Oversætterens ord

Bogen Way to the Quran er skrevet af den fremtrædende islamiske tænker hr. Khurram Murad. I den moderne verden er Khurram Murads navn særligt værd at nævne blandt de få fremtrædende islamiske tænkere, som gennem tidssvarende tanker har formået at tiltrække både Østens og Vestens opmærksomhed og har skabt stor genklang i den moderne ungdoms sind. Hans bog »De indbyrdes relationer mellem deltagere i den islamiske bevægelse«, skrevet for den islamiske bevægelses medlemmer, kan ikke undgå at berøre enhver læsers hjerte. Han har desuden skrevet mange andre kreative værker. Selv om han erhvervsmæssigt er en anerkendt ingeniør og har en almindelig uddannelsesbaggrund, har han gennem studium og praksis opnået en dyb viden om og lærdom i islam, som er værd at følge for studerende og unge med en moderne uddannelse. Et af de fremtrædende kendetegn ved hans værker er sprogets skønhed, sødme og evne til at gribe hjertet. Hans pen er virkelig enestående, når det gælder om at berøre, bevæge og oplive menneskers hjerter.

Da bogen Way to the Quran kom i mine hænder, læste jeg den naturligvis hurtigt. Hans bog, der er skrevet på engelsk, gjorde et dybt indtryk på mig allerede ved første gennemlæsning. Jeg fik den overbevisning, at dette hjerteberørende værk af ham ville være til stor hjælp for bengalisktalende læsere, når de læser og tilegner sig den hellige Koran. Hr. Mir Qasim Ali, som nærmest var som en ældre bror og havde givet mig bogen til gennemlæsning, sagde noget lignende. Han sagde: »Det er nødvendigt at få denne bog oversat til bengali. Den vil kunne gavne en stor gruppe unge studerende med en almindelig uddannelse.« Efter at have læst bogen for anden gang tog jeg mod til mig og begyndte på den bengalske oversættelse. Jeg har som en helt almindelig aktivist ingen beherskelse af hverken engelsk eller bengali og desuden ingen kvalifikationer til at forstå den hellige Koran ud fra det arabiske sprog. Derfor var jeg også splittet over, om det var rigtigt eller forkert af mig at påtage mig oversættelsen af en så værdifuld bog. Men til sidst fuldførte jeg oversættelsen på grund af min personlige interesse for og hengivenhed til bogen.

Jeg tror dybt og inderligt, at denne bog kan yde et stort bidrag til at oplyse hjertet gennem lærdom fra den hellige Koran og til at forstå og praktisere Koranens storslåede lære. Hvis den forestilling fæstner sig, at man nødvendigvis må være en stor kender af det arabiske sprog for at forstå Koranen og erkende islams indre skønhed, vil ingen af frygt kunne gå i gang med at lære af Koranens oversættelser og tafsir. Men hvis man følger den metode, hvormed bogens forfatter på baggrund af sine personlige erfaringer har opmuntret til koranstudium og givet råd om at drage nytte af Koranen, er jeg overbevist om, at det bliver langt lettere at lære Koranen at kende og forstå den. Vi må også huske, at det ikke er muligt at kende islam uden at forstå den hellige Koran. Og for menneskehedens beskyttelse og frelse i det hinsidige findes der intet alternativ til islam. Derfor må vi altid have en levende interesse i at forstå og lære Koranen at kende. Især må vi, som på grund af sproglige vanskeligheder ikke kan forstå Koranen direkte fra den oprindelige kilde, fortsætte med at forsøge at forstå den gennem oversættelser og tafsir. Way to the Quran kan spille en stor rolle i denne bestræbelse. Derfor har jeg efter at have overvejet alt givet bogen den bengalske titel »Hjælp til koranstudium«.

Hvis bengalisktalende læsere får blot den mindste gavn af at læse bogen, vil jeg mene, at mit arbejde har været umagen værd. Det er ikke usædvanligt, at der på grund af uagtsomhed kan være fejl i bogens oversættelse. Desuden er trykfejl også helt naturlige. Insha Allah vil vi forsøge at gøre bogen endnu bedre og mere fejlfri i den næste udgave. Må Allah acceptere vores bestræbelser. Må Allah belønne dem, der på forskellige måder har ydet hjælp, støtte og opmuntring til udgivelsen af denne lille oversættelsesbog. Jeg kan ikke undlade særligt at nævne min hustru, Nurunnahar. Uden hendes støtte ville det ikke have været muligt at færdiggøre oversættelsen af denne bog midt i alle forpligtelserne. Til sidst bringer jeg min dybeste og uudtømmelige tak til den almægtige Allah, ved hvis nåde det blev muligt at oversætte bogen. Må Allah være vores hjælper. Amin.

Muhammad Qamaruzzaman

Dato: 5/5/91

423, Elephant Road, Bara Moghbazar, Dhaka.

Indledning

Jeg føler det som min pligt først at erkende min yderste uegnethed til at skrive en sådan bog, når det kommer fra en uvidende person som mig, der er svag i tro og lydighed. For Den Almægtige Allah har sagt: »Hvis Vi havde åbenbaret denne Koran for et bjerg, ville du have set det bøje sig og styrte sammen af frygt for Allah og blive splittet og knust.« (Sura al-Hashr, vers 21)

Hvordan kan et menneske, hvis viden er begrænset, og hvis sjæl mangler renhed, vove at tilbyde vejledning om den store bog, Koranens, storhed, barmhjertighed, skønhed og visdom? Det, der har inspireret mig, er den vedvarende opfordring fra mange af mine venner. De følte, at det var nødvendigt at lade mange andre få del i det, jeg tænker og overvejer om dette. Men mit sande mod og min styrke kommer fra det løfte, som Den Almægtige Allah, Verdenernes Herre, har givet, hvor Han siger:

»De, der kæmper for Min skyld, vil Jeg visselig lede til Mine veje.« (Sura al-Ankabut, vers 69)

Den Ædle Profets (fred være med ham) ord lyder:

»Overbring fra mig, om så blot ét vers, og den bedste blandt jer er den, der lærer Koranen og viderebringer Koranens lære.«

Disse ord gør mig endnu mere ivrig efter at varetage denne pligt.

Mit mål med at skrive denne bog er meget enkelt. Det er ikke et videnskabeligt værk. Jeg er ikke selv en lærd mufassir, og jeg skriver heller ikke denne bog for lærde forskere. Jeg vover ikke at undervise eller give vejledning, for jeg er ikke kvalificeret til det. Jeg skriver især for de almindelige, uerfarne og ulærde mennesker, unge mænd og kvinder, der søger Koranen, og som ligesom jeg kæmper hårdt for at opfylde ønsket om at forstå Koranen, for at forstå Koranens dybere budskab og for at leve deres liv i overensstemmelse med Koranen. Jeg skriver for de studerende om noget, som jeg selv er ved at lære. Med alle mine svagheder skriver jeg i denne bog til endnu en rejsende på Koranens vej om de erfaringer, jeg som en vejfarende har gjort mig, når jeg har snublet og bevæget mig op ad og ned ad bakker på den enkle og belønnende vej i Koranen, og om det, jeg har indset og fundet nødvendigt. Om dette er jeg sikker på, at de gennem deres dybe oprigtighed, hengivenhed og evner vil kunne videreudvikle den gave, jeg har givet dem i denne bog.

Denne bog er frugten af en langvarig og stadig pågående søgen samt mange års studier. For flere årtier siden, da jeg netop havde påbegyndt kampen for at leve efter Koranen, og jeg blev betroet opgaven at forklare en lovende gruppe unge studerende, hvordan man studerer Koranen, sagde jeg, at jeg stod i gæld til følgende kilder: Hamiduddin Farahis Tafsir-e Farahi, Sayyid Abul A’la Maududis Tafhim al-Qur’an, Amin Ahsan Islahis Tadabbur-e Qur’an, al-Ghazalis Ihya’ ‘Ulum al-Din, Shah Waliullahs Hujjat Allah al-Baligha og al-Fawz al-Kabir fi Usul al-Tafsir samt Suyutis al-Itqan fi ‘Ulum al-Qur’an. Jeg anerkender med taknemmelighed min gæld til disse værker, selv om deres forfattere ikke er ansvarlige for eventuelle fejl i min egen forståelse eller fremstilling. Den første mulighed for at nedskrive mine tanker opstod i 1977, da jeg skrev den korte introduktion »På Koranens vej« til Allama Yusuf Alis oversættelse af Den Hellige Koran, udgivet af Islamic Foundation (U.K.).

Denne bog er blevet til på grundlag af en række varige overbevisninger. De forklares også i bogen. Alligevel finder jeg det nødvendigt her kort at nævne nogle af dem.

For det første: Hvis vi ikke lader os lede af Koranen, den bog, Allah har åbenbaret, er vores liv meningsløst og dømt til undergang.

For det andet: Koranen, som den Evigt Levende Allah har givet menneskeheden som vejledning for al evighed, er i dag den samme, som den var for fjorten hundrede år siden, og vil forblive lige så evig til alle tider.

For det tredje: Ligesom Koranens første troende er vi også i stand til at modtage dens velsignelser, og vi har ret til det — hvis vi nærmer os den og aktivt medvirker til at få gavn af den.

For det fjerde: Det er enhver muslims pligt at hellige sig studiet af Koranen, forsøge at forstå den og forsøge at lære den udenad.

For det femte: I lyset af alt det, Koranen har givet ham, må mennesket afholde sig fra at lade sit eget præge sine handlinger og tanker. Enhver form for selvtilfredshed, stolthed, stædighed, selvtilstrækkelighed, indvending, uvilje eller afvisning af noget som værende ugyldigt og lignende må nødvendigvis blive alvorlige hindringer for forståelsen af Koranen og kan endda lukke døren til dens velsignelser.

For det sjette: Koranens vej er en vej til overgivelse og en vej til praksis. Hvis man blot lærer ét vers, er det at lære dette ene vers og handle efter det bedre end tusind vers, som forklares meget smukt, men hvis skønhed ikke afspejles i læserens liv. Lydighed er den sande nøgle.

Denne bog består af syv kapitler. Hvert af dem belyser forskellige aspekter af vejen gennem Koranen. Det første kapitel handler om betydningen eller konsekvensen af at følge Koranens vej i vores liv. I begyndelsen af det andet kapitel belyses det, hvilke betingelser der skal samles i hjertets og sindets dyb. Det tredje kapitel beskriver, hvilken indstilling og aktivitet der kræves af hjerte, sind og krop. Det fjerde kapitel handler om, hvilke regler man bør følge under studiet, og hvordan man skal forstå. Det sjette kapitel handler om, hvordan et menneske kan vie sit liv til fuldendelsen af Koranens mission. Et appendiks indeholder, hvad Profeten (fred være med ham) har sagt om forskellige bestemte dele af Den Hellige Koran. Et andet appendiks indeholder en studieplan for individuelt og kollektivt studium, som kan være til stor nytte for mange. Der er desuden tilføjet yderligere materiale som studiehjælp.

Dette er ikke en bog, som man kan læse hurtigt én gang og derefter lægge til side. Hvis man ikke bryder sig om den eller ikke finder den nødvendig, er det naturligvis en anden sag. Jeg håber, at de, der har brug for en sådan bog og finder den meget nyttig, vil studere hvert kapitel gentagne gange og afsætte særlig tid til det. Min opfordring til dem er, at de gør denne bog til en fast ledsager i deres liv.

Nogle emner skal du studere med stor omhu. Nogle ting skal du altid huske, og andre vil du få behov for at henvise til igen og igen. Men det, du øver dig på, vil være meget værdifuldt for dig. Denne bog har angivet vejens grænser og opsat vejskilte, så den rejsende kan finde sin vej korrekt og få den vejledning, de advarsler, påmindelser eller forbud, som måtte være nødvendige. Ikke desto mindre må du være udstyret med et køretøj, fylde det med brændstof, begive dig ud på vejen og køre det. Intet i bogen kan erstatte din oprigtige længsel, viljestyrke, beslutsomhed og ihærdige indsats.

Alt det, der siges i bogen om at tage imod og anvende de advarsler, som er spredt ud over den, er meget vigtigt. I den forbindelse skal du være opmærksom på, om du forsøger at forstå Koranen på egen hånd, om du anvender en pensum- og studieplan, eller om du gør det på en anden måde.

Jeg har lagt meget stor vægt på og understreget nødvendigheden af, at enhver muslim selv tager initiativ til at forstå Koranen. Efter min mening er dette Koranens mest grundlæggende krav. Jeg er naturligvis også opmærksom på fejlene ved at følge denne vej, og jeg har forsøgt at nævne dem. I den forbindelse foretrækker jeg, at I altid holder Sayyiduna Abu Bakrs (må Allah være tilfreds med ham) ord for øje, hvori der siges:

“Jorden vil ikke tage imod mig, og himlen vil ikke beskytte mig, hvis jeg fremsætter opdigtede ord om fortolkningen af Koranen.”

Disse ord har haft en vidtrækkende indflydelse på mig og tilskyndet mig til at være tilbageholdende og standhaftig; det bør I også drage nytte af.

Vi lever i en tid, hvor det er blevet yderst nødvendigt og uundgåeligt at gøre vores liv centreret omkring Koranen. Uden det vil vi muslimer på ingen måde kunne opdage os selv, give vores væren betydning eller opnå nogen form for magt i denne verden. Endnu vigtigere er det, at vi uden et liv centreret omkring Koranen på ingen måde kan tilfredsstille vores Skaber og Herre. Desuden vil menneskeheden uden Koranen synke ned i ødelæggelsens bundløse afgrund.

I dag vokser bevidstheden blandt muslimer hurtigt om dette presserende behov. Ønsket om at forstå Koranen og leve i overensstemmelse med den er i dag meget udbredt. Bølgen af islamisk genopvækkelse verden over er et resultat af netop dette ønske, denne bevidsthed og denne begejstring. Hvis nogle menneskers hjerter i denne krisetid for vores muslimske umma gennem denne lille indsats af mig fyldes med ønsket om at følge Koranens vej, og hvis den kan blive en ledsager på deres livsrejse, vil mit arbejde opnå stor mening og blive belønnet. Det vil kun være til gavn for mig, hvis Allah tilgiver mine fejl og mangler og tager imod denne oprigtige indsats fra mig. Jeg har kun én anmodning til dem, der får gavn af denne bog: Glem mig ikke, når I beder til Allah.

–Khurram Murad

Leicester

15. Shaʿbān 1405 AH

6. maj 1985

1 : Livets vej

Evig og levende virkelighed

Koranen er den store, kærlige Allahs ord. Den hellige Koran er blevet åbenbaret som vejledning for alle mennesker til alle tider. Gennem Koranen har Allah talt til menneskene. At læse Koranen betyder at ære Allahs ord, tale med Ham og følge Hans vej. Det er at møde livets giver i livets kamp. Der er ingen guddom undtagen Allah. Han er Den Evige, og Han er ikke afhængig af nogen (alle er afhængige af Ham). Han har åbenbaret den mægtige Bog for jer med den højeste sandhed som vejledning for menneskeheden. (Āl ʿImrān 3:2-3)

For dem, der havde fået den lykke at høre dette budskab for første gang fra Profetens (fred være med ham) mund, var Den Hellige Koran en levende virkelighed. De nærede ikke den mindste tvivl om, at den store Herre, Allah, Verdenernes Herre, talte til dem gennem Profeten (fred være med ham). Derfor var deres hjerter og sind fuldstændig optaget af den. Deres kroppe begyndte at skælve, og tårer strømmede fra deres øjne. De så hvert eneste ord i Koranen som dybt og konkret forbundet med deres livserfaringer og erkendelser og gjorde den fuldstændig til ét med deres liv. Personligt såvel som kollektivt blev de gennem kontakten med Koranen oplyst af en ny, livgivende særprægning og karakter. Disse mennesker, som engang vogtede får, opdrættede kameler og beskæftigede sig med beskeden handel, indtog takket være denne storslåede bog, Koranen, lederskabet for hele menneskeheden.

Den samme Koran findes også hos os i dag. Millioner af eksemplarer af Koranen er i omløb. Nat og dag reciteres Koranen uophørligt fra hjem, moskeer og talerstole. Der er samlet en enorm mængde forklarende værker for at tydeliggøre dens betydning. Der er løbende udgivet talrige skrifter for at forklare Koranens lære og leve livet i overensstemmelse med den. På trods af alt dette forbliver øjnene tørre, hjerterne bliver ikke oplyst, og sindet føler ingen berøring. Ulykke og forfald synes i dag at være Koranens følgeres lod. Hvorfor er det blevet sådan? Fordi vi ikke studerer Koranen efter at have taget den til os som en levende virkelighed. Vi mener, at den er en hellig bog fra fortiden, som omhandler muslimer, kafirer, jøder og kristne. Den omhandler også mennesker, som engang var troende og hyklere.

Kan Koranen i dag være en lige så mægtig, levende og inspirerende kraft, som den var for 1.400 år siden? Dette er det vanskeligste spørgsmål, som vi nødvendigvis må besvare, hvis vi på ny vil fastlægge vores mål i overensstemmelse med Koranens vejledning.

Det synes, som om der findes en række hindringer på denne vej. Koranen blev åbenbaret på et bestemt tidspunkt i historien. Siden da har vi tilbagelagt en lang vej. Der er sket en enestående udvikling inden for videnskab og teknologi, og menneskehedens historie har gennemgået betydelige sociale forandringer. Desuden har vi i dag kun et begrænset kendskab til Koranens levende sprog. Man kan ikke forvente, at vi har det nødvendige kendskab til Koranens fremstillingsform, idiomer og billedsprog for at kunne tilegne os dens betydning i dybden og finde dens vejledning. Ikke desto mindre har Koranens vejledning en universel appel til alle mennesker netop i kraft af dens egenart som den evige Skabers ord. På grund af denne sandhed er jeg fast overbevist om, at vi, ligesom Koranens første tilhørere, kan forstå, tilegne os og tage Koranen til os, om end ikke fuldstændigt, så i det mindste til en vis grad. Vi har ret til og mulighed for at modtage Allahs vejledning i al dens fuldkomne skønhed og majestæt. Med andre ord: Selvom den historiske begivenhed, at Koranen blev åbenbaret på et bestemt sprog, på et bestemt tidspunkt og et bestemt sted, fandt sted, bør vi være i stand til at forstå og tage Koranen til os, fordi dens budskab er evigt og universelt. Netop fordi den store bog, Koranen, er evig, bør vi, ligesom de første troende, gøre vores liv fuldstændig ét med Koranens budskab og nødvendigvis følge den vej, Koranen har fastlagt, i alle forhold.

Men spørgsmålet er: Hvordan er det muligt? Det kan siges helt klart, at vi må træde ind i Koranen, som om Allah taler til os netop i dag, i dette øjeblik. Først når vi opfylder alle betingelser og befinder os i en sådan situation, vil det være muligt at forstå, tilegne sig og tage Den Hellige Koran til sig.

For det første må vi forstå, hvad Koranen er som Allahs ord, og hvilken betydning Koranen har for os; den indsats, som denne forståelse kræver, må udføres med al den ærefrygt, kærlighed, længsel og vilje, som den fordrer.

For det andet må vi læse Koranen på den måde, som vi har fået besked på at læse den: sådan som Allahs sendebud har anvist, og sådan som han selv og hans ledsagere læste den.

For det tredje må vi overvinde hindringerne fra tid, kultur og forandring og forbinde hvert eneste ord i Koranen med virkeligheden i vores liv, vores erfaringer og vores problemer.

For Koranens første tilhørere var dette deres samtidige sammenhæng. Alt ved Koranens sprog og skrivestil, argumentation og udsmykning, idiomer og metaforer, sammenligninger og billedlige forestillinger, tid og begivenheder var præget af særlige kendetegn. Eftersom åbenbaringen af Koranen fandt sted i deres egen tid, var Koranens første tilhørere på den ene side vidner til den og på den anden side direkte deltagere i datidens begivenhedsforløb. Vi har ikke den samme mulighed. Ikke desto mindre kan det siges, at det samme nødvendigvis må ske for os.

Hvis vi fra vores eget ståsted forstår Koranen og følger den, vil vi opdage, at den er lige så nærværende og samtidig for os, som den var for de tidligere mennesker. Den grundlæggende årsag er, at menneskets væsen ikke har ændret sig og er uforanderligt. Kun dets ydre adfærd, fremtoning, former og teknologi har ændret sig. Måske findes der ikke længere afgudsdyrkere i Mekka, jøderne i Yasrib eller de kristne i Najran, og heller ikke de troende og ikke-troende i Medina, men vi mærker tilstedeværelsen af de samme karakterer omkring os. Vi er præcis de samme mennesker som de første tilhørere. Ikke desto mindre er det for mange af os meget vanskeligt at forstå den dybe betydning af denne enkleste sandhed.

Hvis du er i stand til at erkende denne sandhed og følge den, og hvis du nærmer dig Koranen på samme måde, som de første troende nærmede sig den, vil den også for dig føles, som den gjorde for dem, og du vil blive delagtig i begivenhederne ligesom dem. Først da vil Den Ærefulde Koran i stedet for blot at være en hellig, ophøjet og mirakuløst velsignet bog blive en inspirerende, bevægende, dynamisk, dybtgående og yderst succesbringende kraft, sådan som den blev det for datidens mennesker.

Løftet om en ny verden

Når du kommer Koranen nær, vil du opdage en ny verden. Intet andet i dit liv kan være så værdifuldt, vigtigt, velsignet og frugtbart som rejsen mod Koranen. Denne rejse gennem livet vil føre dig til en sådan endeløs glæde og rigdom, som din Skaber og Herre har sendt til dig og menneskeheden. I denne Koran vil du finde et uudtømmeligt forråd af vejledning til livets vej, viden og visdom, som kan forædle dine tanker og handlinger. I den vil du kunne opdage dyb indsigt, der beriger dig, og finde en opvækkende kraft til at gå på den sande vej. Fra den vil du kunne modtage strålende lysstråler, der oplyser dit hjertes dybeste egne. I denne majestætiske bog vil du møde tårer, der løber ned ad dine kinder, varme, der smelter hjertet, og ren følelse.

Det vil være meget vanskeligt for dig, eftersom du må gå varsomt frem ved hvert skridt på Koranens vej. Du må udtrykke din ubetingede lydighed over for Allah. At læse Koranen betyder spontanitet, oprigtighed, dyb koncentration og at leve med Koranen i sin helhed. Hele dit livs succes afhænger af, hvordan du svarer på Allahs kald. Derfor afhænger din eksistens, menneskets og den menneskelige civilisations fremtid af at følge Koranens vej.

Der findes hundredvis af nye ord i denne ordsamling.

Århundreder efter århundreder er forbundet med dens korte øjeblik.

(Javidnama: Allama Iqbal)

Vid, at dette er den storslåede Koran. Kun Koranen kan lede dig til sand succes og ære i denne verden og i det hinsides, samt til sand succes og ære i det hinsides.

Hvad er Koranen?

Det ligger uden for menneskets evne at beskrive, hvor enorm og omfattende Koranens betydning og storhed er for mennesket. Ikke desto mindre må du fra begyndelsen danne dig en vis forståelse af, hvad Koranen er, og hvad den handler om, så du med fuld entusiasme kan fordybe dig i Koranen med det engagement, fulde fokus og den utrættelige indsats, som Koranen kræver.

Koranen er en stor velsignelse fra Allah til dig. Den er opfyldelsen af den Almægtige Allahs løfte til Adam (a.s.) og til mennesket.

Når der fra Mig kommer en livsorden til jer, og de, der følger Min vejledning, følger den, skal de ikke have nogen grund til bekymring eller sorg. (al-Baqarah 2:38)

Dette er det eneste støttende våben, du har i din kortvarige eksistens til kampen mod verdens begær og de sataniske kræfter. Dette er det eneste middel til at fjerne din frygt og bekymring. Dette er det eneste lysfyr (nur), der viser vejen til befrielse og succes i mørkets dybe nat.

Dette er den eneste helbredelse (shifa) for din indre sygdom og den sociale lidelse, som til stadighed forsøger at opsluge dig. Det er en varig påmindelse (zikr) om din natur, destination, position, ansvar og undergang.

En mægtig og troværdig engel fra Paradiset, Hazrat Jibril (a.s.), bragte Koranen ned til jorden. Efter at være blevet bragt fra Allah var Koranens første bolig den elskede profet Muhammad (Allahs velsignelser og fred være med ham)s rene og ophøjede sjæl, som ikke kan sammenlignes med noget andet menneskes.

Det vigtigste af alt er, at dette er den eneste vej til at opnå nærhed til Skaberen. Denne hellige bog oplyser dig om Allah og Hans egenskaber. I Koranen har Han også oplyst, hvordan den Store Skaber styrer hele universet, og hvilken form for forhold der bør være mellem dig og andre mennesker samt mellem mennesket og andre skabninger.

Belønningen for at følge Koranens vej er uden tvivl stor her i verden, og i det hinsides findes der endnu flere, uudtømmelige og evige belønninger. Men om det, som Allah den Ophøjede har lovet ved enden af denne vej, siger Hazrat Abu Hurayra (r.a.): »Intet øje har nogensinde set det, intet øre har hørt det, og intet menneskehjerte har nogensinde følt det.« Hvis du ønsker det, kan du læse sura as-Sajdah, vers 17:

Desuden ved ingen skabning, hvilke glæder der er blevet skjult for dem som belønning for deres handlinger, og som vil fryde deres øjne.

Uendelig barmhjertighed og ophøjethed

Det vigtigste, som læses i Koranen, er den Store Allahs ord, Herren over alle verdener. Af barmhjertighed, nåde og kærlighed til menneskene har Han skænket dem det i menneskeligt sprog.

Den Mest Barmhjertige, som har lært Koranen (Ar-Rahman-55: 1-2)

En barmhjertighed fra jeres Herre (Ad-Dukhan-44: 6)

Allahs majestæt besidder en så enestående kraft, at intet menneske er i stand til at begribe den. Allah har selv sagt:

Hvis Vi havde nedsendt denne Koran over et bjerg, ville du have set det ydmygt skælve af frygt for Allah og falde sammen i stykker (al-Hashr 59:21).

Denne den Almægtige Allahs nåde og majestæt er tilstrækkelig til at fylde mennesket med forundring og inspirere det til at stræbe efter taknemmelighedens højeste tinder. I virkeligheden kan ingen anden skat være mere værdifuld for mennesket end Koranen.

Som Allah har sagt:

O menneskehed! Der er kommet en formaning til jer fra jeres Herre, som er en fuldstændig helbredelse for alle hjertets sygdomme, og for den, der tager imod den, er vejledning og barmhjertighed bestemt. O Profet, sig: Det er Allahs gunst og grænseløse nåde, at Han har sendt den. Derfor bør folk glæde sig og fryde sig. Den er bedre end alt det, som folk samler og tilegner sig (Sura Yunus 10:57-58).

Farer og risici

Allahs nåde, majestæt og storsind vil uden tvivl bevæge og glæde dig. Det vil vække inspiration og nysgerrighed i dig. Men Koranen åbner vejledningens dør for dem, der forstår betydningen af denne Allahs barmhjertighed og nærmer sig Koranen med dyb længsel i hjertet, oprigtighed, inderlig hengivenhed, koncentration og opmærksomhed. Kun de kan udvinde Koranens herlige skatte; under arbejdet med Koranen opgiver de alt og bliver villige til at følge Koranens anvisninger, gå Koranens vej og tage imod den.

Det er ikke umuligt, at en person studerer Koranen uafbrudt, vender side efter side, reciterer hvert eneste ord på fremragende vis og studerer den som en forsker, uden at han alligevel kommer ud for omstændigheder, der kan berige og levendegøre hans liv gennem Koranens lys. For ikke alle, der læser Koranen, kan få det udbytte af den, som de burde. Nogle berøves Koranens velsignelse, mens andre endda kan blive forbandede.

På Koranens vej findes værdifulde og uudtømmelige belønninger, men der findes også risici og farer. Selv om den er inden for rækkevidde, vender mange ikke engang blikket mod denne storslåede bog, og mange går hen til dens dør, men vender tilbage igen. Mange læser ofte bogen og vender tomhændede tilbage. Mange læser den, men trænger ikke i sandhed ind i Koranens dybder. Nogle finder det, de søger, men mister det igen. De hører ikke Allah selv i Allahs ord. I stedet for Allah hører de kun deres egne stemmer, deres egne ord. Mange hører Allahs ord, men de formår ikke at opnå den viljestyrke, fasthed, mod og styrke til at følge Allahs kald og vandre på Allahs vej. Mange mister endda det, de har; i stedet for at samle livets værdifulde småsten vender de tilbage med bunker af hårde klippestykker, som kun volder dem smerte hele livet.

Hvis et menneske søger tilflugt i Koranen, men ikke berøres i sit indre, hvis hjertet ikke bevæges, livet forbliver uforandret, og det vender tomhændet tilbage, præcis som det kom, hvilken større og mere hjerteskærende ulykke kan der så findes?

Den hellige Koran har grænseløs storhed og velsignelse. Men hvor meget den enkelte kan modtage fra den, afhænger fuldstændigt af, hvor meget plads der er i det kar, hvori den modtages. Derfor må man allerede ved begyndelsen af sit Koranstudium være dybt opmærksom på, hvad Koranen er, og hvad Koranen kræver. Man må beslutte sig fast for at studere Koranen på rette vis, så man kan høre til blandt dem, om hvem der står skrevet i Den Ædle Koran:

De, som Vi har givet Skriften, læser den, som den bør læses, og tror oprigtigt på den (Al-Baqarah 2:121).

