a.)

211. Hazrat Itban bin Malik (r.a.)

212. Hazrat Usayma (r.a.)

213. Hazrat Adi bin Jagba (r.a.) (død under Umar (r.a.)s kalifat)

214. Hazrat Usayma (r.a.) (død under Muawiyas (r.a.) regeringstid)

215. Hazrat Uqba bin Amir (r.a.) (martyr i slaget ved Yamama)

216. Hazrat Atiya ibn Nuwayya (r.a.)

217. Hazrat Uqba bin Rabia (må Allah være tilfreds med ham)

218. Hazrat Uqba bin Wahab (må Allah være tilfreds med ham)

219. Hazrat Uqba bin Uthman (må Allah være tilfreds med ham)

220. Hazrat Alifa bin Adi (må Allah være tilfreds med ham)

221. Hazrat Amar bin Yas (må Allah være tilfreds med ham)

222. Hazrat Amar bin Salba (må Allah være tilfreds med ham)

223. Hazrat Amr bin Jumuh (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

224. Hazrat Awr bin Auf (må Allah være tilfreds med ham)

225. Hazrat Amr bin Atama (må Allah være tilfreds med ham)

226. Hazrat Amr bin Ghaziya (må Allah være tilfreds med ham)

227. Hazrat Amr bin Muadh (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdød i slaget ved Uhud)

228. Hazrat Umara bin Hazm (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdød i slaget ved Yamama)

229. Hazrat Umayr bin Amir (må Allah være tilfreds med ham)

230. Hazrat Amr bin Muayid (må Allah være tilfreds med ham)

231. Hazrat Umar bin Harith (må Allah være tilfreds med ham)

232. Hazrat Umayr Humam (må Allah være tilfreds med ham) (martyrdød i slaget ved Badr)

233. Hazrat Umayr (ra)

234. Hazrat Umayr bin Ma’bad (ra)

235. Hazrat Ammar bin Ziyad (ra) (martyret i slaget ved Badr)

236. Hazrat Awf bin Asra (ra)

237. Hazrat Antara (ra) (martyret i slaget ved Uhud eller Siffin)

238. Hazrat Uwaym bin Sa’ida (ra) (døde, mens Allahs Sendebud (saw) stadig levede)

239. Hazrat Ghanam (ra)

240. Hazrat Waymir bin Ashkar (ra)

241. Hazrat Farwa bin Amar (må Allah være tilfreds med ham)

242. Hazrat Qatada bin Noman (må Allah være tilfreds med ham) (d. 23 efter hijra)

243. Hazrat Fakiha bin Bashir (må Allah være tilfreds med ham) (faldt som martyr i slaget ved Badr)

244. Hazrat Qays bin Sakan (må Allah være tilfreds med ham) (faldt som martyr i slaget ved Jisr Abu Ubaid i år 15 efter hijra)

245. Hazrat Qutba bin Amir (må Allah være tilfreds med ham) (faldt som martyr under Uthmans regeringstid)

246. Hazrat Qays bin Amr (må Allah være tilfreds med ham)

247. Hazrat Qays bin Makhlad (må Allah være tilfreds med ham) (faldt som martyr i slaget ved Uhud)

248. Hazrat Qays bin Mihsan (må Allah være tilfreds med ham)

249. Hazrat Qays ibn Abi Saʿsa (må Allah være tilfreds med ham)

250. Hazrat Kaʿb ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham) (ble martyr i slaget ved voldgraven)

251. Hazrat Kaʿb ibn Jammāz (må Allah være tilfreds med ham) (ble martyr i slaget ved Yamāma)

252. Hazrat Kaʿb ibn ʿAmr (må Allah være tilfreds med ham) (d. 55 e.H.)

253. Hazrat Mālik ibn Dukhaysham (må Allah være tilfreds med ham)

254. Hazrat Mālik ibn Tayhān (må Allah være tilfreds med ham) (d. 12 e.H.)

255. Hazrat Mālik ibn Rāfiʿ (må Allah være tilfreds med ham)

256. Hazrat Mālik ibn Qudāma (må Allah være tilfreds med ham)

257. Hazrat Malik ibn Rabia (må Allah være tilfreds med ham) (d. 50 AH; han var den sidste af Badr-fællerne, der døde)

258. Hazrat Malik ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham)

259. Hazrat Mubashshir ibn Abdul-Mundhir (må Allah være tilfreds med ham)

260. Hazrat Malik ibn Numayla (må Allah være tilfreds med ham)

261. Hazrat Mujazzir ibn Ziyad (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Uhud)

262. Hazrat Muhammad ibn Maslama (må Allah være tilfreds med ham) (d. 47 AH)

263. Hazrat Muharriz ibn Amir (må Allah være tilfreds med ham) (døde ved daggry på dagen for slaget ved Uhud)

264. Hazrat Murara ibn Rabia (må Allah være tilfreds med ham). (Han var en af de tre sahaba, hvis omvendelse blev accepteret, og hvis historie er nævnt i Koranen, fordi de ikke deltog i slaget ved Tabuk.)

