Indledende bemærkninger

Allah har skabt mennesket. Allah har nedlagt mange forskellige behov i menneskets natur. Og det er netop Allah, der har skabt alt det, der er nødvendigt for at opfylde menneskets behov.

Desuden har Allah givet mennesket viden, fornuft og evnen til at handle, så det kan skaffe ressourcer, forarbejde ressourcer og forbruge og anvende ressourcer for at opfylde sine behov.

Ved netop at anvende denne viden, fornuft og handleevne hersker mennesket over utallige af Allahs skabninger.

Nogle af menneskets behov opfyldes af sig selv. Nogle behov kan mennesket opfylde gennem en egen, individuel indsats. For at opfylde andre behov må mennesket søge hjælp hos andre mennesker. I virkeligheden er det netop for at opfylde menneskets mange forskellige behov, at familien, forskellige sociale institutioner, økonomiske institutioner og statsdannelser opstår.

Mennesket har brug for luft for at overleve. Allah har opfyldt dette behov ved at omslutte jorden med en hel atmosfære.

Dette behov opfyldes af sig selv. Gennem åndedrætssystemet bevæger luften sig automatisk ind i og ud af menneskets lunger. Mennesket behøver ikke at anstrenge sig for at få dækket sit behov for luft. Det behøver ikke at gøre en indsats.
På kolde dage er der brug for varme for at holde kulden væk. En af de vigtigste måder at få varme på er at sole sig. Hvis nogen vil holde kulden væk, forsvinder kulden, når vedkommende går ud i solen og stiller sig der. På denne måde behøver vedkommende ikke at få hjælp fra andre for at få varme. Det vil sige, at han eller hun alene kan opfylde dette behov.

Mennesket har brug for føde for at overleve. Allah har skabt jorden, så den egner sig til at frembringe korn, frugter, bladgrøntsager, grøntsager og lignende. For at sikre produktionen af disse afgrøder må jorden pløjes, frø sås i den, og de unge planter passes. Derefter må de koges i en gryde over et komfur, så de bliver egnede til at spise.

For at opfylde behovet for fødevarer må mennesket på de forskellige trin i produktionen og tilberedningen af fødevarer søge hjælp hos andre mennesker og benytte sig af de redskaber, som andre mennesker har fremstillet ved at omdanne de materialer, Allah har oplagret overalt på jorden. Det vil sige, at mennesket ikke kan opfylde dette behov alene.

Menneskets liste over behov er ganske lang. Mennesket har brug for mad, vand, et hjem, tøj, medicin, uddannelse, mulighed for at udtrykke sine tanker, et transportmiddel, sikkerhed, et middel mod søvnløshed og så videre.

Alle de velsignelser, som Allah har tilvejebragt for at opfylde menneskets samlede behov, gøre menneskets liv behageligt, gøre menneskets liv smukt og højne menneskets liv, er menneskets rizq.

Det skal bemærkes, at Allah også sørger for de øvrige skabningers rizq.

Påbuddet om at søge rizq

På denne jords arena må de troende vie sig til to kampe. Den ene er kampen for at tjene et halal-udkomme, og den anden er kampen for at etablere Allahs dīn.

At være ligeglad med at tjene til livets ophold, at forlade familien og hjemmet, at blive asket, at blive munk og at vende sig bort fra kampen for at etablere Allahs dīn er ikke en islamisk foreskrevet livsform.

Allahs Sendebud Muhammad (s.a.w.) sagde: لَأَرَهْبَانِيَّةَ فِي الْإِسْلام

»I islam findes der hverken munkevæsen eller askese.« [Musnad Ahmad]

Allah, alverdenernes Herre, siger:وَرَهْبَانِيَّةَ فِي ابْتَدَعُوهَا مَا كَتَبْنُهَا عَلَيْهِمْ

»Men munkevæsenet har de selv indført; Jeg har ikke pålagt dem det.« [Al-Hadid 27]

قُل مَنْ حَرَّمَ زِينَةَ اللهِ الَّتى أَخْرَجَ لعباده والطيبتُ من الرِّزْقِ قُلْ هى الذينَ آمَنُوا فى الحيوة الدُّنْيَا خَالِصةً يُوْمَ الْقِيَامَة ط

»Sig: Hvem har forbudt den prydelse, som Allah har frembragt til sine tjenere, og de rene forsyninger? Disse er for de troende i det jordiske liv, og på den yderste dag vil de udelukkende være for dem.« Det vil sige, at de troende, som er Allahs lydige tjenere, er de egentlige berettigede til at nyde og benytte disse ting.« [Al-A’raf 32]

وَلَقَدْ مَكَّنكُمْ فِي الأَرْضِ وَجَعَلْنَا لَكُمْ فِيهَا مَعَايِشَ قَلِيلاً ما تَشْكُرُونَ

»Vi har etableret jer solidt på jorden og skaffet jer livsfornødenheder dér. I er kun meget lidt taknemmelige.« [Al-A’raf 10]

هُوَ الَّذِي خَلَقَ لَكُمْ مَا فِي الْأَرْضِ جَمِيعًا

“Han er den, der har skabt alt på jorden for jer.” [Al-Baqarah-29]

واتْكُم مِّنْ كُلِّ مَا سَأَلْتُمُوهُ – وَإِنْ تَعُدُّ نِعمت الله لا تحصوها

“Og Han har givet jer alt, hvad I ønsker (det vil sige alt, hvad I behøver for at få jeres behov opfyldt). Hvis I ville tælle Allahs velsignelser, ville I ikke være i stand til det.” [Ibrahim-34]

هُوَ الَّذِي جَعَلَ لَكُمُ الْأَرْضِ ذَلُولاً فَامْشُوا فِي مَنَاكِبِهَا وَكُلُوا مِنْ رِزْقِهِ ، وَإِلَيْهِ النُّشُور

“Han er den, der har gjort jorden underdanig for jer. Gå derfor omkring på dens vidder, og spis af den forsørgelse, som Allah har givet jer. Og til Ham skal I vende tilbage, efter at I er blevet genoplivet.” [Al-Mulk-15]

.يأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا إِذَا نُودِيَ لِلصَّلوةِ مِنْ يَوْمِ الْجُمُعَةِ فَاسْعَوْا إلى ذِكْرِ اللَّهِ وَذَرُوا الْبَيْعَ ذَلِكُمْ خَيْرٌ لَّكُمْ إِنْ كُنْتُمْ تَعْلَمُونَ. فَإِذَا قُضِيَتِ الصَّلُوةُ فَانْتَشِرُوا فِي الْأَرْضِ وَابْتَغُوا مِنْ فَضْلِ
وَاذْكُرُوا اللهَ كَثِيرًا لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ.

“O I, der tror! Når der på fredagens dag kaldes til bøn, så skynd jer til ihukommelsen af Allah og opgiv handel. Det er bedre for jer, hvis I blot vidste det. Når bønnen er udført, så spred jer på jorden, søg Allahs gunst (forsørgelse), og ihukom Allah meget. Måske vil I få fremgang.” [Al-Jumu’ah-9, 10]

Allahs Sendebud Muhammad (fred være med ham) sagde,

أطْلُبُوا الرِّزْقَ فِي خَبَايَا الْأَرْضِ

“Søg jeres rizq i jordens dybder.” [Aisha (ra), Musnad Abi Ya’la]

Allah, Rabb al-‘Alamin, siger:

وَاَحَلَّ اللَّهُ الْبَيْعَ وَحَرَّمَ الرَّبوا

“Allah har gjort handel halal og renter haram.” [Al-Baqarah – 275]

لَيْسَ عَلَيْكُمْ جُنَاحٌ أَنْ تَبْتَغُوا فَضْلاً مِّنْ رَّبِّكُمْ

“(Under hajj) er der ingen synd i, at I søger jeres Herres gunst (ri).” [Al-Baqarah – 198]

وَجَعَلْنَا أيَةَ النَّهَارِ مُبْصِرَةٌ لتَبْتَغُوا فَضْلاً مِّنْ رَّبِّكُمْ

“Og Vi har gjort dagen lysende, så I kan søge jeres Herres gunst (rik).” [Bani Israil – 12]

وَجَعَلْنَا النَّهَارَ مَعَاشا

“Og Vi har gjort dagen til en tid for at tjene til livets ophold.” [An-Naba – 11]

Allahs Sendebud Muhammad (fvmh.) sagde,

ما أكل أَحَدٌ طَعَامًا قَطُّ خَيْرًا مِّنْ أَنْ يَأْكُلَ مِنْ عَمَلِ يَدَيْهِ.

“Der findes ingen bedre mad for nogen end den, han har tjent med sine egne hænder.” [Miqdam ibn Ma’di Karib (r.a.), Sahih al-Bukhari]

Allahs Sendebud (fvmh.) blev spurgt: “Hvilken indtjening er bedst?”

Han sagde,

عمَلُ الرَّجُلِ بِيَدِهِ وَكُلُّ بَيْعٌ مُبْرُورٍ

„En persons egen indtjening og ærlig handel.“ [Rafi’ ibn Khadij (må Allah være tilfreds med ham), Mishkat al-Masabih]

Allahs Sendebud Muhammad (fred og velsignelser være med ham) sagde:

إذَا صَلَّيْتُمُ الْفَجْرَ فَلاَ تَنُومُوا عَنْ طَلْبٍ أَرْزَاقِكُمْ

„Sov ikke efter at have udført Salat al-Fajr uden at beskæftige jer med at søge jeres rizq.“ [Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham), al-Qawl al-Musaddad]

Allahs Sendebud Muhammad (fred og velsignelser være med ham) sagde:

طَلَبُ كَسْبِ الْحَلَالِ فَرِيْضَةً بَعْدَ الْفَرِيضَةِ

„Efter de foreskrevne fard er det også fard at søge et halal-livets underhold.“ [Abdullah ibn Mas’ud (må Allah være tilfreds med ham), Sunan al-Bayhaqi]

Det er Allah, der giver rizq

“Fra skabelsens begyndelse og indtil Dommedag har Han beregnet og lagt alle former for føde på jorden i overensstemmelse med de præcise behov og nødvendigheder hos hver eneste af de mange skabninger, som Allah vil skabe. På landjorden og i vandet findes utallige slags planter, og hver plantesorts behov med hensyn til føde er forskelligt fra alle de andre sorters. Allah har skabt utallige arter af levende væsener i atmosfæren, på landjorden og i vandet, og hver art har brug for sin egen særlige form for føde. Desuden er mennesket en skabning, der er helt forskellig fra alle disse arter. Menneskets behov for føde gælder ikke blot kroppens vedligeholdelse og ernæring; det har også brug for forskellige former for føde for at tilfredsstille sin smag. Var det muligt for nogen andre end Allah at vide, hvor mange skabninger af hvilke slags der ville komme til eksistens på denne planet af jord, hvor de ville befinde sig, og på hvilke tidspunkter de ville eksistere, fra livets opståen til dets afslutning, samt hvilken slags føde og hvilken mængde der ville være nødvendig for at opretholde dem? På samme måde som Han i overensstemmelse med sin skabelsesplan planlagde at skabe disse fødeafhængige skabninger, har Han også fuldstændigt tilrettelagt forsyningen af føde for at opfylde deres behov.” [Tafhim al-Qur’an, Sayyid Abul A’la Maududi, bind 14, note 12 til tafsiren af surah Ha-Mim as-Sajdah.]