Koranrecitation

Tilawah er et ord, der bruges i Koranen til at betegne handlingen at læse Koranen. Det kan ikke oversættes direkte med ét enkelt ord til engelsk eller noget andet sprog. Dets primære betydning ligger nærmest ordet »at følge«, mens betydningen »at læse« kommer i anden række. For også under læsningen følger ordene hinanden, det ene efter det andet, med en særdeles dyb, velordnet og meningsfuld sammenhæng. Hvis det ene ord ikke følger det andet, eller hvis ordningen og sammenhængen forstyrres, forvrides betydningen.

Tilawah betyder således først og fremmest at følge tæt bagefter, bevæge sig fremad, flyde sammenhængende, stræbe efter at nå det ønskede mål, tage som vejleder, leder, herre og forbillede, acceptere autoritet, tage imod frivilligt, omsætte i praksis, vandre ad vejen, praktisere en livsordning, forstå, følge eller efterligne tankens vej. At læse Koranen, forstå Koranen og følge Koranen. Sådan kan de, der hævder at tro på Koranen, knytte deres liv til den.

Tilawah eller recitation er en handling, hvor et menneske må deltage med sin krop, sit hjerte, sit sind og sin tunge – kort sagt med hele sin menneskelige eksistens. Når man læser Koranen, mister krop og sind, fornuft og følelse deres forskelle og hengiver sig helt. Når der reciteres ved hjælp af tungen, kommer ordene ud fra læberne, sindet tænker uophørligt, hjertet genspejler, sjælen tager imod, øjnene fyldes med tårer, hjertet begynder at skælve, og kroppen gennemstrømmes af gåsehud. Således vandrer mennesket i sin Herres lys.

Allah har åbenbaret den bedste tale – en bog, hvis dele alle stemmer overens, og hvori det samme gentages igen og igen. Når de hører den, rejser hårene sig på kroppen hos dem, der frygter Allah. Derefter bliver deres kroppe og hjerter bløde, og de bliver ivrige og længselsfulde efter at ihukomme Allah. Dette er Allahs vejledning; gennem den leder Han den, Han vil, til vejledningens vej. Og den, som Allah ikke vejleder, har ingen vejleder. (Az-Zumar 39:23).

Det er ikke let at læse Koranen, som den bør læses, men det er heller ikke meget vanskeligt eller umuligt. Ellers ville Koranen ikke være blevet åbenbaret til almindelige mennesker som os, og ingen ville kunne modtage den nåde og vejledning, som Koranen i sandhed giver. Men det er tydeligt, at studiet af Koranen nødvendigvis kræver et stort arbejde af hjerte og sind, krop og sjæl. Desuden må man indvendigt og udvendigt overholde en række betingelser og opfylde nødvendige krav. Allerede før man træder ind i Koranens ophøjede verden, må man kende disse forhold og gøre sit yderste for at efterleve dem.

Først da vil det være muligt at drage nytte af den godhed og storhed, der findes for mennesket i den store bog, Koranen. Først da vil Koranens dør åbne sig for et menneske; først da vil han kunne træde ind i Koranens indre, og Koranen vil vække dybe tanker og følelser i ham. Efter at have tilbragt ni måneder i moderens livmoder forvandles du fra en dråbe vand til et levende menneske med hørelse, syn og evne til at tænke. Kan du forestille dig, hvor meget af dit liv du kan tilbringe sammen med Koranen – med at søge, lytte, se, tænke og kæmpe – og hvor stort et behov du kan få for den? Den kan forvandle dig til et helt nyt menneske, foran mange af hvilke selv englene vil være stolte af at bøje hovedet.

For hvert skridt, du tager med Koranen, og for hvert øjeblik, du tilbringer sammen med den, vil du føle, at du stiger opad. Koranens strømmende kraft og skønhed vil gribe dig, og du vil fortsat erfare den med hjertet. Det er overleveret fra Abdullah ibn Amr ibn al-As (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (fred være med ham) sagde:

Koranens ledsager vil få at vide: »Læs og stig op.« Fortsæt med at stige beslutsomt, ligesom du læste Koranen flydende i verden. Din endelige position er ved den højde, der svarer til det sidste vers, du har læst. (Abu Dawud, Tirmidhi, Ahmad, Nasa’i).

2 : Grundlæggende forudsætninger

For at opnå et vellykket forhold til Koranen er visse grundlæggende tilstande og holdninger i hjerte og sind absolut nødvendige forudsætninger. Berig dem så meget som muligt. Gør dem til en del af din bevidsthed, og hold dem levende og aktive. Integrér dem i dine handlinger. Lad disse følelser og holdninger trænge dybt ind i dig. Uden hjælp fra disse indre ressourcer vil du ikke være i stand til at modtage Koranens velsignelse og nåde. På livets vej vil de være dine uundværlige ledsagere og venner.

Disse indre ressourcer er ikke vanskelige, og det er heller ikke umuligt at finde dem. Gennem konstant årvågenhed, eftertanke og rigtige ord og handlinger kan du opnå indre styrke og øge den. Jo mere du gør dette, desto bedre vil du være i stand til at komme tæt på Koranen. Og jo større nærhed du opnår til Koranen, desto større bliver din succes.

Tro : Allahs ord

For det første: Kom til Koranen med en stærk og dyb tro på, at denne Koran er vor store Skabers og Herres ord.

Hvorfor er denne form for tro en uundværlig forudsætning? Koranens kraft og tiltrækning er utvivlsomt så stor, at enhver, der studerer den, også vil kunne drage nytte af den, ligesom man kan drage nytte af enhver almindelig bog, hvis man læser den med et åbent sind. Men denne bog er ikke nogen almindelig bog. Den begynder med en kraftfuld erklæring: Dette er Allahs Bog – der er ingen som helst tvivl om den. (Al-Baqarah 2:2)

Dit formål med at læse og studere Koranen er ikke noget almindeligt formål. Du søger vejledning fra den, en vejledning, som vil forandre hele dit liv. Den vil føre dig til og lede dig ad den enkle, lige vej, Sirat al-Mustaqim. »Led os på den enkle, lige vej, vor Herre« (Sura al-Fatihah 1:5). Al-Koranen er svaret på dette inderlige råb.

Du kan lovprise Koranen og endda blive bekendt med meget gennem Koranen, men Koranen kan ikke forandre dig, før dens ord vækker dig, griber fat i dig, helbreder dig og forandrer dig. Det kan ikke ske, før du tager imod den på den måde, den er Allahs ord. Uden tro er det umuligt at opnå de indre ressourcer og den styrke, der kræves for at nå Koranens dybder og tilegne sig dens ord. Når denne tro først har taget bolig i hjertet, kan du ikke undgå at blive smykket med ædle egenskaber som oprigtighed i formålet, ydmyghed og ærefrygt, kærlighed og taknemmelighed, tillid, afhængighed af Allah, iver efter hårdt arbejde, fast overbevisning om dens sandhed, en holdning af underkastelse under dens ord, lydighed mod dens anvisninger samt årvågenhed over for de hindringer, der kan berøve dig Koranens skatte.

Tænk over Allahs storsind, herlighed og kraft, så vil du føle ærefrygt, ydmyghed og dyb kærlighed til Hans ord. Betragt Hans nåde og barmhjertighed, så vil du opdage, at dit hjerte er fyldt med taknemmelighed, kærlighed og længsel efter Hans ord. Sæt dig ind i Hans visdom, viden og barmhjertighed, så vil du blive ivrig, forventningsfuld og rede til at følge Hans anvisninger. Derfor minder Koranen dig igen og igen om denne vigtige sandhed allerede i begyndelsen af mange suraer.

Derfor blev Den Ædle Profet også befalet at erklære sin tro: »Sig: O Profet, jeg tror på den Bog, som Allah har åbenbaret.« (Ash-Shura 42:15)

Sendebudet har troet på den vejledning, der er blevet åbenbaret til ham fra hans Herre. (Al-Baqarah 2:285)

Du skal altid være opmærksom på, at hvert eneste ord, du læser, hører, reciterer eller forsøger at forstå, er blevet åbenbaret af Allah.

Har du virkelig denne tro? Det er ikke nødvendigt at lede særlig langt efter svaret. Det er tilstrækkeligt blot at undersøge eller iagttage dit hjerte og din adfærd. Hvis du virkelig har denne tro, hvor er så din iver og længsel efter at få hjælp fra Koranen, hvor er så din stræben og hårde indsats for at forstå Koranen, hvor er så din underkastelse under og lydighed mod dette storslåede budskab?

Hvordan kan man opnå denne tro, og hvordan kan man holde den levende? Der er mange måder at gøre det på. Jeg vil blot nævne én. Den mest effektive metode er at recitere Koranen. Det kan synes, som om vi bevæger os i en cirkel. Men sådan forholder det sig egentlig ikke. For når du læser Koranen, vil du med sikkerhed indse, at dette er Allahs ord. Din tro vil da blive endnu dybere og stærkere.

De sande troende er de, hvis hjerter skælver, når Allah bliver nævnt. Når Hans vers bliver reciteret for dem, vokser deres tro. (Al-Anfal-8:2)

Renhed i intentionen

For det andet: Læs Koranen udelukkende for at modtage Allahs vejledning, opnå nærhed til Ham og opnå Hans tilfredshed.

Hvad du får ud af Koranen, afhænger af, hvad du ønsker at få ud af Koranen. Intentionen er afgørende i denne henseende. Koranen er uden tvivl kommet for at vejlede os. Men hvis du læser Koranen med dårlige mål og uærlige hensigter, kan du komme på afveje. Koranen er Allahs ord. Derfor kræves der til studiet af Koranen nøjagtig den samme renhed i intentionen og storhed i formålet, som kræves i tilbedelsen af Allah.

Studér ikke Koranen udelukkende for intellektuelle behovs og fornøjelses skyld. Anvend dit intellekt fuldt ud på at forstå Koranen og føre den ud i livet. Mange bruger hele deres liv på at studere Koranens sprog, stil, historie, geografi, retslære og etik. Alligevel når de ikke frem til Koranens egentlige budskab eller forbliver berøvet dens kerneindhold. Koranen nævner mange steder mennesker, som har viden, men ikke er i stand til at drage nytte af den.

Man bør ikke studere Koranen med det bestemte mål at finde støtte for sine egne meninger, synspunkter og ideologier. I så fald hører du måske kun ekkoet af din egen stemme, ikke Allahs. Denne metode til at forstå og fortolke Koranen blev stærkt fordømt af Profeten (fred være med ham):

Den, der fortolker Koranen efter sin egen mening, vil få sin plads i Jahannam. (Tirmidhi).

Der findes næppe noget mere beklageligt end at bruge Koranen til at opnå verdsligt navn, anseelse, berømmelse og rigdom. Du kan måske opnå indflydelse, prestige, et godt omdømme og materiel rigdom. Men dermed bytter du meningsløst en uvurderlig skat bort. Du vil afgjort komme til at lide et umådeligt tab. Allahs Sendebud (fred være med ham) siger: „Hvis nogen studerer Koranen for at ernære sig ved det, han får fra folk, vil hans ansigt på Dommedag være som en knogle uden kød.“ (Bayhaqi). Han siger videre:

Den, der lærer, reciterer eller underviser i Koranen af nogen verdslig interesse, vil blive kastet i Jahannams flammende ild. (Muslim)

Du kan få gavn af nogle mindre forhold gennem Koranens budskab, såsom befrielse fra fysisk lidelse, mental uro, fattigdom og så videre. Der er intet til hinder for at opnå dette. Men dette kan ikke være alt, hvad du søger at opnå gennem Koranen. Det kan heller ikke være målet for din hensigt. Du kan naturligvis opnå disse ting. Men du vil miste et helt ocean, som du kunne have fået del i. For læsningen af hvert eneste ord i Koranen findes der en stor belønning. Du bør være opmærksom på enhver belønning og gøre den til en del af din hensigt. For det er netop disse belønninger, der vil inspirere dig til at tilbringe tid sammen med Koranen. Men glem aldrig, at du er blevet lovet en stor belønning i denne verden og i det hinsidige for at forstå, tilegne dig og følge Koranen. Det bør være dit mål.

Det er ikke nok, at hensigten alene er ren. Så længe Koranen, dens budskaber og dens levende eksempel, Sunnah, er tilgængelige for dig, kan du under ingen omstændigheder tage noget andet som kilde til vejledning. At gøre dette ville være at løbe efter et fatamorgana. Det ville betyde mangel på tillid til Koranen og en vanhelligelse af Koranen. Det ville være det samme som at splitte sin lydighed.

Intet andet kan bringe dig så tæt på din Herre som den tid, du tilbringer med din Herres ord. Koranen er den vidunderlige velsignelse, hvorigennem du kan høre den store Herres „stemme“ henvendt til dig. Derfor bør dit inderste ønske, når du studerer Koranen, være at opnå nærhed til Allah.

Målet for din hensigt bør være, at du ved at hengive dit hjerte, dit sind og din tid til den vejledning, som den Almægtige Allah har sendt til dig, opnår Allahs tilfredshed. Dette er den pagt, på grundlag af hvilken du overgiver dig til Allah. „Blandt menneskene findes der den, som ofrer sit liv alene for at opnå Guds tilfredshed. Allah er visselig meget nådig mod disse tjenere.“ (Al-Baqarah 2:207)

Formål og hensigt er som kroppens livskraft, som den indre kraft i et frø. Mange frø ser ens ud. Men først når de vokser, bliver til træer og bærer frugt, viser forskellene sig. Jo renere og højere dit formål er, desto større, mere værdifulde og mere frugtbare bliver dine skridt.

Foretag derfor altid selvransagelse, og spørg dig selv: Hvorfor læser jeg Koranen? Fortæl dig selv igen og igen, hvorfor du bør recitere Koranen. Dette er den bedste måde at bevare formål og hensigt rene på.

Taknemmelighed og lovprisning

For det tredje bør du med endeløs taknemmelighed og lovprisning af den Almægtige Allah være opmærksom på og bevidst om, at Allah i Sin nåde har skænket dig Sin største gave og samtidig givet dig mulighed for at læse og studere Koranen.

Hvis du blot én gang kan føle, hvilken enestående og uvurderlig skat du har i dine hænder, vil dit hjerte spontant blive fyldt af glæde og juble, og du vil selv udbryde: Al lovprisning tilkommer alene Allah, som har vist os denne vej. Vi kunne aldrig selv have fundet vejen, hvis Allah ikke havde vejledt os. (Al-A’raf 7:43)

Ingen af de nådegaver og velsignelser, som Allah den Almægtige har skænket dig, kan sammenlignes med Koranen. Selv hvis hvert eneste hår på din krop blev til en tunge, der lovpriste og priste Allah, og hver dråbe af dit blod blev forvandlet til glædestårer, ville din lovprisning og taknemmelighed stadig ikke kunne måle sig med Koranens storhed.

Selv hvis Koranen ikke var blevet åbenbaret for os, ville Koranens hellighed, skønhed, storsind og strålende glans stadig have gjort den værdig til al vores lovprisning. Men denne herlige og hellige gave, et enestående og ophøjet ord fra vores Herre, er blevet givet os alene for vores frelses skyld.

Derfor bør vi udtrykke vores endeløse taknemmelighed og lovprisning over for Allah.

Sådan dyb lovprisning fører uundgåeligt til dyb taknemmelighed. Intet andet ord kan udtrykke lovprisning og tak til Allah så omfattende og dybtgående som ordet al-hamd. »Alhamdulillahil-ladhī hadānā lihādhā __«

Hvorfor skal Allah takkes for at have skænket os Koranen? På denne måde har Han oplyst os om livets formål og mening og vist os den lige vej. Denne verdens ære og herlighed er blevet åbnet for dig. I denne Koran kan du tale med Allah.

Ved kun at følge Koranen i dette liv kan du opnå tilgivelse, Paradiset og den Almægtige Allahs velbehag i det hinsidige. Taknemmelighed og glæde fører til tillid, håb og en stor belønning. Han, som har skænket dig Koranen, vil helt sikkert hjælpe dig med at læse, forstå og følge den. Taknemmelighed og glæde skaber en evigt fornyet livskraft, som altid hjælper dig med at læse Koranen med ny begejstring. Jo mere taknemmelighed du udtrykker, desto mere af Koranens skatte vil Allah den Ophøjede skænke dig. Storhed frembringer taknemmelighed, og taknemmelighed gør dig stor – dette er en endeløs proces. Det er også Allahs løfte.

Hvis I er taknemmelige, vil Jeg visselig give jer endnu mere. (Ibrahim 14:7)

At du, selv efter at have modtaget Koranen, ikke føler dyb taknemmelighed for den, kan betyde to ting: Enten er du uvidende om den velsignelse, som Koranen har bragt med sig, eller også har du ikke tillagt Koranen nogen betydning. Under alle omstændigheder må du tænke meget dybt over, hvordan dit forhold til Koranen er. Den taknemmelighed, der strømmer gennem hjertets og sindets inderste afkroge, må komme til udtryk i ord, uophørligt og begejstret. Tak Allah for hvert skridt på din vej, for den tid du får med Koranen, for hver betydning du finder i den, når du læser Koranen korrekt, og for evnen til at følge Koranen. Taknemmelighed må omsættes til handling.

Anerkendelse og tillid

For det fjerde: Tag imod al den viden og vejledning, som Koranen giver, og hav tillid til den, uden den mindste tvivl eller tøven.

Du har fuld frihed til at rejse spørgsmålet, om Koranen er Allahs ord. Du kan også afvise denne påstand, hvis du ikke har fuld tillid eller ikke er blevet overbevist. Men når du først har accepteret den som Allahs ord, er der ingen rimelighed eller grundlag for at nære tvivl om blot ét af dens ord. At gøre det betyder, at du har forkastet det, som du havde accepteret. Du må underkaste dig Koranens lære fuldt ud. Din egen tro, dine meninger, vurderinger, synspunkter og tilbøjeligheder må ikke få dig til at tilsidesætte så meget som en lille del af Koranens lære. Koranen regner dem for skyldige, som betragter Koranen som en bog, de har arvet, og derefter optræder som forvirrede, rådvilde og tvivlende troende.

Og sagen er den, at de, der efter de tidligere folk blev gjort til arvtagere af Skriften, er sunket ned i en dybt foruroligende tvivl om den (Ash-Shura 42:14).

Koranen har gentagne gange understreget, at alle nødvendige foranstaltninger er blevet truffet for at sikre, at Allahs ord blev åbenbaret og overbragt uden forfalskning.

Nej, denne Koran er i sandhed ophøjet og nedskrevet på en velbevaret tavle (Al-Buruj 85:21).

Dette er i sandhed en ædel sendebuds ord, som har en høj rang hos Den, der ejer Tronen, Den Mægtige. Han adlydes dér, og han er betroet og troværdig (At-Takwir 81:19-21).

Den er i hænderne på ærede og retskafne skrivere (Abasa 80:15-16).

Det er dem, der, da formaningen blev forelagt dem, nægtede at tage imod den. Men sagen er den, at dette er en mægtig Bog. Falskhed kan hverken nærme sig den forfra eller bagfra. Den er åbenbaret af Den Alvidende, Den Højpriste (Ha-Mim as-Sajdah 41:41-42).

Det er også blevet bekendtgjort:

Vi har åbenbaret denne Koran med sandheden, og med sandheden er den blevet åbenbaret (Al-Isra 17:105).

Din Herres ord er fuldkomment i sandhed og retfærdighed. (Al-An’am 6:115)

At acceptere Koranen som sand og fuldstændig sand og have tillid til den betyder ikke blind tro, et lukket sind eller en forståelse uden undersøgelse.

Du har ret til at undersøge, gennemgå, stille spørgsmål om og søge at forstå det, der findes i Koranen. Men hvis der er noget, du ikke fuldt ud kan forstå eller begribe, er der ingen grund til at anse det for ulogisk eller usandt. Forestil dig en mine, hvor du tror på – og hvor det er bevist – at hver eneste sten er en uvurderlig ædelsten. Hvis dine øjne ikke kan fastslå værdien af nogle af disse sten, eller det instrument, du har til rådighed, ikke kan måle den, kan du derfor ikke blot kaste disse sten bort.

Der er heller ingen grund til at forkaste nogen del af Koranen med den begrundelse, at den er gammel, forældet eller blot fortællinger fra gamle dage. Hvis Allah den Almægtige er alle tiders Herre, så er Hans ord stadig lige så uangribeligt sandt efter fjorten hundrede år.

At acceptere en del af Koranen og forkaste en anden del betyder at forkaste hele Koranen. Når det gælder dit forhold til Koranen, er der ingen mulighed for at acceptere den delvist eller fragmentarisk, og det er heller ikke fornuftigt. (Al-Baqarah 2:85)

Der findes mange sygdomme i hjerte og sind, som hindrer dig i at tage imod Koranens budskab og overgive dig til det. Alt dette er blevet forklaret i Koranen. Det omfatter misundelse, overtro, tilfredsstillelse af begær samt blind efterligning af samfundets skikke og traditioner. Den største hindring for at opgive dine egne meninger, følge Allahs ord og tage imod det i ydmyghed er hovmod, uvidenhed og en selvtilstrækkelig indstilling.

Jeg vil vende blikket bort fra Mine tegn hos dem, der uden ret optræder hovmodigt på jorden. Uanset hvilket tegn de ser, vil de aldrig tro på det. Selv hvis den rette vej viser sig for dem, vil de ikke følge den. Men når den vildfarne vej viser sig, vil de følge den som vej. Det skyldes, at de har anset Mine tegn for løgn og fornægtet dem og ikke har taget det mindste hensyn til dem. (Al-A’raf 7:146)

Vær viss på, at himlens porte aldrig vil blive åbnet for dem, der har anset Vore vers for løgn og fornægtet dem og valgt oprør som deres holdning over for dem. Det er lige så umuligt for dem at træde ind i Paradiset, som det er for en kamel at gå gennem et nåleøje. (Al-A’raf 7:40)

Lydighed og forandring

For det femte må man have en fast vilje, beslutsomhed og beredskab til at acceptere enhver forandring, som Koranen ønsker i ens liv, syn på tilværelsen og adfærd. Så længe du ikke er rede til at omforme dine tanker og handlinger i lyset af Koranens budskab, vil din hengivenhed og indsats i sidste ende være forgæves. Alene intellektuel beskæftigelse og behagelige oplevelser kan under ingen omstændigheder bringe dig nærmere Koranens egentlige skatkammer.

Det er én ting at mislykkes med at følge Koranen og forandre sit liv i overensstemmelse med den på grund af menneskelig svaghed, fristelser, naturlige vanskeligheder og ydre hindringer; det er noget helt andet at mislykkes, fordi man ikke har til hensigt at gøre det eller ikke gør nogen indsats. I denne situation kan du måske opnå anerkendelse som koranlærd, men det vil aldrig føre dig frem til den sande virkelighed og egentlige betydning. Koranen har fordømt de mennesker med meget hårde ord, som hævder at tro på denne bog fra Allah, men som tilsidesætter Koranens kald, når de bliver bedt om at følge den, eller når de skal træffe en beslutning. De vender sig bort fra den. De er blevet betegnet som kafirer, fasiqer og zalimer.

Risici og hindringer

For det sjette skal du altid være opmærksom på, at så snart du koncentrerer dig om at studere Koranen, vil Shaytan skabe alle mulige hindringer på din vej, så du ikke bliver i stand til at opnå Koranens store skat.

Koranen er den eneste sikre vejleder på Allahs Sirat al-Mustaqim. At følge denne vej er menneskets bestemmelse. Da Adam (a.s.) blev skabt, blev mennesket advaret om de hindringer, det måtte overvinde for at opfylde sin skæbne. Alle menneskets svagheder, især svagheden i viljestyrke, beslutsomhed og taknemmelighed, blev gjort tydelige. (Taha 20:115)

Det er let at forstå og klart, hvordan Shaytan vil skabe hindringer på hvert eneste skridt på vejen.

Jeg vil visselig ligge på lur for disse mennesker på Din rette vej, og derefter vil jeg omringe dem fra alle sider, forfra og bagfra, fra højre og venstre, og Du vil ikke finde de fleste af dem taknemmelige. (Al-A’raf 7:16-17)

Koranen er tydeligt vejledning fra Allah og din stærkeste allierede. I kampen mod Satan og i kampen for at leve på Allahs vejledning på Koranens vej vil netop denne Koran hjælpe dig. Fra det øjeblik, du begynder at studere Koranen, og indtil det sidste øjeblik, hvor du lever efter den, vil Satan derfor møde dig med mange former for list og bedrag, forførelse og vildledning, hindringer og modgang, som du må overvinde.

Satan kan fordærve din hensigt, holde dig uopmærksom på Koranens betydning og budskab, rejse hindringer mellem din sjæl og Allahs rige, lokke dig i fælden med perifere lærdomme i stedet for den grundlæggende lære, friste dig til at afholde dig fra at følge Koranen eller generelt gøre dig forsømmelig med hensyn til at studere Koranen. Alle disse hindringer er også forklaret udførligt i selve Koranen.

Lad os tage noget helt almindeligt som eksempel. Hvis man studerer Koranen og forstår den hver dag, virker det meget let. Men prøv selv, så vil du se, hvor svært det føles. Tiden går, og andre vigtige opgaver dukker op. Et fokuseret sind og opmærksomhed er netop det, du ønsker at undgå; hvorfor læser du ikke hurtigt blot for at opnå velsignelse? For at være på vagt over for denne fare skal du, når du læser Koranen, i lydighed mod den søge tilflugt hos Allah fra Satan, den forvirrede og forkastede (an-Nahl 16:98). Sig: A’udhu billahi min ash-shaytan ir-rajim.

Tillid og afhængighed

For det syvende: Hav fuld tillid til Allah, så Han kan lede dig til det fulde udbytte af at læse Koranen.

Det er Allahs grænseløse nåde, at Koranen har bragt Allahs ord til dig og ført dig nær til Ham. Derfor er det kun Allahs barmhjertighed, der kan hjælpe dig i vanskelige opgaver. Du har brug for en vigtig og værdifuld løsning, som ikke let kan opnås. Du må stå ansigt til ansigt med alvorlige farer, som ikke er lette at overvinde. Hvem kan du ellers vende dig til end Allah, som vil holde dig i hånden, hjælpe dig og vise dig vejen, du skal gå?

Din vilje og dine handlinger er de nødvendige midler. Men Allahs enestående nåde og støtte er den eneste garanti, som gør dig i stand til at gå din vej med succes. Du må alene vende dig til Ham i alt, hvad der angår dit liv. Og hvad kan være vigtigere end Koranen?

Vær aldrig stolt over det, du gør for Koranen, eller over det, du har været i stand til at opnå. Intet af dette kan sammenlignes med det arbejde, som altid holder dig opmærksom på dine mangler og begrænsninger.

Bed derfor ydmygt Koranen om vejledning, og søg med fuld tillid til Allahs hjælp Hans bistand og støtte ved hvert eneste skridt.

Begynd recitationen med en sindstilstand præget af tro, lovprisning og taknemmelighed, gennem en gensidig samstemning mellem jeres tunge og hjerte: Bismillahir-Rahmanir-Rahim – i Allahs, den Mest Barmhjertiges og den Nådiges navn. Dette vers findes i begyndelsen af alle Koranens 114 suraer med undtagelse af én. Tjeneren beder om Hans beskyttelse: »O Allah! Når Du har vejledt os til den rette vej, så lad ikke vores hjerter afvige eller blive indviklede. Skænk os nåde fra Din barmhjertigheds skatte, for Du er i sandhed den største giver« (Al Imran 3:8).

3 : Oprigtig fordybelse

Når du reciterer og studerer Koranen, må du engagere dig fuldt ud med hele din krop og dit sind. Kun på denne måde kan du løfte dig selv til det ønskede niveau i forhold til Koranen, hvor du, når du når frem, vil blive betegnet som en sand troende.

De, som Vi har givet Skriften, læser den, som den bør læses, og tror oprigtigt på den. Og de, som fornægter den, er i sandhed de fortabte. (Al-Baqara 2:121)

Hvad er hjertet?

Den vigtigste del af din personlighed er din indre sjæl. Det er denne indre sjæl, Koranen kalder »qalb« eller hjerte. Det var Profeten (fred være med ham)s hjerte, der først modtog Koranens budskab.

Dette er noget, der er frembragt af Rabb al-Alamin. Den betroede Ruh steg ned med det i dit hjerte, for at du kunne blive blandt dem, der advarer folk på Allahs vegne. (Ash-Shu’ara 26:192-194)

Således kan du først opleve hele glæden og velsignelsen ved at recitere Koranen, når du kan engagere dit hjerte fuldt ud i dette.

„Hjertet“ er i Koranens terminologi ikke blot et stykke kød i din krop. Hjertet er derimod centrum for alle dine følelser, fornemmelser, begejstring, minder og din opmærksomhed.

Det er dette hjerte, der bliver rystet (az-Zumar 39:23), eller bliver hårdt og ufølsomt (al-Baqara 2:74), bliver blindt og forkaster sandheden (al-Hajj 22:46), og som bliver aktivt over for fornuft og erkendelse (al-A’raf 7:179, al-Hajj 22:46, Qaf 50:37). Dette hjerte er kilden til alle former for sygdom (al-Ma’ida 5:32), og det er hjemstedet for alle indre sygdomme (al-Baqara 2:10). Hjertet er hjemstedet for både tro og hykleri (al-Ma’ida 5:41, at-Tawba 9:77). Hjertet er centrum for alt godt og ondt, hvad enten det er tilfredshed og fred (ar-Ra’d 13:28), styrke til at møde lidelse (at-Taghabun 64:11), tilgivelse (al-Hadid 57:27), broderlig kærlighed (al-Anfal 8:63), taqwa (al-Hujurat 49:3, al-Hajj 22:32), eller tvivl og ubeslutsomhed (at-Tawba 9:45), anger (Al Imran 3:156) og vrede (at-Tawba 9:15).

