Forlæggerens ord

Imam Muhyiddin Yahya an-Nawawi (r) var en berømt hadithlærd i det syvende hijri-århundrede. Hans fremragende karakter og beskedne livsførelse gav ham en hædersplads i det muslimske samfund på den tid. Han tog Allahs Sendebuds (sa) livsførelse som forbillede og levede et enkelt liv. Han stræbte ikke efter embeder, materiel rigdom eller berømmelse. Han modtog aldrig statslig støtte. Han tog heller ikke imod nogen form for gave fra nogen. Tilbedelsen af Allah og udbredelsen af islam var hans livs mission.

I løbet af sit femogfyrre år lange liv forfattede han mange værdifulde værker. Blandt disse er: (1) Kitab al-Iman, en kommentar til Sahih al-Bukhari, (2) Al-Minhaj fi Sharh Muslim ibn al-Hajjaj, (3) Kitab ar-Rawdah, (4) Sharh al-Muhadhdhab, (5) Tahdhib al-Asma wa as-Sifat, (6) Kitab al-Adhkar, (7) Irshad fi Ulum al-Hadith, (8) Kitab al-Mubhamat, (9) Sharh Sahih al-Bukhari, (10) Sharh Sunan Abi Dawud, (11) Tabaqat Fuqaha ash-Shafi’iyya, (12) Risalah fi Qismat al-Ghana’im, (13) Fatawa, (14) Jami’ as-Sunnah, (15) Khulasat al-Ahkam, (16) Manaqib ash-Shafi’i, (17) Bustan al-Arifin, (18) Mukhtasar Usud al-Ghabah, (19) Risalat al-Istihbab al-Qiyam li-Ahl al-Fadl og (20) Riyad as-Salihin.

Riyad as-Salihin er en samling af 1.903 hadither, udvalgt fra de autentiske hadithværker. Imam an-Nawawi (r) udvalgte dem som vejledning til det daglige liv. Disse hadither indeholder de nødvendige anvisninger til alt fra dannelsen af en moralsk karakter til forbedringen af livets praktiske sider. Denne samling hjælper den troende med at opbygge et ægte muslimsk liv.

Al tak og lovprisning til Allah: I Ramadan-måneden i hijri-året 1405 var vi i stand til at udgive første bind af den bengalske oversættelse af Riyad as-Salihin. Ved Hans nåde var vi i Ramadan-måneden i hijri-året 1406 i stand til at udgive første udgave af andet bind af dette værdifulde værk. Denne gang udgives værkets femtende udgave. Må Allah acceptere den tid og de kræfter, som enhver har lagt i forfattelsen, oversættelsen, redigeringen, udgivelsen og trykningen af dette værk, som en tjeneste for Hans religion. Dette er vores oprigtige bøn til den Store Allah, Herren over alle verdener.

Hvem har oversat hvad:

1. Maulana Muhammad Shamsul Alam Khan – hadith nr. 391–543

2. Maulana Sa’id Ahmad – hadith nr. 544–816

3. Mawlana Abdul Mannan Talib – hadith nr. 817–893

بسم الله الرحمن الرحيم

Afsnit 49 – Shariaens bestemmelser anvendes på menneskers ydre handlinger, mens deres indre tilstand overlades til Allah

Shariaens bestemmelser anvendes på menneskers ydre handlinger, mens deres indre tilstand overlades til Allah.

قَالَ الله تَعَالَى : فَإِنْ تَابُوا وَأَقَامُوا الصَّلاة وأتوا الزَّكَاةَ فَخَلُوا سَبِيلَهم.

Den Almægtige Allah siger:

»Hvis de derefter angrer, opretter bønnen og betaler zakat, så lad dem gå deres vej.« (Sura at-Tawbah: 5)

٣٩٠- وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قال أمرت أن أقاتل النَّاسِ حَتَّى يَشْهَدُوا أن لا اله الا اللهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ الله ويُقِيمُوا الصلاة ويؤتوا الزكاة فاذا فعلوا ذلِكَ عَصَمُوا مِنِّي دِمَاءَهُمْ وَأَمْوَالَهُمْ إِلَّا بِحَقِّ الْإِسْلامِ وَحِسَابُهُمْ عَلَى اللهِ تَعَالَى – متفق عليه.

390. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Jeg er blevet befalet at bekæmpe folk, indtil de bevidner, at der ikke findes nogen gud ud over Allah, og at Muhammad er Allahs Sendebud, og indtil de udfører bønnen og betaler zakat. Når de har gjort dette, har de sikret deres blod og ejendom mod mig. Dog påhviler islams ret (straffen for overtrædelser) dem fortsat. Og deres egentlige afgørelse er overladt til Allah, den Ophøjede.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har citeret denne hadith.

۳۹۱- وَعَنْ أَبِي عَبْدِ اللهِ طارِقِ بْنِ أَشَيْم رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ قَالَ لا اله الا اللهُ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللهِ وَكَفَرَ بمَا يُعْبَدُ مِنْ دُونِ اللهِ حَرَمَ مَا لَهُ وَدَمَهُ وَحِسَابُهُ عَلَى اللهِ تَعَالى – مسلم .

391. Det er overleveret fra Abu Abdullah Tariq ibn Ushaym (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »Den, der siger, at der ikke findes nogen gud ud over Allah, at Muhammad (må Allahs velsignelser og fred være med ham) er Allahs Sendebud, og fornægter alt det, der dyrkes ud over Allah, har sikret sit liv og sin ejendom; og hans regnskab er overladt til Allah, den Mægtige.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۳۹۲- وَعَنْ أَبِي مَعْبَدِ الْمِقْدَادِ بْنِ الْأَسْودِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قُلْتُ لِرَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَرَيْتَ إِنْ لَقِيتُ رَجُلًا مِنَ الْكُفَّارِ فَاقْتَتَلْنَا فَضَرَبَ إحْدَى يَدَى بِالسَّيْفِ فَقَطعَهَا ثُمَّ لَاذَ مِنِّي بِشَجَرَةٍ فَقَالَ أَسْلَمْتُ اللَّهِ أَقْتُلَهُ يَا رسُولَ اللهِ بَعْدَ أَنْ قَالَهَا فَقَالَ لَا تَقْتُلَهُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَطَعَ إِحْدَى بَدَى ثُمَّ قَالَ ذَلِكَ بَعْدَ ما قطعها فَقَالَ لا تَقْتُلَهُ فَإِنْ قَتَلْتَهُ فَإِنَّهُ بِمَنْزِلَتِكَ قَبْلَ أَنْ تَقْتُلَهُ وَإِنَّكَ بمنزلته قبل أن يقول كلمته التي قال متفق عليه

392. Det er overleveret fra Abu Ma’bad Miqdad ibn al-Aswad (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En dag spurgte jeg Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham): Hvad mener du, hvis jeg møder en vantro, og han under en indbyrdes kamp med et sværdslag hugger den ene af mine to hænder af, hvorefter han søger ly bag et træ for at undgå mit modangreb og siger: »Jeg antager islam for Allahs skyld.« O Allahs Sendebud! Må jeg dræbe ham, efter at han har sagt dette? Han sagde: »Dræb ham ikke.« Jeg sagde: O Allahs Sendebud! Han har jo hugget den ene af mine to hænder af og sagt dette bagefter. Han sagde: »Dræb ham ikke. For hvis du dræber ham, vil han nå den status, du havde før du dræbte ham, og du vil, hvis du dræber ham, synke ned til den status, han havde før han fremsagde den trosbekendelse, som han har fremsagt.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. انه بمنزلك betyder: På grund af hans antagelse af islam er det blevet forbudt at udgyde denne persons blod. Og ان بمنزلته betyder: Fordi du dræbte ham, bliver det tilladt for hans arvinger at udgyde dit blod som gengældelse. Men du bliver ikke vantro ligesom ham. Allah ved bedst.

٣٩٣- وَعَنْ أَسَامَةَ بْنِ زَيْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ بَعَثَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إلى الحرقَة مِنْ جُهَيْنَة فَصَبِّحْنَا الْقَوْمَ عَلَى مِيَاهِهِمْ وَلَحِقْتُ أَنَا وَرَجُلٌ مِنَ الْأَنْصَارِ رَجُلاً مِنْهُمْ فَلَمَّا غَشَيْنَاهُ قَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ فَكَفَّ عَنْهُ الأنصاري وطعنته برمحى حَتَّى قَتَلْتُهُ فَلَمَّا قَدِمْنَا الْمَدِينَةَ بَلَغَ ذَلِكَ النَّبِيِّ صلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لِي يَا أَسَامَةُ أَقَتَلْتَهُ بَعْدَ مَا قَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ قُلْتُيا رَسُولَ الله أَنَّمَا كَانَ مُتَعَوداً فَقَالَ اقْتَلْتَهُ بَعْدَ مَا قَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ فَمَا زَالَ يُكرِّرُهَا عَلَى حَتَّى تَمَنَّبْتُ إِنِّي لَمْ أَكُنْ أَسْلَمْتُ قَبْلَ ذَلِكَ الْيَوْمِ متفق عليه.

393. Det er berettet fra Usama ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sendte os til en dadelplantage tilhørende Juhayna-stammen. Ved daggry omringede vi deres vandkilde. Derefter fangede jeg og en af ansarerne en af deres mænd. Da vi kastede os over ham, råbte han straks: »La ilaha illallah.« Da ansariten hørte dette, standsede han, men jeg dræbte ham med et stød fra mit spyd. Da vi senere vendte tilbage til Medina, nåede nyheden om drabet profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham. Han sagde til mig: »O Usama! Dræbte du ham, efter at han havde sagt la ilaha illallah?« Jeg svarede: »O Allahs Sendebud! Han sagde det kun for at redde sit liv.« Han sagde: »Dræbte du ham, efter at han havde sagt la ilaha illallah?« Han blev ved med at gentage dette, indtil jeg begyndte at fortryde det og tænkte: Hvis jeg blot ikke var blevet muslim før dette, ville denne synd ikke være blevet skrevet på min konto.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

وفي رواية فَقَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَقَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَقَتَلْتَهُ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّمَا قَالَهَا خَوْفًا مِنَ السَّلَاحِ قَالَ أَفَلَا شَقَقْتَ عَنْ قَلْبِهِ حَتَّى تَعْلَمَ أَقَالَهَا أَمْ لَا فَمَا زَالَ يُكَبِّرُهَا حَتَّى تَمَنَّيْتُ أَنِّي أَسْلَمْتُ يَوْمَئِذٍ .

I en anden overlevering står der: Derefter sagde Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham: »Han sagde la ilaha illallah, og du dræbte ham?« Jeg svarede: »O Allahs Sendebud! Han sagde det af frygt for sværdet.« Han sagde: »Hvorfor kløvede du ikke hans hjerte op, så du kunne vide, om han havde sagt det fra sit hjerte eller ej?« Han blev ved med at gentage dette, indtil jeg begyndte at fortryde det og tænkte: Hvis jeg blot var blevet muslim i dag.

الحرقةer navnet på en berømt dal tilhørende Juhayna-stammen.متعوذاbetyder, at han fremsagde denne trosbekendelse for at undgå at blive dræbt, ikke fordi han troede på trosbekendelsen.

٣٩٤ – وَعَنْ جُنْدَبِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَعَثَ بَعْثًا مِنَ الْمُسْلِمِينَ إِلَى قَوْمٍ مِنَ الْمُشْرِكِينَ وَأَنَّهُمُ الْتَقَوْا فَكَانَ رَجُلٌ منَ الْمُشْرِكِينَ إِذا شَاءَ أَنْ يَقْصِدَ إِلى رَجُلٍ مِنَ الْمُسْلِمِينَ قَصَدَ لَهُ فَقَتَلَهُ وَأَنْرَجُلاً مِنَ الْمُسْلِمِينَ قَصَدَ غَفْلَتَهُ وَكُنَّا نَتَحَدِّثُ أَنَّهُ أَسَامَةُ بْنُ زَيْدٍ فَلَمَّا رَفَعَ السيف قال لا اله الا اللهُ فَقَتَلَهُ فَجَاءَ الْبَشِيرُ إِلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَالَهُ وَأَخْبَرَهُ حَتَّى أَخْبَرَهُ خَبَرَ الرَّجُلِ كَيْفَ صَنَعَ فَدَعَاهُ فَسَالَهُ فَقَالَ لِمَ قَتَلْتَهُ فَقَالَ يَا رَسُولَ الله أَوْجَعَ فِي الْمُسْلِمِينَ وَقَتَلَ فُلَانًا وَفُلَانًا وَسَمَّى لَهُ نَفْرًا وَإِنِّي حَمَلْتُ عَلَيْه فلما رأى السيف قال لا اله الا اللهُ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَقَتَلْتَهُ قَالَ نَعَمْ قَالَ فَكَيْفَ تَصْنَعُ بِلا إِلَهَ إِلا اللَّهُ إِذَا جَاءَتْ يَوْمَ الْقِيَامَةِ قَالَ يَا رَسُولَ اللهِ اسْتَغْفِرْ لِي قَالَ وَكَيْفَ تَصْنَعُ بِلا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ إِذَا جَاءَتْ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَجَعَلَ لَا يَزِيدُ عَلَى أَنْ يَقُولَ كَيْفَ تَصْنَعُ بِلا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ إِذَا جاءَتْ يَوْمَ القيامة – رواه مسلم .

394. Det er berettet fra Jundub ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sendte en muslimsk hær af sted for at bekæmpe en af de vantros hære. De to hære mødtes. Blandt de vantro var der en særdeles modig mand. Han dræbte enhver muslim, han fik fat i. En af muslimerne ventede på en mulighed. Vi sagde til hinanden: »Det må være Usama ibn Zayd.« Da han fik mulighed for at angribe og løftede sit sværd, råbte manden: »La ilaha illallah.« Alligevel dræbte han ham. Derefter nåede en budbringer med sejrsbudskabet frem til Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Han spurgte ham om, hvad der var sket. Budbringeren fortalte ham alt, også hvad denne mand havde gjort. Han tilkaldte ham, altså Usama, og spurgte: »Hvorfor dræbte du ham?« Han svarede: »O Allahs Sendebud! Han spredte rædsel og frygt blandt muslimerne og havde også dræbt den og den.« Han nævnte flere personers navne for ham. Derefter sagde han: »Da jeg fik mulighed for at angribe ham, og han så sværdet, råbte han: ’La ilaha illallah.’« Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Dræbte du ham?« Han svarede: »Ja.« Han sagde: »Hvad vil du svare på la ilaha illallah på opstandelsens dag?« Usama (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »O Allahs Sendebud! Bed om tilgivelse for mig.« Han sagde: »Hvad vil du svare på la ilaha illallah på opstandelsens dag?« Han tilføjede ikke noget yderligere, men blev ved med at sige: »Hvad vil du svare på la ilaha illallah på opstandelsens dag?«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٣٩٥ – وَعَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُقْبَةَ بْنِ مَسْعُودٍ قَالَ سَمِعْتُ عُمَرَ بْنَ الْخَطَابِ رَضِي اللهُ عَنْهُ يَقُولُ إِنْ نَاسًا كَانُوا يُؤْخَذُونَ بِالْوَحْيِ فِي عَهْدِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَإِنَّ الْوَحْيَ قَدِ انْقَطَعَ وَإِنَّمَا تَأْخُذُكُمُ الْآنَ بِمَا ظَهَرَ لَنَا مِنْ أَعْمَالِكُمْ فَمَنْ أَظْهَرَ لَنَا خَيْرًا أمناء وَقَربْنَاهُ وَلَيْسَ لَنَا مِنْ سَرِيرَتِهِ شَى اللَّهُ يُحَاسِبُهُ فِي سريرته وَمَنْ أَظْهَرَ لَنَا سُوءًا لَمْ تَأْمَنْهُ وَلَمْ نُصَدِّقُهُ وَإِنْ قَالَ إِنَّ سَرِيرَتَهُ حَسَنَةٌ
رواه البخاري.

395. Overleveret fra Abdullah ibn Utba ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg hørte Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham) sige: På Allahs Sendebuds, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tid blev mennesker prøvet gennem åbenbaringen. Men nu er åbenbaringen ophørt. Derfor vil vi fremover bedømme jer ud fra jeres ydre handlinger. Den, der viser gode handlinger over for os, vil vi tro på, tage ham til os som en nær person og behøver ikke undersøge hans indre forhold. Allah vil gøre hans indre forhold op. Den, der viser onde handlinger over for os, det vil sige handler ondt udadtil, vil vi derimod ikke acceptere eller tro på, selv om han siger, at hans indre tilstand er særdeles god. [Note: Hvis en person for eksempel slår en anden i ansigtet, men siger: »Jeg elsker ham virkelig inderst inde«, kan man ikke kalde ham en ven.]

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

Afsnit 50 – Frygten for Allah

Frygten for Allah.

Den Almægtige Allah siger:

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَإِيَّايَ فَارْهَبُونِ.

»Og frygt kun Mig.« (Sura al-Baqara: 40)

وقَالَ تَعَالَى : إِنْ بَطْشَ رَبِّكَ لَشَدِيدٌ

“Din Herres straf er sandelig meget hård.” (Sura al-Buruj: 12)

وقَالَ تَعَالَى : وَيُحَذِرَكُمُ اللهُ نَفْسَهُ

“Og Allah lader jer frygte Ham.” (Det vil sige, Han advarer jer om straffen) (Sura Ali Imran: 30)

وقال تعالى : وكَذَلِكَ أَخُذُ رَبِّكَ إِذا أَخَذَ الْقُرَى وَهِيَ ظَالِمَةٌ إِنَّ أَخْذَهُ الهُمَّ شَدِيدٌ إِنَّ فِي ذَلِكَ لَآيَةً لِمَنْ خَافَ عَذَابَ الْآخِرَةِ ذَلِكَ يَوْمَ مَجْمُوعٌ لَهُ النَّاسُ وَذَلِكَ يَوْمٌ مَشْهُودٌ، وَمَا نُؤَخِّرُهُ إِلَّا لِأَجَلٍ مَعْدُوهُ يَوْمَ يَأْتِ لَا تَكَلَّمُ نَفْسٌ إِلَّا بِإِذْنِهِ فَمِنْهُمْ شَفِي وَسَعِيدٌ. فَأَمَّا الَّذِينَ شَقُوا فَفِي النَّارِ لَهُمْ فِيهَا زَفِيرٌ وَشَهِيقٌ.

“Således er din Herres greb: Han rammer byerne, når de handler uret. Hans greb er sandelig smertefuldt og meget hårdt. I dette er der bestemt en stor lære for den, der frygter det hinsidige. Den dag vil alle mennesker blive samlet, og det er dagen, hvor alle vil være til stede. Og Jeg giver dem kun en kort frist. Den dag vil ingen kunne tale uden Allahs tilladelse. Nogle af dem vil da være ulykkelige, og andre lykkelige. De, der er ulykkelige, vil være i Ilden; dér vil deres skrig og klager høres.” (Sura Hud: 102-106)

وَقَالَ تَعَالَى : يَوْمَ يَفِرُّ الْمَرْءُ مِنْ أخيه. وأمه وأبيه، وصاحبته وبنيه لكل امْرِئٍ مِنْهُمْ يَوْمَئِذٍ شَأْنَ يُغْنِيهِ

“Den dag vil mennesket flygte fra sin bror, fra sin mor og far, sin hustru og sine børn og sine øvrige slægtninge. Enhver vil den dag være så optaget af sin egen sag, at ingen vil kunne være opmærksom på nogen anden.” (Sura Abasa: 34-37)

وقال تعالى : يَأَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِن زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَيْ عَظِيمٌ يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُمْ بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ.

“O menneskehed! Frygt jeres Herre. Sandelig, Timens jordskælv vil være en voldsom ting. Den dag vil I se ammende kvinder glemme deres diebørn, og alle gravide kvinder vil abortere, og I vil se mennesker som berusede drukkenbolte, skønt de ikke er berusede; sandelig, Allahs straf er yderst streng.” (Sura al-Hajj: 1-2)

وقال تعالى : وَلِمَنْ خَافَ مَقَامَ رَبِّهِ جَنَّتَانِ

“Og den, der frygter at stå foran sin Herre, vil få to haver.” (Sura ar-Rahman: 46)

وقال تعالى : وَأَقْبَلَ بَعْضُهُمْ عَلَى بَعْضٍ يَتَسَاءَلُونَ قَالُوا إِنَّا كُنَّا قَبْلُ فِي أَهْلِنَا مُشْفِقِينَ فَمَنْ اللَّهُ عَلَيْنَا وَوَقَانَا عَذَابَ السَّمُومِ إِنَّا كُنَّا مِنْ قَبْلُ نَدْعُوهُ إِنَّهُ هُوَ البر الرحيم

“De vil vende sig mod hinanden og spørge hinanden, hvordan det går. De vil sige: Vi plejede tidligere at være meget frygtsomme blandt vores familie. Allah har vist os nåde og frelst os fra Jahannams brændende straf. Vi plejede tidligere at påkalde Ham. Sandelig, Han er yderst nådig og meget barmhjertig.” (Sura at-Tur: 25-28)

Der findes mange vers i Den Ædle Koran om dette. Hensigten er blot at henvise til nogle af dem, og dette er opnået. Der findes også talrige hadither om dette. Hvis Allah giver tawfiq, vil jeg fremlægge nogle af dem her.

٣٩٦- عَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ حَدَّثَنَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم وَهُوَ الصَّادِقُ الْمَصْدُوقُ إِنْ أَحَدَكُمْ يُجْمَعُ خَلْقَهُ فِي بَطْنِ أُمِّهِ أَرْبَعِينَ يَوْمًا نُطْفَةً ثُمَّ يَكُونُ عَلَقَةً مِثْلَ ذلكَ ثُمَّ يَكُونُ مُضْغَةً مِثْلَ ذَلِكَ ثُمَّ يُرْسَلُ الْمَلَكُ فَيَنْفُخُ فِيهِ الرُّوحَ وَيُؤْمَرُ بِارْبَعِ كَلِمات بكتب رِزْقِهِ وَأَجَلِهِ وَعَمَلِهِ وَشَقِي أَوْ سَعِيدٌ قوالذي لا إلهَ غَيْرُهُ إِنْ أَحَدَكُمْ لِيَعْمَلُ بِعَمَل أَهْلِ الْجَنَّةِ حَتَّى مَا يَكُونُ بَيْنَهُ وبَيْنَهَا إِلَّا ذِرَاعٍ فَيَسْبِقُ عَلَيْهِ الْكِتَابُ فَيَعْمَلُ بِعَمَلِ أَهْلِ النَّارِ فَيَدْخُلُهَا وَإِنَّ أَحَدَكُمْ لَيَعْمَلُ بِعَمَلِ أَهْلِ النَّارِ حَتَّى مَا يَكُونُ بَيْنَهُ وَبَيْنَهَا إِلَّا ذِرَاعٍ فَيَسْبِقُ عَلَيْهِ الْكِتَابُ فَيَعْمَلُ بِعَمَل أَهْلِ الْجَنَّةِ فَيَدْخُلُها . متفق عليه

396. Overleveret fra Ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Den sandfærdige og bekræftede Allahs Sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, fortalte os: Hver af jer bliver samlet i sin mors livmoder som sædvæske i fyrre dage. Derefter bliver det til en blodklump og forbliver sådan i et tilsvarende tidsrum, og derefter bliver det samlet som en kødklump i et tilsvarende tidsrum. Så bliver en engel sendt, som blæser sjælen ind i det, og får befaling om at nedskrive fire ting: dets forsørgelse, dets levetid, dets gerninger, og om det bliver ulykkeligt eller lykkeligt. Ved Ham, ud over hvem der ingen guddom er! En af jer kan udføre Paradisets folks gerninger, indtil der kun er en alen mellem ham og Paradiset. Så kommer det, der er skrevet i hans bog, frem, og han udfører Helvedes folks gerninger og træder ind i det. Og en af jer kan udføre Helvedes folks gerninger, indtil der kun er en alen mellem ham og Helvede. Så kommer det, der er skrevet i hans bog, frem, og han udfører Paradisets folks gerninger og træder ind i det.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۳۹۷- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُؤْتَى بِجَهَنَّمَ يَوْمَئِذٍ لَهَا سَبْعُونَ الْفَ زِمَامٍ مَعَ كُلِّ زَمَامٍ سَبْعُونَ الْفَ مَلَكَ يَجُرُوْنَهَا – رواه مسلم

397. Overleveret fra Ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, sagde: På den dag vil Helvede have halvfjerds tusind tøjler, og til hver tøjle vil der være halvfjerds tusind engle, som trækker i den.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۳۹۸- وعن النُّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنْ أَهْوَنَ أَهْلِ النَّارِ عَذَابًا يَوْمَ الْقِيَامَةِ لَرَجُلٌ يُوْضَعُ فِي اخمص قَدَمَيْهِ جَمْرَتَانِ يَغْلِى مِنْهُمَا دِمَاعَهُ مَا يَرَى أَنْ أَحَدًا أَشَدُّ مِنْهُ عَذَابًا وَإِنَّهُ لا هُوَنُهُمْ عَذَابًا – متفق عليه

398. Overleveret fra Nu’man ibn Bashir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, sige: På Opstandelsens Dag vil den mindst straffede blandt Helvedes beboere have den straf, at to glødende kul placeres under hans fødder, så hans hjerne vil koge på grund af dem. Han vil tro, at ingen er blevet udsat for en hårdere straf end ham, selv om han er den mindst straffede blandt Helvedes beboere.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۳۹۹ – وَعَنْ سَمُرَةَ بْنِ جُنْدَبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنْ نَبِيِّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مِنْهُمْ مَنْ تَأخُذُهُ النَّارُ إِلَى كَعْبَيْهِ وَمِنْهُمْ مَنْ تَأْخُذَهُ إِلَى رَكْبَتَيْهِ وَمِنْهُمْ مَنْ تَأْخُذُهُ إِلَى حُجْزَتِهِ وَمِنْهُمْ مَنْ تَأْخُذُهُ إِلَى تَرْقُوتِهِ – رواه مسلم .

399. Det er berettet fra Samura ibn Jundub (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: I Helvedes ild vil nogle af Helvedes beboere blive brændt op til anklerne, nogle op til knæene, nogle op til lænden og nogle op til halsen; hver vil blive ramt af straf i overensstemmelse med sine synder.

Imam Muslim har citeret hadithen.

٤٠٠- وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَقُومُ النَّاسُ لِرَبِّ الْعَالَمِينَ حَتَّى يَغِيبَ أَحَدُهُمْ فِي رَشهِهِ إِلَى أَنْصَافِ أذنيه – متفق عليه

400. Det er berettet fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Den dag, hvor menneskene står foran Allah, Herren over alle verdener, vil nogle af dem være nedsænket i deres egen sved indtil halvdelen af deres ører.

Ar-Rahū betyder sved.

Imam Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

٤٠١ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ خَطَبَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خُطْبَة مَا سَمِعْتُ مِثْلَهَا قَط فَقَالَ لَوْ تَعْلَمُونَ مَا أَعْلَمُ لَضَحِكْتُمْ قَلِيلًا وَلَبَكَيْتُمْ كثيرا فغطى أَصْحَابُ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وُجُوهَهُمْ وَلَهُمْ خَيْنٌ متفق عليه

401. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). En dag holdt Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) en tale for os, hvis lige jeg aldrig før havde hørt. Han sagde: »Hvis I vidste det, jeg ved, ville I uden tvivl le mindre og græde meget mere.« Da Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) ledsagere hørte dette, dækkede de deres ansigter med deres klæder og begyndte at hulke.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith.

وفي رواية بَلَغَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنْ أَصْحَابِهِ شَيْ فَخَطَبَ فَقَالَ عُرِضَتْ عَلَى الْجَنَّةُ وَالنَّارُ فَلَمْ أَرَ كَالْيَوْمِ فِي الْخَيْرِ وَالشَّرِّ وَلَوْ تَعْلَمُونَ مَا أَعْلَمُ الضَحِكْتُمُ قَليلاً وَلَبَكَيْتُمْ كَثِيرًا فَمَا أتَى عَلى أَصْحَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمَ أَشَدُّ مِنْهُ غَطَوْا رُؤُوسَهُمْ وَلَهُمْ خَيْنٌ

I en anden overlevering står der: En dag hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) noget fra sine ledsagere om en sag og holdt derefter en tale. Heri sagde han: »Paradis og Helvede er blevet vist mig. Jeg har aldrig set noget godt eller ondt som på denne dag. Hvis I vidste det, jeg ved om denne sag, ville I uden tvivl le meget mindre og græde meget mere.«

Der kom aldrig en hårdere dag for Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) ledsagere end denne dag. Derfor dækkede de deres hoveder og blev ved med at hulke.

Al-khanīn betyder at græde hulkende med en fløjtende lyd fra næsen.

٤٠٢ – وعن المقداد رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ تُدنَى الشَّمْسُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ مِنَ الْخَلْقِ حَتَّى تَكُونَ مِنْهُمْ كَمِقْدَارٍ ميل قَالَ سُلَيمُ بْنُ عَامِر الراوى عَنِ الْمِقْدَادِ فَوَاللَّهِ مَا أَدْرِي مَا يَعْنِي بِالْمِيلِ امسافَةَ الْأَرْضِ أَمِ الْمِيلَ الَّذِي تَكْتَحَلُ بِهِ الْعَيْنُ فَيَكُوْنُ النَّاسُ عَلَى قَدْرِ أَعْمَالِهِمْ فِي الْعَرَقِ فَمِنْهُمْ مَنْ يَكُونُ إِلَى كَعْبَيْهِ وَمِنْهُمْ مَنْ يَكُونُ إِلَى رَكْبَتَيْهِ وَمِنْهُمْ مَنْ يَكُونُ إلى حقوتِهِ وَمِنْهُمْ مَنْ يُلْحِمُهُ الْعَرَقُ الْجَامًا وَأَشَارَ رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم بيده الى فيه – رواه مسلم

402. Overleveret fra al-Miqdād (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »På Dommedag vil solen blive bragt så tæt på skabningerne, at den kun vil være én mil fra dem.« Denne hadiths overlever, Sulaym ibn Āmir (må Allah være nådig mod ham), beretter fra al-Miqdād (må Allah være tilfreds med ham) og siger: »Ved Allahs ed! Jeg ved ikke, om der med en mil menes den mil, der angiver en afstand på jorden, eller den stav, hvormed man påfører kohl på øjnene.« (Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde også:) »Derefter vil menneskene, alt efter deres gerninger, fortsætte med at synke ned i sved. Nogle af dem vil være nedsænket i sved til anklerne, nogle til knæene og nogle til livet. Og nogle af dem vil få sveden som en tømme omkring sig.« Da Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde dette, pegede han med sin hånd mod sit ansigt (det vil sige, at nogle vil være nedsænket i sved helt op til ansigtet).

Imam Muslim citerede denne hadith.

٤٠٣ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يعْرَقُ النَّاسُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ حَتَّى يَذْهَبَ عَرَقْهُمْ فِي الْأَرْضِ سَبْعِينَ ذِرَاعًا وَيُلْحِمُهُمْ حَتَّى يَبْلُغَ أَذَانَهُمْ – متفق عليه .

403. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: På opstandelsens dag vil menneskene svede så meget, at sveden vil strømme halvfjerds alen højt over jorden, og de vil få en tøjle af sved lagt om sig, så den når helt op til deres ører.

Imam Bukhari og Imam Muslim overleverede denne hadith.

٤٠٤ – وَعَنْهُ قَالَ كُنَّا مَعَ رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا سَمِعَ وَجْبَةٌ فَقَالَ هَلْ تَدْرُونَ مَا هَذَا قُلْنَا اللهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ هَذَا حَجَرٌ رَمِي بِهِ فِي النَّارِ مُنْدُ سَبْعِينَ خَرِيفًا فَهُوَ يَهْوِي فِي النَّارِ الآنَ حَتَّى انْتَهَى إِلَى قَعْرِهَا فَسَمِعْتُمْ وجبتها – رواه مسلم.

404. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En dag var vi til stede hos Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), da han hørte lyden af noget, der rullede ned. Han spurgte: Ved I, hvad det er for en lyd? Vi sagde: Allah og Hans Sendebud ved det bedst. Han sagde: Det er en sten, som blev kastet i Helvede for halvfjerds år siden. Den har fortsat med at rulle i Helvede indtil nu, og nu er den faldet ned i dens hul. Det var lyden af dens fald, I hørte.

Imam Muslim citerede denne hadith.

٤٠٥ – وَعَنْ عَدِي بْنِ حَاتِمٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا مِنْكُمْ مِنْ أَحَدٍ إِلا سَيُكَلِّمُهُ رَبُّهُ لَيْسَ بَيْنَهُ وَبَيْنَهُ تَرْجُمَانٌ فَيَنظُرُ أَيْمَنَ منه فلا يرى إلا ما قدم وينظر أشامَ مِنْهُ فلا يرى إِلَّا مَا قَدَّمَ وَيَنْظُرُ بَيْنَ يَدَيْهِ فَلَا يرى إِلا النَّارَ تِلْقَاءَ وَجْهِهِ فَاتَّقُوا النَّار ولو بشق تمرة – متفق عليه

৪০৫. Adī ibn Hātim (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Enhver af jer vil få sin Herre til at tale med sig. Der vil ikke være nogen tolk mellem ham og Allah. Han vil se til sin højre side og ikke se andet end de gerninger, han har sendt i forvejen, og når han ser til sin venstre side, vil han heller ikke se andet end de gerninger, han har sendt i forvejen. Og når han ser fremad, vil han ikke se andet foran sine øjne end Helvede. Beskyt jer derfor mod Helvede, om så blot ved at give et stykke af en dadel.« Imām al-Bukhārī og Imām Muslim har overleveret hadithen.

٤٠٦- وَعَنْ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اني أرى مَا لا تَرَوْنَ أَطْتِ السَّمَاء وَحُقِّ لَهَا أَنْ تَبْطُ مَا فِيهَا مَوْضِعُ أَرْبَعِ أصابع الا وملك واضع جَبْهَتَهُ سَاجِدا لله تَعَالَى وَاللَّهِ لَوْ تَعْلَمُونَ مَا أَعْلَمُ لضحكتم قليلاً وَلَبَكَيْتُمْ كَثِيرًا وَمَا تَلأَذْتُمْ بِالسَّنَاءِ عَلَى الْفُرْشِ وَلَخَرَجْتُمْ إِلَى الصعدات تَجارُونَ إلى الله تعالى – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

৪০৬. Abū Dharr (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Jeg ser det, som I ikke ser. Himlen knager højlydt, og den har ret til at knage højlydt. For der er ikke engang plads svarende til fire fingre i den, uden at en engel dér har lagt sin pande ned i sujūd for Allah. Ved Allah! Hvis I vidste det, jeg ved, ville I ganske vist le mindre og græde mere; I ville ikke more jer med jeres hustruer i sengene, men i stedet gå ud i ødemarkerne for at søge tilflugt hos Den Almægtige Allah.«

Imām at-Tirmidhī har overleveret denne hadith. Han sagde: »Denne hadith er hasan.«

٤٠٧- وَعَنْ أَبِي بَرْزَةَ براء ثُمَّ رَأَى نَضْلَةَ بْنِ عُبَيْدِ الْأَسْلَمِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَزُولُ قَدَمًا عَبْدٍ حَتَّى يُسْأَلَ عَنْ عُمُرِهِ فِيمَ أَفْنَاهُ وَعَنْ عِلْمِهِ فِيمَ فَعَلَ فِيْهِ وَعَنْ مَالِهِ مِنْ أَيْنَ اكْتَسَبَهُ وَفِيمَ أَنْفَقَهُ وَعَنْ جسمه فيم أبلاه – رواه الترمذى وقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيح

৪০৭. Abū Barza Nadla ibn ʿUbayd al-Aslamī (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »På Opstandelsens Dag vil tjeneren stå på sin plads, indtil han bliver spurgt om, hvordan han tilbragte sit liv, hvad han anvendte sin viden til, hvorfra han erhvervede sin rigdom, hvad han brugte den på, og hvordan han brugte sin krop.«

Imām at-Tirmidhī overleverede denne hadith og sagde: »Hadithen er hasan og sahīh.«

٤٠٨- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَرَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ (يَوْمَئِذٍ تُحَدِّثُ اخْبَارَهَا) ثُمَّ قَالَ اتَدْرُونَ مَا أَخْبَارُهَا قَالُوا اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ فَإِنْ أَخْبَارَهَا أَنْ تَشْهَدَ عَلَى كُلِّ عَبْدِ أَوْ أَمَةٍ بِمَا عَمِلَ عَلَى ظهرها تَقُولُ عَمِلت كذا وكذا في يوم كذا وكذا فهذه أَخْبَارُهَا – رواه الترمذي وقال حديث حسن

৪০৮. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, reciterede dette vers: »Den dag vil den (jorden) fortælle om alle sine begivenheder« (sura az-Zalzalah: 4). Derefter spurgte han: »Ved I, hvad jorden vil fortælle om den dag?« Alle de tilstedeværende sagde: »Allah og Hans Sendebud ved det bedst.« Han sagde: »Det, jorden vil fortælle om, er, at den vil vidne om enhver mands og kvindes handlinger på den og sige: Du gjorde dette og hint på denne og hin dag. Det er dens beretning.«

Imam at-Tirmidhi citerede hadithen og sagde: »Dette er en hasan og sahih hadith.«

٤٠٩- وَعَنْ أَبِي سَعِيدِ الْخُدْرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَيْفَ انْعَمُ وَصَاحِبُ الْقَرْنِ قَدْ الْتَقَمَ الْقَرْنَ وَاسْتَمَعَ الْأَذْنَ مَتَى يُؤْمَرُ بِالنَّفْخِ فَيَنْفُخُ فَكَانَ ذَلِكَ ثَقُلَ عَلَى أَصْحَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَهُمْ قُولُوا حَسْبُنَا اللهُ وَنِعْمَ الْوَكِيلُ – رواه الترمذي وقال حديث حسن

৪০৯. Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvordan kan jeg sidde trygt, når englen, der bærer hornet (Israfil), allerede har ført hornet til sin mund, spidset ørerne og venter på, hvornår han får befaling om at blæse i det, hvorefter han vil blæse i det?« Det virkede, som om Allahs Sendebuds ledsagere blev forskrækkede og grebet af frygt over disse ord. Derefter sagde han: »Sig: Allah er tilstrækkelig for os, og Han er den bedste beskytter.«

Imam at-Tirmidhi berettede den og sagde: »Hadithen er hasan.«

٤١٠- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ خَافَ أَدْلَجَ وَمَنْ أَدْلَجَ بَلَغَ الْمَنْزِلَ أَلا إِنَّ سِلْعَةَ اللَّهِ غَالِيَةٌ أَلَا إِنَّ سِلْعَةَ الله الجنة – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ .

৪১০. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der frygter fjendens plyndring sidst på natten, begiver sig af sted tidligt på aftenen, og den, der begiver sig af sted tidligt på aftenen, når frem til sin destination. Vær opmærksom på, at Allahs ejendom er meget værdifuld. Vær opmærksom på, at Allahs ejendom er Paradiset.«

Imam at-Tirmidhi citerede hadithen og sagde: »Dette er en hasan hadith.«

٤١١- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ يُحْشَرُ النَّاسُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ حُفَاةً عُرَاةٌ غُرُلا قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ الرِّجَالُ وَالنِّسَاءُ جَمِيعًا يَنْظُرُ بَعْضُهُمْ إِلَى بَعْضٍ قَالَ يَا عَائِشَةُ الْأَمْرُ أَشَدَّ من أن يُهِمُهُمْ ذَلِكَ . وَفِي رِوَايَة الْأَمْرُ اهُم مِنْ أَنْ يَنظُرَ بَعْضُهُمْ إِلَى بَعْضٍ متفق عليه

411. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: På Dommedagens dag vil folk blive samlet barfodede, nøgne og uomskårne. Jeg spurgte: »Allahs Sendebud! Når alle mænd og kvinder er samlet sammen, vil de så ikke se hinanden?« Han sagde: »Aisha, den situation, som mennesker forestiller sig den dag, vil være endnu mere rædselsvækkende end det. I en anden beretning står der, at situationen den dag vil være endnu mere rædselsvækkende end at mennesker ser på hinanden.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet hadithen.

Afsnit 51 – Håb og tillid til Allah

Håb og tillid til Allah.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : قُلْ يَا عِبَادِيَ الَّذِينَ أَسْرَفُوا عَلَى أَنْفُسِهِمْ لَا تَقْنَطُوا مِنْ رَحْمَةِ اللهِ إِنَّ اللَّهَ يَغْفِرُ الذُّنُوبَ جَمِيعًا إِنَّهُ هُوَ الْغَفُورُ الرَّحِيمُ

Den Mægtige Allah siger:

»Sig: O Muhammad: O Mine tjenere, som har handlet over for jer selv med overdrivelse, fortvivl ikke over Allahs barmhjertighed. Sandelig, Allah tilgiver alle synder. Han er Den Mest Tilgivende, Den Mest Barmhjertige.« (Sura az-Zumar: 53)

وَقَالَ تَعَالَى : وَهَلْ نُجَازِي إِلَّا الْكَفُورَ

“Og Jeg straffer kun de utaknemmelige.” (Sura Saba: 17)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ قَدْ أُوحِيَ إِلَيْنَا أَنَّ الْعَذَابَ عَلَى مَنْ كَذَبَ وَتَوَلَّى

“Det er blevet åbenbaret for os, at den, der fremsætter løgn og vender sig bort fra sandheden, vil lide straf.” (Sura Taha: 48)

وقال تعالى : وَرَحْمَتِي وَسِعَتْ كُلِّ شَيْءٍ

“Og Min nåde omfatter alle ting.” (Sura al-A’raf: 156)

٤١٢- وَعَنْ عُبَادَةَ بن الصامت رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ شَهِدَ أَنْ لا إِلهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدَهُ وَرَسُولُهُ وَأنَّ عِيسَى عَبْدُ اللهِ وَرَسُولُهُ وَكَلِمَتُهُ الْقَاهَا إِلَى مَرْيَمَ وَرُوْحٌ مِنْهُ وَالْجَنَّةَ والنار حَقٌّ أَدْخَلَهُ اللهُ الْجَنَّةَ عَلَى مَا كَانَ مِنَ الْعَمَلِ متفق عليه ، وفي رواية لمُسْلِمِ مَنْ شَهِدَ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللَّهِ حَرَّمَ اللَّهُ عَلَيْهِ النَّارَ.

412. Ubadah ibn as-Samit (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der bevidner, at der ikke er nogen guddom undtagen Allah, at Han er Én og ikke har nogen partner, at Muhammad er Hans tjener og Sendebud, og at Jesus er Allahs tjener og Sendebud, Hans ord (befaling), som Han gav Maria, og en ånd fra Ham, samt at Paradis er sandt, og at Helvede er sandt, vil Allah føre ind i Paradiset, uanset hvilke gerninger han måtte have udført.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering fra Muslim hedder det: Den, der bevidner, at der ikke findes nogen guddom ud over Allah, og at Muhammad er Allahs Sendebud, for ham vil Allah gøre Helvedet forbudt.

٤١٣ – فجزاء سيئة سَيِّئَة مثلها أو اغْفِرُ وَمَنْ تَقَرَّبَ مِنِّي شَيْرًا تَقَرَّبَتْ مِنْهُ ذِرَاعًا وَمَنْ تقرب مني ذراعًا تَقَرَّبْتُ مِنْهُ بَاعًا وَمَنْ أَتَانِي يَمْشِي أَتَيْتُهُ هَرُوَلَةً وَمَنْ لَقِينِي بقراب الْأَرْضِ خَطِيئَةٌ لا يُشْرِكْ بِي شَيْئًا لقيته بمثلها مغفرة – رواه مسلم.

413. Det er overleveret fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde, at Den Almægtige Allah siger: Den, der udfører en god gerning, vil få ti gange dens belønning eller mere. Og den, der begår en ond handling, vil få straf svarende til én ond handling, eller Jeg vil tilgive ham. Den, der nærmer sig Mig med en håndsbredde, nærmer Jeg Mig med en alen; den, der nærmer sig Mig med en alen, nærmer Jeg Mig med to alen. Den, der kommer gående til Mig, kommer Jeg løbende til. Den, der møder Mig med synder så store som jorden, men uden at have sat nogen ved Min side, ham vil Jeg møde med en tilsvarende mængde tilgivelse, så stor som jorden.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٤١٤- وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ أَعْرَابِيُّ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللهِ مَا الْمُوْجِبَتَانِ فَقَالَ مَنْ مَاتَ لَا يُشْرِكْ بِاللَّهِ شَيْئًا دَخَلَ الْجَنَّةَ وَمَنْ مَاتَ يُشْرِكْ بِهِ شَيْئًا دَخَلَ النَّارَ – رواه مسلم .

414. Det er overleveret fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: En beduin kom til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: »Allahs Sendebud, hvad er de to uundgåelige ting?« Han sagde: »Den, der dør uden at sætte noget ved Allahs side, vil komme i Paradiset, og den, der dør efter at have sat noget ved Hans side, vil komme i Helvedet.« Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٤١٥ – وَعَنْ أَنَسِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمُعَاذَ رَدِيقُهُ على الرحل قَالَ يَا مُعَادُ قَالَ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَسَعْدَيْكَ قَالَ يَا مُعَادُ قَالَ لبيك يا رسول الله وَسَعدَيْكَ قَالَ يَا مُعَادُ قَالَ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَسَعْدَيْكَ ثلاثا قَالَ مَا مِنْ عَبْدِ يَشْهَدُ أن لا اله الا الله وأَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ صَدْقًا مِنْ قَلْبِهِ إِلَّا حَرَّمَهُ اللَّهُ عَلَى النَّارِ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَفَلَا أُخْبِرُ بِهَا النَّاسَ فَيَسْتَبْشِرُوا قَالَ إِذا يَتَكلُوا فَأَخْبَرَ بِهَا مُعَاذَ عِنْدَ مَوْتِهِ تَأْتُما – متفق عليه.وَعَنْ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُوْلُ اللهُ عَزَّ وَجَلَّ مَنْ جَاءَ بِالْحَسَنَةِ فَلَهُ عَشْرُ أَمْثَالِهَا أَوْ أَزْبَدُ وَمَنْ جَاءَ بِالسَّيِّئَةِ

415. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham): Mu’adh (må Allah være tilfreds med ham) sad bag Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) på hans ridedyr. Han sagde: »O Mu’adh.« Mu’adh sagde: »Allahs Sendebud, jeg står til din tjeneste.« Han sagde igen: »O Mu’adh.« Mu’adh sagde: »Allahs Sendebud, jeg er hos dig og til stede i din lykkebringende nærhed.« Han sagde endnu en gang: »O Mu’adh.« Denne gang sagde Mu’adh også: »Allahs Sendebud, jeg står til din tjeneste.« Efter at have sagt det tre gange sagde han: »Enhver, der med oprigtig tro bevidner, at der ikke findes nogen anden guddom end Allah, og at Muhammad er Hans tjener og Sendebud, for ham vil Allah gøre Helvedes ild forbudt.« Han spurgte: »Allahs Sendebud, skal jeg ikke fortælle folk dette, så de kan glæde sig over det gode budskab?« Han sagde: »Nej, for så vil de blot stole på det og forholde sig passive.« Senere fortalte Mu’adh det ved sin dødstid af frygt for synden ved at skjule noget, han vidste.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٤١٦- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَوْ أَبِي سَعِيدِ الْخُدْرِي شَكٍّ الراوي ولا يضُر الشك في عَيْنِ الصَّحَابِي لِأَنَّهُمْ كُلُّهُمْ عُدُولٌ قَالَ لَمَّا كَانَ غَزْوَةٌ تَبُوكَ أصَابَ النَّاسَ مَجَاعَةً فَقَالُوا يَا رَسُولَ الله لَو أَنْتَ لَنَا فَنَحَرْنَا نَوَاضِحَنَا فَأَكَلْنَا وَادْهُنَا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ افْعَلُوْا فَجَاءَ عُمَرُ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللهِ إِن فَعَلْتَ قَل الظهر ولكن أدْعُهُمْ بِفَضْلِ أَزْوَادِهِمْ ثُمَّ ادْعُ اللَّهَ لَهُمْ عَلَيْهَا بالبركة لعل الله أنْ يُجْعَل في ذلك البركة فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَعَمْ فَدَعَا ينطع فَبَسَطَهُ ثُمَّ دَعَا بِفَضْل أزوادهمْ فَجَعَلَ الرَّجُلُ يَجي بكف ذرةٍ ويجى الْآخَرُ بِكَفِ نَصْرٍ وَيَجيُّ الْآخَرُ بِكَسْرَةٍ حَتَّى اجْتَمَعَ عَلَى النطع من ذلِكَ شَيْ يَسِيرٌ فَدَعَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالْبَرَكَةِ ثُمَّ قَالَ خُذُوا فِي أَوْعِيَتِكُمْ فَأَخَذُوا فِي أَوْعِيَتِهِمْ حَتَّى مَا تَرَكُوا فِي الْعَسْكَرِ وَعَاء الا ملؤوه واكلوا حَتَّى شَبَعُوا وَفَضْلَ فَضْلَةً فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اشْهَدُ أن لا إله إلا الله وأنَّى رَسُولُ اللهِ لَا يَلْقَى اللَّهَ بِهِمَا عَبْدٌ غَيْرُ
شَاكٍ فَيُحْجَبَ عَنِ الْجَنَّةِ – رواه مسلم.

416. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) eller fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). (Overlevereren er i tvivl, men der er ingen skade ved tvivl blandt sahabaerne, eftersom de alle var retfærdige.) Han siger: Under slaget ved Tabuk opstod der hungersnød blandt den muslimske hær. De sagde: „Allahs Sendebud! Hvis du giver os tilladelse, kan vi slagte vores kameler og spise dem samt lave olie af deres fedt.“ Så sagde Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham: „Godt, gør det.“ Da kom Umar (må Allah være tilfreds med ham) og sagde: „Allahs Sendebud! Hvis du gør dette, vil ridedyrene blive færre. Kald dem derimod til at bringe deres resterende proviant frem, og bed Allah om velsignelse over deres proviant. Det kan være, at Allah vil skænke den velsignelse.“ Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: „Ja, det vil jeg gøre.“ Derefter lod han en læderdug bringe og bredte den ud, hvorefter han kaldte dem til at bringe deres resterende proviant frem. Nogle kom med en håndfuld majs, andre med en håndfuld dadler, og atter andre med et stykke brød. Til sidst blev der kun samlet en ganske lille mængde proviant på læderdugen. Efter at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde bedt om velsignelse over den, sagde han: „Fyld dette i jeres beholdere og tag det med.“ Så fyldte alle deres beholdere og tog det med; ja, alle denne hærs beholdere blev fyldt, og efter at de havde spist sig mætte, var der stadig noget tilbage. Derefter sagde Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham: „Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud ud over Allah, og at jeg er Allahs Sendebud. Den, der uden tvivl møder Allah med disse to ord, vil ikke blive nægtet Paradiset.“ (Muslim)

٤١٧ – وَعَنْ عِتْبَانَ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ وَهُوَ مِمَّنْ شَهِدَ بَدْرًا قَالَ كُنْتُ أصلي القومي بني سالم وكَانَ يَحُولُ بَيْنِي وَبَيْنَهُمْ وَادٍ إِذَا جَاءَتِ الْأَمْطَارُ فَيَشقُ عَلَى اجتيازه قبل مسجدهمْ فَجِئْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقُلْتُ لَهُ إِنِّي أنكرت بصرى وأن الوادى الذي بيني وَبَيْنَ قَوْمِي يَسبُلُ إِذَا جَاءَت الأمطار فَيَسُقُ عَلَى اجْتِيَاؤُهُ فَوَدَدْتُ أَنَّكَ تَأْتِي فَتُصَلِّي فِي بَيْتِي مَكَانًا اتَّخِذُهُ مُصَلَّى فَقَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَافْعَلُ فَغَدًا عَلَى رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبُو بَكْرٍ بَعْدَ مَا اشْتَدَّ النَّهَارُ وَاسْتَأْذَنَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَنْتُ لَهُ فَلَمْ يَجْلِسُ حَتَّى قَالَ ابْنَ تُحِبُّ أَنْ أَصَلِّي مِنْ بَيْتِكَ فَأَشَرْتُ لَهُ إلى المكان الذي أحِبُّ أنْ يُصَلِّى فِيهِ فَقَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّىاللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَكَبُرَ وَصَفَفْنَا وَرَاءَ فَصَلَّى رَكْعَتَيْنِ ثُمَّ سَلَّمَ وَسَلَّمْنَا حِيْنَ سَلَّمَ فَحَبَسْتُهُ عَلَى خَزِيرَةٍ تُصْنَعُ لَهُ فَسَمِعَ أَهْلُ الدَّارِ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي بَيْتِي فَتَابَ رِجَالٌ مِنْهُمْ حَتَّى كَثُرَ الرِّجَالُ فِي الْبَيْتِ فَقَالَ رَجُلٌ مَا فعل مالك لا أراهُ فَقَالَ رَجُلٌ ذلك منافق لا يُحِبُّ اللهَ وَرَسُولَهُ فَقَالَ رَسُولُ الله صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَقُلْ ذَلِكَ إِلا تَرَاهُ قَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ يَبْتَغِي بِذَلِكَ وَجْهَ الله تَعَالَى فَقَالَ اللهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ أَمَّا نَحْنُ فَوَاللَّهُ مَا تَرَى وُدُهُ وَلَا حَدِيثَهُ الا إلى المُنَافِقِينَ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِنَّ اللَّهَ قَدْ حَرَّمَ عَلَى النَّارِ مَنْ قَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللهُ يَبْتَغِي بذلك وجه الله – متفق عليه

417. Det er overleveret fra Itban ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham). Han var en af martyrerne fra slaget ved Badr. Han siger: Jeg plejede at lede bønnen i min stamme Banu Salims moské. Der var en mark mellem dem og mig, som udgjorde en hindring. Når det regnede, blev det vanskeligt for mig at krydse den og nå frem til deres moské. Derfor gik jeg til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og sagde: „Mit syn er blevet svækket, og når marken mellem mig og min stamme bliver oversvømmet på regnvejrsdage, er det vanskeligt for mig at krydse den. Derfor ønsker jeg, at du kommer og beder et sted i mit hus, så jeg kan gøre dette sted til mit bedeområde.“ Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: „Godt, det vil jeg gøre.“ Den følgende dag, da solen var kommet højt på himlen, kom Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og Abu Bastr til mit hus. Allahs Sendebud bad om tilladelse til at træde ind, og jeg gav ham tilladelse. Uden at sætte sig sagde han: „Hvilket sted i dit hus ønsker du, at jeg skal bede?“ Jeg pegede derfor på det sted, hvor jeg ønskede, at han skulle bede. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, stillede sig dér, sagde „Allah er størst“ og begyndte bønnen, mens vi stillede os på række bag ham. Han bad to rak’ah og afsluttede bønnen med salam. Efter at vi også havde afsluttet bønnen med salam, holdt vi ham tilbage, så han kunne tage imod den khazira, vi havde tilberedt til ham (en slags mad). Folk i kvarteret hørte, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, var i mit hus, og derfor kom de i grupper og samledes. Så blev der mange mennesker i huset. En mand sagde: „Hvor er Malik? Jeg kan ikke se ham.“ En anden sagde: „Han er en hykler; han elsker ikke Allah og Hans Sendebud.“ Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: „Sig ikke det. Ser du ikke, at han har sagt: ’Der er ingen gud ud over Allah’ for at opnå den Almægtiges tilfredshed?“ Manden sagde: „Allah og Hans Sendebud ved bedst. Ved Allah! Vi ser ham hverken være ven med eller tale med andre end hyklere.“ Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: „Den, der siger: ’Der er ingen gud ud over Allah’ for at opnå Allahs tilfredshed, ham har Allah gjort forbudt for Helvedet.“ (Al-Bukhari og Muslim)

٤١٨ – وَعَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَدِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِسَبَى فَإِذَا امْرَأَةٌ مِّنَ السَّبَني تَسْعَى إِذْ وَجَدَتْ صَبِيًّا فِي السَّبي احدَتْهُ فَالْزَقَتْهُ بِبَطْنِهَا فَأَرْضَعَتُهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَتَرَوْنَ هذه المرأة طارحة وَلدَهَا فِي النَّارِ قُلْنَا لا وَاللَّهِ فَقَالَ اللَّهُ أَرْحَمُ بِعِبَادِهِ مِنْ هَذِهِ بولدها – متفق عليه

418. Overleveret fra Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, kom med nogle fanger. Blandt dem var en kvindelig fange, som løb uroligt omkring, og hver gang hun fandt et barn blandt fangerne, tog hun det op, lagde det ind til sig og ammede det. Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hvad mener I, ville denne kvinde kunne kaste sit barn i ilden? Vi sagde: Ved Allahs ed, aldrig! Han sagde: Denne kvinde er over for sit barn, som Allah er endnu mere barmhjertig over for sine tjenere. (Al-Bukhari og Muslim)

٤١٩- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَما خَلَقَ اللهُ الْخَلْقَ كَتَبَ فِي كِتَابٍ فَهُوَ عِنْدَهُ فَوْقَ الْعَرْشِ إِنَّ رَحْمَتِي تَغْلِبُ غَضَبِي. وفي رواية غَلَبَتْ غَضَبي وفي رواية سبقت غضبي – متفق عليه

419. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Da Allah skabte hele skaberværket, skrev Han i en bog, som findes hos Ham over Tronen: Min barmhjertighed vil sejre over Min vrede. I en anden overlevering står der: Min barmhjertighed har sejret over Min vrede. Og i endnu en overlevering står der: Min nåde er gået forud for Min vrede. (Al-Bukhari og Muslim)

٤٢٠- وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ جَعَلَ اللهُ الرحمة مائة جزء فَأَمْسَكَ عنده تسعة وتسعينَ وَانْزَلَ فِي الْأَرْضِ جُزْءاً واحداً فَمِنْ ذلك الجزء يَتَرَاحَمُ الخَلائِقُ حَتَّى تَرفَع الدابَّةَ حَافِرَهَا عَنْ وَلَدِهَا خَشْيَةً أَنْ تصيبه . وفي رواية ان الله تعالى مائة رحمة انزل منها رحمة واحدة بين الجن والإنس والبهائم والهوام فيها يتعاطفون وبِهَا يَتَرَاحَمُونَ وَبِهَا تَعْطِفُ الْوَحْشِ على ولدها وآخر الله تعالى تسعا وتسعينَ رَحْمَةً يَرْحَمُ بِهَا عِبَادَهُ يَوْمَ القيامة – متفق عليه . ورواه مسلم أيضا من رِوَايَةِ سَلْمَانَ الْفَارِسِي قَالَ قَالَ رسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ الله تَعَالَى مِائَةَ رَحْمَةٍ فَمِنْهَا رَحْمَةٌ يَتَرَاحَمُ بِهَا الْخَلْقُ بَيْنَهُمْ وَتِسْع وَتِسْعُونَ لِيَوْمِ الْقِيَامَةِ ، وَفِي رِوَايَةٍ إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى خَلَقَ يَوْمَ خَلَقَ السَّمَوَاتِ وَالْأَرْضَ مِائَةَ رَحْمَةٍ كُلُّ رَحْمَةٍ طَبَاقُ مَا بَيْنَ السَّمَاء إِلى الْأَرْضِ فَجَعَلَ مِنْهَا فِي الْأَرْضِ رَحْمَةً فِيهَا تَعْطِفُ الْوَالِدَةُ عَلَى وَلَدِهَا وَالْوَحْشِ والطَّيْرُ بَعْضُهَا عَلَى بَعْضٍ فَإِذَا كَانَ يَوْمُ الْقِيَامَةِ أَكْمَلَهَا بِهَذِهِ الرَّحْمَةِ

420. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Allah har opdelt barmhjertigheden i et hundrede dele. Han beholdt nioghalvfems dele hos Sig og sendte kun én del ned til jorden. På grund af denne ene del viser hele skaberværket hinanden barmhjertighed, ja, selv det firbenede dyr løfter sin fod fra sit afkom af frygt for at skade det. I en anden overlevering står der: Den Almægtige Allah har et hundrede barmhjertigheder, hvoraf Han kun har sendt én barmhjertighed ned blandt jinner, mennesker, dyr og insekter. På grund af den viser de hinanden barmhjertighed, nåde og kærlighed, og det vilde dyr viser omsorg for sit afkom. Allah har holdt de resterende nioghalvfems barmhjertigheder tilbage; gennem dem vil Han vise sine tjenere nåde på Opstandelsens Dag. (Al-Bukhari og Muslim)

I denne forbindelse har Imam Muslim også overleveret fra Salman al-Farisi (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Allah har et hundrede barmhjertigheder. På grund af blot én af dem viser hele skaberværket hinanden ømhed og omsorg. De resterende nioghalvfems barmhjertigheder er gemt til Opstandelsens Dag.

I en anden overlevering står der: Den dag Allah, den Ophøjede, skabte himlene og jorden, skabte Han også et hundrede barmhjertigheder. Hver barmhjertighed var så stor som rummet mellem himlene og jorden. Af dem sendte Han én barmhjertighed ned på jorden. Gennem den viser moderen sit barn ømhed, og dyr samt fugle viser hinanden omsorg. På Opstandelsens Dag vil Allah vise den fulde barmhjertighed.

٤٢١- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِيْمَا يَحْكَى عَنْ رَبِّهِ تَبَارَكَ وَتَعَالَى قَالَ أَذْنَبَ عَبْد ذَنْبًا فَقَالَ اللهُمَّ اغْفِرْ لِي ذَنْبِي فَقَالَ اللَّهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى اذنَبَ عَبْدِي ذَنْبًا فَعَلِمَ أَنَّ لَهُ رَبَّا يَغْفِرُ الذُّنْبَ وَيَأْخُذُ بِالذَّنْبِ ثُمَّ عَادَ فَأَذْنَبَ فَقَالَ أَي رَبِّ اغْفِرْ لِي ذَنْبِي فَقَالَ تَبَارَكَ وَتَعَالَى أَذْنَبَ عَبْدِي ذَنْبًا فَعَلِمَ أَنَّ لَهُ ربا يغفر الذنب ويَأْخُذُ بالذنب ثُمَّ عَادَ فَأَذْنَبَ فَقَالَ أَيْ رَبِّ اغْفِرْ لِي ذَنْبِي فَقَالَ تبارك وتعالى أذْنَبَ عَبْدِي ذَنْبًا فَعَلِمَ أَنَّ لَهُ رَبَّا يُغْفِرُ الذُّنْبَ وَيَأْخُذُ بِالذَّنْبِ قَدْ غَفَرْتُ العبدي فليفعل ما شاء متفق عليه

421. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) beretter fra sin ophøjede og velsignede Herre og siger: En tjener begår en synd og siger: »O Allah, tilgiv mig min synd.« Da siger Allah, den, der besidder overvældende velsignelse: »Min tjener har begået en synd. Han ved, at han har en Herre, som tilgiver synder, men også holder ham ansvarlig for dem.« Så begår han synden igen og siger: »O min Herre, tilgiv mig min synd.« Da siger Allah, den Ophøjede og Velsignede: »Min tjener har begået en synd. Han har indset, at han har en Herre, som tilgiver synder og holder ham ansvarlig for synden.« Så begår han endnu en synd og siger: »O Herre, tilgiv mig min synd.« Da siger Allah, den Højeste: »Min tjener har begået en synd, og han har indset, at han har en Herre, som tilgiver synder, men også straffer for dem. Derfor har Jeg tilgivet Min tjener. Så lad ham gøre, hvad han vil.« (Bukhari og Muslim)

Den Ophøjedes udsagn: »Så lad ham gøre, hvad han vil« betyder: Så længe han begår en sådan synd og angrer, vil Jeg fortsætte med at tilgive ham. For anger udsletter alle hans tidligere synder. [Note: Om anger siges det klart i Den Ædle Koran: وتوبوا إلى الله تونة نصوحDet vil sige: »Vend oprigtigt tilbage til Allah.« Det betyder, at man skal angre med en fast beslutning om ikke at gentage den synd eller fejl, man har begået. Efter en sådan beslutning kan synden ikke gentages, medmindre der foreligger en helt uundgåelig årsag. Desuden er det tydeligt fastslået i Den Hellige Koran, hvad angår antagelsen af anger, at hvis en synd eller uret begås af uvidenhed, skal man straks angre. Men hvis nogen fortsætter med at synde og ved dødsøjeblikket siger: »Nu angrer jeg«, er en sådan anger ikke acceptabel hos Allah. Kort sagt gives der ikke i denne hadith en generel tilladelse til, at tjeneren kan synde.]

٤٢٢ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَوْ لم تذنبوا لذهَبَ اللهُ بِكُمْ وَلَجَاء بِقَوْمٍ يُذْنِبُونَ فَيَسْتَغْفِرُونَ اللَّهَ تَعَالَى فَيَغْفِرُ لهم – رواه مسلم .

422. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han beretter, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Ved den Ophøjede, i hvis hånd mit liv er! Hvis I ikke begik synder, ville Allah fjerne jer og i jeres sted bringe et folk, som ville begå synder og bede Allah om tilgivelse, hvorefter Allah ville tilgive dem.« (Muslim) [Note: Det egentlige formål her er at beskrive Allahs grænseløse barmhjertighed.]

٤٢٣ – وَعَنْ أَبِي أَيُّوبَ خَالِدِ بْنِ زَيْدٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَوْ لا أَنَّكُمْ تُذَنْبُونَ لَخَلَقَ اللَّهُ خَلْقًا يُذْنِبُونَ فَيَسْتَغْفِرُونَ فَيَغْفِرُ لَهُم رواه مسلم

423. Overleveret fra Abu Ayyub Khalid ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »Hvis I ikke begik synder, ville Allah skabe et folk, som ville begå synder og bede om tilgivelse, og Han ville tilgive dem.« (Muslim)

٤٢٤- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا قُعُودًا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَعَنَا أَبُو بَكْرٍ وَعُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا فِي نَفَرٍ فَقَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ بَيْنِ أَظْهُرِنَا فَأَبْطأَ عَلَيْنَا فَخَشِيْنَا أَنْ يُقْتَطَعَ دُونَنَا فَفَزِعْنَا فَقُمْنَا فَكُنتُ أوَّلَ مَنْ فَزِعَ فَخَرَجْتُ ابْتَغِي رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى آتَيْتُ حَائِطا لِلْأَنْصَارِ وَذَكَرَ الْحَدِيث بطولِهِ إِلَى قَوْلِهِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اذْهَبْ فَمَنْ لقيت وراء هذا الحائط يَشْهَدُ أَنْ لا اله الا الله مستيقنا بها قَلْبُهُ فبشره بالجنة – رواه مسلم

424. Berettet af Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi var sammen med Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Abu Bakr og Umar (må Allah være tilfreds med dem) var også til stede sammen med os. Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, rejste sig fra vores midte og gik bort, men lod vente længe på sig, før han vendte tilbage. Vi begyndte at frygte, at han efter at være blevet adskilt fra os kunne være blevet ramt af en eller anden ulykke. Derfor rejste vi os forskrækkede. Jeg var den første blandt de skræmte, der rejste sig. Jeg gik derfor ud for at lede efter Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, og kom derefter til en anṣārīs have. Han berettede denne lange hadith frem til følgende: Derefter sagde Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham: »Gå, og enhver, du møder uden for denne have, som med oprigtig tro bevidner, at der ikke er nogen guddom undtagen Allah, skal du give det glade budskab om Paradiset.« (Muslim)

٤٢٥- وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَلا قَوْلَ اللَّهِ عَزَّ وَجَلٌ فِي إِبْرَاهِيمَ رَبِّ إِنَّهُنَّ أَضْلَلْنَ كَثِيرًا مِّنَ النَّاسِ فَمَنْ تَبِعَنِي فَإِنَّهُ مِنَى وَقَوْلَ عِيسَى عَلَيْهِ السَّلَامُ إِنْ تُعَذِّبْهُمْ فَإِنَّهُمْ عبَادِكَ وَإِن تَغْفِرْ لَهُمْ فَإِنَّكَ أَنتَ الْعَزِيزُ الْحَكِيمُ) فَرَفَعَ يَدَيْهِ وَقَالَ اللَّهُمَّ أُمَّتِي أمنى وتكى فَقَالَ اللهُ عَزَّ وَجَلَّ يَا جِبْرِيلُ اذْهَبْ إِلَى مُحَمَّدٍ وَرَبُّكَ أَعْلَمُ فَسَلْهُ مَا يبكيه فَآتَاهُ جِبْرِيلُ فَأَخْبَرَهُ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَا قَالَ وَهُوَ أَعْلَمُ فَقَالَ اللهُ تَعَالَى يَا جِبْرِيلُ اذْهَبْ إِلَى مُحَمَّد فَقُلْ إِنَّا سَنُرْضِيكَ فِي أُمَّتِكَ وَلَا تسوءك – رواه مسلم

425. Berettet af Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, reciterede Allah den Almægtiges ord om Ibrahim (Abrahams) sag (i oversættelse): »Min Herre! Disse afguder har vildledt mange mennesker. Den, der følger mig, hører derfor til blandt mine.« (Sura Ibrahim: 36). Og han (Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham) reciterede Jesus’ ord (som findes i Koranen) (i oversættelse): »Hvis Du straffer dem, er de jo Dine tjenere, og hvis Du tilgiver dem, er Du sandelig Den Almægtige, Den Vise.« (Sura al-Ma’idah: 118)

Derefter løftede han sine to hænder og sagde: »Åh Allah! Min ummah, min ummah!« Og med disse ord begyndte han at græde. Allah, Den Ophøjede, kaldte på Jibril og sagde: »Gå til Muhammad og spørg ham, hvorfor han græder, selv om din Herre allerede ved det.« Derefter kom Jibril (må Allahs fred være med ham) til ham. Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, fortalte ham, hvad han havde at sige. Han (Allah) ved alt om denne sag. Derfor sagde Allah, Den Ophøjede, til Jibril: »Gå til Muhammad og sig til ham: Jeg vil gøre dig tilfreds med hensyn til din ummah og vil ikke gøre dig bekymret.« (Muslim)

٤٢٦ – وَعَنْ مُعَاذِ بْنِ جَبَلٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنْتُ رِدْفَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى حِمارٍ فَقَالَ يَا مُعَاذُ هَلْ تَدْرِي مَا حَقُّ اللَّهِ عَلَى عِبَادِهِ وَمَا حَقٌّ العباد على الله قُلْتُ اللهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ فَإِنْ حَقَّ اللَّهِ عَلَى الْعِبَادِ أَنْ يَعْبُدُوهُ ولا يُشْرِكُوا بِهِ شَيْئًا وَحَقُّ الْعِبَادِ عَلَى اللهِ أَنْ لَا يُعَذِّبَ مَنْ لَا يُشْرِكْ بِهِ شَيْئًا فَقُلْتُ يَا رَسُولَ الله أَفَلا أَبَشِّرُ النَّاسَ قَالَ لا تُبَشِّرُهُمْ فَيَتَّكلوا – متفق عليه

426. Berettet af Mu’adh ibn Jabal (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg sad bag Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, på ryggen af et æsel. Han sagde: »Åh Mu’adh! Ved du, hvad Allahs ret over for tjenerne er, og hvad tjenernes ret over for Allah er?« Jeg sagde: »Allah og Hans Sendebud ved det bedst.« Han sagde: »Allahs ret over for tjenerne er, at de tilbeder Ham og ikke sætter noget som helst ved Hans side. Og tjenernes ret over for Allah er, at Han ikke straffer den, der ikke sætter noget som helst ved Hans side.« Jeg sagde: »Allahs Sendebud! Skal jeg ikke give folk dette glade budskab?« Han sagde: »Giv dem ikke dette glade budskab, for så vil de blot stole på det.« (Al-Bukhari og Muslim)

٤٢٧- اللَّهِ فَذَلِكَ قَوْلُهُ تَعَالَى : يُثَبِّتُ اللَّهُ الَّذِينَ آمَنُوا بِالْقَوْلِ الثَّابِتِ فِي الْحَيَاةِ الدنيا وفي الآخرة . متفق عليه

427. Berettet af al-Bara ibn Azib (må Allah være tilfreds med dem begge). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Når muslimen bliver afhørt i graven, vil han bevidne: Der er ingen guddom undtagen Allah, og Muhammad er Allahs Sendebud.« Denne vidnesbyrd er et bevis på Allah den Almægtiges ord: »Allah styrker dem, der tror, med det urokkelige ord i dette liv og i det hinsidige.« (Sura Ibrahim: 27; Al-Bukhari og Muslim)

٤٢٨- وَعَنْ أَنَسِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الكَافِرَ إِذَا عَمِلَ حَسَنَةً أَطْعِمَ بِهَا طَعْمَةً مِّنَ الدُّنْيَا وَأَمَّا الْمُؤْمِنُ فَإِنَّ اللَّهَ تَعَالَى يدْخِرُ لَهُ حَسَنَاتَهُ فِي الْآخِرَةِ وَيُعْقِبُهُ رِزْقًا فِي الدُّنْيا على طاعته ، وفي رواية إن الله لا يَظْلِمُ مُؤْمِنًا حَسَنَةً يُعْطَى بِهَا فِي الدُّنْيَا وَيُجْزِي بِهَا فِي الْآخِرَةِ وَأَما الْكَافِرُ فَيُطْعَمُ بِحَسَنَاتِ مَا عَمِلَ الله تَعَالَى فِي الدُّنْيَا حَتَّى إِذَا أَقْضَى إِلَى الْآخِرَةِ لَمْ يَكُن لَهُ حَسَنَةٌ يُجْزَى بها – رواه مسلم

428. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når en vantro udfører en god handling, får han lov til at smage dens belønning allerede i denne verden. Hvad angår den troendes gode handlinger, gemmer Allah dem til det hinsidige, og for hans lydighed giver Han ham også forsørgelse i denne verden. Ifølge en anden overlevering: Allah lader ingen af den troendes gode gerninger gå til spilde. Han får belønning for dem både i denne verden og i det hinsidige. Den gode handling, som den vantro udfører for Allahs skyld (det vil sige uselvisk), belønnes allerede i denne verden. Når han når det hinsidige, vil han imidlertid ikke have nogen god handling tilbage, som han kan få belønning for. (Muslim)

٤٢٩ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مثل الصلواتِ الْخَمْسِ كَمَثَلِ نَهَرٍ جَارٍ غَمْرِ عَلَى بَابِ أَحَدِكُمْ يَغْتَسِلُ مِنْهُ كُلِّ يوم خمس مرات – رواه مسلم.وَعَنِ الْبَرَاءِ بْنِ عَازِبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْمُسْلِمُ إِذَا سُئِلَ فِي الْقَبْرِ يَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ

429. Overleveret fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: De fem daglige bønner kan sammenlignes med en stor flod, der løber forbi en af jer, og hvori han bader fem gange hver dag. (Muslim)

٤٣٠- وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَا مِنْ رَجُلٍ مُسْلِمٍ يَمُوتُ فَيَقُومُ عَلَى جَنَازَتِهِ أَرْبَعُونَ رَجُلاً لا يُشْرِكُونَ بالله شَيْئًا الا شفعهم الله فيه . رواه مسلم

430. Overleveret fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Hvis en muslim dør, og fyrre personer, som ikke sætter noget ved Allahs side, deltager i hans begravelsesbøn, vil Allah acceptere deres forbøn for den afdøde. (Muslim)٤٣١- وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي قُبة نحوا مِنْ أَرْبَعِينَ فَقَالَ أَتَرْضَوْنَ أَنْ تَكُونُوا رَبَّعَ أَهْلِ الْجَنَّةِ قُلْنَا نَعَمْ قَالَ أَتَرْضَوْنَ أَنْ تَكُونُوا ثلث أهْلِ الْجَنَّةِ قُلْنَا نَعَمْ قَالَ وَالَّذِي نَفْسُ محمد بيده اني لأَرْجُو أَنْ تَكُونُوا نِصْفَ أهْلِ الْجَنَّةِ وَذَلِكَ أَنَّ الْجَنَّةَ لَا يَدْخُلُهَا إلا نفس مُسْلِمَةٌ وَمَا أَنْتُمْ فِي أَهْلِ الشِّرْكِ إِلا كَالشَّعْرَةِ الْبَيْضَاءِ فِي جَلْدِ الشَّورِ الأسود أو كالشعرة السوداء في جَلْدِ النُّورِ الْأَحْمَر – متفق عليه

431. Overleveret fra Ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi var omkring fyrre personer sammen med Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) i et telt. Han spurgte: Ville I være tilfredse, hvis en fjerdedel af jer var blandt Paradisets beboere? Vi svarede: Ja. Han sagde: Ville I være tilfredse, hvis en tredjedel af jer var blandt Paradisets beboere? Vi svarede: Ja. Han sagde: Ved Ham, i hvis hånd Muhammads sjæl er! Jeg håber, at I vil udgøre halvdelen af Paradisets beboere. For kun muslimer vil træde ind i Paradiset. Blandt afgudsdyrkerne er I som nogle få hvide hår på huden af en sort tyr eller som nogle få sorte hår på huden af en rød tyr (det vil sige, at muslimerne er meget få sammenlignet med afgudsdyrkerne). (Bukhari, Muslim)

٤٣٢ – وعَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا كَانَ يَوْمُ الْقِيَامَةِ دَفَعَ اللَّهُ إِلَى كُلِّ مُسْلِمٍ يَهُودِيًا أَوْ نَصَرَانِيًّا فَيَقُولُ هَذَا فَكَاكُكَ مِنَ النَّارِ وَفِي رِوَايَةٍ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَحِيُّ يَوْمَ الْقِيَامَةِ نَاسٌ مِنَ الْمُسْلِمِينَ بِذُنُوبِ أَمْثَالِ الْجِبَالِ يَغْفِرُهَا اللَّهُ لهم رواه مسلم.
قَوْلَهُ دَفعَ إِلى كُلِّ مُسْلِمٍ يَهُودِيًا أَوْ نَصَرَانِيًّا فَيَقُولُ هَذَا فَكَاكُكَ مِنَ النَّارِ مَعْنَاهُ مَا جَاءَ فِي حَدِيثِ أَبِي هُرَيْرَةً لِكُلِّ أَحَدٍ مَنْزِلُ فِي الْجَنَّةِ وَمَنْزِلُ فِي النَّارِ فَالْمُؤْمِنُ إِذَا دَخَلَ الْجَنَّةَ خَلَفَهُ الْكَافِرُ فِي النَّارِ لِأَنَّهُ مُسْتَحِقُّ لذلك بكفره وَمَعْنَى فَكَاكُكَ إِنَّكَ كُنتَ مُعَرِّضا لدخول النَّارِ وَهَذَا فَكَاكُكَ لِأَنَّ اللَّهَ تَعَالَى قدر النَّارِ عَدَدًا يُمْلَؤُهَا فَإِذَا دَخَلَهَا الْكُفَّارُ بِذُنُوبِهِمْ وَكُفْرِهِمْ صَارُوا فِي مَعْنَى الْفَكَاكَ لِلْمُسْلِمِينَ – وَاللَّهُ أَعْلَمُ .

432. Overleveret fra Abū Mūsā al-Ashʿarī (raḍiyallāhu ʿanhu). Han siger: Allahs Sendebud, ṣallallāhu ʿalayhi wa sallam, sagde: På opstandelsens dag vil Allah føre en jøde eller en kristen frem for enhver muslim og sige: Denne person er din løsesum eller erstatning for at blive frelst fra Helvede. I en anden overlevering fra den samme fortæller siger Profeten, ṣallallāhu ʿalayhi wa sallam: På opstandelsens dag vil nogle blandt muslimerne møde frem med dynger af synder så store som bjerge. Derefter vil Allah tilgive dem alle disse synder. (Muslim) Imam al-Nawawī (raḥimahullāh) siger, at Allahs Sendebuds (ṣallallāhu ʿalayhi wa sallam) ord: »Han vil føre en jøde eller en kristen frem for enhver muslim og sige: Denne person er din erstatning for at blive reddet fra Helvede«, betyder følgende: Der er overleveret en hadith fra Abū Hurayrah (raḍiyallāhu ʿanhu) med denne betydning: Ethvert menneske har en plads i Paradiset og en plads i Helvede. Når en troende træder ind i Paradiset, vil en vantro samtidig træde ind i Helvede i hans sted. Det er nemlig det, han fortjener på grund af sin vantro. Ordet »fidāk« i hadithen betyder: Du ville være blevet sendt ind i Helvede, men denne person er din erstatning. Allah den Ophøjede har nemlig fastsat et antal, som Han vil fylde Helvede med. Eftersom de vantro vil træde ind deri på grund af deres synder og vantro, bliver dette således de troendes løsesum eller erstatning. Allah ved bedst.

٤٣٣ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ يُدْنَى الْمُؤْمِنُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ مِنْ رَبِّهِ حَتَّى يَضَعَ كَنَفَهُ عَلَيْهِ فَيُقَرِّرُهُ بذُنُوبِهِ فَيَقُولُ اتَعْرِفُ ذَنْبَ كَذَا اتَعْرِفُ ذَنْبَ كَذَا فَيَقُولَ رَبِّ أَعْرِفُ قَالَ فَإِنِّي قَدْ ستَرْتُهَا عَلَيْكَ فِي الدُّنْيَا وَأَنَا أَغْفِرُهَا لَكَ الْيَوْمَ فَيُعْطَى صَحِيفَةَ حَسَنَاتِهِ متفق عليه

433. Overleveret fra Ibn ʿUmar (raḍiyallāhu ʿanhumā). Han siger: Jeg hørte Allahs Sendebud, ṣallallāhu ʿalayhi wa sallam, sige: På opstandelsens dag vil den troende blive ført frem for sin Herre, og Han vil dække ham med Sin barmhjertigheds slør. Derefter vil Han få ham til at indrømme alle sine synder og sige: »Genkender du denne synd? Genkender du denne synd?« Han vil svare: »Min Herre, jeg genkender den.« Han vil sige: »I verden skjulte Jeg den for dig, og i dag tilgiver Jeg dig den.« Derefter vil han få overrakt en bog med hans gode gerninger. (Bukhārī og Muslim)

٤٣٤ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَجُلًا أَصَابَ مِنْ امْرَأَةٍ قُبْلَهُ فَأَتَى النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاخْبَرَهُ فَأَنْزَلَ اللهُ تَعَالَى (وَأَقِمِ الصَّلاةَ طرقي النَّهَارِ وَزُلَفًا مِنَ اللَّيْلِ إِنَّ الْحَسَنَاتِ يُذْهِبْنَ السَّيِّئَاتِ فَقَالَ الرَّجُلُ إِلَى هَذَا يَا رَسُولَ اللهِ قَالَ لِجَمِيعِ أُمَّتِي كُلِّهِمْ متفق عليه

434. Overleveret fra Ibn Masʿūd (raḍiyallāhu ʿanhu). En mand kyssede en kvinde. Derefter kom han til Profeten, ṣallallāhu ʿalayhi wa sallam, og fortalte ham om det. Ved denne lejlighed åbenbarede Allah den Ophøjede dette vers (oversættelse): »Og opret bønnen ved dagens to yderpunkter og i nogle dele af natten. Sandelig, de gode gerninger udsletter de onde gerninger« (Sūrah Hūd: 114). Manden sagde: »Allahs Sendebud, gælder dette kun mig?« Han sagde: »Det gælder hele min ummah.« (Bukhārī og Muslim)

٤٣٥ -رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا قَضَى الصَّلاةَ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي اصَبْتُ حَدَا فَاقِمْ فِي كِتَابَ اللهِ قَالَ هَلْ حَضَرْتَ مَعَنَا الصَّلَاةَ قَالَ نَعَمْ قَالَ قَدْ غفر لك، متفق عليه.