Allah, Herren over alle verdener, siger:

وَكَأَيِّنْ مِنْ دَابَّةٍ لا تَحْمِلُ رِزْقَهَا اللَّهُ يَرْزُقُهَا وَأَيَّاكُمْ

“Hvor mange levende væsener findes der ikke, som ikke bærer deres egen rizq med sig. Allah giver dem rizq, og Han giver også jer rizq.” [Al-‘Ankabut 60]

وَمَا مِنْ دَابَّةٍ فِي الْأَرْضِ إِلا عَلَى اللهِ رِزْقُهَا وَيَعْلَمُ مُسْتَقَرَّهَا وَمُسْتَوْدَعَهَا ، كُلُّ فِي كِتَابٍ مُّبِين

“Der findes intet levende væsen på jorden, hvis rizq ikke påhviler Allah. Han ved, hvor hver enkelt har sin bolig, og hvor den skal anbringes. Alt er nedskrevet i en klar bog.” [Hud 6]

إنَّ اللهَ هُوَ الرَّزَّاقُ ذُو الْقُوَّةِ الْمَتِينُ

“Sandelig, Allah er den, der skænker rizq, den, der besidder urokkelig magt.” [Adh-Dhāriyāt-58]

وَالْأَرْضَ مَدَدْنَهَا وَالْقَيْنَا فِيهَا رَوَاسِي وَأَنْبَتْنَا فِيهَا مِنْ كُلِّ شَيْءٍ موزون وَجَعَلْنَا لَكُمْ فِيهَا مَعَايِشَ وَمَنْ لَسْتُمْ لَه برزقين، وَإِنْ مِّنْ شَيْءٍ الأعِنْدَنَا خَزَانته ، وَمَا نُنَزِّلُه الا بِقَدَرٍ مَّعْلُومٍ

“Jeg har bredt jorden ud. På den har Jeg rejst bjerge. I den har Jeg ladet forskellige slags planter vokse i passende mål. I den har Jeg sørget for livsunderhold til jer og også til dem, hvis rizq I ikke sørger for. Der findes intet, hvis forråd ikke er i Hans hånd. Og Jeg sender det ned i et nøje fastsat mål.” [Al-Hijr 19-21]

وَجَعَلَ فِيهَا رَوَاسى مِنْ فَوْقِهَا وَبرَكَ فِيهَا وَقَدْرَ فِيهَا أَقْوَاتَهَا في أربَعَةِ أَيَّامٍ ، سَوَاءٌ للسَّائِلِينَ

“Han har rejst bjerge over den (efter at have bragt jorden til eksistens). Han har velsignet den. Og i den har Han fastsat rizq i det rette mål, svarende til alle spørgeres behov og nødvendigheder, på blot fire dage.” [Hā-Mīm as-Sajdah-10]

قَدْ جَعَلَ اللَّهُ لِكُلِّ شَيْءٍ قَدْرًا

“Allah har fastsat et mål for alting.” [At-Talāq-3]

نَحْنُ قَسَمْنَا بَيْنَهُمْ مُعِيشَتَهُمْ فِي الْحَيَوةِ الدُّنْيَا وَرَفَعْنَابَعْضَهُمْ فَوْقَ بَعْضٍ دَرَجت لِّيَتَّخِذَ بَعْضُهُمْ بَعْضًا سُخْرِيًّاطوَرَحْمَتُ رَبِّكَ خَيْرٌ مِّمَّا يَجْمَعُونَ

“Jeg har fordelt livsfornødenheder blandt dem i det jordiske liv og ophøjet nogle af dem over andre, så de kan tage hinanden i tjeneste. Din Herres barmhjertighed er langt mere værdifuld end det, de samler.” [Az-Zukhruf-32]

اللهُ لَطِيفٌ بِعِبَادِهِ يَرْزُقُ مَنْ يَشَاءُ ، وَهُوَ الْقَوِيُّ الْعَزِيزُ

“Allah er subtilt nådig. Han giver forsørgelse til hvem Han vil. Han er den Stærke, den Almægtige.” [Ash-Shura-19]

قُلْ إِنَّ رَبِّي يَبْسُطُ الرِّزْقَ لِمَنْ يُشَاءُ مِنْ عِبَادِهِ وَيَقْدِرُلَهُ ط وَمَا أَنْفَقْتُم مِّنْ شَيْءٍ فَهُوَ يُخْلِفُهُ ، وَهُوَ خَيْرُ الرَّازِقِينَ

“Sig til dem: Min Herre giver rigelig forsørgelse til hvem af sine tjenere Han vil, og begrænser den for hvem Han vil. Og hvad end I bruger, vil Han give jer mere forsørgelse i stedet for det. Han er den bedste forsørger.” [Saba-39]

لَهُ مَقَالِيْدُ السَّمَوتِ وَالْأَرْضِ ، يَبْسُطُ الرِّزْقَ لِمَنْ يَشَاءُ وَيَقْدِرُ ، إِنَّهُ بِكُلِّ شَيْءٍ عَلِيمٌ

“Nøglerne til himlene og jorden tilhører Ham. Han giver rigelig forsørgelse til hvem Han vil, og giver mindre til hvem Han vil. Han har visselig viden om alt.” [Ash-Shura-12]

أَوَ لَمْ يَعْلَمُوا أَنَّ اللهَ يَبْسُطُ الرِّزْقَ لِمَنْ يَشَاءُ وَيَقْدِرُ ط إِنَّ في ذَلِكَ لَأَنْتَ لِّقَوْمٍ يُؤْمِنُونَ

“Ved de ikke, at Allah giver rigelig forsørgelse til hvem Han vil, og begrænser forsørgelsen for hvem Han vil? Sandelig, i dette er der et tegn for dem, der tror.” [Az-Zumar-52]

قُلْ إِنَّ رَبِّي يَبْسُطُ الرِّزْقَ لِمَنْ يُشَاءُ وَيَقْدِرُ وَلَكِنَّ أَكْثَرَ النَّاس لا يَعْلَمُونَ

“Sig til dem: Sandelig, min Herre giver rigelig forsørgelse til hvem Han vil, og begrænser forsørgelsen for hvem Han vil. Men de fleste mennesker forstår ikke betydningen af dette.” [Saba-36]

وَلَا تَقْتُلُوا أَوْلادَكُمْ خَشْيَةَ إِمْلاَقِ ، نَحْنُ نَرْزُقُهُمْ وَإِيَّاكُم ط إِنَّ قَتْلَهُمْ كَانَ خطاً كَبِيرًا

“Og dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom. Jeg vil sørge for dem, og Jeg sørger også for jer. Sandelig, at dræbe dem er en meget stor synd.” [Banu Isra’il-31]

وَلَا تَقْتُلُوا أَوْلادَكُمْ مِنْ اخلاق ، نَحْنُ نَرْزُقُكُمْ وَإِيَّاهُمْ

Og dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom. Jeg sørger for jer, og Jeg vil også sørge for dem.” [Al-An’am-151]

وَلَوْ بَسَطَ اللَّهُ الرِّزْقَ لِعِبَادِهِ لَبَغَوْا فِي الْأَرْضِ وَلَكِنْ يُنَزِّلُ بِقَدَرٍ مَّا يَشَاءُ ط

“Hvis Allah havde givet Sine tjenere rizq uden grænser, ville de have skabt en oprørets storm på jorden. Men Han sender rizq ned i en bestemt mængde efter Sin vilje.” [Ash-Shura-27]

فَابْتَغُوا عِنْدَ الله الرِّزْقَ وَاعْبُدُوا وَاشْكُرُوا لَهُ

“Søg derfor rizq hos Allah alene, tilbed Ham alene, og bring Ham alene tak.” [Al-Ankabut-17]

Allah prøver mennesker gennem overflod eller begrænsning af rizq

Allah, Rabb al-‘Alamin, har kun givet enhver det, han har fået i dette jordiske liv, som en prøve.

Allah giver rigdom, magt og myndighed, indflydelse og anseelse med det formål at prøve. Han vil se, om mennesket, efter at have modtaget disse ting, viser Ham taknemmelighed eller bliver utaknemmeligt.

Allah giver også mangel, nød og ulykker som en prøve. Han vil se, om mennesket, når det rammes af mangel, nød og ulykker, forbliver tilfreds med Hans beslutning og udviser tålmodighed, eller om det bryder moralens bånd og begynder at trodse Ham.

Allah, Rabb al-‘Alamin, siger:

فَأَمَّا الْإِنْسَانُ إِذَا مَا ابْتَلَهُ رَبُّهُ فَأَكْرَمَهُ وَنَعْمَهُ لَا فَيَقُولُ رَبِّي أكْرَ من وَأَمَّا إِذَا مَا ابْتَلَهُ فَقَدَرَ عَلَيْهِ رِزْقَهُ ، فَيَقُولُ رَبِّي آهَانَنِ

»Men menneskets situation er sådan: Når dets Herre sætter det på prøve, ærer det og skænker det velsignelser, siger det: Min Herre har æret mig. Men når Han sætter det på prøve og indskrænker dets forsørgelse, siger det: Min Herre har ydmyget mig.« [Al-Fajr- 15, 16]

Det skal også bemærkes, at Allah, Herren over alle verdener, skaber nogle med et smukt udseende og andre med et grimt udseende.

Han skaber nogle med en stærk og velbygget krop og andre med en svag krop.

Han skaber nogle intelligente og andre uden intelligens.

Han skaber nogle med en enestående hukommelse og andre uden hukommelse.

Han skaber nogle med velformede lemmer og andre som handicappede. Han skaber nogle med synsevne og andre uden synsevne. Han skaber nogle med myndighed og andre uden myndighed.

Han skaber nogle som berømte og andre som ubemærkede.

Alle disse tilstande er prøvelser for mennesket. Menneskets pligt er altid at være årvågent og bestræbe sig på at bestå prøven.

Den Allah lydige person og det Allah lydige folk får let deres forsørgelse.

I både denne verdens liv og det hinsidige liv bliver menneskets lykke eller ulykke afgjort efter dets gerninger. Hvis en person lever et Allah lydigt liv på jorden, er det ikke naturligt, at Allah skulle lade ham blive knust af bekymringer over sin forsørgelse.

Allah, Verdenernes Herre, siger:

وَمَنْ يَتَّقِ اللهَ يَجْعَلْ لَهُ مَخْرَجًا وَيَرْزُقْهُ مِنْ حَيْثُ لَا يَحْتَسِبُ. .

“Den, der lever i gudsfrygt, viser Allah ham en vej ud af vanskelighederne og forsørger ham på en måde, som han aldrig havde forestillet sig.” [At-Talaq – 2,3]

[Men hvis Allah, Verdenernes Herre, for at prøve en persons eller en gruppe personers trosmæssige fasthed bringer dem i mangel og nød eller en anden ulykke og lidelse, er det en anden sag. Om dette siger Allah den Ophøjede:

وَلَنَبْلُوَنَّكُمْ بِشَيْءٍ مِّنَ الْخَوْفِ وَالْجُوعِ وَنَقْصٍ مِّنَ الْأَمْوَالِ

‘Og Vi vil visselig prøve jer med frygtindgydende situationer, sult og tab af rigdom, liv og afgrøder. Og giv de tålmodige det glade budskab.” [Al-Baqarah-155]

وَ أَنِ اسْتَغْفِرُوا رَبَّكُمْ ثُمَّ تُوبُوا إِلَيْهِ يُمَتِّعْكُمْ مَّتَاعًا حَسَنًا إِلَى أَجَلٍ مُّسَمًّى وَيُؤْتِ كُلَّ ذِي فَضْلٍ فَضْلَهُ ، وَإِنْ تَوَلَّوْا فَإِنِّى أخَافُ عَلَيْكُمْ عَذَابَ يَوْمٍ كَبِير

“Og hvis I beder jeres Herre om tilgivelse og vender tilbage til Ham, vil Han skænke jer denne forsørgelse indtil en fastsat tid og vise enhver, der er værdig til Hans nåde, nåde. Men hvis I vender jer bort, frygter jeg for jer straffen på en frygtelig dag.” [Hud-3]

و يُقَوْمِ اسْتَغْفِرُوا رَبَّكُمْ ثُمَّ تُوبُوا إِلَيْهِ يُرْسِلِ السَّمَاءَ عَلَيْكُمْ مدْرَارًا وَيَزِدْكُمْ قُوَّةً إِلى قُوتِكُمْ وَلَا تَتَوَلُّوا مُجْرِمِينَ

“Og, o mit folk, bed jeres Herre om istighfār og vend tilbage til Ham, så vil Han åbne himlens porte for jer og føje yderligere styrke til jeres nuværende styrke. Vend jer ikke bort som forbrydere.” [Hud-52]

وَلَوْ أَنَّهُمْ أَقَامُوا التَّوْرَةَ وَالْإِنْجِيلَ وَمَا أُنْزِلَ إِلَيْهِمْ مِّنْ رَّبِّهِمْ لاَ كَلُوا مِنْ فَوْقِهِمْ وَمِنْ تَحْتِ اَرْجُلِهِمْ ط مِنْهُمْ أُمَّةٌ مُقْتَصِدَةٌ م وَكَثِيرٌ مِّنْهُمْ سَاءَ مَا يَعْمَلُونَ

“Og hvis de havde opretholdt Toraen, Evangeliet og det, der er blevet åbenbaret til dem fra deres Herre, ville de have fået forsørgelse både fra oven og fra neden. Blandt dem er der nogle, der følger den rette vej. Men de fleste af dem gør onde gerninger.” [Al-Ma’idah-66]

وَلَوْ أَنَّ أَهْلَ الْقُرَى امَنُوا وَاتَّقَوْا لَفَتَحْنَا عَلَيْهِمْ بَرَكْتٍ مِّنَ السَّمَاءِ وَالْأَرْضِ وَلكِنْ كَذَّبُوا فَأَخَذْتُهُمْ بِمَا كَانُوا يَكْسِبُونَ

»Hvis indbyggerne i byerne havde troet og levet gudfrygtigt, ville Jeg have åbnet himlenes og jordens velsignelses porte for dem. Men de forkastede det som løgn. Derfor greb Jeg dem på grund af det, de havde tjent.« [Al-A’rāf – 96]

Derimod giver Allah den ulydige person et bekymringsfuldt livsunderhold.
Allah Rabb al-‘Ālamīn siger:

ئ فَإِنَّ لَهُ مَعِيشَةً ضَنْكًا وَنَحْشُرُهُ يَوْمَ أَعْرَضَ عَنْ ذِكْرِي فَإِنَّ لَهُ مَعِيشَ وَمَنْ الْقِيَامَةِ أَعْمَى

»Og den, der vender sig bort fra Min ihukommelse og Min formaning, får et trangt og bekymringsfuldt liv. Og på Opstandelsens Dag vil Jeg rejse ham blind.«
[Tāhā 124]

Kampen for at etablere Allahs din

Islam er den ordning, som Allah Rabb al-‘Ālamīn har fastlagt for Sin skabning.