I sidste ende vil vi i virkeligheden blive holdt ansvarlige for hjertets adfærd, og kun den vil blive frelst, som kan møde sin Herre med et sundt hjerte.

Allah vil ikke straffe jer for de løfter, I aflægger uden forsæt. Men for de løfter, I aflægger oprigtigt, vil Allah bestemt kræve jer til regnskab (al-Baqara 2:225). Den dag vil hverken rigdom eller børn gavne. Kun den, der møder Allah med et fredfyldt hjerte, vil få gavn af det (ash-Shura 26:88-89).

Derfor må du sikre dig, at dit hjerte er med dig, så længe du er sammen med Koranen—ikke blot et stykke kød, men det, som Koranen kalder „qalb“.

Det vil ikke synes vanskeligt, hvis du er opmærksom på visse forhold og iagttager nogle af hjertets og kroppens funktioner. De syv forudsætninger, der tidligere er beskrevet, danner grundlaget for dit hjertes fulde deltagelse i studiet af Koranen. Hvis du desuden tager nogle yderligere skridt, bliver det muligt at engagere dit hjerte endnu dybere og mere omfattende i dette arbejde.

Dynamikken i oprigtig koncentration

Du må forstå dynamikken i et oprigtigt engagement grundigt. Hvor meget plads har sandheden i dit hjerte? For det første må du vide det. For det andet skal du anerkende sandheden som sandhed og tage den til dig som selve dit liv. For det tredje skal du ihukomme sandheden så ofte, du kan. For det fjerde skal du tilegne dig den, indtil den gennemvæder den dybeste afkrog af dit hjerte. Når sandheden på denne måde trænger ind i dit hjertes dyb, vil den nødvendigvis komme til udtryk gennem ord og handlinger.

Det er meget vigtigt at huske, at det, du udadtil gør med din tunge og dine lemmer, er en reaktion på dit indre arbejde. Det er muligt, at ord og handlinger kan aflægge falsk vidnesbyrd om en indre tilstand. Men en indre tilstand som tro vil med sikkerhed komme til udtryk i ord og handlinger; dette vil efterhånden bidrage til at præge din bevidsthed med viden og gøre den til en varig tilstand.

De råd, der gives her, vil være virkningsfulde, hvis du er opmærksom på den dynamik, der er blevet drøftet ovenfor, og følger de nævnte principper.

Tilstande af bevidsthed

Der findes syv tilstande af bevidsthed. Du må bestræbe dig på at øge denne bevidsthed ved at huske visse ting, tilegne dig dem og minde dig selv om dem.

Koraniske målestokke for oprigtig deltagelse

For det første skal du sige til dig selv: Min læsning af Koranen vil ikke være en virkelig recitation, før min sjæl engagerer sig i den på den måde, Allah ønsker. Hvad ønsker Allah? Hvordan bør du tage imod Koranen? Koranen har selv mange steder udførligt fortalt dig, hvordan Allahs Profet (fvmh.), hans ledsagere og de mennesker, hvis hjerter var gennemvædet af Koranen, tog imod Koranen. Du bør huske sådanne vers fra Koranen, og når du derefter reciterer Koranen, bør disse vers afspejle sig i dig. Ordene i disse vers er:

De sande troende er kun dem, hvis hjerter skælver, når Allah ihukommes. Når Allahs vers reciteres for dem, øges deres tro, og de sætter deres lid til og stoler på deres Herre. (Al-Anfal-8:2) Allah har åbenbaret det bedste budskab: en bog, hvis dele stemmer overens, og hvori det samme budskab gentages. Når de hører den, rejser deres hår sig af rædsel – de, som frygter Allah. Derefter bliver deres kroppe og hjerter bløde og ivrige efter at ihukomme Allah. Dette er Allahs vejledning; gennem den leder Han den, Han vil, til den rette vej. Og den, som Allah ikke vejleder, har ingen, der kan vejlede ham. (Az-Zumar-39:23)

O Muhammad, sig til disse mennesker: I kan antage dette eller forkaste det. Når det bliver forelæst for dem, der tidligere har fået viden, falder de med ansigtet mod jorden i prostration. Og de udbryder: »Hellig er vores Allah; Hans løfte vil visselig blive opfyldt.« Og de falder grædende med ansigtet mod jorden, og når de hører det, vokser deres inderlige lydighed endnu mere. (Âl-e-Imrân-17: 107-109)

Sådan var deres tilstand: Når den Nådiges vers blev forelæst for dem, faldt de grædende ned i prostration. (Maryam-19: 58)

Når de hører den åbenbaring, der er blevet sendt ned til Sendebudet, ser du deres øjne blive fyldt med tårer som følge af, at de erkender og genkender sandheden. De udbryder: »Vor Herre, vi tror; skriv os blandt vidnerne.« (Al-Mâ’idah-5: 83)

Allahs nærvær

For det andet skal du sige til dig selv: Jeg er til stede foran Allah, i Allahs nærvær. Han ser mig.

Du skal være yderst opmærksom på denne virkelighed: Når du studerer Koranen, befinder du dig i nærværet af Ham, som sendte dette budskab til dig. For Allah er altid med dig, uanset hvor du befinder dig, og uanset hvad du gør; Hans viden omfatter alt.

Hvordan kan man opnå denne grad af bevidsthed? Hør, hvad Allah har sagt om dette i Koranen. Husk disse vers ved begyndelsen af koranstudiet og under studiet, vær opmærksom og overvej dem dybt. Det, der i endnu højere grad kan hjælpe dig med ikke blot at studere Koranen, men også at leve hele dit liv i overensstemmelse med Koranen, er at huske denne virkelighed og overveje den dybt så ofte som muligt. Alene eller sammen med andre, stille eller højt, hjemme eller på arbejdet, i hvile eller travlhed, sig da, indadtil eller højt: Han er her, Han er med mig, Han ser, hører, ved og holder regnskab. Og husk disse vers:

Han er med jer, hvor end I er, og Han ser, hvad end I gør. (Al-Hadîd-57: 4)

Vi er ham nærmere end hans halsåre. (Qaf-50:16)

Det kan aldrig ske, at tre personer fører en hemmelig samtale, uden at Allah er den fjerde blandt dem, eller at fem personer fører en hemmelig samtale, uden at Allah er den sjette blandt dem. Uanset om de hemmelige samtalende er færre eller flere, og hvor end de befinder sig, vil Allah altid være med dem. (Al-Mujadalah-58:7)

Jeg er med jer begge (Moses og Aron); Jeg hører alt og ser alt. (Taha-20:46)

Du er uden tvivl inden for Vores synsfelt. (At-Tur-52:48)

Vi vil med sikkerhed en dag give de døde liv. Vi nedskriver alt, hvad de gør. Og det, de efterlader af spor, bevarer Vi også. Alt har Vi nedskrevet i en åben bog. (Yasin-36:12)

Det følgende vers er endnu mere betydningsfuldt. I dette vers understreges det ikke blot, at Allah er til stede overalt og ser alt; der siges også specifikt noget om studiet af Koranen:

Uanset hvilken tilstand du befinder dig i, og hvad du end reciterer fra Koranen, og hvad I end gør, folk, er Vi i alle disse tilstande vidner til jer og holder øje med jer. Der findes ikke så meget som et støvfnug på jorden eller i himlen – hverken lille eller stort – som er skjult for din Allahs blik eller ikke er nedskrevet i en klar bog. (Yunus-10:61)

Derfor siger Allah selv til os: Jeg er til stede, når I reciterer Koranen; glem det aldrig.

Koranrecitation er en form for tilbedelse. Den højeste vej til fuldkommenhed er at tilbede Allah. Om dette siger Allahs Sendebud:

Tilbed Allah, som om du ser Allah, selv om dine øjne ikke kan se Allah; du kan ikke se Ham, men Han ser dig (Muslim).

Desuden skal du huske, at det ikke kun er dig, der befinder dig i Hans nærvær; Han husker dig, så længe du fortsætter med at recitere Koranen.

Husk Mig, så vil Jeg huske dig. (al-Baqara 2:152)

Der er ingen tvivl om, at den bedste måde at ihukomme Allah på, altså den bedste form for dhikr, er at recitere Koranen.

At lytte til Allah

For det tredje skal du sige til dig selv: Jeg lytter til Allah.

Som en del af at engagere din sjæl i studiet af Koranen bør du forsøge at forestille dig, at du hører Koranen fra Allah. Koranen er den Store og Almægtige Allahs tale. For selv om Han er hos dig, kan du ikke se Ham, og du kan heller ikke høre Ham, som har talt disse ord. Lad den trykte teksts ord og recitatorens stemme træde i baggrunden, og kom nærmere taleren. Denne følelse vil styrke og uddybe bevidstheden om Allahs nærvær i dig.

Imam al-Ghazali siger i sit værk Ihya’ ulum al-din om en person: »Jeg reciterer Koranen, men finder ingen glæde i det.« Derefter læste jeg, som om jeg hørte den fra Profeten, da han reciterede den for sine ledsagere. Så gik jeg et skridt videre og læste Koranen, som om jeg hørte den fra Jibril, da han overbragte den til Muhammad. Endnu en gang gik jeg, ved Allahs nåde, et skridt videre og begyndte at læse, som om jeg hørte den direkte fra den Almægtige Allah.

En sådan forståelse vil fylde dig med glæde og tilfredshed, som vil gennemtrænge din sjæl med Koranen.

Allahs direkte tale

For det fjerde: Sig til dig selv: Når jeg læser Koranen, taler Allah direkte til mig gennem sendebudet.

Koranen blev uden tvivl åbenbaret i en bestemt periode af historien, og du har modtaget den indirekte gennem mennesker fra en bestemt tid. Men Koranen er den evigt levende Allahs ord. Den gælder for alle tider. Dens budskab henvender sig til ethvert menneske. Læg derfor disse mellemled til side for en stund, og koncentrér dig selv om at studere Koranen, som om Koranen taler direkte til dig, enten som et menneske i din samtid eller som medlem af et fællesskab. Blot ved at tænke på at modtage Koranen direkte vil du give Koranen dens rette plads i dit hjerte.

Hvert ord er til dig

For det femte: Sig: Hvert eneste ord i Koranen er til mig.

Hvis Koranen gælder for evigheden, og hvis den taler til dig i dag, må du tage hvert eneste af dens udsagn sådan, at det vedrører dit liv – uanset om det handler om en værdi eller et princip, en kundskabserklæring, en skikkelse eller en dialog, et løfte eller en advarsel, en befaling eller et forbud.

En sådan forståelse af dette vil gøre jeres koranstudium levende, dynamisk og meningsfuldt. Da der er store forskelle fra person til person, kan der opstå vanskeligheder med at overføre et budskab, der er rettet til én person, til en anden. Men med en oprigtig og korrekt indsats er det muligt.

Samtale med Allah

For det sjette: Sig til dig selv: Når jeg læser Koranen, taler jeg med Allah selv.

I Koranen findes Allahs ord, rettet til dig og viet til dig. Selvom disse ord er på jeres læber og indskrevet i jeres hjerter, er de ikke desto mindre en dialog mellem Allah og mennesket. Denne dialog kan tage mange former. Den kan være udtrykt tydeligt eller underforstået, i den forstand at den indeholder et svar fra enten jer eller Ham.

Hvordan foregår denne underforståede samtale eller dialog? Allahs Sendebud ﷺ har givet et fremragende eksempel på dette i en hadith qudsi:

“Jeg har delt bønnen mellem Mig og Min tjener. Halvdelen er Min, og halvdelen er hans, og Min tjener skal få, hvad han beder om. Derfor, når tjeneren siger: Al-hamdu lillahi rabbil-‘alamin – al lovprisning tilkommer Allah, alverdenernes Herre, siger Allah: Min tjener har lovprist Mig. Når tjeneren siger: Ar-Rahmanir-Rahim – Den Mest Barmhjertige, Den Nådige, siger Allah: Min tjener har prist Mig højt. Når tjeneren siger: Maliki yaumid-din – Herskeren på Dommens Dag, siger Allah: Min tjener har ophøjet Mig; dette tilhører Mig. Når han siger: Iyyaka na’budu wa iyyaka nasta’in – Dig alene tilbeder vi, og Dig alene beder vi om hjælp, siger Han: Dette er delt mellem Mig og Min tjener, og han skal få, hvad han beder om. Når han siger: Ihdinas-siratal-mustaqim – led os ad den lige vej, siger Allah: Dette tilhører Min tjener, og Min tjener skal få, hvad han beder om. (Muslim, at-Tirmidhi, Ahmad)”

Senere vil I se, hvordan Profeten ﷺ reagerede på Allahs ord og indholdet af Hans forskellige vers, og hvordan han førte samtale og talte med Skaberen og Herren. Denne bevidsthed vil give jeres koranstudium en enestående dybde og inderlighed.

At håbe på Allahs belønning

For det syvende: Sig til dig selv: Allah vil med sikkerhed give mig alle de belønninger, som Han gennem Sin Sendebud har lovet for at studere Koranen og følge den.

I Koranen er der lovet mange belønninger. Livets åndelige egenskaber er blevet sikret, såsom vejledning, tilgivelse, viden, visdom, trøst, erindring og syn. På samme måde findes der ære og anseelse, velstand og fremgang, succes og sejr i det jordiske liv. Evige velsignelser – såsom tilgivelse (maghfirah), Paradiset (Jannah) og Allahs velbehag (Ridwan) – findes også for Koranens følgere.

Sendebuddet (fred være med ham) har også nævnt mange andre belønninger. Dem finder du, hvis du læser kapitlerne om Koranen i enhver autentisk hadithsamling, såsom Bukhari, Muslim, Mishkat eller Riyad as-Salihin. Du vil også finde nogle i denne bog, især mod slutningen. For eksempel:

Den bedste blandt jer er den, der lærer Koranen og underviser i den. (Bukhari)

Læs Koranen, for på Opstandelsens Dag vil Koranen vise sig som forbeder for sin ledsager. (Muslim)

Ingen forbeder har samme rang som Koranen. (Sharhil Yahya)

På Opstandelsens Dag vil Koranens ledsager få besked på at læse Koranen og stige opad. Jo mere han læser, desto højere vil han stige. (Abu Dawud)

For hvert bogstav i Koranen, som du læser, vil du få en ti-foldig belønning. (Tirmidhi)

Bliv ved med at samle disse løfter i det omfang, din hukommelse rækker, og husk dem, du kan, når du end kan. Hav tillid til Allah, håb på Ham, og bed Ham om det.

Hvis du følger dette, som i hadith kaldes iman og ihtisab, vil det indre værd af dine handlinger blive betydeligt større. I en hadith siges det:

Der findes fyrre gode gerninger. Hvis nogen udfører blot én af dem i tillid til Allahs løfte og i håb om belønning, vil Allah skænke ham Paradis. Den største blandt disse gode gerninger er så lille som at give sin nabo en smule mælk som gave. (Bukhari)

Kroppens og sjælens handlinger

Der findes syv handlinger, som i meget høj grad vil hjælpe dig og dit hjerte med at koncentrere sig dybt om studiet af Koranen. Nogle af disse handlinger udfører du allerede. Men måske får du ikke fuldt udbytte af dem, fordi du ikke udfører dem korrekt, eller fordi du ikke er opmærksom på, hvad der nødvendigvis må opnås gennem dem. Der findes også nogle handlinger, som du aldrig før har været bevidst om. De er meget vigtige. Du må kende og lære dem for at studere Koranen.

Det vil på ingen måde tage mere tid at udføre de ovennævnte handlinger, end den tid du i øjeblikket bruger på at studere Koranen. Det, disse handlinger kræver af dig, er større opmærksomhed, dyb koncentration og bevidsthed om at studere korrekt og effektivt.

Sjælens respons

For det første: Du må gøre din sjæl levende og opmærksom på alt, hvad Koranen siger. Lad hvert emne, du læser i Koranen, skabe en reaktion i dit hjerte og give det nyt liv. Lad dit hjerte gennemgå forskellige tilstande såsom hengivenhed og lovprisning, respekt og taknemmelighed, forundring og ærefrygt, kærlighed og længsel, tro og tålmodighed, håb og frygt, glæde og sorg, udtryk og efterfølgelse, overgivelse og lydighed. Så længe du ikke gør dette, vil det udbytte, du ønsker at høste af studiet af Koranen, ikke blive til mere end at bevæge læberne.

For eksempel: Når du hører om din Herres navne og egenskaber, bør dit hjerte fyldes med ærefrygt, taknemmelighed, kærlighed og andre passende følelser. Når du læser om Allahs profeter og sendebud, bør der vækkes en stærk følelse i dig af at følge dem, og du bør føle had og modvilje mod dem, der satte sig op imod dem. Når du læser om den Yderste Dommedag, bør der vækkes et ønske om Paradiset i dit hjerte, og selv for et øjeblik bør din sjæl skælve af frygt for at blive kastet i Helvedes ild. Når du læser om de ulydige mennesker og folk, der blev tilintetgjort og straffet, bør du afsky at blive som dem. Og når du læser om dem, der følger den rette vej, som Allah elsker og belønner, bør du længes efter selv at blive som dem.

Når du læser om Allahs tilgivelse og barmhjertighed, om ære og overflod i denne verden samt om at opnå Hans tilfredshed og nærhed i det hinsidige, bør der også i dit hjerte opstå en drivkraft til at arbejde for dette og gøre dig værdig til det. Og når du læser om disse ulykkelige mennesker, som er uopmærksomme på Koranen, vender sig bort fra den, ikke tager imod den og ikke indretter deres liv efter dens lære, bør du blive grebet af frygt og rædsel. Pas på, at du ikke bliver en af dem, og beslut dig for ikke at blive det. Når du hører Allahs kald til at opfylde dit løfte til Ham og kæmpe på Hans vej, bør du på ny beslutte dig for at besvare Allahs kald og kaste dig ud i kampen på Allahs vej efter bedste evne.

Nogle gange opstår denne tilstand i hjertet spontant, når et bestemt ord eller vers tænder en ny følelse i dit hjerte. Andre gange må man tage bevidste og beslutsomme skridt for at vække hjertet. Hvis du ikke spontant opnår den rette reaktion, så stands et øjeblik og gentag det, du læste, indtil du opnår den. Hvis dit hjerte ønsker det, kan der i dig opstå et oprigtigt ønske om at gentage et bestemt vers mange gange. Men hvis du gentager det opmærksomt, standser et øjeblik og reflekterer dybt over det, vil du se, at dit hjerte reagerer hurtigt.

Det er så vigtigt at opnå denne egenskab, at Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: »Bliv ved med at recitere Koranen, indtil dit hjerte er blevet ét med Koranen. Så længe der ikke er opstået en enhed mellem dit hjerte og Koranen, må du forstå, at din recitation ikke er, som den bør være. Rejs dig derfor og ophør med at læse.« (Bukhari, Muslim)

Den sproglige reaktion

For det andet: Lad den rette reaktion på det, du læser i Koranen, komme til udtryk gennem ordene fra din tunge. Ordene bør også komme spontant. Udråbene udtrykker nemlig altid de dybe følelser i dit hjerte, som Koranen har frembragt, såsom gråd af glæde eller smerte, taksigelse, kærlighed, frygt, bekymring og andre følelser. Men det er igen vigtigt at bemærke, at selv om det ikke kommer spontant, må du bestræbe dig på at opnå det.

Sådan plejede Allahs Sendebud (fred være med ham) at recitere den hellige Koran. Hudhayfa (må Allah være tilfreds med ham) fortæller: En nat bad jeg bag Allahs Sendebud (fred være med ham). Han begyndte at recitere Koranen fra Sura al-Baqarah. Når han reciterede vers, hvori den Almægtige Allahs tilgivelse blev nævnt, bad Profeten om tilgivelse. Når han reciterede et vers om straf, bad han Allah om frelse fra straffen. Når han reciterede et vers, hvori Allahs storhed og enestående egenskaber blev nævnt, lovpriste han Allah ved at sige »Subhanallah«. (Muslim)

En lignende beretning overleveres fra Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham). Han bad bag Allahs Sendebud (fred være med ham) i hjemmet hos Maymuna, Abdullah ibn Abbas’ moster og Allahs Sendebuds hustru. (Bukhari, Muslim)

Man bør reagere på bestemte vers på den måde, som Profeten (fred være med ham) har lært os. Når man reciterer det sidste vers i sura at-Tin (»Er Allah ikke den ypperste af alle dommere?«), bør man svare: »Jo, sandelig, jeg er en af dem, der bevidner dette.« Den, der reciterer det sidste vers i sura al-Mursalat (»Hvilket andet budskab end denne Koran vil de da tro på?«), bør sige: »Vi tror på Allah.« (Abu Dawud)

Allahs Sendebud (fred være med ham) fortæller, at hver gang han under recitationen af sura ar-Rahman til jinnerne sagde: »Fabiayyi ala’i rabbikuma tukadhdhiban«, udbrød de: »Vor Herre, nej! Vi fornægter ingen af Dine velsignelser. Al lovprisning tilkommer Dig.« (at-Tirmidhi)

Dette er blot nogle få eksempler, hvorfra vi kan lære om vores Profets (fred være med ham) forbillede og undervisning. I lyset af disse eksempler er det ikke vanskeligt for dig selv at overveje og formulere passende svar med lovprisning, herliggørelse, bekræftelse, fornægtelse og bønner ved at sige »Alhamdulillah«, »Subhanallah«, »Allahu Akbar« og »La ilaha illallah«, eller ved at angre, bede om tilgivelse og bede Allah om Paradiset.

Tårerne i dine øjne

For det tredje: Lad »glædens og sorgens tårer« – dit hjertes reaktion på det, du læser i Koranen – strømme fra dine øjne.

Hvis dit hjertes tilstand er i overensstemmelse med den Koran, du reciterer, må det nødvendigvis ske. Kun hvis dit hjerte er uopmærksomt, dødt eller goldt, vil øjnene forblive tørre. Det er ikke altid kun frygten for Allah, der får øjnene til at fyldes med tårer. Tværtimod vil den troendes øjne også flyde over med tårer af glæde over at finde sandheden, over at erkende Allahs grænseløse barmhjertighed og over at se Hans løfter blive opfyldt.

Du ser, hvordan deres øjne fyldes med tårer som følge af, at de erkender og genkender sandheden. (al-Ma’idah 5:83)

Så falder de grædende ned med ansigtet bøjet mod jorden. (al-Isra 17:109)

Allahs Profet (fred være med ham), de ædle sahabaer (må Allah være tilfreds med dem) og de, der ligesom dem havde et dybt forhold til den hellige Koran, brød ofte ud i gråd under koranrecitationen.

Allahs Profet (fred være med ham) har sagt: »Koranen er blevet åbenbaret med sorg. Når I derfor reciterer Koranen, skal I gøre jer selv bedrøvede.« (Abu Ya’la, Abu Nu’aym). Det er blevet sagt i en anden hadith: »Recitér Koranen og græd. Hvis tårerne ikke kommer spontant, så græd alligevel.« (Ibn Majah)

Hvis du blot én gang tænker dybt over, hvad Koranen siger, og hvilke anvisninger den giver dig, vil der ikke gå lang tid, før tårerne begynder at trille ned ad dine kinder i afbrudte strømme. Når du tænker over de gode nyheder, de strenge forpligtelser og advarsler, som Koranen bringer til dig, kan du selv komme til at græde.

Jeres kropsholdning

For det fjerde: Indtag en kropsholdning, der afspejler dit hjertes renhed, oprigtighed og underkastelse over for din Herres ord.

Koranen omtaler en sådan adfærd mange steder: De sande troende »falder ned med ansigtet mod jorden«, »bøjer selv deres hoveder«, »lytter til Koranen i stilhed og med opmærksomhed, mens deres kroppe skælver af ærefrygt«. Den forpligtelse til at udføre sujud ved recitationen af bestemte vers i Koranen er en vejledning om, hvordan kroppen bør reagere på det, man reciterer. Hvorfor er denne kropslige holdning eller adfærd vigtig? Et menneskes kropslige tilstand har en dybtgående indflydelse på dets mentale tilstand. Kroppens eksistens opretholder hjertets eksistens. Der bør være en væsentlig forskel på den kropslige holdning, man indtager, når man læser en almindelig bog, og når man studerer Koranen. Derfor er der blevet lært mange regler og høflighedsformer for koranrecitation.

Imam Ghazali (må Allah forbarme sig over ham) siger: »Udfør først wudu, sæt dig roligt med ansigtet vendt mod qibla, hold hovedet bøjet, og sid ikke hovmodigt, men sæt dig, som om du sad foran din Herre.« Imam Nawawi nævner endnu mere i sit værk »Kitab al-Adhkar«: »Ansigtet skal være rent, stedet, hvor man sidder, skal være rent, ansigtet skal være vendt mod qibla, og man skal udtrykke kropslig ydmyghed.«

Recitation med tartil

For det femte: Læs Koranen med tartil.

Det er ikke muligt at udtrykke betydningen af tartil med ét enkelt ord på engelsk. På arabisk betyder det at læse langsomt, med pauser, tydeligt, roligt og i et afmålt toneleje, eftertænksomt og med fuld harmoni mellem tungen, kroppen og hjertet.

Dette er den ønskede måde at læse Koranen på, som Allah den Ophøjede lærte fra begyndelsen. Og det var netop denne måde, Han befalede Allahs Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham) at følge, da Han befalede ham at stå op det meste af natten i bøn og læse den Majestætiske Koran (Al-Muzzammil 73:4). Om årsagen til, at Koranen blev åbenbaret gradvist og lidt efter lidt, siger Allah den Ophøjede:

Således kan Vi styrke dine hjerter. (Al-Furqan 25:32)

Tartil er en betydningsfuld faktor for at skabe en forbindelse mellem hjertet og studiet af Koranen samt for at skabe styrke og dybde. I modsætning til hurtig og sludrende læsning udtrykker læsning med tartil ærefrygt og respekt, hjælper med at forstå og tænke efter og er i stand til at efterlade et uudsletteligt aftryk på sjælen.

Abdullah ibn Abbas sagde: Jeg anser det for bedre for mig at læse surah al-Baqarah og Aal Imran med tartil end at læse hele Koranen hurtigt. Eller at læse surah az-Zalzalah og al-Qari’ah med tartil frem for al-Baqarah og Aal Imran.

Tartil betyder ikke kun ro, tydelighed, pauser, eftertanke og harmoni mellem kroppen og hjertet; det indebærer også gentagen recitation af bestemte ord og vers. Når hjertet først er blevet præget af et bestemt vers, vil du hver gang, du læser det, finde en ny glæde og nydelse i det. Gentagen recitation skaber harmoni mellem hjertet og det, du læser.

Det er blevet fortalt om Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham), at han engang gentog »Bismillahir-Rahmanir-Rahim« (I Allahs, Den Mest Nådiges og Den Mest Barmhjertiges navn) igen og igen. En gang gentog Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) hele natten: »Hvis Du straffer dem, er de jo Dine tjenere, og hvis Du tilgiver dem, er Du jo den Almægtige, den Alvidende og den Vise« (5:118). Sa’id ibn Jubayr blev ved med at recitere dette vers: »I forbrydere, skil jer i dag ud!« (Yasin), mens han græd og lod tårerne falde. (Ihya’ ‘Ulum ad-Din)

At opnå renhed

For det sjette: Renliggør jer selv så meget som muligt.

I ved, at ingen kan røre Koranen uden renhed. (Al-Waqi’a 56:79). Dette vers forklarer udførligt den religiøse renhed. Det vil sige, at man skal rense sig gennem wudu i overensstemmelse med de religiøse forskrifter. Dette er fuldt ud fastslået gennem mange hadither og ijma. Men ud over renheden af kroppen, tøjet og stedet findes der mange andre aspekter af renhed.

I har også set, hvor stor betydning renheden i hensigt og formål har. Det er lige så vigtigt, at hjerte og lemmer er rene for den synd, som kan være årsag til Allahs vrede. Intet menneske kan være fuldstændig fri for synd. Men man kan så vidt muligt afholde sig fra syndige handlinger. Hvis man alligevel gør noget sådant, skal man så hurtigt som muligt angre, vende sig til Allah, gøre tawba og bede om tilgivelse. Man skal være opmærksom på, at når man reciterer Koranen, ikke spiser haram-mad, ikke bærer haram-tøj og ikke ernærer sig gennem haram-indtjening. Jo renere man er, desto mere vil ens hjerte være nærværende; jo mere hjertet åbner sig for Al-Koranen, desto mere forståelse og gavn vil man kunne opnå af den. Og man vil i endnu højere grad kunne blive som dem, der alene er værdige til at røre denne mægtige Koran, som er nedskrevet i en beskyttet bog. (Al-Waqi’a 56:77-78)

At søge Allahs hjælp (dua)

For det syvende: Når I reciterer Koranen, skal I bede om Allahs barmhjertighed, tilgivelse, vejledning og beskyttelse. Dette skal I søge med hjertet, med ordene og gennem handlinger. Når I vil gå ad livets vej i Koranens lys, skal I have fuld tillid til Allah. Man bør ikke være overdrevent begejstret over denne følelse af afhængighed; den skal tværtimod nødvendigvis komme til udtryk. På hvert eneste skridt på jeres vej skal I møde Ham. I bør bede Ham om hjælp, så I kan holde jeres hjerte levende og forstå og følge Koranen. Bed Ham også om tilgivelse for jeres svaghed og utilstrækkelighed.

Hvis I vil opnå nærhed til Allah, skal I vogte jer for at anse jer selv for selvtilstrækkelige og for at vise ligegyldighed over for Allah. Dette er store synder. Det, I har brug for, er ydmyghed i stedet for stolthed og tawakkul i stedet for selvstændighed.