265. Hazrat Mas’ud ibn Khalada (ra.) (døde som martyr i slaget ved Bi’r Ma’una eller Khaybar)

266. Hazrat Mas’ud ibn Aws (ra.) (døde under Umars (ra.) regeringstid)

267. Hazrat Mas’ud ibn Raji (ra.) (døde i 30 AH)

268. Hazrat Mas’ud ibn Abda Sa’d (ra.)

269. Hazrat Mas’ud ibn Sa’d (ra.) (blev martyr i forbindelse med begivenheden ved Bi’r Ma’una)

270. Hazrat Mu’adh ibn Jabal (ra.) (døde i 12 AH)

271. Hazrat Mu’adh ibn Amr ibn al-Jamuh (ra.) (det var ved hans angreb, at Abu Jahl rullede om på jorden og blev dræbt)

272. Hazrat Mu’adh ibn Afra (ra.) (døde under Alis (ra.) kalifat)

273. Hazrat Mu’adh ibn Ma’id (må Allah være tilfreds med ham) (døde som martyr under begivenheden ved Bi’r Ma’una)

274. Hazrat Ma’bad ibn Qays (må Allah være tilfreds med ham)

275. Hazrat Ma’bad ibn ‘Ubada (må Allah være tilfreds med ham)

276. Hazrat Ma’bad ibn Wahb (må Allah være tilfreds med ham)

277. Hazrat Mu’attab ibn ‘Ubayd (må Allah være tilfreds med ham)

278. Hazrat Mu’attab ibn Bashir (må Allah være tilfreds med ham)

279. Hazrat Ma’qil ibn Muhajir (må Allah være tilfreds med ham)

280. Hazrat Ma’an ibn ‘Adi (må Allah være tilfreds med ham)

281. Hazrat Ma’mur bin Harith (r.a.)

282. Hazrat Ma’an bin Yazid (r.a.)

283. Hazrat Mu’awwidh bin Afra (r.a.)

284. Hazrat Ma’an bin Afra (r.a.)

285. Hazrat Mulayl bin Waira (r.a.)

286. Hazrat Mundhir bin Urfujah (r.a.)

287. Hazrat Mundhir bin Qudamah (r.a.)

288. Hazrat Mundhir bin Muhammad (r.a.) (martyr in the incident at Bi’r Ma’una)

289. Hazrat Nasr bin Haris (ra.)

290. Hazrat Nahas bin Salaba (ra.)

291. Hazrat Noman bin Abi Khazamah (ra.)

292. Hazrat Noman bin Abde Amr (ra.) (døde som martyr i slaget ved Uhud)

293. Hazrat Noman bin Sinan (ra.)

294. Hazrat Noman bin Akr (ra.) (døde som martyr i slaget ved Yamama)

295. Hazrat Noman bin Malik (ra.)

296. Hazrat Noman bin Amr (ra.) (døde under Muawiyas regeringstid)

297. Hazrat Nuayman bin Amr (må Allah være tilfreds med ham) (døde under Muawiyas (må Allah være tilfreds med ham) regeringstid)

298. Hazrat Hani bin Niyar (må Allah være tilfreds med ham) (døde i 45 AH)

299. Hazrat Nawfal bin Salaba (må Allah være tilfreds med ham) (blev martyr i slaget ved Uhud)

300. Hazrat Hobayel bin Ubrah (må Allah være tilfreds med ham)

301. Hazrat Hilal bin Mualla (må Allah være tilfreds med ham)

302. Hazrat Hilal bin Umayya (må Allah være tilfreds med ham). (Han var en af de tre, der fortrød, at de ikke deltog i slaget ved Tabuk.)