De love, der er etableret overalt i universet og er kendt som naturlove, er i virkeligheden love fastlagt af Allah.

I en særlig betydning er islam den livsordning, som Allah har givet mennesket. Denne ordning indeholder vejledning om alle sider og områder af menneskets liv. Fordi islam er den livsordning, Allah har givet, er den fejlfri, afbalanceret og gavnlig.

Selv om Allah, verdens Herre, håndhæver Sin lov i hele verdensordenen, har Han ikke håndhævet Sin lov i det menneskelige samfund. Hans hensigt er, at mennesket frivilligt skal antage det livssystem, Han har givet, og på dette grundlag opbygge sit samfund og sin civilisation, så jorden bliver forvandlet til et fredens hjem. Mennesket er skabt for at etablere det livssystem, som Allah har givet, på jorden. Mennesket er udvalgt netop til at udføre dette ansvar fra Allah. Det vil sige, at mennesket er Allahs stedfortræder på denne jord. Ved menneskets skabelse talte Allah, verdens Herre, til alle verdens engle og sagde:

إِنِّي جَاعِلُ فِي الْأَرْضِ خَلِيفَةً

“Jeg vil udpege en stedfortræder på jorden.” [Al-Baqara – 30]

Efter at mennesket var kommet til jorden, mindede Han igen mennesket om dets position og sagde:

هُوَ الَّذي جَعَلَكُمْ خَلْيْفَ فِي الْأَرْضِ

“Han er Den, som har udpeget jer til stedfortrædere på jorden.” [Fatir – 39]

Mennesket er Allahs stedfortræder på denne jord. Og menneskets livsmission er iqāmat ad-dīn.

Allah, verdens Herre, siger:

شَرَعَ لَكُمْ مِّنَ الدِّيْنِ مَا وَصَّى به نُوحًا وَالَّذِي أَوْحَيْنَا إِلَيْكَ وَمَا وَصَّيْنَا بِهِ إِبْرَاهِيمَ وَمُوسَى وَعِيسَى أَنْ أَقِيمُوا الدِّينَ وَلَا تَتَفَرَّقُوا فِيهِ ط

“Han (Allah) har fastsat den samme Dīn for jer, som Han pålagde Nuh, og som Jeg nu gennem åbenbaring sender til dig, og som Jeg pålagde Ibrahim, Musa og Isa, (og den består i dette:) Oprethold denne Dīn, og skab ikke splittelse, uenighed eller adskillelse i den.” [Ash-Shura-13]

I det ovenstående vers nævnes det, at Nuh (a.s.), Ibrahim (a.s.), Musa (a.s.) og Isa (a.s.) også blev pålagt at opretholde Dīn.

I dette vers nævnes navnene på nogle få profeter fra forskellige kapitler i menneskehedens historie. Det betyder ikke, at det kun var disse få profeter, der blev pålagt at opretholde Dīn. Allah Rabb al-‘Alamin ønsker i virkeligheden at forklare, at alle profeters livsmission var Iqamatud-Dīn. Profetens ummahs livsmission var også Iqamatud-Dīn.

Det skal her bemærkes, at Dīn ikke opretholdes automatisk. Dīn kan heller ikke opretholdes gennem tvang eller magt.

For at opretholde Dīn er en visdomsfuld kamp nødvendig. Profeterne og sendebuddene har lært os metoden til at opretholde Dīn.

Allah Rabb al-‘Alamin sendte den ene profet efter den anden, et stort antal, til menneskesamfundet. De fremstod i forskellige lande på jorden. De fremstod på forskellige tidspunkter. Men det forbløffende er, at de alle benyttede den samme fremgangsmåde for at opretholde Dīn.

Profeterne og sendebuddene opfordrede gentagne gange menneskene til at tro på Allah og følge det livssystem, Han havde givet dem.

Hvor end der er mennesker, er de også skyndt sig hen. Nogle gange fremlagde de deres budskab for én person, andre gange for en gruppe mennesker. Dag efter dag, måned efter måned og år efter år arbejdede de hårdt. Bortset fra den del af tiden, der blev brugt til at opfylde de egentlige behov for livsopretholdelse, blev deres tid, begavelse, arbejde og penge viet til dette storslåede arbejde. Også de, der havde troet på dem, fulgte en tilsvarende arbejdsform.

Selv om Allah har sendt alle mennesker til jorden som sine repræsentanter for at etablere Hans dīn, har de øvrige, bortset fra dem, der som svar på profeternes kald sluttede sig til deres følge, gjort oprør mod Allah til deres livsmission og skabt fordærv på jorden. På denne måde er de ikke blot blevet ofre for ulykke i det jordiske liv; fordi de undlod at udføre den pligt, som de blev sendt til jorden for at opfylde, må de i det hinsidige nødvendigvis møde en hård straf.

Et succesfuldt livs kendetegn

Man ser størstedelen af menneskene på jorden løbe som bevidstløse omkring, mens de er ligeglade med livets egentlige mission og styres af en fejlagtig opfattelse af »succes«.

De mener, at succes består i at kunne opbygge bjerge af penge i dette liv, eje enorme palæer, eje et stort antal virksomheder, kunne leve et luksuriøst liv og kunne overgå andre i indflydelse og anseelse.

Men i den alvise og alvidende Allah Rabb al-ʿĀlamīns øjne er succesens sande natur anderledes. I talrige vers i Koranen har Han beskrevet de succesfulde mennesker, så menneskene kan frigøre sig fra den fejlagtige opfattelse af »succes«, opnå den rette forståelse og anlægge den rette handlemåde.

Allah Rabb al-ʿĀlamīn siger:

ألا إِنَّ أَوْلِيَاءَ اللَّهِ لَا خَوْفٌ عَلَيْهِمْ وَلَاهُمْ يَحْزَنُونَ الَّذِينَ آمَنُوا وَكَانُوا يَتَّقُونَ لَهُمُ الْبُشْرَى فِي الْحَياةِ الدُّنْيَا وَفِي الآخِرَةِ ط

“Vid, at Allahs venner – de, der har troet og vist gudsfrygt – ikke har nogen grund til frygt eller bekymring. For dem er der gode nyheder i begge liv, både i denne verden og i det hinsidige. Allahs ord kan ikke ændres. Dette er virkelig en stor succes.” [Yunus 62-64]

قَدْ أَفْلَحَ مَنْ زَكَهَا . وَقَدْ خَابَ مَنْ دَسها

“Sandelig, den har succes, som har renset sig selv. Og den har fejlet, som har fordærvet sig selv.” [Ash-Shams 9-10]

ياَيُّهَا الَّذِينَ امَنُوا إِنَّمَا الْخَمْرُ وَالْمَيْسِرُ وَالْأَنْصَابُ وَالْأَزْلَامُ رجس مِنْ عَمَلِ الشَّيْطَانِ فَاجْتَنِبُوهُ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ

“O I, der tror! Vin, hasardspil, altre, hvor der ofres til andre end Allah, og spådomspile er urene og sataniske gerninger. Hold jer fra dem, så I kan få succes.” [Al-Ma’idah 90]

فَأْتِ ذَالْقُرْبَى حَقَّهُ وَالْمِسْكِينَ وَابْنِ السَّبِيلِ ، ذَلِكَ خَيْرٌ للَّذِينَ يُرِيدُونَ وَجْهَ الله ، وأولَنكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ

“Giv slægtningene deres ret, og også den fattige og den rejsende. Det er meget bedre for dem, der søger Allahs velbehag. Det er dem, der har succes.” [Ar-Rum 38]

قُلْ لا يَسْتَوى الخبيث والطيب وَلَوْ أَعْجَبَكَ كَثرَةُ الخَبِيثِ . فَاتَّقُوا اللهَ يُأُولِي الْأَلْبَابِ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ

“Sig: Selv om overfloden af urene ting forbløffer jer, er det rene og det urene ikke ens. O I, der besidder forstand, frygt Allah. Måske vil I få fremgang.” [Al-Ma’ida-100]

ياَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لَا تَأْكُلُوا الرَّبُوا أَضْعَافًا مُّضْعَفَةً وَاتَّقُوا اللهَ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ

“O I, der har troet, tag ikke renter med renters rente. Frygt Allah. Måske vil I få fremgang.” [Al-Imran-130]

فَأَمَّا الَّذِينَ آمَنُوا وَعَمِلُوا الصَّلِحَتِ فَيُدْخِلُهُمْ رَبُّهُمْ فِى رَحْمَتِه ، ذلِكَ هُوَ الْفَوْزُ الْمُبِينُ.

“Derefter vil deres Herre lade dem, der har troet og gjort gode gerninger, træde ind i Sin barmhjertighed. Dette er den tydelige fremgang. [Al-Jathiya-30]

الَّذِينَ يُؤْمِنُونَ بِالْغَيْبِ وَيُقِيمُونَ الصَّلوةَ وَمِمَّا رَزَقْنَهُمْ يُنْفِقُونَ. وَالَّذِينَ يُؤْمِنُونَ بِمَا أُنْزِلَ إِلَيْكَ وَمَا أُنْزِلَ مِنْ قَبْلِكَ ، وَبِالْآخِرَةِ هُمْ يُوقِنُونَ. ُأولَئِكَ عَلَى هُدًى مِّنْ رَّبِّهِمْ ، وَ أولئكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ

“De, som tror på det usete, opretholder bønnen, giver af det, Vi har forsynet dem med, som tror på det, der er blevet åbenbaret til dig, og på det, der blev åbenbaret før dig, og som har sikker tro på det hinsidige, er på deres Herres vejledning. Og det er dem, der vil lykkes.” [Al-Baqara-3-5]

إنَّمَا كَانَ قَوْلَ الْمُؤْمِنُوْنَ إِذَا دُعُوا إِلَى اللَّهِ وَرَسُولِ لِيَحْكُم بيْنَهُمْ أَنْ يَقُولُوا سَمِعْنَا وَأَطَعْنَا ط وأولئكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ

“Når de troende kaldes til at acceptere Allahs og Hans Profets afgørelse, siger de: Vi har hørt og adlydt. Og det er dem, der vil lykkes.” [An-Nur-51]

يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَقُولُوا قَوْلاً سَدِيدًا. يُصْلِحْ لَكُمْ أَعْمَالَكُمْ وَيَغْفِرْ لَكُمْ ذُنُوبَكُمْ ، وَمَنْ يُطِعِ اللَّهَ وَرَسُولَهُ فَقَدْ فَازَ فَوْزًا عَظِيمًا

“O I, der tror! Frygt Allah, og tal lige og sandt. Så vil Allah forbedre jeres handlinger og tilgive jer jeres synder. Og den, der adlyder Allah og Hans Profet, har opnået en vældig succes.”