I skal altid have håb, tro og sikkerhed i jer om, at det, I beder om, vil blive givet. Uden dette vil jeres dua ikke være til megen gavn for jer. Dette er en af Koranens grundlæggende lærdomme. Se på de følgende vers:

O Herre. Jeg er afhængig af alt det gode, Du sender ned til mig. (Al-Qasas – 28:24)

Kun de vildfarne fortvivler over Allahs barmhjertighed. (Al-Hijr – 15:56)

Jeres Herre siger:

Kald på Mig, så vil Jeg besvare jeres bøn. De, der i stolthed og hovmod afholder sig fra at tilbede Mig, vil visselig træde ind i Helvede, ydmygede og vanærede. (Al-Mu’min – 40:60)

Jeg er dem nær. Jeg hører og besvarer den, der kalder på Mig. Derfor skal de svare på Mit kald og tro på Mig. Lad dem høre disse ord. Måske vil de finde den sande vej. (Al-Baqarah – 2:186)

Lad os se på nogle flere ord, gennem hvilke man bør søge Allahs hjælp.

Allahs beskyttelse

Jeg søger tilflugt hos Allah mod Satan, den forviste. A’udhu billahi min ash-shaytan ir-rajim.

Vi har allerede fremhævet, hvor vigtigt det er at søge tilflugt hos Allah fra Satan. Det er faktisk foreskrevet i selve Koranen (An-Nahl – 16:98). Fremsig ikke blot disse ord som en religiøs eller magisk formel. Du må forstå, at du i dit arbejde vil møde enorme hindringer og vanskeligheder. Satan er din største fjende. Han vil gøre alt, hvad han kan, for at berøve dig belønningen for din indsats. Allah, og kun Allah, kan beskytte dig mod Satans denne sammensværgelse.

Du kan fra tid til anden benytte de ord fra Koranen (Al-Mu’minun – 23:99), eller de ord, som Profeten (fred være med ham) lærte os, når du søger tilflugt hos Allah; eller du kan recitere Koranens to suraer, Al-Falaq og An-Nas.

For at lede dit hjerte ad den rette vej bør du fra tid til anden vende tilbage til Allah.

Vor Herre, når Du først har ledt os ad den rette, lige vej, så lad ikke vores hjerter afvige eller blive fordærvede. Skænk os nåde fra Din barmhjertigheds skatkammer, for Du er i sandhed den største giver. (Al-i Imran – 3:8)

Selv om det er nødvendigt at søge tilflugt hos Allah allerede i begyndelsen af koranstudiet, minder Koranens budskab os om, at dette bør være en vedvarende handling.

I Allahs navn

I den Nådige, den Barmhjertige Allahs navn: Vi har allerede drøftet betydningen og vigtigheden af »Bismillahir Rahmanir Rahim«. Denne verslinje står i begyndelsen af alle 114 suraer i den hellige Koran med undtagelse af én. At begynde i Hans navn udtrykker taknemmelighed over for Ham, som har ydet al slags hjælp, så vi kan stole på Koranen og Allah.

At søge Koranens velsignelse

Der er endnu nogle bestemte duaer, som du bør lære.

Min Herre! Giv mig større viden. (Taha 20:114)

Da Allah den Højeste advarede Sendebudet (Allahs fred og velsignelser være med ham) om at være tålmodig og standhaftig i modtagelsen af Koranen, lærte Han ham at bede med disse ord: »Og skynd dig ikke med Koranen; dens åbenbaring til dig vil snart blive fuldført.« Hvis man ønsker at holde fast i Koranens betydning, kan tålmodighed i Allahs navn og Allahs hjælp alene fjerne forvirring, løse vanskelighederne og gøre det muligt for enhver at gå videre med at efterleve Koranen.

Endnu en vidunderlig dua

Min Herre! Jeg er Din tjener, søn af Din tjener og søn af Din tjenestekvinde. Jeg er fuldstændig underlagt Dig, og min pande er i Din hånd. Enhver af Dine befalinger vedrørende mig er endelig. Enhver af Dine afgørelser er rette og retfærdige. Min Herre! Jeg påkalder Dig med alle Dine navne, med hvert navn, som Du har kaldt Dig selv med, som Du har lært Din skabelse, som Du har åbenbaret i Din hellige Bog, eller som Du har holdt skjult hos Dig. Min Herre! Gør Koranen til kilden til al inspiration i mit hjerte, mit indres lys, den, der fjerner min sorg, og den, der lindrer min bekymring og uro. (Ahmad, Ruzain)

Den følgende dua reciteres almindeligvis efter afslutningen af hele koranrecitationen. Men dens betydning er så omfattende, at hvis man ofte påkalder Allah med disse ord, vil Allah med sikkerhed skænke en stor velsignelse. »Min Herre! Vis mig barmhjertighed gennem den mægtige Bog, Koranen. Gør Koranen til min leder, mit lys, min vejviser og en nåde for mig. O Allah! Giv mig gennem Koranen evnen til at huske det, jeg har glemt, og lær mig det. Giv mig styrke til at recitere den dag og nat. O Du, som er verdens herre! Gør Koranen til et bevis til min fordel.«

Bed Allah om tilgivelse før, under og efter koranrecitationen, på hvilket som helst sprog og på den måde, du foretrækker. Du finder tre koraniske bønner om dette i sura Al Imran (3:16), Al-Mu’minun (23:118) og Al Imran (3:193).

Generel bøn

Ud over de ovennævnte specifikke du’aer bør du også bede Allah, Herren over alle verdener, på dit eget sprog om at kunne drage nytte af Koranen. For eksempel: »Åbn mine øjne, giv mig styrken til at se sandheden som sandhed og falskheden som falskhed, giv mig den fakkel, hvormed jeg kan finde Din vej, hjælp mig i mine bestræbelser, gør min vilje ydmyg, giv mig evnen til at glæde mig over at modtage Din tilgivelse og vejledning, led mig i min bekymring, i mine beslutninger og i alle mine anliggender, giv mig modstandskraft mod alle fristelser, giv mig styrken til at udføre alle mine pligter, fjern min dovenskab og træghed, lad Dit ord oplive mine tanker og handlinger og opfylde ethvert af mine behov, bring mig ro, når jeg er urolig, giv mig fred, når jeg er i nød, hjælp mig med at studere og forstå, giv mig evnen til at kende og forstå Dig og Din vejledning, giv mig tålmodighed, giv mig ære og værdighed, giv mig styrken til at modtage og følge den, giv mig evnen til at leve i overensstemmelse med det, jeg lærer, og giv mig evnen til at fuldføre den mission, som Koranen har givet mig.«

Studium med forståelse

Bevidstheden om, hvad du læser, vil engagere dig dybt i studiet af Koranen. Dette er det sidste, men på ingen måde det mindst vigtige, i studiet af Koranen. Det kan være den vigtigste og mest effektive metode.

Selv om det er nødvendigt for alle at forstå, hvad Koranen siger, før dens ord kan trænge dybt ind i hjertet, er det ikke en absolut betingelse, uden hvilken man slet ikke kan modtage nogen velsignelse fra Koranen. Der er mange, som forstår hvert eneste ord i Koranen, men hvis hjerter ikke desto mindre er lukkede for Koranen. Og der er andre, som ikke forstår et eneste ord, men som alligevel opnår en yderst dyb koncentration, et dybt forhold til Allah, kærlighed og længsel samt nærhed til og lydighed mod Allah. Det skyldes, at forholdet til Koranen afhænger af mange faktorer. Der vil allerede være utallige mennesker, som aldrig lærer arabisk, ikke vil være i stand til at læse en oversættelse eller vil have tid til at gøre en indsats for det. De har ikke desto mindre ingen grund til at fortvivle. Så længe de gør deres yderste for at finde en måde at forstå Koranen på, og så længe de oprigtigt bestræber sig på at leve efter Koranens lære, skal de naturligvis læse Koranen, selv om de ikke forstår dens betydning, og de skal også håbe på at modtage Koranens velsignelser.

Ikke desto mindre kan den enorme betydning af at forstå, hvad Koranen har sagt til dig, på ingen måde mindskes, ikke engang en smule. Her bruges »forstå« i betydningen direkte at vide, hvad der er blevet sagt i Koranen. Hvad angår eftertanke, en fuldstændig forståelse af andre niveauer af efterfølgelse, at integrere dette i vores tænkning og så videre, vil vi belyse det senere.

Hvorfor er det nødvendigt at forstå den direkte betydning? For det første vil det i høj grad hjælpe dig med at koncentrere dig om Koranens direkte betydning, fremkalde forskellige bevidsthedstilstande og skabe reaktioner i krop og sjæl, så din indre kerne bringes ansigt til ansigt med Koranen. For det andet kan du kun gennem forståelse uddybe din tro, hvilket i praksis vil lede dig til at leve med iman og efter Koranens lære.

4: Læsemetode

Et langvarigt samvær med Koranen må være vores hjertes største længsel og opgave. Studér derfor Koranen så meget, som du kan. Brug så meget tid på dette, som det er muligt for dig. Især om natten. På denne måde var Profeten (fvmh) og sahaba i stand til at forberede sig på Allahs vej til at udføre den store og vigtige opgave, som Koranen havde pålagt dem. Der findes nogle retningslinjer og regler for dette, som du altid må have in mente.

Hvor ofte skal du læse?

Du skal hver dag læse noget af Koranen. Faktisk bør der ikke gå en eneste dag, uden at du bruger noget tid på Koranen. Regelmæssig læsning, selv hvis det kun er en meget lille del, er bedre end at læse en gang imellem eller læse en stor del på én gang.

Profeten (fred være med ham) sagde: »Allah elsker den handling, der udføres regelmæssigt, selv om den er lille« (Bukhari, Muslim). Han advarede især om, at du må koncentrere dig om regelmæssigt at studere Koranen. Ellers vil du let lide tab. Historien om Koranens ledsagere er som historien om en kamel, der er bundet med et reb: så længe nogen holder fast i den, er den i hans besiddelse, men hvis han slipper den, løber den bort (Bukhari, Muslim).

Hvor meget skal du læse?

Der findes ikke noget bestemt svar på dette. Det vil variere fra person til person og alt efter omstændighederne. Rettesnoren er derfor det, som Allah den Ophøjede har sagt under hensyntagen til alle menneskelige muligheder og ressourcer:

Læs da så meget af Koranen, som du let kan læse. (Al-Muzzammil 73:20)

På dette område var praksis blandt de ædle ledsagere og deres efterfølgere naturligt nok forskellig. Nogle afsluttede hele Koranen på to måneder, nogle på én måned, nogle på ti dage, nogle på en uge og endda nogle på én dag. Vi bør huske følgende hadith som en vejledende målestok: »Den, der afslutter Koranen på mindre end tre dage, forstår den ikke« (Abu Dawud, Tirmidhi).

En dag bad Profeten (fred være med ham) Hazrat Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) om at afslutte Koranen på én måned. Da Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) insisterede på at gøre det på kortere tid, sagde Profeten (fred være med ham): »Læs den på syv dage, og læs den ikke på kortere tid« (Bukhari). Koranen er opdelt i 7 hizb og 30 para. Også dette giver en vis antydning af, hvad der er ønskværdigt.

Imam an-Nawawīs råd i denne sag er særligt værd at lægge mærke til. Den, der gennem eftertænksomt studium af Koranen kan opdage dens dybe betydning og indhold, bør læse mindre. På samme måde kan den, der må bruge sin tid på uddannelse, offentligt arbejde eller vigtige opgaver fastsat af islam, læse mindre. (Kitāb al-Adhkār)

Hvor meget man læser, afhænger af formålet med læsningen. Hvis du blot ønsker at bruge tid på at studere Koranen eller hurtigt få et generelt overblik, kan du læse hurtigt og læse mere. Men hvis du ønsker at tænke over den og omsætte den i praksis, så læs langsomt og læs mindre. Det var det, Imam al-Ghazālī (må Allah være barmhjertig mod ham) forklarede. Han siger: Nogle gange færdiglæser jeg Koranen hver fredag, nogle gange hver måned og andre gange hvert år. Og på én måde har jeg i de sidste tredive år forsøgt at færdiglæse Koranen, men indtil nu har jeg ikke kunnet gøre det. (Iḥyāʾ ʿulūm ad-dīn)

Jeg mener, at de fleste af os under vores nuværende forhold bør forsøge at gennemføre en almindelig læsning af hele Koranen mindst én gang hver ottende måned. Uanset om du forstår den direkte eller gennem en oversættelse, bør det under ingen omstændigheder tage mere end 5–15 minutter om dagen.

Men du bør i løbet af dit liv forsøge at færdiglæse Koranen på syv dage, om så kun nogle få gange. Eller på én måned, især i Ramadan. Indimellem bør du fordybe dig i Koranen med dyb eftertanke og meget langsomt og roligt studere den, selv om det ikke sker hver dag.

Hvornår skal man læse

Ingen tid på dagen eller natten er uegnet til at studere Koranen. Der kræves heller ingen bestemt kropsstilling i den forbindelse. Allah siger: »Husk din Herres navn morgen og aften og en del af natten.« (Al-Insān 76:25)

De, som mindes Allah i alle stillinger: stående, siddende og liggende. (Āl ʿImrān 3:191)

Koranstudium er i sandhed den bedste måde at mindes Allah på, altså dhikr. Imam an-Nawawī (må Allah være barmhjertig mod ham) siger, at de ædle ledsagere og deres efterfølgere studerede Koranen på ethvert tidspunkt af dagen eller natten, hvad enten de opholdt sig et sted eller var på rejse.

Ikke desto mindre findes der tidspunkter, som anbefales af Koranen og Profeten (fred være med ham), hvor man får større udbytte af eller større gavn af at studere Koranen. Der findes altså bestemte tidspunkter og sindsstemninger, der egner sig. Natten er det bedste tidspunkt at læse Koranen på, og den mest anbefalelsesværdige måde er at stå i bøn. Det fortæller Koranen os i den indledende sura al-Muzzammil og flere andre steder. (Al-i ‘Imran 3:113, al-Isra 17:79, az-Zumar 39:9). At læse Koranen stående i nattebønnen forener dit hjerte med læsningen, styrker dit ønske om at underkaste dig Allahs vejledning og hjælper dig med at fuldføre den mission, Han har betroet dig.

For at gøre dette har du brug for (a) at lære nogle dele af Koranen udenad og (b) at holde dig vågen et stykke tid om natten. Koranen anerkender denne begrænsning: Af forskellige årsager er det måske ikke altid muligt for alle. Derfor giver Koranen dig tilladelse til ganske enkelt at læse så meget af den, som du kan. Det vil sige, at du skal læse den del, du kan, så længe du kan, og under alle de omstændigheder, hvor det er muligt. Det er meget nødvendigt at studere Koranen under nattebønnen, og det har enestående fordele. Derfor bør du afsætte noget tid til det, hvor lidt det end måtte være, selv om det kun er nogle få minutter. Med regelmæssige mellemrum—lad os sige ugentligt eller månedligt—må du afsætte tid til dette.

For at holde dig så tæt som muligt på den ideelle vej kan det forventes, at du læser Koranen før eller efter fajr- og isha-bønnen eller om morgenen eller før du går i seng. Der er særligt blevet talt om at studere Koranen om morgenen (al-Isra 17:78). Det er ikke ønskværdigt at studere Koranen siddende på en stol, lænet mod en pude eller liggende på en seng eller i en bil, men det er heller ikke forbudt. Gør dog aldrig dette uden grund, og gør det ikke til en vane. Hvis nogen på den anden side går glip af at læse Koranen blot fordi vedkommende ikke kunne sidde i den rette stilling, går vedkommende glip af noget, der er langt mere værdifuldt.

At læse korrekt

Du skal læse Koranen korrekt. Du skal som minimum udtale vokalerne og bogstaverne rigtigt, selv om du ikke er i stand til at lære alle tajwid-kunstens regler. Det arabiske sprog er sådan, at selv en lille fejl i vokalernes udtale kan ændre betydningen alvorligt, og ofte kan betydningen blive fuldstændig forvansket.

For en uddannet voksen er en måneds vedvarende undervisning, en time om dagen, tilstrækkeligt til at opnå de mest grundlæggende færdigheder på dette område.

Ingen kan fritages fra at gøre en oprigtig indsats for at lære at læse Koranen korrekt. Hvis du ikke kan det, kan det ikke være en grund til at opgive at læse den. En ikke-araber vil måske aldrig være i stand til at beherske kunsten at læse korrekt. Eller måske får du ikke mulighed for at lære det.

Jeg er blevet sendt til et folk, blandt hvem der findes analfabeter, ældre mænd og kvinder, drenge og piger samt mennesker, der aldrig har læst en bog. (Tirmidhi)

Det fremgår af Profeten, den ædles (s.a.v.s.), udtalelse henvendt til Hazrat Jibril (a.s.), at han var opmærksom på sådanne vanskeligheder. Derfor bør du huske hans forsikring herom, selv om han ikke lod den blive en undskyldning for, at du skulle mindske eller undlade dine bestræbelser på at lære.

Den, der er dygtig til at recitere Koranen, er ledsager til den ædle og fromme engel, som bringer åbenbaringen. Og den, der snubler under recitationen, og for hvem det er svært at recitere korrekt, vil blive belønnet dobbelt: både for recitationen og for sin indsats. (Bukhari, Muslim)

At recitere smukt

Efter at have lært at recitere Koranen korrekt bør man lære recitationens kunst, så man kan recitere Koranen med en smuk, melodisk, betagende og behagelig stemme. Der findes mange hadither, som henleder opmærksomheden på dette:

Gør Koranen smuk med din stemme. (Abu Dawud)

Allah lytter ikke til nogen profets recitation på samme måde, som Han lytter til en profets melodiske recitation (det vil sige: Han lytter ikke til andres recitation på samme måde, som Han lytter til den, der reciterer tydeligt og smukt).

Den, der ikke reciterer Koranen med en smuk stemme, hører ikke til blandt os. (Bukhari)

Men man skal huske, at den sande skønhed udspringer af frygten for Allah i hjertet.

Hans recitation og stemme er så melodiske, at når du hører hans recitation, vil du føle, at han frygter Allah. (Darisi)

At lytte opmærksomt

Når Koranen reciteres, skal I lytte opmærksomt og forholde jer helt stille.

Om dette siger Koranen selv:

Når Den Ædle Koran reciteres for jer, skal I lytte meget opmærksomt og forholde jer stille. Måske vil barmhjertighed blive sendt ned over jer. (Al-A’raf 7:204)

Det er naturligt, at du må forholde dig stille, når Allah taler. Men det arabiske ord, der er anvendt for »at lytte«, betyder ikke blot selve den naturlige lyttehandling, men betegner også et særligt niveau af koncentration og modtagelse.

I praksis må intet gøres, der strider mod denne anvisning. Man må hverken tale eller holde tale, mens Koranen reciteres. Man må heller ikke afspille en kassette med recitation som baggrundsmusik og samtidig foretage sig noget andet, såsom at tale eller hviske. Når Koranen reciteres ved begyndelsen af møder, forsamlinger og arrangementer, kan det ikke komme på tale, at nogen ikke giver den deres opmærksomhed.

Nogle faqih har også forbudt at bede på et nærliggende sted, mens Koranen reciteres højt.

Denne regels nødvendige konsekvens er, at hvis højtlæsning af Koranen gør det vanskeligt for personer i nærheden at koncentrere sig om Koranen eller gør det umuligt for dem at svare, skal den, der reciterer, dæmpe stemmen eller læse lydløst. God behandling af naboen er en del af ens ansvar. Desuden er det forkert at påtvinge nogen at lytte til Koranen, hvis vedkommende ikke ønsker at lytte.

Det er meget ønskværdigt at bede dem, der kan recitere Koranen korrekt og smukt, om at recitere den og derefter lytte opmærksomt til den. Profeten (fred være med ham) bad sine ledsagere om at recitere Koranen for ham. Man bør huske, hvad Profeten (fred være med ham) sagde om dette:

Den, der lytter til et vers, vil få en dobbelt belønning. Den, der reciterer, vil få den som et lys på dommedagen (Ahmad).

At fuldføre Koranen

Uanset hvor mange gange du fuldfører Koranen, er det en tid med glæde, opmuntring og bøn, hver gang du afslutter læsningen af hele Koranen. Imam Nawawi (må Allah forbarme sig over ham) har nævnt nogle af de handlinger, som de ædle ledsagere og tabi’inerne fulgte i denne forbindelse. Disse handlinger er ønskværdige, men ikke obligatoriske. Følg dem derfor så vidt muligt.

For det første: Begynd fredag aften og afslut torsdag aften. Nogle foretrak at begynde mandag morgen. Andre valgte forskellige tidspunkter; intet tidspunkt er uden velsignelse. Hvert tidspunkt vil vidne på dommedagen.

For det andet: Læs den sidste del i bønnen, hvis du er alene, når du fuldfører Koranen.

For det tredje: Kald andre til, når du afslutter, og underkast jer sammen Allah.

Når ledsageren Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) afsluttede recitationen af Koranen, samlede han hele sin familie og bad dua til Allah (Abu Dawud). Det er blevet overleveret fra Hakam ibn Utayba, at da jeg en dag blev sendt til Mujahid og Ubadah ibn Abi Hudhafa, sagde de: »Vi har inviteret dig, fordi vi ønsker at afslutte Koranen og bede til Allah, når vi er færdige.« I en anden overlevering siges det, at Allahs barmhjertighed bliver sendt ned, når Koranen afsluttes.

Fire: Fast den dag, hvor du ønsker at afslutte Koranen.

Fem: Begynd straks på den næste gennemlæsning, når du har afsluttet Koranen. Det vil sige, at du efter at have afsluttet surah an-Nas skal recitere surah al-Fatiha og nogle vers fra al-Baqarah. På en måde vil dette opfylde det, der kræves ifølge den hadith, som Anas ibn Malik har overleveret.

»Den bedste handling er at nå frem, blive og begynde rejsen igen.« Da han blev spurgt, hvad det betød, svarede han: »At afslutte Koranen og begynde igen.«

Seks: Overgiv dig til Allah og bed dua, når du afslutter Koranen. Dette er et tidspunkt, hvor din dua bliver besvaret, og Allahs barmhjertighed bliver sendt ned. Der er lagt særlig vægt på at praktisere dette. Når nogen reciterer Koranen og derefter beder til Allah, siger fyrre tusind engle: »Amin.« (Darimi)

Bed dua med ydmyghed, frygt, håb, underkastelse og fasthed. Bed for dig selv, men bed bestemt for alt. Bed især for ummaens vigtige fælles anliggender, for ummaens ære og værdighed, for at dens herskere må blive gode, for beskyttelse af den muslimske umma mod fjendernes hænder og for, at muslimerne må samarbejde indbyrdes om gode handlinger og taqwa.

At lære udenad

Lær så meget af den hellige Koran udenad, som du kan. Koranen er enestående, når det gælder hifz, det vil sige bevarelse i hukommelsen. I dag bruges ordet hifz i den snævre betydning at lære udenad, men hifz omfatter både at læse med forståelse og at handle efter det. I virkeligheden findes der ikke noget ord på engelsk, der præcist kan udtrykke den korrekte og fuldstændige betydning af hifz.

Hifz er et yderst nødvendigt middel, hvorigennem Koranen kan trænge ind i dig. Det er hverken en mekanisk eller en rent akademisk beskæftigelse. Det har stor betydning for højere åndelighed og koncentration. Det er kun gennem hifz, at du kan recitere Koranen under bønnen og stå foran den, der fremsiger Koranen, mens du reflekterer over dens betydning. Desuden får hifz Koranen til at flyde gennem dit eget sprog, så den bliver din konstante ledsager. Jo mere du lærer udenad, desto lettere bliver det for dig at koncentrere dig dybt om recitationen af Koranen og forstå dens betydning.

Profeten (fred være med ham) har på forskellige måder understreget dette: »Lær Koranen udenad, for Allah vil ikke straffe den sjæl, hvori Koranen findes.« (Sharh as-Sunnah)

Den, hvis hjerte ikke rummer noget af Koranen, er som et ensomt eller ødelagt hus. (At-Tirmidhi)

Afsæt derfor noget af den tid, du bruger på at studere Koranen, til dette formål. Gå systematisk til værks. Sæt dig et mål for en bestemt periode. Din liste bør omfatte de afsnit, som Profeten (fred være med ham) plejede at recitere under bønnen, eller på bestemte tidspunkter af dagen eller natten, eller som han bad sine ledsagere om at læse, eller hvis fortræffelighed han har omtalt. Nogle afsnit vil helt naturligt tiltrække dig, mens du reciterer Koranen, og du bør også lære disse udenad.

5: Studie og forståelse

Betydning og nødvendighed

Du kan ikke tilegne dig Koranens fulde og sande velsignelser og skatte, før du helt har viet dig til at forstå Koranens betydning og har lært, hvad din Skaber siger. Dette er ikke en benægtelse af det, vi tidligere har sagt, nemlig at selv de, der ikke forstår, kan modtage Koranens velsignelser. Uden tvivl kan det store flertal af muslimer ikke arabisk, og mange har ikke engang en oversættelse på deres eget sprog. Ikke desto mindre vil de ikke gå glip af at få del i nogle af Koranens skatte, hvis de reciterer Koranen med oprigtig koncentration, ydmyghed og kærlighed. For når du elsker nogen, søger du deres selskab, og selv hvis du ikke kan deres sprog, vil dit forhold til dem nødvendigvis blive dybere. Men forholdet bliver endnu stærkere, hvis du forstår deres sprog.

På den anden side er det heller ikke sikkert, at det alene er til nogen nytte at forstå betydningen. Mange hørte Koranen fra Profetens (fred være med ham) mund og forstod hvert eneste ord, men blev alligevel endnu mere vildledte. Der findes millioner af mennesker, hvis modersmål er arabisk, og som har forstået Koranen, men Koranen har ingen indflydelse på deres liv. Der findes utallige muslimske og ikke-muslimske lærde, som bruger hele deres liv på at studere og praktisere Koranen, og hvis lærdom er fejlfri, men Koranen kan alligevel ikke berøre deres liv.

Ikke desto mindre er det en presserende nødvendighed at vie sig til at forstå Koranen. Koranen er kommet for at give vejledning, minde os om sandheden, advare og bringe helbredelse. Den er ikke blot en kilde til belønning, en hellig skrift, et symbol på åndelighed, et tegn på hellighed eller hellig magi. Koranen er kommet for at forandre dig grundlæggende og lede dig mod et nyt liv. Men det at forstå Koranen er ikke i sig selv en sikker garanti for at opnå et nyt liv. Uden at forstå Koranen vil det imidlertid være meget vanskeligt at opfylde Koranens sande formål og kalde menneskeheden til Koranens vej.

Personligt studium

Hvorfor skal vi på eget initiativ vie os til at forstå Koranen og tænke dybt over den og reflektere over den? Er det ikke tilstrækkeligt, at vi læser Koranen hos lærde mennesker og lytter til den? Nej, det er det ikke. Det er ikke desto mindre nødvendigt. For at vide, hvad Koranen siger om et vigtigt spørgsmål, må du selv gøre en indsats. Koranen er ikke blot en bog. Den er heller ikke en samling af lister over, hvad man må og ikke må gøre. Denne bog informerer dig ikke blot om Allah og om, hvad Han ønsker af dig. Den ønsker at påvirke dit personlige liv, give dig et nyt liv og skabe et dybt forhold mellem dig og Allah. Den bør således vedvarende tilskynde dig til at øge din tålmodighed, rense dig, forme din karakter og forbedre din adfærd samt skabe stor forbedring i dig.

Alt dette kan opnås, hvis du kan etablere et personligt forhold til at studere, praktisere og forstå Koranen. Dit hjerte, dine tanker og din adfærd kan ikke reagere på den uden at tænke dybt over dens budskaber. Uden at fordybe dig i overvejelser over Koranens budskab er du ikke i stand til at tage imod det, og disse budskaber kan heller ikke trænge ind i dit liv. Tænk et øjeblik: Hvis refleksion og forståelse ikke var nødvendige, hvorfor blev du så beordret til at læse Koranen med tartil? Du er blevet pålagt at læse Koranen med pauser. Hvis du ikke forstår det, du læser i Koranen, hvordan skal du så være i stand til oprigtigt, fysisk og mundtligt at reagere på det, som Koranen lægger vægt på?

Argumenter imod studium

Men hvis nogen uden en erfaren lærer og uden at være udstyret med alle de nødvendige hjælpemidler til studiet selv begiver sig ud i det farlige og risikable forsøg på at forstå Allahs Bog, er der så ikke fare for, at vedkommende begår fejl eller ledes vild? Jo, det er der bestemt, især når du ikke har et klart kendskab til dine begrænsninger og dit mål. Men hvis du slet ikke forsøger at forstå Koranen, bliver skaden langt større for dig og for den muslimske ummah. Risikoen ved selv at studere Koranen kan fjernes ved at tage nogle passende forholdsregler. Du må sikre dig, at du aldrig overskrider dine begrænsninger og dit mål på dette område. Men det tab, der følger af at opgive et sådant studium, kan ikke erstattes.

Nogle hævder, at forsøget på selv at forstå Koranens betydning ikke er en overtrædelse af Profetens (fred være med ham) hadith. Han sagde: »Den, der fortolker Koranen efter sit eget forgodtbefindende, vil få Helvede som sin plads.« (Tirmidhi)

Denne hadith henviser til den form for studium, der foretages med det formål at finde bevis eller støtte for en allerede fastlagt forestilling eller en personlig mening, i stedet for med et åbent sind at tage imod Allahs vejledning. Den henviser også til tilbøjeligheden til at udlægge noget, som man ikke har den nødvendige viden om. Imam al-Ghazali (må Allah være ham nådig) har udtrykt den faste opfattelse, at Profeten (fred være med ham) ellers ikke ville have opmuntret sine ledsagere til at forstå Koranen, og de ville heller ikke have udledt betydninger, som de ikke havde hørt fra Profeten (fred være med ham), ligesom der heller ikke ville have været nogen uenighed mellem dem om fortolkningen af Koranen.