303. Hazrat Humam bin Haris (må Allah være tilfreds med ham)

304. Hazrat Wadiya bin Amr (må Allah være tilfreds med ham)

305. Hazrat Odqa bin Iyas (må Allah være tilfreds med ham) (faldt som martyr i slaget ved Yamama)

306. Hazrat Yazid bin Salaba (må Allah være tilfreds med ham)

307. Hazrat Yazid bin Mundhir (må Allah være tilfreds med ham)

308. Hazrat Yazid bin Harith (må Allah være tilfreds med ham) (faldt som martyr i slaget ved Badr)

309. Hazrat Abu Sirma (må Allah være tilfreds med ham) (var en fremtrædende lokal digter)

310. Hazrat Abu Isa Harithi (må Allah være tilfreds med ham) (døde under Uthmans kalifat)

311. Hazrat Abu Dayyah (må Allah være tilfreds med ham) (faldt som martyr i slaget ved Khaybar)

312. Hazrat Abu Mulayl (må Allah være tilfreds med ham)

313. Hazrat Abu Fudala (må Allah være tilfreds med ham)

Desuden mener nogle historikere, at følgende ledsagere også deltog i slaget ved Badr:

314. Hazrat Amr bin Qais (må Allah være tilfreds med ham)

315. Hazrat Abdullah bin Suraqa (må Allah være tilfreds med ham)

316. Hazrat As’ad bin Yazid (må Allah være tilfreds med ham)

317. Hazrat Rifa’a bin Harith (må Allah være tilfreds med ham)

318. Hazrat Zayd bin Aslam (må Allah være tilfreds med ham)

319. Hazrat Zayd bin Udayya (må Allah være tilfreds med ham)

320. Hazrat Asim bin Bukair (må Allah være tilfreds med ham)

321. Hazrat Amir bin Salama (må Allah være tilfreds med ham)

322. Hazrat Abdullah bin Sa’d bin Khaythama (må Allah være tilfreds med ham)

323. Hazrat Abdullah bin Sahl (må Allah være tilfreds med ham) (martyr i slaget ved Khandaq)

324. Hazrat Abdullah bin Umair (må Allah være tilfreds med ham)

325. Hazrat Abdullah bin Qays Sakhr (må Allah være tilfreds med ham)

326. Hazrat Abbad bin Qays (må Allah være tilfreds med ham)

327. Hazrat Ismat (må Allah være tilfreds med ham)

328. Hazrat Asmat ibn Husein (r.a.)

329. Hazrat Uqba ibn Amr (r.a.)

330. Hazrat Umair ibn Haram (r.a.)

331. Hazrat Nu’man ibn Qawqal (r.a.)

332. Hazrat Yazid ibn Akhnas (r.a.)

333. Hazrat Yazid ibn Thabit (r.a.) (martyrdød i slaget ved Yamama)

334. Hazrat Yazid ibn Amir (r.a.)

335. Hazrat Abu Qatada (r.a.) (død 41 AH)

Sihah Sitta og deres kompilatorer

Her følger de fulde navne samt fødsels- og dødsår for Sihah Sitta og deres kompilatorer.

Bemærkelsesværdige hadithværker ud over Sihah Sitta

Imam al-Bukharis titel

På grund af Imam al-Bukharis (rh.) enestående og usædvanlige indsats for indsamling, kompilering og bevarelse af hadith blev han hædret med titlerne “Imam al-Muhaddithin” og “Amir al-Mu’minin fi’l-Hadith”.

Antallet af hadither i Sahih al-Bukhari

Det samlede antal hadither i Sahih al-Bukhari, inklusive hadither, der er citeret flere gange, er 9.082. Hvis man fratrækker mu‘allaq, mutabi‘at og mawquf, bliver det samlede antal 7.397. Hvis hadither, der er nævnt flere gange, fratrækkes, er det samlede antal 2.062. Ifølge en anden opgørelse er antallet af hadither 2.761.

Navnene på Imam al-Bukharis vigtigste elever og deres dødsår

1. Ibrahim ibn Ma‘qal ibn al-Hajjaj al-Nasafi (d. 294 AH)

2. Hammād ibn Shākir al-Nasafī (d. 311 AH)

3. Muhammad ibn Yūsuf al-Farbarī (d. 320 AH)

4. Abū Talha Mansūr ibn Muhammad ibn ʿAlī ibn Karīma al-Bajdūbī (d. 329 AH)

Antallet af hadither i Muslim Sharif

I dette værk er der i alt nedskrevet tolv tusind hadither. Heri indgår hadither, der er citeret flere gange. Hvis man ser bort fra disse, er antallet af hadither cirka fire tusind.

Antallet af hadither i Sunan Abu Dawud Sharif

Imam Abu Dawud udvalgte og efterprøvede hadither fra fem hundrede tusind hadither og medtog i alt 4.800 hadither i dette værk.

Antallet af hadither i al-Muwatta

Antallet af hadither overleveret i Muwatta af Imam Malik er 1.700.

Muttafaqun ʿalayhi

Antallet af muttafaqun ʿalayhi-hadither er 2.326. Ifølge en opgørelse var antallet af sahaba 114.000.