435. Overleveret fra Anas (raḍiyallāhu ʿanhu). Han siger: En mand kom til Profeten, ṣallallāhu ʿalayhi wa sallam, og sagde: »Allahs Sendebud, jeg har begået en forbrydelse, der medfører en ḥadd-straf. Derfor skal du fuldbyrde denne straf over mig.« Da tiden for bønnen indtraf, bad han sammen med Allahs Sendebud, ṣallallāhu ʿalayhi wa sallam. Efter bønnen sagde han igen: »Allahs Sendebud, jeg har begået en forbrydelse, der medfører en ḥadd-straf. Derfor skal du fuldbyrde Allahs bestemmelse over mig.« Han spurgte: »Bad du sammen med os?« Han svarede: »Ja.« Han sagde: »Du er blevet tilgivet.« (Den forbrydelse, der her omtales som en forbrydelse, der medfører ḥadd-straf, er ikke zina. Zina tilgives ikke gennem bøn; i virkeligheden havde manden kysset en kvinde.) (Bukhārī og Muslim)

٤٣٦ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللَّهَ لَيَرْضَى عَنِ الْعَبْدِ أن يأكل الأكلة فَيَحْمَدَهُ عَلَيْهَا أَوْ يَشْرَبَ الشَّرْبَةَ فَيَحْمَدَهُ عَلَيْهَا -رواه مسلم

436. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Allah er visselig tilfreds med den tjener, som lovpriser Ham efter at have spist en mundfuld mad og lovpriser Ham efter at have drukket en slurk drik (ved at sige: alhamdulillah).« (Muslim)

٤٣٧- وَعَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى يَبْسُطُ يَدَهُ بِاللَّيْلِ لِيَتُوبَ مُسِيُّ النَّهَارِ وَيَبْسُطُ يَدَهُ بِالنَّهَارِ لِيَتُوبَ مُسِئُ اللَّيْلِ حَتَّى تَطْلُعَ الشَّمْسُ مِنْ مَغْرِبِهَا – رواه مسلم

437. Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den Almægtige Allah rækker Sin hånd ud om natten for at tage imod de synderes anger, der syndede om dagen, og Han rækker Sin hånd ud om dagen for at tage imod de synderes anger, der syndede om natten. Sådan vil Han fortsætte, indtil solen står op fra vest.« (Muslim)

٤٣٨ – وَعَنْ أَبِي نَجِيحِ عَمْرِو بْنِ عَبَسَهُ بِفَتْحِ الْعَيْنِ وَالْبَاءِ السُّلَمِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنتُ وأنا في الجاهلية أظن أن النَّاسَ عَلَى ضَلَالَةٍ وَأَنَّهُمْ لَيْسُوا عَلَى شَيْءٍ وَهُمْ يَعْبُدُونَ الْأَوْثَانَ فَسَمِعْتُ بِرَجُل بِمَكَّةَ يُخْبِرُ أَخْبَارًا فَقَعَدَتْ عَلَى راحلتي فقدمتُ عَلَيْهِ فَإِذَا رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُسْتَخْفِيًا جُرَءًاء عَلَيْهِ قَوْمُهُ فَتَلَطَّفْتُ حَتَّى دَخَلْتُ عَلَيْهِ بِمَكَّةَ فَقُلْتُ لَهُ مَا أَنْتَ قَالَ أَنَا نَبِيُّ قُلْتُ وَمَا نَبِي قَالَ أَرْسَلَنِي اللهُ قُلْتُ وَبِأَيِّ شَيْءٍ أَرْسَلَكَ قَالَ أَرْسَلَنِي بِصِلَةِ الْأَرْحَامِ وكسر الأوْثَانِ وَأنْ يُوَحدَ اللهُ لا يُشْرَكَ بِهِ شَيْ قُلْتُ فَمَنْ مَعَكَ عَلَى هَذَا قَالَ حُرَّ وعبدٌ وَمَعَهُ يَوْمَئِذٍ أَبُو بَكْرٍ وَبِلال قُلْتُ إِنِّي مُتَّبِعُكَ قَالَ إِنَّكَ لَنْ تَسْتَطِيعَ ذَلِكَ يَوْمَكَ هذا الا تَرى حَالِي وَحَالَ النَّاسِ وَلَكِنِ ارْجِعُ إِلَى أَهْلِكَ فَإِذَا سَمِعْتَ بِي قَدْ ظهَرْتُ فَاتِنِي قَالَ فَذَهَبْتُ إلى أَهْلِي وَقَدِمَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ المدينة وكُنتُ فِي أَهْلِى فَجَعَلْتُ اتَّخَيْرُ الْأَخْبَارَ وَاسْأَلُ النَّاسِ حِيْنَ قَدِمَ الْمَدِينَةَ حَتَّى قَدِمَ نَفَرٌ مِنْ أَهْلِي الْمَدِينَةَ فَقُلْتُ مَا فَعَلَ هَذَا الرَّجُلُ الَّذِي قَدِمَ الْمَدِينَةَ فَقَالُوا النَّاسُ إِليه سراع وقد أَراد قَوْمُهُ قَتْلَهُ فَلَمْ يَسْتَطِيعُوا ذَلِكَ فَقَدِمْتُ الْمَدِينَةَ فَدَخَلْتُ عَلَيْهِ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ اتَعْرِفْنِي قَالَ نَعَمُ أَنْتَ الَّذِي لَقِيتَنِي بمكة قَالَ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ أَخْبِرْنِي عَمَّا عَلَّمَكَ اللَّهُ وَأَجْهَلُهُ أَخْبِرْنِي عَنِ الصلاةِ قَالَ صَلِّ صَلاةَ الصُّبْحِ ثُمَّ اقْصُرْ عَنِ الصَّلَاةِ حَتَّى تَرْتَفِعَ الشَّمْسُ قِيدَ رمح فَإِنَّهَا تَطْلُعُ حِينَ تَطْلُعُ بَيْنَ قَرْنَى شَيْطَانٍ وَحِينَئِذٍ يَسْجُدُ لَهَا الْكُفَّارُ ثُمَّ صَلِّ فَإِنَّ الصَّلاةَ مَشْهُودَةً مَحْضُورَةً حَتَّى يَسْتَقِلْ الظُّلُّ بِالرُّمْحِ ثُمَّ اقْصُرْ عَنِ الصَّلاةِ قانه حينئذ تُسْجَرُ جَهَنَّمُ فَإِذَا أَقْبَلَ الْقَى فَصَلِّ فَإِنَّ الصَّلاةَ مَشْهُودَةٌ مَحْضُورَةٌ حَتَّى تُصَلَّى الْعَصْرَ ثُمَّ اقْصُرْ عَنِ الصَّلَاةِ حَتَّى تَغْرُبَ الشَّمْسُ فَإِنَّهَا تَغْرُبُ بَيْنَ قَرْنَيْ شَيْطَانٍ وَحِينَئِذٍ يَسْجُدُ لَهَا الْكُفَّارُ قَالَ قُلْتُ يَا نَبِيُّ اللَّهِ فَالْوُضُوءُ حَدِّثْنِيعَنْهُ فَقَالَ مَا مِنْكُمْ رَجُلٌ يُقَرِّبُ وَضُونَهُ فَيَتَمَضْمَضُ وَيَسْتَنشِقُ فَيَنْتَشِرُ إِلا خَرَتْ خَطَايَا وَجْهِهِ وَفِيهِ وَخَيَاشِبْمِهِ ثُمَّ إِذَا غَسَلَ وَجْهَهُ كَمَا أَمَرَهُ اللَّهُ إِلَّا خَرَّتْ خَطَايَا وجهه من أطراف لحيته مَعَ الْمَاء ثُمَّ يَغْسِلُ يَدَيْهِ إِلَى الْمِرْفَقَينِ الأَخَرَتْ خَطَايَا يديه من أنامله مَعَ الْمَاء ثُمَّ يَمْسَحُ رَأْسَهُ الأخَرَّتْ خَطايا رأسه من اطراف شعره مَعَ الْمَاءَ ثُمَّ يَغْسِلُ قَدَمَيْه إلى الكعبين الأخَرَتْ خَطَايَا رَجُلَيْهِ مِنْ أنامله مع الْمَاء فَإِنْ هُوَ قَامَ فَصَلَّى فَحَمِدَ الله تَعَالَى وَاثْنَى عَلَيْهِ وَمَجْدَهُ بِالَّذِي هُوَ لَهُ أهْل وَفَرْغَ قَلْبُهُ لِلَّهِ تَعَالَى إِلَّا انْصَرَفَ مِنْ خَطِيئَتِهِ كَهَيْئَتِهِ يَوْمَ وَلَدَتْهُ أُمُّهُ .
فَحَدَّثَ عَمْرُو بْنُ عَبَسَةَ بهذا الْحَدِيثِ أَبا أَمَامَةَ صَاحِبَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَهُ أَبُو أَمَامَةً يَا عَمْرُو بنُ عَبَسَةَ أَنْظُرْ مَا تَقُولُ فِي مَقَامِ وَاحِدٍ يعطى هذا الرَّجُلُ فَقَالَ عَمْرُو يَا أَبَا أَمَامَةَ لَقَدْ كَبِرَتْ سَنِي وَرَقَ عَظْمِي وَاقْتَرَبَ أجَلِي وَمَا بِي حَاجَةٌ أَنْ اكْذِبَ عَلَى اللهِ تَعَالَى وَلَا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَوْ لَمْ أَسْمَعَهُ مِنْ رَسُولِ الله صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَّا مَرَّةً أَوْ مَرَّتَيْنِ او ثلاثًا حَتَّى عَدَّ سَبْعَ مَرَاتِ مَا حَدَّثَتُ أَبَدًا بِهِ وَلَكِنِّي سَمِعْتُهُ أَكْثَرَ مِنْ ذَلِكَ رواه مسلم .

438. Abu Najih Amr ibn Abasa as-Sulami (må Allah være tilfreds med ham) berettede: »I uvidenhedens tidsalder mente jeg, at menneskeheden var sunket ned i vildfarelse, og at de ikke havde noget grundlag. De tilbad afguder. Jeg hørte, at en mand i Mekka fremsatte nye og hidtil ukendte ord. Jeg steg op på mit ridedyr og opsøgte ham, og jeg fandt, at han var Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Han holdt sig skjult for folk, fordi hans folk gik hårdt imod ham. Derfor gjorde jeg mig umage og nåede frem til ham i Mekka, hvorefter jeg spurgte: ›Hvem er du?‹ Han sagde: ›Jeg er en profet.‹ Jeg spurgte: ›Hvad er en profet?‹ Han sagde: ›Allah har sendt mig.‹ Jeg spurgte: ›Med hvad har Han sendt dig?‹ Han sagde: ›Han har sendt mig for at opretholde slægtskabsbånd, knuse afguderne, forkynde, at Allah er Én, og ikke sætte noget ved siden af Ham.‹ Jeg spurgte: ›Hvem er disse, som følger dig?‹ Han sagde: ›Frie og slaver.‹ Den dag var Abu Bakr og Bilal sammen med ham. Jeg sagde: ›Jeg vil også følge dig.‹ Han sagde: ›Du vil ikke være i stand til at følge mig på dette tidspunkt. Ser du ikke min og folkets situation? Gå i stedet nu tilbage til dit hjem. Når du hører, at jeg har sejret, så kom til mig.‹«

Han siger: Derefter vendte jeg hjem. Da Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, senere kom til Medina, opholdt jeg mig stadig i mit hjem. Fra det tidspunkt, hvor han kom til Medina, spurgte jeg folk om alle begivenheder og omstændigheder. En dag, efter at en gruppe af folk fra mit område var rejst til Medina og var vendt tilbage, spurgte jeg dem: Hvad gør den mand, der er kommet til Medina? De svarede: Folk strømmer hurtigt til ham, og hans eget folk ønskede at dræbe ham, men det lykkedes dem ikke.

Jeg tog til Medina, opsøgte ham og spurgte: Allahs Sendebud, kender du mig? Han svarede: Ja, du mødte mig jo i Mekka. Fortælleren siger: Jeg sagde: Allahs Sendebud, jeg kender ikke til den viden, som Allah har givet dig. Oplys mig om den, og fortæl mig om bønnen. Han sagde: Når du har bedt morgenbønnen, skal du afholde dig fra bøn, indtil solen er steget en spydlængde over horisonten. Den står nemlig op mellem Satans to horn, og på dette tidspunkt tilbeder de vantro den. Derefter skal du bede igen, når solopgangstiden er forbi, for englene er til stede ved denne bøn og bevidner de bedendes bøn. Du kan fortsætte med at bede, indtil en genstands skygge bliver lige så lang som genstanden selv, det vil sige lige før middag. Derefter skal du afholde dig fra bøn, for på dette tidspunkt tændes Helvedes ild. Når skyggen derefter begynder at hælde, skal du bede, for englene er til stede ved denne bøn og bevidner de bedendes bøn. Derefter skal du bede eftermiddagsbønnen og afholde dig fra bøn, indtil solen går ned, for den går ned mellem Satans to horn, og på dette tidspunkt tilbeder de vantro den. Når solen er gået ned, skal du bede aftenbønnen.

Fortælleren siger: Jeg spurgte: Allahs profet, fortæl mig noget om den rituelle afvaskning. Han sagde: Når en af jer tager vand til den rituelle afvaskning, skyller munden og renser næsen med vand, falder synderne fra hans ansigt, mundhule og næse bort. Når han derefter vasker sit ansigt i overensstemmelse med Allahs befaling, falder synderne fra hans ansigt og fra skæggets sider bort. Når han derefter vasker begge hænder til albuerne, falder synderne fra hans hænder bort sammen med vandet, helt ud gennem fingrene. Når han derefter stryger over sit hoved, falder synderne fra hans hoved bort gennem hårets spidser. Når han derefter vasker sine fødder til anklerne, falder synderne fra hans fødder og tæer bort sammen med vandet. Hvis han derefter rejser sig til bøn, lovpriser og priser Den Almægtige Allah, erklærer Hans renhed, giver Ham den værdighed, der tilkommer Ham, og hengiver sit hjerte fuldt ud til Allah alene, vender han tilbage ren og syndfri som den dag, hans mor fødte ham.

Da ʿAmr ibn ʿAbasah (må Allah være tilfreds med ham) senere fortalte denne hadith til Abu Umamah (må Allah være tilfreds med ham), en ledsager af Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde Abu Umamah til ham: O ʿAmr ibn ʿAbasah, tænk dig om og overvej dine ord. Du siger, at en mand vil få alt dette på én og samme tid. ʿAmr (må Allah være tilfreds med ham) sagde: O Abu Umamah, jeg er blevet gammel, mine knogler er tørret ind, og min død nærmer sig. Jeg har ingen grund til at lyve om Den Almægtige Allah eller om Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham. Hvis jeg ikke havde hørt denne hadith fra Allahs Sendebud én gang, to gange, tre gange – og sådan fortsætter du med at tælle – ja, selv hvis jeg ikke havde hørt den syv gange, ville jeg aldrig have fortalt den. Men jeg har hørt den fra ham endnu flere gange end det. (Muslim)

٤٣٩- وَعَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم قال إذا أراد اللهُ تَعَالَى رَحْمَةً أُمَّةٍ قَبَضَ نَبِيَّهَا قَبْلَهَا فَجَعَلَهُ لَهَا فَرَطًا وسلما بَيْنَ يَدَيْهَا واذا أراد هَلَكَةً أُمَّةٍ عَذَبَها ونَبيُّهَا حَى فَأَهْلَكَهَا وَهُوَ حَى يَنْظُرُ فَأَقَر عَيْنَهُ بهلاكها حينَ كَذَّبُوهُ وَعَصَوا أمره – رواه مسلم .

439. Det er overleveret fra Abu Musa al-Ashʿari (må Allah være tilfreds med ham), at profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Når Den Ophøjede Allah ønsker at vise en nation nåde, lader Han deres profet dø før dem og gør ham til en forudgående repræsentant for dem og en opsparet belønning til dem i det hinsidige. Men når Han ønsker at ødelægge et folk, straffer Han dem, mens deres profet stadig lever, og ødelægger dem i hans levetid. Han lader ham se det og fryde sine øjne ved at se deres ødelæggelse, fordi de havde kaldt ham en løgner og været ulydige mod hans befaling. (Muslim)

Afsnit 52 – Dyden ved at håbe på Allah og have en god opfattelse af Ham

Dyden ved at håbe på Allah og have en god opfattelse af Ham.

قَالَ اللهُ تَعَالَى إِخْبَارًا عَنِ الْعَبْدِ الصَّالِحِ : وَأَفَوِّضُ أَمْرِي إِلَى اللَّهِ إِنَّ اللَّهَ بصير بالعباد . فَوَقَاهُ اللهُ سَيِّئَاتِ مَا مَكَرُوا

Den Almægtige Allah citerer en retskaffen tjeners ord og siger: (Tjeneren siger:) “Jeg overlader min sag til Allah. Allah holder øje med tjenerne. Derefter beskyttede Allah ham mod deres skadelige rænker.” (Sura al-Mu’min 44-45)

٤٤٠- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ قَالَ قَالَ اللهُ عَزَّ وَجَلَّ أَنَا عِنْدَ ظَنِّ عَبْدِي بِي وَأَنَا مَعَهُ حَيْثُ يَذْكُرُنِي وَاللهُ اللهُ أَفْرَحُ بِتَوْبَةِ عَبْدِهِ مِنْ أَحَدِكُمْ يَجِدُ ضَالَتَهُ بِالْفَلَاةِ وَمَنْ تَقَرَّبَ إِلَى شِبْرًا تَقَرَّبْتُ إِلَيْهِ ذِرَاعًا وَمَنْ تقرب إلى ذراعا تقربت اليه بَاعًا وَإِذَا أَقْبَلَ إِلَى يَمْشِي أَقْبَلْتُ اليه أهزول – متفق عليه. وهذا لفظ إحدى رِوَايَاتِ مُسْلِمٍ وَتَقَدِّمَ شَرْحُهُ فِي الْبَابِ قَبْلَهُ – وَرَوَى فِي الصَّحِيحَيْنِ وَأَنَا مَعَهُ حِيْنَ يَذْكُرُنِي بِالنُّونِ وَفِي هَذِهِ الرواية حيث بالثاء وكلاهما صحيح

440. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde, at Den Ophøjede Allah siger: “Jeg er sådan, som Min tjener forventer, at Jeg er (det vil sige: Jeg behandler ham på den måde, han forventer, at Jeg vil behandle ham). Jeg er med ham, hvor end han mindes Mig.” Ved Allahs ed! Allah glæder sig endnu mere over Sin tjeners anger, end nogen af jer glæder sig, når han finder sin bortkomne ven i en øde, vegetationsløs ørken. (Allah siger også:) Den, der nærmer sig Mig med en håndsbredde, nærmer Jeg Mig med en alen; og den, der nærmer sig Mig med en alen, nærmer Jeg Mig med en yard. Når han kommer gående mod Mig, kommer Jeg løbende mod ham. (Al-Bukhari og Muslim)

٤٤١ – عليه وسلم قبل موته بثلاثة أيام يقول لا يموتن أحدكم إلا وَهُوَ يُحسن الظن بالله عز وجل – رواه مسلم .

441. Overleveret fra Jabir ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige tre dage før hans bortgang: “Ingen af jer må dø uden at have en god forventning til Den Ophøjede Allah.” (Muslim)

٤٤٢- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ قَالَ اللهُ تَعَالَى يَا ابْنَ آدَمَ إِنَّكَ مَا دَعَوْتَنِي وَرَجَوْتَنِي غَفَرْتُ لَكَ عَلَى مَا كَانَ مِنكَ وَلا أَبَالِي يَا ابْنَ آدَمَ لَوْ بَلَغَتْ ذُنُوبُكَ عَنَانَ السَّمَاءِ ثُمَّ اسْتَغْفَرْتَنِي غَفَرْتُ لَكَ يَا ابْنَ آدَمَ إِنَّكَ لَوْ آتَيْتَنِي بِقُرَابِ الْأَرْضِ خَطَايَا ثُمَّ لَقِيتَنِي لَا تُشْرِكْ بِي شَيْئًا لَاتَيْتُكَ بِقُرَابِهَا مَغْفِرَةٌ – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيث حَسَنٌ .

442. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige, at Den Almægtige Allah siger: “Adams søn! Så længe du påkalder Mig og beder Mig om tilgivelse, vil Jeg tilgive dine synder, uanset hvad du har gjort, og Jeg vil ikke tage hensyn til det. Adams søn! Hvis dine synder når op til himlen, og du derefter beder Mig om tilgivelse, vil Jeg tilgive dig. Adams søn! Hvis du møder Mig med synder så store som jorden, men uden at have sat nogen ved Min side, vil Jeg komme til dig med en tilsvarende stor tilgivelse.”

Imam at-Tirmidhi overleverede hadithen og sagde: Dette er en hasan-hadith.

Afsnit: 53 – At forene frygt og håb

At frygt og håb forenes.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : فَلا يَأْمَنُ مَكْرَ الله إِلا الْقَوْمُ الْخَاسِرُونَ .

Allah den Almægtige siger:

وَعَنْ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّهُ سَمِعَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ

»Ingen føler sig sikker mod Allahs greb undtagen det fortabte folk.« (Sura al-Aʿrāf: 99)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّهُ لَا يَيَاسُ مِنْ رَّوْحِ اللَّهِ إِلَّا الْقَوْمُ الْكَافِرُونَ

»Ingen fortvivler over Allahs barmhjertighed undtagen de vantro.« (Sura Yūsuf: 87)

وتشود وجوه وقال تعالى : يوم تبيض وجوه وتم

“Den dag vil nogle ansigter være hvide, og nogle ansigter vil være sorte.” (Sura Āl ʿImrān: 106)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ رَبَّكَ لَسَرِيعُ الْعِقَابِ وَأَنَّهُ لَغَفُورٌ رَّحِيمٌ

“Sandelig, din Herre er hurtig til at straffe. Og Han er visselig Den Mest Tilgivende, Den Barmhjertigste.” (Sura al-Aʿrāf: 167)

وَقَالَ تَعَالَى : إِنَّ الْأَبْرَارَ لَفِي نَعِيمٍ وَإِنَّ الْفُجَارَ لَفِي جَحِيمِ

“De retfærdige vil være i lykke (i Paradiset), og de onde vil være i Helvede.” (Sura al-Infiṭār: 13-14)

وَقَالَ تَعَالَى : فَأَمَّا مَنْ ثَقُلَتْ مَوَازِينُهُ فَهُوَ فِي عِيشَةٍ رَاضِيةٍ ، وَأَمَّا مَنْ خَفْتُ مَوَازِينُهُ فَأُمَّهُ هَاوِيَةٌ .

“Derefter vil den, hvis vægtskåle er tunge (med gode gerninger eller tro), befinde sig i en tilfredsstillende lykke. Men den, hvis vægtskåle er lette, vil have Hāwiya (Helvede) som opholdssted.” (Sura al-Qāriʿa: 6-9)

٤٤٣ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَوْ يَعْلَمُ الْمُؤْمِنُ مَا عِندَ اللهِ مِنَ الْعُقُوبَةِ مَا طَمِعَ بِجَنَّتِهِ أَحَدٌ وَلَوْ يَعْلَمُ الْكَافِرُ مَا عِنْدَ اللَّهِ مِنَ الرَّحْمَةِ مَا قَنَطَ مِنْ جَنَّتِهِ أَحَدٌ .

443. Overleveret fra Abu Hurajra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hvis de troende fuldt ud kendte Allahs straf, ville ingen begære Hans paradis. Og hvis de vantro fuldt ud kendte Allahs barmhjertighed, ville ingen fortvivle over Hans paradis. (Muslim)

٤٤٤ – وعَنْ أَبِي سَعِيدِ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا وُضِعَتِ الْجَنَازَةُ وَاحْتَمَلَهَا النَّاسُ أَوِ الرِّجَالُ عَلَى أَعْنَاقِهِمْ فَإِنْكَانَتْ صَالِحَةٌ قَالَتْ قَدِمُونِي قَدِمُونِي وَإِن كَانَتْ غَيْرَ صَالِحَةٍ قَالَتْ يَا وَيْلَهَا أَيْنَ تَذْهَبُونَ بِهَا يَسْمَعُ صَوْتَهَا كُلَّ شَيْ إِلا الْإِنْسَانُ ولو سمعه صعق – رواه البخاري

444. Overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når liget til begravelsen er blevet lagt på båren, og folk bærer det på deres skuldre, siger liget, hvis det tilhører en retfærdig person: »Skynd jer frem med mig, skynd jer frem med mig.« Men hvis det tilhører en uretfærdig person, siger det: »Ve mig! Hvor fører I den elendige hen?« Alle andre end menneskene hører dets skrig. Hvis menneskene hørte det, ville de dø af skrigets voldsomhed. (Bukhari)

٤٤٥ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم الجنَّة أقرب إلى أحدكم من شراك نعله والنار مثل ذلك – رواه البخاري.

445. Overleveret fra Ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Paradiset er nærmere enhver af jer end remmen på hans sko, og Helvedesilden er ligeledes nær.

Afsnit 54 – Fortjenesten ved at græde af frygt for Den Almægtige Allah og længslen efter Ham

Fortjenesten ved at græde af frygt for Den Almægtige Allah og længslen efter Ham.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَيَخِرُونَ لِلْأَذْقَانِ يَبْكُونَ وَيَزِيدُهُمْ خُشُوعًا

Den Almægtige Allah siger:
»Og de falder grædende ned på deres ansigter, og (Koranen) øger deres frygt og ydmyghed.« (Sura Bani Isra’il: 199)

وقَالَ تَعَالَى : أَفَمَنْ هذا الحديث تَعْجَبُونَ وَتَضْحَكُونَ وَلَا تَبْكُونَ

»Bliver I da forbavsede over dette udsagn og ler, men græder ikke?« (Sura an-Najm: 59-60)

٤٤٦ – أن اسْمَعَهُ مِنْ غَيْرِي فَقَرَأْتُ عَلَيْهِ سُورَةَ النِّسَاء حَتَّى جِئْتُ إلى هذه الآية (فَكَيْفَ إِذَا جِئْنَا مِنْ كُلِّ أُمَّةٍ بِشَهِيدٌ وَجِئْنَا بِكَ عَلَى هُؤُلاء شَهِيدًا ) قَالَ حَسْبُكَ الآن فَالْتَفَتْ إِلَيْهِ فَإِذَا عَيْنَاهُ تَدْرِفان متفق عليه.

446. Det er berettet fra Ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde til mig: »Læs Koranen for mig.« Jeg sagde: »O Allahs Sendebud! Skal jeg læse for dig, selv om den er blevet åbenbaret for dig?« Han sagde: »Jeg holder af at høre en andens recitation.« Så læste jeg Sura an-Nisa for ham. Da jeg nåede til dette vers: »Hvordan vil det da være, når Vi fra hver nation fremfører et vidne, og Vi fremfører dig som vidne mod dem?« (Sura an-Nisa: 41), sagde han: »Det er nok nu.« Jeg så på ham og så tårerne trille ned fra hans øjne. (Al-Bukhari og Muslim)

٤٤٧ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ خَطَبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خطْبَة مَا سَمِعْتُ مِثْلَهَا قَط فَقَالَ لَوْ تَعْلَمُونَ مَا أَعْلَمُ لَضَحِكْتُمْ قَلِيلاً وَلَبَكَيْتُمْ كثيرًا قَالَ فَغَطَى أَصْحَابُ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجُوهَهُمْ وَلَهُمْ حنين. متفق عليهِ وَسَبَقَ بَيَانُهُ فِي بَابِ الْخَوْفِ .

447. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) holdt en så formaningstung tale, at jeg aldrig havde hørt noget lignende. Han sagde: »Hvis I vidste, hvad jeg ved, ville I le meget lidt og græde meget.« Fortælleren siger: Da Allahs Sendebuds ledsagere hørte dette, dækkede de deres ansigter med deres klæder og begyndte at hulke.

٤٤٨- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا يَلِجُ النَّارَ رَجُلٌ بَكَى مِنْ خَشْيَةِ اللَّهِ حَتَّى يَعُودَ اللَّبَنُ فِي الضَّرْعِ ولا يَجْتَمِعُ عُبَارٌ فِي سَبِيلِ اللهِ وَدُخَانُ جَهَنَّمَ . رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح. وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ الله اقرَأُ عَلَيْكَ وَعَلَيْكَ أُنْزِلَ قَالَ إِنِّي أَحِبُّ وَسَلَّمَ اقْرَأْ عَلَى الْقُرْآنَ قُلْتُ يَا رَسُولَ الله

448. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) beretter. Han siger, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der har grædt af frygt for Allah, vil ikke træde ind i Helvede, før mælken vender tilbage til brystet. Og fødder, der er blevet støvede i jihad på Allahs vej, vil aldrig blive forenet med Helvedes røg (det vil sige, at den, hvis fødder er blevet støvede under jihad på Allahs vej, vil komme i Paradis). (Al-Bukhari og Muslim) [Note: Det vil sige, at ligesom det er helt umuligt for mælken at vende tilbage til brystet, er det også helt umuligt for ham at træde ind i Helvede.]

٤٤٩ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَبْعَةٌ يُظِلُّهُمُ اللَّهُ فِي ظله يوم لا ظل الا ظله امام عادل وَشَابٌ نَشَأَ فِي عِبَادَةِ اللهِ تَعَالَى وَرَجُلٌ قَلْبُهُ مُعَلِّقٌ فِي الْمَسَاجِدِ وَرَجُلَانِ تَحَابًا فِي اللَّهِ اجْتَمَعًا عَلَيْهِ وَتَفَرِّنَا عَلَيْهِ وَرَجُلٌ دَعَشه اشراةٌ ذاتُ مَنْصَبٍ وجَمَالَ فَقَالَ إِنِّي أَخَافُ اللَّهَ وَرَجُلٌ تَصَدِّقَ بصدقة فَاخْفَاهَا حَتَّى لا تَعْلَمَ شِمَالُهُ مَا تُنْفِقُ يَمِينُهُ وَرَجُلٌ ذَكَرَ اللَّهَ خَالِيًا فقاضَتْ عَيْنَاهُ متفق عليه .

449. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) beretter. Han siger, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Syv slags mennesker vil Allah på den dag give plads under Sin kølige skygge, hvor der ikke vil være nogen anden skygge end Hans. De er: (1) en retfærdig hersker eller leder, (2) en ung mand, der er optaget af tilbedelsen af den Almægtige Allah, (3) en person, hvis hjerte er knyttet til moskeen, (4) to mennesker, der elsker hinanden og holder sammen udelukkende for Allahs tilfredsheds skyld, og som på grund af dette igen skilles fra hinanden, (5) en person, som en smuk kvinde fra en fornem familie har inviteret til en syndig handling, men som siger: »Jeg frygter Allah«, (6) en person, der giver almisse så hemmeligt, at selv hans venstre hånd ikke ved, hvad hans højre hånd har givet, og (7) en person, der alene på et afsides sted ihukommer Allah, så hans to øjne fyldes med tårer. (Al-Bukhari og Muslim)

٤٥٠ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ الشَّخَيْرِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ آتَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ يُصَلِّي وَلِجوفه أزيز كازيرَ الْمِرْجَلِ مِنَ الْبُكَاءِ. حَدِيث صحيح رواه أبو داود والترمذي في الشمائل باسناد صحيح

450. Abdullah ibn ash-Shikhkhir (må Allah være tilfreds med ham) beretter. Han siger: Jeg kom til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og så, at han bad, og at der på grund af hans gråd af frygt for Allah kom en lyd fra hans mave som lyden af en gryde.

٤٥١- وعن أنس رضي اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لأبي بن كعب إِنَّ اللهَ عَزَّ وَجَلَّ أَمَرَنِي أَنْ أَقْرَأَ عَلَيْكَ لَمْ يَكُنِ الَّذِينَ كَفَرُوا ) قَالَ وَسَعَانِي قال نعم فبكى أبى – متفق عليه . وَفِي رِوَايَةٍ فَجَعَلَ أَبَى يَبْكي.

451. Anas (må Allah være tilfreds med ham) beretter. Han siger: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til Ubay ibn Ka’b (må Allah være tilfreds med ham): Den Almægtige Allah har befalet mig at recitere en sura (al-Bayyinah) for dig. Han (Ubay) spurgte: Har Han sagt det ved at nævne mit navn? Han (Profeten) sagde: Ja. Ubay (må Allah være tilfreds med ham) begyndte at græde af bevægelse.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering står der: Straks begyndte Ubay (må Allah være tilfreds med ham) at græde.

٤٥٢ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ أَبُو بَكْرَ لِعُمَرَ بَعْدَ وَفَاةِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ انطلق بنا إِلَى أَمْ أَيْمَنَ تَزُورُهَا كَمَا كَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَزُورُهَا فَلَمَّا انْتَهَيْنَا إِلَيْهَا بَكَتْ فَقَالاً لَهَا مَا يُبْكِيْكَ أَمَا تَعْلَمِينَ أَنَّ مَا عِنْدَ اللهِ تَعَالَى خَيْرٌ لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَتْ إِنِّي لَا أَبْكِي أَنِّي لَا اعْلَمُ أَنَّ مَا عِنْدَ اللهِ خَيْرٌ لِرَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَكِنِّي ابْكِي أَنَّ الوحى قد انقطع مِنَ السَّمَاءِ فَهَيْجَتْهُمَا عَلَى الْبُكَاءِ فَجَعَلا يَبْكِيَانِ مَعَهَا -رواه مسلم

452. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Efter Allahs Sendebuds, Allahs fred og velsignelser være med ham, bortgang sagde Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) til Umar (må Allah være tilfreds med ham): „Kom, lad os besøge Umm Ayman, ligesom Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, plejede at besøge hende.“ Da de nåede frem til hende, begyndte hun at græde. De sagde til hende: „Hvorfor græder du? Ved du ikke, hvor megen godhed Allah den Ophøjede har beredt Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham?“ Hun svarede: „Jeg græder ikke, fordi jeg ikke ved, hvor megen uudtømmelig godhed Allah har beredt Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham; jeg græder, fordi åbenbaringen fra himlen er ophørt.“ Hendes ord berørte dem begge dybt, og de begyndte også at græde sammen med hende. (Muslim)

٤٥٣- وَعَن ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ لَمَّا اشْتَدَّ بِرَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجَعَهُ قَبْلَ لَهُ فِي الصَّلاةِ فَقَالَ مُرُوا أَبَا بَكْرٍ فَلْيُصَلِّ بِالنَّاسِ فَقَالَتْ عَائِشَةُ إِن أبا بكر رَجُلٌ رَقِيقٌ إِذَا قَرَأَ الْقُرْآنَ غَلَبَهُ الْبُكَاءُ فَقَالَ مُرُوهُ فَلْيُصَلِّ. وَفِي رِوَايَةٍ عَنْ عَائِشَةَ قَالَتْ قُلْتُ إِنَّ أبا بكر إِذَا قَامَ مَقَامَكَ لَمْ يُسْمِعِ النَّاسِ من البكاء – متفق عليه.

453. Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Da Allahs Sendebuds, Allahs fred og velsignelser være med ham, sygdom blev alvorlig, blev han spurgt om bønnen, og han sagde: „Befal Abu Bakr at lede folket i bøn.“ Aisha (må Allah være tilfreds med hende) sagde: „Abu Bakr er et meget blødhjertet menneske. Når han reciterer Koranen, vil gråden overvælde ham.“ Han sagde igen: „Befal ham at lede bønnen.“ I en anden overlevering fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende) siges det: Hun sagde: „Jeg sagde: Hvis Abu Bakr stiller sig på din plads, vil han på grund af gråd ikke kunne få de bedende til at høre recitationen.“ (Bukhari og Muslim)

٤٥٤- وعن إبراهيمَ بْنِ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ عَوْفِ أَنَّ عَبْدَ الرَّحْمَنِ بْنَ عَوْفِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَتِي بِطَعَامٍ وَكَانَ صَائِمًا فَقَالَ قُتِلَ مُصْعَبُ بْنُ عُمَيْرٍ وَهُوَ خَيْرٌ مِنِّي قلم يُوجَدْ لَهُ مَا يُكَفِّنُ فِيهِ إِلَّا بُرْدَةٌ إِنْ عُطَى بِهَا رَأْسُهُ بَدَتْ رِجْلَاهُ وَإِنْ عُطَى بها رجلاه بَدَا رَأسَهُ ثُمَّ بسط لنَا مِنَ الدُّنْيَا مَا بُسِطَ أَوْ قَالَ أَعْطَيْنَا مِنَ الدُّنْيَا ما أُعْطِينَا قَدْ خَشِيْنَا أَنْ تَكُونَ حَسَنَاتُنَا عُجْلتْ لَنَا ثُمَّ جَعَلَ يَبْكِي حَتَّى ترك الطعام – رواه البخاري.

454. Ibrahim ibn Abd ar-Rahman ibn Awf (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Der blev sat mad frem for Abd ar-Rahman ibn Awf (må Allah være tilfreds med ham), mens han fastede. Han sagde: „Musab ibn Umayr (må Allah være tilfreds med ham) blev martyr, og han var et bedre menneske end jeg. Der var ikke noget klæde til hans ligklæde bortset fra et tæppe. Når hans hoved blev dækket med det, blev hans fødder blottet, og når hans fødder blev dækket, blev hans hoved blottet. Derefter blev vi skænket tilstrækkelig verdslig overflod.“

Derfor blev vi bekymrede for, om vi mon allerede i denne verden fik belønningen for vores gode gerninger. Derefter begyndte han at græde, ja, han holdt endda op med at spise. (Bukhari)

٤٥٥ – وَعَنْ أَبِي أَمَامَةً صُدَيِّ بْنِ عَجْلانَ الْبَاهِلِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَيْسَ شَيْ أَحَبُّ إِلى اللهِ تَعَالَى مِنْ قَطْرَتَيْنِ واثرين قطرة دموع مِنْ خَشْيَةِ الله وقطرة دم تُهَرَاقُ فِي سَبِيلِ اللهِ وَأَما الأثرانِ فَاثَرٌ فِي سَبِيلِ اللهِ تَعَالَى وَاثَر فِي فَرِيضَةٍ مِّنْ فَرَائِضِ اللَّهِ تَعَالَى رواه الترمذي وقال حديثٌ حَسَنٌ .

495. Overleveret fra Abu Umama Sudai ibn Ajlan al-Bahili (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Der er intet, som er mere elsket af den Almægtige Allah, end to dråber og to mærker. Den ene dråbe er tåren, der fældes af frygt for Allah, og den anden er bloddråben, der flyder på Allahs vej (i jihad). De to mærker er mærket efter at være blevet såret på Allahs vej (i jihad) og mærket efter at have opfyldt en af Allahs obligatoriske pligter.«

Imam at-Tirmidhi overleverede den og sagde: »Hadithen er hasan.« I dette afsnit er mange andre hadither også blevet overleveret. Blandt dem er flere, som allerede er blevet nævnt forskellige steder i afsnittet om at holde sig borte fra det, der afholder én. Eksempelvis hadithen fra Irbad ibn Sariya (må Allah være tilfreds med ham):

٤٥٦ – حدِيثُ الْعُرْبَاضِ بْنِ سَارِيَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ وَعَظَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَوْعِظَةً وَجِلَتْ مِنْهَا الْقُلُوبُ وَذَرَقَتْ مِنْهَا الْعُيُونُ

456. Overleveret fra Irbad ibn Sariya (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: »Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) holdt en så formaningstung tale for os, at vores hjerter blev grebet af frygt, og tårerne strømmede fra vores øjne.«

Afsnit 55 – Dyden ved askese (zuhd) i det jordiske liv, opmuntring til at være tilfreds med lidt og dyden ved fattigdom

Dyden ved askese (zuhd) i det jordiske liv, opmuntring til at være tilfreds med lidt og dyden ved fattigdom.

Den Almægtige Allah siger:

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّمَا مَثَلُ الْحَيَاةِ الدُّنْيَا كَمَا أَنْزَلْنَاهُ مِنَ السَّمَاءِ فَاخْتَلَطَ بِهِنباتُ الْأَرْضِ مِمَّا يَأْكُلُ النَّاسُ وَالْأَنْعَامُ حَتَّى إذا أَخَذَتْ الْأَرْضُ زُخْرُفَهَا وَأَزْيَّنَتْ وَظَنَّ أَهْلُهَا أَنَّهُمْ قَادِرُونَ عَلَيْهَا أَتَاهَا أمرنا ليلا أو نهاراً فَجَعَلْنَاهَا حَصِيداً كَانَ لَمْ تَعْنَ بِالْأَمْسِ كَذلِكَ نُفَصِّلُ الْآيَاتِ لِقَوْمٍ يَتَفَكَّرُونَ.

“Den jordiske tilværelses tilstand er i sandhed således: Jeg lod vandet strømme ned fra himlen, og ved hjælp af det voksede jordens planter tæt, hvoraf mennesker og dyr spiser. Da jorden blev fuldt ud smuk og antog et prægtigt udseende, og dens ejere begyndte at tro, at de havde fuld råderet over den, kom der pludselig en ulykke fra Mig, enten om dagen eller om natten, og Jeg gjorde dem tilintetgjort på en sådan måde, som om de ikke havde eksisteret dagen før. Således udfolder Vi tegnene for de eftertænksomme. (Sura Yūnus: 24)”

وقال تعالى : واضْرِبْ لَهُمْ مَثَلَ الْحَيَاةِ الدُّنْيَا كَمَا أَنْزَلْنَاهُ مِنَ السَّمَاء فاختلط به نباتُ الْأَرْضِ فَأَصْبَحَ هَشِيمًا تَذَرُوهُ الرِّيَاحُ وَكَانَ اللهُ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ مقْتَدِرًا الْمَالُ وَالْبَنُونَ زِينَ حَيَاةِ الدُّنْيَا وَالْبَاقِيَاتُ الصَّالِحَاتُ خَيْرٌ عِنْدَ رَبِّكَ ثَوَابًا وَخَيْرٌ أملام

“Fremsæt for dem lignelsen om det jordiske liv: Det er som vand, som Vi lader strømme ned fra himlen. Ved hjælp af det voksede jordens planter tæt sammen, men senere blev de tørre og knust til stumper, og vinden spredte dem. Allah har magt over alting. Rigdom og børn er blot det jordiske livs pryd. Men de gode gerninger, der består for evigt, er bedre hos din Herre som belønning og som grundlag for håb og forventning. (Sura al-Kahf: 45–46)”

وَقَالَ تَعَالَى : اعْلَمُوا أَنَّمَا الْحَيَاةُ الدُّنْيا لعب ولهو وَزِينَةٌ وَتَفَاخُرٌ بَيْنَكُمْ وتكاثر في الأموال والأولاد كَمَثَلِ غَيْثَ أَعْجَبَ الْكُفَّارَ نَبَاتُهُ ثُمَّ يَهِيجُ فَتَرَاهُ مُصْفَرًا ثُمَّ يَكُونُ حَطَامًا وَفِي الْآخِرَةِ عَذَابٌ شَدِيدٌ وَمَغْفِرَةٌ مِنَ اللَّهِ وَرِضْوَانٌ وَمَا الْحَيَاةُ الدُّنْيَا إِلَّا مَتَاعُ الْغُرُورِ

“Vid, at det jordiske liv blot er leg, underholdning, pragt, gensidig praleri og indbyrdes kappestrid i overflod af rigdom og børn. Det er som regn, hvis afgrøde glæder landmændene; derefter tørrer den ind, og du ser den blive gul. Så bliver den til strå og affald. I det hinsidige er der en hård straf, men for den troende er der tilgivelse og tilfredshed fra Allah. Det jordiske liv er kun et bedragets middel. (Sura al-Hadīd: 20)”

وقال تعالى : زين للنَّاسِ حُبُّ الشَّهَوَاتِ مِنَ النِّسَاءِ وَالْبَنِينَ وَالْقَنَاطِيرِ المقنطرة من الذهَب وَالْفِضَّةِ وَالْخَيْلِ الْمُسَوَّمَةِ وَالْأَنْعَامِ وَالْحَرْثِ ذَلِكَ مَتَاعٌ الْحَيَاةِ الدُّنْيَا وَاللَّهُ عِنْدَهُ حُسْنُ الْمَابِ.

“Kærligheden til kvinder, børn, ophobede mængder af guld og sølv, mærkede heste, kvæg og marker er blevet gjort skøn for mennesker. Dette er det jordiske livs udstyr. Men hos Allah findes den bedste tilbagevenden. (Sura Āl ʿImrān: 114)”

وقال تعالى : يَأَيُّهَا النَّاسُ إِنَّ وَعْدَ اللهِ حَقٌّ فَلَا تَغْرِنَّكُمُ الْحَيَاةُ الدُّنْيَا وَلَا يَغْرَنَّكُمْ بِاللَّهِ الْغَرُورُ

“O menneskehed! Allahs løfte er sandt. Lad derfor ikke det jordiske liv på nogen måde bedrage jer, og lad ikke bedrageren (Satan) bedrage jer med hensyn til Allah.” (Sura Fâtir: 5)

وقال تعالى : الْهَاكُمُ التَّكَاثُرُ حَتَّى زُرْتُمُ الْمَقَابِرَ كَلَّا سَوْفَ تَعْلَمُونَ ثُمَّ كَلا سوْفَ تَعْلَمُونَ كَلَّا لَوْ تَعْلَمُونَ عِلْمَ الْيَقِينِ.

“Overflod, rigdom og hovmod optager jer, indtil I når gravene. Nej! I vil snart få at vide. Og igen: Nej! I vil snart få at vide. Nej! Hvis I blot vidste det med sikker viden.” (Sura at-Takâthur: 1-5)

وقال تعالى : وَمَا هَذِهِ الْحَيَاةُ الدُّنْيَا إلا لهو ولعب وإن الدار الآخرة لهي الْحَيَوَانُ لَوْ كَانُوا يَعْلَمُونَ.

“Dette jordiske liv er kun leg og adspredelse. Det hinsidige liv er det sande liv, hvis de blot vidste det.” (Sura al-ʿAnkabût: 64)

٤٥٧- عَنْ عَمْرِو بْنِ عَوْفِ الْأَنْصَارِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَعَثَ أَبا عبيدة بن الجراح إلى الْبَحْرَيْنِ يَأْتِي بِجِزْيَتِهَا فَقَدِمَ بِمَالٍ مِنَ الْبَحْرَيْنِ فَسَمِعَتِ الْأَنْصَارُ بِقُدُوْمٍ أَبِي عُبَيْدَةَ فَوَافَوْا صَلَاةَ الْفَجْرِ مَعَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا صَلَّى رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ انْصَرَفَ فَتَعَرَّضُوا لَهُ فَتَبَسَّمَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِيْنَ رَأَهُمْ ثُمَّ قَالَ أَظُنُّكُمْ سَمِعْتُمْ أَنَّ أَبَا عُبَيْدَةَ قَدِمَ بِشَيْءٍ مِنَ الْبَحْرَيْنِ فَقَالُوا أَجَلَ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَقَالَ ابشروا وأملوا مَا يَسُرُّكُمْ فَوَالله مَا الْفَقْرَ أَخْشَى عَلَيْكُمْ وَلَكِنِّي أَخْشَى أَنْ ط الدُّنْيَا عَلَيْكُمْ كَمَا يُسطَتْ عَلَى مَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ فَتَنَافَسُوهَا كَمَا تَنَافَسُوهَا فَتُهْلِكَكُمْ كَما أهلكتهم متفق عليه .

457. Det berettes fra ʿAmr ibn ʿAwf al-Ansârî (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud ﷺ sendte Abû ʿUbayda ibn al-Jarrâh (må Allah være tilfreds med ham) til Bahrain for at hente den jizya, der var blevet opkrævet. Han vendte tilbage fra Bahrain med rigdommene. Da ansarerne hørte, at Abû ʿUbayda (må Allah være tilfreds med ham) var vendt tilbage, bad de morgenbønnen sammen med Allahs Sendebud ﷺ. Da Allahs Sendebud ﷺ havde afsluttet bønnen, trådte de frem foran ham. Da han så dem, smilede Allahs Sendebud ﷺ og sagde: “Jeg tror, at I har hørt nyheden om, at Abû ʿUbayda er vendt tilbage fra Bahrain med rigdomme?” De sagde: “Ja, Allahs Sendebud.” Så sagde han: “Glæd jer, og håb på det, der vil glæde jer. Ved Allah! Jeg frygter ikke fattigdom for jer. Men jeg frygter, at denne verdens overflod vil blive bredt ud foran jer, ligesom den blev bredt ud foran dem, der var før jer. Så vil I begære den og lade jer opsluge af den, ligesom de gjorde, og den vil ødelægge jer, ligesom den ødelagde dem.” (Bukhârî, Muslim)

٤٥٨- وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ جَلَسَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّىاللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى الْمِنْبَرِ وَجَلَسْنَا حَوْلَهُ فَقَالَ إِنَّ مِمَّا أَخَافُ عَلَيْكُمْ مِنْ بَعْدِى مَا يُفْتَحُ عَلَيْكُمْ مِنْ زَهْرَة الدنيا وزينتها – متفق عليه .

458. Overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) satte sig på prædikestolen, og vi satte os omkring ham. Han sagde: Det, jeg frygter mest for jer efter min bortgang, er den verdslige pragt og skønhed, som I vil opnå (det vil sige, når velstand kommer i jeres hænder efter erobringen af forskellige lande, vil I begynde at stræbe efter verdslige ting; det er dette, jeg frygter mest). (Al-Bukhari, Muslim)

٤٥٩ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الدُّنْيَا حَلْوَةٌ خَضِرَةٌ وَإِنَّ اللَّهَ تَعَالَى مُسْتَخْلِفَكُمْ فِيهَا فَيَنْظُرُ كَيْفَ تَعْمَلُوْنَ فَاتَّقُوا الدُّنْيَا وَاتَّقُوا النساء – رواه مسلم.

459. Overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Verden er en grøn, frodig og sød ting. Allah har gjort jer til efterfølgere på den, og Han ser, hvad I gør. Vogt jer derfor mod denne verdens fristelser og begær, og vær også på vagt over for kvinder (deres prøvelse). (Muslim)

٤٦٠ – وَعَنْ أَنَسِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اللَّهُمْ لَا عيش الأ عيش الآخرة – متفق عليه .

460. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: “O Allah! Livet i det hinsidige er det sande liv.” (Al-Bukhari, Muslim)

٤٦١- وَعَنْهُ عَنْ رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَتْبَعُ الْمَيِّتَ ثَلاثَةٌ أهْلُهُ وَمَالُهُ وَعَمَلُهُ فَيَرْجِعُ اثْنَانِ وَيَبْقَى وَاحِدٌ يَرْجِعُ أَهْلُهُ وَمَالُهُ وَيَبْقَى عَمَلُهُ متفق عليه .

461. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Tre ting følger den døde efter ham (helt til graven): hans familie, hans rigdom og hans gerninger (gode eller onde). Derefter vender to af dem tilbage, mens én bliver hos ham. Hans familie og hans rigdom vender tilbage, mens hans gerninger bliver hos ham.” (Al-Bukhari, Muslim)

٤٦٢- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُؤْتَى بِأَنْعَمِ أَهْلِ الدنيا من أهْلِ النَّارِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَيُصْبَعُ فِي النَّارِ صَبْغَةً ثُمَّ يُقَالُ يَا ابْنَ آدَمَ هل رأيت خَيْرًا قَطُّ هَلْ مَرْ بِكَ نَعِيمٌ قَط فَيَقُولُ لَا وَاللَّهِ يَا رَبِّ وَيُؤْتَى بِأَشَدِّ الناس بوسا في الدُّنْيا مِنْ أَهْلِ الْجَنَّةِ فَيُصْبَعُ صَبْغَةً فِي الْجَنَّةِ فَيُقَالُ لَهُ يَا ابْنَ ادم هل رأيت بُوسًا قَط هَلْ مَرَّ بِكَ شدة قط؟ فَيَقُولُ لَا وَاللَّهِ مَا مَرَّ بِي يُؤْسٌ قط ولا رأيت شدة قط – رواه مسلم .

462. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: På Opstandelsens Dag vil den person blandt Helvedes beboere, som havde den største overflod i denne verden, blive bragt frem og kastet med stor kraft ind i Helvede. Derefter vil han blive spurgt: »Adams søn, har du nogensinde set noget godt? Har du nogensinde levet i overflod?« Han vil svare: »Nej, ved Allah, min Herre.« Og blandt Paradisets beboere vil en person også blive bragt frem, som havde været den mest nødlidende og fattige i denne verden. Derefter vil han hurtigt blive ført ind i Paradiset og blive spurgt: »Har du nogensinde oplevet nogen mangel? Har du nogensinde levet i nød og afsavn?« Han vil svare: »Nej, ved Allah. Jeg har aldrig oplevet mangel eller afsavn, og ingen sådan nød har nogensinde ramt mig.« (Muslim)

٤٦٣ – وَعَنِ الْمُسْتَوْرِدِ بْنِ شَدَادٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا الدُّنْيَا فِي الْآخِرَة الأمثلُ مَا يَجْعَلُ أَحَدُكُمْ أَصْبُعَهُ فِي الْيَمِّ فَلْيَنظُرْ بِمَ يَرْجِعُ – رواه مسلم .

463. Mustawrid ibn Shaddad (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Denne verdens forhold til det hinsidige er som når en af jer stikker en finger ned i havet og ser, hvor meget vand den bringer med sig tilbage. Det vil sige: Ligesom den smule havvand, der hænger ved fingerspidsen, ikke er noget sammenlignet med havet, er denne verden heller ikke noget sammenlignet med det hinsidige. (Muslim)

٤٦٤ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَرُ بالسوق والنَّاسُ كَنَفَتَيْهِ فَمَرْ بِجَدَى أَسَك مَيْت فَتَنَاوَلَهُ فَأَخَذَ بِأُذُنِهِ ثُمَّ قَالَ أَيُّكُمْيُحِبُّ أَنْ يَكُونَ هَذَا لَهُ بِدِرْهَم فَقَالُوا مَا نُحِبُّ أَنَّهُ لَنَا بِشَيْءٍ وَمَا نَصْنَعُ بِهِ ثُمَّ قَالَ اتُحِبُّونَ أَنَّهُ لَكُمْ قَالُوا وَالله لَوْ كَانَ حَيًّا كَانَ عَيْبًا أَنَّهُ أَسَكُ فَكَيْفَ وَهُوَ مَيْت فَقَالَ فَوَاللَّهِ لِلدُّنْيَا أَهْوَنُ عَلَى اللهِ مِنْ هذا عَلَيْكُمْ – رواه مسلم .

464. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) gik gennem markedet, mens hans ledsagere gik på begge sider af ham. Da han gik forbi et dødt gedekid med et afskåret øre, tog han fat i dets øre og spurgte dem: »Er nogen af jer villig til at købe dette for én dirham?« De svarede: »Vi er ikke villige til at købe det for noget som helst; og hvad skulle vi også bruge det til?« Han spurgte igen: »Er I villige til at tage det gratis?« De svarede: »Ved Allah, selv hvis det var levende, ville det stadig være defekt, fordi det har et afskåret øre. Hvilken værdi kan det så have, når det er dødt?« Han sagde: »Ved Allah, denne verden er mere værdiløs i Allahs øjne, end dette gedekid er værdiløst i jeres øjne.« (Muslim)

٤٦٥- وَعَنْ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنْتُ أَمْشِي مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي حَرَّةِ بِالْمَدِينَةِ فَاسْتَقْبَلَنَا أَحَدٌ فَقَالَ يَا أَبَا ذَرٍ قُلْتُ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَقَالَ مَا يَسرني أن عندى مثل أحد هذا ذَهَبًا تَمْضَى عَلَى ثلاثة أيام وعندى مِنْهُ دِينَارُ إِلا شَيْ أَرْصُدُهُ لِدَيْنِ إِلا أن أقولَ بِهِ فِي عِبَادِ اللهِ هَكَذَا وَهَكَذَا وَهُكَذَا عَنْ يَمِينِهِ وَعَنْ شِمَالِهِ وَعَنْ خَلْفِهِ ثُمَّ سَارَ فَقَالَ إِنَّ الْأَكْثَرِيْنَ هُمُ الْأَقَلُوْنَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ إِلَّا مَنْ قَالَ بِالْمَالِ هَكَذَا وَهَكَذَا وَهَكَذَا عَنْ يَمِينِهِ وَعَنْ شِمَالِهِ وَمِنْ خَلْفَه وقَلِيلٌ مَا هُمْ ثُمَّ قَالَ لِي مَكَانَكَ لا تَبْرَحْ حَتَّى أَتِيَكَ ثُمَّ انْطَلَقَ فِي سواد الليل حتى تَوَارَى فَسَمِعْتُ صَوْتًا قَدِ ارْتَفَعَ فَتَخَوفْتُ أَنْ يَكُونَ أَحَدٌ عَرَضَ للنَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَارَدْتُ أَنْ أَتِيَهُ فَذَكَرْتُ قَوْلَهُ لَا تَبْرَحْ حَتَّى أَتِيَكَ فَلَمْ أَبْرَحْ حَتَّى أَتَانِي فَقُلْتُ لَقَدْ سَمِعْتُ صَوْتًا تَخَوقْتُ مِنْهُ فَذَكَرْتُ لَهُ فَقَالَ وَهَلْ سَمِعْتَهُ قُلْتُ نَعَمْ قَالَ ذَاكَ جِبْرِيلُ آتَانِى فَقَالَ مَنْ مَاتَ مِنْ أُمَّتِكَ لَا يُشْرِكُ باللهِ شَيْئًا دَخَلَ الْجَنَّةَ قُلْتُ وَإِنْ زَنَى وَإِنْ سَرَقَ قَالَ وَإِنْ زَنَى وَإِنْ سَرَقَ – متفق عليه وهذا لفظ البخاري .

465. Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Jeg gik sammen med Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) på Madinas sorte, stenede slette. Da Uhud-bjerget kom til syne for os, sagde han: »Abu Dharr!« Jeg svarede: »O Allahs Sendebud, jeg står til din tjeneste.« Han sagde: »Hvis jeg ejede guld svarende til Uhud-bjerget, ville jeg ikke være tilfreds, hvis der efter tre dage stadig var en eneste dinar tilbage hos mig, bortset fra det, der skulle bruges til at betale min gæld, før jeg havde brugt det blandt Allahs tjenere sådan og sådan, til højre, til venstre og bag mig.« Derefter gik han videre og sagde: »De, der har mest rigdom, vil på Opstandelsens Dag være de fattigste, undtagen dem, der har brugt deres rigdom sådan og sådan, til højre, til venstre og bag sig. Men sådanne mennesker er meget få.« Derefter sagde han til mig: »Du må ikke flytte dig fra din plads, før jeg vender tilbage.« Så forsvandt han i nattens mørke. Efter et stykke tid hørte jeg en voldsom lyd og blev bange for, at der måske var sket noget usædvanligt med Allahs Sendebud. Derfor ville jeg gå ud for at lede efter ham, men jeg kom i tanke om hans befaling: »Du må ikke flytte dig, før jeg vender tilbage«, og jeg forlod ikke min plads, før han kom tilbage. Jeg sagde: »Jeg hørte en voldsom lyd og blev bange.« Da jeg fortalte ham det, sagde han: »Så du hørte den lyd?« Jeg svarede: »Ja.« Han sagde: »Det var Jibrils stemme. Han kom til mig og sagde: ‘Enhver fra din ummah, der dør uden at sætte noget ved Allahs side, vil træde ind i Paradiset.’« Jeg spurgte: »Selv hvis han begår utugt? Selv hvis han stjæler?« Han sagde: »Selv hvis han begår utugt og stjæler.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Hadithens oprindelige ordlyd er dog al-Bukharis.

٤٦٦- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَوْ كَانَ لِي مِثل أحد ذهبا لسرني أن لا تَمُرُ عَلَى ثَلَاثُ لِبَالٍ وَعِنْدِي مِنْهُ شي إلا شَيْ أَرْصدُهُ لدين متفق عليه .

466. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Hvis jeg ejede guld svarende til Uhud-bjerget, ville jeg være glad, hvis der efter tre dage ikke var noget tilbage hos mig bortset fra det beløb, der svarer til tilbagebetalingen af min gæld. (Al-Bukhari og Muslim)

٤٦٧ – وعنه قَالَ قَالَ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنظُرُوا إِلَى مَنْ هُوَ اسْفَلَ مِنْكُمْ وَلَا تَنْظُرُوا إِلَى مَنْ هُوَ فَوْقَكُمْ فَهُوَ اجْدَرُ أَنْ لَا تَزْدَرُوا نِعْمَةَ اللَّهِ عليكم – متفق عليه وهذا لفظ مسلم . وفي رِوَايَةِ الْبُخَارِي إِذَا نَظَرَ أَحَدُكُمْ إِلَى مَنْ فُضْلَ عَلَيْهِ فِي الْمَالِ وَالْخَلْقِ فَلْيَنْظُرْ إِلَى مَنْ هُوَ اسْفَلَ مِنْهُ .

467. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Se på dem, der står lavere end jer, og se ikke på dem, der står højere end jer. Dette er den bedste måde at undgå, at I ringeagter Allahs gunst over jer.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret denne hadith. Hadithens grundtekst findes hos Sahih Muslim. I en anden overlevering hos al-Bukhari står der: Når en af jer ser på en person, der er rigere end ham og har en smukkere fysisk skikkelse end ham, bør han også se på en, der står lavere end ham, så han kan forstå værdien af det, han er blevet skænket.

٤٦٨- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ تَعِسَ عَبْدُ الدِّينَارِ وَالدَّرْهَم والقطيفة والخميصة أن أعطى رضى وان لم يعط لم يَرْضَ – رواه البخاري.

468. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Må den, der er slave af dinaren, dirhamen, den sorte kappe og den bredt kantede uldkappe, gå til grunde. For hvis han får noget, bliver han glad, men hvis han ikke får noget, bliver han utilfreds. (Al-Bukhari)

٤٦٩- وَعَنْهُ قَالَ لَقَدْ رَأَيْتُ سَبْعِينَ مِنْ أهْلِ الصُّفَةِ مَا مِنْهُمْ رَجُلٌ عَلَيْهِ رِدا ..
اما ازار واما كسَاءٌ قَدْ رَبطوا فِي أَعْنَاقِهِمْ فَمِنْهَا مَا يَبْلُغُ نَصْفَ السَّاقَيْنِ وَمِنْهَا ما يَبْلُغُ الكعبين فيجمعه بيده كراهية أن ترى عورته – رواه البخاري .

469. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg så halvfjerds af Aṣḥāb aṣ-Ṣuffa, hvoraf ingen havde en overkappe. Nogle havde måske kun et lændeklæde, og andre kun et tæppe. De bandt det om halsen. Nogle af dem nåede måske kun til midten af underbenet, mens andres nåede til knæene. Af frygt for at deres blufærdige steder skulle blive blotlagt, holdt de det fast med hånden. (Al-Bukhari) [Note: 61. Aṣḥāb aṣ-Ṣuffa var de kundskabssøgende ledsagere, som forlod deres hjem og helligede sig til at tilegne sig viden fra Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham). De boede i gården ved Profetens Moské. Når der blev kaldt til krig, deltog de. De bar tykke uldtæpper. Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, havde ansvaret for deres underhold. På grund af deres yderst nøjsomme og fromme livsførelse indtager de en særlig ærefuld plads i islams historie.]

٤٧٠ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الدُّنْيَا سِجْنُ الْمُؤْمِنِ وجنة الكافر – رواه مسلم .

470. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: “Denne verden er et fængsel for den troende og et paradis for den vantro.” (Muslim) [Note: Det betyder ikke, at de troende er blevet sendt til denne verden som straf. Det betyder derimod, at selv hvis en person i et fængsel får førsteklasses faciliteter, ønsker han ikke at blive der, men længes hele tiden efter at vende tilbage til sit hjem. På samme måde længes en troende, uanset hvor meget komfort og velstand han har i det jordiske liv, hele tiden efter at komme til sit virkelige hjem, Paradiset.]

٤٧١ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ أَخَذَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَنْكِبَى فَقَالَ كُنْ فِي الدُّنْيَا كَأَنَّكَ غَرِيبٌ أَوْ عَابِرُ سَبِيلِ وَكَانَ ابْنُ عُمَرَ يَقُولُ إِذا أَمْسَيْت فلا تنتظر الصباح وإذا أصْبَحْتَ فَلَا تَنْتَظِرِ الْمَسَاءَ وَخُذْ مِنْ صحتك المرضك ومن حياتك لموتك – رواه البخاري .

471. Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, lagde sin hånd på min skulder og sagde: “Vær i denne verden som en fremmed eller en vejfarende.” Derfor plejede Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) at sige: Når du når aftenen, så vent ikke på morgenen, og når du når morgenen, så vent ikke på aftenen. Udnyt din sundhed til at forberede dig på sygdom, og dit liv til at forberede dig på døden. (Al-Bukhari)

Imam an-Nawawi (må Allah være tilfreds med ham) siger: Hadith-lærde har i deres forklaring af denne hadith sagt, at dens betydning er, at I ikke skal føle jer trygge ved det jordiske liv og tage det som jeres egentlige hjem, og heller ikke håbe på at kunne blive her i lang tid. Jeres forhold til denne verden skal være som en udenlandsk rejsendes. Han får så hurtigt som muligt opfyldt sine behov i udlandet og vender derefter tilbage til sit eget land for at genforenes med sin familie.

٤٧٢ – وعَنْ أَبِي الْعَباسِ سَهْلِ بْن سَعْد السَّاعِدِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ رجل إلى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ دُلْنِي عَلَى عَمَلٍ إِذَا عَمِلْتُهُ أَحَبَّنِي اللهُ وَأَحَبَّنِي النَّاسُ فَقَالَ ازْهَدَ فِي الدُّنْيَا يُحِبُّكَ اللَّهُ وَأَزْهَدْ فِيمَا عند الناس يحبك الناس – حديث حسن رواه ابن ماجة وغيره باسانيد حسنة.

472. Abu al-Abbas Sahl ibn Sa’d as-Sa’idi (må Allah være tilfreds med ham) berettede: En mand kom til Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, og sagde: “O Allahs Sendebud, fortæl mig om en handling, som jeg kan udføre, så Allah vil elske mig, og mennesker vil elske mig.” Han sagde: “Vær ligeglad med denne verden, så vil Allah elske dig, og vær ligeglad med det, som mennesker ejer, så vil mennesker elske dig.”

Denne hadith er hasan; imam Ibn Majah og andre har overleveret den med en god overleveringskæde.

٤٧٣ – وَعَنِ النُّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ ذَكَرَ عُمَرُ بْنُ الْخَطَابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ مَا أَصَابَ النَّاسُ مِنَ الدُّنْيَا فَقَالَ لَقَدْ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم يَظُلُّ الْيَوْمَ يَلْتَوِي مَا يَجِدُ مِن الدقلِ مَا يَمْلأُ بِهِ بَطْنَهُ – رواه مسلم.

৪৭৩. Nu’man ibn Bashir har berettet. Han siger: Da Umar ibn al-Khattab omtalte de mennesker, der havde opnået verdenslig komfort og rigdom, sagde han: »Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, hvor hans indvolde vred sig hele dagen, uden at han kunne finde selv de ringeste dadler at lægge i sin mave.« (Muslim)

٤٧٤- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالتْ تُوفِى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَا فِي بَيْتِي مِنْ شَيْءٍ يَأْكُلُهُ ذُو كَبد إلا شَطْرُ شَعِيرٍ فِي رَبِّ لِي فَأَكَلْتُ مِنْهُ حَتَّى طَالَ عَلَى فَكِلْتُهُ فَفَنِي – متفق عليه .

৪৭৪. Aisha har berettet. Hun siger: Da Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, døde, var der ikke i mit hjem noget, som noget levende væsen kunne spise. Der var dog en lille mængde byg i min skuffe, som jeg spiste af i lang tid. Til sidst vejede jeg det, og så var det sluppet op. (Bukhari, Muslim)

٤٧٥ – وَعَنْ عَمْرِو بْنِ الْحَارِثِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَخِي جُوَيْرِيَةً بِنْتِ الْحَارِثِ أَمْ الْمُؤْمِنِينَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ مَا تَرَكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عِنْدَ موته ديناراً ولا درهما ولا عبداً ولا أمةً ولا شَيْئًا إِلَّا بَغْلَتَهُ الْبَيْضَاءَ الَّتِي كَانَ يركبها وسلاحه وأَرْضًا جَعَلَهَا لِابْنِ السبيل صدقة – رواه البخاري .

৪৭৫. Amr ibn al-Harith, bror til de troendes moder Juwayriya bint al-Harith, har berettet. Han siger: Da Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, døde, efterlod han ingen dinarer eller dirhamer, mandlige eller kvindelige slaver eller andre ejendele. Han efterlod kun sit hvide muldyr, sit sværd og noget jord, der var doneret til rejsende. (Bukhari)

٤٧٦ – وَعَنْ خَبَّابِ بْنِ الْأَرَبِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ هَاجَرْنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَلْتَمِسُ وَجْهَ الله تَعَالَى فَوَقَعَ أَجْرُنَا عَلَى اللَّهِ فَمِنَّا مَنْ مَاتَ ولم يَأْكُل مِنْ أَجْرِه شَيْئًا مِنْهُمْ مُصْعَبُ بْنُ عُمَيْرٍ قُتِلَ يَوْمَ أَحُدٍ وَتَرَكَ نِمَرَةٌ فَكُنَّا إِذا عَطَيْنَا بِهَا رَأسَهُ بَدَتْ رِجَلاهُ وَإِذَا عَطَيْنَا بِهَا رِجْلَيْهِ بَدَأَ رَأْسُهُ قَامَرَنَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ نُعْطِيَ رَأْسَهُ وَنَجْعَلَ عَلَى رِجْلَيْهِ شَيْئًا مِّنَ الْإِذْخِرِ وَمِنَّا مَنْ ابْنَعَتْ لَهُ ثَمَرَتُهُ فَهُوَ يَهْدِبُهَا – متفق عليه .

476. Det er berettet fra Khabbab ibn al-Aratt (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi udvandrede sammen med Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, for at opnå Allahs tilfredshed. Derfor vil vi få belønningen for det hos Allah. Nogle af os døde imidlertid uden at have fået del i denne belønning i denne verden. Blandt dem var Mus’ab ibn Umayr (må Allah være tilfreds med ham). Han blev martyr i slaget ved Uhud. Blandt hans ejendele efterlod han kun en farvet uldkappe. Når vi ville dække hans hoved med kappen som ligklæde, blev hans fødder blottede, og når vi ville dække hans fødder, blev hans hoved blottet. Derefter befalede Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, os at dække hans hoved og lægge græsset izkhir ved hans fødder. I dag er nogle af os således, at deres frugter er modne, og de høster og nyder dem – det vil sige, de lever i velstand og overflod. (Al-Bukhari og Muslim)

٤٧٧ – وَعَنْ سَهْلِ بْن سَعْد السَّاعِدِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَوْ كَانَتِ الدُّنْيَا تَعْدِلُ عِندَ اللهِ جَنَاحَ بَعُوضَةٍ مَا سَقَى كَافِرًا منها شربة ماء . رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

477. Det er berettet fra Sahl ibn Sa’d as-Sa’idi (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hvis verden hos Allah havde haft en værdi svarende blot til en myggevinge, ville Han ikke have ladet nogen vantro drikke så meget som en slurk vand.

Imam at-Tirmidhi berettede denne hadith og sagde: Hadithen er hasan og sahih.

٤٧٨- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ الا ان الدُّنْيَا مَلْعُوْنَةٌ مَلْعُوْنَ مَا فِيهَا الأذكرَ اللَّهِ تَعَالَى وَمَا وَالاهُ وَعَالِمًا وَمُتَعَلما – رواه الترمذي وقال حديث حسن.

478. Det er berettet fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Vid, at verden og alt, hvad der er i den, er forbandet. Undtagen ihukommelsen af Allah, det, Han elsker, den lærde og den, der søger viden.

Imam at-Tirmidhi berettede hadithen og sagde: Dette er en hasan-hadith.

٤٧٩ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تَتَّخِذُوا الضَّيْعَةَ فَتَرْغَبُوا في الدُّنْيا – رواه الترمذي وقال حَدِيثٌ حَسَنٌ.

479. Overleveret fra Abdullah ibn Mas’ud (måtte Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Søg ikke ihærdigt at erhverve jord og landbrugsarealer, for så vil I blive knyttet til denne verden.

Imam al-Tirmidhi overleverede denne hadith og sagde, at hadithen er hasan.

٤٨٠- وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ مَرَّ عَلَيْنَا رسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَنَحْنُ نَعَالِجُ خُصا لَنَا فَقَالَ مَا هُذَا فَقُلْنَا قَدْوَهَى فَنَحْنُ نُصْلِحُهُ فَقَالَ مَا أَرَى الْأمْرَ إِلا أَعْجَلَ مِنْ ذلك – رواه ابو داود والترمذى بِاسْنَادِ الْبُخَارِي وَمُسْلِمِ وَقَالَ التَّرْمِذِيُّ حَدِيْثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

480. Overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-‘As (måtte Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) gik forbi os, mens vi var i færd med at reparere en af vores hytter. Han spurgte: Hvad er I i gang med? Vi sagde: Den er blevet ustabil eller næsten sammenstyrtet, så vi reparerer den. Han sagde: Jeg kan se, at Dommedagen vil indtræffe endnu hurtigere end dette. [Note: Det vil sige, at hytten vil bryde sammen, og I ønsker at reparere den og bo i den. Men Dommedagen indtræffer, før I når at reparere hytten og tage ophold i den. Dette viser, at Dommedagen er meget nær. Reparer derfor boligen i det hinsidige, før I reparerer boligen i denne verden.]

Abu Dawud og al-Tirmidhi overleverede denne hadith med samme overleveringskæde som al-Bukhari og Muslim. Imam al-Tirmidhi sagde, at hadithen er hasan og sahih.

٤٨١- وَعَنْ كَعْبِ بْنِ عِبَاضٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ لِكُلِّ أُمَّةٍ فِتْنَةٌ وَفِتْنَةٌ أُمَّتِي الْمَالُ – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ .

481. Overleveret fra Ka’b ibn ‘Iyad (måtte Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Hver nation har sin prøvelse. Min nations prøvelse er rigdom.

Imam al-Tirmidhi overleverede hadithen og sagde, at det er en hasan og sahih hadith.

٤٨٢ – وَعَنْ أَبِي عَمْرُو وَيُقَالُ أَبُو عَبْدِ اللهِ وَيُقَالُ أَبُو لَيْلَى عُثْمَانَ ابْنِ عَفَّانَ رضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَيْسَ لِابْنِ آدَمَ حَقٌّ فِي سوى هذه الحَصَالِ بَيْت يَسْكُنُهُ وَتَوْبَ يُوَارِى عَوْرَتَهُ وَخَلْفُ الْخُبْزِ وَالْمَاءِ رواه الترمذي وقال حديث صحيح .

482. Det er overleveret fra Abu Amr Uthman ibn Affan (må Allah være tilfreds med ham) (han blev også kaldt Abu Abdullah og Abu Layla). Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Adams søn har ikke ret til andet end tre ting: et hus at bo i, noget tøj til at dække kroppen med samt noget brød og vand.

Imam Tirmidhi overleverede hadithen og sagde: Dette er en autentisk hadith.

٤٨٣ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ الشَّخَيْرِ بِكَسْرِ الشَّيْنِ وَالْخَاءِ الْمَشَدَّدَةِ الْمُعْجَمَتَيْنِ رضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ قَالَ آتَيْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ يَقْرَأُ الْهَاكُمُ التكاثر) قَالَ يَقُولُ ابْنُ آدَمَ مَالِي مَالِي وَهَلْ لَكَ يَا ابْنَ آدَمَ مِنْ مَالِكَ إِلَّا مَا اكلت فاقنيت او لبست قابلیت او تصدقت فأمضيت – رواه مسلم .

483. Det er overleveret fra Abdullah ibn ash-Shikhkhir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg kom til Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham), og så, at han reciterede suraen Alhakumut-Takathur (I er blevet optaget af rigdom og overflod, så det har fået jer til at glemme det hinsidige). Derefter sagde han: Adams børn bliver ved med at sige: »Min ejendom, min rigdom« og så videre. Men, Adams søn, din ejendom er kun det, du har spist op, det, du har båret, indtil det blev slidt, og det, du har givet som almisse og således lagt til side. (Muslim)

٤٨٤ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ مُغَفَل رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَجُلٌ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا رَسُولَ اللهِ وَاللهِ إِنِّي لَأَحِبُّكَ فَقَالَ انْظُرْ مَا ذَا تَقُوْلُ قَالَ وَاللَّهِ إِنِّي لأحبك ثلاث مرات فَقَالَ إِن كُنتَ تُحِبُّنِي فَاعِدُ لِلْفَقْرِ تَجْفَافًا فَإِنَّ الْفَقْرَ أَسْرَعُ الى من يحبني من السيل إلى منتهاه – رواه الترمذي وقال حديث حَسَنٌ.

484. Det er overleveret fra Abdullah ibn Mughaffal (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En mand sagde til Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham): »Allah være vidne, jeg elsker dig virkelig, Allahs Sendebud.« Han sagde: »Tænk over, hvad du siger.« Manden sagde: »Ved Allah, jeg elsker dig virkelig«, og han gentog dette tre gange. Derefter sagde han: »Hvis du elsker mig, så bered dig på fattigdom ved at iføre dig groft tøj. For ligesom regnvand strømmer med stor hastighed mod sit endelige bestemmelsessted, sådan når fattigdommen den, der elsker mig, endnu hurtigere.«

Imam Tirmidhi overleverede denne hadith og sagde: Hadithen er hasan.

٤٨٥ – وَعَنْ كَعْبِ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا ذَنْبَانِ جَائِعَانِ أَرْسِلَا فِي غَنَمِ بِأَفْسَدَ لَهَا مِنْ حِرْصِ الْمَرْءِ عَلَى المال والشرف لدينه – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيح .

485. Overleveret fra Ka’b ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Menneskets begær efter rigdom og anseelse skader dets religion så alvorligt, at selv to sultne ulve, der slippes løs blandt en fåreflok, ikke kan skade fåreflokken mere end dette begær.

Imam al-Tirmidhi overleverede den og sagde, at hadithen er hasan og sahih.

٤٨٦ – وَعَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ نَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى حَصِيرٍ فَقَامَ وَقَدْ أَثْرَ فِي جَنْبِهِ قُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ لَوِ اتَّخَذْنَا لَكَ وطاء فَقَالَ مَا لِي وَلِلدُّنيا ما أنا في الدُّنْيا الأكراكب اسْتَظْلَّ تَحْتَ شَجَرَةٍ ثُمَّ راح وتركها – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيح .

486. Overleveret fra Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sov liggende på en måtte. Da han vågnede, så vi mærkerne fra måtten på hans krop og sagde: O Allahs Sendebud, hvis blot vi havde lavet en madras til dig. Han sagde: Hvad har jeg med denne verden at gøre? Jeg er blot i denne verden som en rejsende, der hviler i skyggen under et træ og derefter forlader den og drager videre.

Imam al-Tirmidhi overleverede denne hadith og sagde, at hadithen er hasan og sahih.

٤٨٧ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَدْخُلُ الفقراء الْجَنَّةَ قَبْلَ الأغنياء بخمس مائة عام رواه الترمذي وقال حديث صحيح.

487. Overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: De fattige vil træde ind i Paradiset fem hundrede år før de velhavende.
Imam al-Tirmidhi overleverede denne hadith og sagde, at hadithen er sahih.

٤٨٨- وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ وَعِمْرَانَ بْنِ الْحُصَيْنِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمْ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اطَّلَعْتُ فِي الْجَنَّةِ فَرَأَيْتُ أَكْثَرَ أَهْلِهَا الْفُقَرَاء وَاطَّلَعْتُ فِي النَّارِ قرآيْتُ أكثر أهْلِهَا النِّسَاء – متفق عليه من رواية ابن عباس ورواه البخاري ايضا من رواية عمران بن الحصين .

488. Overleveret fra Ibn al-ʿAbbās og ʿImrān ibn Ḥusayn (ra). Profeten ﷺ sagde: Jeg kiggede ind i Paradiset og så, at størstedelen af dets beboere var fattige. Og jeg kiggede ind i Helvede og så, at størstedelen af dets beboere var kvinder.

Både Imam al-Bukhārī og Imam Muslim citerer denne hadith fra Ibn al-ʿAbbās (ra). Imam al-Bukhārī har også samlet den med ʿImrān ibn Ḥusayns overleveringskæde.

٤٨٩- وَعَنْ أَسَامَةَ بْنِ زَيْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قُمْتُ عَلَى بَابِ الْجَنَّةِ فَكَانَ عَامَّةَ مَنْ دَخَلَهَا الْمَسَاكِينُ وَأَصْحَابُ الْجَدِّ مَحْبُوسُونَ غَيْرَ أَنْ أَصْحَابَ النَّارِ قَد أمر بهم إلى النار – متفق عليه والجد الْحَظُ وَالْعَنِى وَقَدْ سَبَقَ بَيَانُ هذا الحديث في باب فَضْلِ الضَّعَفَة .

489. Overleveret fra Usāmah ibn Zayd (ra). Profeten ﷺ sagde: Jeg stod ved Paradisets port og så, at størstedelen af dem, der trådte ind, var fattige og nødlidende; de velhavende blev holdt tilbage (og fik ikke lov til at træde ind i Paradiset). Men det var allerede blevet befalet, at Helvedes beboere skulle føres til Helvede. (Al-Bukhārī, Muslim)

٤٩٠- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أصدق كلمة قالها شاعر كلمة لبيد : الا كُلَّ شَيْءٍ مَا خَلَا اللَّهَ بَاطِلُ – متفق عليه.

490. Overleveret fra Abū Hurayrah (ra). Profeten ﷺ sagde: Blandt det, digterne har sagt, er det, som digteren Labīd har sagt, den evige sandhed: “Vid, at alt bortset fra Allah er falsk.” (Al-Bukhārī, Muslim)

Afsnit: 56 – Dyden ved at gå sulten, leve et afholdende liv, nøjes med lidt i mad, drikke og beklædning samt afstå fra begær

Dyden ved at udholde sult, leve et afholdende liv, være tilfreds med lidt mad, drikke og klæder samt opgive begær.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : فَخَلَفَ مِنْ بَعْدِهِمْ خَلْفٌ أَضَاعُوا الصَّلوةَ وَاتَّبَعُوا الشَّهَوَاتِ فَسَوْفَ يَلْقَوْنَ غَيَّا إِلَّا مَنْ تَابَ وَآمَنَ وَعَمِلَ صَالِحًا فَأُولَئِكَ يَدْخُلُونَ الْجَنَّةَ ولا يُظْلَمُونَ شَيْئًا

Den Mægtige Allah siger:

»Efter dem kom der efterfølgere, som forsømte bønnen og fulgte deres lyster. Derfor vil de snart møde fortabelse. Men de, der angrer, tror og gør gode gerninger, vil komme i Paradiset, og der vil ikke blive gjort dem nogen uret.« (Sura Maryam: 59-60)

وقال تعالى : فَخَرَجَ عَلَى قَوْمِهِ فِي زِينَتِهِ قَالَ الَّذِينَ يُرِيدُونَ الْحَيَاةَ الدُّنْيَا يَا ليت لنا مِثْلَ مَا أُوتِي قَارُونُ إِنَّهُ لَذُو حَظٍّ عَظِيمِ ، وَقَالَ الَّذِينَ أُوتُوا الْعِلْمَ ويلكُمْ ثَوَابُ اللهِ خَيْرٌ لِمَنْ أَمَنَ وَعَمِلَ صَالِحًا

»Så trådte han (Qarun) frem for sit folk i al sin pragt. De, der ønskede det jordiske livs rigdom, sagde: ’Ak, hvis blot vi havde fået det samme, som Qarun har fået! Han er virkelig meget heldig.’ Men de vidende sagde: ’Ve jer! Den, der tror og gør gode gerninger, vil hos Allah få en langt bedre belønning end dette.’« (Sura al-Qasas: 79-80)

وَقَالَ تَعَالَى : ثُمَّ لَتُسْأَلُنَّ يَوْمَئِذٍ عَنِ النَّعِيمِ .

»Derefter vil I på den dag blive spurgt om alle velsignelserne (i det jordiske liv).« (Sura at-Takathur: 4-8)

وقال تعالى : مَنْ كَانَ يُرِيدُ الْعَاجِلَةَ عَجَلْنَا لَهُ فِيهَا مَا نَشَاءُ لِمَنْ نُرِيدُ ثُمَّ جَعَلْنَا لَهُ جَهَنَّمَ يَصْلَاهَا مَذْمُومًا مُدْحُورًا .

“Hvis nogen ønsker det jordiske liv, vil Jeg straks give ham, hvad Jeg vil, og derefter bestemmer Jeg Helvede for ham. Han vil træde ind i det ydmyget og elendigt.”\n(Sura Bani Isra’il: 18)

٤٩١ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ مَا شَبِعَ أَنْ مُحَمَّدٍ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ خُيْرٍ شَعِيْرٍ يَوْمَيْنِ مُتَتَابِعَيْنِ حَتَّى قبض – متفق عليه. وفي رواية ما شيعَ ال مُحَمَّد صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِّنْدُ قَدِمَ الْمَدِينَةَ مِنْ طَعَامِ الْبَرِّ ثَلاثَ ليالٍ تَبَاعًا حَتَّى قُبض .

491. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Indtil Muhammad, Allahs velsignelser og fred være med ham, døde, fik hans familie aldrig to dage i træk spist sig mætte på bygbrød. (Al-Bukhari og Muslim)

I en anden beretning står der: Fra Muhammad, Allahs velsignelser og fred være med ham, kom til Medina, og indtil han døde, fik hans familie aldrig tre dage i træk spist sig mætte på hvedebrød.

