Indledende bemærkning

Riyad as-Salihin er det største bidrag fra hadith-eksperten Imam Muhyiddin Yahya an-Nawawi (r.) fra det syvende århundrede efter hijra. Han udvalgte omkring to tusind hadither fra de autentiske hadith-samlinger og udarbejdede denne uvurderlige samling. For dem, der oprigtigt stræber efter at samle åndelig næring til deres egen dannelse, kan dette værk spille en særlig rolle i at opfylde deres behov.

Det var vores drøm at overrække en oversættelse af denne samling til vores bengalisktalende brødre og søstre. Endelig lykkedes det os, med hjælp fra flere ærede lærde, at oversætte den.
Ved Allah Rabb al-Alamins grænseløse nåde udgav vi det første bind i Ramadan i år 1405 efter hijra, det andet bind i Ramadan i år 1406 efter hijra, det tredje bind i Rabi al-Awwal i år 1407 efter hijra og det fjerde, det vil sige det sidste, bind i Safar i år 1408 efter hijra.

I den nuværende udgave af værket har vi endnu en gang sammenholdt oversættelsen med den originale hadith, det vil sige genredigeret den, i et forsøg på at fjerne fejl og mangler fra den tidligere udgave.
Må Allah Rabb al-Alamin acceptere kompilatorens tjeneste og belønne ham, og må Han skænke dem, hvis tid og arbejde er blevet viet til oversættelsen, redigeringen og udgivelsen af dette værk, omfattende godhed i denne verden og i det hinsidige.
Forlæggeren

Hvem har oversat hvad:

Maulana Abdul Mannan Talib – hadith nr. 1465 til 1510
Maulana Muhammad Musa – hadith nr. 1511 til 1896

بسم الله الرحمن الرحيم

Kapitel 16 – Kitabud Da’wat (du’a)

Afsnit 1 – Befalingen om at fremsige du’a, dens fortrin samt en kort beskrivelse af de du’aer, som Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) plejede at fremsige.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَقَالَ رَبُّكُمُ ادْعُونِي أَسْتَجِبْ لَكُمْ

Den Almægtige Allah siger:

“Og jeres Herre siger: Kald på Mig, så vil Jeg besvare jeres bønner.” (Sura al-Mu’min: 60)

وقَالَ تَعَالَى : أَدْعُوا رَبَّكُمْ تَضَرُّعًا وَخُفْيَةً إِنَّهُ لَا يُحِبُّ الْمُعْتَدِينَ.

“Kald på jeres Herre i ydmyghed og fromhed og i det skjulte. Han elsker visselig ikke dem, der overskrider grænserne.” (Sura al-A’raf: 55)

وقال تعالى : وإذا سألك عبادي عَنِّى فَإِنِّي قريب أجيب دعوة الداع إذا دَعَانِ.

“Og når Mine tjenere spørger dig om Mig, så er Jeg nær. Jeg besvarer den bedendes bøn, når han kalder på Mig.” (Sura al-Baqara: 186)

وَقَالَ تَعَالَى : أَمَّنْ يُجِيبُ الْمُضْطَرَّ إِذَا دَعَاهُ وَيَكْشِفُ السُّوء.

“Hvem hører den nødstedtes og urolige hjertes bøn, og hvem fjerner hans nød?” (Sura an-Naml: 62)

١٤٦٥ – ووَعَنِ النُّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الدُّعَاءُ هُوَ العِبَادَةُ – رواه أبو داود والترمذى وَقَالَ حَدِيث حسن صحيح.

1465. Nuʿmān ibn Bashīr (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Dua er tilbedelse.”

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen, og Imam at-Tirmidhi har betegnet den som hasan og sahih.

١٤٦٦ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَسْتَحِبُّ الْجَوَامِعَ مِنَ الدُّعَاءِ وَبَدَعُ مَا سِوَى ذَلِكَ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ باشناد جيد.

1466. ʿAʾishah (må Allah være tilfreds med hende) berettede. Hun sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, foretrak duaer med en fuldstændig og omfattende betydning og undgik alt andet. Imam Abu Dawud har overleveret denne hadith med en fremragende overleveringskæde.

4 ١٤٦٧ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ أَكْثَرُ دُعَاءِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللهم آتِنَا فِي الدُّنْيَا حَسَنَةً وَفِي الآخِرَةِ حَسَنَةً وَقِنَا عَذَابَ النَّارِ مُتَّفَقٌ علَيْهِ. زَادَ مُسْلِمٌ فِي رِوَايَتِهِ قَالَ وَكَانَ أنس إِذَا أَرَادَ أَن يُدْعُو بِدَعْوَةٍ دَعَا بِهَا وإذا أرادَ أَنْ يَدْعُوَ بِدُعَاء دَعَا بِهَا فِيهِ.

১৪৬৭. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede for det meste at fremsige denne bøn: “Allahumma atina fid‌dua hasanatāw wa fil-ākhirati hasanatāw wa qinā adhāban-nār” (O Allah, giv mig godhed i denne verden og godhed i det hinsidige, og beskyt mig mod Helvedes straf).

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I Imām Muslims overlevering tilføjes det: Når Anas (må Allah være tilfreds med ham) ønskede at fremsige en bøn, fremsagde han netop denne bøn, og når han ønskede at fremsige en anden bøn, inkluderede han også denne bøn i den.

١٤٦٨ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقُولُ اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ الْهُدَى وَالتَّقَى وَالْعَفَافِ وَالْغَنِي رَوَاهُ مُسْلِمٌ

১৪৬৮. Det blev overleveret fra Abdullah ibn Masʿud (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede at sige: “Allahumma innī as’alukal-hudā wat-tuqa wal-ʿafāfa wal-ghinā”
(O Allah, jeg beder Dig om vejledning, gudsfrygt, kyskhed og selvtilstrækkelighed eller selvforsørgelse).

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٦٩ – وَعَنْ طَارِقِ بْنِ أَشْيَمَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ الرَّجُلُ إِذَا أَسْلَمَ عَلَمَهُ النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الصَّلاةَ ثُمَّ أَمَرَهُ أَنْ يَدْعُوَ بِهُؤُلَاءِ الْكَلِمَاتِ اللَّهُم الغفر لي وَارْحَمْنِي وَاهْدِنِي وَعَافِنِي وَارْزُقْنِي رَوَاهُ مُسْلِمٌ. وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ عَنْ طارق أنَّهُ سَمِعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَآتَاهُ رَجُلٌ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ كَيْفَ أَقُولُ حِينَ أَسْأَلُ رَبِّي قَالَ قُلْ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي وَارْحَمْنِي وَعَافِنِي وَارْزُقْنِي فان هؤلاً ، تَجْمَعُ لك دنياك وآخرتك.

১৪৬৯. Det blev overleveret fra Tariq ibn Ashyam (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Når en person antog islam, lærte Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, ham bønnen og befalede ham derefter at fremsige følgende bøn: “Allahummaghfir lī warhamnī wahdinī wa ʿāfinī warzuqnī” (O Allah, tilgiv mig, forbarm Dig over mig, vejled mig, giv mig sikkerhed og giv mig forsørgelse).

Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering fra Tariq (må Allah være tilfreds med ham) fortælles det, at han hørte Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: En mand kom til ham og sagde: “Allahs Sendebud, hvad skal jeg sige, når jeg beder min Herre om noget?” Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) svarede: “Du skal sige: ‘Allahummaghfir lī warhamnī wa ʿāfinī warzuqnī’.” For disse ord vil samle denne verdens og det hinsidiges velsignelser for dig.

١٤٧٠ – وَعَنْ عَبْدِ الله بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللهُم مُصَرِفَ الْقُلُوبِ صَرِفَ قُلُوبَنَا عَلَى طَاعَتِكَ رواه مسلم.

1470. Overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, fremsagde følgende bøn: “Allahumma musarrifal qulub sarqi qulubana ala ta’atik” (O Allah, Du, som forandrer hjerterne, vend vores hjerter mod lydighed mod Dig).
Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٧١ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ تعودُوا بِاللَّهِ مِنْ جَهْدِ الْبَلَاءِ وَدَرَكَ السَّقَاءِ وَسُوءِ الْقَضَاءِ وَشَمَائَةِ الْأَعْدَاءِ متفق عليه.

1471. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Søg tilflugt hos Allah fra svære prøvelser, den største ulykke, en dårlig skæbne og fjendernes skadefryd. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har citeret denne hadith.

١٤٧٢ – وَعَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ اللَّهُمَّ أَصْلِحْ لِي ديني الذي هُوَ عِصْمَةُ أَمْرِي وَأَصْلِحْ لِى دُنْيَايَ الَّتِي فِيهَا مَعَاشِي وَأَصْلِحْ لِي أخرتي التي فِيهَا مَعَادِي وَاجْعَلِ الْحَيَاةَ زِيادَةً لِي فِي كُلِّ خَيْرٍ وَاجْعَلِ الْمَوْتَ رَاحَةً لِي مِنْ كُلِّ شَرٍ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1472. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede at bede: “Allahumma aslih li dini alladhi huwa ismat amri, wa aslih li dunyaya allati fiha ma’ashi, wa aslih li akhirati allati fiha ma’adi, waj’alil-hayata ziyadatan li fi kulli khayr, waj’alil-mawta rahatan li min kulli sharr” (O Allah, bring min religion i god stand for mig, for den er værnet om min sag; bring mit jordiske liv i god stand for mig, hvori mit livsgrundlag findes; bring mit hinsidige liv i god stand for mig, hvortil jeg skal vende tilbage. Giv mig et længere liv i enhver god gerning, og gør døden til en hvile for mig fra alt ondt).

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٧٣ – وَعَنْ عَلَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُلْ اللَّهُمَّ اهْدِنِي وَسَلَّدْنِي وَفِي رِوَايَةِ اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ الْهُدَى وَالسَّدَادَ رواه مسلم

1473. Det er berettet fra Ali (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til mig: Sig: »Allahummahdinī wa saddidnī« (O Allah, vejled mig og gør mig ret). I en anden overlevering står der: »Allahumma innī as’alukal-hudā was-sadād« (O Allah, jeg beder Dig om vejledning og den rette vej).
Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٧٤ – وَعَنْ أَنَسِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ الْعَجْزِ وَالْكَسَلِ وَالْجُبْنِ وَالْهَرَمِ وَالْبُخْلِ وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ عَذَابِ الْقَبْرِ وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ فِتْنَةِ الْمَحْيَا وَالْمَمَاتِ وَفِي رِوَايَةٍ وَضَلَعِ الدِّينِ وَغَلَبَةِ الرِّجَالِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1474. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede at bede: »Allahumma innī a‘ūdhu bika minal-‘ajzi wal-kasali wal-jubni wal-harami wal-bukhli wa a‘ūdhu bika min ‘adhābil-qabri, wa a‘ūdhu bika min fitnatil-mahyā wal-mamāt« (O Allah, jeg søger tilflugt hos Dig fra afmagt og dovenskab, fejhed, alderdom og nærighed. Jeg søger tilflugt hos Dig fra gravens straf, og jeg søger tilflugt hos Dig fra prøvelserne i livet og ved døden). I en anden overlevering står der: »wa dhal‘id-dayni wa ghalabatir-rijāl« (fra gældens tunge byrde og fra menneskers overmagt).

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٧٥ وَعَنْ أَبِي بَكْرِ الصِّدِّيقِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ قَالَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلِمْنِي دُعَاءُ ادْعُو بِهِ فِي صَلَاتِي قَالَ قُلْ اللَّهُمَّ إِنِّي ظَلَمْتُ نَفْسِي ظلما كثيراً ولا يَغْفِرُ الذُّنُوبَ إِلَّا أَنْتَ فَاغْفِرْ لِي مَغْفِرَةٌ مِنْ عِنْدِكَ وَارْحَمْنِي إِنَّكَ انتَ الْغَفُورُ الرَّحِيمُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. وَفِي رِوَايَةٍ وَفِي بَيْتِي وَرُوِيَ ظُلْمًا كَثِيرًا وروى كبيراً بالثاء المثلثة وبالباء الموحدة فَيَنْبَغِي أَنْ يُجْمَعَ بَيْنَهُمَا فَيُقَالُ كثيراً كبيرا.

1475. Det er berettet fra Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham: »Lær mig en bøn, som jeg kan fremsige under min bøn.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Sig: Allahumma innī dhalamtu nafsī dhulman kathīran wa lā yaghfirudh-dhunūba illā anta, faghfir lī maghfiratan min ‘indika warhamnī innaka antal-ghafūrur-rahīm« (O Allah, jeg har gjort mig selv stor uret. Ingen andre end Dig kan tilgive synder. Tilgiv mig derfor med en tilgivelse fra Dig, og forbarm Dig over mig. Du er i sandhed Den Mest Tilgivende, Den Mest Nådige).

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering siges der: »fī baytī«, det vil sige: »i mit hus« (jeg vil fremsige den under bønnen). I nogle overleveringer forekommer ordet »dhulman kathīran« (meget uret), mens ordet »kabīran« forekommer i en anden overlevering. Det er dog passende at bruge begge ord sammen. »Kathīran« betyder »meget«, og »kabīran« betyder »stor«.

١٤٧٦ – وَعَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ كَانَ يَدْعُوا بِهذا الدُّعَاءِ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي خَطِيئَتِي وَجَهْلِي وَإِسْرَافِي فِي أَمْرِي وَمَا انت أعْلَمُ بِهِ مِنِّي اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِي جَدِى وَهَزْلِي وَخَطَئِي وَعَمْدِي وَكُلُّ ذَلِكَ عِنْدِي اللهُمَّ اغْفِرْ لِي مَا قَدَّمْتُ وَمَا أُخْرَتُ وَمَا أَسْرَرْتُ وَمَا أَعْلَنْتُ وَمَا أَنْتَ أَعْلَمُ بِهِ مني انتَ الْمُقَدِّمُ وَأَنْتَ الْمُؤَخِّرُ وَانتَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1476. Overleveret fra Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at bede med følgende ord: “Allahummaghfir li khati’ati wa jahli wa israfi fi amri wa ma anta a’lamu bihi minni. Allahummaghfir li jiddi wa hazli wa khata’i wa amdi wa kullu dhalika ‘indi. Allahummaghfir li ma qaddamtu wa ma akhkhartu wa ma asrartu wa ma a’lantu wa ma anta a’lamu bihi minni. Antal-muqaddimu wa antal-mu’akhkhiru wa anta ‘ala kulli shay’in qadir” (O Allah, tilgiv mig mine synder og min uvidenhed, tilgiv mig mine overdrivelser i mine handlinger, og tilgiv mig de synder, som Du ved mere om end jeg. O Allah, tilgiv mig det, jeg har gjort med alvor, det, jeg har gjort for sjov, det, jeg har gjort med vilje, det, jeg har gjort ubevidst, og alt det, der findes i mig. O Allah, tilgiv mig alle mine tidligere og senere synder, det, jeg har gjort i det skjulte og offentligt, og de synder, som Du ved mere om end jeg. Du er Den, der bringer frem, og Du er Den, der holder tilbage, og Du har magt over alle ting). Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٧٧ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَيَقُولُ فِي دُعَائِهِ اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ مَا عَمِلْتُ وَمِنْ شَرِّ مَا لَمْ أَعْمَلُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ1477. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede i sin bøn at sige: “Allahumma inni a’udhu bika min sharri ma ‘amiltu wa min sharri ma lam a’mal” (O Allah, jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i det, jeg har gjort, og fra det onde i det, jeg ikke har gjort).

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٧٨ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كَانَ مِنْ دُعَاءِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ زَوَالِ نِعْمَتِكَ وَتَحَولَ عَافِيَتِكَ وَفُجَاءَة نقْمَتِكَ وَجَمِيعِ سَخَطِكَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1478. Overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at en af Allahs Sendebuds (Allahs velsignelser og fred være med ham) bønner var: “Allahumma inni a’udhu bika min zawali ni’matika wa tahawwuli ‘afiyatika wa faja’ati niqmatika wa jami’i sakhatika” (O Allah, jeg søger tilflugt hos Dig fra, at Din velsignelse ophører, at Din beskyttelse forandres, fra Din pludselige straf og fra alt, hvad der pådrager sig Din vrede).

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٧٩ – وَعَنْ زَيْدِ بْنِ أَرْقَمَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ الْعَجْزِ وَالْكَسَلِ وَالْبُخْلِ وَالْهَرَمِ وَعَذَابِ الْقَبْرِ اللهم أن نفسِي تَقْوَاهَا وَزَكِهَا أَنْتَ خَيْرُ مَنْ زَكَاهَا أَنْتَ وَلِيُّهَا وَمَوْلَاهَا اللهُم إني أعوذُ بِكَ مِنْ عِلم لا يَنْفَعُ وَمِنْ قَلب لا يَخْشَعُ وَمِنْ نَفْسٍ لَا تَشْبَعُ وَمِنْ دعوة لا يُسْتَجَابُ لَهَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1479. Overleveret fra Zayd ibn Arqam (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at bede således: “Allahumma inni a’udhu bika minal-‘ajzi wal-kasali wal-bukhli wal-harami wa ‘adhabil-qabri. Allahumma ati nafsi taqwaha wa zakkiha anta khayru man zakkaha anta waliyyuha wa mawlaha. Allahumma inni a’udhu bika min ‘ilmin la yanfa’u wa min qalbin la yakhsya’u wa min nafsin la tashba’u wa min da’watin la yustajabu laha” (O Allah, jeg søger tilflugt hos Dig fra svaghed, dovenskab, nærighed, alderdom og gravens straf. O Allah, giv min sjæl gudsfrygt, og rens den; Du er den bedste til at rense den, Du er dens beskytter og herre. O Allah, jeg søger tilflugt hos Dig fra nytteløs viden, fra et hjerte uden gudsfrygt, fra en sjæl, der aldrig bliver tilfreds, og fra en bøn, der ikke bliver besvaret). Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٨٠ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقُولُ اللَّهُمَّ لكَ أَسْلَمْتُ وَبِكَ أمَنْتُ وَعَلَيْكَ تَوَكَّلْتُ وَإِلَيْكَ أَتَيْتُ وَبِكَ خاصمتُ وَإِلَيْكَ حَاكَمَتُ فَاغْفِرْ لِي مَا قَدَّمْتُ وَمَا أَخْرْتُ وَمَا أَسْرَرْتُ وَمَا أَعْلَنْتُ أنتَ الْمُقَدِّمُ وَأَنتَ الْمُؤَخِّرُ لا اله الا انتَ. زَادَ بَعْضُ الرُّواةِ وَلَا حَوْلَ وَلا قُوَّةَ الا بالله – متفقٌ عَلَيْهِ.

1480. Det er berettet fra ʿAbdullah ibn ʿAbbas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at sige: “Allahumma laka aslamtu wa bika amantu wa ʿalayka tawakkaltu wa ilayka anabtu wa bika khasamtu wa ilayka hakamtu, faghfir lī mā qaddamtu wa mā akhkhartu wa mā asrartu wa mā aʿlantu, antal-muqaddimu wa antal-muʾakhkhiru, lā ilāha illā Allāh” (O Allah! Jeg har underkastet mig Dig, jeg har troet på Dig, jeg har sat min lid til Dig, jeg har vendt mig til Dig, ved Din styrke har jeg stridt mod mine modstandere, og til Dig har jeg overladt afgørelsen. Tilgiv mig derfor alle mine synder, både de tidligere og de senere, de skjulte og de åbenlyse. Du er Den, der bringer frem, og Du er Den, der lader tilbage. Der er ingen gud ud over Dig). I nogle overleveringer tilføjes også: “Lā ḥawla wa lā quwwata illā billāh” (Ingen har magt til at afholde sig fra synd eller til at udføre gode gerninger, undtagen ved den styrke, som Allah skænker).

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٨١ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَدْعُو بهولا – الْكَلِمَاتِ اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ فِتْنَةِ النَّارِ وَعَذَابِ النَّارِ وَمِنْ شَرِّ الغنى وَالْفَقْرِ – رواه أبو داود والترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ وَهُذَا لفظ ابن داود.

1481. Det er berettet fra ʿAisha (må Allah være tilfreds med hende), at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at fremsige følgende bøn: “Allahumma innī aʿūdhu bika min fitnat an-nār wa ʿadhāb an-nār, wa min sharr al-ghinā wa al-faqr” (O Allah! Jeg søger tilflugt hos Dig fra Ildens prøvelse og Ildens straf samt fra rigdommens og fattigdommens ondskab).

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith, og Imam at-Tirmidhi har betegnet den som en hasan- og sahih-hadith. Her gengives hadithens oprindelige ordlyd efter Abu Dawud.

١٤٨٢ – وَعَنْ زِيَادِ بْنِ عَلاقَةً عَنْ عَمِهِ وَهُوَ قُطْبَةُ بْنُ مَالِكٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ مُنكرات الأخلاق والأعمال والأهوا – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1482. Det er berettet fra Ziyad ibn ʿIlaqa gennem hans onkel Qutba ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at fremsige denne bøn: “Allahumma innī aʿūdhu bika min munkarāt al-akhlāq wa al-aʿmāl wa al-ahwāʾ” (O Allah! Jeg søger tilflugt hos Dig fra dårlig karakter, dårlige handlinger og onde lyster).

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og betegnet den som en hasan-hadith.

١٤٨٣ – وَعَنْ شَكْلِ بْنِ حُمَيْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ عَلِمْنِي دعاء قَالَ قُلْ اللهم إني أعوذ بك من شر سمعِي وَمِنْ شَرِّ بَصَرِي وَمِنْ شَرِّ لساني ومن شَرِّ قَلبي وَمِن شَرِّ مَنى – رواه أبو داود والترمذي وقال حديث حَسَنٌ.

1483. Det er berettet fra Shakl ibn Humayd (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg sagde: „Allahs Sendebud! Lær mig en dua.“ Han sagde: „Sig: ‘Allahumma inni a’udhu bika min sharri sam’i wa min sharri basari wa min sharri lisani wa min sharri qalbi wa min sharri maniyyi’“ (O Allah! Jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i min hørelse, fra det onde i mit syn, fra det onde i min tale, fra det onde i mit hjerte og fra det onde i mit kønsorgan).

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen, og Imam at-Tirmidhi har betegnet den som en hasan-hadith.

١٤٨٤ – وَعَنْ أَنَسِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقُولُ اللهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ الْبَرْضِ وَالْجُنُونِ وَالْجُدَامِ وَسَيْ الْأَسْقَامِ رَوَاهُ أَبُو دارد باشتاد صحيح

1484. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at sige: „Allahumma inni a’udhu bika minal-barasi wal-jununi wal-judhami wa sayyi’il-asqam“ (O Allah! Jeg søger tilflugt hos Dig fra vitiligo, sindssyge, spedalskhed og alle alvorlige sygdomme).

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

١٤٨٥ – وعن أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ الْجُوعِ فَإِنَّهُ بِئْسَ الصَّحِيعُ وَأَعُوذُ بِكَ مِنَ الْخِيَانَةِ فَإِنَّهَا بِئْسَتِ الْبِطَانَةُ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِإِسناد صحيح

1485. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede at sige: “Allahumma innī a‘ūdhu bika minal-jū‘i fa-innahū bi’sad-dajī ‘u wa a‘ūdhu bika minal-khiyānati fa-innahā bi’satil-bitānatu” (O Allah! Jeg søger tilflugt hos Dig mod sult og hungersnød, for det er den værste sengekammerat. Og jeg søger tilflugt hos Dig mod forræderi og underslæb, for det er den værste indre vane).

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

١٤٨٦ – وَعَنْ عَلِيَّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ مُكَانَبًا جَاءَهُ إِنِّي عَجِزَتُ عَنْ كِتَابِي فَاعَنِّي قَالَ أَلا أُعَلِّمُكَ كَلِمَاتٍ عَلَمَنِيْهِنَّ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَوْ كَانَ عَلَيْكَ مِثْلُ جَبَلٍ دَيْنَا أَداهُ اللهُ عَنْكَ قُلْ اللَّهُمَّ اكْفِنِي بِحَلَالِكَ عَنْ حَرَامِكَ وَاغْنِنِي بِفَضْلِكَ عَمَّنْ سِواكَ رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1486. Overleveret fra Ali (må Allah være tilfreds med ham). En mukātab-slave kom til ham og sagde: Jeg er blevet ude af stand til at betale det aftalte beløb for min frigivelse. Derfor

hjælp mig. Han sagde: Skal jeg lære dig de ord, som Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, lærte mig? Hvis du har en gæld så stor som et bjerg, vil Han sørge for, at den bliver betalt. Sig: “Allahumma affinī bi-halālika ‘an harāmika wa aghninī bi-faḍlika ‘amman siwāka” (O Allah! Lad det, Du har gjort tilladt, være tilstrækkeligt for mig i stedet for det, Du har gjort forbudt, og gør mig gennem Din nåde uafhængig af alle andre end Dig). [Note: En mukātab er en slave, som har indgået en skriftlig aftale med sin ejer om, at han skal frigives, når han har betalt et bestemt beløb.]

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og betegnet den som en hasan-hadith.

١٤٨٧ – وَعَنْ عِمْرَانَ بْنِ الْحُصَيْنِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَّمَ آبَاهُ حُصَيْنًا كَلِمَتَيْنِ يَدْعُو بهما اللهُمُ الْهِمْنِي رُشْدِى وَاعِدُنِي مِنْ شَرِّ نفسي رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1487. Overleveret fra Imran ibn al-Husayn (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, lærte hans far Husayn (må Allah være tilfreds med ham) to ord, som han plejede at fremsige som en bøn: “Allahumma ahiminī rushdī wa ayidhnī min sharri nafsī” (O Allah! Lad Din vejledning nå mit hjerte, og beskyt mig mod min sjæls ondskab).

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og betegnet den som en hasan-hadith.

١٤٨٨ – وَعَن أبي الفضل العباس بن عبد المطلب رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يا رَسُولَ الله عَلمنى شَيْئًا أَسْأَلُهُ الله تَعَالَى قَالَ سَلُوا اللهَ الْعَافِيَة فَمَكَنتُ أَيَّامًا ثُمَّ جِئْتُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ عَلِمْنِي شَيْئًا أَسْأَلُهُ اللَّهَ تَعَالَ قَالَ لِي يَا عَبَّاس يَا عَمِّ رَسُولِ الله سلوا الله العافية في الدُّنْيَا وَالْآخِرَةِ – رَوَاهُ الترمذي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

1488. Det er overleveret fra Abul-Fadl Abbas ibn Abdul-Muttalib (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg sagde: »Allahs Sendebud, lær mig noget, som jeg kan bede den Almægtige Allah om.« Han sagde: »Bed Allah om beskyttelse.« Efter nogle dage kom jeg igen og sagde: »Allahs Sendebud, lær mig noget, som jeg kan bede Allah, den Ophøjede, om.« Han sagde til mig: »Abbas, Allahs Sendebuds onkel! Bed Allah om beskyttelse og velbefindende i denne verden og i det hinsidige.«

Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith og betegnet den som en sahih-hadith.

١٤٨٩ – وَعَنْ شَهْرِ بْنِ حَوْشَبٍ قَالَ قُلْتُ لِأَمِّ سَلَمَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا يَا أَمْ الْمُؤْمِنِينَ مَا كَانَ أَكْثَرُ دُعَاءِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا كَانَ عِنْدَكَ قَالَتْ كَانَ أَكْثَرُ دُعَائِهِ يَا مُقَلِبَ الْقُلُوبِ ثَبِّتْ قَلْبِي عَلَى دِينِكَ رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1489. Det er overleveret fra Shahr ibn Hawshab (må Allah forbarme sig over ham). Han sagde: Jeg spurgte Umm Salamah (må Allah være tilfreds med hende): »Mor til de troende, hvilken bøn bad Allahs Sendebud oftest, når han opholdt sig hos dig?« Hun sagde: »Det meste af tiden bad han denne bøn: “Yā muqallibal-qulūb, thabbit qalbī ʿalā dīnik” (O du, som vender hjerterne, gør mit hjerte fast på Din religion).« Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith og betegnet den som en hasan-hadith.

١٤٩٠ – وَعَنْ أَبِي الدَّرْدَاء رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ مِنْ دُعَاء دَاوُدَ عَلَيْهِ السلامُ اللهُم إِنِّي أَسْأَلُكَ حُبِّكَ وَحَبِّ مَنْ يُحِبُّكَ والْعَمَلَ الَّذِي يُبْلِغْنِي حُبِّكَ اللهُمَّ اجْعَلَ حُبِّكَ أَحَبُّ إِلَى مِنْ نَفْسِي وَأَهْلِي وَمِنَ الماء البارد – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1490. Det er overleveret fra Abu d-Darda (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud sagde: »Dawud, fred være med ham, havde denne bøn: “Allāhumma innī as’aluka hubbaka wa hubba man yuḥibbuka wal-ʿamala alladhī yuballighunī hubbaka, Allāhummajʿal hubbaka aḥabba ilayya min nafsī wa ahlī wa minal-mā’il-bārid” (O Allah, jeg beder Dig om Din kærlighed og om kærligheden til den, der elsker Dig, og om de handlinger, som bringer mig frem til Din kærlighed. O Allah, gør Din kærlighed kærere for mig end mit liv, min familie og koldt vand).«

Imam al-Tirmidhi har citeret denne hadith og betegnet den som en hasan-hadith.

١٤٩١ – بن عامِرِ الصَّحَابِي قَالَ الْحَاكِمُ حَدِيثٌ صَحِيحُ الْإِسْنَادِ – القُوا بِكَسْرِ اللأم وتشديد الظاء المُعْجَمَة مَعْنَاهُ الزموا هذه الدعوة واكثروا منها .

1491. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Læs denne bøn, ‚Ya Dhal-Jalali wal-Ikram‘, meget ofte.«

Imam al-Tirmidhi har overleveret denne hadith. Imam al-Nasa’i har også overleveret den fra Rabi’a ibn Amir al-Sahabi. Imam al-Hakim har sagt, at denne hadiths isnad er sahih. Ordet »alizzu« betyder: »Betragt det som nødvendigt«, og læs den meget ofte.

١٤٩٢ – وَعَنْ أَبِي أَمَامَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ دَعَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِدُعَاء كَثِيرٍ لَمْ نَحْفَظُ مِنْهُ شَيْئًا قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ دَعَوْتَ بِدُعَاء كَثِيرٍ لَمْ تحفظ مِنْهُ شَيْئًا فَقَالَ إِلا أَدُلُّكُمْ عَلَى مَا يَجْمَعُ ذَلِكَ كُلُّهُ تَقُولُ اللَّهُمَّ إِنِّي أسألك مِنْ خَيْرِ مَا سَأَلَكَ مِنْهُ نَبِيِّكَ مُحَمَّدٌ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ مَا اسْتَعَادَكَ مِنْهُ نَبِيُّكَ مُحَمَّدٌ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنْتَ الْمُسْتَعَانُ وَعَلَيْكَ الْبَلاغُ ولا حول ولا قوة الا بالله – رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1492. Abu Umama (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, fremsagde utallige bønner, men vi kunne ikke lære nogen af dem udenad. Vi sagde: »O Allahs Sendebud! Du har fremsagt utallige bønner, men vi har ikke kunnet huske noget af dem.« Han sagde: »Skal jeg ikke lære jer en bøn, som samler alle disse bønner? Sig: ‚Allahumma inni as’aluka min khayri ma sa’alaka minhu nabiyyuka Muhammadun sallallahu alayhi wa sallam, wa a’udhu bika min sharri ma-sta’adhaka minhu nabiyyuka Muhammadun sallallahu alayhi wa sallam, wa antal-musta’anu wa alaykal-balag, wa la hawla wa la quwwata illa billah‘ (O Allah! Jeg beder Dig om alt det gode, som Din profet Muhammad, må Allahs velsignelser og fred være med ham, har bedt Dig om, og jeg søger tilflugt hos Dig fra alt det onde, som Din profet Muhammad, må Allahs velsignelser og fred være med ham, har søgt tilflugt hos Dig fra. Du alene er Den, hvis hjælp søges. Alt når frem til Dig, og ingen har evnen til at afholde sig fra synd og gøre gode gerninger uden Din hjælp).«

Imam al-Tirmidhi har citeret denne hadith og betegnet den som en hasan-hadith.

بن عامِرِ الصَّحَابِي قَالَ الْحَاكِمُ حَدِيث صَحِيحُ الْإِسْنَادِ – الظوا بكسر اللام وتشديد الظاء المعجمة مَعْنَاهُ الزموا هذه الدعوة واكثروا منها .

1491. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Læs denne du’a, ‘Ya Dhal-Jalali wal-Ikram’, meget ofte.« Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith. Imam an-Nasa’i har også overleveret den fra Rabi’a ibn Amir as-Sahabi. Imam al-Hakim sagde, at denne hadiths isnad er sahih. Ordet »aladhdhu« betyder: »Betragt den som nødvendig«, og læs den meget ofte.

١٤٩٢ – وَعَنْ أَبِي أَمَامَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ دَعَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِدعا ، كَثِيرٍ لَمْ نَحْفَظَ مِنْهُ شَيْئًا قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ دَعَوْتَ بِدُعَاء كَثِيرٍ لَمْ تحفظ مِنْهُ شَيْئًا فَقَالَ إلا ادلُكُمْ عَلَى مَا يَجْمَعُ ذَلِكَ كُلَّهُ تَقُولُ اللَّهُمَّ إِنِّي اسْأَلُكَ مِنْ خَيْرِ مَا سَأَلَكَ مِنْهُ نَبِيكَ مُحَمَّدٌ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ مَا اسْتَعَادَكَ مِنْهُ نَبِيِّكَ مُحَمَّدٌ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنْتَ الْمُسْتَعَانُ ولا حول ولا قوة الا بالله – رَوَاهُ الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ. وَعَلَيْكَ الْبَلاغُ ولا .

1492. Abu Umamah (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, fremsagde mange du’aer, men vi kunne ikke huske nogen af dem udenad. Vi sagde: »Allahs Sendebud, du har fremsagt mange du’aer, men vi har ikke kunnet huske noget af dem.« Han sagde: »Skal jeg ikke lære jer en du’a, som samler alle du’aer? Sig: ‘Allahumma inni as’aluka min khayri ma sa’alaka minhu nabiyyuka Muhammadun sallallahu alayhi wa sallam, wa a’udhu bika min sharri masta’adha minhu nabiyyuka Muhammadun sallallahu alayhi wa sallam, wa antal-musta’anu wa alaykal-balagh, wa la hawla wa la quwwata illa billah.’ (O Allah! Jeg beder Dig om alt det gode, som Din profet Muhammad, Allahs fred og velsignelser være med ham, har bedt Dig om, og jeg søger tilflugt hos Dig fra alt det onde, som Din profet Muhammad, Allahs fred og velsignelser være med ham, har søgt tilflugt hos Dig fra. Du er hjælperen. Alt når frem til Dig, og ingen har evnen til at afholde sig fra synd og gøre gode gerninger uden Allahs hjælp.)«

Imam at-Tirmidhi har citeret hadithen og betegnet den som en hasan-hadith.

١٤٩٣ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ مِنْ دُعَاءِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ مُوْجِبَاتِ رَحْمَتِكَ وَعَزَائِمَ مَغْفِرَتِكَ وَالسَّلَامَةَ من كل اثم وَالْغَنِيمَةَ مِنْ كُلِّ بِرِّ وَالْفَوزَ بِالْجَنَّةِ وَالنَّجَاةَ مِنَ النَّارِ رَوَاهُ الْحَاكِمُ أَبُو عَبْدِ اللهِ وَقَالَ حَدِيثُ صَحِيحٌ عَلَى شَرْطِ مُسْلِم.

1493. Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, havde følgende du’a: »Allahumma inni as’aluka mujibati rahmatika, wa aza’ima maghfiratika, was-salamata min kulli ismin wal-ghanīmata min kulli birrin, wal-fawza bil-jannati wan-najata minan-nar.« (O Allah! Jeg beder Dig om det, der medfører Din barmhjertighed, om det, der foranlediger Din tilgivelse, om beskyttelse mod enhver synd, om at opnå enhver god gerning, om succes i Paradiset og om frelse fra Helvedes ild.)

Imam al-Hakim Abu Abdullah har overleveret denne hadith og betegnet den som sahih efter Imam Muslims kriterier.

Afsnit 2 – Dyden ved at bede for nogen i dennes fravær

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَالَّذِينَ جَاءُوا مِنْ بَعْدِهِمْ يَقُولُونَ رَبَّنَا اغْفِرْ لَنَا وَلَا خُوَانِنَا الَّذِينَ سَبَقُونَا بالايمان.

Allah den Almægtige siger:

»Og de, der kom efter dem, siger i bøn: ’Vor Herre, tilgiv os og vore brødre, som troede før os, og tilgiv alle troende.’« (Sura al-Hashr: 10)

وقَالَ تَعالى : واستغفر لذنبك وللمؤمنين والمؤمنات.

»Og bed om tilgivelse for jeres synder og også for de troende mænd og troende kvinder.« (Sura Muhammad: 19)

وقال تعالى اخباراً عَنْ إِبْرَاهِيمَ : رَبَّنَا اغْفِرْ لِي وَلِوَالِدَى وَلِلْمُؤْمِنِينَ يَوْمَ يَقُومُ الْحِسَابُ.

Allah den Almægtige citerer profeten Ibrahims (fred være med ham) ord og siger: »Vor Herre, tilgiv mig og mine forældre samt alle de troende den dag, hvor regnskabet aflægges.« (Sura Ibrahim: 41)

١٤٩٤ – وَعَنْ أبي الدرداء رضى اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَا مِنْ عَبْدٍ مُسْلِم يَدْعُوا لِأَخِيهِ بِظَهْرِ الْغَيْبِ إِلَّا قَالَ الْمَلَكُ ولك بمثل – رواه مسلم.
1494. Abu ad-Darda (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Når en muslimsk tjener beder for sin broder i dennes fravær, siger englen: »Og det samme til dig.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٩٥ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقُولُ دَعْوَةُ الْمَرْءِ الْمُسْلِمِ لِأَخِيهِ بِظَهْرِ الْغَيْبِ مُسْتَجَابَةٌ عِنْدَ رَأْسِهِ مَلَكَ مُوَكِّلٌ كُلَّمَا دَعَا لِأَخِيهِ بِخَيْرٍ قَالَ الْمَلَكُ الْمُؤكِّلُ بِهِ أَمِينَ وَلَكَ بِمِثْلِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1495. Det er overleveret fra Abū ad-Dardāʾ (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En muslims bøn for sin bror i dennes fravær bliver besvaret. En ansvarlig engel er udpeget ved hans hoved. Når denne person beder om noget godt for sin bror, siger den udpegede ansvarlige engel straks: »Āmīn, og det samme til dig.« Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 3 – Nødvendig viden om bøn.

١٤٩٦ – عَنْ أَسَامَةَ بْنِ زَيْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ صُنِعَ إِلَيْهِ مَعْرُوفٌ فَقَالَ لِفَاعِلِهِ جَزَاكَ اللَّهُ خَيْرًا فَقَدْ أَبْلَغَ فِي الثنَاءِ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيْثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ

1496. Det er overleveret fra Usāmah ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der modtager en form for godhed, og som som gengældelse siger til den, der gjorde ham godt: »Jazākallāhu khayran« (må Allah belønne dig med noget godt), har fuldt ud rost og gengældt ham.

Imam at-Tirmidhī har overleveret denne hadith og betegnet den som en hasan og sahih hadith.

١٤٩٧ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تَدْعُوا عَلَى أَنفُسِكُمْ وَلا تَدْعُوا على أولادكُمْ وَلَا تَدْعُوا عَلَى أَمْوَالِكُمْ لا تُوَافَقُوا مِنَ اللَّهِ سَاعَةً يُسْأَلُ فِيهَا عَطَاءٌ فَيَسْتَجِيْبَ لَكُمْ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1497. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Bed ikke imod jer selv, bed ikke imod jeres børn, og bed ikke imod jeres ejendele. For det kan ske på et tidspunkt, hvor en bøn til Allah om noget bliver besvaret. Således kan denne forbandelse også blive besvaret imod jer.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٩٨ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أَقْرَبُ مَا يَكُونُ الْعَبْدُ مِنْ رَبِّهِ وَهُوَ سَاجِدٌ فَاكْثَرُوا الدُّعَاءَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1498. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når en tjener er i sujūd, er han nærmest sin Herre. Bed derfor meget.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٤٩٩ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يُسْتَجَابُ لِأَحَدِكُمْ مَا لمْ يَعْجَل يَقُولُ قَدْ دَعَوْتُ رَبِّي فَلَمْ يُسْتَجَبْ لِي مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. وفي رواية المسلم لا يَزَالُ يُسْتَجَابُ لِلْعَبْدِ ما لم يدع بالم أو قطيعة رحم ما لم يَسْتَعْجِلُ قَبْلَ يَا رَسُولَ الله ما الاستعجالُ قَالَ يَقُولُ قَدْ دَعَوْتُ وَقَدْ دَعَوْتُ فَلَمْ أَرَ يستجيب لي فيستَحْسِرُ عند ذلك ويَدَعُ الدُّعاء

1499. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Enhver af jer får sin bøn besvaret, så længe han ikke bliver utålmodig og forhastet. Han siger: »Jeg bad til min Herre, men Han besvarede ikke min bøn.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en overlevering hos Muslim siges det dog: En tjeners bøn bliver ved med at blive besvaret, så længe han ikke beder om at begå en synd eller om at bryde slægtskabsbånd, og så længe han ikke bliver utålmodig og forhastet. Der blev spurgt: »Allahs Sendebud, hvad vil det sige at være utålmodig og forhastet?« Han sagde: »Den bedende bliver ved med at sige: Jeg har bedt meget, (jeg beder igen og igen), men jeg har ikke set, at min bøn er blevet besvaret.« Så bliver han fortvivlet, fortryder og holder op med at bede.

١٥٠٠ – وَعَنْ أَبِي أَمَامَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَبْلَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أي الدعاء أسْمَعُ قَالَ جَوف الليل الآخر ودبر الصلوات المكتوبات. رواه الترمذي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1500. Overleveret fra Abu Umama (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, blev spurgt: »Hvilken du’a bliver oftest besvaret?« Han svarede: »Du’a midt i den sidste del af natten og du’a efter de obligatoriske bønner.«

Imam at-Tirmidhi overleverede hadithen og kaldte den en hasan-hadith.

١٥٠١ – وَعَنْ عُبَادَةَ بْنِ الصَّامِتِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا عَلَى الْأَرْضِ مُسْلِمٌ يَدْعُو اللَّهُ تَعَالَى بِدَعْوَةٍ إِلَّا آتَاهُ اللَّهُ إِيَّاهَا أَوْ صَرَفَ عَنْهُ مِنَ السُّوءِ مِثْلِهَا مَا لَمْ يَدْعُ بِإِثْمِ أَوْ قَطِيعَةِ رَحِمٍ فَقَالَ رَجُلٌ مِنَ الْقَوْمِ إِذَنْ نُكْثَرُ قَالَ اللهُ أَكْثَرُ. رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ ورواهُ الْحَاكِمُ مِنْ رِوَايَةِ أَبي سَعِيدٍ وَزَادَ فِيهِ أَوْ يَدْخِرَ لَهُ مِنَ الْأَجْرِ مِثْلِهَا .

1501. Overleveret fra Ubada ibn as-Samit (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når en muslim på jorden beder Allah den Almægtige om noget, giver Han ham det eller fjerner en tilsvarende skade fra ham, så længe han ikke beder om synd eller om at bryde slægtskabsbånd.‹ En af de tilstedeværende sagde: »Så vil vi fra nu af bede meget mere.«

Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Allah vil også besvare mere.«

Imam at-Tirmidhi overleverede denne hadith og kaldte den en hasan- og sahih-hadith. Imam al-Hakim overleverede også hadithen fra Abu Sa’id (må Allah være tilfreds med ham), og deri tilføjes: »Eller Han opbevarer en belønning til ham svarende til hans du’a.«

١٥٠٢ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقُولُ عِنْدَ الْكَرْب لا اله الا اللهُ الْعَظِيمُ الْحَلِيمُ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ رَبُّ الْعَرْشِ الْعَظِيمُ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ رَبُّ السَّمَاوَاتِ وَرَبُّ الْأَرْضِ وَرَبُّ الْعَرْشِ الْكَرِيمِ متفق عليه.

1502. Overleveret fra ʿAbdullah ibn ʿAbbās (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, plejede i vanskelige situationer at sige: “Lā ilāha illallāhul-ʿAẓīmul-Ḥalīm, lā ilāha illallāhu Rabbul-ʿArshil-ʿAẓīm, lā ilāha illallāhu Rabbus-samāwāti wa Rabbul-arḍi wa Rabbul-ʿArshil-Karīm (Der er ingen gud ud over Allah, den Almægtige og Overbærende. Der er ingen gud ud over Allah, Herren over den mægtige Trone. Der er ingen gud ud over Allah, Herren over himlene, jorden og den ædle Trone).

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 4 – De ædle awliyās karāmāt og deres fortrin.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : أَلا إِنْ أَوْلِيَاءَ الله لا خَوْفٌ عَلَيْهِمْ وَلَا هُمْ يَحْزَنُونَ الَّذِينَ

1. For at fremsige duʿā er der behov for en form for fysisk og mental forberedelse. Med andre ord er det en forudsætning for duʿā at skabe et bestemt fysisk og mentalt miljø. Dette kaldes duʿāens adab. I forskellige hadithbøger findes spredte beskrivelser af denne adab for duʿā. Når disse beskrivelser samles, fremkommer følgende: At undgå det forbudte i forbindelse med beklædning, mad og drikke samt indtjening og kun fremsige duʿā til Allah. At rense sig ved at udføre wuḍūʾ og, om nødvendigt, foretage ghusl, vende ansigtet mod qibla, lovprise Allah i begyndelsen og slutningen af duʿāen og fremsige ṣalawāt over Sendebudet, løfte begge hænder til ørehøjde og holde dem åbne og udstrakte foran sig samt ydmygt og med khushūʿ og khuḍūʿ fremlægge sin anmodning for Allah. At fremsige oftere de duʿāer, som Den Ædle Profet, Allahs fred og velsignelser være med ham, fremsagde med Allahs forskellige navne og egenskaber. At fremsige hver duʿā mindst tre gange. Samtidig skal man tage hensyn til de betingelser, der er nævnt i de ovenfor anførte hadither. Når man med hele sit hjerte og sin sjæl fremsiger duʿā for Allah under hensyntagen til disse forhold, vil Allah uden tvivl tage imod den.

أمَنُوا وَكَانُوا يَتَّقُونَ لَهُمُ الْبُشْرَى فِي الْحَيَاةِ الدُّنْيَا وَفِي الْآخِرَةِ لَا تَبْدِيلَ لكلماتِ اللَّهِ ذَلِكَ هُوَ الْفَوْزُ الْعَظِيمُ.

Den Almægtige Allah siger:

“Vid, at Allahs venner ikke skal frygte, og de skal heller ikke være sorgfulde. De tror og holder sig fra synder. For dem er der gode nyheder i det jordiske liv og i det hinsidige. Der er ingen ændring i Allahs ord. Dette bekendtgjorte budskab er visselig et tegn på en vældig succes.” (Sura Yūnus: 62)

وقال تعالى : وَهُوَى إِلَيْكِ بِجِذْعِ النَّخْلَةِ تُسَاقِطْ عَلَيْكَ رُطَبًا جَنِيًّا. فَكُلِي وَأَشْرَبَى وَقَرَى عَيْنًا.

»Ryst den palmegren, du holder fast i, mod dig selv, så vil der falde friske dadler ned til dig. Spis derfor, drik, og lad dine øjne blive vederkvæget.« (Sura Maryam: 25)

وقال تعالى : كُلَّمَا دَخَلَ عَلَيْهَا زَكَرِيَّا الْمِحْرَابِ وَجَدَ عِنْدَهَا رِزْقًا قَالَ يَا مَرْيَمُ أَنَّى لَكِ هُذَا قَالَتْ هُوَ مِنْ عِنْدِ اللَّهِ إِنَّ اللَّهَ يَرْزُقُ مَنْ يُشَاءُ بِغَيْرِ حِسَابٍ.

»Hver gang Zakariya kom til hende i bedestedet, fandt han mad hos hende. Han spurgte: ’O Maryam! Hvorfra er dette kommet til dig?’ Hun svarede: ’Det er fra Allah.’ Sandelig, Allah giver hvem Han vil, forsørgelse uden mål.« (Sura Ali Imran: 38)

وقال تعالى : وإِذِ اعْتَزَلْتُمُوهُمْ وَمَا يَعْبُدُونَ إِلا اللَّهَ فَأَوْا إِلَى الْكَهْفِ يَنْشُرُ لَكُمْ رَبُّكُم مِنْ رَّحْمَتِه ويُهيى لَكُمْ مِنْ أَمْرِكُم مرفقًا. وَتَرَى الشمس اذا طلعت تَزَاوَرُ عَنْ كَهْفِهِمْ ذَات اليمين واذا غَرَبَتْ تَقْرِضُهُمْ ذَاتَ الشِّمَال.

»Og da I har fjernet jer fra dem og fra deres andre guder foruden Allah, så søg nu tilflugt i en bestemt hule. Jeres Herre vil udsprede Sin barmhjertighed over jer og berede en vej til fremgang for jer i jeres sag. Og hvis du kunne se dem inde i hulen, ville du se, at solen, når den står op, bevæger sig bort fra deres hule mod højre, og når den går ned, bevæger den sig bort fra dem mod venstre.« (Sura al-Kahf: 16)

١٥٠٣ – وَعَنْ أَبِي مُحَمَّدٍ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ أَبِي بَكْرِ الصِّدِّيقِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أن أَصْحَابَ الصَّفَةِ كَانُوا أَنَاسًا فُقَرَاءَ وَأنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَرَّةٌ مَنْ كَانَ عِندَهُ طَعَامُ اثْنَيْنِ فَلْيَذْهَبُ بِثَالِثٍ وَمَنْ كَانَ عِنْدَهُ طَعَامُ أَرْبَعَةٍ فَلْيَذْهَبْ بخامس بسادس أَوْ كَمَا قَالَ وَأَن أَبا بكر رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ جَاءَ بِثَلَاثَةٍ وَانْطَلَقَ النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِعَشْرَةٍ وَأَنْ أَبَا بَكْرٍ تَعَشَى عِنْدَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ لَبِثَ حَتَّى صَلَّى الْعِشَاءَ ثُمَّ رَجَعَ فَجَاءَ بَعْدَ مَا مَضَى مِنَ اللَّيْلِ ما شَاءَ اللهُ قَالَتْ لَهُ امْرَأَتُهُ مَا حَبَسَكَ عَنْ أَضْيَافَكَ قَالَ أَوْ مَا عَشِيْتِهِمْ قَالَتْ أَبَوْا حَتَّى تَجِي، وَقَدْ عَرَضُوا عَلَيْهِمْ قَالَ فَذَهَبْتُ أَنَا فَاخْتَبَأْتُ فَقَالَ يَا غُنْقَرُ فَجَدْعَ وَسَب وَقَالَ كُلُوا هَنِيئًا والله لا أَطْعَمُهُ أَبْدًا قَالَ وَايْمُ اللَّهِ مَا كُنَّا نَأْخُذُ مِنْ لقمة إلا ربا مِنْ أَسْفَلِهَا أَكْثَرَ مِنْهَا حَتَّى شَبِعُوا وَصَارَتْ أَكْثَرَ مِمَّا كَانَتْ قَبْلَ ذلك فنظرَ إِلَيْهَا أَبُو بَكْرٍ فَقَالَ لِإِمْرَأَتِهِ يَا أُخْتَ بَنِي فِرَاسٍ مَا هَذَا ؟ قَالَتْ لَا وقرة عَيْنِي لهي الآنَ أَكْثَرُ مِنْهَا قَبْلَ ذلكَ بِثَلَاثِ مَرَّاتٍ فَأَكَلَ مِنْهَا أَبُو بَكْرٍ وَقَالَ إِنَّمَا كَانَ ذلكَ مِنَ الشَّيْطَانِ يَعْنِي يَمِينَهُ ثُمَّ أَكَلَ مِنْهَا لُقْمَةً ثُمَّ حَمَلَهَا إِلَى النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَصْبَحَتْ عِنْدَهُ وَكَانَ بَيْنَنَا وَبَيْنَ قَوْمٍ عَهْدٌ فَمَضَى الأجَلُ فَتَفَرَّقْنَا اثْنَى عَشَرَ رَجُلاً مَعَ كُلِّ رَجُلٍ مِّنْهُمْ أَنَاسُ اللَّهُ أَعْلَمُ كَمْ مَعَ كُلِّ رَجُلٍ فَأَكَلُوا مِنْهَا أَجْمَعُونَ.
وَفِي رِوَايَةٍ فَخَلَفَ أَبُو بَكْرٍ لا يَطْعَمُهُ فَخَلَفَتِ الْمَرْأَةُ لَا تَطْعَمُهُ فَخَلَفَ الضُّيْفُ أَوِ الْأَضْيَافُ أَنْ لَا يَطْعَمَهُ أَوْ يَطْعَمُوهُ حَتَّى يَطْعَمَهُ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ هَذِهِ مِنَ الشَّيْطَانِ فَدَعَا بِالطَّعَامِ فَأَكَلَ وَأَكلُوا فَجَعَلُوا لَا يَرْفَعُونَ لُقْمَهُ إِلَّا رَبَتْ مِنْ أَسْفَلِهَا أَكْثَرَ مِنْهَا فَقَالَ يَا أُخْتَ بَنِي فِرَاسٍ مَا هُذَا ؟ فَقَالَتْ وَقُرَّةٍ عَيْنِي إِنَّهَا الْآنَ لَأَكْثَرُ مِنْهَا قَبْلَ أَنْ يَأْكُلَ فَاكَلُوا وَبَعَثَ بِهَا إِلى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَكَرَ أنه أكل منها .
وفي رواية إِنْ أَبَا بَكْرٍ قَالَ لِعَبْدِ الرَّحْمَنِ دُونَكَ أَضْيَافَكَ فَإِنِّي مُنطَلِقُ إِلَى النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاخْرُغْ مِنْ قَرَاهُمْ قَبْلَ أَنْ أَجِي، فَانْطَلَقَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ فَآتَاهُمْ بِمَا عِنْدَهُ فَقَالَ اطْعَمُوا فَقَالُوا ابْنَ رَبُّ مَنْزِلِنَا قَالَ اطْعَمُوا قَالُوا مَا نَحْنُ باكلين حَتَّى يَجِيَّ رَبُّ منزلنَا قَالَ اقْبَلُوا عَنَّا قِرَاكُمْ فَإِنَّهُ إِنْ جَاءَ وَلَمْ تَطْعَمُوا لتَلْقَينُ مِنْهُ فَأَبَوْا فَعَرَفْتُ أَنَّهُ يَجِدُ عَلَى فَلَمَّا جَاءَ تَنَحيْتُ عَنْهُ فَقَالَ مَا صَنَعْتُمْ فَأَخْبَرُوهُ فَقَالَ يَا عَبْدَ الرَّحْمَنِ فَسَكَتْ ثُمَّ قَالَ يَا عَبْدَ الرَّحْمَنِ فَسَكَتْ فَقَالَ يَا غنر اقسمْتُ عَلَيْكَ إِن كُنتَ تَسْمَعُ صَوْتِي لَمَا جِئْتَ فَخَرَجْتُ فَقُلْتُ سَلْ أضيَافَكَ فَقَالُوا صَدَقَ آتَانَا بِهِ فَقَالَ إِنَّمَا انْتَظَرتُمُونِي وَالله لَا أَطْعَمُهُ اللَّيْلَة فَقَالَ الْآخَرُونَ وَالله لا نَطْعَمُهُ حَتَّى تَطْعَمَهُ فَقَالَ وَيْلَكُم مَا لَكُمْ لَا تَقْبَلُوْنَ عَنَّا قراكم هات طَعَامَكَ فَجَاءَ بِهِ فَوَضَعَ يَدَهُ فَقَالَ بِسم الله الأولى مِنَ الشَّيْطَانِ فاكل واكلوا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. قَوْلُهُ غَنْشَرَ وَهُوَ الْغَبِيُّ الْجَاهِلُ وَقَوْلُهُ فَجَدْعَ أَي شتَمَهُ وَالْجَدْعُ الْقَطْعُ وَقَوْلُهُ يَجِدُ عَلَى بَغْضَبُ.

1503. Det berettes fra Abū Muḥammad ʿAbd ar-Raḥmān, søn af Abū Bakr aṣ-Ṣiddīq (må Allah være tilfreds med ham). Aṣḥāb aṣ-Ṣuffa var yderst fattige og trængende mennesker. En dag sagde Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham): »Den, der har mad til to personer, skal tage en tredje med og spise sammen med ham, og den, der har mad til fire personer, skal tage en femte og en sjette med«, eller han sagde noget tilsvarende. Derfor tog Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) tre personer med sig. Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) tog ti personer med sig. Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) spiste aftensmad sammen med Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham), blev derefter hos ham og bad ʿishāʾ-bønnen sammen med ham. Så vendte han hjem derfra. En del af natten var allerede gået, så længe som Allah ville. Hans hustru sagde: »Hvor har du været, siden du forlod gæsterne?« Han spurgte: »Har du ikke givet gæsterne mad?« Hun svarede: »De nægtede at spise, indtil du kom. Vi bad dem ellers gentagne gange.« ʿAbd ar-Raḥmān sagde: »Jeg gemte mig af frygt.« Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Din tåbe!« Derefter skældte han ham voldsomt ud. Så sagde han til gæsterne: »Spis jer mætte. Ved Allah, jeg vil ikke spise.« ʿAbd ar-Raḥmān sagde: »Ved Allah, hver gang vi tog en mundfuld, voksede maden nedenunder og kom op med endnu mere. Til sidst spiste alle sig mætte, og maden var blevet langt mere omfattende end før. Da Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) så det, sagde han til sin hustru: »O søster til Banū Firās, hvad er dette?« Hun svarede: »Nej, nej, ved Ham, der er mine øjnes glæde, jeg kan se, at der nu er tre gange så meget som før.« Abū Bakr spiste derfor af den og sagde: »Den ed var fra Satan.« Derefter spiste han endnu en mundfuld af den, samlede resten sammen og tog den med til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham). Maden blev stående hos ham. Vi havde en fredsaftale med en stamme, men aftaleperioden var udløbet. Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) udpegede tolv af os som spejdere, og hver af dem havde flere mænd med sig. Allah ved bedst, hvor mange mænd der var sammen med hver af dem. De spiste alle sig mætte af denne mad.

I en anden overlevering siges det: Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) svor, at han ikke ville spise maden. Hans hustru svor også, at hun ikke ville spise. Gæsterne svor ligeledes, at de ikke ville spise, før Abū Bakr havde spist. Da sagde Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham): »Denne ed var fra Satan.« Han hentede derfor maden. Han spiste selv, og gæsterne spiste også. Hver gang de tog en mundfuld, voksede der endnu mere frem nedenunder. Abū Bakr sagde til sin hustru: »O søster til Banū Firās, hvad er dette?« Hun sagde: »Ved Ham, der er mine øjnes glæde, jeg kan se, at vores mad nu er blevet langt mere omfattende end før.« Så spiste alle, og resten af maden blev sendt til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham). Fortælleren siger, at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) spiste af den.

I en anden overlevering siges det: Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) sagde til ʿAbd ar-Raḥmān: »Tag dig af disse gæster. Jeg går et øjeblik til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham). Sørg for at være færdig med deres gæstfrihed, før jeg kommer tilbage.« ʿAbd ar-Raḥmān gik derfor hjem og stillede alt, hvad der var hos ham, frem foran gæsterne. Han sagde til dem: »Spis.« Gæsterne spurgte: »Hvor er vores vært?« ʿAbd ar-Raḥmān sagde: »Spis bare.« De sagde: »Vi spiser ikke, før vores vært kommer.« ʿAbd ar-Raḥmān sagde: »Accepter vores gæstfrihed, for hvis Abū Bakr kommer, og I stadig ikke har spist, vil vi få problemer med ham.« Alligevel nægtede de at spise. Jeg forstod, at han ville blive vred på mig i dag. Da Abū Bakr kom, trak jeg mig derfor væk. Han spurgte: »Hvad har I gjort med gæsterne?« Folkene i huset fortalte ham, at gæsterne ikke havde spist. Han kaldte: »O ʿAbd ar-Raḥmān!« Jeg svarede ikke. Så kaldte han igen: »O ʿAbd ar-Raḥmān!« Jeg svarede stadig ikke. Denne gang kaldte han: »Din tåbe! Jeg befaler dig ved Allahs ed: Kom, hvis du har hørt mig.« Jeg kom frem og sagde: »Spørg dine gæster.« De sagde: »Det er rigtigt, han bragte os mad.« Han sagde: »I har ventet på mig. Ved Allah, jeg vil ikke spise i aften.« Da de hørte det, sagde de alle: »Ved Allah, hvis du ikke spiser, spiser vi heller ikke.« Så sagde han: »Ak og ve! Jeg ved ikke, hvad der er sket med jer. Hvorfor accepterer I ikke vores gæstfrihed? Hent maden.« Derefter blev maden hentet, og Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) lagde sin hånd på den og sagde: »Bismillāh. Den første ed var fra Satan.« Så spiste han, og alle de andre spiste også.

Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret denne hadith. Ordet »ghunsar«, som nævnes i denne hadith, betyder en fuldstændig tåbe. »Jaddāʿa« betyder, at han sagde hvad som helst til ham eller skældte ham ud. »Jadriṣṭ« betyder derimod at bide. »Yazīdu ʿalayya« betyder: »Han vil blive vred på mig.« [Note: Sætningen viser hadith-fortællerens store gudsfrygt. Den indeholder ingen tvivl eller usikkerhed i hans overlevering; han gengav blot det, han havde hørt, præcis som han havde hørt det. Det styrker derfor i høj grad nøjagtigheden af hans overlevering.]

١٥٠٤ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَقَدْ كَانَ فِيمَا قَبْلَكُمْ مِنَ الْأُمَمِ نَاسٌ مُحَدِّثُونَ فَإِنْ يُكَ فِي أُمَّتِي أَحَدٌ فَإِنَّهُ عُمَرُ – رَوَاهُ الْبُخَارِي وَرَوَاهُ مُسْلِمٌ مِنْ رِوَايَةِ عَائِشَةَ وَفِي رِوَايَتِهِمَا قَالَ ابْنُ وَهْبٍ مُحَدِّثُونَ أَي مُلْهَمُونَ.

1504. Det berettes fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Blandt folkeslagene før jer var der mange muḥaddathūn. Hvis der findes en muḥaddath blandt mit folk, så er det ʿUmar.«

Imām al-Bukhārī har overleveret denne hadith. Imām Muslim har også overleveret den gennem ʿĀʾisha (må Allah være tilfreds med hende). I deres begge overlevering siger Ibn Wahb: »Muḥaddath kaldes de, som modtager ilhām fra Allah.«

١٥٠٥ – وَعَنْ جَابِرِ بْنِ سَمُرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ شَكَا أَهْلُ الْكُوفَةِ سَعْدًا يَعْنِي ابْنَ أَبِي وَقَاصِ إِلَى عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ فَعَرْلُهُ وَاسْتَعْمَلَ عَلَيْهِمْ عَمَّارًا فَشَكَوْا حَتَّى ذَكَرُوا أَنَّهُ لَا يُحْسِنُ يُصَلِّى فَأَرْسَلَ إِلَيْهِ فَقَالَ يَا أَبَا إِسْحَاقَ إِنَّ هؤلاء يَزْعُمُونَ أَنَّكَ لَا تُحْسِنُ تُصَلَّى فَقَالَ أَمَا أَنَا وَاللَّهِ فَإِنِّي كُنْتُ أَصَلِّي بِهِمْ صلاةَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا أُخْرِمُ عَنْهَا أَصَلِّي صَلاةَ الْعِشَاءِ فَارْكَدُ فِي الأوليين وأخف في الأخريين قال ذلك الظَّنِّ بِكَ يَا أَبَا إِسْحَاقَ وارسل مَعَهُ رَجُلاً أَو رِجَالاً إلى الْكُوفَةِ يَسْأَلُ عَنْهُ أَهْلَ الْكُوفَةِ فَلَمْ يَدَعُ مَسْجِدًا إِلا سَأَلَ عَنْهُ وَيَشْنُونَ مَعْرُوفًا حَتَّى دَخَلَ مَسْجِدًا لِبَنِي عَبْسٍ فَقَامَ رَجُلٌ مِنْهُمْ يُقَالُ لَهُ أسَامَةُ بْنُ قَتَادَة يُكنى أبا سعدة فَقَالَ أما اذ نشدتنَا فَإِنْ سَعْدًا كَانَ لَا يَسِيرُ بالسرية ولا يُقسم بالسوية ولا يَعْدِلُ في القَضِيَّةِ قَالَ سَعْدٌ أَمَا وَاللَّهِ لَأَدْعُونَ بثلاث اللَّهُمَّ إِنْ كَانَ عَبْدُكَ هُذَا كَاذِبًا قَامَ رِيَاءٌ وَسُمْعَةٌ فَأَطِلٌ عُمْرَهُ وَأَطِلُ فَقْرَهُ وَعَرَضُهُ الْفِتَنِ ووَكَانَ بَعْدَ ذلك اذا سُئِلَ يَقُولُ شَيْخٌ كَبِيرٌ مَفْتُونَ أَصَابَتْنِي دَعْوَةٌ سعد. قَالَ عَبْدُ الْمَلِكِ بْنُ عُمَيْر الراوى عَنْ جَابِرِ بْنِ سَمُرَةً فَأَنَا رَأَيْتُهُ بَعْدُ قَدْ سَقَط حَاجَبَاهُ عَلَى عَيْنَيْهِ مِنَ الْكَبْرِ وَإِنَّهُ لَيَتَعَرَّضُ لِلْجَوَارِي فِي الطَّرقِ فَيَعْمَرُهُنَّ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1505. Det er berettet fra Jābir ibn Samura (ra). Han sagde: Kufas indbyggere klagede til Umar ibn al-Khattab (ra) over Saʿd ibn Abī Waqqās (ra). Han afsatte ham og udnævnte Ammār (ra) til deres guvernør. De klagede over, at Saʿd (ra) ikke ledte bønnen på en god måde. Derfor sendte Umar (ra) en udsending til Saʿd. Han sagde til ham: »Abū Ishāq! Ifølge Kufas indbyggere leder du ikke bønnen godt.« Saʿd svarede: »Ved Allah! Jeg leder dem i bøn på samme måde, som Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, gjorde, og jeg mangler ikke noget i den. Jeg leder dem i maghrib- og isha-bønnen: de første to rakʿah gør jeg lange, og de sidste to gør jeg korte.« Umar (ra) sagde: »Abū Ishāq! Det var også min opfattelse af dig.« Han sendte en eller flere mænd sammen med Saʿd til Kufa for at spørge indbyggerne om ham. De undlod ikke at spørge om ham i nogen af moskéerne. Folkene i alle moskéerne roste ham. Til sidst kom de til Banū Abs’ moské. Her rejste en af moskéens folk sig. Han hed Usāma ibn Qatāda og havde tilnavnet Abū Saʿd. Han sagde: »Når vi nu er blevet spurgt, vil jeg sige, hvad jeg mener: Saʿd drager aldrig ud med nogen hærstyrke, han fordeler heller ikke krigsbyttet ligeligt, og han dømmer ikke retfærdigt i statslige anliggender.« Saʿd (ra) sagde: »Ved Allah! Jeg vil fremsige tre bønner imod ham.« Derefter blev Saʿd (ra) bevæget og sagde: »O Allah! Hvis denne Din tjener er en løgner og har rejst sig for at blive set af mennesker og opnå berømmelse, så forlæng hans liv, forlæng hans fattigdom og sult, og kast ham ud i prøvelser.« Efter denne bøn blev manden, når man spurgte ham, ved med at sige: »En gammel, affældig mand, sunket ned i prøvelser; Saʿds bøn imod mig har ramt mig.« Fortælleren Abd al-Malik ibn Umayr (ra) berettede dette fra Jābir ibn Samura (ra). Jābir sagde: »Jeg så ham. På grund af sin høje alder hang hans øjenlåg ned over øjnene, og han plejede at chikanere unge piger på vejene og gøre tegn til dem med øjnene.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

١٥٠٦ وَعَنْ عُرْوَةَ بْنِ الزُّبَيْرِ أَنَّ سَعِيدَ بْنَ زَيْدِ بْنِ عَمْرِو بْنِ نُقَيْلِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ خَاصَمَتْهُ أَرْوَى بِنتُ أَوْسِ إِلَى مَرْوَانَ بْنِ الْحَكَمِ وَادْعَتْ أَنَّهُ أَخَذَ شَيْئًا مِنْ أَرْضِهَا فَقَالَ سَعِيدٌ أنا كُنتُ أَخُذُ مِنْ أَرْضِهَا شَيْئًا بَعْدَ الَّذِي سَمِعْتُ مِنْ رَسُولِ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَاذَا سَمِعْتَ مِنْ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسلم قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ أَخَذَ شَيْرًا مِنْ الْأَرْضِ ظُلْمًا طَوْقَهُ إِلَى سَبْعِ أَرَضِينَ فَقَالَ لَهُ مَرْوَانُ لَا أَسْأَلُكَ بَيِّنَهُ بَعْدَ هُذَا فَقَالَ سَعِيدُ اللَّهُمَّ إِنْ كَانَتْ كَاذِبَةً فَأَعْمِ بَصَرَهَا وَأَقْتُلْهَا فِي أَرْضِهَا قَالَ فَمَا مَانَتْ حَتَّى ذَهَبَ بَصَرُهَا وَبَيْنَمَا هِيَ تَمْشِي فِي أَرْضِهَا إِذْ وَقَعَتْ فِي حُفْرَةٍ فَمَاتَتْ مُتفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِم عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ زَيْدِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَبِمَعْنَاهُ وَأَنَّهُ رَأَهَا عَمْيَاءَ تَلْتَمِسُ الْجُدُرَ تَقُولُ أَصَابَتْنِي دَعْوَةُ سَعِيدٍ وَأَنَّهَا مَرْتُ على بشر في الدارِ الَّتِي خَاصَمَتَهُ فِيهَا فَوَقَعَتْ فِيهَا فَكَانَتْ قَبْرَهَا .

1506. Det er berettet fra Urwa ibn al-Zubayr (ra). (Der opstod en strid mellem Urwa bint Aws og Saʿd ibn Zayd ibn Amr ibn Nufayl (ra) om et stykke jord.) Urwa bint Aws anlagde sag mod Saʿd ibn Zayd hos Marwān ibn al-Hakam, der på det tidspunkt var guvernør i Medina. Hun anklagede ham for at have tilegnet sig en del af hendes jord. Som svar på anklagen sagde Saʿd (ra): »Skulle jeg tilegne mig en del af hendes jord, selv efter at jeg har hørt det, jeg har hørt fra Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham?« Marwān spurgte: »Hvad har du hørt fra Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham?« Saʿd (ra) svarede: »Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sige: Den, der uretmæssigt tager blot en håndsbredde af en andens jord, vil på opstandelsens dag få syv lag jord lagt om sin hals som en lænke.« Marwān sagde til ham: »Det er tilstrækkeligt. Herefter kræver jeg ikke flere beviser fra dig.« Saʿd sagde: »O Allah! Hvis denne kvinde, Urwa bint Aws, er en løgner, så gør hendes øjne blinde og lad hende dø på sin egen jord.« Urwa ibn al-Zubayr sagde: »Kvinden døde ikke, før hun var blevet blind. En dag, mens hun gik gennem sin jord, faldt hun ned i et hul og døde.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith. Imam Muslim har også overleveret en beretning med samme indhold fra Muhammad ibn Zayd ibn Abdallah ibn Umar. Muhammad ibn Zayd så hende, Urwa bint Aws, mens hun var blind. Hun gik langs muren og sagde: »Saʿds bøn imod mig har ramt mig.« Da hun gik gennem den jord, som striden handlede om, faldt hun ned i en brønd dér, og den blev hendes grav.

١٥٠٧ – وَعَنْ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَمَّا حَضَرَتْ أَحَدٌ دَعَانِي أبي مِنَ اللَّيْلِ فَقَالَ مَا أراني الا مقتولاً في أول مَنْ يُقْتَلُ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا أَتْرَكَ بَعْدِى أَعَزُّ عَلَى مِنْكَ غَيْرِ نَفْسٍ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَإِنَّ عَلَى دَيْنًا فَاقْضِ وَاسْتَوص بِأَخَوَاتِكَ خَيْرًا فَأَصْبَحْنَا فَكَانَ أول قتيل وَدَفَنَتُ مَعَهُ أَخَرَ فِي قَبْرِهِ ثُمَّ لَمْ تَطِبْ نَفْسِي أَنْ أَتْرَكَهُ مَعَ أَخَرَفَاسْتَخْرَجْتُهُ بَعْدَ سِتَّةِ أَشْهُرٍ فَإِذَا كَيَوْمٍ وَضَعْتُهُ غَيْرَ أَذْنِهِ فَجَعَلْتُهُ فِي قَبْرِ عَلَى حدة – رَوَاهُ الْبُخَارِي.

1507. Jābir ibn ʿAbdullāh (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Da slaget ved Uhud nærmede sig, kaldte min far på mig den nat og sagde: »Jeg tror, at jeg vil være den første blandt Profetens ledsagere, som bliver martyr i morgendagens slag. Og efter Allahs Sendebud er du den, jeg holder mest af. Jeg har en del gæld; du skal betale den, og du skal behandle dine søstre godt.« Da morgenen kom, blev han ganske rigtigt den første, der blev martyr. Jeg begravede ham sammen med en anden martyr i den samme grav. Jeg følte mig imidlertid ikke tilpas ved, at han var begravet sammen med den anden. Derfor tog jeg ham op derfra seks måneder senere. Han var stadig præcis, som den dag jeg lagde ham dér, bortset fra hans øre, som havde ændret sig en smule. Jeg begravede ham i en separat grav.

١٥٠٨ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَجُلَيْنِ مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَرَجًا مِنْ عِندِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي لَيْلَةٍ مُظْلِمَةٍ وَمَعَهُمَا مثل المِصْبَاحَينِ بَيْنَ أَيْدِيهِمَا فَلَمَّا افْتَرَقَا صَارَ مَعَ كُلِّ وَاحِدٍ مِنْهُمَا وَاحِدٌ حَتَّى أتى أهلهُ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ مِنْ طَرقٍ وَفِي بَعْضِهَا أَنَّ الرَّجُلَيْنِ أَسَيْدُ بْنُ حُضَيْرٍ وَعَبَّادُ بْنُ بِشْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا .

1508. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: To af Profetens ledsagere gik ud fra Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) en mørk nat. Foran dem bevægede der sig to lys, som lignede lamper. Da de to skiltes, blev der ét lys hos hver af dem. På den måde nåede de frem til deres hjem. Note: Imam al-Bukhari har i en overlevering nævnt begivenheden på en måde, der gør sagen endnu tydeligere. Det vil sige, at Usayd ibn Hudayr (må Allah være tilfreds med ham) og ʿAbbād ibn Bishr (må Allah være tilfreds med ham) en gang opholdt sig hos Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) indtil langt ud på natten. Midt om natten begav de sig hjem. Natten var meget mørk. De havde hver en stav i hånden. Den enes stav begyndte at lyse, og i dette lys kunne vejen ses tydeligt. Da deres veje derefter skiltes, begyndte også den andens stav at lyse. På denne måde nåede de hjem ved lyset fra deres egne stave.

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith gennem forskellige overleveringskæder. I nogle af disse overleveringer siges det, at den ene af de to ledsagere var Usayd ibn Hudayr (må Allah være tilfreds med ham), og den anden var ʿAbbād ibn Bishr (må Allah være tilfreds med ham).

١٥٠٩ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ بَعَثَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَشْرَةَ رَهْطٍ عَيْنًا سَرِية وأمرَ عَلَيْهِمْ عَاصِم بن ثابت الأنصاري فانطلقوا حتى اذا كانوا بالهداة بين عُسفان ومكة ذكروا لحي مِنْ هَذَيْلٍ يُقَالُ لَهُمْ بَنُو لحْيَانَ فَتَفَرُوا لَهُمْ بِقَرِيبٍ مِنْ مِائَةِ رَجُلٍ رَامٍ فَاقْتَصُوا أَثَارَهُمْ فَلَمَّا أَحَسٌ بِهِمْ عاصم وأصْحَابُهُ لجؤوا إلى موضع فَأَحَاطَ بِهِمُ الْقَوْمُ فَقَالُوا انْزِلُوا فَاعْفُوا بِأَيْدِيكُمْ وَلَكُمُ الْعَهْدُ وَالْمِبْشَاقُ أن لا نَقْتُلَ مِنْكُمْ أَحَدًا فَقَالَ عَاصِمُ بْنُ ثَابِتٍ أَيُّهَا الْقَوْمُ أَمَّا أَنَا فَلا أُنزِلُ عَلَى ذِمَّةٍ كَافِرِ اللَّهُمَّ أَخْبِرُ عَنَّا نَبِيِّكَ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرَمَوهُم بالنبل فقَتَلُوا عاصما ونزل اليهم ثلاثةُ نَفَرٍ عَلَى الْعَهْدِ والْمِيثَاقِ مِنْهُمْ خُبَيْبٌ وَزَيْدُ بْنُ الدِّينَةِ وَرَجُلٌ آخَرُ فَلَمَّا اسْتَمْكَنُوا مِنْهُمْ أَطْلَقُوا أوتار قسبهم فربطوهُمْ بِهَا قَالَ الرَّجُلُ الثالث هذا أول الْغَدْرِ وَاللَّهِ لَا أَصْحَبُكُمْ إِنَّ لِي يهولاء أسوة يُرِيدُ الْقَتْلَى فَجَرُوهُ وَعَالِجُوهُ فَأَبَى أَنْ يُصْحَبَهُمْ فَقَتَلُوهُ وانطلقوا بحبيب وَزَيْدِ بْنِ الدِّينَةِ حَتَّى بَاعُوهُمَا بِمَكَّةَ بَعْدَ وَقْعَةِ بَدْرٍ فَابْتَاعَ بَنُو الْحَارِثِ بْنِ عَامِرِ ابْنِ نَوْفَلِ بْنِ عَبْدِ مَنَافِ خُبَيْبًا وَكَانَ خُبَيْبٌ هُوَ قَتَلَ الْحَارِثِ يَوْمَ بَدْرٍ فَلَبِثَ خُبَيْبٌ عِنْدَهُمْ أسيرًا حَتَّى اجْمَعُوا عَلَى قَتْلِهِ فَاسْتَعَارَ مِنْ بَعْضٍ بنات الحارث مُوسَى يَسْتَحِد بِهَا فَأَعَارَتْهُ فَدَرَجَ بَنَى لَهَا وَهِيَ غَافِلَةٌ حَتَّى آتَاهُ فَوَجَدَتْهُ مُجلِسَهُ على فخذه والمُوسى بيده ففَرْعَتْ فَرْعَةٌ عَرَفَهَا خُبَيْبٌ فَقَالَ اتخشين أن اقْتُلَهُ مَا كُنتُ لَأَفْعَلَ ذَلِكَ قَالَتْ وَالله مَا رَأَيْتُ أسيراً خَيْرًا مِنْ حبيب فوَ الله لَقَدْ وَجَدْتُهُ يَوْمًا يَأْكُلُ قَطْفًا مِنْ عَنَبٍ فِي يَدِهِ وَأَنَّهُ لَمُوثَقٌ بِالْحَدِيدِ وما بمكة مِنْ ثَمَرَةٍ وَكَانَتْ تَقُولُ إِنَّهُ لرِزْقٌ رَزَقَهُ اللَّهُ خُبَيْبًا فَلَمَّا خَرَجُوا بِهِ مِنَالْحَرَمِ لِيَقْتُلُوهُ فِي الْحِلِّ قَالَ لَهُمْ خُبَيْبٌ دَعُونِي أَصَلِّي رَكْعَتَيْنِ فَتَرَكُوهُ فَرَكَعَ ركْعَتَيْنِ فَقَالَ وَاللهِ لَوْلا أَنْ تَحْسَبُوا أَنَّ مَا بِي جَزَعَ لَزِدْتُ اللَّهُمَّ أَحْصِهِمْ عَدَدَا واقتلهم بدداً وَلَا تُبْقِ مِنْهُمْ أَحَداً وَقَالَ :
فَلَسْتُ أَبَالِي حِيْنَ أَقْتَلُ مُسْلِمًا * عَلَى أَي جَنَّبٍ كَانَ لِلَّهِ مَصْرَعِي. وَذَلِكَ فِي ذَاتِ الْإِلَهِ وَإِنْ يُشَأْ * يُبَارِكْ عَلَى أَوْصَالِ شَلْمٍ مُمَزِّعِ.
وَكَانَ خُبَيْبٌ هُوَ مَنْ لِكُلِّ مُسْلِمٍ قُتِلَ صَبْرًا الصَّلاةَ وَأَخْبَرَ يَعْنِي النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَصْحَابَهُ يَوْمَ أَصِيبُوا خَبَرَهُمْ وَبَعَثَ نَاسٌ مِنْ قُرَيْشٍ إِلَى عَاصِمٍ ابْنِ ثابت حين حدِثُوا أَنَّهُ قُتِلَ أَنْ يُؤْتُوا بِشَيْءٍ مِنْهُ يُعْرَفُ وَكَانَ قَتَلَ رَجُلاً مِنْ عُظَمَائِهِمْ فَبَعَثَ اللهُ لِعَاصِم مثل الظلة مِنَ الدَّبْرِ فَحَمَتَهُ مِنْ رُسُلِهِمْ فَلَمْ يَقْدِرُوا أن يقطعُوا مِنْهُ شَيْئًا – رَوَاهُ الْبُخَارِي.
قوْلَهُ الْهَدَاةُ مَوضِع والظلة السَّحَابُ والدِّيرُ النَّحْلُ وَقَوْلُهُ اقْتُلْهُمْ بِدَدَا بِكَسْرِ الباء وفتحها فَمَنْ كَسَرَ قَالَ هُوَ جَمْعُ بَدة هُوَ جَمْعُ بَدَة بِكَسْرِ الْبَاءِ وَهِيَ النَّصِيبُ وَمَعْنَاهُ اقْتُلْهُمْ حَصَصًا مُنْقَسِمَةً لِكُلِّ وَاحِدٍ مِنْهُمْ نَصِيبٌ وَمَنْ فَتَحَ قَالَ مَعْنَاهُ مُتَفَرِّقِينَ في القتل واحِداً بَعْدَ وَاحِدٍ مِنَ التَّبْدِيدِ . وَفِي الْبَابِ احاديث كثيرة صحيحة سبقت في مواضعها من هذا الكتاب منها حديث الغلام الذي كَانَ يَأْتِي الراهب والساحر ومنها حديث جريج وحديث أصحاب الغار الذين أطبقت عليهم الصخرة وحديث الرجل الذي سمع صوتا في السحاب يقول است حديقة فلان وغير ذلك والدلائل في الباب كثيرة مشهورة وبالله التوفيق.