الَّذِينَ يُقِيمُونَ الصَّلوةَ وَيُؤْتُونَ الزَّكُوةَ وَهُمْ بِالْآخِرَةِ هُمْ يُوقِنُونَ أُولَئِكَ عَلَى هُدًى مِّنْ رَّبِّهِمْ وَأُولَئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ

“De, der opretholder bønnen, betaler zakat og har sikker tro på det hinsides, følger deres Herres vejledning. Og det er dem, der vil lykkes.” [Luqman-4, 5]

يَأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا أَطِيعُوا اللهَ وَأَطِيعُوا الرَّسُولَ وَأُولِى الْأَمْرِ مِنْكُمْ ، فَإِنْ تَنَازَعْتُمْ فِي شَيْءٍ فَرُدُّوهُ إِلَى اللَّهِ والرَّسُولِ إِنْ كُنْتُمْ تُؤْمِنُونَ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ مَا ذَلِكَ خَيْرٌ و أَحْسَنُ تَأْوِيلاً

“O I, der tror! Adlyd Allah, adlyd Profeten, og adlyd ulul-amr (dem, der har ret til at udstede befalinger) blandt jer. Hvis I bliver uenige om noget, så bring det tilbage til Allah og Profeten. Dette er den rette handlemåde, og med hensyn til det endelige resultat er dette bedst.” [An-Nisa. 59]

به وَ عَزْرُوهُ وَنَصَرُوهُ وَاتَّبَعُوا النُّورَ الَّذِي فَالذِينَ آمَنُوا بِهِ وَ عَزْرُوهُ وَنَم أنْزِلَ مَعَها أولئكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ

»Så de, der tror på ham, støtter ham, hjælper ham og følger det lys (Koranen), som blev åbenbaret for ham, er de, der vil lykkes.« [Al-A’raf – 157]

وَالْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَتُ بَعْضُهُمْ أَوْلِيَاءُ بَعْضٍ يَأْمُرُونَ بِالْمَعْرُوفِ وَيَنْهَوْنَ عَنِ الْمُنْكَرِ وَيُقِيمُونَ الصَّلوةَ وَيُؤْتُونَ الزَّكُوةَ وَيُطِيعُونَ اللَّهَ وَرَسُولَهُ ، أُولَئِكَ سَيَرْحَمُهُمُ اللَّهُ وَ إِنَّ اللهَ عَزِيزٌ حَكِيمٌ. وَعَدَ اللهُ الْمُؤْمِنِينَ وَالْمُؤْمِنَتِ جَنَّتِ تَجْرِي مِنْ تَحْتِهَا الْأَنْهُرُ خُلِدِينَ فِيهَا وَمَسْكِنَ طَيِّبَةً فِي جَنَّتِ عَدْنٍ ط وَرِضْوَانٌ مِّنَ اللَّهِ أَكْبَرُ ، ذَلِكَ هُوَ الْفَوْزُ الْعَظِيمُ

»Og de troende mænd og de troende kvinder er hinandens venner. De påbyder det gode, forbyder det onde, opretholder bønnen, giver zakat og adlyder Allah og Hans Sendebud. Allah vil snart vise dem barmhjertighed. Sandelig, Allah er Almægtig, Alvidende. Allah har lovet disse troende mænd og troende kvinder, at Han vil føre dem ind i haver, hvorunder floder løber, og dér skal de forblive for evigt. I grønne haver vil de have gode boliger. Men det største er, at de vil opnå Allahs velbehag. Og dette er virkelig den største succes.« [At-Tawbah – 71, 72]

قَدْ أَفْلَحَ الْمُؤْمِنُونَ الَّذِينَ هُمْ فِي صَلَاتِهِمْ خَشِعُونَ وَالَّذِينَ هُمْ عَنِ اللَّغْوِ مُعْرِضُونَ. وَالَّذِينَ هُمْ لِلزَّكوة فَعِلُونَ. وَالَّذِينَ الفُرُوجِهِمْ حَفِظُونَ إِلا عَلَى أَزْوَاجِهِمْ أَوْ مَلَكَتْ أَيْمَانُهُمْ فَإِنَّهُمْ غَيْرُ مَلُومِينَ. فَمَنِ ابْتَغَى وَرَاءَ ذلِكَ فَأُولَئِكَ هُمُ الْعُدُونَ. وَالَّذِينَ هُمْ لِاَمُنْتِهِمْ وَعَهْدِهِمْ رَاعُونَ وَالَّذِينَ هُمْ عَلَى صَلَوْتِهِمْ يُحَافِظُونَ ُأولَئِكَ هُمُ الْوَارِثُونَ الَّذِينَ يَرِثُونَ الْفِرْدَوْس طَهُمْ فِيهَا خَالِدُونَ.

»De troende har sandelig opnået succes, de, som er ydmyge i deres bøn, som holder sig fra tomme handlinger, som er ivrige efter at opnå renhed, som vogter deres kønsdele, undtagen over for deres hustruer og de kvinder, som deres højre hænder besidder; i dette tilfælde kan de ikke bebrejdes. Men hvis de søger noget ud over dette, så er de overtrædere, de, som overholder deres betroede forpligtelser og løfter, og som omhyggeligt vogter deres bøn. Det er dem, der vil arve; de vil arve Firdaus, og dér skal de forblive for evigt.« [Al-Mu’minun – 1-11]

قَدْ أَفْلَحَ الْمُؤْمِنُونَ الَّذِينَ هُمْ فِي صَلَاتِهِمْ خَشِعُونَ وَالَّذِينَ هُمْ عَنِ اللَّغْوِ مُعْرِضُونَ وَالَّذِينَ هُمْ لِلزَّكُوةِ فَعِلُونَ وَالَّذِينَ هُمْ لِفُرُوجِهِمْ حَفِظُونَ إِلَّا عَلَى أَزْوَاجِهِمْ أَوْ مَلَكَتْ أَيْمَانُهُمْ فَإِنَّهُمْ غَيْرُ مَلُومِينَ فَمَنِ ابْتَغَى وَرَاءَ ذَلِكَ فَأُولَئِكَ هُمُ الْعُدُونَ وَالَّذِينَ هُمْ لِأَمْنَتِهِمْ وَعَهْدِهِمْ رَاعُونَ وَالَّذِينَ هُمْ عَلَى صَلَاتِهِمْ يُحَافِظُوْنَ. أُولَئِكَ هُمُ الْوَارِثُونَ الَّذِينَ يَرِثُونَ الْفِرْدَوسَ مَا هُمْ فِيهَا خَالِدُونَ.

»Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blikke og vogte deres kønsdele. Dette er den reneste vej for dem. Allah er bekendt med alt, hvad de gør.
Sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blikke og vogte deres kønsdele. [An-Nur – 30, 31]

De skal ikke vise deres pynt frem, bortset fra det, der naturligt kommer til syne.

De skal lægge slørets kant over deres bryst.

De skal ikke vise deres udsmykning, undtagen for deres ægtemænd, fædre, svigerfædre, egne sønner, deres ægtemænds sønner, deres brødre, deres brødres sønner, deres søstres sønner, nære bekendte kvinder, deres slaver, underordnede mænd, som ikke har noget seksuelt begær, og børn, der ikke kender til kvinders intime forhold.

De skal ikke slå hårdt med fødderne, når de går på jorden, for at gøre folk opmærksomme på deres skjulte udsmykning.

O I troende, vend alle tilbage til Allah i tawba. Måske vil I få fremgang.”

وَلْتَكُن مِّنْكُمْ أُمَّةً يَدْعُونَ إِلَى الْخَيْرِ وَيَأْمُرُونَ بِالْمَعْرُوفِ وَيَنْهَوْنَ عَنِ الْمُنْكَرِ طَ وَأُولَنكَ

‘Der skal være en gruppe blandt jer, som kalder folk til det gode, påbyder ma’ruf og hindrer munkar. Det er dem, der vil få fremgang.” [Al-i Imran-104]

فَاتَّقُوا اللهَ مَا اسْتَطَعْتُمْ وَاسْمَعُوا وَاطِيْعُوا وَأَنْفِقُوا خَيْرًا لانْفُسِكُمْ ، وَمَنْ يُوقَ شُحَّ نَفْسِهِ فَأُولَئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُون

“Frygt Allah, som man bør frygte Ham. Lyt, adlyd og giv infak. Det er bedre for jer. De, der er blevet skånet for deres egen nærighed, er dem, der vil få fremgang.” [At-Taghabun-16]

الفُقَرَاءِ الْمُهْجِرِينَ الَّذِينَ أُخْرِجُوا مِنْ دِيَارِهِمْ وَأَمْوَالِهِمْ يَبْتَغُونَ فَضْلاً مِّنَ اللَّهِ وَرِضْوَانًا وَيَنْصُرُونَ اللَّهَ وَرَسُولَهُ ط أولَئِكَ هُمُ الصَّدِقُوْنَ وَالَّذِينَ تَبَوَّءُوا الدَّارَ وَالْإِيْمَانَ مِنْ قَبْلِهِمْ يُحِبُّونَ مَنْ هَاجَرَ إِلَيْهِمْ وَلَا يَجِدُونَ فِي صُدُورِهِمْ حَاجَةً مما أُوتُوا وَيُؤْثِرُونَ عَلَى أَنْفُسِهِمْ وَلَوْ كَانَ بِهِمْ خَصَاصَةٌ طَ وَمَنْ يُوقَ شُحَّ نَفْسِهِ فَأُولَئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ

“(Denne ejendom er) for de fattige muhajirer, som er blevet fordrevet fra deres hjem og ejendele. De søger Allahs gunst og tilfredshed. Det er dem, der er sandfærdige.”

“(Denne ejendom er også) for dem, der tog imod troen og boede dér før muhajirernes ankomst. De nærer kærlighed til dem, der er kommet til dem efter hijra. De føler end ikke noget begær i deres hjerter efter det, der gives til muhajirerne.”

“Selv om de selv er i nød, foretrækker de andre frem for sig selv. De, der er blevet skånet for deres hjertes snæversyn, er de succesfulde.” [Al-Hashr – 8,9]

ياَيُّهَا الَّذينَ آمَنُوا اتَّقُوا اللهَ وَابْتَغُوا إِلَيْهِ الوَسيلَةَ وَجَاهِدُوا في سَبِيْلِهِ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ

“I, der har antaget troen! Frygt Allah, søg midlerne til at komme Ham nær, og stræb på Hans vej. Måske vil I få succes.” [Al-Ma’ida – 35]

اِنَّ اللّهَ اسْتَرى مِنَ الْمُؤْمِنِينَ اَنْفُسَهُمْ وَأَمْوَالَهُمْ بِأَنَّ لَهُمُ الجنَّةَ ، يُقَاتِلُونَ فِي سَبِيلِ الله فَيَقْتُلُونَ وَيُقْتَلُونَ قف وعدًا عَلَيْهِ حَقًّا فِي التَّوْرَةِ وَالإِنْجِيلِ وَالْقُرْآنِ ، وَمَنْ أَوْفَى بِعَهْدِهِ مِنَ اللهِ فَاسْتَبْشِرُوابِبَيْعِكُمُالَّذِيبَايَعْتُمْبِهِ ط وَذَلِكَ هُوَالْفَوْزُ الْعَظِيمُ

“Allah har købt de troendes liv og ejendele for Paradiset. De kæmper på Allahs vej, dræber og bliver dræbt. Et urokkeligt løfte om at give dem Paradiset er givet i Toraen, Evangeliet og Koranen. Hvem er mere trofast til at holde sit løfte end Allah? Glæd jer derfor over den handel, I har indgået med Allah. Det er den største succes.” [At-Tawba – 111]

الذِينَ آمَنُوا وَهَاجَرُوا وَجَاهَدُوا فِي سَبِيلِ اللهِ بِأَمْوَالِهِمْ وأَنْفُسِهِمْ لا أَعْظَمُ دَرَجَةً عِنْدَ اللهِ ط وَأُولَئِكَ هُمُ الْفَائِزُونَ.

“Hos Allah har de, der har troet, udvandret og kæmpet på Allahs vej med deres ejendom og deres liv, den højeste rang.” [At-Tawbah 20]

يْأَيُّهَا الَّذِينَ امَنُوا هَلْ أَدُلُّكُمْ عَلَى تِجَارَةٍ تُنْجِيكُمْ مِّنْ عَذَابٍ اليم تُؤْمِنُونَ بِاللَّهِ وَرَسُولِ، وَتُجَاهِدُونَ فِي سَبِيلِ الله بأموالِكُمْ وَأَنْفُسِكُمْ ، ذلِكُمْ خَيْرٌ لَّكُمْ إِنْ كُنْتُمْ تَعْلَمُونَ يَغْفِرْ
ط لَكُمْ ذُنُوبَكُمْ وَيُدْخِلُكُمْ جَنَّتٍ تَجْرِي مِنْ تَحْتِهَا الأَنْهَرُ وَمَسْكِنَ في جَنَّتِ عَدْنٍ ط ذَلِكَ الْفَوْزُ الْعَظِيمُ طَيِّبَةً

“I, der tror! Skal jeg vise jer en handel, som vil redde jer fra en smertefuld straf? Tro på Allah og Hans sendebud, og kæmp på Hans vej med jeres ejendom og jeres liv. Hvis I blot vidste det, er dette bedst for jer. Han vil tilgive jer jeres synder, føre jer ind i haver, hvorunder floder flyder, og give jer gode boliger i de evige haver. Dette er den største succes.” [As-Saff 10-12]

يايُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا إِذَا لَقِيتُم فِئَةً فَاثْبُتُوا وَاذْكُرُوا اللهَ كَثِيرًا لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ

I, der tror! Når I møder en hær, så stå fast og ihukom Allah meget. Måske vil I få succes.”

يايُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اصْبِرُوا وَصَابِرُوا وَرَابِطُوا قف وَاتَّقُوا اللَّهَ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ

“I, der tror! Vær tålmodige, stå fast over for dem, der følger falskheden, skab en samlet styrke, og frygt Allah, så I måske får succes.” [Ali Imran 200]

لكنالرَّسُولُ وَالَّذِينَ آمَنُوا مَعَهُ جَاهَدُوا بِأَمْوَالِهِمْ وأَنْفُسِهِمْ ، أُولَيْكَ لَهُمُ الْخَيْراتُ : وَأُولَئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَلكن

»Men Sendebudet og de, der troede sammen med ham, kæmpede med deres ejendom og deres liv. For dem er der al godhed, og det er dem, der har succes.«

لَا تَجِدُ قَوْمًا يُؤْمِنُونَ بِاللَّهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ يُوَادُّونَ مَنْ حَادٌ اللَّهَ وَرَسُولَهُ وَلَوْ كَانُوا أَبَاءَهُمْ أَوْ أَبْنَاءَهُمْ أَوْ إِخْوَانَهُمْ أَوْ عَشِيرَتَهُمْ ، أُولَئِكَ كَتَبَ فِي قُلُوبِهِمُ الْإِيْمَانَ وَأَيَّدَهُمْ بِرُوحِ مِّنْهُ ، وَيُدْخِلُهُمْ جَنَّتٍ تَجْرِيمِنْ تَحْتِهَاالْأَنْهُرُ خَلِدِينَ فِيهَارَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمْ وَرَضُوا عَنْهُ ، أُولَئِكَ حِزْبُ اللَّهِ ، أَلا إِنَّحِزْبَ اللَّهِ هُمُ الْمُفْلِحُونَ

»Du vil aldrig finde, at de, der tror på Allah og den sidste dag, elsker dem, der modarbejder Allah og Hans Sendebud, hvad enten disse er deres fædre, sønner, brødre eller medlemmer af deres slægt. Allah har grundfæstet troen i disse menneskers hjerter og styrket dem med en ånd fra Sig selv. Han vil føre dem ind i haver, hvor floder løber nedenunder, og dér skal de forblive for evigt. Allah er tilfreds med dem, og de er tilfredse med Allah. Disse er Allahs parti. Vær forvisset om, at det er Allahs partis folk, der har succes.« [Al-Mujādilah 22]

De egenskaber ved et succesfuldt liv, som er fremhævet i disse vers, kan opstilles således:

1. At have en tro fri for shirk med hensyn til Allahs væsen, egenskaber, magt og myndighed eller herredømme.
2. At leve med bevidstheden om ansvarliggørelsen, straffen og belønningen i det hinsidige levende i erindringen.
3. Når man har fået kendskab til Allahs og Hans Sendebuds afgørelse i en sag, at følge den uden tøven.
4. Vedvarende og oprigtigt at adlyde Allahs Sendebud.
5. At opretholde salat og udføre salat med khushū‘.
6. At betale zakat.
7. Vedvarende at praktisere midlerne til at opnå nærhed til Allah.
8. At være hengiven til kampen for at etablere Allahs dīn.
9. Vedvarende at give infaq fī sabīlillāh.
10. At bestræbe sig på at etablere ma‘rūf og afskaffe munkar.
11. At udvise sabr under alle omstændigheder.
12. At stå fast på slagmarken.
13. Vedvarende at styrke hinanden.
14. At opfylde slægtninges, fattiges og rejsendes rettigheder.
15. At holde sig fra renter.
16. At holde sig fra alkohol.
17. At holde sig fra hasardspil.
18. At holde sig fra steder, hvor der bringes offergaver til andre end Allah.
19. At holde sig fra spådom ved at kaste pile.
20. At undgå urene ting.
21. At holde sig fra ulovlig seksuel omgang.
22. At holde sig fra at nyde ikke-beslægtede kvinders skønhed.
23. At beskytte de betroede forpligtelser.
24. At holde løfter og tilsagn.
25. At holde sig fra nytteløse handlinger.
26. At frigøre sig fra nærighed.
27. Ikke at elske dem, der modarbejder Allah og Hans Sendebud, selv om de er ens slægtninge.

Det er værd at bemærke, at Allah, verdenernes Herre, ingen steder har nævnt det som målestok for succes at kunne opbygge bjerge af penge, eje enorme paladser, eje et stort antal forretningsvirksomheder, kunne leve et luksuriøst liv eller overgå andre i indflydelse og anseelse.

Kærlighed til denne verden

I menneskets hjerte findes der en dyb kærlighed til hustru, sønner, døtre og slægtninge. Mennesket føler en stærk tiltrækning til penge og andre materielle ejendele. Indtil en vis grænse er denne kærlighed og tiltrækning ikke forkastelig. Men så snart grænsen overskrides, opstår der problemer.

Kærlighed til denne verden bliver årsag til stor skade for mennesket.

Livet i denne verden er i virkeligheden meget kort. På et tidspunkt må man forlade alle sine kære og al sin rigdom og drage til det hinsidige. Kærlighed til denne verden tillader ikke mennesket at vende sig mod det hinsidige. Den hindrer mennesket i at forberede sig til det hinsidige.

Derfor har Allah, Rabb al-‘Alamīn, igen og igen mindet menneskene om den sande tilstand i livet i denne verden, så de ikke forvilder sig i denne verdens livs labyrint og bliver ofre for bedrag.

Allah, Rabb al-‘Alamīn, siger,زيِّنَ لِلنَّاسِ حُبُّ الشَّهَوتِ مِنَ النِّسَاءِ وَالْبَنِينَ وَالْقَنَاطِيرِ الْمُقَنْطَرَةِ مِنَ الذَّهَبِ وَالْفِضَّةِ وَالْخَيْلِ الْمُسَوَّمَةِ وَالْأَنْعَامِ والحارث ، ذلك مناع الحيوة الدُّنْيا ، والله عِنْدَه حُسنُ الْعَاب.
مَتَاعُ

“For menneskene er kærligheden til kvinder, børn, dynger af guld og sølv, de bedste heste, husdyr og marker blevet gjort meget tiltalende. Men alt dette er blot denne verdens livs forbrugsgoder. Hos Allah findes der den bedste bolig.” [Āl ʿImrān – 18]

المَالُ وَالبَنُونَ زِينَة الحيوة الدُّنْيَا، والبقيتُ الصلحت خَيْرٌ عِنْدَ رَبِّكَ ثَوَابًا وَخَيْرٌ أَمَلاً

‘Denne rigdom og disse børn er blot jeres midlertidige udsmykning i livet i denne verden. De gode gerninger, der varer ved, er i virkeligheden bedre hos din Herre, hvad angår deres udfald. Og det er dette, man med god grund kan håbe på.” [Al-Kahf 46]

اِنَّمَا أَمْوَالُكُمْ وَأَوْلَادُكُمْ فِتْنَةٌ. وَاللهُ عِنْدَةٌ أَجْرٌ عَظِيمٌ.

“Jeres rigdomme og jeres børn er visselig en prøve. Og det er kun hos Allah, at der findes en vældig belønning.” [at-Taghābun 15]

اعْلَمُوا أَنَّمَا الحيوةُ الدُّنْيَا لَعِب وَلَهُوَ وَزِيْنَهُ وَتَفَاخُرَا بَيْنَكُمْ وَتَكَاثُرُ فِي الْأَمْوَالِ وَالْأَوْلادِ ط

“Vid, at livet i denne verden ikke er andet end leg, underholdning, ydre pragt, gensidig pral og stræben efter at overgå hinanden i rigdom og børn.” [al-Hadīd 20]

وَمَا هَذِهِ الْحَيوةُ الدُّنْيَا إِلا لَهْوٌ وَلَعِبٌ ، وَإِنَّ الدَّارَ الْآخِرَةِ لهي الحيوان م

“Livet i denne verden er ikke andet end leg og underholdning. Det egentlige livs bolig er det hinsidige livs bolig.” [al-Ankabūt 64]

“Det vil sige, at virkeligheden ved dette liv (livet i denne verden) ikke er andet end dette: Små børn morer sig ved at danse og synge et kort stykke tid, hvorefter de går hver til sit hjem. Den, der her er blevet konge, er i virkeligheden ikke blevet konge, men spiller blot rollen som konge. På et tidspunkt slutter hans leg. Da forlader han den kongelige trone i lige så hjælpeløs og fattig en tilstand, som den han kom til denne verden i. På samme måde er ingen af livets former her varig eller evig. Enhver er, uanset hvilken tilstand han befinder sig i, kun i den midlertidigt og i en begrænset tid. De, der sætter alle kræfter ind på at opnå succes i dette få dage lange liv og derfor sælger deres samvittighed og tro for at tilegne sig en smule bekvemmelighed og komfort samt magtens og indflydelsens glans, gør i alt dette ikke andet end at bedrage sig selv. Hvis de ved hjælp af disse legetøjsting har kunnet fordrive tiden og bedøve sig selv i ti, tyve eller tres, halvfjerds år, og derefter med tomme hænder går gennem dødens port ind i en verden, hvor denne leg i det varige og evige liv bliver til en uhelbredelig sygdom, hvad er da udbyttet af at more sig med disse legetøjsting?” [Tafhīm al-Qur’ān, Sayyid Abū al-Aʿlā Mawdūdī, bind 11, tafsīren til sūra al-ʿAnkabūt, note 102.]

فَمَا أُوتِيتُمْ مِّنْ شَيْءٍ فَمَتَاعُ الْحَيَوةِ الدُّنْيَا، وَمَا عِنْدَ الله میر و

“Det, der er blevet givet jer, er den flygtige verdenslivs fornødenheder. Men det, der er hos Allah, er både bedre og mere varigt. Det gælder dem, der har troet og sat deres lid til deres Herre.” [Ash-Shura 36]

وَلَوْلاً أن يكونَ النَّاسُ أُمَّةً وَاحِدَةً لَجَعَلْنَا لِمَنْ يَكْفُرُ بِالرَّحْمَنِ لِبُيُوتِهِمْ سُقْفًا مِنْ فِضَّةٍ وَمَعَارِج عَلَيْهَا يَظْهَرُونَ. وَلِبُيُوتِهِمْ أبواباً وسُرُوا عَلَيْهَا يَتَّكِنُونَ وَزُخْرُفًا ، وَإِنْ كُلُّ ذلِكَ لَما أمَتَاعُ الْحَيَوةِ الدُّنْيَا وَالْآخِرَةُ عِنْدَ رَبِّكَ المُتَّقِينَ.

“Hvis der ikke havde været frygt for, at alle mennesker ville følge samme vej, ville Jeg have lavet de vantros huses tage, de trapper, ad hvilke de stiger op, deres husdøre og de høje sæder, som de læner sig tilbage på, af sølv og guld. Dette er kun den jordiske livs forgængelige udstyr. Men hos din Herre er det hinsidige liv forbeholdt de gudfrygtige.” [Az-Zukhruf 33-35]

“Det vil sige, at dette guld og sølv, hvis erhvervelse efter jeres opfattelse er den højeste form for velsignelse og opstigning til den højeste grad af ære og anseelse, i Allahs øjne er så værdiløst, at hvis der ikke havde været frygt for, at alle mennesker ville hælde mod vantro, ville Han have bygget enhver vantros hus af guld og sølv. Hvornår blev dette usle stof et bevis på menneskets værdighed og sjælens renhed? Denne rigdom findes også hos sådanne mennesker, hvis afskyelige handlingers urenhed får hele samfundet til at stinke. Og netop dette har I gjort til målestokken for menneskers overlegenhed.” [Tafhim al-Qur’an, Sayyid Abul A‘la Maududi, bind 14, forklaringens note 33 til sura Az-Zukhruf]

وَالَّذِيْنَ كَفَرُوا يَتَمَتَّعُونَ وَيَأْكُلُونَ كَمَا تَأْكُلُ الْأَنْعَامُ وَالنَّارُ مَثْوًى لَّهُمْ.

“Og de vantro nyder nogle få dages fornøjelser i denne verden. De spiser og drikker som dyr. Helvede er deres endelige opholdssted.” [Muhammad – 12]

وَلَا تَمُدَّنَّ عَيْنَيْكَ إِلَى مَا مَتَّعْنَا بِه أَزْوَاجًا مِّنْهُمْ زَهْرَةَ الْحَيوة وَرِزْقٌ رَبللِنَفْتِنَهُمْ الدُّنْيَا یر و

“Du må ikke engang rette blikket mod denne verdenslivets pragt, som Jeg har skænket forskellige grupper blandt dem. Dette har Vi kun givet dem for at sætte dem på prøve. Og din Herres forsørgelse er bedre og mere varig.” [Ta-Ha – 131]

Allahs sendebud Muhammad (fred være med ham) sagde,

إنَّ لِكُلِّ أُمَّةٍ فِتْنَةً وَفِتْنَةٌ أُمَّتِي الْمَالُ

»Enhver ummah har sin egen fitna. Min ummahs fitna er rigdom.« [Ka’b ibn Iyad (må Allah være tilfreds med ham), Jami at-Tirmidhi]

Allah, Herren over verdenerne, siger,

وَمَا أَمْوَالُكُمْ وَ لَا أَوْلَادُكُمْ بِالَّتِى تُقَرِّبُكُمْ عِنْدَنَا زُلْفَى إِلا مَنْ أمَنَ وَعَمِلَ صَالِحًا فَأُولَئِكَ لَهُمْ جَزَاءُ الضَّعْفِ بِمَا عَمِلُوا وَهُمْ فِي الْغُرُفت أمنُونَ.