Af frygt for frygtelige konsekvenser forbyder mange religiøse ledere folk endda at læse en oversættelse af Koranen uden hjælp fra en kyndig lærer. Eller de opstiller sådanne betingelser for selvstudium af Koranen, at kun ganske få mennesker kan opfylde dem efter mange års anstrengelser. Trods deres gode hensigter vil denne form for råd i sidste ende faktisk berøve dig Koranens store rigdomme. Selv om deres bekymring er naturlig, har deres forbud hverken nogen logik eller noget grundlag.

Tænk et øjeblik over det: Kan de forbyde en araber at forstå Koranens bogstavelige betydning? Hvorfor skulle en araber så ikke læse en oversættelse? Kan de desuden forhindre nogen i at læse om et andet emne og søge at forstå eller finde dets betydning? Hvorfor skulle man så forbydes at studere Koranen og forsøge at forstå den? Og hvad kan man sige om de første åbenbarede vers i Koranen, som henvendte sig til både muslimer og kafirer? De var analfabete handelsfolk og beduiner, som ikke havde nogen midler eller muligheder for at tilegne sig viden. Alligevel antog mange kafirer islam uden nogens hjælp, blot ved at lytte — nogle endda første gang, de hørte den.

Det er sandt, at Sendebudet (fred være med ham) og hans ædle ledsagere (må Allah være tilfreds med dem) havde en enestående og maksimal fordel, når det gjaldt at se Koranens betydning i deres liv, idet ledsagerne gennemgik de hårde prøvelser med tro, daʿwa og jihad på Koranens vej. Ikke desto mindre bør det ikke være en årsag til modløshed for os. Hvis vi er i stand til at opfylde de nødvendige betingelser, hvorfor skulle Koranen så ikke åbne sine døre for os? Tværtimod er der gentagne gange blevet lagt vægt på, at også vi må leve vores liv på troens, daʿwaens og jihadens hårde vej ligesom de ædle ledsagere.

Modgiften mod faren ved at forbyde alle andre forsøg på at forstå Koranen end at sidde ved en lærers fødder ligger ikke i en advarsel mod denne vildledning, men i at følge den rette vejledning.

Det betyder naturligvis ikke, at man skal afvise at tilegne sig den nødvendige viden om det arabiske sprog og de forskellige ʿulūm al-Qurʾān, læse tafsir, studere hos en kyndig og pålidelig lærer eller beherske nutidig menneskelig viden. Alt dette er vigtigt. Men det afhænger af, hvad du ønsker at få ud af Koranen. Du må have de redskaber, der er egnede til at nå dit mål. Men du kan ikke afslutte behovet for at studere Koranen blot fordi du ikke råder over alle midler og redskaber, eller fordi du ikke kan opsøge en lærer.

Forestil dig, at du befinder dig på en ø, at du ikke kan arabisk, eller at du ikke har mulighed for at lære det. Du har ingen god lærer eller en god tafsir, eller du er ude af stand til at skaffe nogen af delene. Under sådanne omstændigheder bør du utvivlsomt erkende nødvendigheden af at tilegne dig evnen til at forstå Koranen korrekt og træffe alle nødvendige foranstaltninger dertil. Ikke desto mindre er Koranen vejledning til dig fra Allah.

Heldigvis er ingen af os indbyggere på en sådan ø. Forestillingen om en sådan ø skyldes hovedsageligt vores uduelighed, dovenskab, uopmærksomhed og passivitet. For at forstå Koranen er Koranens nærvær lige så nødvendigt for vores hjerter og sind, som føde er for kroppen. Det, der er vigtigt at huske, er, at selv hvis nogen faktisk bor på en ø og kun har ét eksemplar af Koranen i hænderne og på en eller anden måde forstår dens bogstavelige betydning, eller selv hvis nogen har tilegnet sig Koranens regler, består nødvendigheden og kravet om personligt at hellige sig dyb refleksion og granskning af Koranen stadig.

Koranens egenskaber

Koranen er vejledning, lærer og klog rådgiver for enhver. Derfor er det meget vigtigt at forstå den; ellers er den ikke andet end et symbol på et mysterium. Koranen har tydeligt talt om den afgørende betydning af bestræbelse og personlig indsats for at åbne hjerte og sind for dens kald. Vi bærer stadig fejlen i os, at vi holder vores hjerter og sind låst, når det gælder forståelsen af Koranen.

Tænker og forsker de da ikke over Koranen?

Eller er der blevet lagt låse på deres hjerter? (47:24)

Derfor er opfordringen til at forstå Koranen spredt ud over næsten hver eneste side i Koranen. Hvorfor vil du ikke lytte? Hvorfor vil du ikke se? Hvorfor vil du ikke tænke? Hvorfor vil du ikke overveje og bedømme? Hvorfor vil du ikke forstå? Hvorfor vil du ikke tage det til dig i dit hjerte? Hvis dette ikke er en opfordring til mennesker, som har evnen og kapaciteten til at lytte, se og tænke, hvem er den da rettet til?

Det er blevet erklæret helt klart, at Koranen er blevet sendt ned for at blive forstået.

Dette er en velsignet Bog, som Vi har sendt ned til dig, o Profet, for at disse mennesker kan grunde over dens vers, og for at de forstandige og indsigtsfulde kan tage ved lære af den. (Sad 38:29)

På samme måde roser den ærede Koran dem som den Barmhjertiges sande tjenere:

De, som bliver formanet gennem deres Herres vers, forholder sig ikke blinde og døve over for dem (al-Furqan 25:73).

På den anden side fordømmer Han dem som værre end dyr, fordi de ikke bruger deres hørelse, syn og hjerte til at lytte til, se på og forstå Koranen:

De har hjerter, men de tænker ikke ved hjælp af dem. De har øjne, men de ser ikke med dem. De har hørelse, men de kan ikke høre med den. De er i virkeligheden som kvæg, ja, endnu mere vildfarne. Disse er hensunket i dyb uopmærksomhed. (Al-A’raf 7:179)

Du kan ikke tilegne dig Koranens sande barmhjertighed og skatte, før du forstår dens betydning, før du forstår, hvad Allah har sagt til dig, og før du personligt engagerer dig i at søge det.

Praksis fra tidligere tider

Selv den hadith, der fraråder at afslutte Koranen på mindre end tre dage, udtrykker klart nødvendigheden af at forstå den. Ellers vil du ikke kunne forstå den. Denne anvisning har ingen relevans for den, der ikke forstår betydningen. Imam al-Ghazali (må Allah være barmhjertig mod ham) har i sit værk Ihya’ ulum al-din givet mange eksempler på, hvordan sahabaerne engagerede sig i at studere og forstå Koranen.

Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »En person reciterer ofte Koranen, men Koranen forbander ham, fordi han ikke forstår Koranen.« Ifølge Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) er tegnet på iman at forstå Koranen. Vi har tilbragt lang tid … og en tid er kommet, hvor jeg ser en mand, der har fået hele Koranen, før han overhovedet tror. Han reciterer alle siderne fra sura al-Fatiha til Koranens slutning, men han kender ikke Koranens anvisninger og advarsler og genkender heller ikke de steder, hvor han bør være ydmyg. Han kaster den fra sig, ligesom en person i flugt hurtigt kaster noget fra sig og løber videre. En dag hørte Aisha (må Allah være tilfreds med hende) en mand mumle foran Koranen og sagde: »Manden reciterer hverken Koranen eller tier stille.« Ali (må Allah være tilfreds med ham) sagde: »Der er intet godt i at studere Koranen, hvis man ikke reflekterer over den og tænker over den.« Abu Sulayman al-Darani sagde: »Jeg læser et vers og tilbringer fire eller fem nætter med det, og jeg læser ikke det næste vers, før jeg er færdig med at reflektere over det.«

Hvis Koranen naturligvis er en vejledningsbog for alle mennesker, kan en øbo modtage lige så meget af dens vejledning, som den person, der er opslugt af videnssøgning. Selv hvis der ikke findes nogen bog eller lærer til dette formål, må du klart vide, at du skal afsætte tid til at forstå den, personligt eller i fællesskab, til at reflektere over den, søge efter dens betydning for dit liv og finde ud af, hvad Koranen siger til dig.

Risici ved personligt studium

De risici, der er forbundet med et sådant foretagende, bør identificeres klart, og der bør træffes passende foranstaltninger for at undgå dem. I kan med sikkerhed undgå disse risici ved at følge visse retningslinjer:

(1) Husk, at forståelsen af Koranen er en omfattende og mangfoldig proces. Den har forskellige former, perspektiver, omfang og niveauer. I bør kende dem alle. Der er stor forskel på at forstå Koranen med henblik på hjertets pleje og at forstå den med henblik på at udlede religiøse regler.

(2) Vurder jeres egen situation, og identificér helt klart jeres begrænsninger og evner. Eksempelvis jeres forståelse af Koranens vejledning, jeres evne til at forstå arabisk, jeres kendskab til hadith og Profetens liv og karakter samt jeres adgang til kilderne.

(3) Forstå jeres formål korrekt, og fastsæt specifikke mål for jeres studie. Overskrid under ingen omstændigheder jeres begrænsninger og evner.

Eksempelvis: Hvis I ikke kan arabisk, bør I ikke foretage dybtgående grammatiske og ordbogsmæssige undersøgelser, men begrænse jer til den umiddelbare bogstavelige betydning. Hvis I ikke har kendskab til spørgsmålene om åbenbaring og ophævelse eller til de første generationers faqihers værker, bør I ikke begynde at udlede jeres egen fiqh fra Koranen eller kritisere eller støtte en bestemt opfattelse.

(4) Betragt ikke noget, I har nået frem til gennem jeres undersøgelse, som endeligt, og begynd heller ikke at udbrede det, hvis det strider mod ummaens generelle konsensus. Dette sigter ikke mod at forhindre jer i at have en bestemt opfattelse eller mod at hævde, at de lærdes synspunkter ikke kan være forkerte, men skyldes, at man for at modsige en opfattelse må være mindst lige så kvalificeret som dens tilhængere.

Dette fritager jer ikke fra ansvaret for at gøre det, som I ved fra Koranen er rigtigt, og undlade det, som ikke er rigtigt.

(5) Når I på grund af jeres begrænsede viden tvivler på jeres egen konklusion, hvilket ofte vil være tilfældet, skal I lade jeres opfattelse forblive foreløbig, indtil I har foretaget et fuldstændigt komparativt studie eller drøftet den med en pålidelig, kvalificeret og lærd Koranekspert.

Inddeling af forståelse

Overordnet kan vi inddele studiet af Koranen i to kategorier: (1) tadhakkur og (2) tadabbur. Som det er blevet nævnt:

for at de kan tænke over dens vers, og for at de, der er udstyret med fornuft og indsigt, kan tage ved lære af den. (Sad 38:29)

Tadhakkur

Ordet tadhakkur er blevet brugt bredt i Den Ædle Koran og er blevet oversat på forskellige måder, såsom: at tage ved lære, at drage lærdom, at huske, at være opmærksom og at tage imod med hjertet. Det er således en proces, hvorigennem du kan forstå Koranens generelle budskab og lære. Du kan indse, hvilken betydning dette budskab har for dig, og hvad det kræver af dig. Tag dette til dig med hjertet for at fremkalde et åbent svar fra hjerte og sind. Brug din viljestyrke i overensstemmelse med det, du modtager, og afgør til sidst, hvilket budskab du vil formidle til andre mennesker.

Tadhakkur er en form for forståelse, som i kraft af sin natur ikke kræver et særlig højt niveau af lærdom. Du behøver måske ikke at kende betydningen af hvert eneste ord. Du er måske ikke i stand til at udlede betydningen af alle de vigtige og grundlæggende ord, og du behøver måske ikke at kende betydningen af hvert vers; men du bør have en meget klar og tydelig forståelse af det generelle, overordnede og særlige budskab samt af, hvordan du skal leve dit liv.

Faktisk var de bedste blandt dem, der forstod Koranen mest og havde størst gavn af den, dens første tilhørere – de var retskafne købmænd, bønder, hyrder, kamelførere og beduiner. De havde hverken ordbøger eller tafsir-værker ved hånden, og heller ikke forskningsværker om stil, litterær komposition, rytme eller retorik. De besad heller ikke al viden om filosofi, historie, geografi, arkæologi, antropologi eller samfunds- og naturvidenskab. Ikke desto mindre var de de mest succesfulde i at forstå Koranen. Det skyldtes, at de tog Koranens budskab til sig med hjertet og begyndte at leve i overensstemmelse med det. De, der opfylder de nødvendige betingelser på dette område, opnår en sådan forståelse, og enhver af dem kan opnå den. Hvor meget eller i hvilken grad han kan tage imod, afhænger af hans initiativ og evner. Lærdommens redskaber og hjælpemidler tilfører ganske vist processen mange nye perspektiver, øger dens betydning og giver nye indsigter, men de er ikke absolut nødvendige.

Tadhakkur betyder, at Koranen klart beskriver, at den er meget let at forstå, og at den er inden for rækkevidde af enhver oprigtig søgende, hvis blot han gør sig klart, hvad han læser, og tænker over det. Tadhakkur betyder også, at Koranen opfordrer dem, der kan høre, se og tænke, til at lade sig lede af den. Det vil sige:

Vi har gjort denne Koran let at tage ved lære af. Er der nogen, der vil tage ved lære af den? (Al-Qasas 54:17)

O Profet! Vi har gjort denne Bog meget let på dit sprog, for at disse mennesker kan tage ved lære. (Ad-Dukhan 44:58)

I denne Koran har Vi fremlagt alle slags eksempler og lignelser for menneskene, så de kan blive opmærksomme. (Az-Zumar 39:27)

I den findes en særdeles lærerig lektie for enhver, der har et hjerte, eller som lytter opmærksomt. (Qaf 50:37)

Tazakkur er ikke en forståelse på lavere niveau; det er Koranens grundlæggende og afgørende formål. Du må kæmpe hele livet for at opnå lys og vejledning og for at blive helbredt gennem tazakkur. I denne proces må du fortsat bestræbe dig på at opnå utallige personlige fordele.

Tadabbur

Tadabbur er en anderledes form for forståelse. Det indebærer at forsøge at forstå den fulde betydning af hvert ord, hvert vers og hver sura; at undersøge den indre betydning af ord, eksempler, sammenligninger og metaforer; at opdage hovedtekstens sammenhæng og indre enhed; at fastslå det centrale tema; at foretage dybtgående forskning i sproglige vanskeligheder, åbenbaringsforholdene og den historiske baggrund; samt at gennemføre sammenlignende studier af forskellige tafsir-værker. Derefter indebærer det at opdage alle betydningerne af menneskets forhold til dets Allah, til andre medmennesker, til dets eget væsen og til verden omkring det; at udlede love og moral for individet og samfundet, bestemmelser for staten og økonomien, grundprincipper for historie og filosofi samt at forstå betydningen af det nuværende niveau af menneskelig viden.

Til denne form for studium kræves en bred og dyb viden om forskellige discipliner inden for Koranens videnskaber, og det afhænger også af dit mål og din hensigt.

Tadabbur og tazakkur er ikke fuldstændig adskilte eller gensidigt uafhængige processer til at forstå Koranen. De hænger sammen.

Dit mål

Hvad bør dit mål være? Naturligvis vil målet variere fra person til person og kan endda variere fra tid til anden for den enkelte. Efter min mening er tazakkur obligatorisk for enhver muslim, der er i stand til at forstå Koranen.

Derfor bør tazakkur være det første og vigtigste mål for en almindeligt uddannet muslim, som forsøger at opfylde sin forpligtelse over for Allah i lyset af sine evner og begrænsninger. Du vil være optaget af dette hele dit liv og vil aldrig nå et punkt, hvor du kan ophøre med tazakkur.

Du må huske, at du i tazakkur må tage vare på dit sind og dit hjerte, forsøge at styrke din tro, bestræbe dig på at opdage Koranens budskab til dig, tage det til dig med hjertet og forsøge at lære det udenad. Gennem alle dine anstrengelser bør du blive i stand til at høre Allahs stemme: Hvad Han beder dig om at blive, og hvad Han beder dig om at gøre.

Forståelsens niveauer og former

Din forståelse af Koranen kan være på forskellige niveauer og af forskellige slags.

For det første: Du kan være i stand til at forstå den enkle og bogstavelige betydning, når du læser en bog på et sprog, du kender, eller sådan som en person, der kan arabisk, kan forstå Koranen.

En sådan forståelse eller indsigt kan være det mindste nødvendige. Den vil være nøglen til at nå alle andre niveauer, men den er ikke tilstrækkelig i sig selv.

For det andet: Find ud af, hvordan lærde personer har forstået det, enten ved at lytte til deres forklaringer eller ved at læse fortolkninger og benytte andre kilder.

For det tredje: Studér selv og reflektér for at opdage Koranens betydning og opnå indlevelse og tazakkur. Hvis du har de nødvendige evner og den nødvendige interesse, kan du også opnå tadabbur.

For det fjerde: Opdag dens betydning ved at følge dens budskab og opfylde det ansvar, de pligter og den mission, som Koranen har pålagt dig.

Grundlæggende betingelser

For at gøre din indsats frugtbar bør du opfylde nogle grundlæggende betingelser.

For det første: Du bør lære så meget arabisk, at du kan forstå Koranens betydning uden hjælp fra en oversættelse. Dette er det grundlæggende niveau og den vigtigste forudsætning. Det kan synes at være en meget vanskelig opgave. Men jeg har erfaret, at selv mennesker med begrænset uddannelse har påtaget sig denne opgave med dyb hengivenhed og fuldført den på blot nogle få måneder. Med hjælp fra en lærer eller en god bog bør det ikke tage dig mere end 120 timer at lære tilstrækkeligt arabisk til at forstå Koranen.

Men hold ikke op med at forsøge at studere Koranen, indtil du har fået tid til at lære arabisk. Anskaf en god oversættelse, og begynd din indsats. Det er bedre end at recitere Koranen uden at forstå den.

Læs hele Koranen

For det andet: Læs først hele Koranen direkte fra begyndelse til slutning, så du forstår den bogstavelige betydning. Hvis du ikke kan arabisk, så brug en oversættelse.

Du bør udarbejde et særligt program for at afslutte den første gennemlæsning inden for mindst én måned. Det bør ikke tage mere end to timer dagligt. Derefter kan du lægge en plan for langsom og rolig læsning, som passer dig. Men du må fortsætte med denne form for læsning hele livet, uanset hvordan det passer dig, sådan som du allerede har lært det af reglerne for studiet af Koranen.

Det er yderst vigtigt at gennemlæse hele Koranen indledningsvis, før man går i gang med et dybtgående studie. Det vil gøre dig bekendt med Koranens samlede budskab, dens komposition, udtryksform, argumentation og billedsprog samt give dig et vist indblik i dens lære og regler. Gennem regelmæssig recitation bliver du fortrolig med Koranen, fornemmer dens harmoni og sammenhæng og begynder at se den som en helhed. Derved mindskes risikoen for at fortolke noget uden for Koranens overordnede struktur. De, der nærmer sig Koranen ud fra indholdsfortegnelsens rækkefølge uden et nært kendskab til dens indhold og grundtekst, risikerer i høj grad at begå fejl eller give fejlagtige fortolkninger.

At bevare en regelmæssig forbindelse med Koranens grundtekst er en uundværlig nøgle til at forstå Koranen. Det vil være til stor hjælp, selv når det gælder om at forstå ord eller vers. Gennem et langvarigt og vedvarende samvær med Koranen vil du ofte opleve at stå over for en grundtekst, som pludselig synes at tale til dig og besvare dine spørgsmål.

På et tidspunkt vil du naturligvis gå frem gennem Koranen på forskellige måder for at nå forskellige mål. Du kan vælge hurtiglæsning eller afslutte den inden for en bestemt tidsperiode, eller du kan bruge time efter time på at overveje betydningen for at finde betydningen af et ord eller et vers. Du kan læse et afsnit igen og igen, nogle gange hurtigt og andre gange langsomt. Eller du kan blot skimme siderne for at få vejledning om et bestemt emne, som du allerede har kendskab til. Du kan fortsætte med at tænke over det på egen hånd, hvilket tager kortere tid, eller du kan foretage et sammenlignende studie ved hjælp af fire forskellige tafsir-værker, hvor selv et lille uddrag kan tage lang tid.

Læsning af tafsir

For det tredje: Når du én gang har afsluttet en grundig og forstående gennemlæsning af hele den ædle Koran, fortsætter du med at læse den regelmæssigt og så langsomt som muligt. På dette tidspunkt bør du anskaffe dig en kortfattet, men pålidelig tafsir eller oversættelse og læse den fra ende til anden. Der findes kun meget få kortfattede tafsir-værker på arabisk, urdu og andre muslimske sprog. På moderne engelsk og europæiske sprog er der en særlig stor mangel på sådanne værker. Under alle omstændigheder kan det, der findes, anvendes med udbytte, hvis det læses omhyggeligt.

Selv en kort læsning af en tafsir kan give dig en langt mere detaljeret forståelse af Koranen end at læse på egen hånd. Tafsir vil introducere dig til mange vigtige emner såsom sprog, stil, argumentation, historisk baggrund og detaljerede betydninger, som det ikke er muligt at opdage gennem dine egne overvejelser. Den kan også korrigere nogle af dine fejl.

Når du føler behov for et detaljeret studium af Koranen, bør du forsøge at begrænse dig til en kort tafsir. I det mindste i begyndelsen bør du aldrig beskæftige dig med lange, detaljerede og forskningsbaserede tafsirværker. Deres lange forklaringer og analyser bliver ofte en hindring for dit levende og direkte forhold til Allahs ord. Læs en delvis tafsir, hvis en fuldstændig tafsir ikke er tilgængelig. Når du læser litteratur om islam, bør du også under studiet eller ved afslutningen lave en særlig note over det, du finder med fokus på Koranen. Selv om sådant materiale er spredt vidt omkring forskellige steder, kan dette arbejde blive en meget nyttig hjælp til at forstå Koranen.

Husk, at du kan nære din iman og finde den nødvendige vejledning om, hvordan du skal leve, uden omfattende forklaringer og analyser. Du får kun brug for hjælp fra tafsir til at fjerne visse tvivlsspørgsmål, udforske et fascinerende emne og løse indviklede knuder.

Studium af udvalgte afsnit

Fire: Ideelt set bør du begynde at studere Koranen fra begyndelsen og fortsætte helt til slutningen. En dag vil der helt sikkert komme nogen blandt jer, som tager et sådant initiativ.

Men for de fleste af os ligger en sådan dag meget langt ude i fremtiden, eller den kommer måske aldrig. Under disse omstændigheder bør du begynde dit studium så hurtigt som muligt.

Tag da et udvalgt afsnit, en passage, en sura eller et vers til dette formål, og læs det med en detaljeret forklaring. Nogle gange er du på grund af dit eget engagement i da’wah-aktiviteter og dit personlige udviklingsarbejde nødt til at studere bestemte afsnit. Andre gange kan dit regelmæssige studium føre dig til bestemte passager, som du foretrækker at tage op. Men du kan også følge et videnskabeligt og systematisk pensum. Det vigtige er at begynde og vide, hvordan man skal studere, ikke hvad man skal begynde med. I slutningen af denne bog er der som forslag givet en liste over nogle passager.

De udvalgte passager, der er beregnet til at begynde studiet med, vil være til stor nytte for dig på mange måder. For det første vil du i stedet for at vente på ubestemt tid begynde at gøre fremskridt på en vigtig etape af rejsen ind i Koranens verden ved at etablere det yderst nødvendige forhold til tazakkur. For det andet vil du finde vigtige ledetråde, nøgler og metoder, som vil hjælpe dig med at forstå de dele af Koranen, som du ikke får mulighed for at studere detaljeret lige foreløbig. Koranen udtrykker sit budskab på forskellige måder. Allah har åbenbaret det bedste kalam. Det er en bog, hvis dele er indbyrdes samstemmende, og hvori det samme budskab gentages igen og igen (az-Zumar 39:23). For det tredje skal du danne dig et fuldstændigt billede af den koraniske struktur, hvilket er meget nødvendigt for at holde din forståelse på rette spor. For det fjerde vil du være bedre rustet til at viderebringe Koranens budskab til andre.

Et detaljeret studium af bestemte afsnit kan på ingen måde træde i stedet for almindelig læsning. Dets gavnlige virkning er af en anden og vigtig art. Undlad derfor ikke regelmæssigt at læse Koranen eller at læse længere afsnit. Detaljeret læsning og forsømmelse af helheden kan føre dig på afveje.

Gentagen læsning

Fem: Uanset hvilket afsnit du har udvalgt til dit studium, skal du læse det igen og igen. Gør dette til en almindelig regel, som du altid følger. Hold dig til det, lev efter det så vidt muligt, tænk dybt over det, og lad det trænge dybt ind i dit hjerte og sind. Et sådant langvarigt samvær er en uundværlig hjælp til at forstå Koranen. Jo dybere Koranens ord fæstner sig i dit hjerte, og jo oftere de udtales af dine læber, desto lettere bliver det for dig at være opmærksom på Koranen og fordybe dig i den. Da vil Koranen åbne sin betydning for dig, ikke blot under recitation eller studium, men på alle områder af dit daglige liv, hver gang et vers eller et ord dukker op i dit sind.

Et spørgende sind

Seks: Udvikl et nysgerrigt sind, en spørgende sjæl og et hjerte, der længes efter mening. Du ved, at Koranen aldrig kræver blind tro; den ønsker heller ikke, at du læser Koranen med lukkede øjne og ører og uden at tænke. Opfordringen til at tænke og reflektere er et af dens vigtigste og mest omfattende temaer.

At stille spørgsmål og huske er nøglen til viden og forståelse. Stil derfor så mange spørgsmål, som du finder nødvendigt. Hvad er for eksempel den bogstavelige betydning af dette ord eller vers? Hvilken anden betydning kan det have? Hvad er den historiske baggrund, og i hvilken forbindelse blev det åbenbaret? Hvad er den oprindelige tekst til hvert ord, hver vending og hver sætning? Hvordan hænger det sammen med den følgende sætning? Hvordan kan den indre orden og den tematiske sammenhæng forstås? Hvad er blevet sagt? Hvorfor er det blevet sagt? Hvad er den almene og den specifikke betydning? Hvad er hovedtemaerne? Hvad er det centrale budskab? Hvilket budskab har det til mig/os nu? Notér dine spørgsmål under studiet, og forsøg at finde svarene på dem.

Vær ikke bange for at stille spørgsmål. Du finder måske ikke svarene på dine spørgsmål med det samme, eller måske finder du dem ikke selv eller med den rette hjælp fra andre. Det gør ikke noget. Uanset hvilket svar du finder, vil det være gavnligt for dig. Det vil ikke skade dig, hvis du følger nogle regler. For det første: Stil ikke spørgsmål, som ligger uden for menneskelig rækkevidde, og som hører til mutashabihat (Al Imran 3:7). For eksempel: Hvordan er Tronen? For det andet: Giv ikke plads til hårkløveri. Stil ikke spørgsmål om forhold, der ikke har nogen forbindelse med din livsvej. For det tredje: Forsøg ikke at give svar, som ikke bygger på den nødvendige viden eller på sund fornuft. For det fjerde: Der er mange spørgsmål, hvis svar du ikke vil finde, og som du ikke vil forstå trods din bedste indsats. Læg disse spørgsmål til side for en tid, og koncentrér dig om andre emner i Koranen. På et tidspunkt vil du måske finde en god lærer eller en bog, som kan hjælpe dig med dette. Eller du vil selv finde svaret med tiden. Koranen indeholder utallige beviser på, hvordan dens første troende stillede spørgsmål, samt flere lige så betydningsfulde og lærerige beretninger om, hvordan Profeten og hans ledsagere opmuntrede til at spørge, være nysgerrig, stille spørgsmål og tænke.

Hjælpemiddel til studiet

Syv: Nogle hjælpemidler vil være nødvendige for dit studium.

Forsøg at tilegne dig disse i det omfang, det er muligt for dig.

(1)Skaf en oversættelse af Koranen på dit eget sprog. Dette er dit mindste behov. Du skal bruge den både til almindelig læsning og til studium. Du kan bruge det samme eksemplar til udenadslære, hvis det er praktisk at tage det med dig. Men vær omhyggelig med at bruge det samme eksemplar til udenadslære hele livet. Ellers bliver genlæsning besværlig.

Husk, at ingen oversættelse er perfekt eller fejlfri. Enhver oversættelse indeholder dele af oversætterens egen fortolkning. Der findes ingen oversættelse af Koranen, som er autoritativt anerkendt, og det er heller ikke muligt, at der findes en sådan.

(2)Det samme eksemplar kan indeholde en kortfattet kommentar, eller du kan anskaffe en separat. Men du bør have en. En oversættelse og et pålideligt tafsirværk bør være tilstrækkeligt til dit primære formål i begyndelsen.

(3)Flere oversættelser og tafsirværker vil være nyttige for dig, så du kan se, hvilke forskellige betydninger lærde har tillagt ordene og det grundlæggende indhold, selv om det ikke er nødvendigt at have dem.

(4)Til mere avancerede studier bør du have mindst ét udførligt tafsirværk.

(5)Du bør have en god arabisk ordbog, og endnu bedre er det, hvis det er en koranordbog, så du kan trænge dybere ind i ordenes betydning.