٤٩٢- وَعَنْ عُرْوَةَ عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّهَا كَانَتْ تَقُولُ وَاللَّهِ يَا ابْنَ أختى إِن كُنا لننظر إلى الهلال ثم الهلال ثلاثةَ أَهْلَةٍ فِي شَهْرَيْنِ وَمَا أَوْقَدَ فِي ابيات رسول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَارٌ قُلْتُ يَا خَالَةٌ فَمَا كَانَ يُعِيدُكُمْ قالت الأسودان التمر والماء الا أنه قد كان الرسول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جيران مِنَ الْأَنْصَارِ وَكَانَتْ لَهُمْ مَنَائِحُ وَكَانُوا يُرْسِلُونَ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ الْبَانِهَا فَيَسْقِينَا – متفق عليه .

492. Det er berettet fra Urwa (må Allah være tilfreds med ham). Aisha (må Allah være tilfreds med hende) plejede at sige: Ved Allahs ed, min nevø! Vi så én nymåne, derefter endnu en nymåne, derefter endnu en nymåne; således så vi tre nymåner på to måneder. Og i hele denne lange periode blev der ikke tændt ild under nogen af Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, hustruers gryder. Jeg spurgte: Kære moster, hvad levede I da af? Hun svarede: De to sorte ting, dadler og vand; det var det, vi levede af. Men ja, Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, havde nogle naboer blandt ansarerne. De havde malkekameler. De sendte noget mælk til Allahs Sendebud, og han gav os det at drikke. (Al-Bukhari og Muslim)

٤٩٣- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ مَرْ بِقَوْمٍ بَيْنَ أَيْدِيهِمْ شَاةٌ مَصْلِيةٌ قَدَعَوْهُ فَأَبَى أَنْ يَاكُل وَقَالَ خَرَجَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنَ الدُّنْيَا ولم يشبع من خبز الشعير – رواه البخاري.

493. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han gik forbi en gruppe mennesker, foran hvem der stod en frisk, hel ged. Da de inviterede ham til at spise, afslog han og sagde: »Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forlod denne verden, uden nogensinde at have fået lov til at spise sig mæt i selv bygbrød.« (Al-Bukhari)

٤٩٤- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَمْ يَأْكُلِ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ على خوَانٍ حَتَّى مَاتَ وَمَا أَكَلَ خُبْرًا مَرَفَقًا حَتَّى مَاتَ – رواه البخاري. وفي رواية لهُ وَلَا رَأَى شَاةٌ سَمِيطًا بِعَيْنِهِ قَط.

494. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Indtil sin død spiste Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, aldrig ved et måltid med forskellige slags mad, og han spiste heller aldrig fint brød.
Imam al-Bukhari har overleveret dette. I en anden overlevering står der: Han så aldrig med egne øjne en helristet ged.

٤٩٥ – وَعَنِ النُّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ لَقَدْ رَأَيْتُ نَبِيِّكُمْ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَا يَجِدُ مِنَ الدِّقْلِ مَا يَمْلَأُ بِهِ بَطْنَهُ . رواه مسلم.

495. Overleveret fra Nu’man ibn Bashir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg så jeres Profet, må Allahs velsignelser og fred være med ham, uden at han engang havde adgang til dadler af ringe kvalitet for at stille sin sult.

٤٩٦ – وَعَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ مَا رَأَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ النَّقِيُّ مَنْ حِينَ ابْتَعَثَهُ اللهُ تَعَالَى حَتَّى قَبَضَهُ اللهُ تَعَالَى فَقِيلَ لَهُ هَلْ كَانَ لَكُمْ فِي عَهْدِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنَاخِلُ قَالَ مَا رَأَىرسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْخُلاً مِنْ حِينَ ابْتَعَتَهُ اللَّهُ تَعَالَى حَتَّى قَبَضَهُ اللهُ تَعَالَى فَقِيلَ لَهُ كَيْفَ كُنتُمْ تَأْكُلُونَ الشعيْرَ غَيْرَ مَنْخُولٍ قَالَ كُنَّا نَطْحَتُهُ وتنفُخُهُ فَيَطِيْرُ مَا طَارَ وَمَا بَقِيَ تَرَيْنَاهُ.

496. Overleveret fra Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Fra Allah den Højeste sendte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, som profet til menneskeheden, og indtil Han tog ham bort, så han aldrig brød bagt af fint mel. Han blev spurgt: »Havde I ikke en sigte på Allahs Sendebuds tid, må Allahs velsignelser og fred være med ham?« Han svarede: »Fra Allah den Højeste sendte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, som profet til menneskeheden, og indtil Han tog ham bort ved døden, så han aldrig en sigte.« Han blev igen spurgt: »Hvordan spiste I så byg, der ikke var renset?« Han svarede: »Vi malede det og pustede på det; det, der kunne flyve bort, fløj bort. Derefter blandede vi vand i det resterende mel og lavede dej.« (Al-Bukhari)

٤٩٧ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ خَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم ذات يوم أوْ لَيْلَةٍ فَإِذَا هُوَ بِأَبِي بَكْرٍ وَعُمَرَ فَقَالَ مَا أَخْرَجَكُمَا مِنْ بُيُوتِكُمْ هذه الساعة؟ قالا الجوعُ يَا رَسُولَ الله قَالَ وَآنَا وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَأَخْرَجَنِي الذي اخْرَجَكُمَا قَوْمًا فَقَامَا مَعَهُ فَأَتَى رَجُلاً مِّنَ الْأَنْصَارِ فَإِذَا هُوَ لَيْسَ فِي بَيْتِهِ فلما رأتهُ الْمَرْأةُ قَالَتْ مَرْحَبًا وأهلاً فَقَالَ لَهَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اين فلان قالَتْ ذَهَبَ يَسْتَعْذِبُ لَنَا الْمَاء إِذْ جَاءَ الْأَنْصَارِيُّ فَنَظَرَ إِلَى رَسُولِ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَصَاحِبَيْهِ ثُمَّ قَالَ الْحَمْدُ لِلَّهِ مَا أَحَدُ الْيَوْمَ أَكْرَمَ أَضْيَافًا مِنِّي فَانْطَلَقَ فَجَاءَهُمْ بِعِذْقَ فِيهِ بُسْرٌ وَتَمْرٌ وَرُطَبٌ فَقَالَ كُلُوا وَآخَدَ الْمُدْيَةَ فَقَالَ لَهُ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِيَّاكَ وَالْحَلُوبَ فَذَبَحَ لَهُمْ فَاكَلُوا مِنَ الشَّاةِ وَمِنْ ذَلِكَ الْعِدْقِ وَشَرِبُوا فَلَمَّا أَنْ شَبِعُوا وَرَوُوْا قَالَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِأَبِي بَكْرٍ وَعُمَرَ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَتُسْأَلُنَّ عَنْ هُذَاالنَّعِيمِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ أَخْرَجَكُمْ مِنْ بُيُوتِكُمُ الْجُوعُ ثُمَّ لَمْ تَرْجِعُوا حَتَّى أَصَابَكُمْ هذا النعيم – رواه مسلم.

497. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: En dag eller nat gik Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, ud af huset, og han mødte Abu Bakr og Umar (må Allah være tilfreds med dem). Han spurgte dem: »Hvad har bragt jer ud af huset på dette tidspunkt?« De svarede: »Sult, Allahs Sendebud.« Han sagde: »Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er, den samme ting, som har bragt jer ud af jeres hjem, har også bragt mig ud. Rejs jer.« Så rejste de begge sig sammen med ham. Derefter kom de, mens de gik, til en ansarisk mands hus. Det viste sig, at han ikke var hjemme. Da hans hustru så dem, sagde hun: »Velkommen.« Han (Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham) spurgte hende: »Hvor er den og den?« Hun svarede: »Han er gået for at hente sødt vand til os.« Imens kom ansarien hjem, og da han så Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, og hans to ledsagere, sagde han: »Lovet være Allah! I dag har ingen gæster mere ærede gæster end mine.« Derefter gik han ind i huset, hentede en klase modne, friske dadler og lagde den foran dem, idet han sagde: »Spis af disse.« Så tog han en kniv. Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til ham: »Pas på! Slagt ikke en malkende ged.« Derefter slagtede han en ged til dem, tilberedte den og bragte den til dem. De spiste af geden og dadelklasen og drak vand. Da de alle havde spist sig mætte og drukket, så de var tilfredse, sagde Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, til Abu Bakr og Umar: »Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er, på Opstandelsens Dag vil I blive spurgt om denne velsignelse. Sulten bragte jer ud af jeres hjem, og derefter vender I hjem med denne velsignelse.« [Note: Den store ansariske sahabi, i hvis hjem Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, og hans to ledsagere besøgte, var Abu al-Haytham ibn al-Tayyihan (må Allah være tilfreds med ham). Imam at-Tirmidhi nævner denne sahabis navn i sin hadith-samling.] (Muslim)

٤٩٨- وعن خالد بن عُمَرَ الْعَدَوِي قَالَ خَطَبَنَا عُتْبَةُ بْنُ عَزَوَانَ وَكَانَ أميرًا عَلَى الْبَصْرَة فَحَمِدَ الله واثنى عَلَيْهِ ثُمَّ قَالَ أَمَّا بَعْدُ فَإِنَّ الدُّنْيَا قَدْ أَذنَتْ بِصُرُم وولت حذاء ولم بَيْقَ مِنْهَا إِلا صُبَابَة كَصَبَابَةِ الْآنَاءِ يَتَصَابُهَا صَاحِبُهَا وَأَنَّكُمْ مُنتَقِلُونَ مِنْهَا إلى دار لا زوال لَهَا فَانْتَقِلُوا بِخَيْرِ مَا بِحَضْرَتِكُمْ فَإِنَّهُ قَدْ ذَكَرَ لنا أن الحَجَرَ يُلقى من شفير جَهَنَّمَ فَيَهْوى فِيْهَا سَبْعِينَ عَامًا لَا يُدْرِكُ لَهَا قرا والله لتُمْلَانُ أَفَعَجِبْتُمْ ؟ ولقد ذكر لنا أَنَّ مَا بَيْنَ مِصْرَاعَيْنِ مِنْ مَصَارِيعِ الجنة مسيرة أَرْبَعِينَ عَامًا وَلَيَأْتِيَنَّ عَلَيْهِ يَوْمَ وَهُوَ كَظِيظٌ مِنَ الرِّحَامِ وَلَقَدْ رايتني سابع سَبْعَة مَعَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا لَنَا طَعَامُ إِلَّا وَرَقُ الشَّجَرِ حَتَّى قَرِحت أشداقنا فالتقطت بردَةً فَشَفَقْتُهَا بَيْنِي وَبَيْنَ سَعْدِ بْنِ مَالِك فَاتُزَرْتُ بنصفها وانزر سعد بنصفها فَمَا أَصْبَحَ الْيَوْمَ مِنَّا أَحَدٌ إِلَّا أَصْبَحَ أميرا على مصر مِنَ الْأَمْصَارِ وَإِنِّي أَعُوذُ بِاللهِ أَنْ أَكُونَ فِي نَفْسِي عَظِيمًا وَعِنْدَ اللَّهِ صغيرا – رواه مسلم .

498. Overleveret fra Khalid ibn Umar al-Adawi (må Allah forbarme sig over ham). Han fortæller: Utba ibn Ghazwan (må Allah være tilfreds med ham), Basras guvernør, holdt en tale for os. Efter at have lovprist og prist Allah sagde han: »Denne verden erklærer sin undergang og flygter hurtigt bort. Den er kun tilbage i samme omfang som det vand, der er tilbage på bunden af et kar efter at have drukket af det, og verdens mennesker drikker heraf. I skal forlade denne forgængelige verden og drage til en evig verden. Tag derfor det bedste, I har, med jer. Det er blevet fortalt mig, at en sten vil blive kastet fra den ene side af Helvede, og den vil falde ned i dets dyb i halvfjerds år, uden at nå til dets bund. Ved Allah! Alligevel vil det blive fyldt. Er I da forundrede? Det er blevet fortalt os, at afstanden mellem de to dørfløje ved Paradisets porte svarer til fyrre års rejse. Alligevel vil der komme en dag, hvor det bliver fyldt med trængsel. Jeg så mig selv som den syvende af syv personer sammen med Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Vi havde ingen anden føde end træernes blade. Af at spise dem fik vi sår på kæberne. Jeg fik et tæppe, rev det i to stykker, og Sa’d ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) og jeg delte det mellem os. Jeg lavede et lændeklæde af den ene halvdel, og Sa’d lavede et lændeklæde af den anden halvdel. Men i dag er situationen sådan, at næsten hver eneste af os syv er blevet guvernør i en eller anden by eller provins. Jeg søger tilflugt hos Den Almægtige Allah fra at blive stor i mine egne øjne og lille hos Allah.« (Muslim)

٤٩٩- وَعَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ أَخْرَجَتْ لَنَا عَائِشَهُ كساء و إزاراً غليظا قَالَتْ قُبض رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي هَدَيْنِ متفق عليه

499. Overleveret fra Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Aisha (må Allah være tilfreds med hende) tog et tæppe og et groft lændeklæde frem for os og sagde: »Iført disse to døde Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham.« (Al-Bukhari og Muslim)

٥٠٠ وعَنْ سَعْدِ بْنِ أَبِي وَقَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ إِنِّي لَأَوَّلُ الْعَرَبِ رَمَى يسهم في سَبِيلِ اللهِ وَلَقَدْ كُنَّا نَعْزُو مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا لَنَا طعام إلا ورق الحبلة وهذا السَّمَرُ حَتَّى إِنْ كَانَ أَحَدُنَا لَيَضَعُ كَمَا تَضَعُ الشَّاةُ ما له خلط – متفق عليه

500. Overleveret fra Sa’d ibn Abi Waqqas (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: »Jeg var den første araber, der skød med en pil på Allahs vej. Vi deltog i jihad sammen med Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Vi havde ingen anden føde end akacietræets og tamarisktræets blade, så vores afføring lignede endda gedernes ekskrementer: det ene blandede sig ikke med det andet.« (Al-Bukhari og Muslim)

٥٠١ وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اللهُمَّ اجْعَلَ رِزْق آلِ مُحَمَّدٍ قُوْتًا – متفق عليه.

501. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, Muhammad (må Allahs velsignelser og fred være med ham), sagde: »O Allah! Giv Muhammads familie det mindste nødvendige udkomme til at opretholde livet.« (Bukhari, Muslim)

٥٠٢ وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ وَاللَّهِ الَّذِي لَا إِلَهَ إِلَّا هُوَ إِن كُنتُ لاعتمد بكيدِي عَلَى الْأَرْضِ مِنَ الْجُوعِ وَإِن كُنتُ لَأَشَدُّ الْحَجَرَ عَلَى بَطْنِي مِنَ الجوع ولقد قَعَدتُ يَوْمًا على طريقهم الذي يَخْرُجُونَ مِنْهُ فَمَرَّ بِي النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَتَبَسَّمَ حِيْنَ رَأْنِي وَعَرَفَ مَا فِي وَجْهِي وَمَا فِي نَفْسِي ثُمَّ قَالَابا هر قُلْتُ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللهِ قَالَ الْحَقِّ وَمَضَى فَاتَّبَعْتُهُ فَدَخَلَ فَاسْتَأْذَنَ فَاذِنَ لِي فَدَخَلْتُ فَوَجَدَ لَبَنَا فِي قَدَح فَقَالَ مِنْ أَيْنَ هَذَا اللَّبَنُ قَالُوا أَهْدَاهُ لَكَ فلان أو فلانَةٌ قَالَ أَبَا هُوَ قُلْتُ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللهِ قَالَ الْحَقِّ إِلى أَهْلِ الصفة فَادْعُهُمْ لِى قال وأهل الصفة أضياف الاسلام لَا يَأْوُونَ عَلَى أَهْلِ وَلا مَالٍ وَلَا على احد وكانَ إِذا أَتَتَهُ صَدَقَةٌ بَعَثَ بِهَا إِلَيْهِمْ وَلَمْ يَتَنَاوَلُ مِنْهَا شَيْئًا وَإِذَا أَتَتْهُ هَدِيَّة أَرْسَلَ اليهِم وَأَصَابَ مِنْهَا وَأَشْرَكَهُمْ فِيهَا فَسَاءَ نِي ذَلِكَ فَقُلْتُ وَمَا هَذَا اللبن في أهل الصفة كُنتُ أحق أن أصيب من هذا اللَّبَنِ شَرْبَةَ اتَّقَوَّى بِهَا فَإِذَا جاؤُوا وأمرني فكنتُ أنا أعطيهِمْ وَمَا عَسَى أَن يَبْلُغَنِي مِنْ هَذَا الدِّينِ وَلَمْ يَكُنْ من طاعة الله وطاعة رسوله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بُدْ فَآتَيْتُهُمْ فَدَعَوْتُهُمْ فَأَقْبَلُوا وَاسْتَأْذَنُوا فَاذَنَ لَهُمْ وَأَخَذُوا مَجَالِسَهُمْ مِنَ الْبَيْتِ قَالَ يَا أَبَا هُرَ قُلْتُ لبيكَ يَا رَسُولَ الله قَالَ خُذْ فأعطهم قَالَ فَأَخَذْتُ القَدَحَ فَجَعَلْتُ أَعطيه الرَّجُلَ فَيَشرَبُ حَتَّى يَرْوَى ثُمَّ يَرُدُّ عَلَى الْقَدَحَ فَأَعْطِيهِ الْآخَرَ فَيَشْرَبُ حَتَّى يَرْوَى ثُمَّ برد عَلَى القَدَحَ حَتَّى انْتَهَيْتُ إلى النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَدْ رُوِيَ الْقَوْمُ كُلُّهُم فَأَخَذَ القَدَحَ فَوَضَعَهُ عَلَى يَدِهِ فَنَظَرَ إِلَى فَتَبَسَّمَ فَقَالَ أَبَا هُوَ قُلْتُ لَبِّيكَ يَا رَسُولَ الله قَالَ بَقيتُ أنا وأنتَ قُلْتُ صَدَقْتَ يَا رَسُولَ اللهِ قَالَ اقْعُدَ فَاشْرَبْ فَقَعَدتُ فَشَرِبْتُ فَقَالَ اشْرَبْ فَشَرِبْتُ فَمَا زَالَ يَقُولُ اشْرَبْ حَتَّى قُلْتُ لَا وَالَّذِي بعَثَكَ بِالْحَقِّ مَا أَجِدُ لَهُ مَسْلَكًا قَالَ فَارِنِي فَاعْطَيْتُهُ الْقَدَحَ فَحَمِدَ اللَّهَ تَعَالَى وَسَمَّى وَشَرِبَ الْفَضْلَة – رواه البخاري.

502. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Ved Allah, ud over hvem der ingen gud er, at jeg på Allahs Sendebuds tid af sult plejede at lægge min mave mod jorden, og undertiden bandt jeg af sultens smerte en sten om min mave. En dag sad jeg på en vej, hvor folk færdedes. Da Allahs Sendebud gik forbi mig på denne vej, så han mig, smilede let og forstod tilstanden i mit ansigt og det, der var i mit hjerte. Derefter sagde han: »O Abu Huraira!« Jeg svarede: »O Allahs Sendebud! Jeg står til din tjeneste.« Han sagde: »Følg med mig.« Han gik af sted, og jeg fulgte efter ham. Derefter gik han ind i huset efter at have bedt om tilladelse, og da han gav mig tilladelse, gik jeg også ind. Da han så en skål mælk, spurgte han: »Hvor kommer denne mælk fra?« Husets folk svarede: »En bestemt mand eller en bestemt kvinde har sendt den til dig som gave.«

Han sagde: »O Abu Huraira!« Jeg svarede: »O Allahs Sendebud! Jeg står til din tjeneste.« Han sagde: »Gå hen og kald Ashab as-Suffa her.« Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) fortæller: Ashab as-Suffa var Islams gæster. De havde hverken hjem, familie eller rigdom. De havde heller ingen venner, hvis hjem de kunne bo i. Når der kom sadaqa-midler til ham (Allahs Sendebud), sendte han dem videre til dem og rørte dem ikke selv. Når der kom en gave, sendte han også noget af den til dem og tog selv del i den. Den dag, da han bad mig kalde dem, havde jeg det meget dårligt. Jeg tænkte ved mig selv: »Hvad kan denne smule mælk gøre for Ashab as-Suffa? Jeg havde større ret til den; hvis jeg drak noget af denne mælk, ville jeg føle mig styrket. Og når de kommer, vil han sikkert befale mig at servere denne mælk for dem. Når alle har fået, ser det ikke ud til, at jeg vil få noget af den.« Der var imidlertid ingen anden mulighed end at adlyde Allahs og Hans Sendebuds, Muhammads (må Allahs velsignelser og fred være med ham), befaling. Derfor gik jeg hen til dem og kaldte på dem. Da de kom og bad om tilladelse til at træde ind, gav han dem tilladelse. De satte sig hver på sin plads inde i huset. Han (Profeten) sagde til mig: »O Abu Huraira!« Jeg svarede: »O Allahs Sendebud! Jeg står til din tjeneste.« Han sagde: »Tag mælkeskålen og server for dem.« Abu Huraira fortæller: Jeg tog skålen og gav den til én af dem. Han drak, til han var mæt, og gav skålen tilbage til mig. Derefter gav jeg den til en anden, og han drak også, til han var helt mæt, og gav skålen tilbage til mig. Sådan fortsatte det, indtil jeg til sidst kom med skålen til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Alle de tilstedeværende havde drukket sig mætte. Han tog skålen, holdt den i sin hånd, smilede let og sagde: »O Abu Huraira!« Jeg svarede: »O Allahs Sendebud! Jeg står til din tjeneste.« Han sagde: »Nu er kun jeg og du tilbage.« Jeg sagde: »O Allahs Sendebud! Du har sandelig talt sandt.« Han sagde: »Sæt dig og drik.« Jeg satte mig og drak. Så sagde han igen: »Drik«, og jeg drak. Han blev ved med at bede mig drikke. Til sidst sagde jeg: »Nej, jeg kan ikke mere. Ved Ham, som sendte dig med sandheden, er der ikke mere plads i min mave.« Han sagde: »Giv mig skålen.« Da jeg rakte ham den, lovpriste han Allah, sagde »Bismillah« og drak den resterende mælk. (Bukhari)

٥٠٣ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَقَدْ رَأَيْتُنِي وَإِنِّي لَآخِرُ فِيْمَا بَيْنَ منبر رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلى حُجْرَةِ عَائِشَةَ مَغْشِيًّا عَلَى فَيَجِيُّ الْجَانِي فَيَضَعُ رِجْلَهُ عَلَى عُنُقِي وَيَرَى إِنِّي مَجْنُونٌ وَمَا بِي مِنْ جُنُونِ مَا بِي إِلَّا الجوع – رواه البخاري.

503. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Jeg har også set mig selv i en sådan tilstand, at når jeg på grund af sultens voldsomhed lå bevidstløs mellem Allahs Sendebuds prædikestol og Aisha (må Allah være tilfreds med hende)s værelse, kom nogle mennesker, troede, at jeg var sindssyg, og trampede på min nakke. Men jeg var ikke sindssyg; det skyldtes den intense sult. (Bukhari)

٥٠٤- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضى اللهُ عَنْهَا قَالَتْ تُوقِي رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَدِرْعَهُ مَرْهُونَةٌ عِنْدَ يَهُودِي فِي ثَلاثِينَ صَاعًا مِنْ شَعِير – متفق عليه.

504. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Da Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) døde, var hans rustning pantsat hos en jøde for tredive sāʿ byg. [Note: Én sāʿ vejer omtrent tre ser og tolv chhatak.] (Al-Bukhari og Muslim)

٥٠٥- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ رَهْنَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دِرْعَهُ يشعِيرِ وَمَشَيْتُ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِخُبْرٍ شَعِيرٍ وَاهَالَةٍ سَنِخَةٍ ولَقَدْ سَمِعْتُهُ يَقُولُ مَا أَصْبَحَ لِآلِ مُحَمَّدٍ صَاعٌ وَلَا أَمْسَى وَأَنَّهُمْ لَتَسْعَةُ أَبْيَاتٍ رواه البخاري.

505. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) havde pantsat sin rustning for noget byg. Jeg bragte bygbrød og brød af ildelugtende mel til Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham).

(Den underordnede overlever) Jeg hørte Anas (må Allah være tilfreds med ham) sige: For Muhammads (må Allahs velsignelser og fred være med ham) familie var der hverken en sāʿ hvede til rådighed morgen og aften, selv om de var ni husholdninger. (Al-Bukhari)

٥٠٦ وعن أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَقَدْ رَأَيْتُ سَبْعِينَ مِنْ أَهْلِ الصفةِ مَا مِنهُم رَجُلٌ عَلَيْهِ رِدا . اما ازار وإِما كَسَاءٌ قَدْ رَبَطُوا فِي أَعْنَاقِهِمْ مِنْهَا مَا يَبْلُغُ نِصْفَ السَّاقَيْنِ وَمِنْهَا مَا يَبْلُغُ الْكَعْبَينِ فَيَجْمَعُهُ بِيَدِهِ كَرَاهِيَة أن ترى عورته – رواه البخاري ..

506. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg så bestemt halvfjerds af Aṣḥāb al-Ṣuffa, hvoraf ingen havde et overklæde. Nogle havde måske kun et lændeklæde, mens andre havde et tæppe. De bandt det fast omkring deres skuldre. Nogle af deres lændeklæder nåede ned til underbenene, mens andres kun nåede til knæene. Af frygt for at blotte deres kønsdele holdt de lændeklædet fast med hånden. (Al-Bukhari)

٥٠٧ وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ فِرَاسُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ أدم حشوه ليف – رواه البخاري

507. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) havde en læderseng, som var stoppet med dadelpalmefibre. (Al-Bukhari)

٥٠ وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنَّا جُلُوسًا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذْ جَاءَ رَجُلٌ مِنَ الْأَنْصَارِ فَسَلَّمَ عَلَيْهِ ثُمَّ أَدْبَرَ الْأَنْصَارِيُّ فَقَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا أَنَا الْأَنْصَارِ كَيْفَ أَخِي سَعْدُ بْنُ عُبَادَةَ فَقَالَ صَالِحٍ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ يَعُودُهُ مِنْكُمْ فَقَامَ وَقُمْنَا مَعَهُ وَنَحْنُ بِضْعَةَ عَشَرَ مَا عَلَيْنَا نعال ولا خفاف ولا فلانس ولا قمس تمشى فِي تِلْكَ السَّبَاحَ حَتَّى جِئْنَاهُ فَاسْتَأْخَرَ قَوْمُهُ مِنْ حَوْلِهِ حَتَّى دَنَا رَسُولُ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَصْحَابُهُ الَّذِينَ مَعَهُ – رواه مسلم .

508. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham): Vi sad sammen med Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham. På det tidspunkt kom en ansari til ham, hilste på ham og gjorde sig derefter klar til at gå. Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, spurgte ham: »O ansari, min bror! Hvordan har min bror Sa’d ibn Ubadah det?« Han svarede: »Han har det godt.« Derefter spurgte Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham: »Hvem af jer vil tage hen og besøge ham?« Han rejste sig og begav sig af sted. Vi fulgte også med ham. Vi var lidt over ti i antal. Men ingen af os bar sko, strømper, hovedbeklædning eller skjorte. Således krydsede vi et ubeboet område og nåede frem til ham. Hans stammefolk trak sig væk fra omkring ham, og Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, og hans ledsagere nærmede sig ham. (Muslim)

٥٠٩- وَعَنْ عِمْرَانَ بْنِ الْحُصَيْنِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ قَالَ خَيْرُكُمْ قَرْنِي ثُمَّ الَّذِينَ يَلُونَهُمْ ثُمَّ الَّذِينَ يَلُوْنَهُمْ قَالَ عِمْرَانُ فَمَا أدرى قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَرَّتَيْنِ أَوْ ثَلَاثًا ثُمَّ يَكُونُ بَعْدَهُمْ قَوْمٌ يَشْهَدُونَ وَلَا يُسْتَشْهَدُونَ وَيَخُونُونَ وَلَا يُؤْتَمَنُونَ وَيَنْذِرُونَ وَلَا يُؤْقُوْنَ وَيَظْهَرُ فِيهِمُ السمن متفق عليه .

509. Det er overleveret fra Imran ibn Husayn (må Allah være tilfreds med ham): Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Folkene i min tid, det vil sige ledsagerne, er de bedste blandt jer. Derefter kommer de, der lever i den efterfølgende tid, det vil sige tabi’in, og derefter de, der lever i tiden efter dem, det vil sige tabi’ al-tabi’in; således er de gradvist de bedste mennesker.« Imran (må Allah være tilfreds med ham) siger: »Jeg husker ikke, om Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde dette to eller tre gange.« Efter dem vil der fremkomme et folk, som aflægger vidnesbyrd, selv om der ikke bliver bedt dem om at vidne. De vil bedrage og ikke være tro mod det betroede; de vil aflægge løfter, men ikke opfylde dem, og fedme vil vise sig på deres kroppe. (Bukhari og Muslim)

٥١٠ – وَعَنْ أَبِي أَمَامَةً رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا ابْنَ أدَمَ إِنَّكَ أَنْ تَبْدُلَ الْفَضْلَ خَيْرٌ لَكَ وَأَنْ تُمْسِكَهُ شَرُّ لَكَ وَلَا تُلَامُ على كفاف وابدأ بِمَنْ تَعُولُ – رواه الترمذى وقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيح

510. Det er overleveret fra Abu Umamah (må Allah være tilfreds med ham): Han siger, at Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »O Adams barn! Hvis du anvender den rigdom, der overstiger dine behov, på gode formål, vil det være til gavn for dig; men hvis du holder den tilbage, vil det være til skade for dig. Du vil dog ikke blive bebrejdet, hvis du beholder rigdom svarende til dine behov. Begynd først med at bruge på dem, du forsørger.«

Imam Tirmidhi overleverede hadithen og sagde, at den er hasan og sahih.

٥١١ – وَعَنْ عُبَيْدِ اللهِ بْنِ مِحْصَنِ الْأَنْصَارِي الْخَطْمِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أَصْبَحَ مِنْكُمْ أَمِنَّا فِي سَرْبِهِ مُعَافَى في جسده عنده قوت يومه فكأنما حيزت له الدنيا بحذافيرها – رواه الترمذي وقَالَ حَدِيث حَسَنٌ.

511. Det er berettet fra Ubaidullah ibn Mihsan al-Ansari al-Khatmi (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den af jer, som vågner om morgenen i fysisk sikkerhed og med en sund krop og har dagens føde, der kan stille hans sult, er som om han har fået skænket hele verden.«

Imam at-Tirmidhi berettede den og sagde: »Hadithen er hasan.«

٥١٢ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قَدْ أَفْلَحَ مَنْ أَسْلَمَ وَكَانَ رِزْقُهُ كَفَافًا وَقَنَّعَهُ اللَّهُ بِمَا أتاه – رواه مسلم

512. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr ibn al-‘As (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, som har antaget islam, har rizq svarende til sit behov, og som Allah har gjort tilfreds med det, Han har givet ham, er lykkedes.« (Muslim)

٥١٣ – وَعَنْ أَبِي مُحَمَّدٍ فَضَالَةَ بْنِ عُبَيْدِ الْأَنْصَارِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ طُوبَى لِمَنْ هُدِى إِلَى الْإِسْلَامِ وَكَانَ عَيْشُهُ كَفَافًا وقنع – رواه الترمذي وقال حديثٌ حَسَنٌ صَحِيح

513. Det er berettet fra Abu Muhammad Fadala ibn Ubaid al-Ansari (må Allah være tilfreds med ham), at han hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »Der er godt nyt for den, som er blevet skænket vejledning til islam, har livsfornødenheder svarende til sit behov og er tilfreds med det.«

Imam at-Tirmidhi berettede den og sagde: »Hadithen er hasan og sahih.«

٥١٤ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسلم ببيت الليالي المتتابعة طاويا وأهله لا يَجِدُونَ عَشَاءُ وَكَانَ أَكْثَرُ خُبْزِهِمْ خبز الشعير – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيح .

514. Det er berettet fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, forblev sulten flere dage i træk, og hans families aftensmåltid blev ikke til noget. Ofte bestod deres mad af bygbrød.

Imam at-Tirmidhi berettede hadithen og sagde: Dette er en hasan- og sahih-hadith.

٥١٥ – وَعَنْ فَضَالَةَ بْنِ عُبَيْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ إِذا صلى بالنَّاسِ يَخرُ رِجَالٌ مِنْ قَامَتِهِمْ فِي الصَّلاةِ مِنَ الْخَصَاصَةِ وَهُمْ أَصْحَابُ الصَّفَةِ حَتَّى يَقُولَ الْأَعْرَابُ هَؤُلا ، مَجَانِيْنَ فَإِذَا صَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ انْصَرَفَ إِلَيْهِمْ فَقَالَ لَوْ تَعْلَمُونَ مَا لَكُمْ عِنْدَ اللَّهِ تَعَالَى لأَحْبَبْتُمْ أَن تَزْدَادُوا فَاقَةً وحَاجَة – رواه الترمذي وقال حديث صحيح .

515. Det er berettet fra Fadalah ibn Ubayd (må Allah være tilfreds med ham). Når Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, bad sammen med sine ledsagere, faldt nogle af de personer blandt Ahl as-Suffah, som stod bag ham, om på jorden af sultens voldsomhed, ja, beduinerne kaldte dem endda vanvittige. Efter bønnen vendte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sig mod dem og sagde: Hvis I vidste, hvilken rang og hvilke goder Allah har beredt til jer, ville I ønske, at sulten og nøden blev endnu større.

Imam at-Tirmidhi berettede den og sagde: Hadithen er sahih.

٥١٦ – وَعَنْ أَبِي كَرِيمَة الْمِقْدَادِ بْنِ مَعْدِ يُكَرِبَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رسول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَا مَلا أَدَمِيُّ وَعَاءً شَرَا مِنْ بَطْنِ بِحَسْبٍابن ادم اكلات يُقِمَن صُلْبَهُ فَإِنْ كَانَ لا مَحالَهُ فَلَتْ لِطَعَامِهِ وَثَلَتْ لِشَرَابِهِ وثلث لنفسه – رواه الترمذي وقال حديث حسن .

516. Det er berettet fra Abu Karimah al-Miqdad ibn Ma’dikarib (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Intet menneske fylder et værre kar end sin mave. Nogle få mundfulde mad, som holder menneskets ryg rank, er tilstrækkeligt for ham. Hvis han har behov for mere end det, skal han inddele maven i en tredjedel til sin mad, en tredjedel til sin drik og en tredjedel til sin vejrtrækning.

Imam at-Tirmidhi berettede hadithen og sagde: Dette er en hasan-hadith.

٥١٧ – وَعَنْ أَبِي أَمَامَة إِياس بن تَعْلَبَةَ الأَنْصَارِي الْحَارِثِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ ذكر أصْحَابُ رَسُول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمًا عِنْدَهُ الدُّنْيَا فَقَالَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلا تَسْمَعُونَ إِلا تَسْمَعُونَ إِنَّ الْبَدَادَةَ مِنَ الْإِيْمَانِ إِنَّ الْبَدَادَةَ مِنَ الْإِيْمَانِ يَعْنِي التَّفَحُلَ – رواه أبو داود.

517. Overleveret fra Abu Umama Iyas ibn Tha’laba al-Ansari al-Harithi, må Allah være tilfreds med ham. Han fortæller: Allahs Sendebuds, må Allahs fred og velsignelser være med ham, ledsagere talte med ham om denne verden. Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Hører I ikke, hører I ikke? At opgive komfort, luksus og overflod er et tegn på tro; at opgive komfort, luksus og overflod er et kendetegn på tro«, det vil sige at leve et enkelt og beskedent liv. (Abu Dawud)

٥١٨ – وَعَنْ أَبِي عَبْدِ اللهِ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ بَعَثَنَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَمْرَ عَلَيْنَا أَبَا عُبَيْدَةَ نَتَلَقَّى عِيْرًا لِقُرَيْشِ وَزَودَنَا جرابًا من تمر لمْ يَجِدُ لنا غَيْرَهُ فَكَانَ أَبُو عُبَيْدَةَ يُعْطِينَا تَمْرَةٌ تَمْرَةٌ فَقِيلَ كَيْفَ كُنتُمْ تَصْنَعُونَ بِهَا قَالَ نَمَضُهَا كَمَا يَمَصُ الصَّبِيُّ ثُمَّ تَشْرَبُ عَلَيْهَا مِنَ الْمَاءِ فَتَكْفِينَا يَوْمَنَا إلى الليل وكنا تضرب بعصينا الْخَبَطَ ثُمَّ نَبْلُهُ بِالْمَاءِ فَتَأْكُلُهُ ققَالَ وَانْطَلَقْنَا عَلَى سَاحِلِ الْبَحْرِ فَرَفَعَ لَنَا عَلَى سَاحِلِ الْبَحْرِ كَهَيْئَةِ الْكَثِيبِالضَّخْمِ فَأَتَيْنَاهُ فَإِذَا هِيَ تُدْعَى الْعَنْبَرَ فَقَالَ أَبُو عُبَيْدَةَ مَيْتَةٌ ثُمَّ قَالَ لَا بَلْ نَحْنُ رسُلُ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَفِي سَبِيلِ اللَّهِ وَقَدِ اضْطُرِرْتُمْ فَكُلُوا فَأَقَمْنَا عَلَيْهِ شَهْرًا وَنَحْنُ ثَلاثُ مِائَةٍ حَتَّى سَمِنًا وَلَقَدْ رَأَيْتُنَا نَعْتَرِفُ مِنْ وَقْبِ عينه بالقلال الدهن وتقطع مِنْهُ القدر كالثور أوْ كَقَدْرِ الشَّوْرِ وَلَقَدْ أَخَذَ مِنَّا أَبُو عبيدة ثلاثة عشر رَجُلاً فَأَقْعَدَهُمْ في وقب عَيْنِهِ وَأَخَذَ ضلعا من أضلاعه فَأَقَامَهَا ثُمَّ رَحَلَ أعظم بعير مَعَنَا قَمَرُ مِنْ تَحْتِهَا وَتَزودنا من لحمه وشائق فَلَمَّا قَدِمْنَا الْمَدِينَةَ آتَيْنَا رَسُولَ الله صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَكَرْنَا ذَلِكَ لَهُ فَقَالَ هُوَ رِزْقٌ أَخْرَجَهُ اللَّهُ لَكُمْ فَهَلْ مَعَكُمْ مِنْ لَحْمِهِ شَيْ فَتُطْعِمُونَا فَأَرْسَلْنَا إِلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْهُ فَأَكَلَهُ – رواه مسلم .

518. Overleveret fra Abu Abdullah Jabir ibn Abdullah, må Allah være tilfreds med ham. Han fortæller: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sendte os under Abu Ubaydas ledelse ud for at møde en karavane fra Quraysh og gav os kun én sæk dadler; han gav os ikke andet. Abu Ubayda gav hver af os én daddel om dagen. Han blev spurgt: »Hvad gjorde I med én daddel?« Han svarede: »Vi suttede på den, sådan som børn sutter, og drak derefter vand; på den måde var det nok til hele dagen. Vi slog også blade af træerne med stave, lod dem ligge i vand og spiste dem.« Fortælleren siger: »Derefter nåede vi havets kyst. Pludselig så vi en enorm genstand, der lå på stranden som en stor bakke. Da vi gik hen til den, opdagede vi, at det var et vældig stort havdyr. Det kaldes anbar eller hval. Abu Ubayda sagde: ›Det er dødt.‹ Derefter sagde han: ›Nej, vi er jo en styrke sendt af Allahs Sendebud og kæmpere på Allahs vej, mens I er i nød. Så spis af det.‹ Vi levede derefter af det i en hel måned. Vi var tre hundrede mænd, og vi blev velnærede af at spise det. Vi så også, at vi fyldte lædersække med olie, som vi udvandt fra øjenhulen, og skar stykker ud på størrelse med stykker oksekød. Abu Ubayda lod tretten af os sidde i dets øjenhule. Han tog et af dets ribben og rejste det op; derefter anbragte han en saddel på den højeste kamel, vi havde med os, og førte den under ribbenet. Vi tilberedte noget af kødet og gemte det som proviant. Derefter kom vi til Medina og opsøgte Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham. Da vi fortalte ham om det, sagde han: ›Allah har skænket jer dette som forsørgelse. Hvis I stadig har noget af kødet, så giv os også noget at spise.‹ Derefter sendte vi noget af kødet til Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, og han spiste det. (Muslim)

٥١٩ – وَعَنْ أَسْمَاءَ بِنْتِ يَزِيدَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ كُمُ قَمِيصِ رَسُولِ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلى الرضع – رواه أبو داود والترمذي وقال حديث حسن.

519. Overleveret fra Asma bint Yazid, må Allah være tilfreds med hende. Hun fortæller: Allahs Sendebuds, må Allahs fred og velsignelser være med ham, skjorteærmer nåede ned til håndleddene.

Imam Abu Dawud og imam at-Tirmidhi overleverede hadithen, og imam at-Tirmidhi sagde: »Dette er en hasan-hadith.«

٥٢٠ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ إِنَّا كُنَّا يَوْمَ الْخَنْدَقِ نَحْفِرُ فَعَرَضَتْ كُذِيَةٌ شَدِيدَةٌ فَجَاؤُوا إلى النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالُوا هذه كُدْيَةٌ عَرَضَتْ فِي الْخَنْدَقِ فَقَالَ أَنَا نَازِلَ ثُمَّ قَامَ وَيَطْنُهُ مَعْصُوبٌ بِحَجَرٍ وَلَبِثَنَا ثَلَاثَةَ أَيَّامٍ لَا نَذُوقُ ذوافًا فَأَخَذَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ المعول فَضَرَبَ فَعَادَ كَثِيْبًا أَهْيَل أو اهيمَ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ الله الذن لي إلى البيت فقُلتُ لامراتي رأيت بالنبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَيْئًا ما في ذلك صبر فَعِندَكَ شَيْ فَقَالَتْ عندي شعير وعناق فَذَبَحْتُ العَنَاقَ وَطَعَنْتُ الشعير حَتَّى جَعَلْنَا اللَّحْمَ فِي الْبُرْمَةِ ثُمَّ جِئْتُ النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالْعَجِينُ قَدِ الكَسَرَ وَالْبُرْمَةُ بَيْنَ الْأَثَانِي قَدْ كَادَتْ تَنضج فَقُلْتُ طَعَيمٌ لِي فَقُمْ أَنتَ يَا رَسُولَ الله وَرَجُلٌ أَوْ رَجُلانِ قَالَ كَمْ هُوَ فَذَكَرْتُ لَهُ فَقَالَ كَثِيرٌ طيب قُل لها لا تنزع البرمة ولا الْخُبْرُ مِنَ التَّنُّورِ حَتَّى أَتِي فَقَالَ قومُوا فَقَامَ الْمُهَاجِرُونَ وَالْأَنْصَارُ فَدَخَلْتُ عَلَيْهَا فَقُلْتُ وَيْحَكَ جَاءَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَالْمُهَاجِرُونَ وَالْأَنْصَارُ وَمَنْ مَعَهُمْ قَالَتْ هَلْ سَأَلُكَ قُلْتُ نَعَمْ قَالَ ادْخُلُوا وَلَا تَضَاغَطُوا فَجَعَلَ بَكْسِرُ الْخُبْزَ وَيَجْعَلُ عَلَيْهِ اللَّحْمَ وَيُخَفِّرُ الْبُرْمَةَ والتنور اذا أخذ مِنْهُ وَيُقَرِّبُ إِلى أَصْحَابه ثُمَّ يَنزِعُ فَلَمْ يَزْلُ يَكْسِرُ وَيَغْرِفُ حَتَّى شبِعُوا وَبَقِيَ مِنْهُ فَقَالَ كُلى هذا واهْدِى فَإِنَّ النَّاسَ أَصَابَتْهُمْ مَجَاعَةٌ متفق عليه.
وفي رواية قَالَ جَابِرٌ لما حُفِرَ الْخَنْدَقُ رَأَيْتُ بِالنَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَمَصا فَانْكَفَأْتُ إِلَى امْرَأَتِي فَقُلْتُ هَلْ عِنْدَكَ شَيْ فَإِنِّي رَأَيْتُ بِرَسُولِ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَمْصًا شَدِيدًا فَاخْرَجَتْ إِلَى جِرَابًا فِيهِ صَاعٌ مِنْ شَعَيْرٍ ولنا بهيمةٌ داجِن فَذَبَحْتُها وطحنت الشعير فَفَرَغَتْ إِلَى فَرَاغِي وَقَطَّعْتُهَا فِي بُرْمَتِهَا ثُمَّ وَلَيْتُ إلى رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ لَا تَفْضَحْنى برسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَنْ مَعَهُ فَجِئْتُهُ فَسَارَرْتُهُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ ذبحنا بهيمة لنا وطحنت صاعا من شعير فَتَعَالَ أَنتَ وَنَفَرٌ مَعَكَ فَصَاحَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا أَهْلَ الْخَنْدَقِ إِنْ جَابِرًا قَدْ صَنَعَ سُوْرًا فَحَيْهَلا بِكُمْ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تُنزِلُنَّ بُرْمَتَكُمْ وَلَا تَخْبِرُنَّ عَجِيْنَكُمْ حتَّى أَجِي فَجِئْتُ وَجَاءَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقْدُمُ النَّاسَ حَتَّى جِئْتُ امراتي فقالت بك وبكَ فَقُلْتُ قَدْ فَعَلْتُ الذي قُلْت فَأَخْرَجَتْ عَجِيْنًا فَبَصَقَ فِيهِ وبارك ثُمَّ عَمَدَ إِلى بُرْمَتِنَا فَبَصَقَ وَبَارَكَ ثُمَّ قَالَ أَدْعُ خَابِرَةٌ فَلْتَخْبِرْ مَعَكَ واقْدَحى مِنْ بُرْمَتِكُمْ وَلَا تُنزِلُوهَا وَهُمُ الفُ فَأَقْسِمُ بِاللَّهِ لَأَكَلُوا حَتَّى تَرَكُوهُ وَانْحَرَقُوا وَإِنْ بُرْمَتَنَا لَتَغِطْ كَمَا هِيَ وَإِنْ عَجِيْنَنَا لَيُخْبَرُ كَمَا هُوَ

520. Det berettes fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Under slaget ved Grøften gravede vi grøften, da der kom en hård klippe til syne. Sahabaerne gik til Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og sagde: »Der er kommet en hård klippe til syne i grøften.« Han sagde: »Jeg går ned.« Derefter rejste han sig, og på grund af sult var der bundet en sten om hans mave. I tre dage havde vi ikke fået noget i munden. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tog en hakke i hånden og slog på klippen, hvorefter den straks blev knust og forvandlet til sand. Jeg sagde: »Allahs Sendebud, giv mig lov til at gå lidt hjem.« Derefter gik jeg hjem og sagde til min hustru: »Da jeg så, i hvilken tilstand jeg forlod Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, mistede jeg næsten tålmodigheden. Har du noget?« Hun sagde: »Jeg har noget byg og et gedekid.« Jeg slagtede gedekiddet og malede byggen. Derefter satte jeg kødet over i gryden og gik hen til Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Imens var melet blevet klar til at blive bagt til brød, og kødet i gryden på ildstedet var blevet tilberedt. Jeg sagde til ham: »Allahs Sendebud, jeg har tilberedt en smule mad. Kom venligst med en eller to mænd.« Han spurgte: »Hvor mange skal gå?« Jeg forklarede ham mængden. Han sagde: »Flere er bedre. Sig til din hustru, at hun ikke må tage gryden af ilden, før jeg kommer, og at hun ikke må tage brødet ud af ovnen.« Derefter henvendte han sig til alle og sagde: »Alle skal gå.« Så drog både Muhajirun og Ansar af sted. Jeg kom til min hustru og sagde: »Må Allahs barmhjertighed være over dig! Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, Ansar, Muhajirun og alle hans ledsagere er kommet.« Hun sagde: »Har han spurgt dig om noget?« Jeg sagde: »Ja.« Derefter sagde Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham: »Gå ind, men træng jer ikke sammen.« Så begyndte han at skære brødet i stykker og lægge kød på det, mens han dækkede gryden og ildstedet til. Han tog derfra mad og hældte den op til sahabaerne. Sådan blev han ved med at skære brødet i stykker og hælde sovs over det. Til sidst spiste alle sig mætte og helt tilfredse, og der var stadig noget tilbage. Han sagde: »Spis dette,« (til Jabirs hustru) »og giv noget som gave til andre.« (Al-Bukhari og Muslim)

En anden overlevering fortæller: Jabir (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Under gravningen af grøften så jeg tegn på sult hos Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, så jeg gik tilbage til min hustru og spurgte hende: »Har du noget? Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, være meget sulten.« Hun tog en sæk frem med en sa‘ byg. Vi havde et opdrættet lam, som jeg slagtede. Hun malede byggen. Jeg havde god tid, så jeg skar kødet i stykker og satte det over i gryden. Da jeg derefter ville gå tilbage til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde hun: »Gør mig ikke til skamme foran Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og hans sahabaer.« Jeg gik hen til ham og hviskede: »Allahs Sendebud, vi havde et lam, som jeg har slagtet, og hun har malet en sa‘ byg til mel. Kom derfor venligst med nogle få mænd.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, råbte højt: »O folk fra grøften! Jabir har tilberedt et festmåltid til jer, så kom alle sammen.« Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til mig: »Tag ikke gryden af ildstedet, før jeg kommer, og bag heller ikke brødet.« Jeg gik hjem, og Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, kom med alle de andre. Da jeg fortalte min hustru det hele, sagde hun: »Du vil selv blive gjort til skamme, du vil selv blive ydmyget.« Jeg sagde: »Jeg gjorde blot, som du havde sagt.« Derefter tog hun den hævede dej frem. Han (Profeten) blandede sin spyt i den og bad om velsignelse over den. Han gik også hen til gryden, blandede sit spyt i den og bad om velsignelse over den. Derefter sagde han: »Kald hende, der bager. Hun skal bage brød sammen med jer og tage kødet op af gryden, men hun må ikke tage gryden af ildstedet.« Der var tusind mennesker. Jeg sværger ved Allah, at de alle spiste sig mætte og gik bort, mens de efterlod noget. Imens kogte det stadig i vores gryde, og brødet blev bagt på samme måde.

٥٢١ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ أَبُو طَلْحَةَ لِأم سُلَيْمٍ قَدْ سَمِعْتُ
صوت رسول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ضَعِيفًا أَعْرِفُ فِيهِ الْجُوعِ فَهَلْ عِندَكَ مِنْ شَيْءٍ فَقَالَتْ نَعَمْ فَأَخْرَجَتْ أقراصا من شعيرٍ ثُمَّ أَخَذَتْ خَسَارًا لَهَا فَلَت الْخُبْزَ بِبَعْضه ثُمَّ دَسته تَحْتَ ثَوْبِي وَرَدَتْني بِبَعْضِهِ ثُمَّ أَرْسَلَتْنِي إِلَى رَسُول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَهَبْتُ بِهِ فَوَجَدْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَالِسًا فِي الْمَسْجِدِ وَمَعَهُ النَّاسُ فَقُمْتُ عَلَيْهِمْ فَقَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَرْسَلَكَ أَبُو طَلْحَةَ فَقُلْتُ نَعَمْ فَقَالَ الطَعَامِ فَقُلْتُ نَعَمْ فَقَالَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَوْمُوا فَانْطَلَقُوا وَانْطَلَقْتُ بَيْنَ أَيْدِيهِمْ حَتَّى جِئْتُ أَبَا طلحة فَأَخْبَرْتُهُ فَقَالَ أَبُو طَلْحَةَ يَا أَم سُلَيْمٍ قَدْ جَاءَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسَلَّمَ بِالنَّاسِ وليس عندنا ما نُطْعِمُهُمْ فقالت اللهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ فَانْطَلَقَ أَبُو طلحة حتى لقى رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَقْبَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُعَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَعَهُ حَتَّى دَخَلا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَلَمَى مَا عندكِ يَا أَمِّ سُلَيْم قَاتَتْ بِذَلِكَ الْخُبْزِ قَامَرَ بِهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فقت وَعَصَرَتْ عَلَيْهِ أم سُلَيْمٍ عُكَةٌ فَأَدَمَتْهُ ثُمَّ قَالَ فِيهِ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا شَاءَ اللهُ أَنْ يَقُولَ ثُمَّ قَالَ انْذَنْ لِعَشَرَةٍ فَأَذِنَ لَهُمْ فَأَكَلُوا حَتَّى شبِعُوا ثُمَّ خَرَجُوا ثُمَّ قَالَ الذَن لِعَشَرَةٍ فَاذَنَ لَهُمْ فَأَكَلُوا حَتَّى شَبِعُوا ثُمَّ خَرَجُوا ثُمَّ قَالَ الذَنْ لِعَشَرَةٍ فَأَذِنَ لَهُمْ حَتَّى أَكَلَ الْقَوْمُ كُلُّهُمْ وَشَبِعُوا وَالْقَوْمُ سَبْعُونَ رجلاً أو ثَمَانُونَ متفق عليه. iوفي روايةٍ فَمَا زَالَ يَدْخُلُ عَشَرَةٌ وَيَخْرُجُ عَشَرَةٌ حَتَّى لَمْ يَبْقَ مِنْهُمْ أَحَدَّ إِلَّا دَخَلَ فَأَكَلَ حَتَّى شَبِعَ ثُمَّ هَيَّاهَا فَإِذَا هِيَ مِثْلُهَا حِيْنَ أَكَلُوا مِنْهَا وَفِي رِوَايَةٍ فَأَكَلُوا عشرَةٌ عَشَرَةً حَتَّى فَعَلَ ذَلِكَ بِثَمَانِينَ رَجُلًا ثُمَّ أَكَلَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَعْدَ ذلِكَ وَاهْلُ الْبَيْتِ وَتَرَكُوا سُورًا وَفِي رِوَايَةٍ ثُمَّ أَفْضَلُوا مَا بَلَغُوا جِيرَانَهُمْ وفي رواية عن انس قَالَ جِئْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمًا فَوَجَدْتُهُ جَالِسًا مَعَ أَصْحَابه وَقَدْ عَصَبَ بَطْنَهُ بِعِصَابَةٍ فَقُلْتُ لِبَعْضِ أَصْحَابِهِ لِمَ عَصْبَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَطْنَهُ فَقَالُوا مِنَ الْجُوعِ فَذَهَبْتُ إِلَى أَبِي طَلْحَةَ وَهُوَ زَوج أم سليم بنتِ مِلْحَانَ فَقُلْتُ يَا ابْنَاهُ قَدْ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَصَبَ بَطْنَهُ بِعِصَابَةٍ فَسَأَلْتُ بَعْضَ أَصْحَابِهِ فَقَالُوا مِنَ الْجُوعِ فَدَخَلَ أَبو طلحة على أمى فَقَالَ هَلْ مِنْ شَيْءٍ قَالَتْ نَعَمْ عِنْدِى كَسَرٌ مِّنْ خُبْرٍ وتمرات فَإِنْ جَاءَنَا رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَحْدَهُ أَشْبَعْنَاهُ وَإِنْ جَاءَ أَخَرُ مَعَهُ قُلْ عَنْهُمْ وَذَكَرَ تَمَامَ الْحَدِيْثِ .

521. Anas (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Abu Talhah (må Allah være tilfreds med ham) sagde til Umm Sulaym (må Allah være tilfreds med hende): »Jeg hørte Allahs Sendebuds, må Allahs velsignelser og fred være med ham, svage stemme. Jeg kunne mærke, at han var sulten. Har du noget?« Hun svarede: »Ja.« Derefter tog hun nogle stykker bygbrød frem, pakkede brødet ind i en del af sit sjal, skjulte pakken under mit tøj og lagde en del af sjalet over mig. Så sendte hun mig til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Jeg gik med det og fandt Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, siddende i moskéen. Der var også andre mennesker sammen med ham. Da jeg stillede mig hos dem, sagde Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, til mig: »Har Abu Talhah sendt dig?« Jeg svarede: »Ja.« Han spurgte: »For at bringe mad?« Jeg svarede: »Ja.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Rejs jer og kom.« Så gik de alle af sted, og jeg gik foran dem og kom til Abu Talhah (må Allah være tilfreds med ham) og underrettede ham om det. Abu Talhah sagde: »O Umm Sulaym! Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, er kommet med sine ledsagere, men vi har ikke noget, de kan spise.« Umm Sulaym (må Allah være tilfreds med hende) sagde: »Allah og Hans Sendebud ved bedst.« Derefter gik Abu Talhah (må Allah være tilfreds med ham), indtil han mødte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, kom sammen med ham, og de gik ind i huset. Han sagde: »Kom med det, du har, Umm Sulaym.« Hun bragte brødene frem. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, beordrede, at brødene skulle deles i stykker, og de blev delt. Umm Sulaym hældte ghee over dem og lavede dem til en ret. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, bad om velsignelse over maden, sådan som Allah ville, og sagde derefter: »Lad ti personer komme ind.« Han gav dem tilladelse. De kom ind, spiste sig mætte og gik ud. Derefter beordrede han, at yderligere ti skulle have tilladelse til at komme ind, og da han gav dem tilladelse, spiste de også, til de var mætte, og gik ud. Igen beordrede han, at yderligere ti skulle have tilladelse til at komme ind. Sådan spiste alle i gruppen sig helt mætte. Gruppen bestod af halvfjerds eller firs mænd. (Overleveret af al-Bukhari og Muslim.)

I en anden overlevering står der: Derefter begyndte ti personer ad gangen at gå ind, og ti ad gangen at gå ud, indtil ingen af dem var tilbage; hver eneste gik ind, spiste sig mæt og gik ud. Derefter samlede man den resterende mad, og det viste sig, at der var lige så meget tilbage, som der havde været ved måltidets begyndelse. I en anden overlevering står der: De spiste ti ad gangen. Efter at firs personer havde spist, spiste Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og husets folk, og de lod det overskydende blive tilbage. I en anden overlevering står der: Selv efter at de havde spist, var der så meget mad tilbage, at det blev sendt til naboernes huse.

I en anden overlevering står der: Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Jeg gik til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og fandt ham siddende sammen med sine ledsagere, mens hans mave var bundet ind med et stykke stof. Jeg spurgte en af ledsagerne, hvorfor Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde bundet sin mave ind. De svarede: »På grund af sult.« Jeg gik til Abu Talhah. Han var gift med Umm Sulaym bint Milhan. Jeg sagde til ham: »Far! Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, binde sin mave ind med et stykke stof. Jeg spurgte nogle af hans ledsagere, og de sagde, at det var på grund af sult.« Abu Talhah (må Allah være tilfreds med ham) gik straks til min mor og spurgte hende: »Er der noget?« Hun svarede: »Jeg har nogle stykker brød og nogle dadler. Hvis Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, kommer alene til os, kan vi gøre ham mæt; men hvis en anden kommer med ham, vil det være for lidt til dem.« Derefter berettede overleveren resten af hadithen.

Kapitel 57 – Tilfredshed med lidt, selvforsyning, mådehold i livsførelsen og husholdningens udgifter samt det forkastelige i at bede om noget uden behov

At være tilfreds med lidt, være uafhængig og leve sparsommeligt i sin livsførelse og husholdningens udgifter er prisværdigt, mens det er forkasteligt at tigge uden nødvendighed.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَمَا مِنْ دَابَّةٍ فِي الْأَرْضِ إِلَّا عَلَى اللهِ رِزْقُهَا .

Den Almægtige Allah siger:

»Det er Allahs ansvar at sørge for alle levende væseners rizq, som færdes på jorden.« (Sura Hūd: 6)

وقال تعالى : وَمَا خَلَقْتُ الْجِنِّ وَالْإِنسَ إِلا لِيَعْبُدُونِ مَا أُرِيدُ مِنْهُمْ مِنْ رِزْقٍ ومَا أُرِيدُ أَنْ يُطْعِمُون.

»Jeg har kun skabt jinnerne og menneskene for at de skal tilbede Mig alene. Jeg ønsker ikke rizq fra dem, og Jeg ønsker heller ikke, at de skal give Mig føde.« (Sura adh-Dhāriyāt: 56-57)

وَقَالَ تَعَالَى : للفقراء الذين أحْصِرُوا في سبيلِ اللَّهِ لَا يَسْتَطِيعُونَ ضَرْبًا فِي الأَرْضِ يَحْسَبَهُمُ الْجَاهِلُ أَغْنِيَاء مِنَ التَّعَفُّفِ تَعْرِفُهُمْ بِسِيمَاهُمْ لَا يَسْأَلُونَ الناس الحافا.

»Dette tilkommer de fattige, som er så optaget af Allahs vej, at de ikke er i stand til at rejse rundt i landet. På grund af deres afholdenhed fra at bede tror de uvidende, at de er velhavende. Du kan genkende dem på deres kendetegn: De tigger ikke påtrængende hos folk.« (Sura al-Baqara: 273)

قال تعالى : وَالَّذِينَ إِذَا أَنْفَقُوا لَمْ يُسْرِفُوا وَلم يَقْتُرُوا وَكَانَ بَيْنَ ذَلِكَ قَوَامًا.

“Når de giver ud, hverken ødsler de eller er nærige, men de følger en middelvej mellem disse to.” (Sura al-Furqan: 67)

٥٢٢- عن أبي هريرة رضى اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ليس الغنى عن كثرة العرض ولكن الغنى غنى النفس – متفق عليه.

522. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Man bliver ikke velstående blot ved at have rigdom i overflod; den sande velstand er hjertets velstand. (Bukhari, Muslim)

٥٢٣ – وَعَنْ عَبْدِ الله بن عمرو رضى اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قَدْ أَفْلَحَ مَنْ أَسْلَمَ وَرُزْقَ كَفَافًا وَقَنَّعَهُ اللهُ بِمَا أَتَاهُ – رواه مسلم.

523. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Den, der har antaget islam, har fået tilstrækkeligt med forsørgelse og er blevet givet evnen til at være tilfreds med det, Allah har skænket ham, er i sandhed lykkedes. (Muslim)

٥٢٤ – وَعَنْ حَكِيمِ بْنِ حِزام رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَأَلَتْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاعْطَانِي ثُمَّ سَالَتُهُ فَاعْطَانِي ثُمَّ سَأَلْتُهُ فَأَعْطَانِي ثُمَّ قَالَ يَا حَكِيمُ إن هذا المَالَ خَضْرٌ حُلُو فَمَنْ أَخَذَهُ بِسَخَاوَةِ نَفْسٍ بُورِكَ لَهُ فِيهِ وَمَنْ أَخَذَهُ باشراف نفس لم يُبَارَكَ لَهُ فِيهِ وَكَانَ كَالَّذِي يَأْكُلُ وَلَا يَشْبَعُ وَالْيَدُ الْعُلْيَا خَيْرٌ منَ الْيَدِ السُّفْلَى قَالَ حَكِيمٌ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَالَّذِي بَعَثَكَ بِالْحَقِّ لَا أَرْزَاً احدا بعدَكَ شَيْئًا حَتَّى أَفَارِقَ الدُّنْيَا فَكَانَ أَبُو بَكْرِ يَدْعُو حَكِيمًا لِيُعْطِيَهُ فَيَابي أن يُقيلَ مِنْهُ شَيْئًا ثُمَّ إِنْ عُمَرَ دَعَاهُ لِيُعْطِيَهُ فَأَبِي أَنْ يُقْبَلُهُ فَقَالَ يَا مَعْشَرَ المسلمين أشهدكُمْ على حكيم إني أعرضُ عَلَيْهِ حَقَّهُ الَّذِي قَسَمَهُ اللَّهُ لَهُ فِي هذا الْفَي فَيَابِي أَنْ يَأْخُذَهُ فَلمَ يَرْزَا حَكِيمٌ أَحَدًا مِّنَ النَّاسِ بَعْدَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى تُوفى – متفق عليه

524. Det er berettet fra Hakim ibn Hizam (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg bad Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, om noget, og han gav mig det. Jeg bad ham igen, og også denne gang gav han mig det. Da jeg bad endnu en gang, gav han mig det og sagde: “O Hakim! Denne rigdom er grøn og sød. Den, der tager imod den uden begær, vil få velsignelse i den. Men den, der erhverver den med et begærligt sind, vil ikke få velsignelse i den. Hans tilstand bliver som den, der spiser, men ikke bliver mæt. Den øverste hånd er bedre end den nederste hånd (det vil sige, giveren er bedre end modtageren).” Hakim (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Jeg sagde: “O Allahs Sendebud! Ved Ham, der sendte dig med sandheden, vil jeg fra nu af ikke bede nogen om noget, før jeg forlader denne verden.” Derefter kaldte Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) på Hakim for at få ham til at tage imod noget, men han nægtede at tage imod det. Derefter kaldte Umar (må Allah være tilfreds med ham) på ham for at give ham noget, men han nægtede også at tage imod det. Da sagde Umar: “O muslimske folk! Jeg tager jer som vidner på Hakims vegne: Jeg har forelagt ham den andel af fay-velstanden, som Allah har fastsat som hans ret, men han nægter at tage imod den.” 64. Derefter bad Hakim (må Allah være tilfreds med ham) ikke nogen om noget fra tiden efter Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, og indtil sin død. [Note: Fay betegner krigsbytte. Det betegner dog sædvanligvis den ejendom, man får uden militær indsats; det vil sige, at man hverken behøvede at ride til hest i krigen eller bære våben, men fjenden flygtede efter at have efterladt sin ejendom eller indgik en fredsaftale. Den ejendom, der under sådanne omstændigheder falder i muslimernes hænder, kaldes fay.] (Bukhari, Muslim)

٥٢٥ – عن أبي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ خَرَجَنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي غَزَاءً وَنَحْنُ سِنَةٌ نَفَر بَيْنَنَا بَعِيْرٌ نَعْتَقِبُهُ فَنَقَبَتْ أَقْدَامَنَا ونقبت قدمي وسَقَطَتْ أَظْفَارِي فَكُنا تلفُ عَلَى أَرْجُلِنَا الْحَرَقَ فَسُمِّيَتْ غَزْوة ذات الرقاع لما كُنَّا نَعْصِبُ عَلَى أَرْجُلُنَا مِنَ الْخِرَقِ قَالَ أَبُو بُرْدَةً فَحَدَّثَ أَبُو موسى بهذا الحديث ثُمَّ كَرِهَ ذلكَ وَقَالَ مَا كُنتُ أَصْنَعُ بِأَنْ اذْكُرَهُ قَالَ كَأَنَّهُ كَرِهَ أن يَكُونَ شَيْئًا من عمله أفشاه – متفق عليه .

525. Overleveret af Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi drog af sted sammen med Allahs Sendebud til et felttog. Vi havde kun én kamel for hver seks personer. Vi red på den efter tur. Derfor blev vores fødder sårede, og ikke blot blev vores fødder sårede, vores tånegle faldt også af. Så bandt vi stofstrimler om vores fødder. Derfor blev dette felttog kaldt Dhat al-Riqa’ (Strimlernes felttog), fordi vores fødder blev sårede, da vi gik til fods, og vi bandt strimler om dem. Abu Burda sagde: Efter at Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham) havde overleveret denne hadith, brød han sig ikke om det og sagde: Ak, hvis jeg dog ikke havde overleveret den. Abu Burda sagde: Måske fandt han det ubehageligt af frygt for, at hans handlinger skulle blive afsløret. (Al-Bukhari og Muslim)

٥٢٦ – وَعَنْ عَمْرِو بْنِ تَغْلِبَ يفتح الناءِ الْمُثَنَاةِ فَوْقَ وَإِسْكَانِ الْغَيْنِ الْمُعْجَمَةِ وَكَسْرِ اللام رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَتِي بمال أو سني فَقَسْمَهُ فأعطى رجالاً وترك رجالاً فَبَلَغَهُ أَنَّ الَّذِينَ تَرَكَ عَتَبُوا محمد الله ثُمَّ اثْنى عَلَيْهِ ثُمَّ قَالَ أَمَّا بَعْدُ فَوَاللهِ إِنِّي لَأَعْطِي الرَّجُلَ وَادَعُ الرَّجُلَ والذي أدعُ أَحَبُّ إِلى مِنَ الذي أعطى ولكنى إِنَّمَا أَعْطَى أَقْوَامًا لِمَا أَرَى فِي قُلُوبِهِمْ مِنَ الْجَزَعِ وَالْهَلَعِ وَاكِلُ أَقْوَامًا إِلَى مَا جَعَلَ اللَّهُ فِي قُلُوبِهِمْ مِنَ الْغَنِي وَالْخَيْرِ مِنْهُمْ عَمْرُو بْنُ تَغْلِبَ قَالَ عَمْرُو بْنُ تَغْلِبَ فَوَاللَّهِ مَا أَحِبُّ أَنَّ لِي بِكَلِمَةٍ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حُمْرَ النَّعَم – رواه البخاري .

526. Overleveret af Amr ibn Taghlib (må Allah være tilfreds med ham). Noget gods eller nogle krigsfanger blev bragt til Allahs Sendebud. Da han fordelte dem, gav han til nogle mennesker, men ikke til andre. Det nåede hans øre, at de, som han ikke havde givet noget, var blevet utilfredse. Så lovpriste og priste han Allah og sagde: Ved Allah! Jeg giver til nogle og giver ikke til andre. Den, som jeg ikke giver til, er mig kærere end den, som jeg giver til. Jeg giver kun til en bestemt slags mennesker, i hvis hjerter jeg ser uro og forvirring. Hvad angår dem, hvis hjerter Allah har skænket rummelighed og god vilje, overlader jeg dem til dette. Amr ibn Taghlib er en af disse mennesker. Amr ibn Talib (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Ved Allah! Allahs Sendebuds ord er så værdifulde for mig, at jeg ikke ville tage imod selv røde kameler til gengæld for dem. (Al-Bukhari)

٥٢٧ – وَعَنْ حَكِيمِ بْنِ حِرَام رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْيَدُ العُلْيَا خَيْرٌ مِّنَ البَدِ السفلى وابدأ بِمَنْ تَعُولُ وَخَيْرُ الصَّدَقَةِ عَنْ ظَهْرِ عَنِّى وَمَنْ يَسْتَعْفِفْ يُعِفُهُ اللهُ وَمَنْ يُسْتَغْنِ يُغْنِهِ الله متفق عليه .

527. Overleveret af Hakim ibn Hizam (må Allah være tilfreds med ham). Profeten sagde: Den øverste hånd er bedre end den nederste hånd. Begynd med at give til dem, som du forsørger. Den bedste almisse er den, der gives, mens man bevarer sin økonomiske uafhængighed. Den, der ønsker at være ren og afholdende, vil Allah gøre ren og afholdende. Den, der ønsker at være selvforsørgende, vil Allah gøre selvforsørgende.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har citeret denne hadith. Hadithens fulde ordlyd er al-Bukharis, mens Muslims ordlyd er mere kortfattet.

٥٢٨ – وعَنْ أَبِي سُفْيَانَ صَخْرِ بْنِ حَرْبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تُلْحِقُوا فِي المَسئلةِ فَوَاللَّهِ لَا يَسْأَلُنِي أَحَدٌ مِنْكُمْ شَيْئًا فَتُخْرِجُ لَهُ مَسْأَلْتُهُ مِنَى شَيْئًا وَأَنَا لَهُ كَارِهُ فَيُبَارَكَ لَهُ فِيمَا أَعْطَبْتُهُ رواه مسلم.

528. Berettet af Abu Sufyan Sakhr ibn Harb (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: I skal ikke blive ved med at tigge påtrængende. Ved Allah, hvis nogen af jer beder mig om noget og opnår det fra mig, selv om hans bøn gør mig utilfreds, vil han ikke få velsignelse i det, jeg har givet ham. (Muslim)

٥٢٩ – وعَنْ أَبِي عَبْدِ الرَّحْمَنِ عَوْفِ بْنِ مَالِكَ الْأَشْجَعِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا عِندَ رَسُول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تسعة أَوْ ثَمَانِيَةً أَوْ سَبْعَةٌ فَقَالَ إِلا تُبَايِعُونَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكُنَّا حَدِيثِ عَهْدٍ بِبَيْعَةٍ فَقُلْنَا قَدْ بَا يَعْنَاكَ يَا رَسُولَ اللهِ ثُمَّ قَالَ إِلا تُبَايِعُونَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فبسطنا أيدينا وَقُلْنَا قَدْ بَايَعْنَاكَ يَا رَسُولَ اللهِ فَعَلَامَ نُبَايِعُكَ قَالَ عَلَى أَنْ تَعْبُدُوا الله ولا تشركوا به شَيْئًا والصلوات الْخَمْسِ وَتُطِيعُوا اللَّهَ وَأَسْرُ كَلِمَةً خفية ولا تسألُوا النَّاسَ شَيْئًا فَلَقَدْ رَأَيْتُ بَعض أُولَئِكَ النَّفَرِ يَسْقُطُ سَوْطُ أَحَدِهِمْ فما يَسْأَلُ أَحَدًا يُنَاوِلُهُ إِيَّاهُ – رواه مسلم

529. Berettet af Abu Abd al-Rahman Awf ibn Malik al-Ashdja’i (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi var ni, eller otte, eller syv mænd, der var hos Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham). Han sagde: »Hvorfor aflægger I ikke troskabseden til Allahs Sendebud?« Vi havde dog aflagt troskabseden til ham nogle dage forinden. Så sagde vi: O Allahs Sendebud! Vi har jo aflagt troskabseden til dig. Han gentog: »Hvorfor aflægger I ikke troskabseden til Allahs Sendebud?« Derefter rakte vi vores hænder frem og sagde: O Allahs Sendebud! Vi har jo aflagt troskabseden til dig; hvad skal vi så aflægge troskabsed om igen? Han sagde: »Troskabseden om, at I skal tilbede Allah og ikke sætte nogen ved siden af Ham, udføre de fem daglige bønner og adlyde Allah.« Derefter sagde han noget sagte: »I skal ikke bede mennesker om noget.« Jeg har selv set nogle af disse mænd, så selv når en af dem tabte sin pisk på jorden, bad han ikke nogen anden om at samle den op. (Muslim)

٥٣٠ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَا تزالُ الْمَسْأَلَة بِأَحَدِكُمْ حَتَّى يَلْقَى اللهَ تَعَالَى وَلَيْسَ فِي وَجْهِهِ مُزْعَةٌ لحم متفق عليه.

530. Berettet af Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den af jer, der bestandigt tigger, vil på den dag, hvor han møder den Ophøjede Allah, ikke have så meget som et stykke kød tilbage i ansigtet. (Bukhari og Muslim)

٥٣١ – وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ وَهُوَ عَلَى الْمِنْبَرِ وَذَكَر الصدقة والتعقَّفَ عَنِ الْمَسْأَلَةِ الْبَدِ الْعُليا خَيْرٌ مِّنَ الْيَدِ السُّفْلَى وَالْيَدُ الْعُليا هي المنفقة والسفلى هي السائلة – متفق عليه .

531. Berettet af Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) steg op på prædikestolen og talte om at give og om ikke at bede nogen om noget. Han sagde: Den øverste hånd er bedre end den nederste hånd. Den øverste hånd er giverens hånd, og den nederste hånd er tiggerens hånd. (Bukhari og Muslim)

٥٣٢ – وعن أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ سَأَلَ النَّاسَ تكثرا فَإِنَّمَا يَسْأَلُ جَمْرًا فَلْيَسْتَقِل أو ليستكثير – رواه مسلم.

532. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der tigger folk med det formål at øge sin formue, tigger i virkeligheden glødende kul. Han kan derfor enten øge eller mindske sin tiggergang. (Muslim)

٥٣٣ – وَعَنْ سَمُرَةَ بْنِ جُنْدُبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ الْمَسْأَلَة كَلٌّ يَكُدُّ بِهَا الرَّجُلُ وَجْهَهُ إِلَّا أَنْ يَسْأَلَ الرَّجُلُ سُلْطَانًا أَوْ في أمر لا بد منه – رواه الترمذى وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

533. Samura ibn Jundub (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Tiggeri er i sig selv et sår, hvormed tiggeren vansirer sit ansigt. Men man kan bede statsoverhovedet om noget eller bede i tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt.

Imam Tirmidhi overleverede hadithen og sagde, at den er hasan og sahih.

٥٣٤ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أَصَابَتْهُ فَاقَةٌ فَأَنزَلَها بِالنَّاسِ لَمْ تُسَدُ فَاقْتُهُ وَمَنْ أَنْزَلَهَا بِاللَّهِ فَيُوْشِكُ الله له يرزق عاجل أو أجل رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حَسَنٌ.

534. Ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Når fattigdom og nød rammer en person, og han derefter offentliggør det, vil hans nød ikke blive fjernet. Men den, der søger Allahs beskyttelse med hensyn til sin nød, vil Allah før eller siden give forsørgelse.

Imam Abu Dawud og Imam Tirmidhi overleverede denne hadith, og Imam Tirmidhi sagde, at den er hasan.

٥٣٥ وَعَنْ تَوْبَانَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ من تكفل لي أن لا يَسْأَلُ النَّاسَ شَيْئًا وَاتَكَفَّلُ لَهُ بِالْجَنَّةِ فَقُلْتُ أَنَا فَكَانَ لا يسأل أحدا شَيْئًا – رواه ابو داود باسناد صحيح

535. Overleveret fra Thawban (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der lover mig, at han ikke vil bede nogen om noget, vil jeg være garant for Paradis for.« Jeg sagde: »Jeg lover det.« (Overleveren siger:) Siden da bad han (Thawban) ikke nogen om noget.
Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

٥٣٦ – وَعَنْ أَبِي بِشَرِ قَبِيصَةَ بْنِ الْمُخَارِقِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ تَحَمِّلْتُ حَمَالَهُ فاتَيْتُ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَسْأَلُهُ فِيهَا فَقَالَ أَقِمْ حَتَّى تَأْتِينَا الصدَقَةُ فَنَامُرَ لَكَ بِهَا ثُمَّ قَالَ يَا قَبِيصَةُ إِنَّ الْمَسْأَلَةَ لَا تَحِلُّ إِلَّا لِأَحَدٍ ثلاثة رَجُلٌ تَحَمَلَ حَمَالَهُ فَعَلَتْ لَهُ الْمَسْأَلَة حَتَّى يُصِيبَهَا ثُمَّ يُمْسِكُ وَرَجُلٌ أَصَابَتْهُ جائحة اجتاحت ماله فحلت له المسألة حتى يُصيب قَوَامًا مِنْ عَيْشِ أَوْ قَالَ سدادا من عَيْشِ وَرَجُلٌ أَصَابَتْهُ فَاقَةٌ حَتَّى يَقُولَ ثَلَاثَةٌ مِّنْ ذَوِي الْحِجَى مِنْ قَوْمِهِ لقد أصابت فلانًا فَاقَةٌ فَحَلَّت له المسألةُ حَتَّى يُصِيبَ قِوَامًا مِنْ عَيْشِ أَوْ قال سدادا من عيش فما سواهُنَّ مِنَ المَسأَلَةِ يَا قَبِيصَةُ سُحْت يَا كُلُهَا صاحبها سحنا – رواه مسلم .

536. Overleveret fra Bishr Qabisa ibn al-Mukhariq (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Jeg var blevet ude af stand til at opfylde en garanti (for en gæld eller blodpenge), så jeg kom til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) for at bede om hjælp i denne sag. Han sagde: »Vent, og når der kommer sadaqa-midler til os, vil jeg befale, at de gives til dig.« Derefter sagde han: »O Qabisa! Det er ikke tilladt at bede om hjælp (tigge) for andre end tre slags mennesker: (1) Den, der er blevet forgældet. Han må bede, indtil gælden er betalt, hvorefter han skal ophøre. (2) Den, der er blevet ramt af en naturkatastrofe, som har ødelagt hans ejendom. Han må bede om så meget, som er nødvendigt for at dække hans behov, eller – sagde han – indtil hans nød er ophørt. (3) Den, der er blevet ramt af hungersnød, og hvis stamme tre velinformerede personer bekræfter er blevet ramt af hungersnød. Også han må bede om så meget, som dækker hans behov, eller – sagde han – indtil nøden er ophørt. O Qabisa! For alle andre end disse tre slags mennesker er det forbudt at række hånden ud til nogen, og den, der rækker hånden ud, spiser noget forbudt.« Imam Muslim har overleveret hadithen.

٥٣٧ – والثمرتان ولكن المسكين الذي لا يَجِدُ عَنِّى يُغْنِيهِ وَلَا يُفْتَنُ لَهُ فَيُتَصَدَّقَ عليه ولا يقوم فيسأل الناس متفق عليه

537. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der går fra dør til dør for at få en eller to mundfulde eller en eller to dadler, er ikke fattig. Den, der virkelig er fattig, er derimod den, som ikke har tilstrækkelige midler til at være uafhængig af andre, hvis fattigdom ingen kender, så de kan give ham noget, og som heller ikke frivilligt beder nogen om noget.« (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit 58 – Det er tilladt at modtage noget uden at have bedt om det og uden begær

Det er tilladt at modtage noget uden at have bedt om det og uden begær.

٥٣٨ عن عمر رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يعطيني العطاء فَأَقُولُ أَعطه مَنْ هُوَ أفقر اليه منِّى فَقَالَ خُذْهُ إِذَا جَاءَكَ مِنْ هُذَا الْمَالِ شَيْ وأنت غَيْرُ مُشْرِف وَلا سَائِلٍ فَخُذَهُ فَتَمَولُهُ فَإِنْ شِئْتَ كُلَّهُ وَإِنْ شِئْتَ تصدِّقَ بِهِ وَمَا لَا فَلَا تُتَّبِعَهُ نَفْسَكَ قَالَ سَالِمٌ فَكَانَ عَبْدُ اللَّهِ لَا يَسْأَلُ أَحَدًا شَيْئًا وَلا يَرُدُّ شَيْئًا أَعطيه متفق عليه.

538. Overleveret fra Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Når Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) gav mig noget, sagde jeg: »Giv det til den, der har større behov for det end jeg.« Han sagde: »Når sådan en formue kommer til dig uden begærlighed og uden at du har bedt om den, så tag imod den og gør den til din ejendom. Derefter kan du selv bruge den eller, hvis du ønsker det, give den bort. Men lad være med at hige efter den formue, der ikke kommer på denne måde.« Salem (må Allah være tilfreds med ham) siger: »Det var derfor, at Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) ikke bad nogen om noget, og hvis nogen gav ham noget uden at han havde bedt om det, gav han det heller ikke tilbage.« (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit 59 – Opmuntring til at tjene til livets ophold gennem eget arbejde, at afholde sig fra at tigge og at være blandt de første til at give velgørenhed

Opmuntring til at tjene til livets ophold gennem eget arbejde, at afholde sig fra at tigge og at være blandt de første til at give velgørenhed.

قَالَ الله تعالى : فَإِذَا قُضيت الصَّلاةُ فَانتَشرُوا فِي الْأَرْضِ وَابْتَغُوا مِن فضل الله.وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ليس الْمِسْكِينُ الَّذِي يَطُوفُ عَلَى النَّاسِ تَرَدَّهُ اللُّقَمَةُ وَاللُّقَمَتَانِ وَالتَّمْرَةُ

Den Mægtige Allah siger:

»Når bønnen er afsluttet, så spred jer ud over jorden og søg Allahs gunst (forsørgelse).« (Sura al-Jumuʿah, 10)

٥٣٩ – عن أبي عبد الله الزبير بن العوام رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لأن يأخذ أحدكم أحبلَهُ ثُمَّ يَأْتِي الْجَبَلَ فَيَأْتِي بِحُزْمَةٍ مِنْ حطب على ظهره يبيعها فَيَكُفَ اللهُ بِهَا وَجَهَهُ خَيْرٌ لَهُ مِنْ أَنْ يُسْأَلَ النَّاسِ اعطوه أو منعوه – رواه البخاري

539. Overleveret fra Abu Abdullah az-Zubayr ibn al-Awwam (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Lad en af jer tage sit reb, gå op på bjerget, bære et bundt brænde på ryggen, sælge det på markedet og således beskytte sit ansigt mod Allahs straf. Det er bedre for ham end at gå fra dør til dør og tigge hos mennesker, som enten kan give ham noget eller lade være.« (Al-Bukhari)

٥٤٠- وَعَنْ أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسلم لأن يحتطب أحدكم حزمة على ظهره خَيْرٌ لَهُ مِنْ أن يُسأل أحدا فيُعطيه او يمنعه متفق عليه.

540. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Det er bedre for en af jer at bære et læs brænde på ryggen, bringe det hertil og sælge det, end at tigge nogen om noget, som han måske giver ham eller måske ikke giver ham. (Al-Bukhari og Muslim)

٥٤١ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كَانَ دَاوُدُ عَلَيْهِ السَّلامُ لَا يأكل الا من عمل يده – رواه البخاري .

541. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: David (må Allahs fred være med ham) ernærede sig af det, han tjente med sine egne hænder. (Al-Bukhari)٥٤٢ – وعنه أن رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كَانَ زَكَرِيَّا عَلَيْهِ السَّلَامُ نجارا رواه مسلم

542. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Zakariya (må Allahs fred være med ham) var skomager. (Muslim)

٥٤٣ – وعن المقداد بن معد يكرب رضى اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا أَكل أَحَدٌ طَعَامًا قَط خَيْراً مِن أَن يَأْكُلَ مِنْ عَمَلِ يَدِهِ وَإِنَّ نَبِيُّ اللَّهِ داود صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَأْكُلُ مِنْ عَمَل يده – رواه البخاري .

543. Al-Miqdad ibn Ma’di Karib (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Ingen har nogensinde spist bedre mad end den, han har tjent med sine egne hænder. Allahs profet David (må Allahs fred være med ham) ernærede sig af det, han tjente med sine egne hænder.

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

Afsnit: 60 – At bruge penge på gode formål med tillid til Allah samt gavmildhed og storsindethed

At bruge penge på gode formål med tillid til Allah samt gavmildhed og storsindethed.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَمَا أَنْفَقْتُمْ مِنْ شَيْءٍ فَهُوَ يُخْلِفُهُ.

Den Almægtige Allah siger:

»Hvad end I bruger, vil Han give jer det igen.« (Sura Saba: 39)

وقال تعالى : وَمَا تُنفِقُوا مِنْ خَيْرٍ فَلأَنفُسِكُمْ وَمَا تُنفِقُونَ إِلَّا ابْتِغَاءَ وَجْهِ اللهِ وَمَا تُنفِقُوا مِنْ خَيْرٍ يُوفُ اليَكُمْ وَأَنتُمْ لَا تُظْلَمُونَ.

»Den rigdom, I bruger, er til jeres eget bedste. I bruger den kun for at opnå Allahs velbehag. Den belønning, I får for den rigdom, I bruger, vil blive givet jer fuldt ud. I vil ikke blive gjort uret.« (Sura al-Baqara: 272)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَا تُنفِقُوا مِن خَيْرٍ فَإِنَّ اللَّهَ بِهِ عَلِيمٌ.

»Allah er fuldt ud vidende om den rigdom, I bruger.« (Sura al-Baqarah: 273)

٥٤٤ وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ

لا حسد الا في اثْنَتَيْنِ رَجُلٌ آتَاهُ اللهُ مَالاً فَسَلطهُ عَلَى هَلكته فِي الْحَقِّ وَرَجُلٌ أَتَاهُ الله حكمةً فَهُوَ يَقْضى بها ويُعْلَمُها – متفق عليه

544. Det er berettet fra Ibn Masʿud (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Man bør kun misunde to personer. Den ene er den person, som Allah har skænket rigdom og også givet evnen og muligheden for at bruge den på Allahs vej. Den anden er den person, som Allah har skænket viden og visdom, og som træffer afgørelser ved hjælp af den og lærer den videre til andre.« [Note 65: At ønske, at en andens lykke og velstand må gå til grunde, kaldes hasad eller misundelse. Derimod kaldes det ghibtah eller misundelse, når man uden at ønske en andens lykke og velstand ødelagt ønsker, at ens egen lykke må blive lige så god som den andens. Det første er forkasteligt, mens det andet er uskyldigt og acceptabelt.]

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. Imam al-Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) siger, at hadithens betydning er, at det ikke er passende at misunde nogen andre end dem, der besidder de to ovennævnte egenskaber, altså at have ghibtah over for dem.

٥٤٥ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُّكُمْ مَالٌ وَارِثَهُ أَحَبُّ اليه من ماله قالُوا يَا رَسُولَ الله ما منا أحد الا مَالُهُ أَحَبُّ إِلَيْهِ قَالَ فَإِنَّ مَالَهُ ما قدم ومال وارثه ما أخر – رواه البخاري .

545. Det er berettet fra Ibn Masʿud (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Hvem blandt jer holder sin arvings rigdom mere af end sin egen rigdom?« De sagde: »O Allahs Sendebud, der er ingen blandt os, som er sådan; sin egen rigdom holder man snarere mere af.« Han sagde: »Så vid, at hans rigdom kun er det, han har sendt i forvejen.36 Hvad angår arvingens rigdom, er det det, han har efterladt sig.« [Note 66: Det er kun muligt at sende sin rigdom i forvejen gennem almisse og velgørenhed samt ved at spise og klæde sig med måde. Hadithen opmuntrer til at bruge sin rigdom på gavnlige formål efter ens evne, så man kan få gavn af den i det hinsidige.] (al-Bukhari)

٥٤٦ – وَعَنْ عَدِي بْنِ حَاتِمٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اتَّقُوا النار ولو بشق تمرة – متفق عليه .

546. Overleveret fra Adi ibn Hatim (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham,

sagde: Beskyt jer mod Helvedets ild, selv med et stykke dadel. (Bukhari og Muslim)

٥٤٧ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ مَا سُئِلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَيْئًا قَط فَقَالَ لا – متفق عليه

547. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Når Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, blev bedt om noget, sagde han aldrig nej. (Bukhari og Muslim)

٥٤٨ – وعن أبي هريرة رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا مِنْ يَوْمِ يُصْبِحُ العِبَادُ فِيهِ إِلا مَلكَان يَنزِلَانِ فَيَقُولُ أَحَدُهُمَا اللَّهُمُ اعْطِ مُنفِقًا خَلْفًا وَيَقُولُ الْآخَرُ اللهم أعط ممسكا تلفا – متفق عليه .

548. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Hver morgen, når en tjener står op, stiger to engle ned fra himlen. Den ene siger: O Allah, beløn den, der giver ud (på Din vej). Den anden siger: O Allah, ødelæg den gnier, der holder sin rigdom tilbage. (Bukhari og Muslim)

٥٤٩ – وَعَنْهُ أَنَّ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قَالَ اللهُ تَعَالَى انْفِقَ يَا ابن ادم ينفق عليك متفق عليه .

549. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Den Almægtige Allah siger: “O Adams søn! Giv ud, så vil der også blive givet til dig.” (Bukhari og Muslim)

٥٥٠ وَعَن عبد الله بن عمرو بن العاص رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَجُلاً سَأَلَ رسول الله صلى الله عليه وسلم أي الإسلام خَيْرٌ قَالَ تُطْعِمُ الطَّعَامَ وَتَقْراً السلام عَلَى مَنْ عَرَفتَ وَمَن لم تعرف متفق عليه ..

550. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: En mand spurgte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham): »Hvilken islam er bedst?« Han svarede: »At du bespiser folk og hilser med salam på både dem, du kender, og dem, du ikke kender.« (Al-Bukhari og Muslim)

٥٥١ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَرْبَعُونَ خَصْلَهُ أَعْلَاهَا منيحة العنز ما مِنْ عَامِل يَعْمَلُ بِخَصْلَة مِنْهَا رَجَاءَ ثَوَابِهَا وَتَصْدِيقَ مَوْعُودِهَا إلا أَدْخَلَهُ اللهُ تَعَالَى بِهَا الْجَنَّةَ رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ وَقَدْ سَبَقَ بَيَانُ هَذَا الْحَدِيثِ في باب بيان كثرة طرق الخير .

551. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Der findes fyrre gode egenskaber. Den bedste af dem er at give et malkedyr som gave. Enhver, der udfører en handling med håb om belønning for en af disse egenskaber og med tro på den lovede belønning for den, vil den Almægtige Allah med sikkerhed føre ind i Paradiset.« (Al-Bukhari)

٥٥٢ – وعن أبي أَمَامَةً صُدَى بْنِ عَجْلانَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا ابْنَ آدَمَ أَنَّكَ أَنْ تَبْدَلَ الْفَضْلَ خَيْرٌ لَكَ وَأَنْ تُمْسِكَهُ شَرٌّ لك ولا تُلامُ عَلَى كَفَافٍ وَابْدَأَ بِمَنْ تَعُولُ وَالْيَدُ الْعُلْيَا خَيْرٌ مِنَ الْيَدِ السُّفْلَى رواه مسلم .

552. Det er overleveret fra Abu Umamah Sudai ibn Ajlan (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Adams søn! Hvis du bruger den formue, der overstiger dit behov, er det godt for dig. Men hvis du holder fast i den, er det skadeligt for dig. Du vil ikke blive bebrejdet for at beholde den mængde, du har brug for. Begynd med dine nærmeste slægtninge, når du giver. Giverens hånd er bedre end modtagerens hånd.« (Muslim)

٥٥٣ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ مَا سُبُلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ على الإسلام شَيْئًا إلا أعطاه ولقد جَاءَهُ رَجُلٌ فَأَعْطَاهُ عَنْمًا بَيْنَ جَبَلِينِ فَرَجَعَ إِلَى قَوْمِهِ فَقَالَ يَا قَوْمِ أَسْلِمُوا فَإِنْ مُحَمَّدًا يُعْطِي عَطَاءٌ مَنْ لَا يَخْشَى الْفَقْرَ وَإِنْ كَانَ الرَّجُلُ لِيُسْلِمُ مَا يُرِيدُ إِلا الدُّنْيَا فَمَا يَلْبَثُ إِلا يَسِيرًا حَتَّى يَكُونَ الإِسْلَامُ أَحَبُّ اليه من الدُّنيا وما عليها – رواه مسلم .

553. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Når der blev bedt Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) om noget i islams navn, gav han altid den, der bad, noget. Da en mand kom til ham, gav han ham alle de geder, der gik omkring mellem to bjerge. Manden vendte tilbage til sit folk og sagde: »Mit folk! Tag islam til jer, for Muhammad (må Allahs velsignelser og fred være med ham) giver så gavmildt, at man ikke længere behøver frygte fattigdom.« Hvis nogen kun tog islam til sig af verdslige interesser, ville han kun forblive i denne tilstand i kort tid, og snart ville islam blive ham kærere end verden og alt, hvad der findes i den.

Imam Muslim har overleveret hadithen.

٥٥٤ – وَعَنْ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَسَمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قسمًا فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللهِ لَغَيْرُ هُؤُلاء كَانُوا أَحَقُّ بِهِ مِنْهُمْ قَالَ إِنَّهُمْ خَيْرُونِي أَنْ يسألوني بالفحش أو يبخلوني ولستُ باخل – رواه مسلم .

554. Det er overleveret fra Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, fordelte noget ejendom. Jeg sagde: »Allahs Sendebud! De, som ikke har fået noget, var mere berettigede end disse.« Han sagde: »De har overladt valget til mig: enten at give dem tilstrækkeligt eller at beskylde mig for nærighed. Men jeg er ikke nærig (og derfor giver jeg dem).«٥٥٥ – وَعَنْ جُبَيْرِ بْنِ مُطْعِمٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ قَالَ بَيْنَمَا هُوَ يَسِيرُ مَعَ النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَقْفَلَهُ مِن حنين فَعَلقَهُ الْأَعْرَابُ يَسْأَلُونَهُ حَتَّى أَضْطَرُّوهُ إلى سمرَةٍ فَخَطفَتْ رِدا مه فوقف النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَعْطُونِي رداني فلو كَانَ لِي عَدَدُ هذه العِضَاءِ نَعَمًا لقسمتُهُ بَيْنَكُمْ ثُمَّ لَا تَجِدُونِي بَخِيْلاً ولا كذابا ولا جبانا – رواه البخاري.

555. Det er overleveret fra Jubayr ibn Mut’im (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: På vej tilbage med Profeten, må Allah velsigne ham og give ham fred, fra slaget ved Hunayn var jeg sammen med ham. Nogle beduiner mødte ham og bad ham om noget, indtil de omringede ham ved et træ. En beduin rev hans kappe af. Profeten, må Allah velsigne ham og give ham fred, rejste sig og sagde: »Giv mig min kappe tilbage. Hvis jeg ejede så meget gods som antallet af torne på dette træ, ville jeg give det hele til jer. Derefter ville I ikke finde mig nærig, løgnagtig eller feig.« (Al-Bukhari)

٥٥٦ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ما نقصت صدقة من مالٍ وَمَا زَادَ اللهُ عَبْدا بعفو إلا عزاً وَمَا تَوَاضَعَ أَحَدٌ لله الا رَفَعَهُ اللهُ عَزَّ وَجَلَّ – رواه مسلم .

556. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, sagde: »Rigdom bliver ikke mindre på grund af almisse. Den, som Allah beriger med tilgivelse, vil Han visselig skænke ære. Den, der ydmyger sig udelukkende for Allahs skyld, vil Allah, den Ophøjede, ophøje i rang.« (Muslim)

٥٥٧- وَعَنْ أَبِي كَيْشَةَ عُمَرَ بْنِ سعد الأَنْصَارِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ ثلاثة أقسمُ عَلَيْهِنَّ وَأَحَدَثُكُمْ حَدِيثًا فَاحْفَظُوهُ مَا نَقَصَ مَالُ عَبْدِ مِنْ صَدَقَةٍ وَلَا ظُلِمَ عَبْدَ مَظْلِمَةٌ صَبَرَ عَلَيْهَا إِلَّا زَادَهُ اللَّهُ عِزَّا ولا فَتَحَ عَبْدٌ بَاب مَسَالَة إِلا فَتَحَ اللهُ عَلَيْهِ بَابَ فَقَرٍ أَوْ كَلِمَةٌ نَحْوَهَا وَأَحَدِّثُكُم حَدِيثًا فَاحْفَظُوهُ قَالَ إِنَّمَا الدُّنْيا لأربعة نفر . عَبدِ رَزَقَهُ اللَّهُ مَالاً وَعِلْمًا فَهُوَ يَتَّقى فيه رَبَّهُ وَيَصلُ فِيهِ رَحِمَهُ وتعلم لله فِيهِ حَقًّا فَهَذَا بِأَفْضَلَ الْمَنَازِلَ . وَعَبْدِ رَزْقَهُ اللهُ علما وَلَمْ يَرْزُقَهُ مَالاً فَهُوَ صَادِقُ النِّيَّةِ يَقُولُ لَوْ أَنَّ لِي مَالاً العملتُ بِعَمَلٍ فُلانٍ فَهُوَ بِنَيتِهِ فَاجْرُهُمَا سَوَاءٌ ، وَعَبْدِ رَزَقَهُ اللَّهُ مَالَا وَلَمْ يَرْزُقَهُ علما فَهُوَ يَخبط في ماله بغير علم لا يتقى فيه رَبَّهُ وَلا يَصلُ فِيهِ رَحمهُ وَلا يعْلَمُ الله فيه حَقًّا فَهذا باحب المنازل ، وَعَبْدِ لَمْ يَرْزُقَهُ اللَّهُ مَالاً وَلَا عِلْمًا فَهُوَ يَقُولُ لَوْ أَنَّ لِي مَالاً لعملتُ فِيهِ يَعْمَل فلان فَهُوَ بَيْتُهُ فَوزَرُهُمَا سَواء – رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح .

557. Det er overleveret fra Abu Qabsha Umar ibn Sa’d al-Anmari (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Allahs Sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, sige: »Der er tre ting, som jeg sværger over for jer, og som I skal indprente jer: Ingen tjeners rigdom bliver mindre på grund af almisse. Der findes ingen undertrykt, som tålmodigt bærer undertrykkelsen, uden at Allah øger hans ære. Når nogen åbner døren til tiggeri, åbner Allah døren til fattigdom for ham« – eller han sagde noget lignende. »Og jeg vil fortælle jer noget andet; lyt derfor meget opmærksomt og husk det: Verden er for fire slags mennesker: (1) Den tjener, som Allah har givet rigdom og viden. Han frygter sin Herre med hensyn til dem, opretholder sine slægtskabsbånd ved hjælp af dem og er opmærksom på Allahs rettigheder, der vedrører dem. Denne person har den højeste rang.«

(2) Den tjener, som Allah har givet viden eller visdom, men ikke rigdom. Han har en oprigtig hensigt. Han siger: »Hvis jeg havde rigdom, ville jeg handle ligesom den og den«, og dette er hans hensigt. Disse to er lige med hensyn til belønning.

(3) Den tjener, som Allah har givet rigdom, men ikke viden. Han ødsler sin rigdom bort alle steder uden viden. I denne forbindelse frygter han ikke sin Herre, opretholder ikke slægtskabsbåndene og er heller ikke opmærksom på Allahs rettigheder i denne sag. Denne person befinder sig på det laveste trin.

(4) Den tjener, som Allah hverken har givet rigdom eller viden. Han siger: »Hvis Allah havde givet mig rigdom, ville jeg med den handle ligesom den og den.« Dette er hans hensigt. Disse to sidstes syndebyrde er ens.

Imam at-Tirmidhi har overleveret den. Han sagde, at denne hadith er hasan og sahih.

٥٥٨- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّهُمْ ذَبِّحُوا شَاةً فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا بَقِى مِنْهَا قَالَتْ مَا بَقِيَ مِنهَا إِلَّا كَتِفُهَا قَالَ بَقِى كُلُّهَا غَيْرَ كتفها – رواه الترمذي وقال حديث صحيح.

558. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). De slagtede en ged. Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Hvad er der tilbage af den?« Aisha (må Allah være tilfreds med hende) sagde: »Der er intet tilbage af den bortset fra skulderen.« Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Tværtimod er alt bortset fra skulderen tilbage.«

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt, at den er hasan og sahih.

Hadithens betydning er: Belønningen for den mængde kød, der er blevet givet bort for Allahs sag, er allerede blevet fastlagt hos Allah til os i det hinsidige, bortset fra kødet på den skulder.

٥٥٩- وَعَنْ أَسماء بنت أبي بكر الصديق رضي اللهُ عَنْهُمَا قَالَتْ قَالَ لِي رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تُوكِى فَيُوكي عليك . وفي رواية أنفقي أو الفحي أو انضحى ولا تُحصى فَيُحْصى اللهُ عَلَيْكَ وَلَا تُوْعِى فَيُوْعِي اللهُ عليك متفق عليه .

559. Overleveret fra Asmā bint Abū Bakr as-Siddīq (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde til mig: »Hold ikke dine midler tilbage, for så vil Allah også holde sine gaver tilbage fra dig.« I en anden overlevering hedder det: »Brug, giv bort eller fordel, men saml det ikke sammen og behold det efter nøje opgørelse, for så vil Allah også give dig efter nøje opgørelse. Hold ikke dine overskydende midler tilbage, for så vil Allah også holde sine gaver tilbage fra dig.«

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٥٦٠ – وعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَثَلُ الْبَحْيل والمُتفقِ كَمَثَلِ رَجُلييْن عَلَيْهِمَا جُنَّتَانِ مِنْ حَدِيدٍ مِنْ تديهما إلى تراقيهما فَأَما المُنْفِقُ فَلا يُنفِقُ إِلا سَبَغَتْ أَوْ وَفَرَتْ عَلَى جِلده حَتَّى تُخْفِي بَنَانَهُ وَتَعْفُو أَثَرَهُ وَأَمَّا الْبَخِيلُ فَلا يُرِيدُ أَنْ يُنْفِقَ شَيْئًا إِلَّا لَزِقَتْ كُلُّ حَلْقَةٍ مَكَانَهَا فَهُوَ يُوَسِعُها فلا تتسع متفق عليه .

560. Overleveret fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: »Eksemplet på den nærige og den, der bruger af sine midler, er som to mænd, der bærer hver sin jernbrynje, som dækker dem fra brystet til halsen. Når den, der bruger af sine midler, bruger noget, udvider brynjen sig straks, så den dækker hele hans hud, ja, endog hans fingre, og fortsætter med at nå ned til hans fodsåler. Men når den nærige vil bruge noget, strammes hver ring i jernbrynjen på sin plads. Han forsøger at udvide den, men den bliver ikke udvidet.« (Al-Bukhārī og Muslim)

٥٦١ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ تَصَدِّقَ بعدل تمرة من كسب طيب وَلَا يَقْبَلُ اللهُ إِلَّا الطَّيِّبَ فَإِنَّ اللَّهَ يَقْبَلُهَا بِيَمِينِهِ ثُمَّ يُرَبِّيْهَا لصاحبها كَمَا يُرَبِّي أَحَدُكُمْ قُلُوهُ حَتَّى تَكُونَ مِثْلَ الْجَبَلِ – متفق عليه .

561. Overleveret fra Abū Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Den, der giver i almisse et beløb svarende til prisen på en dadel fra sin halal-indtjening« – det siger sig selv, at Allah den Ophøjede kun tager imod det, der er halal. Imam ar-Rāzī har imidlertid sagt om denne hadith og lignende hadither: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) anvendte denne sammenligning for at gøre det forståeligt for mennesker og sagde, at Allah tager imod almisse med sin højre hånd. Imam at-Tirmidhī siger: Ahl as-Sunna wa-l-Jamāʿas holdning til dette er, at vi tror på disse hadither. Vi forestiller os ingen sammenligning i dem, og vi siger heller ikke: »Hvorfor« eller »hvordan« er Allah den Ophøjedes egenskaber blevet sammenlignet på denne måde i disse hadither? Det er også forkasteligt at stille sådanne spørgsmål. [Note: Derefter lader Han den vokse for giveren, ligesom en af jer opfostrer sit føl, indtil det til sidst bliver på størrelse med et bjerg.] (Al-Bukhārī og Muslim)

Allah tager imod den med sin (mægtige) højre hånd,

٥٦٢ – وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ بَيْنَمَا رَجُلٌ يَمْشِي بِفَلَاةٍ مِنْ الْأَرْضِ فَسَمِعَ صَوْتًا فِي سَحابة أسق حديقة فلان فَتَنَحَى ذَلِكَ السَّحَابُ فَأَفَرَغَ مامه في حرة فاذا شرجة من تلك الشراج قد استَوَعَبَتْ ذَلِكَ الْمَاءَ كُلَّهُ فَتَتَبَّعَ الْمَاءَ فَإِذَا رَجُلٌ قَائِمٌ فِي حَدِيقَتِهِ يُحْوِلُ المَاءَ بِمِسْحَاتِهِ فَقَالَ لَهُ يَا عَبْدَ اللَّهِ مَا اسْمُكَ قَالَ فُلانٌ للاسم الذي سمع في السَّحَابَة فَقَالَ لَهُ يَا عَبْدَ اللهِ لَمْ تَسْأَلُنِي عَنْ اسْمِي فَقَالَ إِنِّي سَمِعْتُ صَوْتًا فِي السَّحَابِ الَّذِي هَذَا مَاؤُهُ يَقُولُ اسْقِ حديقة فلان لاسْمِكَ فَمَا تَصْنَعُ فِيهَا فَقَالَ أَمَّا إِذْ قُلْتَ هَذَا فَإِنِّي أَنظُرُ إلى مَا يَخْرُجُ مِنْهَا فَاتَصدِّقُ بِسُلْثِهِ وَأكُلُ أَنَا وَعِبَالِي ثُلُثًا وَارَدُّ فِيهَا ثلثه – رواه مسلم.

562. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Engang gik en mand gennem et vandløst øde område. Han hørte en stemme fra en sky: »Giv vand til den og dens have.« Så bevægede skyen sig i en bestemt retning og lod regnen falde over et stenet område. Vandet strømmede fra små kanaler ind i en større kanal og omringede hele haven. Den vejfarende fulgte efter vandet. Han så en mand stå i sin have og sprede vandet hid og did med sin skovl. Den vejfarende spurgte ham: »Allahs tjener! Hvad hedder du?« Han svarede: »Jeg hedder den og den.« Det vil sige, han nævnte netop det navn, som den vejfarende havde hørt fra skyen. Havens ejer sagde: »Allahs tjener! Hvorfor spørger du om mit navn?« Han svarede: »Fra den sky, hvorfra dette vand er kommet, hørte jeg en stemme. I stemmen blev der sagt, idet dit navn blev nævnt: ›Gå hen og giv vand til den og dens have.‹ Hvad er det da, du gør i denne have?« Han sagde: »Når du nu gerne vil vide det, skal jeg fortælle dig det: Jeg holder opsyn med alt, hvad der vokser i denne have. Jeg giver en tredjedel af den høstede afgrøde bort. En tredjedel bruger jeg til mit og min families underhold, og en tredjedel investerer jeg igen i den. (Muslim) Jeg investerer en tredjedel igen i den. (Muslim)

Afsnit 61 – Forbuddet mod nærighed og tilbageholdenhed med at give

Nærighed og tilbageholdenhed med at give er forbudt.

قَالَ اللهُ تعالى : وأَما مَنْ بَخِلَ وَاسْتَغْنى، وكذبَ بِالْحُسْنى، فَسَنيسره العشرى، وَمَا يُغْنِي عَنْهُ مَالُهُ إِذَا تَرَدَّى

Den Almægtige Allah siger:

»Den, der er nærig, anser sig selv for selvtilstrækkelig og fornægter det bedste (islam), for ham vil Vi gøre den vanskelige vej let. Hans rigdom vil ikke gavne ham, når han går til grunde.« (Sura al-Lail: 8-11)

وَقَالَ تَعَالَى : وَمَنْ يُوقَ شُحَّ نَفْسِهِ فَأُولَئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ.

„De, der er befriet fra begærets grådighed og nærighed, vil være de succesfulde.“ (Sura at-Taghābun: 18)

De fleste hadither om dette er allerede blevet nævnt tidligere.

٥٦٣ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اتقوا الظُّلْمَ فَإِنَّ الظُّلْمَ ظُلُمَاتٌ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَاتَّقُوا الشَّحَّ فَإِنَّ الشُّحَّ أَهْلَكَ مَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ حَمَلَهُمْ عَلَى أَن سَفَكُوا دِمَانَهُمْ وَاسْتَحَلُوا مَحَارِمَهُمْ – رواه مسلم .

563. Berettet af Jābir (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: „Vogt jer for zulm. For zulm og uretfærdighed vil blive til mørke på Opstandelsens Dag, og vogt jer for nærighed. For nærighed og snæversynethed har ødelagt dem, der var før jer. Denne nærighed fik dem til at udgyde hinandens blod og erklære det forbudte for tilladt.“ (Muslim)

Afsnit 62 – Selvopofrelse, at sætte andre først og medfølelse

Selvopofrelse, at sætte andre først og medfølelse.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَيُؤْثِرُونَ عَلَى أَنْفُسِهِمْ وَلَوْ كَانَ بِهِمْ خَصَاصَةٌ.

68. Nærighed er en form for zulm. For den bliver årsag til, at båndene af gensidigt venskab og slægtskab bliver brudt. Gennem den sås også frøene til fjendskab. Derfor bliver den ofte årsag til blodsudgydelse. Fjendernes ejendom og kvinder bliver anset for tilladte. Man tøver ikke med at krænke deres ære. Kort sagt: Eftersom dette er en ussel egenskab, må man holde sig fra denne handling.
Den Almægtige Allah siger:

»Og de foretrækker andre frem for sig selv, selv om de selv er sultne.« (Sura al-Hashr: 9)

وقَالَ تَعَالَى : وَيُطْعِمُونَ الطَّعَامَ عَلَى حبه مسكينا ويتيما وأسيرا.

»Og de giver den, trods deres kærlighed til den, til den trængende, den forældreløse og den fangne.« (Sura ad-Dahr: 8)

٥٦٤ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ رَجُلٌ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ إِنِّي مَجْهُودٌ فَأَرْسَلَ إِلَى بَعْضٍ نِسَائِهِ فَقَالَتْ وَالَّذِي بَعَثَكَ بِالْحَقِّ مَا عِنْدِي إِلَّا مَاءٌ ثُمَّ أَرْسَلَ إِلَى أُخْرَى فَقَالَتْ مِثْلَ ذَلِكَ حَتَّى قُلْنَ كُلُّهُنَّ مثل ذلك لا وَالَّذِي بَعَثَكَ بِالْحَقِّ ما عندي الا مَاءً فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ يُضِيفُ هذا اللَّيْلَةَ فَقَالَ رَجُلٌ مِّنَ الْأَنْصَارِ أَنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ فَانطَلَقَ به إلى رحله فَقَالَ لامراته اكرمى ضَيْفَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ، وَفِي رواية قال لامرأته هل عندك شي فقالت لا الا قوتَ صِبْيَانِي قَالَ عَلَيْهِمْ بَشَيْ وَإِذَا أَرَادُوا الْعَشَاءَ فَنُومِيْهِمْ وَإِذَا دَخَلَ ضَيْفْنَا فَاطْفِنِي السَّرَاجَ وَآرِيْهِ أَنَّا تَأْكُلُ فَقَعَدُوا واكل الضيف وبانا طاوِبَيْنِ فَلَمَّا أَصْبَحَ غَدًا عَلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَقَدْ عَجِبَ اللهُ مِنْ صنيعكما يضيفكما الليلة – متفق عليه

564. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En mand kom til Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: »Jeg er meget sulten.« Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sendte bud til en af sine hustruer. Hun sagde: »Ved Ham, som sendte dig med sandheden, jeg har intet andet end vand.« Han sendte bud til en anden hustru, og hun gav det samme svar. Således sendte han bud til dem én efter én, og hver af dem gav det samme svar: »Ved Ham, som sendte dig med sandheden, jeg har intet andet end vand.« Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til ledsagerne: »Hvem vil være vært for denne mand i nat?« En ansar sagde: »Jeg, Allahs Sendebud.« Han tog ham med hjem til sig og sagde til sin hustru: »Vis Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) gæst den rette gæstfrihed.«

I en anden overlevering står der: Ansaren sagde til sin hustru: »Har du noget mad?« Hun svarede: »Jeg har ikke andet end børnenes mad.« Ansaren sagde: »Beskæftig børnene med et eller andet, og hvis de beder om aftensmad, så få dem til at falde i søvn. Når vores gæst og hans mad kommer, så sluk lampen og lad ham tro, at vi også spiser.« De satte sig alle ned. Gæsten spiste, mens de to tilbragte hele natten fastende. Tidligt næste morgen gik han til Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde da: »Allah har udtrykt sin tilfredshed med den måde, I behandlede gæsten på denne nat.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٥٦٥ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ طَعَامُ الْاثْنَيْنِ كَافِي الثلاثة وطَعَامُ الثلاثة كافي الأربعة – متفق عليه . وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمِ عَنْ جَابِرٍ عنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ طَعَامُ الْوَاحِدِ يَكْفِي الْاثْنَيْنِ وَطَعَامُ الْأَثْنَيْنِ يكفي الأربعة وطعام الأربعة يكفي الثمانية .

565. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Maden til to kan være tilstrækkelig for tre, og maden til tre kan være tilstrækkelig for fire.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering hos Imam Muslim fortælles det fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Maden til én kan være tilstrækkelig for to, maden til to for fire, og maden til fire for otte.

٥٦٦ – وعن أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ بَيْنَمَا نَحْنُ فِي سَفَرٍ مَعَ النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذْ جَاءَ رَجُلٌ عَلَى رَاحِلَةٍ لَهُ فَجَعَلَ يَصْرِفُ بَصَرَهُ يَمِينًا وَشِمَالاً فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ كَانَ مَعَهُ فَضْلُ ظَهْرٍ فَلْيَعُدْ بِهِ عَلَى مَنْ لا ظهر لَهُ وَمَنْ كَانَ لَهُ فَضْلٌ مِنْ زَادٍ فَلْيَعُدْ بِهِ عَلَى مَنْ لَا زاد له فذكر مِنْ أَصْنَافِ الْمَالِ مَا ذَكَرَ حَتَّى رَأَيْنَا أَنَّهُ لَا حَقَّ لِأَحَدٍ مِنَّا فِي فضل رواه مسلم.

566. Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) berettede: En dag var vi på rejse sammen med Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Da kom en mand ridende på sit ridedyr og begyndte at se til højre og venstre. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der har et ekstra ridedyr, skal give det til en, der ikke har noget ridedyr. Den, der har ekstra rejseforråd, skal give det til en, der ikke har noget forråd. Således nævnte han forskellige slags ejendele. Det fik os til at føle, at ingen af os havde ret til at beholde noget ud over sit behov. (Muslim)

٥٦٧ – وَعَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ امْرَأَةً جَاءَتْ إِلَى رَسُولِ اللهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِبُرْدَةٍ مَنسُوجَةٍ فَقَالَتْ نَسَجْتُهَا بِيَدَى لِأَكْسُوكَهَا فَأَخَذَهَا النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُحْتَاجًا إِلَيْهَا فَخَرَجَ إِلَيْنَا وَإِنَّهَا لَازَارَهُ فَقَالَ فُلَانٌ اكسنيهَا مَا أَحْسَنَهَا فَقَالَ نَعَمْ فَجَلَسَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الْمَجْلِسِ ثُمَّ رَجَعَ فَطَوَاهَا ثُمَّ أَرْسَلَ بِهَا إِلَيْهِ فَقَالَ لَهُ الْقَوْمُ مَا أَحْسَنْتَ لَبِسَهَا النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُحْتَاجًا إِلَيْهَا ثُمَّ سَأَلْتَهُ وَعَلِمْتَ أَنَّهُ لَا يَرُدُّ سَائِلاً فَقَالَ إِنِّي وَاللهِ مَا سَأَلْتُهُ لِأَلْبَسَهَا إِنَّمَا سَأَلْتُهُ لِتَكُونَ كَفَنِي قَالَ سَهْل فكانت گفته رواه البخاري

567. Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham) berettede: En kvinde kom til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, med en håndvævet kappe og sagde: »Jeg har vævet denne kappe med mine egne hænder for at give dig den på.« Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde brug for den og tog imod kappen. Han tog den på som en lændeklædning og kom hen til os. En mand sagde: »Giv den til mig; hvor er den dog en smuk kappe.« Han sagde: »Godt.« Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sad en stund i forsamlingen, gik derefter tilbage, foldede kappen sammen og sendte den til denne mand. Folk sagde til ham: »Du har ikke handlet rigtigt. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tog kappen på, fordi han havde brug for den, og så bad du ham om den? Du ved jo, at han ikke afviser nogen, der beder ham om noget.« Han sagde: »Ved Allah! Jeg bad ikke om den for at bære den, men for at bruge den som ligklæde efter min død.« Sahl (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Og den blev brugt som hans ligklæde.« (Al-Bukhari)

٥٦٨- وَعَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسَلَّمَ إِنَّ الأشعريينَ إِذا أَرْمَلُوا في الغزو أو قَلْ طَعَامُ عِبَالِهِمْ بِالْمَدِينَةِ جَمَعُوا مَا كَانَ عِندَهُمْ فِي ثَوْبِ وَاحِدٍ ثُمَّ اقْتَسَمُوهُ بَيْنَهُمْ فِي إِنَّا وَاحِدٍ بِالسَّوِيَّةِ فَهُمْ مني وأنا منهم متفق عليه

568. Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Al-Ash’aris regel er, at når deres rejseforråd under jihad slipper op, eller når maden til deres familier i Medina slipper op, samler de de resterende fødevarer, de har på lager, i et klæde. Derefter fordeler de dem ligeligt mellem sig med et fælles mål. Vid, at de er af mig, og at jeg er af dem. (Bemærkning: At prioritere andres behov frem for sine egne er en fremragende egenskab. Det er et meget ophøjet og fuldkomment eksempel på gavmildhed. Det er ikke nogen lille sag at give andre mad, mens man selv sulter, eller at udholde vanskeligheder for at give andre bekvemmelighed. Dette er i sandhed ophøjede idealer. Det er ikke blot ord. Det er sandheder, der har bestået historiens prøve. De ovennævnte hadither beskriver dem også klart.) (Al-Bukhari, Muslim)

Afsnit 63 – At vise interesse for det hinsidiges ting og ønske at opnå gavnlige og velsignede ting

At vise interesse for det hinsidiges ting og ønske at opnå gavnlige og velsignede ting.

قال الله تعالى : وَفِي ذَلِكَ فَلْيَتَنَافَسِ الْمُتَنَافِسُونَ .

Den Almægtige Allah siger:

“De, der higer, bør hige efter netop dette.” (Sura al-Mutaffifin: 26)

٥٦٩ – وَعَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أتي بشراب فَشَرِبَ مِنْهُ وَعَنْ يَمِينِهِ غُلَامٌ وَعَنْ يَسَارِهِ الْأَشْيَاخُ فَقَالَ لِلغُلام أَتَاذَن لي أن أعطى هؤلاء فَقَالَ الغُلامُ لا والله يَا رَسُولَ اللهِ لَا أُوْثَرُ بِنَصِيبي منك أحدا فَتَلَهُ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ في يده – متفق عليه .

569. Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Da der blev serveret noget at drikke for Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham), drak han noget af det. Til højre for ham sad en dreng, og til venstre sad nogle ældre mænd. Han sagde til drengen: “Vil du give mig tilladelse til at give det til de ældre før dig?” Drengen sagde: “Nej, ved Allah, Allahs Sendebud! Jeg vil ikke foretrække nogen frem for mig selv med hensyn til min andel, som jeg modtager fra dig.” Så rakte Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) det til ham. [Note: Denne dreng var Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham).] (Al-Bukhari, Muslim)

٥٧٠ وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ بَيْنَا أَيُّوبُ عَلَيْهِ السَّلامُ يَغْتَسِلُ عُرْبَانًا فَخَرُ عَلَيْهِ جَرَادٌ مِنْ ذَهَبٍ فَجَعَلَ أَيُّوبُ يَحْتِي فِي تَوْبِهِ فَنَادَاهُ رَبُّهُ عَزَّ وَجَلَّ يَا أَيُّوبُ المَ أَكُنْ أَغْنَيْتُكَ عَمَّا تَرَى قَالَ بَلَى وعزتك ولكن لا غنى بي عن بركتك – رواه البخاري .

570. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Engang bad Ayyub (fred være med ham) nøgen. Da en gylden græshoppe faldt ned over ham, begyndte han at samle den i sit klæde. Hans højtærede Herre kaldte på ham og sagde: »O Ayyub! Har Jeg ikke gjort dig uafhængig af alle de ting, som du ser på?« Ayyub (fred være med ham) svarede: »Jo, ved Din ære! Men jeg kan ikke undvære Din velsignelse; tværtimod længes jeg efter den.« (Al-Bukhari)

Afsnit 64 – Den taknemmelige rige persons status. Hans kendetegn er, at han erhverver sin rigdom på lovlig vis og anvender den på den måde, Allah har foreskrevet.

Den taknemmelige rige persons status. Hans kendetegn er, at han erhverver sin rigdom på lovlig vis og anvender den på den måde, Allah har foreskrevet.

قَالَ اللهُ تعالى : فأَما مَنْ أعطى واثقى، وَصَدَّقَ بِالْحُسْنَى فَسَنيَسرُهُ لِلْيُسْرَى

Den Almægtige Allah siger:

»Den, der giver på Allahs vej, er gudfrygtig og holder det gode ord for sandt – for ham vil Vi gøre den lette vej let.« (Sura al-Layl: 5-7)

وقال تعالى : وَسَيُجَنِّبُهَا الأتْقَى الذِي يُؤْتِي مَالَهُ يَتَزَكَّى، وَمَا لِأَحَدٍ عِنْدَهُ مِنْ نعمة تُجرى. الا ابْتِغَاء وَجْهِ رَبِّه الأعلى، وَلسَوْفَ يَرْضَى.

»Og den mest gudfrygtige vil blive holdt borte fra den flammende ild, som giver af sin rigdom for at rense sig selv. Ingen har nogen gunst over for ham, som han skal gengælde. Han handler kun for at søge sin store Herres velbehag. Han vil visselig være tilfreds med ham.« (Sura al-Layl: 17-21)

وقَالَ تَعَالَى : إِن تُبْدُوا الصَّدَقَاتِ فَنِعِما هِيَ وَإِنْ تُخْفُرُهَا وَتُؤْتُوهَا الْفُقَرَاءَ فَهُوَ خَيْرٌ لَكُمْ وَيُكَفِّرُ عَنْكُمْ مِنْ سَيِّئَاتِكُمْ وَاللَّهُ بِمَا تَعْمَلُونَ خَبِيرٌ.

»Hvis I giver velgørenhed offentligt, er det godt, og hvis I gør det i det skjulte og giver det til de trængende, er det bedre for jer. Og Han udsletter jeres synder. Allah er fuldt ud bekendt med det, I gør.« (Sura al-Baqara: 271)

وقال تعالى : لن تَنَالُوا الْبِرَّ حَتَّى تُنفِقُوا مِمَّا تُحِبُّونَ وَمَا تُنْفِقُوا مِنْ شَيْءٍ فَإِنْ الله بِهِ عَلِيمٌ.

»I kan på ingen måde opnå godhed, før I giver noget af det, I elsker, bort på Allahs vej. Og hvad end I giver bort, er Allah fuldt ud vidende om det.« (Sura Al Imran: 12)

I Koranen er der nævnt mange vers om fortjenesten ved at bruge penge på handlinger, der udtrykker lydighed mod Allah.

٥٧١ – وعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا حَسَدَ إِلا فِي اثْنَتَيْنِ رَجُلٌ أَتَاهُ اللَّهُ مَالَا فَسَلْطَهُ عَلَى هَلَكَتِهِ في الحَقِّ وَرَجُلٌ آتَاهُ اللهُ حِكْمَةً فَهُوَ يَقْضَى بِهَا وَيُعَلِّمُهَا – متفق عليه وَتَقَدِّمَ شَرْحُهُ قَرِيبًا .

571. Det er berettet fra Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Man bør ikke misunde nogen, undtagen to personer: Den ene er den, som Allah har skænket rigdom og givet evnen til at bruge den på den rette vej. Den anden er den, som Allah har skænket viden, hvormed han træffer korrekte afgørelser og underviser andre.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

٥٧٢ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَلا حَسَدَ إِلا فِي اثْنَتَيْنِ رَجُلٌ أَتَاهُ اللهُ الْقُرْآنَ فَهُوَ يَقُومُ بِهِ أَنَاءَ اللَّيْلِ وَآنَاءَ النَّهَارِ وَرَجُلٌ آتَاهُ اللهُ مَالاً فَهُوَ يُنفِقُهُ إِناءَ اللَّيْلِ وَأَنَاءَ النَّهَارِ – متفق عليه .

572. Overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Ingen bør misundes undtagen to personer: Den ene er den, som Allah har givet viden om Koranen, og som hele tiden beskæftiger sig med den nat og dag. Den anden er den, som Allah har givet rigdom, og som bruger den hvert øjeblik nat og dag (på Allahs vej). (Al-Bukhari og Muslim)

٥٧٣ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ فُقَرَاءَ الْمُهَاجِرِينَ أَتَوْا رَسُولَ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالُوا ذَهَبَ أَهْلُ الدُّنور بالدرجات العلى والنعيم الْمُقِيمِ فَقَالَ وَمَا ذَاكَ فَقَالُوا يُصَلُّونَ كَمَا تُصَلَّى وَيَصُومُونَ كَمَا نَصُومُ ويتصدقون ولا تَتَصَدِّقُ وَيَعْتَقُوْنَ وَلا تَعْتِقُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَفَلا أُعَلِّمُكُمْ شَيْئًا تُدْرِكُونَ بِهِ مَنْ سَبَقَكُمْ وَتَسْبِقُونَ بِهِ مَنْ بَعْدِكُمْ وَلَا يكونُ أَحَدٌ أَفْضَلَ مِنْكُمْ إِلَّا مَنْ صَنَعَ مِثْلَ مَا صَنَعْتُمْ قَالُوا بَلَى يَا رَسُولَ اللهِ قَالَ تُسَبِّحُونَ وَتَحْمِدُونَ وَتُكْبَرُونَ دبر كل صلاة ثَلاثًا وَثَلاثِينَ مَرَّةً فَرَجَعَ فُقَرَاء الْمُهَاجِرِينَ إِلى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالُوا سَمِعَ إِخْوَانُنَا أَهْلُ الأموال بما فعَلْنَا فَفَعَلُوا مِثْلَهُ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذَلِكَ فضل الله يؤتيه من يُشَاءُ متفق عليه وهذا لفظ رواية مسلم الدثر الأموال الكثيرة والله أعلم .

573. Overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: De pengeløse muhajirun kom til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: De velhavende har opnået rang og evige velsignelser. Han sagde: Hvordan det? De sagde: De beder, ligesom vi beder, og de faster, ligesom vi faster. De giver almisse, men vi kan ikke give almisse, fordi vi er fattige. De frigiver slaver, men vi kan ikke frigive slaver. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Skal jeg ikke fortælle jer om noget, hvorved I kan opnå samme rang som dem, der er kommet foran jer, og overgå dem, der kommer efter jer, så ingen bliver bedre end jer, bortset fra dem, der handler ligesom jer? De sagde: Jo, naturligvis, Allahs Sendebud. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Efter hver obligatorisk bøn skal I sige »Subhanallah«, »Allahu akbar« og »Alhamdulillah« treogtredive gange hver. Senere kom de samme fattige muhajirun igen til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: Vores velhavende brødre har hørt om den handling, vi udførte, og nu gør de det samme. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Dette er Allahs særlige gunst; Han giver den til den, Han vil.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. Her er den oprindelige tekst af den hadith, som Imam Muslim har overleveret, citeret.

Afsnit 65 – At huske døden og begrænse sine forhåbninger

At huske døden og begrænse sine forhåbninger.

قَالَ اللهُ تعالى : كُلُّ نَفْسٍ ذَائِقَةُ الْمَوْتِ وَإِنَّمَا تُوَفَّوْنَ أُجُورَكُمْ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَمَنْ زُحْزِحَ عَنِ النَّارِ وَأُدْخِلَ الْجَنَّةَ فَقَدْ فَازَ وَمَا الْحَيَاةُ الدُّنْيَا إِلَّا مَتَاعُ الْغُرُورِ

Den Almægtige Allah siger:

“Enhver person må til sidst dø, og I vil på Opstandelsens Dag modtage jeres fulde belønning. Den, der den dag bliver reddet fra Helvedes ild og ført ind i Paradiset, vil være lykkelig. Dette verdslige liv er i sandhed blot en bedragerisk ting.” (Sura Āl ʿImrān: 185)

وقال تعالى : وَمَا تَدْري نَفْسٌ ماذا تكسب غَدًا وَمَا تَدْري نَفْسٌ بأي أرض تموت.

“Ingen levende skabning ved, hvad den vil tjene i morgen, og ingen ved, på hvilken jord han eller hun vil dø.” (Sura Luqmān: 34)

وقَالَ تَعَالَى : فَإِذَا جَاءَ أَجَلُهُمْ لا يَسْتَأْخِرُونَ سَاعَةٌ وَلَا يَسْتَقْدِمُونَ.

“Når deres fastsatte tid kommer, kan de hverken fremskynde den eller udsætte den et eneste øjeblik.” (Sura an-Naḥl: 61)

وقال تعالى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لا تُلْهِكُمْ أَمْوَالُكُمْ وَلَا أَوْلَادُكُمْ عَنْ ذِكْرِ اللَّهِ وَمَن يُفْعَلُ ذَلِكَ فَأُولَئِكَ هُمُ الْخَاسِرُونَ . وَأَنْفِقُوا مِمَّا رَزَقْنَاكُمْ مِنْ قَبْلِ أَنْ يَّاتِيأحدكُمُ الْمَوْتُ فَيَقُولَ رَبِّ لَوْ لا أخرتني إلى أجَلٍ قَرِيبٍ فَأَصْدَقَ وَأَكُن مِّنَ الصالحين ، ولَنْ يُؤَخِّرَ اللهُ نَفْسًا إِذَا جَاءَ أَجَلُهَا وَاللَّهُ خَبِيرٌ بِمَا تَعْمَلُونَ.

“I, som tror! Lad ikke jeres rigdom og jeres børn aflede jer fra ihukommelsen af Allah. De, der gør dette, er de fortabte. Giv ud af den forsørgelse, som Jeg har givet jer, før døden kommer til en af jer. Da vil han sige: ‚Min Herre, hvorfor gav Du mig ikke en kort frist, så jeg kunne give almisse og blive regnet blandt de retskafne?‘ Men når nogens fastsatte tid indtræffer, giver Allah ham på ingen måde en frist. Allah er fuldt bekendt med det, I gør.” (Sura al-Munāfiqūn: 9-11)

وقال تعالى : حَتَّى إِذَا جَاءَ أَحَدَهُمُ الْمَوْتُ قَالَ رَبِّ ارْجِعُونِ . لَعَلَى أَعْمَلُ صَالِحًا فِيمَا تَرَكْتُ كلاً إِنَّهَا كَلِمَةٌ هُوَ قَائِلُهَا وَمِنْ وَرَائِهِمْ بَرْزَخٌ إِلَى يَوْمِ يُبْعَثُونَ. فاذا نفخ في الصُّورِ فَلا أَنْسَابَ بَيْنَهُمْ يَوْمَئِذٍ وَلَا يَتَسَاءَلُونَ . فَمَنْ ثَقُلَتُ موَازِينُهُ فَأُولَئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ ، وَمَنْ خَفَّتْ مَوَازِينُهُ فَأُولَئِكَ الَّذِينَ خَسِرُوا أَنْفُسَهُمْ فِي جَهَنَّمَ خَالِدُونَ. تلفح وجوههم النَّارُ وَهُمْ فِيهَا كَالِحُونَ . أَلَمْ تَكُن آيَاتِي تُتْلَى عَلَيْكُمْ فَكُنتُمْ بِهَا تُكَذِّبُونَ إلى قَوْله تَعَالَى : كَمْ لَبِثْتُمْ فِي الْأَرْضِ عَدَدَ سِنِينَ . قَالُوا لَبِثْنَا يَوْمًا أَوْ بَعْضَ يَوْمٍ فَاسْأَلِ الْعَادِيْنَ ، قَالَ إِنْ لبنتم إلا قليلاً لَوْ أَنَّكُمْ كُنتُمْ تَعْلَمُونَ . الحَسِبْتُمْ أَنَّمَا خَلَقْنَاكُمْ عَبَثًا وَأَنَّكُمْ الَيْنَا لا تُرْجَعُونَ.

“Når døden kommer til en af dem, siger han: ‘Min Herre! Send mig tilbage til jorden, så jeg kan handle retfærdigt i det, jeg tidligere forsømte.’ Nej! Det er blot et ord, han siger. Foran dem vil der være en barriere indtil opstandelsens dag. Den dag, der blæses i hornet, vil der ikke længere være slægtskabsbånd mellem dem, og de vil ikke spørge til hinanden. De, hvis vægtskåle er tunge, vil være de succesfulde. Men de, hvis vægtskåle er lette, har bragt sig selv i fortabelse; de vil forblive i Helvede. Ilden vil svide deres ansigter, og dér vil deres ansigter være forvrængede. Blev Mine vers ikke reciteret for jer?”

I plejede jo at fornægte dem. De vil sige: ‘Vor Herre! Ulykken overvældede os, og vi var et vildfarent folk. Vor Herre! Befri os fra denne ild. Hvis vi derefter vender tilbage til at fornægte sandheden, vil vi sandelig være uretfærdige.’ Allah vil sige: ‘Bliv her i fornedrelse, og tal ikke til Mig. Blandt Mine tjenere var der en gruppe, som sagde: “Vor Herre! Vi tror; tilgiv os og forbarm Dig over os. Du er den bedste af dem, der viser barmhjertighed.” Men I gjorde så meget nar af dem, at det fik jer til at glemme Min ihukommelse. I plejede blot at gøre nar af dem. I dag belønner Jeg dem for deres tålmodighed, så de er de succesfulde.’ Allah vil sige: ‘Hvor mange år opholdt I jer på jorden?’ De vil sige: ‘Vi opholdt os dér en dag eller en del af en dag. Spørg blot dem, der tæller.’ Han vil sige: ‘I opholdt jer kun kort tid, hvis blot I havde vidst det. Troede I, at Vi havde skabt jer uden formål, og at I ikke ville vende tilbage til Os?’” (Sura al-Mu’minun 99-115)

وقال تعالى : الم بأن للذينَ آمَنُوا أَن تَخْشَعَ قُلُوبُهُمْ لِذِكْرِ اللهِ وَمَا نَزَلَ مِنَ الحقِّ وَلَا يَكُونُوا كَالَّذِينَ أُوتُوا الْكِتَابَ مِنْ قَبْلُ فَطَالَ عَلَيْهِمُ الْآمَدُ فَقَسَتْ قُلُوبُهُمْ وَكَثِيرٌ مِنْهُمْ فَاسِقُونَ .

“Er tiden endnu ikke kommet for de troende, så deres hjerter ydmygt hengiver sig til Allahs ihukommelse og til den store sandhed, Han har åbenbaret? Og at de ikke skal være som dem, der tidligere fik Skriften, hvorefter en lang tid gik over dem, så deres hjerter blev hårde? De fleste af dem er overtrædere.” (Sura al-Hadid 16)

٥٧٤ – وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ أَخَذَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَنْكِينَ فَقَالَ كُنْ فِي الدُّنْيَا كَأَنَّكَ غَرِيبٌ أَوْ عَابِرُ سَبِيلِ. وَكَانَ بْنُ عُمْرٌ يَقُولُ إِذا أَمْسَيْتَ فَلا تنتظر الصباح وإذا أصْبَحْتَ فَلَا تَنْتَظِرِ الْمَسَاءَ وَخُذْ مِنْ صحتك المرضك ومن حياتك الموتك – رواه البخاري .

574. Ibn Umar berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tog fat om min skulder og sagde: »Lev i denne verden, som om du er en fremmed eller en vejfarende.« Ibn Umar plejede at sige: »Når du når aftenen, så vent ikke på morgenen, og når du når morgenen, så vent ikke på aftenen. Gør brug af dine raske dage til at forberede dig på sygdommens dage, og af dit liv til at forberede dig på døden.« (al-Bukhari)

٥٧٥ – وعَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا حَقُّ امْرِئٍ مُسْلِمٍ لَهُ شي يوصى فيه يبيتُ ليلتين الا ووصيته مكتوبة عنده – متفق عليه. هذا لفظ البخاري . وفي رواية لمسلم ببيت ثلاث ليال قَالَ ابْنُ عُمَرَ مَا مَرَّتْ عَلَى لَيْلَةٌ منذ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ذلك الا وعندي وصيتي .

575. Ibn Umar berettede, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »En muslim, som har noget at testamentere, har ikke ret til at tilbringe to nætter uden at have sit testamente skrevet hos sig.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith, men den oprindelige tekst er al-Bukharis. I Muslims overlevering står der: »Man bør ikke engang lade tre nætter gå.« Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Fra den dag, jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige dette, er der ikke gået en eneste nat, uden at jeg havde mit skriftlige testamente hos mig.«

٥٧٦ – وَعَنْ أَنَسِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ خَطَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خُطُوطًا فَقَالَ هذا الإِنسَانُ وَهَذَا أَجَلُهُ فَبَيْنَمَا هُوَ كَذَلِكَ إِذ جَاءَ الْخَطُ الْأَقْرَبُ رواه البخاري

576. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) tegnede nogle streger og sagde derefter: »Dette er mennesket, og dette er hans død.« Mens mennesket således befinder sig, kommer den nærmeste streg, døden, og indhenter ham. (Al-Bukhari)

٥٧٧ وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ خَطُ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خطا مربعا وخط خطا في الوسط خَارِجًا مِنْهُ وَخَط خططًا صِغَارًا إلى هذا الَّذِي في الوسط من جانبه الذي في الوسط فقال هذا الْإِنسَانُ وَهَذَا أَجَلُهُ مُحِيطًا بِهِ أَوْ قَدْ أَحَاطَ بِهِ وَهَذَا الَّذِي هُوَ خَارِج أَمَلُهُ وَهَذِهِ الخُطط الصَّغَارُ الْأَعْرَاضُ فَإِنْ أخطاء هذا نهشه هذا وإن أخطاء هذا نهشه هذا – رواه البخاري وهذه صورته

577. Ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) tegnede en firkant og trak endnu en lige linje gennem dens midte, som gik gennem firkanten og fortsatte udenfor. Til denne midterste linje tegnede han flere små, tværgående linjer. Derefter sagde han: »Dette er mennesket, og dette er hans død, som omgiver ham. Den del af linjen, der går gennem firkanten og ud udenfor, er hans håb og forhåbninger. De små linjer er hans livs ulykker. Når han undslipper én ulykke, rammer en anden ham og standser ham. Når han igen slipper fri af den anden, knuser den tredje ham.« (Al-Bukhari)

٥٧٨ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ بادِرُوا بِالْأَعْمَالِ سَبْعًا هَلْ تَنتَظِرُونَ إِلا فَقْراً مُنْسِيًّا أَوْ عَنِّى مُطْغَيًا أَوْ مَرَضًا مفسداً أَوْ هَرَمًا مُفيداً أَوْ مَوْنًا مُجهزا أو الدَّجَّالَ فَشَرِّ غَائِبِ يُنتَظِرُ أَوِ السَّاعَةَ والساعة أدهى وأمر – رواه الترمذي وقال حديث حسن .

578. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Skynd jer at gøre gode gerninger, før syv ting viser sig: (1) Venter I på en fattigdom, der gør jer uopmærksomme og ude af stand til at handle, (2) eller en velstand, der gør jer gudsfornægtende, (3) eller en sygdom, der ødelægger jeres fysiske styrke, (4) eller en alderdom, der udsletter jeres forstand og dømmekraft, (5) eller en død, der kommer uventet, (6) eller al-Dajjal, det værste ventede fraværende væsen, (7) eller Timen, som er yderst rædselsvækkende og bitter.«

Imam al-Tirmidhi har overleveret hadithen. Han sagde: »Det er en hasan-hadith.«

٥٧٩ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اكْثَرُوا ذَكَرَ هَادَمٍ اللذات يعني الموت رواه الترمذي وقال حديث حسن .

579. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Husk ofte døden, som tilintetgør verdens nydelser

Imam al-Tirmidhi berettede denne hadith og sagde, at det er en hasan-hadith.

٥٨٠ – وَعَنْ أَبِي بْنِ كَعْبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ

وَسَلَّمَ إِذَا ذَهَبَ ثُلُثَ اللَّيْلِ قَامَ فَقَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ اذْكُرُوا اللَّهَ جَاءَتِ الرَّاجِفَةُ تتبعها الرادفة جَاءَ الْمَوْتُ بِمَا فِيهِ جَاءَ الْمَوْتُ بِمَا فِيهِ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي أكثر الصلاة عليك فَكَمْ اجْعَلُ لك من صلاتي قَالَ مَا شِئْتَ قُلْتُ الربع قَالَ مَا شئت فَإِن زدت فَهُوَ خَيْرٌ لَكَ قُلْتُ فَالنِّصْفُ قَالَ مَا شِئْتَ فَإِنْ زِدْتَ فَهُوَ خَيْرٌ لك قُلْتُ فَالثلثين قَالَ مَا شِئتَ فَإِنْ زِدْتَ فَهُوَ خَيْرٌ لَكَ قُلْتُ اجْعَلُ لَكَ صَلَاتِي كلها قَالَ اذا تكفى همك ويغفر لك ذنبك – رواه الترمذي وقال حديث حسن .

580. Ubayy ibn Ka’b (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Det var Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) vane, at når en tredjedel af natten var gået, stod han op fra søvnen og sagde: O mennesker! Husk Allah. Det første stød er allerede kommet; straks efter kommer det andet stød. Sammen med det kommer døden. Sammen med det kommer døden. Jeg sagde: O Allahs Sendebud! Jeg fremsiger meget ofte velsignelser over dig. Fortæl mig, hvor meget tid jeg skal afsætte til at fremsige velsignelser over dig. Han sagde: Så meget, som du ønsker. Jeg sagde: En fjerdedel? Han sagde: Så meget, som du finder passende. Men hvis du øger det, vil det være bedre for dig. Jeg sagde: Så halvdelen? Han sagde: Det er op til dig. Men hvis du gør det endnu mere, vil det være bedre for dig. Jeg sagde: Så to tredjedele? Han sagde: Gør, hvad du finder godt. Men hvis du kan gøre det endnu mere, vil det være bedre for dig. Jeg sagde: Hvad så, hvis jeg afsætter hele tiden til at fremsige velsignelser? Han sagde: Hvis du gør det, vil disse velsignelser være tilstrækkelige til at fjerne alle dine bekymringer, og dine synder vil blive tilgivet. Bemærkning: Døden er en yderst skræmmende sag. Stadierne efter døden er endnu mere frygtindgydende. Ved ofte at huske døden og holde den levende i erindringen mindskes menneskets tilknytning til denne forgængelige verden gradvist. Kærligheden til denne verden er grundlaget for og kilden til alle synder. Det er ethvert menneskes ubetingede pligt at beskytte sig mod verdslig grådighed og begær og altid være optaget af tanken på det hinsidige. Derved er det muligt at holde sig fri for synd og håbe på frelse og velstand i det hinsidige. Derfor tillægges dette særlig betydning i Koranen og haditherne.

Imam al-Tirmidhi berettede den og sagde, at denne hadith er hasan.

Afsnit 66 – Det er anbefalelsesværdigt for mænd at besøge grave, og hvad den besøgende skal sige

Det er anbefalelsesværdigt for mænd at besøge grave, og her er, hvad den besøgende bør sige.

٥٨١ – عن بريدةَ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُنْتُ نَهَيْتُكُمْ عَنْ زيارَةِ القُبُورِ فَزُورُوهَا – رواه مسلم . وَفِي رِوَايَةٍ فَمَنْ أَرَادَ أَن يَزُورَ الْقُبُورَ فَلْيَرُرُ فَإِنَّهَا تُذكرنا الآخرة .

581. Det er overleveret fra Burayda (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Jeg havde tidligere forbudt jer at besøge grave. Besøg dem nu.«

Dette er en overlevering fra Imam Muslim. I en anden overlevering hedder det, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis nogen ønsker at besøge en grav, så lad ham gøre det, for det minder om det hinsidige.«

٥٨٢ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كُلَّمَا كَانَ لَيْلَتُهَا مِنْ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَخْرُجُ مِنْ آخِرِ الليل إلى البقيع فَيَقُولُ السَّلامُ عَلَيْكُمْ دَارَ قَوْمٍ مُؤْمِنِينَ وَآتَاكُمْ مَا تُوعَدُونَ عدًا مُوْجُلُونَ وَإِنَّا إِنْ شَاءَ اللهُ بِكُمْ لاحِقُوْنَ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِأَهْلِ بَقِيعِ الْغَرْقَدِ رواه مسلم .

582. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Den nat, hvor Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, overnattede hos hende, stod han hen imod nattens slutning op og gik til Jannat al-Baqiʿ (kirkegården i Medina) og sagde: »Fred være med jer, I, der bor blandt de troendes boliger! I vil i morgen, på opstandelsens dag, modtage det, som I er blevet lovet. I har fået en frist indtil en fastsat tid, og også vi vil, om Allah vil, snart slutte os til jer. O Allah, tilgiv beboerne i Baqiʿ al-Gharqad.« [Det vil sige guld, sølv og penge, som man må opbevare under jorden for at beskytte dem mod tyveri. I Imam al-Tirmidhis overlevering hedder det: Khabbab (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Mens jeg var sammen med Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, ejede jeg ikke engang én dirham. Men nu har jeg fyrre tusind dirham på lager.«] (Muslim)

٥٨٣ – وعن بريدة رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُعَلِّمُهُمْ إِذَا خَرَجُوا إلى المقابر أن يقول قائلهم السَّلامُ عَلَيْكُمْ أَهْلَ الدِّيَارِ مِنَ

72. Baqiʿ al-Gharqad er navnet på et sted nær Profetens Moské. Her findes gravene for Medinas indbyggere.

الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُسْلِمِينَ وَإِنَّا إِنْ شَاءَ اللهُ بِكُمْ لاحِقُونَ أَسْأَلُ اللهَ لَنَا وَلَكُمُ العافية – رواه مسلم .

583. Det er overleveret fra Buraida (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) lærte muslimerne at sige, når de besøgte gravene: “O I troende og muslimer, som bor i gravene! Fred være med jer. Også vi vil, hvis Allah vil, slutte os til jer. Vi beder Allah om tilgivelse og sikkerhed for os selv og for jer.” (Muslim)

٥٨٤ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ مَنْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِقُبُورِ بِالْمَدِينَةِ فَأَقْبَلَ عَلَيْهِمْ بِوَجْهِهِ فَقَالَ السَّلَامُ عَلَيْكُمْ يَا أَهْلَ الْقُبُورِ يَغْفِرُ الله لنا ولكم أنتم سلفنا ونَحْنُ بالآثر – رواه الترمذي وقال حديث حسن.

584. Det er overleveret fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Da Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) gik forbi nogle grave i Medina, vendte han sig mod dem og sagde: “O I, der bor i gravene! Fred være med jer. Må Allah tilgive os og jer. I er vores forgængere, og vi er jeres efterfølgere.”

Imam Tirmidhi har overleveret denne hadith og sagt, at det er en hasan-hadith.

Afsnit 67 – Det er forbudt at ønske sig døden på grund af en prøvelse. Men hvis man frygter, at ens religiøsitet vil blive ødelagt, er der ingen skade i at ønske sig den.

Det er forbudt at ønske sig døden på grund af en prøvelse. Men hvis man frygter, at ens religiøsitet vil blive ødelagt, er der ingen skade i at ønske sig den.

٥٨٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَتَمَنْ أَحَدُكُمُ الْمَوْتَ امّا مُحْسِنًا فَلَعَلَهُ يَزْدَادُ وَأَمَّا مُسَيْئًا فَلَعَلَّهُ يَسْتَعْتِبُ متفق عليه وهذا لفظ البخاري. وفي رواية لِمُسْلِمِ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ عَنْ رَسُولِ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَتَمَنْ أَحَدُكُمُ الْمَوْتَ وَلَا يَدْعُ بِهِ مِنْ قَبْلِ أَنْ يَأْتِيَهُ إِنَّهُ إِذَا مَاتَ انْقَطَعَ عَمَلَهُ وَأَنَّهُ لَا يَزِيدُ الْمُؤْمِنَ عُمُرُهُ إِلا خَيْرًا .

585. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ingen af jer bør ønske sig døden. For hvis han er en retfærdig tjener, kan hans gode gerninger måske blive flere, og hvis han er en synder, får han måske mulighed for at gøre bod på sine begåede synder.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim overleverede denne hadith. Hadithens oprindelige tekst er al-Bukharis. I en overlevering hos Muslim står der: Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ingen af jer bør ønske sig døden eller bede om døden, før den indtræffer. For når et menneske dør, ophører hans gerninger også. Den troendes levetid øger kun hans godhed.«

٥٨٦ – وعن أنس رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا يتمنينَ أَحَدُكُمُ الْمَوْتَ لِضْرٍ أَصَابَهُ فَإِنْ كَانَ لَا بُدَّ فَاعِلاً فَلْيَقُلْ اللَّهُمَّ أَحْيِنِي مَا كَانَتِ الْحَيَاةُ خَيْراً لِي وَتَوَفَّنِي إِذا كَانَتِ الْوَفَاةُ خَيْرًا لِي – متفق عليه .

586. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ingen af jer bør ønske sig døden på grund af en ulykke, der har ramt ham. Hvis han absolut må sige noget, skal han sige: “O Allah! Lad mig leve, så længe mit liv er godt for mig, og giv mig døden, når døden er god for mig.”« (Al-Bukhari og Muslim)

٥٨٧ – وَعَنْ قَيْسِ بْنِ أَبِي حَازِمٍ قَالَ دَخَلْنَا عَلَى خَبَابِ بْنِ الْأَرَبِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ نَعُودُهُ وَقَدِ اكْتَوى سَبْعَ كَيَّاتٍ فَقَالَ إِنْ أَصْحَابَنَا الَّذِينَ سَلَفُوا مَضَوْا وَلَمْ تنقصهم الدُّنْيَا وَإِنَّا أَصَبْنَا مَا لا نَجِدُ لَهُ مَوْضِعًا إِلا التَّرَابِ وَلَوْ لَا أَنَّ النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَانَا أَنْ نَدْعُو بِالْمَوْتِ لَدَعَوْتُ بِهِ ثُمَّ أَتَيْنَاهُ مَرَّةً أُخْرَى وَهُوَ يَبْنِي حَائِطا لَهُ فَقَالَ إِنَّ الْمُسْلِمَ لِيُؤْجَرُ فِي كُلِّ شَيْءٍ يُنْفِقُهُ إِلَّا فِي شَيْءٍ يجعله في هذا التراب متفق عليه وهذا لفظ رواية البخاري .

587. Qais ibn Abi Hazim berettede: Vi gik for at besøge Khabbab ibn al-Aratt (må Allah være tilfreds med ham), som var syg, og kom ind til ham. Han havde da fået syv brændemærker. Han sagde: »De af vores ledsagere, som døde før os, er allerede gået bort. Verden påførte dem ingen skade. Hvad os angår, har vi fået og erhvervet ting, hvis eneste opbevaringssted er jorden. 73 Hvis Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, ikke havde forbudt os at ønske os døden, ville jeg bestemt have ønsket mig den.« Qais (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Vi gik endnu en gang ind til ham og så ham reparere en mur. Da sagde han: »Muslimen får belønning for alt, hvad han gør eller bruger, bortset fra denne jord — det vil sige, at han kun ikke får belønning for at opføre huse og lignende.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim citerede denne hadith. Hadithens oprindelige tekst er al-Bukharis.

Afsnit 68 – Om at være from og afholde sig fra tvivlsomme ting

Om at udvise fromhed og undgå tvivlsomme ting.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَتَحْسَبُونَهُ هَيِّنًا وَهُوَ عِنْدَ اللَّهِ عَظِيمٌ.

Den Almægtige Allah siger:

»I anser det ganske vist for en bagatel, men hos Allah er det en yderst alvorlig sag.« (Sura an-Nur 415)

وقَالَ تَعَالَى : إِنَّ رَبَّكَ لبالمرصاد.

»Din Herre holder sandelig øje, på lur (for at gribe de ulydige).« (Sura al-Fajr: 14)

٥٨٨ – وَعَنِ النُّعْمَانِ بْنِ بَشِيرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ الْحَلالَ بَيْنَ وَإِنَّ الْحَرَامَ بَيْنَ وَبَيْنَهُمَا مُشْتَبِهَاتٌ لَا يَعْلَمُهُنَّ كَثِيرٌ مِنَ النَّاسِ فَمَنِ اتَّقَى الشُّبُهَاتِ اسْتَبْرَأَ لِدِينِهِ وَعِرْضِهِ وَمَنْ وَقَعَ في الشبهات وقع فِي الْحَرَامِ كَالراعى يرعى حول الحمى يُوشِكُ أَنْ يُرْتَعَ فِيهِ الا وَإِنَّ لِكُلِّ مَلك حتى الآ وَإِنَّ حِمَى اللهِ مَحارِمُهُ إِلا وَإِنَّ فِي الْجَسَدِ مُضْغَةً إذا صلحتْ صَلَحَ الْجَسَدُ كُلُّهُ وَإِذَا فَسَدَتْ فَسَدَ الْجَسَدُ كُلُّهُ أَلَا وَهِيَ الْقَلْبُ متفق عليه وروباه من طرق بالفاظ متقاربة .

588. Det er berettet fra Nu’man ibn Bashir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Det tilladte (halal) er klart, og det forbudte (haram) er klart, og mellem disse to findes der nogle tvivlsomme ting (hvis status som halal eller haram er uklar), som de fleste mennesker ikke kender. Den, der holder sig borte fra disse tvivlsomme ting, beskytter sin dīn og sin ære. Men den, der involverer sig i tvivlsomme ting, falder i det haram. Hans eksempel er som hyrdens, der vogter sin hjord nær en græsgang, der er forbeholdt kongen; det er da nærliggende, at hjorden trænger ind på den. Vær opmærksom på, at enhver hersker har en græsgang, der er forbeholdt ham. Allahs græsgang er de ting, Han har gjort haram. Vær også opmærksom på, at der i menneskets krop findes et stykke kød. Hvis det er sundt og fejlfrit, er hele kroppen sund og fejlfri, og hvis det er fordærvet og sygt, er hele kroppen fordærvet og syg. Vær opmærksom på, at det er hjertet, det indre.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har citeret denne hadith. De har begge også overleveret hadithen med næsten samme ordlyd gennem andre overleveringskæder.

٥٨٩ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجَدَ تَمْرَةً فِي الطريق فَقَالَ لَوْ لا أَنِّي أَخَافُ أَن تَكُونَ مِنَ الصدقة لأكلتها – متفق عليه .

589. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, fandt en dadel, der var faldet på vejen. Da sagde han: »Hvis der ikke havde været fare for, at dette var en dadel fra zakat, ville jeg bestemt have spist den.« (Al-Bukhari, Muslim)

٥٩٠ – وعَنِ النَّواسِ بْنِ سَمْعَانَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْبِرُّحُسْنُ الْخُلْقِ وَالْإِثْمُ مَا حَاكَ فِي نَفْسِكَ وَكَرِهْتَ أَنْ يُطْلِعَ عَلَيْهِ الناس – رواه مسلم .

590. Nawwas ibn Sam’an (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Godhed og retskaffenhed er et andet navn for god karakter. Synd er det, som skaber tvivl i dit hjerte, og som du ikke ønsker, at folk skal få kendskab til.« (Muslim)

٥٩١ – وَعَنْ وَابِصَةَ بْنِ مَعْبَدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ آتَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ جِئْتَ تَسْأَلُ عَنِ الْبَرِّ قُلْتُ نَعَمْ فَقَالَ اسْتَفْتِ قَلْبَكَ الْبِرُّ مَا اطمأنت اليه النَّفْسُ وَاطْمَانُ اليه القلب والاثمُ مَا حَاكَ فِي النَّفْسِ وَتَرَدَّدَ فِي الصدر وإن أفتاكَ النَّاسُ وأفتوك – حديث حسن رواه احمد والدارمي في
مسنديهما .

591. Wabisah ibn Ma’bad (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg kom til Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Han sagde: »Er du kommet for at spørge om godhed og synd?« Jeg svarede: »Ja.« Han sagde: »Spørg dit hjerte om det; dit hjerte vil selv bevidne det. Godhed og god karakter er det, som sjælen finder tilfredshed i, og som giver hjertet ro. Synd er det, som skaber uro og tvivl i sindet og fremkalder bekymring og usikkerhed i hjertet, selv om folk giver dig en religiøs afgørelse eller beder dig om en religiøs afgørelse.«
Hadithen er hasan. Ahmad og al-Darimi har overleveret den i hver deres musnad.

٥٩٢ – وَعَنْ أَبِي سِرُوعَة بِكَسْرِ السِّينِ الْمُهْمَلَةِ وَنَصْبِهَا عُقْبَةَ بْنِ الْحَارِثِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ تَزَوْجَ ابْنَةً لِأَبِي اِهَابِ بْنِ عَزِيزِ فَأَتَتْهُ امْرَأَةٌ فَقَالَتْ إِنِّي قَدْ ارْضَعْتُ عُقبة والتي قد تَزَوجَ بِهَا فَقَالَ لَهَا عُقْبَةُ مَا أَعْلَمُ أَنَّكَ أَرْضَعْتَنِي وَلَا اخبرتني فركب إلى رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالْمَدِينَةِ فَسَأَلَهُ فَقَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَيْفَ وَقَدْ قَبْلَ فَفَارَقَهَا عُقْبَةٌ وَنَكَحَتْ زَوْجًا غيره – رواه البخاري .

592. Abu Sirwa’ah Uqbah ibn al-Harith (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han giftede sig med datteren af Abu Ihab ibn Aziz. Derefter kom en kvinde til ham og sagde: »Jeg har ammet både Uqbah og den datter af Abu Ihab, som han har giftet sig med.« Uqbah (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Jeg vidste ikke, at du havde ammet mig, og du havde heller ikke fortalt mig det.« Derefter rejste Uqbah (må Allah være tilfreds med ham) til Medina for at opsøge Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og spurgte ham om sagen. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvordan kan du beholde hende som din hustru, når det er blevet sagt, at hun er din ammesøster?« Så skilte Uqbah (må Allah være tilfreds med ham) sig fra hende. Kvinden giftede sig senere med en anden. (Al-Bukhari)

٥٩٣ – وَعَنِ الْحَسَنِ بْنِ عَلِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ حَفِظْتُ مِنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَعْ مَا يُرِيبُكَ إِلَى مَا لا يَرِيبك – رواه الترمذي وقال حديث
حسن صحيح.

593. Al-Hasan ibn Ali (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg bevarede disse ord i min hukommelse fra Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham: »Opgiv det, der gør dig i tvivl, og tag imod det, der ikke giver dig nogen som helst tvivl.«

Imam at-Tirmidhi citerede hadithen. Imam at-Tirmidhi sagde: »Den er hasan og sahih.« Meningen med denne hadith er, at man skal vælge det, der er uden tvivl, frem for det, der er tvivlsomt.

٥٩٤ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ لِأَبِي بَكْرِ الصِّدِّيقِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ غُلامٌ يُخْرِجُ لَهُ الْخَرَاجَ وَكَانَ أَبُو بَكْرٍ يَأْكُلُ مِنْ خَرَاجِهِ فَجَاءَ يَوْمًا بِشَيْءٍ فَأَكَلَ مِنْهُ أَبو بَكْرٍ فَقَالَ لَهُ الْغُلَامُ تَدْرِى مَا هَذا فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ وَمَا هُوَ قَالَ كُنتُ تَكَهَنتُ الإنسان في الجاهليةِ وَمَا أَحْسِنُ الكهانة إلا أنِّي خَدَعْتُهُ فَلَقِيَنِي فَأَعْطَانِي لِذلِكَ هذا الذي اكلت مِنْهُ فَأَدْخَلَ أَبُو بَكْرِ يَدَهُ فَقَاءَ كُلَّ شَيْءٍ فِي بَطْنه – رواه البخاري.

594. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) berettede: Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham) havde en slave, som betalte ham en afgift af sin indtjening. Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) gjorde brug af den afgift, han betalte. En dag kom slaven med noget, og Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) spiste noget af det. Slaven spurgte ham: »Ved du, hvad dette er?« Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Hvad er det?« Slaven svarede: »I uvidenhedens tid havde jeg spået en mand ved at aflæse hans hånd. Jeg var ikke særlig dygtig til at spå; jeg havde snarere bedraget ham. Da han senere mødte mig, gav han mig dette som betaling for den tidligere spådom.« Det var altså det, du spiste. Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) stak hånden ind i munden og kastede alt det op, der var i hans mave. (Al-Bukhari)

٥٩٥ – وَعَنْ نَافِع أنْ عُمَرَ بْنَ الخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ كَانَ فَرَضَ لِلْمُهَاجِرِينَ الأولين اربعة الاف وفرض لابنه ثلاثة الآف وخَمْسَ مِائَةٍ فَقِيلَ لَهُ هُوَ مِنْ الْمُهَاجِرِينَ فَلِمَ نَقَصْتَهُ فَقَالَ إِنَّمَا هَاجَرَ بِهِ أَبُوهُ يَقُولُ لَيْسَ هُوَ كَمَنْ هَاجَرَ بنفسه – رواه البخاري.

595. Nafi’ (må Allah være barmhjertig mod ham) berettede: Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham) fastsatte en årlig ydelse på fire tusind dirham pr. person til emigranterne fra den første gruppe, men fastsatte tre tusind fem hundrede dirham til sin egen søn. Det blev sagt til ham: »Din søn hører jo også til emigranterne. Hvorfor har du gjort hans ydelse mindre?« Han svarede: »Hans far emigrerede sammen med ham; han er altså ikke på samme rang som dem, der emigrerede alene og direkte.« (Al-Bukhari)

٥٩٦ – وَعَنْ عَطِيَّةَ بْنِ عُرْوَةَ السعدي الصحابي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا يَبْلُغُ الْعَبْدُ أَنْ يَكُونَ مِنَ الْمُتَّقِينَ حَتَّى بَدَعَ مَا لا بأس به حذراً لما به باس – رواه الترمذي وقال حديث حسن .

596. Det er overleveret fra sahabien Atiyya ibn Urwa as-Saʿdī (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: En tjener kan ikke opnå de gudfrygtiges rang, før han opgiver noget, der er uden skyld, for at undgå det, der er uønsket.

Imam at-Tirmidhī har overleveret denne hadith. Han har desuden sagt, at hadithen er hasan. (Hovedbudskabet i de ovenstående hadither er, at den rette vurdering af de ydre handlinger helt afhænger af oprigtigheden og den indre renhed og renhedstilstand. Hvis hjertet er frit for alle verdslige begær og ønsker, er det meget let at afholde sig fra tvivlsomme ting. Den uundgåelige følge af gudsfrygt er, at tjeneren på ingen måde overskrider de grænser, som sharīʿah har fastsat. Men hvis gudsfrygten mangler, kan han uden begrænsning fortsætte med at begå enhver uretfærdig handling.)

Afsnit 69 – Det er bedre at leve i isolation for at beskytte sig mod tidens prøvelser og menneskers ondskab. Frygten for at blive ramt af prøvelser i udøvelsen af dīn og for at blive indblandet i haram, tvivlsomme forhold og lignende

Det er bedre at leve i isolation for at beskytte sig mod tidens prøvelser og menneskers ondskab. Frygten for at blive ramt af prøvelser i udøvelsen af dīn og for at blive indblandet i haram, tvivlsomme forhold og lignende.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : فَفِرُّوا إِلَى اللَّهِ إِنِّي لَكُمْ مِنْهُ نَذِيرٌ مُّبِينٌ.

Den Almægtige Allah siger:

»Skynd jer til Allah. Jeg er for jer en tydelig advarer.« (Sura adh-Dhāriyāt: 50)

٥٩٧ – وَعَنْ سَعْدِ بْنِ أَبِي وَقَاصِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ اللهَ يُحِبُّ الْعَبْدَ التَّقِيُّ الْغَنِيُّ الْخَفِيُّ – رواه مسلم.

597. Det er berettet fra Saʿd ibn Abī Waqqāṣ (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: „Allah elsker den gudfrygtige, storsindede og ubemærkede tjener.“ (Muslim) Bemærkning: Med „ubemærket“ menes her, at man skjuler sine gode gerninger og fromme handlinger for folk og ikke gør et stort nummer ud af sig selv.

٥٩٨ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَجُلٌ أَيُّ النَّاسِ أَفْضَلُ يا رَسُولَ اللهِ قَالَ مُؤْمِنٌ مُجَاهِدٌ بِنَفْسِهِ وَمَالِهِ فِي سَبِيلِ اللَّهِ قَالَ ثُمَّ مَنْ قَالَ ثُمَّ رجُلٌ مُعْتَزِلُ فِي شِعبٍ مِنَ العَابِ يَعْبُدُ رَبَّهُ وَفِي رِوَايَةٍ يَتَّقِي اللَّهَ وَبَدَعَ الناس من شره – متفق عليه.

598. Det er berettet fra Abū Saʿīd al-Khudrī (må Allah være tilfreds med ham), at en mand spurgte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham: „Hvem er det bedste menneske, Allahs Sendebud?“ Han svarede: „Den troende, der kæmper for Allahs sag med sin ejendom og sit liv.“ Manden spurgte: „Hvem derefter?“ Han svarede: „Derefter den, der trækker sig tilbage til et bjergpas og hengiver sig til tilbedelsen af sin Herre.“ I en anden overlevering står der: „Den, der følger taqwā-princippet og afholder sig fra at skade folk.“ [Bemærkning: Det vil sige, at jihad med liv og ejendom for at etablere Allahs religion løfter den troende til den højeste rang. Men hvis der ikke er mulighed for dette noget sted, er det den troendes pligt i stilhed at tilbede Allah, fuldt ud adlyde Hans befalinger i alle forhold og derved nå et højt niveau af taqwā.] (al-Bukhārī, Muslim)

٥٩٩ – وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُوْشِكُ أَنْ يَكُونَ خَيْرَ مَالَ الجبال ومَوَاقِعَ الْقَطْرِ يَفِرُّ بِدينِهِ مِنَ الْفِتَنِ نَ يَتَّبِعُ بِهَا عَفَ الْجِبَالِ رواه البخاري

599. Det er berettet fra Abū Saʿīd al-Khudrī (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: „I den nærmeste fremtid vil en muslims mest værdifulde ejendom være får og geder, som han vil tage med sig til bjergtoppene eller til områder med megen regn for at beskytte sin religion mod trængsler.“ (al-Bukhārī)

٦٠٠- وعن أبي هريرة رضى اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا بَعَثَ اللهُ نَبِيًّا إِلَّا رَعَى الْغَنَمَ فَقَالَ أَصْحَابُهُ وَأَنْتَ؟ قَالَ نَعَمْ كُنْتُ أَرْعَاهَا على قراريط لأهل مكة – رواه البخاري

600. Det er berettet fra Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: „Allah har ikke sendt nogen profet, som ikke har vogtet geder.“ Sahābah (må Allah være tilfreds med dem) spurgte: „Også dig?“ Han sagde: „Ja, jeg vogtede også m være for Makkas indbyggere mod betaling af nogle få qirāt.“ Note 77: Ḥāfiẓ Turpushriti siger, at det på ingen måde er i strid med profetskabets værdighed at arbejde mod betaling for at tjene til livets ophold. Tværtimod er princippet om at tjene til livets ophold en del af profeternes sunnah og praksis. På den anden side er tawakkul deres særlige kendetegn. Dette arbejde udførte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, før han blev profet. (al-Bukhārī)

١-٦- وَعَنْهُ عَنْ رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ قَالَ مِنْ خَيْرٍ مَعَاشِ النَّاسِ لَهُمْ رَجُلٌ مُمسك عنان فرسه في سبيل الله يَطِيرُ عَلَى مَتَنهُ كُلَّمَا سَمِعَ هيعة أو فزعة طار عَلَيْهِ يَبْتَغِي القَتْلَ أو الموت مَظَانُهُ أَوْ رَجُلٌ فِي غُنَيْمَةٍ فِي رأس شعقة من هذه الشعف أو بطن واد من هذه الأودية يُقِيمُ الصَّلاةَ وَيُؤْتِي الزَّكَاةَ وَيَعْبُدُ رَبَّهُ حَتَّى يَأْتِيَهُ الْيَقِينُ لَيْسَ مِنَ النَّاسِ إِلا في خير – رواه مسلم.

601. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der blandt mennesker lever det bedste liv, er den, som holder tøjlerne på sin hest på Allahs vej, rider på den og drager ud på ekspedition. Hver gang han hører lyden af et fjendtligt angreb eller en skræmmende lyd, rider han lynhurtigt i den retning og længes efter at opnå martyrdøden eller dø på slagmarken. Eller det bedste liv tilhører den, som opholder sig med nogle få geder på toppen af et af bjergene eller i en af disse dale, opretholder bønnen, betaler zakat, vier sig til tilbedelsen af sin Herre indtil døden og ikke tillader andet end god omgang med mennesker. [Note: 78. Fitna, uretfærdighed og synd spredes af sig selv overalt. Det kræver ingen særlig indsats eller omsorg. Falskheden er i sig selv ekspanderende. Derfor bliver også gudfrygtige mennesker gradvist involveret i den. Især når sandhedens fanebærere trækker sig tilbage og undlader at opfylde deres ansvar, bliver dens fremmarch endnu voldsommere. Da bliver det nødvendigt for de få tilhængere af sandhedens religion at søge til øde bjerge og dale for at beskytte deres tro. Derved fjernes i det mindste frygten for, at gode mennesker bliver onde, og fitna kan ikke antage en altopslugende form. Sådanne forhold vil opstå før Opstandelsens Dag.] (Muslim)

Afsnit 70 – Dyderne ved at omgås og være sammen med almindelige mennesker, deltage i deres forsamlinger og gode sammenkomster, besøge de syge, deltage i begravelser, komme de trængende til hjælp, vise de uvidende den rette vej, påbyde det gode og forbyde det onde, ikke skade andre og være tålmodig, selv når man bliver såret, og lignende.

Dyderne ved at omgås og være sammen med almindelige mennesker, deltage i deres forsamlinger og gode sammenkomster, besøge de syge, deltage i begravelser, komme de trængende til hjælp, vise de uvidende den rette vej, påbyde det gode og forbyde det onde, ikke skade andre og være tålmodig, selv når man bliver såret, og lignende.

Imam Nawawi (må Allah være tilfreds med ham) siger, at det er bedre at omgås og være sammen med almindelige mennesker ved de ovennævnte sammenkomster og arrangementer. Dette var den elskede Profets, må Allahs velsignelser og fred være med ham, profeternes, de retledte kaliffers, ledsagernes og de fremtrædende tabi’iners princip og forbillede. De lærde i senere tider og ummahs fremragende tænkere fulgte også det samme forbillede. De berømte imamer inden for fiqh, heriblandt Imam al-Shafi’i og Ahmad (må Allah være tilfreds med dem), samt alle øvrige islamiske tænkere anså det at leve i et fællesskab og opfylde samfundsmæssige og familiemæssige ansvar og pligter for en forudsætning for succes i det islamiske liv. Den Højeste Allah siger:وتَعَاوَنُوا عَلَى البر والتقرىSamarbejd med hinanden om retfærdighed og gudsfrygt.” (Sura al-Ma’ida: 2). Der findes mange andre vers om dette emne i Koranen.

Afsnit 71 – At omgås muslimer med ydmyghed og venlighed

At omgås muslimer med ydmyghed og venlighed.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَاخْفِضْ جَنَاحَكَ لِمَنِ اتَّبَعَكَ مِنَ الْمُؤْمِنِينَ.

Allah den Almægtige siger:

“Vær nådig mod de troende, som følger dig.” (Sura Ash-Shu’ara: 215)

وقال تعالى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا مَنْ يُرِيدُ مِنْكُمْ عَنْ دِينِهِ فَسَوْفَ يَأْتِي اللَّهُ بِقَوْمٍ يُحِبُّهُمْ وَيُحِبُّونَهُ أَذلَّةٍ عَلَى الْمُؤْمِنِينَ أَعِزَّةٍ عَلَى الْكَافِرِينَ.

“O I, der tror! Hvis nogen blandt jer vender sig bort fra sin religion, vil Allah visselig skabe et folk, som Han elsker, og som elsker Ham; de vil være ydmyge og beskedne over for de troende og yderst strenge over for de vantro.” (Sura Al-Ma’idah: 54)

وقال تعالى : بَأَيُّهَا النَّاسُ إِنَّا خَلَقْنَاكُمْ مِنْ ذَكَرٍ وَأُنثَى وَجَعَلْنَاكُمْ شُعُوبًا وقَبَائِلَ لِتَعَارَفُوا إِنَّ أَكْرَمَكُمْ عِنْدَ اللَّهِ أَتْقَاكُمْ.

“O mennesker! Vi har skabt jer af en mand og en kvinde og gjort jer til forskellige folk og stammer, for at I kan kende hinanden. Sandelig, den mest ærede af jer hos Allah er den af jer, der frygter Allah mest.” (Sura Al-Hujurat: 13)

وقال تعالى : فَلا تُرَكُوا أَنْفُسَكُمْ هُوَ أَعْلَمُ بِمَنِ اتَّقَى.

“Påstå derfor ikke, at I selv er rene. Han ved bedst, hvem der virkelig er gudfrygtig.” (Sura An-Najm: 32)

وقال تعالى : ونادى أصْحَابُ الأعراف رجالاً يُعْرِفُونَهُمْ بِسِيمَاهُمْ قَالُوا مَا اغْنى عَنْكُمْ جَمْعُكُمْ وَمَا كُنتُمْ تَسْتَكْبِرُونَ . أهولا – الَّذِينَ أَقْسَمْتُمْ لَا يَنَالُهُمُ اللَّهُ برَحْمَةٍ أَدْخُلُوا الْجَنَّةَ لَا خَوْفٌ عَلَيْكُمْ وَلَا انْتُمْ تَحْزَنُونَ.

“Folkene på al-A’raf vil genkende nogle af de fremtrædende folk i Jahannam på deres kendetegn og råbe til dem: ‘Hvad gavn gjorde jeres hærskarer og jeres hovmod jer? Og er disse ikke Paradisets beboere, om hvem I svor, at Allah ikke ville give dem nogen del af Sin barmhjertighed?’ Det vil blive sagt til dem: ‘Gå ind i Paradiset! I skal hverken frygte eller sørge.’” (Sura al-A’raf: 48-49)

٦٠٢ – وَعَنْ عِبَاضِ بْنِ حِمَارٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللهَ أَوْحَى إِلَى أَنْ تَوَاضَعُوا حَتَّى لَا يَفْخَرَ أَحَدٌ عَلَى أَحَدٍ وَلَا يبغى أحد على أحد – رواه مسلم.

602. Det er berettet fra Iyad ibn Himar (ra.), at han sagde: Allahs Sendebud ﷺ sagde: »Allah har åbenbaret for mig, at I skal omgås hinanden med ydmyghed og mildhed, så ingen ophøjer sig over en anden, og ingen begår overgreb mod en anden.« (Muslim)

٦٠٣- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا نَقَصَتْ صَدَقَةٌ مِنْ مَالٍ وَمَا زَادَ اللهُ عَبْدًا بِعَفْو الا عزاً وَمَا تَوَاضَعَ أَحَدٌ لِلَّهِ إلا رفعه الله – رواه مسلم .

603. Det er berettet fra Abu Hurayra (ra.), at Allahs Sendebud ﷺ sagde: »Rigdom bliver ikke mindre på grund af almisse. Allah øger kun en tjeners ære, når han tilgiver. Og den, der ydmyger sig for Allahs skyld, ham vil Allah ophøje i rang.« (Muslim)

٦٠٤- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ مَرْ عَلَى صِبْيَانِ فَسَلَّمَ عَلَيْهِمْ وَقَالَ كَانَ النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَفْعَلُ – متفق عليه.

604. Det er berettet fra Anas (ra.), at han hilste på nogle drenge, da han gik forbi dem. Han sagde: »Allahs Sendebud ﷺ plejede også at gøre det.« (Bukhari og Muslim)

٦٠٥ – وَعَنْهُ قَالَ إِنْ كَانَتِ الأمة من اما – المَدِينَةِ لِتَأْخُذُ بِيدِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فتنطلق به حيث شاءت رواه البخاري .

605. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: En slavepige fra Medina tog ofte Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) i hånden og førte ham med sig, hvorhen hun ønskede, når hun havde et ærinde. (Al-Bukhari)

٦٠٦- وَعَنِ الْأَسْوَدِ بْنِ يَزِيدَ قَالَ سُئِلَتْ عَائِشَةُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا مَا كَانَ النَّبِيُّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَصْنَعُ فِي بَيْتِهِ؟ قَالَتْ كَانَ يَكُونُ فِي مِهْنَةِ أَهْلِهِ يَعْنِي خدمة أهله فاذا حضرت الصلاة خرج إلى الصلاة – رواه البخاري .

606. Al-Aswad ibn Yazid (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Aisha (må Allah være tilfreds med hende) blev spurgt: Hvad plejede Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) at gøre i sit hjem? Hun sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) arbejdede, når han var hjemme, det vil sige, han tjente sin familie. Når det blev tid til bøn, gik han ud for at bede. (Al-Bukhari)

٦٠٧- وَعَنْ أَبِي رِفَاعَةً تَمِيمِ بْنِ أُسَيْدٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ انْتَهَيْتُ إِلَى رَسُولِ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ يَخْطُبُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ رَجُلٌ غَرِيبٌ جَاءَ يسأل عن دينه لا يدرى ما دينهُ؟ فَأَقْبَلَ عَلَى رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وترك خُطبَتَهُ حَتَّى انْتَهَى إِلى فَأْتِيَ بِكُرْسِي فَقَعَدَ عَلَيْهِ وَجَعَلَ يُعَلِّمُنِي مِمَّا عَلَّمَهُ اللهُ ثُم أتى خُطْبَتَهُ قائم آخرها – رواه مسلم.

607. Abu Rifa’a Tamim ibn Usaid (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg gik hen til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), mens han holdt en prædiken. Jeg sagde: »Allahs Sendebud! Jeg er en rejsende, der er kommet for at spørge om religionen; jeg ved ikke, hvad min religion er.« Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) afbrød sin prædiken, vendte sig mod mig og kom hen til mig. Da der blev hentet en stol, satte han sig på den og begyndte at lære mig de forskrifter, som Allah havde lært ham. Derefter vendte han tilbage til prædikenen og afsluttede den. (Muslim)

٦٠٨- وعن انس رضى اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ إِذَا اكل طعاما لعن أَصَابِعَهُ الثلاثَ قَالَ وَقَالَ إِذا سَقَطَتْ لُقْمَةُ أَحَدِكُمْ فَلْيُمْطَ عَنْهَا الأذى وَلْيَأْكُلها ولا يَدَعُها للشيطان وأمر أن تُسْلَتِ الْقَصْعَةُ قَالَ فَإِنَّكُمْ لَا تدرون في أي طعامكم البركة – رواه مسلم .

608. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Efter at have spist plejede Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) at slikke sine tre fingre (tommelfingeren, pegefingeren og langfingeren). Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde også: »Hvis en bid af en af jer falder ned, skal han fjerne det, der har sat sig på den, og spise den; han skal ikke lade den ligge til Satan. Han befalede også, at man skulle slikke sit spisefad, og sagde: I ved ikke, i hvilken del af jeres mad velsignelsen findes.« (Muslim)

٦٠٩- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا بعث اللهُ نَبِيًّا إِلَّا رَعَى الْغَنَمَ قَالَ أَصْحَابُهُ وَانْتَ؟ فَقَالَ نَعَمْ كُنتُ أَرْعَاهَا عَلَى قراريط لأهل مكة – رواه البخاري .

609. Abu Huraira (ra) berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Allah har aldrig sendt nogen profet, som ikke har vogtet geder.« Sahabaerne spurgte: »Også dig?« Han svarede: »Ja, også jeg vogtede Mekkas indbyggeres geder mod betaling af nogle få qirat.« (Bukhari)

٦١٠- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَوْ دُعِيتُ إِلى كُراع أو ذراع لأَجَبْتُ ولو أهدى إلى ذراع أو كراع لقبلت – رواه البخاري .

610. Abu Huraira (ra) berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis jeg bliver inviteret til et måltid, der blot består af en underarm eller et ben, vil jeg bestemt tage imod invitationen. Hvis jeg får foræret et ben eller en underarm, vil jeg også tage imod det.« (Bukhari)

٦١١- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَتْ نَاقَةُ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ العَضَيَاء لا تُسْبَقُ أو لا تَكَادُ تُسبَقُ فَجَاءَ أَعْرَابِي عَلَى فَعُودٍ لَهُ فَسَبَقَهَا فشق ذلك عَلَى الْمُسْلِمِينَ حَتَّى عَرَفَهُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ حَقٌّ عَلَى اللهِ أَنْ لَا يُرْتَفِعَ شَيْ مِنَ الدُّنْيَا إِلا وضعه – رواه البخاري .

611. Anas (ra) berettede: Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde en kamelhoppe ved navn Adba. I løb blev den aldrig overhalet eller besejret. Til sidst kom en beduin ridende på en ung kamel. I et løb mod Allahs Sendebuds kamelhoppe kom den foran den. Det gjorde muslimerne meget bedrøvede. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, bemærkede det og sagde: »Det er Allahs lov, at Han lader alt på jorden, som har nået den højeste grad af fremgang, gå tilbage.« (Bukhari)

Afsnit 72 – Forbuddet mod hovmod og selvforherligelse

Hovmod og selvforherligelse er forbudt.

قَالَ اللهُ تعالى : تِلْكَ الدار الآخِرَةُ نَجْعَلُهَا لِلَّذِينَ لَا يُرِيدُونَ عُلُوا فِي الْأَرْضِ ولا فَسَادًا وَالْعَاقِبَةُ لِلْمُتَّقِينَ.

Den Almægtige Allah siger:

“Dette er det hinsidiges bolig, som Jeg bestemmer for dem, der ikke ønsker at opkaste sig på jorden eller skabe fordærv; den gode udgang tilkommer de gudfrygtige.” (Sura al-Qasas: 83)

وقال تعالى : ولا تَمْشِ فِي الْأَرْضِ مَرَحًا إِنَّكَ لَنْ تَخْرِقَ الْأَرْضَ وَلَن تَبْلُغَ الجبال طولاً.

“Vandre ikke hovmodigt på jorden. Du kan aldrig gennembore jorden med dine fødder, og du kan aldrig nå bjergenes højde.” (Sura Bani Isra’il: 37)

وقال تعالى : وَلا تُصْعِرْ خَدكَ للنَّاسِ وَلا تَمْشِ فِي الْأَرْضِ مَرَحًا إِنَّ اللَّهَ لَا يُحِبُّ كُلِّ مُخْتَالٍ فَخُورٍ

“Vend ikke dit ansigt bort fra folk i foragt, og vandr ikke hovmodigt på jorden. Allah elsker ikke nogen arrogant og hovmodig.” (Sura Luqman: 18) Imam an-Nawawi (må Allah være ham nådig) siger: “La tusayyir khaddaka linnas” betyder: Vend ikke dit ansigt hovmodigt bort fra folk. “Marah” betyder stolthed og hovmod.

وَقَالَ تَعَالَى : إِنْ قَارُونَ كَانَ مِنْ قَوْمٍ مُوسَى فَبَغَى عَلَيْهِمْ وَأَتَيْنَاهُ مِنَ الْكُنُوزِ مَا إِنَّ مَفَاتِحَهُ لتَنُوهُ بِالْعُصْبَةِ أولى القوة إِذْ قَالَ لَهُ قَوْمُهُ لَا تَفْرَحْ إِنَّ اللَّهَ لَا يُحِبُّ الْفَرِحِينَ إلى قوله تعالى : فَخَسَفْنَا بِهِ وَبَدَارِهِ الْأَرْضَ.

“Qārūn var af Mūsās folk, men han gjorde sig overmodig over for dem. Vi havde givet ham skatte, hvis nøgler selv en gruppe stærke mænd havde svært ved at bære. Husk, da hans folk sagde til ham: Vær ikke hovmodig; Allah elsker visselig ikke de hovmodige. Søg med det, Allah har givet dig, det hinsidige livs gode, men glem ikke din lovlige del af denne verdens liv. Vær god, ligesom Allah har været god mod dig, og stræb ikke efter at skabe fordærv på jorden. Allah elsker ikke dem, der skaber fordærv. Han sagde: Jeg har kun fået denne rigdom på grund af min viden. Vidste han da ikke, at Allah før ham havde tilintetgjort mange menneskeslægter, som var stærkere end ham og rigere på rigdom?”

De skyldige vil ikke blive spurgt om deres synder. Qārūn trådte frem for sit folk i al sin pragt. De, der ønskede det jordiske liv, sagde: »Ak, hvis blot vi havde fået det samme som Qārūn! Han er sandelig meget heldig.« Men de, der havde fået viden, sagde: »Ve jer! Allahs belønning er bedre for dem, der tror og handler retfærdigt, og ingen vil modtage den undtagen de tålmodige.« Derefter lod Vi Qārūn og hans palads synke ned i jorden. Han havde ingen gruppe, der kunne hjælpe ham mod Allahs straf, og han var heller ikke i stand til at forsvare sig selv.” (Sūra al-Qaṣaṣ: 76-81)

٦١٢- وَعَنْ عَبْدِ الله بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَدْخُلُ الْجَنَّةَ مَنْ كَانَ فِي قَلْبِهِ مِثْقَالَ ذَرَّةٍ مِنْ كَبْرِ فَقَالَ رَجُلٌ إِنَّ الرجل يُحِبُّ أن يكون ثَوْبُهُ حَسَنًا وَنَعْلَهُ حَسَنَةً قَالَ إِنَّ اللَّهَ جَمِيلٌ يُحِبُّ الْجَمَالَ الكبرُ بَطرُ الْحَقِّ وَغَمْطُ النَّاسِ رواه مسلم.

612. Det er berettet fra ʿAbdullāh ibn Masʿūd (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der har så meget som et atom af hovmod i sit hjerte, vil ikke træde ind i Paradiset.« En mand spurgte: »Enhver ønsker jo, at hans tøj skal være smukt, og at hans sko skal være elegante. Er dette også hovmod?« Han sagde: »Allah er smuk, og Han elsker skønhed. Hovmod er at afvise sandheden i stolthed og at se ned på mennesker.« (Muslim)

٦١٣ – وَعَنْ سَلَمَةَ بْنِ الْأَخْوَعِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَجُلًا أَكَلَ عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِشِمَالِهِ فَقَالَ كُلِّ بِيَمِينِكَ قَالَ لَا أَسْتَطِيعُ قَالَ لَا استطعت ما مَنَعَهُ الا الكبر قَالَ فَمَا رَفعها إلى فيه رواه مسلم .

613. Det er berettet fra Salama ibn al-Akwaʿ (må Allah være tilfreds med ham), at en mand spiste med venstre hånd i Allahs Sendebuds (Allahs velsignelser og fred være med ham) nærvær. Allahs Sendebud sagde: »Spis med højre hånd.« Han sagde: »Det kan jeg ikke.« Han sagde: »Må du aldrig kunne det!« Det var hovmod, der forhindrede ham. Han kunne aldrig igen føre hånden op til munden. (Muslim)

٦١٤ – وَعَنْ حَارِثَةَ بْنِ وَهْبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِلا أَخْبِرُكُمْ بِأهْلِ النَّارِ كُلُّ عُثْل جواظ مُسْتَكْبر – متفق عليه وتَقَدِّمَ شَرْحُهُ فِي بَابِ ضَعْفَةِ الْمُسْلِمِينَ .

614. Det er berettet fra Ḥāritha ibn Wahb (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »Skal jeg ikke fortælle jer, hvem Helvedes beboere er? Det er enhver hovmodig, overtrædende, usle og trodsige person.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٦١٥- وعن أبي سَعِيدٍ الْخُدْرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ احتجت الجنة والنار فقالت النار في الْجَبَّارُونَ وَالْمُتَكَبِّرُونَ وَقَالَت الْجَنَّةُ فِي ضُعَفَاءُ النَّاسِ وَمَسَاكِينُهُمْ فَقَضَى اللَّهُ بَيْنَهُمَا إِنَّكِ الْجَنَّةُ رَحْمَتِي ارْحَمُ بِكِ مَنْ أَشَاءُ وَإِنَّكِ النَّارُ عَذَابِي أُعَذِّبُ بِكِ مَن أَشَاءُ وَلَكِلَيْكُمَا عَلَى ملوها – رواه مسلم.

615. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Jannah og Jahannam kom i strid med hinanden. Jahannam sagde: De arrogante og hovmodige vil træde ind i mig. Jannah sagde: De svage, fattige og hjælpeløse mennesker vil komme ind i mig. Allah afgjorde sagen mellem dem begge: »Jannah! Du er Min barmhjertighed. Gennem dig vil Jeg vise barmhjertighed mod den tjener, som Jeg ønsker at vise barmhjertighed. Og Jahannam! Du er Min straf. Gennem dig vil Jeg straffe den, som Jeg ønsker.« Det er Mit ansvar at fylde jer begge. (Muslim)

٦١٦- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَنْظُرُ اللهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ إلى من جر إزاره بطرا – متفق عليه .

616. Det er berettet fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: På Genopstandelsens Dag vil Allah ikke se på den, der af stolthed lader sin underklædning hænge under anklerne. (al-Bukhari og Muslim)

٦١٧- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثَلَاثَةٌ لَا يُكَلِّمُهُمُ اللهُ يومَ القِيَامَةِ وَلا يُزَكِّيهِمْ وَلا يَنظُرُ إِلَيْهِمْ وَلَهُمْ عَذَابٌ أَلِيمٌ شَيْخٌ زَانٍ وَمَلِكَ كَذَابٌ وَعَائِلٌ مُستكبر – رواه مسلم.

617. Det er berettet fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: På Genopstandelsens Dag vil Allah ikke tale med tre slags mennesker, ikke rense dem, ikke se på dem, og der venter dem en smertefuld straf: (1) en gammel ægteskabsbryder, (2) en løgnagtig hersker og (3) en fattig, der er arrogant. (Muslim)

٦١٨- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ اللهُ عَزَّ وَجَلَّ الْعِزَّ ازارِى وَالْكَبْرِيَاءُ رِدَائِي فَمَنْ يُنَازِعُنِي فِي وَاحِدٍ مِنْهُمَا فَقَدْ عَذَبْتُهُ .

618. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Han siger, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den Ærefulde og Ophøjede Allah siger: »Ære og majestæt er Mit lændeklæde, og hovmod og storhed er Min kappe. Den, der strides med Mig om blot én af disse to, vil Jeg visselig straffe.« (Muslim)

٦١٩- وَعَنْهُ أَنْ رَسُولَ الله صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ بَيْنَمَا رَجُلٌ يَمْشِي فِي حلة تُعْجِبُهُ نَفْسُهُ مُرَجَلٌ رَأْسَهُ يَخْتَالُ فِي مِشْيَتِهِ إِذْ خَسَفَ اللَّهُ بِهِ فَهُوَ يَتَجَلَجَلُ في الأرض إلى يوم القيامة – متفق عليه

619. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: I fortiden gik en mand iført kostbare klæder, med håret skilt og med en hovmodig gang. Han følte sig meget tilfreds med sig selv og stolt. Pludselig lod Allah ham synke ned i jorden. Han vil fortsat synke ned under jorden indtil Opstandelsens Dag. (Al-Bukhari og Muslim)

٦٢٠- وَعَنْ سَلَمَةَ بْنِ الْأَكْوَعِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ لَا يَزَالُ الرَّجُلُ يَذْهَبُ بِنَفْسِهِ حَتَّى يُكْتَبَ فِي الْجَبَّارِينَ فَيُصِيبُهُ مَا أصابهم – رواه الترمذي وقال حديث حسن .
620. Salama ibn al-Akwa’ (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Han siger, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Et menneske bliver ved med at hengive sig til selvforherligelse, indtil hans navn til sidst bliver skrevet blandt de hovmodige og arrogante; derfor vil han blive ramt af en straf, der svarer til deres straf.

Imam al-Tirmidhi har overleveret denne hadith og sagt, at den er en hasan-hadith.

Afsnit 73 – Om god karakter

Om god karakter.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَإِنَّكَ لَعَلَى خُلُقٍ عَظِيمٍDen Mægtige og Ophøjede Allah siger:

“Sandelig (o Muhammad), du er af ophøjet karakter.” (Sura al-Qalam: 4) وَقَالَ تَعَالَى : وَالْكَاظِمِينَ الْغَيْظَ وَالْعَافِينَ عَنِ النَّاسِ.

“De, der behersker vreden og tilgiver mennesker.” (Sura Aal-Imran: 134) ٦٢١ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أحسنَ النَّاسِ خُلُقًا – متفق عليه

621. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) havde den bedste karakter blandt alle mennesker. (Al-Bukhari og Muslim)

٦٢٢- وَعَنْهُ قَالَ مَا مَسَسْتُ ديباجا ولا حريراً الينَ مِنْ كَفَ رَسُول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلا شَمَمْتُ رَائِحَةُ قط أطيب مِنْ رَائِحَةِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُعلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَقَدْ خَدَمْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَشْرَ سِنِينَ فَمَا قَالَ لي قط أن ولا قَالَ لشي فعلته لما فعلته ولا يشير لم افعله الا فعلت كذا – متفق عليه.

622. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Jeg har aldrig rørt ved noget uldent eller silkeklæde, der var blødere og mere behageligt end Allahs Sendebuds (Allahs velsignelser og fred være med ham) håndflade. Jeg har heller aldrig fundet nogen duft mere velduftende end duften fra Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham). Jeg tjente Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) i ti lange år, men han sagde aldrig så meget som »uff« til mig. Han sagde aldrig om noget, jeg havde gjort: »Hvorfor gjorde du det?« Og om noget, jeg ikke havde gjort, sagde han aldrig: »Hvorfor gjorde du det ikke?« (Al-Bukhari og Muslim)

٦٢٣ – وَعَنِ الصَّعْبِ بْنِ جَنَّامَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ أَهْدَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِماراً وحشيا فرده على فلما رأَى مَا فِي وَجْهِي قَالَ إِنَّا لَمْ تردهُ عَلَيْكَ الا لأن حرم – متفق عليه .

623. Sa’b ibn Jassamah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Jeg gav Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) et vildæsel som gave, men han gav det tilbage til mig. Da han så tegn på skuffelse i mit ansigt, sagde han: »Vi gav dig kun æslet tilbage, fordi vi er i ihram-tilstand.« (Al-Bukhari og Muslim)

٦٢٤- وَعَنِ النَّوَّاسِ بْنِ سَمْعَانَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَأَلْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ الْبَرِّ وَالْإِثْمِ فَقَالَ الْبِرُّ حُسْنُ الْخُلْقِ وَالْإِثْمُ مَا حَاكَ فِي نفسك وكرهت أن يطلع عليه الناس – رواه مسلم .

624. Det blev overleveret fra Nawwas ibn Sam’an (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg spurgte Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, om fromhed og synd. Han sagde: Fromhed er god karakter, og synd er det, der vækker tvivl i dit hjerte, og som du ikke ønsker, at folk skal få kendskab til. (Muslim)

٦٢٥- وَعَنْ عَبْدِ الله بن عمرو بن العاص رضى اللهُ عَنْهُمَا قَالَ لَمْ يَكُنْ رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاحِشًا وَلَا مُتَفَحِّشًا وَكَانَ يَقُولُ إِنَّ مِنْ خيارِكُمْ أَحْسَنُكُمْ أخلاقا – متفق عليه

625. Det blev overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-‘As (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, kunne af natur ikke lide uanstændighed, og han var heller ikke grov i sin tale. Han sagde: De bedste blandt jer er dem, hvis karakter er bedst. (Al-Bukhari og Muslim)

٦٢٦- وَعَنْ أَبِي الدَّرْدَاء رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا مِنْ شَيْءٍ أَثْقَل في ميزان المُؤْمِن يَوْمَ الْقِيَامَةِ مِنْ حُسْنِ الْخُلْقِ وَإِنَّ اللهَ بعض الفاحش البذي رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح .

626. Det blev overleveret fra Abu al-Darda (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: På den troende tjeners regnskab på opstandelsens dag vil intet være tungere end god karakter. Allah hader i sandhed den, der taler uanstændigt, og den snakkesalige, der bruger meningsløse ord.

Imam al-Tirmidhi har overleveret den og sagt, at hadithen er hasan og sahih.

٦٢٧ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سُئِلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنْ أَكْثَرِ مَا يُدْخِلُ النَّاسَ الْجَنَّةَ قَالَ تَقْوَى اللَّهِ وَحُسْنُ الخُلْقِ وَسُئِلَ عَنْ أَكْثَرِ مَا يُدْخِلُ النَّاسِ النَّارَ فَقَالَ الْغَمُ وَالْفَرْجُ – رواه الترمذي وقال حديث
حسن صحيح.

627. Det blev overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, blev spurgt: Hvad får flest mennesker til at træde ind i Paradiset? Han sagde: Taqwa, det vil sige gudsfrygt, og god karakter. Han blev også spurgt: Hvad får flest mennesker til at træde ind i Helvede? Han sagde: Munden og kønsdelene.

Imam at-Tirmidhi har overleveret den og sagt, at hadithen er hasan og sahih.

٦٢٨- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَكْمَلُ الْمُؤْمِنِينَ إِيْمَانًا احْسَنُهُمْ خُلُقًا وَخَيَارُكُمْ خياركم لنسائهم – رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح.

628. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den troende, der er mest fuldkommen i troen, er den, hvis karakter er bedst. De bedste blandt jer er de, der behandler deres hustruer bedst.

Imam at-Tirmidhi har overleveret den. Han sagde, at hadithen er hasan og sahih.

٦٢٩- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ الْمُؤْمِنَ لِيُدْرِكُ بِحُسْنِ خُلْقِهِ دَرجة الصائم القائم – رواه أبو داود.

629. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) beretter: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Den troende kan bestemt gennem sin smukke og gode karakter opnå samme rang som den, der faster om dagen og tilbeder Allah om natten. (Abu Dawud)

٦٣٠ – وعَنْ أَبِي أَمَامَةَ الْبَاهِلِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَا زَعِيمٌ بِبَيْت فِي رَبِّضِ الْجَنَّةِ لِمَنْ تَرَكَ الْمِرَاءَ وَإِنْ كَانَ مُحِقًا ويبيت في وسط الجَنَّةِ لِمَنْ تَرَكَ الكذب وإن كان مازحًا ويبيت في أعلى الْجَنَّةِ لِمَنْ حَسُنَ خُلُقَهُ حديث صحيح رواه ابو داود باسناد صحيح .

630. Abu Umama al-Bahili (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Jeg garanterer et hus i Paradisets udkant til den, der opgiver at vise sig frem og søge berømmelse, selv om han har ret til det. Jeg garanterer et hus midt i Paradis til den, der afstår fra løgn og løgnagtighed, selv når han spøger. Jeg garanterer et hus på Paradisets højeste sted til den, der forskønner sin karakter.

Denne hadith er sahih. Imam Abu Dawud har overleveret den med en sahih overleveringskæde.

٦٣١ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ مِنْ أَحَبِّكُمْ إِلَى وَأَقْرَيْكُمْ مِنَى مَجْلِسًا يُوْمَ الْقِيَامَةِ أَحَاسِنُكُمْ أَخْلَاقًا وَإِنْ ابعضَكُم إلى وابْعَدكُمْ مِنِّى يَوْمَ القِيَامَةِ الشَّرْتَارُونَ وَالْمُتَشَدِقُونَ وَالْمُتَفَيْهِقُونَ قَالُوا يَا رَسُولَ اللهِ قَدْ عَلِمْنَا الثَّرْتَارُونَ وَالْمُتَشَدِقُونَ فَمَا الْمُتَفَيْهِقُوْنَ قَالَ المتكبرون – رواه الترمذي وقال حديث حسن

631. Det er berettet fra Jabir (ra), at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »På Dommedag vil den af jer, der er mig kærmest og sidder nærmest mig, være den, hvis karakter er bedst. På Dommedag vil de mest afskyelige blandt jer for mig og de fjerneste fra mig være de mennesker, der benytter kunstlet tale, udtrykker hovmod gennem deres ord, og som er mutafayhiqun.« Sahabaerne sagde: »O Allahs Sendebud! Vi forstår betydningen af dem, der taler kunstlet, og dem, der udtrykker hovmod gennem deres ord, men hvem er mutafayhiqun?« Han sagde: »De hovmodige.«

Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith. Han sagde, at det er en hasan-hadith. Med as-sarsaru menes den person, der taler overdrevent kunstlet. Al-mutashaddiq betegner den, der gennem sine ord udtrykker sin overlegenhed og sit praleri over for andre og under samtalen forsøger at bevise sine ords korrekthed og fortræffelighed. Ordet fayhaqu stammer fra roden »fahqu«. Det betyder at fylde eller fylde munden. Al-mutafayhiq betegner derfor den, der taler med munden fuld og overdriver, tygger ordene og taler langstrakt for at vise sit hovmod og sin fornemhed.

Imam at-Tirmidhi (rahimahullah) har overleveret en forklaring på god karakter fra Abdullah ibn al-Mubarak (rahimahullah). Heri siger han: God karakter består blandt andet i et glad og smilende ansigt, at holde fast ved sandhed og retfærdighed samt at afholde sig fra på nogen måde at volde andre skade.

Afsnit 74 – Tålmodighed, ro og mildhed

Tålmodighed, ro og mildhed.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَالْكَاظِمِينَ الْغَيْظَ وَالْعَافِينَ عَنِ النَّاسِ وَاللَّهُ يُحِبُّ الْمُحْسِنِينَ.

Allah den Almægtige siger:

“De, der behersker deres vrede og tilgiver mennesker. Allah elsker dem, der gør godt.” (Sura Aal Imran: 134)

وَقَالَ تَعَالَى : خُذِ الْعَفْوَ وَآمُرُ بِالْعُرْفِ وَاعْرِضْ عَنِ الْجَاهِلِينَ.

“Udvis overbærenhed, påbyd det gode, og hold dig fra de uvidende.” (Sura al-A’raf: 199)

وقال تعالى : ولا تستوى الحسنة ولا السيئة ادفع بالتي هي أحسن فاذا الَّذِي بَيْنَكَ وَبَيْنَهُ عَدَاوَةٌ كَأَنَّهُ وَلِيٌّ حَمِيمٌ، وَمَا يُلْقَاهَا إِلَّا الَّذِينَ صَبَرُوا وَمَا يُلَقَّاهَا إِلا ذُو حَظٍّ عَظِيم

“Det gode og det onde er ikke lige. Afværg det onde med det, der er bedre, så vil den, der nærer fjendskab mod dig, blive som din nære ven. Men dette opnås kun af den, der er tålmodig og overbærende, og kun den, der har en stor lykke, opnår det.” (Sura Ha-Mim as-Sajda: 34-35)

وقَالَ تَعَالَى : وَلَمَنْ صَبَرَ وَغَفَرَ إِنَّ ذَلِكَ لَمِنْ عَزم الأمور.

“Men den, der er tålmodig og tilgiver, det er sandelig en handling, der kræver fast beslutsomhed.” (Sura ash-Shura: 43)

٦٣٢ – وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ لِأَشَجِّ عَبْدِ الْقَيْسِ إِنَّ فِيكَ خَصْلَتَيْنِ يُحِبُّهُمَا اللهُ الْحِلْمُ وَالْآنَاةُ رواه مسلم.

632. Det er berettet fra Ibn al-Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde til al-Ashajj fra stammen Abd al-Qays: »Du besidder to egenskaber eller vaner, som også Allah holder af: overbærenhed og ro.« (Muslim)

٦٣٣- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضى اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسلَّمَ إِنَّ الله رفيق يحب الرفق في الأمر كله – متفق عليه

633. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Allah er mild. Derfor elsker Han mildhed i enhver sag.« (Bukhari og Muslim)

٦٣٤ – وَعَنْهَا أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللَّهَ رَفِيقٌ يُحِبُّ الرِّفْق ويعطى على الرفق ما لا يُعْطِي عَلَى الْعُنْفِ وَمَا لَا يُعْطِي عَلَى مَا سِوَاهُ رواه مسلم

634. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Allah er selv mild. Han elsker mildhed. Han giver gennem mildhed det, som Han ikke giver gennem hårdhed; ja, Han giver det ikke gennem noget andet end mildhed.« (Muslim)

٦٣٥ – وَعَنْهَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الرِّفْقَ لَا يَكُونُ فِي شَيْءٍ إلا زانه ولا ينزع مِنْ شَيْءٍ إِلا شَانَهُ – رواه مسلم .

635. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende), at Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Det, der indeholder mildhed, forskønnes af mildheden. Det, som mildheden fjernes fra, bliver mangelfuldt og fejlbehæftet.« (Muslim)

٦٣٦ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ بَالَ أَعْرَابِي فِي الْمَسْجِدِ فَقَامَ النَّاسُ إِليهِ لِيَقَعُوا فِيهِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَعُوهُ وَارِيقُوا عَلَى بَوْلِهِ سَجُلاً مِنْ مَاءٍ أَوْ ذَنُوبًا مِنْ مَاءٍ فَإِنَّمَا بُعِثْتُمْ مُبَشِّرِينَ وَلَمْ تُبْعَثُوا معسرين – رواه البخاري .

636. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Da en beduin urinerede i moskeen, rejste folk sig og styrtede hen for at gribe ind. Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Lad ham være. Hæld en spand vand over hans urin. I er blevet sendt som mennesker, der gør tingene lette, ikke som mennesker, der gør dem vanskelige.« (Bukhari)

٦٣٧- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَسِرُوا ولا تعسروا وتشروا ولا تنفروا – متفق عليه .

637. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Anlæg en let og venlig tilgang, og anlæg ikke en hård tilgang. Bring det glædelige budskab, og spred ikke had og fjendskab iblandt jer.« (Bukhari og Muslim)

۱۳۸ – وَعَنْ جَرِيرِ بْنِ عَبْدِ الله رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ يُحْرَمُ الرِّفْقَ يُحْرَمُ الْخَيْرَ كله – رواه مسلم .

638. Jarir ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: »Den, der er blevet berøvet mildhed, er blevet berøvet al form for godhed.« (Muslim)

٦٣٩ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَجُلاً قَالَ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم أوصني قَالَ لا تَغْضَبْ فَرَدَّد مراراً قَالَ لا تغضب – رواه البخاري .

639. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: En mand sagde til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham): »Giv mig et råd.« Han sagde: »Bliv ikke vred.« Manden gentog ordene flere gange, fordi han ikke anså dem for tilstrækkelige. Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde gentagne gange: »Bliv ikke vred.« (Bukhari)

٦٤٠ – وَعَنْ أَبِي يَعلَى شَدَّادِ بْنِ أَوْسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللهَ كَتَبَ الْإِحْسَانَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ فَإِذَا قَتَلْتُمْ فَأَحْسَنُوا القتلة وإذا ذيَحْتُمْ فَأَحْسَنُوا الذبحة وليُحِدُ أَحَدُكُمْ شَفَرَتَهُ وَلْيُرِح ذَبِيحَتَهُ – رواه مسلم.

640. Overleveret fra Abū Yaʿlā Shaddād ibn Aws (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Allah har påbudt god og barmhjertig behandling af alting. Når I derfor dræber et dyr, så dræb det på bedste måde, og når I slagter et dyr, så slagt det på bedste måde. Enhver af jer skal skærpe sin kniv og lade det dyr, der skal slagtes, lide mindst muligt.« (Muslim)

٦٤١ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضى اللهُ عَنْهَا قَالَتْ مَا خَيْرَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَيْنَ أمرين قط الا أخَذَ أَيْسَرَهُمَا مَا لَمْ يَكُنْ إِثْمًا فَإِنْ كَانَ إِثْمًا كَانَ أَبْعَدَ النَّاسِ مِنْهُ وَمَا انْتَقَمَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِنَفْسِهِ فِي شَيْءٍ قَطُّ إِلَّا أن تُنتهك حرمة الله فينتقم الله تعالى – متفق عليه .

641. Overleveret fra ʿĀʾishah (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Når Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) fik valget mellem to ting, valgte han altid den letteste af dem, så længe det ikke var syndigt. Hvis det var syndigt, holdt han sig længere fra det end nogen anden. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) tog aldrig personlig hævn. Men når Allahs lov blev overtrådt, tog han kun hævn for den Almægtige Allahs skyld. (Al-Bukhārī og Muslim)

٦٤٢ – وسلم الا أخبركُم بِمَنْ يَحْرُمُ عَلَى النَّارِ أَوْ بِمَنْ تَحْرُمُ عَلَيْهِ النَّارُ؟ تَحْرُمُ عَلَى كُلِّ قريب هين لين سهل – رواه الترمذي وقال حديث حسن

642. Overleveret fra Ibn Masʿūd (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Skal jeg ikke fortælle jer, hvem der er forbudt for Helvedes ild, eller hvem Helvedes ild er forbudt for? Helvedes ild er forbudt for enhver, der er omgængelig med mennesker og omgås dem, og som er mild, blid og ydmyg.«

Imām al-Tirmidhī har overleveret denne hadith og sagt: »Dette er en hasan-hadith.«

Afsnit 75 – At vise tilgivelse og omhyggeligt holde sig fra de uvidende og tåbelige

At vise tilgivelse og omhyggeligt undgå de uvidende og tåbelige.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : خُذِ الْعَفْوَ وَأْمُرْ بِالْعُرْفِ وَأَعْرِضْ عَنِ الْجَاهِلِينَ.

Den Almægtige Allah siger:

“Anvend overbærenhed, påbyd det gode, og undgå de uvidende.” (Sura al-A’raf: 199)

وقَالَ تَعَالَى : فَاصْفَحِ الصَّفْحَ الْجَمِيلَ.

“Så tilgiv dem med den ypperste høflighed.” (Sura al-Hijr: 85)

وقال تعالى : وَلَيَعْفُوا وَلَيَصْفَحُوا الا تَحِبُّونَ أَنْ يُغْفِرَ اللَّهُ لَكُمْ وَاللَّهُ غفور رحيم.

“Lad dem tilgive dem og se bort fra deres fejl. Ønsker I ikke, at Allah skal tilgive jer? Allah er Den Mest Tilgivende, Den Barmhjertige.” (Sura an-Nur: 22)

وَقَالَ تَعَالَى : وَالْعَافِينَ عَنِ النَّاسِ وَاللَّهُ يُحِبُّ الْمُحْسِنِينَ.

“De er overbærende over for mennesker. Allah elsker dem, der gør godt.” (Sura آل عمران: 134)

وقال تعالى : وَلَمَنْ صَبَرَ وَغَفَرَ إِنَّ ذَلِكَ لَمِنْ عَزْمِ الْأُمُورِ.

“Den, der er tålmodig og tilgiver, udfører visselig en handling, der kræver fast beslutsomhed.” (Sura الشورى: 43)

وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ

١٤٣ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّهَا قَالَتْ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هل أتى عَلَيْكَ يَوْمٌ كَانَ أَشَدَّ مِنْ يَوْمٍ أَحد قَالَ لَقَدْ لَقِيتُ مِنْ قَوْمِكَ وَكَانَ أَشَدُّ مَا لقيتُ مِنْهُمْ يَوْمَ الْعَقْبَةِ إِذْ عَرَضْتُ نَفْسِى عَلَى ابْنِ عَبْدِ بَالِيْلَ بْنِ عَبْدِ كَلَالٍ فَلَمُ يُحبني إلى ما أردتُ فانطلقت وأنا مهموم عَلَى وَجْهِي فَلَمْ أَسْتَفِقْ الا وانا يقرن الثعالب فرفعت رأسي فإذا أنا بسحابة قَدْ أَظلَّتْنِي فَنَظَرْتُ فَإِذَا فِيهَا جبريل عليه السَّلامُ فَنَادَانِي فَقَالَ إِنَّ اللهَ تَعَالَى قَدْ سَمِعَ قَوْلَ قَوْمِكَ لَكَ وَمَا رَدُّوا عَلَيْكَ وَقَدْ بَعَثَ إِلَيْكَ ملك الجبال لتأمرَهُ بِمَا شِئْتَ فِيْهِمْ فَنَادَانِي مَلَكُ الجبال فسلم عَلَى ثُمَّ قَالَ يَا مُحَمَّدُ إِنَّ اللهَ قَدْ سَمِعَ قَوْلَ قَوْمِكَ لكَ وَأَنَا مَلَكُ الجبال وقَدْ بَعَثَنِي رَبِّي إِلَيْكَ لِتَأْمُرَنِي بِأَمْرِكَ فَمَا شِئْتَ إِنْ شِئْتَ أَطْبَقْتُ عَلَيْهِمُ الْأَحْسَبَيْنَ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَلْ أَرْجُو أَنْ يُخْرِجَ اللَّهُ مِنْ أَصْلَابِهِمْ مَنْ يَعْبُدُ اللهَ وَحْدَهُ لا يُشرك به شيئًا – متفق عليه .

643. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun spurgte Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham): »Har du nogensinde oplevet en dag, der var hårdere for dig end dagen ved Uhud?« Han svarede: »Ja. På dagen ved Aqabah blev jeg udsat for en behandling fra dit folk, som var hårdere end det, jeg oplevede på dagen ved Uhud, da jeg opsøgte Ibn Abd Yalil ibn Abd Kulal for at forelægge ham budskabet om tawhid. Han gav intet svar på det, jeg bad om. Derfor gik jeg derfra med et bekymret sind, og jeg var næsten ikke ved bevidsthed, før jeg nåede et sted ved navn Qarnus-Sa’alib. Da jeg her løftede hovedet, så jeg et stykke sky kaste sin skygge over mig. I den så jeg Jibril (fred være med ham). Jibril kaldte på mig og sagde: ›Den Almægtige Allah har hørt, hvad dit folk har sagt, og hvilket svar de har givet dig. Han har sendt bjergenes engel til dig. Du kan befale ham, hvad du ønsker angående dem.‹ Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Bjergenes engel kaldte på mig, hilste på mig og sagde: ›Muhammad! Allah har hørt den samtale, du har haft med dit folk. Jeg er bjergenes engel. Min Herre har sendt mig til dig. Du kan befale mig at gøre, hvad du ønsker. Hvis du vil, kan jeg lade de to bjerge ved al-Akhshabain79 falde sammen over dem og udslette de vantro fuldstændigt.« Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Jeg ønsker ikke, at de skal udslettes. Jeg håber snarere, at Allah vil lade mennesker fremstå fra deres efterkommere, som vil acceptere at tilbede den Ene Allah og ikke sætte nogen ved Hans side.« [Note: Al-Akhshab er de to bjerge, der omgiver Mekka. Et meget stort bjerg kaldes al-Akhshab.] (Bukhari og Muslim)

٦٤٤- وَعَنْهَا قَالَتْ مَا ضَرَبَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَيْئًا قَط بيده ولا امْرَأَةً وَلَا خَادِمًا إِلَّا أَنْ يُجَاهِدَ فِي سَبِيلِ اللَّهِ وَمَا نَيْلَ مِنْهُ شَيْ قَطَ فَيَنْتَقِمُ مِنْ صَاحِبِهِ إِلا أَن يُنْتَهَكَ شَيْ مِنْ مَحَارِمِ اللَّهِ تَعَالَى فَيَنْتَقِمُ لِلَّهِ تعالى- رواه مسلم.

644. Berettet af Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, slog aldrig nogen, undtagen under jihad på Allahs vej; hverken en kvinde eller en tjener. Selv når nogen sårede ham, tog han aldrig hævn. Men hvis en af Allah fastsat ukrænkelige grænser blev overtrådt, tog han hævn for Allahs skyld. (Muslim)

٦٤٥- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنْتُ أَمْشِي مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَعَلَيْهِ بُرْد نَجْرَانِي غَلَيْظُ الْحَاشِيَةِ فَأَدْرَكَهُ أَعْرَابِي فَجَبَدَهُ بردائه جيدة شديدة فنظرت الى صفحة عاتق النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَدْ أَثْرَتْ بها حاشية الرداء مِنْ شِدَّةِ جَبْدَتِهِ ثُمَّ قَالَ يَا مُحَمَّدُ مُرْ لِي مِنْ مَالِ اللَّهِ الَّذِي عِندَكَ فَالْتَفَتَ إِلَيْهِ فَضَحِكَ ثُمَّ أَمَرَ لَهُ بِعَطا ء – متفق عليه .

645. Berettet af Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg gik sammen med Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Han bar en najransk kappe med en tyk eller bred kant. En beduin kom hen til ham, greb fat i hans kappe og trak meget kraftigt i den. Jeg så, at kappens kant havde efterladt et mærke på siden af Profetens, Allahs velsignelser og fred være med ham, hals på grund af det kraftige træk i kappen. Beduinen sagde: »Muhammad! Sørg for, at jeg får noget af de rigdomme, som Allah har givet dig.« Han så på manden og smilede, hvorefter han beordrede, at han skulle have noget. (Bukhari, Muslim)

٦٤٦ – وَعَنِ ابْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَأَنَّى أَنْظُرُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَحْكِي نَبِيًّا مِنَ الْأَنْبِيَاءِ صَلَوَاتُ اللهِ وَسَلَامُهُ عَلَيْهِمْ ضَرَبَهُ قَوْمُهُ فَأَدْمَوهُ وَهُوَ يَمْسَحُ الدم عن وجهه وَيَقُولُ اللَّهُمَّ اغْفِرْ لِقَوْمِي فَإِنَّهُمْ لَا يعْلَمُونَ متفق عليه.

646. Berettet af Ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Det er, som om jeg ser på Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, mens han fortalte om en af profeterne, fred være med dem. Hans folk havde slået ham igen og igen, så han blev blodig. Han tørrede blodet af sit ansigt og sagde: »O Allah, tilgiv mit folk, for de forstår ikke.« (Bukhari, Muslim)

٦٤٧- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قال ليسَ الشَّدِيدُ بِالصُّرَعَةِ إِنَّمَا الشَّدِيدُ الَّذِي يَمْلِكُ نَفْسَهُ عِنْدَ الْغَضَبِ متفق عليه.

647. Berettet af Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Styrke består ikke i at besejre sin modstander i brydning; den sande styrke viser sig derimod ved at kunne beherske sig selv i vrede.« (Bukhari, Muslim)

Afsnit 76 – At være tålmodig under lidelse og smerte

At være tålmodig i mødet med lidelse og smerte.

قَالَ اللهُ تعالى : وَالْكَاظِمِينَ الْغَيْظَ وَالْعَافِينَ عَنِ النَّاسِ وَاللَّهُ يُحِبُّ الْمُحْسِنِينَ.

Den Almægtige Allah siger:

»De behersker deres vrede og tilgiver mennesker. Allah elsker dem, der gør godt.« (Sura Āl ʿImrān: 134)

وقَالَ تَعَالَى : وَلَمَنْ صَبَرَ وَغَفَرَ إِنَّ ذَلِكَ لَمِنْ عَزْمِ الْأُمُورِ.

»Og den, der er tålmodig og tilgiver mennesker, gør sandelig noget, der kræver fast beslutsomhed.« (Sura Ash-Shūrā: 43)

Mange hadither om dette emne er allerede blevet nævnt. Her nævnes endnu en hadith.

٦٤٨ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَجُلاً قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ لِي قَرَابَهُ اصلهم وتقطعني وأحسنُ إِلَيْهِمْ وَيُسِينُونَ إلى وَاحْلُمُ عَنْهُمْ وَيَجْهَلُونَ عَلَى فَقَالَ لئِنْ كُنتَ كَمَا قُلْتَ فَكَأَنَّمَا تُسِفُهُمُ الْمَل وَلا يَزَالُ مَعَكَ مِنَ اللَّهِ تَعَالَى ظَهِير عَلَيْهِمْ مَا دُمْتَ على ذلك – رواه مسلم وقد سبق شَرحُهُ فِي بَابِ صِلَةِ الْأَرْحَامِ.

648. Det er overleveret fra Abu Hurajra (må Allah være tilfreds med ham), at en mand sagde: »Allahs Sendebud! Jeg har nogle slægtninge, som jeg opretholder slægtskabsbåndet til, men de bryder det med mig. Jeg behandler dem godt, men de behandler mig dårligt. Jeg viser dem tålmodighed, men de opfører sig uvidende over for mig.« Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis du virkelig er, som du har sagt, er det, som om du fodrer dem med varm aske. Så længe du holder fast ved denne adfærd, vil en hjælper fra Allahs side fortsat hjælpe dig mod dem.«

Imam Muslim har citeret denne hadith. Forklaringen på denne hadith er tidligere blevet behandlet i afsnittet »At opretholde slægtskabsbåndet«.

Afsnit 77 – At udtrykke utilfredshed, når shariaens ærefulde bestemmelser overtrædes, og at tage gengæld for Allahs religions skyld

At udtrykke utilfredshed, når shariaens ærefulde bestemmelser overtrædes, og at tage gengæld for Allahs religions skyld.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : ذَلِكَ وَمَنْ يُعَظِمْ حُرُمَاتِ اللَّهِ فَهُوَ خَيْرٌ لَهُ عِنْدَ رَبِّهِ.

Den Mægtige Allah siger:

»Dette er bestemmelsen. Og den, der ærer de bestemmelser, som Allah har fastsat, vil få det bedre for sig hos sin Herre.« (Sura al-Hajj: 30)

وقَالَ تَعَالَى : إِن تَنصُرُوا اللهَ يَنْصُرْكُمْ وَيُثَبِّتْ أَقْدَامَكُمْ.

»Hvis I hjælper Allahs religion, vil Allah også hjælpe jer og gøre jeres fødder faste og urokkelige.« (Sura Muhammad: 7)
En hadith overleveret af Aisha (ra) om dette er allerede blevet omtalt.

٦٤٩ – وَعَنْ أَبِي مَسْعُودٍ عُقْبَةَ بْنِ عَمْرُو الْبَدْرِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ رَجُلٌ إلى النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ إِنِّي لَا تَأْخُرُ عَنْ صَلَاةِ الصُّبْحِ مِنْ أَجْلِ فلان مما يطيل بنا فَمَا رَأَيْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ غَضِبَ فِي مَوْعِظَةٌ قط أَشَدَّ مِمَّا غَضِبَ يَوْمَئِذٍ فَقَالَ يَا أَيُّهَا النَّاسُ إِنَّ مِنْكُمْ مُنْفَرِينَ فَأَيُّكُمْ أَمْ الناس فليوجز فان من ورائه الكبير والصغير وذا الحاجة – متفق عليه .

649. Overleveret af Abu Mas’ud Uqba ibn Amr al-Badri (ra). Han siger: En mand kom til Profeten ﷺ og sagde: »På grund af en bestemt person bliver jeg forsinket i min fajr-bøn, fordi han leder os i en meget lang bøn.« Den dag holdt Profeten ﷺ en prædiken med en sådan stærk utilfredshed, at jeg aldrig før havde set ham så utilfreds. Han sagde: »O mennesker! Nogle af jer får folk til at hade religionen. Når nogen af jer leder folk i bøn, skal han gøre bønnen kort, for bag ham står der ældre, børn, svage og mennesker med behov.« (Bukhari, Muslim)

٦٥٠ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَدِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ سَفَرٍ وقَدْ سَتَرْتُ سَهْوَةٌ لي بقرام فيهِ تَمَاثِيلُ فَلَمَّا رَأَهُ رَسُولُ اللهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَتَكَهُ وَتَلُونَ وَجْهُهُ وَقَالَ يَا عَائِشَةُ أَشَدَّ النَّاسِ عَذَابًا عِنْدَ اللهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ الَّذِينَ يُضَاهُونَ بِخَلْقِ الله – متفق عليه

650. Overleveret af Aisha (ra). Hun siger: Allahs Sendebud ﷺ vendte tilbage fra en rejse. Jeg havde hængt et gardin med billeder op i gården ved mit hus. Så snart Allahs Sendebud ﷺ så gardinet, rev han det i stykker, og hans ansigt blev blegt. Han sagde: »O Aisha! På Genopstandelsens Dag vil de mennesker få den hårdeste straf hos Allah, som efterligner Allahs skaberværk ved at fremstille eller tegne billeder.« (Bukhari, Muslim)

٦٥١- وَعَنْهَا أَنْ قُرَيْشًا أهمهم شأن المراة المحرومية التي سَرَقَتْ فَقَالُوا مَنْ يُكَلِّمُ فِيهَا رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالُوا مَنْ يَجْتَرِئُ عَلَيْهِ إِلَّا أَسَامَةً بن زيد حِب رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَكَلَّمَهُ أَسَامَةٌ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اتَشفَعُ فِي حَدٌ مِنْ حُدُودِ اللَّهِ تَعَالَى ثُمَّ قَامَ فَاخْتَطَبَ ثُمَّ قَالَ إِنَّمَا أَهْلَكَ مَنْ قَبْلَكُم أَنَّهُمْ كَانُوا إِذَا سَرَقَ فِيهِمُ الشَّرِيفَ تَرَكُوهُ وَإِذَا سَرَقَ فيهم الضعيفُ أَقَامُوا عَلَيْهِ الحد وأيم الله لو أن فَاطِمَةَ بِنْتَ مُحَمَّدٍ سَرَقَتْ لقطعت يدها – متفق عليه .

651. Overleveret af Aisha (ra). Quraysh blev meget bekymrede over en fornem kvinde fra Makhzum-stammen, fordi hun havde begået tyveri. De sagde til hinanden: »Hvem vil tale med Allahs Sendebud ﷺ om hende?« Så sagde de: »Hvem andre end Usama ibn Zayd, som er Allahs Sendebuds ﷺ yndling, ville have mod til at tale med ham om dette?« Til sidst talte Usama (ra) med Allahs Sendebud ﷺ om sagen. Allahs Sendebud ﷺ sagde: »Anbefaler du, at der gøres forbøn vedrørende en hadd-straf, som Allah har fastsat?« Derefter rejste han sig og holdt en prædiken, hvorefter han sagde: »De tidligere nationer blev kun ødelagt, fordi de lod en fornem person gå fri, når han stjal, mens de håndhævede hadd-straffen over en svag person, når han stjal. Ved Allahs ed! Hvis Fatima, Muhammads datter, havde stjålet, ville jeg visselig have hugget hendes hånd af.« (Bukhari, Muslim)

٦٥٢- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ ) عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَأَى نُخَامَةٌ في القبلة فشق ذلكَ عَلَيْهِ حَتَّى رُؤى في وجهه فَقَامَ فَحَكَهُ بِيَدِهِ فَقَالَ إِنْ أَحَدَكُمْ اذا قام في صلاته فَإِنَّهُ يُنَاجِي رَبَّهُ وَإِنَّ رَبَّهُ بَيْنَهُ وَبَيْنَ الْقِبْلَةِ فَلَا يَبْزُقَنُ أَحَدُكُمْ قبل القبلة ولكن عن يساره أو تحت قدمه ثم أخذ طرف ردائه فَبَصَقَ فِيهِ ثُمَّ رَد بَعْضَهُ عَلَى بَعْضٍ فَقَالَ أَوْ يَفْعَلُ هَكَذَا – متفق عليه .

652. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) så, at der sad spyt i moskeen i retning mod qiblaen. Det mishagede ham meget, så meget at man kunne se tegn på utilfredshed i hans ansigt. Straks rejste han sig, skrabede det væk med sin egen hånd og sagde derefter: »Når nogen af jer rejser sig til bøn, taler han fortroligt med sin Herre. Hans Herre er mellem ham og qiblaen. Derfor må ingen af jer spytte i retning mod qiblaen, men skal i stedet spytte til venstre eller under sine fødder.« Derefter tog han fat i et hjørne af sin kappe, spyttede i det og gned den ene del mod den anden. Så sagde han: »Eller han kan gøre sådan.« (Bukhari og Muslim)

Kapitel 78 – Herskeren skal omgås folket mildt i sine handlinger, elske dem, give dem gode råd og ikke bedrage dem, behandle dem hårdt eller være uopmærksom på deres velfærd og behov

Herskeren skal omgås folket mildt i sine handlinger, elske dem, give dem gode råd og ikke bedrage dem, behandle dem hårdt eller være uopmærksom på deres velfærd og behov.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَاخْفِضْ جَنَاحَكَ لِمَنِ اتَّبَعَكَ مِنَ الْمُؤْمِنِينَ.
Den Almægtige Allah siger:

»Vær ydmyg over for de troende, som følger dig.« (Sura ash-Shu’ara: 215)

وقَالَ تَعَالَى : إِنَّ اللهَ يَأْمُرُ بِالْعَدْلِ وَالْإِحْسَانِ وَإِيتَاءِ ذِي الْقُرْبَى وَيَنْهَى عَنِ الفحشاء والمنكر وَالْبَغْيِ يَعِظُكُمْ لَعَلَّكُمْ تَذَكَّرُونَ.

»Sandelig, Allah befaler jer retfærdighed, godhed og at give til slægtninge. Og Han forbyder uanstændighed, uretfærdige handlinger og overtrædelse af grænserne. Allah formaner jer, for at I må tage ved lære.« (Sura an-Nahl: 90)

٦٥٣- وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ كلكم راع وكلكم مَسْئُولٌ عَنْ رَعِيَّتِهِ الْإِمَامُ رَاعٍ وَمَسْئُولٌ عَنْ رَعِيَّتِهِ والرجل راع في أهله ومسئول عن رعيته والمرأة راعية في بيت زوجها وَمَسْئُولَةٌ عَنْ رَعِيَّتِهَا وَالْخَادِمُ رَاعٍ فِي مَالِ سَيِّدِهِ وَمَسْئُولٌ عَنْ رَعِيَّتِهِ وَكُلُّكُمْ راع ومسئول عن رعيته – متفق عليه

653. Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »Enhver af jer er en vogter, og enhver af jer vil blive spurgt om sine underordnedes varetagelse. Manden er ansvarlig for sin familie og sin husholdning, og han vil blive spurgt om sin varetagelse af dem og udførelsen af sit ansvar. Kvinden er vogter over sin mands hjem, og hun vil blive holdt ansvarlig for det. Tjeneren er vogter over sin herres ejendom, og han vil blive holdt ansvarlig for udførelsen af dette ansvar. Derfor er enhver af jer ansvarlig, og enhver vil blive holdt ansvarlig for udførelsen af sit eget ansvar.« (Al-Bukhari og Muslim)

١٥٤ – وَعَنْ أَبِي يَعْلَى مَعْقِلِ بْنِ يَسَارٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَا مِنْ عَبْدِ يَسْتَرْعِيْهِ اللَّهُ رَعِيَّةً يَمُوتُ يَوْمَ يَمُوْتُ وَهُوَ غَاشِ لِرَعِيَّتِهِ إِلا حَرَّمَ اللهُ عَلَيْهِ الْجَنَّة – متفق عليه ، وفي رواية فلم يَحْطِهَا بِنُصْحه لم يجد رائحة الجنة ، وفي رواية لِمُسْلِمِ مَا مِنْ أمير يلى أمورَ الْمُسْلِمِينَ ثُمَّ لَا يَجْهَدُ لَهُمْ وَيَنْصَح لهم إلا لم يدخل معهم الجنة .

654. Abu Ya’la Ma’qil ibn Yasar (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »Når Allah har gjort en af Sine tjenere til vogter over folket, og han derefter bedrager dem, vil Allah forbyde ham Paradiset, uanset hvilken dag han dør.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering står der: »Hvis denne person ikke bestræber sig på at virke til gavn for sine undersåtter, vil han ikke engang få Paradisets duft at mærke.« I en overlevering hos Muslim står der: »Den hersker, der udnævnes til at føre tilsyn med alle muslimernes anliggender, men som ikke gør nogen indsats for at gavne dem og ikke arbejder for deres velfærd, vil aldrig komme i Paradiset sammen med muslimerne.«

٦٥٥ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ فِي بَيْتِي هذا اللهُم مَنْ وَلِي مِنْ أَمْرِ أُمَّتِي شَيْئًا فَشَقٌ عَلَيْهِمْ فَاشْقُقْ عَلَيْهِ وَمَنْ وَلِى مِنْ أَمْرِ أُمَّتِي شَيْئًا فَرَفَقَ بِهِمْ فَارْفق به رواه مسلم

655. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) berettede: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige i dette mit hus: »O Allah! Den, der får ansvaret for noget, som vedrører min ummah, og derefter behandler dem hårdt, behandle også ham hårdt. Men den, der får ansvaret for noget, som vedrører min ummah, og derefter behandler dem mildt og venligt, behandl også ham mildt.« (Muslim)

9 ٦٥٦- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ ا كلمَا هَلَكَ نَبِي خَلَقَهُ نَبِي وَإِنَّهُ لَا وَسَلَّمَ كَانَتْ بَنو اسرائيلَ تَسُوسُهُمُ الأنبياء كا نَبِي بَعْدِي وَسَيَكُونُ بَعْدِي خُلَفَاء فَيَكْثُرُونَ قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ فَمَا تَأْمُرُنَا قَالَ أوْفُوا بِبَيْعَةِ الأَول فَالْأول ثُمَّ أَعْطَوْهُمْ حَقَّهُمْ وَاسْأَلُوا اللَّهَ الَّذِي لَكُمْ فَإِنَّ اللَّهَ سَائِلُهُمْ عَمَّا اسْتَرْعَاهُمْ متفق عليه .

656. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Israels Børn blev ledet af deres profeter. Når en profet døde, overtog den næste profet hans plads. Men der kommer ingen profet efter mig. Snart vil der efter mig være mange kaliffer.« De sagde: »O Allahs Sendebud, hvad befaler du os da?« Han sagde: »Opfyld troskabseden til den første og derefter til den næste, og giv dem deres ret, og bed Allah om det, der tilkommer jer. For Allah vil spørge dem om det ansvar for folket, som Han har betroet dem.« (Al-Bukhari og Muslim)

٦٥٧- وَعَنْ عَائِدَ بْنِ عَمْرٍو رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ دَخَلَ عَلَى عُبَيْدِ اللهِ بْنِ زِيَادٍ فَقَالَ لَهُ أَي بُنَى إِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ شَرَّ الرعاء الخطمَة فَإِيَّاكَ أَنْ تَكُونَ مِنْهُمْ – متفق عليه .

657. Det er berettet fra Iyād ibn ʿAmr (må Allah være tilfreds med ham). Han kom til ʿUbaydullah ibn Ziyād og sagde: »Min søn! Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Den værste hersker er den, der er hård og tyrannisk over for folket. Pas derfor på, at du ikke bliver en af dem.« (Al-Bukhari og Muslim)

٦٥٨- وَعَنْ أَبِي مَرْيَمَ الْأَزْدِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّهُ قَالَ لِمُعَاوِيَةَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ وَلاهُ اللهُ شَيْئًا مِنْ أَمُورِ الْمُسْلِمِينَ فَاحْتَجَبَ دُونَ حَاجَتِهِمْ وَخَلْتِهِمْ وَفَقْرِهِمْ احْتَجَبَ اللَّهُ دُونَ حَاجَتِهِ وَخَلْتِهِ وَفَقْرِهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَجَعَلَ مُعَاوِيَةُ رَجُلاً على حوائج الناس – رواه ابو داود والترمذي.

658. Det er berettet fra Abu Maryam al-ʿAbdī (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde til Muʿāwiyah (må Allah være tilfreds med ham): »Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Den, som Allah udnævner til hersker over muslimerne, og som ikke bekymrer sig om at afhjælpe deres behov, ønsker og fattigdom, vil Allah heller ikke på Opstandelsens Dag bekymre sig om at afhjælpe hans behov, ønsker og fattigdom.« Derefter udnævnte Muʿāwiyah en person til at tage sig af folkets behov. (Abu Dawud og at-Tirmidhi)

Afsnit 79 – Den retfærdige hersker

Den retfærdige hersker.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّ اللَّهَ يَأْمُرُ بِالْعَدْلِ وَالْإِحْسَانِ.

Den Højeste Allah siger:

»Allah påbyder retfærdighed og godgørenhed.« (Sura an-Nahl: 90).

وقال تعالى : وأَقْسِطُوا إِنَّ اللهَ يُحِبُّ الْمُقْسِطِينَ.

“Handl retfærdigt. Sandelig, Allah elsker dem, der handler retfærdigt.” (Sura al-Hujurat: 9)

٦٥٩- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ سبعة يظلهم الله في ظله يوم لا ظل إلا ظله إِمَامٌ عَادِلٌ وَشَابٌ نَشَأَ فِي عِبَادَة الله تَعَالَى وَرَجُلٌ قَلْبُهُ مُعَلى فِي الْمَسَاجِدِ وَرَجُلَانِ تَحَابًا فِي اللَّهِ اجْتَمَعًا عَلَيْهِ وَتَفَرِّنَا عَلَيْهِ وَرَجُلٌ دَعَتْهُ امْرَأَةً ذات منصب وجَمَالَ فَقَالَ إِنِّي أَخَافُ اللَّهَ وَرَجُلٌ تصدق بِصَدَقَةٍ فَأَخْفَاهَا حَتَّى لا تَعْلَمَ شِمَالُهُ مَا تَنْفِقُ يَمِينُهُ وَرَجُلٌ ذَكَرَ اللَّهَ خَالِيًا فَفَاضَتْ عَيْنَاهُ – متفق عليه

659. Abu Huraira (ra) berettede, at Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Allah vil give syv slags mennesker ly under Sin Trones skygge på den vanskelige dag, hvor der ikke vil være nogen anden skygge end skyggen af Hans Trone. De er: (1) den retfærdige hersker; (2) den unge mand, der er optaget af tilbedelsen af Allah den Ophøjede; (3) den person, hvis hjerte er knyttet til moskeen; (4) de to personer, der elsker hinanden for Allahs skyld, mødes for Allahs skyld og skilles for Allahs skyld; (5) den mand, som en smuk kvinde af fornem slægt inviterer til en syndig handling, men han siger: “Jeg frygter Allah”; (6) den mand, der giver i det skjulte, så hans venstre hånd ikke ved, hvad hans højre hånd har givet; og (7) den mand, der alene og i ensomhed mindes Allah, så tårerne strømmer fra hans øjne. (Bukhari)

٦٦٠ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ المُقْسِطِينَ عِندَ اللهِ عَلَى مَنَابِرَ مِنْ نُوْرِ الَّذِينَ يَعْدِلُونَ في حكمهم وأَهْلِيهِمْ وَمَا وَلوا – رواه مسلم .

660. Abdullah ibn Amr ibn al-As (ra) berettede. Han sagde, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: De retfærdige dommere vil sidde på minbarer af lys hos Allah; det er dem, der handler retfærdigt i deres afgørelser, over for deres familier og i forbindelse med de ansvar, der er blevet betroet dem. (Muslim)

٦٦١ – وَعَنْ عَوْفِ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ خِيَارُ المَتِكُمُ الَّذِينَ تُحِبُّونَهُمْ وَيُحِبُّونَكُمْ وَتُصَلُّوْنَ عَلَيْهِمْ وَيُصَلُّونَ عَلَيْكُمْ وَشِرَارُ أَيْمَتِكُمُ الَّذِينَ تُبْغِضُونَهُمْ وَيُبْغِضُونَكُمْ وَتَلْعَنُونَهُمْ وَيَلْعَنُونَكُمْ قَالَ قُلْنَا يَا رَسُولَ الله أَفَلا تُنَابِدُهُمْ قَالَ لَا مَا أَقَامُوا فِيكُمُ الصَّلاةَ لا ما أقاموا فيكم الصلاة – رواه مسلم.

661. Auf ibn Malik (ra) berettede. Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: De bedste herskere og imamer blandt jer er dem, som I elsker, og som elsker jer. I beder for dem, og de beder for jer. De værste og usleste herskere blandt jer er derimod dem, som I hader, og som hader jer; I forbander dem, og de forbander jer. Fortælleren sagde: Vi spurgte: “Allahs Sendebud! Skal vi ikke tage afstand fra dem?” Han sagde: “Nej, så længe de opretholder bønnen blandt jer.” (Muslim)

٦٦٢ – وَعَنْ عِبَاضِ بْنِ حِمَارٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ أَهْلُ الْجَنَّة ثلاثة ذو سُلْطَانٍ مُقْسِطٌ مُوَفِّقٌ وَرَجُلٌ رَحِيمٌ رَقِيقٌ الْقَلْبِ لِكُلِّ ذِي قُرْبَى وَمُسْلِمِ وَعَفِيفٌ مُتَعَقِّفٌ ذُو عيال- رواه مسلم .

662. Det er berettet fra Iyad ibn Himar (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Tre slags mennesker vil være blandt Paradisets beboere: (1) en retfærdig hersker, som har fået tawfīq til at give almisse og varetage folkets velfærd; (2) en med et barmhjertigt og medfølende hjerte, hvis hjerte er meget mildt og ømt over for enhver slægtning og muslimsk broder; og (3) en person, der er ren og ubesmittet af krop og sind, har en ulastelig karakter og er omgivet af sin familie. (Muslim)

Afsnit 80 – Det er obligatorisk at adlyde herskernes syndige befalinger, og det er forbudt at adlyde deres syndige befalinger

Det er obligatorisk at adlyde herskernes syndige befalinger, og det er forbudt at adlyde deres syndige befalinger.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا أَطِيعُوا الله وأطيعوا الرسول وأولى الأمر منكم

Den Almægtige Allah siger:

“I, som tror! Adlyd Allah, adlyd Sendebudet og dem blandt jer, som har myndighed.” (Sura an-Nisā’: 59)

٦٦٣ – وَعَنِ ابْنِ عَمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ على المرء المُسلِم السمع والطاعَةُ فِيمَا أَحَبٌ وَكَرِهَ إِلَّا أَنْ يُؤْمَرَ بِمَعْصِيَةٍ فَإِذَا أمر بمعصية فلا سمع ولا طاعة – متفق عليه

663. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Det er enhver muslims pligt at høre og adlyde, hvad herskeren befaler, hvad enten han bryder sig om det eller ikke bryder sig om det, så længe der ikke befales synd. Når der befales synd, er der ingen pligt til at høre eller adlyde det. (Al-Bukhari og Muslim)

٦٦٤ – وَعَنْهُ قَالَ كُنَّا إِذَا بَابَعْنَا رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى السَّمْعِ والطَّاعَةِ يَقُولُ لَنَا فِيمَا اسْتَطَعْتُمْ – مُتَّفَقٌ عَلَيْهِ.

664. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Når vi aflagde troskabsed til Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) om at høre og adlyde, sagde han til os: Lydighed er obligatorisk for jer efter bedste evne. (Al-Bukhari og Muslim)

٦٦٥ – وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ خَلَعَ يَدَا مِنْ طاعة لقى الله يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَلا حُجَّةَ لَهُ وَمَنْ مَاتَ وَلَيْسَ فِي عُنُقِهِ بَيْعَةٌ مَاتَ ميتة جَاهِلِيَّة رَوَاهُ مُسْلِمٌ. وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ وَمَنْ مَاتَ وَهُوَ مُفَارِقٌ لِلْجَمَاعَةِ فَإِنَّهُ يَمُوتُ مِيتَة جاهلية.

665. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Den, der trækker sin hånd tilbage fra lydighed, vil på opstandelsens dag møde Allah i en tilstand, hvor han ikke har noget argument til sin fordel. Den, der dør uden lydighedens bånd om sin hals, vil dø en død som i jahiliyyah.

Imam Muslim har overleveret dette. I en anden af hans overleveringer hedder det: Den, der dør efter at have løsrevet sig fra fællesskabet, vil dø en død som i jahiliyyah.

٦٦٦ – وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اسمعوا وَأَطِيعُوا وَإِنِ اسْتُعْمِلَ عَلَيْكُمْ عَبْدٌ كَانْ رَأْسَهُ رَبِيبَةً رَوَاهُ الْبُخَارِيُّ.

666. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Hør og adlyd, selv hvis en etiopisk slave med et hoved så lille som en drue bliver udnævnt til jeres hersker. (Al-Bukhari)

٦٦٧ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسَلَّمَ عَلَيْكَ السَّنعُ والطَّاعَةُ فِي عُشركَ وَيُسْرِكَ وَمَنْشَطَكَ وَمَكْرَهكَ وأثرة عليك رواه مسلم.

667. Overleveret af Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Det er obligatorisk for dig at høre og adlyde under gode såvel som dårlige forhold, både når du er tilfreds og utilfreds, og selv når din ret bliver begrænset (eller når andre bliver foretrukket frem for dig af hensyn til herskerens befaling). (Muslim)

٦٦٨ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنَّا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي سَفَرٍ فَتَزَلْنا منزلاً فَمِنَّا مَنْ يُصْلِحُ حَيَانَهُ وَمِنَّا مَنْ يُنْتَضِلُ وَمِنَّا مَنْ هُوَ في حشره إذ نادى منادى رسولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الصلاة جامعة فَاجْتَمَعنا إلى رَسُولِ الله صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَنَّهُ لَمْ قَبْلِي إِلا كَانَ حَقًّا عَلَيْهِ أَنْ يُدلُّ أُمَّتَهُ عَلَى خَيْرِ مَا يَعْلَمُهُ لَهُمْ وَيُنْذِرَهُمْ يَكُن بِي قَبْ شَرِّ مَا يَعْلَمُهُ لَهُمْ وَإِنْ أَمْتَكُمْ هذه جُعِلَ عَافِيَتُهَا فِي أُولُهَا وَسَيُصِيبُ أَخْرَهَا بلاء وأمور تنكرونها وتجىء فَتَنَّ يُرقِّقُ بَعْدُهَا بَعْضًا وَتَجِيءُ الْفِتْنَةُ فَيَقُولُ الْمُؤْمِنُ هذه مهلكني ثم تنكشف وتجيء الفتنةُ فَيَقُولُ الْمُؤْمِنُ هَذِهِ هَذِهِ فَمَنْ احب أَنْ يُرْحَزَحَ عَنِ النَّارِ وَيُدْخَلَ الْجَنَّةَ فَلْتَأْتِهِ مَنِيتُهُ وَهُوَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الآخر وليات الى الناس الذي يُحِبُّ أن يوتى اليْهِ وَمَنْ بَايَعَ إِمَامًا فَأَعْطَاهُ صفقَهُ يَدِهِ وَثَمَرَةَ قَلْبِهِ فَلْيُطِعْهُ إِنِ اسْتَطَاعَ فَإِنْ جَاءَ أَخَرُ يُنَازِعُهُ فَاضْرِبُوا عُنُقَ الآخر – رواه مسلم.

668. Overleveret af Abdullah ibn Amr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Vi var på en rejse sammen med Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Vi gjorde holdt et sted. Nogle af os var i færd med at sætte deres telte i stand, andre deltog i en konkurrence i bueskydning, og andre tog sig af deres ridedyr. Da råbte Allahs Sendebuds (Allahs fred og velsignelser være med ham) udråber: »Kom og saml jer til bønnen.« Vi kom hen til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) og samledes omkring ham. Han sagde: »Enhver profet, der kom før mig, havde som en ufravigelig pligt, i overensstemmelse med sin viden, at vise sin umma vejen til det gode og advare dem mod det, som han anså for ondt eller forkert. Jeres ummas tilstand er sådan, at der i dens første tid vil være fred og stabilitet, mens den i dens sidste tid vil blive ramt af en strøm af prøvelser og ulykker. I vil da møde mange forhold og begivenheder, som I vil misbillige. Der vil opstå sådanne prøvelser, at den ene del vil svække den anden (den senere vil være endnu mere alvorlig end den tidligere). Den ene ulykke vil komme efter den anden, og den troende vil sige: ›Dette bliver sikkert min undergang.‹ Så vil ulykken forsvinde. Derefter vil en ny ulykke komme, og den troende vil sige: ›Denne bliver måske årsag til min undergang.‹ I et sådant vanskeligt øjeblik er det nødvendigt for den, der ønsker at holde sig borte fra Helvedes ild og træde ind i Paradiset, at dø som troende på Allah og den Sidste Dag. Og han skal behandle folk, sådan som han ønsker at blive behandlet. Hvis nogen aflægger troskabsed til imamen, giver ham sin hånd og oprigtigt overgiver sit hjerte til ham, skal han adlyde ham efter bedste evne. Hvis en anden person rejser sig imod imamen, skal I hugge hans hals over.« (Muslim)

٦٦٩- وَعَنْ أَبِي هُنَيْدَةَ وَايْلِ بْنِ حُجْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَأَلَ سَلَمَةُ ابْنُ يَزِيدَ الجعفي رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا نَبِيِّ اللهِ أَرَأَيْتَ إِنْ قَامَتْ عَلَيْنَا أمراء يَسْأَلُونَا حَقَّهُمْ وَيَمْتَعُونَا حَقْنَا فَمَا تَأْمُرُنَا فَأَعْرَضَ عَنْهُ ثُمَّ سَأَلَهُ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اسْمَعُوا وَأَطِيعُوا فَإِنَّمَا عَلَيْهِمْ مَا حُمِّلُوا وعَلَيْكُمْ مَا حُمِّلْتُمْ – رواه مسلم .

669. Overleveret af Abu Hunayda Wa’il ibn Hujr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Salama ibn Yazid al-Ju’fi (må Allah være tilfreds med ham) spurgte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham): »Allahs profet! Hvad befaler du os, hvis der kommer herskere til magten over os, som fuldt ud kræver deres rettigheder af os, men ikke giver os vores rettigheder?« Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) vendte ansigtet bort fra ham. Da Salama spurgte igen, sagde Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham): »I skal høre og adlyde. For deres byrde (af synder) ligger på dem, og jeres byrde ligger på jer.« (Muslim)

٦٧٠- وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهَا سَتَكُونُ بَعْدِى اثرة وأمور تُنْكِرُونَهَا قَالُوا يَا رَسُولَ اللهِ كَيْفَ تَأْمُرُ مَنْ أَدْرَكَ مِنا ذلكَ قَالَ تُوَدُّونَ الْحَقِّ الَّذِينَ عَلَيْكُمْ وَتَسْأَلُونَ اللهَ الذي لكم متفق عليه

670. Overleveret af Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Efter mig vil I blive udsat for, at jeres rettigheder bliver berøvet, og for mange ting, som I vil misbillige.« Sahabaerne sagde: »Allahs Sendebud! Hvad befaler du den af os, der oplever en sådan situation?« Han sagde: »I skal opfylde deres rettigheder over for dem, og bede Allah om jeres egne rettigheder.« (Bukhari, Muslim)

٦٧١- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أطاعَنِى فَقَدْ أَطاعَ اللهَ وَمَنْ عَصَانِي فَقَدْ عَصَى اللَّهَ وَمَنْ يُطِعِ الْأَمِيرَ فَقَدْ أَطَاعَنِي وَمَنْ يَعْصِ الأمير فَقَدْ عَصَانِي – متفق عليه

671. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der adlyder mig, adlyder Allah, og den, der er ulydig mod mig, er ulydig mod Allah. Ligeledes adlyder den, der adlyder amīren, mig, og den, der er ulydig mod amīren, er ulydig mod mig.« (Al-Bukhari og Muslim)

٦٧٢- وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قال من كرة من أميره شَيْئًا فَلْيَصْبِرُ فَإِنَّهُ مَنْ خَرَجَ مِنَ السُّلْطَانِ شِبْرًا مَاتَ ميتة جاهلية – متفق عليه.

672. Overleveret fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med dem begge). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis nogen af jer opdager noget, han ikke bryder sig om, hos sin leder, skal han være tålmodig. For den, der dør efter at have fjernet sig blot en håndsbredde fra den islamiske statsmagt, dør i jahiliyyahs tilstand.« (Al-Bukhari og Muslim)

٦٧٣- وعن أبي بُكْرَةً رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ أَمَانَ السُّلْطَانَ أَهَانَهُ الله رَوَاهُ التَّرْمِذِي وَقَالَ حَدِيثٌ حَسَنٌ.