1509. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sendte en gruppe på ti mænd ud for i hemmelighed at indsamle militære oplysninger. Han udnævnte Asim ibn Thabit al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham) til deres leder. De drog af sted i overensstemmelse med ordren. Da de nåede et sted ved navn Had’at mellem Usfan og Mekka, blev Huzayl-stammen, som også kaldes Banu Lihyan, bekendt med deres tilstedeværelse. De drog ud for at finde dem med omkring hundrede bueskytter og fulgte deres spor. Da Asim og hans ledsagere opdagede, at de blev forfulgt, søgte de tilflugt på et højt sted. De vantro omringede dem fra alle sider og sagde: »Kom ned og overgiv jer til os. Vi lover jer, at vi ikke vil dræbe nogen af jer.«

Asim ibn Thabit (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Mine ledsagere! Jeg vil ikke overgive mig til de vantros beskyttelse. O Allah, underret Dit Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) om, hvad der er sket med os.« Da skød de vantro pile mod ham og dræbte Asim som martyr. Derefter gik tre mænd ned til dem i tillid til de vantros løfte. Blandt dem var Khubayb, Zayd ibn al-Dathina og en tredje mand. Da de vantro havde fået dem under kontrol, bandt de de tre mænd fast med buestrenge. Den tredje mand sagde da: »Dette er det første forræderi. Ved Allah, jeg vil ikke gå med jer. Jeg har de martyrers eksempel tilbage for mig, nemlig at blive martyr.« De vantro begyndte at trække ham med sig og gjorde alt for at tage ham med, men han nægtede at gå. Så dræbte de ham som martyr.

Derefter tog de vantro Khubayb og Zayd ibn al-Dathina med sig og solgte dem i Mekka. Dette skete efter slaget ved Badr. Khubayb blev købt af efterkommerne af al-Harith ibn Amir ibn Nawfal ibn Abd Manaf. Det var nemlig Khubayb, der havde dræbt al-Harith på dagen for Badr. Derfor forblev Khubayb (må Allah være tilfreds med ham) deres fange. Til sidst blev de enige om at dræbe ham. På dette tidspunkt bad han en af al-Hariths døtre om en barberkniv for at barbere sig omkring navlen. Pigen gav ham den. Mens hun var uopmærksom, kom hendes lille søn hen til Khubayb. Pigen kom hen til Khubayb og så, at hendes søn sad på Khubaybs knæ, mens Khubayb holdt barberkniven i hånden. Hun blev meget bange. Khubayb mærkede hendes frygt og sagde til hende: »Er du blevet bange, fordi du tror, at jeg vil dræbe ham? Jeg ville aldrig gøre det.« Al-Hariths datter sagde: »Ved Allah, jeg har aldrig set en bedre fange end Khubayb. Ved Allah, en dag så jeg ham, mens han var lænket, holde en klase druer i hånden og spise af den, selv om det på det tidspunkt ikke var frugtsæson i Mekka.« Al-Hariths datter sagde: »Det var uden tvivl en forsyning, som Allah havde skænket Khubayb.« Da de vantro derefter førte ham uden for det fredhellige område for at dræbe ham, sagde Khubayb til dem: »Giv mig lidt tid, så jeg kan bede to rak’ah.« De gav ham tid, og han bad to rak’ah. Derefter sagde han: »Ved Allah, hvis I ikke havde troet, at jeg var blevet bange, ville jeg have bedt endnu mere. O Allah, tæl dem og dræb dem alle én efter én, og lad ikke én eneste af dem undslippe.« Derefter fremsagde han følgende digt:

»Som muslim skal jeg dø,
uden at bekymre mig
om, hvordan min sjæl
skal forlade mig på Allahs vej.
(Jeg ved kun dette:)
Min død er på Allahs vej,
og Han skænker velsignelse
over de afhuggede led,
hvis Han vil.«

Khubayb (må Allah være tilfreds med ham) var den første muslim, der indstiftede sunnahen med at bede før henrettelsen for dem, der var blevet taget til fange på Allahs vej og skulle dø. Den dag, hvor disse mænd blev dræbt som martyrer, underrettede han (Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham) sine ledsagere om det. Efter at have fået at vide, at Asim ibn Thabit var blevet dræbt, sendte nogle af Quraysh-folkene mænd ud for at bringe en del af hans lig tilbage, så de kunne identificere ham. Asim havde nemlig dræbt en leder blandt Quraysh på dagen for Badr. Men Allah sendte en sværm af bier, som en skyflig, for at beskytte Asim. De beskyttede Asims legeme mod de mænd, som Quraysh havde sendt. Derfor var de ikke i stand til at skære noget af Asims legeme af.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen. »Al-Had’at«, som nævnes i hadithen, er navnet på et sted. »Az-Zullatu« betyder en sky. »Ad-Dabru« betyder bier. Nogle har læst ordet, der nævnes i hadithen, som »badadan«, mens andre har læst det som »bidadan«. Ordet »bidadan« er flertal af »biddah«, og det betyder en del. I denne sammenhæng betyder »bidadan«: Dræb dem efter at have opdelt dem i forskellige grupper, således at hver gruppe kan dræbe sin del. De, der læser »badadan«, har derimod forstået det som: Dræb dem hver for sig, én efter én.

Dette afsnit indeholder talrige autentiske hadither. De er nævnt forskellige steder i denne bog. En af dem er hadithen om den unge slave, som plejede at besøge en munk og en troldmand. [Note: Se hadith nr. 30 i bind 1 om dette emne.] Den anden er hadithen om Jurayj. [Note: Se hadith nr. 259 i bind 1 om dette emne.] Den tredje er hadithen om grottens folk, hvis grotteåbning blev blokeret af en klippe. [Se hadith nr. 12 i bind 1 om dette.] Den fjerde er hadithen om den mand, der hørte en stemme i skyen sige: »Vand over den og den mands mark.« Der findes mange andre hadither ud over disse. Dette afsnit indeholder utallige velkendte beviser og argumenter. Og Allah alene skænker al mulighed og styrke. [Se hadith nr. 562 i bind 2 om dette.]

١٥١٠ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ مَا سَمِعْتُ عُمَرَ يَقُولُ لِشَيْ قَطُّ إِنِّي لأَظُنُّهُ كَذَا إِلَّا كَانَ كَمَا يَظُنُّ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1510. Overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med dem begge). Han sagde: Jeg hørte aldrig Umar (må Allah være tilfreds med ham) sige om noget: »Jeg har denne opfattelse om det«, uden at sagen derefter viste sig at være, som han havde forestillet sig. [Note: De overnaturlige hændelser, som sker gennem Allahs fromme og retskafne tjenere i strid med de sædvanlige regler, kaldes i sharīʿaens terminologi karāmāt. Sådanne karāmāt befæster sharīʿaens sandhed i Allahs tjeneres hjerter. Når sådanne overnaturlige hændelser sker gennem fāsiqer, vantro eller mennesker, der er fjendtligt indstillede over for Allahs bud, kaldes det »makr« eller »istidrāj«, det vil sige bedrag, og det er en prøvelse og en test fra Allah.]

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

Kapitel 17: Kitāb al-Umūr al-Manhī ʿAnhā (forbudte handlinger)

Afsnit 1 – Bagtalelse er haram, og påbuddet om at vogte sin tunge.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَلَا يَغْتَبْ بَعْضُكُمْ بَعْضًا أَيُحِبُّ أَحَدُكُمْ أَنْ يَأْكُلَ لَحْمَ أَخِيهِ ميْتًا فَكَرِهْتُمُوهُ وَاتَّقُوا اللَّهَ إِنَّ اللَّهَ تَوَّابٌ رَّحِيمٌ.

Den Almægtige Allah siger:

»Lad ingen af jer bagtale andre. Ville nogen af jer ønske at spise sin døde broders kød? I ville afsky det. Frygt Allah. Allah er i høj grad den, der accepterer anger, og Han er barmhjertig.« (Sura al-Hujurāt: 12)

وقال تعالى : وَلَا تَقْفُ مَا لَيْسَ لَكَ بِهِ عِلْمٌ إِنَّ السَّمْعَ وَالْبَصَرَ وَالْفُؤَادَ كُلُّ أولَئِكَ كَانَ عَنْهُ مَسْئُولاً.

“Beskæftig dig ikke med noget, som du ikke har viden om. Du skal vide med sikkerhed, at øjet, øret og hjertet alle vil blive holdt til regnskab.” (Sura al-Isra: 36)

وقَالَ تَعَالَى : مَا يَلْفِظُ مِنْ قَوْل إِلا لَدَيْهِ رَقِيبٌ عَتِيدٌ.

“Hvert eneste ord, der udtales af hans mund, overvåges af en altid rede observatør, som er udpeget til at nedskrive det.” (Sura Qaf: 18)

Imam Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger: Det er enhver voksen med sund fornuft pålagt at beherske sin tunge og afholde sig fra unødvendig tale. Men det er pålagt ham at sige det, der medfører gavn og vel. Når det med hensyn til gavn og vel er lige fordelagtigt både at tale og at tie, er sunnah-måden at tie på. For i nogle tilfælde kan selv tilladt (mubah) tale føre til noget, der er haram eller forkasteligt. Det er som regel det, der sker i de fleste tilfælde. Der findes intet, der kan måle sig med uskyld og fuldkommenhed.

١٥١١ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيَقُلْ خَيْرًا أَوْ لِيَصْمُتْ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ، وَهُذَا الْحَدِيثُ صَرِيحٌ فِي أَنَّهُ يَنْبَغِي أَنْ لا يَتَكَلَّمَ إِلَّا إِذَا كَانَ الْكَلَامُ خَيْرًا وَهُوَ الَّذِي ظَهَرَتْ مَصْلَحَتُهُ وَمَتَى شَكٍّ فِي ظُهُورِ الْمَصْلَحَةِ فَلا يَتَكَلَّم.

1511. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der tror på Allah og den yderste dag, skal tale godt eller tie.

Hadithen er overleveret af Imam Bukhari og Imam Muslim. Imam Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger: Hadithens udsagn gør det klart, at hvis en tale ikke indeholder gavn og vel, bør man undlade at sige den. Det vil sige, at tale, som indeholder gavn og vel, hører til denne kategori. Men hvis det er tvivlsomt, om der er gavn deri, er det bedre at tie.

١٥١٢ – وَعَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَيُّ الْمُسْلِمِينَ أَفْضَلُ قَالَ مَنْ سَلِمَ الْمُسْلِمُونَ مِنْ لِسَانِهِ وَبَدِهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1512. Overleveret fra Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg spurgte: »O Allahs Sendebud, hvem er den bedste blandt muslimerne?« Han svarede: »Den bedste muslim er den, hvis tunge og hænder de andre muslimer er i sikkerhed for.« Hadithen er overleveret af imam al-Bukhari og imam Muslim.

١٥١٣ – وَعَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ يُضْمَنْ لي مَا بَيْنَ لَحْيَيْه وَمَا بَيْنَ رَجُلَيْهِ أَضْمَنُ لَهُ الْجَنَّةَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1513. Overleveret fra Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Den, der kan garantere mig, at han vil vogte det, der er mellem hans to kæber (tungen eller taleevnen), og det, der er mellem hans to ben (kønsorganet), for ham kan jeg garantere Paradiset.«

Hadithen er overleveret af imam al-Bukhari og imam Muslim.

١٥١٤ – الْمَشْرِقِ وَالْمَغْرِبِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. وَمَعْنَى يَتَبَيَّنُ يَتَفَكَّرُ أَنَّهَا خَيْرٌ أم لا.

1514. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sige: »Når en tjener siger noget uden at overveje, om det er godt eller ondt, styrter han sig på grund af det ned i Jahannam til en dybde svarende til afstanden mellem øst og vest.« Hadithen er overleveret af imam al-Bukhari og imam Muslim. Ordet »tabayyun« betyder at overveje, om noget er godt eller ondt.

١٥١٥ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الْعَبْدَ لَيَتَكَلَّمُ بِالْكَلِمَةِ مِنْ رِضْوَانِ اللَّهِ تَعَالَى مَا يُلْقَى لَهَا بَالَا يَرْفَعُهُ اللَّهُ بِهَا دَرَجَاتٍ وَإِنَّ الْعَبْدَ ليتكلم بالكلمة من سخط الله تعالى لا يُلقَى لَهَا بَالَا يَهْوَى بِهَا فِي جَهَنَّمَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ .

1515. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når en tjener siger noget, der behager Allah den Ophøjede, uden at bekymre sig om dets konsekvens, hæver Allah til gengæld hans rang. Men når en tjener siger noget, der mishager Allah den Ophøjede, uden overhovedet at tænke over dets konsekvens, styrter han sig selv i Jahannam gennem dette ord.«

Denne hadith er overleveret af imam al-Bukhari.

١٥١٦ – وَعَنْ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ بِلالِ بْنِ الْحَارِثِ الْمُزَنِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنْ رسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الرَّجُلَ لَيَتَكَلَّمُ بِالْكَلِمَةِ مِنْ رِضْوَانِ اللهِ تَعَالَى مَا كَانَ يَظُنُّ أَنْ تَبْلُغَ مَا بَلَغَتْ يَكْتُبُ اللَّهُ لَهُ بِهَا رِضْوَانَهُ إِلَى يَوْمِ يُلْقَاهُ وَإِنَّ الرَّجُلَ لَيَتَكَلَّمُ بِالْكَلِمَةِ مِنْ سَخَطَ اللَّهِ مَا كَانَ يَظُنُّ أَنْ تَبْلُغَ ما بَلَغَتْ يَكْتُبُ اللهُ لَهُ بِهَا سَخَطَهُ إِلَى يَوْمِ يُلْقَاهُ – رَوَاهُ مَالِكَ فِي الْمُوَطَا والترْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

1516. Abu Abd al-Rahman Bilal ibn al-Harith al-Muzani (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Et menneske udtaler et ord, der behager Allah, uden at vide, hvor værdifuldt og betydningsfuldt dette ord er, og Allah nedskriver Sin tilfredshed med ham på den dag, hvor han møder Ham (på opstandelsens dag). Og et menneske siger noget, der vækker Allahs vrede, uden overhovedet at tænke over dets konsekvenser, og Allah nedskriver Sin vrede over ham den dag, hvor han på opstandelsens dag møder Ham. Imam Malik har samlet denne hadith i sin al-Muwatta. Imam al-Tirmidhi overleverede denne hadith og sagde: Den er hasan og sahih.

١٥١٧ – وَعَنْ سُفْيَانَ بْن عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ الله حَدِثَنِي بِأَمْرِ اعْتَصِمُ بِهِ قَالَ قُلْ رَبِّيَ اللَّهُ ثُمَّ اسْتَقِمْ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا أخْوَفُ مَا تَخَافُ عَلَى فَأَخَذَ بِلِسَانِ نَفْسِهِ ثُمَّ قَالَ هَذَا. رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

1517. Sufyan ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg sagde: “Allahs Sendebud, fortæl mig noget, som jeg kan holde fast ved.” Han sagde: “Sig: ‘Allah er min Herre og Styrer’, og stå fast på det.” Jeg spurgte igen: “Allahs Sendebud, hvad frygter du mest for mig?” Han rørte ved sin egen tunge og sagde: “Denne.” Imam al-Tirmidhi overleverede hadithen og sagde: Den er hasan og sahih.

١٥١٨ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تُكْثِرُوا الْكَلَامَ بِغَيْرِ ذِكْرِ اللَّهِ فَإِنْ كَشَرَةَ الْكَلَامِ بِغَيْرِ ذِكْرِ اللَّهِ تَعَالَى قَسْوَةٌ لِلْقَلْبِ وَإِنْ أَبْعَدَ النَّاسِ مِنَ اللهِ الْقَلْبُ الْقَاسِي رَوَاهُ التَّرْمَذِى.

1518. Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Tal ikke meget uden at ihukomme Allah. For megen tale uden ihukommelse af Allah den Ophøjede gør hjertet hårdt, og den hårdhjertede person er længst borte fra Allah.

Denne hadith er overleveret af imam al-Tirmidhi.

١٥١٩ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ وَقَاهُ اللَّهُ شَرِّ مَا بَيْنَ لَحْيَيْهِ وَشَرِّ مَا بَيْنَ رِجُلَيْهِ دَخَلَ الْجَنَّةَ رَوَاهُ الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1519. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, som Allah beskytter mod det onde, der kommer fra området mellem de to kæber (munden), og det onde, der kommer fra området mellem de to ben (kønsorganerne), vil træde ind i Paradiset.«

Imam at-Tirmidhi berettede hadithen og sagde, at den er hasan.

١٥٢٠ – وَعَنْ عُقْبَةَ بْنِ عَامِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا النَّجَاةُ قَالَ أَمْسِكَ عَلَيْكَ لِسَانَكَ وَلْيَسَعُكَ بَيْتُكَ وَأَبْكَ عَلَى خطيئتك – رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ

1520. Det er berettet fra Uqba ibn Amir (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg sagde: »Allahs Sendebud, hvad er vejen til frelse?« Han sagde: »Hold din tunge i tømme, gør dit hjem rummeligt, og græd over dine synder.« (Det vil sige, at du skal tage imod gæster.)

Imam at-Tirmidhi berettede hadithen og sagde, at det er en hasan-hadith.

١٥٢١ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا أَصْبَحَ ابْنُ آدَمَ فَإِنَّ الْأَعْضَاءَ كُلَهَا تُكَفِّرُ اللسَانَ تَقُولُ اتَّقِ اللَّهَ فِينَا فَإِنَّمَا نَحْنُ بِكَ فَإِن اسْتَقَمْتَ اسْتَقَمْنَا وَأَنْ أَعْوَجَجْتَ أَعْوَجَجْنَا . رَوَاهُ الترمذي. معنى تُكَفِّرُ النِّسَانَ أَي تَذِلُّ وَتَخْضَعُ لَهُ. ة

1521. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Når Adams søn står op om morgenen, bønfalder alle hans krops lemmer hans mund og siger: ’Frygt Allah med hensyn til os, for vi er sammen med dig. Hvis du er ret, vil vi også være rette. Hvis du slår ind på en skæv vej, vil vi også blive dårlige.’«

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Udtrykket »tukāfir al-lisān« betyder at fremsætte en anmodning med ydmyghed og beskedenhed over for munden.

١٥٢٢ – وَعَنْ مُعَادٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَخْبِرْنِي بِعَمَلٍ يدخلني الْجَنَّةَ وَيُبَاعِدُنِي مِنَ النَّارِ قَالَ لَقَدْ سَأَلْتَ عَنْ عَظِيمٍ وَإِنَّهُ لَيَسِيرٌ عَلَى مَنْ تَسْرَهُ اللَّهُ تَعَالَى عَلَيْهِ تَعْبُدُ اللهَ لا تُشْرِكْ بِهِ شَيْئًا وَتُقِيمُ الصَّلَاةَ وَتُؤْتِي الزكاة وتَصُومُ رَمَضَانَ وَتَحُجُّ الْبَيْتَ ثُمَّ قَالَ إِلا أَدُلُّكَ عَلَى أَبْوَابِ الْخَيْرِ الصوم جنة والصدقة تطفى الْخَطِيئَة كَمَا يُطْفِئُ الْمَاءُ النَّارَ وَصَلَاةُ الرَّجُلِ مِنْ جوف الليل ثم تلا (تتجافى جنوبهم عن الله الْمَضَاجِعِ يَدْعُونَ رَبَّهُمْ خَوْفًا. خَوْفًا وَطَمَعًا ومِمَّا رَزَقْنَهُمْ يُنْفِقُونَ. فَلَا تَعْلَمُ نَفْسٌ مَا أُخْفِيَ لَهُمْ مِنْ قُرَّةٍ أَعْيُنِ جَزَاءً بِمَا كَانُوا يَعْمَلُوْنَ) – ثُمَّ قَالَ إِلا أَخْبِرُكَ بِرَأْسِ الْأمْرِ وَعَمُودِهِ وَذَرُوَةِ سَنَامِهِ قُلْتُ بَلَى يَا رَسُولَ اللهِ قَالَ رَأْسُ الْأَمْرِ الْإِسْلامُ وَعَمُودُهُ الصَّلَاةُ وَذَرُوةٌ سَنَامِهِ الْجِهَادُ ثُمَّ قال ألا أخبرك بملاك ذلك كله قُلْتُ بَلَى يَا رَسُولَ اللهِ فَأَخَذَ بِلِسَانِهِ قَالَ كُفْ عَلَيْكَ هذا قُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ وَأَنَّا لَمُؤَاخَذُونَ بِمَا نَتَكَلَّمُ بِهِ فَقَالَ تَكَلَتُكَ أُمُّكَ وَهَلْ يَكُبُ النَّاسَ في النَّارِ عَلَى وُجُوهِهِمُ الأحَصَائِدُ الْسِنَتِهِمْ. رَوَاهُ الترمذي وقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ وَقَدْ سَبَقَ شَرْحُهُ ؟.

1522. Det er berettet fra Mu’ādh (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg sagde: »Allahs Sendebud, fortæl mig om en handling, som vil føre mig ind i Paradiset og holde mig på afstand af Helvedet.« Han sagde: »Du har sandelig spurgt om en vigtig sag. Men for den, som Allah gør det let for, er den meget let. Tilbed Allah og sæt ingen ved Hans side, udfør bønnen, betal zakat, fast Ramadan-måneden og udfør hajj til Allahs Hus.« Derefter sagde han: »Skal jeg ikke fortælle dig om godhedens porte? Fasten er et skjold. Almisse og zakat udsletter synder, ligesom vand slukker ild. Og menneskets bøn i nattens dyb udsletter ligeledes synder.« Derefter reciterede han det følgende vers (i oversættelse):

»Deres sider holder sig borte fra lejerne. De påkalder deres Herre i frygt og håb, og de giver ud af det, Vi har forsynet dem med. Ingen sjæl ved, hvilken fryd for øjnene der er blevet skjult for dem som belønning for det, de plejede at gøre.« (Sura as-Sajda, 16-17)

Derefter sagde han: »Skal jeg ikke fortælle dig om hele sagens grundlag, dens søjle og dens højeste og ophøjede top?« Jeg sagde: »Jo, Allahs Sendebud.« Han sagde: »Grundlaget for alle religionens forhold er islam, dens søjle er bønnen, og dens højeste top er jihad.« Derefter sagde han igen: »Skal jeg ikke fortælle dig om grundlaget for alt dette?« Jeg sagde: »Jo, Allahs Sendebud.« Han tog fat i sin tunge og sagde: »Hold denne under kontrol.« Jeg sagde: »Allahs Sendebud, vil vi også blive holdt til regnskab for det, vi siger i vores almindelige samtaler?« Han sagde: »Må din mor miste dig! Er det ikke netop det, som menneskets tunge har erhvervet, der får det til at blive kastet med ansigtet først i Helvedet?«

Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith og sagt, at den er hasan og sahih. Forklaringen på denne hadith er allerede blevet gengivet tidligere.

١٥٢٣ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اتَدْرُونَ مَا الْغَيْبَةُ؟ قَالُوا اللهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ ذِكْرُكَ أَخَاكَ بِمَا يَكْرَهُ قِيلَ أَفَرَأَيْتَ إِنْ كَانَ فِي أَخِي مَا أَقُولُ قَالَ إِنْ كَانَ فِيهِ مَا تَقُولُ فَقَدْ اغْتَبْتَهُ وَإِنْ لَمْ يَكُنْ فِيهِ مَا تَقُولُ فَقَدْ بَهَتُهُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1523. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud sagde: »Ved I, hvad bagtalelse er?« De sagde: »Allah og Hans Sendebud ved det bedst.« Han sagde: »At omtale din broder på en måde, som han ikke bryder sig om.« Der blev sagt: »Hvad mener du, hvis det, jeg siger, faktisk findes hos ham?« Han sagde: »Hvis det, du har nævnt af hans fejl, virkelig findes hos ham, har du bagtalt ham. Hvis denne fejl ikke findes hos ham, har du fremsat en falsk beskyldning mod ham.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٢٤ – وَعَنْ أَبِي بَكْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ فِي خُطْبَتِهِ يَوْمَ النَّحْرِ بِمَنى فِي حَجَّةِ الْوَدَاعِ إِنْ دِمَاءَكُمْ وَأَمْوَالَكُمْ وأعراضكُمْ حَرَامٌ عَلَيْكُمْ كَحُرُمَةِ يَوْمِكُمْ هَذَا فِي شَهْرِكُمْ هُذَا فِي بَلَدِكُمْ هَذَا الا هَل بَلَغْتُ مُتفق عليه.

1524. Overleveret fra Abu Baksa (må Allah være tilfreds med ham). På offerdagen under afskedspilgrimsfærden sagde Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, i sin prædiken på stedet Mina: Jeres indbyrdes blod eller liv, ejendom og ære er ukrænkelige og hellige for hinanden, ligesom denne dag, denne måned og denne by er ukrænkelige og hellige for jer. Har jeg overbragt Allahs budskab til jer?

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret hadithen.

١٥٢٥ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ قُلْتُ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حسبك من صفية كذا وكذا قال بعض الرواة تعنى قَصِيرَةً فَقَالَ لَقَدْ قُلْت كَلِمَة لَوْ مُرْجَتْ بِمَاء الْبَحْرِ لَمَزَجَتَهُ قَالَتْ وَحَكَيْتُ لَهُ إِنْسَانًا فَقَالَ مَا أُحِبُّ أَنِّيحَكَيْتُ انْسَانًا وَأَنْ لي كذا وكذا. رواه أبو داود والترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صحيح، ومعنى مَزَجَتُهُ خَالطتهُ مُخالطة يَتَغَيَّرُ بِهَا طَعْمُهُ أَوْ رِيحُهُ لِشِدَّةِ نتَنِهَا وَتُبْحِهَا وَهُذَا مِنْ أَبْلَغَ الزَّوَاجِرِ عَنِ الْغَيْبَةِ قَالَ اللَّهُ تَعَالَى (وَمَا يَنطِقُ عَنِ الْهَوَى إِنْ هُوَ إِلَّا وَحْيٌ يُوحَى)

1525. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Jeg sagde til Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, om Safiyyah: Det er tilstrækkeligt for dig med hensyn til Safiyyah (det vil sige disse fejl hos hende). Nogle overleverere siger, at Safiyyah (må Allah være tilfreds med hende) var lav af vækst. Han sagde: Du har sagt noget, som, hvis det blev blandet i havets vand, ville påvirke det. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) fortæller: Jeg efterlignede en person for ham. Han sagde: Jeg bryder mig ikke om at efterligne eller fremstille et menneskes fejl, selv om jeg til gengæld skulle få så og så meget (det vil sige opnå en stor mængde penge eller en eller anden fordel).

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi har sagt, at hadithen er hasan og sahih. »Majazatuhu« betyder: at blande sig på en sådan måde, at den ene genstands smag og duft bliver ødelagt på grund af den blandede genstands stank og ringe kvalitet. Hadithens indhold er at fremkalde den største frygt med hensyn til straffen for bagtalelse. Den Almægtige Allah siger: »Han taler ikke af eget begær; det er kun en åbenbaring, der bliver åbenbaret for ham.« (Sura an-Najm: 3-4)

١٥٢٦ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لما عُرِجَ بِي مَرَرْتُ بِقَوْمٍ لَهُمْ أَظْفَارٌ مِنْ نُحَاسِ يَحْمِسُونَ وُجُوهَهُمْ وَصُدُورَهُمْ فقُلْتُ مَنْ هُؤلاء يَا جِبْرِيلُ قَالَ هُولا – الَّذِينَ يَأْكُلُونَ لِحُومَ النَّاسِ وَيَقَعُونَ فِي أعراضهم – رواه أبو داود.

1526. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Da jeg blev ført på Miʿrāj, passerede jeg en gruppe mennesker, hvis negle var af kobber. De kradsede deres egne ansigter og brystkasser med neglene. Jeg sagde: »O Jibrīl, hvem er disse?« Han sagde: »De spiste menneskers kød¹ og legede med deres ære og værdighed.« [Note: De bagtalte mennesker.]

Imam Abū Dāwūd berettede hadithen.

١٥٢٧ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كُلُّ الْمُسْلِمِ عَلَى الْمُسْلِمِ حَرَامٌ دَمُهُ وَعِرْضُهُ وَمَالُهُ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1527. Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Enhver muslims ære og værdighed samt ejendom er ukrænkelig for enhver muslim.

Imam Muslim berettede hadithen.

Afsnit 2 – Det er forbudt at lytte til bagtalelse eller sladder

Hvis nogen hører en person bagtale en anden, skal han forhindre ham i det og ikke tage let på det, men holde ham tilbage fra at gøre det. Hvis han ikke er i stand til det, eller hvis det ikke er passende, skal han forlade stedet.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَإِذَا سَمِعُوا اللَّغَوَ أَعْرَضُوا عَنْهُ.

Den Almægtige Allah siger:

»Når de hører tom tale, vender de sig bort fra den.« (Sura al-Qasas: 55)

وقَالَ تَعَالَى : وَالَّذِينَ هُمْ عَنِ اللَّغْوِ مُعْرِضُونَ.

»(Det er de succesfulde troende,) som holder sig borte fra nytteløse handlinger.« (Sura al-Mu’minun: 3)

وقال تَعَالَى : إِنَّ السَّمْعَ وَالْبَصَرَ وَالْفُؤَادَ كُلُّ أُولَئِكَ كَانَ عَنْهُ مَسْئُولًا.

»Sandelig, hørelsen, synet og hjertet vil alle blive gjort ansvarlige.« (Sura Bani Isra’il: 36)

وقال تعالى : وَإِذَا رَأَيْتَ الَّذِينَ يَخُوضُونَ فِي آيَاتِنَا فَأَعْرِضْ عَنْهُمْ حَتَّى يَخُوضُوا فِي حديث غيره وأما يُنسِيَنكَ الشَّيْطَانُ فَلَا تَقْعُدْ بَعْدَ الذِّكْرَى مَعَ القوم الظالمين .

»Når du ser folk finde fejl ved Mine åbenbaringer, så vend dig bort fra dem, indtil de holder op med at tale om dette og begynder at tale om noget andet. Hvis Satan nogensinde får dig til at glemme det, så sæt dig ikke længere sammen med disse uretfærdige, så snart du bliver klar over din fejl.« (Sura al-An’am: 68)

١٥٢٨ – وَعَنْ أَبِي الدَّرْدَاءِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ رَدَّ عَنْ عَرْض أَخِيهِ رَدَّ اللهُ عَنْ وَجْهِهِ النَّارَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ رَوَاهُ الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1528. Overleveret fra Abu ad-Darda (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der beskytter sin muslimske brors ære og værdighed, vil Allah på Opstandelsens Dag beskytte hans ansigt mod Helvedes ild.

Imam at-Tirmidhi overleverede hadithen og sagde, at den er en hasan-hadith.

١٥٢٩ – وَعَنْ عِتْبَانَ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ فِي حَدِيثِهِ الطَّوِيلِ الْمَشْهُورِ الذي تَقَدِّمَ فِي بَابِ الرِّجَاء قَالَ قَامَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُصَلَّى فَقَالَ ابْنَ مَالِكُ بْنَ الدُّخْشُمِ؟ فَقَالَ رَجُلٌ ذَلِكَ مُنَافِقٌ لَا يُحِبُّ اللَّهَ وَلَا رَسُولَهُ فَقَالَ النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تَقُلْ ذلك الا تَرَاهُ قَدْ قَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللهُ يُرِيدُ بذلك وجه الله وَإِنَّ اللهَ قَدْ حَرَّمَ عَلَى النَّارِ مَنْ قَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ يَسْتَغِى بذلك وجه الله. مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1529. Overleveret fra Itban ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En dag stod Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, op under bønnen og sagde: »Hvor er Malik ibn ad-Dukhshum?« En mand sagde: »Han er en hykler. Han elsker ikke Allah og Hans Sendebud.« Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Sig ikke det. Ser du ikke, at han har sagt: »Der er ingen guddom undtagen Allah« (der er ingen guddom undtagen Allah), og at hans hensigt dermed blot er at opnå Allahs tilfredshed? Den, der siger: »Der er ingen guddom undtagen Allah« (der er ingen guddom undtagen Allah) med det formål at opnå Allahs tilfredshed, ham gør Allah forbudt for Helvedes ild.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim overleverede hadithen.

١٥٣٠ – وَعَنْ كَعْبِ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ فِي حَدِيثِهِ الطَّوِيلِ فِي قِصَّةِ تويته وَقَدْ سَبَقَ فِي بَاب التوبة قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ جالس فِي الْقَوْمِ بِتَبُوكَ مَا فَعَلَ كَعْبُ بْنُ مَالِكَ ؟ فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ بَنِي سَلِمَةَ يَا رَسُولَ اللَّهِ حَبَسَهُ بُرْدَاهُ وَالنَّظَرُ فِي عِطْفَيْهِ فَقَالَ لَهُ مُعَاذُ بْنُ جَبَلٍ رَضِيَ اللَّهُعَنْهُ بِئْسَ مَا قُلْتَ وَالله يَا رَسُولَ اللهِ مَا عَلِمْنَا عَلَيْهِ الأَخَيْرًا فَسَكَتَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ عِطْفَاهُ : جَانِبَاهُ وَهُوَ إِشَارَةٌ إِلَى اعجابه بنفسه.

1530. Overleveret fra Ka’b ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Mens Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sad sammen med ledsagerne på Tabuk-sletten, sagde han: »Hvad har Ka’b ibn Malik gjort?« En mand fra stammen Banu Salimah sagde: »Allahs Sendebud, det, der har holdt ham tilbage, er hans to kapper og hans overdrevne optagethed af sin krop.« Mu’adh ibn Jabal (må Allah være tilfreds med ham) sagde til manden: »Du sagde noget meget forkert.« Ved Allahs ed, Allahs Sendebud, jeg kender ikke noget om ham ud over det gode.« Da Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, hørte dette, forblev han tavs.

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret hadithen. »Itfah« betyder hans to sider. Hermed antydes hans selvtilfredshed med sin kropsbygning.

Afsnit 3 – Former for ghībah, der ikke er forkastelige

Imam al-Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger: Hvis det ikke er muligt at opnå et godt og sharīʿa-kompatibelt formål uden ghībah, er der ingen synd i denne form for ghībah. Den kan være tilladt af seks grunde.

Den første grund: At indgive en klage over uretfærdighed. Den forurettede kan klage over undertrykkeren til landets statsoverhoved, en dommer eller andre, der har magt eller myndighed til at standse undertrykkeren og mulighed for at yde den forurettede retfærdighed. I dette tilfælde kan han sige: »En bestemt person har gjort mig uret.«

Den anden grund: At sige noget for at få hjælp og støtte til at forhindre islamfjendtlige handlinger og lukke vejen for syndige handlinger gennem at påbyde det gode. Med dette formål kan man sige til en person, fra hvem man frygter, at der vil blive begået handlinger i strid med Allahs bud: »En bestemt person gør sådan og sådan. Du bør irettesætte ham.« Hensigten skal udelukkende være at afsløre og forhindre ulovlige handlinger. Hvis dette formål ikke er til stede, er det haram ubegrundet at anklage nogen.

Den tredje grund: At søge en fatwa om en sag. Man kan gå til muftien og sige: »Min far, min bror, min ægtemand eller en bestemt person har behandlet mig sådan. Er det rigtigt af ham at gøre dette? Hvordan kan jeg beskytte mig mod ham, få min ret og forhindre uretfærdigheden?« Det er tilladt af nødvendighed at sige dette og lignende. Den korrekte og bedste fremgangsmåde er dog at sige: »Hvad mener De om en person eller en ægtemand, der opfører sig sådan?« På den måde kan formålet opnås uden at identificere nogen bestemt. Trods dette er det også tilladt at nævne personens navn.

Den fjerde grund: At advare muslimer mod konsekvenserne af dårlige handlinger og give dem råd. Dette kan ske på flere måder:

(a) At undersøge og gøre rede for de fejl og mangler, som personer har med hensyn til overlevering af hadither og vidnesbyrd. Ifølge muslimernes enighed er dette ikke blot tilladt; under særlige behov og omstændigheder er det også obligatorisk.

(b) At give råd, for eksempel når man undersøger en person med henblik på ægteskab, partnerskab med nogen om en sag, betroede midler og handel med den anden part eller at gøre nogen til sin nabo og lignende. I sådanne tilfælde er det rådgiverens pligt ikke at skjule oplysninger, men snarere at nævne de dårlige sider med den hensigt at give oprigtig vejledning. Hvis man ser, at en fornuftig person er blevet grebet af tvivl og bekymring angående en person, der er involveret i handlinger, som strider mod sharia, eller at en fasiq person søger viden hos ham, og der i den forbindelse er frygt for, at denne person vil skade ham, er det hans pligt gennem råd at afsløre den fasiq persons sande karakter for ham. I sådanne tilfælde er der også stor risiko for misforståelser. Ja, i nogle tilfælde bliver den, der giver rådet, udsat for misundelse og fjendskab. Nogle gange bedrager Satan ham og får ham til at tro, at det ikke er andet end et uskyldigt råd. Derfor må man gå frem efter en dyb og fin forståelse af sagen.

(c) En person er blevet gjort ansvarlig for eller sat til at varetage en bestemt opgave. Men han er ude af stand til at udføre den, uegnet til stillingen eller fasiq, doven og så videre. I så fald bør den, der har myndighed på dette område og kan træffe foranstaltninger eller udpege en anden kvalificeret person, enten gøre det eller tilkalde ham, påpege alle hans svagheder og give ham mulighed for at forbedre sig og udføre arbejdet på passende vis. Derved kan den overordnede undgå at få en ubegrundet opfattelse af ham eller blive bedraget af ham. Han kan også tilkalde ham og sige, at han enten må opnå de nødvendige kvalifikationer og færdigheder, eller blive fritaget for opgaven.

Den femte grund: En person giver sig offentligt hen til fisq og bidʿa. For eksempel drikker han offentligt alkohol, undertrykker mennesker, tilraner sig andres formue med magt, opkræver uretmæssige skatter fra almindelige mennesker, deltager i ulovlige aktiviteter og så videre. Det er tilladt at omtale denne persons handlinger. Men det er ikke tilladt at sige andet end at nævne de onde handlinger, han har begået. Hvis der imidlertid også foreligger en anden grund end de nævnte, er sagen anderledes.

Den sjette grund: At identificere en person. Det er tilladt at identificere en person ved at nævne hans særlige tilnavn eller en fysisk mangel hos ham. Man kan for eksempel identificere nogen som natteblind, lam, døv, blind, skeløjet og så videre. Men det er haram at bruge sådanne ord med det formål at nedgøre eller krænke ham. Hvis man kan identificere ham på en anden måde uden at nævne disse mangler, er det bedre.

De lærde har nævnt disse seks grunde. De fleste af dem er fastslået ved ijmaʿ. Der findes beviser for dem i de berømte hadither. Her nævnes nogle af beviserne.

١٥٣١ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا أَنَّ رَجُلًا اسْتَأْذَنَ عَلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ ائْذَنُوا لَهُ بِئْسَ أَخُو الْعَشِيرَةِ مَتَّفَقٌ عَلَيْهِ احْتَجَ بِهِ الْبُخَارِيُّ في جواز غيبة أَهْلِ الْفَسَادِ وأهل الريب .

1531. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at en mand bad om tilladelse til at komme ind til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham). Han sagde: »Lad ham komme ind. Denne mand er den værste blandt sin slægt.« Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.
Imam Bukhari har med denne hadith bevist, at det er tilladt at foretage ghibah af dem, der skaber splittelse og tvivl.

١٥٣٢ – وَعَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا أَظُنُّ فُلَانًا وَفُلانَا يَعْرِفَانِ مِنْ دِينِنَا شَيْئًا – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ قَالَ اللَّيْثُ بْنُ سَعْدٍ أَخَدُ رُوَاةِ هَذَا الحديث هذان الرجلان كانا من المنافقين .

1532. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Jeg mener ikke, at den og den person ved noget som helst om vores religion.« Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.
En af hadithens overleverere, al-Layth ibn Sa’d, siger: »De to nævnte personer var hyklere.«

١٥٣٣ -مُعَاوِيَةُ فَصُعْلُوكَ لا مَالَ لَهُ وَأما أبو الجهم فَلَا يَضَعُ الْعَصَا عَنْ عَائِقِهِ مُتَّفَقٌ عليه. وفي رواية لمسلم وأما أبو الجهم فَضَرَابٌ لِلنِّسَاءِ وَهُوَ تَفْسِيرُ لِرِوَايَةِ لا يَضَعُ الْعَصَا عَنْ عَائِقِهِ وَقِيلَ مَعْنَاهُ كَثِيرُ الْأَسْفَارِ.

1533. Overleveret fra Fatimah bint Qays (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: »Jeg kom til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: ‘Abu al-Djahm og Mu’awiyah har sendt mig et ægteskabsforslag.’ Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: ‘Mu’awiyah er fattig og ejer ingen formue. Hvad angår Abul Ahm, så tager han ikke stokken ned fra sin skulder.’« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en overlevering hos Imam Muslim hedder det: »Abu al-Djahm er en mester i at slå kvinder.« Overlevereren siger: »Dette er forklaringen på udtrykket: ‘Han tager ikke stokken ned fra sin skulder.’ En anden betydning, der er blevet nævnt, er: ‘Han rejser meget.’«

١٥٣٤ – وَعَنْ زَيْدِ بْنِ أَرْقَمَ قَالَ خَرَجْنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي سفر أصاب النَّاسَ فِيهِ شِدَّةٌ فَقَالَ عَبْدُ الله بن أبي لَا تُنْفِقُوا عَلَى مَنْ عِنْدَ رَسُولِ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى يَنْفَضُّوا وَقَالَ لَئِنْ رَجَعْنَا إِلَى الْمَدِينَةَ لِيُخْرِجَنَّ الْأَعزُّ مِنْهَا الأذل فَاتَيْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاخْبَرْتُهُ بِذَلِكَ فَأَرْسَلَ إلى عبد الله بن أبي فَاجْتَهَدَ يَمِينَهُ مَا فَعَلَ فَقَالُوا كَذَبَ زَيْدٌ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَوَقَعَ فِي نَفْسِي مِمَّا قَالُوهُ شِدَّةٌ حَتَّى انْزَلَ اللَّهُ تَعَالَى تَصْدِيقِي (إِذَا جَاءَكَ الْمُنَافِقُونَ قَالُوا تَشْهَدُ إِنَّكَ لَرَسُولُ الله وَاللَّهُ يَعْلَمُ إِنَّكَ لَرَسُولُهُ وَاللَّهُ يَشْهَدُ إنَّ الْمُنْفِقِينَ لَكَذِبُونَ اتَّخَذُوا أَيْمَانَهُمْ جُنَّةً فَصَدُّوا عَنْ سَبِيلِ اللَّهِ إِنَّهُمْ سَاءَ مَا كَانُوا يَعْلَمُونَ ذلِكَ بِأَنَّهُمْ آمَنُوا ثُمَّ كَفَرُوا قَطِيعَ عَلَى قُلُوبِهِمْ فَهُمْ لَا يَفْقَهُونَ. وإذا رأيتهم تُعْجِبُكَ أَجْسَامُهُمْ وَإِنْ يَقُولُوا تَسْمَعُ لِقَوْلِهِمْ كَأَنَّهُمْ خُشُبٌ مُسَنَدَةٌ يَحْسَبُونَ كُلِّ صَيْحَةٍ عَلَيْهِمْ هُمُ الْعَدُوُّ فَاحْذَرْهُمْ قَتَلَهُمُ اللَّهُ إِنَّى يُؤْفَكُونَ، وَإِذَا قِبْلَ لهُمْ تَعَالَوْا يَسْتَغْفِرْ لَكُمْ رَسُولُ اللهِ لووا رُمُوْسَهُمْ وَرَأَيْتَهُمْ يَصُدُّونَ وَهُمْ مستكبرون) ثُمَّ دَعَاهُمُ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِيَسْتَغْفِرَ لَهُمْ فَلَوْوْا رُؤُوسُهُمْ متفق عليه.

1534. Overleveret fra Zayd ibn Arqam (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: »Vi rejste sammen med Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham). Under denne rejse blev folk ramt af store vanskeligheder. Abdullah ibn Ubayy sagde til sine ledsagere: ‘Brug ikke noget på Allahs Sendebuds ledsagere, så de forlader ham.’ Han sagde også: ‘Hvis vi vender tilbage til Medina, vil de ærefulde blandt os helt sikkert fordrive de ringe og foragtelige derfra.’ Jeg, Zayd, kom til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) og fortalte ham dette. Han sendte bud efter Abdullah ibn Ubayy, som svor en stærk ed på, at han ikke havde sagt det. Folk begyndte at sige: ‘Zayd har fortalt Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) en løgn.’ Dette sårede mig dybt. Derefter åbenbarede Den Almægtige Allah disse vers for at bekræfte sandheden i det, jeg havde sagt (oversættelse):«

»O Profet! Når hyklerne kommer til dig, siger de: ‘Vi bevidner, at du uden tvivl er Allahs Sendebud.’ Ja, Allah ved, at du sandelig er Hans Sendebud, men Allah bevidner, at hyklerne er de værste løgnere. De bruger deres eder som skjold og holder således sig selv og andre borte fra Allahs vej. Det, de gør, er i sandhed ondt. Dette skyldes, at de troede og derefter igen valgte vantroens vej. Derfor er deres hjerter blevet forseglet, så de ikke længere forstår. Når du ser på dem, behager deres kroppe dig, og når de taler, lytter du betaget til dem. I virkeligheden er de som træstykker, der er støttet op mod en væg. Hver høj lyd tror de er rettet imod dem. De er de egentlige fjender; vogt dig derfor for dem. Må Allahs forbandelse være over dem! Hvorhen bliver de drevet bort? Når der siges til dem: ‘Kom, så vil Allahs Sendebud bede om tilgivelse for jer,’ ryster de på hovedet. Og du vil se, at de hovmodigt afholder sig fra at komme til dig.« (Sura al-Munafiqun: 1-5).

Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) kaldte på disse hyklere, så der kunne bedes om tilgivelse for dem. Men de afviste det hovmodigt og rystede på hovedet.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٣٥ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَتْ قَالَتْ هِندُ امْرَأَةُ أَبِي سُفْيَانَ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنْ أَبَا سُفْيَانَ رَجُلٌ شَحِيْحٌ وَلَيْسَ يُعْطِينِي مَا يَكْفِينِي وَوَلَدِي إِلا ما أَخَذْتُ مِنْهُ وَهُوَ لا يَعْلَمُ قَالَ خُذِى ما يكفيك وولدك بالمعروف متفق عليه.

1535. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Hind, Abu Sufyans hustru, kom til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) og sagde: »Abu Sufyan er en meget nærig mand. Han giver ikke mig og mine børn tilstrækkeligt til husholdningen. Derfor tager jeg uden hans viden derfra for at dække vores behov.« Han sagde: »Tag kun så meget, som du med rimelighed har brug for til dig selv og dine børn.«

Denne hadith er overleveret af imam al-Bukhari og imam Muslim.

Afsnit 4 – Det er forbudt at bringe sladder videre eller bagtale indirekte

At bringe den enes ord videre til den anden med det formål at skabe strid og uenighed kaldes sladder eller indirekte bagtalelse.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : هَمَّازٍ مَشَاء بِنَمِيمٍ

Den Almægtige Allah siger:

»Den, der fornærmer, forbander og går omkring med sladder.« (Sura al-Qalam: 16)

وَقَالَ تَعَالَى : مَا يَلْفِظُ مِنْ قَوْل إِلا لَدَيْهِ رَقِيبٌ عَتِيدٌ.

»Hver eneste ytring, han udtaler, har en årvågen vogter hos sig, som er rede til at nedskrive den.« (Sura Qaf: 18)

١٥٣٦ – وَعَنْ حُذَيْفَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا يَدْخُلُ الْجَنَّةَ نَمَّامٌ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1536. Det er overleveret fra Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der bringer sladder videre, kommer aldrig i Paradis.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٣٧ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَن بِقَيْبْرَيْنِ فَقَالَ إِنَّهُمَا يُعَذِّبَانِ وَمَا يُعَذِّبَانِ فِي كَبِيرِ بَلَى إِنَّهُ كَبِيرٌ أَمَّا أَحَدُهُمَا فَكَانَ يَمْشِي بِالنَّمِيمَةِ وَأَمَّا الْآخَرُ فَكَانَ لَا يَسْتَتِرُ مِنْ بَوْلِهِ – مُتَّفَقٌ عليه وهذا لفظ احدى رِوَايَاتِ الْبُخَارِي. قَالَ الْعُلَمَاءُ مَعْنَى وَمَا يُعَذِّبَانِ فِي كبير أي كبير في زعمِهِمَا وَقِيلَ كَبِيرٌ تَرَكُهُ عَلَيْهِمَا.

1537. Det er overleveret fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, gik forbi to grave og sagde: »Disse to bliver straffet, men de bliver ikke straffet for en stor synd. Jo, den er dog alvorlig. Den ene plejede at bringe sladder videre, og den anden beskyttede sig ikke mod urin ved toiletbesøg, men urinerede på et åbent sted.«

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret hadithen. I en af Imam al-Bukharis overleveringer er den gengivet således. De lærde siger, at betydningen af »wa ma yuʿadhdhabāni fī kabīrin« er, at disse handlinger efter deres opfattelse ikke var store synder. En anden betydning, der er blevet nævnt, er, at det ikke var særligt vanskeligt for dem at afholde sig fra disse handlinger.

١٥٣٨ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِلا أَنبِئُكُمْ مَا الْعَضُهُ هِيَ النَّمِيمَةُ الْقَالَةُ بَيْنَ النَّاسِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَرُوِيَ الْعِضَةُ وَهِيَ الْكَذِبُ وَالْبُهْتَانُ.

9538. Overleveret fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Skal jeg ikke fortælle jer, hvad »a« er? Det er sladder, det vil sige at sprede ord, der skaber strid mellem mennesker.
Imam Muslim har overleveret hadithen. I nogle overleveringer forekommer ordet »ad-hun« som »ilātun«, hvilket betyder løgn og bagvaskelse.

Afsnit 5 – Det er forbudt at viderebringe alle menneskers samtaler til den ansvarlige embedsmand

قال الله تعالى : وَلَا تَعَاوَنُوا عَلَى الْإِثْمِ وَالْعُدْوَانِ.

Den Almægtige Allah siger:

»Hjælp ikke hinanden med synd og oprør.« (Sura al-Ma’idah, 2)

١٥٣٩ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا يُبْلِغْنِي أَحَدٌ مِنْ أَصْحَابِي عَنْ أَحَدٍ شَيْئًا فَإِنِّي أَحِبُّ أَنْ أَخْرُجَ إِلَيْكُمْ وَأَنَا سليم الصدر – رواه أبو داود والترمذي.

1539. Overleveret fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Ingen af mine ledsagere må fortælle mig om en andens fejl, for jeg ønsker at møde jer med et fredfyldt hjerte. Imam Abu Dawud og Imam al-Tirmidhi har overleveret hadithen.

Afsnit 6 – Fordømmelse af dobbeltspil

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : يَسْتَخْفُونَ مِنَ النَّاسِ وَلَا يَسْتَخْفُونَ مِنَ اللَّهِ وَهُوَ مَعَهُمْ إِذْ يُبَيِّتُونَ مَا لَا يَرْضَى مِنَ الْقَوْلِ وَكَانَ اللهُ بِمَا يَعْمَلُونَ مُحِيطًا.

Den Almægtige Allah siger:

»De kan skjule deres handlinger for mennesker, men de kan ikke skjule dem for Allah. Han er med dem, selv når de i nattens mørke i al hemmelighed rådfører sig om det, der strider mod Hans vilje. Allah har fuldt herredømme over alt, hvad de foretager sig.« (Sura an-Nisāʾ, 108)

١٥٤٠ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَجِدُونَ النَّاسَ مَعَادِنَ خِيَارُهُمْ فِي الْجَاهِلِيَّةِ خِيَارُهُمْ فِي الْإِسْلَامِ إِذَا فقَهُوا وَتَجِدُونَ خِيَارَ النَّاسِ فِي هذا الشأنِ أَشَدَّهُمْ كَرَاهِيَةً لَهُ وَتَجِدُونَ شَرِّ النَّاسِ ذا الْوَجْهَيْنِ الَّذِي يَأْتِي هؤلاء بوجه وهؤلاء بوجه – متفق عليه.

1540. Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: I vil se, at mennesker er som mineraler. De af dem, der var de bedste i uvidenhedens tid, vil også være de bedste i det islamiske samfund, når de opnår fuld forståelse af religionen. I vil finde, at de bedste i administrationen er de mennesker, som i højeste grad ikke bryder sig om at påtage sig offentlige embeder. Og den værste blandt jer er den, der viser sig i én skikkelse over for den ene gruppe og i en anden skikkelse over for en anden gruppe.

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٥٤١ – وَعَنْ مُحَمَّدِ بْنِ زَيْدٍ أَنْ نَاسًا قَالُوا لِجَدِهِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا إِنَّا نَدْخُلُ عَلَى سَلاطيننَا فَتَقُولُ لَهُم بخلاف مَا نَتَكَلَّمُ إِذَا خَرَجْنَا مِنْ نفَاقًا عَلَى عَهْدِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عِندِهِمْ قَالَ كُنَّا نَعُدُّ هذا : روَاهُ الْبُخَارِي.

1541. Muhammad ibn Zayd berettede fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Folk kom til min bedstefar Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) og sagde: »Vi går til vores hersker og taler med ham. Når vi vender tilbage derfra, siger vi det modsatte af det, vi sagde hos ham.« Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Vi regnede dette for hykleri på Allahs Sendebuds, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tid.« Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 7 – Det er forbudt at lyve

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَلَا تَقْفُ مَا لَيْسَ لَكَ بِهِ عِلْمٌ.

Den Mægtige Allah siger:

»Følg ikke det, du ingen viden har om. Sandelig, hørelsen, synet og hjertet – om alt dette vil der blive krævet regnskab.« (Sura Bani Isra’il: 36)

وقَالَ تَعَالَى : مَا يَلْفِظُ مِنْ قَوْلَ إِلا لَدَيْهِ رَقِيبٌ عَتِيدٌ.

»Han siger ikke et eneste ord, uden at der hos ham er en rede til at nedskrive det, en altid årvågen vogter.« (Sura Qaf: 18)

١٥٤٢ – وعن ابن مسعود رضى ى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسلم إِن الصدق يهدى إلى البر وأن البر يَهْدِي إِلَى الْجَنَّةِ وَإِنَّ الرَّجُلَ لِيَصْدُقُ حتَّى يُكتب عند الله صديقا وأنَّ الكَذِبَ يَهْدِى إِلَى الْفُجُورُ وَإِنَّ الْفُجُورَ يَهْدِى إلَى النَّارِ وَإِنَّ الرِّجلَ لِيَكْذِبُ حَتَّى يُكْتَبَ عِنْدَ اللَّهِ كَذَابًا مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1542. Det er berettet fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Sandfærdighed leder til godhed, og godhed fører mennesket til Paradis. Når et menneske bliver ved med at tale sandt, optager Allah ham blandt de sandfærdige. Løgn fører til syndighed, og syndighed fører mennesket til Helvede. Når en person bliver ved med at lyve, registrerer Allah ham blandt løgnerne.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet hadithen.

١٥٤٣ – وَعَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ارْبَعَ مَنْ كُنْ فِيهِ كَانَ مُنَافِقًا خَالِصًا وَمَنْ كَانَتْ فِيْهِ خَصْلَةٌ مِنْهُنَّ كَانَتْ فِيهِ خَصْ فِيهِ خَصْلَةٌ مِنْ نِفَاقِ حَتَّى يَدَعَهَا إِذَا ا إذَا اؤْتُمِنَ خَانَ وَإِذَا حَدَّثَ كَذَبَ وإذا عَاهَدَ غَدَرَ وَإِذَا خَاصَمَ فَجَرَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ

1543. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der har disse fire egenskaber, er en fuldkommen hykler. Den, der har blot én af disse egenskaber, har en egenskab af hykleri, indtil han opgiver den. De er: den, der svigter en betroet tillid, lyver, hver gang han taler, bryder en aftale og bruger uanstændige ord under en strid.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet hadithen.

١٥٤٤ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ تَعَلَّمَ يعلم لم بَرَهُ كَلِفَ أَنْ يَعْقِدَ بَيْنَ شَعِيرَتَيْنِ وَلَنْ يُفْعَلَ وَمَنِ اسْتَمَعَ إلى حَدِيْثِ قَوْمٍ وَهُمْ لَهُ كَارِهُونَ صُبِّ فِي أُذُنَيْهِ الْأَنَّكُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَمَنْ صور صُورَةٌ عَيْبَ وَكَلِفَ أنْ يُنْفُخَ فِيهَا الرُّوحَ وَلَيْسَ بِنَافِعَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ. تَعَلَّمَ أَي قَالَ إِنَّهُ حَلَمَ فِي نَوْمِهِ وَرَأَى كَذَا وَكَذَا وَهُوَ كَاذِبٌ وَالْأَنَّكَ وَهُوَ الرَّصاصِ الْعَذَابُ.

1544. Det er berettet fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der fortæller om en drøm, som han slet ikke har set, vil blive pålagt at binde en knude mellem to bygkerner, men det vil han aldrig kunne. Den, der i hemmelighed lytter til en gruppe menneskers samtale, som de ikke ønsker, at han skal høre, vil på Dommedag få hældt smeltet, glødende bly i ørerne. Den, der fremstiller en afbildning eller et billede af et levende væsen, vil blive straffet og blive pålagt at give det liv, men det vil han ikke være i stand til.

Imam al-Bukhari har berettet hadithen. Ordet »tahallama« betyder, at en person siger, at han i søvne har set en drøm og har set sådan og sådan. I virkeligheden er hans udsagn løgn. »Anuk« betegner smeltet, glødende bly.

١٥٤٥ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أخرى القرى أن يُرى الرَّجُلُ عَيْنَيْهِ مَا لَمْ تَرَيَا رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ، وَمَعْنَاهُ يَقُولُ رَأَيْتُ فِيمَا لَمْ يَرْهُ.

1545. Overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Den største løgn er, at en person får sine egne øjne til at se noget, som hans øjne i virkeligheden ikke har set.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen. Det vil sige at lyve på denne måde: »Jeg har set sådan en drøm«, selv om han ikke har set den.

١٥٤٦ – وَعَنْ سَمُرَةَ بْنِ جُنْدُبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِمَّا يُكْثِرُ أَنْ يَقُولَ لِأَصْحَابِهِ هَلْ رَأَى أَحَدٌ مِنْكُمْ مِنْ رُؤْيَا ؟ فَيَقْصُ عَلَيْهِ مَنْ شَاءَ اللَّهُ أَنْ يَقْصُ وَإِنَّهُ قَالَ لَنَا ذَاتَ غَدَاةٍ إِنَّهُ أَتَانِي اللَّيْلَةَ أَتِيَانِ وَإِنَّهُمَا قَالاً لِي انْطَلِقُ وَإِنِّي انْطَلَقْتُ مَعَهُمَا وَإِنَّا آتَيْنَا عَلَى رَجُلٍ مُضْطَجِع وَإِذَا أخَرُ قَائِمٌ عَلَيْهِ بِصَخْرَةٍ وَإِذَا هُوَ يَهْوِي بِالصَّخْرَةِ لِرَأْسِهِ فَيَبْلُغُ رَأْسَهُ فَيَتَدَهْدَهُ الْحَجَرُ هَاهُنَا فَيَتْبَعُ الْحَجَرَ فَيَأْخُذُهُ فَلا يَرْجِعُ إِلَيْهِ حَتَّى يَضِحُ رَأْسُهُ كَمَا كَانَ ثُمَّ يَعُودُ عَلَيْهِ فَيَفْعَلُ به مثل مَا فَعَلَ الْمَرَّة الأولى قَالَ قُلْتُ لَهُمَا سُبْحَانَ اللَّهِ مَا هذان. قَالَا لِي انْطَلِقُ انْطَلِقُ فَانْطَلَقْنَا فَآتَيْنَا عَلَى رَجُلٍ مُسْتَلْقِ لِقَفَاهُ وَإِذَا أَخَرُ قَائِمٌ عَلَيْهِ بِكَلُوبُ مِنْ حَدِيدٍ وَإِذَا هُوَ يَأْتِي أَحَدَ شَقَى وَجْهِهِ فَيُشَرْشِرُ شِدُقَهُ إِلَى قَفَاهُ وَمَنْخِرَهُ إِلى قَفَاهُ وَعَيْنَهُ إِلى قَفَاهُ ثُمَّ يَتَحَولُ إِلَى الْجَانِبِ الْآخَرِ فَيَفْعَلُ بِهِ مِثْلَ مَا فَعَلَ بِالْجَانِبِ الْأُولِ فَمَا يَفْرُعُ مِنْ ذَلِكَ الْجَانِبِ حَتَّى يَصِحٌ ذَلِكَ الْجَانِبُ كَمَا كَانَ ثُمَّ يَعُودُ عَلَيْهِ فَيَفْعَلُ مِثْلَ مَا فَعَلَ فِي الْمَرَةِ الْأَوْلَى قَالَ قُلْتُ سُبْحَانَ الله ما هذان. قَالَ قَالاً لى انطلِقَ انْطَلِقُ فَانْطَلَقْنَا فَآتَيْنَا عَلَى مثلِ التَّنُّورِ فَاحْسِبُ أَنَّهُ قَالَ فَإِذَا فِيهِ لَغَطْ وَأَصْوَاتٌ فَاطَّلَعْنَا فِيْهِ فَإِذَا فِيهِ رِجَالٌ وَنِسَاءٌ عُرَاةٌ وَإِذَا هُمْ يَأْتِيهِمْ لَهَبْ مِنْ أَسْفَلَ مِنْهُمْ فَإِذَا آتَاهُمْ ذَلِكَ اللَّهَبُ ضَوْضَوا قُلْتُ مَا هُؤلاء. قَالاً لِي انْطَلِقَ انْطَلِقُ فَانْطَلَقْنَا فَآتَيْنَا عَلَى نَهْرٍ حَسِبْتُ أَنَّهُ كَانَ يَقُولُ أَحْمَرُ مِثْلُ الدَّمِ وَإِذَا فِي النَّهْرُ رَجُلٌ سَابِحٌ يَسْبَحُ وَإِذَا عَلَى شَطِ النَّهْرِ رَجُلٌ قَدْ جَمَعَ عِنْدَهُ حِجَارَةً كَثِيرَةٌ وَإِذَا السَّابِحُ يَسْبَحُ مَا يَسْبَحُ ثُمَّ يَأْتِي ذَلِكَ الَّذِي قَدْ جَمَعَ عِنْدَهُ الْحِجَارَةَ فَيَفْغَرُ لَهُ فَاهُ فَيُلْقِمُهُ حَجَرًا فَيَنْطَلِقُ فَيَسْبَحُ ثُمَّ يَرْجِعُ إِلَيْهِ كُلَّمَا رَجَعَ إِلَيْهِ فَغَرَ لَهُ فَاهُ فَالْقَمَهُ حَجَرًا قُلْتُ لَهُمَا مَا هُنَانِقالاً لي انطلق لِنطَلِقُ فَانْطَلَقْنَا فَآتَيْنَا عَلَى رَجُلٍ كَرِيْهِ الْمَرْأَةِ أَوْ كَاكَرِهِ مَا أَنْتَ را ، رَجُلًا مَرَأَى فَإِذَا هُوَ عِنْدَهُ نَارٌ يَحْشُهَا وَيَسْعَى حَوْلَهَا قُلْتُ لَهُمَا مَا هُنَا.
قالاً لي انطلق انطلق فَانْطَلَقْنَا فَاتَبْنَا عَلَى رَوْضَةٍ مُعْتَمَةٍ فِيْهَا مِنْ كُلِّ نَوْرٍ الربيع وَإِذَا بَيْنَ ظَهرَى الرُّوضَةِ رَجُلٌ طويل لَا أَخَادُ أَرَى رَأْسَهُ طُوْلاً فِي السَّمَاءِ
وإذا حَوْلَ الرَّجُلِ مِنْ أَكْثَرِ وَلْدَانِ رَأَيْتُهُمْ قَط قُلْتُ مَا هُذَا وَمَا هَؤُلَاءِ. قَالَا لِي انطلق انطلق فانطلقنا فَاتَيْنا إلى دوحة عَظِيمَةٍ لَمْ أَرَ دَوْحَةً قَطُّ أَعْظَمَ مِنْهَا وَلَا أحْسَنَ قَالاً لِي ارْقَ فِيهَا فَارْتَقَيْنَا فِيهَا إلى مدينة مبنية يلين ذهب ولين فضة فَآتَيْنَا بَابَ الْمَدِينَةِ فَاسْتَفْتَحْنَا فَفُتِحَ لَنَا فَدَخَلْنَاهَا فَتَلَقَّانَا رِجَالٌ شَطْرٌ مِنْ خَلْقِهِمْ كَاحْسَنِ مَا أَنْتَ رَاء وَشَطْرٌ مِنْهُمْ كَانُبَحْ مَا أَنْتَ رَاءٍ قَالَا لَهُمْ اذْهَبُوا فَقَعُوا فِي ذَلِكَ النَّهْرِ وَإِذَا هُوَ نَهْرٌ مُعْتَرِضُ يَجْرِي كَأَنَّ مَاءَهُ الْمَحْضُ فِي الْبَيَاضِ فَذَهَبُوا فَوَقَعُوا فِيهِ ثُمَّ رَجَعُوا إِلَيْنَا قَدْ ذَهَبَ ذَلِكَ السُّوءُ عَنْهُمْ فَصَارُوا في أحسن صورة. قَالَ قَالاً لِي هَذِهِ جَنَّةُ عَدْنٍ وَهَذَاكَ مَنْزِلَكَ فَسَمَا بَصَرِي صُعْدًا فَإِذَا قَصَرٌ مِثْلُ الرِّبَابَةِ البَيْضَاءِ قَالَا لِي هَذَاكَ مَنْزِلَكَ قُلْتُ لَهُمَا بَارَكَ اللَّهُ فِيكُمَا فَدَرَانِي فَادْخُلَهُ قَالَا أَمَا الْآنَ فَلَا وَأَنْتَ دَاخِلُهُ قُلْتُ لَهُمَا فَإِنِّي رَأَيْتُ مُنْدُ اللَّيْلَةَ عَجَبًا فَما هذا الذى رَأَيْتُ قَالاً لى أمَا إِنَّا سَنُخْبِرُكَ أَما الرَّجُلُ الأول الذي أتيتَ عَلَيْهِ يُبْلُغُ رَأْسَهُ بِالْحَجَرِ فَإِنَّهُ الرَّجُلُ يَأْخُذُ الْقُرْآنَ فَيَرْفُضُهُ وَيَنَامُ عَنِ الصلاة المكتوبة، وأما الرَّجُلُ الَّذِي آتَيْتَ عَلَيْهِ يُشَرُشَرُ شَدَّقَهُ إِلَى قَفَاهُ وَمَنْخِرُهُ إلى قَفَاهُ وَعَيْنُهُ إِلَى قَفَاهُ فَإِنَّهُ الرَّجُلُ يَغْدُو مِنْ بَيْتِهِ فَيَكْذِبُ الْكَلْبَةَ تَبْلُغُ الْأَفَاقَ، وَأَمَّا الرِّجَالُ وَالنِّسَاءُ الْعُرَاةُ الَّذِينَ هُمْ فِي مِثْلِ بِنَاءِ التَّنُّورِ فَإِنَّهُمُ الزَّنَاةُ والزواني. وأما الرَّجُلُ الَّذِي آتَيْتَ عَلَيْهِ يَسْبَحُ فِي النَّهْرِ وَيُلْقَمُ الْحِجَارَةَ فَإِنَّهُ أكل الربا. وأما الرَّجُلُ الكَريه المراة الذي عِنْدَ النَّارِ يَحْشُهَا وَيَسْعَى حَوْلَهَافَإِنَّهُ مَالِكَ خَازِنُ جَهَنَّمَ. وأما الرَّجُلُ الطويلُ الَّذِي فِي الرُّوضَةِ فَإِنَّهُ إِبْرَاهِيمَ عليه السلام. وأما الوِلْدَانُ الَّذِينَ حَوْلَهُ فَكُلُّ مَوْلُودِ مَاتَ عَلَى الْفِطْرَةِ، وَفِي روايَةِ الْبَرْقَانِي وَلِدَ عَلَى الْفِطْرَةِ فَقَالَ بَعْضُ الْمُسْلِمِينَ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَأَوْلَادُ الْمُشْرِكِينَ فَقَالَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَوْلَادُ الْمُشْرِكِينَ وَأَمَّا الْقَوْمُ الَّذِينَ كَانُوا شَطْرَ مِنْهُمْ حَسَنٌ وَشَطَرٌ مِنْهُمْ قَبِيحٌ فَإِنَّهُمْ قَوْمٌ خَلَطُوا عَمَلاً صَالِحًا وَآخَرَ سَيئًا تَجَاوَزَ اللَّهُ عَنْهُمْ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.
وفي روايةٍ لَهُ رَأَيْتُ اللَّيْلَةَ رَجُلَيْنِ انيَانِي فَاخْرَجَانِي إِلَى أَرْضِ مُقَدِّسَةٍ ثُمَّ ذَكَرَهُ وقَالَ فَانطلقنا إلى نقب مثل التنور أعلاه ضيق وَاسْفَلَهُ وَاسِعٌ يَتَوَفَّدُ تَحْتَهُ نَارًا فاذا ارْتَفَعَتِ ارْتَفَعُوا حَتَّى كَادُوا أَنْ يُخْرُجُوا وَإِذَا خَمَدَتْ رَجَعُوا فِيهَا وَفِيهَا رجالٌ وَنِسَاءٌ عُرَاةٌ وَفِيهَا حَتَّى أَتَيْنَا عَلَى نَهْرٍ مِّنْ دَرٍ وَلَمْ يَسُكَ فِيهِ رَجُلٌ قَائِمٌ على وسط النَّهْرِ وَعَلَى شَطِ النَّهْرِ رَجُلٌ وبَيْنَ يَدَيْهِ حِجَارَةٌ فَأَقْبَلَ الرَّجُلُ الَّذِي فِي النهر فإذا أراد أن يخرجَ رَمَى الرَّجُلُ بِحَجَرٍ فِي فِيهِ فَرَدَّهُ حَيْثُ كَانَ فَجَعَلَ كُلَّمَا جَاءَ لِيَخْرُجَ جَعَلَ يَرْمِي فِي فِيهِ بِحَجَرٍ فَيَرْجِعُ كَمَا كَانَ، وَفِيْهَا فَصَعِنَا بِي الشجرة فادخلاني داراً لم از قط أحْسَنَ مِنْهَا فِيهَا رِجَالٌ شُيُوخٌ وَشَبَابٌ. وَفِيهَا الَّذِي رَأَيْتَهُ يُشَقُّ شَدْقَهُ فَكَذَابٌ يُحَدِّثُ بِالْكَذَّبَةِ فَتُحْمَلُ عَنْهُ حَتَّى تَبْلُغَ الأفَاقَ فَيُصْنَعُ بِهِ مَا رَأَيْتَ إِلَى يَوْمِ الْقِيَامَةِ، وَفِيهَا الَّذِي رَأَيْتَهُ يُشْدَخُ رَأْسُهُ فَرَجُلٌ عَلَّمَهُ اللهُ الْقُرْآنَ فَنَامَ عَنْهُ بِاللَّيْلِ وَلَمْ يَعْمَل فِيهِ بِالنَّهَارِ فَيُفْعَلُ بِه إِلى يَوْمِ الْقِيَامَةِ. والدار الأولى التي دَخَلْتَ دَارُ عَامَّةِ الْمُؤْمِنِينَ وَأَمَّا هَذِهِ الدَّارُ قدار الشهداء وأنا جبْرِيلُ وهذا ميكائيل فَارْفَعْ رَأْسَكَ فَرَفَعْتُ رَأْهِي فَإِذَا فَوقِي مِثْلُ السَّحَابِ قَالاً ذاكَ منزلكَ قُلْتُ دَعَانِي أَدْخَلُ مَنْزِلِي قَالَا إِنَّهُ بَنِي لكَ عُمْرٌ لَمْ تَسْتَكْمِلُهُ فَلَوْ اسْتَكْمَلْتَهُ أَتَيْتَ مَنْزِلِكَ رَوَاهُ الْبُخَارِي

1546. Overleveret fra Samura ibn Jundub (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede ofte at spørge sine ledsagere: »Har nogen af jer set en drøm?« Den, som Allah gav mulighed for det, fortalte sin drøm. En morgen sagde han til os: »I nat kom der to besøgende til mig i en drøm. De sagde til mig: ‘Kom med os.’ Jeg gik med dem. Vi kom til en mand, som lå på ryggen. En anden mand stod foran ham med en sten. Han slog den liggende mand i hovedet med stenen og knuste det. Når han kastede stenen, rullede den bort. Manden gik hen og hentede stenen igen, og så snart han vendte tilbage med den, blev den andens hoved igen som før. Han vendte tilbage til ham og straffede ham igen på samme måde.« (Sådan fortsatte straffen uden ophør.) Han sagde: »Jeg spurgte mine to ledsagere: ‘Ære være Allah! Hvem er disse?’ De sagde til mig: ‘Gå videre, gå videre.’

Så gik vi videre og kom til en mand. Han lå med nakken bøjet. En anden mand stod ved ham med en jernkrog. Han flænsede den ene side af hans ansigt, hans hoved, næse og øje helt ned til nakken. Derefter flænsede han den anden side af hans ansigt på samme måde, fra hovedet, næsen og øjet og ned til nakken. Så snart han var færdig med den anden side, blev den første side igen hel som før. Manden gik så tilbage til denne side og flænsede den igen på samme måde. (Sådan fortsatte straffen uden ophør.) Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Jeg sagde: ‘Ære være Allah! Hvem er disse?’ De sagde begge til mig: ‘Gå videre, gå videre.’«

Vi gik videre og kom til en hulning, der lignede en ovn. Hadithens overlever siger: »Jeg mener, at han sagde, at der lød høje skrig og megen larm inde i hulningen.« Vi kiggede ned og så mange nøgne mænd og kvinder derinde. Flammende ild steg op under dem. Når den omsluttede dem, skreg de højt. Jeg spurgte dem: »Hvem er disse?« De sagde til mig: »Gå videre, gå videre.«

Vi gik videre og kom til bredden af en flod. Overleveren siger: »Jeg mener, at han sagde, at vandet var rødt som blod.« En mand svømmede i floden. En anden mand stod ved bredden, hvor han havde samlet en mængde sten. Når svømmeren nærmede sig manden ved bredden, kastede han en sten mod hans ansigt, så det blev knust. Derefter begyndte han at svømme igen. Hver gang han efter at have svømmet nåede bredden, kastede manden stenen mod ham og knuste hans ansigt. Jeg spurgte mine to ledsagere: »Hvem er disse?« De sagde til mig: »Gå videre, gå videre.«

Vi gik videre og kom til en mand med et meget hæsligt udseende. Man ser sjældent en mand med et så grimt ansigt. Foran ham var der en brændende ild, og han gik rundt omkring den. Jeg spurgte mine ledsagere: »Hvem er disse?« De sagde: »Gå videre, gå videre.«

Derfra gik vi videre og kom til en frodig, grøn have. Haven var smukt udsmykket med alle slags forårsfrugter. Midt i haven så vi en meget høj mand. På grund af hans højde kunne jeg næsten ikke se hans hoved; det virkede, som om hans hoved nåede op til himlen. Rundt om ham var der mange små børn, som jeg aldrig havde set før. Jeg spurgte mine to ledsagere: »Hvem er denne mand, og hvem er disse børn?« De sagde til mig: »Gå videre, gå videre.«

Derfra gik vi videre og kom til et enormt træ. Jeg havde aldrig før set et større eller smukkere træ. De bad mig klatre op i træet. Vi klatrede op ad det og nåede alle sammen frem til en by, der var bygget af guld- og sølvsten. Da vi nåede byens port og bad om, at den blev åbnet, blev den åbnet for os. Da vi gik ind, mødte vi nogle mennesker, hvis ene halvdel af kroppen var så smuk, mens den anden halvdel var så grim, at man næppe kunne se noget mere forfærdeligt. Mine to ledsagere sagde til dem: »Gå ned i denne flod.« Midt gennem haven løb der en flod, hvis vand var meget klart. De gik hen og steg ned i den. Derefter kom de op og hen til os, og så var der ikke længere noget grimt ved deres kroppe. Hele deres kroppe var blevet smukke og tiltalende.

Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Mine to ledsagere sagde til mig: ‘Dette er den Jannah, der kaldes Adn, og dette er din bolig.’ Jeg så op og fik øje på en strålende, hvid bygning, hvid som en sky. Mine to ledsagere sagde: ‘Dette er din bolig.’ Jeg sagde: ‘Må Allah skænke jer overflod af godhed. Lad mig gå lidt ind og se den.’ De sagde: ‘Du kan ikke gå ind nu. Men ja, du vil komme ind dér.’«

Jeg sagde til dem: »I nat så jeg mange forunderlige ting. Hvad var det, jeg så?« De sagde: »Vi skal helt sikkert fortælle dig om dem.«

Den første person, som du passerede, hvis hoved blev knust med stenkast, havde lært Koranen udenad, men forladt den, og han plejede at gå i seng uden at bede den obligatoriske bøn. Den anden person, som du passerede, hvis hoved, næse og øjne blev flænset med en jernkrog helt ned til nakken, plejede straks efter at have forladt sit hjem om morgenen at fortælle løgne, som spredte sig vidt blandt folk.

For det tredje: De nøgne mænd og kvinder, som du så i ildgruben, var mænd og kvinder, der havde begået utugt.

For det fjerde: Den person, som du så svømme i floden, og hvis ansigt blev ramt med sten, var en ågerkarl.

For det femte: Den hæslige person, som du så tænde ilden og kredse omkring den, var Malik, Helvedes vogter.

For det sjette: Den høje person midt i haven var Ibrahim (a.s.). Og børnene omkring ham var dem, der blev født og døde på den sande religion.

Hadithens fortæller siger: En muslim spurgte: »Allahs Sendebud, hvad vil der ske med polyteisternes børn?« Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Blandt dem er også polyteisternes børn.«

For det syvende: De mennesker, som du så med halvt hæslige og halvt smukke kroppe, havde udført både gode og onde handlinger; Allah har tilgivet dem denne synd.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen. I en anden overlevering fra ham står der: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: I nat kom to mænd til mig og førte mig til et helligt land. Derefter fortalte han om den ovenfor nævnte begivenhed: Vi drog videre, indtil vi nåede frem til en ovnlignende grube. Dens øverste del var snæver, mens den nederste del var bred, og der brændte en ild i den. Når flammerne med voldsom kraft steg opad, steg også folkene i den indre del op, så meget at de næsten kom ud gennem grubeåbningen. Når flammernes styrke aftog, blev de igen kastet ned. Alle de mænd og kvinder, der befandt sig dér, var nøgne.