»Jeres rigdom og jeres børn er ikke noget, der bringer jer nær til Mig, men de, der tror og gør gode gerninger, er sådanne, at de får dobbelt belønning for deres handlinger, og de vil opholde sig trygt i høje paladser. [Saba 34:37]

وَمَا الْحَيَوةُ الدُّنْيَا إِلَّا مَتَاعُ الْغُرُورِ

»Og det jordiske liv er ikke andet end et bedragende udstyr.« [Ali Imran 3:185]

ياَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لا تُلْهِكُمْ أَمْوَالُكُمْ وَلَا أَوْلَادُكُمْ عَنْ ذِكْرِ اللَّهِ : وَمَنْ يَفْعَلْ ذَلِكَ فَأُولَئِكَ هُمُ الْخَسِرُونَ

“O I, der tror, lad ikke jeres rigdom og jeres børn afholde jer fra at ihukomme Allah. De, der gør dette, vil være blandt de fortabte.” [Al-Munafiqun – 9]

“Rigdom og børn nævnes specifikt, fordi mennesker i de fleste tilfælde på grund af disse interesser undlader at leve op til troens krav og i stedet bliver involveret i hykleri, svag tro eller synd og ulydighed.” [Tafhim al-Qur’an, Sayyid Abul A‘la Mawdudi, bind 17, note 18 til tafsiren af sura Al-Munafiqun.]

Allahs sendebud Muhammad (sa) sagde:

لَوْ كَانَت الدُّنْيَا تَعْدِلُ عِنْدَ الله جَنَاحَ بَعُوضَةٍ مَا سَقَى كَافِرًا منْهَا شربة ماء

“Hvis denne verden hos Allah havde værdien af en myggev⋅inge, ville Han ikke have ladet nogen vantro drikke så meget som en slurk vand fra den.” [Sahl ibn Sa‘d (ra), Jami‘ at-Tirmidhi]

Allah, Herren over alle verdener, siger:

يايُّهَا النَّاسُ إِنَّ وَعْدَ اللهِ حَقٌّ فَلَا تَغُرَّنَّكُمُ الْحَيوةُ الدُّنْيَا وقفه وَلَا يَغُرُنَّكُمْ بِاللهِ الْغَرُورُ.

“O menneskehed, Allahs løfte er visselig sandt. Lad derfor ikke det jordiske liv bedrage jer. Og lad ikke bedrageren (Shaitan) bedrage jer med hensyn til Allah.” [Fatir 5]

فَلَا تَغُرَّنَّكُمُ الْحَيوةُ الدُّنْيَا وَلَا يَغُرَّنَّكُمْ بِاللَّهِ الْغَرُورُ

“Lad derfor ikke det jordiske liv forføre jer. Og lad ikke bedrageren (Shaitan) forføre jer med hensyn til Allah.” [Luqman 33]

Allahs Sendebud Muhammad (fvmh.) sagde:

مَنْ أَحَبَّ دُنْيَاهُ أَضَرُّ بِأَخْرَتِهِ وَمَنْ أَحَبُّ أُخِرَتَهُ أَضَرُّ بِدُنْيَاهُ فاثرُوا مَا يُبْقَى عَلى ما يَفْنى

“Den, der elsker det jordiske liv, skader sit hinsidige liv. Den, der elsker det hinsidige liv, skader sit jordiske liv. Giv derfor det varige forrang frem for det forgængelige.” [Abu Musa al-Ash’ari (må Allah være tilfreds med ham); Ahmad, Ibn Hibban, al-Bazzar, al-Hakim, al-Bayhaqi.]

Om de folkelige konsekvenser af kærlighed til det jordiske liv sagde Allahs Sendebud Muhammad (fvmh.):

يُوشِكُ الْأَمَمُ أَنْ تَدَاعَى عَلَيْكُمْ كَمَا تَدَاعَى الْأُكِلَةُ إِلى قَصْعَتِهَا . فَقَالَ قَائِلٌ وَ مِنْ قلة نَحْنُ يَوْمَئِذٍ ؟ قَالَ بَلْ أَنْتُمْ يَوْمَئِذٍ كَثِيرٌ وَلكِنْكُمْ غُثَاءٌ كَفْثَاءِ السَّيْلِ – وَلَيَنْزِعَنَّ اللَّهُ مِنْ صُدُورٍ عَدُوِّكُمْ المَهَابَةَ مِنْكُمْ – وَلِيَقْذِفَنَّ فِي قُلُوبِكُمُ الْوَهْنَ – قَالَ قَائِلٌ يارَسُولَ اللهِ وَمَا الْوَهْنُ؟ قَالَ حُبُّ الدُّنْيَا وَكَرَاهِيَةِ الْمَوْتِ

»Snart vil andre folkestammer kaste sig over jer, ligesom en sulten person kaster sig over mad. En mand spurgte: »Vil vi da være meget få i antal?« Allahs Sendebud (s.a.) sagde: »Nej, I vil tværtimod være mange, men I vil være som skummet, der flyder oven på en oversvømmelsesstrøm. Allah vil fjerne frygten for jer fra fjendernes hjerter og skabe svaghed i jeres hjerter.« Manden spurgte: »Hvad er denne svaghed?« Allahs Sendebud (s.a.) sagde: »Kærlighed til denne verden og modvilje mod døden.« [Thawban (r.a.), Sunan Abu Dawud]

Det vil sige, at I vil blive fortryllede af denne verden og af frygt for jeres liv vige tilbage, når I hører tale om jihad.

Allah, verdenernes Herre, siger,وَأَمْوَالِ نِ اقْتَرَفْتُمُوهَا وَتِجَارَةٌ تَخْشَوْنَ كَسَادَهَا وَمَسْكِنُ تَرْضَوْنَهَا أَحَبُّ إِلَيْكُمْ مِّنَ اللَّهِ وَرَسُولِهِ وَجِهَادٍ فِي سَبِيلِهِ فَتَرَبَّصُوا حَتَّى يَأْتِيَ اللهُ بِأَمْرِهِ ، وَاللَّهُ لَا يَهْدِي الْقَوْمَ الْفُسِقِينَ

»Sig til dem: Hvis jeres fædre, jeres børn, jeres brødre, jeres hustruer, jeres slægtninge, den rigdom, I har tjent, den handel, hvis nedgang I frygter, og de boliger, I finder behag i, er kærere for jer end Allah, Hans Sendebud og jihad på Allahs vej, så afvent, indtil Allah kommer med Sin afgørelse. Og Allah vejleder ikke de ugudelige til den rette vej.« [At-Tawbah 28]

Dette vers kræver, at

Allah, Hans Sendebud og jihad på Allahs vej skal være kærere for en troende end alt i denne verden.

Det vil sige, at hans succes i det hinsidige afhænger af, om han formår at prioritere Allah, Hans Sendebud og jihad på Allahs vej.

At leve et enkelt liv

Islam tilskynder til at eje så meget rigdom, at ens grundlæggende behov kan dækkes, samtidig med at man holder sig fra det forbudte, forbliver inden for det tilladtes grænser, ikke rækker hånden ud til andre og ikke stifter gæld. Selv når de reelle behov for at leve er blevet dækket, fraråder islam at fortsætte med at jagte stadig større rigdom.

En gruppe mennesker er dag og nat optaget af at opbygge bjerge af rigdom, samle forskellige luksusvarer og opnå indflydelse. Det forbløffende er, at der ingen ende er på deres begær. »Jeg vil have mere, jeg vil have mere«—det synes at være kernen i deres tanker og bevidsthed.

Det er denne indstilling, Allah, Rabb al-ʿĀlamīn, har kaldt »at-Takāthur«. Han siger:

الهكُمُ التَّكَاثُرُ. حَتَّى زُرْتُمُ الْمَقَابِرَ

»Begæret efter mere og mere optager jer, indtil I når gravene.« [at-Takāthur – 1, 2]

Da Allahs Sendebud Muhammad (ﷺ) analyserede denne indstilling, sagde han:

لَوْ كَانَ لِابْنِ أَدَمَ وَادِيَانِ مِنْ ذَهَب لَأَحَبُّ أَنْ يَكُونَ لَهُ ثَالِثُ وَلَا يمل ، فَاهُ الا التُّرَابُ.

»Hvis Adams søn fik to dale fulde af guld, ville han stadig ønske sig en tredje. Intet andet end jorden kan fylde hans mund.« [Anas ibn Mālik (ra), Ṣaḥīḥ Muslim, Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, Musnad Aḥmad.]

Allahs sendebud Muhammad (s.a.) sagde:

ما ذنْبَان جَائِعَانِ أَرْسُلاً فِي غَنَم بِأَفْسَدَ لَهَا مِنْ حَرْضِ الْمَرْءِ ععلَى الْمَالِ وَالشَّرْفِ لِدِينِهِ

»Grådighed efter rigdom og begær efter at blive fornemt er så skadeligt for en persons religiøsitet, at selv to sultne ulve, der angriber en fåreflok, ikke kan forvolde den så stor skade.« [Ka’b ibn Malik (r.a.), Jami’ at-Tirmidhi]

Allahs sendebud (s.a.), Muhammad (s.a.), sagde:

لَيْسَ ِلابْنِ آدَمَ حَقٌّ فِى سوى هذِهِ الْخِصَالِ بَيْتُ يَسْكُنُهُ وَثَوْبُ يوارى عَوْرَتَهُ وَجلْفُ الخُبز والماء

»Adams søn har ikke ret til andet end disse få ting: et hus at bo i, noget tøj til at dække sin blufærdighed og noget brød og vand.« Det vil sige, at dette er menneskets egentlige grundlæggende behov.« [Uthman ibn Affan (r.a.), Jami’ at-Tirmidhi]

Et andet sted sagde Allahs sendebud Muhammad (s.a.):

مِنْ سَعَادَةِ الْمَرْءِ المَسكَنُ الْوَاسِعُ وَالْجَارُ الصَّالِحُ وَالْمَرْكَبُ الهَنيئ

“Blandt en persons lykkelige forhold er et rummeligt hjem, en god nabo og et behageligt ridedyr.” [Nafi ibn Abdil-Harith (ra), Musnad Ahmad]

Allahs Sendebud Muhammad (sa) sagde:

قَدْ أَفْلَحَ مَنْ أَسْلَمَ وَكَانَ رِزْقُهُ كَفَافًا وَقَنَّعَهُ اللهُ بِمَا أَتَاهُ

“Den person er lykkelig, som har antaget islam, har fået tilstrækkelig forsørgelse og er blevet skænket evnen til at være tilfreds med det, Allah har givet ham.” [Abdullah ibn Amr ibn al-As (ra), Sahih Muslim]

Ahwas (ra) har overleveret fra sin far:

آتَيْتَ رَسُولَ الله (ص) وَ عَلَيَّ ثَوْبٌ دُونَ – فَقَالَ لِي أَلَكَ مَالُ؟ فَقُلْتُ نَعَمْ – قَالَ مِنْ ُأيُّ الْمَالِ ؟ قُلْتُ مِنْ كُلِّ الْمَالِ – قَدْ أَعْطَانِي اللهُ مِنَ الْإِبِلِ وَالْبَقَرِ وَالْغَنَمِ وَالْخَيْلِ وَالرَّقِيق – قَالَ فَاذَا أتَاكَ مَالاً فَلْبُرَ أَثَر نعمة الله عَلَيْكَ.

“En gang kom jeg til Allahs Sendebud (sa) iført meget ringe tøj. Han spurgte mig: “Har du rigdom?” Jeg svarede: “Ja, det har jeg.” Han spurgte: “Hvilken slags rigdom har du?” Jeg svarede: “Alle slags rigdomme: kameler, køer, geder, heste samt mandlige og kvindelige slaver.” Han sagde: “Når Allah har givet dig rigdom, bør Hans velsignelse kunne ses på dig.” [Ahwas (ra), Mishkat al-Masabih]

Det er heller ikke meningen, at en person, selv om Allah Rabb al-‘Alamin har skænket ham rigdom, skal leve som en fattig.

Men at lade Allahs velsignelser komme til udtryk i sit ydre betyder ikke at leve et luksuriøst liv. Islam bryder sig ikke om et luksuriøst liv. Da Allahs Sendebud Muhammad (sa) opfordrede til at undgå luksus og leve et enkelt liv, sagde han:

إِيَّاكَ وَالتَّنَعمَ فَإِنَّ عِبَادَ اللَّهِ لَيْسُوا بِالْمُتَنَعَمِينَ

“Hold jer fra luksus. Allahs tjenere lever bestemt ikke luksuriøst.” [Muadh ibn Jabal (ra), Musnad Ahmad, Sunan al-Bayhaqi]

I det virkelige liv ser man, at luksus avler hang til komfort, hang til komfort avler dovenskab, og dovenskab avler modvilje mod hårdt arbejde.

Da Allahs Sendebud Muhammad (sa) opfordrede til at leve et liv uden luksus, sagde han:

الا تَسْمَعُونَ أَلا تَسْمَعُونَ إِنَّ الْبَدَادَةَ مِنَ الْإِيْمَانِ إِنَّ الْبَدَادَةَ منَ الْإِيمَان

“Hører I ikke? Hører I ikke? Et enkelt liv er bestemt et tegn på tro, et enkelt liv er bestemt et tegn på tro.” [Abu Umamah Yas (ra), Sunan Abi Dawud]

Da Allahs Sendebud Muhammad (sa) gav Abdullah ibn Umar (ra) råd, sagde han:

كُنْ فِي الدُّنْيَا كَأَنَّكَ غَرِيبٌ أَوْ عَابِرٍ سَبِيلِ

“Vær i denne verden som en rejsende eller en vejfarende.” [Abdullah ibn Umar (ra), Sahih al-Bukhari]

Vi ved, at en rejsende tager af sted for at nå et bestemt mål. Han rejser i nogle få dage. Han tager kun den nødvendige bagage med, som let kan bæres.