(6) Man bør anskaffe sig et alfabetisk indeks over ord eller emner.

En liste over sådanne hjælpemidler til studiet findes bagest i denne bog.

Hvordan man studerer

Nedenfor beskrives en trinvis fremgangsmåde til et detaljeret studium af den udvalgte passage. Der findes naturligvis ingen fast regel for dette. Grundlæggende kan du bruge den til at udvikle din egen fremgangsmåde, der passer til dine evner og begrænsninger. Det vigtige er, at du går frem på en meget videnskabelig måde, og prøver at følge nedenstående rækkefølge.

Læs først hele passagen på din egen måde. Rådfør dig derefter med din studiehjælper, eller lær så meget som muligt om dens betydning af en kvalificeret lærer. Forsøg til sidst, så vidt muligt, at sammenfatte det, du har lært fra begge sider, så du opnår en fuldstændig forståelse.

Første trin: Gør dig bekendt med stoffet, og identificér problemerne.

Trin 1: Få hurtigt styr på de grundlæggende forudsætninger, og hvad du kan huske fra din oprigtige deltagelse. Forstå, at Allah er med dig, og bed Allah om hjælp til at forstå det, du skal til at læse.

Trin 2: Læs passagen mindst tre gange, og tænk over dens betydning. Eller læs den så mange gange, som det er nødvendigt, indtil du kan huske dens hovedindhold uden at se efter. Så vil du kunne tilegne dig den og tænke over den, når du ønsker det.

Reglen er: Lad ordene og betydningerne flyde, før De begynder at se på fortolkningen.

Trin 3: Notér de vigtigste emner, som De kan få greb om uden originalteksten. Sammenhold dem senere med originalteksten, og gentag dem.

Trin 4: Selv hvis De kun kan udlede ét, skal De notere hovedtemaet.

Trin 5: Opdel den i korte afsnit, som efter Deres mening indeholder én eller flere udsagn.

Trin 6: Understreg de ord og idiomer, som efter Deres mening er centrale for at forstå betydningen.

Trin 7: Stil spørgsmål på den måde, vi har nævnt ovenfor.

Andet niveau: Tænk over det, De har læst. Forsøg selv at besvare spørgsmålene, og prøv at forstå, hvad betydningen og udsagnene er.

Trin 8: Find frem til betydningen af de vigtige ord.

Trin 9: Fastslå betydningen af hvert idiom eller hvert udsagn.

Trin 10: Tænk over, hvordan de hænger sammen, hvordan det ene følger efter eller går forud for det andet, og hvilken enhed eller sammenhæng der er mellem dem.

Trin 11: Forsøg at udlede og forstå betydningen ud fra afsnittets direkte hovedindhold, suraens bredere indhold og Koranens overordnede hovedindhold.

Trin 12: Fastslå, hvad dets forskellige udsagn og lærdomme er.

Trin 13: Spørg: Hvad er dets budskab til mig og til vores tid?

Trin 14: Overvej, hvordan du, ummaen og menneskeheden kan reagere på det.

Tredje niveau: Beskæftig dig med at forsøge at forstå betydningen gennem trin 8-14 på andet niveau ved hjælp af den studiehjælp eller lærer, du måtte have. Gennemgå, korrigér, udvid og modernisér din egen forståelse; godkend den som korrekt eller forkast den.

Fjerde niveau: Skriv den forståelse, du på denne måde har opnået, ned, eller bevar den i dit hjerte og sind.

Skriv de spørgsmål ned, der står tilbage. Tag ikke nogen forståelse for fuldstændig og endelig. Jo mere du fortsætter med at studere, desto flere betydninger vil du opdage, og desto mere vil du indse betydningen og nødvendigheden af at genlæse.

Hvordan betydningen skal forstås

Hvis man skulle gennemgå alle de principper og retningslinjer, der er nødvendige for at forstå Koranen, ville det kræve, at man skrev en omfangsrig bog.

Her kan vi give retningslinjer om nogle meget vigtige forhold, som man altid bør huske under bestræbelserne på at forstå Koranen.

6: Generelle principper

At forstå den som en levende realitet

1: Forsøg at forstå hvert eneste ord i Koranen, som om det var blevet åbenbaret netop i dag. Ligesom denne bog var relevant og levende, da den første gang blev sendt for 1.400 år siden, må den også modtages på samme måde i vor moderne tid. For den er evig, og dens budskab formidler stadig ikke noget andet. Anse under ingen omstændigheder noget udsagn i Koranen for at være noget, der hører fortiden til. Først da vil du kunne forstå Koranens budskab som den evige Guds ord – den evigt levende Allahs ord, som altid er vågen i enhver skabning.

Dette er afgørende for din sjæl, når du koncentrerer dig om studiet af Koranen; dit hjerte og din forstand bør altid rette sig efter denne vejledning. Dens betydning er stor. Den vil hjælpe dig med at forstå betydningen af det, der findes i Koranen, så du i lyset af den kan forstå din verden.

Anvend det derefter på de områder, der vedrører dit eget liv, i lyset af dette. Samtidige tanker, forskellige spørgsmål, erfaringer, kundskabsniveauer og din tids teknologi vil alle kunne finde deres svar i Koranen.

Forstå den som et budskab til dig.

To:Tag hvert budskab i Koranen endnu mere alvorligt, som om det er rettet til dig og dit samfund. Når du først har gjort nogle fremskridt, bør du forsøge at forstå, hvad hvert vers i Koranen lærer dig personligt. Du har tidligere set, hvordan dette bør gøres for at opnå indsigt fra dit hjertes dyb. Nu bør du mærke, hvordan dette åbner dit hjerte for at forstå Koranen. Engang kom en mand til Allahs Sendebud for at lære Koranen. Allahs Sendebud lærte ham sura az-Zalzalah. Da han nåede til dette vers: »Den, der har gjort så meget som et støvkorns vægt af godt, vil se det, og den, der har gjort så meget som et støvkorns vægt af ondt, vil se det«, sagde han: »Dette er tilstrækkeligt for mig.« Så gik han. Profeten bemærkede: »Denne mand vendte tilbage som en faqih.« (Abu Dawud)

Jeg tror faktisk ikke, at der findes et eneste afsnit i Den Hellige Koran, som ikke bringer et personligt budskab til dig eller indeholder noget, du kan lære. Men du må have indsigt til at erkende dette. Hvert eneste ord fra Allah den Ophøjede kalder dig til at opbygge et dybt forhold til Ham. Enhver beskrivelse af det hinsidige opfordrer dig til at forberede dig på det, inspirerer dig til at stræbe efter dets belønning eller beder dig om at søge tilgivelse for dets onder. Hver dialog inddrager dig i det, der foregår. Hver person fremstiller et eksempel. Du må enten følge det eller afvise og forkaste det. Enhver juridisk bestemmelse har et budskab til dig, selv om den tilsyneladende ikke gælder for dig i din nuværende situation. En meget generel udtalelse kan altid have en særlig betydning for dig, mens en meget specifik udtalelse på grund af begivenheder og omstændigheder i dit liv altid kan udtrykke en generel betydning.

Forstå den som en del af hele Koranen

Tre:Hele Koranen udgør i sig selv en enhed. Den er én åbenbaring. Selv om dette budskab blev sendt på forskellige måder og i forskellige former, er selve budskabet ikke desto mindre ét budskab. Det har et verdenssyn og en samlet ramme for vejledning. Alle delene er fuldstændig i overensstemmelse med hinanden. Dette er et tegn på, at den er en åbenbaret ordning fra Allah.

»Tænker de da ikke dybt over Koranen? Hvis den var kommet fra nogen anden end Allah, ville de have fundet mange uoverensstemmelser i den.« (an-Nisa 4:82)

Du bør forsøge fuldstændigt at tilegne dig dette ene budskab og denne struktur. Da vil du kunne forstå alt som en del af budskabet i Koranen, den ene bog, hvad enten det er et enkelt ord, et vers, et afsnit eller en sura. Adskil aldrig noget fra Koranens struktur. Ellers kan du komme til at finde en fordrejet betydning. Uanset hvilken betydning du finder, skal du kontrollere den i forhold til det samlede tema. Når du læser et bestemt afsnit, må du forklare det, analysere det dybtgående og forsøge at forstå hver sætning og hvert enkelt ord for sig. Men du må ikke glemme at samle det hele til en helhed. Og dette samlede billede skal bedømmes i lyset af Koranens overordnede budskab. Ellers vil din fastlagte læsning føre dig i den modsatte retning. Uden dette kan den fastlagte læsning i stedet for at lade sig lede af Koranen kaste dig ud i den vildfarelse at bruge bestemte vers til fordel for dit eget synspunkt.

Hvis du vil anvende Koranen til at løse tidens problemer, må du inddrage hele Koranen i dit studie. Ellers begår du den alvorlige fejl blot at få Koranen til at ligne samtidens tankegang i stedet for at foretage en kritisk vurdering ud fra Koranens perspektiv.

På baggrund af ovenstående drøftelse kan det ikke anbefales at gå frem i studiet af Koranen ved hjælp af et indeks. Du bør naturligvis ikke samle et indeks over versene og studere et emne uden gentagne gange at studere Koranen og forstå den fuldt ud. Brug det kun, når du på grundlag af dit eget studie føler behov for at slå en henvisning op.

Forstå den som et sammenhængende, samlet emne

Fire: Selvom Koranen tilsyneladende virker tilfældig, rummer den i virkeligheden en enestående grad af sammenhæng og orden. Den ene del hænger sammen med den anden, vers med vers og sura med sura. Bag den ydre variation i indholdet findes en forenende tråd. Derfor gav Profeten (fvmh.) afskriverne anvisninger om, hvor hver åbenbaring skulle placeres. Du bør søge at finde denne indre sammenhæng, selv om det måske ikke er muligt for dig ved første gennemlæsning, eller det kan kræve lang tid. Først da vil du være i stand til at forstå den fulde betydning af hver del.

Forsøg at forstå den med hele dit væsen

Fem: Forsøg at forstå Koranen ved at lade hele dit væsen indgå i studiet. Hjerte og sind, følelser og fornuft er alle fordybet i din person. Koranen er ikke en indpakning, som kan pakkes ind med intellektet. Den er heller ikke blot guddommelige formaninger, som kan nydes i ekstase. Det er ikke rigtigt at forsøge at forstå Koranen på forskellige måder; når du studerer Koranen, bør du ikke lade hverken intelligensen eller følelserne blive tilbage, men må forene dem begge.

Forsøg at forstå, hvad Koranen siger

Seks: Forstå ikke, hvad du selv siger, men hvad Koranen siger. Gå aldrig til Koranen for at finde støtte til din mening, bekræftelse af dit synspunkt eller bevis for din påstand. Du må gå Koranen i møde med et åbent sind. Du må være rede til at høre Allahs ord og underkaste dig det.

Hold dig inden for konsensus

Syv: I er ikke de første, der studerer og søger at forstå Koranen. Før jer har der været en sammenhængende række af menneskegrupper. I kan ikke ignorere dem, der har udført dette arbejde og efterladt en rig tradition. Derfor bør du ikke bevæge dig ad Koranens vej, som om ingen før dig havde gjort det samme. Ingen betydning er gyldig, korrekt eller acceptabel, hvis den strider mod profeten Muhammads (fred være med ham) udsagn eller mod det, som den muslimske ummah er nået til enighed om. I denne sammenhæng bør grundlaget for en helt anderledes og ny konklusion end den rige tradition, vi har gennem tiderne, være baseret på en meget dyb lærdom.

Forstå den udelukkende efter Koranens målestok

Otte: Koranen er ikke som nogen anden bog. På alle måder er denne bog enestående. Koranen har sit eget sprog, sin egen terminologi, sin egen stil, sine egne litterære virkemidler, sin egen filosofi og sin egen argumentation. Desuden har den en enestående appel og et enestående formål. Det er meningsløst at forsøge at forstå den ud fra menneskelige målestokke, der ligger uden for Koranen.

Dens eneste formål er at lede menneskeheden, hvert enkelt menneske, til dets Skaber, skabe en revolutionerende forandring i menneskelivet og etablere et helt nyt forhold til Allah. Alt er bestemt med henblik på at nå dette mål, og alt er fastlagt med dette mål for øje. Dette har flere vigtige betydninger.

For det første: Selv om der ikke er nogen ende på dybden i det enorme hav af dens betydninger, er betydningerne ikke desto mindre lette og forståelige for den almindelige sandhedssøger, når livet skal leves. De betydninger, der er tilstrækkelige til vejledning for den, der har et oprigtigt sindelag og ønsker at bevæge sig ad sandhedens vej, kan let forstås.

For det andet: Koranens sprog er sådan, at almindelige mennesker er i stand til at forstå det. Koranen bruger de ord, som almindelige mennesker anvender i samtaler i hverdagen. Koranen bruger ikke nye, uforståelige fagudtryk og heller ikke teknisk eller akademisk sprog fra filosofi, videnskab og logik. Den udtrykker imidlertid helt nye betydninger gennem gamle og dagligdags ord.

For det tredje: Koranen er hverken et historisk værk eller en bog om videnskab. Den er heller ikke et værk om filosofi eller logik. Selvom Koranen gør brug af dem alle, er det udelukkende for at vejlede mennesker. Den forsøger derfor ikke at få nutidig menneskelig viden godkendt gennem Koranen. Denne viden er heller ikke nødvendig for at forstå den, selv om den kan være en hjælp til at øge forståelsesevnen.

Forstå Koranen ved hjælp af Koranen

Ni: Koranens bedste tafsir er Koranen selv. Ved første øjekast synes mange ord og udsagn at være gentaget. Men i virkeligheden er det ikke meningsløse gentagelser. Gennem gentagelsen af et bestemt ord eller udsagn fremhæves en ny side af dets betydning, og der kastes nyt lys over betydningen. Du bør forsøge at forstå denne betydning.

Se derfor på selve Koranen for at forstå et bestemt ord, et vers eller et afsnit. Som eksempler kan nævnes de vigtige ord Rabb, Ilah, din, ibadah, kufr, iman og dhikr. Du kan opnå en bedre forståelse ved at studere, hvordan disse ord er blevet brugt forskellige steder i Koranen.

Forstå den gennem hadith og sira

Ti: En af Allahs Sendebuds vigtigste opgaver var at forklare og fortolke Koranen. Denne opgave udførte han ved at give eksempler gennem sine ord og handlinger. Derfor er hele hadith-videnskaben og sira en værdifuld kilde til at forstå Koranen. Det er ikke kun de hadither, der indeholder tafsir, som er nyttige, men alle hadither kan hjælpe. Hadither om iman, jihad og tawbah vil for eksempel være til stor hjælp for dig til at forstå Koranen, når du møder tilsvarende emner.

Sproget

Ellevte: Sproget er Koranens første nøgle. Gennem sproget gør Koranen sig selv klar, levende og forståelig. Du må være opmærksom på nogle af det arabiske sprogs særtræk, som er anvendt i Koranen.

For det første: Koranens stil er ikke som skriftlig tekst, men som tale. I en tale kan visse ting i det arabiske sprog forblive uudtalte, uden at det gør det vanskeligt for de direkte tilhørere at forstå den. Det øger dens virkning og styrke. Tilhørerne er nemlig hele tiden i kontakt med taleren, hans ord og deres omgivelser. Alt for mange detaljer gør talen kedelig.

I Koranen ses pludselige tidsmæssige skift. De øger originaltekstens levende betydning. Du skal være opmærksom på disse skift og fastslå, hvem der siger hvad; der forekommer også ofte pludselige afbrydelser, som du må identificere.

For det andet: det skyldes ikke alene, at det arabiske sprog er meget kortfattet og rigt på specifikke betydninger. Det bruger ofte ikke de ord og formuleringer, der knytter sig til sammenhængen. Derfor forekommer der uklarhed, udeladelser, tilføjelser, bortfald, fortielser, brug af alternative ord og andre særtræk. Du skal altid være opmærksom på dette. Det kan du kun lære gennem tafsirværker og hos en lærer.

For det tredje: ordets eller originaltekstens direkte betydning er ikke tilstrækkelig til at forstå Koranen. Du må opnå en vis forståelse og fornemmelse gennem et overordnet perspektiv, Koranens måde at tale på og dens litterære virkemidler. Kendskab til det arabiske sprog, som det var på tidspunktet for Koranens åbenbaring, vil være til stor hjælp, selv om dette i begyndelsen som elev vil ligge uden for din rækkevidde.

Metodiske retningslinjer

På grundlag af strukturen i ovenstående drøftelse og de generelle principper kan nogle metodiske retningslinjer være meget nyttige for dig.

Studium af ord

For det første: Prøv først at finde betydningen af de ord, som gør det meget vanskeligt at forstå originalteksten. Din første vejledning bør være oversættelser og korte tafsirværker. Brug ordbøger, men betragt ikke ordbogens betydning som den endelige. Din bedste og endelige vejledning er ordets umiddelbare originaltekst, det vil sige hele Koranen og dens verdenssyn.

Originaltekstens indhold

For det andet: Hvis du forstår ordene og den direkte betydning, skal du placere afsnittet i den oprindelige teksts sammenhæng og forsøge at forstå, hvad betydningen er. Læs den oprindelige tekst før og efter, og læs om nødvendigt hele suraen.

Historisk baggrund

For det tredje: Indsaml så vidt muligt de nødvendige relevante historiske oplysninger. Men du skal være sikker på deres troværdighed.

I denne forbindelse vil du møde hadithberetninger, der beskriver åbenbaringens anledning. Disse hadither vil give vigtige oplysninger. Men du skal huske to ting.

For det første: De historiske begivenheder på tidspunktet for åbenbaringen bliver ikke altid gengivet nøjagtigt i disse beretninger. Derimod er den situation, hvori de blev taget i betragtning, blevet anset for relevant og virkelig.

For det andet: Den oprindelige teksts bevis vedrørende åbenbaringen er langt vigtigere. Når historiske oplysninger tages i betragtning, bør de ikke gøres definitive.

For det tredje: Historiske oplysninger bør ikke blive en hindring for at forstå Koranen, når man forsøger at forstå hovedbudskabet.

Den grundlæggende betydning

Fire: Efter at have tilegnet jer den direkte, bogstavelige betydning, skal I så vidt muligt forsøge at forstå den, sådan som Koranens første tilhørere forstod den. Den bogstavelige betydning er måske let at forstå. Men 1.400 år senere er det en vanskelig og kompleks opgave at finde den oprindelige betydning i en anderledes civilisation og social sammenhæng. Dette er ikke stedet at drøfte vanskelighederne. Det nævnes blot som en advarsel.

Oversættelse i den aktuelle sammenhæng

Fem: Din næste opgave er at forsøge at læse og forstå Koranen ud fra din egen situation. Dette er lige så vigtigt som at fastslå den oprindelige betydning. Især må du passe på ikke at falde i fælden med at læse Koranen i overensstemmelse med dine egne forestillinger. Det er heller ikke muligt at drøfte de komplekse fortolkningsproblemer vedrørende dette her. Men dette er en opgave, som du kan ignorere eller undgå. Hvis du er opmærksom på og iagttager et grundlæggende princip, så gå til Koranen med et åbent sind, og afhold dig fra at fælde den dom, at det, du selv tænker, er rigtigt. For dette er en fælde, som du bør undgå. I stedet for komplekse juridiske og etiske spørgsmål bør du koncentrere dig om de budskaber, der er afgørende for dit liv. Det kan være muligt, og det kan undertiden være nødvendigt, at bringe Koranens syn på vor tids terminologi, fortolkninger og omstændigheder frem. Men du må være yderst opmærksom og bevidst om, at den oprindelige betydning og terminologien under ingen omstændigheder går tabt.

Urelevant betydning

Seks: Lad være med at beskæftige dig med at opdage fjerne, søgte og metaforiske underliggende betydninger, som almindelige mennesker ikke forstår. Der er ingen grund til at overveje betydninger, som ikke har forbindelse med dit liv, og som heller ikke havde forbindelse med de første troendes livsførelse på Koranens tid.

Niveauet af viden og visdom

Syv: Forsøg at forstå betydningen på det niveau af viden og visdom, som du besidder. Men mist ikke det vidensniveau, som de første tilhørere havde, så du ikke farer vild. Begynd ikke at læse din egen viden ind i Koranen.

Nutidig menneskelig viden

Otte:Der er ingen tvivl om, at enhver person skal tage sin egen viden i brug for at forstå Koranen. Men hans viden skal bestå Koranens prøve. For at få vejledning i de forskellige spørgsmål, der rejses, er moderne målestokke nødvendige. Tag al jeres viden og forstand i brug som hjælp til at forstå Koranen. Men fremstíl aldrig Koranen som støtte for jeres samtidige viden. Lad ikke Koranen forudsige alle den moderne videnskabs opdagelser. Vær især forsigtige med videnskabelige teorier, som er foranderlige som sandkorn. Det ville være lige så forkert at søge Einsteins, Kopernikus’, Nietzsches eller Bergsons teorier i Koranen, som det var forkert at søge efter Ptolemæus’, Aristoteles’ og Platons teorier.

som du ikke forstår

Ni:Der findes mange ord og sætninger i Koranen, hvis betydning du ikke vil være i stand til at forstå trods mange forsøg. Det skyldes enten, at du ikke har tilstrækkelig viden, eller at det er meget vanskeligt. I en sådan situation bør du notere vanskeligheden og koncentrere dig om det videre studium. Spild ikke tid på at løse et problem, som på et tidspunkt vil vise, at du ikke har de nødvendige evner.

Allahs Sendebuds (fvmh.) liv

Kom så tæt som muligt på den ædle Profet (fvmh.), som først modtog Koranen fra Allah, for at forstå og tilegne dig Koranen. Hans liv er den sande afspejling af Koranens betydning og budskab, et symbol på sikker vejledning og den bedste forklaring. Allahs Sendebuds (fvmh.) liv er en levende Koran. Hvis du ønsker at se Koranen, så se på Muhammads (fvmh.) liv i stedet for blot at læse den. Profetens hustru Aisha (ra) sagde nemlig: „Hans liv var intet andet end Koranen.“ Den ædle Profets (fvmh.) liv og karakter vil være langt mere nyttigt for dig til at forstå Koranen end de berømte tafsir-værker af Ibn Kathir, Ibn Jarir, Kashshaf og Razi. For at komme tæt på Profeten (fvmh.) bør du først læse om hans liv og karakter så meget som muligt. Selv om der ikke findes en detaljeret beskrivelse af hele hans liv, vil du ikke desto mindre finde den bedste beskrivelse af hans liv og karakter i Koranen. For det andet bør du forsøge at følge hans sunnah. Gennem dette vil du virkelig kunne forstå ham. Således vil du kunne forstå Koranen, elske Allah, og Allah vil elske dig. (Al-i Imran 3:31)

7: Kollektiv læsning

Betydning og nødvendighed

For at bevæge dig rundt i Koranens kundskabsskat skal du slutte dig til eller engagere dig i et fællesskab for undersøgelse og studium. Du vil naturligvis studere Koranen personligt. Men hvis du slutter dig til andre troende og Koran-søgere som medstuderende, vil du få mange gange større udbytte. Fællesskabet vil glæde dit hjerte langt mere, og mange sind, der mødes, vil kunne forstå betydningen bedre og mere korrekt. Det ansvar og den mission i dīn, som Koranen har fastlagt for os, samt den måde vores liv bør være på, kan kun opnås i fællesskab med andre. Det er kun ved at fuldføre denne mission og gennem handling, at du kan blive værdig til at modtage Koranens fulde, potentielle velsignelse.

Det er betydningsfuldt, at Koranens tiltale næsten altid er kollektiv. Fra det øjeblik Muhammad (fred være med ham) begyndte at modtage Koranens åbenbaring, tog han initiativ til at opbygge et samfund eller fællesskab centreret omkring Koranen, og han anvendte hvert eneste øjeblik af sit liv på dette arbejde. Umiddelbart efter opfordringen »Læs!« kom befalingerne: »Rejs dig«, »Vågn op«, »Advar!«. Straks efter befalingen om fortsat at læse det, der er blevet åbenbaret i din Herres Bog, kom følgende befaling:

»O profet! Fremsig det, der er blevet åbenbaret for dig fra din Herres Bog. Ingen har ret til at ændre Hans ord. Du vil ikke finde noget tilflugtssted, hvor du kan undslippe Ham. Og hold dit hjerte fast sammen med dem, der morgen og aften påkalder deres Herre i søgen efter Hans velbehag.« (Al-Kahf 18:27-28)

Koranen forbinder disse læresætninger meget klart og bestemt med nødvendigheden af at opbygge et organiseret og stærkt samfund, der er grundlagt på Koranen.

Ingen bøn kan være fuldstændig uden recitation af Koranen, ligesom bønnen ikke kan være fuldstændig uden menighed, medmindre der foreligger en gyldig grund. Hvis det ikke var nødvendigt at lytte til Koranen, forstå den og tænke dybt over den, hvad skulle så formålet være med at recitere Koranen under bønnen? På denne måde kan formålet med Koranrecitationen under bønnen opfyldes gennem en kollektiv indsats fem gange om dagen. Ansvaret for at bringe Koranens budskab eller ord ud til hele menneskeheden er også uløseligt forbundet med at recitere Koranen og forklare den korrekt. Når ordet tilāwah bruges sammen med den arabiske præposition »alā«, betyder det »at formidle«, »at forkynde«, »at få nogen til at tro« og »at undervise«. Således er recitation en af profetskabets grundlæggende opgaver og derfor også en opgave for profetens ummah.

»Vor Herre! Send dem en udsending fra deres egen midte, som vil fremsige Dine vers for dem, lære dem Bogen og visdommen og rense og forbedre deres praktiske liv. Du er visselig den Mægtige, den Vise.« (Al-Baqarah 2:129)

»Ligesom Vi har sendt en udsending til jer fra jeres egen midte, som fremsiger Vore vers for jer, renser og forædler jeres liv, lærer jer Bogen og visdommen og meddeler jer det, som I ikke kendte.« (Al-Baqarah 2:151)

I Sura al-Jumuʿah fremhæves manglende forståelse af Allahs vejledning og manglende evne til at indrette livet efter den i lyset af, at man ikke deltager i fredagsbønnen, hvor alle verdslige aktiviteter er forbudt under fredagsbønnen.

Den følgende åbenbaring henleder opmærksomheden på recitation af Koranen for familien og husstandens medlemmer.

»Husk Allahs åbenbaringer og de visdomsfulde ord, som bliver reciteret i jeres hjem. Sandelig, Allah er den Subtile, den Alvidende.« (Al-Ahzab 33:34)

De, der samles for at recitere og studere Koranen, er velsignede. For englene stiger ned over dem med Allahs grænseløse nåde. Allahs Sendebud (fvmh) siger:

Når mennesker samles i et af Allahs huse for at studere Koranen og lære hinanden den, sænker freden sig over dem, de får plads under Allahs tilgivelses og nådes skygge, englene dækker dem med deres vinger, og Allah underretter alle omkring sin trone om dem. (Muslim)

Derfor bør du ikke være tilfreds med blot at læse og studere Koranen alene. Find i stedet dem, der er søgende og interesserede i Koranen, og invitér dem, så alle kan studere Koranen sammen.

Fælles studium kan være af to slags

For det første: En lille gruppe møder forberedt op til studiet, alle deltager aktivt i Koran-undervisningsprocessen, en af dem har større viden og erfaring og leder studiet. Denne form for studie kan vi kalde en studiecirkel.

For det andet: En stor eller lille gruppe samles og lytter opmærksomt til en lærd mufassirs foredrag. Deltagerne stiller kun spørgsmål. Denne form for studie kan vi kalde dars, foredrag eller diskussion.

Du bør vide, hvordan man leder en studiecirkel, og hvordan man holder en dars. Her kan vi give nogle generelle retningslinjer. Det er imidlertid nødvendigt at nævne, at der ikke kan være nogen fast standard eller permanent fremgangsmåde for dette. Enhver må udvikle sin egen metode, og den vil afhænge af den enkeltes situation, tid og omgivelser. De retningslinjer, der gives nedenfor, er blot forslag. Disse forslag skal anvendes i overensstemmelse med dine behov og evner.

Fire grundprincipper

Der er fire principper for at sikre enhver kollektiv studies succes.

For det første: For at kunne varetage dit ansvar skal du altid sørge for al nødvendig forberedelse. Dette arbejde må ikke tages let. Forberedelserne skal fortsætte helt frem til det sidste øjeblik. Det er ikke tilstrækkeligt blot at kaste et meget hurtigt blik på materialet. Sig aldrig noget om Koranen uden først at have tænkt grundigt over det. Det er altid bedst at udarbejde noter om det, du har studeret, og det, du ønsker at sige.

For det andet: Uanset om du er studerende eller allerede har tilegnet dig en vis viden, og uanset om du holder en dars eller deltager i en studiecirkel, skal du altid have en plan for dit individuelle studie i overensstemmelse med den gennemgåede metode for det pågældende afsnit.

For det tredje: Sørg altid for, at din intention er ren og retfærdig. Det er afgørende, at din intention er oprigtig med hensyn til at forstå Koranen, leve i overensstemmelse med den og opnå Allahs tilfredshed.

For det fjerde: Studér ikke Koranen blot for fornøjelsens skyld, for at tilfredsstille intellektuel nysgerrighed eller for argumentation og diskussion. Du skal sørge for, at dit studie af Koranen virkelig tilskynder dig til at følge Koranen, og at du kan fuldføre den mission, som Koranen har givet dig.

Studiecirkel

Følgende regler kan være en hjælp for dig, så gruppestudiet bliver effektivt.