Den videre beretning af hadithen lyder: Derefter nåede vi frem til en kilde, der var fuld af blod. Midt i kilden stod en mand, og ved kanten stod en anden. Foran ham lå der flere sten. Hver gang manden midt i kilden gik frem og forsøgte at komme op af den, slog manden ved kanten ham i ansigtet med en sten og sendte ham tilbage til hans plads. Hver gang han forsøgte at komme op, slog denne mand ham således i ansigtet og drev ham tilbage, så han blev tvunget til at vende tilbage til sin plads.

I den står der også: Mine to ledsagere førte mig op i et træ. De førte mig ind i et yderst smukt hus, hvis lige jeg aldrig tidligere havde set. I det så jeg både unge og gamle mennesker.

I den står der også: Den, hvis hoved jeg så blive kløvet fra issen til nakken, var en løgner. Han fortalte løgne, som blev gengivet, og på den måde spredte de sig over hele verden. Denne straf vil fortsætte indtil Opstandelsens Dag.

I den beretning står der også: Den person, hvis hoved jeg så blive knust, var blevet begunstiget af Allah med at lære Koranen. Men han forsømte den, brugte natten udelukkende på at sove og handlede ikke om dagen i overensstemmelse med Koranens anvisninger. Også han vil blive straffet på denne måde indtil Opstandelsens Dag.

Det første hus, som du trådte ind i, er de almindelige troendes bolig. Og dette hus er martyrernes bolig. Jeg er Jibril, og han er Mika’il. Løft dit hoved opad. Jeg løftede mit hoved opad og så noget over mit hoved, der lignede en sky. De sagde begge: Dette er din bolig. Jeg sagde: Lad mig træde ind i mit hus et øjeblik. De sagde: Din levetid er endnu ikke udløbet; du har ikke fuldendt den. Hvis du havde fuldendt din levetid, kunne du være trådt ind i dette palads.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 8 – Tilfælde, hvor det er tilladt at lyve

Imam an-Nawawi (må Allah være ham nådig) siger: Det er i udgangspunktet haram at lyve. Men i visse tilfælde er det tilladt på bestemte betingelser. Jeg har behandlet dette udførligt i min bog med titlen »Kitab al-Adhkar«. Kort sagt: Man er nødt til at tale for at opnå et bestemt formål. Hvis et godt formål kan opnås uden løgn, er det haram at lyve i det tilfælde. Men hvis det ikke kan opnås uden at lyve, er det tilladt at lyve. Hvis formålet og målet er mubāh, er det også mubāh at lyve. Og hvis det er wajib, er det også wajib at lyve. Hvis for eksempel en muslim har skjult sig hos nogen af frygt for en morderisk undertrykker, eller har betroet sine ejendele til en anden af frygt for, at de skulle blive plyndret, og undertrykkeren spørger nogen for at få det at vide, er det wajib for denne person at lyve. På samme måde: Hvis nogen har fået noget betroet, og en undertrykker vil tage det med magt, er det wajib at lyve for at skjule det. I sådanne tilfælde bør man løse sagen ved hjælp af indirekte formuleringer. Man skal have et korrekt formål med sine ord. I så fald er man ikke en løgner, selv om ordene tilsyneladende udtrykker en løgn, eller selv om det, der siges, forekommer at være løgn, når man vurderer det ud fra den person, som det er rettet til. Hvis man i denne situation undlader denne snedighed og siger en direkte løgn, er det ikke desto mindre ikke haram.

De lærde har som bevis for, at det i sådanne tilfælde er tilladt at lyve, fremført den hadith, som Umm Kulthum (må Allah være tilfreds med hende) har overleveret. Hadithen gengives her: Hun siger: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige:

ليس الكتاب الذي يصلحHone بين الناس فيتمي خيراً أو يقول خيرا.

Den, der skaber fred, er ikke en løgner; han fremmer derimod det gode og siger det, der er godt. Hadithen er overleveret af Imam al-Bukhari og Imam Muslim. Imam Muslim nævnte i sin overlevering følgende ord: Umm Kulthum (må Allah være tilfreds med hende) siger: Jeg hørte ham aldrig tillade folk at benytte sig af list, bortset fra i tre tilfælde: i krig, når man bilægger uenighed mellem mennesker og skaber forsoning og fred, samt i samtalen mellem ægtefæller og mellem hustruen og manden.

Afsnit 9 – Hvad man skal overlevere efter at have kontrolleret, om det er sandt eller falsk

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَلَا تَقْفُ مَا لَيْسَ لَكَ بِهِ عِلْمٌ.

Den Almægtige Allah siger:

»Følg ikke det, som du ikke har nogen viden om.« (Sura al-Isra: 36)

وَقَالَ تَعَالَى : مَا يَلْفِظُ مِنْ قَوْلِ إِلا لَدَيْهِ رَقِيبٌ عَتِيدٌ.

»Hver eneste ytring, han fremsiger med sin mund, har en altid rede observatør hos sig, som nedskriver den.« (Sura Qaf: 18)

١٥٤٧ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كَفَى بِالْمَرْءِ كذبا أن يُحَدِّثَ بِكُلِّ مَا سَمِعَ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1547. Overleveret fra Abu Hurayra (ra): Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Det er tilstrækkeligt til at gøre en person til løgner, at han videregiver alt, hvad han hører.« Imām Muslim har overleveret hadithen.

١٥٤٨ – وَعَنْ سَمُرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ حَدَّثَ عَنِّي بِحَدِيثِ يَرَى أَنَّهُ كَذَّبٌ فَهُوَ أَحَدُ الْكَاذِبِينَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1548. Overleveret fra Samura (ra). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Den, der overleverer en falsk hadith i mit navn, mens han ved, at han overleverer noget falsk, er en af løgnerne.«

Imām Muslim har overleveret hadithen.

١٥٤٩ – وَعَنْ أَسْمَاء رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنْ امْرَأَةً قَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ لِي ضَرَّةٌ فَهَلْ عَلَى جُنَاحٌ إِنْ تَشَبِّعْتُ مِنْ زَوْجِي غَيْرَ الَّذِي يُعْطِينِي فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُتَشَبَعُ بما لم يُعط كَلابِسِ تَوْبَى زُورٍ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ الْمُسْبَعُ هُوَ الذي يُظهر الشبعَ وَلَيْسَ بِشَبْعَانَ وَمَعْنَاهُ هُنَا أَنَّهُ يُظْهِرُ أَنَّهُ حَصَلَ لَهُ فَضِيلَةٌ وليست حاصلة. ولابس ثوبى زور أى ذي زُورٍ وَهُوَ الَّذِي يُزَوِّرُ عَلَى النَّاسِ بِأَنْ يتربى يزي أهل الزهد أو العلم أو الثروة لِيَغْتَرَ بِهِ النَّاسُ وَلَيْسَ هُوَ بِتِلْكَ الصَّفَةِ وَقِيلَ غَيْرُ ذَلِكَ وَاللَّهُ أَعْلَمُ.

1549. Det er berettet fra Asma (må Allah være tilfreds med hende), at en kvinde sagde: »Allahs Sendebud, jeg har en medhustru. Hvis jeg siger til hende: ‘Min mand har givet mig dette’, selv om han ikke har givet mig det, vil jeg så være syndig?« Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der foregiver at have fået noget, som han ikke har fået, er som den, der ifører sig to løgnens klæder.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. ‘Al-mutashabbiʿ’ betegner en person, der, selv om han er sulten, fremstiller sig selv som mæt. Han ønsker at vise, at han er værdig til ære og anseelse, selv om han i virkeligheden ikke er det. Udtrykket ‘den, der ifører sig to løgnens klæder’, betyder en løgner. Det betegner en person, der ønsker at bedrage folk ved falskt at fremstille sig selv som lærd, asketisk og velhavende, selv om han i virkeligheden ikke er det. Nogle har også givet udtrykket en anden betydning.

Afsnit: 10 – At aflægge falsk vidnesbyrd er strengt forbudt

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَاجْتَنِبُوا قَوْلَ الزُّور.

Den Almægtige Allah siger:

»Undgå falsk tale.« (Sura al-Hajj: 30)

وقال تعالى : وَلَا تَقْفُ مَا لَيْسَ لَكَ بِهِ عِلْمٌ

»Følg ikke det, du ikke har viden om.« (Sura al-Isra: 36)

وَقَالَ تَعَالَى : مَا يَلْفِظُ مِنْ قَوْل إِلا لَدَيْهِ رَقِيبٌ عَتِيدٌ.

»En vogter, der altid er rede til at bevare hvert ord, han udtaler, er hos ham.« (Sura Qaf: 18)

»Din Herre er sandelig altid på lur.« (Sura al-Fajr: 14)

وقَالَ تَعَالَى : إِنَّ رَبَّكَ لَبِالْمِرْصَادِ.وقال تعالى : وَالَّذِينَ لَا يَشْهَدُونَ الزُّورَ

»(Den Barmhjertiges tjenere er) dem, der ikke aflægger falsk vidnesbyrd. Når de møder noget tomt og meningsløst, går de værdigt forbi det som ædle og hæderlige mennesker.« (Sura al-Furqan: 72)

١٥٥٠ – وَعَنْ أَبِي بَكْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسَلَّمَ إِلا أَتَيْتُكُمْ بِاكْبَرِ الْكَبَائِرِ قُلْنَا بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ الْإِشْرَاكَ بِاللَّهِ وَعُقُوقُ الوَالِدَيْنِ وَكَانَ مُتَكَنَّا فَجَلَسَ فَقَالَ إِلَّا وَقَوْلُ الزَّوْرِ فَمَا زَالَ يُكَبِّرُهَا حتَّى قُلْنَا لَيْتَهُ سَكَتَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1550. Det er berettet fra Abu Bakka (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud sagde: »Skal jeg ikke fortælle jer, hvilken synd der er den største?« Vi sagde: »Jo, Allahs Sendebud.« Han sagde: »At sætte partnere ved Allahs side og at volde sine forældre smerte.« Han sagde dette, mens han lænede sig tilbage. Derefter satte han sig oprejst og sagde: »Vogt jer! Og falsk tale.« Han blev ved med at gentage dette, indtil vi sagde: »Åh, gid han ville tie nu.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 11 – Det er forbudt at forbande en bestemt person eller et bestemt dyr

١٥٥١ – عَنْ أَبِي زَيْدِ بْنِ ثَابِتِ بْنِ الصِّحاكِ الْأَنْصَارِيِّ وَهُوَ مِنْ أَهْلِ بَيْعَةِ الرضوان قالَ قَالَ رَسُولُ الله صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ خَلْفَ عَلَى يَمِين بملة غير الاسلام كَاذِبًا مُتَعَمِّداً فَهُوَ كَمَا قَالَ وَمَنْ قَتَلَ نَفْسَهُ بِشَيْءٍ عَذِّبَ بِهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَلَيْسَ عَلَى رَجُلٍ نَذَرَ فِيمَا لَا يَمْلِكُهُ وَلَعْنُ الْمُؤْمِنِ كَقَتْلِهِ متفق عَلَيْهِ.

1551. Det er overleveret fra Abū Zayd Thābit ibn ad-Daḥḥāk al-Anṣārī (må Allah være tilfreds med ham). Han deltog i den store troskabsed, der kaldes Bayʿat ar-Riḍwān. Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der med vilje sværger ved en anden trosretning eller religion end islam (idet han siger, at hvis han gør dette, så er han jøde eller kristen), er, som han sagde. Den, der begår selvmord med noget, vil på Opstandelsens Dag blive straffet med det samme. Et menneske kan ikke aflægge et løfte vedrørende noget, som det ikke ejer. At forbande en troende svarer til at dræbe ham.

Imām al-Bukhārī og imām Muslim har overleveret hadithen.

١٥٥٢ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَنْبَغِي لِصِدِّيقَ أَنْ يَكُونَ لَعَانَا – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1552. Det er overleveret fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Det sømmer sig ikke for en sandfærdig troende at være en, der forbander meget.
Imām Muslim har overleveret hadithen.

١٥٥٣ – وَعَنْ أَبِي الدَّرْدَاء رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا يَكُونُ اللَّعَانُونَ شُفَعَاءَ وَلَا شُهَدَاءَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1553. Det er overleveret fra Abū ad-Dardāʾ (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: De, der forbander meget, vil på Opstandelsens Dag hverken kunne være forbønsgivere eller vidner.

Imām Muslim har overleveret hadithen.

١٥٥٤ – وَعَنْ سَمُرَةَ بْنِ جُنْدَبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَلاعَتُوا بلعنة الله ولا يغضبه ولا بالنَّارِ. رواه أبو داود والترْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

1554. Det er berettet fra Samura ibn Jundub (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Forband ikke hinanden med Allahs forbandelse, Hans vrede eller Helvede.«

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har berettet hadithen. Imam at-Tirmidhi sagde: »Hadithen er hasan og sahih.«

١٥٥٥ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُوْلُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيْسَ الْمُؤْمِنُ بِالطَّعانِ وَلا اللعانِ وَلَا الْفَاحِشِ وَلَا الْبَدِي رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1555. Det er berettet fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »En troende kan aldrig være hånende, forbandende, uanstændig i sin tale eller dårligt opførende.«
Imam at-Tirmidhi berettede hadithen og sagde: »Dette er en hasan-hadith.«

١٥٥٦ – وَعَنْ أبي الدرداء رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ الْعَبْدَ إِذ لَعَنَ شَيْئًا صعدت اللعْنَةُ إِلى السَّمَاء فَتُغْلَقُ أَبْوَابُ السَّمَاءِ دُونَهَا ثُمَّ تَهْبِطُ إِلَى الْأَرْضِ فَتُغْلَقُ أَبْوَابُهَا دُونَهَا ثُمَّ تَأْخُذُ يَمِينًا وَشِمَالاً فَإِذا لم تَجِدُ مَسَاعًا رَجَعَتْ إِلى الذي لُعِنَ فَإِنْ كَانَ أَهْلاً لِذلِكَ وَالا رَجَعَتْ إِلَى قَائِلِهَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1556. Det er berettet fra Abu ad-Darda (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Når en tjener forbander noget, stiger forbandelsen op mod himlen. Men himlens porte lukkes straks for den. Så vender den tilbage til jorden, men jordens porte lukkes også straks for den. Derefter farer den til højre og venstre. Hvis den heller ikke dér finder noget sted, vender den tilbage til den, som er blevet forbandet. Hvis denne fortjener forbandelsen, falder den over ham; ellers vender den tilbage til den, der udtalte forbandelsen.«
Imam Abu Dawud har berettet hadithen.

١٥٥٧ – وَعَنْ عِمْرَانَ بْنِ الْحُصَيْنِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ بَيْنَمَا رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي بَعْضِ أَسْفَارِهِ وَامْرَأَةٌ مِّنَ الْأَنْصَارِ عَلَى نَاقَةٍ فَضْحِرَتْ فَلَعَنَتَها فَسَمِعَ ذَلِكَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ خُذُوا مَا عَلَيْهَا وَدَعُوهَا فَإِنَّهَا مَلْعُوْنَةٌ قَالَ عِمْرَانَ فَكَانِي أَرَاهَا الْآنَ تَمْشِي فِي النَّاسِ مَا يَعْرِضُ لَهَا أَحَدٌ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1557. Det er berettet fra ʿImrān ibn al-Ḥusayn (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allah velsigne ham og give ham fred) var på en rejse, og vi var sammen med ham. En anṣārisk kvinde drev sin kamel meget hurtigt frem og bandede den. Da Allahs Sendebud (må Allah velsigne ham og give ham fred) hørte det, sagde han: Tag bagagen af kamelens ryg og lad den gå, for nu er den forbandet. ʿImrān (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Jeg kan stadig se kamelen for mig. Den gik omkring blandt folk, men ingen så på den.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٥٨ – وَعَنْ أَبِي بَرْزَةً نَضْلَةَ بْنِ عُبَيْدِ الْأَسْلَمِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ بَيْنَمَا جَارِيَةٌ عَلَى نَاقَةٍ عَلَيْهَا بَعْضُ مَتَاعِ الْقَوْمِ إِذْ بَصُرَتْ بِالنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وتضايق بهِمُ الْجَبَلُ فَقَالَتْ حَلَّ اللهُمُ الْعَنْهَا فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تُصَاحِبْنَا نَاقَةٌ عَلَيْهَا لَعْنَةٌ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1558. Det er berettet fra Abū Barza Naḍla ibn ʿUbayd al-Aslamī (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: En dag rejste en ung kvinde på ryggen af en kamel. Der var også noget af folks bagage på kamelens ryg. Pludselig fik den unge kvinde øje på Profeten (må Allah velsigne ham og give ham fred). Bjergvejen blev trang for gruppens folk. Den unge kvinde sagde, mens hun drev på kamelen: »O Allah, lad en forbandelse komme over den.« Da Profeten (må Allah velsigne ham og give ham fred) hørte dette, sagde han: »En forbandet kamel kan ikke rejse sammen med os.«

Imam Muslim har overleveret hadithen. Imam al-Nawawī (må Allah forbarme sig over ham) siger: Det synes vanskeligt at forstå hadithens betydning, men i virkeligheden er det ikke sådan. Af hadithen følger der kun ét forbud med hensyn til kamelen. Det drejer sig om spørgsmålet, om kamelen må være rejsefælle med os. Uden for Profeten (må Allah velsigne ham og give ham fred)s nærhed er det ikke forbudt ifølge denne hadith at sælge den, slagte den eller ride på dens ryg. Der er heller intet forbud mod at bruge den til andre formål ud over disse handlinger, for alle disse handlinger er tilladte. Det er kun bestemte handlinger, der er blevet forbudt.

Afsnit 12 – Det er tilladt at forbande ondsindede uden at nævne deres navne

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَمَنْ أَظْلَمُ مِمَّنِ افْتَرَى عَلَى اللَّهِ كَذِبًا أَوْلَئِكَ يُعْرَضُونَ عَلَى ربِّهِمْ وَيَقُولُ الْأَشْهَادُ هُؤلاء الَّذِينَ كَذَبُوا عَلَى رَبِّهِمْ أَلَا لَعْنَةُ اللَّهِ عَلَى الظَّالِمِينَ.

Den Højeste Allah siger:

“Hvem er mere uretfærdig end den, der opdigter løgne om Allah? Disse mennesker vil blive ført frem for deres Herre, og vidnerne vil aflægge vidnesbyrd: Det var disse mennesker, der tillagde deres Herre løgne. Vær opmærksom på, at Allahs forbandelse er over de uretfærdige.” (Sura Hud: 18)

وقال تعالى : ونادى أصْحَبُ الْجَنَّةِ أصْحَب النَّارِ أَنْ قَدْ وَجَدْنَا مَا وَعَدَنَا رَبُّنَا حَقًّا فَهَلْ وَجَدْتُمُ ما وَعَدَ رَبُّكُمْ حَقًّا قَالُوا نَعَمُ فَاذْنَ مُؤَذِنَّ بَيْنَهُمْ أَنْ لَعْنَةُ اللَّهِ على الظالمين.

“Paradisets beboere vil råbe til Helvedes beboere: Vi har virkelig fundet det, som vores Herre lovede os, at være sandt. Har I også virkelig fundet det, som jeres Herre lovede jer, at være sandt? De vil svare: Ja. Da vil en bekendtgører bekendtgøre blandt dem: Allahs forbandelse er over de uretfærdige.” (Sura al-A’raf: 88)

Imam Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger: Det er fastslået gennem autentiske hadither, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) forbandede og sagde: “Allahs forbandelse er over de kvinder, der bærer parykker for at forlænge deres hår, og over dem, der gør dette for dem.” Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde også: Allah har forbandet dem, der tager renter. Han (Profeten) forbandede dem, der fremstiller billeder af levende væsener. Han sagde: “Allahs forbandelse er over dem, der ulovligt ændrer jordens grænser.” Allah har forbandet enhver, der stjæler et æg, enhver, der skader eller forbander sine egne forældre, og enhver, der slagter i en andens end Allahs navn. Han siger, at Allah, Hans engle og alle mennesker forbander den, der indfører noget, der strider mod den islamiske lov, i Medina al-Munawwara, samt den, der giver ly til en person, der beskæftiger sig med en bid‘ah. Han bad også således: O Allah, lad forbandelsen regne over stammerne Ri’l, Dhakwan og Usayya, for de trodsede Allah og Hans Sendebud. Ri’l, Dhakwan og Usayya er navnene på tre arabiske stammer. Han sagde: Allah, den Ophøjede, har forbandet jøderne. De gjorde deres profeters grave til steder for prostration. Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) forbandede de mænd, der klæder sig som kvinder, og de kvinder, der klæder sig som mænd. Alt det ovennævnte findes i de autentiske hadither. Noget af det er berettet i Sahih al-Bukhari, noget i Sahih Muslim, og noget i begge værker. Her har jeg blot henvist til det i kort form.

Afsnit 13 – Det er forbudt uretmæssigt at fornærme en muslim

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَالَّذِينَ يُؤْذُونَ الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ بِغَيْرِ مَا اكْتَسَبُوا فَقَدِ احْتَمَلُوا بُهْتَانًا وَإِثْمًا مُّبِينًا.

Den Almægtige Allah siger:

“De, der uden grund skader troende mænd og troende kvinder, pådrager sig selv byrden af en meget stor falsk anklage og en åbenlys synd.” (Sura al-Ahzab: 58)

١٥٥٩ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَبَابُ الْمُسْلِمِ فَسُوقَ وَقِتَالُهُ كُفْرٌ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1559. Overleveret fra Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: At fornærme muslimer er fisq, og at bekæmpe dem er kufr. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٦٠ – وَعَنْ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَا يَرْمِي رَجُلٌ رَجُلاً بِالْفِسْقِ أَوِ الْكُفْرِ إِلَّا ارْتَدَّتْ عَلَيْهِ إِنْ لَمْ يَكُنْ صَاحِبُهُ كَذَلِكَ رَوَاهُ الْبُخَارِي.

1560. Overleveret fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sige: Ingen må kalde en anden person fasiq eller kafir. For hvis vedkommende ikke i virkeligheden er det, vil denne beskyldning ramme ham selv.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

١٥٦١ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْمُتَسَابَانِ مَا قَالاً فَعَلَى الْبَادِى مِنْهُمَا حَتَّى يَعْتَدِي الْمَظْلُومُ رواه مسلم.

1561. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Blandt to personer, der fornærmer hinanden, er den, der begyndte fornærmelsen, skyldig, hvis den forurettede person (det vil sige den, der først blev fornærmet) ikke overskrider grænsen.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٦٢ – وَعَنْهُ قَالَ أَتِي النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِرَجُلٍ قَدْ شَرِبَ قَالَ اضْرِبُوهُ قال أبو هريرة قمنا الضارب بيده والضارب بنقله والضارب بشويه فلما انصرف قَالَ بَعْضُ الْقَوْمِ اخْزَاكَ اللهُ قَالَ لَا تَقُولُوا هَذَا لَا تُعِينُوا عَلَيْهِ الشَّيْطَانَ – رَوَاهُ الْبُخَارِي.

1562. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at en mand blev bragt til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham). Han havde drukket vin. Han sagde: »Slå ham.« Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) fortæller: Nogle af os slog ham med hånden, andre med deres sko, og andre igen med deres klæder. Da han gik derfra, sagde en af mændene: »Må Allah ydmyge dig!« Da han hørte dette, sagde han: »Sig ikke sådan. Hjælp ikke Satan imod ham.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

١٥٦٣ – وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ قَذَفَ الا أن يكُونَ كَمَا قَالَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. مَمْلُوكَهُ بِالزِّنَا يُقَامُ عَلَيْهِ الْحَدُّ يَوْمَ الْقِيَامَةِ الا

1563. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »Hvis nogen beskylder sin slavinde for zina, vil hadd-straffen blive fuldbyrdet over ham på Dommedag, medmindre slavinden faktisk er sådan.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 14 – Det er haram at fornærme en afdød uretmæssigt eller uden en sharīʿa-konform grund

Imam al-Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger: Man skal tage sig i agt for at anse den afdødes onde handlinger, bidʿa-handlinger og lignende for tilladte og give sig hen til dem. Der er allerede tidligere nævnt koranvers og hadither om dette.

١٥٦٤ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلمَ لا تَسبُوا الْأَمْوَاتِ فَإِنَّهُمْ قَدْ أَفْضَوْا إِلَى مَا قَدَّمُوا رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ

1564. Aisha (ra) berettede: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Tal ikke nedsættende om de døde, for de er nået frem til det, de har gjort sig fortjent til.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 15: Forbud mod at volde skade

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَالَّذِينَ يُؤْذُونَ الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ بِغَيْرِ مَا اكْتَسَبُوا فَقَدِ احْتَمَلُوا بُهْتَانًا وَإِثْمًا مُّبِينًا.

Den Almægtige Allah siger:

»De, der skader troende mænd og troende kvinder uden at de har gjort sig skyldige i noget, påtager sig en meget stor falsk anklage og en åbenlys synd.« (Sura al-Ahzab: 58)

١٥٦٥ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُسْلِمُ مَنْ سَلِمَ الْمُسْلِمُونَ مِنْ لِسَانِهِ وَبَدِهِ وَالْمُهَاجِرُ مَنْ هَجَرَ مَا نَهَى اللَّهُ عَنْهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1565. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, hvis tunge og hånd andre muslimer er i sikkerhed for, er den sande muslim. Og den, der har forladt de handlinger, som Allah har forbudt, er den sande muhajir.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٦٦ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أَحَبُّ أَنْ يُزَحْزَحَعَنِ النَّارِ وَيُدْخَلَ الْجَنَّةَ فَلْتَأْتِهِ مَنِيتُهُ وَهُوَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ وَلْيَأْتِ إِلَى الناس الذي يُحِبُّ أَن يُؤْتَى اللَيْهِ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1566. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der ønsker at blive frelst fra Helvede og træde ind i Paradiset, skal dø i troen på Allah og den Yderste Dag og behandle mennesker på den måde, som han ønsker, at andre skal behandle ham.«
Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 16: Forbuddet mod at nære gensidigt had og fjendskab, undgå at mødes og bryde forbindelsen

قالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّمَا الْمُؤْمِنُونَ إِخْوَةٌ فَأَصْلِحُوا بَيْنَ أَخَوَيْكُمْ وَاتَّقُوا اللَّهَ لَعَلَّكُمْ تُرْحَمُونَ.
Den Ophøjede Allah siger

»De troende er hinandens brødre. Bring derfor forsoning mellem jeres brødre, og frygt Allah, så I må blive vist barmhjertighed.« (Sura al-Hujurat: 10)

وقال تعالى : بَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا مَنْ يُرْتَدَّ مِنْكُمْ عَنْ دِينِهِ فَسَوْفَ يَأْتِيَ اللَّهُ يقوم يُحِبُّهُمْ وَيُحِبُّونَه أَذلَّةٍ عَلَى الْمُؤْمِنِينَ أَعِزَّةٍ عَلَى الْكَافِرِينَ يُجَاهِدُونَ في سَبِيلِ اللهِ وَلَا يَخَافُونَ لَوْمَةَ لائِم ذَلِكَ فَضْلُ اللَّهِ يُؤْتِيهِ مَنْ يُشَاءُ وَاللَّهُ واسع عليم.

“O I, der tror! Hvis nogen af jer vender sig bort fra sin religion, vil Allah skabe mange andre mennesker, som Han elsker, og som elsker Ham. De vil være milde og ydmyge over for de troende, men yderst hårde og strenge over for de vantro. De vil stræbe og kæmpe på Allahs vej og ikke tage sig af nogen bebrejders bebrejdelser. Dette er Allahs særlige nåde; Han giver den til hvem, Han vil. Sandelig, Allah er den, der råder over umådelige midler. Han er alvidende.” (Sura al-Ma’idah: 54)

وقال تعالى : مُحَمَّدٌ رَسُولُ اللهِ وَالَّذِينَ مَعَهُ أَشِدَّاءُ عَلَى الْكُفَّارِ رُحَمَاءُ بَيْنَهُمْ تَرَاهُم رَكعًا سُجَّدًا يَبْتَغُونَ فَضْلًا مِّنَ اللَّهِ وَرِضْوَانًا.

“Muhammad er Allahs Sendebud, og de, der er med ham, er meget hårde over for de vantro, men fulde af indbyrdes nåde. Du vil se dem bøje sig og falde ned i prostration, søgende Allahs nåde og velbehag.” (Sura al-Fath: 29)

١٥٦٧ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا تَبَاغَضُوا وَلَا تَحَاسَدُوا ولا تَدَابَرُوا ولا تقاطعوا وَكُونُوا عِبَادَ اللهُ اخْوَانًا وَلا يَحِلُّ لِمُسْلِمِ أَن يُهْجَرَ أَخَاهُ فَوْقَ ثَلَاثَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1567. Anas (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Nær ikke misundelse, had eller fjendskab over for hinanden, undgå ikke at mødes, og bryd ikke forbindelserne med hinanden. O Allahs tjenere! Vær brødre. Det er ikke tilladt for en muslim at afbryde forbindelsen til sin muslimske bror i mere end tre dage. [Note: 1. Den berømte hadith-lærde Hafiz Ibn Hajar al-Asqalani (må Allah have barmhjertighed med ham) har i sin forklaring af ordene »O Allahs tjenere! Vær brødre« citeret den lærde imam al-Qurtubi. Det vil sige: »Bliv knyttet sammen som kødelige brødre, hvad angår barmhjertighed og medfølelse, sorg og ulykke, bekymring og uro, kærlighed og hengivenhed, hjælp og støtte samt lignende. Dette broderskab kan kun grundlægges, når man undgår alt det, der kan ødelægge forbindelsen. Ellers opstår fjendskab i stedet for broderskab. Da ødelægges også broderskabets frugter og den gode karakter.«]

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٦٨ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ تُفتح أبواب الْجَنَّةِ يَوْمَ الاثنين وَيَوْمَ الْخَمِيسِ فَيُغْفَرُ لِكُلِّ عَبْدِ لَا يُشْرِكُ بالله شَيْئًا إِلا رَجُلاً كَانَتْ بَيْنَهُ وَبَيْنَ أخيه شَحْنَاءُ فَيُقَالُ انْظُرُوا هَدَيْنِ حَتَّى يصطلحا انظُرُوا هَذَيْنِ حَتَّى يَصْطلحا . رَوَاهُ مُسْلِمٌ، وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ تُعْرَضُ الْأَعْمَالُ فِي كُلِّ يَوْمٍ خَمِيشَ وَاثْنَيْنِ وَذَكَرَ نَحْوَهُ.

1568. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Hver mandag og torsdag åbnes Paradisets porte. Allah tilgiver enhver, der ikke sætter noget ved Allahs side. Men om den, der er fjendtlig over for sin muslimske bror, siges der: Giv disse to udsættelse, så de kan bringe deres indbyrdes forhold i orden; giv disse to udsættelse, så de kan bringe deres indbyrdes forhold i orden.

Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering fra ham står der: Hver mandag og torsdag bliver tjenernes handlinger fremlagt. Den resterende del af hadithen er som den ovenfor nævnte del.

Afsnit 17 – Misundelse er forbudt

Misundelse betyder at ønske, at den velsignelse, som Allah har skænket en person, bliver tilintetgjort. Det kan være en verdslig velsignelse eller en religiøs velsignelse.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : أَمْ يَحْسُدُونَ النَّاسَ عَلَى مَا أَتَاهُمُ اللَّهُ مِنْ فَضْلِهِ ، فَقَدْ أَتَيْنَا ال إبراهيم الكتب وَالْحِكْمَةَ وَأَتَيْتُهُمْ مُلْكًا عَظِيمًا.

Den Almægtige Allah siger:

»Eller nærer de misundelse mod andre mennesker, fordi Allah har skænket dem Sin særlige nåde? Hvis det er sådan, skal de vide, at Vi skænkede Abrahams efterkommere Skriften og visdommen og gav ham et stort kongerige.« (Sura an-Nisa: 54)

١٥٦٩ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اياكُمْ وَالْحَسَدَ فَإِنَّ الْحَسَدَ يَأْكُلُ الْحَسَنَاتِ كَمَا تَأْكُلُ النَّارُ الْحَطِبَ أَوْ قَالَ العشب رواه أبو داود.

1569. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Hold jer fra misundelse. Misundelse tilintetgør nemlig menneskets gode egenskaber, ligesom ild fortærer tørt træ eller græs.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen.

Afsnit 18 – Forbud mod at lede efter hinandens fejl og lytte i smug

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَلَا تَجَسَّسُوا

Den Almægtige Allah siger:

»Lad være med at lede efter hinandens fejl.« (Sura al-Hujurat: 12)

وقال تعالى : وَالَّذِينَ يُؤْذُونَ الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ بِغَيْرِ مَا اكْتَسَبُوا فَقَدِ احْتَمَلُوا بُهْتَانًا وَأَثْمًا مُّبِينًا.

»De, der uden grund gør troende mænd og troende kvinder ondt, pådrager sig byrden af en meget stor, falsk anklage og en åbenlys synd.« (Sura al-Ahzab: 58).

١٥٧٠ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِيَّاكُمْ وَالظَّنِّ فَإِنَّ الظَّن اكذبُ الْحَدِيثِ وَلَا تَحَسَّسُوا وَلَا تَجَسَّسُوا وَلَا تَنَافَسُوا وَلا تَحَاسَدُوا وَلا تَبَاغَضُوا وَلا تَدابَرُوا وَكُونُوا عِبَادَ اللهِ اخْوَانًا كَمَا أمَرَكُمُ الْمُسْلِمُ أخو المسلم لا يَظْلِمُهُ ولا يخذله ولا يحقره التقوى ههنا التقوى ههنا ويُشير إلى صدره بحسب امرئ من الشَّرِّ أَنْ يُحْفِرَ أَخَاهُ الْمُسْلِمَ كُلُّ الْمُسْلِمِ عَلَى الْمُسْلِمِ حَرَامٌ دَمُهُ وَعِرْضُهُ وَمَالُهُ إِنَّ اللَّهَ لَا يَنْظُرُ إِلَى أَجْسَادِكُمْ ولا إلى صُورِكُمْ وَلَكِن يُنظرُ إِلى قُلُوبِكُمْ وَأَعْمَالِكُمْ وَفِي رِوَايَةٍ لَا تَحَاسَدُوا وَلَا تَبَاغَضُوا وَلَا تَجَسَّسُوا وَلَا تَحَسَّسُوا وَلَا تَنَاجَسُوا وَكُونُوا عِبَادَ الله اخْوَانًا. وفي روايةٍ لا تَقَاطَعُوا وَلَا تَدَابَرُوا وَلَا تَبَاغَضُوا وَلَا تَحَاسَدُوا وَكُونُوا عِبَادَ اللَّهِ اخوانا . وفي روايةٍ لا تَهَاجَرُوا وَلَا يَبعُ بَعْضُكُمْ عَلَى بَيْعِ بَعْضٍ رَوَاهُ مُسْلِمٌ بكل هذه الرِّوَايَاتِ وَرَوَى الْبُخَارِيُّ اكْثَرُهَا .

1570. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Vogt jer! Afhold jer fra grundløse antagelser, for grundløse antagelser er den største løgn. Spionér ikke efter mennesker, søg ikke efter hinandens fejl, konkurrér ikke med hinanden, nær ikke hinanden misundelse, og afbryd ikke forbindelsen med hinanden. Allahs tjenere! Vær hinandens brødre, sådan som Han har befalet jer. En muslim er en anden muslims bror. Han må ikke føre krig mod ham, ydmyge ham eller ringeagte ham. Taqwa og gudsfrygt er her. Med disse ord pegede han på sit bryst. Det er tilstrækkeligt ondt for et menneske, at det ringeagter eller hader sin muslimske bror. Det er forbudt for enhver muslim at krænke en anden muslims blod, ære og ejendom. Allah ser ikke på jeres kroppe og ansigter, men på jeres hjerter og handlinger.

I en anden overlevering står der: Nær ikke hinanden misundelse og fjendskab, spionér ikke efter hinanden, og gå ikke på jagt efter fejl; byd ikke over en andens handel.’ Allahs tjenere! Skab et broderligt forhold til hinanden. I en anden overlevering står der: Afbryd ikke forbindelsen, hold ikke op med at spørge til hinanden, og nær ikke hinanden misundelse og fjendskab. Allahs tjenere! Bliv hinandens brødre. I endnu en anden overlevering står der: Forlad ikke hinanden. Ingen af jer må købe eller sælge over en andens køb eller salg. [Note: 1. Det oprindelige ord er ‘tanajus’. Det betyder, at når én person byder en pris på en vare, byder en anden en højere pris på den samme vare; at man optræder som sælgerens mellemmand og foregiver at være køber, hvorefter man byder på varen foran den reelle køber og hæver prisen; eller at man giver sælgerens vare uønsket ros for at gøre den tiltalende for køberen og lignende. Dette er forbudt i forbindelse med køb og salg.]

Imam Muslim har samlet de nævnte overleveringer, og Imam al-Bukhari har medtaget størstedelen af dem i sin samling.

١٥٧١ – وَعَنْ مُعَاوِيَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّكَ إِنِ اتَّبَعْتَ عَوْرَاتِ الْمُسْلِمِينَ أَفْسَدْتَهُمْ أَوْ كُنْتَ أَنْ تُفْسِدَهُمْ حديث صحيح رواه أبو داود بإسناد صحيح .

1571. Det er berettet fra Mu’awiya (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Hvis du begynder at lede efter muslimernes fejl, vil du enten fordærve dem eller næsten bringe dem i fordærv.

Dette er en sahih-hadith. Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en sahih-isnad.

١٥٧٢ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ أَتِي بِرَجُلٍ فَقِيلَ لَهُ هُذَا فُلَانٌ تقطرُ لِحْيَتُهُ خَمْرًا فَقَالَ إِنَّا قَدْ نُهِينَا عَنِ النَّجَسِ وَلَكِنْ إِنْ يُظْهَرْ لَنَا شَيْ نَأْخُذْ بِهِ – حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِإِسْنَادِ عَلَى شَرْطِ الْبُخَارِي وَمُسْلِمٍ

1572. Det er berettet fra Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). En mand blev ført hen til ham. Der blev sagt: Dette er den og den person. Vin drypper fra hans skæg (der lugter af vin). Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Vi er blevet forbudt at opspore menneskers fejl. Men når noget af denne art bliver tydeligt for os, kan vi gribe ind på grundlag af det.
Hadithen er hasan og sahih. Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en isnad, der opfylder de betingelser, som Imam al-Bukhari og Imam Muslim har fastsat.

Afsnit: 19 – Forbud mod uberettiget at nære dårlige tanker om en muslim

قَالَ اللهُ تَعَالَى: بَايُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اجْتَنِبُوا كَثِيرًا مِنَ الظَّنِّ إِنَّ بَعْضَ الظَّنِّ إِثْمٌ.

Den Almægtige Allah siger:

“I, som tror! Hold jer fra overdrevne formodninger. Nogle formodninger fører nemlig til synd.” (Sura al-Hujurāt: 12)

١٥٧٣ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِيَّاكُمْ وَالظَّنِّ فَإِنَّ الظَّنِّ اكذبُ الْحَدِيثِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1573. Det er overleveret fra Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Vogt jer! Hold jer fra formodninger og antagelser. Formodninger og antagelser er nemlig den største løgn.

Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit: 20 – Forbud mod at ringeagte muslimer

قالَ اللهُ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لَا يَسْخَرُ قَوْمٌ مِنْ قَوْمٍ عَسَى أَنْ يكُونُوا خَيْرًا مِنْهُمْ وَلَا نِسَاءٌ مِنْ نِسَاءٍ عَسَى أَنْ يُكُنَّ خَيْرًا مِنْهُنَّ وَلَا تَلْمِزُوا انفُسَكُمْ وَلَا تَنَابَزُوا بِالْأَلْقَابِ بِئْسَ الْاسْمُ الْفُسُوقُ بَعْدَ الْإِيْمَانِ وَمَنْ لَمْ يَتُبْ فَأُولَئِكَ هُمُ الظَّالِمُونَ.

Den almægtige Allah siger:

»O I, der tror! Mænd må ikke spotte andre mænd, for det kan være, at de, der bliver spottet, er bedre end dem. Og kvinder må ikke spotte andre kvinder, for det kan være, at de, der bliver spottet, er bedre end dem. Tal ikke hånligt til hinanden, og kald ikke hinanden ved dårlige øgenavne. Det er yderst slemt at begå syndige handlinger efter at have antaget troen. De, der ikke angrer og afholder sig fra sådan adfærd, er de uretfærdige.« (Sura al-Hujurat: 11)

وقَالَ تَعَالَى : وَيْلٌ لِكُلِّ هُمَزَةٍ أَمَزَةٍ.

»Fortabelse venter enhver, der bagtaler og spotter mennesker ansigt til ansigt og omtaler deres fejl bag deres ryg.« (Sura al-Humaza: 1)

١٥٧٤ وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ بِحَسْبِ امْرِئٍ مِنَ الشَّرِّ أَنْ يُحْفِرَ أَخَاهُ الْمُسْلِمَ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1574. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Det er tilstrækkeligt til at gøre en person ondskabsfuld, at han foragter sin muslimske broder.« Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٧٥ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَدْخُلُ الْجَنَّةَ مَنْ كَانَ فِي قَلْبِهِ مِثْقَالَ ذَرَّةٍ مِنْ كَبْرِ فَقَالَ رَجُلٌ إِنَّ الرَّجُلَ يُحِبُّ أن يكونَ ثَوْبُهُ حَسَنًا وَنَعْلَهُ حَسَنَةً فَقَالَ إِنَّ اللَّهَ جَمِيلٌ يُحِبُّ الْجَمَالَ الْكَبْرُ بطرُ الْحَقِّ وَغَمْطُ النَّاسِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1575. Overleveret fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der har så meget stolthed i sit hjerte som et atom, vil ikke komme i Paradis. En mand sagde: Folk kan lide, at deres tøj, sko og lignende er smukke. Han sagde: Sandelig, Allah er smuk, og Han elsker skønhed. Stolthed er at afvise sandheden og at anse mennesker for ringe.

Denne hadith er overleveret af imam Muslim.

١٥٧٦ – وَعَنْ جُنْدَبِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ رَجُلٌ وَاللهِ لَا يَغْفِرُ لِفُلانٍ فَقَالَ اللَّهُ عَزَّ وَجَلٌ مَنْ ذَا الَّذِي يتالى على أن لا أغْفِرَ لِفُلان إِنِّي قَدْ غَفَرْتُ لَهُ وَأَحْبَطْتُ عَمَلَكَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1576. Overleveret fra Jundub ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: En mand sagde: Ved Allah, Allah vil ikke tilgive den og den person. Da sagde Den Højeste Allah: Hvem er han, siden han sværger ved Mit navn og siger, at Jeg ikke vil tilgive den og den person? Jeg har tilgivet ham og gjort alle dine handlinger ugyldige.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 21 – Det er forbudt at udtrykke glæde eller tilfredshed over at se en muslim lide

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : إِنَّمَا الْمُؤْمِنُونَ إِخْوَةٌ.

Den Højeste Allah siger:

“De troende er hinandens brødre.” (Sura al-Hujurat: 10)

وقال تعالى : إِنَّ الَّذِينَ يُحِبُّونَ أَنْ تَشِيعَ الْفَاحِشَةُ فِي الَّذِينَ آمَنُوا لَهُمْ عَذَابٌ اليم في الدُّنْيا وَالْآخِرَةِ ، وَاللَّهُ يَعْلَمُ وَأَنْتُمْ لَا تَعْلَمُونَ.

“For dem, der ønsker, at skamløshed og uanstændighed skal brede sig blandt de troende, er der fastsat en smertefuld straf i denne verden og i det hinsidige. Allah ved alt, mens I ikke ved det.” (Sura an-Nur: 19)

١٥٧٧ – وَعَنْ وَائِلَةَ بْنِ الْأَسْفَعِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ لا تُظهر السَّمَائَةَ لأَخِيكَ فَيَرْحَمَهُ اللهُ وَيَبْتَلِيكَ رَوَاهُ التَّرْمِنِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1577. Det er overleveret fra Wasila ibn al-Asqaʿ (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Glæd dig ikke over din broders ulykke, for derved vil Allah vise ham barmhjertighed og styrte dig ned i den samme ulykke.

Imam at-Tirmidhi overleverede hadithen og sagde: Dette er en hasan-hadith.

Afsnit 22 – Det er haram at håne og spotte en velkendt slægtsforbindelse

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَالَّذِينَ يُؤْذُونَ الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ بِغَيْرِ مَا اكْتَسَبُوا فَقَدِ احْتَمَلُوا بُهْتَانًا وَأَثْمًا مُّبِينًا.

Den Almægtige Allah siger:

“De, der uden grund skader troende mænd og troende kvinder, påtager sig en meget stor falsk anklage og en klar synd.” (Sura al-Ahzab: 58)

١٥٧٨ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اثْنَتَانِ فِي النَّاسِ هُمَا بِهِمْ كُفر الطعنُ فِي النَّسَبِ وَالنِّيَاحَةُ عَلَى الْمَيِّتِ رَوَاهُ مُسلم.

1578. Det er berettet fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: “Der findes to ting blandt mennesker, som fører til vantro: at håne andres afstamning og at begræde de døde.”

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit: 23 – Forbud mod at bedrage og snyde

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَالَّذِينَ يُؤْدُّونَ الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ بِغَيْرِ مَا اكْتَسَبُوا فَقَدِ احْتَمَلُوا بُهْتَانًا وَأَثْمًا مُبِينًا.

Den Almægtige Allah siger:

“De, der skader troende mænd og troende kvinder uden nogen skyld, påtager sig byrden af en meget stor falsk anklage og en åbenlys synd.” (Sura al-Ahzab: 58)

١٥٧٩ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ حَمَلَ عَلَيْنَا السّلاحَ فَلَيْسَ مِنَّا وَمَنْ غَشْنَا فَلَيْسَ مِنَّا رَوَاهُ مُسْلِمٌ

وفي روايةٍ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ عَلَى صُبْرَةٍ طَعَامٍ فَأَدْخَلَ يَدَهُ فيهَا فَنَالَتْ أصابعه بللاً فَقَالَ ما هذا يا صاحِبَ الطَّعَامِ قَالَ أَصَابَتْهُ السَّمَاءُ يَا رسُولَ اللهِ قَالَ أَفَلَا جَعَلْتَهُ فَوْقَ الطَّعَامِ حَتَّى بَرَاهُ النَّاسُ مَنْ غَشْنَا فَلَيْسَ مِنَّا.

1579. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der griber til våben imod os, hører ikke til blandt os. Og den, der bedrager os, hører heller ikke til blandt os.«

Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering hedder det: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, gik forbi en bunke korn og stak sin hånd ind i bunken. Hans fingre føltes våde. Han sagde: »Du, der ejer kornet, hvad er dette?« Han svarede: »Allahs Sendebud, det blev vådt i regnen.« Han sagde: »Hvorfor har du så ikke lagt det våde øverst, så folk kunne se det og købe det? Den, der bedrager os, hører ikke til blandt os.«

١٥٨٠ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا تَنَاجَشُوا -متفق عليه.

1580. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Byd ikke over din broders bud.«
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٨١ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَنِ النجش – متفق عليه.

1581. Berettet af Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) forbød at byde over en andens bud.¹ Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. [Note: Se noten til hadith nr. 1570 for en forklaring af ordet »najash«.]

١٥٨٢ – وَعَنْهُ قَالَ ذَكَرَ رَجُلٌ لِرَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ يُخْدَعُ فِي الْبُوعِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ مَنْ بَايَعْتَ فَقُلْ لَا خِلَابَةً مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1582. Berettet af Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at en mand kom til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde, at han blev udsat for bedrag i handel. Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Sig til den, du handler med: Du må ikke bedrage.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٨٣ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ خَيْبَ زَوْجَةَ امْرِئٍ أَوْ مَمْلُوكَهُ فَلَيْسَ مِنَّا رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ.

1583. Berettet af Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der forleder en andens hustru eller slavekvinde og fordærver hendes karakter, er ikke en af os.«

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen.

Afsnit 24 – Det er haram at bryde sit løfte

قَالَ اللهُ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا أَوْفُوا بِالْعُقُودِ.

Den Almægtige Allah siger:

“I, som tror! Opfyld de aftaler, I har indgået.” (Sura al-Mā’idah: 1)

وقال تعالى : وأَوْفُوا بِالْعَهْدِ إِنَّ الْعَهْدَ كَانَ مَسْئُوْلاً.

“Opfyld løfterne og aftalerne, for I vil blive holdt ansvarlige for løfterne og aftalerne.” (Sura Banī Isrā’īl: 34)

١٥٨٤ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ارْبَعٍ مَنْ كُنْ فِيهِ كَانَ مُنَافِقًا خَالِصًا وَمَنْ كَانَتْ فِيهِ خَصْلَةٌ مِنْهُنَّ كَانَ فِيهِ خَصْلَةٌ مِنَ النِّفَاقِ حَتَّى يَدَعَهَا إِذَا أَوْ تُمِنَ خَانَ وَإِذَا حَدَّثَ كذبَ وَإِذا عَاهَدَ غَدَرَ وَإِذَا خَاصَمَ فَجَرَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1584. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr ibn al-ʿĀs (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der besidder fire egenskaber, er en fuldstændig hykler. Og den, der besidder blot én af disse egenskaber, har en egenskab af hykleri, indtil han opgiver den. Han svigter den tillid, der er blevet betroet ham, lyver hver gang han taler, bryder løfter eller aftaler og bruger uanstændige ord under et skænderi.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٥٨٥ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ وَابْنِ عُمَرَ وَأَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمْ قَالُوا قَالَ النبي صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِكُلِّ غَادِرٍ لواء يَوْمَ الْقِيَامَةِ يُقَالُ هَذِهِ غَدْرَةٌ فلان مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1585. Det er overleveret fra ʿAbdullah ibn Masʿud, ʿAbdullah ibn ʿUmar og Anas (må Allah være tilfreds med dem), at de sagde: Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: På Dommedag vil der blive rejst et banner for enhver forræder, og det vil blive sagt: »Dette er banneret for den og dens forræderi.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٨٦ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لِكُلِّ غادر لواء عِندَ اسْتِه يَوْمَ الْقِيَامَةِ يُرْفَعُ لَهُ بِقَدْرِ غَدْره الا ولا غادر اعظم غَدْرًا مِنْ أَمِيرِ عَامَّةٍ. رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1586. Det er overleveret fra Abu Saʿid al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: På Dommedag vil der blive rejst et banner ved hver forræders bagdel. Det vil blive løftet så højt, som hans forræderi er stort. Vær opmærksom! Ingen vil være en større forræder end statsoverhovedet.«
Imam Muslim har overleveret hadithen. [Note: »Amir ʿammatīn« betyder folkets leder, den øverste ansvarlige for nationen.]

١٥٨٧ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قَالَ اللهُ تَعَالَى ثَلَاثَةً أَنَا خَصْمُهُمْ يَوْمَ الْقِيَامَةِ رَجُلٌ أَعْطَى بِن ثُمَّ غَدَرَ ورجل بَاعَ حُراً فَأَكَلَ ثَمَنَهُ وَرَجُلٌ اسْتَأْجَرَ اجيرًا فَاسْتَوْفِى مِنْهُ وَلَمْ يُعْطه أَجْرَهُ – رَوَاهُ الْبُخَارِي.

1587. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Allah den Ophøjede har sagt: På Dommedag vil Jeg føre strid med tre personer: den, der afgiver et løfte i Mit navn og derefter bryder det; den, der sælger en fri person og bruger betalingen; og den, der ansætter en arbejder, får hele arbejdet udført, men ikke betaler ham hans løn.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 25 – Forbuddet mod at give en gave eller almisse og derefter bebrejde modtageren det

قَالَ اللهُ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لا تُبْطِلُوا صَدَقَاتِكُمْ بِالْمَنِّ وَالْأَذَى . كَالَّذِي يُنْفِقُ مَالَةَ رِئَاءَ النَّاسِ وَلَا يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ، فَمَثَلُهُ كَمَثَلِ صفوان عَلَيْهِ تُراب فَأَصَابَه وابل فتَرَكَهُ صَلنا ، لا يَقْدِرُونَ عَلَى شَيْءٍ مِّمَّا كسبوا ، وَاللَّهُ لَا يَهْدِي الْقَوْمَ الْكَفِرِينَ.

Den Almægtige Allah siger:

“I, der tror! Tilintetgør ikke jeres almisser ved bebrejdelser og sårende ord, som den, der bruger sin rigdom for at blive set af mennesker. Han tror hverken på Allah eller på den Sidste Dag. Hans eksempel er som en stor klippe, dækket af et tyndt lag jord. Når en kraftig regn falder over den, skylles al jorden bort, og klippen bliver bar og ren. De får ingen nytte af den fortjeneste, de har opnået gennem deres almisser. Allah retleder ikke de vantro.” (Sura al-Baqara: 264)

وقال تعالى : الَّذِينَ يُنفِقُونَ أَمْوَالَهُمْ فِي سَبِيلِ اللَّهِ ثُمَّ لَا يُتْبَعُوْنَ مَا أَنْفَقُوا مَنَا ولا أذى : لَهُمْ أَجْرُهُمْ عِندَ رَبِّهِمْ ، وَلا خَوْفٌ عَلَيْهِمْ وَلَا هُمْ يَحْزَنُونَ.

“De, der giver af deres rigdom for Allahs sag og ikke bagefter gør opmærksom på den velgørenhed, de har ydet, eller bebrejder den, der har modtaget den, deres belønning er sikret hos deres Herre. De skal ikke frygte noget, og de skal ikke sørge.” (Sura al-Baqara: 262)

١٥٨٨ – وَعَنْ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ثلاثةٌ لا يُكَلِّمُهُمُ اللهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَلا يَنظُرُ اليْهِمْ وَلَا يُزَكِّيهِمْ وَلَهُمْ عَذَابٌ أَلِيمٌ
قالَ فَقَرَأَهَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ قَالَ أَبُو ذَرٍ خَابُوا وَخَسِرُوا مَنْ هُمْ يَا رَسُولَ اللهِ قَالَ الْمُسْبِلُ وَالْمَنَّانُ وَالْمُنْفِقُ سَلْعَتَهُ بِالْحَلْفِ الْكَاذِبِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ. وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ الْمُسْبِلُ إِزَارَهُ يَعْنِيالْمُسْبِلُ إِزَارَهُ وَثَوْبَهُ اسْفَلَ الكَعْبَين للخيلاء.

1588. Det er berettet fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: “Der er tre slags mennesker, som Allah ikke vil tale med på Opstandelsens Dag, ikke vil se på og ikke vil rense. Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) gentog denne sætning tre gange. Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham) sagde også: De er fortvivlede og fortabte. O Allahs Sendebud, hvem er disse mennesker?” Han sagde: “Den, der bærer sit tøj hængende ned, den, der bebrejder modtageren den velgørenhed, han har ydet, og den, der sælger varer ved at aflægge en falsk ed.”

Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering hedder det: »Den, der lader sin lungi og sine andre klæder hænge ned.« Det vil sige den, der af stolthed og hovmod bærer sin lungi og andre klæder hængende ned under læggene.

Afsnit 26 – Forbud mod stolthed, hovmod og oprør

قَالَ اللهُ تَعَالَى : الَّذِينَ يَجْتَنِبُونَ كَبْشِرَ الْإِثْمِ وَالْفَوَاحِشَ إِلَّا اللَّمَمَ ، إِنَّ رَبَّكَ واسع المغفرة ، هُوَ أَعْلَمُ بِكُمْ إِذْ أَنْشَاكُم مِّنَ الْأَرْضِ وَإِذْ أَنْتُمْ أَجَنَّةً فِي بُطُونِ أمهتِكُمْ ، فَلا تُرَكُوا أَنْفُسَكُمْ هُوَ أَعْلَمُ بِمَنِ اتَّقَى.

Den Almægtige Allah siger:

»Dem, der afholder sig fra de alvorlige synder og de uanstændige handlinger, bortset fra nogle få mindre forseelser, som de begår. Din Herres tilgivelse er omfattende. Han kender jer bedst. Han skabte jer af jord, og da I var fostre i jeres mødres liv. Gør derfor ikke krav på, at I selv er rene. Han ved bedst, hvem der virkelig er gudfrygtig.« (Sura an-Najm: 32)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّمَا السَّبِيلُ عَلَى الَّذِينَ يَظْلِمُونَ النَّاسِ وَيَبْغُونَ فِي الْأَرْضِ بِغَيْرِ الْحَقِّ أُولَئِكَ لَهُمْ عَذَابٌ اليم

»Der kan ikke rettes nogen bebrejdelse mod dem, der, efter at være blevet gjort uret, forsvarer sig. Bebrejdelsen rammer kun dem, der gør uret mod andre og begår overgreb på jorden uden ret. For disse er der en smertefuld straf.« (Sura ash-Shura: 42)

١٥٨٩ – وَعَنْ عِيَاضٍ بن حِمارٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى أَوْحَى إِلَى أَنْ تَوَاضَعُوا حَتَّى لَا يَبْغِي أَحَدٌ عَلَى أَحَدٍ ولا يَفْجُرَ أَحَدٌ عَلَى أَحَدٍ. رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1589. Det er berettet fra Iyad ibn Himar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Allah den Højeste har åbenbaret for mig: Vær alle ydmyge, så ingen af jer overskrider grænserne over for en anden eller ophøjer sig over en anden.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٩٠ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذا قَالَ الرَّجُلُ هَلَكَ النَّاسُ فَهُوَ أَهْلَكُهُمْ. رَوَاهُ مُسْلِمٌ، وَهُذَا النَّهَى لِمَنْ قَالَ ذلِكَ عُجْبًا بِنَفْسِهِ وَتَصَاغراً لِلنَّاسِ وَارْتفاعًا عَلَيْهِمْ فَهُذَا هُوَ الْحَرَامُ وَأَمَّا مَنْ قاله لما يرى فِي النَّاسِ مِنْ نَقص في أمرِ دِينِهِمْ وَقَالَهُ تَحَزْنَا عَلَيْهِمْ وَعَلَى الدِّينِ فَلا بأس به. هكذا فَسَّرَهُ الْعُلَمَاء وَفَصَّلُوهُ وَمِمَّنْ قَالَهُ مِنَ الْآئِمَةِ الْأَعْلَامِ مالك بن أنس وَالْخَطَابِي وَالْحُمَيْدِي وَاخْرُوْنَ وَقَدْ أَوْضَعْتُهُ فِي كِتَابِ الْأَذْكَارِ.

1590. Det er berettet fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når en person siger: »Menneskene er gået til grunde«, er han selv den blandt dem, der i højeste grad fortjener at gå til grunde.

Imam Muslim har overleveret hadithen. Imam an-Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger: Dette forbud gælder den, der anser sig selv for stor, betragter andre mennesker som ringe og siger »Menneskene er gået til grunde« for at vise sin egen overlegenhed over dem. En sådan opførsel er fuldstændig haram. Men hvis en person bemærker folks uvidenhed og mangler med hensyn til religionen og kommer med en sådan bemærkning af sorg over deres religion, er der ingen fejl i det. Malik ibn Anas, al-Khattabi, al-Humaydi og andre fremstående lærde har fortolket denne hadith på denne måde. Jeg har forklaret dette emne udførligt i »Kitab al-Adhkar«.

Afsnit 27 – Det er forbudt for en muslim at ophøre med at tale med en anden muslim i mere end tre dage. Men hvis bidʿah og syndige handlinger bliver åbenlyse, er det tilladt.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّمَا الْمُؤْمِنُونَ إِخْوَةٌ فَأَصْلِحُوا بَيْنَ أَخَوَيْكُمْ.

Den Almægtige Allah siger:

“De troende er hinandens brødre. Så bring derfor broderforholdet mellem jer i orden.” (Sura al-Hujurat: 10)

وقال تعالى : وَلَا تَعَاوَنُوا عَلَى الْإِثْمِ وَالْعُدْوَانِ.

“Hjælp hinanden med fromhed og gudsfrygt, men hjælp ikke hinanden med synd og overtrædelse. Frygt Allah. For Hans straf er meget hård.” (Sura al-Ma’idah: 2)

١٥٩١ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تقاطعوا ولا تَدَابَرُوا وَلا تَبَاغَضُوا وَلا تَحَاسَدُوا وَكُونُوا عِبَادَ اللَّهِ اخْوَانًا وَلَا يَحِلُّ لِمُسْلِمِ أَن يُهْجَرَ أَخَاهُ فَوْقَ ثَلَاثَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1591. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Afbryd ikke forbindelsen med hinanden, vend ikke ryggen til hinanden, og nær ikke misundelse, fjendskab eller had til hinanden. Vær, Allahs tjenere, brødre. Det er ikke tilladt for en muslim at holde sig væk fra sin muslimske bror i mere end tre dage.”

١٥٩٢ – وَعَنْ أَبِي أَيُّوبَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَحِلُّ لِمُسْلِمِ أَنْ يُهْجَرَ أَخَاهُ فَوْقَ ثَلاثِ لَيَالٍ يَلْتَقِيَانِ فَيُعْرِضُ هُذَا وَيُعْرِضُ هذا. وَخَيْرُهُمَا الَّذِي يَبْدَأُ بِالسَّلامِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1592. Abu Ayyub (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Det er ikke tilladt for en muslim at holde sig adskilt fra sin muslimske bror i mere end tre dage, således at når de møder hinanden ansigt til ansigt, går den ene den ene vej, og den anden går den anden vej. Den bedste af dem er den, der først hilser på den anden.”

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٥٩٣ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تُعْرَضُ الْأَعْمَالُ فِي كُلِّ اثْنَيْنِ وَخَمِيسِ فَيَغْفِرُ اللَّهُ لِكُلِّ امْرِئٍ لَا يُشْرِكْ بالله شَيْئًا إِلا امْرَمَا كَانَتْ بَيْنَهُ وَبَيْنَ أَخِيهِ شَحْنَاهُ فَيَقُولُ أَتْرُكُوا هَذَيْنِ حَتَّى يَصْطَلِنَا – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1593. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Alle menneskers gerninger fremlægges hver mandag og torsdag. Allah tilgiver enhver, der ikke sætter nogen ved Hans side. Men Han tilgiver ikke den person, der nærer fjendskab mod sin muslimske bror. Om dem siger Allah: »Lad disse to menneskers sag stå hen, indtil de genopretter deres indbyrdes forhold.«

Imam Muslim har berettet hadithen.

١٥٩٤ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ الشَّيْطَانَ قَدْ أَيسَ أَنْ يُعْبُدَهُ الْمُصَلُّوْنَ فِي جَزِيرَةِ الْعَرَبِ وَلَكِنْ فِي التحريشِ بَيْنَهُمْ – رَوَاهُ مُسْلِم التحريسُ الْأَفْسَادُ وَتَغْيِيرُ قُلُوْبِهِمْ وَتَقَاطَعُهُمْ.

1594. Det er berettet fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Satan har opgivet håbet om at opnå lydighed fra muslimerne på Den Arabiske Halvø, men han har ikke opgivet håbet om at skabe strid, fjendskab og brudte forbindelser mellem dem.

Imam Muslim har berettet hadithen. Ordet tahriish betyder at så frø til strid, skabe forandring i hjerterne og bryde forbindelser.

١٥٩٥ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا يَحِلُّ المسلم أن يهجرَ أَخَاهُ فَوْقَ ثلاث فَمَنْ هَجَرَ فَوْقَ ثَلَاثَ فَمَاتَ دَخَلَ النَّارَ – رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِاسْنَادِ عَلَى شَرْطِ الْبُخَارِي وَمُسْلِمِ

1595. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Det er ikke tilladt for en muslim at afbryde forbindelsen til sin bror i mere end tre dage. Den, der dør efter at have været adskilt i mere end tre dage, vil træde ind i Helvede.

Imam Abu Dawud, Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen med en acceptabel kæde af overlevering.

١٥٩٦ – وَعَنْ أَبِي خراش حَدَّرَدِ بْنِ أَبِي حَيْرَةِ الْأَسْلَمِي وَيُقَالُ السلمي الصَّحَابِيُّ أَنَّهُ سَمِعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ هَجَرَ أَخَاهُ سَنَةً فَهُوَ كسفك دمه – رواه أبو داود باشناد صحيح

1596. Overleveret fra Abu Khirash Hadrad ibn Abu Hadrad al-Aslami eller al-Sulami, en ledsager (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Den, der bryder forbindelsen til sin broder i et helt år, er som om han har dræbt ham.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk kæde af overlevering.

١٥٩٧ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يَحِلُّ لِمُؤْمِنِ أَنْ يُهْجَرَ مُؤْمِنًا فَوْقَ ثَلَاثَ فَإِنْ مَرَّتْ بِهِ ثَلَاثَ فَلْيَلْقَهُ فَلْيُسَلِّمْ عَلَيْهِ فَإِنْ رَد عليه السلام فقد اشتركا في الآخِرُ وَإِنْ لَمْ يَرُدُّ عَلَيْهِ فَقَدْ باء بالاثم وَخَرَجَ الْمُسَلِّمُ مِنَ الهجرة. رواه أبو دَاوُدَ بَاسْنَادِ حَسَن قَالَ أَبُو داود اذا كانت الهجرة لله تَعَالَى فَلَيْسَ مِنْ هَذَا فِي شَيْءٍ.

1597. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Det er ikke tilladt for en troende at bryde forbindelsen til en anden troende i mere end tre dage. Når de tre dage er gået, og han møder ham, hilser på ham, og den anden gengælder hilsenen, får de begge del i belønningen. Hvis han ikke gengælder hilsenen, har han begået en synd, mens den, der hilste, er fri for synden ved at bryde forbindelsen.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en god kæde af overlevering. Han har desuden sagt, at der ikke er noget forkert i det, hvis dette brud på forbindelsen sker for at opnå Allahs tilfredshed.

Afsnit 28 – Det er forbudt, at to personer holder en fortrolig samtale uden den tredje blandt tre personer. Hvis det er nødvendigt, kan de dog gøre det med den tredjes tilladelse. I så fald skal de tale lavmælt. De kan også tale et sprog, som den tredje person ikke forstår.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا إِذَا تَنَاجَبْتُمْ فَلَا تَتَنَاجَوْا بِالْأُثْمِ وَالْعُدْوَانِ و معصيت الرسول وتناجوا بالبر والتقوى ، واتَّقُوا اللهَ الَّذِي اليهِ تُحْشَرُونَ. إِنَّمَا النَّجْوَى مِنَ الشَّيْطَانِ لِيَحْزُنَ الَّذِينَ آمَنُوا وَلَيْسَ بِصَارِهِمْ شَيْئًا إِلَّا بِإِذْنِ الله ، وَعَلَى اللهِ فَلْيَتَوَكَّلِ الْمُؤْمِنِينَ.

Den Almægtige Allah siger:

“O I, der tror! Når I fører hemmelige samtaler med hinanden, så tal ikke om synd, overtrædelse eller ulydighed mod Sendebudet, men tal om fromhed og gudsfrygt. Frygt Allah, til hvem I vil blive samlet. Hemmelige samtaler er Satans værk, og han gør det for at gøre de troende bekymrede. Men det kan ikke skade dem det mindste uden Allahs tilladelse. De troende skal sætte deres lid alene til Allah.” (Sura al-Mujādilah: 9-10)

١٥٩٨ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذا كَانُوا ثلاثة فلا يَتَنَاجى اثنان دون الثالث. مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَرَوَاهُ أَبُو داودَ وَزَادَ قَالَ أَبُو صَالِحٍ فَقُلْتُ لِابْنِ عُمَرَ فَارْبَعَهُ قَالَ لَا يَضُرُّكَ. وَرَوَاهُ مَالِكٌ في الموطأ عَنْ عَبْدِ الله بْنِ دِينَارٍ قَالَ كُنتُ أَنا وَابْنُ عُمَرَ عِنْدَ دَارٍ خَالِدِ بْنِ عقبة التي في السوق فَجَاءَ رَجُلٌ يُرِيدُ أنْ يُنَاحِيَهُ وَلَيْسَ مَعَ ابْنِ عُمَرَ أَحَدٌ غَيْرِي فَدَعَا ابْنُ عُمَرَ رَجُلًا أَخَرَ حَتَّى كُنَّا أَرْبَعَةً فَقَالَ لِي وَلِلرَّجُلِ الثَّالِثِ الَّذِي دَعَا اسْتَأْخِرًا شَيْئًا فَإِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَا يَتَتَاجِى اثْنَانِ دُونَ وَاحِدٍ.

1598. Det er overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når tre personer er sammen, må to af dem ikke føre en hemmelig samtale uden den tredje. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Imam Abu Dawud har også overleveret den, og i hans overlevering tilføjes: Abu Salih siger: Jeg spurgte Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham): »Hvad hvis de er fire sammen?« Han sagde: »Så er der ingen skade ved det.« Imam Malik har overleveret denne hadith fra Abdullah ibn Dinar i sit værk al-Muwatta. Han sagde: »Jeg og Abdullah ibn Umar befandt os på markedet nær Khalid ibn Uqbas hus. En mand kom og ønskede at tale hemmeligt med Abdullah ibn Umar. På det tidspunkt var der ingen andre sammen med Abdullah ibn Umar end mig. Han tilkaldte en anden mand, og nu var vi fire. Han sagde til mig og den tredje mand, der var blevet tilkaldt: »Vent begge to et øjeblik, for jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: To personer må ikke tale hemmeligt sammen uden den tredje.«

١٥٩٩ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا كُنْتُمْ ثَلَاثَةٌ فَلا يَتَنَاجَى اثْنَانِ دُونَ الْأُخْرِ حَتَّى تَخْتَلِطُوا بِالنَّاسِ مِنْ4أجل أَنَّ ذَلِكَ يُحْزِنُهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1599. Det er overleveret fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når I er tre, må to af jer ikke føre en hemmelig samtale uden den tredje, før I blander jer med folk. Det skyldes, at det kan gøre ham bedrøvet.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 29 – Det er forbudt uden en sharʿī grund at straffe slaver, dyr, kvinder og børn mere end nødvendigt for at lære dem god opførsel og korrekt adfærd

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَبِالْوَالِدَيْنِ إِحْسَانًا ويُذى الْقُرْبَى وَالْيَتَامَى وَالْمَسَاكِينِ وَالْجَارِ ذِي الْقُرْبى والجار الجنب والصاحب بالجنب وابن السبيل وما مَلَكَتْ أَيْمَانُكُمْ إِنَّ اللهَ لَا يُحِبُّ مَنْ كَانَ مُخْتَالاً فَخُورًا.

Den Almægtige Allah siger:

»Tilbed Allah, og sæt ingen ved Hans side, og behandl forældrene godt. Vis ydmyghed, venlighed og barmhjertighed over for nære slægtninge, forældreløse, fattige, beslægtede naboer, nære naboer, rejsefæller, vejfarende og de slaver, som er under jeres myndighed. Allah bryder sig aldrig om den, der er hovmodig, anser sig selv for stor og er vildledt af sin stolthed.« (Sura an-Nisāʾ: 36)

١٦٠٠ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ عُذِّبَتْ امْرَأَةٌ فِي هِرَةٍ سَجَنَتْهَا حَتَّى مَانَتْ فَدَخَلَتْ فِيْهَا النَّارَ لَا هِيَ العَمَتْهَا وَسَقَتْهَا إِذْ هِيَ حَبَسَتْهَا وَلَا هِيَ تَرَكَتُهَا تَأْكُلُ مِنْ خَشَاشِ الْأَرْضِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1600. Det er berettet fra ʿAbdullāh ibn ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »En kvinde fandt fred på grund af en kat. Hun havde bundet katten fast, indtil den døde. På grund af denne forbrydelse er hun kommet i Helvede. Mens katten var bundet, gav hun den hverken mad eller drikke og lod den heller ikke gå fri, så den kunne spise insekter.« Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen.

١٦٠١ – وَعَنْهُ أَنَّهُ مَرْ بِفِتْيَانِ مِنْ قُرَيْسٌ قَدْ نَصَبُوا طَيْرًا وَهُمْ يَرْمُونَهُ وَقَدْ جَعَلُوا لصاحب الطَّيْرِ كُلَّ خَاطِئَةِ مِنْ نَبْلِهِمْ فَلَمَّا رَأَوا ابْنَ عُمَرَ تَفَرِّقُوا فَقَالَ ابْنُ عُمَرَ مَنْ فَعَلَ هذا لَعَنَ اللهُ مَنْ فَعَلَ هذا إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَعَنَ مَنِ اتَّخَذَ شَيْئًا فيه الرُّوحُ عَرَضًا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1601. Det er berettet fra ʿAbdullāh ibn ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham), at han gik forbi nogle unge mænd fra Quraysh. De havde bundet en fugl fast et sted for at bruge den som målskive og skød pile efter den. De havde indgået en aftale med fuglens ejer om, at de pile, der ikke ramte målet, skulle tilhøre ejeren. Da de så ʿAbdullāh ibn ʿUmar, flygtede de. ʿAbdullāh ibn ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Hvem har gjort dette? Allahs forbandelse være over den, der har gjort dette. Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) har forbandet dem, der gør et levende væsen til målskive.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٠٢ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ تُصْبَرَ الْبَهَائِمُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1602. Det er overleveret fra Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at dræbe noget dyr på en grusom måde.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣ – ١٦ – وَعَنْ أَبِي عَلِيَّ سُوَيْدِ بْنِ مُقَرِنِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ لَقَدْ رَأَيْتُنِي سَابِعَ سَبْعَة مِنْ بَنِي مُقَرِّنَ مَا لَنَا خَادِم إلا واحدةً لطمَهَا أَصْغَرْنَا فَأَمَرَنَا رَسُولُ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ نُعْتِقَهَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَفِي رِوَايَةٍ سَابِعَ اخْوَةٍ لِي.

1603. Det er overleveret fra Abu Ali Suwaid ibn Muqarrin (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg så mig selv som den syvende blandt Muqarrins syv sønner. Vi havde kun én slave til fælles. Da den yngste af os slog ham i ansigtet, befalede Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, os at frigive slaven.

Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering fra ham står der: Jeg var den syvende blandt mine syv brødre.

١٦٠٤ – وَعَنْ أَبِي مَسْعُودٍ الْبَدْرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كُنْتُ أَضْرِبُ غُلَامًا لِي بالسوط فَسَمِعْتُ صَوْتًا مِنْ خَلْفِي اعْلَمْ أَبَا مَسْعُودٍ فَلَمْ أَنَّهُمُ الصَّوْتَ مِنَ الْغَضَبِ فلما دنا منى اذا هُوَ رَسُولُ الله صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَا هُوَ يَقُولُ اعْلَمُ أَبَا مَسْعُودٍ إِنَّ اللَّهَ أَقْدَرُ عَلَيْكَ مِنْكَ عَلَى هَذَا الْغُلَامِ فَقُلْتُ لَا أَضْرِبُ مَمْلُوكًا بَعْدَهُ ابدا – وفي رواية فسقط السوطُ مِنْ يَدِي مِنْ هَيْبَتِهِ ۖ وَفِي رِوَايَةٍ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ هُوَ حُلٌّ لِوَجْهِ اللهِ تَعَالَى فَقَالَ أَمَا لَوْ لَمْ تَفْعَلُ لِلْفَحَتَكَ النَّارُ أو لمستك النار – رواه مسلم بهذه الروايات.

1604. Det blev overleveret fra Abu Mas’ud al-Badrī (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg slog en af mine slaver med en pisk. Pludselig hørte jeg en stemme bagfra: »Pas på, Abu Mas’ud!« Da jeg var ophidset af vrede, forstod jeg ikke stemmen. Da han kom nærmere, forstod jeg, at det var Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Han sagde: »Pas på, Abu Mas’ud! Du har kun så megen magt over din slave, som du besidder, mens Allah har langt større magt over dig.« Jeg sagde: »Efter dette vil jeg aldrig mere slå nogen slave.« I en anden overlevering står der: »Af frygt for Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) faldt pisken ud af min hånd.« I endnu en overlevering står der: »Jeg sagde: Allahs Sendebud, for Allahs velbehag har jeg befriet ham fra slaveriets lænker.« Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Hvis du ikke havde gjort det, ville Helvedes ild have omringet dig« — eller han sagde: »ilden ville have ramt dig.«

Disse overleveringer er berettet af Imam Muslim.

١٦٠٥ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ ضَرَبَ غُلَامًا لَهُ حَداً لَمْ يَأْتِهِ أَوْ لَطْمَهُ فَإِنْ كَفَّارَتَهُ أَنْ يُعْتِقُهُ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1605. Det blev overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Hvis nogen slår sin slave uden grund eller slår ham i ansigtet, er hans soning, at han skal frigive denne slave.«

Imam Muslim har berettet denne hadith.

١٩٠٦ – وَعَنْ هِشَامِ بْنِ حَكِيم بن حزام رضيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّهُ مَرْ بِالشَّامِ عَلَى أناس من الأنباط وَقَدْ أَقِيمُوا فِي الشَّمْسِ وَصُبٌ عَلَى رُؤُوسِهِمُ الزَّيْتُ فَقَالَ مَا هذا قيلَ يُعَذِّبُونَ فِي الْخِرَاجِ وَفِي رِوَايَةٍ حُبِسُوا فِي الْجِزْيَةِ فَقَالَ هِشَامٌ أَشْهَدُ السَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ اللَّهَ يُعَذِّبُ الَّذِيْنَ النَّاسَ فِي الدُّنْيَا فَدَخَلَ عَلَى الْأَميرِ فَحَدَّثَهُ فَأَمَرَ بِهِمْ فَخُلُوْا رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1606. Det blev overleveret fra Hisham ibn Hakim ibn Hizam (må Allah være tilfreds med ham). Da han passerede gennem et område i Syrien, så han nogle bønder, som blev straffet ved at få olie hældt over hovedet og blive stillet i solen. Hisham (må Allah være tilfreds med ham) spurgte: »Hvorfor er de i denne tilstand?« Folkene svarede: »De straffes for at opkræve kharaj (skat).« I en anden overlevering står der: »De er blevet tilbageholdt for at opkræve jizya.« Hisham (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Jeg bevidner, at jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: ’Allah vil straffe dem, der straffer mennesker i denne verden.’« Derefter gik Hisham (må Allah være tilfreds med ham) til områdets hersker, Umayr ibn Sa’d, og fortalte ham denne hadith. Herskeren beordrede derfor, at de skulle løslades, og de blev løsladt.

Imam Muslim har berettet denne hadith.

١٦٠٧ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ رَأَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِماراً مَوْسُوْمَ الْوَجْهِ فَأَنكر ذلكَ فَقَالَ وَاللَّهِ لَا اسْمُهُ إِلَّا أَقْصَى شَيْءٍمِنَ الْوَجْهِ وَآمر بحماره فكُوى فِي جَاعِرَتَيْهِ فَهُوَ أَولُ مَنْ كُوَى الْجَاعِرَتَيْنِ رواه مسلم.

1607. Det er berettet fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) så et æsel, hvis ansigt var brændemærket, og han misbilligede det. Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Ved Allahs ed! Jeg vil brændemærke den del, der er længst væk fra ansigtet. Da han derefter gav besked om sit æsel, blev det brændemærket på bagdelen. Han var den første, der brændemærkede et dyr på bagdelen.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٠٨ – وَعَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ عَلَيْهِ حِمَارٌ قَدْ وَسِمَ فِي وَجْهِهِ فَقَالَ لَعَنَ اللهُ الَّذِي وَسَمَهُ. رَوَاهُ مُسْلِمٌ، وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمِ أَيْضًا نَهَى رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الضَّرْبِ فِي الْوَجْهِ وَعَنِ الْوَسْمِ فِي الْوَجْهِ.

1608. Det er berettet fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at et æsel gik forbi Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham). Æslets ansigt bar mærker efter brændemærkning. Han sagde: Må Allah forbande den, der har brændemærket det.

Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering fra ham hedder det: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) forbød at slå noget levende væsens ansigt eller brændemærke det i ansigtet.