673. Overleveret fra Abu Bakra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: »Den, der ydmyger lederen af den islamiske stat, vil Allah også ydmyge.«
Imam at-Tirmidhi har overleveret dette. Han sagde, at det er en hasan-hadith.

Afsnit 81 – Det er forbudt at søge et statsligt embede. Hvis man ikke er blevet udpeget til dette embede og ikke er afhængig af det, bør man afholde sig fra det

Det er forbudt at søge et statsligt embede. Hvis man ikke er blevet udpeget til dette embede og ikke er afhængig af det, bør man afholde sig fra det.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : تِلْكَ الدَّارُ الْآخِرَةُ نَجْعَلُهَا لِلَّذِينَ لَا يُرِيدُونَ عُلُوا فِي الْأَرْضِ وَلَا فَسَادًا وَالْعَاقِبَةُ لِلْمُتَّقِينَ.

Den Almægtige Allah siger:

»Dette er det hinsidige livs bolig, som Vi har bestemt for dem, der ikke ønsker at ophøje sig på jorden eller skabe fordærv. Det gode udfald tilhører de gudfrygtige.« (Sura al-Qasas: 83)

٦٧٤ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْن سَمُرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا عَبْدَ الرَّحْمَنِ بْنِ سَمُرَةَ لَا تَسْأَلِ الْإِمَارَةَ فَإِنَّكَ إِنْ أَعْطَيْتَهَا عَنْ غَيْرِ مَسْأَلَة أعنْتَ عَلَيْهَا وَإِنْ أَعْطَيْتُهَا عَنْ مَسْأَلَةٍ وكُلْتَ إِلَيْهَا وَإِذَا خَلَقْتَ عَلَى يَمِينِ فَرَأَيْتَ غَيْرَهَا خَيْرًا مِنْهَا فَأْتِ الَّذِي هُوَ خَيْرٌ وكَفِّرْ عَن يمينك – متفق عليه.

674. Det er berettet fra Abu Sa’id Abd ar-Rahman ibn Samura (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde til mig: »O Abd ar-Rahman ibn Samura! Søg ikke lederskab. For hvis du får lederskab uden at have søgt det, vil du få hjælp i denne sag. Men hvis du får lederskab efter at have søgt det, vil hele ansvaret blive lagt på dig. Hvis du efter at have aflagt en ed om noget ser, at det modsatte er bedre, så gør det, der er bedst, og son din ed.« (Bukhari og Muslim)

٦٧٥ – وَعَنْ أَبِي ذَرِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا أَبَا ذَرَ إِنِّي أَرَاكَ ضَعِيفًا وَإِنِّي أَحِبُّ لَكَ مَا أَحِبُّ لِنَفْسِي لَا تَأْمُرَنَّ علَى اثْنَيْنِ وَلا تَوَلين مال يتيم – رواه مسلم .

675. Det er berettet fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde til mig: »O Abu Dharr! Jeg ser, at du er svag og skrøbelig. Jeg ønsker for dig det samme, som jeg ønsker for mig selv. Bliv ikke leder, selv ikke for to personer, og bliv heller ikke vogter af en forældreløs ejendom.« (Muslim)

٦٧٦ – وَعَنْهُ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ الله الا تَسْتَعملني فَضَرَبَ بيده على منكبي ثُمَّ قَالَ يَا أَبَا ذَرَ إِنَّكَ ضَعِيفٌ وَأَنَّهَا أَمَانَةٌ وَأَنَّهَا يَوْمَ الْقِيَامَةِ خِزْيٌ وَنَدَامَةً إِلَّا مَنْ أَخَذَهَا بِحَقِّهَا وادى الذي عَلَيْهِ فِيهَا – رواه مسلم .

676. Det er berettet fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg spurgte: »Guds Sendebud, vil du ikke udnævne mig til et offentligt embede?« Han lagde hånden på min skulder og sagde: »Abu Dharr, du er et svagt menneske, og dette er et stort ansvar. Dette lederskab og denne myndighed vil på Opstandelsens Dag blive en årsag til ydmygelse, skam og anger. Undtaget er den, der påtager sig det på rette vis og som følge af det opfylder det ansvar, der er blevet pålagt ham, på behørig vis.« (Muslim)

٦٧٧- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّكُمْ سَتَحْرِصُونَ عَلَى الْإِمَارَةِ وَسَتَكُونُ نَدَامَةً يَوْمَ الْقِيَامَةِ – رواه البخاري.

677. Det er berettet fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Guds Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »I vil snart begære at opnå lederskab. Husk, at det på Opstandelsens Dag vil blive en årsag til skam og anger for jer.« (Bukhari)

Kapitel 82 – Tilskyndelse til, at herskere, dommere og andre udnævner gode rådgivere til at lede statens anliggender, samt en advarsel mod at antage dårlige rådgivere

Tilskyndelse til, at herskere, dommere og andre udnævner gode rådgivere til at lede statens anliggender, samt en advarsel mod at antage dårlige rådgivere.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : الأخلاءُ يَوْمَئِذٍ بَعْضُهُمْ لِبَعْضٍ عَدُوٌّ إِلا الْمُتَّقِينَ.

Den Ophøjede Allah siger:

»Den Dag vil venner blive hinandens fjender, undtagen de gudfrygtige.« (Sura az-Zukhruf: 67)

أبي سعيد وأبي هريرة رضى ا ريرة رضي الله عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا بَعَثَ اللهُ مِنْ نَبِي وَلا اسْتَخْلَفَ مِنْ خَلِيفَةِ إِلَّا كَانَتْ لَهُ بطانتان بطانة تأمرُهُ بِالْمَعْرُوفِ وَتَحْضُهُ عَلَيْهِ وَ بِطَانَةٌ تَأْمُرُهُ بِالشَّرِّ وَتَحْضُهُ عَلَيْهِ وَالْمَعْصُومُ مَنْ عَصَمَ الله – رواه البخاري.

678. Abu Sa’id og Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med dem) berettede: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hver profet, som Allah har sendt, og hver kalif, som Han har udpeget, har to ledsagere: Den ene befaler ham at gøre det gode og tilskynder og opmuntrer ham til det gode. Den anden befaler ham at gøre det onde og tilskynder ham til det onde. Den, som Allah har beskyttet, er fri for synd. (Al-Bukhari)

٦٧٩- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذا أَرادَ اللهُ بِالْأَمِيرِ خَيْراً جَعَلَ لَهُ وَزِيرَ صِدْقٍ إِنْ نَسِي ذَكَرَهُ وَإِنْ ذَكَرَ أعانه وإذا أراد بِهِ غَيْرَ ذَلِكَ جَعَلَ لَهُ وَزِيرَ سُوءٍ إِنْ نَسِيَ لَمْ يُذكِّرُهُ وَإِنْ ذَكَرَ لَمْ بعنه رواه ابو داود باسناد جيد على شرط مسلم.

679. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) berettede. Hun sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når Allah ønsker en herskers vel, udpeger Han en rådgiver for ham, som rådgiver ham med sandheden. Hvis herskeren glemmer noget, minder han ham om det, og hvis han husker det, hjælper og støtter han ham. Men hvis Allah ønsker noget andet end godt for en hersker, udpeger Han en ond rådgiver for ham. Hvis herskeren glemmer noget, minder han ham ikke om det, og hvis han husker det, hjælper han ham ikke på nogen måde. (Abu Dawud)

Afsnit 83 – Det er forbudt at udnævne en person til et offentligt embede, en dommerstilling eller lignende, når han selv stiller sig frem som kandidat til eller ønsker et sådant embede

Det er forbudt at udnævne en person til et offentligt embede, en dommerstilling eller lignende, når han selv stiller sig frem som kandidat til eller ønsker et sådant embede.

٦٨٠- عَنْ أَبِي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ دَخَلْتُ عَلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَا وَرَجُلانِ مِنْ بَنِي عَلَى فَقَالَ أَحَدُهُمَا يَا رَسُولَ اللَّهَ أَمْرُنَا علَى بَعْضٍ مَا وَلاكَ اللهُ عَزَّ وَجَلَّ وَقَالَ الْآخَرُ مِثْلَ ذَلِكَ فَقَالَ إِنَّا وَاللَّهِ لَا نُوَلَّى هذا الْعَمَلَ أَحَدًا سَأَلَهُ أَوْ أَحداً حرص عليه متفق عليه.

680. Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Jeg kom til Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sammen med to af mine fætre. Den ene af dem sagde: »O Allahs Sendebud, udnævn mig til et af embederne i den stat, som Den Almægtige Allah har givet dig.« Den anden fremsatte omtrent den samme anmodning. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Ved Allahs ed! Vi overlader ikke dette ansvar til en person, som selv søger det eller ønsker det.« (Al-Bukhari, Muslim)

Kapitel: 1

Kitab al-Adab (god skik)

Afsnit: 1 – Blufærdighed, dens fortrinlighed og opfordringen til at tilegne sig den

Blufærdighed, dens fortrinlighed og opfordringen til at tilegne sig den.

٦٨١- عن ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَرْ على رَجُلٍ مِنَ الْأَنْصَارِ وَهُوَ يَعِظُ أَخَاهُ فِي الْحَيَاءِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَعَهُ فَإِنَّ الْحَيَاء مِنَ الْإِيمَانِ متفق عليه.

681. Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, gik forbi en mand fra Ansar. Denne mand rådede sin bror til at være blufærdig (og bebrejdede ham det). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: «Lad ham være. Blufærdighed er en del af troen.» (Al-Bukhari og Muslim)

٦٨٢ – وَعَنْ عِمْرَانَ بْنِ حُصَيْنِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ الْحَيَاء لا يأتي إلا بخير – متفق عليه، وفي رواية لمسلم الحياء خَيْر كُلُّهُ أَوْ قَالَ الْحَيَاءُ كُلُّهُ خَيْرٌ.

682. Imran ibn Husayn (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: «Blufærdighed bringer kun godt.»

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en version fra Muslim står der: »Hele beskedenheden er god.«

٦٨٣- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الإِيمَانُ بِضْعُ وَسَبْعُونَ أَوْ بِضْعَ وَسِتُونَ شُعْبَةٌ فَأَفْضَلُهَا قَوْلُ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وادُنَاهَا اماطة الأذى عن الطريق والحياء شُعْبَةٌ مِّنَ الْإِيمَانِ متفق عليه.

683. Det er overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Troen har over halvfjerds eller over tres grene. Den bedste af dem er ordene: Lā ilāha illallāh (der er ingen guddom undtagen Allah), og den laveste af dem er at fjerne noget skadeligt fra vejen. Beskedenhed er også en af troens grene.« (Al-Bukhari, Muslim)

٦٨٤ – وَعَنْ أَبِي سَعِيدِ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَشَدَّ حَيَاءٌ مِّنَ الْعَدْرَاء في خدرها فَإِذَا رَأَى شَيْئًا يَكْرَهُهُ عَرَفْنَاهُ فِي وجهه – متفق عليه.

684. Det er overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: »Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) var mere beskeden end selv de kyske, tilslørede jomfruer. Hvis noget forekom ham utiltalende, kunne vi se det på hans ansigt og derved forstå hans mishag.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. De lærde, som beskæftiger sig med dette, har ved definitionen af beskedenhed sagt: Det er en egenskab, som tilskynder mennesket til at undgå det, der er forkasteligt og bør afvises, og tvinger det til at give den berettigede hans ret på behørig vis. Abu al-Qasim al-Junayd (må Allah have barmhjertighed med ham) har givet følgende definition af beskedenhed:

Beskedenhed er, at mennesket først retter sin opmærksomhed mod Allahs grænseløse barmhjertighed, gunst og godhed og derefter dybt overvejer sine egne fejl og sin egen magtesløshed. Den følelse, der opstår i sindet som følge af disse to former for overvejelse, kaldes beskedenhed.

Afsnit 2 – Ikke at afsløre hemmelige forhold

Ikke at afsløre hemmeligheder.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وأَوْفُوا بِالْعَهْدِ إِنَّ الْعَهْدَ كَانَ مَسْئُولاً.

Den Almægtige Allah siger:

»Opfyld løfterne. Sandelig, der vil blive spurgt til løfterne.« (Sura Bani Isra’il: 34)

٦٨٥ – عَنْ أَبِي سَعِيدِ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ إِنْ مِنْ أَشَرُ النَّاسِ عِندَ اللهِ مَنْزِلَةَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ الرَّجُلُ يُقْضِي إِلى المراة وتقضى إِلَيْهِ ثُمَّ يَنْشُرُ سِرهَا – رواه مسلم.

685. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den person, der på Dommedagen vil have den laveste rang hos Allah, er den, der har samleje med sin hustru, og hvis hustru har samleje med ham, hvorefter han afslører deres indbyrdes samleje og intime forholds hemmeligheder for folk. Anm. 80: Det vil sige, at han fortæller andre om forholdene før samlejet, selve samlejet og samtalerne bagefter osv. En sådan forkastelig handling hører i virkeligheden til blandt de store synder. (Muslim)

٦٨٦ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنْ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ حِيْنَ تَأَيُّمَتْ بِنْتُهُ حَفْصَةٌ قَالَ لَقِيتُ عُثْمَانَ بْنَ عَفَّانَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ فَعَرَضْتُ عَلَيْهِ حفصة فَقُلْتُ أن شئتَ الكَحْتُكَ حَفْصَةَ بنت عُمَرَ قَالَ سَانْظُرُ فِي أَمْرِي فَلَبِثْتُ ليالي ثُمَّ لقيني فقال قد بدا لي أن لا اتزوج يومي هذا فلقيت أبا بكر الصديق رَضِيَ اللهُ عَنْهُ فَقُلْتُ إِنْ شِئتَ الكَحْتُكَ حَفْصَةَ بِنْتَ عُمَرَ فَصَمَتَ أَبُو بَكْرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ فَلَمْ يَرْجِعُ إِلَى شَيْئًا فَكُنتُ عَلَيْهِ أَوْجَدَ مِنِّي عَلَى عُثْمَانَ فَلَبِثْتُ لَيَالِي ثُمَّ خَطبَهَا النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَانْكَحْتُهَا إِيَّاهُ فَلَقِيَنِي أَبُو بَكْرٍ فَقَالَ لعلك وجدت على حِينَ عَرَضْتَ عَلَى حفصه فلم أَرْجِعُ إِلَيْكَ شَيْئًا فَقُلْتُ نَعَمْ قَالَ فَإِنَّهُ لَمْ يَمْنَعْنِي أن أرجع إليكَ فِيمَا عَرَضْتَ عَلَى إِلَّا أَنِّي كُنْتُ عَلِمْتُ أَنَّ النَّبِي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذَكَرَهَا فَلَمْ أَكُن لأنسى سِرِّ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَوْ تَرَكَهَا النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَقَبِلْتُهَا – رواه البخاري.

686. Det er berettet fra Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Efter at Hafsa (må Allah være tilfreds med hende), Umars datter, var blevet enke, sagde Umar (må Allah være tilfreds med ham): Jeg mødtes med Uthman ibn Affan. Jeg talte med ham om Hafsa og sagde: »Hvis du ønsker det, kan jeg gifte Umars datter Hafsa bort til dig.« Uthman (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Jeg vil overveje sagen.« Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Jeg ventede nogle dage. Da jeg derefter mødtes med Uthman, sagde han: »Jeg har besluttet, at jeg ikke vil gifte mig nu.« Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Jeg mødtes så med Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham) og sagde til ham: »Hvis du ønsker det, kan jeg gifte Umars datter Hafsa bort til dig.« Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) forblev tavs og gav mig ikke noget svar. Jeg følte mig mere såret over Abu Bakrs opførsel end over Uthmans svar. Efter at have ventet nogle dage sendte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, endelig et frieri til Hafsa. Jeg arrangerede hendes ægteskab med ham. Da Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) senere mødte mig, sagde han: »Måske blev du såret over min opførsel den dag, da du foreslog, at jeg skulle gifte mig med Hafsa, og jeg ikke gav dig noget svar.« Jeg sagde: »Ja.« Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Den eneste grund til, at jeg ikke svarede, efter at du havde tilbudt mig Hafsa, var, at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde nævnt hende for mig, og jeg kendte til det. Jeg ønskede ikke at afsløre denne hemmelighed fra Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Hvis Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, ikke havde taget hende til hustru, ville jeg naturligvis have accepteret hende.« (Bukhari)

٦٨٧- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كُنْ أَزْوَاجُ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ
وسلم عِندَهُ فَاقْبَلَتْ فَاطِمَةُ تَمْشِي مَا تَخْطِئُ مِشْيَتُهَا مِنْ مِشْيَةِ رَسُولِ اللهِ صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ شَيْئًا فَلَمَّا رَأهَا رَحبَ بِهَا وَقَالَ مَرْحَبًا بِابْنَتِي ثُمَّ أَجْلَسَهَا عَنْ يَمِينِهِ أَوْ عَنْ شِمَالِهِ ثُمَّ سَارُهَا فَبَكَتْ بُكَاءً شَدِيدًا فَلَمَّا رَأَى جَزَعَهَا سَارِهَا الثانية فَضَحِكَتْ فَقُلْتُ لَهَا خَصْكِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ بَيْنِ نسانه بالسرارِ ثُمَّ انْتِ تَبْكِينَ؟ فَلَمَّا قَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سالتها ما قَالَ لك رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَتْ مَا كُنْتُ لِأَفْشَى عَلَى رسول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سِرَّهُ فَلَمَّا تُوفَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُلْتُ عَزَمْتُ عَلَيْكَ بِمَا لِي عَلَيْكَ مِنَ الْحَقِّ لَمَا حَدَّثْتِنِي مَا قَالَ لَكَ رسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ أما الآن فَنَعَمْ أَمَّا حِينَ سَارِنِي فِي المرة الأولى فَأَخْبَرَنِي أَن جِبْرِيلَ كَانَ يُعَارِضُهُ الْقُرْآنَ فِي كُلِّ سَنَةٍ مَرَّةً أَوْ مَرَّتَيْنِ وَأَنَّهُ عَارَضَهُ الآن مَرَّتَيْنِ وَإِنِّي لا أرى الأجل الا قَدِ اقْتَرَبَ فَاتَّقِي اللَّهَ وَأَصْبِرِي فَإِنَّهُ نعم السلف أنا لك فبكيت بكاني الذي رايت فَلَمَّا رَأَى جَزَعِي سَارِنِيالثانية فَقَالَ يَا فَاطِمَةُ أَمَا تَرْضَيْنَ أَنْ تَكُونِي سَيِّدَةَ نِسَاءِ الْمُؤْمِنِينَ أَوْ سَيِّدَةَ نساء هذه الأمة فضحكت ضحكي الذي رايت – متفق عليه وهذا لفظ مسلم .

687. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Alle profetens, Allahs velsignelser og fred være med ham, hustruer var hos ham. På det tidspunkt kom Fatima (må Allah være tilfreds med hende) gående og trådte ind. Det er overflødigt at sige, at Fatimas måde at gå på lignede Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, måde at gå på. Da han så Fatima, gjorde han plads til hende, så hun kunne sidde, og sagde: »Velkommen, min kære datter.« Han lod hende sidde på sin højre eller venstre side og hviskede derefter noget til hende. Det fik Fatima (må Allah være tilfreds med hende) til at græde voldsomt. Da Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) bemærkede hendes bekymring, hviskede han endnu en gang noget til hende. Denne gang lo Fatima. Så sagde jeg til hende: »Sendebudet (må Allahs velsignelser og fred være med ham) hviskede kun noget til dig foran sine hustruer, og alligevel græd du?« Efter at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, havde forladt forsamlingen, spurgte jeg Fatima, hvad Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, havde sagt til hende. Fatima sagde: »Se, jeg ønsker ikke at afsløre Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, hemmelighed.« Da Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, senere var gået bort, sagde jeg til Fatima: »Jeg beder dig, ved den ret, jeg har over dig: Fortæl mig, hvad Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til dig.« Fatima sagde: »Ja, så fortæller jeg det nu. Første gang hviskede han til mig: Jibril (fred være med ham) plejede én eller to gange om året at fremlægge hele Koranen for mig, men i år fremlagde han den to gange på samme tid. Derfor føler jeg, at min levetid er ved at være forbi, og at min død nærmer sig. Frygt derfor Allah, og vær tålmodig; jeg vil være en god forgænger for dig.« Da jeg hørte dette, begyndte jeg at græde, som du så. Da Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, bemærkede min bekymring, hviskede han endnu en gang til mig: »Fatima! Er du ikke tilfreds med, at du skal være leder for alle troende kvinder eller leder for denne ummas kvinder?« Da jeg hørte dette, lo jeg, som du så.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. Hadithens grundtekst er hentet fra Muslim.

٦٨٨- أمي فلما جِئْتُ قَالَتْ مَا حَبَسَكَ فَقُلْتُ بَعَثَنِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الحاجة قالت ما حَاجَتُهُ قُلْتُ أَنَّهَا سِرَّ قَالَتْ لا تُخْبَرَنَ بِسرِّ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَحَدًا قَالَ انس والله لو حدثت به احدا لحدثتك به يا ثابت رواه مسلم وروى البخاري بَعْضَهُ مُختصراً .

688. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, kom hen til mig, mens jeg legede med drengene. Han hilste på os drenge og sendte mig af sted i et af sine ærinder. Det gjorde, at jeg blev forsinket med at vende tilbage til min mor. Da jeg kom tilbage til min mor, sagde hun: »Hvad holdt dig tilbage?« Jeg svarede: »Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sendte mig af sted i et af sine ærinder.« Hun spurgte: »Hvad var hans ærinde?« Jeg svarede: »Det er en hemmelighed.« Min mor sagde: »Fortæl ikke nogen om Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, hemmelighed.« Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »O Thabit, ved Allahs ed! Hvis jeg havde fortalt nogen om denne sag, ville jeg bestemt have fortalt dig den.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith. Imam al-Bukhari har overleveret nogle dele af den i forkortet form.

Afsnit 3 – At holde løfter og tilsagn

At holde løfter og tilsagn.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَأَوْفُوا بِالْعَهْدِ إِنَّ الْعَهْدَ كَانَ مَسْؤُولاً.

Den Almægtige Allah siger:

“Opfyld jeres løfter og forpligtelser. Sandelig, I vil blive spurgt om løftet.” (Sura Bani Israil: 34)

وقال تعالى : وأَوْفُوا بِعَهْدِ اللهِ إِذَا عَاهَدُتُمْ.

“Når I afgiver et løfte i Allahs navn, så opfyld det.” (Sura An-Nahl: 91)

وقال تعالى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا أَوْفُوا بِالْعُقُودِ

“O I, der tror! Overhold jeres pagter.” (Sura Al-Ma’idah: 1)

وقَالَ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لِمَ تَقُولُونَ مَا لَا تَفْعَلُوْنَ . كَبُرَ مَقْتًا عِنْدَ اللَّهِ أَنْ تَقُولُوا مَا لَا تَفْعَلُونَ.

»I, der tror! Hvorfor siger I det, som I ikke gør? Det er højst utilfredsstillende hos Allah, at I siger det, som I ikke gør.« (Sura as-Saff: 2-3)

٦٨٩ – عنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أيَةُ الْمُنَافِقِ ثَلاثَ إِذَا حَدَّثَ كَذَبَ وَإِذَا وَعَدَ أَخْلَفَ وَإِذَا أَوْ تُمِنَ خَانَ مشفق عليه زاد في رواية المسلم وَإِنْ صَامَ وَصَلَّى وَزَعَمَ أَنَّهُ مُسْلِمٌ .

689. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Hyklerens tegn er tre: (1) Når han taler, lyver han; (2) når han afgiver et løfte, bryder han det; og (3) når noget betros ham, svigter han tilliden. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en overlevering hos Muslim tilføjes: Selv om han faster, beder og anser sig selv for at være muslim.

٦٩٠ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ أَرْبَعَ مَنْ كُنْ فِيهِ كَانَ مُنَافِقًا خَالِصًا وَمَنْ كَانَتْ فِيْهِ حصلَةٌ مِنْهُنَّ كَانَتْ فِيهِ خَصْلَةٌ مِّنَ النِّفَاقِ حَتَّى بَدَعَهَا إِذَا أَوْ تُمِنَ خَانَ وَإِذَا حدث كَذَبَ وَإِذَا عَاهَدَ غَدَرَ وَإِذا خاصم فجر – متفق عليه

690. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, hos hvem disse fire egenskaber findes, er en fuldblodshykler. Og den, hos hvem blot én af disse fire egenskaber findes, har et træk af hykleri, indtil han opgiver det. De er: (1) Når noget betros ham, svigter han tilliden; (2) når han taler, lyver han; (3) når han afgiver et løfte, bryder han det; og (4) når han strides, bruger han obskøne fornærmelser. (Al-Bukhari, Muslim)

٦٩١ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَوْ قَدْ جَاءَ مَالُ الْبَحْرَيْنِ أَعْطَيْتُكَ هكَذَا وَهُكَذَا وَهُكَذَا فَلَمْ يَجِيُّ مَالُ الْبَحْرَيْنِ حَتَّى قبض النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا جَاءَ مَالُ الْبَحْرَيْنِ أَمَرَ أَبُو بَكْرٍ رَضِيَاللهُ عَنْهُ فَنَادَى مَنْ كَانَ لَهُ عِنْدَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عِدَةٌ أَوْ دَيْنٌ فَلْيَأْتِنَا فَاتَيْتُهُ وَقُلْتُ لَهُ إِنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لِي كَذَا وَكَذَا فَحَثَى لي حشبة فَعَدَدْتُهَا فَإِذَا هِي خَمْسُ مِائَةٍ فَقَالَ لِي خُذْ مِثْلبها – متفق عليه.

691. Det er berettet fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til mig: Når der kommer varer fra Bahrain, vil jeg give dig så meget, så meget og så meget. Men Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) døde, før varerne fra Bahrain ankom. Da varerne fra Bahrain senere ankom, beordrede Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) en udråber til at bekendtgøre: Den, som har et løfte hos Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), eller som har et tilgodehavende i form af en gæld hos ham, skal komme til os. Jeg kom til Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) og sagde: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) havde sagt, at han ville give mig dette og dette. Da fyldte Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) mine hænder med mønter. Jeg talte dem og fandt, at der var fem hundrede dirham. Derefter sagde Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) til mig: Tag det dobbelte af dette. [Note: 81. Det vil sige, at der blev hentydet til tre gange [at give]. I en overlevering hos Imam al-Bukhari står der: Han rakte hånden frem tre gange.] (Al-Bukhari, Muslim)

Afsnit 4 – Når man først har vænnet sig til en god handling, skal man fortsætte med at udføre den uden at opgive den

Når man først har vænnet sig til en god gerning, skal man ikke opgive den, men altid fortsætte med at udføre den.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : إِنَّ اللَّهَ لَا يُغَيِّرُ مَا بِقَوْمٍ حَتَّى يُغَيِّرُوا مَا بِأَنْفُسِهِمْ

Den Almægtige Allah siger:

“Allah ændrer ikke et folks skæbne, før de selv bestræber sig på at ændre deres skæbne. [Note: Uanset om det er til det bedre eller det værre, vil deres skæbne med andre ord ændre sig i overensstemmelse med arten af deres handlinger.] (Sura ar-Ra’d: 11)

وَقَالَ تَعَالَى : وَلَا تَكُونُوا كَالَّتِي نَقَضَتْ غَزَلَهَا مِنْ بَعْدِ قُوَّةٍ أَنْكَاثًا.

“Vær ikke som den kvinde, der efter at have spundet sin tråd fast og solidt rev den i stykker.” (Sura an-Nahl: 92)

وقال تعالى : ولا يَكُونُوا كَالَّذِينَ أوتُوا الْكِتَابَ مِنْ قَبْلُ فَطَالَ عَلَيْهِمُ الْأَمَدُ فَقَسَتْ قُلُوبُهُمْ.

“Lad dem ikke være som dem, der tidligere fik Bogen, hvorefter en lang tid gik over dem, og deres hjerter blev hårde.” (Sura al-Hadid: 16)وقال تعالى : فَمَا رَعَوْهَا حَقٍّ رِعَابَتِهَا .

»De værdsatte den ikke, som den burde værdsættes.« (Sura al-Hadid: 27)

٦٩٢ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بنِ العَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا عَبْدَ اللهِ لَا تَكُنْ مِثْلَ فُلانٍ كَانَ يَقُوْمُ اللَّيْلَ فترك قيام الليل – متفق عليه

692. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr ibn al-‘As (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til mig: »O Abdullah! Vær ikke som den og den, der plejede regelmæssigt at stå op om natten (det vil sige bede tahajjud), men senere holdt op med at stå op om natten.« (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit: 5 – At tale med et smil ved møder og behandle andre mildt

At tale med et smil ved møder og behandle andre mildt.

قال الله تعالى : واخْفِضْ جَنَاحَكَ لِلْمُؤْمِنِينَ.

Den Almægtige Allah siger:

»Vær medfølende over for de troende.« (Sura al-Hijr: 88)

٦٩٣- عَنْ عَدِي بْنِ حَاتِمٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اتَّقُوا النار ولو بشق تمرة فمن لم يجد فبكلمة طيبة – متفق عليه.

693. Overleveret fra ʿAdī ibn Ḥātim (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Beskyt jer mod Helvedesilden, selv om det blot er ved at give et stykke dadel. Den, der ikke er i stand til at give selv dette, skal i det mindste beskytte sig mod Helvedesilden ved at sige gode ord.« (Al-Bukhārī og Muslim)

٦٩٤ – وَعَن أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ والكلمة الطيبة صدقة – متفق عليه وَهُوَ بَعْضُ حديث تقدم بطوله .

694. Overleveret fra Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Et godt ord er også en sadaqah, det vil sige en form for almisse.«

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret hadithen. Dette er en del af en hadith. Den fulde hadith er allerede blevet nævnt tidligere.

٦٩٥- وَعَنْ أَبِي ذَر رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تحقرن مِنَ المَعْرُوفِ شَيْئًا ولو أن تلقى أخاك بوجه طليق رواه مسلم.

695. Overleveret fra Abū Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til mig: »Foragt ikke nogen god handling, selv om det blot er, at du møder din bror med et smilende ansigt.« (Muslim)

Afsnit 6 – Når tilhøreren ikke forstår det korrekt, er det bedst at gentage udsagnet for at gøre det lettere for ham at forstå

Det er bedst at gentage et udsagn, hvis tilhøreren ikke forstår det korrekt, så det bliver lettere for ham at forstå det.

٦٩٦- عن أنس رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ إِذَا تَكَلَّمَ بكَلِمَةٍ أَعَادَها ثَلاثًا حَتَّى تُفْهَمَ عَنْهُ وَإِذَا أَتَى عَلَى قَوْمٍ فَسَلَّمَ عَلَيْهِمْ سَلَّمَ علَيْهِم ثلاثا – رواه البخاري .

696. Overleveret fra Anas (r.a.). Når Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde noget, gentog han det tre gange, så tilhøreren kunne forstå det fra ham. Når han kom til et folk (en stamme), hilste han på dem med salām, og han hilste på dem tre gange. [Note: Ifølge de lærde er betydningen af at hilse tre gange følgende: Den første hilsen gives, når man beder om tilladelse, den anden ved mødet, og den tredje ved afskeden. Nogle siger, at den første hilsen ved en sammenkomst gives til den første del af sammenkomsten, den anden til de mennesker, der kommer undervejs, og den tredje ved sammenkomstens afslutning.] (Bukhārī)

٦٩٧- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ كَلَامُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ كَلامًا فَضْلاً يَفْهَمُهُ كُلُّ مَنْ يَسْمَعُهُ رواه أبو داود

697. Overleveret fra ʿĀʾishah (r.a.). Hun fortæller: Når Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde noget, udtalte han det meget tydeligt og klart. Alle tilhørerne kunne forstå det fuldt ud. (Abū Dāwūd)

Afsnit 7 – De øvrige deltagere skal lytte opmærksomt til en deltagers tale, hvis den ikke er forkastelig, og den, der giver en formaning, skal få de tilstedeværende til at tie med det formål at give en formaning

De øvrige deltagere skal lytte opmærksomt til en deltagers tale, hvis den ikke er forkastelig, og den, der giver en formaning, skal få de tilstedeværende til at tie med det formål at give en formaning.

٦٩٨- عَنْ جَرِيرِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي حَجَّةِ الْوَدَاعِ اسْتَنصت النَّاسَ ثُمَّ قَالَ لَا تَرْجِعُوا بَعْدِي كُفَّارًا يُضرِبُ بَعْضُكُمْ رِقَابَ بَعض متفق عليه .

৬৯৮. Jarir ibn Abdullah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Under afskedspilgrimsfærden sagde Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, til mig: »Bed folk om at tie.« Derefter sagde han: »Pas på! Vend ikke efter mig tilbage til vantro ved at bekæmpe hinanden indbyrdes.« (Bukhari, Muslim)

Kapitel 8 – At holde prædikener og formaninger og at følge mådehold deri

At holde prædikener og formaninger og at følge mådehold deri.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : أَدْعُ إِلَى سَبِيلِ رَبِّكَ بِالْحَكَمَةِ وَالْمَوْعِظَةِ الْحَسَنَةِ.

Den Almægtige Allah siger:

»Kald til din Herres vej med visdom og smuk formaning.« (Sura an-Nahl: 125)

٦٩٩- عَنْ أَبِي وَائِلٍ شَقِيقٍ بَن سَلَمَةَ قَالَ كَانَ ابْنُ مَسْعُودٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يُذكرنا كلُّ خَمِيْس فَقَالَ لَهُ رَجُلٌ يَا أَبَا عَبْدِ الرَّحْمَنِ لَوَدِدْتُ أَنَّكَ ذَكرتَنَا كُلِّيوم فقال أما أنه يمنعني من ذلك أني أكره أن أملكُمْ وَإِنِّي اتخولكم بالموعظة كما كَانَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَتَخَولُنَا بِهَا مَخَافَةً السامة علينا – متفق عليه.

৬৯৯. Abu Wa’il Shaqiq ibn Salama (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Ibn Mas’ud holdt prædiken og formaninger for os hver torsdag. En mand sagde til ham: »O Abu Abd ar-Rahman! Vi håber, at du vil holde prædiken og formaninger for os hver dag.« Han sagde: »Se, den eneste hindring for mig i at holde prædiken hver dag er, at jeg ikke bryder mig om at kede jer. Når jeg formaner jer, følger jeg det samme princip, som Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, fulgte over for os – han tog hensyn til, at vi ikke skulle blive trætte eller kede os.« (Bukhari, Muslim)

٧٠٠ وَعَنْ أَبِي الْيَقْطَانِ عَمَّارِ بْنِ يَاسِرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّ طول صلاة الرَّجُلِ وَقَصَرَ خُطْبَتِه مَتَنهُ مِنْ فقهه فأطيلوا الصلوة واقْصِرُوا الخُطبة – رواه مسلم.

700. Overleveret fra Abul-Yaqzan Ammar ibn Yasir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: En mands lange bøn og korte prædiken er et tegn på hans dybe forståelse af religionen og hans indsigt. Gør derfor jeres bønner lange og jeres taler korte. (Muslim)

۷۰۱- وَعَنْ مُعَاوِيَةَ بْنِ الْحَكَمِ السلمي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ بَيْنَا أَنَا أَصَلِّي مَعَ رسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذْ عَطَسَ رَجُلٌ مِنَ الْقَوْمِ فَقُلْتُ يَرْحَمُكَ اللَّهُ فَرَمَانِي القَوْمُ بِأَبْصَارِهِمْ فَقُلْتُ وَأَنكُلَ أَصْيَاهُ مَا شَانَّكُمْ تَنظُرُونَ إِلَى فَجَعَلُوا يَضْرِبُونَ بِأَيْدِيهِمْ عَلَى أَفْخَادِهِمْ فَلَمَّا رَأَيْتُهُمْ يُصَمِّتُونَنِي لَكِنِّي سَكَتُ فَلَمَّا صلى رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَبِأَبِى هُوَ وَأُمِّى مَا رَأَيْتُ مُعَلَّمًا قَبْلَهُ وَلَا بعْدَهُ أَحْسَنَ تعليما منه فوالله ما كهرني ولا ضربني ولا شَتَمَنِي قَالَ إِنَّ هذه الصلاة لا يصلح فِيهَا شَيْ مِنْ كَلام النَّاسِ إِنَّما هي التسبيح والتكبير وقراءةالْقُرْآنِ أَوْ كَمَا قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي حَدِيثُ عَهْدٍ بِجَاهِلِيَّةٍ وَقَدْ جَاءَ اللهُ بِالْإِسْلامِ وَإِنَّ مِنَّا رِجَالًا يَأْتُونَ الْكُهَانَ قَالَ فَلا تَأْتِهِمْ قُلْتُ وَمِنَّا رِجَالٌ يَتَطيرُونَ قَالَ ذَاكَ شَيْ يَجِدُونَهُ فِي صُدُورِهِمْ فَلَا يصدنهم – رواه مسلم.

701. Overleveret fra Mu’awiya ibn al-Hakam as-Sulami (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En dag bad jeg sammen med Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Da en af de bedende nøs, sagde jeg: “Yarhamukallah” (må Allah vise dig barmhjertighed). Så begyndte de bedende at sende mig skarpe blikke. Jeg sagde: “Måtte I miste jeres mødre! Hvad er der sket med jer? Hvorfor ser I sådan på mig?” De begyndte at slå sig på lårene med hænderne. Da jeg forstod, at de ville have mig til at tie, blev jeg vred, men jeg tav. Imens afsluttede Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, bønnen. Måtte mine forældre ofres for ham! Jeg har hverken før eller efter ham set en bedre lærer end ham. Ved Allahs ed, han bebrejdede mig ikke, slog mig ikke og talte ikke ondt til mig. Han sagde blot: “Menneskelig tale er ikke passende under denne bøn. Bønnen består af lovprisning af Allah, takbir og recitation af Koranen,” eller noget tilsvarende sagde Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Jeg sagde: “Allahs Sendebud! Jeg har netop forladt jahiliyyah-perioden, og Allah har skænket os muligheden for at antage islam. Mange af os opsøger stadig spåmænd.” Han sagde: “Nej, opsøg dem ikke.” Jeg sagde: “Der findes også blandt os mennesker, som tror på varsler om godt og ondt.” Han sagde: “Det er noget, de føler i deres hjerter. Men det må ikke afholde dem fra at gøre eller undlade at gøre noget.” (Muslim)

۷۰۲- وَعَنِ العرباض بن سارية رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ وَعَظَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ موعظة وجلت منها القلوب وذرِفَتْ مِنْهَا الْعُيُونُ وَذَكَرَ الْحَدِيث وقد سبق بكماله في باب الأمر بالمحافظة على السُّنَّةِ وَذَكَرْنَا أَنَّ التَّرْمِذِي قَالَ إِنَّهُ حَدِيثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ

702. Overleveret fra Irbad ibn Sariya (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, holdt en prædiken for os, som fik hjerterne til at skælve og øjnene til at fyldes med tårer … Derefter gengav han hele hadithen. Denne hadith er tidligere blevet nævnt i afsnittet med titlen “Påbuddet om at bevare sunnahen”. Den pågældende hadith, overleveret af imam at-Tirmidhi, er efter hans vurdering hasan og sahih.

Afsnit 9 – Værdighed og ro

Værdighed og ro.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَعِبَادُ الرَّحْمَنِ الَّذِينَ يَمْشُونَ عَلَى الْأَرْضِ هَوْنًا وَإِذَا خَاطَبَهُمُ الْجَاهِلُونَ قَالُوا سَلَامًا.

Den store Allah siger:

“Den Barmhjertiges tjenere er de, som vandrer ydmygt på jorden, og når de uvidende tiltaler dem, siger de: Fred.” (Sura al-Furqan: 63)

٧٠ عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ مَا رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُسْتَجمعا قط ضاحكا حتى ترى منه لهوَاتُهُ إِنَّمَا كَانَ يُتبسم – متفق عليه.

703. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Jeg så aldrig Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, le højlydt, så man kunne se hans mundhule. Han plejede som regel blot at smile. (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit 10 – At komme roligt og værdigt til bøn, tilegnelse af viden og al form for tilbedelse

Man skal komme roligt og værdigt til bøn, tilegnelse af viden og al form for tilbedelse.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَمَنْ يُعَظِمْ شَعَائِرَ اللَّهِ فَإِنَّهَا مِنْ تَقْوَى الْقُلُوبِ.

Den Almægtige Allah siger:

»Den, der viser Allahs religions tegn den rette ære, gør det i sandhed af hjertets gudsfrygt.« (Sura al-Hajj: 32)

٧٠٤- وَعَلَيْكُمُ السَّكينة فما أدركتُمْ فَصَلُّوا وَمَا فَاتَكُم فأتموا – متفق عليه. زاد مسلم في روايةٍ لَهُ فَإِنْ أَحَدَكُم إِذا كَانَ يَعْمِدُ إِلى الصَّلاةِ فَهُوَ فِي صَلاة .

704. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Når iqamaen til bønnen er fremsagt, skal I ikke komme løbende for at deltage i bønnen i fællesskab; kom derimod gående roligt og værdigt. Bed det, I når at få med af bønnen, og fuldfør bagefter det, I ikke nåede.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering hos Imam Muslim tilføjes: Når nogen af jer har besluttet sig for at bede, er han allerede i bøn.

٧٠٥ وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّهُ دَفَعَ مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمَ عَرَفَةَ فَسَمِعَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَرَانَهُ زَجْرًا شَدِيدًا وَضَرْبًا وصوتا للايلِ فَأَشَارَ بِسَوْطِهِ إِلَيْهِمْ وَقَالَ أَيُّهَا النَّاسُ عَلَيْكُمْ بِالسَّكِينَةَ فَإِنَّ الْبِرِّ ليس بالإيضاع – رواه البخاري وروى مسلم بعضه .

705. Det er overleveret fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at han på Arafahs dag fulgtes med Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham. Profeten hørte bagfra høje lyde af folk, der drev og slog på kamelerne, samt larm. Han vinkede til dem med sin pisk og sagde med en gestus: »O mennesker! I skal bevæge jer roligt og værdigt. Der er intet godt i at skynde sig og bevæge sig hurtigt.«

Imam al-Bukhari har overleveret dette. En del af den er også overleveret af Imam Muslim.

Afsnit 11 – Ære og hjertelig modtagelse af gæsten

Ære og hjertelig modtagelse af gæsten.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : هَلْ أَتَاكَ حَدِيثُ ضَيْف ابراهيمَ الْمُكْرَمِينَ . إِذْ دَخَلُوا عَلَيْهِ فَقَالُوا سَلَامًا قَالَ سَلَامٌ قَوْمٌ مُنْكَرُونَ فَرَاغَ إِلَى أَهْلِهِ فَجَاءَ بِعِجْل سمين فَقَرِّبُهُ إِلَيْهِمْ قَالَ أَلَا تَأْكُلُونَ.وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِذا أَقِيمَتِ الصَّلاةُ فَلا تَأْتُوهَا وَأنتُمْ تَسْعَوْنَ وَآتُوهَا وَأَنتُمْ تَمْشُونَ

Den Almægtige Allah siger:

“Er beretningen om Ibrahims ærede gæster nået frem til dig? Da de kom til ham og sagde: ‘Fred være med dig,’ sagde han: ‘Og med jer være fred.’ Det er fremmede mennesker. Så gik han ubemærket hen til sin hustru og kom tilbage med en fed, stegt kalv, som han satte frem for gæsterne. Han sagde: ‘Hvorfor spiser I ikke?'” (Sura adh-Dhariyat: 24-27)

وقَالَ تَعَالَى : وَجَاءَهُ قَوْمُهُ يُهْرَعُونَ إِلَيْهِ وَمِنْ قَبْلُ كَانُوا يَعْمَلُونَ السَّيِّئَاتِ قَالَ يا قوم هؤلاء بَنَاتِي هُن أَطْهَرُ لَكُمْ فَاتَّقُوا اللَّهَ وَلَا تُخْزُونَ فِي ضَيْفِى اليْسَ مِنْكُمْ رَجُلٌ رَشِيد.

“Hans folk kom løbende forvirrede hen til ham, og de havde tidligere begået onde handlinger. Han sagde: ‘O mit folk! Her er mine døtre; de er renere for jer. Frygt Allah, og vanær mig ikke med hensyn til mine gæster. Er der ikke blandt jer et eneste retskaffent menneske?'” (Sura Hud: 78)

٧٠٦- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيُكَرِمْ ضَيْفَهُ وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيَصِل رَحِمَهُ وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيَقُلْ خَيْرًا أَوْ لِيَصْمُتْ متفق عليه.

706. Overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal vise sin gæst ære. Den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal bevare slægtskabsbåndene. Den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal sige noget godt eller tie.« (Bukhari, Muslim)

۷۰۷- وَعَنْ أَبِي شُرَيْحٍ خُوَيْلِدِ بْنِ عَمْرُو الْخُزَاعِيُّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رسول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيُكَرِمْ ضَيْفَهُ جَائِزَتَهُ قَالُوا وَمَا جَائِزَتُهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ يَوْمُهُ وَلَيْلَقُهُ والضيافة ثلاثة أَيَّامٍ فَمَا كَانَ وَرَاءَ ذَلِكَ فَهُوَ صَدَقَةٌ عَلَيْهِ – متفق عليه. وفيرواية المسلم لا يحل لمسلم أن يُقيم عند أخيه حَتَّى يُؤْثِمَهُ قَالُوا يَا رَسُولَ اللَّهِ وكَيْفَ يُؤْثِمُهُ قَالَ يُقِيمُ عِندَهُ وَلَا شَيْءَ لَهُ يَقْرِيهِ بِهِ.

707. Overleveret fra Abu Shurayh Khuwaylid ibn Amr al-Khuza’i (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: »Den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal ære sin gæst og opfylde hans rettigheder.« Sahabaerne sagde: »Allahs Sendebud, hvad er hans rettighed?« Han sagde: »En dag og en nat (skal han vise ham ære og tage sig af ham).« Gæstfrihedens grænse er tre dage. Det, der gives ud over dette, er almisse.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en overlevering hos Imam Muslim står der: »Det er ikke tilladt for en muslim at opholde sig som gæst hos sin bror så længe, at han derved gør ham syndig.« Sahabaerne sagde: »Hvordan gør han ham syndig?« Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Han bliver ved med at opholde sig hos ham, selv om han ikke har noget, som han kan beværte sin gæst med.« [Note: 84. Man skal beværte sin gæst i tre dage. Den første dag skal man gøre så meget ud af det som muligt. Den anden og tredje dag skal man servere almindelig mad. Det er også betydningen af jāʾizah. I den oprindelige hadith nævnes ordet jāʾizah. Jāʾizah betyder blandt andet belønning, gave og smag. Her betyder det kun én dag. At vise gæsten ære og tage sig af ham er en moralsk egenskab eller karaktertræk. Hadithen fremhæver dette. Imam Ja’far al-Sadiq siger: Når du sidder ved dugen sammen med dine egne brødre, så bliv siddende længe, for det er et øjeblik, hvor du ikke vil blive gjort regnskab for denne tid i dit liv.]

Afsnit 12 – At give det glædelige budskab og lykønske med gode handlinger

At give det glædelige budskab og lykønske med gode handlinger.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : فَبَشِّرْ عِبَادِ الَّذِينَ يَسْتَمِعُونَ الْقَوْلَ فَيَتَّبِعُونَ أَحْسَنَهُ.

Den Almægtige Allah siger:

“Forkynd derfor det gode budskab for Mine tjenere, som lytter opmærksomt til det, der bliver sagt, og følger det bedste af det.” (Sura az-Zumar: 17-18)

وقَالَ تَعَالَى : يُبَشِّرُهُمْ رَبُّهُم بِرَحْمَةٍ مِنْهُ وَرِضْوَانِ وَجَنَّاتٍ لَهُمْ فِيهَا نَعِيمٌ مُقِيمٌ.

“Deres Herre forkynder dem det gode budskab om sin barmhjertighed og sit velbehag samt om Paradiset, hvori der er beredt dem varig lyksalighed.” (Sura at-Tawbah: 21)

وقال تعالى : وابْشِرُوا بِالْجَنَّةِ الَّتِي كُنتُمْ تُوعَدُونَ.

“Modtag det gode budskab om Paradiset, som I er blevet lovet.” (Sura Ha-Mim as-Sajdah: 73)

وقال تعالى : فَبَشِّرْنَاهُ بِغُلام حليم

“Vi gav ham det gode budskab om en yderst tålmodig søn.” (Sura as-Saffat: 101)

وقال تعالى : ولَقَدْ جَاءَ رُسُلُنَا إِبْرَاهِيمَ بِالبشرى.

“Mine sendebud kom til Ibrahim med det glade budskab.” (Sura Hud: 69)

وقَالَ تَعَالَى : فَنَادَتْهُ الْمَلَائِكَةُ وَهُوَ قَائِمٌ يُصَلَّى فِي الْمِحْرَابِ أَنَّ اللَّهَ يبشرك بيحى.

“Englene råbte til ham, mens han stod og bad i mihrabben: Allah giver dig det glade budskab om Yahya.” (Sura Ali Imran: 39)

وقال تعالى : إِذْ قَالَتِ الْمَلَائِكَةُ يَا مَرْيَمُ إِنَّ اللَّهَ يُبَشِّرُكَ بِكَلِمَةٍ مِّنْهُ اسمه المسيح.

“Da englene sagde: O Maryam! Allah giver dig det glade budskab om et ord fra Ham. Hans navn er Messias, Isa, søn af Maryam…” (Sura Ali Imran: 44)

وقال تعالى : وامْرَأَتُهُ قَائِمَةٌ فَضَحِكَتْ فَبَشِّرْنَاهَا بِإِسْحَاقَ وَمِنْ وَرَاءِ اسحاق يعقوب.

“Ibrahims hustru stod oprejst, og hun lo. Vi gav hende det glade budskab om Ishaq og efter Ishaq om Yaqub.” (Sura Hud: 71)

Der findes mange hadither om dette. Disse hadither er spredt i de sahih-hadithsamlinger. Nogle af dem vil blive nævnt her.

۷۰۸- أو في رضي اللهُ عَنْهُمَا أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَشِّرَ خَدِيجَةَ بِبَيْت فِي الْجَنَّةِ مِن قصب فيه لا صخب ولا نصب متفق عليه .

708. Berettet af Abū Ibrāhīm eller Abū Muḥammad eller Abū Muʿāwiyah ʿAbdullāh ibn Abū Awfā (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) gav Khadījah (må Allah være tilfreds med hende) det glædelige budskab om et palads i Paradiset, bygget af perler, hvori der hverken vil være ekko, larm eller besvær. (Al-Bukhārī og Muslim)

۷۰۹- وعن أبي موسى الأشعري رضى اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ تَوَضَّأَ فِي بَيْتِهِ ثُمَّ خَرَجَ فَقَالَ الزَمَنْ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَا كُونَنَّ مَعَهُ يَوْمِي هَذَا فَجَاءَ المسجد فسألَ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالُوا وَجْهَ هَهُنَا قَالَ فَخَرَجْتُ على اثره اسأل عَنْهُ حَتَّى دَخَلَ بِئر أريس فجلستُ عِندَ الْبَابِ حَتَّى قَضَى رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَاجَتَهُ وَتَوَضَّأَ فَقُمْتُ إِلَيْهِ فَإِذَا هُوَ قَدْ جَلَسَ عَلَى بِئرٍ اريس وتوسط تُفْهَا وَكَشَفَ عَنْ سَاقَيْهِ وَدَلَأَهُمَا فِي الْبَحْرِ فَسَلَّمْتُ عَلَيْهِ ثُمَّ انصرفت فجلستُ عِندَ الْبَابِ فَقُلْتُ لَا كُونَن بَوَابَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْيَوْمَ فَجاءَ أبو بكر فَدَفَعَ البَابَ فَقُلْتُ مَنْ هَذَا فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ فَقُلْتُ عَلَى رسُلِكَ ثُمَّ ذَهَبَتُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ الله هذا أبو بكر يَسْتَأْذِنُ فَقَالَ انْذَنَ لَهُ وَبَشَرَهُ بالْجَنَّةِ فَأَقْبَلَتُ حَتَّى قُلْتُ لأبي بكر ادخل وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يبشرك بالْجَنَّةِ فَدَخَلَ أَبُو بَكْرٍ حَتَّى جَلَسَ عَنْ يَمِينِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَعَهُ فِي الْقُفْ وَدَلَّى رجليه في البشر كَمَا صَنَعَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وكَشَفَ عَنْ سَاقَيْهِ ثُمَّ رَجَعَتْ وَجَلَسْتُ وَقَدْ تَرَكَتْ أَخِي يَتَوَفَّا وَيَلْحَقْنِي فَقُلْتُ ان يرد الله بفلان يُرِيدُ أَخَاهُ – خَيْراً يَأْت به فَإِذَا انْسَانَ يُحْرِكُ الْبَابَ فَقُلْتُ مَنْ هذا فَقَالَ عُمَرُ بْنُ الْخَطَابِ فَقُلْتُ عَلَى رَسُلِكَ ثُمَّ جِئْتُ إِلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَلَّمْتُ عَلَيْهِ وَقُلَتْ هذا عُمَرُ يَسْتَأْذِنُ فَقَالَ انْذَنَ لَهُ وَبَشِّرُهُعن أبي إِبْرَاهِيمَ وَيُقَالُ أَبُو مُحَمَّدٍ وَيُقَالُ أَبُو مُعَاوِيَةَ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِيبالجنة فجئتُ عُمَرَ فَقُلْتُ أَذنَ وَيُبَشِّرُكَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم بالْجَنَّةِ فَدَخَلَ فَجَلَسَ مَعَ رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي القُفَ عَنْ يَسَارِهِ ودلى رجليه في البئرِ ثُمَّ رَجَعَت فَجَلَسَت فَقُلْتُ إِن يُرِدِ اللَّهِ بِفُلان خَيْرًا يَعْنِي به فجاء انسان فَحَرَّكَ الْبَابَ فَقُلْتُ مَنْ هَذَا فَقَالَ عُثْمَانُ بْنُ عَفَّانَ أَخَاهُ يَأْت به فجاء ا فَقُلْتُ عَلَى رِسْلكَ وَجِئْتُ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْبَرْتُهُ فَقَالَ الذَنَ لَهُ وبشره بالجنة مع بلوى تُصيبه فجئتُ فَقُلْتُ أدخل وَيُبَشِّرُكَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عليه وسلم بالجنَّة مع بلوى تُصِيبُكَ فَدَخَلَ فَوَجَدَ الْقُفُ قَدْ مُلَى فَجَلَسَ وِجَاهَهُمْ من الشق الآخرِ قَالَ سَعيد بن المسيب فأولتها قبورهم – متفق عليه . وزاد في رواية وأمرني رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بحفظ البَابِ وَفِيهَا أَنْ عُثْمَانَ حِينَ بَشَرَهُ حَمدَ الله تَعَالَى ثُمَّ قَالَ اللهُ الْمُسْتَعَانُ .

709. Berettet af Abū Mūsā al-Ashʿarī (må Allah være tilfreds med ham). Han udførte wuḍūʾ i sit hjem, gik ud og sagde: »Jeg vil slutte mig til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) og tilbringe hele min dag sammen med ham.« Han kom til moskéen og spurgte dér efter Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham). Sahābah pegede og sagde, at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) var gået den vej. Abū Mūsā (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Jeg fulgte hans spor og begav mig af sted, mens jeg spurgte efter ham og fortsatte fremad.« Imens var Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) gået ind ved Biʾr Arīs (navnet på en brønd). Jeg satte mig ved døren. Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) forrettede sit fornødne og udførte wuḍūʾ. Jeg rejste mig og gik hen til ham og så, at han sad ved Arīs-brønden. Han sad på brøndens område med underbenene blotlagt fra under knæene og med begge fødder hængende ned i brønden. Jeg hilste på ham og gik derefter tilbage og satte mig ved døren. Jeg sagde til mig selv: »I dag vil jeg være dørvogter for Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham).« Da bankede Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) på døren. Jeg sagde: »Hvem er det?« Han svarede: »Abū Bakr.« Jeg sagde: »Vent.« Jeg gik hen og sagde: »O Allahs Sendebud! Her er Abū Bakr, som beder om din tilladelse.« Han sagde: »Giv ham tilladelse, og giv ham samtidig det glædelige budskab om Paradiset.« Jeg gik tilbage til Abū Bakr og sagde: »Kom ind. Ja, Allahs Sendebud giver dig det glædelige budskab om Paradiset.« Abū Bakr (må Allah være tilfreds med ham) gik ind og satte sig ved siden af Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham), på hans højre side. Også han blotlagde underbenene fra under knæene og lod begge fødder hænge ned i brønden, sådan som Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) havde gjort. Jeg gik tilbage og satte mig. Jeg havde forladt min bror, mens han udførte wuḍūʾ, og han skulle komme lige efter mig. Jeg sagde til mig selv: »Hvis Allah ønsker ham noget godt, vil Han bringe ham hertil i dette øjeblik.« Da bankede nogen på døren. Jeg sagde: »Hvem er det?« Den besøgende svarede: »ʿUmar ibn al-Khaṭṭāb.« Jeg sagde: »Vent.« Derefter gik jeg hen til Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham), hilste på ham og sagde: »Her er ʿUmar, som beder om din tilladelse.« Han sagde: »Giv ham tilladelse, og giv ham det glædelige budskab om Paradiset.« Jeg gik hen til ʿUmar og sagde: »Allahs Sendebud har givet dig tilladelse og giver dig det glædelige budskab om Paradiset.« ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham) gik ind og satte sig på Allahs Sendebuds (Allahs velsignelser og fred være med ham) venstre side. Også han satte sig på brøndens område og lod begge fødder hænge ned i brønden. Jeg gik tilbage og satte mig, mens jeg sagde til mig selv: »Hvis Allah ønsker det godt for den og den, det vil sige hans bror, vil Han helt sikkert sende ham hertil.« Da kom en mand og bankede på døren. Jeg sagde: »Hvem er det?« Han svarede: »ʿUthmān ibn ʿAffān.« Jeg sagde: »Vent.« Jeg gik hen til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) og fortalte ham om ʿUthmān. Han sagde: »Giv ham tilladelse, og giv ham samtidig det glædelige budskab om Paradiset sammen med nogle prøvelser og ulykker.« Jeg gik tilbage og sagde: »Kom ind. Allahs Sendebud giver dig det glædelige budskab om Paradiset sammen med nogle prøvelser og ulykker.« Han gik også ind. Han så, at området var blevet fyldt, og satte sig foran de andre på den resterende plads. Saʿīd ibn al-Musayyab (må Allah være barmhjertig mod ham) sagde: »Betydningen af, at de tre sad på ét sted, var en antydning af, at deres grave ville være på samme sted.«

Imam al-Bukhārī og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering tilføjes det: »Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) pålagde mig at vogte døren.« Heri står også: Da ʿUthmān fik det glædelige budskab, lovpriste han den Almægtige Allah og sagde: »Allah er den, der giver hjælp og støtte.«

۷۱۰- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا قُعُودًا حَوْلَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى
اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَعَنَا أَبُو بَكْرٍ وَعُمَرُ فِي نَفَرٍ فَقَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْ بَيْنِ أَظْهُرِنَا فَأَبْطأَ عَلَيْنَا وَخَشِيْنَا أَنْ يُقْتَطَعَ دُونَنَا وَفَزِعْنَا فَقُمْنَا فكنتُ أول مَنْ فَزِعَ فَخَرَجْتُ ابْتَغِي رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى أَتَيْتُحائطا للأنصار لبنى النجار قدرت به هَل أجِدُ لَهُ بَابًا فَلَمْ أَجِدٌ فَإِذَا رَبِيعٌ يَدْخُلُ فِي جَوْفِ حَائِط من بشر خارجه والربيعُ الْجَدُولُ الصَّغِيرُ فَاحْتَفَرْتُ فَدَخَلْتُ عَلَى رَسُول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَبُو هُرَيْرَةَ فَقُلْتُ نَعْمُ يَا رسُولَ اللهِ قَالَ مَا شَانُكَ قُلْتُ كُنتَ بَيْنَ أَظْهُرِنَا فَقُمْتَ فَأَبْطَأْتَ عَلَيْنَا فَخَشِيْنَا أن تقتطع دونَنَا فَفَزِعَنَا فَكُنتُ أوَّلَ مَنْ فَرْعَ فَاتَيْتُ هَذَا الْحَائِطَ فَاحْتَفَرْتُ كَمَا يَحْتَفِرُ الشُّعْلَبُ وَهُؤلاء النَّاسُ وَرَائِي فَقَالَ يَا أَبَا هُرَيْرَةً وَأَعْطَانِي نَعْلَيْهِ فَقَالَ اذْهَبْ بِتَعْلَى هَاتَيْنِ فَمَنْ لقيت من وراء هذا الحَائِطِ يَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلا اللَّهُ مستيقنا بها قلبه فبشره بالجنة وذكر الحديث بطوله – رواه مسلم.

710. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Vi sad omkring Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Abu Bakr og Umar (må Allah være tilfreds med dem) sad også sammen med os i samme forsamling. Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, rejste sig fra vores midte og gik udenfor. Det varede længe, før han vendte tilbage til os. Vi blev bange for, at noget kunne være hændt ham, mens vi var fraværende. Vi blev urolige, og alle rejste sig. Jeg blev den første, der blev urolig. Jeg gik ud for at lede efter Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Mens jeg ledte, nåede jeg frem til indhegningen omkring en ansarisk mands have, som tilhørte Banu Najjar. Jeg gik rundt om den for at finde en dør, men fandt ingen. Da fik jeg øje på en lille rende, som løb fra en brønd uden for haven ind i den. Jeg gjorde mig lille og kom gennem denne rende hen til Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham. Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Abu Hurayra?« Jeg svarede: »Ja, Allahs Sendebud.« Han spurgte: »Hvad er der sket med dig?« Jeg svarede: »Du var sammen med os, men så rejste du dig og gik bort derfra. Det varede længe, før du vendte tilbage til os. Vi blev bange for, at noget kunne være hændt dig, mens vi var fraværende. Derfor blev vi urolige, og jeg blev den første, der blev urolig. Jeg nåede frem til denne haves indhegning. Jeg gjorde mig lille, sådan som en ræv gør sig lille, og gik derefter ind i haven. De øvrige mennesker er bag mig.« Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, gav mig sine sandaler og sagde: »Abu Hurayra, tag mine sandaler med. Uden for denne have vil du møde enhver, som du træffer. Hvis han oprigtigt bevidner: ›Der er ingen gud undtagen Allah‹, så giv ham det glædelige budskab om Paradiset.« Derefter berettede han hele hadithen. (Muslim)

۷۱۱- وَعَنِ ابْنِ شُمَاسَةَ قَالَ حَضَرْنَا عَمْرُو بْنَ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ وَهُوَ فِي سياقَةِ الْمَوْتِ فبكى طويلاً وحول وجهه إلى الجِدَارِ فَجَعَلَ ابْنُهُ يَقُولُ يَا أَبْنَاهُ أما بشركَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِكَذَا ؟ أَمَا بَشْرَكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِكَذا ؟ فَأَقْبَلَ بِوَجْهِهِ فَقَالَ إِنْ أَفْضَلَ مَا تُعِدُّ شَهَادَةً أَنْ لَا إِلَهَ إِلا اللهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللَّهِ إِنِّي قَدْ كُنتُ عَلَى اطْبَاقٍ ثَلَاثَ لَقَدْ رَأَيْتُنِي وَمَا أَحَدٌ اشد بعضًا لِرَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنِّي وَلَا أَحَبُّ إِلَى مِنْ أَنْ أَكُونَ قَدِ استمكَنتُ مِنْهُ فَقَتَلْتُهُ فَلَوْ مُت عَلَى تِلْكَ الْحَالِ لَكُنتُ مِنْ أَهْلِ النَّارِ فَلَمَّا جَعَلَ اللَّهُ الْإِسْلَامَ فِي قَلْبِي أَتَيْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقُلْتُ ابْسُطُ يمينك فلا با بعكَ فَبَسَطَ يَمِينَهُ فَقَبَضْتُ يَدِى فَقَالَ مَا لَكَ يَا عَمْرُو قُلْتُ أَرَدْتُ ان اشترط قَالَ تَشْتَرِطُ مَاذَا ؟ قُلْتُ أَنْ يُغفَرَ لِي قَالَ أَمَا عَلِمْتَ أَنَّ الْإِسْلَامَ يَهْدِمُ مَا كَانَ قَبْلَهُ وَأَنَّ الْهَجْرَةَ تَهْدِمُ مَا كَانَ قَبْلَهَا وَأَنَّ الْحَجِّ يَهْدِمُ مَا كَانَ قَبْلَهُ وَمَا كان أحدٌ أَحَبُّ إِلَى مِنْ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَا أَجَلٌ فِي عَيْنِي مِنْهُ ومَا كُنتُ أطيق أن أملاً عَيْنِي مِنْهُ اجلالاً لهُ وَلَوْ سُئِلْتُ أَنْ أَصِفَهُ مَا أَطقَتُ لِأَنِّي لم اكن أملاً عَيْنِي مِنْهُ وَلَوْ مُت عَلَى تِلْكَ الْحَالِ لِرَجَوْتُ أَنْ أَكُونَ مِنْ أَهْلِ الجَنَّةِ ثُمَّ وَلَيْنَا أَشْيَاءَ مَا أَدْرِي مَا خَالِي فِيهَا ؟ فَإِذَا أَنَا مِّن فَلَا تَصْحَبَنِي نَائِحَةٌ وَلَا نَارٌ فَإِذَا دَفَنَتُمُونِي فَسُنُوا عَلَى التَّرَابَ شَنَّا ثُمَّ أَقِيمُوا حَوْلَ قَبْرِي قدر ر ما مَا تُنْحَرُ جَزُورٌ وَيُقْسَمُ لَحْمُهَا حَتَّى اسْتَانِسَ بِكُمْ وَأَنْظُرَ مَا أَرَاجِعُ بِهِ رُسُلٌ ربی- رواه مسلم.

711. Overleveret fra Ibn Shumasa (må Allah forbarme sig over ham). Han siger: Vi kom til Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham), da han lå for døden og led under dødens smerter. Han græd længe og vendte ansigtet mod væggen. Hans søn begyndte at sige til ham: »Kære far! Har Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) ikke givet dig et sådant glædeligt budskab? Har Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) ikke givet dig et sådant glædeligt budskab?« Derefter vendte han ansigtet mod dem og sagde: »Det bedste, vi kan berede os med, er at bevidne: ‘Der er ingen gud undtagen Allah, Muhammad er Allahs sendebud’ (der er ingen gud undtagen Allah, og Muhammad (må Allahs velsignelser og fred være med ham) er Allahs sendebud). Jeg har gennemgået tre forskellige stadier i mit liv. Der var en periode i mit liv, hvor jeg ikke hadede nogen så stærkt og var så fjendtligt indstillet over for nogen som over for Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), og intet var mig kærere end at dræbe ham, hvis jeg fik lejlighed til det. Hvis jeg var død i denne tilstand, ville jeg med sikkerhed have været blandt Helvedes beboere. Da Allah vakte kærligheden til islam i mit hjerte, kom jeg til Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: ‘Ræk din højre hånd frem, for jeg vil aflægge troskabseden til dig.’ Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) rakte sin højre hånd frem, men jeg trak min hånd til mig. Han sagde: ‘Hvad er der, Amr?’ Jeg sagde: ‘Jeg vil stille en betingelse.’ Han sagde: ‘Hvilken betingelse vil du stille?’ Jeg sagde: ‘At jeg bliver tilgivet.’ Han sagde: ‘Ved du ikke, at islam udsletter alle tidligere synder, hijrah udsletter alle tidligere synder, og hajj udsletter alle tidligere synder?’ (Derefter aflagde jeg troskabseden til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham).) Da var der ingen, der var mig kærere end Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), og ingen, der var mere ærefuld i mine øjne end ham. På grund af hans grænseløse værdighed og majestæt kunne jeg ikke engang se direkte på ham. Når jeg derfor blev bedt om at beskrive Allahs Sendebuds (må Allahs velsignelser og fred være med ham) udseende og træk, var jeg ude af stand til det, fordi jeg aldrig havde set direkte på ham. Hvis jeg var død i denne tilstand, havde jeg med sikkerhed håbet at komme i Paradis. Derefter blev vi pålagt mange ansvarsområder, og jeg ved ikke, hvordan min situation vil være med hensyn til dem. Når jeg dør, skal der ikke være nogen klagekoner ved min begravelsesbøn, og der skal heller ikke være noget fakkeltog. Når I begraver mig, skal I kaste jorden på min grav lidt efter lidt. Bliv derefter omkring min grav så længe, det tager at slagte en kamel og fordele dens kød, så jeg kan føle jeres kærlighed og nærvær og se, hvad jeg skal sige til min Herres engle.« (Muslim)

Afsnit 13 – At tage afsked med en ven, formane ham ved afskeden, bede for ham og bede ham om at bede for en

At tage afsked med en ven, formane ham ved afskeden, bede for ham og bede ham om at bede for en.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَوَصَّى بِهَا إِبْرَاهِيمُ بَنِيهِ وَيَعْقُوبُ يَا بَنِي إِنَّ اللَّهَ اصْطَفَى لَكُمُ الدِّينَ فَلا تَمُوتُنَّ إِلَّا وَأَنْتُمْ مُسْلِمُونَ ، أَمْ كُنتُمْ شُهَدَاءَ إِذْ حَضَرَ يَعْقُوبَ الْمَوْتُ إِذْ قَالَ لِبَنِيهِ مَا تَعْبُدُونَ مِنْ بَعْدِي قَالُوا نَعْبُدُ الْهَكَ وَاللَّهَ أَبَائِكَ إِبْرَاهِيمَ وَإِسْمَاعِيلَ وَإِسْحَاقَ إِلَهَا وَاحِدًا وَنَحْنُ لَهُ مُسْلِمُونَ.

Den Almægtige Allah siger:

»Ibrahim og Jakob befalede deres sønner dette og sagde: ‘Mine sønner! Allah har udvalgt denne religion for jer. Dø derfor aldrig uden at være muslimer (underkastede). Var I vidner, da døden kom til Jakob? Da han sagde til sine sønner: Hvad vil I tilbede efter mig? De sagde: Vi vil tilbede din Gud og dine fædres gud, Ibrahim, Ismail og Ishaqs Gud, den ene Gud, og vi underkaster os Ham.’« (Sura al-Baqara: 132-133)

۷۱۲- فَمِنْهَا حَدِيثُ زَيْدِ بْنِ أَرْقَمَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ الَّذِي سَبَقَ فِي بَابِ إِكْرَامِ أَهْلِ بيت رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ قَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فينَا خَطِيبًا فحمد الله وأثنى عَلَيْهِ وَوَعظ وذكرَ ثُمَّ قَالَ أَمَّا بَعْدُ أَلَا أَيُّهَا النَّاسُ إِنَّمَا أَنَا بَشَرٌ يُوشِكُ أَنْ يَأْتِي رَسُولُ رَبِّي فَاجِيبَ وَأَنَا تَارِكٌ فِيكُمْ تَقَلَيْنِ أولهما كِتَابُ اللهِ فِيهِ الْهُدَى وَالنُّورُ فَخُذُوا بِكِتَابِ اللَّهِ وَاسْتَمْسِكُوا بِهِ فَحَتْ عَلَى كِتَابِ اللهِ وَرَغْبَ فِيهِ ثُمَّ قَالَ وَاهْلُ بَيْتِي أَذْكَرُكُمُ اللَّهَ فِي أَهْلِ بيتي رواه مسلم .

712. I den hadith fra Zayd ibn Arqam (må Allah være tilfreds med ham), som tidligere er blevet nævnt i afsnittet om at vise respekt for ahl al-bayt, fortæller han: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) rejste sig for at holde en tale til os. Først lovpriste han Allah, derefter formanede han folk og mindede dem om belønningen og straffen. Så sagde han: »O mennesker! I skal vide, at jeg også er et menneske ligesom jer. Snart vil dødsenglen komme fra min Herre, og jeg vil svare på Allahs kald og gå bort til det hinsides. Jeg efterlader to betydningsfulde ting blandt jer. Den ene er Allahs Bog (Al-Qur’an), hvori der er vejledning, den rette vej, lys og en fakkel for jer. Hold fast ved Allahs Bog og klyng jer stærkt til dens bud. Derefter opfordrede han folk til at holde fast ved Allahs Bog og tilskyndede dem til at rette sig mod den. Så sagde han: Den anden er min ahl al-bayt (mine familiemedlemmer). Jeg minder jer ved Allah om min ahl al-bayt.« [Note: Det siges også i Al-Qur’an: »Sig: Jeg er kun et menneske ligesom jer; men åbenbaring gives til mig.« Ved hjælp af disse citater fra Al-Qur’an og hadith kan vi let forstå den sande rang for profeten, der var et menneske, og menneskets profet.]

Imam Muslim har overleveret denne hadith. Den er tidligere blevet udførligt omtalt i den hadith, der er citeret i afsnittet om at ære Allahs Sendebuds Ahl al-Bayt, må Allahs velsignelser og fred være med ham.

۷۱۳- وَعَنْ أَبِي سُلَيْمَانَ مَالِكِ بْنِ الْحُوَيْرِثِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ آتَيْنَا رَسُوْلَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَنَحْنُ شَبَبَةٌ مُتَقَارِبُونَ فَأَقَمْنَا عِنْدَهُ عِشْرِينَ لَيْلَةً وكَانَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَحِيمًا رَفِيقًا فَظَنَّ أَنَّا قَدِ اشْتَقْنَا أَهْلَنَا فَسَأَلْنَا عَمَّنْ تَرَكْنَا مِنْ أَهْلِنَا فَأَخْبَرْنَاهُ فَقَالَ ارْجِعُوا إِلَى أَهْلِيْكُمْ فَأَقِيمُوا فِيهِمْ وَعَلِمُوهُمْ وَمُرُوهُمْ وَصَلُّوا صَلاةَ كَذَا فِي حِيْنِ كَذَا وَصَلُّوا كَذَا فِي حِيْنٍ كَذَا فَإِذَا حضرت الصلاة فَلْيُؤَذَنَ لَكُمْ أَحَدُكُمْ وَلَيَؤُمَكُمْ أَكْبَرُكُم – متفق عليه . زاد الْبُخَارِي فِي رِوَايَةٍ لَهُ وَصَلُّوا كَمَا رَأَيْتُمُونِي أَصَلِّي.

713. Abu Sulayman Malik ibn al-Huwayrith, må Allah være tilfreds med ham, beretter: Vi kom til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Vi var alle unge mænd på samme alder. Vi opholdt os hos ham i tyve dage. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, var yderst medfølende og kærlig. Han tænkte, at vi længtes efter at blive genforenet med vores familier. Han spurgte os, hvem vi havde efterladt derhjemme, og hvordan deres forhold var. Vi underrettede Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, om dette. Han sagde: Vend tilbage og ophold jer hos jeres familier, lær dem religionen, og påbyd dem at handle efter den. Bed på disse og disse tidspunkter. Når tiden for bønnen indtræffer, skal én af jer fremsige adhan, og den ældste blandt jer skal lede bønnen.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. Imam al-Bukhari har i en af sine overleveringer desuden berettet: Bed, sådan som I har set mig bede.

٧١٤- وَعَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ اسْتَأْذَنَتُ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الْعُمْرَةِ فَأَذِنَ وَقَالَ لا تَنْسَنَا يَا أَخَى مِنْ دُعَائِكَ فَقَالَ كَلِمَةٌ مَا يسرني أنَّ لِي بِهَا الدُّنْيَا وَفِي رِوَايَةٍ قَالَ أَشْرِكْنَا يَا أَخَى فِي دُعَائِكَ – رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن صحيح

714. Umar ibn al-Khattab, må Allah være tilfreds med ham, beretter: Jeg bad Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, om tilladelse til at udføre umrah. Han gav mig tilladelse og sagde: Min kære bror, glem os ikke i dine bønner. Han sagde en sætning, som ville have glædet mig mere end noget andet, selv hvis hele verden var blevet givet til mig i bytte for den. I en anden overlevering hedder det, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Bror! Lad også os få del i dine bønner.

Imam Abu Dawud og Imam al-Tirmidhi har overleveret denne hadith. Imam al-Tirmidhi sagde, at hadithen er hasan og sahih.

٧١٥ – وَعَنْ سَالِمِ بْنِ عَبْدِ اللهِ بْنِ عُمَرَ أَنَّ عَبَدَ اللَّهِ بْنَ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا كَانَ يَقُولُ للرَّجُلِ إِذا أَرَادَ سَفَراً أذن منى حَتَّى أَوَدَعَكَ كَمَا كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُوَدِعُنَا فَيَقُولُ اسْتَودِعُ اللهَ دِينَكَ وَأَمَانَتَكَ وَخَوَاتِيمَ عملك – رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح .

715. Overleveret fra Sālim ibn ʿAbdullāh ibn ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham). ʿAbdullāh ibn ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham) plejede at sige til den, der ønskede at rejse: »Kom nærmere til mig, så jeg kan tage afsked med dig, sådan som Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at tage afsked med os.« Når han tog afsked med os, sagde han: »Jeg betror din religion, din tillid og dine sidste handlinger til Allah.«

Imam at-Tirmidhī har overleveret hadithen og sagt, at den er hasan og sahih.

٧١٦- وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ يَزِيدَ الْخَطَمِي الصَّحَابِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذا أَرَادَ أَنْ يُوَدَعَ الْجَيْشِ قَالَ اسْتَودِعُ اللَّهَ دينَكُمْ وَأَمَانَتَكُمْ وَخَوَاتِمَ أَعْمَالِكُمْ حديث صحيح رواه ابو داود وغيره باسناد صحيح.

716. Overleveret fra sahabien ʿAbdullāh ibn Yazīd al-Khatmī (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Når Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) ønskede at tage afsked med en hær, plejede han at sige: »Jeg betror jeres religion, jeres tillid og jeres sidste handlinger til Allah.«

Dette er en sahih-hadith. Imam Abū Dāwūd og andre har overleveret hadithen med en sahih-overleveringskæde.

۷۱۷- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ جَاءَ رَجُلٌ إِلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللهِ إِنِّي أَرِيدُ سَفَرًا فَزَوَّدَنِي فَقَالَ زَوْدَكَ اللَّهُ التَّقْوَى قَالَ زِدْنِي قَالَ وَغَفَرَ ذَنْبَكَ قَالَ زِدْنِي قَالَ وَيَسْرَ لَكَ الْخَيْرَ حَيْثُمَا كُنتَ رواه الترمذي وقال حديث حسن .

717. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En mand kom til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) og sagde: »O Allahs Sendebud! Jeg ønsker at tage på rejse; giv mig noget rejseforråd.« Han sagde: »Må Allah give dig gudsfrygt som rejseforråd.« Han sagde: »Giv mig mere.« Han sagde: »Må Allah tilgive dine synder.« Han sagde: »Giv mig mere.« Han sagde: »Må Allah gøre det let for dig at opnå det gode, hvor end du befinder dig.«

Imam at-Tirmidhī har overleveret hadithen og sagt, at den er en hasan-hadith.

Afsnit 14 – Om istikhara og rådslagning

Om istikhara og rådslagning.

قَالَ اللَّهُ تَعَالَى : وَشَاوِرُهُمْ فِي الْأَمْرِ.

Den Almægtige Allah siger:

»Rådfør dig med dem om vigtige sager.« (Sura Al-i Imran: 159)

وقال تَعَالَى : وَأَمْرُهُمْ شُورَى بَيْنَهُمْ.

»Deres sager afgøres gennem indbyrdes rådslagning.« (Sura Ash-Shura: 38)

۷۱۸- عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُعَلِّمُنَا الْاسْتِخَارَة فِي الْأُمُورِ كُلِّهَا كَالسُّورَةِ مِنَ الْقُرْآنِ يَقُولُ إِذَا هُمْ أَحَدُكُمْ بالأمر فليركع ركعتين من غيرِ الفَرِيضَةِ ثُمَّ لِيَقُلْ اللَّهُمَّ إِنِّي أَسْتَخِيْرُكَ بِعِلْمِكَ واستقدرك بقدرتك وأسألك من فضلك العظيم فَإِنَّكَ تَقْدِرُ وَلَا أَقْدِرُ وَتَعْلَمُ وَلَا أعلم وأنت عَلامُ الْغُيُوبِ اللَّهُم إِن كُنتَ تَعْلَمُ أَنَّ هَذَا الْأَمْرَ خَيْرٌ لِي فِي دِينِي وَمَعَاشِي وَعَاقِبَةِ أَمْرِى أَوْ قَالَ عَاجِلِ أمْرِى وَأجَلِهِ فَاقْدُرْهُ لِي وَيَسِرْهُ لِي ثُمَّ بَارِكْ لِي فِيهِ وَإِن كُنتَ تَعْلَمُ أن هذا الأمر شَرٌّ لِي فِي دِينِي وَمَعَاشِي وَعَاقِبَةِ أَمْرِي أَوْ قَالَ عَاجِلِ أَمْرِي وَأَجَلِهِ فَاصْرِقْهُ عَنِّى وَاصْرِفْنِي عَنْهُ وَاقْدُرْ لِي الْخَيْرَ حَيْثُ كَانَ ثُمَّ أَرْضِنِي بِهِ . قَالَ وَيُسَمِّي حَاجَتَهُ – رواه البخاري .

718. Overleveret fra Jābir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) lærte os istikhāra blandt alle andre ting, ligesom han lærte os en sūra fra Koranen. Han sagde: »Når nogen af jer beslutter sig for at gøre noget, skal han bede to rakʿat nafl-bøn og derefter sige: ‘O Allah! Jeg søger det gode hos Dig gennem Din viden. Jeg søger styrke hos Dig gennem Din magt. Jeg beder Dig om Din gunst fra Din store gunst. Du er den Almægtige, og jeg har ingen magt. Du er den Alvidende, og jeg ved intet. Du har fuld viden om alle skjulte ting. O Allah! Hvis Du ved, at denne sag, som jeg ønsker at gøre, er god for min dīn, mit livsgrundlag og resultatet af mine handlinger – eller han sagde: er god for mig med hensyn til denne verden og det hinsidige – så giv mig styrke til at gøre den, gør den let for mig, og velsign den for mig. Men hvis Du ved, at denne sag er dårlig for min dīn, mit livsgrundlag og resultatet af mine handlinger – eller han sagde: er dårlig for mig med hensyn til denne verden eller det hinsidige – så vend mine tanker og forestillinger bort fra den, fjern dens tanke fra mit hjerte, bestem det gode for mig, hvor det end måtte være, og gør mig tilfreds med det.’« Derefter skal han nævne sit behov. [Note 86: Når man ønsker eller beslutter sig for at gøre noget tilladt (mubāh), men bliver i tvivl og usikker på, om man skal gøre det eller lade være, er det i dette tilfælde mustahabb at foretage istikhāra. Det gælder eksempelvis at rejse for handel eller indgå ægteskab. Det er ikke tilladt at foretage istikhāra ved handlinger, som ifølge sharīʿa er wājib eller fard, makrūh eller harām. Istikhāra kan også foretages for at vælge tidspunktet for en god handling. Den bedste måde at foretage istikhāra på er først at bede to rakʿat nafl-bøn. Det er blevet nævnt, at man deri skal læse sūra al-Kāfirūn og sūra al-Ikhlās, men det er ikke nødvendigt at fastlægge nogen bestemt sūra. Istikhāra kan foretages når som helst bortset fra døgnets tre forbudte tidspunkter. Istikhāras gavnlige virkning kan ikke benægtes. Det er ikke nødvendigt at modtage nogen vejledning åbent, gennem tegn eller i en drøm som følge af istikhāra. Det er tilstrækkeligt efter at have foretaget istikhāra på den foreskrevne måde at gå videre med den tilladte og gode handling, som hjertet hælder til. Derved opnår man Allahs hjælp og barmhjertighed og får et godt resultat af handlingen.] (Bukhārī)

Afsnit 15 – Det er mustahabb at tage én vej til eid-pladsen, ved besøg hos en syg, hajj, jihād, janāza-bøn og lignende handlinger og vende tilbage ad en anden vej

Det er mustahabb at tage én vej til eid-pladsen, ved besøg hos en syg, hajj, jihād, janāza-bøn og lignende handlinger og vende tilbage ad en anden vej.

۷۱۹- عَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا كَانَ يوم عيد خالف الطريق – رواه البخاري.

719. Overleveret fra Jābir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: På eid-dagen plejede Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) at gå til eid-pladsen ad én vej og vende tilbage derfra ad en anden vej. (Bukhārī)

۷۲۰- وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَخْرُجُ مِنْ طَرِيقِ الشَّجَرَةِ وَيَدْخُلُ مِنْ طَرِيقِ الْمُعَرِّسِ وَإِذَا دَخَلَ مَكَّةَ دَخَلَ مِنَ الثَّنِيَّةِ الْعُلْيَا وَيَخْرُجُ مِنَ الثنية السفلى – متفق عليه.