Deltager

For det første: Antallet af deltagere kan være fra 3 til 10. De bør være på samme eller næsten samme niveau med hensyn til viden og intellekt. Hvis der er færre, kan det udvikle sig til en dialog. Hvis der derimod er flere, kan det blive vanskeligt for alle at deltage aktivt.

For det andet: Der skal altid lægges vægt på hovedbudskabet, indholdet samt den vejledning og de lærdomme, der skal tilegnes. Man må aldrig lade sig drage af et så fascinerende indhold, at det ikke har nogen praktisk betydning i det virkelige liv.

For det tredje: Alle medlemmer skal være fuldt bevidste om deres mål, begrænsninger og fremgangsmåde.

For det fjerde: Cirklens medlemmer skal være oprigtige og engagerede i studiet og i at føre det ud i praksis. Det kræver dyb koncentration og hårdt arbejde. Især er regelmæssig forberedelse og tilstedeværelse vigtig.

For det femte: De skal vide, hvordan de bevæger sig frem ad Koranens vej, og hvordan de finder deres vej gennem Koranen. Det kan være til nogen hjælp for dem at læse denne bog.

For det sjette: De bør ikke tale som fremmede. De skal derimod tale som troende brødre, der er fast besluttede på at forstå Koranen og følge den.

Hvordan det skal ledes

Ét: Ét medlem vil først fremlægge et resultat af sit studie, det vil sige, hvad vedkommende har forstået efter at have læst det pågældende afsnit.

To: De andre vil derefter deltage i diskussionen. De vil give mere detaljerede forklaringer, foretage rettelser og tilføjelser samt stille eller besvare spørgsmål.

Tre: Hvis alle medlemmer skal studere, vil det være en fordel, hvis du på forhånd fastlægger, hvem der først skal fremlægge diskussionen. Det vil forbedre fremlæggelsens kvalitet. Du kan også opfordre hvem som helst til at stå for diskussionen eller fremlæggelsen. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, vil alle være opmærksomme og arbejde hårdt.

Fire: Det vil være meget givende, hvis mindst ét medlem har større viden og evnen og kapaciteten til at anvende de primære kilder. Hvis der er mangler i hovedoplægsholderens diskussion, kan vedkommende udfylde dem. Vedkommende kan også spille en rolle i at fastlægge diskussionens retning og tempo.

Fem: Hvis der er en person med erfaring i Koranen, bør vedkommende ikke blande sig i diskussionen fra begyndelsen. Deltagerne bør i stedet have lov til at sige, hvad de ønsker at sige i diskussionen. Hvis det efter deres indlæg viser sig, at der er fejl i deres diskussion, bør man meget høfligt og venligt gøre dem opmærksomme på det eller korrigere dem, eller føje sin egen erfaring til deres diskussion. Vedkommendes måde at diskutere på bør ikke være polemisk, men rådgivende og spørgende.

Seks: Ved afslutningen af læsegruppen er det bedst, at et medlem, lederen eller læreren giver en kort konklusion på diskussionens omfattende indhold. Det bør nævnes, hvad den pågældende diskussions hovedindhold og påstand er.

Dars

Et dars kan blive effektivt, hvis følgende retningslinjer følges.

Forberedelse

Et: Man skal danne sig et klart billede af tilhørerne. Man skal kende tilhørernes vidensniveau, intelligens, imanens tilstand, deres bekymringer og tanker samt deres behov og ønsker.

To: Fastlæg den del, der er udvalgt til darsen, med udgangspunkt i og under hensyntagen til tilhørernes situation, snarere end ud fra det, du selv er ivrig efter at sige.

Tre: Formen på din præsentation, dit sprog og din måde at udtrykke dig på skal være i overensstemmelse med tilhørernes beskaffenhed.

Fire: Bed Allah om hjælp, og bed til, at du må kunne fremlægge Koranens sande budskab for tilhørerne.

Fem: Læs afsnittet, og skriv dine noter. Hvad ønsker du at sige? Hvordan og i hvilken rækkefølge ønsker du at sige det? Hvordan ønsker du at begynde og afslutte?

Seks: Du skal vise den tid, du har til rådighed, den behørige respekt. Overskrid under ingen omstændigheder tiden. Du har måske mange gode pointer eller ting, du gerne vil sige, og du er måske ivrig efter at fremsætte dem, men husk, at dine tilhøreres evner er meget begrænsede, og at deres fatteevne også er begrænset. De vil måske beundre din lærdom, men de vil ikke være i stand til at lære særlig meget af dig.

Et langt afsnit kan fremlægges kort, mens et kort afsnit kan diskuteres over længere tid. Alt dette afhænger af én ting: hvilket budskab du ønsker at give på baggrund af dit studie.

Syv: Du skal være fuldt opmærksom på, at dit budskab skal være meget klart. Det er vigtigt, at det, du ønsker at fremlægge i foredraget, så tilhørerne kan reagere på det og følge det, er klart. Det skal stemme overens med afsnittets hovedbudskab, ikke med dine egne ønsker.

Hvordan vil du præsentere det?

Ét: Du har kun to mål:

For det første at opnå Allahs velbehag eller tilfredshed ved at opfylde din pligt ved at lade andre høre Allahs ord. For det andet at formidle Allahs budskab i Koranen klart og effektivt.

To: Husk, at det helt og holdent afhænger af Allah, om dit budskab når tilhørerne effektivt og får indflydelse på deres hjerter og sind. Men det betyder ikke, at du er fritaget for ansvaret for at forberede mulige svar, formidle effektivt, gøre Koranens budskab levende og dynamisk for dem, skabe forbindelse til deres bekymringer osv.

Din præsentation behøver ikke at være på niveau med en fremragende talers eller være veltalende. Den kan være meget enkel. Men din hensigt og din iver er det afgørende.

Tre: Først vil du recitere Koranen og fremlægge dens oversættelse. Derefter kan du gå videre til forklaringen, enten ved at læse hvert vers eller lade være og ved at gentage oversættelsen eller lade være. Eller du kan med en kort indledning forklare versene ét efter ét eller flere vers samlet. Hvilken metode du vælger, afhænger af omstændighederne og den tid, du har til rådighed.

Husk, at det ikke altid er nødvendigt at recitere hele afsnittet i begyndelsen, især hvis tiden er knap. Du kan i stedet bruge den tid på at skabe de rette rammer, så tilhørerne er klar til at lytte til dit budskab.

Fire: Så vidt muligt kan du anvende en kombination af forskellige perspektiver i forbindelse med hvert vers eller en gruppe af vers. Hvis verset er kort og klart, kan du først recitere det og derefter forklare det udførligt. Du kan fremlægge hovedbudskabet både før og efter forklaringen.

Det, du skal sikre, er dette: at hver tilhører oplever en sammenhængende helhed. Hvert udsagn skal fremlægges på en sådan måde, at der bevares en kontinuitet mellem det foregående og det efterfølgende.

Fem: Ved afslutningen af diskussionen skal du nødvendigvis give en sammenfatning af hovedindholdet og understrege, hvilket lærdomsbudskab det rummer. Hvis der er tid, kan du igen læse hele teksten eller blot oversættelsen. Ved afslutningen kan du bringe dine tilhørere i direkte kontakt med Koranen ved at recitere originalteksten eller læse oversættelsen. På den måde kan de selv opfatte, hvad de har forstået i lyset af din fremstilling.

Seks: Du skal altid være opmærksom på, at det ikke er dig, men Koranen, der skal tale. For dem, der kendte Koranens sprog og budbringer, bar Koranen frugt uden nogen forklaring eller analyse. Den bærer stadig frugt. Du kan forstyrre Koranens budskab ikke blot ved at påtvinge det for mange af dine egne meninger, men også ved at give en alt for lang og detaljeret forklaring. Når du er færdig med din lange forklaring og analyse, kan dine tilhørere have glemt, hvad Koranen sagde. Derfor: For det første skal du gøre din fremstilling så kort som muligt. For det andet: Hvis den i et bestemt tilfælde nødvendigvis må være lang, bør du vende tilbage til originalteksten så ofte som muligt. Der må under ingen omstændigheder skabes afstand mellem dine tilhørere og Koranen – hverken hvad angår betydningen eller det, de hører.

Syv: Form din egen forklaring efter Al-Koranens stil. Det kan være et effektivt middel til at sikre succes.

Det kan umiddelbart forekomme dig meget vanskeligt. Men efterhånden som du kommer tættere på Koranen, læser den igen og igen og lærer den udenad, vil den i stigende grad blive en del af din egen stil.

Du skal huske, at den koraniske skrivestil har flere særlige kendetegn: For det første henvender Koranen sig både til fornuften og følelserne. For det andet er Koranen kortfattet, præcis, direkte, personlig og egnet til at vække erindringen. For det tredje stiller Koranen sine tilhørere over for valg og beslutninger og skaber i dem motivation til handling. For det fjerde er dens sprog så stærkt, at Koranens budskab trænger dybt ind i dig. For det femte er argumenterne af en sådan art, at tilhørerne kan forstå dem. Koranen henter eksempler fra deres dagligdag og finder altid en genklang i dem. Den er hverken abstrakt, teoretisk eller fjern.

Otte: Fremsæt ikke abstrakte udsagn. Og ødelæg ikke Koranens dynamiske virkning ved at gøre den kunstig eller indordne den under faste systemer. Men en korrekt forståelse og en videnskabelig fremstilling er meget vigtig for at formidle Koranens kernebudskab, hvis det kan præsenteres i et enkelt og letforståeligt sprog, så tilhørerne kan tilegne sig det. En opfordring til handling og en forpligtelse skal være uundværlige bestanddele af dit dars. Hvad enten det handler om natur eller historie, en meddelelse, en erklæring, en dialog eller en tale, bør der i hvert tilfælde være en opfordring til at reagere, en opfordring til at gå fremad, samt omtale af nogle beslutninger, handlinger og skridt.

Ni: Brug ikke Koranen til at fremlægge jeres egne meninger. Form jer derimod til formidlere eller fortolkere af Allahs ord.

Ti: Lad Koranen trænge ind i jeres tilhøreres hjerter, lad Koranen finde en plads i deres indre. Lad den oplyse deres forståelse, kærlighed, taknemmelighed og bekymringer. Dette bør være tørsten, der driver jeres dars.

Elleve: I skal altid være opmærksomme på jeres tilhøreres reaktioner. Hvis I mener, at et argument ikke kan fange tilhørernes interesse eller inspirere dem, kan I, uanset hvor værdifuldt det måtte være, forkorte eller opgive argumentet. I kan altid tilføje nye emner eller en ny stil, når situationen kræver det, eller når I finder det nødvendigt.

8: At leve efter Koranens lys

Lydighed mod Koranen

Hvis I ikke fra begyndelsen fuldstændigt overgiver jer til Allah og genopbygger og forandrer jeres liv i overensstemmelse med den Koran, Allah har givet, vil læsningen af Koranen ikke være til nogen nytte for jer; den kan tværtimod blive årsag til skade og ulykke. Følelser i hjerte og sjæl, følelsesmæssig begejstring eller intellektuel berigelse vil ikke være til nogen nytte uden en fast vilje og bestræbelse på at omsætte det i handling. Hvis Koranen ikke afspejler sig i jeres handlinger, og hvis I ikke følger de anvisninger, Koranen har givet, og afholder jer fra det, den har forbudt, vil I ikke kunne opnå nærhed til Koranen.

På hver eneste side i Koranen findes en opfordring til overgivelse, en opfordring til forandring og en opfordring til handling. På hvert trin konfronteres læseren med beslutninger og forpligtelser. De, der svarer på Koranens kald, men ikke formår at overgive sig til Allah, er blevet erklæret for kafirer, zalimer og fasiker (al-Ma’ida 5:44-47).

De, som har fået denne store skrift fra Allah, men hverken forstår den eller handler i overensstemmelse med den, er blevet beskrevet som æsler, der bærer en byrde, men ikke ved, hvad de bærer, og derfor ikke kan drage nytte af den. De er de ulykkelige, som Allahs profet på dommedagen vil klage over:

»Åh min Gud, mit folk har gjort denne Koran til genstand for spot.« (Al-Furqan 25:30)

At undgå Koranen, forlade den og lægge den til side betyder ikke at læse den, ikke at forstå den, ikke at leve efter den og at betragte den som irrelevant og som noget, der hører fortiden til.

Profeten ﷺ lagde meget stor vægt på og insisterede på at følge Koranen.

Der vil være mange hyklere blandt min ummahs Koranlæsere. (Ahmad)

Den, der anser det for tilladt, som Koranen har forbudt, er ikke en troende. (Tirmidhi)

Læs Koranen, så du kan opnå evnen til at afholde dig fra forbudte handlinger. Hvis den ikke får dig til at afholde dig fra forbudte handlinger, må du forstå, at du i sandhed ikke har læst Koranen. (Tabarani)

For Profetens ﷺ ledsagere betød det at lære Koranen at læse Koranen, tænke dybt over den og omsætte dens lære i praksis.

Det er blevet berettet:

De, som beskæftigede sig med studiet af Koranen, har sagt, at mennesker som Uthman ibn Affan, Abdullah ibn Affan og Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med dem) lærte ti vers ad gangen, men ikke gik videre, før de havde forstået dem og var i stand til at omsætte dem i deres liv. De sagde, at de lærte Koranen og viden samtidig. På denne måde brugte de ofte år på at lære blot én sura. (Al-Itqan fi ulum al-Qur’an, al-Suyuti)

Al-Hasan al-Basri har sagt: Du har taget natten som en kamel, som du rider på, så du kan gennemrejse Koranens forskellige stadier. De, der kom før dig, betragtede den som deres Herres ord. De grundede over den om natten og levede efter den om dagen. (Yahya)

Studiet af Koranen bør styrke troen i dit hjerte, en tro, der vil give dit liv en særlig form. Det er ikke en trinvis, opdelt proces, hvor du bruger de første år på at læse Koranen, derefter nogle år på at forstå den og styrke troen, og først derefter omsætter den i praksis. Det hele er én samlet proces. Alt foregår samtidig. Hver gang du lytter til Koranen eller reciterer den, antænder det troen i dit hjerte. Og hver gang troen fødes i dit hjerte, begynder en forandring i dit liv.

Det, du altid må huske, er, at en forudsætning for at leve i overensstemmelse med Koranen er, at du træffer en afgørende beslutning i dit liv. Uanset hvilke tanker der findes omkring dig, uanset hvad dit samfund pålægger dig, eller hvad andre gør, må du ændre dit livs kurs fuldstændigt. Det kræver et stort offer at træffe denne beslutning. Så længe du som troende på Allahs ord, Koranen, ikke er parat til at bringe ofre, vil resultatet ikke blive særlig godt, uanset hvor meget tid du bruger sammen med Koranen.

Allerede fra det første øjeblik, fra det første skridt, er det blevet gjort helt klart, at Koranen kun er en vejledning for dem, der er rede til at beskytte sig selv mod skaden ved ulydighed mod Allah, som ønsker at beskytte sig selv mod Allahs mishag og frygter konsekvensen. Det er dem, der er gudfrygtige (Al-Baqarah 2:1-5). Koranen anerkender ikke nogen modsætning mellem viden og handling eller mellem tro og gode gerninger.

Fuldendelsen af Koranens mission

Et nødvendigt og vigtigt aspekt ved at leve efter Koranen er at bringe Koranens budskab videre til menneskene omkring dig. Da den første åbenbaring i sandhed blev nedsendt til Den Store Profet (fvmh.), forstod han straks det vigtige ansvar og den pligt, det var at bringe den videre til sit folk. Den anden åbenbaring kom med denne befaling: »Rejs dig og advar!« (Al-Muddaththir 74:2). Derefter blev det på forskellige tidspunkter gjort klart for Profeten (fvmh.), at det var hans primære ansvar og hans livs mission at meddele Koranen til andre, lade dem høre den og forklare den. (Al-An’am 6:19, Al-Furqan 25:1, Al-An’am 19:97, Al-A’raf 7:157).

Som hans følgere og som indehavere af Allahs Bog er det samme ansvar og den samme mission også blevet pålagt os. At recitere Koranen betyder, at man er forpligtet til at gøre den kendt for andre; at høre Koranen betyder, at man skal lade andre høre den. Vi skal bestemt meddele dette til menneskeheden, og Koranen må ikke holdes skjult.

“Mind disse ahl al-kitāb om den pagt, som Allah tog fra dem. Den gik ud på, at I skulle udbrede Bogens lære og budskab blandt folk og ikke skjule det. Men de lagde Bogen bag sig og solgte den for en ringe pris. Hvor er det dog en dårlig handling, de begår.” (Āl ʿImrān 3:187)

Hvis du har en lampe i dit hjerte og i din hånd, vil den nødvendigvis sprede lys. Hvis du har ild i dit indre, vil den nødvendigvis flamme op. De, der undlader dette for en ringe verdslig interesse, fylder i virkeligheden deres maver med ild.

“De, der skjuler de påbud og forbud, som Allah har åbenbaret i Bogen, og ofrer den for en ringe materiel interesse, fylder i virkeligheden deres maver med ild. På Opstandelsens dag vil Allah aldrig tale til dem og heller ikke erklære dem rene. En hård og smertefuld straf er bestemt for dem.” (Al-Baqarah 2:174) Og de fortjener Allahs forbandelse:

“De, der skjuler de klare retningslinjer og den livsordning, som Vi har åbenbaret, selv om Vi tydeligt har beskrevet dem i Vores Bog som vejledning for hele menneskeheden, skal vide, at Allah også forbander dem, og at alle andre, der forbander, også kaster deres forbandelse over dem.” (Al-Baqarah 2:159)

Indtil de opfylder deres ansvar:

“Men de, der afstår fra denne uønskede adfærd, retter deres handlemåde og begynder at offentliggøre det, de havde skjult, dem vil Jeg tilgive. Jeg er i sandhed Den Tilgivende, Den, der tager imod anger, Den Barmhjertige.” (Al-Baqarah 2:160)

Men hvis de dør i denne tilstand, vil de være forbandede af alle:

“Over dem, der har antaget vantroens adfærd og dør i vantroens tilstand, vil Allahs, englenes og hele menneskehedens forbandelse komme.” (Al-Baqarah 2:161)

Allah vil ikke engang vende sig mod dem:

»De, der sælger deres løfter og eder for en ringe pris, får ingen andel i det hinsidige. På Genopstandelsens Dag vil Allah hverken tale med dem, se på dem eller rense dem; tværtimod venter der dem en hård og pinefuld straf. (Āl ʿImrān 3:77)

Se på dig selv, se på nutidens muslimer. Hvorfor sker der ingen forandring i vores situation, selv om millioner af mennesker læser Koranen dag og nat? Enten læser vi Koranen uden at forstå den, eller også accepterer vi den ikke og handler ikke efter den, selv når vi forstår den. Eller også læser vi den helt, men efterlever kun dele af den; dermed er vi skyldige i den værste forbrydelse: at skjule den og undlade at bringe den frem for verdens mennesker i Koranens lys.

»Blandt dem er der også en gruppe, som er ummī; de har ingen viden om Allahs Bog. Deres eneste forråd er deres grundløse håb, ønsker og begær, og de lader sig lede af ubegrundede forestillinger og overbevisninger. Derfor er undergangen vis for dem, der med egne hænder forfatter religiøse bestemmelser og derefter siger til folk, at de til gengæld vil opnå en ringe fordel. Det, deres hænder har skrevet, er i sandhed årsag til deres undergang, og det, de tjener ved hjælp af det, bliver et middel til deres undergang.« (Al-Baqarah 2:77-78)

»Tror I da på en del af Bogen og fornægter en anden del? I skal vide, at den eneste straf for dem blandt jer, der handler således, er, at de vil leve ydmygede og vanærede i det jordiske liv, og på det hinsides vil de blive kastet ind i den hårdeste straf. Allah er på ingen måde uvidende om, hvad I gør.« (Al-Baqarah 2:85)

Der er ikke den mindste tvivl i vores sind om, at vores pligt over for Koranen ikke kan være opfyldt, så længe vi ikke forpligter os til det vigtigste ansvar, der som følge af vores studium af Koranen er blevet pålagt os som vidner for Koranen. Den skændsel, vanære, ydmygelse og tilbageståenhed, der er blevet vores lod, skyldes alene vores holdning til Koranen og dens mission.

Ved hjælp af denne Bog vil Allah ære nogle mennesker og gøre andre fornedrede. (Muslim)

Hvor ville det dog have været godt, hvis de havde opretholdt Toraen, Evangeliet og de øvrige bøger, som Allah havde åbenbaret for dem; så ville de være blevet forsynet fra himlen og jorden. (Al-Māʾidah 5:66)

Uanset hvor meget lærdom vi opnår om Koranen, vil vi ikke være i stand til at forstå og opdage dens fulde betydning og rette ånd, så længe vi ikke efterlever den. Allahs Profet (fred være med ham) sagde til sine ærede ledsagere:

Der vil være nogle blandt jer, hvis bønner I vil sammenligne med jeres egne bønner, hvis faste I vil sammenligne med jeres egen faste, og hvis gode gerninger I vil sammenligne med jeres egne gode gerninger, så I vil anse jer selv for at være på et meget lavere niveau. De vil læse Koranen, men den vil ikke trænge længere ned end deres struber. (Bukhari)

Overgivelse og efterlevelse er ikke kun nødvendige for at opfylde Koranens egentlige mission. Det er også en sikker nøgle til at forstå Koranen. Den betydning, som De kan opdage ved at efterleve Koranens anvisninger, kan ikke opnås blot gennem eftertanke. Først da vil De kunne opleve Koranen direkte. Om dette har Sayyid Abul A’la Maududi (må Allah forbarme sig over ham) skrevet med uforglemmelige ord, som aldrig bør glemmes.

»Men trods alle disse bestræbelser på at forstå Koranen kan ingen blive fuldt fortrolig med dens inderste væsen, før han i praksis og virkeligheden udfører det arbejde, som Koranen er kommet med bestemmelser og anvisninger om. Dette er ikke blot en bog om en lære eller en tankegang. Derfor kan man ikke forvente at forstå alt i denne bog ved at læse den, mens man sidder mageligt i en lænestol. Ifølge den religiøse tænkning, der er udbredt i verden, er den heller ikke blot en religiøs bog. Det er ikke muligt at afdække alle dens mysterier og dybe sandheder ved at sidde i en madrasa eller en khanqah. Som det blev sagt i indledningen, er dette en bog om da’wah og en bevægelse. Den kom og førte en stille, ærlig og sandfærdig person ud fra et ensomt og tilbagetrukket liv og stillede ham over for en verden, der stod Allah imod. Den lagde en kraftig protest mod falskheden på hans tunge. Den kastede ham ud i en voldsom kamp mod tidens bannerførere for vantro, syndighed og vildfarelse. Den opsporede retskafne mennesker i hvert eneste hjem, førte dem frem og samlede dem under sandhedens kalders banner. Den ophidsede og oprørte dem, der spredte splid og skabte ødelæggelse i alle landets egne, og fik dem til at føre krig mod sandhedens tilhængere. Efter at have begyndt sit arbejde gennem ét menneskes kald ledede denne bog i hele treogtyve år denne store og mægtige islamiske bevægelse, indtil Guds kalifat blev oprettet. Under denne lange og udmattende konflikt mellem sandhed og falskhed lærte den på hvert trin og ved hver station på den ene side metoden til at nedbryde og fremlagde på den anden side planen for at opbygge. Sig mig nu: Hvis De ikke deltager i kampen mellem islam og jahiliyyah, mellem religionen og vantroen, hvis De ikke får mulighed for at gennemgå denne strids og konflikts stadier, hvordan skulle hele dens dybe mening så kunne åbenbares for Dem blot ved at læse Koranens ord?«

Det bliver først muligt at forstå Koranen fuldt ud, når De selv rejser Dem med Koranens da’wah, begynder at kalde mennesker til Allah og fortsætter med at tage skridt på den måde, som denne bog viser vejen til. Først da vil De være i stand til at gøre de erfaringer, der hørte til den periode, hvor Koranen blev åbenbaret. De vil se stadierne i Mekka, Habasha (det nuværende Etiopien) og Ta’if. Stadierne fra Badr og Uhud til Hunayn og Tabuk vil også komme foran Dem. De vil stå ansigt til ansigt med Abu Jahl og Abu Lahab. De vil møde hyklerne og jøderne. De vil møde alle, fra de hengivne troende i islams første tid til de svaghjertede troende. Dette er en form for »åndelig øvelse«; jeg kalder den »koranisk åndelig øvelse«. På denne vej viser der sig et enestående syn. Efterhånden som De gennemgår de forskellige stadier, vil nogle af Koranens vers og suraer af sig selv træde frem for Dem ved hvert stadium. De vil blive ved med at sige til Dem: »Vi blev åbenbaret på dette stadium, og vi bragte disse bestemmelser dertil.« Det kan være, at nogle faglige detaljer inden for ordbog, grammatik og retorik på det tidspunkt forbliver skjult for den, der øver sig, men Koranen kan aldrig undlade at åbne sit inderste væsen for ham. I overensstemmelse med denne almindelige regel vil et menneske heller ikke kunne forstå Koranens bestemmelser, dens moralske undervisning, dens økonomiske og kulturelle regler samt de principper, regler og love, den har fastlagt for livets forskellige sider og områder, før han i praksis har ført dem ud i livet. Den, hvis personlige liv ikke følger Koranen, vil ikke kunne forstå den. Og den nation, hvis sociale institutioner ikke følger den vej og handlemåde, som Koranen har beskrevet, kan heller ikke blive fortrolig med den.

Hvad læste Profeten specifikt eller lagde han særlig vægt på?

I Den Ædle Koran findes der nogle suraer og vers, om hvilke det er blevet sagt, at Profeten (fred være med ham) ofte reciterede disse suraer og vers i bestemte bønner eller under særlige omstændigheder, eller at han særligt og højlydt roste dem ved at forklare deres fremragende egenskaber og fortrin. Han roste disse suraer og vers særligt og højlydt ved at forklare deres fremragende egenskaber og fortrin. De bør kende disse suraer og vers.

Den hadith, der er gengivet nedenfor, skal ikke bevise, at én del af Koranen er bedre end en anden. De bør ikke forsømme resten af Koranen og i stedet vie Dem til at læse eller lære netop disse bestemte dele udenad. Disse udvalgte dele er nødvendige, fordi det ikke er muligt for nogen at lære alt udenad og læse alt hver dag. Desuden kan man som regel vænne sig til regelmæssigt at læse en bestemt del. Hvad kan være bedre end at følge Profeten (fred være med ham) og håbe på den belønning, som han har lovet?

Det er meget vigtigt at huske, at Profeten () plejede at læse hele den ædle Koran mindst én gang i ramadanmåneden. Han reciterede også lange dele, såsom suraerne al-Baqara og Ali Imran, i én enkelt rakʿa under nattebønnen.

Det, som Profeten (sa) reciterede under forskellige bønner

Det er berettet fra Jabir ibn Samura (ra), at Profeten (sa) reciterede sura Qaf (50) og lignende suraer. (Muslim)

Han reciterede al-Waqiʿa (56). (Tirmidhi)

Amr ibn Hurayth (ra) siger: »Jeg hørte ham recitere at-Takwir (81).« (Muslim)

Abdullah ibn as-Saʾib (ra) siger, at han, da han var i Mekka, reciterede op til 45 eller 50 vers af sura al-Muʾminun. (Muslim)

Abu Hurayra (ra) siger, at han reciterede sura al-Kafirun (109) og al-Ikhlas (112). (Muslim)

Uqba ibn Amir (ra) siger, at han reciterede sura al-Falaq (113) og sura an-Nas (114). (Ahmad, Abu Dawud)

Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) sagde, at han reciterede dele af sura al-Baqarah (2:136) og sura Aal Imran (3:64). (Muslim)

Det er blevet overleveret, at Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) reciterede al-Baqarah. (Muwatta)

Uthman ibn Affan (må Allah være tilfreds med ham) reciterede ofte sura Yusuf (12). (Muwatta)

Umar ibn al-Khattab reciterede sura Yusuf (12) og sura al-Hajj (22).

Umar (må Allah være tilfreds med ham) skrev til Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham), at han skulle recitere tiwal al-Mufassal, det vil sige fra sura Muhammad (47) til sura al-Buruj. (Tirmidhi)

Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) sagde, at Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) reciterede sura al-Kafirun og sura al-Ikhlas i de to rakʿah før fajr-bønnen. (Ibn Majah)

Fajr-bønnen

Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) sagde, at han om fredagen i fajr-bønnen reciterede sura as-Sajdah (32) i den første rakʿah og ad-Dahr (76) i den anden rakʿah.

Dhuhr- og Asr-bønnen

Ifølge Hazrat Jabir ibn Samuras beretning reciterede han under Dhuhr- og Asr-bønnen sura al-Layl (92), og ifølge en anden beretning al-A’la (87). (Muslim)

Ifølge Jabir ibn Samuras beretning reciterede Profeten (sa) sura al-Buruj (85), at-Tariq (86) og tilsvarende suraer.

Hazrat Umar (ra) skrev til Abu Musa (ra): »Recitér fra Awسط al-Mufassal, det vil sige fra sura al-Buruj (85) til al-Bayyina (98).« (Tirmidhi)

Maghrib-bønnen

Umm Fadl (ra) siger: »Under Maghrib-bønnen hørte jeg Allahs Sendebud (sa) recitere al-Mursalat (77).« (Bukhari, Muslim)

Jarir ibn Mut’im siger: »Jeg hørte ham recitere sura at-Tur (52).« (Bukhari, Muslim)

Abdullah ibn Umar (ra) siger, at han reciterede al-Kafirun (109) og al-Ikhlas (112) (Ibn Majah). Jabir ibn Samura (ra) siger, at det især var fredag aften (Sharh as-Sunna).