Afsnit 30 – Det er forbudt at straffe ethvert dyr, selv en myre og lignende dyr, med ild

١٦٠٩ – عن أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ بَعَثَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي بَعْث فَقَالَ إِنْ وَجَدْتُمْ فَلانا وفلانا لِرَجُلَيْنِ مِنْ قُرَيْشٍ سَمَاهُمَا فَأَحْرِقُوْهُمَا بِالنَّارِ ثُمَّ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِيْنَ أَرَدْنَا الْخُرُوجَ اني كُنتُ أَمَرْتُكُمْ أَنْ تَحْرِقُوا فُلانا وفلانًا وَإِنَّ النَّارَ لَا يُعَذِّبُ بِهَا إِلَّا اللَّهُ فَإِنْ وَجَدْتُمُوهُمَا فَاقْتُلُوهُمَا رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1609. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Da Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sendte os ud på en militær ekspedition, nævnte han navnene på to mænd fra Quraysh og sagde: »Hvis I får fat i disse to mænd, skal I brænde dem ihjel.« Da vi derefter var ved at drage af sted, sagde han: »Jeg havde befalet jer at brænde disse to mænd ihjel. Men ingen andre end Allah må straffe med ild. Hvis I derfor får fat i disse to, skal I dræbe dem.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

١٦١٠ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي سَفَرٍ فَانْطَلَقَ لِحَاجَتِهِ فَرَأَيْنَا حُمْرَةً مَعَهَا فَرْخَانِ فَأَخَدْنَا فَرْخَيْهَا فَجَاءَتِ الْحُمْرَةُ فَجَعَلَتْ تَعْرِشُ فَجَاءَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ مَنْ فَجَعَ هَذِهِ بِوَلَدِهَا رُدُّوا وَلَدَهَا إِلَيْهَا وَرَأَى قَرْيَةً نَمْلِ قَدْ حَرَّقْنَاهَا فَقَالَ مَنْ حَرَّقَ هذهِ قُلْنَا نَحْنُ قَالَ إِنَّهُ لا يَنْبَغِي أَنْ يُعَذِّبَ بِالنَّارِ إِلَّا رَبُّ النَّارِ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ باشناد صحيح

1610. Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: På en rejse var vi sammen med Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham. Han gik for at forrette sin nødtørft. Vi så en lille rød fugl med to unger. Vi tog de to unger med os. Moderen kom, lagde sin bug mod jorden og begyndte at baske med vingerne. Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, kom og sagde: »Hvem har taget dens unger og dermed skræmt den? Bring de to unger tilbage.« Derefter så han en myretue, som vi havde brændt. Han spurgte: »Hvem har brændt disse?« Vi svarede: »Det gjorde vi.« Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Ingen har ret til at straffe med ild undtagen Ildens Herre.«

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

Afsnit 31 – Det er haram for en velhavende person at trække tiden ud, når den berettigede kræver sit tilgodehavende

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّ اللهَ يَأْمُرُكُمْ أَنْ تُؤَدُّوا الْأَمُنْتِ إِلَى أَهْلِهَا ، وَإِذَا حَكَمْتُمْ

بين النَّاسِ أَنْ تَحْكُمُوا بِالْعَدْلِ ، إِنَّ اللهَ نِعِمَّا يَعِظُكُمْ بِهِ ، إِنَّ اللَّهَ كَانَ سميعاً بصيراً.

Den Almægtige Allah siger:

“Allah befaler jer at overdrage alle betroede ejendele til deres rette ejere. Og når I dømmer mellem mennesker i en sag, skal I dømme med retfærdighed. Hvor fremragende er det, Allah formaner jer til! Allah er Den Alvidende, Den Seende.” (Sura an-Nisa: 58)

وقَالَ تَعَالَى : فَإِنْ أمِنَ بَعْضُكُم بَعْضًا فَلْيُؤَدِ الَّذِي اؤْتُمِنَ أَمَانَتَهُ وَلَيَتَّقِ الله ربه ، ولا تَكْتُمُوا الشَّهَادَةَ ، وَمَنْ يُكْتُمُهَا فَإِنَّهُ أَثْمَّ قَلْبُهُ ، وَاللَّهُ بِمَا تَعْمَلُونَ عَلِيمٌ.

“Hvis nogen blandt jer betror noget til en anden, skal den, som har fået det betroet, opfylde det betroedes ret fuldt ud og frygte Allah, sin Herre. Og skjul aldrig vidnesbyrd. Den, der skjuler et vidnesbyrd, har et hjerte, der er besmittet af synd. Allah ved fuldt ud, hvad I gør.” (Sura al-Baqarah: 283)

١٦١١ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَطَلُ الْغَنِي ظُلْمُ وَإِذَا أَتَّبِعَ أَحَدُكُمْ عَلَى مَلِي فَلْيَتَبَعْ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1611. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En velhavende persons trækkeri med at tilbagebetale en gæld er uretfærdighed. Hvis en persons gæld overdrages til en anden velhavende person, bør kreditoren acceptere denne overdragelse. [Note: Det vil sige, at hvis den anden person stiller sig som garant for gælden, bør det godkendes.]

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 32 – Det er misbilliget at tage en hiba eller gave tilbage uden at have overdraget den til modtageren

På samme måde er det makruh at give noget til sit eget barn og tage det tilbage – uanset om det er blevet overdraget til barnet eller

ej, og det er makruh, at giveren køber den pågældende sadaqa tilbage fra den person, som den blev givet til. Det er også makruh at købe zakat, kaffara eller lignende tilbage fra modtageren. Men hvis det efterfølgende er blevet overdraget til en anden person, og man køber det fra denne person, er der ingen synd i det.

١٦١٢ – عَنِ ابْنِ عَبَّاسِ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الَّذِي يَعُودُ ففِي هَبَتِهِ كَالْكَلْبِ يَرْجِعُ فِي قَيْنِهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ، وَفِي رِوَايَةٍ مَثَلُ الَّذِي يَرْجِعُ فِي صدقتِهِ كَمَثَلِ الْكَلْبِ يَقِيُّ ثُمَّ يَعُودُ فِي قَيْتِهِ فَيَأْكُلُهُ وَفِي رِوَايَةِ الْعَائِدُ فِي هبته كالعائد في قيته.

1612. Det er overleveret fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der tager en gave eller sadaqa tilbage efter at have givet den, er som den hund, der kaster op og derefter spiser sin opkast igen.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering står der: Den, der giver sadaqa og derefter tager den tilbage, er som den hund, der kaster op og derefter spiser sin opkast igen. I endnu en overlevering står der: Den, der giver en gave og derefter tager den tilbage, er som en, der spiser sin egen opkast.

١٦١٣ – وَعَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ حَمَلْتُ عَلَى فَرَسَ فِي سَبِيلِ الله فَاضَاعَهُ الَّذِي كَانَ عِنْدَهُ فَأَرَدْتُ أَنْ اشْتَرِيهُ وَظَنَنْتُ أَنَّهُ يَبِيعُهُ بِرُخص فَسَأَلْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَا تَشْتَرِهِ وَلَا تَعُدُّ فِي صَدَقَتِكَ وَإِنْ أَعْطَاكَهُ بِدِرْهَم فَإِنَّ الْعَائِدُ فِي صَدَقَتِهِ كَالْعَائِدِ فِي قَبْتِهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1613. Det er overleveret fra Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg havde givet en hest som gave til jihad på Allahs vej (til en mujahid). Den, der havde hesten, var i færd med at ødelægge den. Derfor ønskede jeg at købe hesten tilbage fra ham. Jeg antog, at han ville sælge hesten billigt. Jeg spurgte Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) om dette. Han sagde: Køb den ikke, for den, der tager en gave tilbage efter at have givet den, er som den, der kaster op og derefter sluger sin opkast igen.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit: 33 – Det er strengt forbudt uretmæssigt at tilegne sig forældreløses ejendom

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّ الَّذِينَ يَأْكُلُونَ أَمْوَالَ الْيَتَامَى ظُلْمًا إِنَّمَا يَأْكُلُونَ فِي بُطُونِهِمْ نَارًا وَسَيَصْلَوْنَ سَعِيرًا.

Den Almægtige Allah siger:

»De, der uretmæssigt fortærer forældreløses ejendom, fylder i virkeligheden deres maver med ild. De vil visselig blive kastet ind i Helvedes ild.« (Sura an-Nisāʾ: 10)

وَقَالَ تَعَالَى : وَلا تَقْرَبُوا مَالَ الْيَتِيمِ إِلَّا بِالَّتِي هِيَ أَحْسَنُ.

»Rør ikke forældreløses ejendom, før de når den alder, hvor de opnår forstand og dømmekraft, medmindre det sker på den bedst mulige måde.« (Sura al-Anʿām: 152)

وقال تعالى : وَيَسْأَلُونَكَ عَنِ الْيَتَامَى قُلْ إِصْلاحَ لَهُمْ خَيْرٌ وَإِنْ تُخَالِطُوهُمْ فَإِخْوَانُكُمْ وَاللَّهُ يَعْلَمُ الْمُفْسِدَ مِنَ الْمُصْلِحِ ، وَلَوْ شَاءَ اللَّهُ لَأَعْنَتَكُمْ إِنَّ اللَّهَ عزيز حكيم.

»De spørger dig, hvordan de skal behandle de forældreløse. Sig: Det er bedst at handle på en måde, der er til gavn for dem. Hvis I blander jeres udgifter og husholdning med deres, er der ingen skyld i det, for de er jeres brødre. Allah ved, hvem der handler uret, og hvem der handler ret. Hvis Allah havde villet, kunne Han have pålagt jer store vanskeligheder. Allah er visselig Almægtig og Alvis.« (Sura al-Baqara: 220)

١٦١٤ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اجتنبوا السبع الموبقات قَالُوا يَا رَسُولَ الله وَمَا هُنَّ قَالَ الشَّرْكُ بِاللَّهِ وَالسَّحْرُ وَقَتْلُ النَّفْسِ الَّتِي حَرَّمَ اللَّهُ إِلَّا بِالْحَقِّ وَأَكُلُ الرِّهَا وَأَكُلُ مَالِ الْيَتِيمِ وَالتَّولِي يومَ الزَّحْفِ وَقَذَفَ الْمُحْصَنَاتِ الْمُؤْمِنَاتِ الْغَافِلات مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1614. Det er berettet fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Hold jer fra de syv ødelæggende synder.« Sahabaerne sagde: »Allahs Sendebud, hvilke er de?« Han sagde: »At sætte nogen ved Allahs side, at udøve magi, at dræbe et menneske, hvis liv Allah har gjort ukrænkeligt, uden ret, at spise åger, at tilegne sig forældreløses ejendom uretmæssigt, at flygte fra slagmarken og at beskylde kyske, uskyldige og troende kvinder for utugt.« [Note: Det vil sige, at hvis en person begår en forbrydelse, der berettiger til dødsstraf, må straffen kun fuldbyrdes gennem en domstol. Islamisk lov har endeligt fastlagt fem tilfælde, hvor drab er retmæssigt: (1) at dræbe en forsætlig morder; (2) at dræbe fjendtlige soldater på slagmarken; (3) at dræbe en person, der konspirerer for at ødelægge den islamiske statsordning; (4) at dræbe en gift mand eller kvinde, der begår zina; og (5) at dræbe en apostat, det vil sige en person, der forlader islam.]

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 34 – Åger er strengt forbudt

قَالَ اللهُ تَعَالَى : الَّذِينَ يَأْكُلُونَ الرِّبَا لَا يَقُومُونَ إِلَّا كَمَا يَقُوْمُ الَّذِي يَتَخَيْطُهُ الشيطانُ مِنَ الْمَسِ ذَلِكَ بِأَنَّهُمْ قَالُوا إِنَّمَا الْبَيْعُ مِثْلُ الرِّبَا وَأَحَلَّ اللَّهُ الْبَيْعَ وحرم الرِّهَا فَمَنْ جَاءَهُ مَوْعِظَةٌ مِنْ رَبِّهِ فَانْتَهَى فَلَهُ مَا سَلَفَ وَآمُرُهُ إِلَى اللَّهِ وَمَنْ عَادَ فَأُولَئِكَ أَصْحَابُ النَّارِ هُمْ فِيهَا خَالِدُونَ. يَمْحَقُ اللَّهُ الرِّبَا وَيُرْبِي الصَّدَقَاتِ . والله لا يُحِبُّ كُلِّ كَفَّارٍ أتيم. إِنَّ الَّذِينَ آمَنُوا وَعَمِلُوا الصَّلِحَتِ وَأَقَامُوا الصَّلوةَ وأتوا الزكوة لَهُمْ أَجْرُهُمْ عِنْدَ رَبِّهِمْ ، وَلا خَوْفٌ عَلَيْهِمْ وَلَا هُمْ يَحْزَنُوْنَ يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَذَرُوا مَا بَقِيَ مِنَ الرِّبوا إِنْ كُنتُمْ مُؤْمِنِينَ. فَإِنْ لَّمْ تَفْعَلُوا فَأْذَنُوا بِحَرْبٍ مِّنَ اللَّهِ وَرَسُولِهِ ، وَإِنْ تُبْتُمْ فَلَكُمْ رُمُوسُ أَمْوَالِكُمْ لَا تَظْلِمُونَ ولا تُظْلَمُونَ.

Den Almægtige Allah siger:

»De, der æder åger, vil ikke rejse sig, undtagen som den, der er blevet gjort vanvittig af Satans berøring. Det skyldes, at de siger: ’Handel er jo ligesom åger.’ Men Allah har tilladt handel og forbudt åger. Den, som modtager denne formaning fra sin Herre og derefter afholder sig fra åger, kan beholde det, han tidligere har tjent; hans sag overlades til Allah. Men de, der vender tilbage til åger efter at have modtaget denne befaling, er Ildens folk; dér skal de forblive for evigt. Allah udsletter åger og lader velgørenhed vokse. Allah elsker ingen utaknemmelig synder. De, der tror, gør gode gerninger, opretholder bønnen og giver zakat, har deres belønning hos deres Herre. Der skal ikke være nogen frygt over dem, og de skal ikke sørge. O I, der tror! Frygt Allah, og opgiv det, der endnu er tilbage af åger, som I har til gode, hvis I virkelig er troende. Hvis I ikke gør det, så vid, at der er erklæret krig mod jer fra Allah og Hans Sendebud. Men hvis I angrer og opgiver åger, har I ret til jeres hovedkapital. I må ikke handle uretfærdigt, og I skal heller ikke behandles uretfærdigt.« (Sura al-Baqara: 275-279)

Imam al-Nawawī (må Allah forbarme sig over ham) siger: Der findes et stort antal autentiske og velkendte hadither om, at åger er forbudt, og om dets konsekvenser.

١٦١٥ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَعَنَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم أكل الربا وموكله. رَوَاهُ مُسْلِمٌ. زَادَ التَّرْمِذِى وَغَيْرُهُ وَشَاهِدَيْهِ وَكَاتِبَهُ.

1615. Abdullah ibn Masʿud (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, forbandede den, der tager rente, og den, der betaler den.

Imam Muslim har berettet denne hadith. Imam al-Tirmidhi og andre hadith-lærde har også berettet, at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) forbandede de to vidner til rentetransaktionen samt dens skriver.

Afsnit 35 – Forbuddet mod riya, det vil sige at udføre handlinger for at vise dem frem

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَمَا أمروا الا لِيَعْبُدُوا اللهَ مُخْلِصِينَ لَهُ الدِّينَ ، حُنَفَاءَ وَيُقِيمُوا الصلوة ويؤتوا الزكوة وذلك دين القيمة.

Den Højeste Allah siger:

»De blev kun befalet at tilbede Allah alene, at gøre religionen oprigtig for Ham og at være oprigtige og hengivne. De blev også befalet at opretholde bønnen og give zakat. Dette er den rette religion.« (Sura al-Bayyinah: 5)

وقال تعالى : بأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لا تُبْطِلُوا صَدَقَاتِكُمْ بِالْمَنِّ وَالْأَذَى : كَالَّذِييُنفِقُ مَالَهُ رِئَاءَ النَّاسِ وَلَا يُؤْمِنُ بِاللهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ ، فَمَثَلُهُ كَمَثَلِ صَفْوَانِ عَلَيْهِ تراب فَأَصَابَهُ وَابِلٌ فَتَرَكَهُ صَلْدًا ، لا يَقْدِرُونَ عَلَى شَيْءٍ مِمَّا كَسَبُوا ، وَاللَّهُ لَا يَهْدِي الْقَوْمَ الْكَفِرِينَ.

“I, som tror! Gør ikke jeres almisser til intet ved at fremhæve jeres godhed og såre modtageren, ligesom den, der bruger sin rigdom for at blive set af folk. Han tror hverken på Allah eller på det hinsidige. Hans eksempel er som en vældig klippeblok med et lag jord ovenpå. Da en voldsom regn faldt, skyllede den al jorden væk, og klippeblokken stod bar og ren. De får intet ud af den belønning, de opnår gennem deres almisser. Allah vejleder ikke de vantro til den rette vej.” (Sura al-Baqara: 264)

وقال تعالى : إِنَّ الْمُنْفِقِينَ يُخْدِعُونَ اللهَ وَهُوَ خَادِعُهُمْ ، وَإِذَا قَامُوا إِلَى الصَّلوة قَامُوا كُسَالَى : يُرَاؤُونَ النَّاسِ وَلَا يَذْكُرُونَ اللهَ الا قليلا.

“Disse hyklere forsøger at bedrage Allah, men Han lader dem selv blive bedraget. Når de rejser sig for at bede, rejser de sig dovent. De bevæger kun deres læber for at blive set af folk, og de ihukommer kun Allah meget lidt.” (Sura an-Nisa: 142)

١٦١٦ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ قَالَ اللهُ تَعَالَى أنا أغنى الشركاء عَنِ الشَّرْكَ مَنْ عَمِلَ عَمَلاً أشرك فِيْهِ مَعِي غَيْرِي تَرَكْتُهُ وَشِرْكَهُ.

1616. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Allah den Ophøjede siger: Jeg er fri for det, som afgudsdyrkerne tilskriver Mig. Den, der udfører en handling, hvori han sætter en anden ved Min side, overlader Jeg til ham og hans afgudsdyrkelse.
Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦١٧ – وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنْ أَوَّلَ الناس يقضى يَوْمَ الْقِيَامَةِ عَلَيْهِ رَجُلٌ اسْتُشْهِدَ فَأْتِيَ بِهِ فَعَرَفَهُ نِعْمَتَهُ فَعَرَفَهَا قَالَ فَمَا عَمِلْتَ فِيْهَا قَالَ قَاتَلْتُ فِيكَ حَتَّى اسْتُشْهِدْتُ قَالَ كَذَبْتَ وَلَكِنَّكَقاتَلْتَ لأَنْ يُقَالَ جَرِى فَقَدْ قَبْلَ ثُمَّ أَمر بِهِ فَسُحِبَ عَلَى وَجْهِهِ حَتَّى الْقِي فِي النَّارِ، وَرَجُلٌ تَعَلَّمَ الْعِلْمَ وَعَلَمَهُ وَقَرَأَ الْقُرْآنَ فَأَتِيَ بِهِ فَعَرَفَهُ نِعَمَهُ فَعَرَفَهَا قَالَ فَمَا عَمِلْتَ فِيهَا قَالَ تَعَلَّمُتُ الْعِلْمَ وَعَلَمْتُهُ وَقَرَأْتُ فِيْكَ الْقُرْآنَ قَالَ كَذَبْتَ ولكنك تعلمتَ لِيُقَالَ عَالِمٌ وَقَرَأْتَ الْقُرْآنَ لِيُقَالَ هُوَ قَارِئُ فَقَدْ قِيلَ ثُمَّ أَمَرَ بِهِ فَسُحِبَ عَلَى وَجْهِهِ حَتَّى الْقِي فِي النَّارِ، وَرَجُلٌ وَسْعَ اللَّهُ عَلَيْهِ وَأَعْطَاهُ مِنْ أصْنَافِ الْمَالِ فَأتِي بِهِ فَعَرَفَهُ نِعَمَهُ فَعَرَفَهَا قَالَ فَمَا عَمِلْتَ فِيهَا قَالَ مَا تَرَكْتُ مِنْ سَبِيلِ تُحِبُّ أَنْ يُنْفَقَ فِيهَا انْفَقْتُ فِيهَا لَكَ قَالَ كَذَبْتَ وَلَكِنَّكَ فَعَلْتَ ليُقَالَ هُوَ جَوَادٌ فَقَدْ قَبْلَ ثُمَّ أَمِرَ بِهِ فَسُحِبَ عَلَى وَجْهِهِ ثُمَّ الْقِي فِي النَّارِ رواه مسلم.

1617. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Den første, hvis sag vil blive afgjort på Opstandelsens Dag, er en martyr. Han vil blive ført frem, og de velsignelser, han blev skænket i denne verden, vil blive vist ham, og han vil genkende dem. Han vil blive spurgt: Hvordan brugte du disse velsignelser? Han vil svare: O Allah! Jeg kæmpede for Din sag, indtil jeg blev martyr. Allah vil sige: Du lyver. Du kæmpede snarere, for at folk skulle kalde dig en helt, og det er allerede blevet sagt. Derefter vil der blive givet befaling om ham, og han vil blive slæbt med ansigtet nedad og kastet i Helvede.

Så vil en anden mand blive ført frem; han havde tilegnet sig viden, undervist andre i den og reciteret Koranen. Han vil blive ført frem, og de velsignelser, han blev skænket, vil blive vist ham. Han vil genkende dem. Allah den Ophøjede vil sige: Hvordan brugte du disse velsignelser? Han vil svare: Jeg tilegnede mig viden, underviste andre i den og reciterede Koranen for at opnå Din tilfredshed. Allah vil sige: Du lyver. Du tilegnede dig snarere viden, for at folk skulle kalde dig lærd, og du reciterede Koranen, for at du skulle kaldes en qari, og det er allerede blevet sagt. Derefter vil der blive givet befaling om ham, og han vil blive slæbt med ansigtet nedad og kastet i Helvede.

En anden mand var blevet skænket stor rigdom af Allah. De velsignelser, han var blevet givet, vil blive lagt frem for ham, og han vil genkende dem. Han vil blive spurgt: Hvordan brugte du denne rigdom? Han vil svare: O Allah! Jeg brugte mine penge på alle de formål, som Du kunne lide, at de blev brugt til. Allah vil sige: Du lyver. Du brugte snarere din rigdom, for at folk skulle kalde dig gavmild, og det er allerede blevet sagt. Derefter vil der blive givet befaling om ham, og han vil blive slæbt med ansigtet nedad og kastet i Helvede.

[Note: I vores land betegner »qari« en person, der har lært at recitere Koranen korrekt. Men i hadith-terminologien betegner »qari« en person med dyb viden om Koranen og tafsir.]

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦١٨ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنْ نَاسًا قَالُوا لَهُ إِنَّا نَدْخُلُ عَلَى سلاطيننَا فَتَقُولُ لَهُم بخلاف ما نَتَكَلَّمُ إِذا خَرَجْنَا مِنْ عِنْدِهِمْ قَالَ ابْنُ عُمَرَ كُنَّا تعُدُّ هُذَا نِفَاقًا عَلَى عَهْدِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1618. Berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham): En gruppe mennesker sagde til ham: »Vi går undertiden til vores herskere. Der siger vi én ting, men når vi kommer ud, siger vi det modsatte.« Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »På Profeten Muhammads tid, må Allahs fred og velsignelser være med ham, regnede vi en sådan opførsel for hykleri.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

١٦١٩ – وَعَنْ جُنْدُبِ بْنِ عَبْدِ اللهِ بْنِ سُفْيَانَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ سَمْعَ سَمَّعَ اللَّهُ بِهِ وَمَنْ يُرَانِي يُرَانِي اللهُ بِهِ. متفق عَلَيْهِ وَرَوَاهُ مُسْلِمٌ أَيْضًا مِنْ رِوَايَةِ ابْنِ عَبَّاسٍ سَمْعَ بِتَشْدِيدِ الْمِيمِ وَمَعْنَاهُ أَظْهَرَ عَمَلَهُ لِلنَّاسِ رِيَاءٌ، سَمَّعَ اللَّهُ بِهِ أَي فَضَحَهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَمَعْنَى من را مى أَي مَنْ أَظْهَرَ لِلنَّاسِ الْعَمَلَ الصَّالِحَ لِيَعْظُمَ عِنْدَهُمْ رَامَى اللَّهُ بِهِ أَيُّ اظهَرَ سَرِيرَتَهُ عَلَى رُؤُوسِ الْخَلَائِقِ .

1619. Berettet fra Jundub ibn Abdullah ibn Sufyan (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Den, der udfører en handling for at opnå godt ry, vil Allah den Ophøjede gøre hans fejl og mangler offentligt kendte. Og den, der udfører en handling for at blive set af mennesker, vil Allah den Ophøjede behandle på samme måde som ham, idet han viser sig for mennesker.« (Det vil sige, at han vil blive berøvet handlingens egentlige belønning.)

Hadithen er overleveret af imam al-Bukhari og imam Muslim. Imam Muslim har også overleveret hadithen gennem Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Ordet samma’a betyder at offentliggøre alle sine gode handlinger over for mennesker, drevet af ønsket om at blive set. Samma’a Allahu bihi betyder, at Allah på Opstandelsens Dag vil ydmyge og vanære ham. Ma ra’a ra’a Allahu bihi betyder: Den, der udfører en god handling og offentliggør den over for mennesker for at opnå anseelse, vil Allah den Ophøjede på Opstandelsens Dag offentliggøre hans fejl og mangler foran alle skabninger.

١٦٢٠ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ تَعَلَّمَ عَلمًا مِمَّا يُبْتَغَى به وَجْهُ الله عَزَّ وَجَلَّ لَا يَتَعَلَّمُهُ إِلا لِيُصِيبَ بِهِ عرضًا مِنَ الدُّنْيَا لَمْ يَجِدُ عَرْفَ الْجَنَّةِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ يَعْنِي رِيحَهَا رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ باشناد صحيح والْأَحَادِيثُ فِي الْبَابِ كَثِيرَةً مَشْهُورَةٌ .

1620. Berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Den, der tilegner sig viden, hvorigennem man kan opnå Den Mægtige og Almægtige Allahs tilfredshed, men tilegner sig den med henblik på at opnå verdslig komfort og bekvemmeligheder, vil på Opstandelsens Dag ikke engang kunne mærke duften af Paradiset.«

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde. Der findes mange berømte hadither om dette emne.

Afsnit: 36 – Ting, der tilsyneladende indeholder et ønske om at vise sig frem, men som i virkeligheden ikke gør det

١٦٢١ – عَنْ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قِيلَ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَرَأَيْتَ الرَّجُلَ الَّذِي يَعْمَلُ الْعَمَلَ مِنَ الْخَيْرِ وَيَحْمَدُهُ النَّاسُ عَلَيْهِ قَالَ تِلْكَ عَاجِلٌ بُشْرَى الْمُؤْمِنِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1621. Overleveret fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Der blev sagt til Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham): »Hvad mener De om den mand, der gør en god gerning, og folk derfor roser ham?« Han sagde: »Det er et forskud på det gode budskab til den troende.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit: 37 – Forbuddet mod uden nødvendighed at se på en fremmed kvinde eller en smuk dreng

قَالَ اللهُ تَعَالَى : قُلْ لِلْمُؤْمِنِينَ يَغُضُّوا مِنْ أَبْصَارِهِمْ وَيَحْفَظُوا فُرُوجَهُمْ ، ذَلِكَ ازكى لَهُمْ ، إِنَّ اللَّهَ خَبِيرٌ بِمَا يَصْنَعُونَ.

Den Almægtige Allah siger:

“O Profet! Sig til de troende mænd, at de skal holde deres blikke tilbage og beskytte deres kønsdele. Dette er den reneste adfærd for dem. Allah er fuldt ud vidende om alt, hvad de gør.” (Sura an-Nur: 30)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ السَّمْعَ وَالْبَصَرَ وَالْفُؤَادَ كُلُّ أُولَئِكَ كَانَ عَنْهُ مَسْئُوْلاً.

“Der vil blive spurgt til hvert enkelt organ, såsom hørelsen, synet og hjertet.” (Sura Bani Isra’il: 36)

وَقَالَ تَعَالَى : يَعْلَمُ خَائِنَةَ الْأَعْيُنِ وَمَا تُخْفِي الصُّدُورُ.

“Allah kender også øjnenes skjulte blikke og de hemmeligheder, der skjuler sig i brystet.” (Sura al-Mu’min: 19)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ رَبَّكَ لَبِالْمِرْصَادِ .

“Din Herre venter i baghold.” (Sura al-Fajr: 14)

١٦٢٢ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كتب عَلَى ابْنِ آدَمَ نَصِيبُهُ مِنَ الزنى مُدْرِكَ ذَلِكَ لَا مَحَالَةَ الْعَيْنَانِ زِنَاهُمَا النظر والأذْنَانِ زِنَاهُمَا الاسْتِمَاعُ وَالنِّسَانُ زِنَاهُ الْكَلَامُ وَالْيَدُ زِنَاهَا الْبَطْسُ والرَّجُلُ زِنَاهَا الْخُطَا وَالْقَلْبُ يَهْوِي وَيَتَمَنَّى وَيُصَدِّقُ ذَلِكَ الْفَرْجُ أَوْ يُكَذِّبُهُ. مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ، وَهُذا لفظ مُسْلِم .

1622. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Der er fastsat en del af utugt for Adams søn, og han vil uden tvivl få sin del. Øjnenes utugt er at se på fremmede kvinder, ørernes utugt er at lytte til seksuelt ophidsende samtaler, mundens utugt er at tale om det, hændernes utugt er at berøre, og føddernes utugt er at gå i dette ærinde. Hjertet vækker den onde tilbøjelighed til denne handling og skaber begær efter den. Kønsorganet bekræfter eller afviser så dette. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Her er den oprindelige tekst fra Sahih Muslim gengivet.

١٦٢٣ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِيَّاكُمْ وَالْجُلُوس في الطرقات قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا لَنَا مِنْ مجالِسِنَا بُدَّ تَتَحَدِّثُ فِيهَا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَا أَبَيْتُمُ إلا الْمَجْلِسَ فَاعْطُوا الطريق حَقَّهُ قَالُوا وَمَا حَقُّ الطَّرِيقِ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ غَضُ الْبَصَرِ وَكَفَّ الْأَذَى وَرَدُّ السَّلامِ وَالْأَمْرُ بِالْمَعْرُوفِ وَالنَّهَى عَنِ الْمُنْكَرِ متفق عليه.

1623. Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Vogt jer for at sidde ved vejene. Sahabaerne sagde: “Allahs Sendebud! Vi er nødt til at sidde ved vejene. Vi sidder der og taler sammen.” Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: “Når I ikke vil afholde jer fra at sidde ved vejene, så opfyld vejens rettigheder.” Sahabaerne sagde: “Allahs Sendebud! Hvad er da vejens rettigheder?” Han sagde: “At sænke blikket, fjerne det, der volder ulempe, fra vejen, besvare de vejfarendes salam, påbyde det gode og forbyde det onde.”

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٢٤ – وَعَنْ أَبِي طَلْحَةَ زَيْدِ بْنِ سَهْلِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا قُعُودًا بِالْأَغْنِيَةِ تتحدث فِيهَا فَجَاءَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَامَ عَلَيْنَا فَقَالَ مَا لَكُمْ والمجالس الصعدات اجْتَنِبُوا مجالس الصعداتِ فَقُلْنَا إِنَّمَا فَعَدْنَا لِغَيْرِ مَا بَأْسٍ فَعَدْنَا نَتَذَاكَرُ وَنَتَحَدَّثُ قَالَ إِمَّا لَا فَادُوا حَقَّهَا غَضُ الْبَصَرِ وَرَدُّ السَّلَامِ وَحُسْنُ الكلام – رَوَاهُ مُسْلِم

1624. Abu Talha ibn Sahl (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Vi sad og talte sammen på gårdspladsen ved vores hus. Imens kom Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og stillede sig foran os. Han sagde: “Hvad er der med jer, siden I sidder ved vejen? Undgå at sidde ved vejen.” Vi sagde: “Vi sidder ikke her for at forvolde skade, men for at tale og føre samtaler.” Han sagde: “Hvis I absolut må sidde der, så opfyld vejens rettigheder.” Vejens rettigheder er: at sænke blikket, besvare de vejfarendes salam og tale godt. Imam Muslim har overleveret hadithen.١٦٢٥ – وَعَنْ جَرِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَأَلْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنْ نَظرِ الْفَجْأَةِ فَقَالَ اصْرِفُ بَصَرَكَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1625. Jarir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg spurgte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) om et pludseligt blik. Han sagde: “Vend dit blik bort.”

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٢٦ – وَعَنْ أَمِّ سَلَمَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ كُنتُ عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَعِنْدَهُ مَيْمُونَةً فَأَقْبَلَ ابْنُ أَمِّ مَكْتُوْمِ وَذَلِكَ بَعْدَ أَنْ أَمِرْنَا بِالْحِجَابِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ احْتَجِهَا مِنْهُ فَقُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ الَيْسَ هُوَ أعمى لا يُبْصِرنا ولا يَعْرِفْنَا فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَفَعَتَبَاوَانِ انْتَمَا الستما تُبصرانه رواه أبو داود والترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

1626. Det er berettet fra Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende), at hun sagde: Jeg var hos Allahs Sendebud, og Maymuna (må Allah være tilfreds med hende) var også hos ham. På dette tidspunkt kom Abdullah ibn Umm Maktum til stede. Dette skete efter, at vi havde fået påbud om at bære slør. Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Bær slør foran ham.« Vi sagde: »Allahs Sendebud, er han ikke blind? Han kan hverken se os eller genkende os.« Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Er I to også blinde? Kan I ikke se ham?«

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi siger: »Hadithen er hasan og sahih.«

١٦٢٧ – قال لا يَنظُرُ الرَّجُلُ إِلى عَوْرَة الرَّجُلِ وَلا الْمَرْأَةُ إِلَى عَوْرَةِ الْمَرْأَةِ وَلَا يُقْضِي الرجل إلى الرجل في ثوب واحد ولا تقضى الْمَرْأَةُ إِلَى الْمَرْأَةِ فِي الشَّوْبِ الواحد – رواه مسلم.

1627. Det er berettet fra Abu Sa’id (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ingen mand må se på en anden mands awrah, og ingen kvinde må se på en anden kvindes awrah. To mænd må ikke sove sammen, indhyllet i det samme klæde. På samme måde må to kvinder ikke sove sammen, indhyllet i det samme klæde.« Imam Muslim har overleveret hadithen. [Note: De dele af mænds og kvinders kroppe, som altid skal være dækket, kaldes awrah.]

Afsnit 38 – Forbuddet mod at mødes alene med en fremmed kvinde

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَإِذَا سَأَلْتُمُوهُنَّ مَتَاعًا فَاسْأَلُوهُنَّ مِنْ وَرَاءِ حِجَابٍ ذَلِكُمْ أَظْهَرُ لِقُلُوبِكُمْ وَقُلُوبِهِنَّ.

Den Almægtige Allah siger:

“Hvis I ønsker noget fra Profetens hustruer, så bed dem om det bag et forhæng. Dette er den bedste måde at bevare renheden i både jeres og deres hjerter på.” (Sura al-Ahzab: 53)

١٦٢٨ – وَعَنْ عُقْبَةَ بْنِ عَامِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِيَّاكُمْ وَالدُّخُولَ عَلَى النِّسَاء فَقَالَ رَجُلٌ مِنَ الْأَنْصَارِ أَفَرَأَيْتَ الْحَمْوَ قَالَ الْحَمْدُ الْمَوْتُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ الْحَمْدُ قَرِيبُ الزَّوْجِ كَأَخِيهِ وَابْنِ أخيه وابن عمه.

1628. Det er berettet fra Uqbah ibn Amir (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: “Pas på med at omgås kvinder frit og uhæmmet.” En ansarī spurgte: “Hvad mener De om at omgås ens mands bror?” Han sagde: “Ens mands bror er selve døden.”

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen. Al-hamw betyder mandens nære mandlige slægtninge, såsom hans bror, nevø, fætter og lignende.

١٦٢٩ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يَخْلُونَ أَحَدُكُمْ بِإِمْرَأَةِ إِلَّا مَعَ ذِي مَحْرَمٍ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1629. Det er berettet fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med dem begge), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: “Ingen af jer må mødes alene med en kvinde, medmindre hun har en mahram-mandlig slægtning sammen med sig.”

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٣٠ – وَعَنْ بُرَيْدَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حُرْمَة نِسَاءِ الْمُجَاهِدِينَ عَلَى الْقَاعِدِينَ كَحُرْمَةِ أُمَّهَاتِهِمْ مَا مِنْ رَجُلٍ مِّنَ الْقَاعِدِينَ يَخْلُفُ رَجُلاً مِّنَ الْمُجَاهِدِينَ في أَهْلِهِ فَيَخُونُهُ فِيهِمُ الأَ وَقَفَ لَهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَيَأْخُذُ مِنْ حَسَنَاتِهِ مَا شَاءَ حَتَّى يَرْضَى ثُمَّ الْتَفَتَ إِلَيْنَا رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ مَا ظَنُّكُمْ. رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1630. Det er berettet fra Burayda (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: At beskytte mujahidernes hustruers ære og anseelse, når de deltager i jihad, svarer for de mænd, der bliver hjemme, til at beskytte deres egne mødres ære og anseelse. Hvis en mand, der bliver hjemme, får ansvaret for at tage sig af en mujahids familie, og han svigter dette ansvar, kan mujahiden på Opstandelsens Dag tage så meget, som han ønsker, af hans gode gerninger. Derefter vendte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sig mod os og sagde: Hvad mener I? Imam Muslim har berettet hadithen.

Afsnit 39 – Det er haram for mænd at efterligne kvinder og for kvinder at efterligne mænd i påklædning, gang, opførsel og lignende

١٦٣١ – عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ لَعَنَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُخْتَثِينَ مِنَ الرِّجَالِ وَالْمُتَرَجِلاتِ مِنَ النِّسَاءِ، وَفِي رواية لَعَنَ رَسُولُ الله صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُتَشَهِينَ مِنَ الرِّجَالِ بِالنِّسَاءِ وَالْمُتَشَبَهَاتِ مِنَ النِّسَاءِ بِالرِّجَالِ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ

1631. Det er berettet fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) forbannede mænd, der efterligner kvinder, og kvinder, der efterligner mænd. I en anden beretning hedder det: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) forbannede mænd, der efterligner kvinder, og kvinder, der efterligner mænd. Imam al-Bukhari har berettet hadithen.

١٦٣٢ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضى اللهُ عَنْهُ قَالَ لَعَنَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الرَّجُلَ يَلْبَسُ لِبْسَةَ الْمَرْأَةِ وَالْمَرْأَةَ تَلْبَسُ لِبْسَةَ الرَّجُلِ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ باسناد صحيح

1632. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) forbannede den mand, der bærer kvinders tøj, og den kvinde, der bærer mænds tøj.

Imam Abu Dawud har berettet hadithen med en autentisk overleveringskæde.

١٦٣٣ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صِنْفَانِ مِنْ أَهْلِ النَّارِ لم أَرَهُمَا قَوْمٌ مَعَهُمْ سَيَاطٌ كَاذْنَابِ الْبَقَرِ يَضْرِبُونَ بِهَا النَّاسَ وَنِسَاء كَاسِيَاتٌ عاريات مميلات مائلات رؤوسهن كأسنمة البخت المائلة لا يَدْخُلُنَ الْجَنَّةَ وَلَا يَجِدْنَ رِيحَهَا وَإِنْ رِيحَهَا لِيُوجَدُ مِنْ مَسيرَة كَذَا وَكَنَا – رَوَاهُ مُسْلِمٌ مَعْنَى كاسيات أي من نعمة الله عاريات من شكرها. وَقَبْلَ مَعْنَاهُ تَسْتُرُ بَعْضٍ بَدَنِهَا وَتَكْشِفُ بَعْضَهُ اظهاراً لجمالها ونحوه. وقيل تَلْبَسُ ثَوْبًا رَقِيقًا يَصِفُ لَوْنَ بدنها. ومعنى ما ثلاتٌ قَبْلَ عَن طاعة الله تَعَالَى وَمَا يَلْزَمُهُنَّ حفظهُ مُمِيلات أن يُعَلِّمْنَ غَيْرَهُنَّ فِعْلَهُنَّ الْمَذْمُومَ. وَقِيلَ مَا ثلاتٌ يَمْشِينَ مُتَبَخْتِرَاتِ مُمِيلات لاكتافهن، وقيل مائلات يمتشطن المشطة الْمَيْلَاءَ وَهِيَ مَشْطةُ الْبَغَايَا ومُمِيلات يُمَشِطْنَ غَيْرَهُنَّ تِلْكَ الْمِشْطَة. رُؤُوسُهُنَّ كَاسْنِمَةِ الْبُخْتِ أَي يُكَبِّرْنَهَا ويعظمتها بلفِ عِمَامَةٍ أَوْ عِصَابَةٍ أَوْ نَحوه .

1633. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Der er to grupper blandt Helvedes beboere, som jeg ikke har set. Den ene gruppe vil have piske i hænderne, som ligner oksehaler, og med dem vil de slå folk. Og den anden gruppe er kvinder, som er påklædte, men nøgne, som selv afviger og får andre til at afvige. Deres hår er sat op som de høje pukler på bukh­ti-kameler. Disse kvinder vil aldrig komme i Paradiset og vil heller ikke kunne lugte Paradisets duft, selv om Paradisets duft kan mærkes på meget lang afstand.«

Imam Muslim overleverede hadithen. Kasiyāt betyder: en kvinde, som ikke bærer tøj som en af Allahs velsignelser. ’Āriyāt betyder: en kvinde, som ikke viser taknemmelighed, eller som dækker en del af kroppen og lader en anden del være blottet for at vise sin skønhed, samt bærer tyndt og gennemsigtigt tøj for at vise sin krops ynde. Mā’ilāt betyder: en kvinde, som viser sine onde handlinger offentligt og demonstrerer dem gennem prangende bevægelser og gestus. Sådan udsmykker kvinder med en utugtig og prostitueret natur sig sædvanligvis. »Deres hoveder som puklerne på bukh­ti-kameler« betyder: en kvinde, som sætter sit hår op som en krukke, eller som vikler et tørklæde, et hovedklæde eller lignende omkring håret, så det bliver stort og højt som puklen på en bukh­ti-kamel.

Afsnit 40 – Forbuddet mod at efterligne Satan og de vantro

١٦٣٤ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُوْلُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَأْكُلُوا بِالشِّمَالِ فَإِنَّ الشَّيْطَانَ يَأْكُلُ وَيَشْرَبُ بِشِمَالِهِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1634. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Spis og drik ikke med venstre hånd, for Satan spiser og drikker med venstre hånd.«
Imam Muslim overleverede hadithen.

١٦٣٥ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قال لا يَأْكُلَنْ أَحَدُكُمْ بِشِمَالِهِ وَلَا يَشْرَبْنَ بِهَا فَإِنَّ الشَّيْطَانَ يَأْكُلُ بِشِمَالِهِ وَيَشْرَبُ بِهَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1635. Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ingen af jer må nogensinde spise med venstre hånd eller drikke med venstre hånd, for Satan spiser og drikker med venstre hånd.«

Imam Muslim overleverede hadithen.

١٦٣٦ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الْيَهُودَ وَالنَّصَارَى لا يَصْبِغُونَ فَخَالِقُوهُمْ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ الْمُرَادُ خَضَابٌ شعر اللحية والرأس الأبيض بصفْرَةٍ أَوْ حُمْرَةٍ وَأَمَّا السَّوَادُ فَمَنْهَى عَنْهُ.

1636. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Jøderne og de kristne bruger ikke hårfarve. Gør derfor det modsatte af dem. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Imam an-Nawawi (må Allah være ham nådig) siger: Det er tilladt at bruge rød eller gul hårfarve på det hvide hår i skægget og på hovedet. Men sort hårfarve er forbudt.

Afsnit 41 – Det er forbudt for både kvinder og mænd at bruge sort hårfarve

١٦٣٧ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ أَتِي بِأَبِي قُحَافَةً وَالِدِ أَبِي بَكْرِ الصِّدِّيقِ يَوْمَ فَتْحِ مَكَّةَ وَرَأْسُهُ وَلِحْبَتُهُ كَالتَّغَامَةِ بَيَاضًا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ غَيرُوا هذا وَاجْتَنِبُوا السواد – رواه مسلم.

1637. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: På dagen for erobringen af Mekka blev Abu Quhafa, Abu Bakr as-Siddiqs (må Allah være tilfreds med ham) far, bragt til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham). Hans skæg og hår var helt hvide som planten saghamah. Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Forandr denne farve med noget, men undgå sort.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 42 – Det er forbudt at barbere en del af hovedet

Det er forbudt at barbere en del af hovedet og lade håret være på en anden del. Det er tilladt for mænd at barbere hele hovedet, men det er ikke tilladt for kvinder at barbere hele hovedet.

١٦٣٨ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الْقَزَعِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1638. Det er overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at barbere en del af håret på hovedet og lade en anden del være. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٣٩ – وَعَنْهُ قَالَ رَأَى رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صَبِيًّا قَدْ خُلِقَ بَعْضَ شعرِ رَأْسِهِ وَتُرِكَ بَعْضُهُ فَنَهَاهُمْ عَنْ ذَلِكَ وَقَالَ احْلِقُوهُ كُلَّهُ أَوِ اتْرَكُوهُ كُلَّهُ رَوَاهُ أبو داود بِإِسْنَادِ صَحِيحِ عَلَى شَرْطِ الْبُخَارِي وَمُسْلِم

1639. Det er overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, så et barn, hvis hoved delvist var barberet og delvist ikke barberet. Han forbød folk at gøre sådan. Han sagde: »Enten barberer du hele hovedet, eller også lader du hele håret blive.«

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en sahih-kæde, der opfylder de betingelser, som Imam al-Bukhari og Imam Muslim har fastsat.

١٦٤٠ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ جَعْفَرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اشهلَ ال جَعْفَرٍ ثَلاثًا ثُمَّ أَتَاهُمْ فَقَالَ لا تَبْكُوا عَلَى أَخِي بَعْدَ الْيَوْمِ ثُمَّ قَالَ ادْعُوا لي بَنِي أَخِي فَجِيَّ بِنَا كَأَنَّنَا أَفْرُحْ فَقَالَ ادْعُوا لِي الْحَلَاقَ فَأَمَرَهُ فَخَلَقَ رؤوسُنَا – رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِاسْنَادِ صَحِيح عَلَى شَرْطِ الْبُخَارِي وَمُسلِم

1640. Det er overleveret fra Abdullah ibn Ja’far (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, gav Ja’fars familie tre dage til at sørge efter hans martyrdød. På den tredje dag kom han til dem og sagde: »Græd ikke længere over min bror efter i dag.« Han sagde også: »Kald min brors børn.« Vi blev bragt til ham. På grund af sorg og smerte blev vi som hjælpeløse børn. Han sagde: »Kald en barber til mig.« Han beordrede ham til at barbere vores hoveder.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en sahih-kæde, der opfylder de betingelser, som Imam al-Bukhari og Imam Muslim har fastsat.

١٦٤١ – وَعَنْ عَلِيِّ قَالَ نَهَى رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ تَخْلِقَ الْمَرْأَةُ رَأْسَهَا رَوَاهُ النِّسَانِي

1641. Det er berettet fra Ali (må Allah være tilfreds med ham), at han forbød kvinder at barbere håret af deres hoveder.

Imam an-Nasa’i har berettet denne hadith.

Afsnit 43 – Forbuddet mod at sætte kunstigt hår i, tatovering og at file tænderne spidse

قَالَ اللهُ تَعَالَى : أَنْ يَدْعُونَ مِنْ دُونِه الا اناثا وَأَنْ يُدْعُونَ إِلا شَيْطَانًا مَّرِيدًا. لعَنَهُ اللهُ وَقَالَ لَاتَّخَذَنَّ مِنْ عِبَادِكَ نَصِيبًا مُفْرُوضًا، وَلَأَصْلَتُهُمْ وَلَأُمَنَيْنَهُمْ وَلا مُرَنَّهُمْ فَلَيُبَتِكُنَّ أَذَانَ الْأَنْعَامِ وَلَا مُرَنَّهُمْ فَلَيُغَيِّرُنَّ خَلْقَ اللَّهِ ، وَمَنْ يَتَّخِذ الشيطن وَلِيًّا مِنْ دُونِ اللَّهِ فَقَدْ خَسِرَ خُسْرَانًا مُّبِينًا ، يَعِدُهُمْ وَيُمَنِّيْهِمْ ، وَمَا بعِدُهُمُ الشَّيْطَنُ إِلا غُرُورًا. أُولَئِكَ مَا وَلَهُمْ جَهَنَّمُ ، وَلَا يَجِدُونَ عَنْهَا مَحِيمًا.

Den Almægtige Allah siger:

“De påkalder gudinder i stedet for Allah. De tager også den oprørske Satan som herre, over hvem Allahs forbandelse hviler. Denne Satan sagde: “Jeg vil visselig tage en bestemt del af Dine tjenere. Jeg vil vildlede dem, jeg vil fylde dem med forskellige forhåbninger og ønsker, og jeg vil befale dem, så de vil skære ørerne af kvæg. Jeg vil befale dem, så de vil forandre Allahs skaberværk. Den, der tager denne Satan som sin beskytter og ven i stedet for Allah, har lidt et åbenbart tab. Han giver dem alle slags falske løfter og falske forhåbninger. Men alle Satans løfter er kun bedrag. Deres endelige bestemmelsessted bliver Helvede, og de vil ikke finde nogen udvej derfra.” (Sura an-Nisa 117-121)

١٦٤٢ – وَعَنْ أَسْمَاءَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّ امْرَأَةً سَأَلَتِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ ابْنَتِي أَصَابَتْهَا الْحَصْبَةُ فَتَمَرُقَ شَعْرُهَا وَأَنِّي زوجْتُهَا أَفَاصِلُ فِيهِ فَقَالَ لَعَنَ اللهُ الْوَاصِلَةَ وَالْمَوْصُولة – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ – وَفِي رواية الواصلة والمستوصلةقَوْلُهَا فَتَمَرَّقَ هُوَ بالراء وَمَعْنَاهُ انْتَشَرَ وَسَقَط وَالْوَاصِلَةُ الَّتِي تَصِلُ شَعْرَهَا أَوْ شَعرَ غَيْرِهَا بِشَعْرِ آخَرَ، وَالْمَوْصُولَةُ الَّتِي يُوصَلُ شَعْرُهَا، وَالْمُسْتَوْصِلَةُ الَّتِي تَسْأَلُ مَنْ يَفْعَلُ ذَلِكَ لَهَا وَعَنْ عَائِشَةَ نَحْوَهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1642. Det er overleveret fra Asmā (ra), at en kvinde sagde til Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham: »Allahs Sendebud! Min datters hår er faldet af på grund af kopper. Jeg ønsker at gifte hende bort. Må jeg sætte en paryk på hendes hoved?« Han sagde: »Allah den Ophøjede har forbandet både den kvinde, der bruger paryk, og den, der sætter den på.«

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering står der: »Allah har forbandet den kvinde, der bruger paryk, og den, der fremstiller den.« Også ʿĀʾishah (ra) har overleveret en hadith med samme betydning som den ovenfor nævnte. [Note: »Tamarraqa« betyder at blive spredt, falde af eller styrte ned. Al-wāṣilah er den kvinde, der føjer ekstra hår til sit eget hår eller til en anden kvindes hår. Al-mawṣūlah er den, hvis hår det ekstra hår føjes til. Al-mustawṣilah er den kvinde, der tilkalder en professionel kvinde for at få dette gjort.]

١٦٤٣ – وَعَنْ حُمَيْدِ بْنِ عَبْدِ الرَّحْمَنِ أَنَّهُ سَمِعَ مُعَاوِيَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَامَ حَجٌ على الْمِنْبَرِ وَتَنَاوَلَ قُصَّةٌ مِنْ شَعرٍ كَانَتْ فِي يَدِ حَرْسِي فَقَالَ يَا أَهْلَ الْمَدِينَةِ ابْنَ عُلَمَاؤُكُمْ سَمِعْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَنْهَى عَنْ مِثْلِ هَذِهِ وَيَقُولُ إِنَّمَا هَلَكَتْ بَنُو إِسْرَائِيلَ حِيْنَ اتَّخَذَ هَذِهِ نِسَاؤُهُمْ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1643. Det er overleveret fra Ḥumayd ibn ʿAbd al-Raḥmān (ra), at han i det år, hvor Muʿāwiyah (ra) udførte hajj, hørte ham stå på prædikestolen med en hårtot, som han havde taget fra en sikkerhedsvagt, og sige: »Medinens indbyggere! Hvor er jeres lærde? Jeg har hørt Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbyde brugen af sådan hår. Han sagde: Da Israels børn begyndte at bruge sådanne hårtotter (parykker), begyndte Israels børns undergang.«

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٤٤ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لعن الواصلة وَالْمُسْتَوْصلة وَالْوَاشِمَةَ وَالْمُسْتَوْشِمَة – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1644. Det er overleveret fra ʿAbdullāh ibn ʿUmar (ra), at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbandede alle kvinder, der bruger paryk, fremstiller paryk, laver tatoveringer eller får lavet tatoveringer.

Imam al-Bukhārī og Muslim har overleveret hadithen.

١٦٤٥ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَعَنَ اللهُ الْوَاشِمَاتِ وَالْمُسْتَوْشِمَاتِ وَالْمُتَنَمِّصَاتِ وَالْمُتَفَلِجَاتِ لِلْحُسْنِ الْمُغَيِّرَاتِ خَلْقَ اللَّهِ فقَالَتْ لَهُ امْرَأَةً فِي ذَلِكَ فَقَالَ وَمَا لِي لا الْعَنْ مَنْ لَعَنَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ فِي كِتَابِ اللهِ قَالَ اللهُ تَعَالَى (وَمَا أَتَاكُمُ الرَّسُولُ فَخُذُوهُ وَمَا نَهَاكُمْ عَنْهُ فَانْتَهُوا ) – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.
المُتَفَلِجَة هي التي تَبْرُهُ مِنْ أَسْنَانِهَا لِيَتَبَاعَدَ بَعْضُهَا مِنْ بَعْضٍ قَلِيلاً وَتُحَسِنُهَا وَهُوَ الْوَشْرُ. وَالنَّامِصَةُ هِيَ الَّتِي تَأْخُذُ مِنْ شَعْرِ حَاجِبِ غَيْرِهَا وَتُرَقِّقُهُ لبَصِيرَ حَسَنًا وَالْمُتَنَمِّصَةُ الَّتِي تَأْمُرُ مَنْ يَفْعَلُ بِهَا ذَلِكَ.

1645. Det er overleveret fra Abdullah ibn Mas‘ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allah har forbandet de kvinder, der tatoverer sig, og dem, der tatoverer andre, samt de kvinder, der filer deres tænder for at øge deres skønhed, og dem, der plukker hårene på øjenlågene eller øjenbrynene, og således ændrer Allahs skabelse. Da en kvinde spurgte Abdullah ibn Mas‘ud (må Allah være tilfreds med ham) om dette, sagde han: Hvorfor skulle jeg ikke forbande den, som Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) har forbandet? Og dette findes jo også i Den Hellige Koran. Allah den Ophøjede har sagt: »Tag imod det, som Sendebudet giver jer, og afhold jer fra det, som han forbyder jer.« (Sura al-Hashr: 7)

Al-Mutafarijāh betyder: den kvinde, der filer sine tænder for at øge sin skønhed og derved skaber en lille afstand mellem tænderne.

‘An-Nāmisah’ betyder: den kvinde, der plukker hårene på andres øjenlåg, øjenbryn og lignende og gør dem tyndere for at øge skønheden. Al-Mutanāmisah betyder: den kvinde, som får dette gjort.

Afsnit 44 – Det er forbudt at plukke hvide skæghår og hvide hår på hovedet. Det er forbudt at barbere en ung mands skæg af, når det begynder at vokse.

١٦٤٦ – عَنْ عَمْرِو شُعَيْبٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ جَدِهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا تَتَّقُوا الشَّيْبَ فَإِنَّهُ نُورُ الْمُسْلِمِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ – حَدِيثٍ حسن رواه أبو داود والترمذى والنِّسَانِي بِأسَانِيدَ حَسَنَةٍ قَالَ التَّرْمِذِي هُوَ حديث حَسَنٌ.

1646. Det er overleveret fra Amr ibn Shu‘ayb gennem hans far og hans bedstefar. Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Pluk ikke alderdommens tegn (de hvide hår) ud, for de vil være et lys for muslimen på Opstandelsens Dag.

Dette er en hasan-hadith. Imam Abu Dawud, Imam at-Tirmidhi og Imam an-Nasa’i har overleveret hadithen med en god overleveringskæde. Imam at-Tirmidhi sagde: Dette er en hasan-hadith.

١٦٤٧ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ عَمِلَ عَمَلاً لَيْسَ عَلَيْهِ أَمْرُنَا فَهُوَ رَدُّ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1647. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at hun sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der udfører en handling, som ikke har vores godkendelse, den er ugyldig.« Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 45 – Det er forkasteligt at udføre toiletbesøg med højre hånd og unødigt at berøre kønsdelene med højre hånd

١٦٤٨ – عَنْ أَبِي قَتَادَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إذا بال أَحَدُكُمْ فَلا يَأْخُذَنُ ذَكَرَهُ بِيَمِينِهِ وَلَا يَسْتَنْجِ بِيَمِينِهِ وَلَا يَتَنفُسُ فِي الآنَاء مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. وَفِي الْبَابِ أَحَادِيثُ كَثِيرَةٌ صَحِيحَةٌ.

1648. Det er overleveret fra Abu Qatada (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ingen af jer må berøre sit kønsorgan med højre hånd, mens han urinerer, ej heller udføre toiletbesøg med højre hånd, og han må ikke ånde ned i karret, når han drikker.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Der findes mange autentiske hadither om dette emne.

Afsnit 46 – Det er makruh uden gyldig grund at gå med sko eller sok på den ene fod og at tage sko eller sokker på stående

١٦٤٩ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَمْشِ أَحَدُكُمْ فِي نَعْلِ وَاحِدَةٍ لِيَنْعَلَّهُمَا جَمِيعًا أَوْ لِيَخْلَعْهُمَا جَمِيعًا وفي رواية أوْ لِيُحْفِهِمَا جَمِيعًا . مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1649. Abu Huraira (ra) beretter, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ingen af jer må gå med en sko på kun den ene fod. Enten skal han have sko på begge fødder, eller også skal han gå barfodet på begge fødder.« I en anden overlevering står der: »Eller lade begge fødder være uden sko.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٥٠ – وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِذَا انْقَطَعَ شيعُ نَعْلِ أَحَدَكُمْ فَلَا يَمْشِ فِي الْأُخْرَى حَتَّى يُصْلِحَهَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1650. Abu Huraira (ra) beretter: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Hvis snøren på en af jeres sko går i stykker, må han ikke gå med sko på den anden fod, før han har repareret den.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٥١ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى أَنْ ينتعل الرجل قائما – رواه أبو داود باشناد حسن

1651. Jabir (ra) beretter, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød enhver person at tage sko på, mens han står op.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en hasan-overleveringskæde.

Afsnit 47 – Det er forbudt at sove, mens der er en brændende ild eller lampe i huset

١٦٥٢ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا تَتْرَكُوا النَّارَ فِي بُيُوتِكُمْ حِينَ تَنَامُوْنَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1652. Det er berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Lad ikke ild (eller en lampe) brænde i huset, når I går i seng. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٥٣ – وَعَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ احْتَرَقَ بَيْتُ بِالْمَدِينَةِ عَلَى أَهْلِهِ مِنَ اللَّيْلِ فَلَمَّا حُدِّثَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِشَأْنِهِمْ قَالَ إِنْ هَذِهِ النَّارَ عَدُوٌّ لَكُمْ فَإِذَا نَمْتُمْ فَأَطْفَتُوهَا مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1653. Det er berettet fra Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Om natten brød der brand ud i et hus i Medina, og det brændte ned. Da denne hændelse blev omtalt for Allahs sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde han: Denne ild er jeres fjende. Når I derfor går i seng, skal I slukke den.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٥٤ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ عطوا الاناء وأوكنوا السَّقَاء وَاغْلِقُوا الْبَابَ وَأَطْفِئُوا الصِّرَاجَ فَإِنَّ الشَّيْطَانَ لا يحل سقاء وَلا يَفْتَحُ بَابًا وَلا يَكْشِفُ اناء فَإِنْ لَمْ يَجِدُ أَحَدُكُمْ إِلا أَن يُعْرِضَ علَى إِنَائِهِ عُودًا وَيَذْكُرَ اسْمَ اللَّهِ فَلْيَفْعَلْ فَإِنَّ الْفُوَشِفَةَ تُضْرِمُ عَلَى أَهْلِ الْبَيْتِ بَيْنَهُمْ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1654. Det er berettet fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Dæk beholderne til, bind munden på vandskindene, luk husets døre, og sluk lamperne, før I går i seng om natten. Satan åbner nemlig ikke munden på et lukket vandskind eller en lukket dør og løfter heller ikke låget af en tildækket beholder. Hvis nogen af jer ikke finder noget at dække beholderen med, skal han i det mindste nævne Allahs navn og lægge et stykke træ over beholderen. Mus kan nemlig ofte sætte ild til huset.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit: 48 – Forbud mod at foregive

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : قُلْ مَا أَسْأَلُكُمْ عَلَيْهِ مِنْ أَجْرٍ وَمَا أَنَا مِنَ الْمُتَكَلِّفِينَ.

Den Almægtige Allah siger:

»(O Profet,) sig til dem: Jeg beder jer ikke om nogen betaling for at forkynde denne religion, og jeg er ikke blandt dem, der foregiver.« (Sura Sad: 86)

Det vil sige at give udtryk for noget gennem kunstighed i ord og handlinger, som ikke stemmer med virkeligheden, eller som ikke rummer nogen gavn.

١٦٥٥ – وَعَنِ بْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ نُهِبْنَا عَنِ التَّكَلفِ رَوَاهُ الْبُخَارِي.

1655. Det er overleveret fra Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi er blevet forbudt at udvise kunstig verdslig pragt.

Imam Bukhari har overleveret hadithen.

١٦٥٦ – وَعَنْ مَشْرُوقٍ قَالَ دَخَلْنَا عَلَى عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَقَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ مَنْ عَلِمَ شَيْئًا فَلْيَقُلْ بِهِ وَمَنْ لَمْ يَعْلَمْ فَلْيَقُلِ اللَّهُ أَعْلَمُ فَإِنْ من العلم أن تَقُولَ لِمَا لا تَعْلَمُ اللهُ أَعْلَمُ قَالَ اللَّهُ تَعَالَى لِنَبِيِّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُلْ مَا أَسْأَلُكُمْ عَلَيْهِ مِنْ أَجْرٍ وَمَا أَنَا مِنَ الْمُتَكَلِّفِينَ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1656. Det er overleveret fra Masruq (må Allah forbarme sig over ham). Han siger: Da vi gik til Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham), sagde han: O mennesker! Hvis nogen ved noget, bør han sige det. Men den, der ikke ved det, bør sige: Allah ved bedst. For når man ikke har viden om noget, er det et tegn på ens viden at sige: »Allah ved bedst.« Allah den Ophøjede sagde til sin profet, må Allahs velsignelser og fred være med ham: »O profet! Sig til dem: Jeg beder jer ikke om nogen belønning for at forkynde denne religion, og jeg er ikke en, der foregiver.« (Surah Sad: 86)

Imam Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 49 – Det er haram at klage over den døde

Det er haram at græde med klagesang over den døde, slå sig i ansigtet, rive brystet på sit tøj itu, rive sit hår ud, barbere sit hoved, påkalde ulykke og lignende handlinger.

١٦٥٧ – عَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَيِّتُ يُعَذِّبُ فِي قَبْرِهِ بِمَا نَبْعَ عَلَيْهِ – وَفِي رِوَايَةٍ مَا نَبْحَ عَلَيْهِ متفق عليه.

1657. Det er overleveret fra Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den døde straffes i graven på grund af den klagesang, der holdes over ham.

I en anden overlevering står der: Den døde straffes på grund af klagesangen.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٥٨ – وَعَن ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسلم ليسَ مِنَّا مَنْ ضَرَبَ الْخُدُودَ وَشَقِّ الْجُيُوبِ وَدَعَا بِدَعْوَى الْجَاهِلِية متفق عَلَيْهِ.

1658. Det er overleveret fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der i ulykkelige tider slår sig selv på kinderne, river sit tøj over brystet i sorg og taler som folk i jahiliyyah-tiden, er ikke blandt os.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٥٩ – وَعَنْ أَبِي بُرْدَةَ قَالَ وَجَعَ أَبُو مُوسَى فَغُشِيَ عَلَيْهِ وَرَأْسُهُ فِي حِجْرٍ امْرَأَةٍ منْ أَهْلِهِ فَاقْبَلَتْ تصيح برنة فلم يستطع أن يردُّ عَلَيْهَا شَيْئًا فَلَمَّا أَفَاقَ قَالَ أَنَا برى مِمَّنْ بَرِئَ مِنْهُ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَبرى مِنَ الصَّالِقة والحالقة والشالة – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ الصَّالِقَة التي ترفع صوتها بالنياحة والندب والحَائِقَةُ التِي تَخْلِقُ رَأْسَهَا عِنْدَ الْمُصِيبَةِ. وَالشَّاقَّةُ الَّتِي تَشَقُ تَوْبَهَا

1659. Det er overleveret fra Abu Burda (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham) var ramt af en alvorlig sygdom og mistede fra tid til anden bevidstheden. Hans hoved lå i skødet på en kvinde i hans hus. Kvinden græd og skreg. Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham) havde ikke kræfter til at sige noget til hende. Da han genvandt noget af sin bevidsthed, sagde han: Jeg er utilfreds med den, som Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, er utilfreds med. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, var utilfreds med den kvinde, der græder og skriger, barberer sit hår af under en ulykke og river sit tøj itu. Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. As-saliqah betyder: den kvinde, der højlydt jamrer og græder over en død. Al-haliqah betyder: den kvinde, der barberer sit hår af under en ulykke. Ash-shaqqah betyder: den kvinde, der under en ulykke river tøjet over brystet itu.

١٦٦٠ – وَعَنِ الْمُغِيرَةِ بْنِ شُعْبَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ نِيحَ عَلَيْهِ فَإِنَّهُ يُعَذِّبُ بِمَا نِبْحَ عَلَيْهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ متفق عليه.

1660. Det er overleveret fra Mughirah ibn Shu’bah (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg hørte Allahs Sendebud ﷺ sige: Den, for hvem der bliver begrædt med klagesang, vil på Opstandelsens Dag blive straffet for denne klagesang.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٦١ – وَعَنْ أَمْ عَطِيَّة نُسَيْبَةَ بِضَمِّ النُّونِ وَفَتْحِهَا قَالَتْ أَخْذَ عَلَيْنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عِنْدَ الْبَيْعَةِ أَنْ لَا تَنُوحَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1661. Det er overleveret fra Umm ‘Atiyyah Nusaybah (må Allah være tilfreds med hende). Hun siger: Da vi aflagde troskabseden, tog Allahs Sendebud ﷺ også en forpligtelse fra os om ikke at begræde de døde med klagesang.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٦٢ – وَعَنِ النُّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ أَغْمِي عَلَى عَبْدِ اللَّهِ بْنِ رواحة فَجَعَلَتْ أخته تبكي وتقول واجبلاه وكذا وكَذَا تُعَدِّدُ عَلَيْهِ فَقَالَ حِينَ أَفَاقَ مَا قُلْتِ شَيْئًا إِلا قِيلَ لِي أَنْتَ كَذَالِكَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ

1662. Det er overleveret fra Nu’man ibn Bashir (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Abdullah ibn Rawahah (må Allah være tilfreds med ham) blev bevidstløs på grund af sygdom. Da begyndte hans søster grædende at sige: »Åh bjerg, ak!« og »Åh sådan en, åh sådan en!«, det vil sige, hun beskrev hans egenskaber. Da han kom til bevidsthed igen, sagde han til sin søster: »Jeg er blevet spurgt om alt det, du sagde. Er du virkelig sådan?«

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

١٦٦٣ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ اشْتَكَى سَعْدُ بْنُ عُبَادَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ شَكُولى فَآتَاهُ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَعُودُهُ مَعَ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ عَوْفِ وَسَعْدِ بْنِ أَبِي وَقَاصِ وَعَبْدِ اللهِ بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمْ فَلَمَّا دَخَلَ عَلَيْهِ وَجَدَهُ فِي غَشْيَةٍ فَقَالَ أَقضَى قَالُوا لا يَا رَسُولَ اللهِ فَبَكَى رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا رَأَى الْقَوْمُ بُكَاءَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَكُوا قال إلا تَسْمَعُونَ إِنَّ اللهَ لا يُعَذِّبُ بِدَمْعِ الْعَيْنِ وَلَا بِحُزْنِ الْقَلْبِ وَلَكِنْ يُعَذِّبُ بهذا وأشار إلى لِسَانِهِ أَوْ يَرْحَمُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1663. Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Sa’d ibn Ubada (må Allah være tilfreds med ham) blev syg. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, gik for at besøge ham sammen med Abd ar-Rahman ibn Awf, Sa’d ibn Abi Waqqas og Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med dem). De fandt ham bevidstløs. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, spurgte: »Er han død?« Folkene svarede: »Nej, Allahs Sendebud.« Da begyndte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, at græde. Da folkene så Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, græde, begyndte de også at græde. Han sagde: »Vil I ikke lytte? Allah straffer ikke for øjnenes tårer og hjertets sorg, men straffer på grund af dette eller viser barmhjertighed på grund af dette.« Med disse ord pegede han på sin tunge.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٦٤ – وَعَنْ أَبِي مَالِكَ الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ النَّائِحَةُ إِذا لم تَتُبْ قَبْلَ مَوْتِهَا تُقَامُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَعَلَيْهَا سِرْبَالٌ من قَطِرَانِ وَدِرْعٍ مِنْ جَرَبٍ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1664. Abu Malik al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis en kvinde, der jamrer og græder over en afdød, ikke angrer før sin død, vil hun på Opstandelsens Dag blive rejst iført en beklædning lavet af tjære og en rustning lavet af zink.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٦٥ – وَعَنْ أسيد بن أبي أسيد التابعي عن امْرَأَةٍ مِنَ الْمُبَايَعَاتِ قَالَتْ كَانَ فِيمَا أَخَذَ عَلَيْنَا رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الْمَعْرُوفِ الَّذِي أَخَذَ عَلَيْنَا أن لا نَعْصِبَهُ فِيهِ أَنْ لا نَخْمِسَ وَجْهَا وَلَا نَدْعُوَ وَيْلا وَلَا نَشَقُ جَيْبًا وَأَنْ لَا نَنْتُرَ شعرا – رواه أبو داود باشتاد حسن .

1665. Det er overleveret fra Usayd ibn Abi Usayd at-Ta’i (må Allah være barmhjertig mod ham) gennem en kvindelig sahabi, som havde aflagt troskabseden. Denne kvinde sagde: »Blandt det, som Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tog troskabsed fra os om gode handlinger, var, at vi ikke skulle være ulydige mod ham i det, der er ma’ruf, det vil sige gode handlinger; at vi ikke skulle kradse vores ansigter, så de blev blodige (i ulykkestilfælde); at vi ikke skulle ønske undergang eller ulykke; at vi ikke skulle rive tøjet over brystet i stykker; og at vi ikke skulle rive håret ud.«

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en hasan-isnad.

١٦٦٦ – وَعَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا مِنْ مَيِّتِ يَمُوتُ فَيَقُومُ بَاكِيْهِمْ فَيَقُولُ وَاجَبَلاهُ وَأَسَيِّدَاهُ أَوْ نَحْوَ ذَلِكَ إِلَّا وَكلَ بِهِ مَلَكَانِ يَلْهَزَانِهِ أَهْكَذَا كُنْتَ رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1666. Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når et menneske dør, og den, der sørger over ham, græder og siger: »Åh, hvilket bjerg!« »Åh, hvilken leder!« og lignende, bliver to engle udpeget til den døde. De slår ham på brystet og siger: »Var du virkelig sådan?«

Imam al-Tirmidhi har overleveret hadithen. Han sagde, at hadithen er hasan.

١٦٦٧ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اثْنَتَانِ فِي النَّاسِ هُمَا بِهِمْ كُفر الطعْنُ فِي النَّسَبِ وَالنِّسَاحَةُ عَلَى الْمَيِّتِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1667. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Der findes to egenskaber blandt mennesker, som regnes forbundet med kufr: at beskylde nogen for at være af en anden slægt eller at fornærme folks afstamning, samt at jamre over de døde.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 50 – Forbuddet mod at opsøge astrologer, spåmænd og lignende

١٦٦٨ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ سَأَلَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَاسٌ عَنِ الْكَهَانِ فَقَالَ لِيَسُوا بِشَيْءٍ فَقَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّهُمْ يُحَدِّثُوْنَا أحْيَانًا بِشَيْءٍ فَيَكُونُ حَقًّا فَقَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تِلْكَ الْكَلِمَةُ مِنَ الْحَقِّ يَخْطَفُهَا الْجِنِّى فَيَقُرُهَا في أذن وَلِيْهِ فَيَخْلِطُوْنَ مَعَهَا مِائَةَ كَذَّبَةٍ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ ۖ وَفِي رِوَايَةٍ لِلْبُخَارِي عَنْ عَائِشَةَ أَنَّهَا سَمِعَتْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ الْمَلائِكَةَ تَنزِلُ في العَنَانِ وَهُوَ السَّحَابُ فَتَذْكُرُ الْأَمْرُ قُضِى في السماء فَيَسْتَرِقُ الشَّيْطَانُ السَّمْعَ فَيَسْمَعُهُ فَيُوْحِيهِ إِلَى الْكُهَانِ فَيَكْذِبُونَ معَهَا مِائَةَ كَذَبَةٍ مِّنْ عِندِ أَنْفُسِهِمْ.

1668. Det er overleveret fra ʿĀʾisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Nogle mennesker spurgte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, om spåmændene, og han sagde: »De er intet.« De sagde: »Allahs Sendebud, de siger undertiden noget til os, som faktisk viser sig at være sandt.« Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Det er et sandt ord, som jinnerne snupper ved at lytte i smug og derefter hurtigt bringer det videre og hvisker det i deres ledsagers øre. Derefter føjer spåmændene hundredevis af løgne til det fra deres egen side.«

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering hos al-Bukhārī står der: Det er overleveret fra ʿĀʾisha (må Allah være tilfreds med hende), at hun hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Englene spreder sig i den høje verden med Allahs befalinger, som er blevet betroet dem, og de taler om de himmelske befalinger, der er blevet udstedt. Satan lytter da i smug til deres samtale. Derefter hvisker han disse ord i spåmændenes ører. Spåmændene føjer hundredevis af løgne til dem fra deres egen side.«

١٦٦٩ – وَعَنْ صَفِيَّةَ بْنِ أَبِي عُبَيْدٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنْ بَعْضٍ أَزْوَاجِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ أَتَى عَرَّافًا فَسَأَلَهُ عَنْ شَيْءٍ فَصَدِّقَهُ لمْ تُقبل لَهُ صَلَاةٌ أَرْبَعِينَ يَوْمًا رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1669. Ṣafiyya bint Abū ʿUbayd har overleveret fra en af profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, hustruer, at profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der går til en spåmand for at spørge om noget og tror på det, han siger, vil ikke få sin bøn accepteret i fyrre dage.« Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٧٠- وَعَنْ قَبِيصَةَ بْنِ الْمُخَارِقِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ الْعِيَافَةُ والطَّبَرَةُ وَالطَّرْقُ مِنَ الْجِبْتِ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ باشناد حسن وقَالَ الطرق هُوَ الرِّجْرُ أَي زَجْرُ الطَّيْرِ وَهُوَ أَنْ يُتَيَمَنَ أَوْ يَتَشَاءَمَ بطبَرَانِهِ فَإِنْ طَارَ إِلى جِهَةِ الْيَمِينِ تَيَمَنَ وَإِنْ طَارَ إِلَى جِهَةِ الْيَسَارِ تَشَامَمَ. قَالَ أبو دَاوُودَ وَالْعِيَافَةُ الْخَط. قَالَ الْجَوْهَرِي فِي الصِّحَاحِ الْجِبْتُ كَلِمَةٌ تَقَعُ عَلَى الصنم وَالْكَاهِنِ وَالسَّاحِرِ وَنَحْوِ ذَلِكَ.

1670. Det er overleveret fra Qabīṣa ibn al-Mukhāriq (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Yafah«, det vil sige at tegne linjer, »ṭiyara«, det vil sige at anse noget, man ser, for et dårligt varsel, og »ṭarq«, det vil sige at bestemme et godt eller dårligt udfald ved at lade fugle flyve, hører til shirk.«

Imam Abū Dāwūd har overleveret hadithen med en god overleveringskæde. Han sagde: At-ṭarq betyder at jage fugle bort og gennem denne handling at afgøre, om udfaldet bliver godt eller dårligt. Hvis fuglen flyver mod højre, betragtes det som et godt varsel, og hvis den flyver mod venstre, betragtes det som et dårligt varsel. Al-yafah betyder håndskrift eller linjemærker i hånden. Al-Jawharī har i sin ordbog as-Ṣiḥāḥ sagt, at ordet al-jibt betegner blandt andet afguder, spåmænd og troldmænd.

١٦٧١ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنِ اقْتَبَسَ عِلْمًا مِّنَ النُّجُومِ اقْتَبَسَ شُعْبَةٌ مِنَ السِّحْرِ زَادَ مَا زَادَ – رَوَاهُ أبو داود بإسناد صحيح1671. Det er berettet fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der tilegner sig astrologisk viden, tilegner sig i virkeligheden en gren af magien. Jo mere astrologisk viden han tilegner sig, desto mere magi tilegner han sig.

Imam Abu Dawud har berettet denne hadith med en autentisk overleveringskæde.

١٦٧٢ – وَعَنْ مُعَاوِيَةَ بْنِ الْحَكَمِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي حَدِيثُ عَهْدٍ بِجَاهِلِيَّةٍ وَقَدْ جَاءَ اللهُ تَعَالَى بِالْإِسْلَامِ وَإِنَّ مِنَّا رِجَالًا يَأْتُونَ الكهانَ قَالَ فَلا تَأْتِهِمْ قُلْتُ وَمِنَّا رِجَالٌ يُتَطيرُونَ قَالَ ذَلِكَ شَيْءٌ يُجِدُونَهُ فِي صُدُورِهِمْ فَلا يَصْدُهُمْ قُلْتُ وَمِنَّا رِجَالٌ يُخْطُونَ قَالَ كَانَ نَبِي مِنَ الْأَنْبِيَاءِ يَخْطُ فَمَنْ وَافَقَ خَطْهُ فَذَاكَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1672. Det er berettet fra Mu’awiya ibn al-Hakam (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg sagde: »Allahs Sendebud, jeg har netop forladt uvidenhedens tid, og Allah har givet mig mulighed for at antage islam. Nogle blandt os opsøger spåmænd.« Han sagde: »Opsøg dem ikke.« Jeg sagde: »Nogle af os tror, at visse ting varsler ulykke.« Han sagde: »Det er blot noget, de forestiller sig. Det må ikke afholde dem fra at gøre noget.« Jeg sagde: »Nogle blandt os læser i håndflader.« Han sagde: »En af profeterne plejede at læse i håndflader. Hvis nogens læsning svarer til hans, så er den korrekt.«

Imam Muslim har berettet denne hadith.

١٦٧٣ – وَعَنْ أَبِي مَسْعُودٍ الْبَدْرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَنْ تَمَنِ الْكَلْبِ وَمَهْرَ الْبَغِى وَحُلُوَانِ الْكَاهِنِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1673. Det er berettet fra Abu Mas’ud al-Badri (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) forbød prisen for hunde, indtægter fra prostitution og betaling til spåmænd.
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

١٦٧٤ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم لا عدوى ولا طيرة ويُعْجِبُنِي الْقَالَ قَالُوا وَمَا الْقَالَ قَالَ كَلِمَةٌ طَيِّبَةٌ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1674. Anas (må Allah være tilfreds med ham) beretter. Han siger: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Der findes hverken smitsom sygdom eller onde varsler. Jeg bryder mig dog om fa’l.« Folk spurgte: »Hvad er fa’l?« Han sagde: »Et godt ord.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٧٥ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا عدوى ولا طيرَة وَإِنْ كَانَ السُّؤْمُ فِي شَيْءٍ فَفِي الدَّارِ وَالْمَرْأَةِ وَالْفَرَسِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1675. Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) beretter. Han siger: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Der findes hverken smitsom sygdom eller onde varsler. Hvis der fandtes noget, hvori der var et ondt varsel, ville det være i huset, kvinden og hesten.«

(Det vil sige, at selv disse tre uundværlige bestanddele af livet er forbundet med forskellige former for farer og ulykker. Alligevel frasiger ingen sig dem på grund af troen på onde varsler. Derfor bør man heller ikke nære en forestilling om onde varsler i andre ting.)