720. Overleveret fra Ibn ʿUmar (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede at gå ud ad Shajara-vejen og gå ind ad Muʿarras-vejen (moskévejen). Når han gik ind i Mekka, gik han ind gennem al-Thaniyya al-ʿUlyā og gik ud gennem al-Thaniyya al-Suflā. [Note: Thaniyya betegner en smal passage mellem to bjerge. Al-Thaniyya al-ʿUlyā går gennem stedet Hujūn på bjergets højtliggende område, mens al-Thaniyya al-Suflā passerer gennem stedet Shabīka på bjergets lavtliggende område.] (Bukhārī, Muslim)

Afsnit 16 – Det er mustahabb at begynde alle gode handlinger fra højre

Det anbefales at begynde alle gode handlinger fra højre side.

Imam Nawawi (må Allah være nådig mod ham) siger: Det er godt at begynde følgende handlinger med højre hånd eller fra højre side: at udføre wudu, tage et rituelt bad, tage tøj, sko, sokker, pyjamas og lignende på, gå ind i moskeen, bruge miswak, påføre kohl, klippe neglene, trimme overskægget, fjerne hår fra armhulerne, barbere hovedet, afslutte bønnen med salam, spise og drikke, give hånd, kysse al-Hajar al-Aswad, gå ud af toilettet, tage imod gaver og alle andre lignende handlinger. Derimod bør følgende handlinger begyndes med venstre hånd eller fra venstre side: at rense næsen, spytte, gå ind på toilettet, gå ud af moskeen, tage sokker, sko, tøj og pyjamas af, gå på toilettet og alle andre lignende, mindre betydningsfulde handlinger.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : فَأَمَّا مَنْ أُوتِيَ كِتَابَهُ بِيَمِينِهِ فَيَقُولُ هَاؤُمُ اقْرَوْا كِتَابِيَة.

Den Almægtige Allah siger:

“Den, hvis bog gives i højre hånd, vil (glædestrålende) sige til dem omkring sig: Tag min bog og læs den.” (Sura al-Haqqah: 19)

وَقَالَ تَعَالَى : فَأَصْحَابُ الْمَيْمَنَةِ مَا أَصْحَابُ الْمَيْمَنَةِ، وَأَصْحَابُ الْمَشْتَمَة مَا أَصْحَابُ الْمَشْتَعة.

“Højre sides folk – hvor heldige er højre sides folk! Og venstre sides folk – hvor ulykkelige er venstre sides folk!” (Sura al-Waqi’ah: 8-9)

۷۲۱- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُعْجِبُهُ التَّيَمُنُ فِي شَانِهِ فِي ظُهوره وترجله وتنعله متفق عليه.

721. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, foretrak at begynde alle sine gode handlinger fra højre side, såsom wudu, at rede hår og skæg samt at tage sko på. (Al-Bukhari og Muslim)

۷۲۲- وَعَنْهَا قَالَتْ كَانَتْ يَدُ رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اليُمْنَى لِطَهُورِهِ وطعامه وكَانَتِ الْيُسْرَى لِخَلائِهِ وَمَا كَانَ مِنْ أَذًى حَدِيثٌ صَحِيحٌ رَوَاهُ أَبُو
داود وغيره باسناد صحيح .

722. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, højre hånd blev brugt til renselse og til at spise, mens venstre hånd blev brugt til toiletbesøg og urene og lignende underordnede handlinger.

Hadithen er sahih. Den er blandt andre overleveret med en autentisk overleveringskæde af Imam Abu Dawud.

۷۲۳- وَعَنْ أَمْ عَطِبَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لَهُنَّ فِي غُسْلِ ابْنَتِهِ زَيْنَبَ ابْدَأْنَ بِمَيَامِنِهَا وَمَوَاضِعِ الْوُضُوءِ مِنْهَا – متفق عليه .

723. Det er overleveret fra Ummu Atiyya (må Allah være tilfreds med hende). Da Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, bad sin datter Zaynab (må Allah være tilfreds med hende) blive vasket, sagde han til dem, der vaskede hende: Begynd med hendes højre side og med de lemmer, der vaskes ved wudu. (Al-Bukhari og Muslim)

٧٢٤ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذا انْتَعَلَ أَحَدُكُمْ فَلْيَبْدَأُ بِالْيُمنى وإذا نَزَعَ فَلْيَبْدَأُ بِالشِّمَالِ لِتَكُنِ الْيُمْنَى أولهما تُنْعَلُ وَآخِرَهُمَا تُنزع متفق عليه.

724. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når nogen af jer tager sine sko på, skal han begynde med højre fod, og når han vil tage dem af, skal han begynde med venstre fod, således at højre fod er den første, når skoene tages på, og den sidste, når de tages af. (Al-Bukhari og Muslim)

٧٢٥ – وَعَنْ حَفْصَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَجْعَلْ يَمِينَهُ لطعامه وشرابه وثيابه ويَجْعَلُ يَسَارَهُ لما سوى ذلك – رواه ابو داود والترمذي وغيره.

725. Hafsa (ra) beretter: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, brugte sin højre hånd til at spise, drikke vand og tage tøj på, mens han brugte sin venstre hånd til andre gøremål.

Imam Abu Dawud, Imam at-Tirmidhi og andre har overleveret denne beretning.

٧٢٦ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إذا لبسْتُمْ وَإِذَا تَوَضَّأْتُمْ فَابْدَوْا بِآيَامِنِكُمْ – حَدِيثٌ صَحِيح رواه ابو داود والترمذى باسناد صحيح726. Abu Hurayra (ra) beretter: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Når I tager tøj på, og når I foretager wudu, skal I begynde fra højre side.« Dette er en sahih-hadith, som Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret med en sahih-isnad.

۷۲۷- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَتَى مِنِّى فاتي الجمرة فرماها ثم أتى منزله بمنى ونحر ثُمَّ قَالَ لِلْحَلاقِ خُذْ وَأَشَارَ إِلى جانبه الأيمن ثُمَّ الأيسر ثُمَّ جَعَلَ يُعطيه الناس متفق عليه. وفي رواية لما رمى الْجَمْرَة ونَحرَ نُسُكَهُ وَخَلَقَ ناول الحلاق شقَّهُ الْأَيْمَنَ فَحَلَقَهُ ثُمَّ دَعَا أَبَا طلحة الأنصارى فَاعْطَاهُ إِيَّاهُ ثُمَّ نَاوَلَهُ الشقِّ الْأَيْسَرَ فَقَالَ احْلِقُ فَحَلَقَهُ فَأَعْطَاهُ ابا طَلْحَةَ فَقَالَ اقْسِمُهُ بَيْنَ النَّاسِ

727. Anas (ra) beretter: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, kom til Mina. Derefter gik han til jamaraen og kastede sten, hvorefter han vendte tilbage til sit opholdssted i Mina og ofrede. Han sagde til barbereren: »Tag (begynd her),« og pegede mod højre side. Derefter pegede han mod venstre side og begyndte så at uddele håret blandt folk.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har citeret denne hadith. I en anden beretning står der: Efter stenkastningen slagtede han offerdyret. Da han ønskede at få barberet hovedet, viste han barbereren højre side af hovedet med en gestus. Da barbereren var færdig med at barbere den, tilkaldte han Abu Talha al-Ansari (ra) og gav ham håret. Derefter pegede han på venstre side af hovedet og sagde til barbereren: »Fjern nu dette.« Han fjernede det, hvorefter Allahs Sendebud gav håret til Abu Talha og sagde: »Fordel dette blandt folk.« [Note: At bruge højre hånd til alle gode handlinger hører til Profetens (sa) sunnah, hvilket tydeligt fremgår af sahih-haditherne. De lærde har lagt særlig vægt på at bruge højre hånd, når man spiser og drikker. De har endda sagt, at det er wajib at spise og drikke med højre hånd, eftersom dette fremhæves særligt i flere hadither, og der også er fremsat en alvorlig advarsel om straf for ikke at følge det. På denne baggrund er det nødvendigt at følge den profetiske sunnah og være meget opmærksom på ikke at overskride grænserne i denne henseende.]

Kapitel: 2

Bogen om spisningens etikette (regler for at spise og drikke)

Afsnit 1 – At sige Bismillah ved begyndelsen af måltidet og alhamdulillah ved afslutningen

At sige Bismillah ved begyndelsen af måltidet og alhamdulillah ved afslutningen.

۷۲۸- عَنْ عُمَرَ بْنِ أَبِي سَلَمَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَمَ اللهَ وَكُل بيمينك وكل مما يليك متفق عليه.

728. Umar ibn Abi Salama, må Allah være tilfreds med ham, berettede: Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde til mig: »Sig Bismillah, spis med din højre hånd, og spis af det, der er nærmest dig.« (Al-Bukhari og Muslim)

۷۲۹- وَعَنْ عَائِشَةَ رضى اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ رَسُولُ الله صلى الله عليه وسلم إذا أكل أَحَدُكُمْ فَلْيَذْكُر اسم الله تَعَالَى فَإِنْ نَسِيَ أَنْ يُذْكُرَ اسْمَ اللَّهِ تَعَالَى في أوله فَلْيَقُلْ بِسْم الله أوله وآخره – رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن صحيح.

729. Aisha, må Allah være tilfreds med hende, berettede: Hun sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når en af jer spiser, skal han nævne Allahs navn i begyndelsen. Hvis han glemmer at nævne Allahs navn i begyndelsen, skal han sige: Bismillahi awwalahu wa akhirahu (i Allahs navn i begyndelsen og ved afslutningen).«

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen, og Imam at-Tirmidhi sagde, at hadithen er hasan og sahih.

۷۳۰- وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يقولُ إِذا دَخَلَ الرَّجُلُ بَيْتَهُ فذكر الله تعالى عند دخوله وَعِندَ طَعَامِه قَالَ الشَّيْطَانُ لِأَصْحَابِهِ لا مَبِيْتَ لَكُمْ وَلَا عَشَاءَ وَإِذَا دَخَلَ فَلَمْ يَذْكُرِ اللَّهَ تَعَالَىعِنْدَ دُخُولِهِ قَالَ الشَّيْطَانُ أدْرَكْتُمُ المَبيت وإذا لَمْ يَذْكُرِ الله تَعَالَى عِنْدَ طَعامه قالَ أَدْرَكْتُمُ المبيت والعشاء – رواه مسلم .

730. Berettet af Jābir (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Når en person nævner Allahs navn, når han træder ind i sit hus, og nævner Allahs navn, når han spiser, siger Satan til sine ledsagere: »Der er ingen mulighed for, at I kan overnatte her, og heller ingen aftensmad til jer.« Men når han træder ind i sit hus uden at nævne Allahs navn, siger Satan: »I har fået et sted at overnatte.« Og hvis han heller ikke nævner Allahs navn, når han spiser, siger Satan: »I har fået et sted at overnatte og fået aftensmad.« (Muslim)

۷۳۱- وَعَنْ حُذَيْفَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنَّا إِذَا حَضَرْنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ طَعَامًا لَمْ نَضَعْ أَيْدِينَا حَتَّى يَبْدَأُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَضَعَ يَدَهُ وَإِنَّا حَضَرْنَا مَعَهُ مَرَّةً طَعَامًا فَجَاءَتْ جَارِيَةٌ كَأَنَّهَا تُدْفَعُ فَذَهَبَتْ لتضع يدها في الطَّعَامِ فَأَخَذَ رَسُولُ اللهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِيَدِهَا ثُمَّ جَاءَ اعرابیي كَأَنَّمَا يُدْفَعُ فَأَخَذَ بِيَدِهِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ الشيطان يستحل الطعام أن لا يُذكر اسم الله تعالى عَلَيْهِ وَأَنَّهُ جَاءَ بهذه الجارية ليَسْتَحِلَّ بِهَا فَأَخَذَتْ بِيَدِهَا فَجَاءَ بهذا الأعْرَابِي لِيَسْتَحِلُ بِهِ فَأَخَذْتُ بِيَدِهِ والذي نفسي بيده ان يده في يدى مع يديهما ثُمَّ ذَكَرَ اسْمَ اللهِ تَعَالَى وَأَكل رواه مسلم.

731. Berettet af Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Når vi samledes for at spise sammen med Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), rørte vi ikke maden, før Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) var begyndt at spise. En dag var vi kommet for at spise sammen med Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Da kom en pige og kastede sig over maden, som om hun var meget sulten. Hun var på vej til at række hånden ud efter maden, men Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) greb hendes hånd. Derefter kom en beduin. Han kastede sig også over maden, og Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) greb også hans hånd. Derefter sagde Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham): »Den mad, som Allahs navn ikke nævnes over, gør Satan tilladt for sig selv. Satan havde bragt denne pige for at gøre maden tilladt for sig selv gennem hende, men jeg greb hendes hånd. Derefter bragte Satan denne beduin for gennem ham at gøre maden tilladt for sig selv, men jeg greb også hans hånd. Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er! Satans hånd er sammen med disse to personers hænder i min hånd.« Derefter nævnte han Allahs navn (sagde Bismillah) og spiste maden. (Muslim)

۷۳۲- وَعَنْ أُمَيَّةَ بْنِ مَخْشِي الصَّحَابِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَالِسًا وَرَجُلٌ يَأْكُلُ فَلَمْ يُسَمَ اللَّهَ حَتَّى لَمْ يَبْقَ مِنْ طَعَامِهِ الا لُقْمَةٌ فَلَمَّا رَفَعَهَا إِلَى فِيهِ قَالَ بِسْمِ اللهِ أُولهُ وَآخِرَهُ فَضَحِكَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ قَالَ مَا زَالَ الشَّيْطَانُ يَأْكُلُ مَعَهُ فَلَمَّا ذَكَرَ اسْمَ اللَّهِ اسْتَقَاء مَا
في بطنه – رواه ابو داود والنسائي.

732. Berettet af Umayya ibn Marshī, en ledsager (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sad, mens en mand spiste uden at nævne Allahs navn. Da han næsten var færdig med at spise, manglede han kun én mundfuld. Da han førte denne sidste mundfuld til munden, sagde han: »Bismillāhi awwalahu wa ākhirahu« (Jeg nævner Allahs navn ved begyndelsen og slutningen af måltidet). Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) lo. Han sagde: »Satan spiste hele tiden sammen med ham. Da han nævnte Allahs navn, kastede han alt det op, som var i Satans mave.« (Abu Dawud, al-Nasa’i)

۷۳۳- وَعَنْ عَائِشَةَ رضى اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْكُلُ طَعَامًا فِي سِتَّةٍ مِنْ أَصْحَابِهِ فَجَاءَ أَعْرَابِي فَأَكَلَهُ بِلقْمَتَيْنِ فَقَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَا إِنَّهُ لَوْ سَمَّى لكفاكم – رواه الترمذي وقال
حدیث حسن صحيح

733. Berettet af Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) spiste sammen med seks af sine ledsagere. En beduin kom og spiste al maden på blot to mundfulde. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Hvis manden havde spist efter at have nævnt Allahs navn, ville denne mad have været tilstrækkelig for jer alle.« [Note: Det er anbefalet at sige Bismillah ved måltidets begyndelse og lovprise Allah ved dets afslutning. Når mange sætter sig for at spise sammen, skal hver enkelt sige Bismillah hver for sig. Dette er flertallet af de lærdes opfattelse. Nogle har dog sagt, at det er tilstrækkeligt, at én person siger det.]

Imam at-Tirmidhi har overleveret den og sagt, at hadithen er hasan og sahih.

٧٣٤- وَعَنْ أَبِي أَمَامَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ إِذَا رفَعَ مَائِدَتَهُ قَالَ الْحَمْدُ لِلهِ حَمْداً كثيراً طيباً مُبَارَكًا فِيْهِ غَيْرَ مَكْفِي وَلَا مُوَدِّع ولا مستغنى عنه ربنا – رواه البخاري .

734. Det er overleveret fra Abu Umama (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, når han fjernede dugen efter måltidet, sagde: “Alhamdu lillahi hamdan kathiran tayyiban mubarakan fihi ghayra makfiyyin wa la mustaghnan anhu rabbana” (Al lovprisning tilkommer Allah – en rigelig, god og velsignet lovprisning, vor Herre, som ikke er tilstrækkelig, og som vi ikke kan undvære). (Al-Bukhari)

٧٣٥- وَعَنْ مُعَاذِ بْنِ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ أَكَلَ طَعَامًا فَقَالَ الْحَمْدُ لِلهِ الَّذِي أَطْعَمَنِي هَذَا وَرَزَقَنِيهِ مِنْ غَيْرِ حول مني ولا قوة غُفِرَ لَهُ مَا تَقَدَّم من ذنبه رواه ابو داود والترمذي وقال حدیث حسن.

735. Det er overleveret fra Mu’adh ibn Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der efter at have spist siger: “Alhamdu lillahil-ladhi at’amani hadha wa razaqanihi min ghayri hawlin minni wa la quwwatin” (Al lovprisning tilkommer Allah, som gav mig denne mad og forsynede mig med den uden nogen indsats eller styrke fra min side), får alle sine tidligere synder tilgivet.

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith, og Imam at-Tirmidhi har sagt, at det er en hasan-hadith.

Afsnit 2 – Ikke at kritisere maden og at rose maden

Ikke at kritisere maden og at rose maden.

٧٣٦- عن أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ مَا عَابَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ طَعَامًا قَطُّ إِن اشْتَهَاهُ أَكَلهُ وَإِنْ كَرِهَهُ تركه – متفق عليه .

736. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, kritiserede aldrig nogen form for mad. Hvis maden faldt i hans smag, spiste han den, og hvis den ikke faldt i hans smag, spiste han den ikke. (Al-Bukhari og Muslim)

۷۳۷- وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَأَلَ أَهْلَهُ الْآدَمَ فَقَالُوا مَا عِنْدَنَا إِلا خَلٌّ فَدَعَا بِهِ فَجَعَلَ يَأْكُلُ وَيَقُولُ نِعْمَ الْأَدْمُ الْخَلُّ نِعْمَ الأدم الخل- رواه مسلم.

737. Det er berettet fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham): Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, bad sin familie om salan. De sagde: »Vi har ikke andet end eddike.« Han fik eddiken bragt og begyndte at spise den, mens han sagde: »Hvor fremragende en salan eddike er, hvor fremragende en salan eddike er.« (Muslim)

Afsnit 3 – Hvad den fastende skal sige, når der bliver serveret mad for ham, og han ikke ønsker at bryde fasten

Hvad den fastende skal sige, når der bliver serveret mad for ham, og han ikke ønsker at bryde fasten.

۷۳۸- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا دُعِيَ أَحَدُكُمْ فَلْيَجِبُ فَإِن كَانَ صَائِمًا فَلْيُصَلِّ وَإِنْ كَانَ مُقْطَراً فَلْيَطْعم – رواه مسلم.

738. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Når en af jer bliver inviteret, skal han tage imod invitationen. Hvis han faster, skal han bede for den, der har inviteret ham. Hvis han ikke faster, skal han spise.« (Muslim)

Afsnit 4 – Hvad man skal sige, når en anden slutter sig til den inviterede

Hvad man skal sige, når en anden slutter sig til den inviterede.

۷۳۹- عَنْ أَبِي مَسْعُودٍ الْبَدْرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ دَعَا رَجُلُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ
عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِطَعَامِ صَنَعَهُ لَهُ خَامِسَ خَمْسَةٍ فَتَبِعَهُمْ رَجُلٌ فَلَمَّا بَلَغَ الْبَابَ قَالَ النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنْ هَذَا تَبِعَنَا فَإِنْ شِئْتَ أَنْ تَأْذَنَ لَهُ وَإِنْ شِئْتَ رَجَعَ قَالَ بَلَى أَذَنُ لَهُ يَا رَسُولَ الله – متفق عليه .

739. Abu Masʿud al-Badri (må Allah være tilfreds med ham) beretter: En mand tilberedte mad specielt til Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, og inviterede ham. Han var den femte blandt dem, der skulle spise. Men en anden kom og sluttede sig til dem. Da Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, nåede døren, sagde han til værten: »Denne mand er kommet med os. Hvis du ønsker det, kan du give ham tilladelse til at deltage; ellers kan du bede ham gå.« Værten sagde: »Ja, Allahs Sendebud! Jeg giver ham tilladelse.« (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit 5 – At spise foran sig og at lære den, der ikke kender reglerne for at spise, dem

At spise foran sig og at lære den, der ikke kender reglerne for at spise, dem.

٧٤٠- عَنْ عُمَرَ بْنِ أَبِي سَلَمَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنْتُ غُلَامًا فِي حِجْرٍ رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكَانَتْ يَدِى تَطِيسُ فِي الصَّحْفَةِ فَقَالَ لِي رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا غُلامُ سَمَّ اللَّهَ تَعَالَى وَكُلَّ بِيَمِينِكَ وَكُلِّ مِمَّا يليك – متفق عليه.

740. ʿUmar ibn Abi Salama (må Allah være tilfreds med ham) beretter: Jeg var en dreng under Allahs Sendebuds, må Allahs velsignelser og fred være med ham, omsorg. Når jeg spiste, bevægede min hånd sig rundt i hele madskålen. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til mig: »Min dreng! Nævn Allahs navn (sig bismillah), spis med din højre hånd, og spis af det, der er foran dig.« (Al-Bukhari og Muslim)

٧٤١- وَعَنْ سَلَمَةَ بْنِ الْأَكْوَعِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَجُلًا أَكَلَ عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِشِمَالِهِ فَقَالَ كُلِّ بِيَمِينِكَ قَالَ لَا أَسْتَطِيعُ قَالَ لَا اسْتَطَعْتَ مَا مَنَعَهُ إِلَّا الْكِبْرُ فَمَا رَفَعَهَا إِلَى فِيهِ – رَوَاهُ مُسلم .

741. Det er berettet fra Salama ibn al-Akwaʿ (må Allah være tilfreds med ham): En mand spiste med venstre hånd i Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, nærvær. Han sagde: »Spis med højre hånd.« Manden sagde: »Jeg er ikke i stand til det.« Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Måtte du aldrig blive i stand til det.« Det var kun hovmod, der forhindrede ham i at spise med højre hånd. Han kunne aldrig mere føre hånden op til munden. (Muslim)

Afsnit 6 – Forbuddet mod at spise to dadler eller lignende i én mundfuld uden de andres tilladelse

Det er forbudt at spise to dadler eller lignende i én mundfuld uden de andres tilladelse.

٧٤٢ – عَنْ جَبَلَةَ بْنِ سُحَيمِ قَالَ أَصَابَنَا عَامُ سَنَةٍ مَعَ ابْنِ الزُّبَيْرِ فَرُزِقْنَا تَمْرًا وكَانَ عَبْدُ اللهِ بْنُ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا يَمُرُّ بَنَا وَنَحْنُ نَأْكُلُ فَيَقُولُ لَا تقارنوا فَإِنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهى عَنِ الْأَقْرَانِ ثُمَّ يَقُولُ إِلَّا أَنْ يستَأْذَنَ الرَّجُلُ أَخَاهُ – متفق عليه.

742. Det er berettet fra Jabala ibn Suhaym (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Et år blev vi ramt af hungersnød sammen med Abdullah ibn az-Zubayr. Vi fik én daddel hver. Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) gik forbi os, mens vi spiste, og sagde: »Spis ikke to dadler på én gang, for Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at spise to dadler i én mundfuld.« Derefter sagde han: »Men man må spise dem, hvis den anden broder giver sin tilladelse.« [Note: Hvis vennerne eller ledsagerne giver deres tilladelse af et oprigtigt tilfreds hjerte, må man spise to dadler sammen; ellers er det forbudt at spise på denne måde.] (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit 7 – Hvad skal en person gøre eller sige, hvis han ikke bliver mæt efter at have spist?

Hvad skal en person gøre eller sige, hvis han ikke bliver mæt efter at have spist?

٧٤٣- عَنْ وَحْشِيِّ بْنِ حَرْبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ أَصْحَابَ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالُوا يَا رَسُولَ اللهِ إِنَّا نَأْكُلُ وَلَا نَشْبَعُ قَالَ فَلَعَلَّكُمْ تَفْتَرِقُونَ قَالُوا نَعَمْ قَالَ فَاجْتَمِعُوا عَلَى طَعَامِكُمْ وَاذْكُرُوا اسْمَ اللَّهِ يُبَارَكَ لَكُمْ فِيهِ رواه أبو داود.

743. Det er berettet fra Wahshi ibn Harb (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, ledsagere sagde: „O Allahs Sendebud! Vi spiser, men bliver ikke mætte. Hvad er løsningen på det?“ Han sagde: „Måske spiser I hver for sig.“ De sagde: „Ja.“ Han sagde: „Spis jeres mad sammen, og nævn Allahs navn; så vil der være velsignelse i jeres mad.“ (Abu Dawud)

Afsnit 8 – Påbuddet om at spise fra fadets side og forbuddet mod at spise fra midten

Påbuddet om at spise fra fadets side og forbuddet mod at spise fra midten.

Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde om dette:

وكل مما يليك – متفق عليه كما سبق

„Spis fra det, der er foran dig.“ Al-Bukhari og Muslim har overleveret denne hadith.

٧٤٤- وَعَنِ ابْن عباس رضى اللهُ عَنْهُما عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ البركة تنزل وسط الطعام فكلوا من حافتيه ولا تَأْكُلُوا مِن وسطه رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن صحيح .

744. Det er overleveret fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Velsignelsen kommer ned i midten af maden. Spis derfor fra en af madens sider, og spis ikke fra midten.

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi sagde: Dette er en hasan og sahih hadith.

٧٤٥- وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ بُسْرِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَصْعَةٌ يُقَالُ لَهَا الْغَرَاءُ يَحْمِلُهَا أَرْبَعَةُ رِجَالٍ فَلَمَّا أَضْحَوْا وَسَجَدُوا الضُّحى أتي بتلك القصعة يعني وقد ترد فيها فالتقوا عَلَيْهَا فَلَمَّا كَثُرُوا جَنَا رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَعْرَابِي مَا هَذِهِ الْجَلْسَةُ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللهَ جَعَلَنِي عَبْداً كَرِيمًا وَلَمْ يَجْعَلْنِي جَبَّارًا عَنِيْدًا ثُمَّ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى الله عليه وسلم كلوا من حواليهَا وَدَعُوا ذِرْوَنَهَا يُبَارَكَ فِيهَا -رواه أبو داود باسناد جيد.

745. Det er overleveret fra Abdullah ibn Busr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) havde et stort og tungt fad. Det blev kaldt al-Gharrā. Fire mænd bar det. Når tiden for duha kom, og folk havde afsluttet duha-bønnen, blev dette fad bragt frem. Der var tilberedt tharīd i det. Tolv personer satte sig rundt om fadet. Når antallet af mennesker blev større, satte Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sig på begge knæ. En beduin sagde: Hvad er det for en måde at sidde på? Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Allah har gjort mig til en ydmyg tjener; Han har ikke gjort mig hovmodig eller grænseoverskridende over for sandheden. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde også: Spis fra fadets sider, og spis ikke fra det hævede område i midten, for det er dér, velsignelsen kommer ned. [Note: Al-Gharrā betyder hvid og strålende. Fadet havde denne farve, eller det blev kaldt sådan på grund af farven på den mad eller mælk, der var anrettet i det.] [Note: En slags velsmagende ret fremstillet af kødgryde blandet med brød.]

Imam Abu Dawud har overleveret dette med en sahih-overleveringskæde.

Afsnit 9 – Det er makrūh at spise lænet tilbage

Det er makrūh at spise lænet tilbage.

٧٤٦ – عن أبي جحيفة وهب بن عبد الله رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا أكل متكنا – رواه البخاري.

746. Overleveret fra Abū Juḥayfa Wahb ibn ʿAbdullāh (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Jeg spiser ikke, mens jeg læner mig tilbage.«

Imam al-Bukhārī har overleveret denne hadith.

Al-Khaṭṭābī (må Allah have barmhjertighed med ham) siger: Her betyder det at læne sig tilbage, at man læner sig mod eller støtter sig til den genstand, man sidder på. Han siger: Hensigten med Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, forbud er at afholde folk fra at spise på denne måde, som den, der læner sig mod en seng eller en pude med henblik på at spise mere. Det er snarere ønskeligt at sidde oprejst sammen; man bør ikke støtte sig på nogen måde, men spise med måde. Nogle har sagt, at det at læne sig tilbage betyder at spise, mens man hælder til den ene side.

٧٤٧- وعن أنس رضي اللهُ عَنْهُ قَالَ رَأيْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَقَلَم جالسًا مقعيًا يَأْكُل تمرا – رواه مسلم.

747. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg så Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, spise dadler, mens han sad med begge knæ rejst. (Muslim)

Afsnit 10 – At spise med tre fingre, slikke madskålen ren og lignende

At spise med tre fingre, slikke madskålen ren og lignende.

Imam al-Nawawī (må Allah have barmhjertighed med ham) siger: Det er bedst at slikke fingrene efter måltidet, og det er makrūh at tørre dem af, før man har slikket dem. Det er mustaḥabb at slikke madskålen ren og samle den mad op, der er faldet ned, og spise den. Efter at have slikket fingrene kan man tørre dem af med noget.

٧٤٨- عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم إذا أكل أحدُكُمْ طَعَامًا فَلا يَمْسَحْ أَصَابِعَهُ حَتَّى يَلْعَقَهَا أَوْ يُلْعِقَهَا متفق عليه .

748. Berettet af Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Ingen af jer bør tørre sine fingre efter måltidet, før han har slikket dem eller fået dem slikket. (Al-Bukhari og Muslim)

٧٤٩- وَعَنْ كَعْبِ بْنِ مَالِكٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْكُلُ بِثَلاث اصابع فَإِذَا فَرَغَ لعقها – رواه مسلم.

749. Berettet af Ka’b ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, spise med tre fingre, og efter måltidet slikke sine fingre. (Muslim)

٧٥٠- وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَمَرَ بِلَعْقِ الأصابع والصحفَةِ وَقَالَ إِنَّكُمْ لا تَدْرُونَ في أي طعامِكُمُ البركة – رواه مسلم.

750. Berettet af Jabir (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, befalede, at man skulle slikke sine fingre og spise af fadet, og sagde: I ved ikke, i hvilken del af jeres mad velsignelsen ligger. (Muslim)

٧٥١- وَعَنْهُ أَنَّ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا وَقَعَتْ لَقْمَةُ أَحَدِكُمْ فَلْيَأْخُذَهَا فَلْيُمط مَا كَانَ بِهَا مِن أذى وَلَيَأْكُلَهَا وَلا يَدَعَهَا لِلشَّيْطَانِ ولا يمسح يده بالمنديل حتى يلعق أصابعه فإنه لا يدري في أي طعامه البركة رواه مسلم.

751. Berettet af Jabir (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Hvis en af jer taber en mundfuld mad, skal han samle den op, fjerne det snavs, der sidder på den, og spise den; han skal ikke lade den ligge til Satan. Han bør ikke tørre sin hånd med et lommetørklæde, før han har slikket sine fingre. For han ved ikke, i hvilken del af hans mad velsignelsen ligger. (Muslim)

٧٥٢ – وَعَنْهُ أَنَّ رَسُولَ الله صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الشَّيْطَانَ يَحْضُرُ احدكُمْ عِنْدَ كُلِّ شَيْءٍ مِنْ شَأْنِهِ حَتَّى يَحْضُرَهُ عِنْدَ طَعَامِهِ فَإِذَا سَقَطَتْ لَقَمَةٌ أَحَدِكُمْ فَلْيَأْخُذْهَا فَلْيُمط مَا كَانَ بِهَا مِن أذى ثُمَّ لِيَأْكُلَهَا وَلَا يَدَعَهَا لِلشَّيْطَانِ فَإِذَا فَرَغَ فَلْيَلْعق أصابعَهُ فَإِنَّهُ لا يَدْرِي في أي طعامه البركة – رواه مسلم.

752. Det er berettet fra Jābir (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Satan er til stede hos hver og én af jer under enhver handling, selv når I spiser. Hvis en bid fra nogen af jer falder ned, skal han derfor samle den op, tørre det snavs af, der har sat sig på den, og spise den; han skal ikke lade den ligge til Satan. Efter måltidet skal han slikke sine fingre. For han ved ikke, hvilken del af hans mad velsignelsen ligger i. (Muslim)

٧٥٣- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا اكل طعاما لعق أصابعه الثلاث وقال اذا سقطت لُقْمَةُ أَحَدَكُمْ فَلْيَأْخُذْهَا وَلِيُمط عنها الأذى وليا كلها ولا يدعها للشيطان وامرنَا أَنْ نَسْلُتَ الْقَصْعَةَ وَقَالَ إِنَّكُمْ لا تَدْرُونَ فِي أي طعامكم البركة – رواه مسلم .

753. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) efter måltidet slikkede sine tre fingre rene og sagde: Hvis en bid fra nogen af jer falder ned, skal han samle den op, fjerne det snavs, der har sat sig på den, og spise den; han skal ikke lade den ligge til Satan. Han befalede os også at tørre fadet rent og spise det, der var tilbage på det. Han sagde: I ved ikke, i hvilken del af jeres mad velsignelsen ligger. (Muslim)

٧٥٤- وعن سعيد بن الحارث أنه سأل جابرا رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ الْوَضُوءِ مِمَّا مستِ النَّارُ فَقَالَ لا قَدْ كُنَّا زَمَنَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَجِدُ مِثْلَ ذَلِكَ الطعام الأ قليلاً فَإِذَا نَحْنُ وَجَدْنَاهُ لَمْ يَكُن لَنَا مَنَادِيلُ إِلَّا اكُفْنَا وَسَوَاعَدَنَا وَاقْدَامَنَا ثُمَّ نُصَلِّي ولا تتوضا – رواه البخاري.

754. Det er berettet fra Saʿīd ibn al-Ḥārith (må Allah være barmhjertig mod ham), at han spurgte Jābir (må Allah være tilfreds med ham), om man skulle foretage wuḍūʾ efter at have spist noget, der var tilberedt over ild. Han svarede: Nej. På Profetens tid (må Allahs velsignelser og fred være med ham) fik vi kun sjældent sådan mad. Når vi fik den (og havde spist den), havde vi ingen servietter; vi havde kun håndflader, luft og fødder. (Vi tørrede vores hænder på disse.) Derefter bad vi, men foretog ikke wuḍūʾ på ny. (Bukhārī)

Afsnit 11 – Dyden ved, at mange hænder samles om måltidet, og at alle spiser sammen

Dyden ved, at mange hænder samles om måltidet, og at alle spiser sammen.

٧٥٥ – عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ طعام الاثنين كافي الثلاثة وطعام الثلاثة كافي الأربعة متفق عليه.

755. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: To personers mad er tilstrækkelig for tre personer, og tre personers mad er tilstrækkelig for fire personer. (Al-Bukhari og Muslim)

٧٥٦ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يقولُ طَعَامُ الواحد يكفى الاثنين وطَعَامُ الاثْنَيْنِ يَكْفِي الْأَرْبَعَةَ وَطَعَامُ الْأَرْبَعَةِ يكفى الثمانية رواه مسلم

756. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg hørte Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Én persons mad er tilstrækkelig for to personer, to personers mad er tilstrækkelig for fire personer, og fire personers mad er tilstrækkelig for otte personer. [Note: 93. Betydningen af de to ovenstående hadither er, at den mad, der er tilstrækkelig til at fylde én persons mave, midlertidigt kan mætte to personer. Deres sult vil blive stillet, og de vil derved få styrke til at tilbede og adlyde Allah. Dette er hadithens betydning. Det betyder ikke, at maden til én person vil fylde to personers maver helt; den vil derimod opfylde deres behov.] (Muslim)

Afsnit 12 – Regler for at drikke vand

Regler for at drikke vand.

٧٥٧- عنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يتنفس في الشراب ثلاثا – متفق عليه.

757. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) trak vejret tre gange, mens han drak vand, idet han tog munden væk fra drikkekarret. (Al-Bukhari og Muslim)

٧٥٨ وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم لا تشربوا واحداً كشرب البعير ولكن اشْرَبُوا مَثْنَى وَثُلَاثَ وَسَمَّوا إِذَا أنتم شربْتُمْ واحْمَدُوا اذا أنتم رفعتُم. رواه الترمذي وقال حديث حسن.

758. Det er berettet fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Drik ikke vand i én eneste slurk som kamelen, men drik i to eller tre slurke, idet I tager vejret. Og sig »Bismillah«, når I begynder at drikke vand, og sig »Alhamdulillah«, når I er færdige med at drikke.

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt, at det er en hasan-hadith.

٧٥٩- وعن أبي قَتَادَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى أَنْ يتنفس في الاناء متفق عليه .

759. Det er berettet fra Abu Qatadah (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) forbød at ånde ned i drikkebeholderen. (Al-Bukhari og Muslim)

٧٦٠- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَتِي بِلَيْنِ قد شَيْبَ بِمَاءٍ وَعَنْ يَمِينِهِ أَعْرَابِي وَعَنْ يُسَارِهِ أَبُو بَكْرٍ فَشَرِبَ ثُمَّ أَعْطَى الأعرابي وَقَالَ الأيمن فالأيمن متفق عليه.
760. Det er berettet fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) fik bragt mælk, hvori der var blandet noget vand. Til højre for ham sad en beduin, og til venstre sad Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham). Han drak noget af den og gav den derefter til beduinen, idet han sagde: Den til højre først, og derefter den til højre. (Al-Bukhari og Muslim)

٧٦١- وَعَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أتي بشراب فَشَرِبَ مِنْهُ وَعَنْ يَمِينِهِ غُلامٌ وَعَن يُسَارِهِ أَشْبَاحَ فَقَالَ لِلْغُلَامِ تَأْذَنُ لي أن أعطى هؤلا . فقال الغلام لا والله لا أوثرُ بِنَصِيبَي مِنْكَ أَحَدًا قَتَلَهُ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ في يده – متفق عليه

761. Det er berettet fra Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham), at da der blev bragt en drik frem for Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), drak han noget af den. Til højre for ham sad en dreng, og til venstre sad nogle ældre mænd. Han sagde til drengen: Vil du give mig tilladelse til at give den videre til dem før dig? Drengen sagde: Nej, ved Allah! Jeg kan ikke give nogen forrang frem for mig med hensyn til den andel, der er bestemt til mig fra dig. Derefter gav Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) skålen til drengen. (Bemærkning: Denne dreng var den ærværdige Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Af denne hadith fremgår det, at uddelingen skal begynde fra højre side.) (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit 13 – Det er makruh at drikke vand direkte fra åbningen på en vandskind eller lignende; det er makruh tanzihī, ikke makruh tahrīmī

Det er makruh at drikke vand direkte fra åbningen på en vandskind eller lignende; det er makruh tanzihī, ikke makruh tahrīmī.

٧٦٢- عن أبي سعيد الْخُدْرِي رَضى اللهُ عَنْهُ قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَنِ اخْتناث الأسقية يعنى أن تكسر أفواهها ويُشرب منها -متفق عليه.

762. Det er overleveret fra Abū Saʿīd al-Khudrī (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) forbød at drikke vand ved at vende vandskindets åbning opad, det vil sige ved at bøje vandskindets åbning og drikke. (Al-Bukhārī, Muslim)

٧٦٣- وعن أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ نَهَى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَن يُشْرَبَ مِنْ في السقاء أو القربة – متفق عليه .

763. Det er overleveret fra Abū Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) forbød at drikke vand direkte fra vandskindets åbning. (Al-Bukhārī, Muslim)

٧٦٤ – وَعَنْ أَمْ ثَابِت كَيْشَة بنت ثابت أُخْتِ حَسَّانِ بْنِ ثَابِتٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَتْ دَخَلَ عَلَى رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَشَرِبَ مِنْ فِي قِرْبَةٍ مُعَلَّقَةٍ قَائِمًا فَقُمتُ إلى فيها فقطعته – رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح .

764. Det er overleveret fra Ummu Thābit Kabshah (må Allah være tilfreds med hende), søster til Hassān ibn Thābit (må Allah være tilfreds med ham). Hun sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) kom ind i mit hus. Derefter drak han stående vand direkte fra åbningen på et ophængt vandskind. Jeg rejste mig, gik hen og skar åbningen af vandskindet af (for at opnå velsignelse).

Imam Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt, at det er en hasan og sahih hadith. Imam Nawawi siger, at Ummu Thabit skar det stykke af, som Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, havde sat sin mund på, for at bevare det, opnå dets velsignelse og forhindre enhver form for vanære af det. Denne hadith beviser, at det er tilladt at drikke vand ved at sætte munden til mundingen på en mivak. De to tidligere nævnte hadither er beviser for, at det er bedre og mere passende ikke at drikke vand ved at sætte munden til mundingen på en mivak. Allah ved bedst.

Afsnit: 14 – Det er makruh at puste vejret ned i drikkevarer

Det er makruh at puste vejret ned i drikkevarer.

٧٦٥- عن أبي سَعِيدِ الْخُدْرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نهى عن النفخ في الشراب فَقَالَ رَجُلٌ الْقَناةُ آرَاهَا فِي الْآنَاء فَقَالَ أَهْرِقُهَا قَالَ اني لا أروى من نفس واحد قال فابن القدح اذا عن فيك رواه الترمذي وقال حدیث حسن صحيح .

765. Det er overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri, må Allah være tilfreds med ham. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at puste på drikkevarer. En mand spurgte: »Hvad nu, hvis jeg ser snavs i karret?« Han sagde: »Så hæld det ud.« Manden sagde: »Jeg bliver ikke mæt, hvis jeg drikker i én vejrtrækning.« Han sagde: »Fjern karret fra din mund, når du skal trække vejret.« Imam Tirmidhi har overleveret denne hadith og sagt, at den er hasan og sahih.

٧٦٦- وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى أَنْ يتنفس في الاناء أو ينفخ فيه رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح.

766. Det er overleveret fra Ibn Abbas, må Allah være tilfreds med dem begge. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at ånde ned i et vandkar eller at puste i det.

Imam Tirmidhi citerede denne hadith og sagde, at det er en hasan og sahih hadith.

Afsnit: 15 – Det er tilladt at drikke vand stående, men det er bedre og mere fuldkomment (mere tilfredsstillende) at drikke siddende

Det er tilladt at drikke vand stående, men det er bedre og mere fuldkomment (mere tilfredsstillende) at drikke siddende.

٧٦٧- وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ سَقَيْتُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم من زمزم فشرب وهو قائم متفق عليه.

767. Det er overleveret fra Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg gav Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, Zamzam-vand at drikke. Han drak det stående. (Al-Bukhari og Muslim)

٧٦٨- وَعَنِ النزالِ بْنِ سَبْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ أَتَى عَلَى بَابَ الرَّحْمَةِ فَشَرِبَ قائما وقَالَ إِنِّي رَأَيْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَعَلَ كَمَا رَأَيْتُمُونِي فعلت – رواه البخاري

768. Det er overleveret fra Nazzal ibn Sabra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Ali (må Allah være tilfreds med ham) kom til stedet Bab ar-Rahbah i Kufa og drak vand stående. Derefter sagde han: Jeg så Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, gøre sådan, som I har set mig gøre. (Al-Bukhari)

٧٦٩ – وعن ابْنِ عَمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنَّا نَأْكُلُ عَلَى عَهْدِ رَسُولِ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَنَحْنُ نَمْشي وتشرب وَنَحْنُ قيام – رواه الترمذي وقال حدیث حسن صحيح.

769. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: På Allahs Sendebuds, Allahs fred og velsignelser være med ham, tid spiste vi, mens vi gik, og drak vand, mens vi stod.

Imam at-Tirmidhi citerede hadithen og sagde, at denne hadith er hasan og sahih.

۷۷۰- وَعَنْ عَمْرُو بْن شَعَيْبٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ جَدِهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ رَأَيْتُ رَسُولَ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَشْرَبُ قائما وقاعداً – رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح.

770. Det er overleveret fra Amr ibn Shuʿayb gennem hans far og derefter hans bedstefar. Han sagde: Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, drikke vand, nogle gange stående og andre gange siddende.

Imam at-Tirmidhi citerede hadithen og sagde, at hadithen er hasan og sahih.

۷۷۱- وعن أنس رضى اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ نَهَى أَنْ يُشرب الرَّجُلُ قَائِمًا قَالَ قَتَادَةُ فَقُلْنَا لأني فَالْأَكلُ قَالَ ذلك أشر أو أحبت رواه مسلم. وفي رواية له أن النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ زَجَرَ عَنِ الشرب قائما .

771. Det er overleveret fra Anas, må Allah være tilfreds med ham. Han sagde: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød folk at drikke vand stående. Qatada, må Allah være tilfreds med ham, sagde: Jeg spurgte Anas, må Allah være tilfreds med ham: Hvad er så reglen angående at spise stående? Han sagde: Det er endnu værre, eller han sagde: Det er en endnu mere forkastelig handling.

Imam Muslim citerede hadithen. I en anden overlevering fra Imam Muslim står der: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, irettesatte det at drikke vand stående.

۷۷۲- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسلم لا يَشْرِينَ أَحَدٌ مِنْكُمْ قَائِمًا فَمَنْ نَسِي فَلْيَسْتَقى – رواه مسلم.

772. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Ingen af jer må drikke stående. Hvis nogen gør det ved en fejl, skal han kaste op.« Note 95: Det er bedst ikke at drikke stående. Hadithens forbud er af graden makruh tanzihi, fordi det i mange sahih-hadither også er nævnt, at man drak stående. Det er dog bedst at drikke siddende. (Muslim)

Afsnit 16 – Den, der skænker drikke til andre, bør drikke som den sidste af dem alle

Den, der skænker drikke til andre, bør drikke som den sidste af dem alle.

۷۷۳- عَنْ أَبِي فَتَادَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ساقي الْقَوْمِ آخِرُهُمْ شُربا – رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح.

773. Det er overleveret fra Abu Qatadah (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der serverer drikkevarer for folk, skal drikke som den sidste.

Imam at-Tirmidhi citerede denne hadith. Han sagde, at hadithen er hasan og sahih.

Afsnit 17 – Det er tilladt at drikke af alle slags rene kar

Det er tilladt at drikke af alle slags rene kar.

Det er tilladt at drikke af alle slags rene kar, bortset fra kar af guld og sølv. Det er tilladt at drikke direkte med munden fra floder og kilder uden brug af et kar eller hånden. Det er haram at spise eller drikke af kar af guld og sølv eller at anvende dem på nogen som helst måde.

٧٧٤- عن أنس رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ حضرت الصَّلاةُ فَقَامَ مَنْ كَانَ قَرِيبَ الدار إلى أهله وبَقِي قَوْمٌ فَأَتِي رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَغْضَبٍ مِنْ حِجَارَةٍ فَصَغُرَ الْمِخْضَبُ أن يُبْسُطُ فِيهِ كَفَهُ فَتَوَضَّأُ الْقَوْمُ كُلُّهُمْ قَالُوا كَمْ كُنتُمْ قَالَ ثمانين وزيادة متفق عليه هذه رواية البخاري ، وفي رواية لَهُ وَلِمُسلم أن النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَعَا بِإِنَا مِنْ مَاءٍ فَأَتِي بِقَدَحٍ رَحْرَاحٍ فِيهِ شَيْءٌ مِن ما ، فَوَضَعَ أصابعه فيهِ قَالَ انس فَجَعَلْتُ أنظر إلى الماء ينبع من بين أصابعه فَحَزَرْتُ مَنْ تَوَضَّأَ مَا بَيْنَ السَّبعين إلى الثَّمَانِينَ

774. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Tiden for bønnen nærmede sig. De, hvis huse lå tæt på, gik til deres familier for at foretage wudu. Nogle få mennesker blev tilbage. Der blev bragt en stenskål til Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham. Karret var så lille, at han ikke engang kunne brede sin hånd ud i det. Alle foretog wudu med vandet fra dette kar. Folk spurgte: »Hvor mange var I?« Det blev svaret: »Firs eller lidt flere.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har citeret denne hadith. Dette er imidlertid Imam al-Bukharis version. I en anden overlevering fra ham og Imam Muslim står der: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sendte bud efter et kar med vand. Der blev bragt et stort, men lavt kar. Der var kun en smule vand i det. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, satte sine fingre i det. Anas (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Jeg så vandet strømme frem mellem hans fingre. Anas sagde: Jeg anslog, at antallet af dem, der foretog wudu, var mellem halvfjerds og firs.

٧٧٥ – وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ زَيْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ أَتَانَا النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْرَجْنَا لَهُ مَاءٌ فِي تَوْرِ مِن صفر فتوضا – رواه البخاري.

775. Det er overleveret fra Abdullah ibn Zayd (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, kom til os. Vi bragte vand til ham i et messingkar, og han foretog wudu. (Al-Bukhari)

٧٧٦ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَخَلَ عَلَى رَجُلٍ مِنَ الْأَنْصَارِ وَمَعَهُ صَاحِبٌ لَهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ان كَانَ عِندَكَ مَاء بَاتَ هذه الليلة في سنة والا كرعنا – رواه البخاري .

776. Det er overleveret fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham): Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, kom til en ansar. En af hans ledsagere, Abu Baksh, var også sammen med ham. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Hvis du har noget vand, der har stået natten over, i din vandskindspose, så giv os det. Ellers drikker vi vand direkte fra en flod eller lignende.« (Al-Bukhari)

۷۷۷- وَعَنْ حُذَيْفَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ إِنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَانَا عن الحرير والديباج والشرب في أنية الذهَب وَالْفِضَّةِ وَقَالَ هِيَ لَهُمْ فِي الدُّنْيَا وهي لكم في الآخرة – متفق عليه

777. Hudhaifa (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) forbød os at iføre os silke og silkeblandede klæder. Han forbød os også at drikke af kar af guld og sølv. Han sagde: »Disse ting er for dem (de vantro) i denne verden, og for jer i det hinsidige.« (Al-Bukhari og Muslim)

۷۷۸- وَعَنْ أَمْ سَلَمَةَ رَضى اللهُ عَنْهَا أَنَّ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الذي يَشْرَبُ في أنية الفضة إِنَّمَا يُجرجر في بطنه نارَ جَهَنَّمَ – متفق عليه، وفي رواية المسلم إن الذي يَأْكُلُ أَوْ يَشْرَبُ فِي أنيةِ الْفِضَّةِ وَالذَّهَبِ وَفِي رِوَايَةٍ لَهُ مَنْ شَرِبَ فِي إِنَاءٍ مِنْ ذَهَبٍ أَوْ فِضَّةٍ فَإِنَّمَا يُجَرْجِرُ فِي بَطْنِهِ نَارًا مِنْ جَهَنَّمَ

778. Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der drikker af et sølvkar, antænder kun Helvedes ild i sin mave.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en overlevering hos Muslim hedder det: »Den, der spiser eller drikker af kar af sølv og guld.« I en anden overlevering hedder det: »Den, der drikker af et kar af guld eller sølv, antænder Helvedes ild i sin mave.« [Note: De lærdes enstemmige opfattelse i denne sag er, at det er forbudt for både mænd og kvinder at spise eller drikke af kar af guld eller sølv. Det er ligeledes fuldstændig forbudt at bruge sådanne kar til noget som helst andet. Det er dog tilladt for kvinder at bære smykker af guld og sølv.] Kapitel: 3

Kitab al-Libas (Beklædning)

Afsnit: 1 – Det er bedst at bære hvidt tøj. Det er også tilladt at bære tøj i rød, grøn, gul og sort. Det er tilladt at bære alle slags tøj af bomuld, uld, hår og lignende, bortset fra silke.

Det er bedst at bære hvidt tøj. Det er også tilladt at bære tøj i rød, grøn, gul og sort. Det er tilladt at bære alle slags tøj af bomuld, uld, hår og lignende, bortset fra silke.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : يَا بَنِي آدَمَ قَدْ أَنزَلْنَا عَلَيْكُمْ لِبَاسًا يُوَارِي سَوْاتِكُمْ وَرَيْشًا ولباس التقوى ذلك خَيْرٌ.

Den Højeste Allah siger:

“Adams børn! Jeg har givet jer klæder til at dække jeres blufærdige dele og til pynt, men den bedste klædning er gudfrygtighedens klædning.” (Sura al-A’raf: 26)

وقال تعالى : وَجَعَلَ لَكُمْ سَرَابِيلَ تَقِيكُمُ الْحَرِّ وَسَرَابِيلَ تَقِيكُمْ بَأْسَكُمْ

“Han har sørget for klæder til jer, som beskytter jer mod varme, og Han har sørget for rustninger til jer, som beskytter jer under kamp.” (Sura an-Nahl: 81)

۷۷۹- وَعَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الْبَسُوا مِنْ ثِيَابِكُمُ الْبَيَاضُ فَإِنَّهَا مِنْ خَيْرِ ثِيَابِكُمْ وَكَفَنُوا فِيهَا مَوْتَاكُمْ رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن صحيح.

779. Det er overleveret fra Ibn al-Abbas (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Bær hvide klæder, for det er det bedste blandt jeres klæder. Svøb jeres døde i hvide klæder.

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har citeret hadithen. Imam at-Tirmidhi siger, at hadithen er hasan og sahih.

۷۸۰- وَعَن سَمُرَةَ رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْبَسُوا البَياضِ فَإِنَّهَا أَطْهَرُ وأَطيبُ وكَفَنُوا فِيهَا مَوْتَاكُمْ – رواه النسائي والحاكم وقال حديث صحيح.

780. Det er overleveret fra Samura (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Bær hvide klæder, for de er renere og bedre. Og svøb jeres døde i hvide klæder.«

Imam an-Nasa’i og al-Hakim har citeret denne hadith. Al-Hakim siger: »Denne hadith er autentisk.«

۷۸۱- وَعَنِ الْبَرَاءِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَرْفُوعًا ولقد رايته في حلة حمراء ما رأيتُ شَيْئًا قَط أَحْسَنَ مِنه متفق عليه.

781. Det er overleveret fra al-Bara’ (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebuds, må Allahs velsignelser og fred være med ham, kropsbygning var af middel højde. Jeg så ham iført en rød kappe. Jeg har aldrig set noget smukkere end ham i denne verden. (Al-Bukhari og Muslim)

۷۸۲- وَعَنْ أَبِي جُحَيْفَة وَهْبِ بْنِ عَبْدِ اللهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ رَأَيْتُ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَكَّةَ وَهُوَ بِالأبطح في قبة لَهُ حَمْراء مِنْ آدَمَ فَخَرَجَ بِلال بوضُونِهِ فَمِنْ نَاضِح وَنَائِلِ فَخَرَجَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَعَلَيْهِ حُلَةً حَمْراء كَانِي أَنْظُرُ إِلى بَيَاضِ سَاقَيْهِ فَتَوَضَاً وَاذْنَ بِلال فَجَعَلْتُ أَتَتَبَّعُ فَاهُ هُهُنَا وَهُهُنَا يَقُولُ يَمِينًا وَشِمَالاً حَى عَلَى الصَّلاةِ حَى عَلَى الْفَلَاحِ ثُمَّ رَكِرَتْ لَهُ عَنَزَةٌ فَتَقَدِّمُ فَصَلَّى يَمُرُّ بَيْنَ يَدَيْهِ الْكَلْبُ والحمار لا يمنع متفق عليه.

782. Det er overleveret fra Abu Juhaifa Wahb ibn Abdallah (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, i Mekka på et sted ved navn al-Abtah, i et rødt lædertelt. Bilal (må Allah være tilfreds med ham) kom med vandet til hans rituelle afvaskning. Nogle mennesker fik del i noget af Allahs Sendebuds vand, mens andre kun fik berørt de andres våde hænder. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, kom ud af teltet iført en rød kappe. Det er, som om jeg stadig ser hvidheden på hans ben under begge knæ. Han foretog den rituelle afvaskning. Bilal kaldte til bøn. Jeg fulgte hans mund, når han vendte den fra den ene side til den anden. Han sagde da til højre og venstre: »Kom til bøn! Kom til frelse!« Derefter blev der rejst et spyd foran ham. Han gik frem og ledte bønnen, og en hund og et æsel passerede foran ham, uden at de blev forhindret. (Al-Bukhari og Muslim)

۷۸۳- وَعَنْ أَبِي رَمْشَةَ رفَاعَة التَّيْمِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى الله عليه وسلم ثوبان اخضران رواه ابو داود والترمذى باسناد صحيح.

783. Det er overleveret fra Abu Rimtha Rifa’a at-Taymi (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, iført to grønne klæder.

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret dette med en autentisk overleveringskæde.

٧٨٤ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ دَخَلَ يَوْمَ فتح مكة وعليه عمامة سوادا – – رواه مسلم.

784. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede: På dagen for erobringen af Mekka trådte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) ind i Mekka iført en sort turban. (Muslim)٧٨٥- وعن أبي سعيد عمرو بن حريث رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ كَأَنَّى أَنْظُرُ إِلَى رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَعَلَيْهِ عَمَامَةٌ سَوْداءُ قَدْ أَرْحَى طَرَفَيْهَا بَيْنَ كتفيه رواه مسلم. وفي رواية له أن رسول اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَطَبَ الناس وعليه عمامة سودا ..

785. Abu Sa’id Amr ibn Hurayth (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Det er, som om jeg ser Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) med en sort turban på hovedet, hvis to ender hang ned over hans skuldre.

Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering fra ham står der: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) holdt en tale for folket, mens han bar en sort turban.

٧٨٦- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا كُفَنَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي ثلاثة أثواب بيض سحولية مِنْ كُرْسَفَ لَيْسَ فِيهَا قَمِيصُ وَلَا عِمَامَةٌ متفق عليه.

786. Aisha (må Allah være tilfreds med hende) berettede: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev lagt i ligklæde af tre hvide yemenitiske bomuldsklæder. Der var hverken en qamis eller en turban iblandt dem. (Bukhari, Muslim)

۷۸۷- وَعَنْهَا قَالَتْ خَرَجَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذَاتَ غَدَاةٍ وَعَلَيْهِ مرط مرحل من شعر أسود – رواه مسلم.

787. Det er overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: En morgen gik Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, ud iført en sort uldkappe. På den var der afbildet et mønster af en kamel-howdah. (Muslim)

۷۸۸- وَعَنِ الْمُغِيرَةِ بْنِ شُعْبَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كُنتُ مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذاتَ لَيْلَةٍ فِي مَسِيرٍ فَقَالَ لِي أَمَعَكَ مَاءٌ قُلْتُ نَعَمْ فَنَزَلَ عَنْ راحلته فمشى حتى توارى في سواد الليل ثُمَّ جَاءَ فَأَفَرَعْتُ عَلَيْهِ مِنَ الْإِدَاوَةِ فَغَسَلَ وَجْهَهُ وَعَلَيْهِ جُبَّةٌ مِنْ صُوفَ فَلم يستطع أن يخرج ذراعيه منها حَتَّى أَخْرَجَهُمَا مِنْ أَسْفَلِ الْجَنَّةِ فَغَسَلَ ذِرَاعَيْهِ وَمَسَحَ بِرَأْسِهِ ثُمَّ أَهْوَيْتُ لِأَنْزِعَ خُفْيْهِ فَقَالَ دَعْهُمَا فَإِنِّي أدخلتهما طاهرتين ومسح عليهما – متفق عليه. وفي رواية وعليه جبةٌ شَامِيةٌ ضَيِّقَةُ الكمين وفي رِوَايَةٍ أَنَّ هَذِهِ الْقَضِيَّةَ كَانَتْ فِي غزوة تبوك .

788. Det er overleveret fra al-Mughira ibn Shuʿba (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En nat ledsagede jeg Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, på en rejse. Han sagde til mig: »Har du vand med dig?« Jeg svarede: »Ja.« Han steg ned fra ridedyret og gik til side, indtil han forsvandt i nattens mørke. Efter et stykke tid kom han tilbage. Jeg hældte vand fra beholderen over ham. Han vaskede sit ansigt. Han bar en ulden jubba. Han kunne ikke få sine hænder ud gennem dens ærmer, så til sidst førte han hænderne ud under jubbaen. Derefter vaskede han begge hænder og strøg over hovedet. Jeg rakte hånden ud for at tage hans khuffer af. Han sagde: »Lad dem være. Jeg tog dem på, mens jeg var rituelt ren.« Derefter strøg han over begge khuffer.

Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering står der: Han bar en syrisk jubba med smalle ærmer. I en anden overlevering står der, at denne begivenhed fandt sted under slaget ved Tabuk.

Afsnit 2 – Det anbefalede i at bære en kjortel

Det er mustahabb at bære en kjortel.

۷۸۹- عَنْ أَمِّ سَلَمَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ أَحَبُّ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عليه وسلم القميص – رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن.

789. Det er overleveret fra Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Den mest elskede og foretrukne beklædningsgenstand for Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, var kjortlen. [Note: Denne hadith viser, at kjortlen er en fremragende beklædningsgenstand. Det skyldes, at kroppen dækkes godt af en kjortel, og at den udtrykker ydmyghed. Under alle omstændigheder er enhver handling udført af den ædle Profet, må Allahs fred og velsignelser være med ham, værd at efterligne.]

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har citeret hadithen. Imam at-Tirmidhi siger, at hadithen er hasan.

Afsnit 3 – Beskrivelse af længden på skjorten og ærmerne

Beskrivelse af længden på skjorten og ærmerne.

Skjortens og ærmernes mål. Grænsen for lungi og bukser. Det er haram at lade tøjet hænge ned af hovmod, men hvis det ikke sker af hovmod, er det tilladt.

٧٩٠- عنْ أَسْمَاءَ بِنْتِ يَزِيدَ الأَنصَارِيَّةِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ كُمْ قَمِيصِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إلى الرسغ – رواه ابو داود والترمذي وقال حدیث حسن.

790. Det er berettet fra Asma bint Yazid al-Ansariyya (må Allah være tilfreds med hende), at hun sagde: Allahs Sendebuds, må Allahs velsignelser og fred være med ham, skjorteærmer nåede til håndleddene. Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har citeret hadithen. Imam at-Tirmidhi sagde, at hadithen er hasan.

۷۹۱- وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ جَرِّ ثَوْبَهُ خيلاء لم ينظر اللهُ إِلَيْهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَقَالَ أَبُو بَكْرِ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنْ ازارِى يَسْتَرْخي إلا أن أتعَاهَدَهُ فَقَالَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّكَ لشت مِمَّنْ يَفْعَلُهُ خيلاء – رواه البخاري وروى مسلم بعضه.

791. Det er berettet fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der af hovmod lader sit tøj hænge ned under anklerne, vil Allah ikke se på på Dommedagen.« Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Allahs Sendebud! Mit lændeklæde hænger ofte ned, medmindre jeg er opmærksom på det.« Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til ham: »Du hører ikke til blandt dem, der lader deres tøj hænge ned af hovmod.« Imam al-Bukhari har citeret hadithen, og Imam Muslim har berettet en del af den.

۷۹۲- وعن أبي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَنظُرُ اللهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ إلى من جر إزاره بطرا – متفق عليه.

592. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Allah vil på Genopstandelsens Dag ikke se på den, der af hovmod lader sit tahband eller sin pyjamas hænge under anklerne. (Al-Bukhari)

۷۹۳- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا أَسْفَلَ الْكَعْمَيْنِ مِنَ الْإِزارِ ففي النار – رواه البخاري .

793. Det er berettet fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den del af tahbandet, der dækker under anklerne, vil være i Helvedesilden. (Al-Bukhari)

٧٩٤- وَعَنْ أَبِي ذَرِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ ثلاثَةٌ لا يُكَلِّمُهُمُ اللهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَلا يَنظُرُ إِلَيْهِمْ وَلَا يُزَكِّيهِمْ وَلَهُمْ عَذَابٌ التم قالَ فَقَرَأَها رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثلاث مرارٍ قَالَ أَبُو ذَرَ خَابُوا وخَسِرُوا مَنْ هُمْ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ الْمُسْبِلُ وَالْمَنَّانُ وَالْمُنَفِقُ سِلْعَتَهُ بِالْخَلْفِ الكاذب رواه مسلم. وفي رواية له المسبل إزاره .

794. Det er berettet fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Allah vil på Genopstandelsens Dag hverken tale med tre slags mennesker, se på dem eller rense dem for deres synder. Desuden venter der dem en smertefuld straf. Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) gentog disse ord tre gange. Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »O Allahs Sendebud! Hvem er disse fortabte og ødelagte mennesker?« Han sagde: »(1) Den, der af hovmod lader sit tøj hænge under anklerne, (2) den, der minder andre om sine tjenester og bebrejder dem dem, og (3) den, der sælger sine varer ved at aflægge en falsk ed.«

Imam Muslim har overleveret hadithen. I en anden overlevering hedder det: Den, der slæber sin sarong efter sig.«

٧٩٥- وعن ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ الاسبال في الازار والقميص والعِمَامَةِ مَنْ جَرِّ شَيْئًا خُيْلَاءَ لَمْ يَنْظُرِ اللَّهُ إِلَيْهِ يوم القيامة – رواه ابو داود والنسائي باسناد صحيح.

795. Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Det er kun izār eller pyjamas, skjorte og turban, der hænger ned. Den, der af hovmod lader noget af dette hænge ned, vil Allah ikke se til på opstandelsens dag.

Imam Abu Dawud og Imam an-Nasa’i overleverede hadithen med en autentisk overleveringskæde.

٧٩٦ – وعَنْ أَبِي جُرَي جَابِرِ بْنِ سُلَيْمٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ رَأَيْتُ رَجُلًا يَصْدُرُ النَّاسُ عَن رايه لا يَقُولُ شَيْئًا الأصْدَرُوا عَنْهُ قُلْتُ مَنْ هَذَا قَالُوا رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُلْتُ عَلَيْكَ السَّلامُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَرَّتَيْنِ قَالَ لَا تَقُلْ علَيْكَ السلامُ، عَلَيْكَ السلام تحية الموتى قلِ السَّلامُ عَلَيْكَ قَالَ قُلْتُ أَنْتَ رَسُولُ اللهِ ؟ قَالَ أَنَا رَسُولُ اللهِ الَّذِي إِذَا أَصَابَكَ ضُرٍّ فَدَعَوْنَهُ كَشَفَهُ عَنْكَ وَإِذَا أَصَابَكَ عَامُ سَنَةٍ فَدَعَوْتَهُ أَنْبَتَهَا لَكَ وَإِذَا كُنْتَ بِأَرْضِ قَفْرٍ أَوْ فَلَاةٍ فَضَلْتُ راحلتكَ فَدَعَوْتَهُ رَدَّهَا عَلَيْكَ قَالَ قُلْتُ اعْهد الى قَالَ لَا تَسُبُّنُ أَحَدًا قَالَ فَمَا سببت بعده حراً ولا عبداً ولا بعيراً ولا شاة ولا تَحْفَرَنَّ مِنَ الْمَعْرُوفِ شَيْئًا وَأَنْ تُكَلِّمَ أَخَاكَ وأنتَ منبسط اليه وجهكَ إِنَّ ذلِكَ مِنَ الْمَعْرُوفِ وَأَرْفَعُ إِزَارَكَ إلى نصف الساق فان ابيت قالى الكعبين وأياكَ وَأَسْبَالَ الْآزار فَانَّهَا مِن المخيلة وان الله لا يُحِبُّ المَخيلة وان امْرُوا شَتَمَكَ وَعَبْرَكَ بِمَا يَعْلَمُ فِيْكَ فَلَا تغيره بِمَا تَعْلَمُ فِيهِ فَإِنَّمَا وَبَالُ ذلِكَ عَلَيْهِ – رواه ابو داود والترمذى باسناد صحيح وقال الترمذي حديث حسن صحيح .

796. Abu Juray Jābir ibn Sulaym (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg så en mand, som folk fulgte i hans meninger. Hvad end han sagde, tog folk imod. Jeg spurgte: »Hvem er dette?« Folk svarede: »Det er Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham.« Jeg sagde: »Alaykas-salāmu, Allahs Sendebud.« Det sagde jeg to gange. Han sagde: »Sig ikke: alaykas-salām, for alaykas-salām er de dødes hilsen. Sig derimod: as-salāmu alayka.« Jeg spurgte: »Er du Allahs Sendebud?« Han svarede: »Ja, jeg er Allahs Sendebud, den, som du påkalder, når du rammes af en ulykke eller nød, og som fjerner den; den, som du påkalder under tørke, og som lader afgrøder gro for dig; og den, som du påkalder, når du mister dit ridedyr i et øde eller vandløst område, og som giver det tilbage til dig.« Jābir ibn Sulaym sagde: Jeg sagde: »Råd mig.« Han sagde: »Forband aldrig nogen.« Jābir sagde: Derefter forbandede jeg aldrig mere hverken en fri mand, en slave, en kamel eller en ged. »Ringeagt ikke nogen god eller from handling. Tal med et smil til din bror; dette er også en god handling. Løft din izār eller sarong op til halvdelen af dine knæ. Hvis du ikke kan løfte den så højt, så løft den i det mindste op til anklerne. Pas på med at lade din sarong hænge ned, for det hører til hovmod. Allah bryder sig ikke om hovmod. Hvis nogen fornærmer dig eller bagtaler dig på grundlag af noget, han ved om dig, så bagtal ikke ham på grundlag af noget, du ved om ham; den dårlige følge af dette vil nemlig ramme ham selv.«

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi overleverede hadithen med en autentisk overleveringskæde. Imam at-Tirmidhi sagde: Hadithen er hasan og autentisk.

۷۹۷- وَعَن أبي هريرة رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ بَيْنَمَا رَجُلٌ يُصَلِّى مُسْبِلُ إِزَارَهُ قَالَ لهُ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ اذْهَبْ فَتَوَضَّاً فَذَهَبَ فَتَوَضَّا ثُمَّ جَاءَ فَقَالَ اذْهَبْ فَتَوَضَّاً فَقَالَ لَهُ رَجُلٌ يَا رَسُولَ الله مَا لَكَ أَمَرْتَهُ أَنْ يَتَوَضَّا ثُمَّ سَكَتْ عَنْهُ قَالَ إِنَّهُ كَانَ يُصَلِّى وَهُوَ مُسْئِلَ إِزَارَهُ وَإِنَّ اللهَ لَا يَقْبَلُ صَلَاةَ رَجُلٍ مُسْبِل – رواه ابو داود باسناد صحيح على شرط مسلم

797. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede: En dag bad en mand, mens han lod sin izār hænge ned under anklerne. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til ham: »Gå hen og foretag wudu igen.« Han gik hen, foretog wudu igen og kom tilbage. Han sagde igen: »Gå hen og foretag wudu igen.« Han gik hen, foretog wudu igen og kom tilbage. En mand sagde: »Allahs Sendebud! Hvorfor beordrer du ham at foretage wudu og forholder dig derefter tavs om hans sag?« Han sagde: »Denne mand bad, mens han lod sin izār hænge ned under anklerne. Allah accepterer ikke bønnen fra den, der beder, mens han lader sin izār hænge ned.«

Imam Abu Dawud overleverede denne hadith med en autentisk overleveringskæde efter Imam Muslims kriterier.

۷۹۸- وَعَن قيس بن بشر التغلبي قال أخبرني أَبِي وَكَانَ جَلِيسًا لِأَبِي الدردا ، قَالَ كَانَ بدمشق رَجُلٌ مِنْ أَصْحَاب النبي صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُقَالُ لَهُ سهل بن الحنظلية وَكَانَ رَجُلاً مُتَوَجِداً فَلْمَا يُجَالِسُ النَّاسِ إِنَّمَا هُوَ صَلَاةٌ فَإِذَا فَرَغَ فَإِنَّمَا هُوَ تشبيح وتكبير حَتَّى يَأْتِي أَهْلَهُ فَمَرُ بِنَا وَنَحْنُ عِنْدَ أَبي الدردا .
فقال له أبو الدرداء كلمة تنفعنا ولا تَضُرُّك قَالَ بَعَثَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عليه وسلم سرية فَقَدِمَتْ فَجَاءَ رَجُلٌ مِنْهُمْ فَجَلَسَ فِي الْمَجْلِسِ الَّذِي يَجْلِسُ فِيهِ رسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لِرَجُل إِلى جَنْبِهِ لَوْ رَأَيْتَنَا حِينَ الْتَقَيْنَا نَحْنُ وَالْعَدُو فَحَمَلَ فُلانٌ وَطَعَنَ فَقَالَ خُذْهَا مِنِّي وَأَنَا الْغُلَامُ الْغَفَارِيُّ كَيْفَ تَرَى في قَوْله قَالَ مَا آراء الأ قد بطل أجره فسمع بذلكَ أَخَرُ فَقَالَ مَا أَرَى بِذلِكَ بَأْسًا فتنازعا ا حتى حَتَّى سَمِعَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ سُبْحَانَ الله لا : بأس أن يُؤْجَرَ وَيُحْمَدَ فَرَأَيْتُ أَبا الدرداء سُر بذلك وَجَعَلَ يَرْفَعُ رَأْسَهُ اليْهِ وَيَقُولُ أَنْتَ سمعت ذلك مِن رَّسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَيَقُولُ نَعَمْ فَمَا زَالَ يُعِيدُ عَلَيْهِ حَتَّى إِنِّي لَأَقُولُ لِيَبْرُكَنُ عَلَى رَكْبَتَيْهِ قَالَ فَمَرَّ بِنَا يَوْمًا أَخَرَ فَقَالَ لَهُ أَبُو الدردا ، كلمة تَنْفَعْنَا وَلا تَضُرُّكَ قَالَ قَالَ لَنَا رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ المنفق على الخيل كالباسط بده بالصدقة لا يقبِضُهَا ثُمَّ مَرَّ بِنَا يَوْمًا أَخَرَ فَقَالَ له أبو الدردا ، كلمة تنفعنا ولا تَضُرُّك قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نِعْمَ الرَّجُلُ حريم الأسيدي لو لا طول جمته وَاسْبَالُ ازاره فَبَلَغَ خُرَيْمًا فَعَجَلَ فَاخَدَ شَفْرَةً فَقَطعَ بِهَا جُمْتَهُ إلى أذنيه ورفع ازاره إلى انصاف ساقيه. ثُمَّ مَرَّ بِنَا يَوْمًا آخَرَ فَقَالَ لَهُ أبو الدرد) ، كَلِمَةً تَنْفَعْنَا وَلَا تَضُرُّكَ قَالَ سَمِعْتُ رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّكُمْ قَادِمُونَ عَلَى اخْوَانِكُمْ فَأَصْلِحُوا رِجَالِكُمْ وَأَصْلِحُوا لِبَاسَكُمْ حَتَّى تَكُونُوا كَانَّكُمْ شَامَةٌ فِي النَّاسِ فَإِنَّ اللَّهَ لَايُحِبُّ الفُحش ولا التفحش – رواه ابو داود بإسناد حسن إلا قيس بن بشر فَاخْتَلَفُوا فِي توثيقه وتضعيفه وقد روى له مسلم .

798. Overleveret fra Qays ibn Bishr al-Taghlibi (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Min far fortalte mig, at han var Abu al-Dardas (må Allah være tilfreds med ham) ledsager. Han, Bishr, siger: I Damaskus var der en af Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, ledsagere. Han blev kaldt Sahl ibn Hanzaliyya. Han foretrak ensomhed, omgikkes kun sjældent mennesker, tilbragte det meste af sin tid i bøn, og når han var færdig med bønnen, beskæftigede han sig med tasbih og takbir, indtil han vendte tilbage til sin familie. En dag gik han forbi os, mens vi sad hos Abu al-Darda. Abu al-Darda sagde til ham: Fortæl os noget, som kan være til gavn for os, uden at det skader dig. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sendte en lille hærstyrke af sted. Da styrken var vendt tilbage, kom en af mændene og satte sig i den forsamling, hvor Allahs Sendebud også sad. Den nyankomne sagde til manden, der sad ved siden af ham: Hvis du havde set os dengang, vi stod over for fjenden på jihadens slagmark! En og anden vantro løftede sit spyd, angreb og hånede en af os. Den angrebne svarede: Tag dette fra mig, for jeg er en ung mand fra Ghifar-stammen. Hvad mener du om hans ord? Manden sagde: Efter min mening er hans belønning gået tabt på grund af hans stolthed. Da den anden hørte dette, sagde han: Jeg ser ingen fejl i det. De begyndte at diskutere, og selv Allahs Sendebud hørte det. Han sagde: Subhanallah! Der er ingen fejl i det. Han vil blive belønnet i det hinsidige og lovprist i denne verden. Qays ibn Bishr siger: Jeg så Abu al-Darda blive glad over dette. Han løftede hovedet mod ham og sagde: Har du hørt dette fra Allahs Sendebud? Ibn Hanzaliyya (må Allah være tilfreds med ham) sagde: Ja, det har jeg. Abu al-Darda blev ved med at gentage dette over for Ibn Hanzaliyya. Til sidst sagde jeg: Har du tænkt dig at sætte dig på Ibn Hanzaliyyas knæ?

Bishr siger: En anden dag gik Ibn Hanzaliyya (må Allah være tilfreds med ham) igen forbi os. Abu al-Darda (må Allah være tilfreds med ham) sagde til ham: Fortæl os noget, som kan være til gavn for os, uden at det skader dig. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, har sagt til os: Den, der bruger penge på foder til sin hest, er som en person, der rækker hånden frem for at give almisse og ikke trækker den tilbage. En anden dag gik Ibn Hanzaliyya (må Allah være tilfreds med ham) igen forbi os. Abu al-Darda (må Allah være tilfreds med ham) sagde til ham: Fortæl os noget, som kan være til gavn for os, uden at det skader dig. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, har sagt: Hvor er Khuraym al-Usaydi dog en fremragende mand, hvis blot hans hår ikke var så langt, og hans izar ikke nåede ned under anklerne. Dette nåede Khurayms ører. Han tog straks en kniv, klippede sit hår op til ørerne og løftede sin izar op til midtpunktet mellem knæene og anklerne. En anden dag gik Ibn Hanzaliyya (må Allah være tilfreds med ham) igen forbi os. Abu al-Darda (må Allah være tilfreds med ham) sagde til ham: Fortæl os noget, som kan være til gavn for os, uden at det skader dig. Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: I skal besøge jeres brødre. Sørg derfor for, at jeres sadler er i orden, og at jeres klæder også er i orden, så I bliver de bedst klædte og de smukkeste af udseende blandt folk. Allah elsker ikke den, der bærer uanstændighed, eller den, der åbenlyst begår uanstændige handlinger.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en god isnad. Der er dog uenighed om styrken og svagheden i Qays ibn Bishrs hadithoverlevering. Imam Muslim har også overleveret hadither fra ham.

۷۹۹- وَعَنْ أَبِي سَعِيدِ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِزْرَةُ المسلم إلى نصف الساق ولا خرَجَ أَوْ لَا جُنَاحَ فِيمَا بَيْنَهُ وَبَيْنَ الْكَعْبَيْنِ فَمَا كَانَ أَسْفَلَ مِنَ الْكَعْبَيْنِ فَهُوَ فِي النَّارِ وَمَنْ جَرِّ إِزَارَهُ بَطَراً لَمْ يَنظُرِ الله الله – رواه ابو داود باسناد صحيح.

799. Overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, har sagt: En muslims izar eller bukser skal nå ned til midt på læggen. Det er dog ikke forkert, at de når til et sted mellem anklerne og midten af læggen. Den del, der hænger under anklerne, vil være i Helvede. Den, der af stolthed lader sin izar eller sine bukser hænge ned, vil Allah ikke engang se på på opstandelsens dag.

۸۰۰- وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ مَرَرْتُ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَفِي إِزارِي اسْتِرْخَاءُ فَقَالَ يَا عَبْدَ اللَّهِ ارْفَعْ إِزَارَكَ فَرَفَعْتُهُ ثُمَّ قَالَ زِدْفردت فَمَا زِلْتُ الحَراهَا بَعْدُ فَقَالَ بَعْضُ الْقَوْمِ إِلَى ابْنَ فَقَالَ إِلَى أَنْصاف الساقين رواه مسلم.

800. Det berettes fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg gik forbi Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham), mens min izār hang ned under læggene. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Abdullah, løft din izār.« Jeg løftede den. Så sagde han igen: »Løft den endnu mere.« Jeg løftede den endnu mere. På denne måde blev jeg ved med at løfte den efter hans anvisning. En af de tilstedeværende spurgte: »Hvor højt skal den løftes?« Han sagde: »Til midt på begge lægge.« (Muslim)

۸-۱- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ جَرَّ ثَوْبَهُ خُيْلا لَمْ ينظر الله إليه يَوْمَ القِيامَةِ فَقَالَتْ أم سَلَمَةَ فَكَيْفَ تَصْنَعُ النِّسَاءُ بِدْيُولِهِنَّ قَالَ برخين شيراً قالت إذا تَنْكَشِفُ اقْدَامُهُنَّ قَالَ فَيُرْخِينَهُ ذِرَاعًا لَا يَزِدْنَ- رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن صحيح

801. Det berettes fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den, der af stolthed lader sit tøj hænge ned under anklerne, vil Allah på Opstandelsens Dag ikke engang se på.« Umm Salama (må Allah være tilfreds med hende) sagde: »Hvad skal kvinder så gøre med deres slæb?« Han sagde: »De kan lade det hænge en håndsbredde ned fra læggene.« Umm Salama sagde: »Så vil deres fødder blive blottet.« Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Så kan de lade det hænge en alen ned, men ikke længere end det.«

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith. Imam at-Tirmidhi sagde, at hadithen er hasan og sahih.

Afsnit 4 – Det anbefales at afholde sig fra at bære fint tøj for at udtrykke ydmyghed og beskedenhed

Det anbefales at afholde sig fra at bære fint tøj for at udtrykke ydmyghed og beskedenhed.

Imam an-Nawawi (må Allah være barmhjertig mod ham) siger: Nogle hadither, der vedrører dette afsnit, er blevet nævnt i afsnit 56, »Fortræffeligheden ved at sulte og afholdenhed fra det jordiske liv«.

۰۲ وَعَنْ مُعَاذِ بْنِ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قال من ترك اللباس تواضعا الله وهو يقدر عَلَيْهِ دَعَاهُ اللَّهُ يَوْمَ الْقِيَامَةِ عَلَى
رؤوس الخَلائِقِ حَتَّى يُخْبَرَهُ مِنْ أَي حُللِ الْإِيْمَانِ شَاءَ يَلْبَسُهَا – رواه الترمذى وقال حديث حسن

৮০২. Muʿādh ibn Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Den, der trods sin evne til det af ydmyghed og udelukkende for Allahs tilfredshed afholder sig fra at iføre sig fornemt tøj, vil Allah på Opstandelsens Dag kalde frem foran alle skabninger og give ham mulighed for at iføre sig den af troens klæder eller smykker, som han ønsker.

Imam al-Tirmidhī citerede denne hadith og sagde, at den er hasan.

Afsnit 5 – Det er mustahabb at udvise mådehold i påklædningen. Man bør ikke iføre sig simpelt tøj uden behov eller uden et krav fra sharīʿa.

Det er mustahabb at udvise mådehold i påklædningen. Man bør ikke iføre sig simpelt tøj uden behov eller uden et krav fra sharīʿa.

۸۰۳- عن عمرو بن شعيب عن أبيه عن جدهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللهَ يُحِبُّ أن يرى اثر نِعْمَتِهِ عَلَى عَبْدِهِ – رواه الترمذي وقال حديث حسن.

৮০৩. Det blev berettet fra ʿAmr ibn Shuʿayb (må Allah have barmhjertighed med ham), gennem hans far og hans bedstefar. Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Allah kan lide at se tegnene på Hans velsignelser og nåde på Sin tjener.

Imam al-Tirmidhī citerede hadithen og sagde, at den er hasan.

Afsnit 6 – Det er forbudt for mænd at bruge silkestof og at sidde eller læne sig op ad det. Det er tilladt for kvinder at bære det.

Det er forbudt for mænd at bruge silkestof og at sidde eller læne sig op ad det. Det er tilladt for kvinder at bære det.

٨٠٤- عَنْ عُمَرَ بْنِ الْخَطَابِ رَضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عليه وسلم لا تَلْبَسُوا الحرير فإن من لبسه في الدنيا لم يلبسه في الآخرة – متفق عليه.

804. Overleveret fra Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Bær ikke silkeklæder, for den, der bærer silkeklæder i denne verden, vil blive berøvet at bære dem i det hinsidige. (Al-Bukhari og Muslim)

٨٠٥ وَعَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنَّمَا يَلْبَسُ الحرير من لا لا . خلاق له متفق عليه. وفي رواية للبخاري من لا خلاق له في الآخرة.

805. Overleveret fra Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sige: Den, der bærer silkeklæder i denne verden, er en, for hvem der ikke er nogen andel i det hinsidige.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har citeret hadithen. I en overlevering fra Imam al-Bukhari står der: »for hvem der ikke er nogen andel i det hinsidige.« [Note: Man bør ikke bære tøj, som får folk til at pege eller se efter det. Formålet med sådant tøj er ikke andet end at vise sin egen stolthed og pragt og at hævde sin egen overlegenhed.]