Indiske hadith-lærde i det syvende århundrede

Jeg nævner navnene på nogle af de hadith-lærde, der levede på vores subkontinent i det syvende århundrede, samt deres dødsår –

1. Shaykh Bahauddin Zakariya Multani (d. 666 AH)

2. Qadi Minhaj al-Siraj Juzjani (d. 668 AH)

3. Burhanuddin Mahmud ibn Abu al-Khayr Asad Balkhi (d. 687 AH)

4. Kamaluddin Zahid (død 684 AH)

5. Raziuddin Badauni (død 700 AH)

6. Sharafuddin Abu Tawwam Bukhari Hanbali (død 700 AH)

Navnene på fem fremtrædende muhaddithiner fra det indiske subkontinent

1. Shah Waliullah Dehlavi (må Allah forbarme sig over ham)

2. Shaykh Abdul Aziz Dehlavi (må Allah forbarme sig over ham)

3. Shaykhul Hind Mahmud Hasan Dehlavi (må Allah forbarme sig over ham)

4. Shaykh Muhammad Ishaq Dehlavi (må Allah forbarme sig over ham)

5. Shaykh Abd al-Haqq Muhaddith Dehlawi (rh)

Imam Bukhari (rh)

Imam Bukharis fulde navn var Abu Abdullah Muhammad ibn Ismail ibn Ibrahim. Han blev født i byen Bukhara (i det nuværende Rusland) fredag den 1. Shawwal i år 194 efter hijra. Hans far døde, da han var lille. Han voksede op under sin mors kærlige omsorg. Allerede fra tiårsalderen helligede han sig studiet af hadith, og en dag nåede han succesens gyldne højdepunkt.

Imam Bukhari døde i byen Khartankah (nær Samarkand) den 30. Rajab i år 256 efter hijra, 62 år gammel.

Imam Muslim (rh)

Imam Muslims fulde navn var Abu al-Husayn Muslim ibn al-Hajjaj al-Qushayri al-Nishapuri. Han blev født i Nishapur i Khurasan i år 204 efter hijra. Fra sin tidlige barndom helligede han sig studiet af hadith. Da Imam Bukhari ankom til Nishapur, sluttede Imam Muslim sig til ham. Senere blev han en person med dyb viden om hadith. Imam Muslim døde i Nishapur i år 261 efter hijra, 57 år gammel.

Imam Nasai (rh)

Imam Nasais oprindelige navn var Abd al-Rahman Ahmad ibn Shuayb ibn Ali ibn Bahr ibn Mannan ibn ibn Dinar al-Nasai. Han blev født i byen Nasa i Khurasan i år 215 efter hijra. Allerede som 15-årig forlod han sit hjem for at studere og indsamle hadith. Han var en stor hafiz inden for hadith. Imam Nasai (rh) døde i Mekka i år 303 efter hijra, 89 år gammel.

Imam Abu Dawud (må Allah være nådig mod ham)

Imam Abu Dawuds fulde navn var Sulayman ibn al-Ash’ath ibn Ishaq al-Asadi al-Sijistani. Han blev født i år 202 efter hijra på et sted ved navn Sistan nær Kandahar og Chisht. For at studere hadith rejste han til Egypten, Syrien, Hijaz, Irak, Khurasan og andre berømte hadith-centre, hvor han opnåede enestående viden og dyb lærdom inden for hadith.

Imam al-Tirmidhi (må Allah være nådig mod ham)

Imam al-Tirmidhis fulde navn var al-Imam al-Hafiz Abu Isa Muhammad ibn Isa ibn Sawrata ibn Musa ibn Sulami al-Tirmidhi. Han blev født i år 209 efter hijra i den gamle by Tirmidh, som ligger ved bredden af Jihun-floden. Med det formål at høre og indsamle hadith rejste han til Kufa, Basra, Ray, Khurasan, Irak og Hijaz og blev en indehaver af en umådelig viden om hadith. Han døde i år 279 efter hijra i selve byen Tirmidh, i en alder af halvfjerds år.

Imam Ibn Majah (må Allah være nådig mod ham)

Imam Ibn Majahs fulde navn var Abu Abd Allah ibn Yazid ibn Abd Allah ibn Majah al-Qazwini. Han blev født i år 209 efter hijra på et sted ved navn Qazwin. For at studere og indsamle hadith rejste han til Medina, Mekka, Kufa, Basra, Baghdad, Wamit, Damaskus, Hims, Egypten, Tinnis, Isfahan, Nishapur og andre hadith-centre. Han skrev også mange værker. På grundlag af hadith skrev han desuden en omfattende tafsir af den Ædle Koran. Han døde mandag i år 273 efter hijra, i en alder af 64 år.

— Afslutning —