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٧٦ – وَعَنْ بُرَيْدَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ لَا يتطير – رواه أبو داود باشناد صحيح

1676. Buraida (må Allah være tilfreds med ham) beretter. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, betragtede ikke noget som ondt eller ulykkebringende.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

١٦٧٧ – وَعَنْ عُرْوَةَ بْنِ عَامِرٍ قَالَ ذكرت الطيرَةُ عِنْدَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَحْسَنُهَا الْقَالَ وَلَا تَرُدُّ مُسْلِمًا فَإِذَا رَأَى أَحَدُكُمْ مَا يَكْرَهُ فَلْيَقُل : اللهم لا يَأْتِي بِالْحَسَنَاتِ إِلا انتَ وَلَا يَدْفَعُ السَّيِّئَاتِ إِلا انْتَ وَلَا حَوْلَ وَلا قُوَّةَ إِلَّا بِكَ. حَدِيث صَحِيحٌ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِإِسْنَادِ صَحِيح

1677. Det blev overleveret fra Urwah ibn Amir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Der blev talt om varsler og dårlige omen i Allahs Sendebuds, må Allahs velsignelser og fred være med ham, nærvær. Han sagde: Det bedste blandt dem er fal. Men dårlige omen må ikke afholde en muslim fra hans forehavende. Hvis nogen af jer ser noget, han ikke bryder sig om, skal han sige: “O Allah! Ingen kan bringe gavn bortset fra Dig, og ingen kan fjerne skade bortset fra Dig. Du alene har magten til at ændre forholdene og bestemme, hvad der er godt og ondt.”

Dette er en autentisk hadith. Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

Afsnit 51 – Det er haram at tegne billeder på senge, sten og lignende

Det er haram at tegne billeder af levende væsener på sengetøj, tøj, puder, sten, metalmønter, pengesedler og lignende. På samme måde er det forbudt at tegne billeder på vægge, lofter, gardiner, turbaner, tøj og lignende, og der gives påbud om at fjerne eller udviske billederne fra disse.

١٦٧٨ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الَّذِينَ يَصْنَعُونَ هذه الصُّورَ يُعَذِّبُونَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ يُقَالُ لَهُمْ أَحْبُوا مَا خَلَقْتُم متفق عليه.

1678. Det blev overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: De, der fremstiller billeder, vil på Dommedag få fred. Der vil blive sagt til dem: Giv liv til det, som I har tegnet.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٧٩ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَدِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ سَفَرٍ وَقَدْ سَتَرْتُ سَهْوَةً لِي بِقِرَامِ فِيهِ تَمَاثِيلُ فَلَمَّا رَأَهُ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَلُونَ وَجْهُهُ وَقَالَ يَا عَائِشَةُ أَشَدُّ النَّاسِ عَذَابًا عِنْدَ اللَّهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ الَّذِينَ يُضَاهُونَ بِخَلْقِ اللهِ قَالَتْ فَقَطَعْنَاهُ فَجَعَلْنَا مِنْهُ وِسَادَةً أَوْ وسادتين متفق عليه.

1679. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, vendte tilbage fra en rejse. Jeg havde hængt et gardin op på verandaen, hvorpå der var billeder. Da Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, så det, blev hans ansigt blegt. Han sagde: »O Aisha! De, der efterligner Allahs skabelse, vil på Opstandelsens Dag få den hårdeste straf hos Allah.« Aisha (må Allah være tilfreds med hende) sagde: Derefter rev jeg det i stykker og lavede en eller to puder af det.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٨٠ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ كُلُّ مُصَوِّرٍ فِي النَّارِ يُجْعَلُ لَهُ بِكُلِّ صُورَةٍ صَورَهَا نَفْسٌ فَيُعَذِّبَهُ فِي جَهَنَّمَ. قَالَ ابْنُ عَبَّاس فَإِن كُنت لا بُدَّ فَاعِلاً فَاصْنَعِ الشَّجَرَ وَمَا لَا رُوحَ فِيهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1680. Det er overleveret fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Enhver billedmager vil komme i Helvede. For hvert billede, han har fremstillet, vil der blive udpeget en person, som vil straffe ham i Helvede.« Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Hvis du absolut må tegne, så tegn et træ eller livløse genstande.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٨١ – وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ صَوْرَ صُورَةٌ فِي الدُّنْيَا كُلَّفَ أَنْ يُنْفُخَ فِيهَا الرُّوحَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَلَيْسَ بِنَافِعُ متفق عليه.

1681. Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Den, der fremstiller et billede af noget i denne verden, vil på Opstandelsens Dag blive pålagt at give dette billede liv. Men det vil han aldrig være i stand til.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

١٦٨٢ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنْ أَشَدَّ النَّاسِ عَذَابًا يَوْمَ الْقِيَامَةِ الْمُصَوِّرُونَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1682. Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: På Opstandelsens Dag vil de, der fremstiller billeder, blive udsat for den hårdeste straf.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

١٦٨٣ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ قَالَ اللهُ تَعَالَى وَمَنْ أَظْلَمُ مِمَّنْ ذَهَبَ يَخْلُقُ كَخَلْقِي فَلْيَخْلُقُوا ذرة أو لِيَخْلُقُوا حَبَّةَ أَوْ لِيَخْلُقُوا شَعِيرَةً مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1683. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Allah, den Ophøjede, siger: Hvem er mere uretfærdig end den, der forsøger at skabe noget, der ligner det, Jeg har skabt? Hvis han virkelig er i stand til det, så lad ham skabe en lille myre, et korn eller et bygkorn.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

١٦٨٤ – وَعَنْ أَبِي طَلْحَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قال لا تَدْخُلُ الْمَلائِكَةُ بَيْتًا فيه كلب ولا صورة – متفق عليه.

1684. Det er berettet fra Abu Talha (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Englene (med barmhjertighed) besøger ikke et hus, hvor der er en hund eller et billede.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet hadithen.

١٦٨٥ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ وَعَدَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم جبريل أنْ يَأْتِيَهُ فَرَاثَ عَلَيْهِ حَتَّى اشْتَدَّ عَلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَخَرَجَ فَلَقِيَهُ جِبْرِيلُ فَشَكَا إِلَيْهِ فَقَالَ إِنَّا لَا نَدْخُلُ بَيْتًا فِيْهِ كَلْبٌ وَلَا صورة – رَوَاهُ الْبُخَارِي.

1685. Det er berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Jibril (fred være med ham) lovede at mødes med Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham). Men han kom for sent. Denne forsinkelse var yderst vanskelig for Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) at bære. Senere, da han gik ud af huset, mødte han Jibril. Da han beklagede sig, sagde Jibril (fred være med ham): Vi går ikke ind i et hus, hvor der er en hund eller et billede af et levende væsen.

Imam al-Bukhari har berettet hadithen.

١٦٨٦ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ وَعَدَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جِبْرِيلُ عَلَيْهِ السَّلَامُ فِي سَاعَةٍ أَنْ يَأْتِيَهُ فَجَاءَتْ تِلْكَ السَّاعَةُ وَلَمْ يَأْتِهِ قالتْ وَكَانَ بِيَدِهِ عَمَّا فَطَرَحَهَا مِنْ يُدِهِ وَهُوَ يَقُوْلُ مَا يُخْلِفُ اللَّهُ وَعْدَهُ وَلَا رُسُلُهُ ثم الْتَفْتَ فَإِذَا جَرْهُ كَلْبِ تَحْتَ سَرِيرِهِ فَقَالَ مَتَى دَخَلَ هَذَا الْكَلْبُ فَقُلْتُ وَاللَّهِ ما دَرَيْتُ بِهِ فَأَمَرَ بِهِ فَأَخْرَجَ فَجَاءَهُ جبريل عَلَيْهِ السَّلَامُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَعَدْتَنِي فَجَلَسْتُ لكَ وَلَمْ تَأْتِنِي فَقَالَ مَنَعَنِى الْكَلْبُ الَّذِي كَانَ فِي بَيْتِكَ إِنَّا لَا تَدْخُلُ بَيْتًا فِيهِ كَلْبٌ وَلَا صُورَةٌ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1686. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at Jibril (fred være med ham) lovede at mødes med Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) på et bestemt tidspunkt. Det fastsatte tidspunkt gik, men han kom ikke. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) siger: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) havde en stav i hånden. Mens han kastede den fra sig, sagde han: Allah og Hans sendebude bryder aldrig deres løfter. Derefter så han sig omkring og fik øje på en hvalp under sin seng. Han sagde: Hvornår kom hunden ind? Aisha (må Allah være tilfreds med hende) siger: Jeg svarede: Ved Allahs ed! Jeg ved ikke, hvornår den kom ind. Da han beordrede, at den skulle jages bort, blev den ført ud. Derefter kom Jibril, fred være med ham, til ham. Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Du lovede at komme. Jeg ventede på dig, men du kom ikke. Han sagde: Jeg kunne ikke komme på grund af den hund, der var i dit hus. Vi går aldrig ind i et hus, hvor der er en hund eller et billede af et levende væsen.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٨٧ – وَعَنْ أَبِي الشَّيَاحِ حَيَّانَ بْنِ حُصَيْنٍ قَالَ قَالَ لِي عَلِيُّ بْنُ أَبِي طَالِبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ إِلا ابْعَتُكَ عَلَى مَا بَعَثَنِي عَلَيْهِ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أنْ لا تَدَعَ صُورَة إلا طمستها ولا قَبْرًا مُشْرِفًا إِلا سَوَّيْتَهُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1687. Abu Taiyah Hayyan ibn Husayn (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Ali ibn Abi Talib (må Allah være tilfreds med ham) sagde til mig: »Skal jeg ikke sende dig af sted med den samme opgave, som Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sendte mig med? Det er, at du ikke må efterlade noget billede uden at ødelægge det fuldstændigt, og ikke efterlade nogen høj grav uden at jævne den med jorden.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 52 – Forbuddet mod at holde hunde til andre formål end jagt eller bevogtning af husdyr og marker

١٦٨٨- عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنِ اقْتَنَى كَلْبًا إِلا كَلبَ صَيْدٍ أَوْ مَاشِيَةٍ فَإِنَّهُ يَنْقُصُ مِنْ أَجْرِه كُلِّ يَوْمٍ قيراطان – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ – وَفِي رِوَايَةٍ قيراط

1688. Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Den, der holder en hund til et andet formål end jagt eller bevogtning af husdyr, vil dagligt få fratrukket en mængde svarende til to qirat fra belønningen for sine gode gerninger.« [Note: Qirat: En meget lille, særlig vægtenhed. Dens nøjagtige størrelse kender kun Allah, den Ophøjede. Det er dog nævnt i en anden hadith, at hvert qirat på Dommedag vil veje lige så meget som Uhud-bjerget.]

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering nævnes »ét qirat«.

١٦٨٩ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أَمْسَكَ كَلْبًا فَإِنَّهُ يَنقُصُ كُلَّ يَوْمٍ مِنْ عَمَلِهِ قِيرَاطَ إِلا كَلْبَ حَرْثٍ أَوْ ماشِيَة مُنْفَقٌ عَلَيْهِ – وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمِ مَنْ اقْتَنَى كَلْبًا لَيْسَ بِكَلْبِ صَيْدٍ وَلَا ماشِيَةٍ ولا أَرْضِ فَإِنَّهُ يَنْقُصُ مِنْ أَجْرِهِ كُلَّ يَوْمٍ قِيرَاطَانِ.

1689. Det er overleveret fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der holder en hund, får dagligt en qirāt trukket fra belønningen for sine gode handlinger. Det gælder dog ikke, hvis hunden holdes for at vogte marker eller husdyr.

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering fra Imam Muslim hedder det: Den, der holder en hund af andre grunde end jagt eller bevogtning af husdyr og marker, får dagligt to qirāt trukket fra sin belønning.

Afsnit 53 – Det er makruh at binde en klokke om halsen på en kamel eller et andet dyr, at tage en hund med på rejse eller at binde en klokke om dens hals

١٦٩٠ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَصْحَبُ الْمَلَائِكَةُ رُفْقَةً فِيهَا كَلْبٌ أَوْ جَرَسٌ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1690. Det er overleveret fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Nådens engle ledsager ikke en karavane, som har en hund eller en klokke med sig.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٩١ – وَعَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْجَرَسُ مَزَامِيرُ الشَّيْطَانِ رواه مسلم.

1691. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Klokken hører til blandt Satans musikinstrumenter.”

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 54 – Det er makruh at ride på en kamel, der lever af urene stoffer eller afføring. Men hvis den ændrer vane og begynder at spise ren føde, er det ikke længere makruh at ride på den, og dens kød bliver halal.

١٦٩٢ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الْجَلَالَةِ فِي الابلِ أَنْ يُرْكَبَ عَلَيْهَا رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِاسْنَادِ صَحِيح

1692. Det er overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: “Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at ride på ryggen af en kamel, der lever af afføring.”
Imam Abu Dawud har overleveret denne hadith med en autentisk overleveringskæde.

Afsnit 55 – Det er forbudt at spytte i moskeen. Moskeen skal holdes ren for snavs og affald, og hvis der findes slim eller noget lignende, skal det fjernes.

١٦٩٣ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْبَصَاقُ فِي الْمَسْجِدِ خَطِيئَةُ وَكَفَّارَتُهَا دَفْتُهَا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَالْمُرَادُ بِدَفْنِهَا إِذَا كَانَ الْمَسْجِدُ تُرَابًا أَوْ رَمَلاً وَنَحْوَهُ فَيُوَارِيهَا تَحْتَ تُرَابِهِ. قَالَ أَبُو الْمَحَاسِنِ الرؤيانِي مِنْ أَصْحَابِنَا فِي كِتَابِهِ الْبَحْرِ وَقِيلَ الْمُرَادُ بِدَقْنِهَا إِخْرَاجُهَا مِنْ المستجد أما إذا كَانَ الْمَسْجِدُ مُبلطا أو مُجَصَصًا فَدَلَكَهَا عَلَيْهِ بِمَدَاسه أو بغيره كَمَا يَفْعَلُهُ كَثِيرَةً مِّنَ الْجُهَالِ فَلَيْسَ ذَلِكَ بِدَفْنِ بَلْ زِيَادَةٌ فِي الْخَطِيئَةِ وَتَكْثِير لِلْقَدْرِ فِي الْمَسْجِدِ وَعَلَى مَنْ فَعَلَ ذَلِكَ أَنْ يَمْسَحَهُ بَعْدَ ذَلِكَ بِشَيْبِهِ أَوْ بيَدِهِ أَوْ غَيْرِهِ أَوْ يَغْسِلُهُ.

1693. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Det er syndigt at spytte inde i moskeen. Botemidlet for det er at begrave det (eller at rengøre det).”
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. Imam al-Nawawi siger, at betydningen af at begrave det er, at hvis moskeens gulv består af jord eller sand, skal man begrave spyttet deri. Vor kollega Abu al-Mahasin al-Ruyani siger i sit værk Kitab al-Bahr, at betydningen af at begrave det i dette tilfælde er at bringe det uden for moskeen. I en moské med fast gulv er det syndigt at spytte på bedet og derefter, som en tåbe, gnide det ind i bedet; det svarer til at gøre moskeen uren. Den, der gør dette, bør rengøre det med sit tøj eller sin hånd eller vaske det bort med vand.

١٦٩٤ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَأَى في جدارِ الْقِبْلَةِ مُخَاطًا أَوْ بُرَاقًا نُخَامَةٌ فَحَكَهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1694. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, så spyt, næsesekret eller slim på væggen i den retning, som qiblaen vender, i moskeen og skrabede det af.
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٦٩٥ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنْ هذِهِ الْمَسَاجِدَ لَا تَصْلُحُ لِشَيْءٍ مِّنْ هُذَا الْبَوْلِ وَلَا الْقَدْرِ إِنَّمَا هِيَ لِذِكْرِ اللَّهِ تَعَالَى وَقَرَامَةِ الْقُرْآنِ أَوْ كَمَا قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1695. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: At urinere eller efterlade snavs og affald strider mod moskeens værdighed og renhed. Moskeen er stedet for Allahs dhikr og recitation af Koranen, eller sådan som Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, har sagt.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 56 – Det er makruh at skændes og strides i moskeen, hæve stemmen eller tale højt, lede efter bortkomne ting samt foretage køb og salg, lejeaftaler og andre lignende transaktioner

١٦٩٦ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ سَمِعَ رَجُلًا يَنْشُدُ ضَالَةَ فِي الْمَسْجِدِ فَلْيَقُلْ لَا رَدَّهَا اللَّهُ عَلَيْكَ فَإِنَّ الْمَسَاجِدَ لَمْ تُبْنَ لِهَذَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1696. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Hvis nogen hører, at en person leder efter en bortkommen ting i moskeen, skal han sige: »Må Allah ikke bringe din ting tilbage til dig.« Moskeerne blev ikke bygget til dette formål.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٩٧ – وَعَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا رَأَيْتُمْ مَنْ يُبِيعُ أَوْ يَبْتَاعُ فِي الْمَسْجِدِ فَقُولُوا لَا أَرْبَحَ اللهُ تِجَارَتَكَ وَإِذَا رَأَيْتُمْ مَنْ يُنْشُدُ ضَالَةً فَقُولُوا لَا رَبِّهَا اللهُ عَلَيْكَ رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ

1697. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hvis I ser nogen købe eller sælge inde i moskeen, skal I sige: »Må Allah ikke gøre din handel profitabel.« Hvis I ser nogen lede efter en bortkommet genstand i moskeen, skal I sige: »Må Allah ikke give dig din genstand tilbage.«
Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith. Han sagde: »Dette er en hasan-hadith.«

١٦٩٨ – وَعَنْ بُرَيْدَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَجُلاً نَشَدَ فِي الْمَسْجِدِ فَقَالَ مَنْ دَعَا إِلَى الْجَمَلَ الْأَحْمَرَةِ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا وَجَدْتَ إِنَّمَا بنيتِ الْمَسَاجِدُ لِمَا بُنِيَتْ لَهُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.
1698. Det er overleveret fra Burayda (må Allah være tilfreds med ham), at en mand ledte efter noget, han havde mistet, i moskeen. Han sagde: »Hvem vil efterlyse min røde kamel?« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Må du ikke finde den! Moskeer er blevet bygget til det formål, de er blevet bygget til.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٦٩٩- وَعَنْ عَمْرِو بْنِ شُعَيْبٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ جَدِهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَنِ الشَّرَاءِ وَالْبَيْعِ فِي الْمَسْجِدِ وَأَنْ تُنْشَدَ فِيْهِ ضَالَّةٌ أوْ يُنشَدَ فيه شعر – رواه أبو داود والترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ

1899. Det er overleveret fra Amr ibn Shu’ayb gennem hans far og hans bedstefar. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at købe og sælge i moskeen, lede efter bortkomne genstande og recitere poesi.

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith. At-Tirmidhi sagde: »Dette er en hasan-hadith.«

۱۷۰۰ – وَعَنِ السَّائِبِ بْنِ يَزِيدَ الصَّحَابِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كُنْتُ فِي المسجد فَحَصَبَنِي رَجُلٌ فَنَظَرْتُ فَإِذَا عُمَرُ بْنُ الْخَطَابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَقَالَ اذْهَبْ فَالْتَنِي بِهدَيْنِ فَجِئْتُهُ بِهِمَا فَقَالَ مِن أينَ أَنْتُمَا ؟ فَقَالَا مِنْ أَهْلِ الطَّائِفِ فَقَالَ لَوْ كُنْتُمَا مِنْ أَهْلِ الْبَلَدِ لَأَوْجَعْتُكُمَا تَرْفَعَانِ أَصْوَاتَكُمَا فِي مَسْجِدِ رَسُولِ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1700. Det berettes fra sahabien Sa’ib ibn Yazid (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg var til stede i moskéen. En person kastede en sten efter mig. Da jeg så efter, opdagede jeg, at det var Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: »Gå hen og bring disse to mænd til mig.« Jeg bragte de to mænd til ham. Han sagde: »Hvor kommer I fra?«

De svarede: »Vi er indbyggere i Ta’if.« Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Hvis I havde været indbyggere i denne by, ville jeg have straffet jer, fordi I talte højt i Allahs Sendebuds, Allahs fred og velsignelser være med ham, moské.«

Imam al-Bukhari berettede hadithen.

Afsnit 57 – Forbuddet mod uden nødvendighed at gå ind i moskéen, før den dårlige lugt er forsvundet, efter at have spist løg, hvidløg eller noget tilsvarende ildelugtende

۱۷۰۱ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ منْ أَكَلَ مِنْ هذه الشَّجَرَةِ يَعْنِي الثوم فلا يقربَنَ مَسْجِدَنَا مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رواية المُسْلِمِ مَسَاجِدنا1701. Det berettes fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med dem begge). Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Den, der spiser af denne plante, det vil sige hvidløg eller noget tilsvarende, skal ikke nærme sig vores moské.«

Imam al-Bukhari og imam Muslim berettede hadithen. I en anden overlevering fra imam Muslim forekommer ordet »masajidana«, som betyder »vores moskéer«.

۱۷۰۲ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أكل من هذه الشجرة فلا يقربنا وَلَا يُصَلِّينَ مَعَنَا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1702. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der spiser denne slags grøntsag, bør ikke komme til os eller bede sammen med os.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۰۳ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ اكل ثُوْمًا أَوْ بَصَلاً فَلْيَعْتَزِلْنَا أَوْ فَلْيَعْتَزِلُ مَسْجِدَنَا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رواية لِمُسْلِم مَنْ أَكل البصل والثوم والكراث فَلا يَقْرَبَنَّ مَسْجِدَنَا فَإِنَّ الْمَلَائِكَة تَتَأَذًى مِمَّا يَتَأَذًى مِنْهُ بَنُو أَدَمَ.

1703. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der spiser hvidløg eller løg, bør holde sig borte fra os eller fra vores moské.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering hos Imam Muslim står der: »Den, der spiser løg, hvidløg eller en anden grøntsag med lignende lugt, bør ikke komme nær vores moské. For det, som plager mennesker, plager også englene.«

١٧٠٤ – وَعَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّهُ خَطَبَ يَوْمَ الْجُمُعَةِ فَقَالَ فِي خُطْبَتِهِ ثُمَّ إِنَّكُمْ أَيُّهَا النَّاسُ تَأْكُلُونَ شَجَرَتَيْنِ مَا أَرَاهُمَا إِلَّا خَبِيئَتَيْنِ البصل والثوم. لَقَدْ رَأَيْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا وَجَدَ رِيحَهُمَا من الرَّجُلِ فِي الْمَسْجِدِ أَمَرَيهِ فَأَخْرَجَ إِلَى الْبَقِيعِ فَمَنْ أَكَلَهُمَا فَلْيُمِتْهُمَا طبخا – رَوَاهُ مُسْلِم

1704. Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at han en fredag holdt khutbah. I sin khutbah sagde han: »Derpå, folk! I spiser to slags grøntsager. Efter min opfattelse er løg og hvidløg de to værste grøntsager. Jeg har set, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), når han mærkede lugten fra en persons mund i moskéen, beordrede, at han skulle føres ud. Derefter blev han ført ud fra moskéen til et sted, der hedder Baqi’. Den, der ønsker at spise disse to ting, bør derfor tilberede dem, så lugten forsvinder.« Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 58 – Det er makruh at sidde med maven mod knæene, mens imamen holder khutbah på en fredag

For når man sidder på denne måde, bliver man søvnig, og derfor er man ikke opmærksom på khutbahen; desuden er der risiko for, at wudu bliver ugyldig.

١٧٠٥ – عَنْ مُعَاذِ بْنِ أَنَسِ الْجُهَنِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَنِ الحيوة يَوْمَ الْجُمُعَةِ وَالْإِمَامُ يَخْطُبُ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِي وقَالَا حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1705. Det er berettet fra Mu’adh ibn Anas al-Juhani (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at sidde med begge knæ trukket op mod maven under fredagsprædikenen. Imam Abu Dawud og Imam al-Tirmidhi har berettet hadithen, og al-Tirmidhi sagde, at den er en hasan-hadith.

Afsnit 59 – Det er forbudt for den, der har besluttet at bringe et offer, at klippe negle og hår i de første ti dage af Dhu al-Hijjah, det vil sige indtil morgenen på den tiende dag, før offeret bringes.

١٧٠٦- عَنْ أَمْ سَلَمَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ كَانَ لَهُ ذَبْحٌ يَذْبَحُهُ فَإِذَا أَهل هلالُ ذِي الْحَجَّةِ فَلَا يَأْخُذَنَّ مِنْ شَعْرِه ولا مِنْ أَطْفَارِهِ شَيْئًا حَتَّى يُضَحَى رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1706. Det er berettet fra Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende), at hun sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der har et offerdyr og har besluttet at bringe det som offer, må ikke klippe sit hår eller sine negle, efter at den nye måne i måneden Dhu al-Hijjah er stået op, før han har bragt offeret. (Ifølge hanafitterne er dette forbud tanzīhī, mens nogle anser det for tahrīmī. Formålet er at udtrykke solidaritet med pilgrimmene.)

Imam Muslim har berettet hadithen.

Afsnit 60 – Det er forbudt at sværge ved skabninger

Det er ikke tilladt at sværge ved nogen skabning eller noget dyr. Eksempelvis er det forbudt at sværge ved profeter og sendebude, engle, Kabaen, himlen, ens far, bedstefar, liv, sjæl, hoved og lignende, såvel som ved en sultans eller kejsers gave, en bestemt persons grav, en betroet ting eller troskab. Det er strengt forbudt at sværge ved sådanne ting.

۱۷۰۷ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى يَنْهَاكُمْ أَنْ تَحْلِفُوا بِأَبَاتِكُمْ فَمَنْ كَانَ خَالِفًا فَلْيَحْلِفُ بِاللَّهِ أَوْ ليَصُمُتْ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. وفي رواية في الصحيحِ فَمَنْ كَانَ خَالِفًا فَلَا يَحْلِفُ إِلَّا بالله أو لبسكت

1707. Det er berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Allah den Ophøjede har forbudt jer at aflægge ed ved jeres fædre, bedstefædre og forfædre. Hvis nogen skal aflægge ed, skal han aflægge den ved Allah; ellers skal han tie.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering i Sahih al-Bukhari står der: Hvis nogen skal aflægge ed, skal han aflægge den udelukkende ved Allah eller tie.

۱۷۰۸ – وَعَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ سَمُرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَحْلِفُوا بِالطَّوَاغِي وَلَا بِآبَائِكُمْ ۖ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1708. Det er berettet fra Abd ar-Rahman ibn Samura (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Aflæg aldrig ed ved guddomme eller ved jeres fædre, bedstefædre og forfædre. [Note: Ordet at-tawaghi er flertal. Entalsformen taghiyah betyder en afgud eller en statue. I hadithen henviser udtrykket »taghiyatu Daws« for eksempel til afguden hos stammen Daws. Ordet bruges også om Satan.]

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۰۹ – وَعَنْ بُرَيْدَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَن يَسْسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ خَلَقَ بِالْأَمَانَةِ فَلَيْسَ مِنَّا حَدِيثٌ صَحِيحٌ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِاسْنَادِ صَحِيح

1709. Det er berettet fra Burayda (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der aflægger ed ved amanah (troværdighed), hører ikke til blandt os.
Dette er en sahih-hadith. Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en sahih-overleveringskæde.

۱۷۱۰ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ خَلْفَ فَقَالَ إِنِّي بَرِى مِنَ الْإِسْلامِ فَإِنْ كَانَ كَاذِبًا فَهُوَ كَمَا قَالَ وَإِنْ كَانَ صَادِقًا فَلَنْ يُرْجِعَ إِلَى الْإِسْلامِ سَالِمًا – رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ .

1710. Overleveret fra Buraida (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der sværger og siger: »Jeg er utilfreds med islam«, er en løgner, hvis hans ord er falske. Men hvis han taler sandt, vil han ikke kunne vende sikkert tilbage til islam.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen.

يَقُولُ لا والكعبة قَالَ أنَّهُ سَمِعَ رَجُلاً يَقُولُ : عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّهُ . -۱۱- وعن بن عمر رضى ) ابْنُ عُمَرَ لَا تَحْلِفْ بِغَيْرِ اللهِ فَإِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ حَلَفَ بِغَيْرِ اللهِ فَقَدْ كَفَرَ أَوْ أَشْرَكَ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ وفَسَّرَ بَعْضُ العُلَمَاء قَوْلَهُ كَفَرَ أَوْ أَشْرَكَ عَلَى التَّغْلِيظَ كَمَا رُوِيَ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الرِّيَاءُ شرك.

1711. Overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte en mand sige: »Nej, ved Kabaen.« Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Sværg ikke ved noget andet end Allah. For jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Den, der sværger ved noget andet end Allah, begår kufr eller shirk.
Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt, at den er hasan. Ifølge de lærde er udtrykket »han begik kufr eller shirk« sagt for at udtrykke en streng fordømmelse. Ligesom Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, et andet sted sagde: Riyā (at vise sig frem, foregive eller hykle) er shirk.

Afsnit 61 – Det er strengt forbudt frivilligt at aflægge en falsk ed

۱۷۱۲ – عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ من خلفَ عَلَى مَالِ امْرِئٍ بِغَيْرِ حَقِهِ لَقِيَ اللَّهَ وَهُوَ عَلَيْهِ غَضْبَانُ قَالَ ثُمَّ قَرَأَ عَلَيْنَا رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِصْدَاقَهُ مِنْ كِتَابِ اللهِ عَزَّ وَجَلٌ : إِنْ الَّذِينَ يَشْتَرُونَ بِعَهْدِ اللهِ وَايْمَانِهِمْ ثَمَنًا قَلِيلاً أُولَئِكَ لَا خَلَاقَ لَهُمْ فِي الْآخِرَةِ ولا يُكَلِّمُهُمُ الله ولا ينظر اليهم يَوْمَ الْقِيمَةِ وَلَا يُزَكِّيهِمْ من وَلَهُمْ عَذَابٌ أَلِيمٌ.

1712. Overleveret fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der aflægger en falsk ed for ulovligt at tilegne sig en muslims ejendom, vil på Dommedagen stå foran Allah i en sådan tilstand, at Allah er yderst vred på ham. Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham) fortæller: Derefter reciterede Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, dette vers fra Koranen for os som bekræftelse på dette: »De, der sælger den pagt, de har indgået med Allah, og deres egne eder for en ringe pris (for verdslig vinding), får ingen andel i det hinsidige. På Dommedagen vil Allah hverken tale til dem, se på dem eller rense dem, men de får en hård og smertefuld straf.« (Sura Āl ʿImrān: 77)

۱۷۱۳ – وَعَنْ أَبِي أُمَامَةَ أَيَّاسِ بْنِ ثَعْلَبَةَ الْحَارِثِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنِ اقْتَطَعَ حَقَّ امْرِئٍ مُسْلِم بِيَمِينِهِ فَقَدْ أَوْجَبَ اللهُ لَهُ النَّارَ وَحَرَّمَ عَلَيْهِ الْجَنَّةَ فَقَالَ لَهُ رَجُلٌ وَإِنْ كَانَ شَيْئًا يَسِيرًا يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ وَإِنْ كَانَ قَضِيبًا مِنْ أَرَاكَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1713. Det er overleveret fra Abu Umama Iyas ibn Tha‘laba al-Harithi (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der ved en falsk ed tilegner sig en muslims ret eller ejendom, forpligter Allah ham til Helvede og forbyder ham Paradiset. En mand spurgte ham: „O Allahs Sendebud, selv hvis det er noget ubetydeligt?“ Han sagde: „Selv hvis det blot er en lille gren fra et pilu-træ.“

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٧١٤ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الكبائر الاشراك باللهِ وَعُقُوقُ الْوَالِدَيْنِ وَقَتْلُ النَّفْسِ والْيَمِينُ الْغَمُوسُ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ – وَفِي رِوَايَةٍ أَنْ أَعْرَابِيا جَاءَ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ الله مَا الكَبَائِرُ قَالَ الْإِشْرَاكَ بِاللهِ قَالَ ثُمَّ مَا ذَا قَالَ الْيَمِينُ الْغَمُوسُ قُلْتُ وَمَا الْيَمِينُ الْغَمُوسُ قَالَ الَّذِي يَقْتَطِعُ مَالَ امْرِئٍ مُسْلِم يَعْنِي بِيَمِيْنِ هُوَ فِيْهَا كَاذِبٌ .

1714. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-‘As (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: De store synder er at sætte medguder ved Allah, at volde sine forældre smerte, at dræbe mennesker og at aflægge en falsk ed.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen. I en anden overlevering hos Imam al-Bukhari står der: En beduin kom til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: „O Allahs Sendebud, hvad er de store synder?“ Han sagde: „At sætte medguder ved Allah.“ Manden spurgte: „Hvad kommer derefter?“ Han sagde: „At aflægge en falsk ed.“ Jeg spurgte: „Hvad er en falsk ed?“ Han sagde: „At den, der ved hjælp af en falsk ed tilegner sig en muslims ejendom.“

Afsnit 62 – Efter at have svoret at gøre noget…..

En person svor at udføre en bestemt handling. Derefter opstod der mulighed for at udføre en endnu bedre handling. I et sådant tilfælde skal den bedre handling foretrækkes, og det er tilstrækkeligt bagefter at betale soningen for edsbruddet.

١٧١٥ – عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ سَمُرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَإِذَا خَلَقْتَ عَلَى يَمِينَ فَرَأَيْتَ غَيْرَهَا خَيْرًا مِنْهَا فَأْتِ الذي هُوَ خَيْرٌ وَكَفِّرْ عَنْ يَمِينكَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1715. Det er berettet fra ʿAbd ar-Raḥmān ibn Samura (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til mig: Hvis du aflægger en ed om noget og derefter ser, at det er bedre at gøre det modsatte af din ed, så bryd i et sådant tilfælde din ed, gør det, der er bedre, og betal soningen for at bryde eden.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱٧١٦ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ حَلَفَ عَلَى يَمِين فَرَأَى غَيْرَهَا خَيْرًا مِنْهَا فَلْيُكَفِّرُ عَنْ يَمِينِهِ وَلْيَفْعَلِ الَّذِي هُوَ خَيْرٌ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1716. Det er berettet fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der aflægger en ed om noget og derefter ser mulighed for at gøre noget bedre end det modsatte, skal bryde sin ed, betale soningen for den og gøre det, der er bedre.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۱۷ – وَعَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنِّي والله إِن شَاءَ اللهُ لا أَخْلِفُ عَلَى يَمِينِ ثُمَّ أَرَى خَيْرًا مِنْهَا إِلَّا كَفَرْتُ عَنْ يَمِينِي وَآتَيْتُ الَّذِي هُوَ خَيْرٌ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1717. Det er berettet fra Abū Mūsā (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Ved Allah! Hvis jeg efter at have aflagt en ed ser mulighed for at gøre noget bedre, vil jeg, om Allah vil, bryde min ed, betale soningen for den og gøre det, der er bedre.

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۱۸ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسلم لأن يلج أَحَدُكُمْ فِي يَمِينِهِ فِي أَهْلِهِ أَثْمُ لَهُ عِنْدَ اللَّهِ تَعَالَى مِنْ أَنْ يُعْطِيَ كَفَّارَتَهُ الَّتِي فَرَضَ اللَّهُ عَلَيْهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1718. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hvis nogen af jer aflægger en ed i modvilje mod sin familie, så er han mere syndig ved ikke at betale den obligatoriske kaffara for den.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 63 – Meningsløse eder kan tilgives

Meningsløse eder kan tilgives. Der skal ikke betales nogen kaffara for at bryde denne slags eder. Det er eder, som på grund af en persons vane kommer ud af munden uden intention om at aflægge en ed. For eksempel siger man ofte i almindelig samtale: »Ved Allahs ed« eller »Jeg sværger ved Allah« og lignende.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : لَا يُؤَاخِذُكُمُ اللهُ بِاللَّغْوِ فِي أَيْمَانِكُمْ وَلَكِنْ يُؤَاخِدُكُمْ بِمَا عَقَدْتُمُ الْأَيْمَانَ فَكَفَّارَتُهُ اطْعَامُ عَشَرَةِ مَسَاكِينَ مِنْ أَوْسَطِ مَا تُطْعِمُونَ أَهْلِيْكُمْ أَوْ كِسْوَتُهُمْ أَوْ تَحْرِيرُ رَقَبَةٍ فَمَنْ لَمْ يَجِدْ فَصِيَامُ ثَلَاثَةِ أَيَّامٍ ذَلِكَ كَفَّارَةٌ أَيْمَانِكُمْ إِذَا خَلَقْتُمْ وَاحْفَظُوا أَيْمَانَكُمْ.

Den Ophøjede Allah siger:

»Allah vil ikke holde jer til regnskab for jeres meningsløse eder. Men Han vil bestemt holde jer til regnskab for de eder, som I aflægger med fuldt overlæg. Soningen for en brudt ed er at bespise ti fattige med et måltid af middelgod kvalitet, svarende til det, I bespiser jeres egne familier med, eller at give dem klæder eller at frigive en slave. Den, der ikke har mulighed for dette, skal faste i tre dage. Dette er soningen for jeres brudte eder. Vogt over jeres eder. Således gør Allah Sine forskrifter klare for jer, så I kan være taknemmelige.« [Note: Soningen eller bøden for at bryde en ed er at frigive en slave eller bespise ti fattige to gange dagligt eller give dem klæder. Hvis man ikke har mulighed for nogen af disse ting, skal man faste tre dage i træk.] (Sura al-Ma’ida: 89)

۱۷۱۹ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ أُنزِلَتْ هذه الآيَةُ إِلا يُؤَاخِدُكُمُ اللهُ باللغو فِي أَيْمَانُكُمْ فِي قَوْلِ الرَّجُلِ لَا وَاللهِ وَبَلَى وَاللَّهِ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1719. Overleveret fra Aisha (ra). Hun sagde: Verset »Allah vil ikke holde jer ansvarlige for de meningsløse eder, I aflægger« blev åbenbaret om eder som »Nej, ved Allah«, »Ja, ved Allah« og lignende eder.

Imam Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 64 – Det er også dårligt at aflægge en sand ed i forbindelse med køb og salg

۱۷۲۰ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ الْحَلفُ مَنْفَقَة للسلعة مَمْحَقَةٌ للكسب مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1720. Overleveret fra Abu Huraira (ra). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Hyppige eder kan ganske vist føre til, at flere varer bliver solgt, men de ødelægger velsignelsen i indtjeningen.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۲۱ – عَنْ أَبِي قَتَادَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِيَّاكُمْ وَكَثرَةَ الْحَلِفِ فِي الْبَيْعِ فَإِنَّهُ يُنفِقُ ثُمَّ يَمْحَقُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1721. Overleveret fra Abu Qatadah (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at han hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Afhold jer fra overdreven edsaflæggelse ved salg. For selv om salget derved øges, ødelægges velsignelsen.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 65 – At bede om noget ved at påkalde Allah

Det er makruh at bede om noget andet end Paradiset ved at påkalde Allah. Det er makruh at afvise den, der beder om noget i Allahs navn, og at afvise en forbøn, der er fremsat i Allahs navn.

۱۷۲۲ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا يُسْأَلُ بوجه الله الا الْجَنَّةُ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ.

1722. Overleveret fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Man bør ikke bede om noget andet end Paradiset ved at påkalde Allah. Imam Abu Dawud har overleveret hadithen.

۱۷۲۳ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنِ اسْتَعَاذَ بِالله فَأَعِيدُوهُ وَمَنْ سَأَلَ بِاللَّهِ فَأَعْطُوهُ وَمَنْ دَعَاكُمْ فَأَجِيبُوهُ وَمَنْ صَنَعَ إِلَيْكُمْ مَعْرُوفًا فَكَافِنُوهُ فَإِنْ لَمْ تَجِدُوا مَا تُكَافِتُونَهُ فَادْعُوا لَهُ حَتَّى تَرَوْا أَنَّكُمْ قَدْ كَافَأْتُمُوهُ، حَدِيثٌ صَحِيحٌ، رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالنِّسَانِي بأسانيد الصحيحين.

1723. Overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Giv beskyttelse til den, der søger beskyttelse ved Allah. Giv noget til den, der beder om noget i Allahs navn. Tag imod invitationen fra den, der inviterer jer. Gengæld den, der gør noget godt for jer. Hvis I ikke har noget, hvormed I kan gengælde ham, så bliv ved med at bede for ham, indtil I føler jer overbeviste om, at I har gengældt ham.

Hadithen er autentisk. Imam Abu Dawud og Imam an-Nasa’i har overleveret hadithen med en overleveringskæde på niveau med al-Bukhari og Muslim.

Afsnit: 66 – Det er haram at kalde nogen kongernes konge

Det er haram at tiltale en konge eller en statsleder som kongernes konge eller give ham denne titel.

For ordet ‘Shahanshah’ betyder ‘Mālik al-Mulk’ (kejsernes kejser). Det er forbudt at give andre end Den Almægtige Allah denne særlige titel.

١٧٢٤ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنْ اخْنَعَ اسْمِ عِندَ اللهِ عَزَّ وَجَلَّ رَجُلٌ تَسَمَّى مَلِكَ الْأَمْلاكِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. قَالَ سُفْيَانُ بْنُ عُيَيْنَةَ مَلك الأملاك مثل شاهنشاه .

1724. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den værste person hos Den Ophøjede og Almægtige Allah er den, der tager navnet ‘Shahanshah’ eller ‘kongernes konge’.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Sufyan ibn Uyaynah (må Allah forbarme sig over ham) siger: ‘Mālik al-Amlāk’ har en betydning, der svarer til ordet ‘Shahanshah’.

Afsnit: 67 – Det er forbudt at tiltale en fasik eller en person, der følger en religiøs innovation, som sayyid eller med en lignende titel

١٧٢٥ – عَنْ بُرَيْدَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَقُولُوا لِلْمُنَافِقِ سَيِّدٌ فَإِنَّهُ إِنْ يَكُ سَيِّدًا فَقَدْ أَسْخَطْتُمْ رَبُّكُمْ عَزَّ وَجَلَّ رَوَاهُ أَبُو داود بإسناد صحيح

1725. Overleveret fra Buraida (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: I må ikke tiltale hykleren som sayyid. Selv hvis han er en sayyid, må I ikke mishage jeres mægtige Herre ved at kalde ham sayyid.

Imam Abu Dawud overleverede hadithen med en autentisk overleveringskæde.

Afsnit 68 – Det er makruh at forbande feber

ترفرفينَ قَالَتِ الْحُمَّى لا بَارَكَ اللهُ فِيهَا فَقَالَ لَا تُسَبِّى الْحُمَّى فَإِنَّهَا تُذْهَبُ خَطَايَا بَنِي آدَمَ كَمَا يُذْهِبُ الْكَيْرُ خَبَثَ الْحَدِيدِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1726. Overleveret fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) gik hen til Umm as-Sa’ib eller Umm al-Musayyab og sagde: »Hvad er der sket med dig, Umm as-Sa’ib eller Umm al-Musayyab? Hvorfor ryster du?« Hun svarede: »Jeg har feber,« og han sagde: »Må Allah ikke helbrede feberen.« Han sagde: »Forband ikke feberen, for den fjerner Adams børns synder, ligesom en smeds blæsebælg fjerner urenheder fra jernet.«

Imam Muslim overleverede hadithen.

Afsnit 69 – Forbuddet mod at forbande vinden og hvad man skal sige, når vinden blæser

۱۷۲۷ – عَنْ أَبِي الْمُنْذِرِ أَبي بْنِ كَعْبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَسُبُوا الرِّيحَ فَإِذَا رَأَيْتُمْ مَا تَكْرَهُونَ فَقُولُوا اللَّهُمُ إِنَّا نَسْأَلُكَ مِنْ خَيْرٍ هَذِهِ الرِّيحُ وَخَيْرِ مَا فِيهَا وَخَيْرِ مَا أُمِرَتْ بِهِ وَنَعُوذُ بِكَ من شر هذه الرِّيحِ وَشَرِّ مَا فِيهَا وَشَرِّ مَا أُمِرَتْ بِهِ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيث حسن صحيح.

1727. Overleveret fra Abū al-Mundhir Ubayy ibn Kaʿb (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Forband ikke vinden. Når I finder vinden ubehagelig, skal I sige: ’O Allah! Vi ønsker det gode fra denne vind, det gode, der er i den, og det gode, som den er blevet befalet at bringe. Og vi søger tilflugt hos Dig fra denne vinds ondskab, fra den skade, der er i den, og fra den skade, som den er blevet befalet at forvolde.’«

Imam al-Tirmidhī har overleveret hadithen. Han sagde: »Hadithen er hasan og sahih.«

۱۷۲۸ – رَأَيْتُمُوهَا فَلَا تَسُبُوهَا وَسَلُوا اللهَ خَيْرَهَا وَاسْتَعِيدُوا بِاللَّهِ مِنْ شَرِّهَا رَوَاهُ أَبُو دارد باشناد حسن

1728. Overleveret fra Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Vinden er en af Allahs barmhjertigheder. Nogle gange bringer den godhed og velsignelse, og andre gange er den årsag til fred. Når I derfor mærker vinden blæse, skal I ikke forbande den, men bede Allah om at få det gode fra den og søge tilflugt hos Allah fra dens ondskab.«

Imam Abū Dāwūd har overleveret hadithen med en hasan-isnād.

۱۷۲۹ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إذَا عَصَفَتِ الرِّيحُ قَالَ اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْأَلُكَ خَيْرَهَا وَخَيْرَ مَا فِيْهَا وَخَيْرَ مَا أُرْسِلَتْ بههِ وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّهَا وَشَرِّ مَا فِيهَا وَشَرِّ مَا أُرْسِلَتْ بِهِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1729. Overleveret fra ʿĀʾishah (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Når en kraftig vind blæste, plejede Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, at sige: »O Allah! Jeg beder Dig om det gode i denne vind, det gode, der er i den, og det gode, som den er blevet sendt med. Jeg søger tilflugt hos Dig fra dens skade, fra den skade, der er i den, og fra den skade, som den er blevet sendt med.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 70 – Det er makruh at forbande hanen

۱۷۳۰ – عَنْ زَيْدِ بْنِ خَالِدٍ الْجُهَنِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَسُبُّوا الدِّيْكَ فَإِنَّهُ يُوقِظُ لِلصَّلاةِ رَوَاهُ أَبُو دَاوُد باشناد صحيح

1730. Det er overleveret fra Zayd ibn Khalid al-Juhani (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Forband ikke hanen, for den vækker jer til bønnen.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

Afsnit 71 – Det er forbudt at sige: »Det regnede på grund af en bestemt stjerne«

۱۷۳۱ – عَنْ زَيْدِ بْنِ خَالِدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ صَلَّى بِنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صَلاةَ الصُّبْحِ بِالْحُدَيْبِيَّةِ فِي أَثَرِ سَمَاءٍ كَانَتْ مِنَ اللَّيْلِ فَلَمَّا انْصَرَفَ اقْبَلَ عَلَى النَّاسِ فَقَالَ هَلْ تَدْرُونَ مَاذَا قَالَ رَبُّكُمْ قَالُوا اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ قَالَ أَصْبَحَ مِنْ عِبَادِي مُؤْمِنٌ بِي وَكَافِرٌ فَأَمَّا مَنْ قَالَ مُطِرْنَا بِفَضْلِ اللهِ وَرَحْمَتِهِ فَذَلِكَ مُؤْمِنٌ بِي كَافِرُ بالكواكب وَأَمَّا مَنْ قَالَ مُطَرْنَا بِنَوْءٍ كَذَا وَكَذَا فذلك كافر كافر بي مُؤْمِنٌ بالكواكب – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَالسَّمَاءُ هُنَا الْمَطَرُ.

1731. Det er overleveret fra Zayd ibn Khalid (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, ledte os i morgenbønnen på et sted kaldet Hudaybiyyah. Det havde regnet om natten. Efter bønnen vendte han sig mod folkene og sagde: Ved I, hvad jeres Herre har sagt? Alle sagde: Allah og Hans Sendebud ved det bedst. Han sagde: Allah har sagt: I morges har en del af Mine tjenere troet på Mig, mens en anden del har fornægtet Mig. De, som har sagt: »Det har regnet over os ved Allahs nåde og barmhjertighed«, tror på Mig og fornægter stjernen. Men de, som har sagt: »Det har regnet på grund af denne og hin stjernes indflydelse«, fornægter Mig og tror på stjernen.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Ordet i hadithen betyder regn.

Afsnit: 72 – Det er haram at kalde en muslim kafir

۱۷۳۲ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا قَالَ الرَّجُلُ لِأَخِيهِ يَا كَافِرُ فَقَدْ بَاءَ بِهَا أَحَدُهُمَا فَإِنْ كَانَ كَمَا قَالَ وَالا رَجَعَتْ عَلَيْهِ – متفق عليه.

1732. Det er overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når en muslim siger til sin muslimske bror: »Du er kafir«, vil kufr nødvendigvis ramme en af dem. Hvis den, der er blevet kaldt kafir, virkelig er det, er der ikke noget at sige. Men hvis han ikke er det, vil kufr ramme den, der kaldte ham kafir.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۳۳ – وَعَنْ أَبِي ذَرِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ دَعَا رَجُلًا بِالْكُفْرِ أَوْ قَالَ عَدُوٌّ اللَّهِ وَلَيْسَ كَذَلِكَ الأَحَارَ عَلَيْهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ حَارَ رَجَعَ.

1733. Det er overleveret fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Hvis nogen kalder en anden kafir eller Allahs fjende, selv om han ikke er det, vil ordene vende tilbage til den, der sagde dem.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 73 – Det er forbudt at tale uanstændigt og vulgært

١٧٣٤ – عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَيْسَ الْمُؤْمِنُ بِالطَّعَانِ وَلا اللعَانِ وَلا الْفَاحِشِ وَلَا الْبَدِي رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1734. Det er overleveret fra Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En troende kan ikke være hånende, bebrejdende, forbandende, uanstændig i sin tale eller ilter.

Imam al-Tirmidhi overleverede hadithen og sagde, at det er en hasan-hadith.

١٧٣٥ – وَعَنْ أَنَسِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا كَانَ الْفَحْشَ فِي شَيْءٍ إِلا شَانَهُ وَمَا كَانَ الْحَيَاءُ فِي شَيْءٍ إِلَّا زَانَهُ رَوَاهُ الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1735. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Uanstændighed gør enhver ting dårlig, og beskedenhed forskønner enhver ting.

Imam al-Tirmidhi overleverede hadithen og sagde, at det er en hasan-hadith.

Afsnit 74 – Det er makruh at anvende komplicerede formuleringer i samtaler

Når man henvender sig til den brede befolkning for at sige noget, skal man tale på et sprog, de forstår. I sådanne tilfælde er det makruh at tale trægt og omstændeligt, anvende et højttravende sprog, demonstrere veltalenhed eller bruge uforståelige ord og lignende.

١٧٣٦ – عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ هَلَكَ الْمُتَنَطِعُونَ قَالَهَا ثَلاثًا . رَوَاهُ مُسْلِم الْمُتَنَطِعُونَ الْمُبَالِغُونَ فِي الْأَمُورِ.

1736. Det er overleveret fra Abdullah ibn Masud (ra), at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »De, der overdriver, er gået til grunde.« Han gentog denne sætning tre gange.
»Al-Mutanattiun« betyder at overdrive eller gå til yderligheder i en sag.

۱۷۳۷ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللهَ يُبْغِضُ الْبَلِيغَ مِنَ الرِّجَالِ الَّذِي يَتَخَلَّلُ بِلِسَانِهِ كَمَا تَتَخَلَّلُ الْبَقَرَةُ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِنِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1737. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (ra), at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Sandelig, Allah hader de overdrevne, som snor og slynger deres tunger, når de taler, ligesom en ko tygger drøv.«

Imam Abu Dawud og at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi sagde, at det er en hasan-hadith.

۱۷۳۸ – وَعَنْ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ مِنْ أَحَبِّكُمْ إِلَى وَأَقْرَبَكُمْ مِنِّي مَجْلِسًا يَوْمَ الْقِيَامَةِ أَحَاسِنُكُمْ اخلاقا وَإِنْ أَبْغَضَكُمْ إِلَى وَابْعَدكُمْ مِنِّى يَوْمَ الْقِيَامَةِ الشَّرْتَارُونَ وَالْمُتَشَدِقُونَ وَالْمُتَفَيهِقُونَ – رَوَاهُ التَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1738. Det er overleveret fra Jabir ibn Abdullah (ra), at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Den blandt jer, hvis moral er bedst, er den, jeg holder mest af, og på Opstandelsens Dag vil han være den, der står mig nærmest. Og de blandt jer, der er meget talende, taler uforståeligt og arrogant, er dem, jeg hader mest, og på Opstandelsens Dag vil de være langt fra mig.«

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Han sagde: »Dette er en hasan-hadith.«

Afsnit 75 – Det er forbudt at sige den slags ord: »Min sjæl er blevet besmittet«

۱۷۳۹ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يَقُولَنَّ أَحَدُكُمْ خَبُثَتْ نَفْسِي وَلَكِنْ لِيَقُلْ لَقِسَتْ نَفْسِي مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ – قَالَ الْعُلَمَاءُ مَعْنَى خَبُثَتْ غَشَتْ وَهُوَ مَعْنَى لَقِسَتْ وَلَكِنْ كَرِهَ لفظ الْخُبْثِ.

1739. Det er overleveret fra Aisha (ra), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Ingen af jer skal sige om sig selv: ‘Min sjæl er blevet besmittet.’ Han kan i stedet sige: ‘Min sjæl er blevet tilsmudset.’«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. De lærde har sagt, at ordene khabusat og laqisat har samme betydning. Det vil sige, at begge ord betyder dårlig, fordærvet, snavset, besmittet, vildledt og lignende. Men de brød sig ikke om at bruge ordet khubth.

Afsnit 76 – Det er forkasteligt at kalde inab (druer) for karm

١٧٤٠ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تُسموا العنب الكرم فَإِنَّ الكَرْمَ الْمُسْلِمُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. وَهُذَا لفظ مُسلِم وفي رواية فَإِنَّمَا الْكَرْمُ قَلْبُ الْمُؤْمِنِ. وَفِي رواية لِلْبُخَارِي وَمُسْلِمٍ يَقُولُونَ الْكَرَمُ إِنَّمَا الْكَرْمُ قَلْبُ الْمُؤْمِنِ.

1740. Det er overleveret fra Abu Hurayra (ra). Han sagde, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Kald ikke inab (druer) for karm, for kun en muslim kan være karm.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Hadithens oprindelige ordlyd er overleveret af Imam Muslim. I en anden overlevering hedder det: For “karm” er den troendes hjerte. I en anden overlevering fra al-Bukhari og Muslim hedder det: Folk kalder druer for karm, selv om karm er den troendes hjerte.

١٧٤١ – وَعَنْ وَائِلِ بْنِ حُجْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا تَقُولُوا الْكَرْمُ وَلَكِنْ قُولُوا الْعِنَبُ وَالْحَبْلَةُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1741. Overleveret fra Wa’il ibn Hujr (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Kald ikke druefrugten karm, men kald den ‘inab (drue) og habala (vindrueplanten). Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 77 – Forbuddet mod at beskrive kvinders fysiske skønhed foran mænd

Det er forbudt at beskrive en kvindes fysiske skønhed over for mænd uden en sharia-kompatibel grund eller et nødvendigt behov. I forbindelse med ægteskab eller et lignende behov er det dog tilladt at beskrive hendes kropsbygning og udseende.

١٧٤٢ – عن ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم لا تُبَاشِرِ الْمَرْأَةُ الْمَرْأَةَ فَتَصِفَهَا لِزَوْجِهَا كَأَنَّهُ يَنظُرُ إِلَيْهَا مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1742. Overleveret fra Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Ingen kvinde må lade sin blottede krop røre en anden kvindes blottede krop, og hun må ikke beskrive den anden kvindes fysiske skønhed over for sin egen mand på en sådan måde, at det er, som om han ser hende med egne øjne.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 78 – Det er forkasteligt at bede: »O Allah, tilgiv mig, hvis Du vil«

١٧٤٣ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قال لا يَقُولَنَّ أَحَدُكُمُ اللهُمُ اغْفِرْ لِي إِنْ شِئْتَ اللَّهُمَّ ارْحَمْنِي إِنْ شِئْتَ لِيَعْزِمِ الْمَسْأَلَة فَإِنَّهُ لَا مُكْرِهَ لَهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمِ وَلَكِنْ لِيَعْزِمُ وَلْيُعَظمِ الرُّغْبَة فَإِنَّ اللَّهَ تَعَالَى لَا يَتَعَاظِمُهُ شَيْ أَعْطَاهُ .

1743. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Ingen af jer må bede således: ‘O Allah, tilgiv mig, hvis Du vil; o Allah, forbarm Dig over mig, hvis Du vil’, men han skal bede med beslutsomhed. For ingen kan tvinge eller påvirke Ham. (Al-Bukhari og Muslim). (I en anden overlevering hos Sahih al-Bukhari står der: ‘Allah gør, hvad Han vil, og ingen kan forhindre Ham.’) I en anden overlevering hos Sahih Muslim står der: ‘Han skal bede med fuld tillid, inderlighed og fast beslutsomhed. For det, Allah giver Sin tjener, er ikke stort for Ham. (Det er heller ikke vanskeligt for Ham at give det.)’

١٧٤٤ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذا دَعَا أَحَدُكُمْ فَلْيَعْزِمِ الْمَسْأَلَة وَلا يَقُولَنَّ اللَّهُمَّ إِنْ شِئْتَ فَأَعْطِنِي فَإِنَّهُ لَا مُسْتَكْرِهَ لَهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1744. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Når nogen af jer beder, skal han bede med fuld tillid og beslutsomhed. Ingen må sige: ‘O Allah, giv mig det, hvis Du vil.’ For ingen kan tvinge eller påvirke Allah, og det er ikke obligatorisk for Ham at give nogen noget.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 79 – Det er forkert at sammenkæde en andens vilje med Allahs vilje

١٧٤٥ – عَنْ حُذَيْفَةَ بْنِ الْيَمَانِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا تَقُولُوا مَا شَاءَ اللهُ وَمَا شَاءَ فُلانٌ وَلَكِنْ قُولُوا مَا شَاءَ اللَّهُ ثُمَّ شَاءَ فلان رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِاسْنَادِ صَحِيح.

1745. Det er overleveret fra Hudhayfa ibn al-Yaman (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Sig ikke: ‘Det sker, som Allah og den og den vil’, men sig: ‘Som Allah vil, og derefter som den og den vil.’«

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

Afsnit 80 – Det er makruh at tale efter udførelsen af isha-bønnen

Imam al-Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger: Det betyder, at enhver almindelig samtale, som også er tilladt på andre tidspunkter, samt samtaler, hvor det er ligeværdigt, om man fører dem eller lader være, er uønskede efter isha-bønnen. Hvad angår samtaler, som på andre tidspunkter er haram eller makruh at føre eller drøfte, er det endnu strengere haram eller makruh at føre dem efter isha-bønnen. Det er derimod ikke makruh at tale om gavnlige ting, såsom at drøfte islamiske emner, fortælle om fremtrædende personers liv, drøfte og undervise i ophøjede moralske emner, tale med en gæst, tale med en person, der er kommet i et bestemt ærinde, og andre lignende ting. Ligeledes er det ikke makruh at føre en nødvendig samtale eller at tale, når man er kommet i en nødsituation. Der findes mange sahih-hadither, som støtter de nævnte forhold.

١٧٤٦ – عَنْ أَبِي بَرْزَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَكْرَهُ النَّوْمَ قَبْلَ الْعِشَاءِ وَالْحَدِيثَ بَعْدَهَا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1746. Det er overleveret fra Abu Barza (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) ikke brød sig om at sove før isha-bønnen og at tale efter den.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٧٤٧ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ صلى الْعِشَاءَ فِي آخِرِ حَيَاتِهِ فَلَمَّا سَلَّمَ قَالَ أَرَأَيْتَكُمْ لَيْلَتَكُمْ هَذِهِ فَإِنَّ عَلَى رَأْسِ سنَةٍ لا يَبْقَى مِمَّنْ هُوَ عَلَى ظَهْرِ الْأَرْضِ الْيَوْمَ أَحَدٌ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. مائة

1747. Det er overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) ledte isha-bønnen for os sent i sit liv. Efter at have afsluttet bønnen med salam sagde han: Ved I noget om denne nat? Derefter sagde han: Ingen af dem, der i dag er levende på jorden, vil være tilbage efter hundrede år. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٧٤٨ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُمْ انْتَظِرُوا النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَاءَهُمْ قَرِيبًا مِنْ شَطْرِ اللَّيْلِ فَصَلَّى بِهِمْ يَعْنِي الْعِشَاءُ قَالَ ثُمَّ خَطَبَنَا فَقَالَ إِلا إِنَّ النَّاسَ قَدْ صَلُّوا ثُمَّ رَقَدُوا وَإِنَّكُمْ لَنْ تَزَالُوْا فِي صَلَاةٍ مَا انْتَظَرْتُمُ الصَّلاةَ رَوَاهُ الْبُخَارِي

1748. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: De (ledsagerne) ventede på Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham. Han kom omkring midt på natten og bad derefter isha-bønnen sammen med dem. Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Derefter holdt han en tale for os. Han sagde: »I skal vide, at mange mennesker har bedt og er faldet i søvn, men I har været i bøn, lige siden I begyndte at vente på bønnen.«

Imam al-Bukhari berettede hadithen.

Afsnit 81 – Det er forbudt for hustruen at nægte at komme til sengen, når ægtemanden kalder hende dertil, uden en sharīʿa-anerkendt grund

١٧٤٩ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا دَعَا الرَّجُلُ امْرَأَتَهُ إلى فراشه فَآبَتْ فَبَاتَ غَضْبَانَ عَلَيْهَا لَعَنَتُهَا الْمَلائِكَةُ حَتَّى تُصْبحَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ – وَفِي رِوَايَةٍ حَتَّى تَرْجِعَ.

1749. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde, at Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når ægtemanden kalder sin hustru til sengen, og hun afviser det, og ægtemanden derfor tilbringer natten vred på hende, fortsætter englene med at forbande hende indtil morgenen.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim berettede hadithen. I en anden overlevering fra dem begge hedder det, at englene fortsætter med at forbande hende, indtil hun vender tilbage til ægtemandens seng.

Afsnit 82 – Det er forbudt for hustruen at faste en frivillig faste uden tilladelse, når ægtemanden er til stede

١٧٥٠ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَحِلُّ لِلْمَرْأَةِ أَنْ تَصُومَ وَزَوْجُهَا شَاهِدٌ الا باذنه وَلَا تَأْذَنَ فِي بَيْتِهِ الا باذنه – متفق عليه.

1750. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allah velsigne ham og give ham fred) sagde: Det er ikke tilladt for en hustru at faste en frivillig faste, når hendes mand er til stede, uden hans tilladelse. Hun må heller ikke uden hans tilladelse give en anden person adgang til hans hus.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 83 – Forbuddet mod, at den, der følger imamen, løfter hovedet fra rukūʿ eller sujūd før imamen

١٧٥١ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أَمَا يَخْشَى أَحَدُكُمْ إِذَا رَفَعَ رَأْسَهُ قَبْلَ الْإِمَامِ أَنْ يَجْعَلَ اللَّهُ رَأْسَهُ رَأْسَ حِمَارِ أَوْ يَجْعَلَ اللَّهُ صُورَتَهُ صُورَةً حِمَارٍ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1751. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten (må Allah velsigne ham og give ham fred) sagde: Frygter nogen af jer ikke, når han løfter hovedet før imamen fra rukūʿ eller sujūd, at Allah vil gøre hans hoved som et æsels hoved eller forvandle hans skikkelse til et æsels skikkelse?

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 84 – Det er makruh at holde hænderne på taljen under bønnen

١٧٥٢ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ نُهِيَ عَنِ الْخَصْرِ فِي الصَّلاةِ متفق عليه.

1752. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: »Vi blev forbudt at lægge hænderne på hofterne under bønnen.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 85 – Når der bliver serveret mad under bønnetiden …

Når maden er blevet serveret, og man har lyst til den eller føler sig tiltrukket af den, er det makruh at bede, mens man lader maden stå. På samme måde er det makruh at bede, mens man holder trangen til at urinere eller have afføring tilbage.

١٧٥٣ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم يَقُولُ لَا صَلاةَ بِحَضْرَةِ طعام ولا يُدَافِعُهُ الْأَخْبَثَانِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1753. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at hun sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Bed ikke, mens maden er blevet serveret, og man lader den stå. Bed heller ikke, mens man holder trangen til de to khabith (urinering og afføring) tilbage.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 86 – Det er forbudt at se op mod himlen under bønnen

١٧٥٤ – عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا بَالُ أَقْوَامٍ يَرْفَعُونَ أَبْصَارَهُمْ إِلَى السَّمَاءِ فِي صَلَاتِهِمْ فَاشْتَدَّ قَوْلُهُ في ذلك حَتَّى قَالَ لِيَنْتَهُنَّ عَن ذلك أو لتُخْطَفَنَّ أَبْصَارُهُمْ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1754. Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Hvad er der galt med folk, siden de ser op mod himlen under bønnen?« Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde, at han udtalte dette endnu strengere, og han sagde: »Folk skal bestemt afholde sig fra det. Ellers kan deres syn blive taget fra dem.« Imam al-Bukhari overleverede hadithen.

Afsnit 87 – Det er makruh at se sig omkring under bønnen uden nødvendighed

١٧٥٥ – عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ سَأَلْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الْالْتِفَاتِ فِي الصَّلَاةِ فَقَالَ هُوَ اخْتِلَاسِ يَخْتَلِسُهُ الشَّيْطَانُ مِنْ صَلَاةِ العبد – رواه البخاري.

1755. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) berettede: Hun sagde: Jeg spurgte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) om at se sig omkring under bønnen. Han sagde: »Det er et røveri fra Satan. På denne måde bortfører han en del af den troendes bøn.«

Imam al-Bukhari overleverede hadithen.

١٧٥٦ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِيَّاكَ والالتفات في الصلاةِ فَإِنَّ الْالْتِفَاتَ فِي الصَّلَاةَ هَلَكَةٌ فَإِنْ كَانَ لأبد ففي التطوع لا فِي الفَرِيضَةِ – رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

1756. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til mig: »Afhold dig fra at se dig omkring, mens du beder. At se sig omkring under bønnen er nemlig en ødelæggelse. Hvis det ikke kan undgås at se til højre og venstre, så gør det under en frivillig bøn, men det må ikke gøres under en obligatorisk bøn.«

Imam at-Tirmidhi gengav hadithen og sagde: »Hadithen er hasan og sahih.«

Afsnit 88 – Det er forbudt at bede vendt mod grave

١٧٥٧ – عَنْ أَبِي مَرْقَد كَنَّارَ بْنِ الْحُصَيْنِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لا تُصَلُّوا إِلَى الْقُبُورِ وَلَا تَجْلِسُوا عَلَيْهَا رواه مسلم.

1757. Det er overleveret fra Abū Marsad Kannāz ibn al-Husayn (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Bed ikke vendt mod grave, og sid ikke på grave.«

Imam Muslim har gengivet hadithen.

Afsnit 89 – Det er forbudt at gå foran en person, der beder

١٧٥٨ – عَنْ أَبِي الْجُهَيْمِ عَبْدِ اللهِ بْنِ الْحَارِثِ بْنِ الصَّمَةِ الْأَنْصَارِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَوْ يَعْلَمُ المَارُ بَيْنَ يَدَى الْمُصَلَّى مَاذَا عَلَيْهِ لكان أن يقف أَرْبَعِينَ خَيْرًا لَهُ مِنْ أَن يُمُرٌ بَيْنَ يَدَيْهِ قَالَ الراوي ما أدرى قَالَ أَرْبَعِينَ يَوْمًا أَوْ أَرْبَعِينَ شَهْرًا أَوْ أَرْبَعِينَ سَنَةً مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1758. Det er overleveret fra Abū al-Juhaym ʿAbdullah ibn al-Hārith ibn as-Simmah al-Ansārī (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis den, der går foran en bedende, vidste, hvor stor en synd det medfører, ville han finde det bedre for sig selv at stå stille i fyrre frem for at gå foran ham.« Fortælleren sagde: Jeg husker ikke, om Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde fyrre dage, fyrre måneder eller fyrre år.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 90 – Det er makruh for dem, der følger imamen, at udføre sunnah- eller nafl-bøn, når muezzinen fremsiger iqamah til den obligatoriske bøn

١٧٥٩ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إذا أقيمت الصلاة فلا صَلَاةَ إِلا الْمَكْتُوبَةَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1759. Overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når iqamah er fremsagt til bønnen, må der ikke bedes nogen anden bøn end den obligatoriske. Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 91 – Det er makruh udelukkende at udvælge fredagen til faste og fredagsnatten til nafl-bøn

١٧٦٠ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا تَخْصُوا لَيْلَةَ الْجُمُعَةِ بِقِيَامِ مِنْ بَيْنِ اللَّيَالِي وَلَا تَخُصُوا يَوْمَ الْجُمُعَةِ بِصِيَامٍ مِنْ بَيْنِ الْأَيَّامِ إِلا أَن يَكُونَ فِي صَوْمِ يَصُومُهُ أَحَدُكُمْ – رَوَاهُ مُسْلِم.

1760. Overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Udvælg ikke udelukkende fredagsnatten blandt nætterne til frivillig tilbedelse, og udvælg ikke udelukkende fredagen blandt dagene til frivillig faste. Hvis en af jer imidlertid har en faste, der falder på en fredag, forholder det sig anderledes. Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٧٦١ – وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَا يَصُومَنْ أَحَدُكُمْ يَوْمَ الْجُمُعَةِ إِلا يَوْمًا قَبْلَهُ أَوْ بَعْدَهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1761. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Ingen af jer må faste kun på jumu’ah-dagen; han skal derimod faste sammen med dagen før eller dagen efter.

Imam al-Bukhari og Muslim har berettet denne hadith.

١٧٦٢ – وَعَنْ مُحَمَّدِ بْنِ عَبَّادٍ قَالَ سَأَلْتُ جَابِرًا أَنَّهَى النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنْ صَوْمِ الْجُمُعَةِ قَالَ نَعَمُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1762. Det er berettet fra Muhammad ibn Abbad. Han sagde: Jeg spurgte Jabir (må Allah være tilfreds med ham), om Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, havde forbudt at faste kun på jumu’ah-dagen. Han svarede: Ja.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

١٧٦٣ – وَعَنْ أَمِّ الْمُؤْمِنِينَ جُوَيْرِيَةَ بِنْتِ الْحَارِثِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا أَنَّ النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَخَلَ عَلَيْهَا يَوْمَ الْجُمُعَةِ وَهِيَ صَائِمَةٌ فَقَالَ أَصُمْتِ أَمْسِ قَالَتْ لَا قَالَ تُرِيدِينَ أَنْ تَصُوْمِي غَدًا قَالَتْ لَا قَالَ فَأَفْطَرِي رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1763. Det er berettet fra de troendes moder, Juwayriya bint al-Harith (må Allah være tilfreds med hende). En jumu’ah-dag kom Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, til hende. Hun fastede den dag. Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) spurgte hende: Fastede du i går? Hun svarede: Nej. Han sagde: Har du til hensigt at faste i morgen? Juwayriya (må Allah være tilfreds med hende) svarede: Nej. Han sagde: Så bryd din faste i dag.

Imam al-Bukhari har berettet denne hadith.

Afsnit 92 – Forbuddet mod sawm al-wisāl eller at faste sammenhængende

Sawm al-wisāl betegner at faste i to eller flere på hinanden følgende dage uden at spise eller drikke.

١٧٦٤ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ وَعَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم نهى عَنِ الوصال – متفق عليه.

1764. Det er berettet fra Abu Hurayra og Aisha (må Allah være tilfreds med dem). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at faste sawm al-wisāl.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٧٦٥ – عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الْوِصَالِ قَالُوا إِنَّكَ تُوَاصِلُ قَالَ إِنِّي لَسْتُ مِثْلَكُمْ إِنِّي أَطْعَمُ وأشقى مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَهُذا لفظ الْبُخَارِي.

1765. Det er berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at faste sawm al-wisāl (at faste flere på hinanden følgende dage uden at spise eller drikke). Sahabāerne sagde: »Men du faster jo selv sawm al-wisāl?« Han sagde: »Jeg er ikke som jer. Jeg får mad og drikke.«

Hadithen er overleveret af Imam al-Bukhari og Imam Muslim. Den oprindelige tekst er dog al-Bukharis.

Afsnit 93 – Det er forbudt at sidde på grave

١٧٦٦ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَأَنْ يُجْلِسَ أَحَدُكُمْ عَلَى جَمْرَةٍ فَتَحْرِقَ ثِيَابَهُ فَتَخْلُصَ إِلَى جِلْدِهِ خَيْرٌ لَهُ مِنْ أن يُجْلِسَ عَلَى قَبْرٍ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1766. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis en person sætter sig på et glødende kul, så hans tøj brænder og klæber til hans hud (så huden også brænder), er det stadig bedre for ham end at sidde på en grav.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 94 – Det er forbudt at gøre grave solide og opføre kupler

١٧٦٧ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أن يُجَصِّصَ الْقَبرُ وأن يقعد عليه وأن يبنى عليه – رواه . رواه مسلم

1767. Det er berettet fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at gøre grave solide, at sidde på grave og at opføre nogen form for byggeri på grave.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 95 – Det er forbudt for slaven at flygte fra sin herre

١٧٦٨ – عَنْ جَرِيرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُّمَا عَبْدِ ابْقَ فَقَدْ بَرِئَتْ مِنْهُ الدِّمَةُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1768. Overleveret fra Jarīr ibn ʿAbdullāh (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når en slave flygter fra sin herre, ophører Islams beskyttelse af ham.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٧٦٩ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا أَبْقَ الْعَبْدُ لَمْ تُقْبَل لَهُ صلاةٌ رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَفِي رِوَايَةٍ فَقَدْ كَفَرَ.

1769. Overleveret fra Jarīr (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når slaven flygter, bliver hans bøn ikke accepteret.

Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering står der: Så begår han vantro.

Afsnit 96 – Det er forbudt at gå i forbøn imod håndhævelsen af ḥadd-straffen (den foreskrevne straf)

قَالَ اللهُ تَعَالَى : الزانية والزاني فاجلدوا كُلَّ واحدٍ مِنْهُمَا مِائَةَ جَلْدَةٍ ولا تَأْخُذَكُمْ بِهِمَا رَأْفَةٌ فِي دِيْنِ اللَّهِ إِنْ كُنْتُمْ تُؤْمِنُونَ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ وَلِيَشْهَدُ عَذَابَهُمَا طَائِفَةٌ مِنَ الْمُؤْمِنِينَ.

Den almægtige Allah siger:

»Giv den utugtige mand og den utugtige kvinde hver hundrede piskeslag. Lad ikke medlidenhed med dem afholde jer fra at håndhæve Allahs religion, hvis I tror på Allah og den Sidste Dag. Og lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf.« (Sura an-Nur: 2)

۱۷۷۰ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنْ قُرَيْشًا أَهَمِّهُمْ شَأْنُ الْمَرْأَةِ المخزومية التي سَرَقَتْ فَقَالُوا مَنْ يُكَلِّمُ فِيهَا رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالُوا وَمَنْ يُجْتَرِئُ عَلَيْهِ إِلَّا أَسَامَةُ بْنُ زَيْدِ حِبُّ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِوَسَلَّمَ فَكَلَّمَهُ أَسَامَةً فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اتَشْفَعُ فِي حَدٍ مِنْ حُدُودِ اللهِ تَعَالَى ثُمَّ قَامَ فَاخْتَطَبَ ثُمَّ قَالَ إِنَّمَا أَهْلَكَ الَّذِينَ قَبْلَكُمْ أَنَّهُمْ كَانُوا إِذَا سَرَقَ فِيهِمُ الشَّرِيفَ تَرَكُوهُ وَإِذَا سَرَقَ فِيهِمُ الضَّعِيفُ أَقَامُوا عَلَيْهِ الْحَدُ وَأَيْمُ الله لو أن فاطمة بنت مُحَمَّد سَرَقَتْ لقطعتُ بَدَهَا مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ – وَفِي رواية قتَلُونَ وَجْهُ رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَتَشْفَعُ فِي حَدٍ مِنْ حُدُودُ اللَّهِ فَقَالَ أَسَامَةُ اسْتَغْفِرْ لِي يَا رَسُولَ اللهِ قَالَ ثُمَّ أَمَرَ بِتِلْكَ الْمَرْأَةِ فَقُطِعَتْ يَدُهَا .

1770. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at sagen om den kvinde fra Makhzum-stammen, som havde stjålet, blev meget alvorlig for Quraysh. De sagde til hinanden: »Hvem kan tale med Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) om denne sag?« De sagde: »Usama ibn Zayd er Allahs Sendebuds yndling. Ingen andre end ham vil have mod til at gøre det.« Da Usama talte med ham, sagde Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham): »Anbefaler du forbøn for at forhindre, at den hadd-straf, som den almægtige Allah har fastsat, bliver fuldbyrdet?« Derefter rejste han sig, holdt en tale og sagde: »Det, der ødelagde dem, som levede før jer, var, at når en fornem person blandt dem stjal, lod de ham gå fri, men når en svag person stjal, straffede de ham. Ved Allahs ed! Hvis selv Fatima, Muhammads datter, havde stjålet, ville jeg også have hugget hendes hånd af.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering fra dem hedder det: På grund af forbønnen blev Allahs Sendebuds (må Allahs fred og velsignelser være med ham) ansigt blegt. Han sagde: »Anbefaler du forbøn for at ophæve den straf, som Allah har fastsat?« Usama (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Allahs Sendebud, bed om tilgivelse for mig.« Overleveren siger: »Derefter gav han ordre vedrørende kvinden, og hendes hånd blev hugget af.«

Afsnit 97 – Forbuddet mod at besørge på offentlige veje, i træers skygge og ved vand, som folk benytter, med mere

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَالَّذِينَ يُؤْذُونَ الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ بِغَيْرِ مَا اكْتَسَبُوا فَقَدِ احْتَمَلُوا بُهْتَانًا وَإِثْمًا مُّبِينًا

Den ophøjede Allah siger:

“De, der uberettiget volder troende mænd og kvinder skade, påtager sig en meget stor falsk anklage og en åbenlys synd.” (Sura al-Ahzab: 58).

۱۷۷۱ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اتَّقُوا اللعَنَيْنِ قَالُوا وَمَا اللأعِنَانِ قَالَ الَّذِي يَتَخَلَّى فِي طَرِيقِ النَّاسِ أَوْ فِي ظلِهِمْ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1771. Det er overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Hold jer fra de to ting, der medfører forbandelse.” Sahabāh spurgte: “O Allahs Sendebud! Hvad er de to ting, der medfører forbandelse?” Han sagde: “Den, der besørger på folks færdselsvej eller i skyggen af træer.”

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 98 – Forbuddet mod at urinere og lignende i stillestående vand

۱۷۷۲ – عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى أَنْ يبَالَ فِي الْمَاءِ الرَّاكِدِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1772. Det er overleveret fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) forbød at urinere i stillestående vand.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit: 99 – Det er makruh at begunstige et af sine børn frem for de andre, når man giver gaver

۱۷۷۳ – عَنِ النُّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنْ آبَاهُ أَتَى بِهِ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ إِنِّي نَحَلْتُ ابْنِي هُذَا غُلَامًا كَانَ لِي فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اكل ولدكَ نَحلْتَهُ مِثلَ هَذَا فَقَالَ لَا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَارْجِعْهُ وَفِي رِوَايَةٍ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ افعلت هذا بوَلَدِكَ كُلِّهِمْ قَالَ لا قَالَ اتَّقُوا اللَّهَ وَاعْدِلُوا فِي أَوْلَادِكُمْ فَرَجَعَ أَبِي فرد تلكَ الصَّدَقَةَ وَفِي رِوَايَةٍ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا بَشِيرُ الك ولد سوى هذا قَالَ نَعَمْ قَالَ اللهُم وَهَبْتَ لَهُ مِثْلَ هَذَا قَالَ لَا قَالَ فَلَا تُشْهِدُنِي إِذَا فَانّي لا أَشْهَدُ عَلَى جَوْرٍ. وفي رواية لا تُشْهِدُنِي عَلَى جَوْرٍ وَفِي روَايَةٍ أَشْهَدْ عَلى هذا غَيْرِي ثُمَّ قَالَ ايَسُرُّكَ أَنْ يَكُونُوا إِلَيْكَ فِي الْبَرِّ سَوَاءٌ قَالَ بلى قال فلا اذا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1773. Det er blevet overleveret fra Du’man ibn Bashir (må Allah være tilfreds med ham). Hans far tog ham med til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: »Jeg har givet denne søn af mig en af mine slaver.« Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Har du givet alle dine sønner en slave som denne?« Han svarede: »Nej.« Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Tag slaven tilbage.« I en anden overlevering hedder det: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Har du givet alle dine sønner på denne måde?« Han svarede: »Nej.« Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Frygt Allah, og vær retfærdig mellem dine børn.« Nu’man (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Min far vendte hjem og tog gaven tilbage.« I en anden overlevering hedder det, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Bashir, har du andre børn end ham?« Han svarede: »Ja.« Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Har du givet dem alle en gave på denne måde?« Han svarede: »Nej.« Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Så lad mig ikke være vidne.« I en anden overlevering hedder det: »Lad en anden end mig være vidne til det.« Derefter sagde han: »Ønsker du, at alle dine børn skal behandle dig godt?« Han svarede: »Ja.« Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Så gør ikke dette.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit: 100 – Kvinders sørgeperiode

Det er haram for kvinder at sørge i mere end tre dage over nogen anden end deres ægtemand. Kun ved ægtemandens død skal hustruen sørge i fire måneder og ti dage.