٨- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَن ليس الحرير في الدُّنْيَا لَمْ يَلْبَسُهُ فِي الآخرة – متفق عليه.

806. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der bærer silkeklæder i denne verden, vil ikke kunne bære dem i det hinsidige. (Al-Bukhari og Muslim)

۸۰۷- وَعَنْ عَلى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَخَذَ حَرِيرًا فَجَعَلَهُ فِي يَمِينِهِ وَذَهَبًا فَجَعَلَهُ فِي شِمَالِهِ ثُمَّ قَالَ إِنْ هَذَيْنِ حَرَامٌ عَلَى ذكور أمني رواه ابو داود باسناد حسن .

807. Ali (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Han sagde: Jeg så Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, tage et silkeklæde og lægge det i sin højre hånd, og tage et stykke guld og lægge det i sin venstre hånd. Derefter sagde han: Disse to ting er forbudt for mændene i min menighed.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en god overleveringskæde.

۸۰۸- وعن أبي مُوسَى الْأَشْعَرِي رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ حُرِّمَ لِبَاسُ الْحَرِيرِ وَالذَّهَبِ عَلَى ذُكُورِ أُمَّتِي وَأَحِلَّ لِأَنَائِهِمْ رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح.

808. Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Silkeklæder og guldgenstande er blevet gjort forbudte for mændene i min menighed og tilladte for dens kvinder.

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt: Dette er en hasan og sahih hadith.

۸۰۹- وَعَنْ حُذَيْفَةَ رَضى اللهُ عَنْهُ قَالَ نَهَانَا النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ تشرب في آنية الذهب والفضة وأن تأكل فِيهَا وَعَنْ لَيْسِ الْحَرِيرِ وَالدِّيباج وَأَنْ تجلس عليه رواه البخاري

809. Overleveret fra Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød os at spise og drikke af kar af guld og sølv samt at iføre os tøj af silke og silkeblandede stoffer og sidde på det. (Bukhari)

Afsnit 7 – Tilladelsen til at anvende silkeklæder på grund af hudsygdom

Tilladelsen til at anvende silkeklæder på grund af hudsygdom.

۸۱۰- عن انس قَالَ رَخَّصَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِلزُّبَيْرِ وَعَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ عَوْفَ فِي لبس الحرير لحكة بهما – متفق عليه .

810. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, gav az-Zubayr og Abd ar-Rahman ibn Awf (må Allah være tilfreds med dem) tilladelse til at anvende silkeklæder på grund af deres skab eller kløe. [Note: Deres skab eller kløe på kroppen skyldtes luselignende insekter. Silke er en varm beklædningsgenstand, og brugen af den fjerner lusene. Derfor gav Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, dem tilladelse til at anvende silkeklæder som behandling.] (Bukhari, Muslim)

Afsnit 8 – Forbuddet mod at sidde på tigerskind og ride på det

Forbuddet mod at sidde på tigerskind og ride på det.

۸۱۱- عَنْ مُعَاوِيَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تركبوا الحر ولا النمار – حديث حسن رواه ابو داود وغیره باسناد حسن

811. Muʿāwiya (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Rid ikke på sadler eller hynder af silke eller leopardhud.«

Hadithen er hasan. Imām Abū Dāwūd og andre overleverede den med en god overleveringskæde.

۸۱۲- وَعَنْ أَبِي الْمَلِيْحِ عَنْ أَبِيْهِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ

وسلم نهى عن جلود السباع رواه ابو داود والترمذي والنسائي باسانيد صحاح وفي رواية الترمذي نهى عَنْ جُلُود السباع أن تُفْتَرَش .

812. Abū al-Malīḥ berettede fra sin far, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at anvende skind fra rovdyr.

Imām Abū Dāwūd, Imām at-Tirmidhī og Imām an-Nasāʾī overleverede hadithen med en autentisk overleveringskæde. I en overlevering fra Imām at-Tirmidhī står der: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, forbød at bruge skind fra vilde dyr som underlag.

Afsnit 9 – Hvad man siger, når man tager nyt tøj, nye sko og lignende på

Hvad man siger, når man tager nyt tøj, nye sko og lignende på.

ى اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ ۱۳- عَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِي ) عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا اسْتَجَدٌ ثَوْبًا سَمَاهُ بِاسْمِهِ عِمَامَةَ أَوْ قَمِيصًا أَوْ رِدَاء يَقُولُ اللهُم لكَ الْحَمْدُ أَنْتَ كَسَوْنَنِيْهِ أَسْأَلُكَ خَيْرَهُ وَخَيْرَ مَا صُنِعَ لَهُ وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ شَرِّهِ وشَرِّ ما صنع له – رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن .

813. Overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Når Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, tog et nyt stykke tøj på, nævnte han først dets navn. For eksempel sagde han: Dette er en turban, en kurta eller en kappe. Derefter sagde han: »Allahumma laka al-hamdu anta kasawtanihi….« Det vil sige: »O Allah, al lovprisning tilkommer Dig. Du har iført mig dette tøj. Jeg håber hos Dig på det gode, der er i det, og på det gode, som det blev fremstillet til. Og jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i dette tøj og fra det onde og den skade, som det blev fremstillet til.«

Imam Abu Dawud og imam at-Tirmidhi har citeret hadithen, og imam at-Tirmidhi sagde: Dette er en hasan-hadith.

Afsnit 10 – At begynde fra højre side, når man tager tøj på

At begynde fra højre side, når man tager tøj på.

En sahih-hadith, der vedrører dette afsnit, er allerede blevet nævnt (se afsnit 95).

Kapitel 4

Adab an-nawm (etikette og regler for at sove)

Afsnit 1 – Adab og regler for søvn, at ligge på siden, at sidde og at sidde sammen i forsamlinger samt om drømme

Adab og regler for søvn, at ligge på siden, at sidde og at sidde sammen i forsamlinger samt om drømme.

٨١٤- عَنِ الْبَرَاءِ بْنِ عَازِبٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا أَوَى إِلى فِرَاشِهِ نَامَ عَلَى شَقِهِ الْأَيْمَنِ ثُمَّ قَالَ اللَّهُمَّ اسْلَمْتُ نَفْسِي إِلَيْكَ وَوَجْهَتُ وَجْهِي اليك وفوضت أمرى اليك والجات ظهري اليك رغبة ورهبة إليكَ لا ملجا ولا منجى مِنكَ إِلا إِلَيْكَ آمَنْتُ بِكِتَابِكَ الَّذِي أَنزَلْتَ ونبيك الذي أرسلت رواه البخاري بهذا اللفظ في كتاب الادب من صحيحه.

814. Beretning overleveret fra al-Barāʾ ibn ʿĀzib (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Da Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, skulle lægge sig på sin seng, lagde han sig på sin højre side og sagde: »O Allah! Jeg overgiver min sjæl til Dig, vender mit væsen mod Dig, overlader min sag til Dig og søger støtte hos Dig med min ryg, i håb om Dig og i frygt for Dig. Der findes ingen tilflugt eller redning fra Dig andre steder end hos Dig. Jeg tror på Din Bog, som Du har åbenbaret, og på den profet, som Du har sendt.«

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith med de samme ord i sin Sahih al-Bukhari, i Kitab al-Adab. [Bemærkning: Hadithen findes ikke i Imam al-Bukharis Kitab al-Adab, men i Kitab al-Daʿawat, i afsnittet »Bāb al-nawm ʿalā shiq al-aymān«. (Redaktøren)]

٨١٥- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا آتَيْتَ مَضْجَعَكَ فتوضأ وضوءك للصلاة ثم اضطجع على شقكَ الْأَيْمَنِ وَقُل ….. وَذَكَرَ نَحْوَهُ وفيه وَاجْعَلْهُنَّ آخَرَ مَا تَقُولُ – متفق عليه .

815. Beretning overleveret fra al-Barāʾ ibn ʿĀzib (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til mig: Når du vil gå i seng for at sove, så foretag afvaskning, som du gør til bøn, læg dig derefter på din højre side, og sig så … svarende til den førnævnte hadith. Heri står også, at du skal gøre denne bøn til dine sidste ord. (Al-Bukhari, Muslim)

٨١٦- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُصَلِّي مِنَ اللَّيْلِ احدى عشرة ركعة فاذا طلعَ الْفَجْرُ صَلَّى رَكَعَتَيْنِ خَفِيفَتَيْنِ ثُمَّ اضْطَجَعَ عَلَى شَقِهِ الْأَيْمَنِ حَتَّى يَجِيَّ الْمُؤَذِّنُ فَيُؤْذِنْهُ – متفق عليه

816. Overleveret fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) plejede at bede elleve rakʿah om natten. Når den sande daggryspause var indtrådt, bad han to lette rakʿah og lagde sig derefter på sin højre side. Så kom muʾadhdhin og underrettede ham om, at menigheden var klar. (Al-Bukhari og Muslim)

۸۱۷- وَعَنْ حُذَيْفَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا أَخَذَ مَضْجَعَهُ مِنَ اللَّيْلِ وَضَعَ يَدَهُ تَحْتَ خَدِهِ ثُمَّ يَقُولُ اللَّهُم بِاسْمِكَ أَمُوتُ وآخيا وإذا اسْتَيْقَظَ قَالَ الْحَمْدُ لله الذي أَحْيَانًا بَعْدَ مَا أَمَاتَنَا وَإِلَيْهِ النُّشُورُ رواه البخاري.

817. Overleveret fra Hudhayfah (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Når Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) gik i seng om natten, lagde han sin hånd under kinden og sagde: »O Allah! I Dit navn dør jeg og lever.« Når han vågnede, sagde han: »Alhamdu lillahil-ladhi ahyana baʿda ma amatana wa ilayhin-nushur« – Al lovprisning tilkommer Allah, som gav os liv efter at have ladet os dø; og til Ham er tilbagekomsten. (Al-Bukhari)

۸۱۸- وَعَنْ يَعِيش بن طحفَة الغَفَارِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ أَبِي بَيْنَمَا أنا مضطجع في المسجد على بطنى إِذا رَجُلٌ يُحرِكْنِي بِرِجْلِهِ فَقَالَ إِنَّ هَذه ضجعة ببغضها اللهُ قَالَ فَنَظَرْتُ فَاذَا رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ. رواه ابو داود باسناد صحیح

818. Overleveret fra Yaʿish ibn Tikhfah al-Ghifari (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at hans far sagde: En dag lå jeg på maven i moskeen. Pludselig puffede en person til mig med sin fod og sagde: »Allah bryder sig ikke om – og hader – denne måde at ligge på.« Min far siger: Jeg så efter, og det var Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Imam Abu Dawud har overleveret dette med en autentisk overleveringskæde.

۸۱۹- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ قَعَدَ مَقْعَدا لم يذكر الله تعالى فيه كانتْ عَلَيْهِ مِنَ اللهِ تَعَالَى تَرَةٌ وَمَن اضْطَجَعَ مَضْجَعًا لا يَذْكُرُ اللهَ تَعَالَى فِيهِ كَانَتْ عَلَيْهِ مِنَ الله ترة – رواه ابو داود باستاد حسن

819. Overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der sætter sig i en sammenkomst eller forsamling uden dér at ihukomme Den Almægtige Allah, vil det være en årsag til tab og bebrejdelse fra Allahs side. Og den, der lægger sig på en seng uden at ihukomme Den Almægtige Allah, vil det også være en årsag til tab og bebrejdelse fra Allahs side.

Imam Abu Dawud har overleveret denne hadith med en god overleveringskæde. Ordet »tiratun« betyder tab eller et dårligt udfald.

Afsnit 2 – Det er tilladt at ligge på ryggen med det ene ben over det andet, hvis der ikke er fare for, at awrah blottes. Det er også tilladt at sidde med benene foldet under sig og at sidde med begge knæ hævet.

Det er tilladt at ligge på ryggen med det ene ben over det andet, hvis der ikke er fare for, at awrah blottes. Det er også tilladt at sidde med benene foldet under sig og at sidde med begge knæ hævet.

۸۲۰- عَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ يَزِيدِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ رَأَى رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وسلم مُسْتَلْقِيا فِي الْمَسْجِدِ وَاضِعا احدى رجليه على الأخرى متفق عليه.

820. Det er berettet fra Abdullah ibn Zayd, må Allah være tilfreds med ham. Han så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, ligge på ryggen i moskéen med det ene ben over det andet.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har berettet denne hadith.

۸۲۱- وَعَنْ جَابِرِ بْنِ سَمُرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذا صلى الْفَجْرَ تَربَّع في مجلسه حَتَّى تَطْلُعَ الشَّمْسُ حَسنَاء – حديث صحيح رواه ابو داود وغيره باسانيد صحيحة .

821. Det er berettet fra Jabir ibn Samurah, må Allah være tilfreds med ham. Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede efter fajr-bønnen at sidde på sin plads med benene foldet under sig, indtil solen var stået op og var blevet klart lysende.

Dette er en sahih-hadith. Imam Abu Dawud og andre har berettet den med en sahih-overleveringskæde.

۸۲۲- وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِفَناء الكعبة محتبيا بيديه هكذا ووصف بِيَدَيْهِ الْاحْتِيَاء وَهُوَ الْقُرْقُصَاءُ
رواه البخاري.

822. Overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sidde i Kabaens gård på denne måde med begge sine hænder omkring benene. Ibn Umar viste med sine egne hænder, hvordan man sidder. Dette er at sidde i kurfūsā-stilling. [Note: Det vil sige at sidde på hug på en sådan måde, at begge knæ er rejst, og man sidder på bagdelen, mens man forfra holder om begge knæ med hænderne.]

Imam al-Bukhari har overleveret denne hadith.

۸۲۳- وَعَنْ قَبلة بنت مَخْرَمَةً رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ رَأَيْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ قَاعِدُ الْقُرْ فُصَاءَ فَلَمَّا رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمُتَخَشِعَ فِي الْجِلْسَةِ أَرْعَدْتُ من الفرق – رواه ابو داود والترمذي .

823. Overleveret fra Qayla bint Makhrama (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sidde i kurfūsā-stilling. Da jeg så Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, i denne ydmyge og beskedne stilling, skælvede mit hjerte af frygt.

Imam Abu Dawud og imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith.

٨٢٤- وَعَنِ الشَّدِيدِ بْنِ سُوَيْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ مَرَّ بِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنَا جَالِسٌ هكذا وَقَدْ وَضَعْتُ يَدِيَ الْيُسْرَى خَلْفَ ظَهْرِي وانكاتُ عَلَى اليَةِ بَدِي فَقَالَ أَتَقْعُدُ فَعْدَةَ الْمَغْضُوبِ عَلَيْهِمْ – رواه ابو داود باستاد صحيح.

824. Overleveret fra Shurayd ibn Suwayd (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, gik forbi mig, mens jeg sad med min venstre hånd lagt bag på ryggen og støttede mig på det bløde kød under tommelfingeren på min højre hånd. Han sagde: Sidder du på samme måde, som de forbandede sidder? [Note: Med »de forbandede« hentydede Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, her til jøderne.]

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en autentisk overleveringskæde.

Afsnit 3 – Etikette for majlis og for at sidde sammen

Etikette for majlis og for at sidde sammen.

٨٢٥- عَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا يُقِيمَنْ أَحَدُكُمْ رَجُلاً مِنْ مَجْلِسِهِ ثُمَّ يَجْلِسُ فِيْهِ وَلَكِنْ تَوَسُعُوا وَتَفَسَحُوا وكَانَ ابْنُ عُمَرَ إِذَا قَامَ لَهُ رَجُلٌ مِنْ مَجْلِسِهِ لَمْ يَجْلِسُ فيهِ – متفق عليه.

825. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Ingen af jer må rejse en anden fra hans plads for selv at sætte sig dér. Gør i stedet plads for hinanden og sæt jer spredt.« Når nogen rejste sig og forlod sin plads for Ibn Umars skyld, satte han sig ikke på den plads, som personen havde forladt. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٨٢٦- وعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا قَامَ أَحَدُكُمْ مِنْ مَجْلِسٍ ثُمَّ رَجَعَ إِلَيْهِ فَهُوَ أَحَقُّ بِهِ – رواه مسلم.

826. Det er overleveret fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Hvis nogen af jer rejser sig fra sin plads og derefter vender tilbage, har han størst ret til at sætte sig på den plads.« (Muslim)

۸۲۷- وَعَنْ جَابِرِ بْنِ سَمُرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ كُنَّا إِذَا آتَيْنَا النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَلَسَ أَحَدُنَا حَيْثُ يَنتَهى – رواه أبو داود والترمذي وقال حديث حسن.

827. Berettet fra Jabir ibn Samura (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Når vi kom i profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, nærvær, satte hver af os sig dér, hvor folkene i forsamlingen var færdige med at sidde.

Imam Abu Dawud og imam al-Tirmidhi har citeret hadithen. Imam al-Tirmidhi har betegnet den som en hasan-hadith.

۸۲۸- وَعَنْ أَبِي عَبْدِ اللهِ سَلْمَانَ الْفَارِسِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا يَغْتَسِلُ رَجُلٌ يَوْمَ الْجُمُعَةِ وَيَتَطَهُرُ مَا اسْتَطَاعَ مِنْ طهر ويدهن مِنْ دُهْنِهِ أَوْ يَمَسُ مِنْ طِيبِ بَيْتِهِ ثُمَّ يَخْرُجُ فَلَا يُفَرِّقُ بَيْنَ اثْنَيْنِ ثُمَّ يُصَلِّي مَا كُتِبَ لَهُ ثُمَّ يُنْصِتُ إِذا تَكَلَّمَ الْإِمَامُ إِلا غُفِرَ لَهُ مَا بَيْنَهُ وَبَيْنَ الجمعة الأخرى رواه البخاري.

828. Berettet fra Abu Abdillah Salman al-Farisi (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der bader på fredagen, renser og gør sig så ren, som han er i stand til, smører sig med den olie, han har hjemme, eller påfører sig parfume, går derefter hjemmefra for at udføre bønnen, undlader at skille to personer ad for derefter at sætte sig imellem dem, beder den bøn, som Allah har bestemt for ham, og sidder stille, mens imamen holder prædikenen, får alle de synder, han har begået mellem den ene fredag og den næste, tilgivet af Allah.

Imam al-Bukhari har berettet denne hadith.

۸۲۹- وَعَنْ عَمْرُو بْنِ شُعَيْبٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ جَدِهِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا يَحِلُّ لِرَجُلٍ أَنْ يُفَرِّقَ بَيْنَ اثْنَيْنِ إِلَّا بِإِذْنِهِمَا – رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن، وفي روايةٍ لِأَبِي دَاوُدَ لَا يَجْلِسُ بَيْنَ رجلين الا باذنهما .

829. Berettet fra Amr ibn Shu’ayb gennem hans far og hans oldefar. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Det er ikke tilladt at skabe en åbning mellem to personer uden deres tilladelse.

Imam Abu Dawud og imam al-Tirmidhi har berettet hadithen. Imam al-Tirmidhi siger: Dette er en hasan-hadith. I en anden beretning fra imam Abu Dawud står der: Sæt dig ikke mellem to personer uden at have fået deres tilladelse.

وَعَنْ حُذَيْفَةَ بْنِ الْيَمَانِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَعَنَ مَنْ جَلسَ وَسَط الحلقة – رواه ابو داود بإسناد حسن ، وروى الترمذي عَنْ أَبِي مِجاز أَنْ رَجُلاً فَعَدَ وَسَطَ حَلْقَةٍ فَقَالَ حُذَيْفَةٌ مَلْعُوْنَ عَلَى لِسَانِ مُحَمَّد صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَوْ لَعَنَ اللهُ عَلَى لِسَانِ مُحَمَّدٍ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ جَلَسَ وَسَط الْحَلْقَةِ – قَالَ التَّرْمِذِى حَدِيْثٌ حَسَنٌ صَحِيحٌ.

830. Det er berettet fra Hudhayfa ibn al-Yaman (må Allah være tilfreds med ham), at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbandede den, der sætter sig midt i en forsamling.

Imam Abu Dawud overleverede hadithen med en god overleveringskæde. Imam al-Tirmidhi overleverede fra Abu Mijlaz (må Allah være barmhjertig mod ham): Da en mand satte sig midt i en forsamling, sagde Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham): »Muhammad, må Allahs velsignelser og fred være med ham, forbandede denne handling«, eller: »Allah forbander gennem Muhammads, må Allahs velsignelser og fred være med ham, tunge den, der sætter sig midt i en forsamling.«

Imam al-Tirmidhi sagde: »Dette er en hasan-hadith.«

۸۳۱- وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ خَيْرُ الْمَجَالِسِ أَوْسَعُها – رواه ابو داود بإسناد صحيح على شرط البخاري

831. Det er berettet fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: »Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Den mest rummelige og vidtstrakte forsamling er den bedste forsamling.«
Imam Abu Dawud overleverede hadithen med en autentisk overleveringskæde i overensstemmelse med Imam al-Bukharis betingelser.

۸۳۲ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ جَلسَ فِي مَجلس فَكَثرَ فيه لغطهُ فَقَالَ قَبْلَ أَنْ يَقُومَ مِنْ مَجْلِسِهِ ذَلِكَ سبْحَانَكَ اللَّهُمَّ وَبِحَمْدِكَ أَشْهَدُ أَنْ لا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ اسْتَغْفِرُكَ وَأَتُوبُ إِلَيْكَ إِلَّا غفِرَ لَهُ مَا كَانَ فِي مَجْلِسِهِ ذلك – رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح

832. Det er berettet fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den, der sidder i en forsamling, hvor der bliver talt meget unødvendigt og tomt, skal, inden han rejser sig fra forsamlingen, sige: ‘O Allah! Du er ren og hellig, og lovprisningen tilkommer Dig. Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud ud over Dig. Jeg beder Dig om tilgivelse og vender i anger tilbage til Dig.’ Så vil alt, hvad der fandt sted i denne forsamling, blive tilgivet.«

Imam at-Tirmidhi overleverede denne hadith og sagde, at det er en hasan- og sahih-hadith.

۸۳۳- وَعَنْ أَبِي بَرْزَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ بِأخرة إذا أراد أن يقوم مِنَ الْمَجْلِسِ (سُبْحَانَكَ اللَّهُمَّ وَبِحَمْدِكَ أشْهَدُ أن لا اله الا انت استغفرك واتوب اليك فَقَالَ رَجُلٌ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّكَ لتَقُولُ قَوْلاً مَا كُنتَ تَقُولُهُ فِيمَا مَضَى قَالَ ذلكَ كَفَّارَةٌ لِمَا يَكُونُ فِي المجلس – رواه أبو داود. وراه الحاكم ابو عبد الله في المستدرك من رواية عائشة وقال صحيح الاسناد.

833. Det er overleveret fra Abu Barza (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Da Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, i sine senere år rejste sig fra en forsamling, plejede han at sige: »O Allah! Jeg lovpriser Din hellighed sammen med Din pris. Jeg bevidner, at der ikke er nogen guddom ud over Dig. Jeg beder Dig om tilgivelse og vender mig i anger til Dig.« En mand sagde: »O Allahs Sendebud! Du har netop sagt noget, som du aldrig før har sagt.« Han sagde: »Disse ord tjener som soning for det, der måtte være foregået unødvendigt i denne forsamling.«

Imam Abu Dawud overleverede denne hadith. Al-Hakim Abu Abdillah overleverede den også fra Aisha i sin bog al-Mustadrak og erklærede dens overleveringskæde for sahih.

٨٣٤- وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ قَلَّمَا كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُومُ مِنْ مَجْلِسَ حَتَّى يَدْعُو بِهَؤُلَاءِ الدَّعَوَاتِ اللَّهُمَّ اقْسِمُ لَنَا مِنْ خَشْيَتِكَ مَا تَحُولُ بِهِ بَيْنَنَا وَبَيْنَ مَعَاصِيكَ وَمِنْ طَاعَتِكَ مَا تُبْلِغْنَا بِهِ جَنَّتَكَ وَمِنَ الْيَقِيْنِ مَا تُهَوِّنُ عَلَيْنَا مَصَائِبَ الدُّنْيَا اللَّهُمَّ مَتَّعْنَا بِأَسْمَاعِنَا وَأَبْصَارِنَاوقُوتِنَا مَا أَحْيَيْتَنَا وَاجْعَلْهُ الْوَارِثَ مِنَّا وَاجْعَلْ ثَارَنَا عَلَى مَنْ ظَلَمَنَا وَانْصُرْنَا على من عادانا ولا تَجْعَلْ مُصيبتنا في ديننا ولا تَجْعَلِ الدُّنْيَا أَكْبَرَ هَمِّنَا وَلا مبلغ علمنا ولا تُسَلِّطْ عَلَيْنَا مَنْ لا يَرْحَمُنَا ) رواه الترمذي وقال حديث حسن.

834. Det er overleveret fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Det var sjældent, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, rejste sig fra en forsamling uden at fremsige denne bøn: »O Allah! Tildel os så megen frygt for Dig, at den bliver et værn mellem os og ulydighed mod Dig; tildel os så megen lydighed mod Dig, at den bringer os til Dit paradis; og giv os så megen overbevisning, at den gør denne verdens ulykker og prøvelser lette for os. O Allah! Så længe Du lader os leve, så lad vores hørelse, vores syn og vores øvrige kræfter være vores arvinger. Begræns vores had og trang til hævn til den, der har gjort os uret. Hjælp os mod den, der er fjendtlig over for os, lad os ikke blive ramt af en prøvelse i religionen, gør ikke verden til centrum for vores bekymringer, og giv ikke dem magt over os, som ikke viser os barmhjertighed.«

Imam at-Tirmidhi overleverede denne hadith. Han sagde, at det er en hasan-hadith.

ى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ ٨٣٥ – وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيا وَسَلَّمَ مَا مِنْ قَوْمٍ يَقُومُوْنَ مِنْ مَجْلِسِ لا يَذْكُرُونَ اللَّهَ تَعَالَى فِيهِ إِلَّا قَامُوا عَنْ مثل جيفة حمار وكان لهم حسرة – رواه ابو داود باسناد صحيح

835. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Han sagde, at Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Enhver gruppe, der rejser sig fra en forsamling uden at nævne Allahs navn, rejser sig som et dødt æsel, og der er kun fortrydelse og skam tilbage for dem.

Imam Abu Dawud berettede hadithen med en autentisk overleveringskæde.

٨٣٦- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَا جَلَسَ قَوْمٌ مَجْلِسًا لَمْ يَذْكُرُوا اللهَ تَعَالَى فِيْهِ وَلَمْ يُصَلُّوا عَلَى نَبِيِّهِمْ فِيْهِ إِلَّا كَانَ عَلَيْهِمْ تَرَةٌ فَإِنْ شَاءَ عَذَبَهُمْ وَإِنْ شَاءَ غَفَرَ لَهُمْ – رواه الترمذي وقال حديث حسن .

836. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Profeten, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Hvis en gruppe sidder i en forsamling uden at nævne den Almægtige Allahs navn og uden at sende velsignelser over deres profet, vil det blive en årsag til tab for dem. Hvis Allah ønsker det, kan Han derfor straffe dem, og Han kan også tilgive dem.

Imam Tirmidhi berettede hadithen og sagde, at det er en hasan-hadith.

۸۳۷- وَعَنْهُ عَنْ رَسُولِ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَنْ قَعَدَ مَقْعَدًا لَمْ يَذْكُر الله تَعَالَى فِيهِ كَانَتْ عَلَيْهِ مِنَ الله تَرَةٌ وَمَنِ اضْطَجَعَ مَضْجَعًا لَا يَذْكُرُ اللَّهَ تعَالَى فِيهِ كَانَتْ عَلَيْهِ مِنَ الله ترة – رواه ابو داود وقَدْ سَبَقَ قَرِيبًا وَشَرَحْنَا الترة فيه.

837. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede. Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den, der sidder et sted uden at nævne den Almægtige Allahs navn, udsættes for tab fra Allahs side. Og den, der lægger sig til at sove et sted uden at nævne Allahs navn, udsættes også for tab fra Allahs side. [Note: Disse hadither viser, at man skal ihukomme Allah, når man rejser sig og sætter sig, når man sover og vågner, når man bevæger sig omkring, i enhver handling, til enhver tid og ethvert sted. Muslimen skal huske, at han udelukkende er Allahs tjener, og at Allah er centrum for alle hans handlinger og al hans livsaktivitet. Allah skal ihukommes, før en handling påbegyndes. Allah skal ihukommes under handlingen. Allah skal ihukommes, når handlingen er afsluttet. I en hadith nævnes det også, at man skal sende velsignelser over Profeten i enhver forsamling. Den handling, man udførte uden at ihukomme Allah, eller den tid, der gik, mens man var uopmærksom på ihukommelsen af Allah, bragte i virkeligheden en byrde af fortrydelse, skam og tab med sig. Allah ved bedst, hvad den rette betydning er.]

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen. Hadithen blev omtalt for kort tid siden, og dér forklarede vi også ordet “Tirātun”. [Note: Se hadith nr. 819 i denne forbindelse.]

Afsnit 4 – Drømme og emner relateret til dem

Drømme og emner relateret til dem.

قَالَ اللهُ تَعَالَى : وَمِنْ آيَاتِهِ مَنَامُكُمْ بِاللَّيْلِ وَالنَّهَارِ.

Den Almægtige Allah siger:

»Og blandt Hans tegn er jeres søvn om natten og om dagen.« (Ar-Rum: 23)

۸۳۸- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ لَمْ يَبْقَ مِنَ النبوة إلا المُبَشِّرَاتُ قَالُوا وَمَا الْمُبَشِّرَاتُ قَالَ الرؤيا الصالحة – رواه البخاري.

838. Abu Huraira, måtte Allah være tilfreds med ham, berettede: Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sige: Intet af profetskabet er tilbage bortset fra de gode budskaber. Folk spurgte: Hvad er de gode budskaber? Han svarede: Den gode drøm.

Imam al-Bukhari overleverede hadithen.

۸۳۹- وَعَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا اقْتَرَبَ الزَّمَانُ لَمْ تَكَدُ رُؤْيَا الْمُؤْمِنِ تَكْذِبُ وَرُؤْيَا الْمُؤْمِنِ جُزء من سنة وَارْبَعِينَ جُزْءًا مِنَ النبوة متفق عليه . وفي روايةٍ أَصْدَقُكُمْ رُؤْيَا أَصْدَقُكُمْ حَدِيثًا

839. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Når Timen nærmer sig, vil den troendes drøm kun sjældent være falsk. Den troendes drøm er en af ​​profetembedets seksogfyrre dele. [Note: I denne verden er profetembedet den eneste ufejlbarlige kilde til viden. Efter den sidste Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham) er denne kilde til viden blevet lukket. Men som mubashshirat (glade tidender) er den troendes sande drøm stadig bevaret. Gennem den kan man få den mindste smule korrekt viden. Kriteriet for at efterprøve denne sande drøm er imidlertid Koranen og Sunnah. Det vil sige, at hvis den troendes drøm er i modstrid med Koranens og Sunnahs udsagn, vil den ikke blive accepteret som en sand eller god drøm.]

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I en anden overlevering siges det: Den, hvis tale blandt jer er mest sandfærdig, vil også have de mest sandfærdige drømme.

٨٤٠- وَعَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ رَأَنِي فِي الْمَنَامِ فَسَيَرَانِي فِي الْيَقظَةِ أَوْ كَانَّمَا رَأَنِي فِي الْيَقْظَةِ لَا يَتَمَثَلُ الشَّيْطَانُ بِي متفق عليه.

840. Det er overleveret fra Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Den, der ser mig i en drøm, vil snart se mig, mens han er vågen, eller det er, som om han har set mig, mens han var vågen. Satan kan ikke antage min skikkelse. [Note: For at dette kan fastslås, må den, der ser drømmen, have et klart kendskab til Allahs Sendebuds (Allahs fred og velsignelser være med ham) fysiske fremtoning, ansigtstræk og livsførelse. Ellers, hvis Satan erklærede sig selv for Sendebudet, hvordan skulle man så kunne vide, at han ikke var Sendebudet? Det siges her ikke, at Satan ikke kan antage Sendebudets skikkelse eller ansigt, men at han ikke kan antage en andens ansigt og præsentere sig selv som Sendebudet.] (al-Bukhari, Muslim)

٨٤١- وَعَنْ أَبِي سَعِيدِ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّهُ سَمِعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِذا رأى أَحَدُكُمْ رُؤْيَا يُحِبُّهَا فَإِنَّمَا هِيَ مِنَ اللَّهِ تَعَالَى فَلْيَحْمَد الله عَلَيْهَا وَلْيُحَدِّثْ بِهَا وَفِي رِوَايَةٍ فَلا يُحَدِّثُ بِهَا إِلَّا مَنْ يُحِبُّ وَإِذَا رَأَى غَيْرَ ذلِكَ مِمَّا يَكْرَهُ فَإِنَّمَا هِي مِنَ الشَّيْطَانِ فَلْيَسْتَعِذْ مِنْ شَرِّهَا وَلَا يَذْكُرُهَا لِأَحَدٍ فانها لا تضره – متفق عليه.

841. Det er overleveret fra Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham), at han hørte Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: Hvis en af jer ser en drøm, som han bryder sig om, er den fra Allah. Han bør prise Allah for den og fortælle den til sine venner. I en anden overlevering siges det: Han bør kun fortælle den til den, han elsker, og ikke til andre. Hvis han derimod ser en drøm, som han ikke bryder sig om, er den fra Satan. Han bør søge tilflugt hos Allah mod dens skade og ikke fortælle den til nogen. Så vil denne drøm ikke kunne skade ham.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٨٤٢- وَعَنْ أَبِي قَتَادَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الرؤيا الصالحة وفي رواية الرُّؤْيَا الْحَسَنَةُ مِنَ اللهِ وَالْحَلْمُ مِنَ الشَّيْطَانِ فَمَنْ رأَى شَيْئًا يَكْرَهُهُ فَلْيَنْقُتُ عَن شماله ثلاثًا وَلِيَتَعَوَّذُ مِنَ الشَّيْطَانِ فَإِنَّهَا لا تضره – متفق عليه.

842. Abu Qatada (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: En sand drøm – og ifølge en anden overlevering en god drøm – kommer fra Allah, mens en dårlig drøm kommer fra Satan. Hvis nogen ser en drøm, han ikke bryder sig om, skal han

spytte tre gange til sin venstre side og søge tilflugt hos Allah mod Satans skade. Så vil denne drøm ikke kunne skade ham.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Ordet »an-nafasu«, som er nævnt i hadithen, betyder et let eller fint pust, hvorved der ikke engang kommer en smule spyt ud.

٨٤٣ – وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا رأى أحدكم الرؤيا يَكْرَهُهَا فَلْيَبْصُ عَن يساره ثلاثا وَلْيَسْتَعِذْ بِالله مِن الشَّيْطَانِ ثَلاثًا وَلْيَتَحَولَ عَنْ جَنبه الذي كَانَ عَلَيْهِ – رواه مسلم.

843. Jabir (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Hvis nogen af jer ser en drøm, han ikke bryder sig om, skal han spytte tre gange til sin venstre side, tre gange søge tilflugt hos Allah mod Satan og skifte den side, han lå på.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٨٤٤ – وَعَنْ أَبِي الْأَسْفَعِ وَايْلَةَ بْنِ الْأَسْفَعِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ مِنْ أعظم القرى أن يُدْعِيَ الرَّجُلُ إِلَى غَيْرِ أَبِيهِ أَوْ يُرى عَيْنَهُ مَا لَمْ تَرَ أَوْ يَقُولَ عَلَى رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا لَمْ يَقُلْ رواه البخاري.

844. Det er berettet fra Abū al-Asqaʿ Wāṣila ibn al-Asqaʿ (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: »Den værste løgn er at hævde, at en anden person er ens far, at få ens øjne til at se noget, de ikke har set (dvs. at berette en falsk drøm), eller at sige noget i Allahs Sendebuds navn, som han ikke har sagt.« Imām al-Bukhārī har overleveret hadithen.

Kapitel: 5

Udveksling af salām

Afsnit 1 – Salāmens dyd og påbuddet om at udbrede det vidt

Salāmens dyd og påbuddet om at udbrede det vidt.

قالَ اللهُ تَعَالَى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لا تَدْخُلُوا بُيُوتًا غَيْرَ بُيُوتِكُمْ حَتَّى تَسْتَأْنِسُوا وَتُسَلِّمُوا عَلَى أَهْلِهَا .

Den Almægtige Allah siger:

»O I, der tror! Træd ikke ind i andre hjem end jeres egne, før I har bedt deres beboere om tilladelse og hilst på dem.« (Sūra an-Nūr: 28)

وَقَالَ تَعَالَى : فَإِذَا دَخَلْتُمْ بُيُوتًا فَسَلِّمُوا عَلَى أَنْفُسِكُمْ تَحِيَّةٌ مِنْ عِنْدِ اللَّهِ مباركة طيبة.

“Når I træder ind i jeres hjem, skal I hilse på jeres egne med en hilsen, der er velsignet og ren fra Allah.” (Sura an-Nur: 61)

وقال تعالى : وإذا حبيتُم بِتَحِيَّةٍ فَحَيُّوا بِأَحْسَنَ مِنْهَا أَوْ رُدُّوهَا .

“Når I bliver hilst, skal I gengælde hilsenen med noget bedre eller gengælde den på samme måde.” (Sura an-Nisa: 86)

وقال تعالى : هَلْ أَتَاكَ حَدِيثُ ضَيف إبْرَاهِيمَ الْمُكْرَمِينَ ، إِذْ دَخَلُوا عَلَيْهِ فَقَالُوا سَلَامًا قَالَ سَلَامٌ.

“Er beretningen om Ibrahims ærede gæster nået dig? Da de kom til ham og hilste på ham, hilste han også på dem.” (adh-Dhariyat: 24)

٨٤٥- وَعَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ عَمْرِو بْنِ الْعَاصِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَجُلًا سَأَلَ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُّ الْإِسْلامِ خَيْرٌ قَالَ تُطْعِمُ الطَّعَامَ وَتَقْراً السلام عَلَى مَنْ عَرَفتَ ومَنْ لم تعرف متفق عليه

845. Det er berettet fra Abdullah ibn Amr ibn al-‘As (må Allah være tilfreds med ham). En mand spurgte Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham: Hvilken handling er bedst i islam? Han svarede: At bespise de sultne og at give salam til alle, både dem man kender og dem, man ikke kender. Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٨٤٦- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لما خَلَقَ اللهُ تَعَالَى أَدَمَ عَلَيْهِ السَّلامُ قَالَ اذْهَبْ فَسَلَّمْ عَلَى أُولَئِكَ نَفَرٍ مِنَ المَلائِكَةِ جُلُوسٌ فَاسْتَمِعُ مَا يُحَبُّونَكَ فَإِنَّهَا تَحِيَّتُكَ وَتَحِيَّةُ ذُرِّيَّتِكَ فَقَالَ السَّلَامُ عَلَيْكُمْ فَقَالُوا السّلامُ عَلَيْكَ وَرَحْمَةُ الله فَزَادُوهُ وَرَحْمَةُ الله متفق عليه.

846. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Profeten, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: Da Allah havde skabt Adam, fred være med ham, sagde Han: »Gå hen og hils på den gruppe engle, som sidder dér, og lyt til, hvad de svarer dig. Det, de svarer, vil være dit og dine efterkommeres svar.« Adam, fred være med ham, gik derfor hen og sagde til englegruppen: »As-salāmu ʿalaykum« (fred være med jer). Englene sagde: »As-salāmu ʿalayka wa raḥmatullāh« (fred være med dig, og Allahs barmhjertighed være med dig). De tilføjede ordene »wa raḥmatullāh«.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

٨٤٧- وَعَنْ أَبِي عُمَارَةَ الْبَراء بن عازب رضى اللهُ عَنْهُمَا قَالَ أَمْرِنَا رَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِسَبْع بعيادَةِ الْمَرِيضِ وَاتَّبَاعِ الْجَنَائِزِ وَتَشْمِيْت العاطي ونَصْرِ الضَّعِيفَ وَعَوْنِ الْمَظْلُوم وافشاء السلام وإبْرارِ المقسم – متفق عليه هذا لفظ احدى روايات البخاري .

847. Overleveret fra Abu Umara al-Bara ibn Azib (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, pålagde mig syv ting: (1) at besøge den syge; (2) at deltage i begravelsen; (3) at sige »yarhamukallah« som svar, når den, der nyser, siger »al-hamdulillah«; (4) at hjælpe den svage og den gamle; (5) at støtte den undertrykte; (6) at udbrede salam; og (7) at opfylde eden.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen. Hadithens grundtekst er taget fra en overlevering af Imam al-Bukhari.

٨٤٨- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تَدْخُلُوا الْجَنَّةَ حَتَّى تُؤْمِنُوا وَلا تُؤْمِنُوا حَتَّى تَحَابُّوا أَوَلَا أَدلُّكُمْ عَلَى شَيْءٍ إِذَا فَعَلْتُمُوهُ تَحَابَبْتُمْ أَقْسُوا السَّلام بَيْنَكُم – رواه مسلم.

848. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »I vil ikke træde ind i Paradiset, før I tror, og jeres tro vil ikke blive fuldkommen, før I elsker hinanden. Skal jeg ikke fortælle jer om noget, som, hvis I gør det, vil få jer til at elske hinanden? Udbred salam iblandt jer.«

Imam Muslim har citeret denne hadith.

٨٤٩ – وَعَنْ أَبِي يُوسُفَ عَبْدِ اللهِ بْنِ سَلَام رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ يَا أَيُّهَا النَّاسُ أَقْسُوا السَّلَامَ وَأَطْعِمُوا الطَّعَامَ وصلوا الْأَرْحَامَ وَصَلُّوا وَالنَّاسُ نِيَام تَدْخُلُوا الجَنَّة بسلام – رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح.

849. Det er berettet fra Abu Yusuf Abdullah ibn Salam (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Jeg hørte Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sige: »O mennesker! Udbred salam, giv de sultne mad, behandl jeres slægtninge godt, og bed, mens folk sover. Så vil I træde ind i Paradiset i fred og uden frygt.« Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith. Han sagde: »Det er en hasan-hadith.«

٨٥٠ وَعَنِ الطَّفَيْلِ بْنِ أَبِي بْنِ كَعْبٍ أَنَّهُ كَانَ يَأْتِي عَبْدِ اللَّهِ بْنَ عُمَرَ فَيَغْدُو مَعَهُ إِلَى السُّوقِ قَالَ فَإِذَا غَدَوْنَا إِلَى السُّوقِ لَمْ يَمُرُ عَبْدُ اللَّهِ عَلَى سَقَاطِ وَلَا صاحب بيعة ولا مسكين ولا أحد الأسلم عَلَيْهِ قَالَ الطَّفَيْلُ فَجِئْتُ عَبْدَ اللَّهِ بْنَ عُمَرَ يَوْمًا فَاسْتَتْبَعَنِي إِلَى السُّوقِ فَقُلْتُ لَهُ مَا نَصْنَعُ بِالسُّوقِ وَأَنْتَ لَا تَقِفُ عَلَى الْبَيْعِ وَلَا تَسْأَلُ عَنِ السَّلْمِ وَلَا تَسُوْمُ بِهَا وَلَا تَجْلِسُ فِي مَجَالِسِ السُّوقِ وأقولُ اجْلِسُ بِنَا هَاهُنَا نَتَحَدِّثُ فَقَالَ يَا أَبَا بَطْنٍ وَكَانَ الطَّفَيْلُ ذَابَطنِإِنَّمَا نَعْدُو مِنْ أجل السلام فَتُسَلِّم على من لقيناه – رواه مالك في الموطأ
باستاد صحيح.

850. Det er berettet fra Tufayl ibn Ubayy ibn Ka’b (må Allah være tilfreds med ham). Han plejede at besøge Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham). Tidligt om morgenen gik han sammen med Ibn Umar til markedet. Han siger: Når vi om morgenen gik til markedet, hilste han på enhver, han kom forbi – hvad enten det var en omrejsende kræmmer, en fastboende handelsmand, en fattig eller en hvilken som helst anden person. Tufayl siger: En dag kom jeg til Abdullah ibn Umar. Som sædvanlig begyndte han at tage mig med til markedet. Jeg sagde til ham: »Hvad vil du gøre på markedet? Du standser ikke for at købe eller sælge noget, du spørger ikke om nogen vare og forhandler ikke om dens pris, og du sætter dig heller ikke ved nogen af markedets forsamlinger. Jeg siger: Kom, lad os sidde her og tale lidt sammen.« Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Du, der har stor mave« – Tufayl havde nemlig en temmelig stor mave – »vi kommer tidligt om morgenen til markedet udelukkende for at hilse, og vi hilser på enhver, vi møder.« [Note: Det, der tydeligt fremgår af denne hadith og andre hadither om salam, er, at der i det islamiske samfund findes personlig tryghed, dybe indbyrdes relationer og et omfattende broderskab. Salam fremstår her som en erklæring om sikkerhed. Det vil sige, at ingen i dette samfund nærer misundelse, had eller fjendskab over for nogen anden. Alle bærer en dyb følelse af fred og tryghed i deres hjerter for både dem, de kender, og dem, de ikke kender. Derfor er muslimer blevet opmuntret til at hilse på alle muslimer, kendte såvel som ukendte, hvor som helst og når som helst. For ethvert muslimsk samfund – især for et nyt muslimsk samfund eller et samfund, hvor freden og sikkerheden er blevet forstyrret, hvor enhver er blevet den andens fjende, eller hvor der i det mindste er opstået et sådant skrækindjagende miljø – kan betydningen af en udbredt anvendelse af denne form for salam let forstås.]

Imam Malik har overleveret denne hadith med en autentisk overleveringskæde i sit værk al-Muwatta.

Afsnit 2 – Fremgangsmåden ved udveksling af salam

Fremgangsmåden ved udveksling af salam.

Den anbefalede måde at hilse med salām på er, at den, der hilser først, siger: “Assalāmu alaikum wa rahmatullāhi wa barakātuh” (Må Allahs fred, barmhjertighed og velsignelse være over jer). Selv hvis den muslim, der bliver hilst på, er én person (ental), skal det pronomen, der bruges til at tiltale ham, være

i flertal. Som svar vil den, der besvarer hilsenen, sige: “Wa alaikumus salām wa rahmatullāhi wa barakātuh” (Må Allahs fred, barmhjertighed og velsignelse også være over jer). I svaret skal forbindelsespartiklen wāw (og) bruges først. [Note: Der kan peges på to grunde til brugen af flertalsformen. For det første kan denne ene muslim betragtes som repræsentant for alle muslimerne bag ham eller for det muslimske samfund på stedet. For det andet er denne hilsen ifølge islamisk tro også rettet til de engle fra Allah, som er knyttet til personen.]

٨٥١ عَنْ عِمْرَانَ بْنِ الْحُصَيْنِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قَالَ جَاءَ رَجُلٌ إِلَى النَّبِيِّ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ السَّلامُ عَلَيْكُمْ فَرَدَّ عَلَيْهِ ثُمَّ جَلَسَ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ (عَشْرٌ) ثُمَّ جَاءَ أَخَرُ فَقَالَ السَّلامُ عَلَيْكُمْ وَرَحْمَةُ اللَّهِ فَرَدَّ عَلَيْهِ مجلس فَقَالَ (عشْرُونَ) ثُمَّ جَاءَ أَخَرُ فَقَالَ السَّلَامُ عَلَيْكُمْ وَرَحْمَةُ اللهِ وَبَرَكَاتُهُ فرَد عَلَيْهِ فَجَلَسَ فَقَالَ (ثَلاثون) – رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن .

851. Overleveret fra ʿImrān ibn al-Husain (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: En mand kom til Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, og sagde: “Assalāmu alaikum.” Han besvarede hans hilsen. Da manden havde sat sig, sagde Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham: “Ti belønninger er blevet skrevet ned.” Derefter kom en anden mand og sagde: “Assalāmu alaikum wa rahmatullāh.” Han besvarede hans hilsen. Da manden havde sat sig, sagde han: “Tyve belønninger er blevet skrevet ned.” Så kom endnu en mand og sagde: “Assalāmu alaikum wa rahmatullāhi wa barakātuh.” Han besvarede hans hilsen. Da også denne mand havde sat sig, sagde han: “Tredive belønninger er blevet skrevet ned.”

Imām Abū Dāwūd og Imām at-Tirmidhī har citeret hadithen, og Imām at-Tirmidhī har betegnet den som en hasan-hadith.

٨٥٢ – وَعَنْ عَائِشَةَ رَضى اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَالَ لِي رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وسلم هذا جِبْرِيلُ يَقْرَأُ عَلَيْكَ السَّلام قَالتْ قُلْتُ وَعَلَيْهِ السَّلَامُ وَرَحْمَةُ اللهِ وبركاته متفق عليه . وهكذا وقع في بعض روايَاتِ الصَّحِيحَيْنِ (وبركاته) وفِي بَعْضِهَا بِحَذْفِهَا وَزِيَادَةُ الثَّقَةِ مَقْبُولَةٌ .

852. Overleveret fra ʿĀʾishah (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde til mig: “Her er Jibrīl; han sender dig salām.” ʿĀʾishah sagde:

Jeg sagde: “Wa alaihis salām wa rahmatullāhi wa barakātuh” (Må fred, Allahs barmhjertighed og velsignelse være over ham).

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith. I nogle af Imam al-Bukharis og Imam Muslims overleveringer om dette emne er ordet »barakatuhu« nævnt, mens det ikke er nævnt i andre overleveringer. Den ekstra formulering, som en thiqah-overleverer (en overleverer med skarp hukommelse og fuldstændig pålidelighed) har tilføjet, kan dog accepteres.

٨٥٣ – وعن أنس رضي اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ إِذَا تَكَلَّمَ بكلمة أعادها ثلاثًا حَتَّى تُفهَم عَنْهُ وإذا أتى على قوم فَسَلَّمَ عَلَيْهِم سَلم عليهم ثلاثا – رواه البخاري وهذا محمول عَلَى مَا إِذَا كَانَ الجَمع كَثِيراً .

853. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Når Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde noget, gentog han det tre gange, så hans ord kunne forstås. Og når han kom til en stamme, hilste han på dem med salam; han hilste på dem tre gange.

Imam al-Bukhari har citeret denne hadith. Det, at han hilste tre gange, skete, når forsamlingen var meget stor og talrig.

٨٥٤- وعن المقداد رضى الله عنه في حديثه الطويل قَالَ كُنَّا ترفع للنبي صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّم نصيبه من اللبن فيجي من الليل فيُسلم تسليما لا يُوقِظُ نَائِمًا وَيُسْمِعُ اليَقظَانَ فَجَاءَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَلَّمَ كَمَا كَانَ يسلم – رواه مسلم.

854. Al-Miqdad siger i en lang hadith, som han berettede: Vi satte hans andel af mælken til side til Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham). Han kom om natten. Da hilste han på en sådan måde, at de sovende ikke blev vækket, mens de vågne kunne høre hans salam. Så kom Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og hilste på sædvanlig vis. (Muslim)

٨٥٥- وعن أسماء بنت يزيد رضي الله عنها أنَّ رَسُولَ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَرَّ فِي الْمَسْجِدِ يَوْمًا وَعُصْبَةٌ مِنَ النِّسَاء قُعود فالوى بيده بالتسليم رواه الترمذي وقال حديث حسن وهذا محمول عَلَى أَنَّهُ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جمع بين اللفظ والاشارة ويؤيده أن في رواية أبي داود (فَسَلَّمَ عَلَيْنَا )

855. Asma bint Yazid (må Allah være tilfreds med hende) berettede: En dag var Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) på vej til moskéen. Der sad en gruppe kvinder, og han hilste på dem med en håndbevægelse.

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og sagt, at det er en hasan-hadith. Dette er i virkeligheden et tilfælde, hvor Profeten, Allahs velsignelser og fred være med ham, forener både ord og tegn. Dette støttes af en overlevering fra Imam Abu Dawud: »Så hilste han på os.«

٨٥٦- وعن أبي جرى الهجيمي رضي الله عنه قَالَ أَتَيْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقُلْتُ عَلَيْكَ السَّلامُ يَا رَسُولَ اللهُ قَالَ لَا تَقُل عَلَيْكَ السَّلَامُ فَإِنَّ عليك السلام تحية الموتى رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن صحيح وقد سبق بطوله.

856. Abu Juray al-Hudhaymi (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jeg kom til Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, og sagde: »Alayka as-salam, Allahs Sendebud« (O Allahs Sendebud, må fred være med dig). Han sagde: »Sig ikke: ›Alayka as-salam‹, for ›Alayka as-salam‹ er de dødes hilsen.«

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi har betegnet den som hasan og sahih. Denne hadith er allerede blevet gengivet udførligt tidligere.

Afsnit 3 – Regler og fremgangsmåde for salam-hilsenen

Regler og fremgangsmåde for salam-hilsenen.

٨٥٧- عن أبي هريرة رضي الله عنه أن رسول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يسلم الراكب على الماشي والماشي على القاعد والقليل على الكثير – متفق عليه، وفي رواية البخاري والصغير على الكبير.

857. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Den ridende skal hilse på den gående, den gående skal hilse på den siddende, og de få skal hilse på de mange.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har citeret hadithen. I en overlevering fra Imam al-Bukhari hedder det: »Den yngre skal hilse på den ældre.«

٨٥٨- وَعَنْ أَبِي أَمَامَهُ صُدَى بن عجلان الجَاهِلِي رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رسول الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنْ أولى النَّاسِ بِاللهِ مَن بَدَأَهُم بِالسلام رواه ابو داود باسناد جيد . ورواه الترمذى عَنْ أَبِي أَمَامَهُ قِيلَ يَا رَسُولَ اللَّهِ الرجُلانِ يَلْتَقِيَانِ أَيُّهُمَا يبدأ بالسلام قَالَ أَوْلاهُمَا بِاللهِ تعالى – قال الترمذي هذا حديث حسن.

858. Abu Umama Sudai ibn Ajlan al-Bahili (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Den af mennesker, der er Allah nærmest, er den, der først hilser.«

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen med en fremragende isnad. Imam at-Tirmidhi overleverede fra Abu Umama (må Allah være tilfreds med ham): Der blev sagt: »O Allahs Sendebud! To personer møder hinanden. Hvem af dem skal hilse først?« Han sagde: »Den af dem, der er Allah nærmest, skal hilse først.«

Imam at-Tirmidhi kaldte den en hasan-hadith.

Afsnit 4 – Det er mustahabb at hilse på en person igen, når man møder ham gentagne gange, f.eks. når man har besøgt en person, er gået bort og straks kommer tilbage, eller når et træ eller noget andet kommer mellem de to.

Det er mustahabb at hilse på en person igen, når man møder ham gentagne gange, f.eks. når man har besøgt en person, er gået bort og straks kommer tilbage, eller når et træ eller noget andet kommer mellem de to.

٨٥٩- عن أبي هريرة رضي الله عنه في حديث المُسَى صَلَاتُهُ أَنَّهُ جَاءَ فَصَلَّى ثُمَّ جَاءَ إلى النبي صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَلَّمَ عَلَيْهِ فَرَدَّ عَلَيْهِ السَّلامَ فَقَالَ ارجع فصل فَإِنَّكَ لَم تُصَلِّ فَرَجَعَ فَصَلَّى ثُمَّ جَاءَ فَسَلَّمَ عَلَى النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى فَعَلَ ذلك ثلاث مرات متفق عليه.

859. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede. I forbindelse med en hadith om al-musīʾ as-salāt (en person, der udførte bønnen forkert), beretter han, at en mand kom og bad, hvorefter han gik hen til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) og hilste på ham med salām. Han besvarede hans salām og sagde derefter: »Gå tilbage og bed igen, for du har ikke bedt.« Manden gik derfor tilbage og bad igen, hvorefter han kom tilbage og hilste på Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham). Sådan gjorde han tre gange. (Bukhārī, Muslim)

٨٦٠- وعنه عن رسول الله صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا لَقِي أَحَدُكُمْ أَخَاهُ فَلْيُسَلَّمَ عَلَيْهِ فَان حالت بينهما شجرة أو جدار أو حجر ثم لقيه فليسلم عليه رواه ابو داود .

860. Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Når en af jer møder sin bror, skal han hilse på ham med salām. Hvis der derefter kommer et træ, en mur eller en sten imellem dem, og de så igen står ansigt til ansigt, skal han atter hilse på ham med salām.« (Abū Dāwūd)

Afsnit 5 – Det er mustahabb at hilse med salām, når man træder ind i huset

Det er mustahabb at hilse med salām, når man træder ind i huset.

قَالَ اللهُ تعالى : فَإِذَا دَخَلْتُم بُيُوتًا فَسَلِّمُوا عَلَى أَنفُسِكُم تحية من عند الله مباركة طيبة.

Den Almægtige Allah siger:

»Når I træder ind i husene, så hils på jeres egne med en hilsen, der er velsignet og god fra Allah.« (Sūra an-Nūr: 61)

٨٦١- وعن أنس رضي اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَا بُنَى إِذا دخلت على أهلك فسلم يكن بركة عَلَيْكَ وَعَلَى أهل بيتك – رواه الترمذي وقال حديث حسن صحيح

861. Anas (ra) beretter. Han siger: Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde til mig: »Min søn! Når du går ind til din husstand, så hils på dem. Denne hilsen vil være en velsignelse for dig og din husstand.« Imam al-Tirmidhi har overleveret hadithen og erklæret den hasan og sahih.

Afsnit 6 – At hilse på børn og unge

At hilse på børn og unge.

٨٦٢- عن أنس رضي اللهُ عَنْهُ أَنَّهُ مَر عَلى صِبيانِ فَسَلَّمَ عَلَيْهِمْ وَقَالَ كَانَ رَسُولُ الله صلى الله عليه وسلم يفعله متفق عليه

862. Anas (ra) beretter. Han gik forbi nogle børn og hilste på dem. Derefter sagde han: »Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, plejede at gøre det samme.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Afsnit 7 – Mandens hilsen til sin hustru, hilsen til mahram-kvinder og hilsen til fremmede kvinder, hvis der ikke er frygt for usømmelighed. På samme betingelse kan kvinder hilse på mænd.

Mandens hilsen til sin hustru, hilsen til mahram-kvinder og hilsen til fremmede kvinder, hvis der ikke er frygt for usømmelighed. På samme betingelse kan kvinder hilse på mænd.

٨٦٣ – عن سهل بن سعد رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَتْ فِينَا امْرَأَةٌ وَفِي رواية كانت لنا عَجُورٌ تَأخُذُ مِن أصول السلقِ فَتَطْرَحُهُ فِي القَدْرِ وَتُكَرَكِرُ حَبَّاتٍ مِنْ شعير فاذا صلينا الجمعة وانصرفنا تُسَلِّمُ عَلَيْهَا فَتُقَدِّمُهُ الينا – رواه البخاري.

863. Overleveret fra Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller: Der var en kvinde blandt os — ifølge en anden overlevering en gammel kvinde blandt os — som kogte rødbederødder i en gryde og derefter malede bygkerner og kom dem i gryden. Når vi vendte tilbage efter fredagsbønnen, hilste vi på hende med salam, og hun serverede dette for os. Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.قوله تكركر أي تطحنBetydningen er at male byg, hvede og lignende.

٨٦٤- وَعَنْ أم هاني فاختة بنت أبي طالب رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَتْ آتَيْتُ النبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمَ الْفَتْحِ وَهُوَ يَغْسِلُ وَفَاطِمَةُ تَسْتُرُهُ بِشَوْب تسلمت وذكرت الحديث رواه مسلم .

864. Overleveret fra Umm Hani’ Fakhta bint Abi Talib (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: På dagen for erobringen af Mekka kom jeg til Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham). Han var i færd med at tage et rituelt bad, og Fatima skærmede ham med et stykke klæde. Jeg hilste på ham med salam. Hun viderebringer resten af hadithen. Imam Muslim har overleveret hadithen.

٨٦٥- وعن أسماء بنت يزيد رضى اللهُ عَنْهَا قَالَتْ مَرَّ عَلَيْنَا النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ في نسوة فَسَلم علينا . رواه أبو داود والترمذي وقال حديث حسن
وهذا لفظ ابي داود ولفظ الترمذى، ان رسول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَرَّ فِي الْمَسْجِدِ يَوْمًا وَعُصْبَةٌ مِنَ النِّسَاءِ قُعود قالوى بيده التسليم

865. Overleveret fra Asma bint Yazid (må Allah være tilfreds med hende). Hun fortæller: Profeten (Allahs velsignelser og fred være med ham) gik forbi en gruppe af os piger. Han hilste på os med salam. Imam Abu Dawud og Imam al-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam al-Tirmidhi kaldte den en hasan-hadith. Hadithens oprindelige ordlyd er hos Abu Dawud. Al-Tirmidhis ordlyd er derimod: En dag var Allahs Sendebud (Allahs velsignelser og fred være med ham) på vej mod moskeen.

En gruppe kvinder sad der. Han hilste på dem med en håndbevægelse.

Afsnit 8 – Forbuddet mod først at hilse en kafir med salam og måden, hvorpå man besvarer deres hilsen. Det er anbefalet at hilse med salam i en forsamling, hvor både muslimer og kafirer er til stede.

Det er haram at hilse en kafir først med salam, og dette er måden, man svarer dem på. Det er mustahabb at hilse med salam i en forsamling, hvor både muslimer og kafirer er til stede.

٨٦٦- عن أبي هريرة رضي الله عنه أن رسول الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لا تبدوا اليهود ولا النصارى بالسلام فإذا لقيتُمْ أَحَدَهُمْ فِي طَرِيق فَاضْطَرُّوهُ الى أضيقه رواه مسلم.

866. Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Hils ikke jøder og kristne først med salam. Når I møder nogen af dem på vejen, så tving ham til at gå på den snævre del af vejen.« (Muslim)

٨٦٧- وعن أنس رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا سلَّمَ عَلَيْكُمْ أَهْل الكتاب فَقُولُوا وَعَلَيْكُم – متفق عليه

867. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede, at Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: »Når jøder og kristne hilser jer med salam, skal I kun svare dem: wa alaikum.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٨٦٨- وَعَنْ أَسَامَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَرَّ عَلَى

مجلس فيه اخلاط من المسلمين والمشركين عبدة الأوثان واليَهُودِ فَسَلَّمَ عَلَيْهِمُ النَّبي صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم – متفق عليه.

868. Overleveret fra Usama (må Allah være tilfreds med ham). Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, passerede en forsamling, hvor alle slags mennesker var samlet: muslimer, afgudsdyrkere, polyteister og jøder. Han hilste på dem med salam. (Al-Bukhari og Muslim)

Afsnit 9 – Det er mustahabb at rejse sig og hilse med salam, når man tager afsked med en forsamling eller en ledsager

Det er mustahabb at rejse sig og hilse med salam, når man tager afsked med en forsamling eller en ledsager.

٨٦٩- عنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذا انتهى أحَدُكُمْ إِلَى الْمَجْلِسِ فَلْيُسَلَّمْ فَإِذَا أَرَادَ أَنْ يَقُومَ فَلْيُسَلِم فليست الأولى بأحق من الآخرة – رواه أبو داود والترمذي وقال حديث حسن.

869. Overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han fortæller, at Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Når nogen af jer kommer til en forsamling, bør han hilse med salam. Når han derefter ønsker at rejse sig og gå fra forsamlingen, bør han også hilse med salam. For den anden og afsluttende hilsen er ikke mindre værdifuld end hans første hilsen.

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi har betegnet den som en hasan-hadith.

Afsnit 10 – At bede om tilladelse og reglerne herfor

At bede om tilladelse og reglerne herfor.

قالَ اللهُ تعالى : يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لا تَدْخُلُوا بُيُوتًا غَيْرَ بُيُوتِكُمْ حَتَّى تستانسوا وتُسَلِّمُوا عَلَى أَهْلها.

Den Almægtige Allah siger:

“I, som tror! Gå ikke ind i andre hjem end jeres egne, før I har bedt om tilladelse og hilst på husets beboere.” (Sura an-Nur: 27)

وقال تعالى : وَإِذَا بَلَغَ الأَطْفَالُ مِنكُمُ الحُلْمَ فَلْيَسْتَأْذِنُوا كَمَا اسْتَأْذَنَ الَّذِينَ من قبلهم

“Og når jeres børn når puberteten, skal de også bede om tilladelse, ligesom de før dem har bedt om tilladelse.” (Sura an-Nur: 59)

۸۷۰- وَعَنْ أَبِي مُوسى الأشعرى رضى اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْاسْتِبْدَانُ ثَلاثَ فَإِن أَذن لك والا فارجع – متفق عليه.

870. Overleveret fra Abu Musa (ra). Han sagde: Allahs Sendebud, må Allahs velsignelser og fred være med ham, sagde: Man skal bede om tilladelse tre gange. Hvis du får tilladelse, er det godt; ellers skal du gå tilbage.
Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۸۷۱- وَعَنْ سَهْلِ بْنِ سَعْدٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّمَا جُعِلَ الْاسْتِبْدَانُ من أجل البصر – متفق عليه.

871. Overleveret fra Sahl ibn Sa’d (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud, fred være med ham, sagde: Det er på grund af synet, at der er fastsat en regel om at bede om tilladelse. 109
Imam al-Bukhari og imam Muslim har overleveret hadithen. [Note: Denne hadith er omtalt mere udførligt et andet sted. Heri fortælles det, at en mand kiggede ind i Allahs Sendebuds, fred være med ham, hus gennem en sprække i døren. På det tidspunkt kløede han sig i hovedet med noget. Da han så manden, sagde han: Hvis jeg havde vidst, at du kiggede ind, ville jeg have stukket dette ind i dit øje. Derefter sagde han: Det er jo på grund af synet, at der er fastsat en ordning om at bede om tilladelse.]

۸۷۲- وَعَنْ رِبَعِي بن حراش قَالَ حَدَّثَنَا رَجُلٌ مِنْ بَنِي عَامِرٍ اسْتَأْذَنَ عَلَى النبي صلى الله عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ فِي بَيْتِ فَقَالَ آلِجُ فَقَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ الخادمه أخرج إلى هذا فعلمه الاستندانَ فَقُل لَهُ السَّلامُ عَلَيْكُمْ أدْخُلُ فَسَمِعَهُ الرَّجُلُ فَقَالَ السّلامُ عَلَيْكُمْ ادْخُلُ فَأَذِنَ لَهُ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عليه وسلم فدخل – رواه ابو داود باسناد صحيح.

872. Overleveret fra Rib’i ibn Hirash (må Allah forbarme sig over ham). Han sagde: En mand fra stammen Amir fortalte os en hadith: Han bad om tilladelse til at gå ind til Profeten, fred være med ham. Han var inde i huset. Manden sagde: Skal jeg gå ind? Allahs Sendebud, fred være med ham, sagde til sin tjener: Gå hen til denne mand og lær ham, hvordan man beder om tilladelse. Bed ham sige: As-salamu alaykum, må jeg komme ind? Da manden hørte det, sagde han: As-salamu alaykum, må jeg komme ind? Profeten, fred være med ham, gav ham tilladelse, og han gik ind.

Imam Abu Dawud har overleveret denne hadith med en autentisk overleveringskæde.

۸۷۳- عَنْ كِلْدَةَ بْنِ الْحَنْبَلِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ آتَيْتُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَدَخَلْتُ عَلَيْهِ وَلَم أَسَلَّمَ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ارْجِعْ فَقُلْ السلامُ عَلَيْكُمْ ادْخُلُ – رواه أبو داود والترمذي وقال حديث حسن.
873. Overleveret fra Kilda ibn al-Hanbal (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg kom til Profeten, fred være med ham, og gik ind til ham uden at hilse. Profeten, fred være med ham, sagde: Gå tilbage, og sig derefter: As-salamu alaykum, må jeg komme ind?

Imam Abu Dawud og imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi kaldte den en hasan-hadith.

Afsnit 11 – Hvis den, der beder om tilladelse, bliver spurgt: »Hvem er du?«, er sunnah-måden, at han som svar siger: »Jeg er den og den«, det vil sige, at han nævner sit navn eller sit tilnavn og lignende, og ikke siger »jeg« eller noget andet uklart.

Hvis den, der beder om tilladelse, bliver spurgt: »Hvem er du?«, er sunnah-måden, at han som svar siger: »Jeg er den og den«, det vil sige, at han nævner sit navn eller sit tilnavn og lignende, og ikke siger »jeg« eller noget andet uklart.

٨٧٤- عَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ فِي حَدِيثِهِ الْمَشْهُورِ فِي الْإِسْرَاءِ قَالَ قَالَ ررَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ صَعِدَ بِي جِبْرِيلُ إِلَى السَّمَاءِ الدُّنْيَا فَاسْتَفْتَحَ فَقَبْلَ مَنْ هَذَا قَالَ جِبْرِيلُ قِيلَ وَمَنْ مَعَكَ قَالَ مُحَمَّدٌ ثُمَّ صَعِدَ إِلَى السماء الثانية والثالثة والرابعة وسائرهن ويُقَالُ فِي بَابٍ كُلِّ سَمَاء مَنْ هَذَا فَيَقُولُ جِبْرِيلُ – متفق عليه.

৮৭৪. Anas (ra) har i den berømte hadith om hans Mi’raj berettet, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Derefter steg Jibril (a) op med mig mod den jordiske (eller nærmeste) himmel og bad om, at porten skulle åbnes. Der blev spurgt: Hvem er det? Han svarede: Jibril. Der blev spurgt: Hvem er med dig? Han svarede: Muhammad (s). Derefter steg han med mig op til den anden, tredje, fjerde og alle de øvrige himle, og ved porten til hver himmel blev der spurgt: Hvem er det? Og han svarede: Jibril.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٨٧٥ – وَعَنْ أَبِي ذَرِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ خَرَجْتُ لَيْلَهُ مِنَ اللَّيَالِي فَإِذَا رَسُولُ اللَّهِ صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَمْشِي وَحْدَهُ فَجَعَلْتُ امْشِي فِي ظِلِّ الْقَمَرِ فَالْتَفَتَ قَرَأْنِي فَقَالَ مَنْ هُذَا فَقُلْتُ أَبو ذر – متفق عليه .

৮৭৫. Abu Dharr (ra) beretter: En nat gik jeg udenfor og så Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) gå alene. Jeg begyndte også at gå i månens skygge. Da han vendte sig om og så mig, spurgte han: Hvem er det? Jeg svarede: Abu Dharr.

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret denne hadith.

٨٧٦- وَعَنْ أُمِّ هَانِي رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ آتَيْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ يَغْتَسِلُ وَفَاطِمَهُ تَسْتُرُهُ فَقَالَ مَنْ هذه فَقُلْتُ أنا أم هاني متفق عليه.

৮৭৬. Umm Hani (ra) beretter: Jeg kom til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Han var i færd med at bade, og Fatimah skærmede ham. Han spurgte: Hvem er kommet? Jeg svarede: Det er Umm Hani.

Imam Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۸۷۷- وَعَنْ جَابِرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ آتَيْتُ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَدَفَقْتُ الْبَابَ فَقَالَ مَنْ ذا فَقُلْتُ أَنَا فَقَالَ أنا أنا كأنه كرهها – متفق عليه.

877. Det er berettet fra Jabir (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Jeg kom til Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) og bankede på døren. Han spurgte: »Hvem er det?« Jeg svarede: »Det er mig.« Han sagde: »Det er mig, det er mig.« Det var, som om han ikke kunne lide dette svar.

Imam Bukhari og Imam Muslim har citeret hadithen.

Afsnit 12 – Det er mustahabb at svare den, der nyser, hvis han siger »Alhamdulillah«, og makruh at svare, hvis han ikke siger »Alhamdulillah«. Reglerne for at nyse, svare på en nysning og gabe

Det er mustahabb at svare den, der nyser, hvis han siger »Alhamdulillah«, og makruh at svare, hvis han ikke siger »Alhamdulillah«. Reglerne for at nyse, svare på en nysning og gabe.

۸۷۸- عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الله يُحِبُّ العطاس ويَكْرَهُ التَّناوُبَ فَإِذَا عَطسَ أَحَدُكُمْ وَحَمِدَ اللهَ تَعَالَى كَانَ حَقًّا عَلَى كُلِّ مُسْلِمٍ سَمِعَهُ أَنْ يَقُولَ لَهُ يَرْحَمُكَ اللَّهُ وَأَمَّا التَّشَاؤُبَ فَإِنَّمَا هُوَ مِنَ الشَّيْطَانِ فَإِذَا تَشَاءَبَ أَحَدُكُمْ فَلْبَرُدَهُ مَا اسْتَطَاعَ فَإِنْ أَحَدَكُمْ إِذَا تَتَاءَبَ ضَحِكَ منه الشيطان – رواه البخاري.

878. Det er berettet fra Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: Allah kan lide nysen og bryder sig ikke om at gabe. Når en af jer derfor nyser og siger »Alhamdulillah«, bliver det pålagt enhver muslim, der hører det, at sige »Yarhamukallah« til ham. Hvad angår at gabe, kommer det fra Satan. Når en af jer derfor mærker, at han skal til at gabe, skal han forsøge at holde det tilbage så godt, han kan. For når nogen gaber, ler Satan af det.

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۸۷۹- وَعَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِذَا عَطَسَ أَحَدُكُمْ فَلْيَقْلِ الْحَمْدُ لِلهِ وَلْيَقُلْ لَهُ أَخُوهُ أَو صَاحِبُهُ يَرْحَمُكَ اللَّهُ فَإِذَا قَالَ لَهُ يَرْحَمُكَ اللَّهُ فَلْيَقُلْ يَهْدِيكُمُ اللهُ وَيُصْلِحُ بالكُم رواه البخاري.

879. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Når en af jer nyser, skal han sige: ’Alhamdu lillah’, og hans bror eller ledsager skal sige: ’Yarhamukallah’ (må Allah vise dig barmhjertighed). Hvis han siger ’Yarhamukallah’ til ham, skal han svare: ’Yahsiikumullaahu wa yuslihu baalakum.’«

Imam al-Bukhari har overleveret hadithen.

۸۸۰- وَعَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ
وَسَلَّمَ يَقُولُ إِذَا عَطَسَ أَحَدُكُمْ فَحَمِدَ اللهَ فَشَمِتُوهُ فَإِنْ لَمْ يَحْمَدِ اللَّهَ فَلَا تشمتوه – رواه مسلم

880. Det er overleveret fra Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: »Hvis en af jer nyser og siger ’Alhamdu lillah’, skal I som svar sige ’Yarhamukallah’. Men hvis han ikke siger ’Alhamdu lillah’, skal I heller ikke sige ’Yarhamukallah’.«

Imam Muslim har overleveret hadithen.

۸۸۱- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ عَطَسَ رَجُلَانِ عِنْدَ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ علَيْهِ وَسَلَّمَ قسمت أَحَدَهُمَا وَلَمْ يُشَمِّتِ الْآخَرَ فَقَالَ الَّذِي لَمْ يُشَمِّتُهُ عَطَسَ فلان قَسَمْتُهُ وَعَطَمْتُ فَلَمْ تُشَمِّتْنِي فَقَالَ هَذَا حَمِدَ اللَّهَ وَإِنَّكَ لَمْ تَحْمَدِ اللَّهَ متفق عليه

881. Anas (må Allah være tilfreds med ham) berettede: To mænd nøs foran Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham). Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde »Yarhamukallah« som svar til den ene, men sagde ikke noget som svar til den anden. Den, som han ikke sagde noget til, sagde: »Når den og den nøs, sagde du »Yarhamukallah« som svar til ham, men du sagde ikke noget som svar på mit nys?« Han sagde: »Denne mand sagde »Alhamdulillah«, da han nøs, men du sagde ikke »Alhamdulillah«.«

Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

۸۸۲- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا عَطَسَ وَضَعَ يَدَهُ أَوْ تَوْبَهُ عَلَى فِيهِ وَخَفَضَ أَوْ غَضَ بِهَا صَوْتَهُ شَكٍّ الراوي – رواه ابو داود والترمذي وقال حديث حسن صحيح.

882. Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Når Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) nøs, dækkede han sin mund med sin hånd eller sit klæde og dæmpede eller sænkede lyden af sit nys.

Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi har betegnet den som en hasan- og sahih-hadith.

۸۸۳- وَعَنْ أَبِي مُوسَى رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ كَانَ الْيَهُودُ يَتَعَاطَسُونَ عِنْدَ رَسُولِ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَرْجُونَ أَن يَقُولَ لَهُمْ يَرْحَمُكُمُ اللَّهُ فَيَقُولُ يَهْدِيكُمُ اللَّهُ ويُصْلِحُ بالكم رواه ابو دواد والترمذي وقال حديث حسن صحيح .

883. Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Jøderne nøs i Allahs Sendebuds (Allahs fred og velsignelser være med ham) nærvær og håbede, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) som svar på deres nys ville sige til dem: »Yarhamukallah«. Han sagde: »Yahdikumullah wa yuslihu balakum« (Må Allah vejlede jer og forbedre jeres tilstand).
Imam Abu Dawud og Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen. Imam at-Tirmidhi har betegnet den som en hasan- og sahih-hadith.

٨٨٤- وَعَنْ أَبِي سَعِيدٍ الْخُدْرِيِّ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا تَشَاحَبَ أَحَدُكُمْ فَلْيُمْسِكَ بيده عَلَى فِيْهِ فَإِنَّ الشَّيْطَانَ يَدْخُلُ رواه مسلم.
884. Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) berettede: Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Når en af jer gaber, skal han holde sin hånd for sin mund, for Satan trænger ind.«

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

Afsnit 13 – Det er mustahabb at give hånd, når man møder nogen, at møde dem med et smil, at kysse fromme menneskers hænder, kærligt at kysse sit eget barn og at omfavne den, der vender hjem fra en rejse, men det er makruh at bøje hovedet.

Det er mustahabb at give hånd, når man møder nogen, at møde dem med et smil, at kysse fromme menneskers hænder, kærligt at kysse sit eget barn og at omfavne den, der vender hjem fra en rejse, men det er makruh at bøje hovedet.

٨٨٥- عن أبي الْخَطَابِ قَتَادَةَ قَالَ قُلْتُ لِإِنسِ أَكَانَتِ الْمُصَافَحَةُ فِي اصْحَابِ رَسُولِ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ نَعَم رواه البخاري.

885. Det er overleveret fra Abu’l-Khattab Qatada (må Allah forbarme sig over ham), at han sagde: Jeg spurgte Anas (må Allah være tilfreds med ham): Var det skik blandt Allahs Sendebuds, Allahs velsignelser og fred være med ham, ledsagere at give hånd? Han svarede: Ja.

Imam Bukhari har overleveret denne hadith.

٨٨٦- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ لَمَّا جَاءَ أَهْلُ الْيَمَنِ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ جَاءَكُمْ أَهْلُ الْيَمَنِ وَهُمْ أَوَّلُ مَنْ جَاءَ بِالْمُصَافَحَةِ رواه ابو داود باسناد صحیح886. Det er overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Da Yemenitterne kom, sagde Allahs Sendebud, Allahs velsignelser og fred være med ham: »Yemenitterne er kommet til jer, og de var de første, der kom med musafaha.«

Imam Abu Dawud har overleveret denne hadith med en sahih-kæde.

۸۸۷- وَعَنِ الْبَرَاءِ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا مِنْ مُسْلِمَيْنِ يَلْتَقِيَانِ فَيَتَصَافَحَانِ الأَغْفِرَ لَهُمَا قَبْلَ أَن يُفْتَرِقَا -رواه ابو داود.

887. Overleveret fra al-Barāʾ (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde: Når to muslimer giver hinanden hånden, bliver deres synder tilgivet, før de skilles.

Imam Abu Dawud har overleveret hadithen.

۸۸۸- وَعَنْ أَنَسٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ رَجُلٌ يَا رَسُولَ اللَّهِ الرَّجُلُ مِنَّا يَلْقَى أَخَاهُ أَوْ صَدِيقَهُ ايَنْحَنِي لَهُ قَالَ لا قَالَ أَفَيَلْتَزِمُهُ وَيُقَبِّلُهُ قَالَ لَا قَالَ فَيَأْخُذُ بِيَدِهِ ويُصافحه قال نعم – رواه الترمذي وقال حديث حسن .

888. Overleveret fra Anas (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En mand spurgte: »Allahs Sendebud, når en af os møder sin bror eller ven, skal han så bøje sig for ham?« Han sagde: »Nej.« Manden spurgte: »Skal han så omfavne ham og kysse ham?« Han sagde: »Nej.« Manden spurgte: »Skal han tage hans hånd i sin egen og give ham hånden?« Han sagde: »Ja.«

Imam at-Tirmidhi har overleveret hadithen og betegnet den som en hasan-hadith.

۸۸۹- وَعَنْ صَفْوَانَ بْنِ عَمَّالٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ يَهُودِي لِصَاحِبِهِ اذْهَبْ بنا إلى هذا النَّبِيِّ فَأَتَيَا رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَسَأَلَاهُ عَنْ تِسْعِ آيات بَيِّنَاتٍ فَذَكَرَ الْحَدِيث إِلى قَوْلِهِ فَقَبُلا يَدَهُ وَرِجْلَهُ وَقَالَا نَشْهَدُ أَنَّكَ نَبِي رواه الترمذي وغيره بأسانيد صحيحة

889. Overleveret fra Safwān ibn ʿAssāl (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: En jøde sagde til sin ledsager: »Lad os gå til denne profet.« Så kom de begge til Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og spurgte ham om ni tydelige tegn. Fortælleren beretter resten af hadithen, at de derefter kyssede Allahs Sendebuds hænder og fødder og sagde: »Vi bevidner uden tvivl, at du er profet.«

Imam at-Tirmidhi og andre har overleveret denne hadith med en autentisk overleveringskæde.

۸۹۰- وَعَنِ ابْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُمَا قِصَّةٌ قَالَ فِيهَا فَدَنَوْنَا مِنَ النَّبِيِّ صَلَّى الله عليه وسلم فقبلنا يده – رواه ابو داود .

890. Det er blevet berettet fra Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham), at han sagde: Derefter nærmede vi os Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) og kyssede hans hånd.
Imam Abu Dawud har overleveret denne hadith.

۸۹۱- وَعَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهَا قَالَتْ قَدِمَ زَيْدُ بْنُ حَارِثَةَ الْمَدِينَةَ وَرَسُولُ الله صلى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي بَيْتِي فَآتَاهُ فَقَرَعَ الْبَابَ فَقَامَ إِلَيْهِ النَّبِيُّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَجُرُّ ثَوْبَهُ فَاعْتَنَقَهُ وَقَبْلَهُ – رواه الترمذي وقال حديث حسن.

891. Det er berettet fra Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Hun sagde: Zayd ibn Harithah (må Allah være tilfreds med ham) kom til Medina. Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) opholdt sig på det tidspunkt i mit værelse. Zayd kom hen til ham for at møde ham og bankede på døren. Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) rejste sig, mens han trak sin klædning på plads, gik hen til ham, omfavnede ham og kyssede ham.
Imam at-Tirmidhi har overleveret denne hadith og kaldt den en hasan-hadith.

۸۹۲- وَعَنْ أَبِي ذَرٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَالَ لِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لا تحقرن مِنَ الْمَعْرُوفِ شَيْئًا وَلَوْ أنْ تلقى أخاك بوجه طليق – رواه مسلم.

892. Det er berettet fra Abu Dharr (må Allah være tilfreds med ham). Han sagde: Allahs Sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) sagde til mig: Anse ikke selv den mindste gode gerning for ubetydelig, selv hvis det blot er at møde din broder med et smilende ansigt; anse heller ikke dette for ubetydeligt.

Imam Muslim har overleveret denne hadith.

۸۹۳- وَعَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ قَبْلَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الحَسَنَ ابْنَ عَلِي فَقَالَ الْأَقْرَعُ بْنُ حَابِسٍ إِنَّ لِي عَشْرَةٌ مِنَ الْوَلَدِ مَا قَبْلَتُ مِنْهُمْ احدا فقالَ رَسُولُ الله صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ لا يَرْحَمُ لَا يُرْحَمُ – متفق عليه.

893. Det er overleveret fra Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham). Han siger: Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham, kyssede Hasan ibn Ali. Da Aqra ibn Habis så det, sagde han: »Jeg har ti børn, men jeg har aldrig kysset nogen af dem.« Allahs Sendebud, Allahs fred og velsignelser være med ham, sagde: »Den, der ikke viser andre kærlighed og omsorg, vil heller ikke blive vist kærlighed og omsorg.« Imam al-Bukhari og Imam Muslim har overleveret hadithen.

Andet bind afsluttet