Menneskets ankomst til denne verden er med det formål at nå et bestemt mål. Dets ophold her er også kun i et begrænset antal dage.

Så snart kaldet lyder, må det straks forlade dette sted.

Menneskets ophold på jorden er altså ligesom den rejsendes.

Derfor behøver det ikke at bære på en enorm byrde af penge og ejendele.

Det er tilstrækkeligt at have proviant nok til at gøre rejsen nogenlunde bekvem.

Allahs Sendebud Muhammad (s.a.) sagde,

فَوَالله مَا الْفَقْرَ أخْشَى عَلَيْكُمْ وَلكِنِّى أَخْشَى أَنْ تُبْسَطَ الدُّنْيَا عَلَيْكُمْ كَمَا بَسطَتْ عَلَى مَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ فَتَنَافَسُوهَا كَمَا تَنَافَسُوْهَا فَتُلْهِكَكُمْ كَمَا أَهْلَكَتْهُم

“Ved Allah, jeg frygter ikke fattigdom for jer, men jeg frygter, at verdens rigdom vil blive udfoldet foran jer, sådan som den blev udfoldet for dem, der var før jer. Derefter vil I begynde at konkurrere om verdens rigdom, sådan som de, der var før jer, konkurrerede, og den vil ødelægge jer, sådan som den ødelagde dem, der var før jer.” [Amr ibn Awf al-Ansari (r.a.), Sahih Muslim, Sahih al-Bukhari]

Det skal bemærkes, at smerten ved at have for lidt plager mennesket stærkt. Men tilfredshed med lidt fjerner denne smerte. Mennesket nærer et voldsomt begær efter nydelse. Dette begær synes ikke at have nogen mæthed eller ende. Men tilfredshed med lidt behersker dette begær. Materialisme er en stor plage. Fanget i materialismens kløer bliver mennesket ved med at fare forvildet omkring. Tilfredshed med lidt befrier mennesket fra denne pinefulde tilstand.

Det vil sige, at tilfredshed med lidt er en enestående dyd. Kun de, der er udstyret med denne dyd, kan leve et enkelt liv.

Nogle lysende eksempler på et enkelt liv

1. Muhammad, Allahs Sendebud (s.a.):

Menneskehedens ypperste, Muhammad, Allahs Sendebud (s.a.), var det største eksempel på et enkelt liv.

Mens han opholdt sig i Mekka, blev han velstående ved at drive handel før profetkaldet. En stor del af de penge, han tjente, blev brugt til gavn for fattige og ulykkelige mennesker. Efter profetkaldet blev han mødt med voldsom modstand. Under sådanne omstændigheder var det yderst vanskeligt at fortsætte med at drive handel. Desuden kom det meste af hans tid til at gå med ad-daʿwa ila Allah samt undervisning og opdragelse af de nye muslimer.

I år 622 e.Kr. foretog han hijra til Yathrib. Allerede da havde der dannet sig en folkelig opbakning til islam dér. Efter hans ankomst blev Yathrib til en bystat. Den fik navnet al-Madina. Den nyoprettede stats første statsoverhoved blev Muhammadur Rasulullah (sa).

Som statsoverhoved kunne han med fuld ret have benyttet sig af mange forskellige privilegier. Men det gjorde han ikke.

Han levede et enkelt liv.

Han boede i et lille hus. Hans hus var uden overflødige møbler. Han brugte en seng lavet af læder. Den var fyldt med fibre fra daddelpalmer.

Han kunne ikke lide overdådige måltider.

Han spiste ikke, så han proppede maven helt fuld. Men han holdt meget af mælk og honning.

Han påførte surma på øjnene.

Han brugte attar.

Han bar ikke prangende klæder.

Selv om han undertiden bar klæder i andre farver, foretrak han især hvide klæder.

Han havde ikke mange klæder. Derfor var der ikke behov for at folde dem sammen og stable dem.

Selv som statsoverhoved levede han et enkelt liv og efterlod dermed et sjældent eksempel.

2. Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham):

Abu Bakr as-Siddiq (må Allah være tilfreds med ham) var en af de bedste købmænd i Mekka. Da han antog islam, havde han en opsparing på fyrre tusind dirham. At have fyrre tusind dirham i hænderne på et menneske for fjorten hundrede og halvtreds år siden var bestemt ikke nogen lille sag.

Efter at have antaget islam blev det vanskeligt for ham at drive sin virksomhed på grund af de hindringer, som modstanderne skabte.

Alligevel fortsatte han med at bruge penge på genbosættelse af nye muslimer, der var blevet fordrevet fra deres familier, og på frigivelse af slavekvinder og -mænd, der blev udsat for overgreb. På tidspunktet for hijraen viste det sig, at han kun havde fem tusind dirham tilbage. Efter ankomsten til Al-Madina helligede han sig igen handelen. Men størstedelen af indtægterne fra handelen brugte han på ad-da’wa ila Allah, al-jihad fi sabilillah og forskellige almennyttige formål.

Efter Muhammadur Rasulullahs (saw) bortgang blev han statsoverhoved for staten Al-Madina.

Selv som statsoverhoved ønskede han at fortsætte med at drive handel for at dække sine egne og sin families behov.

De ældre sahaba afholdt ham fra dette. De tog initiativ til at fastsætte en ydelse til ham fra Bayt al-Mal.

Han indvilligede i kun at modtage en årlig ydelse på to tusind fem hundrede dirham.

Han levede et meget enkelt liv.

Han spiste enkel mad.

Fra Bayt al-Mal modtog han hvert år to sæt tøj. Han var tilfreds med dette.

Ved sin død efterlod han sig ingen anden ejendom end en slavepige og to kamelhopper.

Før sin død efterlod han den besked, at hans klædning efter døden skulle vaskes, suppleres med yderligere to stykker stof og bruges som hans ligklæde.

3. Umar ibn al-Khattab (ra):

Umar ibn al-Khattab (ra) var en af Makkas fremtrædende købmænd. Efter hijra til al-Madina begyndte han igen at drive forretning. Han anvendte en stor del af sin fortjeneste på ad-da’wa, al-jihad og khidmat al-khalq.

Efter Abu Bakr as-Siddiqs (ra) død blev han valgt til statsoverhoved for staten al-Madina. Det var meget vanskeligt samtidig at lede staten og drive forretning. Ikke desto mindre ville han i flere år ikke modtage nogen godtgørelse fra Bayt al-Mal. Da det på grund af arbejdet for staten blev umuligt at afsætte tid til forretningen, indvilligede han i at modtage en godtgørelse. Selv da var den kun otte hundrede dirham om året. I hijri år 15 blev Bayt al-Mal ganske velstående. Da blev det muligt at give alle en god godtgørelse. På dette tidspunkt indvilligede han i at modtage en årlig godtgørelse på fem tusind dirham.

Hans livsførelse var ligesom Muhammadur Rasulullahs (sa) og Abu Bakr as-Siddiqs (ra).

Han spiste almindelig mad.
Han bar kun få klæder.

4. Uthman ibn Affan (ra):

Uthman ibn Affan (ra) var en af Makkas succesfulde forretningsmænd. Efter at have antaget islam blev hans forretning lukket på grund af modstandernes terror.

Efter hijraen til al-Madina organiserede han igen sin forretning. Allah skænkede barakah i hans forretning. Han opnåede store fortjenester.

Han gik forholdsvis godt klædt og spiste god mad. Men han levede heller ikke et luksuriøst liv.

En stor del af de penge, han tjente, blev brugt på ad-da’wah, al-jihad og almennyttige formål.

Han købte den tilstødende jord med henblik på at udvide Profetens moské og gjorde den til waqf.

På det tidspunkt var der stor mangel på drikkevand i al-Madina. Vandet fra Ruma-brønden, som ejedes af en jøde, kunne drikkes. Denne jøde gav ikke nogen et glas vand uden betaling.
Uthman (ra) købte brønden for atten tusind dirham og gjorde den til waqf til offentlig brug.

Af de tredive tusind krigere i slaget ved Tabuk bar han alle udgifterne for ti tusind krigere.

Efter Umar ibn al-Khattabs (ra) martyrdød blev han statsoverhoved for staten al-Madina. Han modtog den fastsatte godtgørelse fra Bayt al-Mal. Men i stedet for selv at bruge den fordelte han den blandt de trængende.

5. Ali ibn Abi Talib (ra):

Ali ibn Abi Talib (ra) var søn af en købmand. Da han tog islam til sig som tiårig, fortsatte han med at være tæt på Allahs Sendebud (sa). Han havde ingen interesse for handel. Koranen blev åbenbaret stykke for stykke. Ved at høre den fra Allahs Sendebud (sa) igen og igen begyndte han at lære den udenad. Han boede i Profetens hjem. Han spiste og drak sammen med Profeten (sa).

Selv efter hijra til Medina fortsatte han med at bo sammen med Allahs Sendebud (sa).

Efter slaget ved Badr giftede han sig med Fatima (ra), datter af Allahs Sendebud (sa). Nu måtte han have sit eget hjem. Han måtte tænke på at tjene til livets ophold. Han forsørgede sin familie med det, han tjente ved at udføre små forskellige jobs.

Indimellem modtog han en del af krigsbyttet.

Under Umar ibn al-Khattabs (ra) regeringstid, da Bayt al-Mal blev velstående, blev der fastsat en årlig godtgørelse på fem tusind dirham til ham.

Han var særdeles gavmild.

Han sendte aldrig en, der bad om hjælp, tomhændet bort. Derfor var han indimellem uden mad sammen med hele sin familie.

Efter Uthman ibn Affans (må Allah være tilfreds med ham) martyrdød blev han valgt til statsoverhoved. Selv efter at have indtaget statens højeste embede ændrede hans livsførelse sig ikke.

Han bar kun få klæder.

Han spiste enkel mad.

Nogle gange bar han lappet tøj.

Ved sin martyrdød efterlod han kun syv hundrede dirham i kontanter.

6. Az-Zubair ibn al-Awwam (må Allah være tilfreds med ham):

Az-Zubair ibn al-Awwam (må Allah være tilfreds med ham) var også en fremtrædende købmand i Mekka. Efter ankomsten til al-Madina begyndte han på ny at drive handel.

Han opnåede en stor fortjeneste fra handelen. En del af fortjenesten brugte han på sin familie. Resten gav han videre til folk.

Antallet af slaver, han ejede, var et tusind.

De tjente penge hver dag og afleverede dem til deres ejer. Han fordelte alle de penge, slaverne tjente, blandt mindre velstående mennesker.

Han bar enkelt tøj.

Han spiste enkel mad.

7. Talha ibn Ubaydullah (må Allah være tilfreds med ham):

Talha ibn Ubaydullah (må Allah være tilfreds med ham) var en af de succesrige købmænd i Mekka. Efter at have foretaget hijra og kommet til al-Madina begyndte han at drive handel. Han opnåede også succes i forretningen.

Han brugte kun en lille del af indtægterne fra handelen på familiens behov. Resten gav han bort som almisse.

En aften modtog han halvfjerds tusind dirham i fortjeneste fra handelen i Hadramaut. Om natten lå han rastløst i sengen. Han kunne på ingen måde falde i søvn.

Hans hustru spørger om årsagen.

Som svar siger han: »Siden den aften har jeg tænkt på, hvilken opfattelse et menneske har af sin Herre, når han sover med så mange dirhamer liggende i huset.«

Hans hustru siger: »Hvad er der at være så bekymret over? Hvor skulle du finde fattige og trængende på denne tid af natten? Så snart det bliver morgen, kan du dele dem ud.«

Han falder til ro ved sin hustrus ord.

Han tilbringer natten ubekymret.

Allerede før daggry henter han mange sække, deler dirhamerne op og fordeler dem blandt de fattige og trængende.

Talha (ra) tjente store summer.

Men han lod aldrig luksus få indpas i sit liv.

8. Sa’id ibn Amir al-Jumahi (må Allah være tilfreds med ham):

Under Umar ibn al-Khattabs (må Allah være tilfreds med ham) styre blev Sa’id ibn Amir al-Jumahi (må Allah være tilfreds med ham) udnævnt til guvernør i Hims. Selv om han var guvernør, boede han i et lille hus.

Der var ingen nævneværdige møbler i hans hus.

Han bar almindeligt tøj.

Han spiste almindelig mad.