١٧٧٤ – عَنْ زَيْنَبَ بِنْتِ أَبِي سَلَمَةَ قَالَتْ دَخَلْتُ عَلَى أَمْ حَبِيبَةً زَوْجِ النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ تُوفَّى أَبُوهَا أَبُو سُفْيَانَ ابْنُ حَرْبٍ فَدَعَتْ بِطِيبٍ فِيهِ صفرة خلوقٍ أَوْ غَيْرِهِ فَدَعَنَتْ مِنْهُ جَارِيَةٌ ثُمَّ مَسَّتْ يُعَارِضَيْهَا ثُمَّ قَالَتْ وَاللهِ مَا لِي بِالطَّيِّبِ مِنْ حَاجَةٍ غَيْرَ إِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ عَلَى الْمِنْبَرِ لا يَحِلُّ لِامْرَأَةٍ تُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ أَنْ تُحِدُ على ميت فوق ثلاث ليال إلا على زوج أربعة أَشْهُرٍ وَعَشْرًا قَالَتْ زَيْنَبُ ثُمَّ دَخَلْتُ عَلَى زَيْنَبَ بِنْتِ جَحْشٍ حِينَ تُوقِى أَخُوهَا فَدَعَتْ بِطِيبٍ فَمَسَّتْ مِنْهُ ثُمَّ قالت أما واللهِ مَالِي بِالطَّيبُ مِنْ حَاجَةٍ غَيْرَ إِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ عَلَى الْمِنْبَرِ لَا يَحِلُّ لِامْرَأَةٍ تُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ أَنْ تُحِدُ علَى مَيْت فَوقَ ثَلاث إلا على زوج أربعة أشهرٍ وَعَشْرًا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1774. Det er berettet fra Zaynab bint Abu Salama (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Efter Abu Sufyan ibn Harb (må Allah være tilfreds med ham), faderen til Umm Habiba (må Allah være tilfreds med hende), profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, hustru, var død, gik jeg til hende. Hun bad om at få bragt parfume, enten gul eller af en anden farve, og en slavepige påførte sig noget af den. Derefter påførte hun det på sine kinder og sagde: Ved Allah, jeg havde ikke brug for parfume. Men jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige, mens han stod på prædikestolen: Det er ikke tilladt for en kvinde, som tror på Allah og Den Sidste Dag, at sørge over nogen afdød i mere end tre dage. Kun over sin ægtemand skal hun sørge i fire måneder og ti dage. Zaynab sagde: Derefter gik jeg til Zaynab bint Jahsh (må Allah være tilfreds med hende), da hendes bror var død. Også hun bad om parfume og påførte sig noget af den, hvorefter hun sagde: Ved Allah, jeg havde ikke brug for parfume. Men jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige, mens han stod på prædikestolen: Det er ikke tilladt for en kvinde, som tror på Allah og Den Sidste Dag, at sørge over en afdød i mere end tre dage. Kun ved sin ægtemands død skal hustruen sørge i fire måneder og ti dage.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 101 – Byboere må ikke sælge landsbyboeres varer

En person, der bor i byen, må ikke sælge en landsbyboers varer (ved at indsætte en mellemmand). Man må ikke gå de varetransporterende karavaner i møde på vejen til markedet. Ligeledes må man ikke byde højere end den pris, en anden allerede har tilbudt. Uden tilladelse må man ikke fremsætte et frieri til en kvinde, som en anden allerede har friet til. Alle disse handlinger er haram.

١٧٧٥ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ يبيع حاضر لِبَادِ وَإِنْ كَانَ أَخَاهُ لِأَبِيهِ وَأُمِّهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1775. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød en byboer at sælge noget for en landsbyboer, selv hvis han var hans egen bror.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٧٧٦ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَتَتَّقُوا السَّلعَ حَتَّى يُهْبَطَ بِهَا إِلَى الْأَسْوَاقِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1776. Overleveret fra Abdullah ibn Umar (ra). Han fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Gå ikke i forvejen og køb varer af handelskaravanen, før den når markedet (lad varerne nå frem til markedet).

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۷۷ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَتَلَقُوا الرُّكْبَانَ وَلَا يَبِعْ حَاضِرٌ لِبَادٍ فَقَالَ لَهُ طَاؤُوسٌ مَا قَوْلُهُ لَا يبع حاضر لِبَادٍ قَالَ لَا يَكُونُ لَهُ سَمْسَارًا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1777. Overleveret fra Abdullah ibn Abbas (ra). Han fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Gå ikke i forvejen og køb varer af handelskaravanen. En bybo må ikke sælge varer på vegne af en landbo. Tawus spurgte Ibn Abbas (ra): Hvad betyder ordene: »En bybo må ikke sælge varer på vegne af en landbo«? Han svarede: Det betyder, at han ikke må bedrage landboen ved at optræde som mellemmand.

۱۷۷۸ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ يُبِيعَ حَاضِرٌ لِبَادٍ وَلَا تَنَاجَسُوا وَلا يَبِيعُ الرَّجُلُ عَلَى بَيْعِ أَخِيهِ وَلَا يَخْطُبُ على خطبة أخيه ولا تَسْأَلُ الْمَرْأَةُ طَلَاقَ أُخْتِهَا لِتَكْفَأُ مَا فِي أَنَائِهَا وفي رواية قَالَ نَهَى رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ التَّلْقِي وَأَنْ يُبْتَاعَ الْمُهَاجِرُ لِلْأَعْرَابِي وَأَنْ تَشْتَرِطَ الْمَرْأَةُ طَلَاقَ أُخْتِهَا وَأَنْ يُسْتَامَ الرَّجُلُ عَلَى سَوْمٍ أخيه ونهى عن النجش والتَّصْرِية – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1778. Overleveret fra Abu Hurayra (ra). Han fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, forbød en bybo at sælge varer på vegne af en landbo, at forhøje prisen på en vare for at bedrage køberen, at byde over en andens bud, at fri til en kvinde, som en anden allerede har friet til, og at bede en kvindes mand om at skille sig fra sin muslimske søster for selv at overtage hendes plads. I en anden overlevering hedder det: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, forbød at gå i forvejen for at møde handelskaravanen, at en lokal person købte noget for en køber, der kom fra landet, at en kvinde stillede som betingelse, at hendes anden muslimske søster skulle skilles, og at byde på en vare og derved forhøje prisen uden at have til hensigt at købe den, eller at fungere som mellemmand. Han forbød også at bedrage køberen ved at forhøje prisen gennem falske bud og at bedrage køberen ved at holde mælken tilbage i dyrets yver. Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۷۹ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَبِعْ بَعْضُكُمْ عَلَى بَيْعِ بَعْضٍ وَلَا يَخْطُبُ عَلَى خِطْبَةِ أَخِيهِ إِلَّا أَنْ يَأْذَنَ لَهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَهَذا لفظ مُسلم.

1779. Overleveret fra Abdullah ibn Umar (ra). Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Ingen af jer må byde over en andens køb, og ingen må fri til en kvinde, som en anden har friet til, uden dennes tilladelse. [Note: 1. Når folk fra landområderne kommer til byens marked for at sælge deres afgrøder, går mellemmænd og opkøbere uden for markedet og sætter sig på deres vej. De udnytter landboernes naivitet og køber varerne til en lavere pris end markedsprisen. Derefter bringer de varerne ind til byen og sælger dem til en højere pris. Når landboerne på den anden side køber varer af byboerne, opkræves de på forskellige måder en højere pris. På denne måde bliver de enkle og godtroende landboer bedraget fra begge sider. Det er derfor, Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, kritiserede at købe uden for markedet og de mellemmænd, der fungerer som opkøbere i handelen.]

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret hadithen. Hadithens oprindelige tekst er fra Imam Muslim.

۱۷۸۰ – وَعَنْ عُقْبَةَ بْنِ عَامِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْمُؤْمِنُ أَخُو الْمُؤْمِنِ فَلا يَحِلُّ لِمُؤْمِنِ أَنْ يُبْتَاعَ عَلَى بَيْعِ أَخِيهِ وَلَا يَخْطَبَ عَلَى خِطْبَة أَخِيهِ حَتَّى يَدْرَ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1780. Det er overleveret fra Uqbah ibn Amir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »En troende er en anden troendes bror. Derfor er det ikke tilladt for en troende at byde over sin troende brors køb eller at fremsætte et ægteskabsforslag, mens hans bror stadig ikke har opgivet sit forslag.« Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 102 – Forbud mod at ødsle ejendom uden en sharialovlig grund

۱۷۸۱ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى يَرْضَى لَكُم ثلاثا وَيَكْرَهُ لَكُمْ ثَلَاثًا فَيَرْضَى لَكُمْ أَنْ تَعْبُدُوهُ ولا تُشْرِكُوا بِهِ شَيْئًا وَأَنْ تَعْتَصِمُوا بِحَبْلِ اللَّهِ جَمِيعًا وَلَا تَفَرِّقُوا وَيَكْرَهُ لَكُمْ قيلَ وَقَالَ وكثرة السؤال وَأَضَاعَةَ الْمَالِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَتَقَدَّمَ شَرْحُهُ.

1781. Det er overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Allah den Ophøjede kan lide tre ting for jer og misbilliger tre ting. De tre ting, Han kan lide for jer, er, at I tilbeder Ham, ikke sætter nogen ved Hans side og alle sammen holder fast i Allahs reb (islams religion) uden at splittes. De tre ting, Han har misbilliget for jer, er sladder eller at lytte til det, man hører, overdreven spørgen eller tiggeri og ødsling af rigdom.« Imam Muslim har overleveret hadithen. Forklaringen på denne hadith er allerede blevet nævnt.

۱۷۸۲ – وَعَنْ وَرَادٍ كَاتِبِ الْمُغِيرَةِ بْنِ شُعْبَةَ قَالَ أَمْلَى عَلَى الْمُغِيرَةُ فِي كتاب إلى مُعَاوِيَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقُولُ في دبر كل صلاة مكتوبة لا اله الا الله وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ لَهُ الْمُلْكُ وَلَهُ الْحَمْدُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرُ اللَّهُمْ لَا مَانِعَ لِمَا أَعْطَيْتَ وَلَا مُعْطِيَ لِمَا مَنَعْتَ ولا يَنْفَعُ ذَا الْجَدِّ مِنْكَ الْجَدُ. وَكَتَبَ إِلَيْهِ أَنَّهُ كَانَ يَنْهَى عَنْ قِبْلَ وَقَالَ وَإِضَاعَةِ المال وكثرة السؤالِ وَكَانَ يَنْهَى عَنْ عُقُوقِ الْأُمَّهَاتِ وَوَادِ الْبَنَاتِ وَمَنْعُ وَهَاتِ4متفق عَلَيْهِ وَسَبَقَ شَرحُه.

1782. Det er overleveret fra Warrad, al-Mughirah ibn Shu’bahs sekretær. Han sagde: Al-Mughirah ibn Shu’bah (må Allah være tilfreds med ham) dikterede et brev til mig til Mu’awiyah (må Allah være tilfreds med ham), hvori der stod: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede efter hver obligatorisk bøn at sige: »Der er ingen gud undtagen Allah. Han er Én og har ingen partner. Herredømmet tilhører Ham, og lovprisningen tilhører Ham, og Han er mægtig over alting. O Allah! Ingen kan forhindre det, Du giver, og ingen kan give det, Du forhindrer, og en indflydelsesrig persons indflydelse gavner ikke over for Dig.« Han skrev også til ham, at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød meningsløs og formålsløs tale, at ødsle ejendom og at stille for mange spørgsmål. Han forbød også at mishandle mødre, at begrave døtre levende og at opnå noget gennem at nægte at give og samtidig kræve at få.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Kapitel 103 – Forbud mod at gestikulere med våben

Det er forbudt at pege på en muslim med et sværd eller et andet våben, hvad enten det sker med vilje eller for sjov. Ligeledes er det forbudt at række et nøgent sværd til nogen.

۱۷۸۳ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قالَ لا يُشر أحدكم إلى أخيه بالسلاح فَإِنَّهُ لا يَدْرِي لَعَلَّ الشَّيْطَانَ يَنْزِعُ فِي يَدِهِفيقع في حُفْرَةٍ مِنَ النَّارِ. مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمٍ قَالَ قَالَ أَبُو الْقَاسِمِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أَشَارَ إلى أخيه بِحَدِيدَةٍ فَإِنَّ الْمَلَائِكَةَ تَلْعَنُهُ حَتَّى يتْرُعَ وَإِنْ كَانَ أَخَاهُ لِأَبِيهِ وَأُمِّهِ

1783. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Ingen af jer må pege på sin muslimske bror med et våben. For man ved ikke, om Satan kan få ham til at trække våbnet, så han derved falder i Helvedes afgrund.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering fra Muslim hedder det: Abul-Qasim (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Hvis nogen peger på sin muslimske bror med et skarpt våben, bliver englene ved med at forbande ham, indtil han lægger det fra sig, selv hvis han er hans egen bror.«

١٧٨٤ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أن يتعاطى السَّيْفُ مَسْلُولاً – رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ وَالتَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1784. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) forbød at række et nøgent sværd til nogen.

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi sagde: Dette er en hasan-hadith.

Afsnit 104 – Det er makruh at forlade moskéen efter adhan uden at bede den obligatoriske bøn, medmindre der foreligger en undskyldning

۱١٧٨٥ – وَعَنْ أَبِي الشَّعْشَاءِ قَالَ كُنَّا قُعُودًا مَعَ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فِي الْمَسْجِدِ فَاذْنَ الْمُؤَذِّنُ فَقَامَ رَجُلٌ مِنَ الْمَسْجِدِ يَمْشِي فَاتَّبَعَهُ أَبُو هُرَيْرَةً بَصَرَهُ حتَّى خَرَجَ مِنَ الْمَسْجِدِ فَقَالَ أَبُو هُرَيْرَةَ أَمَّا هُذَا فَقَدْ عَصَى أَبَا الْقَاسِمِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1785. Det er overleveret fra Abush Sha’sha. Han sagde: Vi sad i moskéen sammen med Abu Huraira, må Allah være tilfreds med ham. Da muezzinen havde kaldt adhan, begyndte en mand at forlade moskéen. Abu Huraira, må Allah være tilfreds med ham, holdt øje med ham. Da manden til sidst forlod moskéen, sagde Abu Huraira, må Allah være tilfreds med ham: Denne mand har været ulydig mod Abu’l-Qasim, må Allahs fred og velsignelser være med ham.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 105 – Det er makruh uden grund at afslå parfume

١٧٨٦ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ عُرِضَ عَلَيْهِ رَبِّحَانَ فَلَا يَرُدُّهُ فَإِنَّهُ خَفِيفَ الْمَحْمِلِ طَيِّبُ الرِّيحرواه مسلم

1786. Det er overleveret fra Abu Huraira, må Allah være tilfreds med ham. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Når der tilbydes nogen parfume, skal han ikke afslå den, for den er let at bære og dufter godt.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۸۷ – وَعَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ لَا يَرُدُّ الطَّيِّبَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1787. Anas ibn Malik, må Allah være tilfreds med ham, berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, afviste ikke parfume.

Imam Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 106 – Det er makruh at rose en person foran ham

Hvis der bliver talt rosende om en person foran ham, og der er frygt for, at det vil medføre skade gennem denne person eller vække arrogance i ham, er det forkert at rose ham foran ham. Hvis der imidlertid ikke er frygt for, at noget sådant vil ske, er der intet galt i at rose ham ansigt til ansigt.

۱۷۸۸ – عَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَجُلاً يُثنى عَلَى رَجُلٍ وَيُطريه في المِدْحَةِ فَقَالَ أَهْلَكْتُمْ أَوْ قَطَعْتُمْ ظهر الرجل – متفق عليْهِ – وَالْأَطْرَاءُ الْمُبَالَغَةُ فِي الْمَدْحِ.

1788. Abu Musa al-Ash’ari, må Allah være tilfreds med ham, berettede: Han sagde: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, hørte en mand rose en anden mand. Han overdrev i sin ros af ham. Han sagde: »I har ødelagt manden eller brækket hans rygsøjle.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. »Al-it ra« betyder: at overdrive i lovprisning.

۱۷۸۹ – وَعَنْ أَبِي بَكْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَجُلًا ذُكِرَ عِنْدَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاثْنَى عَلَيْهِ رَجُلٌ خَيْرًا فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَيْحَكَ قطعت عنق صاحبكَ يَقُولُهُ مِرارًا إِنْ كَانَ أَحَدُكُمْ مَادِحًا لَا مَحَالَهُ فَلْيَقُلْ احْسَبُ كَذَا وَكَذَا إِن كَانَ يَرَى أَنَّهُ كَذَلِكَ وَحَسِيَّبُهُ اللَّهُ وَلَا يُزَكِّي عَلَى اللَّهِ أَحَدٌ متفق عليه.

1789. Det er overleveret fra Abu Bakka (må Allah være tilfreds med ham), at da en mand blev omtalt i Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, nærvær, lovpriste en anden mand ham. Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Ve dig! Ti stille. Du har skåret halsen over på din ven.« Det gentog han flere gange. Hvis nogen af jer absolut vil lovprise en anden, skal han sige: »Jeg anser den og den for at være sådan«, hvis han virkelig mener, at personen er sådan. Men Allah er den, der aflægger det egentlige regnskab over ham. Ingen ud over Allah kan have sikker viden om, hvorvidt nogen er god. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۹۰ – وَعَنْ هَمَّامِ بْنِ الْحَارِثِ عَنِ الْمِقْدَادِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَجُلًا جَعَلَ يَمْدَحُ عُثْمَانَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ فَعَمِدَ الْمِقدادُ فَجَنَا عَلَى رُكْبَتَيْهِ فَجَعَلَ يَحْشُرُ فِي وجهه الْحَصْبَا، فَقَالَ لَهُ عُثْمَانُ مَا شَأْنُكَ فَقَالَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا رَأَيْتُمُ الْمَدَا حِينَ فَاحْتُوا فِي وُجُوهِهِمُ التَّرَابَ رَوَاهُ مُسْلِمفهذه الأحاديث في النهي. وجاء في الاباحة أحاديث كَثِيرَةٌ صَحِيحَةٌ. قَالَ الْعَلَمَاءُ وَطَرِيقُ الْجَمْعِ بَيْنَ الْأَحَادِيثِ أَنْ يُقَالَ إِنْ كَانَ الْمَمْدُوحُ عِنْدَهُ كَمَالُ ايمان وبقينِ وَرِيَاضَةٌ نَفْسٍ وَمَعْرِفَةٌ تَامَّةٌ بِحَيْثُ لَا يَفْتَتِنُ وَلَا يَغْتَرُّ بِذلِكَ وَلَا تَلْعَبُ بِهِ نَفْسُهُ فليس بحرام ولا مَكْرُوهُ وَإِن خَيْفَ عَلَيْهِ شَيْءٌ مِنْ هَذِهِ الْأَمُورِ كُرِهَ مدحه في وجهه كراهة شديدة. وعلى هذا التفضيل تُنَزِّلُ الْأَحَادِيث الْمُخْتَلِفَةُ فِي ذَلِكَ وَمِمَّا جَاءَ فِي الْإِبَاحَةِ قَوْلُهُ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِأَبِي بَكْرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَرْجُو أَنْ تَكُونَ مِنْهُمْ أَى مِنَ الَّذِينَ يُدْعَونَ مِنْ جَمِيعِ أَبْوَابِ الْجَنَّةِ لِدُخُولِهَا، وَفِي الْحَدِيثِ الْآخَرِ لَسْتَ مِنْهُمْ أَي لَسْتَ مِنَ الَّذِينَ يُسْبِلُونَ أَزْرَهُمْ خُيَلاهُ. وَقَالَ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِعُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ مَا رَأَكَ الشيطان سَالِكًا فَجَا إِلا سَلَكَ فَجَا غَيْرَ فَجَكَ وَالْأَحَادِيثُ فِي الْإِبَاحَةِ كَثِيرَةٌ وقد ذكرت جُمْلَةً مِنْ أَطْرَافِهَا فِي كِتَابِ الْأَذْكَارِ .

1790. Det er overleveret fra Hammam ibn al-Harith via al-Miqdad (må Allah være tilfreds med ham), at en mand lovpriste Uthman (må Allah være tilfreds med ham). Da satte al-Miqdad (må Allah være tilfreds med ham) sig på knæ og begyndte at kaste småsten i ansigtet på ham. Uthman (må Allah være tilfreds med ham) spurgte ham: »Hvad er der i vejen?« Han svarede: »Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, har sagt: Når I ser nogen blive lovprist lige op i ansigtet, så kast jord i ansigtet på ham.«

Imam Muslim har overleveret hadithen. Imam al-Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger, at der i de nævnte hadither er et forbud mod at lovprise nogen ansigt til ansigt. Der findes imidlertid også mange hadither om, at det er tilladt at lovprise nogen ansigt til ansigt. De lærde har forsonet disse to slags hadither. De har sagt, at lovprisning ikke er haram eller makruh, hvis den lovpriste person har fuldkommen tro og overbevisning samt et rent sind og viden, og hvis han ikke på grund af lovprisningen ansigt til ansigt har tilbøjelighed til at blive skadet, blive stolt eller opnå selvtilfredshed ved at modtage lovprisning. Men hvis der er frygt for, at en eller flere af de nævnte fejl vil komme til udtryk, er lovprisning ansigt til ansigt en meget dårlig handling. Dette kan underbygges med mange hadither.

Blandt de hadither, der viser, at lovprisning er tilladt, er Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, hadith om lovprisningen af Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham): »Jeg håber, at du vil være blandt dem, som vil blive inviteret til at træde ind gennem hver eneste af Paradisets porte.« I en anden hadith sagde han: »Du vil ikke være blandt dem.« Det vil sige: Du er ikke blandt dem, der af stolthed bærer deres klæder under anklerne. Om Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham: »Hver gang Satan ser dig gå ad en vej, forlader han din vej og tager en anden vej.« Efter alt at dømme er antallet af hadither om tilladelsen til lovprisning tilstrækkeligt. Jeg har behandlet dette emne i værket »Kitab al-Adhkar«.

Afsnit 107 – Det er makruh at flygte af frygt fra et område, der er ramt af en epidemi, eller at tage dertil udefra

قَالَ تَعَالَى : أَيْنَ مَا تَكُونُوا يُدْرِكُكُمُ الْمَوْتُ وَلَوْ كُنتُمْ فِي بُرُوج مُشَيَّدَةٍ ، وَإِنْ تُصِبْهُمْ حَسَنَةٌ يَقُولُوا هَذِهِ مِنْ عِنْدِ اللَّهِ وَإِنْ تُصِبْهُمْ سَيِّئَةٌ يَقُولُوا هَذِهِ مِنْ عندك ، قُلْ كُلٌّ مِّنْ عِنْدِ اللهِ ، فَمَالِ هَؤُلَاءِ الْقَوْمِ لَا يَكَادُونَ يَفْقَهُونَ حَدِيثًا .

Den Almægtige Allah siger:

»Hvor end I befinder jer, vil døden indhente jer, selv hvis I befinder jer i de stærkeste borge (døden vil også følge jer dér). Hvis de opnår noget godt, siger de: „Dette er fra Allah.“ Men hvis noget ondt rammer dem, siger de: „Dette skyldes dig.“ Sig: „Alt kommer fra Allah.“ Hvad er der i vejen med disse mennesker, siden de ikke er i stand til at forstå noget?« (Sura an-Nisāʾ: 78)

وقال تعالى : وَلا تُلْقُوا بِأَيْدِيكُم إلى التَّهْلُكَةِ وَاحْسِنُوا إِنَّ اللَّهَ يحب المحسنين.

»Brug jeres rigdom på Allahs vej. Kast ikke jer selv i undergang med egne hænder. Følg ihsāns og godhedens vej. Allah elsker nemlig dem, der handler med ihsān.« (Sura al-Baqara: 195)

۱۷۹۱وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنْ عُمَرَ بْنَ الْخَطَابِ رَضِيَ اللَّهُعَنْهُ خَرَجَ إِلَى الشَّامِ حَتَّى إِذَا كَانَ بِسُرْعَ لَقِيَهُ أَمَرَاءُ الْأَجْنَادِ أَبُو عُبَيْدَةَ بْنُ الجراح وأَصْحَابُهُ فَأَخْبَرُوهُ أَنَّ الوَبَاءَ قَدْ وَقَعَ بِالشَّامِ. قَالَ ابْنُ عَبَّاسٍ فَقَالَ لِي عُمَرُ أَدْعُ لِي الْمُهَاجِرِينَ الْأُولِينَ فَدَعَوْتُهُمْ فَاسْتَشَارَهُمْ وَأَخْبَرَهُمْ أَنَّ الْوَبَاءَ قَدْ وقع بالشام. فَاخْتَلَفُوا فَقَالَ بَعْضُهُمْ خَرَجْتَ لِأَمْرُ وَلَا نَرَى أَنْ تَرْجِعَ عَنْهُ وَقَالَ بَعْضُهُمْ مَعَكَ بَقِيَّةُ النَّاسِ وَأَصْحَابُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَا نَرَى أن تُقْدِمَهُمْ عَلَى هَذَا الْوَبَاءِ. فَقَالَ ارْتَفِعُوا عَنِّى ثُمَّ قَالَ أَدْعُ لِي الْأَنْصَارَ فَدَعَوْتُهُمْ فَاسْتَشَارَهُمْ فَسَلَكُوا سَبِيلَ الْمُهَاجِرِينَ وَاخْتَلَفُوا كَاخْتِلافِهِمْ. فَقَالَ ارْتَفِعُوا عَلَى ثُمَّ قَالَ أَدْعُ لِى مَنْ كَانَ هَاهُنَا مِنْ مَشْيَخة قريش من مهاجرة الْفَتْحِ فَدَعَوْتُهُمْ فَلَمْ يَخْتَلِف عَلَيْهِ مِنْهُمْ رَجُلانِ، فَقَالُوا نَرَى أَنْ تَرْجِعَ بِالنَّاسِ ولا تُقْدِمَهُمْ عَلَى هذا الوَبَاءِ فَنَادَى عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فِي النَّاسِ إِنِّي مُصْبِحٌ على ظهر فَاصْبِحُوا عَلَيْهِ، فَقَالَ أَبُو عُبَيْدَةَ بْنُ الْجَرَاحِ أَفرَارًا مِنْ قَدَرِ الله. فَقَالَ عُمَرُ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ لَوْ غَيْرُكَ قَالَهَا يَا أَبَا عُبَيْدَةَ، وَكَانَ عُمَرُ يَكْرَهُ خَلاقَهُ نعم نفر من قدر الله إلى قدر الله أرَأَيْتَ لَوْ كَانَ لَكَ ايلٌ فَهَبَطَتْ وَادِيًا لَهُ عدُوتَانِ احْدَاهُمَا خَصْبَةٌ وَالْأُخْرَى جَدْبَةٌ اليسَ إِنْ رَعَيْتَ الْخَصْبَةَ رَعَيْتَهَا بِقَدَرٍ اللهِ وَإِنْ رَعَيْتَ الْجَدْبَةَ رَعَيْتَهَا بِقَدْرِ اللَّهِ، قَالَ فَجَاءَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ عَوْفِ وكَانَ مُتَغَيِّبًا فِي بَعض حَاجَتِهِ فَقَالَ إِن عندى مِنْ هَذَا عِلْمًا سَمِعْتُ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِذَا سَمِعْتُمْ بِهِ بِأَرْضِ فَلَا تَقْدَمُوا عَلَيْهِ وَإِذَا وَقَعَ بأرض وانتُم بِهَا فَلا تَخْرُجُوا فِرَاراً مِنْهُ فَحَمِدَ اللَّهَ تَعَالَى عُمَرُ وَانْصَرَفَ متفق عليه وَالْعُدْوَةُ جَانب الوادي.

1791. Det berettes fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham) drog af sted mod Syrien. Da han nåede et sted ved navn Sargh, kom hærens ledere, det vil sige Abu Ubaida ibn al-Jarrah (må Allah være tilfreds med ham) og hans ledsagere, og mødtes med Umar (må Allah være tilfreds med ham). De meddelte ham, at en epidemi var brudt ud i Syrien. Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) fortæller: Umar sagde da til mig: „Kald de først ankomne Muhajirun til mig.“ Jeg kaldte dem derfor sammen. Han rådførte sig med dem og sagde: „Der er brudt en epidemi ud i Syrien.“ De var uenige om, hvilken beslutning der skulle træffes. Nogle sagde: „Du er draget ud i et vigtigt ærinde, og det er ikke rigtigt at vende tilbage.“ Andre sagde: „Du har Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, ledsagere og mange andre med dig. Det er ikke rigtigt at føre dem ind i et område, der er ramt af en epidemi.“ Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: „Gå bort.“

Derefter sagde han til Abdullah ibn Abbas: „Kald Ansar til mig.“ Jeg kaldte dem derfor sammen. Han rådførte sig med dem, og de fulgte også Muhajiruns fremgangsmåde. Ligesom Muhajirun var Ansar også uenige om, hvilken beslutning der skulle træffes. Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: „Gå bort fra mig.“

Derefter sagde han: »Tilkald dem blandt Qurayshs muhājirūn, som havde deltaget i erobringen af Mekka.« Jeg tilkaldte dem derfor, og ikke én af dem var uenig. De sagde alle samstemmende: »Vi mener, at det er bedst ikke at gå ind i det pestbefængte område med folk, men at vende tilbage.« Umar (må Allah være tilfreds med ham) erklærede: »Jeg rejser i morgen tidlig.« Mens folk gjorde sig klar til at rejse om morgenen, sagde Abu Ubayda ibn al-Jarrah (må Allah være tilfreds med ham): »Flygter du fra Allahs bestemmelse?« Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Hvis en anden end dig havde sagt det, ville jeg have fundet det upassende.« Umar (må Allah være tilfreds med ham) brød sig imidlertid ikke om Abu Ubaydas (må Allah være tilfreds med ham) afvigende mening. Under alle omstændigheder sagde han: »Ja, vi flygter fra Allahs bestemmelse til Allahs bestemmelse. Hør her: Hvis du har kameler og driver dem til græsning på en mark eller i en dal, og dalen har to dele, hvoraf den ene er grøn og frodig, mens den anden er øde og uden græs eller planter, så sig mig: Hvis du lader dine kameler græsse på den grønne og frodige del, er det da ikke Allahs bestemmelse? Og hvis du lader dine kameler græsse på den øde del uden græs eller planter, er det da ikke også Allahs bestemmelse?« Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »I mellemtiden ankom Abd al-Rahman ibn Awf (må Allah være tilfreds med ham). Han havde været fraværende så længe på grund af et ærinde. Han sagde: ›Jeg ved noget om denne sag. Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sige: »Når I hører, at pesten er brudt ud i et område, må I ikke begive jer dertil. Men hvis pesten bryder ud i et område, hvor I allerede befinder jer, må I ikke flygte derfra i denne situation

skal I ikke flygte derfra.« Da Umar (må Allah være tilfreds med ham) hørte denne hadith, priste han Allah, den Ophøjede, og vendte tilbage derfra.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۷۹۲ – وَعَنْ أَسَامَةَ بْنِ زَيْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إذا سَمِعْتُمُ الطَّاعُونَ بِأَرْضِ فَلا تَدْخُلُوهَا وَإِذَا وَقَعَ بِأَرْضِ وَأَنْتُمْ فِيهَا فَلَا تَخْرُجُوا مِنْهَا مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1792. Det er overleveret fra Usama ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Hvis I hører om pesten i et område, må I ikke tage dertil. Og hvis pesten er brudt ud i et område, hvor I befinder jer, må I ikke forlade det.«

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit: 108 – Det er strengt forbudt at lære og anvende trolddomskunst

قَالَ اللهُ تعالى : واتَّبعوا ما تتلوا الشيطينُ عَلَى مُلْكِ سُلَيْمَنَ ، وَمَا كَفَرُ سُلَيْمَانُ وَلَكِنَّ الشَّيَاطِينَ كَفَرُوا يُعَلِّمُونَ النَّاسَ السِّحْرَ ، وَمَا أُنْزِلَ عَلَى الْمَلَكَيْنِ يبَابِلَ هَارُوتَ وَمَارُوتَ ، وَمَا يُعَلِّمَن مِنْ أَحَدٍ حَتَّى يَقُولَا إِنَّمَا نَحْنُ فِتْنَةٌ فَلَا تَكْفُرْ فَيَتَعَلَّمُونَ مِنْهُمَا مَا يُفَرِّقُونَ بِهِ بَيْنَ الْمَرْءِ وَزَوْجَهُ ، وَمَا هُمْ بِضَارِّينَ به منْ أَحَدٍ إِلا بِإِذْنِ اللهِ ، وَيَتَعَلَّمُونَ مَا يَضُرُّهُمْ وَلَا يَنْفَعُهُمْ ، وَلَقَدْ عَلِمُوا لَمَنِ اشْتَرَهُ مَالَهُ فِي الْآخِرَةِ مِنْ خَلَاقٍ، وَلَبِئْسَ مَا شَرَوْا بِهِ أَنْفُسَهُمْ ، لَوْ كَانُوا يَعْلَمُونَ.

Den Almægtige Allah siger:

De begyndte at følge det, som Satan havde fremført under påskud af Salomons kongedømme. Men Salomon fulgte aldrig vantroens vej; det var derimod Satanerne, der var vantro. De lærte folk trolddom. De blev særligt optaget af det, som var blevet åbenbaret for de to engle, Hârût og Mârût, i byen Babylon. Hver gang de to engle lærte nogen det, advarede de dem først og sagde: “Se, vi er kun en prøve, så følg ikke vantroens vej.” På trods af dette lærte de hos de to engle ting, hvormed man kunne skabe adskillelse mellem ægtefæller. Det er imidlertid klart, at de ikke kunne skade nogen med dette uden Allahs tilladelse. Alligevel lærte de ting, som ikke ville gavne dem, men snarere skade dem. De vidste udmærket, at der i det hinsidige ikke ville være nogen del af det gode for dem, der købte disse ting. Hvor usselt var det dog, som de solgte deres liv for! Ak, hvis de blot kunne forstå det.” (Sura al-Baqara: 102)

۱۷۹۳ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اجتنبوا السَّبْعَ الْمُؤْبِقَاتِ قَالُوا يَا رَسُولَ اللهِ وَمَا هُنَّ قَالَ الشَّرْكُ بِاللَّهِ وَالسِّحْرُ وقتل النَّفْسِ الَّتِي حَرَّمَ اللهُ إِلا بِالْحَقِّ وَأَكلُ الرِّبَا وَأَكُلُ مَالِ الْيَتِيمِ وَالتَّولِي يومَ الرِّحْفِ وَقَذَفَ الْمُحْصَنَاتِ الْمُؤْمِنَاتِ الْغَافِلات – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1793. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hold jer borte fra syv ødelæggende ting. Sahabaerne spurgte: “Allahs sendebud, hvad er de?” Han sagde: At sætte noget ved Allahs side, at udøve trolddom, at dræbe et menneske uretmæssigt, hvis liv Allah har gjort helligt, at spise renter, at tilegne sig en forældreløs’ ejendom, at flygte fra slagmarken og at fremsætte en falsk anklage om utugt mod kyske, ærbare og troende kvinder.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 109 – Det er forbudt at rejse til de vantros områder med Koranen, hvis der er frygt for, at fjenderne får fat i den

١٧٩٤ – عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ يُسَافَرَ بِالْقُرْآنِ إِلَى أَرْضِ الْعَدُوِّ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1794. Det er overleveret fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at rejse med Koranen til fjendernes (de vantros) land.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 110 – Det er forbudt at bruge kar af guld og sølv til at spise og drikke, udføre rituel renselse og andre formål

١٧٩٥ – عَنْ أَمْ سَلَمَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الَّذِي يَشْرَبُ في انية الفضة إِنَّمَا يُجَرِّجُرُ في بَطْنِهِ نَارَ جَهَنَّمَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَفِي رواية المُسْلِمِ إِنَّ الَّذِي يَأْكُلُ أَوْ يَشْرَبُ فِي أَنِيَةِ الْفِضَّةِ وَالذَّهَبِ.

1795. Det er overleveret fra Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der drikker af et sølvkar, fylder sin mave med Helvedes ild.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering fra Muslim hedder det: »Den, der spiser eller drikker af kar af guld og sølv.«

١٧٩٦ – وَعَنْ حُذَيْفَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ إِنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَانَا عَنِ الْحَرِيرِ والدِّيباج والشرب في أنيةِ الذَّهَبِ وَالْفِضَّةِ وَقَالَ هُنَّ لَهُمْ فِي الدُّنْيَا وهي لَكُمْ فِي الآخرة مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ – وفي رواية في الصحيحين عن حديقة سمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَا تَلْبَسُوا الْحَرِيرَ وَلَا الدِّيباج وَلَا تَشْرَبُوا فِي آنِيَةِ الذَّهَبِ وَالْفِضَّةِ وَلَا تَأْكُلُوا فِي صِحَافِهَا .

1796. Det er overleveret fra Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) forbød os at iføre os silkeklæder og at drikke af kar af guld og sølv. Han sagde: »Dette er for de vantro i denne verden, og for jer i det hinsidige.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering fra Imam al-Bukhari og Imam Muslim hedder det: Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »Ifør jer ikke silkeklæder, drik ikke af kar af guld og sølv, og spis ikke af tallerkener fremstillet af disse metaller.«

۱۷۹۷ -فحولهُ عَلَى إِنَاءٍ مِنْ خَلَنْج وَجِيَ بِهِ فَأَكَلَهُ – رَوَاهُ الْبَيْهَقِي بِإِسْنَادِ حَسَن الخليج الجفنة.

1797. Anas ibn Sirin (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg var sammen med Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) hos en gruppe ildtilbedere. En slags halva blev bragt på et sølvfad, men han spiste ikke af den. Tjeneren blev bedt om at skifte det ud. Da den blev serveret igen i et andet kar, spiste han af den.
Imam al-Bayhaqi har overleveret hadithen med en god overleveringskæde. Ordet “” betyder et kar eller en skål.

Afsnit 111 – Farvet tøj med safranfarve er forbudt for mænd

۱۷۹۸ – عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ نَهَى النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ يتَزَعْفَرَ الرَّجُلُ – متفق عليه.

1798. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød mænd at iføre sig tøj farvet med safran.
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۷۹۹ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ رَأَى النَّبِيُّ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى ثَوْبَيْنِ مُعَصْفَرَيْنِ فَقَالَ أَمُّكَ أَمَرَتْكَ بِهَذَا قُلْتُ اغْسِلُهُمَا قَالَ بَلْ أَحْرِقْهُما – وفي رِوَايَةٍ فَقَالَ إِنَّ هَذَا مِنْ ثِيَابِ الْكُفَّارِ فَلا تَلْبَسُهَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1799. Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, så de to gule klæder, jeg havde på, og spurgte: »Har din mor bedt dig om at tage dem på?« Jeg sagde: »Skal jeg vaske de to klæder?« Han sagde: »Brænd dem hellere.« I en anden overlevering hedder det, at han sagde: »Dette er de vantros tøj. Tag derfor ikke dette tøj på.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 112 – Det er forbudt at tie meningsløst hele dagen

۱۸۰۰ – عَنْ عَلِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ حَفِظْتُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم لا يتم بَعْدَ احْتِلام ولا صُمَاتَ يَوْمٍ إِلَى اللَّيْلِ رَوَاهُ أَبُو دَاوُدَ بِإِسْنَادِ حسن قَالَ الْخَطَابِي فِي تَفْسِيرِ هُذَا الْحَدِيْثِ كَانَ مِنْ نُسُكِ الْجَاهِلِيَّةِ الصَّمَاتُ فَنُهُوا فِي الْإِسْلامِ عَنْ ذَلِكَ وَأَمِرُوا بِالذِكرِ وَالْحَدِيث بِالْخَيْرِ.

1800. Det er berettet fra Ali (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg har bevaret disse ord, som jeg hørte fra Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham: Efter at man er blevet voksen, er ingen længere forældreløs, og det er ikke tilladt at holde en meningsløs tavshed hele dagen og indtil natten.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en hasan-kæde. Imam an-Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger, at den lærde al-Khattabi i sin forklaring af denne hadith har sagt: I den førislamiske uvidenhedsperiode blev det betragtet som en form for tilbedelse at tie stille hele dagen uden at tale med mennesker. Islam har imidlertid forbudt dette. I stedet er det blevet påbudt at ihukomme Allah og tale gode ord.

۱۸۰۱ – وَعَنْ قَيْسِ بْنِ أَبِي حَازِمٍ قَالَ دَخَلَ أَبُو بَكْرِ الصِّدِّيقُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ على امرأة مِنْ أَحْمَسَ يُقَالُ لَهَا زَيْنَبُ فَرَأَهَا لا تَتَكَلَّمُ فَقَالَ مَا لَهَا لَا تَتَكَلَّمُ فَقَالُوا حَجَّتْ مُصْمِتَةٌ فَقَالَ لَهَا تَكَلَّمِي فَإِنَّ هَذَا لَا يَحِلُّ هُذَا مِنْ عَمَلِ الْجَاهِلِيَّةِ فَتَكَلَّمَتْ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1801. Det er berettet fra Qays ibn Abu Hazim (må Allah forbarme sig over ham). Han sagde: Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham) gik hen til en kvinde ved navn Zaynab fra stammen Ahmas. Han så, at hun ikke talte. Derfor spurgte han: Hvad er der sket med hende, siden hun ikke taler? Folkene svarede: Hun har besluttet at tie. Han sagde til kvinden: Tal, for det er ikke tilladt at tie på denne måde. Det var de overtroiske menneskers skik i den førislamiske uvidenhedsperiode. Derefter begyndte hun at tale, idet hun brød sin tavshed.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 113 – Det er forbudt at identificere sig som søn af en anden end sin biologiske far og at identificere en slave som tilhørende en anden end sin retmæssige herre

۱۸۰۲ – عَنْ سَعْدِ بْنِ أَبِي وَقَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنِ ادْعَى إِلَى غَيْرِ أَبِيهِ وَهُوَ يَعْلَمُ أَنَّهُ غَيْرُ أَبِيْهِ فَالْجَنَّةُ عَلَيْهِ حَرَامٌ متفق عليه.

1802. Det er overleveret fra Sa’d ibn Abi Waqqas (ra), at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Den, der kalder en anden end sin egen far for sin far, selv om han ved, at denne person ikke er hans far, får Paradiset forbudt.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۰۳ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا تَرْغَبُوا عَنْ أَبَائِكُمْ فَمَنْ رَغِبَ عَنْ أَبِيهِ فَهُوَ كُفْرَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1803. Det er overleveret fra Abu Hurayra (ra), at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Vær ikke tilbageholdende med at identificere jer ved jeres fædres navn. Den, der er tilbageholdende med at identificere sig ved sin fars navn, har begået kufr.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱٨٠٤ – وَعَنْ يَزِيدَ بْنِ شَرِيكِ بْنِ طَارِقٍ قَالَ رَأَيْتُ عَلِيًّا عَلَى الْمِنْبَرِ يَخْطُبُ فَسَمِعْتُهُ يَقُولُ لَا وَاللَّهِ مَا عِنْدَنَا مِنْ كِتَابِ تَقْرَؤُهُ إِلَّا كِتَابَ اللَّهِ وَمَا فِي هَذِهِ الصحيفة فنشرها فاذا فيها أسْنَانُ الابل وأشْيَاء مِنَ الْجَرَاحَاتِ. وَفِيهَا قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَدِينَةُ حَرَمُ مَا بَيْنَ عَيْرِ إِلَى ثَوْرٍ فَمَنْ أَحْدَثَ فِيهَا حَدَثًا أَوْ أَوَى مُحْدِثًا فَعَلَيْهِ لَعْنَةُ اللهِ وَالْمَلَائِكَةِ وَالنَّاسِ أَجْمَعِينَ لَا يَقْبَلُ اللهُ مِنْهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ صَرفًا ولا عدلا ذمة الْمُسْلِمِينَ وَاحِدَةٌ يَسْعَى بِهَا أَدْنَاهُمْ فَمَنْ اخْفَرَ مُسْلِمًا فَعَلَيْهِ لَعْنَةُ الله وَالْمَلائِكَةِ وَالنَّاسِ أَجْمَعِينَ لَا يَقْبَلُ اللَّهُ يَوْمَ القِيامَةِ صَرفا ولا عدلاً. ومن ادعى إلى غير أبيه أو انْتَمَى إِلَى غَيْرِ مَوَالِيهِفَعَلَيْهِ لَعْنَةُ اللهِ وَالْمَلَائِكَةِ وَالنَّاسِ أَجْمَعِينَ لَا يَقْبَلُ اللَّهِ مِنْهُ يَوْمَ القيامة صرفا ولا عدلاً. متفق عليه

1804. Det er overleveret fra Yazid ibn Sharik ibn Tariq (ra). Han siger: Jeg så Ali (ra) stå på prædikestolen og holde khutba (tale). Jeg hørte ham sige: Nej, ved Allahs ed! Vi har ingen anden bog end Allahs Bog (Koranen), som vi læser, og det, der står i dette sahifa. Derefter foldede han sahifaen ud. I den stod der bestemmelser om zakat på kameler samt bestemmelser om blandt andet erstatning for at påføre skade. I den stod også, at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Medinas haram-område strækker sig fra bjerget Ayr til bjerget Thawr. Den, der begår en bid’ah-handling inden for dette område eller giver en person, der praktiserer bid’ah, beskyttelse, rammes af Allahs, englenes og hele menneskehedens forbandelse. Allah vil ikke acceptere nogen tawbah eller fidyah fra ham på Dommedag. Alle muslimers pagt eller løfte om beskyttelse er ét og det samme. Derfor kan selv en almindelig muslim blandt dem give et sådant løfte om beskyttelse. Den, der bryder en pagt indgået med en muslim, rammes af Allahs, englenes og alle menneskers forbandelse. Allah vil ikke acceptere nogen tawbah eller fidyah fra ham på Dommedag. Den, der kalder en anden for sin far, eller den slave, der flygter fra sin herre og går over til en anden, rammes af Allahs, englenes og alle menneskers forbandelse. Allah vil ikke acceptere hans tawbah eller fidyah på Dommedag.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ ١٨٠٥ – وَعَنْ أَبِي دَر رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ ) وَسَلَّمَ يَقُولُ ليس من رجل ادعى لغير أبيه وَهُوَ يَعْلَمُهُ الأَكَفَرَ وَمَنِ ادْعَى مَا ليس له فليس منا وَلْيَتَبَوا مَقْعَدَهُ مِنَ النَّارِ وَمَنْ دَعَا رَجُلًا بِالْكُفْرِ أَوْ قَالَ عَدُوٌّ الله وَلَيْسَ كَذَلِكَ الأَحَارَ عَلَيْهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَهَذا لفظ رواية مسلم .

1805. Det er berettet fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Den, der bevidst præsenterer en anden som sin far, har antaget vantro. Den, der gør krav på ejendom, som tilhører en anden, som sin egen, er ikke en af os. Han har således beredt sig en bolig i Helvedet. Den, der kalder en person vantro eller Allahs fjende, selv om han ikke er det, vil selv blive belastet med dette udsagn.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. Hadithens oprindelige ordlyd er overleveret af Imam Muslim.

Afsnit 114 – En streng advarsel mod de handlinger, som den Almægtige Allah og Hans Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) har forbudt

قَالَ اللهُ تَعَالَى : لا تَجْعَلُوا دُعَاءَ الرَّسُولِ بَيْنَكُمْ كَدُعَا ، بَعْضُكُمْ بَعْضًا ، قَدْ يَعْلَمُ اللهُ الَّذِينَ يَتَسَلَّلُوْنَ مِنْكُمْ لِوَاذَا ، فَلْيَحْذَرِ الَّذِينَ يُخَالِفُونَ عَنْ أَمْرِهِ أَنْ تُصِيبَهُمْ فِتْنَةٌ أَوْ يُصِيبَهُمْ عَذَابٌ اليم.

Den Almægtige Allah siger:

»Gør ikke tiltalen af Sendebudet iblandt jer ligesom jeres indbyrdes tiltale af hinanden. Allah kender fuldt ud dem, der blandt jer i al hemmelighed trækker sig bort, idet de skjuler sig for hinanden. De, der overtræder Sendebudets befaling, bør frygte, at de vil blive ramt af en prøvelse eller af en smertefuld straf.« (Sura an-Nur 63)

وقَالَ تَعَالَى : يَوْمَ تَجِدُ كُلُّ نَفْسٍ مَا عَلِمَتْ مِنْ خَيْرٍ مُحْضَرًا ، وَمَا عَمِلَتْ مِنْ سُوءٍ تَوَدُّ لَوْ أَنْ بَيْنَهَا وَبَيْنَهُ أَمَدًا بَعِيدًا ، وَيُحَذِّرُكُمُ اللَّهُ نَفْسَهُ ، وَاللَّهُ رموف بالعباد .

“Den dag vil hvert menneske med egne øjne se resultatet af sine gerninger, hvad enten det har gjort godt eller ondt. Den dag vil enhver ønske: Hvis blot der var en stor afstand mellem denne dag og mig, så ville det være langt bedre. Allah advarer jer mod sig selv. Allah er yderst nådig og barmhjertig over for Sine tjenere.” (Sura Āl ʿImrān: 30)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنْ بَطْشَ رَبِّكَ لَشَدِيدٌ.

“Sandelig, din Herres greb er meget hårdt.” (Sura al-Burūj: 12)

وقال تعالى : وكذلك أخذ ربك اذا أخذ القرى وَهِيَ ظَالِمَةٌ إِنْ أَخْذَهُ الهُم شَدِيدٌ.

“Sådan er din Herres greb, når Han griber en uretfærdig by. Sandelig, Hans greb er smertefuldt og meget hårdt.” (Sura Hūd: 102)

۱٨٠٦ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الله تَعَالَى يَغَارُ وَغَيْرَةُ اللهِ أَنْ يَأْتِيَ الْمَرْءُ مَا حَرَّمَ اللَّهُ عَلَيْهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1806. Det er berettet fra Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Allah er æresbevidst. Allahs æresbevidsthed består i, at et menneske begår noget af det, Han har gjort forbudt (det vil sige, at Allahs æresfølelse krænkes, når et menneske begår en forbudt handling).

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit: 115 – Hvad skal man sige og gøre, hvis man kommer til at udføre en forbudt handling

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَإِمَّا يَنْزَغَنَّكَ مِنَ الشَّيْطَانِ نَزْغٌ فَاسْتَعِذْ بِاللَّهِ إِنَّهُ هُوَ السميع العليم.

Den Almægtige Allah siger:

Hvis I mærker nogen tilskyndelse fra Satan, så søg tilflugt hos Allah. Han er Den, der hører alt, og Den, der ved alt. (Sura Ha-Mim as-Sajda: 36)

وقَالَ تَعَالَى : إِنَّ الَّذِينَ اتَّقَوْا إِذَا مَسَّهُمْ طائِفَ مِنَ الشَّيْطَانِ تَذَكَّرُوا فَإِذَا هُمْ مُبْصِرُونَ.

De gudfrygtige er således, at når en ond tanke fra Satan berører dem, bliver de straks opmærksomme og årvågne, og de kan tydeligt se den rette og gavnlige vej for sig. (Sura al-A’raf: 201)

وقال تعالى : وَالَّذِينَ إِذا فَعَلُوا فَاحِشَةً أو ظلموا أَنْفُسَهُمْ ذَكَرُوا اللَّهَ فَاسْتَغْفَرُوا لذُنُوبِهِمْ وَمَنْ يُغْفِرُ الذُّنُوبَ إِلا الله ولم يُصِرُّوا عَلَى مَا فَعَلُوا وَهُمْ يَعْلَمُونَ. أُولئِكَ جَزَاؤُهُمْ مَغْفِرَةٌ مِنْ رَبِّهِمْ وَجَنَّاتٌ تَجْرِي مِنْ تَحْتِهَا الْأَنْهَارُ خَالِدِينَ فِيهَا وَنِعْمَ أَجْرُ الْعَامِلِينَ

Og deres tilstand er således, at hvis de nogen sinde begår en uanstændig handling eller gør sig selv uret ved at begå en synd, så kommer de straks Allah i hu og beder Ham om tilgivelse for deres synder. Hvem kan tilgive synder ud over Allah? Disse mennesker fortsætter ikke bevidst med at begå uretfærdige handlinger igen og igen. Deres belønning er fastsat hos deres Herre. Han vil tilgive dem og skænke dem haver, hvorunder floder strømmer, og dér skal de forblive for evigt. Hvor smuk er belønningen for dem, der gør gode gerninger. (Sura Aal ‘Imran: 135-136)

وَقَالَ تَعَالَى : وَتُوبُوا إِلى اللهِ جَمِيعًا أَيُّهَا الْمُؤْمِنُوْنَ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ.

“O I, der tror! Vend alle sammen i anger til Allah, så I må opnå fremgang.” (Sura an-Nur: 31)

۱۸۰۷ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ خَلْفَ فَقَالَ في حلفه باللات والعزى فَلْيَقُل لا الهَ إِلا اللَّهُ وَمَنْ قَالَ لصاحبه تعال أقَامِرُكَ فَلْيَتَصَدِّقُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1807. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der sværger og siger: »Ved al-Lat og al-‘Uzza«, skal sige: »Der er ingen guddom undtagen Allah.« Og den, der siger til sin ledsager: »Kom, lad os spille hasard«, skal give noget i almisse (i stedet for at spille hasard). [Note: al-Lat og al-‘Uzza var navnene på to gudinder, som de gamle arabiske polyteister dyrkede.]

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

Kapitel: 18 – Kitab al-Manṣūrāt wa-l-Mulaḥ

كِتَابُ الْمَنْشُورَاتِ وَالْمُلْحِ

(Hadither om forskellige emner og vittigheder)

Afsnit 1 – Hadither om forskellige emner og spøg

۱۸۰۸ – عَنِ النَّواسِ بْنِ سَمْعَانَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ ذَكَرَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الدَّجَّالَ ذَاتَ غَدَاءً فَخَفَضَ فِيْهِ وَرَفَعَ حَتَّى ظَنَنَّاهُ فِي طَائِفَةِ النَّخْلِ م فَلَمَّا رُحْنَا إِلَيْهِ عَرَفَ ذَلِكَ فِيْنَا فَقَالَ مَا شَأْنُكُمْ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ ذَكَرْتَ الدَّجَالَ الْغَدَاةَ فَخَفْضْتَ فِيْهِ وَرَفَعْتَ حَتَّى ظَنَنَّاهُ فِي طَائِفَةِ النَّخْلِ فَقَالَ غَيْرُ الدجال أخوقني عَلَيْكُمْ إِن يُخْرُجُ وأنا فيكم فأنَا حَجِيجُهُ دُونَكُمْ وَإِنْ يُخْرُجُ ولستُ فِيكُمْ فَامْرُؤٌ حَجِيجُ نَفْسِهِ وَاللهُ خَلِيفَتِي عَلَى كُلِّ مُسْلِمٍ إِنَّهُ شَابٌ قَطط عيْنُهُ طَافِيَةٌ كَانَي أَشَبِّهُهُ بِعَبْدِ الْعُزَّى بْنِ قَطَنٍ فَمَنْ أَدْرَكَهُ مِنْكُمْ فَلْيَقْرَأُ عَلَيْهِ فواتح سُورَةِ الْكَهْفِ إِنَّهُ خَارِج خَلَةَ بَيْنَ الشَّامِ وَالْعِرَاقِ فَعَاثَ يَمِينًا وَعَاتَ شمالاً يَا عِبَادَ اللهِ فَاثْبُتُوا قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ وَمَا لَبْتُهُ فِي الْأَرْضِ قَالَ أَرْبَعُونَ يَوْمًا يَوْمَ كَسَنَةٍ وَيَوْمَ كَشَهْرٍ وَيَوْمَ كُجُمُعَةٍ وَسَائِرَةُ أَيَّامِهِ كَأَيَّامِكُمْ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللهِ فَذَلِكَ الْيَوْمُ الَّذِي كَسَنَةٍ أَتَكْفِيْنَا فِيهِ صَلَاةُ يَوْمٍ قَالَ لَا أَقْدُرُوا لَهُ قَدْرَهُ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ وَمَا إِسْرَاعُهُ فِي الْأَرْضِ قَالَ كَالْغَيْثِ اسْتَدْبَرَتْهُ الرِّبْحُ فَيَأْتِي عَلَى
الْقَوْمِ فَيَدْعُوهُمْ فَيُؤْمِنُونَ بِهِ وَيَسْتَجِيبُونَ لَهُ فَيَأْمُرُ السَّمَاءَ فَتُمْطِرُ وَالْأَرْضَ فتنبت فَتَرُوح عَلَيْهِمْ سَارِحَتُهُمْ أَطْوَلَ مَا كَانَتْ ذُرِّى وَأَسْبَغَهُ ضُرُوعًا وَآمَدَهُ خواصِرَ ثُمَّ يَأْتِي الْقَوْمَ فَيَدْعُوهُمْ فَيَرُدُّونَ عَلَيْهِ قَوْلَهُ فَيَنْصَرِفُ عَنْهُمْ فَيَصْبِحُونَ ممحلين ليس بايديهم شي من أموالهم ويمر بالخربَةِ فَيَقُولُ لَهَا أَخْرَجِي كُنُوزَكَ فَتَتْبَعُهُ كُنُوزُهَا كَيْعَاسِيب النحل ثُمَّ يَدْعُو رَجُلاً مُمتَلنَا شَبَابًا فَيَضْرِبُهُ بالسيف فَيَقْطعه جزلتين رَمْيَةَ الْغَرَضِ ثُمَّ يَدْعُوهُ فَيَقْبِلُ وَيَتَهَلَّلُ وَجْهُهُ يَضْحَكُ فَبَيْنَمَا هُوَ كَذلِكَ إِذْ بَعَثَ اللَّهُ تَعَالَى الْمَسِيحَ ابْنَ مَرْيَمَ عَلَيْهِ السَّلَامُ فَيَنْزِلُ عِنْدَ الْمَنَارَةِ الْبَيْضَاءَ شَرْقِي دِمَشْقَ بَيْنَ مَهْرُودَتين واضعًا كَفَّيْهِ عَلَى أَجْنِحَة مَلَكَيْنَ إِذَا طأطأ رَأْسَهُ قَطَرَ وَإِذَا رَفَعَهُ تَحَدِّرَ مِنْهُ جُمَانٌ كَاللُّؤْلُةِ فَلَا يَحِلُّ لِكَافِرٍ يَجِدُ رِيحَ نَفْسِهِ الأَمَاتَ وَنَفَسُهُ يَنْتَهِي إِلى حَيْثُ يَنتَهى طَرْفُهُ فَيَطْلُبُهُ حَتَّى يُدْرِكَهُ بِبَابِ لدٍ فَيَقْتُلُهُ ثُمَّ يَأْتِي عِيسَى عَلَيْهِ السَّلام قَوْما قَدْ عَصَمَهُمُ اللَّهُ مِنْهُ فَيَمْسَحُ عَنْ وُجُوهِهِمْ وَيُحَدِّثُهُمْ بِدَرَجَاتِهِمْ فِي الْجَنَّةِ فَبَيْنَمَا هُوَ كَذَلِكَ إِذْ أَوْحَى اللَّهُ تَعَالَى إلى عيسى عَلَيْهِ السَّلامُ إِنِّي قَدْ أَخْرَجْتُ عِباداً لِي لا يَدَانِ لِأَحَدٍ بِقِتَالِهِمْ فَحَرِّزْ عبادِي إِلَى الطُّورِ. وَيَبْعَثُ اللهُ يَأْجُوجَ وَمَأْجُوجَ وَهُمْ مِنْ كُلِّ حَدَبٍ يُنْسِلُونَ فَيَمُرُ أوائلهم على بحيرة طبرية فيشربون ما فيها ويمرُ آخِرُهُمْ فَيَقُولُونَ لَقَدْ كَانَ بِهذه مرة مَاءً وَيُحْصَرُ نَبِيُّ اللَّهِ عِبْسَى عَلَيْهِ السَّلَامُ وَأَصْحَابُهُ حَتَّى يَكُوْنَ رَأْسُ النَّوْرِ لأحدهمْ خَيْرًا مِنْ مِائَةِ دِينَارٍ لِأَحَدِكُمُ الْيَوْمَ فَيَرْغَبُ نَبِيُّ اللَّهِ عِيسَى عَلَيْهِ السلام وأَصْحَابُهُ إِلَى اللهِ تَعَالَى فَيُرْسِلُ اللهُ تَعَالَى عَلَيْهِمُ النَّغَفَ فِي رِقَابِهِمُ فَيُصْبِحُونَ فَرْسَى كَمَوْتِ نَفْسٍ وَاحِدَةٍ ثُمَّ يَهْبِطُ نَبِيُّ اللَّهِ عِيْسَى عَلَيْهِ السَّلَامُ واصْحَابُهُ إِلَى الْأَرْضِ فَلا يَجِدُونَ فِي الْأَرْضِ مَوْضِعَ شَيْرٍ إِلَّا مَلَاهُ زَهَمُهُمْ وَنَتَنُهُمْ
فَيَرْغَبُ نَبِيُّ اللهِ عِيسَى عَلَيْهِ السَّلامُ وَأَصْحَابُهُ إِلَى اللَّهِ تَعَالَى فَيُرْسِلُ اللَّهُ تعالى طيراً كَاعْنَاقِ الْبُخْتِ فَتَحْمِلُهُمْ فَتَطْرَحُهُمْ حَيْثُ شَاءَ اللَّهُ ثُمَّ يُرْسِلُ اللَّهُ عزَّ وَجَلَّ مطراً لا يُكن مِنْهُ بَيْتُ مَدَرٍ ولا وَبَر فَيَغْسِلُ الْأَرْضَ حَتَّى يَتْرُكَهَا كالزلقة ثُمَّ يُقَالُ لِلْأَرْضِ انبتي ثَمَرَتَكَ وَرَدَى بَرَكَتَكَ فَيَوْمَئِذٍ تَأْكُلُ الْعِصَابَةُ مِنَ الرمانة ويستظلون بتحفها ويُبارك في الرَّسُلِ حَتَّى أَنَّ التَّقْحَةَ مِنَ الابل لتكفي الْقِتَامَ مِنَ النَّاسِ وَاللفحة مِنَ الْبَقَرِ لتَكْفِي الْقَبِيلَةَ مِنَ النَّاسِ وَاللفحة مِنَ الغَنَمِ لتَكْفِي الْفَخِذُ مِنَ النَّاسِ فَبَيْنَمَاهُمْ كَذَلِكَ إِذْ بَعَثَ اللَّهُ تَعَالَى رِبْحًا طيبة فَتَاخُذُهُمْ تَحْتَ اباطهم فَتَقْبِضُ رُوحَ كُلِّ مُؤْمِنٍ وَكُلِّ مُسْلِمٍ ويَبْقَى شرار النَّاسِ يَتَهَا رَجُونَ فِيهَا تَهَارُجَ الْحُمْرِ فَعَلَيْهِمْ تَقُومُ السَّاعَةُ . رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1808. Overleveret fra Nawwas ibn Sam’an (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, talte om Dajjal. Han talte om ham først med dæmpet stemme og derefter med høj stemme, indtil vi troede, at Dajjal gemte sig et sted i denne daddelplantage. Da vi gik bort fra ham, forstod han vores tilstand. Han spurgte: »Hvad er der sket med jer?« Vi sagde: »Allahs Sendebud! Du talte her til morgen om Dajjal. Du talte først dæmpet og derefter højt om ham, så vi troede, at han gemte sig et sted i denne daddelplantage.« Han sagde: »Jeg frygter ikke i særlig grad Dajjals prøvelse for jeres skyld. Hvis han viser sig, mens jeg er iblandt jer, vil jeg selv stå imod ham på jeres vegne. Men hvis han viser sig, når jeg ikke længere er iblandt jer, må enhver selv stå imod ham. Allah er beskytter af enhver muslim efter min bortgang. Dajjal er en ung mand med kort, krøllet hår og udstående øjne. Jeg synes, han ligner Abd al-Uzza ibn Qatan. Den af jer, der møder ham, skal fremsige de første vers af Surat al-Kahf mod ham. Dajjal vil vise sig på en vej mellem Syrien og Yafa. Han vil sprede drab, ødelæggelse og splid til højre og venstre for sig. Allahs tjenere! Vær standhaftige og urokkelige.« Vi spurgte: »Allahs Sendebud! Hvor længe vil han være på jorden?« Han sagde: »Fyrre dage. Én af dem vil være som et år, én vil være som en måned, én vil være som en uge, og resten vil være lige så lange som jeres nuværende dage.« Vi spurgte: »Allahs Sendebud! Vil én dags bøn være tilstrækkelig for os på den dag, der er lige så lang som et år?« Han sagde: »Nej, I må beregne tiderne for bønnerne.« Vi spurgte: »Allahs Sendebud! Hvor hurtigt vil Dajjal bevæge sig på jorden?« Han sagde: »Som en sky, der drives af vinden.« Han vil komme til et folk og kalde dem til sig. De vil tro på ham og adlyde hans befaling. Når han befaler himlen, vil den lade regnen falde over dem, og når han befaler jorden, vil den frembringe planter. Om aftenen vil deres husdyr vende hjem med højere pukler end før, længere yvere og mere fyldige kroppe. Derefter vil han komme til et andet folk og kalde dem til sig. De vil afvise hans kald, og Dajjal vil forlade dem. De vil snart blive ramt af nød og hungersnød, og intet af deres rigdom vil være tilbage. Når Dajjal passerer gennem et ødelagt område, vil han sige til det: »Bring dine skatte frem!« Straks vil områdets skatte følge ham som en sværm af honningbier. Derefter vil han kalde på en fuldvoksen ung mand, som vil afvise ham. Dajjal vil hugge ham over med et sværd. Så vil han lægge de to dele hver for sig i en afstand svarende til et pileskud. Derefter vil han kalde på ham, og de to dele vil komme sammen igen. Hans ansigt vil da være strålende og smilende.

Imens vil Allah den Ophøjede sende Messias, ibn Maryam (må Allahs fred være med ham). Han vil stige ned ved at støtte sig på to engles vinger, iført et let safrangult klæde, på toppen af den hvide minaret øst for Damaskus. Når han bøjer hovedet, vil det se ud, som om vanddråber, der ligner perler, falder fra hans hoved. Når han løfter hovedet, vil det også se ud, som om perleagtige dråber drypper fra det. Enhver vantro, hvis krop hans ånde rammer, vil dø; hans ånde vil nå så langt, som hans blik rækker. Han vil forfølge Dajjal og dræbe ham på et sted ved navn Ludd. Derefter vil Isa (må Allahs fred være med ham) komme til de mennesker, som Allah har beskyttet mod Dajjals ødelæggelse. Han vil fjerne urenheden fra deres ansigter og fortælle dem om den rang, de vil få i Paradiset. [Note: Stedet Ludd (Lydda) ligger i Palæstina, seks miles fra Tel Aviv, hovedstaden i den uretmæssigt oprettede jødiske stat Israel. Jøderne har bygget en stor international lufthavn her.]

Imens vil Allah sende Isa (må Allahs fred være med ham) denne befaling: »Jeg har ladet et folk træde frem, som ingen har styrke til at kæmpe imod med våben. Tag Mine tjenere med til Tur-bjerget.« Derefter vil Allah sende Gog og Magogs folk. De vil strømme hurtigt frem fra enhver højderyg. Når deres forreste grupper passerer Tabariyya-søen, vil de drikke alt vandet i søen. De efterfølgende grupper vil også passere dette område og sige: »Der var engang vand her.« Allahs profet Isa (må Allahs fred være med ham) og hans ledsagere vil blive belejret. På det tidspunkt vil et kohoved være mere værdifuldt for dem, end hundrede dinarer er værdifulde for jer i dag. Så vil Isa (må Allahs fred være med ham) og hans ledsagere inderligt bede Allah. Allah den Ophøjede vil skabe en slags orm i nakken på hver af dem (Gog og Magog), og de vil alle blive udslettet på én gang.

Derefter vil Allahs profet Isa, fred være med ham, og hans ledsagere stige ned fra bjerget til bebyggelserne. Men de vil ikke finde en eneste tomme af jorden fri for ligene og stanken fra Gog og Magog. Når Allahs profet Isa (må Allahs fred være med ham) og hans ledsagere derefter inderligt beder til Allah, vil Allah den Ophøjede sende fugle, hvis halse ligner puklerne på baktriske kameler. Disse fugle vil løfte ligene bort og kaste dem dér, hvor Allah befaler dem at kaste dem. Derefter vil Allah, den Mægtige og Almægtige, sende regn, som vil skylle ethvert sted rent, hvad enten det består af jord eller sand, så det bliver klart som et spejl.

Derefter vil jorden blive befalet: »Frembring dine frugter og giv din velsignelse tilbage«; da vil velsignelse, godhed og overflod vise sig. En hel gruppe vil blive mæt af ét granatæble, og granatæblets skal vil være så stor, at de kan søge skygge under den. Der vil også være så megen velsignelse i husdyrene, at mælken fra én kamel vil være tilstrækkelig for en stor gruppe, mælken fra én ko for en hel stamme, og mælken fra én malkeged for en familie. På dette tidspunkt vil Allah den Ophøjede lade en ren vind blæse. Den vil nå dem under armene, og alle troende og muslimer vil dø. Kun de onde vil overleve. De vil have offentligt samleje som æsler. Over disse mennesker vil Timen indtræffe. Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۰۹ – وَعَنْ رِبْعِيِّ بْنِ حِراسٌ قَالَ انْطَلَقْتُ مَعَ أَبِي مَسْعُودٍ الْأَنْصَارِي إِلَى حديقة بْنِ الْيَمَانِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمْ فَقَالَ لَهُ أَبُو مَسْعُودٍ حَدِثْنِي مَا سَمِعْتَ مِنْ رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الدَّجال قَالَ إِنَّ الدِّجَالَ يَخْرُجُ وَإِنْ مَعَهُ مَاءً وتاراً فأما الذي بَرَاهُ النَّاسُ مَاءً فَتَارٌ تُحْرِقُ وَأَمَّا الَّذِي يَرَاهُ النَّاسُ نَارًا فَمَاءٌ بَارِدٌ عَذَبٌ فَمَنْ أَدْرَكَهُ مِنْكُمْ فَلْيَقَعُ فِي الَّذِي يَرَاهُ نَارًا فَإِنَّهُ مَاءً عَذَبٌ طَيِّبٌ فَقَالَ أَبو مَسْعُودٍ وَأَنَا قَدْ سَمِعْتُهُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ

1809. Overleveret fra Ribʿī ibn Hirāsh (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg gik sammen med Abū Masʿūd al-Anṣārī (må Allah være tilfreds med ham) til Hudhayfah ibn al-Yamān (må Allah være tilfreds med ham). Abū Masʿūd (må Allah være tilfreds med ham) sagde til ham: Fortæl mig, hvad du har hørt fra Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, om Dajjal. Han sagde: Dajjal vil vise sig, og med ham vil der være vand og ild. Men det vand, som folk ser, vil i virkeligheden være flammende ild, og den ild, som folk ser hos ham, vil i virkeligheden være drikkeligt, koldt vand. Den af jer, der får mulighed for det, skal gå ind på den side hos ham, som synes at være ild, for den vil i virkeligheden være drikkeligt vand. Da Abū Masʿūd hørte denne hadith, sagde han: Jeg hørte også Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige dette. Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen.
Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۱۰ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرُو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَخْرُجُ الرِّجالُ فِي أُمَّتِي فَيَمْكُتُ أَرْبَعِينَ لَا أَدْرِي ارْبَعِينَ يَوْمًا أَوْ أَرْبَعِينَ شَهْرًا أَوْ أَرْبَعِينَ عَامًا فَيَبْعَثُ اللَّهُ تَعَالَى عِيسَى ابْنَ مَرْيَمَ عليه السلام فَيَطْلُبُهُ فَيُهْلِكُهُ ثُمَّ يَمْكُتُ النَّاسُ سَبْعَ سِنِينَ لَيْسَ بَيْنَ اثْنَيْنِ عَدَاوَةٌ ثُمَّ يُرْسِلُ اللهُ عَزَّ وَجَلَّ رِيحًا بَارِدَةً مِنْ قِبَلِ الشَّامِ فَلَا يَبْقَى عَلَى وَجْهِ الْأَرْضِ أحد في قلبه مثقال ذرة مِنْ خَيْرٍ أَوْ إِيْمَانِ الأَقَبَضَتْهُ حَتَّى لَوْ أَنْ أَحَدَكُمْ دَخَلَ في كبد جبل الدخلتُهُ عَلَيْهِ حَتَّى تَقبضه. فيبقى شرار النَّاسِ فِي خِفْه الطير وأحلام السباع لا يَعْرِفُونَ مَعْرُوفًا وَلَا يُنْكِرُونَ مُنكَرًا فَيَتَمَثْلُ لَهُمُ الشَّيْطَانُ فَيَقُولُ إِلا تَسْتَجِيبُونَ؟ فَيَقُولُونَ فَمَا تَأْمُرُنَا فَيَأْمُرُهُمْ بِعِبَادَةِ الْأَوْثَانِ وَهُمْ فِي ذلك دار رِزْقُهُمْ حَسَنٌ عَيْشُهُمْ ثُمَّ يُنْفَخُ فِي الصُّورِ فَلَا يَسْمَعُهُ أَحَدٌ إِلَّا أَصْغَى لينا وَرَفَعَ لِيْتًا وَأَوَّل مَنْ يُسْمَعُهُ رَجُلٌ يَلُوطُ حَوْضَ ابْلَهِ فَيُصْعَقُ وَيُصْعَقُ النَّاسُ ثُمَّ يُرْسِلُ اللهُ أَوْ قَالَ يُنْزِلُ اللهُ مَطَراً كَأَنَّهُ الطَّل أو الظلُّ فَتَنْبُتُ مِنْهُ أَجْسَادُالنَّاسِ ثُمَّ يُنْفَخُ فِيهِ أُخْرَى فَإِذَا هُمْ قِيَامٌ يَنظُرُونَ ثُمَّ يُقَالُ يَا أَيُّهَا النَّاسُ هَلْمٌ إِلَى رَبِّكُمْ وَقِفُوْهُمْ إِنَّهُمْ مَسْؤُولُوْنَ ثُمَّ يُقَالُ أَخْرِجُوا بَعْثَ النَّارِ فَيُقَالُ مِنْ كَمْ فَيُقَالُ من كل الف تشع مائة وتسعة وتسعينَ فَذلِكَ يَوْمَ يُجْعَلُ الْوِلْدَانَ شَيْئًا وَذَلِكَ يَوْمَ يُكشفُ عَنْ سَاقٍ رَوَاهُ مُسْلِمٌ اللَّيْتُ صَفْحَةُ الْعُنُقِ وَمَعْنَاهُ يَضَعُ صَفْحَة عنقه ويرفع صفحته الأخرى.

1810. Overleveret fra ʿAbdullāh ibn ʿAmr ibn al-ʿĀṣ (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Dajjal vil vise sig blandt min ummah og vil forblive der i fyrre. Fortælleren siger: Jeg husker ikke, om Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde fyrre dage, fyrre måneder eller fyrre år. Derefter vil Allah, den Ophøjede, sende ʿĪsā ibn Maryam, fred være med ham. Han vil opspore Dajjal og dræbe ham. Derefter vil folk leve i syv år på en sådan måde, at der ikke vil være noget fjendskab mellem to mennesker. Allah, den Mægtige og Almægtige, vil sende en kold vind fra Syriens retning. Således vil der ikke på jordens overflade være noget menneske tilbage, som har blot den mindste interesse i gode handlinger eller tro; i stedet vil den tage sjælen fra alle sådanne mennesker. Selv hvis et menneske opholder sig i en bjerggrotte, vil vinden nå frem til det og tage dets sjæl. Derefter vil kun forbrydere være tilbage. Med hensyn til sex og onde lyster vil de være som fugle, og med hensyn til gensidig vold vil de være som vilde dyr. De vil ikke kende noget som en god handling og vil ikke lade nogen ond handling være ugjort. Satan vil komme til dem i menneskeskikkelse og sige: Vil I adlyde mig? De vil sige: Hvad vil du have os til at gøre? Satan vil befale dem at tilbede afguder. Mens afgudsdyrkelsen står på, vil der fortsat være overflod af fødevarer, og livet vil være præget af stor luksus og glæde. Derefter vil der blive blæst i trompeten. Den, der hører lyden af trompeten, vil bøje nakken, se i dens retning og løfte hovedet. Den første, der hører lyden, vil på det tidspunkt være i færd med at rense vandtrugene til sine kameler. Han vil falde bevidstløs om, og folkene omkring ham vil også falde bevidstløse om. Derefter vil Allah sende regn som dugdråber. Eller han sagde: Han vil sende styrtregn. Gennem den vil menneskenes kroppe blive dannet. Så vil der for anden gang blive blæst i trompeten, og da vil alle mennesker rejse sig og se sig omkring. Der vil blive sagt: O mennesker, kom til jeres Herre! Derefter vil der blive befalet: Få dem til at stå, for de skal afhøres nøje. Så vil der blive sagt: Tag den del, der hører til Helvede, ud blandt disse. Der vil blive spurgt: Hvor mange? Der vil blive sagt: Ni hundrede og nioghalvfems ud af hvert tusind. Dette er den dag, hvor den unge bliver gammel, og hvor alt vil blive gjort klart.

Imām Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۱۱ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ليس من بلد الأسيطوه الدجال الأمكة والمدينة وليس نَقْبٌ مِنْ أَنْقابها الا عَلَيْهِ الْمَلَائِكَةُ صَاحِينَ تَحْرُسُهُمَا فَيَنْزِلُ بِالسَّبَخَةِ فَتَرْجُفُ الْمَدِينَةُ ثَلَاثَ رَجَفَاتٍ يُخْرِجُ اللَّهُ مِنْهَا كُلَّ كَافِرٍ وَمُنَافِقِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1811. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Der vil ikke være nogen by tilbage, som Dajjal ikke vil træde ind i og betrådt, bortset fra Mekka og Medina. Ved hver indgang til disse to hellige byer vil engle stå på række og vogte. Når Dajjal når frem til et sted ved navn Sabkhah, vil Medina blive ramt af jordskælv tre gange. På denne måde vil Allah føre alle de vantro og hyklere ud af Medina.

Imām Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۱۲ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَتْبَعُ الدَّجَالَ مِنْ يَهُودِ أَصْبَهَانَ سَبْعُونَ الْفًا عَلَيْهِمُ الطَّبَالِسَةُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1812. Anas (ra) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Halvfjerds tusind jøder fra Isfahan iført grønne kapper vil slutte sig til Dajjal. Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۱۳ – وَعَنْ أَمْ شَرِيكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّهَا سَمِعَتِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لِيَنْفِرَنَّ النَّاسُ مِنَ الدَّجال فِي الْجِبَالِ رَوَاهُ مُسْلِم.