Abdullah ibn Utbah (ra) siger: Han plejede at recitere sura ad-Dukhan. (an-Nasa’i)

Hazrat Aisha (ra) siger: Han plejede at recitere sura al-A’raf (7). (an-Nasa’i)

Hazrat Abdullah ibn Mas’ud (ra) siger: I de to rakʿat efter maghribbønnen plejede han at recitere sura al-Kafirun (109) og al-Ikhlas (112). (at-Tirmidhi)

Hazrat Umar (ra) skrev til Abu Musa (ra): Recitér fra sura al-Bayyinah (98) til an-Nas (114), det vil sige qisar al-mufassal. (at-Tirmidhi)

Ishas bøn

Jarir (ra) siger: Han beordrede Muadh ibn Jabal til at recitere sura ash-Shams (91), ad-Duha (93), al-Layl (92), al-A’la (87) og suraer, der er længere end al-Baqarah. (al-Bukhari, Muslim)

Hazrat al-Bara (ra) siger: Jeg hørte ham recitere sura at-Tin (95). (al-Bukhari, Muslim)

Jumu’ah og Eid

Hazrat Abu Huraira (ra) fortæller: Under fredagsbønnen hørte jeg ham recitere sura al-Jumu’a (62) i den første rak’at og sura al-Munafiqun (63) i den anden rak’at. (Muslim)

Hazrat Nu’man ibn Bashir (ra) fortæller: Allahs Sendebud (sa) reciterede sura al-A’la (87) og al-Ghashiyah (88) i både fredagsbønnen og Eid-bønnen, og hvis fredag og Eid faldt på samme dag, reciterede han de samme to suraer i begge bønner. (Muslim)

Hazrat Wathiq al-Laythi (ra) fortæller: Han reciterede sura Qaf (50) og sura al-Qamar (54) i Eid al-Adha- og Eid al-Fitr-bønnerne. (Muslim)

9: Hvad Profeten (sa) reciterede på forskellige tidspunkter

Tahajjud

Hazrat Abdullah ibn Abbas (ra) fortæller: Efter at være vågnet fra søvnen så han op mod himlen og reciterede fra “Inna fi khalqis…” til slutningen af suraen (Al Imran 3:190-200; Bukhari).

Morgen og aften

Hazrat Abdullah ibn al-Zubayr (ra) siger: Recitér sura al-Ikhlas (112), al-Falaq (113) og al-Nas (114) tre gange om morgenen og tre gange om aftenen. Dette er tilstrækkeligt for dig til ethvert formål. (Tirmidhi, Abu Dawud)

Hazrat Abu Huraira (ra) har sagt: Den, der reciterer Ayat al-Kursi og Ha-Mim al-Masir (al-Mu’min 40:2-3) om morgenen, vil Allah beskytte indtil aftenen, og den, der reciterer dem om aftenen, vil Allah beskytte indtil morgenen. (Tirmidhi).

Hazrat Maqil ibn Yagar (ra) siger: Hvis nogen om morgenen reciterer de sidste tre vers af sura al-Hashr (59:22-24), vil 70.000 engle blive ved med at bede Allah om tilgivelse for ham indtil aftenen. Hvis han reciterer dem om aftenen, vil englene blive ved med at bede om tilgivelse for ham indtil morgenen. (Tirmidhi)

Hazrat Abdullah ibn Abbas (ra) siger: Hvis nogen reciterer tre vers fra sura ar-Rum (30:17-19) om morgenen, vil han blive belønnet, selv hvis han forsømmer en god gerning i løbet af dagen; og hvis han reciterer dem om aftenen, vil han blive belønnet, selv hvis han forsømmer en god gerning i løbet af natten. (Abu Dawud)

Før man går i seng eller om natten

Hazrat Abu Huraira (ra) fortæller i en længere hadith om sit møde med Satan: Recitér Ayat al-Kursi, når du går i seng. Så vil en beskytter fra Allahs side blive udpeget til dig, og Satan vil ikke kunne komme til dig indtil morgenen. (Bukhari)

Hazrat Aisha (ra) siger: Når han gik i seng, samlede han sine hænder, reciterede sura al-Ikhlas, al-Falaq og an-Nas i dem og pustede derefter i dem. Så strøg han med hænderne over hovedet, ansigtet og den forreste del af kroppen, så langt han kunne. Det gjorde han tre gange. (Bukhari, Muslim)

Abdullah ibn Masud (ra) siger: Recitér de sidste to vers af sura al-Baqara. For dem, der reciterer disse to vers om natten, er de tilstrækkelige. (Bukhari, Muslim)

Hvis man reciterer den sidste del af sura Ali Imran (3:190-200), vil det belønne en som en årvågen nattevagt. Hazrat Abu Huraira (ra) siger: Hvis man reciterer sura ad-Dukhan, vil 70.000 engle blive ved med at bede Allah om tilgivelse for en indtil morgenen. (Tirmidhi)

Al-Irbad ibn Sariya (ra) sagde: Recitér al-Musabbihat/al-Isra (17), al-Hadid (57), al-Hashr (59), as-Saff (61), al-Jumu’a (62), at-Taghabun (64) og al-A’la (87). Han plejede at recitere disse suraer før han gik i seng, og han sagde: »Et vers fra disse er bedre end tusind vers.« (Abu Dawud, at-Tirmidhi)

Jabir (ra) sagde, at han ikke gik i seng uden at recitere as-Sajda (32) og al-Mulk (67). (Ahmad, at-Tirmidhi)

10: Hvad Profeten (sa) sagde om forskellige suraers fortræffeligheder

Sura al-Fatiha

Abu Sa’id al-Mu’alla (ra) sagde: »Skal jeg ikke lære jer en sura, som er den største i Koranen?« Profeten (sa) sagde dette og lærte derefter sura al-Fatiha og sagde: »Den består af de syv gentagne vers og den mægtige Koran, som jeg har fået.« (al-Bukhari)

Det er overleveret fra Abdullah ibn Abbas (ra), at en engel sagde til Profeten (sa): »Glæd dig over to lys, som du har fået, og som ingen anden profet har fået. Det ene er sura al-Fatiha, og det andet er de sidste vers af sura al-Baqara (2:285-286).« (Muslim)

Abu Huraira (ra) sagde: »Ved Allah, i hvis hånd min sjæl er, er intet som sura al-Fatiha blevet åbenbaret i Toraen, ej heller i Evangeliet, Salmerne eller Koranen.« (at-Tirmidhi)

Abd al-Malik ibn Umayr (ra) sagde: »Den er en helbredelse for enhver sygdom.« (ad-Darimi)

Suraerne al-Falaq og an-Nas

Uqba ibn Amir siger: »Der er aldrig blevet set noget lignende.« (Muslim)

Ingen, der søger beskyttelse, kan søge beskyttelse med noget andet, der svarer til disse to suraer. (Abu Dawud)

Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) siger: »Kan nogen af jer recitere en tredjedel af Koranen i én rak’ah?« Han spurgte og befalede: »Læs suraen al-Ikhlas, for den svarer til en tredjedel af Koranen.« (Bukhari, Muslim)

Ifølge Aishas (må Allah være tilfreds med hende) beretning siger Allahs Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham) om den, der reciterer denne sura ved hver bøn: »Sig til ham, at Allah elsker ham.« (Bukhari, Muslim)

Suraen al-Kafirun

Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) og Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) siger: »Den svarer til en fjerdedel af Koranen.« (Tirmidhi)

Suraen an-Nasr

Anas (må Allah være tilfreds med ham) siger: »Dette udgør en fjerdedel af Koranen.« (Tirmidhī)

Sura at-Takāthur

Abdullah ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) spurgte: »Kan I ikke recitere tusind vers på én dag?« Derefter sagde han: »Kan nogen af jer ikke læse Sura at-Takāthur?« (Bayhaqī)

Sura az-Zalzalah

Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) og Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) siger: »Dette svarer til halvdelen af Koranen.« (Tirmidhī)

Āyat al-Kursī (Sura al-Baqarah 2:255)

Det er berettet fra Ubayy ibn Kaʿb (må Allah være tilfreds med ham), at han spurgte: »Ved I, hvilket vers i Allahs Bog der er det ypperste?« Da det derefter blev sagt, at det var Āyat al-Kursī, godkendte han det. (Muslim)

Āmana ar-Rasūl (al-Baqarah 2:285–286)

Abdullah ibn Abbas (ra) siger: Ingen profet før ham har bragt et sådant lys. (Muslim)

Nu’man ibn Bashir (ra) siger: Uanset hvilket hus den reciteres i, kan Satan ikke nærme sig det i tre nætter. (Tirmidhi)

‘Aifa ibn Abd al-Kilabi (ra) siger: Den udspringer fra Hans skatkammer under Allahs trone, som Han har givet dette ummah; der findes ingen velsignelse i denne verden eller i det hinsidige, som ikke er indeholdt i den. (Darimi)

Hazrat Abu Dharr (ra) siger: Lær den, og lær jeres hustruer og børn den, for den er en velsignelse, en recitation og en gave. (Hakim)

Sura al-Baqara og Aal Imran

Hazrat Abu Umama (ra) siger: Recitér de to strålende og lysende suraer. For på Opstandelsens dag vil de komme svævende som to skyformationer, to skygger eller to flokke af fugle, mens de går i forbøn for deres ledsagere. (Muslim)

Nawwas ibn Sam’an (ra) siger: På Opstandelsens dag vil Koranen blive bragt sammen med sine ledsagere. Foran dem, der handler i overensstemmelse med Koranen, vil Sura al-Baqara og Aal Imran være. De vil ligne to sorte skyformationer eller to lysbærende formationer eller to flokke af fugle, og de vil fortsætte med at gå i forbøn for deres ledsagere. (Muslim)

Sura al-Baqara (2)

Hazrat Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) siger: Gør ikke dit hus til en kirkegård ved at opgive recitationen af Koranen. Satan flygter fra det hus, hvor sura al-Baqara reciteres. (Muslim)

Hazrat Abu Umama (må Allah være tilfreds med ham) siger: Recitér sura al-Baqara, for at holde fast ved den er en velsignelse, og at opgive den er et tab. (Muslim)

Hazrat Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) siger: Alt har et forråd, og Koranens forråd er sura al-Baqara. (Muslim)

Sura al-An’am (48)

Jabir (må Allah være tilfreds med ham) siger: Så mange engle steg ned, da denne sura blev åbenbaret, at de dækkede himlens horisont. (Hakim)

Sura al-Kahf (18)

Hazrat Abu Darda (må Allah være tilfreds med ham) siger: Den, der lærer, memoriserer og oprigtigt handler efter de første ti vers af sura al-Kahf, vil blive beskyttet mod Dajjal. (Muslim)

Sura Yasin (48)

Hazrat Anas (må Allah være tilfreds med ham) siger: Alt har et hjerte, og Koranens hjerte er sura Yasin. Den, der reciterer den, vil få Allah til at nedskrive ti fuldstændige recitationer af Koranen for sig. (Tirmidhi)

Maqil ibn Yamar (må Allah være tilfreds med ham) siger: Den, der reciterer sura Yasin og søger Allahs tilfredshed, får sine tidligere synder tilgivet af Allah. Recitér den derfor også, når døden nærmer sig. (Bayhaqi)

Sura al-Fath (48)

Hazrat Umar (må Allah være tilfreds med ham) siger: Jeg elsker den mere end noget andet i verden. (Bukhari)

Sura ar-Rahman (55)

Hazrat Abdullah ibn Masud (må Allah være tilfreds med ham) siger: Alt har sin udsmykning, og Koranens udsmykning er sura ar-Rahman. (Bayhaqi)

Sura al-Waqia (56)

Den, der reciterer sura al-Waqia hver nat, vil ikke blive ramt af fattigdom.

Sura al-Mulk (67)

Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) siger: Denne suras 30 vers går i forbøn for et menneske, indtil dets synder bliver tilgivet. (Ahmad, at-Tirmidhi, Abu Dawud)

Abdullah ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: »Jeg ønsker, at denne sura får en plads i enhver troendes hjerte.« (al-Hakim)

Sura al-A’la (87)

Ali (må Allah være tilfreds med ham) siger, at han elsker denne sura. (Ahmad)

11: Studieplan for studiet af Koranen

Det er en meget vanskelig opgave at udarbejde en studieplan for Koranens afsnit til individuelt studium eller studiegrupper. For det første: Hvad skal medtages? Det er næsten umuligt at foretage et tilstrækkeligt og tilfredsstillende udvalg fra hele Koranen. Hver del af Koranen rummer noget yderligere og nyt. Selv afsnit, der gentages ofte og ligner hinanden, har hver deres særlige underliggende budskab. Et bestemt antal afsnit kan kun formidle et bestemt antal budskaber. Derfor vil enhver studieplan være behæftet med den mangel, at meget, herunder meget vigtigt, bliver udeladt. Desuden vil enhver fastlagt tilgang være vilkårlig. Den vil ikke afspejle Koranen, men alene udvælgerens personlige synspunkter og præferencer, eller sådan må det naturligt forholde sig. Når den studieplan, der præsenteres her, anvendes, er det meget vigtigt at huske disse begrænsninger. Du skal være opmærksom på, at det, der er udeladt, også er lige så værdifuldt, og at du ledes af et almindeligt menneske, som ikke er hævet over fejl og mangler.

For det andet: Hvor skal man begynde, hvor skal man slutte, og hvilken rækkefølge skal man følge? Den eneste tilfredsstillende rækkefølge er Koranens egen rækkefølge, sådan som den blev åbenbaret af Allah. Men en studieplan kan ikke undgå at ændre denne rækkefølge. På hvilket grundlag? Igen vil den nødvendigvis være vilkårlig. Enhver rækkefølge kan undertiden være et alternativ blandt de nødvendige rækkefølger. Man kan også gå frem på denne måde: Begynd med at fastslå Koranens status som åbenbaret af Allah. Gør derefter læseren bekendt med tegnene i universet. Gør ham bekendt med hans egen person og historie, troen på Allah, det hinsidige og Profeten, den personlige og kollektive værdighed, den muslimske tilværelses mål og formål, kaldet til tro og jihad samt opfyldelsen af løfter og eder til Allah. Eller man kan, hvis man ønsker det, begynde med de grundlæggende trosopfattelser. Det, jeg har nævnt her, kan ændres alt efter omstændighederne. Læseren skal fra begyndelsen mindes om islams velsignelser. Han skal mindes om sit livs mål og sine eder til Allah. Dette bygger på min forståelse af den måde, hvorpå Allah den Ophøjede talte til de nødstedte muslimer i sura al-Baqara.

Hver studiecyklus begynder med en drøftelse af, hvordan man skal læse og forstå Koranen. Denne bog bør derfor være en hjælp.

En særlig bemærkning om Sura al-Fatiha. Denne sura indtager en enestående plads i Den Ædle Koran. Alt det mest nødvendige i Koranens betydning findes i denne sura. Du læser den mange gange hver dag. Derfor bør den være en del af ethvert pensum. Men for at få virkelig gavn af studiet af den vil en nybegynder have brug for hjælp fra en god lærer eller en tafsir-bog. Hvor som helst en sådan hjælp kan fås, selv mod betaling af det fastsatte beløb, skal den nødvendigvis indgå i pensummet.

De korte suraer mod slutningen af Den Ædle Koran, som du reciterer i de daglige bønner, er også meget vigtige. Der vil være behov for hjælp til at forstå disse vers korrekt. Når de rette midler og den rette hjælp er til rådighed, bør disse suraer studeres.

Her gives to pensummer. Det korte pensum, hvori 12 dele er udvalgt, er beregnet til en etårig studiecyklus eller et intensivt studie over en kortere periode. Hvis der er en lærer, og der er rigelig tid til studier, kan det også anses for egnet til 12 uger eller en 14-dages undervisningslejr. Det kan endda bruges til at udarbejde et pensum for endnu kortere perioder, såsom 5-7 dage.

For hver udvalgt del er nogle overordnede emner angivet, som du kan tænke over. Der er angivet nogle koraniske retningslinjer, som du kan reflektere over i lyset af. Disse referencer er udarbejdet på grundlag af min egen forståelse og er på ingen måde udtømmende. Efterhånden som du gør fremskridt, vil du måske opdage, at der er angivet meget få referencer. Det skyldes håbet om, at du selv vil tage initiativ, og at du inden da vil være blevet fortrolig med dem. Det lange pensum er udarbejdet med henblik på en ugentlig studiecyklus over et år.

12: Kort pensum: 12 udvalgte dele

Et års kursus for en månedlig studiecirkel

(1) Sura al-Hajj 22:77-78

Tænk over: Et liv i tilbedelse og lydighed fuldendes gennem jihad, er centreret om shahadah-missionen og omfatter midlerne til at være muslim: bøn, zakat og faste.

(1.1) Ruku og sujud: Bønnen som handling i tilbedelse og lydighed, især nattebønnen; sindets tilstand, adfærdens tilstand, individuelt og offentligt – 2:125, 16:49, 1:43, 76:26, 39:9, 77:48, 5:55, 96:19, 9:112, 48:29, 2:58.

(1.2) Tilbedelse: Som formålet med skabelsen, Allahs grundlæggende budskab, fuldstændig lydighed og underkastelse, der gennemtrænger hele livet, og at vende sig bort fra al falskhed og tilbage til Allah – 51:56, 16:36, 21:25, 4:36, 39:11, 40:66, 12:40.

(1.3) Godhed: Fra hjertet til alle områder af livet – 8:70, 2:269, 2:180, 73:20, 99:7.

(1.4) Jihad: Dens krav – 49:15, 8:74, 3:142, 9:19-22, 4:95-96, 61:11, 9:41-45, 9:24.

(1.5) Om at blive udvalgt til mødet med shahadah – 2:128-129, 2:143, 6:161-164, 3:65-68.

(1.6) Profeten Ibrahims eksempel på tawhid, lydighed og offer – 6:79, 60:4, 2:131

(1.7) Dīn – 5:3-6, 2:185, 4:26-28.

(1.8) Shahadas mission – 2:213, 33:45, 5:67, 48:8, 3:187, 4:41, 2:159-163, 174-176.

(1.9) Bønnen: betydning, indre og ydre betingelser for at opretholde den – 2:3, 19:59, 70:23, 34:2, ******, 102:3, 2:239, 29:45, 7:29, 23:2, 4:43, 17:78, 4:142, 2:34, 7:31, 62:9-11, 19:55, ******, 22:41.

(1.10) Zakat: betydning og relevans – 41:6-7, 9:5, 30-39, 9:103.

(1.11) Faste – 3:101, 31:22, 26:77-82.

(2) Sura al-Baqara 2:40-7

Tænk over: Husk velsignelsen i vejledningen og andre velsignelser, opfyldelsen af løftet til Allah, fornyelsen af troen, handelen med at opnå en lille fordel i bytte for Allahs ord, at blande sandheden med falskhed og fordreje den, at skjule sandheden, bønnen, zakat, det kollektive liv i tilbedelsen og udenfor den, hykleri og en dobbeltmoralsk politik, tålmodighed og bøn som moralsk styrke.

(2.1) Regelmæssighed – i vejledningen, naturen og historien – 5:3, 2:150, 5:7, 16:8, 3:103, 8:26, 5:10.

(2.2) Løftet – 7:11, 48:8-10, 7:172, 36:60, 33:21-24, 5:12-13, 3:76-86.

(2.3)Forhandling fra Allahs side i denne verden og i det hinsidige – 3:1-39, 24:55, 5:66, 4:66-9.

(2.4)En opfordring til at fornye troen – 4:136-139, 57:7-16, 4:60-61.

(2.5)Verdslig gevinst i bytte for troen – 5:44, 2:174-176.

(2.6)At dække sandheden til med løgn – 2:75, 78, 79, 40, 41, 91, 94, 102, 111, 113, 5:18.

(2.7)At skjule sandheden – 2:157-163, 174-186.

(2.8)Bønnens betydning; bøn i fællesskab i moskeen er kernen i det islamiske fællesskab – 18:28, 9:16-17, 24:36, 2:114, 9:107-108.

(2.9)Uoverensstemmelse mellem ord og handling, især i forbindelse med missionsarbejde – 61:2-3, 63:1-4.

(2.10)Den grundlæggende støtte til at holde løftet til Allah er tålmodighed og bøn – 2:153-157, 41:35, 46:35, 7:107, 8:43, 3:125, 8:65-66.

(2.11) Advarsel og vished om at vende tilbage til Allah – 52:48.

(3) Sura al-Muzzammil 73:1-10 og 20

Overvej: Koranrecitation under nattebønnen, dhikr, tabattul, tawakkul, sabr, salah, zakat, retfærdighed og istighfar.

(3.1) Qiyam al-layl – 32:15-16, 39:9-23, 51:15-19, 17:78-82.

(3.2) Tasbih – 20:24-33

(3.3) Den grundlæggende nøgle til tazkiyah er dhikr – under alle omstændigheder og på forskellige måder: i hjertet, med tungen, fysisk, i handlinger, i da’wah og i jihad – 87:15, 3:191, 13:28, 39:22-23, 62:9, 2:150-155.

(3.4) Tawakkul: betydning og nødvendighed – 8:2-4, 65:3, 11:123, 12:67, 25:58, 14:12.

(3.5) Forskellige former for yaf’alun – 34:8, 21:5, 25:4-5, 7, 68:8-15, 17:90-93, 10:15, 17:73.

(3.6) Qard Hasan og udgifter på Allahs vej – 57:11-16, 92:18-21, 23:60, 2:264-274, 3:92, 4:38, 57:10, 63:11, 35:29.

(3.7) Istighfar, det centrale omdrejningspunkt i Allahs budskab, årvågenhed, udvælgelse, ansvarlighed, erkendelse af fejl, tilbagevenden, belønningen i denne verden og det hinsidige – 4:110, 3:15-17, 3:133-136, 3:146-148, 71:7-12, 39:53, 64:17.

(4) Sura al-Hadid 57:1-7

Reflektér over Koranen: Alt lovpriser Allahs herlighed, al kongedømme tilhører Ham, Han er livets og dødens Herre, Hans magt omfatter alle, Hans viden omfatter alt, Hans suverænitet og herredømme omfatter alle og tiden, og Han ved også, hvad der findes i menneskenes hjerter; i dette lys kommer opfordringen til iman og til at bruge på Allahs vej.

(4.1) Allahs egenskaber – 22:18, 17:44, 10:31,6, 59:61, 3:154, 28:70-72, 2:255, 59:22-24, 3:25-26.

(5) Sura an-Nahl 16:1-22

Reflektér over Koranen: Beviserne på tawhid, risalah og akhirah i universet og i mennesket selv. Formålet med skabelsen af mennesket, jorden, Jannah og dyrelivet, regnens fald, afgrødernes frembringelse, nat og dag, solen, månen, stjernerne, de mange farver, fødevarer og ressourcer i havet samt stjernernes vejledning.

(5.1) Beviser i forskellige afsnit – 30:17-27, 27:59-68, 10:1-10, 31:6.

(6) Sura Yasin 36:50-65

Tænk over livets forskellige stadier og den rejse, man gennemgår. Døden og livets sidste øjeblik, den store ødelæggelse eller Dommedag, derefter opstandelsen, dommen, belønningen og straffen.

(6.1) Det hinsidige – 50:16-35, 75:20-30, 18:47-9, 20:100-112, 22:1-7, 23:99-118, 43:66-80, 44:40-59, 51:1-27.

(7) Sura al-Hadid 57:20-25

Tænk over: Det nuværende livs realitet og beskaffenhed. At kæmpe for Allah og Sendebudet.

(7.1) Det nuværende og fremtidige liv – 3:14-15,105, 10:24, 18:45, 4:134, 17:18-19, 42:19-20.

(7.2) Etablering af fairness og retfærdighed – 4:135, 61:9-14.

(8) Sura al-Ankabut 28:1-10

Tænk over nødvendigheden af at gennemgå prøvelser og lidelser for at blive prøvet i iman og opnå succes.

(8.1) Se: 2:155, 2:214, 3:140-142, 3:179, 47:29-31.

(9) Sura al-Anfal 8:72-75

Tænk over det dybe forhold mellem iman, hijra og jihad. Fællesskab er uundværligt for jihad.

(10) Sura at-Tawba 9:19-24

Overvej dette: Grundlaget for det kollektive liv, som er nødvendigt for fuldførelsen af Allahs mission, er lydighed og at svare på Profetens kald.

(10.1) Se: 8:20-28, 49:1-5, 58:11-13, 9:42-57, 9:62-66, 9:81-82, 62:9-11.

(11) Sura Ali Imran 3:190-200

En fuldstændig opsummering: Allah, det hinsidige, profetskabet, skabelsen af Paradiset og jorden, beviset på dagens og nattens skiften, at leve sit liv i stadig ihukommelse af Allah, det hinsidige som det endelige mål, tillid til og tro på den profet, Allah har sendt, betydningen af kamp og prøvelser samt vejledning for det kollektive liv.

Det forudsættes, at det ovenfor nævnte pensum studeres som en del af et større kursus. Derfor er der ikke medtaget noget om de personlige og kollektive egenskaber i muslimers liv. Hvis det ikke er tilfældet, vil det være meget nyttigt at tilføje følgende afsnit: Al-Isra – 17:23-39, Al-Furqan – 25:63-77, Luqman – 31:12-19, Al-Hujurat – 49:10-14.

13: Langt pensum: 40 dele

Et etårigt kursus for den ugentlige studiecirkel

(1) Sura al-Hajj – 22:77-78: Jihadens og tilbedelsens liv, martyrdommens mission.

(2) Sura at-Tawbah – 9:111-112: Troens pagt, tilbedelsens liv.

(3) Sura an-Nisa – 4:131-137: Vidnesbyrd om retfærdighed, kaldet til tro.

(4) Sura Al Imran – 3:102-110: Ummahs formål.

(5) Sura al-Fath – 48:4-11: Forpligtelsen til at fortsætte Profetens mission.

(6) Sura al-Baqara – 2:40-46: Opfordringen til at opfylde forpligtelsen.

(7) Sura al-Muzzammil – 73:1-10, 20: At opbygge et forhold til Allah.

(8) Sura al-Isra – 17:23-39: Individuel og kollektiv moral.

(9) Sura an-Nahl – 16:1-11: Beviserne på tawhid, profetskab og det hinsidige.

(10) Sura an-Nahl – 16:12-22: Beviserne på tawhid, profetskab og det hinsidige.

(11) Sura Yunus – 10:31-3: Beviserne på tawhid og vejledning.

(12) Sura al-Hajj – 21:1-7: Beviserne på det hinsidige.

(13) Sura al-Kahf-18:1-18: Det hinsidige.

(14) Sura al-Mu’minun-99:1-118: Det hinsidige.

(15) Sura Ya-Sin-36:50-65: Det hinsidige.

(16) Sura Qaf-50:19-35: Det hinsidige.

(17) Sura az-Zumar-39:53-56: Forberedelse til det hinsidige.

(18) al-Hashr-59:18-24: Forberedelse til det hinsidige og Allahs egenskaber.

(19) al-Hadid-57:1-7: Allahs egenskaber, tro og en opfordring til at give ud på Allahs vej.

(20) al-Hadid-57:12-17: Tro og infaq.

(21) Al-Hadid 57:20-25: det nuværende liv, infaq, etablering af retfærdighed.

(22) Sura as-Saff 61:9-14: profetens mission, opfordring til iman og jihad.

(23) Sura al-Anfal 8:72-75: iman, hijra, jihad, jamaat.

(24) Sura an-Nisa 4:95-100: hijra og jihad.

(26) Sura at-Tawba 9:19-24: jihad, den højeste handling, at opgive alt.

(27) Sura at-Tawba 9:38-45: jihad.

(28) Sura Ali Imran 3:169-175: at dø i Allahs vej.

(29) Sura al-Baqara 2:261-266: insaf fi sabilillah.

(30) Sura al-Baqara – 2:267-72: Retfærdighed fi sabilillah.

(31) Sura al-Anfal – 8:20-9: Det kollektive liv, lydighed.

(32) Sura an-Nisa – 4:60-7: Det kollektive liv, lydighed.

(33) Sura an-Nur – 24:47-52, 62-4: Det kollektive liv, respons og lydighed.

(34) Sura al-Hujurat – 49:1-9: Det kollektive liv, forholdet til ledelsen.

(35) Sura al-Mujadila – 58:7-13: Det kollektive liv, regler, principper og ansvar.

(36) al-Hujurat – 49:10-15: Det kollektive liv, indbyrdes menneskelige relationer.

(37) al-Mursalat – 41:30-6: Da’wah og nødvendige egenskaber.

(৩৮) Al-Baqarah-2:150-63: Missionen og dens ansvar.

(৩৯) Āl ʿImrān-3:185-92: Resumé.

(৪০) Āl ʿImrān-3:193-200: Resumé.

40 afsnit er fastlagt til 52 uger. Det antages, at nogle uger vil blive sprunget over, og at det vil tage flere uger at afslutte nogle afsnit.

Under alle omstændigheder kan man, hvis materialet er let tilgængeligt, koncentrere sig om de historiske afsnit i Koranen, som jeg ikke har medtaget her. I den forbindelse kan man hver uge vælge én profet, såsom Nūḥ eller Hūd, som studieemne. Med udgangspunkt i hvert afsnit i Sura al-Aʿrāf skal de autentiske koranvers, der vedrører dette emne, diskuteres.

1. Al-Aʿrāf-7:59-64

2. Al-Aʿrāf-7:65-72

3. Al-Aʿrāf-7:73-9

4. Al-A’raf-7:40-4

5. Al-A’raf-7:45-93

6. Al-A’raf-7:94-102

7. Sura Hud-11:116-23

— Afslutning —