1813. Ummu Sharik (ra) berettede: Hun hørte Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: På grund af frygt for Dajjal vil folk helt sikkert flygte til bjergene. Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨١٤ – وَعَنْ عِمْرَانَ بْنِ حُصَيْنٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّىاللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَا بَيْنَ خَلْقِ أَدَمَ إِلَى قِيَامِ السَّاعَةِ أَمْر أَكْبَرُ مِنَ الدَّجَّالِ روَاهُ مُسْلِمٌ

1814. Imran ibn Husayn (ra) berettede: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Fra Adams skabelse indtil Dommedag vil der ikke være nogen større prøvelse end Dajjals overgreb.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۱۵ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَخْرُجُ الرِّجالُ فَيَتَوَجَّهُ قِبْلَهُ رَجُلٌ مِّنَ الْمُؤْمِنِينَ فَيَتَلَقَّاهُ الْمَسَالِحُ مسالح الدجالِ فَيَقُولُونَ لَهُ إِلَى ابْنَ تَعْمِدُ فَيَقُولُ أَعْمِدُ إِلَى هَذَا الَّذِي خَرَجَ فَيَقُولُونَ لَهُ أَوَمَا تُؤْمِنُ بِرِينَا فَيَقُولُ مَا بِرَبِّنَا خَفَاء فَيَقُولُونَ اقْتُلُوهُ فَيَقُولُ بَعْضُهُمْ لِبَعْض البسَ قَدْ نَهَاكُمْ رَبُّكُمْ أَن تَقْتُلُوا أَحَداً دُونَهُ فَيَنْطَلِقُونَ بِهِ إِلى الدجال فاذا رأهُ الْمُؤْمِنُ قَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ إِنْ هُذَا الدَّجَّالُ الَّذِي ذَكَرَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَأْمُرُ الدَّجَّالُ بِهِ فَيُسَبِّحُ فَيَقُولُ خُذُوهُ وَشُجُوهُ فَيُوْسَعُ ظهره وبطنه ضَرْبًا فَيَقُولُ أَوَمَا تُؤْمِنُ بِي فَيَقُولُ أَنْتَ الْمَسِيحُ الْكَذَابُ فَيُؤْمَرُ به فَيُؤْشَرُ بِالْمِنْشَارِ مِنْ مَفْرِقِهِ حَتَّى يُفْرَقَ بَيْنَ رِجْلِيْهِ ثُمَّ يَمْشِي الدَّجَّالُ بَيْنَ الْقِطْعَتَيْنِ ثُمَّ يَقُولُ لَهُ قُمْ فَيَسْتَوى فَائِمًا ثُمَّ يَقُولُ لَهُ تُؤْمِنُ بِي فَيَقُولُ مَا ازددت فيك الأبَصِيرَةً ثُمَّ يَقُولُ يَا أَيُّهَا النَّاسُ إِنَّهُ لَا يَفْعَلُ بَعْدِي بِأَحَدٍ مِّنَ النَّاسِ فَيَأْخُذُهُ الدَّجَّالُ لِيَذْبَحَهُ فَيَجْعَلُ اللهُ مَا بَيْنَ رَقَبَتِهِ إِلَى تَرْقُونِهِ نُحَاسًا فَلَا يَسْتَطِيعُ إِلَيْهِ سَبِيلًا فَيَأْخُذُ بِيَدَيْهِ وَرِجْلَيْهِ فَيَقْذِفُ بِهِ فَيَحْسَبُ النَّاسُ أَنَّمَا قَذَفَهُ إِلى النَّارِ وَإِنَّمَا الْقِي فِي الْجَنَّةِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هذَا أَعْظَمُ النَّاسِ شَهَادَةً عِنْدَ رَبِّ الْعَالَمِينَ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ وَرَوَى الْبُخَارِيُّ بَعْضَهُ بِمَعْنَاهُ

1815. Abu Sa’id al-Khudri (ra) berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når Dajjal viser sig, vil en troende mand gå hen til ham. Han vil blive mødt af Dajjals vagter. De vil spørge ham: »Hvor vil du hen?« Han vil svare: »Jeg vil hen til denne mand, som er dukket op.« Vagterne vil sige: »Tror du ikke på vores herre?« Han vil svare: »Der er intet skjult vedrørende vores Herre.« De vil sige: »Dræb ham!« Men nogle af dem vil sige til de andre: »Har jeres herre ikke forbudt jer at dræbe nogen uden hans tilladelse?« Derfor vil de føre ham til Dajjal. Da den troende mand ser Dajjal, vil han sige: »O folk! Dette er netop Dajjal, som Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, har fortalt om.« Derefter vil hans hoved blive skilt fra hans krop på Dajjals befaling. Hans mave og ryg vil blive blottet, og han vil blive slået. Dajjal vil sige: »Tror du ikke på mig?« Den troende mand vil svare: »Du er den løgnagtige Messias, Dajjal.« Derefter vil den troende mand på hans befaling blive savet midt over fra issen til mellem benene. Dajjal vil gå fra den ene side til den anden gennem de to dele af hans krop. Derefter vil han henvende sig til den troendes krop og sige: »Bliv som før!« Så vil han igen rejse sig som et fuldkomment menneske. Dajjal vil igen spørge ham: »Tror du nu på mig?« Den troende mand vil svare: »Nu har jeg fået endnu mere direkte erfaring med dig.« Han vil kalde på folk og sige: »O folk! Efter mig vil han ikke kunne gøre noget ved nogen.« Dajjal vil atter gribe ham og forsøge at dræbe ham. Men Allah vil indkapsle hans hals i kobber helt ned til knoglen under struben. Derfor vil han ikke kunne finde nogen måde at dræbe ham på. Til sidst vil han tage fat i hans hænder og fødder og kaste ham bort. Folk vil tro, at Dajjal har kastet ham i ilden, men i virkeligheden vil han blive kastet i Paradiset. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Denne mand vil blandt mennesker opnå den højeste rang som martyr hos Allah, verdensaltets Herre.

Imam Muslim har overleveret denne hadith. Imam Bukhari har også overleveret en del af den samt andre hadither med samme betydning.

١٨١٦ – وَعَنِ الْمُغِيرَةِ بْنِ شُعْبَةَ قَالَ مَا سَأَلَ أَحَدٌ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الدَّجال اكثر مِمَّا سَأَلْتُهُ وَأَنَّهُ قَالَ لِي مَا يَضُرُّكَ قُلْتُ أَنَّهُمْ يَقُولُونَ إِنَّ اللَّهِ مِنْ ذَلِكَ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ. مَعَهُ جَبَل خُبْرُ ونَهرَ مَا ، قَالَ هُوَ أَهْوَنُ عَلَى الله من

1816. Al-Mughira ibn Shu’ba, må Allah være tilfreds med ham, berettede: Jeg stillede Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, flere spørgsmål om Dajjal end nogen anden. Han sagde til mig: »Han vil ikke kunne skade dig.« Jeg sagde: »Folk siger, at han vil have bjerge af brød og kilder med vand med sig.« Han sagde: »Det er en ubetydelig sag for Allah.«

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۱۷ – وَعَنْ أَنَسِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ما من نبي إلا وقد أَنْذَرَ أُمَّتَهُ الأعور الكتابَ أَلَا إِنَّهُ أَعْوَرُ وَإِنَّ رَبَّكُمْ عَزَّ وَجَلٌ ليس باعورَ مَكْتُوبَ بَيْنَ عَيْنَيْه ك ف ر متفقٌ عَلَيْهِ.
1817. Anas, må Allah være tilfreds med ham, berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Enhver profet har advaret sin umma mod den enøjede løgner, Dajjal. Vær opmærksomme! Han er enøjet, men jeres ophøjede og mægtige Herre er ikke enøjet. På panden af denne enøjede løgner, Dajjal, vil der stå kaf (K), fa (F) og ra (R) skrevet (kafir).«

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۱۸ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلا أُحَدِّثُكُمْ حَدِيثًا عَنِ الدَّجالِ مَا حَدَّثَ بِهِ نَبِيُّ قَوْمَهُ إِنَّهُ أَعْوَرُ وَأَنَّهُ يَجِيُّ مَعَهُ بِمَثَالِ الْجَنَّةِ وَالنَّارِ فَالَّتِي يَقُولُ إِنَّهَا الْجَنَّةَ هِيَ النَّارُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1818. Abu Huraira, må Allah være tilfreds med ham, berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Skal jeg ikke fortælle jer noget om Dajjal, som ingen anden profet har fortalt sin umma? Han vil være enøjet, og han vil bringe noget med sig, der ligner Helvede, og noget, der ligner Paradis. Det, han vil præsentere som Paradis, vil i virkeligheden være Helvede. (På samme måde vil Helvedet, som han har med sig, i virkeligheden være Paradis.)«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۱۹ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذكَرَ الدِّجَالَ بَيْنَ ظَهْرَانِي النَّاسِ فَقَالَ إِنَّ اللَّهَ لَيْسَ بِاعْوَرَ إِلَّا الْمَسِيحَ الدِّجَالَ أَعُورُ العَيْنِ الْيُمْنَى كَانَ عَيْنَهُ عِنَبَةٌ طَافِيَةٌ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ

1819. Det er berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) talte til folk om Dajjal. Han sagde: »Allah er ikke enøjet. Men Messias Dajjals højre øje er blindt, og hans øje vil være som en svævende vindrue.«
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۲۰ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا تَقُومُ السَّاعَةُ حَتَّى يُقَاتِلَ الْمُسْلِمُونَ الْيَهُودَ حَتَّى يَخْتَبِيَ الْيَهُودِي مِنْ وراءِ الْحَجَرِ وَالشَّجَرِ فَيَقُولُ الْحَجَرُ وَالشَّجَرُ يَا مُسْلِمُ هُذَا يَهُودِى خَلْفِي تَعَالَ فَاقْتُلَهُ إِلا الْفَرْقَدَ فَإِنَّهُ مِنْ شَجَرِ الْيَهُود – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1820. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Dommedagen vil ikke indtræffe, før muslimerne kæmper mod jøderne. Til sidst vil jøderne, efter at være blevet besejret, skjule sig af frygt for muslimerne bag sten og træer. Men træerne og stenene vil sige: ’O muslim! Her gemmer en jøde sig bag mig. Kom og dræb ham.’ Men træet, der kaldes Gharqad, vil ikke sige det, for det er jødernes træ.« (Gharqad er en slags tornebusk, som findes i området omkring Bayt al-Muqaddas.)

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۲۱ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَا تَذْهَبُ الدُّنْيَا حَتَّى يَمُرُ الرَّجُلُ بِالْقَبْرِ فَيَتَمَرْغَ عَلَيْهِ وَيَقُولُ يَا لَيْتَنِي مَكَانَ صاحب هذا القَبْرِ وَلَيْسَ بِهِ الدِّينُ مَا بِهِ إِلا الْبَلاءُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1821. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Ved Ham, i hvis hånd mit liv er, vil verden ikke gå under, før en person går forbi en grav og derefter vender tilbage til graven og siger: ’Ak, hvor ville det have været godt, hvis jeg havde ligget i denne grav i stedet for den, der ligger her.’ Han vil i virkeligheden ikke have noget tilbage af islams religion; han vil sige dette, fordi han er blevet overvældet af prøvelser og ulykker.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۲۲ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَقُوْمُ السَّاعَةُ حَتَّى يحْسِرَ الْفُرَاتُ عَنْ جَبَلٍ مِنْ ذَهَبٍ يُقْتَتَلُ عَلَيْهِ فَيُقْتَلُ مِنْ كُلِّ مِائَةٍ تَسْعَةٌ وتَسْعُونَ فَيَقُولُ كُلُّ رَجُلٍ مِنْهُمْ لَعَلَى أَنْ أَكُونَ أَنَا أَنْجُوا – وَفِي رِوَايَةٍ يُوشِكُ أَنْ بخسرَ الْفُرَاتُ عَنْ كَثرَ مِنْ ذَهَبٍ فَمَنْ حَضَرَهُ فَلَا يَأْخُذْ مِنْهُ شَيْئًا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1822. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Dommedag vil ikke indtræffe, før et bjerg af guld kommer til syne fra Eufratfloden, og folk vil kæmpe om det. I denne kamp vil nioghalvfems ud af hvert hundrede mennesker blive dræbt. Hver af dem vil sige: »Jeg håber, at jeg bliver den, der overlever.« I en anden overlevering hedder det: »Snart vil der blive fundet en guldmine i Eufratfloden. Den, der er til stede dér på det tidspunkt, skal ikke tage noget fra den.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۲۳ – وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ يَشْرَكُونَ الْمَدِينَةَ عَلَى خَيْرٌ مَا كَانَتْ لَا يَغْشَاهَا إِلا الْعَوَافِي يُرِيدُ عَوَافِي السَّبَاعِ والطَّيْرِ وآخرُ مَنْ يَحْشُرُ رَاعِيَانِ مِنْ مُزَيْنَةَ يُرِيدَانِ الْمَدِينَةَ يَنْعِقَانِ بِغَنَمِهِمَا فَيَجِدَانِهَا وحُوشًا حَتَّى إِذَا بَلَغَا ثَنِيَّةَ الْوَدَاعِ خَرَا عَلَى وُجُوهِهِمَا مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1823. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »(Når Dommedag nærmer sig,) vil folk forlade Medina i god stand. Da vil der kun være vilde rovdyr og fugle i hele Medina. Til sidst vil to hyrder fra Muzayna-stammen komme med deres får og geder for at træde ind i Medina. Men de vil se, at Medina er fyldt med vilde rovdyr (og de vil vende om). Når de når bjerget, der kaldes Saniyatul-Wada, vil de falde om og dø.«

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret denne hadith.

١٨٢٤ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدِ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَكُونُ خَلِيفَةً مِنْ خُلَفَائِكُمْ فِي آخرِ الزَّمَانِ يَحْذُو الْمَالَ وَلَا يَعُدُّهُ رواه مسلم

1824. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Ved tidernes ende vil en af jeres kaliffer blive leder. Han vil uddele enorme rigdomme med begge hænder uden at tælle dem.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٢٤ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدِ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَكُونُ خَلِيفَةً مِّن خُلَفَائِكُمْ فِي آخِرِ الزَّمَانِ يَحْذُو الْمَالَ وَلَا بعده – رواه مسلم

1824. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Ved tidernes ende vil en af jeres kaliffer blive leder. Han vil uddele enorme rigdomme med begge hænder uden at tælle dem.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٢٥ – وَعَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لِيَأْتِيَنَّ عَلَى النَّاسِ زَمَانٌ يَطُوفُ الرَّجُلُ فيهِ بِالصَّدَقَة مِنَ الذَّهَبِ فَلا يَجِدُ أَحَدًا يَأْخُذَهَا مِنْهُ وَيُرَى الرَّجُلُ الْوَاحِدُ يَتْبَعُهُ أَرْبَعُوْنَ امْرَأَةً يَأْذَنَ بِهِ مِنْ قِلَّةِ الرِّجَالِ وَكَثَرَةِ النِّسَاءِ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1825. Det er berettet fra Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: I menneskehedens historie vil der komme en tid, hvor en mand vil gå omkring med zakat på sit guld, men ikke finde nogen, der vil tage imod den. På det tidspunkt vil fyrre kvinder på grund af manglen på mænd og det store antal kvinder følge én mand for at opnå seksuel tilfredsstillelse.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ عنْهُ عَنِ النبي صلى الله ١٨٢٦ – وَعَن أبي هريرة رضى ا اشْتَرى رَجُلٌ مِّنْ رَجُلٍ عَقَارًا فَوَجَدَ الَّذِي اشْتَرَى الْعَقَارَ فِي عَقَارِهِ جَرَةٌ فِيهَا ذَهَبٌ فَقَالَ لَهُ الَّذِي اشْتَرَى الْعَقَارَ خُذْ ذَهَبَكَ إِنَّمَا اشْتَرَيْتُ مِنْكَ الْأَرْضِ ولم أشتر الذهَبَ وَقَالَ الَّذِي لَهُ الْأَرْضُ إِنَّمَا بعتُكَ الْأَرْضَ وَمَا فِيهَا فَتَحَاكَمَاإلى رَجُلٍ فَقَالَ الَّذِي تَحَاكَمَا إِلَيْهِ الكُما ولد قَالَ أَحَدُهُمَا لِي غُلَامٌ وَقَالَ الْآخَرُ لي جَارِيَةٌ قَالَ انْكِحَ الْغُلَامَ الْجَارِيَةَ وَأَنْفِقُوا عَلَى أَنْفُسِهِمَا مِنْهُ وَتَصَدِّقًا -متفق عليه.

1826. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: En mand købte et stykke jord af en anden mand. Køberen fandt en krukke fyldt med guld i jorden. Han sagde til sælgeren: »Tag din krukke tilbage. Jeg købte kun jorden af dig, ikke guldet.« Sælgeren sagde: »Jeg solgte dig både jorden og alt, hvad der var i den.« De gik derefter til en tredje person for at få sagen afgjort. Den, der skulle mægle, spurgte dem begge: »Har I børn?« Den ene svarede: »Jeg har en søn«, og den anden sagde: »Jeg har en datter.« Mægleren sagde: »Gift sønnen med datteren, og brug denne formue på dem begge, samt giv almisse.«

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۲۷ – وَعَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ كَانَتْ امْرَأَتَانِ مَعَهُمَا ابْنَاهُمَا جَاءَ الذِّنْبُ فَذَهَبَ بِابْنِ إِحْدَاهُمَا فَقَالَتْ لِصَاحِبَتِهَا إِنَّمَا ذَهَبَ بابنك وقالت الأخرى إِنَّمَا ذَهَبَ بابنك فَتَحَاكَمَا إِلى دَاوُدَ عَلَيْهِ السَّلامُ فَقَضَى به الكبرى فَخَرَجَنَا عَلَى سُلَيْمَانَ بْنِ دَاوُدَ عَلَيْهِ السَّلَامُ فَأَخْبَرَنَاهُ فَقَالَ ائْتُونِي بالسكين اشقهُ بَيْنَهُما فقالت الصغرى لا تَفْعَلُ رَحِمَكَ اللَّهُ هُوَ ابْنُهَا فَقَضَى بِهِ للصغرى – متفق عليه.

1827. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: I tidligere tider havde to kvinder hver en søn. En ulv kom og tog den enes barn. Den kvinde, hvis søn ulven havde taget, sagde til den anden kvinde: »Det var din søn, ulven tog.« Den anden sagde: »Nej, det var din søn, ulven tog.« De gik begge til Dawud (fred være med ham) for at få sagen afgjort, og han afsagde dom til fordel for den ældre kvinde. Da de bagefter gik derfra og passerede Sulayman ibn Dawud (fred være med ham), fortalte de ham sagen. Han sagde til sine ledsagere: »Hent en kniv; jeg vil skære dette barn over og dele det mellem dem begge.« Da den yngre kvinde hørte dette, sagde hun: »Må Allah vise dig nåde, gør det ikke! Barnet tilhører hende.« Den ældre kvinde forholdt sig tavs. Derfor afsagde han dom til fordel for den yngre kvinde.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۲۸ – وَعَنْ مِرْدَاسِ الْأَسْلَمِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَذْهَبُ الصَّالِحُونَ الأول فالأول وتبقى حثالة كحالة الشعير أو التمر لا يبَالِيْهِمُ اللهُ بَالَهُ. رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1828. Det er berettet fra Midras al-Aslami (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: De retskafne vil fortsætte med at dø, den ene efter den anden, og værdiløse og uduelige mennesker vil forblive, ligesom bygagn eller daddelpalmefibre. Allah vil ikke bekymre sig om dem. Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

۱۸۲۹ – وَعَنْ رِفَاعَةَ بْنِ رَافِع الزرقي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ جِبْرِيلُ إلى النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا تَعُدُّونَ أَهْلَ بَدْرٍ فِيكُمْ قَالَ مِنْ افْضَلِ الْمُسْلِمِينَ أَوْ كَلِمَةً نَحْرُهَا قَالَ وَكَذلِكَ مَنْ شَهِدَ بَدْرًا مِّنَ الْمَلَائِكَةِ رواه البخاري.

1829. Det er berettet fra Rifāʿa ibn Rāfiʿ az-Zuraqī (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jibrīl kom til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: »Hvordan er anseelsen blandt jer af dem, der deltog i slaget ved Badr?« Han svarede: »De er de bedste blandt muslimerne«, eller han sagde noget med samme betydning. Jibrīl sagde: »På samme måde står de engle, der deltog i slaget ved Badr, også over alle andre engle i anseelse.«

Imam al-Bukhārī har overleveret hadithen.

۱۸۳۰ – وَعَن ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم إذا أنزلَ اللهُ تَعَالَى بِقَوْمٍ عَذَابًا أَصَابَ الْعَذَابُ مَنْ كَانَ فِيهِمْ ثُمَّ يُعِثُوا عَلَى أَعْمَالِهِمْ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1830. Det er berettet fra ʿAbdullah ibn ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Når Allah sender en straf over et folk, rammes enhver af dem af denne straf. På Opstandelsens Dag vil de blive genoprejst sammen med deres handlinger.«

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۳۱ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ جِذْعُ يَقُومُ إِلَيْهِ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَعْنِي فِي الْخُطْبَةِ فَلَمَّا وُضِعَ الْمِنْبَرُ سَمِعْنَا لِلْجِذْعِ مِثْلَ صَوْتِ العشارِ حَتَّى نَزَلَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَوَضَعَ يَدَهُ عَلَيْهِ فَسَكَنَ، وَفِي رواية فَلَمَّا كَانَ يَوْمُ الْجُمُعَةِ قَعَدَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى الْمِنْبَرِ فَصَاحَتِ النَّخْلَةُ الَّتِي كَانَ يَخْطُبُ عِنْدَهَا حَتَّى كَادَتْ أَنْ تَنْشَقُ وَفِي رِوَايَةٍ فَصَاحَتْ صَبَاحَ الصَّبِيِّ فَنَزَلَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى أَخَذَهَا فَضَمِّهَا اليه فَجَعَلَتْ تَن أنين الصبي الذي يُسكتُ حَتَّى اسْتَقَرْتُ قَالَ بَكَتْ عَلَى مَا كانتْ تَسْمَعُ مِنَ الذِّكْرِ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1831. Det er berettet fra Jābir (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: I Profetens Moské stod der en søjle af en daddelpalme. Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at holde fredagsprædikenen, mens han stod lænet op ad den. Da prædikestolen blev opstillet, hørte vi en smertefuld lyd fra søjlen, som lyden af en drægtig kamel. Da Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) steg ned fra prædikestolen og lagde sin hånd på den, ophørte dens lyd. I en anden beretning står der: Da fredagen kom, steg Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) op på prædikestolen for at holde fredagsprædikenen. Da begyndte daddelpalmesøjlen at skrige, så den næsten sprækkede. Det var ved siden af denne søjle, at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at holde prædikenen. I endnu en beretning står der: Søjlen begyndte at skrige og græde som et lille barn. Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) steg ned fra prædikestolen og omfavnede den. Den begyndte igen at græde som børn, der græder, indtil de bliver trøstet og bragt til ro. Da dens gråd til sidst ophørte, sagde Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham): »Træet græd, fordi det var blevet berøvet den prædiken, det plejede at høre.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۱۸۳۲ – وَعَنْ أَبِي ثَعْلَبَةَ الْخُشَنِي جُرْثُومِ بْنِ نَاشِرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى فَرَضَ فَرَائِضَ فَلَا تُضَبِّعُوهَا وَحَدٌ حُدُوداً فَلَا تَعْتَدُوهَا وَحَرَّمَ أَشْيَاء فَلا تَنْتَهكُوهَا وَسَكَتَ عَنْ أَشْيَاءَ رَحْمَةً لَكُمْ غَيْرَ نِسْيَانِ فَلَا تَبْحَثُوا عَنْهَا حَدِيثٌ حَسَنٌ رَوَاهُ الدَّارُ قَطْنِي وَغَيْرُهُ.

1832. Abu Tha’laba al-Khushani Jursum ibn Nashir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Allah den Ophøjede har foreskrevet jer visse pligter – så forsøm dem ikke; Han har fastsat visse grænser – så overskrid dem ikke; Han har erklæret visse ting forbudte – så begå ikke synd ved at involvere jer i dem; og af barmhjertighed over for jer har Han med vilje forholdt sig tavs om visse ting – så indlad jer ikke på diskussioner om dem.«

Hadithen er hasan; Imam al-Daraqutni og andre har overleveret den.

۱۸۳۳ – وَعَنْ عَبْدِ الله بن أبي أوفى رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ غَزَوْنَا مَعَ رَسُول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَبْعَ غَزَوَات تَأْكُلُ الْجَرَادَ، وَفِي رِوَايَةٍ تَأْكُلُ مَعَهُ الجراد – متفق عليه.

1833. Abdullah ibn Abu Awfa (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: »Vi deltog sammen med Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, i syv militære ekspeditioner, og ved disse lejligheder spiste vi græshopper.« I en anden overlevering står der: »Vi spiste græshopper sammen med ham.« [Note: ’Græshoppe’ er et insekt, der ligner en fårekylling. Den lever af græs og blade. Det er tilladt at spise dem.]

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٣٤ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا يُلْدَعُ الْمُؤْمِنُ مِنْ جُحْرٍ وَاحِدٍ مَرَّتَيْنِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1834. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En troende bliver ikke bidt to gange fra det samme hul.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٨٣٥ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثَلَاثَةٌ لَا يُكَلِّمُهُمُ اللَّهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَلا يَنظُرُ إِلَيْهِمْ وَلا يُزَكِّيهِمْ وَلَهُمْ عَذَابٌ أَلِيمٌ رَجُلٌ عَلَى فَضْلِ مَا. بِالْفَلَاةِ يَمْنَعُهُ مِن ابْنِ السَّبِيلِ وَرَجُلٌ بَايَعَ رَجُلا سِلْعَةَ بَعْدَ الْعَصْرِ فَخَلَفَ بِاللَّهِ لأَخَذَها بكذا وكذا فَصَدِّقَهُ وَهُوَ عَلَى غَيْرِ ذَلِكَ وَرَجُلٌ بَايَعَ إِمَامًا لَا يُبَايِعُهُ الا لدنيا فإن أعطاه منها وفى وأن لم يعطه منها لم يف متفق عليه.

1835. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Der er tre slags mennesker, som Allah på Opstandelsens Dag hverken vil tale med, se på eller rense, og for hvem der er en smertefuld straf. (1) Den, som ejer et åbent stykke land, hvor der er mere vand, end han selv har brug for, men som ikke lader rejsende og vejfarende benytte det. (2) Den, som efter eftermiddagsbønnen sælger sine varer til en person og sværger ved Allah: »Jeg købte dem til denne og denne pris.« Køberen tror ham, men han købte dem ikke til den nævnte pris; han har altså aflagt en falsk ed. (3) Og den, som aflægger troskabsed til imamen (lederen) udelukkende for at opnå verdslige fordele. Hvis imamen giver ham en verdslig fordel, forbliver han lydig, men hvis han ikke giver ham noget, forbliver han ikke lydig.

Imam al-Bukhari og Muslim har overleveret denne hadith.

١٨٣٦ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ بَيْنَ الْتَفْخَتَيْنِ أَرْبَعُونَ قَالُوا يَا أَبَا هُرَيْرَةَ أَرْبَعُونَ يَوْمًا قَالَ أَبَيْتُ قَالُوا أَرْبَعُونَ سَنَةً قَالَ أَبَيْتُ قَالُوا أَرْبَعُونَ شهرا قال ابيتُ وَيَبْلَى كُلِّ شَيْءٍ مِنَ الْإِنْسَانِ الا عجب الذنب فِيهِ يُرَكَبُ الْخَلْقُ ثُمَّ يُنزِلُ اللَّهُ مِنَ السَّمَاءِ مَاءً فَيَنْبُتُونَ كَمَا يَنْبَتُ الْبَقْلُ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1836. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Der vil være et interval på fyrre mellem de to stød i hornet. Folk spurgte: »O Abu Huraira, er det fyrre dage?« Han afviste det. De spurgte: »Er det da fyrre år?« Han afviste det. Folk spurgte igen: »Er det da fyrre måneder?« Denne gang afviste han det også. Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde endvidere: Alt i menneskets krop bliver nedbrudt, men halebenet forgår ikke. Mennesket vil blive skabt på ny ud fra det. Derefter vil Allah sende regn, og menneskene vil spire frem som planter.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۳۷ – وَعَنْهُ قَالَ بَيْنَمَا النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي مَجْلِسِ يُحَدِّثُ الْقَوْمَ جاء أعرابي فَقَالَ مَتَى السَّاعَةُ فَمَضَى رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُحَدِّثُ فَقَالَ الْقَوْمُ سَمِعَ مَا قَالَ فَكَرِهَ مَا قَالَ وَقَالَ بَعْضُهُمْ بَلْ لَمْ يَسْمَعُ حَتَّى إِذَا قضى حَدِيثَهُ قَالَ أَيْنَ السَّائِلُ عَنِ السَّاعَةِ قَالَ مَا أَنَا يَا رَسُولَ اللهِ قَالَ إِذا يعَتِ الْأَمَانَةُ فَانْتَظِرِ السَّاعَةَ قَالَ كَيْفَ إِضَاعَتُهَا قَالَ إِذَا وُسِدَ الْأَمْرُ إِلَى غَيْرِ أهلِهِ فَانْتَظِرِ السَّاعَةَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1837. Det er berettet fra Abu Hurajra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En dag talte Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, til folkene i en forsamling. Da kom en beduin og spurgte, hvornår Dommedag ville indtræffe. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, fortsatte med at tale uden at holde pause. Nogle af de tilstedeværende sagde, at han havde hørt mandens spørgsmål, men ikke brudt sig om det. Andre sagde, at han slet ikke havde hørt det. Da han til sidst var færdig med at tale, spurgte han: »Hvor er den, der spurgte om Dommedag?« Han svarede: »Her er jeg, Allahs Sendebud!« Han sagde: »Vent på Dommedag, når amanah bliver ødelagt.« Spørgeren sagde: »Hvad betyder det, at amanah bliver ødelagt?« Han sagde: »Når ansvaret for offentlige embeder bliver overdraget til uegnede personer, så vent på Dommedag.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۱۸۳۸ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يُصَلُّونَ لَكُمْ فَانْ أَصَابُوا فَلَكُمْ وَإِنْ أَخْطَؤُوا فَلَكُمْ وَعَلَيْهِمْ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1838. Det er berettet fra Abu Hurajra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Lederne skal lede bønnen. Hvis de udfører den korrekt, får både de og I belønning; og hvis de udfører den forkert, får I belønning, mens de bliver syndige.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۱۸۳۹ – وَعَنْهُ كُنْتُمْ خَيْرَ أُمَّةٍ أُخْرِجَتْ لِلنَّاسِ) قَالَ خَيْرَ النَّاسِ لِلنَّاسِ يَأْتُونَ بهم في السلاسل فِي أَعْنَاقِهِمْ حَتَّى يَدْخُلُوا فِي الْإِسْلَامِ .

1839. Det er berettet fra Abu Hurajra (må Allah være tilfreds med ham). »I er det bedste samfund, der er blevet frembragt for menneskehedens vejledning og til gavn for den.« Han sagde: Den bedste blandt mennesker er den, der bringer folk med lænker om halsen, indtil de til sidst træder ind i islam.

١٨٤٠ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ عَجِبَ اللَّهُ عَزَّ وَجَلٌ مِنْ قَوْمِ يَدْخُلُونَ الْجَنَّةَ في السلاسل – رَوَاهُمَا الْبُخَارِيُّ مَعْنَاهُ يُؤْسَرُونَ وَيُقَدِّدُونَ ثُمَّ يُسْلِمُونَ فَيَدْخُلُونَ الْجَنَّةَ.

1840. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den Mægtige og Almægtige Allah vil være tilfreds med en gruppe mennesker, som træder ind i Paradiset iført lænker.«

Imam al-Bukhari har overleveret de to ovennævnte hadither. Betydningen af de to hadither er, at de vil blive ført til muslimske lande som krigsfanger, hvorefter de vil antage islam og blive Paradisets beboere.

١٨٤١ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أَحَبُّ الْبِلادِ إِلَى اللَّهِ مساجدها وأبغض البلاد إلى اللهِ أَسْوَاقُهَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1841. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Blandt alle steder er moskeerne de mest elskede steder hos Allah, og blandt alle steder er markederne de mest afskyede hos Allah.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٤٢ – وَعَنْ سَلْمَانَ الْفَارِسِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ مِنْ قَوْلِهِ قَالَ لَا تَكُونَنَّ إِنِ استطعت أول من يدخل السوق ولا أخر من يُخْرُجُ مِنْهَا فَإِنَّهَا مَعْرَكَةُ الشَّيْطَانِ وبهَا يَنصُبُ رَايَتَهُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ هكذا . وَرَوَاهُ الْبَرْقَانِي فِي صَحِيحِهِ عَنْ سَلْمَانَ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تَكُنْ أَوَّلَ مَنْ يُدْخُلُ السُّوقَ وَلَا أُخِرَ مَن يُخْرُجُ مِنْهَا فِيهَا بَاضَ الشَّيْطَانُ وَفَرْخَ

1842. Det er overleveret fra Salman al-Farisi (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde selv: »Hvis det er muligt for jer, så vær ikke de første, der træder ind på markedet, og heller ikke de sidste, der forlader det. Markedet er nemlig Satans slagmark. Satan hejser sit banner dér.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith på denne måde. Al-Barqani har i sit værk Sahih overleveret den således fra Salman al-Farisi (må Allah være tilfreds med ham): Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Vær ikke den første, der går ind på markedet, og heller ikke den sidste, der forlader det. For her lægger Satan æg og udklækker unger.«

اللَّهُ عَنْهُ قَالَ ١٨٤٣ – وَعَنْ عَاصِم الأحولِ عَنْ عَبْدِ الله بْنِ سَرْجِ رَضى قُلْتُ لِرَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا رَسُولَ اللَّهِ غَفَرَ اللَّهُ لَكَ قَالَ وَلَكَ قَالَ عَاصِمٌ فَقُلْتُ لَهُ اسْتَغْفَرَ لَكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ نَعَمْ وَلَكَ ثُمَّ تلا هذه الآية (وَاسْتَغْفِرُ لذَنْبكَ وَالْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَاتِ) – رَوَاهُ مُسْلِم

1843. Overleveret fra Asim al-Ahwal gennem Abdullah ibn Sarjis (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg sagde til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham: »Må Allah tilgive dine synder.« Han sagde: »Og dine synder også.« Asim (må Allah være barmhjertig mod ham) sagde: Jeg sagde til ham (Abdullah): »Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, har bedt om tilgivelse for dig.« Han sagde: »Ja, og for dig også.« Derefter reciterede han dette vers (oversættelse): »Og bed om tilgivelse for dig selv og for de troende mænd og kvinder.« (Sura Muhammad: 19)

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

١٨٤٤ – وَعَنْ أَبِي مَسْعُودٍ الْأَنْصَارِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ مِمَّا أَدْرَكَ النَّاسُ مِنْ كَلامِ النُّبُوَّةِ الْأُولَى إِذَا لَمْ تَسْتَحِ فَاصْنَعْ مَا شِئْتَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1844. Overleveret fra Abu Masud al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Blandt de formaninger fra de tidligere profeter, som er nået frem til mennesker, er: Hvis du ikke har skam, så gør, hvad du vil.«

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

١٨٤٥ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسَلَّمَ أَوَّلُ مَا يُقْضَى بَيْنَ النَّاسِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فِي الدِّمَاءِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ

1845. Overleveret fra Abdullah ibn Masʿud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den første sag blandt menneskenes forbrydelser, der vil blive dømt på Opstandelsens Dag, er drab.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٤٦ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خُلِقَتِ الْمَلَائِكَةُ مِنْ نُورٍ وَخُلِقَ الْجَانُ مِنْ مَارِجٍ مِنْ نَارٍ وَخُلِقَ آدَمُ مِمَّا وصِفَ لَكُمْ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1846. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Englene blev skabt af lys, jinnerne blev skabt af en flammende ild, og Adam (må fred være med ham) blev skabt af det, som er blevet beskrevet for jer.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٤٧ – وَعَنْهَا قَالَتْ كَانَ خُلُقُ نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْقُرْآنَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ فِي جُمْلَةٍ حَدِيث طويل .

1847. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Profets (må Allahs velsignelser og fred være med ham) karakter, moral og adfærd var et levende eksempel på Koranen.
Imam Muslim har overleveret dette i en lang hadith.

١٨٤٨ – وَعَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أَحَبُّ لِقَاءَ اللَّهِ احب اللهُ لِقَائَهُ وَمَنْ كَرِهَ لقَاءَ الله كَرَهُ اللَّهُ لِقَاءَهُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهُ أَكْرَاهِيَةً الْمَوْتِ فكلنا نكرهُ الْمَوْتَ قَالَ ليس كذلك وَلَكِنَّ الْمُؤْمِنَ إِذَا بُشِّرَ بِرَحْمَةِ الله وَرِضْوَانِهِ وَجَنَّتِهِ أَحَبُّ لِقَاءَ اللهِ فَأَحَبُّ اللَّهُ لِقَاءَهُ وَإِنَّ الْكَافِرَ إِذَا بُشِّرَ بِعَذَابِ اللَّهِ وسخطه كره لقاء الله وَكَرِهَ اللهُ لِقَاءَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1848. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der gerne vil møde Allah, vil Allah også gerne møde. Og den, der ikke ønsker at møde Allah, ønsker Allah heller ikke at møde. Jeg sagde: ’O Allahs Sendebud! Betyder det, at man ikke bryder sig om døden? Hvis det er tilfældet, så bryder vi jo alle os om døden.’ Han sagde: ’Nej, det betyder det ikke. Men når den troende får det glædelige budskab om Allahs barmhjertighed, Hans tilfredshed og Hans Paradis, glæder han sig meget til at møde Allah, og Allah glæder sig også til at møde ham. Men når den vantro får det glædelige budskab om Allahs straf og Hans vrede, bryder han sig ikke om at møde Allah, og Allah bryder sig heller ikke om at møde ham.’

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٤٩ – وَعَنْ أَمِّ الْمُؤْمِنِينَ صَفِيَّةَ بِنْتِ حُبَي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ النَّبِيُّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُعْتَكفًا فَاتَيْتُهُ أَزُورَهُ لَيْلاً فَحَدَّثْتُهُ ثُمَّ قُمْتُ لَأَنْقَلِبَ فَقَامَ مَعِي لِيَقْلِبَنِي فَمَرَّ رَجُلانِ مِنَ الْأَنْصَارِ فَلَمَّا رَأَيَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَسْرَعَا فَقَالَ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى رِسْلِكُمَا إِنَّهَا صَفِيَّةٌ بِنْتِ حُبَيٍّ فَقَالَا سُبْحَانَ اللهِ يَا رَسُولَ اللهِ فَقَالَ إِنَّ الشَّيْطَانَ يَجْرِي مِنْ ابْنِ آدَمَ مَجْرَى الدِّمِ وَإِنِّي خَشِيتُ أَنْ يَقْذَفَ فِي قُلُوبَكُمَا شَرَأَ أَوْ قَالَ شَيْئًا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1849. Det er overleveret fra de troendes moder, Safiyya bint Huyayy ibn Akhtab (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) var i iʿtikaf. Jeg kom for at besøge ham om natten. Efter at have talt med ham rejste jeg mig for at gå, og han fulgte med mig et stykke på vej. Imens kom to mænd fra Ansar forbi på den vej. Da de så Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham), skyndte de sig videre. Men Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til dem: »Vent et øjeblik.« Derefter sagde han: »Dette er Safiyya bint Huyayy, min hustru.« De udbrød: »Subhan Allah! (Allah er højt ophøjet), o Allahs Sendebud.« Han sagde: »Satan bevæger sig gennem Adams barns krop, ligesom blodet bevæger sig gennem den. Jeg frygtede, at Satan måske ville skabe onde tanker i jeres hjerter.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٥٠ – وَعَنْ أَبِي الْفَضْلِ الْعَبَّاسِ بْنِ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ شَهِدْتُ مَعَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمَ حُنَيْنٍ فَلَزِمُتُ أَنَا وَأَبُو سُفْيَانَبن الْحَارِثِ ابْنِ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمْ نُفَارِقُهُ وَرَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى بَغْلَةٍ لَهُ بَيْضَاءَ فَلَمَّا الْتَقَى الْمُسْلِمُونَ وَالْمُشْرِكُونَ وَلَى الْمُسْلِمُونَ مُدْبِرِينَ فَطَفِقَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَرْكُضُ بَغْلَتَهُ قِبَلَ الْكُفَّارِ وَأَنَا أَخِذُ بِلِجَامٍ بَغْلَةِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اكُفُهَا إِرَادَةَ أَن لا تُسْرِعَ وَأَبُو سُفْيَانَ أَخَذَ بِرِكَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَي عَبَّاسُ نَادِ أَصْحَابَ السَّمْرَةِ قَالَ الْعَبَّاسُ وَكَانَ رَجُلاً صَيْتًا فَقُلْتُ بِأعْلَى صَوْتِي أَيْنَ أَصْحَابَ السَّمَرَةِ فَوَاللَّهِ لكَان عَطْفَتَهُمْ حِينَ سَمِعُوا صَوْتِي عَطْفَةُ الْبَقَرِ عَلَى أَوْلَادِهَا فَقَالُوا يَا لَبَّيْكَ يَا لبيك فَاقْتَتَلُوا هُمْ وَالْكُفَّارُ وَالدَّعْوَةُ فِي الْأَنْصَارِ يَقُولُونَ يَا مَعْشَرَ الْأَنْصَارِ يَا مَعْشَرَ الْأَنْصَارِ ثُمَّ قُصِرَتِ الدَّعْوَةُ عَلَى بَنِي الْحَارِثِ ابْنِ الْخَزْرَجِ فَنَظَرَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ عَلَى بَغْلَتِهِ كَالْمُتَطاول عَلَيْهَا إِلَى قِتَالِهِمْ فَقَالَ هذا حِينَ حَمِي الْوَطِيسُ ثُمَّ أَخَذَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَصَيَاتٍ فَرَمَى بهِنَّ وُجُوهَ الْكُفَّارِ ثُمَّ قَالَ انْهَزَمُوا وَرَبِّ مُحَمَّدٍ فَذَهَبَتُ انْظُرُ فَإِذَا الْقِتَالُ عَلَى هَيْئَتِهِ فِيمَا أَرَى فَوَاللَّهِ مَا هُوَ إِلَّا أَنْ رَمَاهُمْ بَحَصَيَاتِهِ فَمَا زِلْتُ أَرَى حَدَهُمْ كَلِيلاً وَآمُرَهُمْ مُدْيرًا – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1850. Det er overleveret fra Abu al-Fadl al-Abbas ibn Abd al-Muttalib (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg var sammen med Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) under slaget ved Hunayn. Jeg og Abu Sufyan ibn al-Harith ibn Abd al-Muttalib holdt os tæt ved Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Vi skilte os aldrig fra ham. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) red på sin hvide muldyr. Da kampen mellem muslimerne og de vantro begyndte, begyndte muslimerne at flygte. Men Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) fortsatte med at føre sit muldyr mod de vantro. Jeg holdt fast i tøjlen på Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) muldyr og hindrede det i at bevæge sig hurtigt frem. Abu Sufyan holdt fast i stigbøjlen på Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) muldyr. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »O Abbas! Kald dem, der deltog i Bayʿat al-Ridwan.« Abbas (må Allah være tilfreds med ham) havde en meget kraftig stemme. Han sagde: Jeg råbte højt: »Hvor er deltagerne i Bayʿat al-Ridwan?« Ved Allah! Da de hørte mit kald, reagerede de med en sådan hengivenhed og omsorg, som en ko reagerer over for sin nyfødte kalv. De svarede: »Vi er her, vi er her!« og kastede sig ind i kampen mod de vantro. På dette tidspunkt råbte alle også: »O Ansar, o Ansar!« Derefter blev kun Banu al-Harith ibn al-Khazraj kaldt. På dette tidspunkt løftede Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) hovedet fra sit muldyr, så han kunne iagttage slagets gang, og sagde: »Nu raser kampen.« Derefter tog Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) nogle små sten op, kastede dem mod de vantro og sagde: »Ved Muhammads Herre! De vil blive besejret.« Jeg iagttog slagets gang og så, at kampen stadig foregik som før. Men ved Allah! Da han kastede stenene mod dem, så jeg, at kraften i deres angreb begyndte at aftage, og til sidst blev de besejret og vendte ryggen til.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٥١ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُّهَا النَّاسُ إِنَّ اللهَ طيب لا يَقْبَلُ الا طيبًا وَإِنَّ اللَّهَ أَمَرَ الْمُؤْمِنِينَ بِمَا أَمَرَ بِهِ الْمُرْسَلِينَ فَقَالَ تَعَالَى : يَا أَيُّهَا الرُّسُلُ كُلُوا مِنَ الطَّيِّبَاتِ وَاعْمَلُوا صالحا . وَقَالَ تَعَالَى : يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا كُلُوا مِنْ طَيِّبَاتِ مَا رَزَقْنَاكُمْ ثُمَّ ذكر الرجل يُطِيلُ السَّفَرَ أَشْعَتْ أَغْبَرَ يَمُدُّ يَدَيْهِ إِلَى السَّمَاءِ يَا رَبِّ يَا رَبِّ وَمَطْعَمُهُ حَرَامٌ وَمَشْرَبُهُ حَرَامٌ وَمَلْبَسُهُ حَرَامَ وَغَذِيَ بِالْحَرَامِ فَأَنَّى يُسْتَجَابُ لِذلِكَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1851. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »O mennesker! Allah er ren, og Han accepterer kun det rene. Allah har pålagt de troende det samme, som Han pålagde sendebudene. Han har sagt: ›O sendebude! Spis af det rene, og gør gode gerninger. Jeg ved bestemt, hvad I gør‹« (sura al-Mu’minun). Allah den Ophøjede har også sagt: »O I, der tror! Spis af det rene, som Vi har forsørget jer med« (sura al-Baqarah: 172). Derefter omtalte han en mand, der havde rejst en lang strækning, så han var forpjusket og dækket af støv. I denne tilstand rakte han sine to hænder mod himlen og blev ved med at sige: »Min Herre, min Herre!« Men det, han spiser, er haram, det, han drikker, er haram, det, han ifører sig, er haram, og alt, hvad hans liv opretholdes med, er haram. Hvordan skulle hans bøn så kunne blive besvaret? Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٥٢ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثَلَاثَةٌ لَا يُكَلِّمُهُمُ اللَّهُ يوْمَ الْقِيَامَةِ وَلا يُزَكِّيهِمْ وَلا يَنظُرُ اليهم وَلَهُمْ عَذَابٌ الهُمَّ شَيْخٌ زَانٍ وَمَلكَ كَذَابٌ وَعَائِلٌ مُسْتَكْبِرُ – رَوَاهُ مُسْلِمُ الْعَائِلُ الْفَقِيرُ.

1852. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Der er tre slags mennesker, som Allah ikke vil tale med på opstandelsens dag, ikke vil rense, ikke vil se på, og de vil få en smertefuld straf. De er: den gamle ægteskabsbryder, den løgnagtige hersker og den arrogante fattige.« Imam Muslim har overleveret hadithen. Ordet »J« betyder fattig.

١٨٥٣ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَبْحَانُ وَجَيْحَانُ والْفُرَاتُ وَالنَّيْلُ كُلُّ مِنْ أَنْهَارِ الْجَنَّةِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1853. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Sayhan (Sihun), Jayhan (Jihun), Eufrat og Nilen er fire af Paradisets floder.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٥٤ – وَعَنْهُ قَالَ أَخَذَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِيَدِي فَقَالَ خَلَقَ اللَّهُ التربة يَوْمَ السَّبْتِ وَخَلَقَ فِيهَا الْجِبَالَ يَوْمَ الْأَحَدِ وَخَلَقَ الشَّجَرَ يَوْمَ الْاثْنَيْنِ وخَلَقَ المكروه يَوْمَ الثلاثاء وَخَلَقَ النُّورَ يَوْمَ الْأَرْبِعَاءِ وَبَثَّ فِيهَا الدَّوَابِ يَوْمَ الْخَمِيسِ وَخَلَقَ آدَمَ عَلَيْهِ السَّلامُ بَعْدَ الْعَصْرِ مِنْ يَوْمِ الْجُمُعَةِ فِي آخِرِ الْخَلْقِ فِي آخِرِ سَاعَةٍ مِنَ النَّهَارِ فِيمَا بَيْنَ الْعَصْرِ إِلَى اللَّيْلِ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1854. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, tog min hånd og sagde: Allah skabte jorden lørdag, skabte bjerge og højdedrag på den søndag, skabte planter mandag, skabte de dårlige ting tirsdag, skabte nur (lys) onsdag, skabte levende væsener torsdag og skabte Adam, alaihis salam, fredag sidst på dagen mellem asr og aftenbønnen, ved skabelsens afslutning.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٥٥ – وَعَنْ أَبِي سُلَيْمَانَ خَالِدِ بْنِ الْوَلِيدِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ لَقَدِ انْقَطَعَتْ فِي يَدِي يَوْمَ مُؤْتَهُ تِسْعَةُ أَسْبَابِ فَمَا بَقِي فِي يَدِى الأَصَفِيحَةٌ يَمَانِيَةً رَوَاهُ الْبُخَارِي

1855. Overleveret fra Abu Sulayman Khalid ibn al-Walid (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: På dagen for slaget ved Mu’ta gik ni sværd i stykker i min hånd. 1 Til sidst var der kun ét jemenitisk sværd tilbage i min hånd. [Note: I det ottende hijri-år (629 e.Kr.) blev en muslimsk udsending uretmæssigt dræbt ved Syriens grænse på et sted ved navn Mu’ta af den byzantinske vasalhersker Shurahbil, hvilket udløste slaget ved Mu’ta. I dette slag blev tre muslimske hærførere efter hinanden martyrer: Zayd ibn Haritha, Ja’far al-Tayyar og Abdullah ibn Rawaha. Efter at den store kriger Khalid overtog kommandoen, ændrede krigens forløb sig, og muslimerne blev bragt i sikkerhed. Imponeret over Khalids grænseløse tapperhed i dette slag gav Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) ham tilnavnet »Allahs sværd«, eller »Sayfullah«.]

Imam Bukhari har overleveret hadithen.

١٨٥٦ – وَعَنْ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِذا حَكَمَ الْحَاكِمُ فَاجْتَهَدَ ثُمَّ أَصَابَ فَلَهُ أَجْرَانِ وَإِنْ حَكَمَ وَاجْتَهَدَ فَأَخْطَأَ فَلَهُ أَجْرٌ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1856. Overleveret fra Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Hvis en dommer udøver ijtihad (overvejelse) i forbindelse med en afgørelse og når frem til den rigtige beslutning, får han to belønninger, og hvis han tager fejl i sin ijtihad, får han én belønning.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٥٧ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْحُمَّى مِنْ فَيْحِ جَهَنَّمَ فَأَبْرِدُوهَا بِالْمَاءِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1857. Overleveret fra ʿĀʾisha (må Allah være tilfreds med hende). Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Feber er en del af Helvedes intense hede. Køl den derfor ned med vand.« Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۵۸ – وَعَنْهَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ مَاتَ وَعَلَيْهِ صَوْمٌ صَامَ عَنْهُ وَلِيه – متفق عليه.

1858. Overleveret fra ʿĀʾisha (må Allah være tilfreds med hende). Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Hvis en person dør, mens han skylder obligatoriske faster, skal hans arving eller værge faste på hans vegne.« [Note: Hvis en person af en sharia-retmæssig grund bryder en obligatorisk faste, men dør, før han når at indhente den, er der uenighed blandt imamerne om, hvorvidt den afdødes arvinger må faste på hans vegne. På grundlag af denne hadith anser Imām Aḥmad ibn Ḥanbal (må Allah have barmhjertighed med ham) det for tilladt, at en anden faster på den afdødes vegne. Ifølge en anden hadith fra Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) udtaler Imām Abū Ḥanīfa, Imām Mālik og Imām al-Shāfiʿī (må Allah have barmhjertighed med dem), at der i stedet skal betales fidya, det vil sige gives mad til en fattig. Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Hvis en person dør, mens han skylder faste, skal der gives mad til én fattig for hver dag på hans vegne.« ʿAbdullāh ibn ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Ingen kan faste eller bede på en andens vegne.« På den anden side gav Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) en mand tilladelse til at faste på sin mors vegne. Det er netop fordi der findes hadither af begge typer om den afdødes faste, at imamerne er uenige (oversætterens note).]

Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen. Imām al-Nawawī (må Allah have barmhjertighed med ham) siger: »På baggrund af denne hadith er den bedste fremgangsmåde, at hvis en persons obligatoriske faste af en eller anden grund blev ham pålagt, og han døde, før han nåede at indhente den, så er det tilladt for hans værger at faste disse dage på hans vegne. Med værger menes her nære slægtninge, uanset om de er arvinger efter den afdøde eller ej.«

١٨٥٩ – وَعَنْ عَوْفِ بْنِ مَالِكِ بْنِ الطَّفَيْلِ أَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ حُدِثَتُ أنَّ عَبْدَ اللهِ بْنَ الزُّبَيْرِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ فِي بَيْعِ أَوْ عَطَاء أَعْطَتُهُ عَائِشَةُ والله لتنتهينْ عَائِشَةُ أَوْ لَاحْجُرَنَّ عَلَيْهَا قَالَتْ أَهُوَ قَالَ هُذَا قَالُوا نَعَمُ قَالَتْ هُوَ للَّهِ عَلَى نَذر أن لا أَكَلَّمَ ابْنَ الزُّبَيْرِ أَبَدًا فَاسْتَشْفَعَ ابْنُ الزُّبَيْرِ إِلَيْهَا حِينَ طَالَتِ الهجرة فقالت لا والله لا أشفَعُ فِيهِ أبدا ولا أَتَحَنَّثُ إِلَى نَدْرِي فَلَمَّا طَالَ ذَلِكَ علَى ابْنِ الزُّبَيْرِ كَلَّمَ الْمِسْوَرَ بْنَ مَخْرَمَةَ وَعَبْدَ الرَّحْمَنِ بْنَ الْأَسْوَدِ بْنِ عَبْدِ يَغُوْثَ وقَالَ لَهُمَا انْشُدُكُمَا اللَّهَ لَمَا أَدْخَلْتُمَانِي عَلَى عَائِشَةَ فَإِنَّهَا لَا يَحِلُّ لَهَا أَنْ تنذِرَ قَطِيعَتِي فَأَقْبَلَ بِهِ الْمِسْوَرُ وَعَبْدُ الرَّحْمَنِ حَتَّى اسْتَأْذَنَا عَلَى عَائِشَةَ فَقَالَا السلام عَلَيْكَ وَرَحْمَةُ الله وَبَرَكاتُهُ انَدْخُلُ قَالَتْ عَائِشَةُ أَدْخُلُوا قَالُوا كُلْنَا ؟ قَالَتْ نَعَمْ ادْخُلُوا كُلُّكُمْ وَلَا تَعْلَمُ أَنَّ مَعَهُمَا ابْنَ الزُّبَيْرِ فَلَمَّا دَخَلُوا دَخَلَ ابْنُ الزُّبَيْرِ الحِجَاب فَاعْتَنَقَ عَائِشَة وطفق يناشدها ويبكى وطفق المشور وعبد الرحمن يناشد انها الأكلمَتَهُ وَقَبلَتْ مِنْهُ وَيَقُولان أن النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَمَّا قَدْ عَلِمْت مِنَ الهجرة ولا يَحِلُّ لِمُسْلِم أن يُهْجَرَ أَخَاهُ فَوْقَ ثَلاثَ لَيَالٍ فَلَمَّا اكْثَرُوا عَلَى عَائِشَةَ مِنَ التذكرة والتخريج طَفِقَتُ تُذكِّرُهُمَا وَتَبْكِي وَتَقُوْلُ إِنِّي نذرت والنذر شَدِيدٌ فَلَمْ يَزَالاً بِهَا حَتَّى كَلمَت ابن الزبير وَاعْتَقَتْ فِي نَذْرِهَا ذلِكَ أَرْبَعِينَ رَقَبَةً وَكَانَتْ تَذْكُرُ نَذَرَهَا بَعْدَ ذَلِكَ فَتَبْكِي حَتَّى تَبَلْ دُمُوعُهَا خمَارَهَا رَوَاهُ الْبُخَارِي.

1859. Overleveret fra ʿAwf ibn Mālik ibn al-Ṭufayl (må Allah have barmhjertighed med ham). ʿĀʾisha (må Allah være tilfreds med hende) blev informeret om, at ʿAbdullāh ibn al-Zubayr (må Allah være tilfreds med ham) havde sagt følgende om hendes salg af sine ejendele eller om den gave, hun havde givet ham: »Ved Allah! Hun skal afholde sig fra dette. Ellers vil jeg forhindre hende i at bruge penge på denne måde.« Da ʿĀʾisha hørte dette, sagde hun: »Har han virkelig sagt det?« Folk svarede: »Ja.« Hun sagde: »Jeg sværger ved Allah, at jeg aldrig vil tale med ʿAbdullāh ibn al-Zubayr.« Efter at de i lang tid ikke havde talt sammen, sendte ʿAbdullāh ibn al-Zubayr nogle for at gå i forbøn hos hende. Men ʿĀʾisha sagde: »Ved Allah! Jeg vil ikke acceptere nogen forbøn i denne sag, og jeg vil heller ikke bryde min ed.« Da sagen blev vanskelig for ʿAbdullāh ibn al-Zubayr, drøftede han den med al-Miswar ibn Makhrama og ʿAbd al-Raḥmān ibn al-Aswad ibn ʿAbd Yaġūth. Han sagde til dem: »Jeg beder jer ved Allah: Tag mig med til ʿĀʾisha, for det er ikke tilladt for hende at blive ved med at sværge på at afbryde slægtskabsforbindelsen med mig.« Al-Miswar og ʿAbd al-Raḥmān tog ham med til ʿĀʾishas hus, skjult under en kappe. De bad om tilladelse til at komme ind hos ʿĀʾisha og sagde: »Fred, Allahs barmhjertighed og Hans velsignelser være med dig. Må vi komme ind?« ʿĀʾisha sagde: »Kom ind.« De spurgte: »Må vi alle komme ind?« Hun svarede: »Ja, kom alle sammen.« Hun vidste ikke, at ʿAbdullāh ibn al-Zubayr var sammen med dem. Da de var kommet ind, gik ʿAbdullāh ibn al-Zubayr hen til ʿĀʾisha, omfavnede hendes hals og begyndte grædende at trygle hende ved Allah. Al-Miswar og ʿAbd al-Raḥmān tryglede også ʿĀʾisha ved Allah om at tale med ham og tilgive hans fejl. De sagde: »Du ved, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) forbød at afbryde slægtskabsforbindelser. Han sagde også: ›Det er ikke tilladt for en muslim at ophøre med at tale med sin muslimske bror i mere end tre dage.‹« De blev ved med at minde ʿĀʾisha om det hellige slægtskabsbånd og græd, indtil hun sagde: »Jeg har aflagt en stærk ed.« Men de fortsatte med at bede hende. Til sidst talte hun med ʿAbdullāh ibn al-Zubayr. Som soning for at have brudt denne ed frigav hun fyrre slaver. Senere, når hun kom i tanke om eden, græd hun så meget, at hendes tørklæde blev gennemvædet af hendes tårer. Imām al-Bukhārī har overleveret hadithen.

١٨٦٠ – والأمواتِ ثُمَّ طَلَعَ إِلَى الْمِنْبَرِ فَقَالَ إِنِّي بَيْنَ أَيْدِيكُمْ فَرَطٌ وَأَنَا شَهِيدٌ عَلَيْكُمْ وَإِنْ مَوْعِدُكُمُ الْخَوضُ وَإِنِّي لَأَنْظُرُ إِلَيْهِ مِنْ مَقَامى هذا إِلَّا وَإِنِّي لَسْتُ أَخْشَى عَلَيْكُمْ أن تُشْرِكُوا وَلَكِنْ أَخْشَى عَلَيْكُمُ الدُّنْيَا أَنْ تَنَافَسُوهَا قَالَ فَكَانَتْ أُخِرَ نَظْرَةٍ نَظَرْتُهَا إِلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ، مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ، وَفِي رِوَايَةٍ وَلَكِنِّي اخشى عَلَيْكُمُ الدُّنْيَا أَنْ تَنَافَسُوا فِيهَا وَتَقْتَتِلُوا فَتَهْلِكُوا كَمَا هَلَكَ مَنْ كَانَ قَبْلِكُمْ قَالَ عُقْبَةُ فَكَانَ آخِرَ مَا رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى المنبر. وفي روايةٍ قَالَ إِنِّي فَرَط لكم وأنا شَهِيدٌ عَلَيْكُمْ وَإِنِّي وَاللَّهِ لَأَنْظُرُ إِلَى حوضِي الْآنَ وَإِنِّي أَعْطَبْتُ مَفَاتِيحَ خَزَائِنِ الْأَرْضِ أَوْ مَفَاتِيحَ الْأَرْضِ وَأَنِّي وَاللَّهِ مَا أَخَافُ عَلَيْكُمْ أَنْ تُشْرِكُوا بَعْدِى وَلَكِنْ أَخَافُ عَلَيْكُمْ أَنْ تَنَافَسُوا فِيهَا -وَالْمُرَادُ بِالصَّلاةِ عَلَى قَتْلى أحد الدُّعَاءُ لَهُمْ لَا الصَّلاةُ الْمَعْرُوفَةُ .

1860. Det er berettet fra ʿUqbah ibn ʿĀmir (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) gik for at besøge gravene for Uhuds martyrer. Otte år senere bad han for dem på samme måde, som en afskedstagende person beder for de levende og de døde. Derefter kom han, steg op på minbaren og sagde: »Jeg går foran jer, jeg vil være vidne for jer, og vores aftale er, at jeg møder jer ved kilden, der hedder al-Kawthar. Jeg kan sandelig se den fra dette sted. Jeg frygter ikke for jer, at I igen vil give jer hen til shirk; men jeg frygter, at I vil give jer hen til denne verdens nydelser.« ʿUqbah ibn ʿĀmir (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Dette var sidste gang, jeg så Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham).«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering står der, at han sagde: »Jeg frygter snarere, at I vil give jer hen til denne verdens nydelser og ødelægges ved at bekæmpe hinanden ligesom folkene før jer.« ʿUqbah (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Dette var sidste gang, jeg så Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) på minbaren.« I en anden overlevering står der, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Jeg går foran jer. Jeg vil være vidne for jer. Ved Allahs ed! Jeg kan i dette øjeblik se min Kawthar-sø. Jeg er blevet givet nøglerne til jordens skatte – eller han sagde: jordens skatte. Ved Allahs ed! Jeg frygter bestemt ikke, at I i mit fravær vil give jer hen til shirk. Men jeg frygter, at I vil blive opslugt af denne verdens begær og lyster.« Imam al-Nawawi (må Allah være barmhjertig mod ham) siger: »I denne hadith betyder bønnen for Uhuds martyrer duʿa.«

١٨٦١ – وَعَنْ أَبِي زَيْدٍ عَمْرِو بْنِ اخْطَبَ الْأَنْصَارِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ صَلَّى بنا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْفَجْرَ وَصَعِدَ الْمِنْبَرَ فَخَطَبَنَا حَتَّى حَضَرَتِ الظَّهْرُ فَنَزَلَ فَصَلَّى ثُمَّ صَعِدَ الْمِنْبَرَ حَتَّى حَضَرَتِ الْعَصْرُ ثُمَّ نَزَلَ فَصَلَّى ثُمَّ صَعِدَ الْمِنْبَرَ حَتَّى غَرَبَتِ الشَّمْسُ فَأَخْبَرَنَا مَا كَانَ وَمَا هُوَ كَائِنٌ فَاعْلَمُنَا احْفَظْنَا رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1861. Det er berettet fra Abu Zayd ʿAmr ibn Akhtab al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: »Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) bad morgenbønnen sammen med os og steg derefter op på minbaren og talte til os, indtil tiden for middagsbønnen kom. Han steg ned fra minbaren og bad middagsbønnen, hvorefter han igen steg op på minbaren og fortsatte sin tale, indtil tiden for eftermiddagsbønnen kom. Han steg ned fra minbaren og bad eftermiddagsbønnen. Derefter steg han igen op på minbaren og talte indtil solnedgang. Han underrettede os om alt, hvad der var sket i verden, og alt, hvad der ville ske. Den mest vidende blandt os var den, der var bedst i stand til at bevare dette.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٦٢ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ نَذَرَ أَنْ يُطِيعَ اللَّهَ فَلْيُطِعْهُ وَمَنْ نَذَرَ أَنْ يَعْصِيَ اللَّهَ فَلَا يَعْصِهِ روَاهُ الْبُخَارِي.

1862. Det er berettet fra ʿAishah (må Allah være tilfreds med hende), at hun sagde: Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der har aflagt et løfte om at adlyde Allah, skal opfylde det. Og den, der har aflagt et løfte om at være ulydig mod Allah, skal ikke være ulydig mod Ham.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

١٨٦٣ – وَعَنْ أَمْ شَرِيكَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَرَهَا بِقَتْلِ الْأَوْزَاعِ وَقَالَ كَانَ يَنْفُخُ عَلَى إِبْرَاهِيمَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1863. Det er overleveret fra Ummu Sharik (må Allah være tilfreds med hende). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, befalede hende at dræbe en øgle¹. Jili sagde: Øglen pustede til den ild, som Ibrahim (fred være med ham) var blevet kastet ind i.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٦٤ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ قَتَلَ وَزَعَةً فِي أُولِ ضَرْبَةٍ فَلَهُ كَذَا وَكَذَا حَسَنَةٌ وَمَنْ قَتَلَهَا فِي الضَّرْبَةِ الثانية فله كذا وكذا حَسَنَةً دُونَ الأولى وَإِن قَتَلَهَا فِي الضَّرْبَةِ الثَّالِثَةِ فَلَهُ كَذَا وكذا حسنة، وفي رواية من قتل ودعا في أول ضَرْبَةٍ كُتِبَ لَهُ مَائَةُ حَسَنَةٍ وَفِي الثَّانِيَةِ دُونَ ذَلِكَ وَفِي الثَّالِثَةِ دُونَ ذَلِكَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ قَالَ أَهْلُ اللُّغَةِ الْوَزَعُ الْعِظَامُ مِنْ سَامِ أَبْرَضَ.

1864. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der dræber øglen med det første slag, får så og så megen belønning. Den, der dræber den med det andet slag, får så og så megen belønning, men mindre end ved det første slag. Den, der dræber den med det tredje slag, får også så og så megen belønning. I en anden overlevering står der: Den, der dræber øglen med det første slag, får skrevet hundrede belønninger; ved det andet slag er belønningen mindre end det, og ved det tredje slag er belønningen mindre end ved det andet. [Note: 1. En øgle er et giftigt dyr, der er større end et firben. I vores land er disse kendt under navnet »blodsugere«. Da profeten Ibrahim (fred være med ham) blev kastet i ilden af Nimruds hær, pustede dette dyr til ilden (oversætterens note).]

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٦٥ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قَالَ رَجُلٌ لَا تَصَدِّقَنَ بِصَدَقَةٍ فَخَرَجَ بِصَدَقَتِهِ فَوَضَعَهَا فِي يَدِ سَارِقٍ فَأَصْبَحُوا يَتَحَدِّثُونَ تُصْدِقَ عَلَى سَارِقِ فَقَالَ اللَّهُمَّ لَكَ الْحَمْدُ لَا تَصَدِّقَنَّ بِصَدَقَةٍ فَخَرَجَ بصدقته فوَضَعَهَا فِي يَدِ زَانِيَةٍ فَأَصْبَحُوا يَتَحَدِّثُونَ تُصْدِقَ اللَّيْلَةَ عَلَى زانيَةٍ فَقَالَ اللَّهُمَّ لَكَ الْحَمْدُ عَلَى زَانِيَةٍ لَا تَصَدِّقَنَّ بِصَدَقَةٍ فَخَرَجَ بِصَدَقَتِهِ فَوَضَعَهَا فِي يَدِ غَنِي فَاصْبَحُوا يَتَحَدِّثُونَ تُصْدِقَ عَلَى عَنِي فَقَالَ اللَّهُمَّ لَكَ الْحَمْدُ عَلَى سَارِقٍ وَعَلَى زَانِيَةٍ وَعَلَى غَنِي فَأَتِي فَقِيلَ لَهُ أَمَّا صَدَقَتُكَ عَلَى سارق فَلَعَلَهُ أَنْ يَسْتَعِفُ عَنْ سَرقته وأما الزَّانِيَةُ فَلَعَلَّهَا تَسْتَعِفُ عَنْ زِنَاهَا وأما الْغَنِيُّ فَلَعَهُ أَنْ يَعْتَبِرَ فَيُنْفِقَ مِمَّا أَتَاهُ اللَّهُ – رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ بِلَفْظِهِ بِمَعْنَاهُ.

1865. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: En mand sagde: »Jeg vil helt sikkert give noget i almisse.« Han gik ud med sin almisse og gav den til en tyv. Om morgenen begyndte folk at sige: »I nat blev der givet almisse til en tyv.« Den, der havde givet almissen, sagde: »O Allah! Al lovprisning tilkommer Dig. Jeg vil helt sikkert give noget i almisse.« Han gik ud med sin almisse og gav den til en prostitueret. Om morgenen begyndte folk at sige: »I nat blev der givet almisse til en prostitueret.« Den, der gav almissen, sagde: »O Allah! Al lovprisning tilkommer Dig. Min almisse faldt i hænderne på en prostitueret. Jeg vil helt sikkert give endnu mere i almisse.« Han gik ud med sin almisse og gav den til en rig mand. Om morgenen begyndte folk at sige: »I nat blev der givet almisse til en rig mand.« Den, der gav almissen, sagde: »O Allah! Al lovprisning tilkommer Dig. Min almisse faldt i hænderne på en tyv, en prostitueret og en rig mand.« Så blev det sagt til ham: »Du har givet til en tyv; måske vil han afholde sig fra at stjæle. Du har givet til en prostitueret; måske vil hun afholde sig fra sin syndige handling. Og du har givet til en rig mand; måske vil han tage ved lære af det og give ud af den rigdom, som Allah har skænket ham.«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen med den ovennævnte ordlyd, mens Imam Muslim har overleveret den med en ordlyd, der har samme betydning.

١٨٦٦ – وَعَنْهُ قَالَ كُنَّا مَعَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي دَعْوَةٍ فَرَفَعَ اليه الذراع وَكَانَتْ تُعْجِبُهُ فَنَهَى مِنْهَا نَفْسَهُ وَقَالَ أَنَا سَيِّدُ النَّاسِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ هَلْ تَدْرُونَ مِمَّا ذَاكَ يَجْمَعُ اللَّهُ الْأَوَّلِينَ وَالْآخِرِينَ فِي صَعِيدٍ وَاحِدٍ فَيُبْصِرُهُمُالناظر وَيُسْمِعُهُمُ الدَّاعِى وَتَدْنُو مِنْهُمُ الشَّمْسُ فَيَبْلُغُ النَّاسُ مِنَ الْغَمِّ وَالْكَرْبِ ما لا يُطِيقُونَ وَلا يَحْتَمِلُونَ فَيَقُولُ النَّاسُ الا تَرَوْنَ إِلَى مَا أَنْتُمْ فِيهِ إِلَى مَا بَلَغَكُم إِلا تَنْظُرُونَ مَن يُشْفَعُ لَكُم إِلى رَبِّكُمْ فَيَقُولُ بَعْضُ النَّاسِ لِبَعْضِ أَبُوكُمْ ادم وَيَأْتُونَهُ فَيَقُولُونَ يَا آدَمُ أَنتَ أَبُو الْبَشَرِ خَلَقَكَ اللَّهُ بِيَدِهِ وَنَفَخَ فِيْكَ مِنْ رُوحِهِ وامر الملائِكَةَ فَسَجَدُوا لك واشكنكَ الْجَنَّةَ أَلا تَشْفَعُ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلا تَرَى مَا نَحْنُ فِيهِ وَمَا بَلغنا فَقَالَ إِنَّ رَبِّي غَضِبَ عَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مِثْلَهُ وَلَا يَغْضَبُ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَإِنَّهُ نَهَانِي عَنِ الشَّجَرَةِ فَعَصَيْتُ نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى نُوحٍ فَيَأْتُونَ نُوحًا فَيَقُولُونَ يَا نُوحُ أَنْتَ أَولُ الرُّسُلِ إِلَى أَهْلِ الْأَرْضِ وَقَدْ سَمَاكَ اللهُ عَبْدًا شَكُورًا الا تَرَى إِلَى مَا نَحْنُ فِيْهِ إِلا تَرَى إِلَى مَا بلغنا الا تَشْفَعُ لَنَا إِلى رَبِّكَ فَيَقُولُ إِنَّ رَبِّي غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبُ قَبْلَهُ مثله ولن يغضَبَ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَإِنَّهُ قَدْ كَانَتْ لِي دَعْوَةٌ دَعَوْتُ بِهَا عَلَى قَوْمِي نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى إِبْرَاهِيمَ فَيَأْتُونَ إِبْرَاهِيمَ فَيَقُولُونَ يَا إِبْرَاهِيمُ أَنْتَ نَبِيُّ اللهِ وَخَلِيْلَهُ مِنْ أَهْلِ الْأَرْضِ اشْفَعْ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلَا ترى إلى مَا نَحْنُ فِيهِ فَيَقُولُ لَهُمْ إِنَّ رَبِّي قَدْ غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مثله ولن يغضَبَ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَإِنِّي كُنتُ كَذَبْتُ ثَلاثَ كَذَبَات نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلى مُوسَى فَيَأْتُونَ مُوسَى فَيَقُولُونَ يَا مُوسَى انتَ رَسُولُ الله فضلك الله برسالاته وبكلامه عَلَى النَّاسِ اشْفَعْ لَنَا إِلَى رَبِّكَ الا ترى إلى مَا نَحْنُ فِيهِ فَيَقُولُ إِنْ رَبِّي قَدْ غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مثله ولَنْ يَغْضَبَ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَأَنِّي قَدْ قَتَلْتُ نَفْسًا لَمْ أَوْمَرْ بِقَتْلِهَا نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى عِيسَى فَيَأْتُونَ عَيْسَى فَيَقُولُونَ يَا عِيسَى أنتَ رَسُولُ اللهِ وَكَلِمَتُهُ الْقَاهَا إِلى مَرْيَمَ وَرُوحٌ مِنْهُ وَكَلَّمْتَ النَّاسَ فِي الْمَهْدِاشفع لنا إلى رَبِّكَ أَلا ترى إلى مَا نَحْنُ فِيهِ فَيَقُولُ عِيسَى إِنَّ رَبِّي قَدْ غَضِبَ الْيَوْمَ غَضَبًا لَمْ يَغْضَبْ قَبْلَهُ مِثْلَهُ وَلَنْ يَغْضَبَ بَعْدَهُ مِثْلَهُ وَلَمْ يَذْكُرُ ذَنْبًا نَفْسِي نَفْسِي نَفْسِي اذْهَبُوا إِلَى غَيْرِي اذْهَبُوا إِلَى مُحَمَّدٍ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ، وَفِي روايَةٍ فَيَأْتُونِي فَيَقُولُونَ يَا مُحَمَّدٌ أَنْتَ رَسُولُ اللَّهِ وَخَاتَمُ الْأَنْبِيَاءِ وَقَدْ غَفَرَ اللَّهُ لكَ مَا تَقَدِّمَ مِنْ ذَنْبِكَ وَمَا تَأَخَّرَ اشْفَعْ لَنَا إِلَى رَبِّكَ أَلَا تَرَى إِلَى مَا نَحْنُ فِيْهِ فَانْطَلِقُ فَاتِي تَحْتَ الْعَرْشِ فَاقَعُ سَاجِدًا لِرَبِّي ثُمَّ يَفْتَحُ اللَّهُ عَلَى مِنْ مَحَامِدِهِ وَحُسْنِ الثناء عَلَيْهِ شَيْئًا لَمْ يَفْتَحُهُ عَلَى أَحَدٍ قَبْلِي ثُمَّ يُقَالُ يَا مُحَمَّدُ ارْفَعْ رَأْسَكَ سَلْ تُعْطَهُ وَاشْفَعْ تُشَفَعُ فَارْفَعُ رَأْسِي فَاقُوْلُ أُمَّتِي يَا رَبِّ أَمْنِي يَا رَبِّ فَيُقَالُ يَا مُحَمَّدُ أَدْخِلُ مِنْ أُمَّتِكَ مَنْ لا حِسَابَ عَلَيْهِمْ مِنَ الْبَابِ الْأَيْمَنِ مِنْ ابواب الجنَّةِ وَهُمْ شُرَكَاءُ النَّاسِ فيما سوى ذلكَ مِنَ الْأَبْوَابِ ثُمَّ قَالَ وَالَّذِي نفسی بیده ان مَا بَيْنَ الْمِصْرَاعَيْنَ مِنْ مَصَارِيعِ الْجَنَّةِ كَمَا بَيْنَ مَكَّةَ وَهَجَرَ أَوْ كَمَا بَيْنَ مَكَّةَ وَيُصْرى – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1866. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi var med Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, til et måltid. Et lammelår blev serveret for ham. Han holdt meget af kødet fra lammelåret. Han rev et stykke kød af lammelåret med tænderne og sagde: Jeg er hele menneskehedens leder på Opstandelsens Dag. Ved I hvorfor? På Opstandelsens Dag vil Allah samle alle de tidligere og senere mennesker på én flad slette. En iagttager vil kunne se dem alle på én gang, og én person vil kunne lade alle høre sit kald. Solen vil komme tæt på dem. Menneskene vil blive ramt af en sorg og nød, som de ikke kan udholde. Menneskene vil sige til hinanden: Ser I ikke, hvilken tilstand I er kommet i, og hvor langt jeres sorg og bekymring er nået? Hvorfor søger I ikke efter en, som vil gå i forbøn for jer hos jeres Herre? Da vil de sige til hinanden: Jeres alles stamfader er Adam, fred være med ham. Så vil de gå til ham og sige: O Adam! Du er hele menneskehedens fader. Allah skabte dig med Sin egen hånd, blæste den ånd, Han havde skabt, ind i dig, og da Han befalede englene, kastede de sig ned for dig. Han lod dig bo i Paradiset. Vil du ikke gå i forbøn for os hos din Herre? Ser du ikke, hvilken tilstand vi er kommet i, og hvor langt vores sorg og nød er nået? Adam, fred være med ham, vil sige: Min Herre er i dag blevet så vred, som Han aldrig før har været, og som Han aldrig senere vil blive. Han forbød mig at nærme mig et træ, men jeg overtrådte Hans befaling. Ve mig! Ve mig! Ve mig! Gå til en anden. Gå hellere til Nuh. Så vil de skynde sig til Nuh, fred være med ham, og sige: O Nuh! Du blev sendt som den første sendebud til jordens befolkning. Allah gav dig titlen som den taknemmelige tjener. Ser du ikke vores tilstand? Ser du ikke, hvor ekstrem vores nød er blevet? Vil du ikke gå i forbøn for os hos din Herre? Han vil sige: Min Herre er i dag så vred, som Han aldrig før har været, og som Han aldrig senere vil blive. Jeg havde ret til én bøn, og jeg bad den mod mit folk; derfor blev de udslettet. Ve mig! Ve mig! Ve mig! Gå til en anden. Gå hellere til Ibrahim.

Så vil de gå til Ibrahim, fred være med ham, og sige: O Ibrahim! Du er Allahs profet og Hans khalil (elskede ven) blandt jordens befolkning. Gå i forbøn for os hos din Herre. Ser du ikke vores elendige tilstand? Han vil sige til dem: Min Herre er i dag så vred, som Han aldrig før har været, og som Han aldrig senere vil blive. Jeg har sagt tre usandheder (og skammer mig derfor). Ve mig! Ve mig! Ve mig! Gå til en anden. Gå hellere til Musa. Så vil folk komme til Musa, fred være med ham, og sige: O Musa! Du er Allahs sendebud. Blandt menneskeheden har Allah hædret dig ved at give dig Sit sendebudskab og tale med dig. Vil du ikke gå i forbøn for os hos din Herre, så vi kan blive reddet? Ser du ikke, hvilken nød vi befinder os i? Han vil sige: Min Herre er i dag blevet så vred, som Han aldrig før har været, og som Han aldrig senere vil blive. Desuden dræbte jeg en mand, selv om jeg ikke havde fået befaling til at dræbe ham. Ve mig! Ve mig! Ve mig! Gå til en anden. Gå hellere til Isa.

Så vil de gå til Isa, fred være med ham, og sige: O Isa! Du er Allahs sendebud og Hans ord, som Han skænkede Maryam. Du er også Allahs ånd (den ånd, Han skænkede). Du talte til mennesker, mens du lå i vuggen (allerede som spæd). Gå i forbøn for os hos din Herre. Ser du ikke, hvilken elendighed vi befinder os i? Isa, fred være med ham, vil sige: Min Herre er i dag voldsomt vred. Han har aldrig før været så vred, og Han vil aldrig senere blive så vred. Isa, fred være med ham, vil ikke nævne nogen af sine synder. Ve mig! Ve mig! Ve mig! Gå hellere til en anden. Ja, gå til Muhammad, Allahs fred og velsignelser være med ham.

I en anden beretning siges det, at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: De vil komme til mig og sige: O Muhammad! Du er Allahs sendebud og den sidste profet. Allah har tilgivet dig alle dine tidligere og senere synder. Gå i forbøn for os hos din Herre. Ved du ikke, hvilken ulykke vi er havnet i? Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Jeg vil gå frem og komme under Tronen, hvorefter jeg vil falde ned i prostration foran min Herre. Allah vil lære mig lovprisninger og hyldester til Ham, som Han ikke tidligere har lært nogen anden. Derefter vil der blive sagt: O Muhammad, løft dit hoved! Du vil få, hvad du beder om, og din forbøn vil blive accepteret. Så vil jeg løfte mit hoved og sige: O Herre! Min ummah! O Herre, min ummah! Da vil der blive sagt: O Muhammad, lad de af din ummah, som ikke skal aflægge regnskab (og får mulighed for at komme i Paradiset uden regnskab), gå ind gennem Paradisets højre port. Sammen med de øvrige paradisbeboere kan de også gå ind gennem Paradisets andre porte. Derefter sagde han: Ved Ham, i hvis hånd mit liv er, afstanden mellem de to fløje på hver af Paradisets porte svarer til afstanden mellem Mekka og Hajar eller mellem Mekka og Busra. Imam al-Bukhari og imam Muslim har berettet denne hadith.

١٨٦٧ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ أَولُ مَا اتَّخَذَ النِّسَاءُ الْمِنْطَقَ من قبل أم إسْمَاعِيلَ اتَّخَذَتْ مِنْطَفًا لِتُعْفِى أَثَرَهَا عَلَى سَارَةَ ثُمَّ جَاءَ إِبْرَاهِيمُ عليه السلام بأم اسْمَاعِيلَ وَبِابْنِهَا إِسْمَاعِيلَ وَهِيَ تُرْضِعُهُ حَتَّى وَضَعَهَا عِنْدَ البيت عند دوحَةٍ فَوْقَ زَمْزَمَ فِي أَعْلَى الْمَسْجِدِ وَلَيْسَ بِمَكَّةَ يَوْمَئِذٍ أَحَدٌ وَلَيس بها مَاءً فَوَضَعَهُمَا هُنَاكَ وَوَضَعَ عِنْدَهُمَا جِرَابًا فِيهِ تَمْرَ وَسَقَاءٌ فِيهِ مَاءٌ ثُمَّ قَفَّى ابراهيم منطلقا فَتَبعَتْهُ أُمُّ اسْمَاعِيلَ فَقَالَتْ يَا ابْرَاهِيمُ أَيْنَ تَذْهَبُ وَتَتْرُكْنَا بِهذاالوادي الذي ليس فيه أنيس ولا شَيْءٍ فَقَالَتْ لَهُ ذَلِكَ مِرَارًا وَجَعَلَ لَا يَلْتَفِتُ اليها قَالَتْ لَهُ اللهُ أَمَرَكَ بهذا ؟ قَالَ نَعَمْ قَالَتْ إذا لا يُضَيِّعُنَا ثُمَّ رَجَعَتْ فَانْطَلَقَ إبْرَاهِيمُ عَلَيْهِ السَّلامُ حَتَّى إِذَا كَانَ عِنْدَ الثَّنِيَّةِ حَيْثُ لَا يَرَوْنَهُ اسْتَقْبَلَ بِوَجْهِهِ البيت ثُمَّ دَعَا بهؤلاء الدعوات فَرَفَعَ يَدَيْهِ فَقَالَ رَبُّنَا إِنِّي أَسْكَنْتُ مِنْ ذُرِّيَّتِي بوَادٍ غَيْرِ ذِي زَرْعٍ حَتَّى بَلَغَ (يَشْكُرُونَ) وَجَعَلَتْ أُمُّ إِسْمَاعِيلَ تُرْضِعُ إِسْمَاعِيلَ وتَشْرَبُ مِنْ ذلِكَ الْمَاء حَتَّى إِذا نَفِدَ مَا فِي السَّقَاءِ عَطَشَتْ وَعَطِشَ ابْنُهَا وَجَعَلَتْ تَنظُرُ إِلَيْهِ يتلوى أو قَالَ يَتلبط فانطلقت كَرَاهِيَة أَنْ تَنظُرَ إِلَيْهِ فَوَجَدَت الصفا أقرب جَبَلٍ فِي الْأَرْضِ بَلِيْهَا فَقَامَتْ عَلَيْهِ ثُمَّ اسْتَقْبَلَتِ الْوَادِي تَنْظُرُ هَلْ ترى أحدا فَلَمْ تَرى أَحَدًا فَهَبَطَتُ مِنَ الصَّفَا حَتَّى إِذَا بَلَغَتِ الْوَادِي رَفَعَتْ طَرَفَ درعها ثُمَّ سَعَتْ سَعَى الْإِنْسَانِ الْمَجْهُودِ حَتَّى جَاوَزَتِ الْوَادِي ثُمَّ آتَتِ الْمَرْوَةَ فَقَامَتْ عَلَيْهَا فَنَظَرَتْ هَلْ تَرَى أَحَدًا فَلَمْ تَرَى أَحَدًا فَفَعَلَتْ ذَلِكَ سَبْعَ مَرَاتٍ قَالَ ابْن عَبَّاسٍ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَلِكَ سَعَى النَّاسِ بَيْنَهُمَا فَلَمَّا اشرفت على الْمَرْوَة سَمِعَتْ صَوْتًا فَقَالَتْ صَهُ تُرِيدُ نَفْسَهَا ثُمَّ تَسَمَّعَتْ فَسَمِعَتْ أيضًا فَقَالَتْ قَدْ أَسْمَعْتَ إِنْ كَانَ عِنْدَكَ غَوَاتٌ فَإِذَا هِيَ بِالْمَلَكِ عِنْدَ مَوْضِع زمزم بحث بعقبه أو قَالَ بجناحه حَتَّى ظَهَرَ الْمَاءُ فَجَعَلَتُ تُحَرِّضُهُ وَتَقُولُ بِيَدِهَا هَكَذَا وَجَعَلَتْ تَغْرُفُ مِنَ الْمَاءِ فِي سِقَائِهَا وَهُوَ يَفُورُ بَعْدَ مَا تَغْرِفُ وَفِي رواية بِقَدَرٍ مَا تَعْرِفُ.
قَالَ ابْنُ عَبَّاس قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَحِمَ اللَّهُ أَمِّ اسْمَاعِيلَ لَوْ تَرَكَتْ زمزم أوْ قَالَ لَوْ لَمْ تَعْرِفُ مِنَ الْمَاء لَكَانَتْ زَمْزَمُ عَيْنًا مَعِيْنًا قَالَ فَشَرِبَتْ وارْضَعَتْ وَلَدَهَا فَقَالَ لَهَا الْمَلَكُ لا تَخَافُوا الضَّيْعَةَ فَإِنْ هُهُنَا بَيْتًا لِلَّهِ يَبْنِيه هذَا الْغُلَامُ وَأَبُوهُ وَإِنَّ اللَّهَ لَا يُضَيعُ أَهْلَهُ وَكَانَ الْبَيْتُ مُرْتَفِعًا مِنَ الْأَرْضِكالرابية تأتيه السُّيُولُ فَتَأْخُدُ عَنْ يُمينه وَعَن شماله فَكَانَتْ كَذَلِكَ حَتَّى مَرْتُ بِهِمْ رفقَةٌ مِنْ جُرْهُم أَوْ أَهْلُ بَيْتِ مِنْ جُرْهُم مُقْبِلِينَ مِنْ طَرِيقِ كَدَاءَ فَنَزَلُوا فِي أسفل مكة فراوا طائراً عَائِفًا فَقَالُوا إِن هذا الطائِرَ لَيَدُورُ عَلَى مَا لَعَهْدُنَا بِهذا الْوَادِي وَمَا فِيهِ مَاءً فَأَرْسَلُوا جَرِبًا أَوْ جَرِييْن فَإِذَا هُمْ بِالْمَاءِ فَرَجَعُوا فَأَخْبَرُوهُمْ فَاقْبَلُوا وَأَمُّ إِسْمَاعِيلَ عِنْدَ الْمَاءِ فَقَالُوا أَتَأْذَنَيْنَ لَنَا أَنْ تَنْزِلَ عِنْدَكَ قَالَتْ نَعَمْ ولكن لا حَقٌّ لَكُمْ فِي الْمَاءِ قَالُوا نَعَمْ .
قَالَ ابْنُ عَبَّاسٍ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَالْفَى ذَلِكَ أَمْ إِسْمَاعِيلَ وَهِيَ تحب الأنس فَتَزَلُوا فَأَرْسَلُوا إِلى أَهْلِيْهِمْ فَنَزَلُوا مَعَهُمْ حَتَّى إِذَا كَانُوا بِهَا أَهْلُ ابيات وَشَبِّ الْغُلام وتعلم العربية مِنْهُمْ وَأَنفُسَهُمْ وَأَعْجَبَهُمْ حِيْنَ شَبِّ فَلَمَّا أَدْرَكَ زوجُوهُ امْرَأَةً مِنْهُمْ وَمَانَتْ أُمُّ اسْمَاعِيلَ فَجَاءَ إِبْرَاهِيمُ بَعْدَ مَا تَزَوْجَ اسْمَاعِيلُ يطالع تركت قلم : ركته فلم يَجِدُ اسْمَاعِيلَ فَسَأَلَ امْرَأَتَهُ . أنهُ عَنْهُ فَقَالَتْ خَرَجَ يَبْتَغِي لَنَا وَفِي روايَةٍ يَصِيدُ لَنَا ثُمَّ سَأَلَهَا عَنْ عَيْشِهِمْ وَهَيْئَتِهِمْ فَقَالَتْ نَحْنُ بِشَرٌ نَحْنُ فِي ضيق وشدة وشكت اليه قَالَ فَإِذَا جَاءَ زَوْجُكَ اقْرَنِي عَلَيْهِ السَّلَامَ وَقُولِي لَهُ يُغَيِّرُ عَتَبَةَ بَابِهِ فَلَمَّا جَاءَ إِسْمَاعِيلُ كَأَنَّهُ أَنَسَ شَيْئًا فَقَالَ هَلْ جَاءَكُمْ مِنْ أَحَدٍ قَالَتْ نَعَمُ جَاءَنَا شَيْخٌ كَذَا وَكَذَا فَسَأَلْنَا عَنْكَ فَأَخْبَرْتُهُ فَسَأَلَنِي كَيْفَ عَيْشُنَا فَأَخْبَرْتُهُ أَنَّا فِي جَهْد وَشِدَّةٍ قَالَ فَهَلْ أَوْصَاكِ بِشَيْءٍ قَالَتْ نَعَمُ أَمَرَنِي أَنْ أَقْرَأَ عَلَيْكَ السَّلام وَيَقُولُ غَيْرُ عَتَبَةً بَابِكَ قَالَ ذاك أبِي وَقَدْ أَمَرَنِي أنْ أفارقك الحقى بأهلك مطلقها وتزوج مِنْهُمْ أخرى.
قلَبِثَ عَنْهُمْ إِبْرَاهِيمُ مَا شَاءَ اللهُ ثُمَّ أَتَاهُمُ بَعْدُ فَلَمْ يَجِدُهُ فَدَخَلَ عَلَى امْرَأَتِهِ فَسَأَلَ عَنْهُ قَالَتْ خَرَجَ يَبْتَغِي لَنَا قَالَ كَيْفَ أَنْتُمْ وَسَأَلَهَا عَنْ عَيْشِهِمْ وَهَيْئَتِهِمْ فَقَالَتْ نَحْنُ بِخَيْرٍ وَسَعَةٍ وَاثْنَتْ عَلَى اللهِ تَعَالَى فَقَالَ مَا طَعَامُكُمْ قَالَتِ اللَّحْمُقَالَ فَمَا شَرَابُكُمْ قَالَتِ الْمَاءُ قَالَ اللَّهُمَّ بَارِكْ لَهُمْ فِي اللَّحْمِ وَالْمَاءِ قَالَ النَّبِيُّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَمْ يَكُنْ لَهُمْ يَوْمَئِذٍ حَبُّ وَلَوْ كَانَ لَهُمْ دَعَا لَهُمْ فِيهِ قَالَ فَهُمَا لَا يَخْلُو عَلَيْهِمَا أَحَدٌ بِغَيْرِ مَكَّةَ الا لم يُوافِقَاهُ .
وفي روايةٍ فَجَاءَ فَقَالَ أَيْنَ إِسْمَاعِيلُ فَقَالَتِ امْرَأَتُهُ ذَهَبَ بَصِيدٌ فَقَالَتْ امْرَأَتُهُ الا تنزلُ فَتَطْعَمَ وتَشْرَبَ قَالَ وَمَا طَعَامُكُمْ وَمَا شَرَابُكُمْ قَالَتْ طَعَامُنَا اللَّحْمُ وَشَرَابُنَا الْمَاءُ قَالَ اللهُمَّ بَارِكْ لَهُمْ فِي طَعَامِهِمْ وَشَرَابِهِمْ قَالَ فَقَالَ أَبُو الْقَاسِمِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَرَكَةً دَعْوَةِ إِبْرَاهِيمَ عَلَيْهِ السَّلَامُ قَالَ فَإِذَا جَاءَ زَوْجُكَ فَاقْرَنِي عَلَيْهِ السَّلامَ وَمُرِيهِ يُثَبِّتْ عَتَبَةُ بَابِهِ فَلَمَّا جَاءَ إِسْمَاعِيلُ قَالَ هَلْ أَتَاكُمْ من أحد قالَتْ نَعَمُ أَتَانَا شَيْخٌ حَسَنُ الْهَيْئَةِ وَاثْنَتْ عَلَيْهِ فَسَأَلَنِي عَنْكَ فَأَخْبَرْتُهُ فَسَأَلَنِي كَيْفَ عَيْشُنَا فَأَخْبَرْتُهُ أَنَّا بِخَيْرٍ قَالَ فَأَوْصَاكِ بِشَيْءٍ قَالَتْ نَعَمْ يَقْرَأُ عليك السَّلامَ وَيَأْمُرُكَ أَنْ تُثَبِّتَ عَتَبَةَ بَابِكَ قَالَ ذَاكَ أَبِي وَأَنْتِ الْعَتَبَةُ أَمَرَنِي أن أمشيكك.
ثم لبث عَنْهُمْ مَا شَاءَ اللهُ ثُمَّ جَاءَ بَعْدَ ذَلِكَ وَإِسْمَاعِيلُ يَبْرِي نَبْلاً لَهُ تَحْتَ دوحة قريبًا مِنْ زَمْزَمَ فَلَمَّا رَاهُ قَامَ إِلَيْهِ فَصَنَعَ كَمَا يَصْنَعُ الْوَالِدُ بِالْوَلَدِ وَالْوَلَدُ بالوالد ثُمَّ قَالَ يَا إِسْمَاعِيلُ إِنَّ اللهَ أَمَرَنِي بِأَمْرٍ قَالَ فَاصْنَعْ مَا أَمَرَكَ رَبُّكَ قَالَ وَتُعِينُنِي قَالَ وَأَعِينُكَ قَالَ فَإِنَّ اللهَ أَمَرَنِي أَنْ أَبْنِي بَيْتًا فَهُنَا وَأَشَارَ إِلَى أَكَمَةٍ مرتفعة على ما حولها قَالَ فَعِندَ ذلِكَ رَفَعَ القَوَاعِدَ مِنَ الْبَيْتِ فَجَعَلَ اسْمَاعِيلُ يَأْتِي بِالحِجَارَةِ وَإِبْرَاهِيمُ بَيْنِي حَتَّى إِذا ارْتَفَعَ الْبَنَاءُ جَاءَ بِهَذَا الْحَجَرِ فَوَضَعَهُ لهُ فَقَامَ عَلَيْهِ وَهُوَ بَيْنِي وَاسْمَاعِيلُ يُنَاوِلُهُ الْحِجَارَةَ وَهُمَا يَقُولَانِ رَبَّنَا تَقَبَّلُ مِنَّا إِنَّكَ أَنتَ السَّمِيعُ الْعَلِيمُ .

وفي رواية إِنْ إِبْرَاهِيمَ خَرَجَ بِإِسْمَاعِيلَ وَأَمَ إِسْمَاعِيلَ مَعَهُمْ شَنَّةٌ فِيْهَا مَاءً فَجَعَلَتْ أم إسْمَاعِيلَ تَشْرَبُ مِنَ السُّنَّةِ فَيَدِر لِبَنُهَا عَلَى صَبِيهَا حَتَّى قَدِمَ مَكَّةَ فوضعها تحتَ دوحَةٍ ثُمَّ رَجَعَ إِبْرَاهِيمُ عَلَيْهِ السلامُ إِلَى أَهْلِهِ فَاتَّبَعَتُهُ أَمْ اسْمَاعِيلَ حَتَّى لمَّا بَلَغُوا كَذَا ، نَادَتْهُ مِنْ وَرَائِه يَا إِبْرَاهِيمُ إِلَى مَنْ تَتْرُكْنَا قَالَ إلى اللهِ قَالَتْ رَضِيتُ بِاللهِ فَرَجَعَتْ وَجَعَلَتْ تَشْرَبُ مِنَ السُّنَّةِ وَيَدْرُّ لَبَنُهَا عَلَى صَبِيهَا حَتَّى لمَّا فَلَى الْمَاءُ قَالَتْ لَو ذَهَبَتُ فَنَظَرْتُ لَعَلَى أُحِسُّ أَحَدًا قَالَ فَذَهَبَتْ فصعدت الصفا فنظرت ونظرت هَل تُحسُّ أَحَدًا فَلَمْ تُحِسُّ أَحَدًا فَلَمَّا بلغت الوادى سَعَتْ وأنتِ المَروَةَ وَفَعَلَتْ ذَلِكَ أَشْوَاطًا ثُمَّ قَالَتْ لَوْ ذَهَبْتُ فَنَظَرْتُ مَا فَعَلَ الصَّبِيُّ فَذَهَبَتْ وَنَظَرَتُ فَإِذَا هُوَ عَلَى حَالِهِ كَأَنَّهُ يَنْشَعُ لِلْمَوْتِ فَلَمْ تُقرِّهَا نَفْسُهَا فَقَالَتْ لَوْ ذَهَبْتُ فَنَظَرْتُ لَعَلَى أَحِسُّ أَحَدًا فَذَهَبَتْ فَصَعِدَت الصفا فَنَظَرَتْ ونَظَرَتْ فَلَمْ تُحس أحداً حتى اتِمْتُ سَبْعًا ثُمَّ قَالَتْ لَوْ ذَهَبْتُ فَنَظَرْتُ مَا فَعَلَ فَإِذَا هِيَ بِصَوْتٍ فَقَالَتُ اغِتْ إِنْ كَانَ عِنْدَكَ خَيْرٌ فَإِذَا جِبْرِيلُ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ بعقبه هكذا وغَمَزَ بِعَقِبِهِ عَلَى الْأَرْضِ فَانْبَثَقَ الْمَاءُ فدهشتْ أَمْ إِسْمَاعِيلَ فَجَعَلَتْ تَحْقِنُ وَذَكَرَ الْحَدِيثَ بِطُولِهِ. رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ بِهَذَا الروايات كلها .

1867. Det er berettet fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham og hans far), at han sagde: Kvinder lærte for første gang at bære et hoftebælte af Ismails mor, Hagar. Hagar bar hoftebæltet for at skjule sine spor for Sara. Derefter bragte Ibrahim, fred være med ham, efter at uoverensstemmelsen mellem dem begge var nået sit højdepunkt og efter Allahs befaling, Ismails mor og hendes diende spædbarn, Ismail, med sig. Han efterlod dem under et stort træ på et højt sted i moskeen, nær Kabaen, på Zamzams sted. På det tidspunkt var der hverken beboelse eller vand i Mekka. Han efterlod dem dér og satte en kurv med dadler og en lædersæk med vand ved siden af dem. Derefter begav Ibrahim, fred være med ham, sig derfra. Ismails mor fulgte efter ham og sagde: »O Ibrahim! Hvor går du hen, når du efterlader os i denne øde dal uden mennesker? Her er hverken venner, bekendte eller nogen vante omgivelser.« Hun gentog dette flere gange, men Ibrahim, fred være med ham, tog ikke notits af hendes ord. Så spurgte hun igen: »Har Allah befalet dig at gøre dette?« Ibrahim, fred være med ham, svarede: »Ja.« Da sagde Ismails mor: »Så vil Allah ikke svigte os.« Derefter vendte hun tilbage til sin plads, og Ibrahim, fred være med ham, tog afsked. Da han var nået til et sted kaldet Thaniyyah, uden for deres synsvidde, vendte han sig mod Kabaen, løftede begge hænder og bad: »Vor Herre! Jeg har bosat en del af mine efterkommere i en gold dal uden vand og vegetation nær Dit hellige hus, vor Herre, for at de kan holde bønnen. Gør derfor menneskers hjerter tilbøjelige til dem, og forsyn dem med frugter, så de kan være taknemmelige og takke Dig.« (Sura Ibrahim: 37)

Ismails mor begyndte at amme og tage sig af Ismail. Hun drak af vandet fra lædersækken. Da vandet i beholderen til sidst slap op, blev hun og hendes barn plaget af tørst. Hun så sit diende spædbarn vride sig af tørst. Da hun ikke kunne holde det ud, rejste hun sig og gik. Hun så Safa-bjerget som det nærmeste sted. Hun steg op på Safa og spejdede i alle retninger. Hun så mod dalen i håb om at få øje på nogen, men så ingen. Derfor steg hun ned fra Safa til den lavere del af dalen, løftede den ene side af sin kjortel og løb som et udmattet menneske. Til sidst krydsede hun dalen, nåede foden af Marwa-bjerget og steg op på det. Stående på bjerget så hun sig omkring for at se, om hun kunne få øje på nogen, men hun så ingen. På denne måde løb hun syv gange mellem de to bjerge. Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham og hans far) beretter, at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Det er derfor, folk løber mellem de to bjerge under hajj.« Da Ismails mor, sidste gang hun løb, nåede op på Marwa-bjerget, hørte hun en lyd. Hun sagde til sig selv: »Hvad er det? Det lyder, som om jeg hørte en stemme.« Derefter lyttede hun opmærksomt efter lyden. Hun hørte den igen og tænkte: »Du lod mig høre en lyd. Måske har du et middel mod min nød.« Pludselig så hun en engel ved det nuværende Zamzam. Da englen gravede i jorden med sin hæl — eller med sin vinge, som fortælleren sagde — strømmede vandet frem. Hun byggede en dæmning omkring det og begyndte at fylde vand i sin lædersæk med hænderne. Mens hun fyldte lædersækken, blev vandet ved med at strømme over. I en anden beretning står der, at hun fyldte lædersækken og tog vandet med sig. Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Må Allah vise Ismails mor barmhjertighed. Hvis hun havde ladet Zamzam være, som det var, eller hvis hun ikke havde fyldt sin lædersæk med vand derfra, ville Zamzam være blevet til en rindende kilde.« Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hun drak af vandet og ammede sit barn.« Englen sagde til hende: »Frygt ikke, at I går til grunde, for her er stedet for Allahs hus, som denne dreng og hans far skal bygge. Allah lader ikke stedets beboere gå til grunde.« På det tidspunkt lå Baytullahs plads lidt højere end jorden, som en lille høj. Når der kom oversvømmelser, løb vandet forbi på dens højre og venstre side. Efter at moren og barnet havde levet sådan i nogen tid, kom en karavane fra Banu Jurhum — eller folk fra Jurhum-stammen — ad vejen fra et sted kaldet Kada. Da de nåede den lavere del af Mekka, så de nogle fugle flyve i cirkler og sagde: »Disse fugle må kredse over vand. Vi har været i denne ørken i mange dage, men har ikke set vand noget sted.« De sendte en eller to spejdere ud for at undersøge sagen. De fandt vandet, vendte tilbage og fortalte det til de andre. Karavanens folk skyndte sig straks hen til vandet. Ismails mor sad på det tidspunkt ved vandet. De kom hen til hende og sagde: »Vil du give os tilladelse til at slå os ned her?« Hun svarede: »Ja, men I får ingen ejendomsret over vandet.« De sagde: »Ja, sådan skal det være.«

Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ismails mor ønskede at lære dem at kende og skabe et nært og harmonisk forhold til dem.« Disse mennesker bosatte sig dér, og de øvrige medlemmer af karavanen tilkaldte også deres familier. Efterhånden som der blev opført flere huse dér, nåede Ismail også ungdomsalderen og lærte arabisk af dem. De var meget begejstrede for hans fysik, udseende og gode livsførelse. Da han blev voksen, giftede disse mennesker ham med en af deres kvinder.

Imidlertid døde Ismails mor. Efter Ismails bryllup kom Ibrahim (fred være med ham) til Mekka for at besøge sin efterladte familie. Han fandt ikke Ismail hjemme. Han spurgte sin svigerdatter: »Hvor er Ismail?« Hun svarede: »Han er gået ud for at skaffe føde.« I en anden overlevering står der: »Han er gået på jagt.« Ibrahim (fred være med ham) spurgte ind til deres livsvilkår og husholdning. Svigerdatteren sagde: »Vi er i en meget dårlig situation. Vanskeligheder, hårdhed og tranghed har omgivet os.« Hun fremsatte disse klager. Han sagde: »Når din mand kommer, så giv ham min hilsen og sig til ham, at han skal ændre tærsklen til døren i sit hus.« Da Ismail (fred være med ham) kom hjem, forstod han, at hans far havde været der. Han spurgte sin hustru: »Var der nogen, der kom?« Hun svarede: »Ja, der kom en sådan gammel mand. Han spurgte mig om dig, og jeg fortalte ham om dig. Han spurgte også, hvordan vores husholdning gik. Jeg fortalte ham, at vi levede under store vanskeligheder og bekymringer.« Ismail (fred være med ham) spurgte: »Sagde han noget til dig?« Hun svarede: »Ja. Han bad mig bringe dig hans hilsen og sagde, at du skulle ændre tærsklen til døren i dit hus.« Ismail (fred være med ham) sagde: »Han er min far. Han har befalet mig at skille mig fra dig. Gå derfor tilbage til din familie.« Derefter skilte han sig fra hende og giftede sig med en anden kvinde fra den samme stamme.

Efter Allahs vilje kom Ibrahim (fred være med ham) ikke hertil i lang tid. Da han senere kom igen, mødte han heller ikke Ismail. Han gik hen til svigerdatteren og spurgte efter Ismail. Hun svarede: »Han er gået ud for at søge føde til os.« Han spurgte: »Hvordan har I det?« Han spurgte også ind til deres husholdning og andre forhold. Ismails hustru svarede: »Vi har det meget godt og lever i velstand.« Med disse ord lovpriste hun den Almægtige Allah. Ibrahim (fred være med ham) spurgte: »Hvad spiser I?« Svigerdatteren svarede: »Kød.« Han spurgte: »Hvad drikker I?« Hun svarede: »Vand.« Da bad Ibrahim: »O Allah, velsign dem i kød og vand.«

Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »På det tidspunkt havde de ingen kornføde, det vil sige, der blev ikke dyrket noget. Hvis de havde haft det, ville Ibrahim (fred være med ham) også have bedt om velsignelse i deres kornføde. Det er derfor, at ingen andre steder end Mekka kan leve alene af kød og vand. Det er dog en anden sag, hvis det ikke passer til en persons smag eller fysiske tilstand.« I en anden overlevering står der: Han kom og spurgte: »Hvor er Ismail?« Hans hustru svarede: »Han er gået på jagt. Kom indenfor og spis og drik noget.« Han spurgte: »Hvad består jeres mad og drikke af?« Svigerdatteren svarede: »Vi spiser kød og drikker vand.« Han sagde: »O Allah, velsign deres mad og drikke.« Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Abu al-Qasim (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Det er gennem velsignelsen af Ibrahims bøn, at Mekkas indbyggeres mad og drikke er blevet velsignet.« Ibrahim (fred være med ham) sagde: »Når din mand kommer tilbage, så giv ham min hilsen og sig til ham, at han skal bevare tærsklen til sit hus.«

Da Ismail kom tilbage, spurgte han sin hustru: »Kom der nogen til dig?« Hun svarede: »Ja. Der kom en smuk og velbygget gammel mand til mig.« Hun roste også den gamle mand noget. Han spurgte: »Hvordan går det med vores levebrød og underhold?« Jeg svarede: »Vi har det ganske godt.« Ismail spurgte: »Gav han dig noget råd?« Hun svarede: »Ja! Han hilste dig og befalede dig at bevare tærsklen til huset.« Efter at have hørt det hele sagde Ismail: »Han er min far, og du er husets tærskel. Han har befalet mig at styrke det ægteskabelige forhold til dig.«

Hazrat Ibrahim (fred være med ham) kom ikke igen i lang tid, efter Allahs vilje. En dag sad Ismail under et stort træ ved Zamzam-brønden og rettede sine pile. Da kom Hazrat Ibrahim (fred være med ham). Da Ismail så sin far, rejste han sig og gik ham i møde. Derefter hilste og omfavnede de hinanden på den måde, som en far og søn og en søn og far gør. Han sagde: »O Ismail, Allah har pålagt mig en opgave.« Ismail sagde: »Udfør den opgave, som din Herre har befalet dig.« Han sagde: »Hjælp mig med denne opgave.« Sønnen sagde: »Ja, jeg vil bestemt hjælpe dig.« Ibrahim (fred være med ham) sagde: »Allah har befalet mig at bygge et hus her.« Med disse ord pegede han på en høj forhøjning og sagde: »Huset skal bygges omkring den.« Derefter lagde de fundamentet til dette hus. Ismail bar stenene, mens Ibrahim murede fundamentet med dem. Da murene på alle sider var blevet temmelig høje, hentede Ibrahim (fred være med ham) denne sten og stod på den, det vil sige Maqam Ibrahim, mens han fortsatte med at mure fundamentet, og Ismail (fred være med ham) bragte stenene og forsynede ham med dem. Mens far og søn byggede huset, bad de: »Vor Herre, tag imod denne indsats og dette arbejde fra os. Du er Den, der hører alt og ved alt.« (Sura al-Baqarah: 127)

I en anden overlevering står der: Ibrahim (fred være med ham) drog af sted sammen med Ismail og hans mor. De havde en lædersæk med vand med sig. Ismails mor drak af vandet i lædersækken og ammede sit barn. Således nåede de frem til Mekka. Ibrahim (fred være med ham) efterlod sin hustru under et stort træ og drog af sted til sin familie. Ismails mor fulgte efter ham. Da hun til sidst nåede et sted ved navn Kadaa, kaldte hun på sin mand bagfra og sagde: »O Ibrahim, hvem overlader du os til?« Han svarede: »Jeg overlader jer til Allah.« Ismails mor sagde: »Jeg er tilfreds med Allah.« Med disse ord vendte hun tilbage. Hun fortsatte med at drikke af lædersækken og amme barnet. På et tidspunkt slap vandet op. Hun sagde: »Jeg bør gå et sted hen og se, om jeg kan få øje på nogen.«

Fortælleren siger: Med disse ord drog hun af sted og besteg Safa-bjerget. Hun så gentagne gange til begge sider for at se, om der var nogen mennesker, men hun fik ikke øje på nogen. (Hun steg ned fra Safa-bjerget og gik mod Marwa-bjerget.) Da hun nåede midten af dalen, løb hun og nåede frem til Marwa-bjerget. På denne måde gik hun flere gange frem og tilbage mellem de to bjerge. Derefter tænkte hun, at hun burde gå hen og se, hvordan det stod til med hendes barn. Så gik hun derhen. Hun så, at barnet vred sig, som om det var ved at dø. Hun kunne ikke holde dette syn ud. Hun tænkte, at hun måtte gå ud og se, om hun kunne finde nogen. Derfor gik hun op på Safa-bjerget og så igen og igen til begge sider, men fik ikke øje på nogen. Da hun havde gennemført syv omgange på denne måde, tænkte hun, at hun burde gå hen og se, hvad barnet foretog sig. Netop da hørte hun pludselig en lyd. Hun råbte: »Kom frem og hjælp, hvis du kan gøre nogen nytte!« Det viste sig, at Hazrat Jibril (fred være med ham) var til stede dér. Han slog jorden med sin hæl og pegede med den. Pludselig så Ismails mor vandet vælde frem, og hun blev forbløffet. Hun begyndte at samle vandet. (Overleveren har på denne måde berettet resten af den lange hadith.)

Imam Bukhari har overleveret denne hadith på flere af de nævnte måder.

١٨٦٨ – وَعَنْ سَعِيدِ بْنِ زَيْدِ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ الْكَمَاةُ مِنَ الْمَنِّ وَمَاؤُهَا شِفَاء لِلْعَيْنِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1868. Berettet fra Saʿīd ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Trøfler (svampe) hører til den slags føde, der kaldes mann, og deres saft er en kur mod øjensygdomme. [Note: Mann er en slags føde. På Moses’ (må fred være med ham) tid modtog Israels børn i fyrre lange år denne føde uafbrudt fra Allah under deres hjemløse tilværelse. Den faldt om natten på jorden som tåge og lå der som dugdråber. De samlede den og spiste den (oversætterens note).]

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit: 2 – At bede om tilgivelse

قَالَ اللهُ تَعَالَى : فَاعْلَمْ أَنَّهُ لا اله الا اللهُ وَاسْتَغْفِرْ لِذَنْبِكَ وَلِلْمُؤْمِنِينَ والْمُؤْمِنَاتِ ، وَاللَّهُ يَعْلَمُ مُتَقَلَّبَكُمْ وَمَثْوَكُم

Den Almægtige Allah siger:

“Derfor skal du vide, o profet, at der ikke er nogen, der er værdig til at blive tilbedt, bortset fra Allah. Bed om tilgivelse for dig selv og for de troende mænd og kvinder. Allah kender fuldt ud jeres færden og jeres opholdssted.” (Sura Muhammad: 19)

وَقَالَ تَعَالَى : واسْتَغْفِرِ اللَّهَ إِنَّ اللَّهَ كَانَ غَفُورًا رَّحِيمًا.

“Bed Allah om tilgivelse. Han er tilgivende og barmhjertig.” (Sura an-Nisa: 106)
وقَالَ تَعَالَى : فَسَبِّحْ بِحَمْدِ رَبِّكَ وَاسْتَغْفِرْهُ إِنَّهُ كَانَ تَوَّابًا.

“Lovpris din Herre og glorificér Ham, og bed Ham om tilgivelse. Sandelig, Han tager i rigt mål imod anger.” (Sura an-Nasr: 3)

وقَالَ تَعَالَى : قُلْ أَوْ نَبِّئُكُمْ بِخَيْرٍ مِنْ ذَلِكُمْ ، لِلَّذِينَ اتَّقَوْا عِنْدَ رَبِّهِمْ جَنَّاتٌ تَجْرِي مِنْ تَحْتِهَا الْأَنْهَرُ خَلِدِينَ فِيهَا وَأَزْوَاجٌ مُطَهَّرَةٌ وَرِضْوَانٌ مِنَ اللَّهِ ، وَاللَّهُ بصير بالعباد : الَّذِينَ يَقُولُونَ رَبَّنَا إِنَّنَا أمَنَّا فَاغْفِرْ لَنَا ذُنُوبَنَا وَقِنَا عَذَابَ النَّارِ الصَّبِرِينَ وَالصَّدِقِينَ وَالْقَنِتِينَ وَالْمُنْفِقِينَ وَالْمُسْتَغْفِرِينَ بِالْأَسْحَارِ.

“Sig (o Profet): Skal jeg fortælle jer om noget bedre end dette? For dem, der praktiserer taqwa, er der hos Allah haver, hvorunder floder flyder. De skal forblive dér for evigt, og rene hustruer skal være deres ledsagere. De vil opnå Allahs velbehag, og Allah holder øje med alle Sine tjeneres handlinger. Disse mennesker siger: Vores Herre, vi har fået troen; tilgiv os vore synder, og frels os fra Helvedes ild. Disse mennesker er tålmodige, sandfærdige, ydmyge og lydige samt gavmilde. De søger tilgivelse i nattens sidste del.” (Sura Al-i Imran: 15, 16, 17)

وقال تعالى : وَمَنْ يُعْمَل سُوْمًا أَوْ يَظْلِمُ نَفْسَهُ ثُمَّ يَسْتَغْفِرِ اللَّهَ يَجِد الله غَفُورًا رَّحِيمًا، وَمَنْ يُكْسِبُ اثْمًا فَإِنَّمَا يَكْسِبُهُ عَلَى نَفْسِهِ ، وَكَانَ اللهُ عَلِيمًا حكِيمًا، وَمَنْ يُكْسِبُ خَطِيئَةً أَوْ إِثْمًا ثُمَّ يَرْمِ بِهِ بَرِيْنَا فَقَدِ احْتَمَلَ بُهْتَانًا وانما مبينًا

“Hvis nogen begår en ond handling eller gør uret mod sig selv og derefter beder Allah om tilgivelse, vil han finde Allah tilgivende og barmhjertig. Men den, der begår en synd, skader kun sig selv med denne synd. Allah ved alt; Han er alvidende og vis. Den, der begår en uret eller en synd og derefter anklager en uskyldig for den, påtager sig i sandhed byrden af en frygtelig bagvaskelse og en åbenlys synd.” (Sura an-Nisa: 110, 111, 112)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَا كَانَ اللهُ لِيُعَذِّبَهُمْ وَأَنْتَ فِيهِمْ وَمَا كَانَ اللَّهُ مُعَذِّبْهُمْ وَهُمْ يَسْتَغْفِرُونَ.

“Allah vil ikke straffe dem, mens du er iblandt dem, og det er heller ikke Allahs skik at straffe dem, når de beder om tilgivelse.” (Sura al-Anfal: 33)

وقال تعالى : وَالَّذِينَ إِذَا فَعَلُوا فَاحِشَةً أَوْ ظَلَمُوا أَنْفُسَهُمْ ذَكَرُوا اللهَ فَاسْتَغْفَرُوا لِذُنُوبِهِمْ وَمَنْ يُغْفِرُ الذُّنُوبَ إِلَّا اللَّهُ وَلَمْ يُصِرُّوا عَلَى مَا فَعَلُوا وهم يعلمون.

»Når de begår en skændig handling eller gør uret mod sig selv, kommer de straks Allah i hu og beder Ham om tilgivelse. Og hvem kan tilgive synder ud over Allah? Disse mennesker fortsætter ikke bevidst med at begå skændige handlinger.« (Suraen Āl ʿImrān: 135)

۱٨٦٩ – وَعَنِ الْآخَرِ الْمُزْنِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّهُ لَيُغَانُ عَلَى قَلْبِي وَإِنِّي لَاسْتَغْفِرُ اللهَ فِي الْيَوْمِ مِائَةَ مَرَّةٍ رواه مسلم.

1869. Det er berettet fra al-Aghar al-Muzanī (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Nogle gange lægges der et slør over mit hjerte, og jeg beder Allah om tilgivelse og angrer over for Ham hundrede gange dagligt.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۷۰ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ وَاللَّهِ إِنِّي لَاسْتَغْفِرُ اللهَ وَآتُوبُ إِلَيْهِ فِي الْيَوْمَ أَكْثَرَ مِنْ سَبْعِينَ مَرَّةٍ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ

1870. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: »Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Ved Allah! Jeg beder Allah om tilgivelse og angrer over for Ham mere end halvfjerds gange dagligt.«

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

۱۸۷۱ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَوْ لم تذنبوا لذهَبَ اللهُ تَعَالَى بِكُمْ وَلَجَاءَ بِقَوْمٍ يُذْنِبُونَ فَيَسْتَغْفِرُونَ اللَّهَ تَعَالَى فَيَغْفِرُ لَهُمْ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1871. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Budbringer, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ved Ham, i hvis hånd mit liv er! Hvis I ikke begik synder, ville Allah den Ophøjede fjerne jer og derefter sende et folk, som begik synder, bad Allah den Ophøjede om tilgivelse, og Han tilgav dem.«

Imam Muslim berettede denne hadith.

۱۸۷۲ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنَّا نَعُدُّ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الْمَجْلِسِ الواحد مائة مرة رَبِّ اغْفِرْ لِي وَتُبْ عَلَى إِنَّكَ أَنْتَ التواب الرحيم – رواه أبو داودَ وَالتَّرْمِذِى وَقَالَ حَدِيثٌ صَحِيحٌ.

1872. Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at han sagde: »Vi talte efter og fandt, at Allahs Budbringer, Allahs velsignelser og fred være med ham, i samme forsamling fremsagde denne bøn hundrede gange: ›Min Herre, tilgiv mig og modtag min anger. Du er visselig Den, der modtager anger, Den Barmhjertige.‹«

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi berettede denne hadith. Imam at-Tirmidhi sagde: »Dette er en sahih-hadith.«

۱۸۷۳ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ لَزِمَ الْاسْتِغْفَارَ جَعَلَ اللَّهُ لَهُ مِنْ كُلِّ ضَيْقٍ مَخْرَجًا وَمِنْ كُلِّ هَم فَرَجًا وَرَزَقَهُ مِنْ حَيْثُ لا يَحْتَسِبُ رَوَاهُ أَبو داود.

1873. Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Budbringer, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der bestandigt beder om tilgivelse for sine synder (ved at sige astaghfirullah), vil Allah give en udvej fra enhver trang eller vanskelig situation, befri ham for enhver bekymring og give ham forsørgelse fra kilder, han ikke engang kan forestille sig.«

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen.

١٨٧٤ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ قَالَ اسْتَغْفِرُ الله الذي لا اله الا هُوَ الْحَيُّ الْقَيُّومَ وَآتُوبُ إِلَيْهِ غُفِرَتْ ذُنُوبُهُ وَإِنْ كَانَ قَد فَرَّ مِنَ الزحف – رواه أبو داودَ وَالتَّرْمِذِى وَالْحَاكِمُ وَقَالَ حديث صَحِيحٌ عَلَى شَرْطِ الْبُخَارِي وَمُسْلِمٌ.

1874. Det er overleveret fra Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der siger: “Jeg søger tilgivelse hos Allah, ud over hvem der ingen guddom findes, Den Evigtlevende, Den Selvopretholdende. Jeg omvender mig til Ham”, hans synder vil blive tilgivet, selv hvis han har begået den synd at flygte fra slagmarken.

Imam Abu Dawud, Imam at-Tirmidhi og al-Hakim har overleveret hadithen. Al-Hakim sagde, at dette er en autentisk hadith med en overleveringskæde af samme standard som al-Bukhari og Muslim.

١٨٧٥ – وَعَنْ شَدَادِ بْنِ أَوْس عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ سَيِّدُ الاستغفار أن يقُول الْعَبْدُ اللهم أنت ربي لا الهَ إِلا أَنْتَ خَلَقْتَنِي وَأَنَا عَبْدُكَ وأنا على عَهْدِكَ وَوَعْدِكَ مَا اسْتَطَعْتُ أَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّ مَا صَنَعْتُ أَبُوءُ لَكَ بنعمتك على وأبوء بذنبي فَاغْفِرْ لِي فَإِنَّهُ لَا يَغْفِرُ الذُّنُوبَ إِلَّا أَنْتَ. مَنْ قَالَهَا مِنَ النَّهَارِ مُوقِنًا بِهَا فَمَاتَ مِنْ يُوْمِهِ قَبْلَ أَن يُمْسِيَ فَهُوَ مِنْ أَهْلِ الْجَنَّةِ وَمَنْ قَالَهَا مِنَ اللَّيْلِ وَهُوَ مُوقِنٌ بِهَا فَمَاتَ قَبْلَ أَنْ يُصْبِحَ فَهُوَ مِنْ أَهْلِ الْجَنَّةِ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

1875. Det er overleveret fra Shaddad ibn Aws (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den bedste bøn om tilgivelse er, at tjeneren siger: “O Allah! Du er min Herre. Der findes ingen guddom ud over Dig. Du har skabt mig, og jeg er Din tjener. Jeg holder fast ved den pagt og de løfter, jeg har givet Dig, så godt jeg kan. Jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde ved det, jeg har gjort. Jeg anerkender de velsignelser, Du har skænket mig, og jeg anerkender også min synd. Tilgiv mig derfor, for ingen tilgiver synder ud over Dig.” Den, der fremsiger denne bøn om dagen med fuld overbevisning og dør før aftenen, vil være blandt Paradisets beboere. Og den, der fremsiger denne bøn om natten med fuld overbevisning og dør før morgenen, vil også være blandt Paradisets beboere.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

١٨٧٦ – وَعَنْ ثَوْبَانَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إذا انْصَرَفَ مِنْ صَلَاتِهِ اسْتَغْفَرَ اللهَ ثَلاثًا وَقَالَ اللَّهُمَّ أَنْتَ السَّلامُ وَمِنْكَ السَّلامُ تباركت يا ذا الجلال والإكرام. قِيلَ لِلْأَوْزَاعِي وَهُوَ أَحَدٌ رُوَاتِهِ كَيْفَ الْاسْتِغْفَارُ قَالَ يَقُوْلُ اسْتَغْفِرُ اللَّهَ اسْتَغْفِرُ اللَّهَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1876. Det er berettet fra Thawbān (ra), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, plejede efter at have afsluttet sin bøn at bede om tilgivelse tre gange (»Min Gud, tilgiv mig«). Han sagde også: »O Allah! Du er fred, og fra Dig kommer fred og sikkerhed. Du er velsignet og godgørende, Du, som er herlighedens og ærefuldhedens Besidder.« Imām al-Awzāʿī blev spurgt: »Hvordan plejede Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, at bede om tilgivelse?« Han svarede: »Han sagde: Astaghfirullāh (jeg beder Allah om tilgivelse), astaghfirullāh.«

Imām Muslim har berettet hadithen.

۱۸۷۷ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُكْثِرُ أَنْ يَقُولَ قَبْلَ مَوْتِهِ سُبْحَانَ اللهِ وَبِحَمْدِهِ اسْتَغْفِرُ اللهَ وَآتُوبُ إِلَيْهِ متفق عليه.

1877. Det er berettet fra ʿĀʾishah (ra), at hun sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, plejede kort før sin død ofte at fremsige denne duʿāʾ: Subḥānallāhi wa biḥamdihī. Astaghfirullāhu wa atūbu ilayhi (»Allah er hellig, og al lovprisning tilkommer Ham. Jeg beder Allah om tilgivelse og angrer over for Ham«).

Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har berettet hadithen.

۱۸۷۸ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ

وَسَلَّمَ يَقُولُ قَالَ اللهُ تَعَالَى يَا ابْنَ آدَمَ إِنَّكَ مَا دَعَوْتَنِي وَرَجَوْتَنِي غَفَرْتُ لَكَ عَلَى مَا كَانَ مِنْكَ وَلا أَبَالِي يَا ابْنَ آدَمَ لَوْ بَلَغَتْ ذُنُوبُكَ عَنَانَ السَّمَاءِ ثُمَّ اسْتَغْفَرْتَنِي غَفَرْتُ لكَ وَلا أَبَالِي يَا ابْنَ آدَمَ إِنَّكَ لَوْ آتَيْتَنِي بِقُرَابِ الْأَرْضِ خطايا ثم لقيتنى لا تُشْرِكْ بِي شَيْئًا لَا تَبْتُكَ بِقُرَابِهَا مَغْفِرَةٌ رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

1878. Det er berettet fra Anas (ra), at han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sige: Allah den Ophøjede siger: »O Adams søn! Så længe du bliver ved med at bede til Mig og sætte dit håb til Mig, vil Jeg tilgive dig dine synder, uanset hvor mange og hvor store de måtte være. Det bekymrer Mig ikke. O Adams søn! Hvis dine synder når op til himlen, og du derefter beder Mig om tilgivelse, vil Jeg tilgive dig. Det bekymrer Mig ikke. O Adams søn! Hvis du kommer til Mig med synder så store som jorden, men uden at have sat nogen ved siden af Mig, vil Jeg komme dig i møde med en lige så stor tilgivelse som jorden.«

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Han sagde, at det er en hasan-hadith.

۱۸۷۹ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَا معشر النِّسَاء تَصَدِّقْنَ وَاكْثَرْنَ مِنَ الْاسْتِغْفَارِ فَإِنِّي رَأَيْتُكُنَّ أَكْثَرَ أَهْلِ النار قالت امرأةٌ مِنْهُنَّ مَا لَنَا أَكْثَرَ أَهْلِ النَّارِ قَالَ تُكْثِرُرْنَ اللَّعْنَ وَتَكْفُرْنَ الْعَشِيرَ مَا رَأَيْتُ مِنْ نَاقِصَاتِ عَقْلِ وَدِيْنِ أَغْلَبَ لِذِي لَبِ مِنْكُنَّ قَالَتْ مَا نُقْصَانُ الْعَقْلِ وَالدِّينِ قَالَ شَهَادَةُ امْرَأَتَيْنِ بِشَهَادَةِ رَجُلٍ وَتَمْكُثُ الْأَيَّامَ لا تُصَلِّي رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1879. Det er berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »O kvinder! Giv almisse og bed ofte om tilgivelse for synder, for jeg har set, at flertallet af jer er blandt Helvedes beboere.« En af dem spurgte: »Hvad er årsagen til, at flertallet af os er blandt Helvedes beboere?« Han sagde: »I forbander meget og er utaknemmelige over for jeres ægtemænd og ulydige mod dem. Jeg har ikke set nogen, der på trods af mangler i forstand og religion kan bringe enhver forstandig og intelligent mand så meget ud af fatning som en af jer kvinder.« Kvinden spurgte igen: »Hvori består vores mangler i forstand og religion?« Han sagde: »To kvinders vidnesbyrd svarer til én mands vidnesbyrd, og i menstruationsperioden kan I ikke bede i flere dage.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 3 – Hvad den Almægtige Allah har beredt for de troende i Paradiset

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّ الْمُتَّقِينَ فِي جَنَّاتٍ وَعُيُونِ ادْخُلُوهَا بِسَلَامٍ آمِنِينَ وَنَزَعْنَا مَا فِي صُدُورِهِمْ مِنْ عَلَ اخْوَانًا عَلَى سُرُرٍ مُتَقَابِلِينَ. لَا يَمَسُّهُمْ فِيْهَا نَصَبٌ وَمَا هُمْ مِنْهَا بِمُخْرَجِينَ.

Den Ophøjede Allah siger:

»De gudfrygtige vil være i Paradiset og blandt kilderne. Det vil blive sagt til dem: ›Træd ind i det med fuld fred og sikkerhed.‹ Jeg vil fjerne al misundelse og alt had fra deres hjerter og gøre dem rene. Derefter vil de være som brødre og sidde på sæder, der står over for hinanden. De vil ikke blive udsat for nogen sygdom, sorg eller smerte dér. De vil aldrig blive fordrevet derfra.« (Sura al-Hijr: 45–48)

وقَالَ تَعَالَى : الْأَخِلاءُ يَوْمَئِذٍ بَعْضُهُمْ لِبَعْضٍ عَدُوٌّ إِلَّا الْمُتَّقِينَ، يَا عِبَادِ لَا خَوْفٌ عَلَيْكُمُ الْيَوْمَ وَلا أَنتُمْ تَحْزَنُونَ الَّذِينَ آمَنُوا بِآيَاتِنَا وَكَانُوا مُسْلِمِينَ. أَدْخُلُوا الجنة انتم و ازواجُكُمْ تُحْبَرُونَ. يُطَافُ عَلَيْهِم بصحاف مِنْ ذَهَب وأكواب وفيها مَا تَشْتَهِيهِ الْأَنْفُسُ وَتَلَذُّ الْأَعْيُنُ وَأنتُمْ فِيهَا خَالِدُونَ. وَتِلْكَ الْجَنَّةُ الَّتِي أَوْرِيْتُمُوهَا بِمَا كُنتُمْ تَعْمَلُونَ لَكُمْ فِيْهَا فَاكِهَةٌ كَثِيرَةٌ مِّنْهَا تَأْكُلُونَ.

“Når den dag (opstandelsens dag) kommer, vil alle venner bortset fra de gudfrygtige være hinandens fjender. De, som troede på Vore åbenbaringer og var lydige tjenere, vil på den dag blive tiltalt således: O Mine tjenere! I dag skal I ikke frygte, og I skal heller ikke sørge. Træd ind i Paradiset, I og jeres hustruer; I vil blive gjort glade. Foran dem vil der stå bægre og fade af guld, og dér vil der være alt, hvad sjælene begærer, og hvad øjnene frydes over. Der vil blive sagt til dem: I skal forblive her for evigt. I har arvet dette Paradis som belønning for de gode gerninger, I gjorde i det jordiske liv. Her har I rigeligt med frugter, som I skal spise.” (Sura az-Zukhruf: 67-73)

وقَالَ تَعَالَى : إِنَّ الْمُتَّقِينَ فِي مَقَام أمين، فِي جَنَّاتٍ وَعُيُونَ يَلْبَسُونَ مِنْ سندس واسْتَبْرَقٍ مُتَقَابِلِينَ. كَذلِكَ وَزَوْجْنَاهُمْ بِحُورٍ عِيْنِ يَدْعُونَ فِيهَا بِكُلِّ فاكهة أمنين. لا يَذُوقُوْنَ فِيهَا الْمَوْتَ إِلا الْمَوْتَةَ الْأُولَى وَوَقَاهُمْ عَذَابَ الْجَحِيمَ فَضْلاً مِنْ رَبِّكَ ذَلِكَ هُوَ الْفَوْزُ الْعَظِيمُ.

“De gudfrygtige vil være på et sikkert sted. De vil sidde over for hinanden på sæder, iført fine og tykke silkeklæder, midt i haver og ved kilder. Sådan vil deres tilstand være. Og Vi vil give dem kvinder med store, smukke øjne som hustruer. Dér vil de i fuld tryghed bede om alle slags lækre ting. Dér vil de aldrig smage døden. Den ene død, som de allerede har oplevet i det jordiske liv, er forbi. Gud har i Sin nåde beskyttet dem mod Helvedes straf. Dette er i sandhed en stor gunst fra Gud og den største sejr.” (Sura ad-Dukhan: 51-57)

وقال تعالى : إِنَّ الْأَبْرَار لفي نعيم . عَلَى الْأَرَائِكِ يَنْظُرُونَ . تَعْرِفُ فِي وُجُوهِهِمْ نَضْرَةَ النَّعيم . يُسْقَوْنَ مِنْ رَّحِيقٍ مُخْتُورٍ ، حَتَامُهُ مِشكَ وَفِي ذَلِكَ فلْيَتَنَافَسِ الْمُتَنَافِسُونَ ، وَمِزَاجُهُ مِنْ تَسْنِيم . عَيْنًا يُشْرَبُ بِهَا الْمُقَرِّبُونَ.

“Sandelig, de retskafne vil være i uudtømmelig salighed. De vil sidde på høje sæder og betragte udsigterne. I vil se glansen af velbehag på deres ansigter. De vil få serveret en udsøgt drik med forseglet låg, hvis segl er af moskus. De, som ønsker at overgå andre i kappestrid, bør kappes om at opnå dette. Denne drik vil være blandet med Tasnim; det er en kilde, som de nærstående vil drikke af.” (Sura al-Mutaffifin: 22-28)

۱۸۸۰ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْكُلُ أهْلُ الْجَنَّةِ فِيهَا وَيُشْرَبُونَ وَلَا يَتَغَوَّطُونَ وَلَا يَسْتَحْطُوْنَ وَلَا يَبُولُونَ ولكِنْ طَعَامُهُمْ ذَلِكَ جُشَاء كَرَشْحِ الْمِسْكِ يُلْهَمُونَ التَّسْبِيحَ وَالتَّكْبِيرَ كَمَا يُلْهَمُونَ النَّفْسَ رَوَاهُ مُسْلِمٌ

1880. Jabir (må Gud være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Gud velsigne ham og give ham fred, sagde: Paradisets beboere vil spise Paradisets mad og drikke dets drikke. Men de vil ikke få behov for at besørge, der vil ikke samle sig snot eller urenheder i deres næser, og de vil heller ikke lade vandet. Deres føde vil blive fordøjet og komme ud gennem opstød med en duft som moskus. De vil vænne sig til lovprisning af Gud og takbir, ligesom man trækker vejret.”

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۸۱ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اللَّهُ تَعَالَى أَعْدَدْتُ لِعِبَادِي الصَّالِحِينَ مَا لَا عَيْنَ رَأَتْ وَلَا أَذُنَ سمعت ولا خَطرَ عَلَى قَلْبِ بَشَرٍ وَاقْرَؤُوا إِنْ شِئْتُمْ فَلَا تَعْلَمُ نَفْسٌ مَا أَخْفِيَ لَهُمْ من قرة أَعْيُنِ جَزَاء بِمَا كَانُوا يَعْمَلُونَ) .

1881. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Allah den Ophøjede siger: »Jeg har beredt sådanne ting til Mine retfærdige tjenere, som intet øje nogensinde har set, intet øre nogensinde har hørt beskrevet, og som intet menneske nogensinde har kunnet forestille sig.« Som bekræftelse på dette kan I recitere dette vers: »Ingen levende skabning ved, hvilke øjnenes glæder der er skjult for dem som belønning for deres gode gerninger.« (Sura as-Sajda: 17)

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۱۸۸۲ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَوَّلُ زُمْرَةٍ يَدْخُلُونَ الْجَنَّةَ عَلَى صُورَةِ الْقَمَرِ لَيْلَةَ الْبَدْرِ ثُمَّ الَّذِينَ يَلُوْنَهُمْ عَلَى أَشَدَّ كَوْكَبٌ دُرِّيٌّ فِي السماء إضاءة لا يَبُولُونَ وَلَا يَتَغَوِّطُونَ وَلا يَنْقُلُوْنَ وَلَا يَسْتَخِطُوْنَ أَمْشَاطَهُمُالذهب وَرَشحُهُمُ الْمسكُ وَمُجَامِرُهُمُ الألوة عود الطيب أَزْوَاجُهُمُ الْحُور الْعِينُ عَلَى خَلْقِ رَجُلٍ وَاحِدٍ عَلَى صُورَةِ أَبِيهِمْ أَدَمَ سَتُونَ ذِرَاعًا فِي السَّمَاءِ متفق عليه.
وفي رواية لِلْبُخَارِي وَمُسْلِمِ أَنِيتُهُمْ فِيهَا الذَّهَبُ وَرَشْحُهُمُ الْمِسْكُ وَلِكُلِّ واحِدٍ مِنْهُمْ زَوْجَتَانِ يُرَى مَنْ سَاقِهِمَا مِنْ وَرَاءِ اللَّحْمِ مِنَ الْحُسْنِ لَا اخْتِلَافَ بَيْنَهُمْ وَلَا تَبَاغُضَ قُلُوبُهُمْ قَلْبُ وَاحِدٍ يُسَبِّحُونَ اللَّهَ بُكْرَةً وَعَشِيَّا

1882. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Ansigterne på den første gruppe, der træder ind i Paradiset, vil stråle som fuldmånen på den fjortende nat. Derefter vil ansigterne på dem, der træder ind i det, lyse som funklende stjerner. De vil ikke skulle urinere eller have afføring, deres munde vil ikke lugte dårligt, og deres næser vil ikke være snavsede. Deres kamme vil være af guld. Deres sved vil dufte som moskus. Deres røgelseskar vil blive antændt med vellugtende træ. De storøjede hourier vil være deres hustruer. De vil have samme kropsbygning og de samme fysiske egenskaber. I højden vil de være tres alen, ligesom deres stamfader Adam (fred være med ham).

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering fra Imam al-Bukhari og Imam Muslim hedder det: Deres kar vil være af guld. Deres sved vil dufte som moskus. Hver af dem vil få to hustruer. De vil være så smukke, at marven i deres lårknogler vil kunne ses gennem kødet. Der vil ikke være nogen uenighed eller misundelse mellem dem. Deres hjerter vil være som ét menneskes hjerte. Morgen og aften vil de lovprise Allahs renhed og storhed.

۱۸۸۳ – وَعَنِ الْمُغِيرَةَ بْن شُعْبَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ سَأَلَ مُوسَى عَلَيْهِ السَّلامُ رَبَّهُ مَا أَدْنَى أَهْلِ الْجَنَّةِ مَنْزِلَةَ قَالَ هُوَ رَجُلٌ يَحِيُّ بَعْدَ مَا أُدْخِلَ أَهْلُ الْجَنَّةِ الْجَنَّةَ فَيُقَالُ لَهُ ادْخُلِ الْجَنَّةَ فَيَقُولُ أَي رَبِّ كَيْفَ وَقَدْ نَزَلَ النَّاسُ مَنَازِلَهُمْ وَأَخَذُوا أَخَذَاتِهِمْ فَيُقَالُ لَهُ أَتَرْضَى أَنْ يَكُونَ لكَ مِثْلُ مُلْكَ مَلِكَ مِنْ مُلوكِ الدُّنْيَا ؟ فَيَقُولُ رَضِيتُ رَبِّ فَيَقُولُ لَكَ ذَلِكَ وَمِثْلُهُوَمِثْلُهُ وَمِثْلُهُ وَمِثْلُهُ فَيَقُولُ فِي الْخَامِسَةِ رَضِيْتُ رَبِّ فَيَقُولُ هَذَا لَكَ وَعَشْرَةٌ أمثاله ولك مَا اشْتَهَتْ نَفْسُكَ وَلَنَتْ عَيْنُكَ فَيَقُولُ رَضِيتُ رَبِّ قَالَ رَبِّ فَاعْلاهُم منزلة قَالَ أُولَئِكَ الَّذِينَ أَرَدْتُ غَرَشتُ كَرَامَتَهُمْ بِيَدِي وَخَتَمْتُ عَلَيْهَا فَلَمْ تَرْعَيْنَ وَلَمْ تَسْمَعُ أَذُنٌ وَلَمْ يَخْطُرُ عَلَى قَلْبِ بَشَرٍ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1883. Overleveret fra al-Mughīra ibn Shuʿba (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Moses, fred være med ham, spurgte sin Herre: Hvem blandt paradisets beboere har den laveste rang? Allah siger: Det er den person, der kommer efter at paradisets beboere er blevet lukket ind i Paradis. Der vil blive sagt til ham: Gå ind i Paradis. Han vil sige: Min Herre, alle mennesker har taget bolig i deres egne hjem og modtaget deres tildelte andel. Hvordan skal jeg nu kunne få en plads i Paradis? Der vil blive sagt til ham: Ville du være tilfreds, hvis du fik et område svarende til en konges eller herskers rige på jorden? Han vil sige: Min Herre, det er jeg tilfreds med. Den Almægtige Allah vil sige til ham: Det får du, og desuden endnu et tilsvarende, og endnu et tilsvarende, og derefter får du yderligere lige så meget som alt dette tilsammen. Femte gang vil han sige: Min Herre, jeg er tilfreds. Da vil Allah sige til ham: Du får desuden ti gange så meget som dette. Du får alt, hvad dit hjerte begærer, og alt, hvad dine øjne glæder sig over. Han vil sige: Min Herre, jeg er tilfreds. Moses, fred være med ham, sagde: Min Herre, hvem vil have den højeste rang i Paradis? Allah, den Ophøjede, siger: Jeg vil selv fastsætte rangen for dem, som Jeg ønsker at ære, og Jeg vil forsegle og mærke dem. De vil få noget, som intet øje nogensinde har set, intet øre har hørt, og som menneskets fantasi ikke engang har kunnet nærme sig.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱٨٨٤ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنِّي لَأَعْلَمُ أَخَرَ اهْلِ النَّارِ خُرُوجًا مِنْهَا وَآخِرَ اهْلِ الْجَنَّةِ دُخُولا الْجَنَّةَ رَجُلٌ يَخْرُجُ مِنَ النَّارِ حَبُوا فَيَقُولُ اللهُ عَزَّ وَجَلَّ لَهُ اذْهَبْ فَادْخُلِ الْجَنَّةَ فَيَأْتِيهَا فَيُخَيَّلُ الله أَنَّهَا مَلأَى فَيُرْجِعُ فَيَقُولُ يَا رَبِّ وَجَدْتُهَا مَلْأَى فَيَقُولُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ لَهُ اذْهَبْ فَادْخُلِ الْجَنَّةَ فَيَأْتِيهَا فَيُخَيَّلُ إِلَيْهِ أَنَّهَا مَلْأَى فَيَرْجِعُ فَيَقُولُ يَا رَبِّ وَجَدْتُهَا مَلْأَى فَيَقُولُ اللَّهُ عَزَّ وَجَلٌ لَهُ اذْهَبْ فَادْخُلِ الْجَنَّةَ فَإِنَّ لَكَ مِثْلَ الدُّنْيَاوَعَشْرَةَ أَمْثَالِهَا أو أن لك مثل عشرة أمثال الدُّنْيَا فَيَقُولُ أَتَسْخَرُ بِي أَوْ تَضْحَكُ بي وأنتَ الْمَلِكُ قَالَ فَلَقَدْ رَأَيْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ضَحِكَ حَتَّى بَدَتْ نَوَاحِدُهُ فَكَانَ يَقُولُ ذَلِكَ أَدْنَى أَهْلِ الْجَنَّةِ مَنْزِلَةَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1884. Overleveret fra ʿAbdullah ibn Masʿūd (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Jeg ved, hvem der som den sidste vil komme ud af Helvede, eller hvem der som den sidste vil komme ind i Paradis. En mand vil komme kravlende ud af Helvede. Den Almægtige Allah vil sige til ham: Gå ind i Paradis. Når han kommer hen til Paradis, vil det forekomme ham, at det allerede er fyldt. Han vil vende tilbage og sige: Min Herre, Paradis er allerede fyldt. Den Almægtige Allah vil sige til ham: Gå hen og træd ind i Paradis. Han vil gå igen, men det vil forekomme ham, at det allerede er fyldt. Han vil vende tilbage og sige: Min Herre, jeg så, at Paradis er fyldt. Den Almægtige Allah vil sige til ham: Gå hen og træd ind i Paradis. Han vil gå igen, men det vil forekomme ham, at det allerede er fyldt. Han vil vende tilbage og sige: Min Herre, jeg så, at Paradis er fyldt. Den Almægtige Allah vil sige til ham: Gå hen og træd ind i Paradis. Du får et område på størrelse med jorden og desuden ti gange tilsvarende, eller ti gange så meget som jorden. Manden vil sige: Min Gud, gør Du nar af mig eller spøger Du med mig, skønt Du er Herre over alle ting? Ibn Masʿūd (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, le så meget, da han sagde dette, at man kunne se fortænderne i hans mund. Han sagde: Denne mand vil være den paradisboer, der har den laveste rang. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٨٥ – وَعَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ لِلْمُؤْمِنَ فِي الْجَنَّةِ الخَيمة من لؤلوة واحدة مجوفة طولها في السماء ستُونَ مَيْلًا لِلْمُؤْمِنِ فِيْهَا أَهْلُوْنَ يَطُوفُ عَلَيْهِمُ الْمُؤْمِنُ فَلَا يَرَى بَعْضُهُمْ بعضا – متفق عليه.

1885. Overleveret fra Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: I Paradis vil enhver troende have et telt, der er lavet af en enkelt hul perle. Det vil være fire mil højt op mod himlen. I hvert af dets hjørner vil der være en houri for den troende. Den troende vil besøge hver af sine hourier, men den ene houri vil ikke kunne se den anden.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٨٦ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ فِي الْجَنَّةِ لَشَجَرَةَ يَسِيرُ الرَّاكِبُ الْجَوَادَ الْمُضَمَّرَ السَّرِيعَ مِائَة سَنَةٍ مَا يَقْطَعُهَا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ وَرَوَبَاهُ فِي الصَّحِيحَيْنِ أَيْضًا مِنْ رِوَايَةِ أَبِي هريرة قال يسير الراكب في ظلها مائة سَنَةٍ مَا يَقطعها .

1886. Det er overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »I Paradiset findes der et træ. Selv hvis en person med en spinkel krop red på en hurtigtgående hest og fortsatte i hundrede år uden afbrydelse, ville han ikke kunne passere det.«

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen. I deres autentiske værker har de også overleveret den fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), hvori Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Selv hvis en rytter lod sin hest løbe under dens skygge i hundrede år, ville han ikke kunne passere den.«

۱۸۸۷ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنْ أَهْلَ الْجَنَّةِ لَبَتَرَا مَوْنَ أهْلَ الْغُرَفِ مِنْ فَوْقِهِمْ كَمَا تَتَرا مَوْنَ الْكَوْكَبَ الدَّرِّيِّ الْغَابِرَ فِي الْأُفُقِ مِنَ المشرق أو المغرب التفاضل مَا بَيْنَهُمْ قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ تِلْكَ مَنَازِلُ الأَنْبِيَاء لَا يَبْلُغُهَا غَيْرُهُمْ قَالَ بَلَى وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ رِجَالٌ آمَنُوا بِاللَّهِ وصَدِّقُوا الْمُرْسَلِينَ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1887. Det er overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Paradisets beboere vil se dem, der bor i værelserne ovenover dem, ligesom I ser de lysende stjerner i den østlige eller vestlige horisont. Dette skyldes forskellen i deres rang. Sahabaerne sagde: O Allahs Sendebud, disse grader tilhører jo profeterne, som ingen andre vil opnå. Han sagde: Ja, ved Ham i hvis hånd mit liv er! De, der tror på Allah og anser profeterne for sandfærdige, vil også kunne nå disse grader.«

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۸۸ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم قَالَ لَقَابُ قَوْسَ فِي الْجَنَّةِ خَيْرٌ مِمَّا تَطْلُعُ عَلَيْهِ الشَّمْسُ أَوْ تَغْرُبُ متفق عليه.

1888. Det er overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »En plads i Paradiset så stor som en buestreng er bedre og mere værdifuld end hele solsystemet.« Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۸۹ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ في الْجَنَّةِ سُوقًا يَأْتُونَهَا كُلِّ جُمُعَةٍ فَتَهُب ريحُ الشِّمَالِ فَتَحْتُو فِي وُجُوهِهِمْ وَثِيَا بِهِمْ فَيَزْدَادُونَ حُسْنًا وَجَمَالاً فَيَرْجِعُونَ إِلَى أَهْلِيهِمْ وَقَدِ ازْدَادُوا حُسْنًا وجَمَالاً فَيَقُولُ لَهُمْ أَهْلُوهُمْ وَالله لَقَدِ ازْدَدْتُمْ حُسْنًا وَجَمَالاً فَيَقُولُونَ وَأَنتُمْ وَاللَّهِ لقَدِ ازْدَدْتُمْ بَعْدَنَا حُسْنًا وَجَمَالاً. رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1889. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: I Paradis afholdes der et marked hver fredag. Paradisets beboere vil gå derhen. Så vil en vind strømme fra nord og sprede sig over deres ansigter og klæder, og derved vil deres skønhed blive endnu større. Når de derefter vender tilbage til deres familier, vil de sige: Ved Allah, jeres skønhed er blevet endnu større. Og de andre vil sige: Ved Allah, jeres skønhed er også blevet større.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۹۰ – وَعَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ أَهْلَ الْجَنَّةِ لَيَتَرا مَوْنَ الْعُرَفَ فِي الْجَنَّةِ كَمَا تَتَرَا مَوْنَ الْكَوْكَبَ فِي السماء متفق عليه.

1890. Det er overleveret fra Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Paradisets beboere vil fra deres egne kamre kunne se hinanden, ligesom I kan se stjernerne på himlen.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۹۱ – وَعَنْهُ قَالَ شَهِدْتُ مِنَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَجْلِسًا وَصَفَ فِيْهِ الْجَنَّةَ حَتَّى انْتَهَى ثُمَّ قَالَ فِي آخر حديثه فيهَا مَا لَا عَيْنٌ رَأَتْ وَلَا أَذُنٌ سَمِعَتُ ولا خطر عَلَى قَلْبِ بَشَرٍ ثُمَّ قَرَأَ تَتَجَافَى جُنُوبُهُمْ عَنِ الْمَضَاجِعِ يَدْعُونَ رَبَّهُمْ خَوْفًا وَطَمَعًا وَمِمَّا رَزَقْنَهُمْ يُنْفِقُونَ. فَلا تَعْلَمُ نَفْسٌ مَا أَخْفَى لَهُمْ مِنْ قُرَّةَ أَعْيُنِ جزاء بِمَا كَانُوا يَعْمَلُونَ ) رَوَاهُ الْبُخَارِي.

1891. Det er overleveret fra Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg var til stede i en forsamling sammen med Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Her beskrev han Paradis. Til sidst sagde han: I Paradis findes der sådanne ting, som intet øje nogensinde har set, intet øre nogensinde har hørt om, og som intet menneskes fantasi nogensinde har kunnet forestille sig. Derefter reciterede han dette vers (dets betydning): »Deres sider holder sig borte fra lejerne; de påkalder deres Herre i frygt og håb, og de giver ud af det, Vi har forsynet dem med. Ingen sjæl ved, hvilken glæde for øjnene der er skjult for dem som belønning for det, de plejede at gøre.« (Sura as-Sajdah 16-17)

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۱۸۹۲ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ وَآبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذا دَخَلَ أَهْلُ الْجَنَّةِ الْجَنَّةَ يُنَادِي مُنَادٍ إِنَّ لَكُمْ أَنْ تَحْيَنُوا فَلا تَمُوتُوا ابدا وأن لكم أن تَصِحُوا فَلا تَسْقَمُوا أَبَدًا وَإِنَّ لَكُمْ أَنْ تَسْبُوا فَلَا تَهْرَمُوا أَبَدًا وَإِنَّ لَكُمْ أَنْ تَنْعَمُوا فَلَا تَبَاسُوا ابدا – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1892. Det er berettet fra Abu Sa’id og Abu Hurayra, må Allah være tilfreds med dem. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når Paradisets beboere er trådt ind i Paradiset, vil en bekendtgører bekendtgøre: »O Paradisets beboere! I skal leve og aldrig dø; I skal for altid være raske og aldrig blive syge; I skal for altid være unge og aldrig blive gamle; I skal for altid leve i lykke og aldrig opleve sorg eller lidelse.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۱۸۹۳ – قَالَ إِنَّ أَدْنَى مَقْعَدِ أَحَدِكُمْ مِنَ الْجَنَّةِ أَنْ يَقُولَ لَهُ تَمَنْ فَيَتَمَنَّى وَيَتَمَنَّى فَيَقُولُ لَهُ هَلْ تَمَنَّيْتَ فَيَقُولُ نَعَمْ فَيَقُولُ لَهُ فَإِنَّ لَكَ مَا تَمَنَّيْتَ وَمِثْلَهُ مَعَهُ رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1893. Det er berettet fra Abu Hurayra, må Allah være tilfreds med ham. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den af jer, der har den laveste rang i Paradiset, vil blive bedt om at ønske. Så vil han ønske sig det ene efter det andet. Allah, den Ophøjede, vil sige til ham: »Hvad har du ønsket?« Han vil sige: »Ja, jeg har ønsket.« Da vil Allah, den Ophøjede, sige til ham: »Du får det, du har ønsket, og desuden det samme dertil.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٩٤ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللهَ عَزَّ وَجَلٌ يَقُولُ لِأَهْلِ الْجَنَّةِ يَا أَهْلَ الْجَنَّةِ فَيَقُولُونَ لَبَيْكَ رَبَّنَا وَسَعْدَيْكَ وَالْخَيْرُ فِي يَدَيْكَ فَيَقُولُ هَلْ رَضِيْتُمْ فَيَقُولُونَ وَمَا لَنَا لَا تَرْضَى يا ربَّنَا وَقَدْ أَعطيتنا ما لم تعط أَحَدًا مِنْ خَلْقِكَ فَيَقُولُ إِلَّا أَعْطِبُكُمْ أَفْضَلَ مِنْ ذلك فَيَقُولُونَ وَأَيُّ شَيْءٍ أَفْضَلُ مِنْ ذلكَ فَيَقُولُ أُحِلُّ عَلَيْكُمْ رِضْوَانِي فَلَا أَسْخَطُ عَلَيْكُمْ بَعْدَهُ أَبَدًا – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

1894. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri, må Allah være tilfreds med ham. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den Mægtige og Almægtige Allah vil sige til Paradisets beboere: »O Paradisets beboere!« De vil svare: »Vi er her, vor Herre. Al godhed er i Din hånd.« Allah vil sige: »Er I tilfredse?« De vil svare: »O vor Herre, hvorfor skulle vi ikke være tilfredse? Du har skænket os en velsignelse, som Du ikke har skænket nogen anden skabning.« Den Almægtige Allah vil sige: »Skal Jeg ikke give jer noget, der er endnu bedre end dette?« De vil svare: »Hvad kan være bedre og højere end dette?« Allah vil sige: »Jeg vil skænke jer Min tilfredshed, og derefter vil Jeg aldrig mere blive vred på jer.«
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

١٨٩٥ – وَعَنْ جَرِيرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فنظر إلى الْقَمَرِ لَيْلَةَ الْبَدْرِ وَقَالَ إِنَّكُمْ سَتَرَوْنَ رَبَّكُمْ عِبَانًا كَمَا تَرَوْنَ هَذَا الْقَمَرَ لَا تُضَامُونَ فِي رُؤْيَتِهِ مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

1895. Det er berettet fra Jarīr ibn ʿAbdullāh (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Vi var hos Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham. Han så på fuldmånen den fjortende nat og sagde: »I vil snart med jeres egne øjne se jeres Herre, ligesom I nu ser månen. I vil ikke opleve nogen vanskelighed eller ubehag ved at se Ham.« Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har berettet hadithen.

۱٨٩٦ – وَعَنْ صُهَيْبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا دَخَلَ أَهْلُ الْجَنَّةِ الْجَنَّةَ يَقُولُ اللهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى تُرِيدُونَ شَيْئًا أَزِيدَكُمْ فَيَقُولُونَ المْ تُبَيِّضُ وُجُوهَنَا الَم تُدْخِلْنَا الْجَنَّةَ وَتُنَجِّنَا مِنَ النَّارِ فَيَكْشِفُ الْحِجَابَ فَمَا أَعْطُوا شَيْئًا أَحَبُّ إِلَيْهِمُ مِنَ النَّظرِ إِلَى رَبِّهِمْ – رَوَاهُ مُسْلِمٌ.

1896. Det er berettet fra Suhaib (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Efter at paradisets beboere er trådt ind i Paradiset, vil Allah, al godheds og velsignelses kilde, sige: »Ønsker I jer noget mere?« De vil sige: »Har Du ikke gjort vores ansigter strålende? Har Du ikke ført os ind i Paradiset og frelst os fra Helvedes straf?« Da vil Allah fjerne sløret. Intet vil være mere elsket for paradisets beboere end at få lov til at se Allah.

Imām Muslim har overleveret hadithen.

قالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّ الَّذِينَ آمَنُوا وَعَمِلُوا الصَّالِحَاتِ يَهْدِيهِمْ رَبُّهُمْ بِإِيْمَانِهِمْ تَجْرِي مِن تَحْتِهِمُ الْأَنْهَارُ فِي جَنَّاتِ النَّعِيمِ. دَعْوَاهُمْ فِيهَا سُبْحَانَكَ اللَّهُم وَتَحِيتُهُمْ فِيهَا سَلامٌ وَآخِرُ دَعْوَاهُمْ أَنِ الْحَمْدُ لِلَّهِ رَبِّ الْعَالَمِينَعلَى مُحَمَّدٍ وَعَلَى آلِ مُحَمَّدٍ كَمَا صَلَّيْتَ عَلَى إِبْرَاهِيمَ وَعَلَى آلِ إِبْرَاهِيمَ وَبَارِكْ عَلَى مُحَمَّدٍ وَعَلَى آلِ مُحَمَّدٍ كَمَا بَارَكْتَ عَلَى إِبْرَاهِيمَ وَعَلَى آلِ إِبْرَاهِيمَ إِنَّكَ. حمِيدٌ مَجِيدٌ. قَالَ مُؤَلِفَهُ يَحْيَى النَّوْوِي غَفَرَ اللَّهُ لَهُ فَرَغْتُ مِنْهُ يَوْمَ الْاثْنَيْنِ رَابِعَ عشر رمضان سنة سبعين وست مائة

Den Almægtige Allah siger:

“De, der tror og gør gode gerninger, vil deres Herre føre på den rette vej på grund af deres tro. Han vil føre dem ind i Paradisets haver, hvorunder floder løber. Deres bøn dér vil være: Du er ophøjet, o Allah! Deres hilsen dér vil være: Fred være med jer. Og afslutningen på alle deres ord vil være: Al lovprisning tilkommer Allah, alverdens Herre.” (Sūrah Yūnus: 9-10)

الْحَمْدُ لِلَّهِ الَّذِي هَدَانَا لِهذَا وَمَا كُنَّا لِنَهْتَدِي لَوْلَا أَنْ هَدَانَا اللَّهُ اللَّهُمَّ صَلَّعلَى مُحَمَّدٍ وَعَلَى آلِ مُحَمَّدٍ كَمَا صَلَّيْتَ عَلَى إِبْرَاهِيمَ وَعَلَى آلِ إِبْرَاهِيمَ وَبَارِكْ على محمد وعلى آلِ مُحَمَّدٍ كَمَا بَارَكْتَ عَلَى إِبْرَاهِيمَ وَعَلَى آلِ إِبْرَاهِيمَ إِنَّكَ. حَمِيدٌ مَجِيدٌ، قَالَ مُؤْلِفُهُ يَحْيَى التَّوْوِيُّ غَفَرَ اللَّهُ لَهُ فَرَغْتُ مِنْهُ يَوْمَ الْاثْنَيْنِ رَابِعَ عشرَ رَمَضَانَ سَنَةً سَبْعِينَ وَست مائة.

“Al lovprisning tilkommer alene Allah, som har vejledt os til denne vej. Hvis Allah ikke havde vejledt os, ville vi ikke have fundet vejledningens vej. Vores Herres sendebud kom til os med den sande åbenbaring. Da vil der blive råbt: Dette er jeres belønning for de gerninger, I udførte i det jordiske liv, og I er blevet gjort til arvinger til Paradiset.” (Sura al-A’rāf: 42)
O Allah, send Din nåde og velsignelse over Din tjener og sendebud, den ummī (ulærde) profet Muhammad, over hans familie, hans hustruer, hans børn og hans ledsagere, ligesom Du ved Din nåde velsignede Ibrahim og hans familie. O Allah, skænk velsignelse og overflod til den ummī profet Muhammad, hans familie, hans hustruer, hans børn og hans ledsagere, ligesom Du skænkede velsignelse og overflod til Ibrahim og hans familie blandt alle verdens folk. Du er i sandhed højt lovprist og højt æret.”

Imam Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger: Jeg afsluttede arbejdet med at samle denne bog den fjerde dag i Ramadan i år 670 efter hijra.

Bogen er hermed afsluttet i fire bind.