En gang kom en gruppe mennesker fra Hims til Al-Madina. De mødtes med statsoverhovedet, Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham). Han bad dem udarbejde en liste over de fattige i Hims. Efter at have rådført sig med hinanden udarbejdede de en liste og overrakte den til Umar (må Allah være tilfreds med ham). Det første navn på listen var Sa’id ibn Amir. Umar (må Allah være tilfreds med ham) spurgte: »Hvilken Sa’id?« Hims’ indbyggere fortalte, at denne Sa’id var deres guvernør.

Efter at have hørt en detaljeret beskrivelse af hans liv afsatte han tusind dinarer (guldmønter) til ham. Han afsatte også særskilte beløb til de andre. Hims’ indbyggere vendte tilbage, overrakte alle deres poser og tog den pose, der var sendt til ham, med til guvernøren. Så snart han åbnede posen og så dinarerne, udbrød han: »Vi tilhører sandelig Allah, og til Ham vender vi tilbage.«

Da hans hustru hørte disse ord fra hans mund, kom hun hen til døren og spurgte: »Er de troendes leder død?« Sa’id sagde: »Nej, verden er trængt ind i mit hjem for at ødelægge mit liv i det hinsidige. En ulykke er kommet ind i mit hjem.« Hans hustru sagde: »Så fjern ulykken.« Sa’id sagde: »Vil du hjælpe mig med dette?« Hans hustru sagde: »Selvfølgelig.«

Derefter sørgede Sa’id for at dele dinarerne og fylde dem i flere poser, som blev uddelt blandt de fattige i Hims.

I islams gyldne tidsalder var et stort antal mennesker vant til at leve et enkelt og beskedent liv. De brød sig ikke om pragt og pomp. De tillod ikke luksus at komme i nærheden af dem. Det var, fordi deres blik var rettet mod succes i livet efter døden, at de kunne være så løsrevet fra denne verden.

Succes i livet efter døden er den sande succes

Allah, Herren over alle verdener, siger:

لَتَرْكَبُنُ طَبَقًا عَنْ طَبَقٍ

“I bevæger jer uundgåeligt fra ét stadie til et andet.” Al-Inshiqaq-19]

Et menneske gennemgår mange stadier fra livets begyndelse og frem til alderdommen. Til sidst må det afslutte livet i denne verden og nå frem til graven. På denne måde bliver generation efter generation gravens beboere.

I overensstemmelse med Allah, Herren over alle verdeners, plan vil dagen komme, hvor jorden og himlen skal brydes ned. Jorden vil blive voldsomt rystet og gå i stykker. Alt i verdensrummet vil blive revet løs og slynget bort. Alt vil blive knust i stumper og stykker.

Derefter vil jorden og himlene ved Allah, al-‘Alamîns, befaling igen eksistere i en ny skikkelse, en ny form og en ny struktur.

يَوْمَ تُبَدِّلُ الْأَرْضِ غَيْرَ الْأَرْضِ وَالسَّمَوتُ

“På den dag vil jorden og himlene blive forandret og få en ny skikkelse. Den nyskabte jord vil være meget større end den jord, vi kender i dag. På den nye jord vil der ikke være have eller oceaner. Der vil ikke være bjerge eller højdedrag. Der vil ikke være træer eller planter. Der vil ikke være huse eller bygninger. Hele jorden vil være en grå, flad slette.” [Ibrahim 48]

فَيَذَرُهَا قَاعًا صَفْصَفًا. لا تَرى فِيهَا عِوَجًا وَلَا أَمْنًا

“Derefter vil denne jord blive gjort til en flad, grå slette. Du vil ikke se nogen forhøjninger, fordybninger eller ujævnheder på den.” [Ta-Ha 106–107]

“Al-Kawthar” vil være det eneste bassin, der udgør en undtagelse. På overfladen af den nye jord vil der ikke eksistere noget som helst ud over “Al-Kawthar”. Alle mennesker vil blive bragt til live på denne enorme, grå slette.

فَإِذَا هُمْ قِيَامَ يُنْظُرُونَ وَأَشْرَقَتِ الْأَرْضُ بِنُورِ رَبِّهَا وَوُضِعَ الْكِتَابُ.

“Derefter vil de rejse sig og se på det med øjne fulde af forundring. Jorden vil blive oplyst af sin Herres lys. Amalbogen (en beskrivelse af den enkeltes handlinger, udarbejdet af de to engle, der er udpeget til hver person) vil blive lagt frem.” [Az-Zumar 68–69]

Når hver og én ser Allahs lys stråle rundt omkring, vil de forstå, at de er kommet til den domstol i det hinsidige, som de i det jordiske liv var blevet underrettet om, at de skulle stå foran.

Fra Allah, Verdenernes Herre, vil der lyde en bekendtgørelse:

اقْرَأْ كِتَابَكَ كَفَى بِنَفْسِكَ الْيَوْمَ عَلَيْكَ حَسِيبًا

»Læs din bog over dine gerninger. I dag er du selv tilstrækkelig til at gøre regnskabet op med dig.« [Banī Isrāʾīl 14]

Hver person vil læse sin bog over sine gerninger. Og han vil se, at selv den mindste mængde gode gerninger, han har gjort, er beskrevet deri. Der findes også en beskrivelse af selv den mindste mængde dårlige gerninger. »Kirāman Kātibīn« (de ærede skrivere) har hverken skrevet noget til eller trukket noget fra. De har nedskrevet beskrivelsen af hver eneste handling helt nøjagtigt.

Derefter vil afhøringen begynde. De vil blive udspurgt om, hvorvidt de har udført de pligter, der i det jordiske liv var blevet pålagt dem som Allahs stedfortrædere (khalīfa) og Allahs tjenere (ʿabd).

Nogle af de skyldige vil udvise frækhed. De vil forsøge at gøre indsigelse mod listen over alle deres synder. Da vil Allah, Verdenernes Herre, fremføre en anden type vidnesbyrd og beviser.

Efter at have modtaget Allahs befaling vil deres lemmer begynde at fremlægge en beskrivelse af deres gerninger.

وَتُكَلِّمُنَا أَيْدِيهِمْ وَتَشْهَدُ أَرْجُلُهُمْ بِمَا كَانُوا يَكْسِبُونَ.

“Og deres hænder vil tale med mig. Deres fødder vil vidne om, hvad de gjorde.” [Ya-Sin 65]

يَوْمَ تشهد عليهم السنتهم وأيديهم وَأَرْجُلُهُمْ بِمَا كَانُوا يَعْمَلُونَ

“Den dag vil deres tunger, deres hænder og deres fødder vidne om, hvad de gjorde.” [An-Nur 24]

شهِدَ عَلَيْهِمْ سَمْعهم وأبصارهم وجُلُودُهُمْ بِمَا كَانُوا يَعْمَلُونَ

“Deres ører, deres øjne og deres hud (skind) vil vidne om, hvad de gjorde.” [Ha-Mim as-Sajdah 20]

ان السمع وَالْبَصَرَ وَالْفُؤَادَ كُلُّ أُولَئِكَ كَانَ عَنْهُ مَسْئُولاً

“Sandelig, deres ører, øjne og hjerter skal stå til regnskab.” [Bani Isra’il 36]

وَإِنْ تُبْدُوا مَا فِي أَنْفُسِكُمْ أَوْ تُخْفُوهُ يُحَاسِبْكُمْ بِهِ الله

»Hvad enten I røber eller skjuler det, der er i jeres hjerter, vil Allah afgjort holde jer til regnskab for det.« [Al-Baqara 2:284]

Denne afhøring vil være detaljeret, langvarig og omfattende.

På et tidspunkt vil afhøringen af personen om hans »ʿamal ṣāliḥ« begynde. Det vil blive analyseret, med hvilken hensigt eller niyya hver gerning blev udført.

Det skal bemærkes, at »ikhlāṣ al-niyya«, det vil sige oprigtigheden i intentionen, er et meget vigtigt spørgsmål. Hvis en ʿamal ṣāliḥ ikke udføres med »ikhlāṣ al-niyya«, anerkender Allah den ikke.

En dag spurgte en mand Muhammad, Allahs Sendebud (fred være med ham): »Allahs Sendebud, vi bruger penge for at opnå berømmelse. Vil vi blive belønnet for det?« Allahs Sendebud svarede: »Nej.« Manden spurgte igen: »Hvad hvis vores niyya både er at opnå Allahs belønning og berømmelse i denne verden?« Allahs Sendebud (fred være med ham) svarede: »Hvis en gerning ikke udføres oprigtigt for Hans skyld, accepterer Allah den ikke.« [Yazid ar-Raqashi (må Allah være tilfreds med ham), Ibn Marduyah]

På grund af manglende »ikhlāṣ al-niyya« accepterer Allah, Herren over verdenerne, ikke engang store ofre og selvopofrelser.

Allahs Sendebud Muhammad (fred være med ham) sagde:

»På den yderste dommedag vil det første menneske, hvis sag bliver afgjort, være en, der er blevet martyr. Han vil blive mindet om alle de velsignelser, som Allah har skænket ham. Han vil indrømme, at han har modtaget og nydt disse velsignelser. Han vil blive spurgt: »Hvad har du gjort for Mig, efter at du havde modtaget disse velsignelser?« Han vil svare: »Jeg kæmpede på Din vej, indtil jeg blev martyr.«

Allah vil sige: »Du lyver. Du kæmpede for at blive kaldt en helt. Den berømmelse opnåede du.« Derefter vil der blive afsagt dom over ham, og han vil blive kastet med ansigtet nedad i Jahannam, mens han trækkes efter benene.

»Det vil sige, at forudsætningen for, at en retskaffen handling bliver accepteret, er oprigtighed i hensigten.

Ad-da’wa, al-jihad, as-salat, as-sawm, az-zakat, al-hajj, infaq, tjenesten for skabningerne – ja, alt – skal udelukkende vies til at opnå Allah, Rabb al-‘Alamins, tilfredshed.
Hvis det ved undersøgelsen i Allahs domstol bevises, at den troende har udført alle retskafne handlinger udelukkende for at opnå Allahs tilfredshed, vil vejen til hans frelse blive gjort bred.

Når domsafsigelsen i Allahs domstol er afsluttet, vil nogle mennesker få Jahannam som deres bestemmelsessted, mens andre vil få Paradiset som deres bestemmelsessted.

Jahannam:

Jahannam er et sted med hård straf.

Engle med skrækindjagende skikkelser er udstationeret dér. På Allahs befaling vil de sætte lænker om syndernes halse, vikle jernkæder om deres kroppe, slæbe dem efter sig og kaste dem i Jahannam.

Jahannams ilds hede er halvfjerds gange stærkere end den jordiske ilds hede.

I Jahannam hvirvler tæt, kvælende og skarp røg rundt.

Rundt omkring i Jahannam findes der enorme, frygtindgydende giftslanger.

Jahannam-beboernes kroppe vil være enorme. Englene vil fortsætte med at slå Jahannam-beboerne med tunge køller og lemlæste deres kroppe. Jahannam-beboerne vil fortsætte med at skrige voldsomt.

På grund af ildens hede og tørsten vil de gispe efter vejret.

De vil få lov til at drikke skoldende varmt vand samt blod og pus.

De vil blive tvunget til at sluge tornefulde, bitre og ildelugtende Zaqqum-træer.

Der findes mange andre former for straf i Jahannam. Allahs sendebud Muhammad (fvmh.) sagde:

“Den mildeste straf i Jahannam vil være for den, som får et par sko med ildremme på. Derved vil hans hjerne koge og boble som vandet i en gryde over en brændende ovn.”
[Sahih Muslim]

Jannah:

Jannah er et sted med ren lykke og fred.

Englene vil byde Jannahs beboere hjerteligt velkommen og føre dem ind i Jannah.

Jannahs haver er betagende smukke.

Haverne er fulde af fugle.

Der er blomster i overflod overalt.

I Jannah strømmer der kilder med drikkevand, velsmagende mælk, klar honning og udsøgte drikke.

I Paradiset findes der velsmagende fisk, kød, alskens fødevarer og en overflod af frugter.

I Paradiset findes der rækker af paladser bygget af enestående materialer.

Til Paradisets beboere er der sørget for behageligt tøj, lejer og højt hævede sæder.

Paradiset stråler af lys.

I Paradiset findes der utallige midler til skønhed og pryd.

Hver eneste ting i Paradiset har en duft uden lige.

Paradiset er præget af varme og kulde.

Paradisbeboerne vil være tres alen høje. Alle Paradisets beboere vil være unge mænd og kvinder.

De vil opnå evig ungdom.

I Paradiset vil ingen blive syg.

Allah vil skænke Paradisets beboere en enestående fysisk skønhed.

Deres kroppe vil udstråle en enestående duft.

Paradiset er stedet, hvor menneskets ønske om at opnå evigt liv og blive ejer af enorme rigdomme og ejendomme bliver opfyldt.

Enhver af Paradisets beboere vil blive gjort til ejer af en enorm del af Paradiset.

Allah vil give selv den mindst højtstående af Paradisets beboere et område, der er ti gange større end den nuværende jord.

مُلكًا كَبِيرٌ وَاذَا رَأَيْتَ ثَمَّ رَأَيْتَ نَعِيم

“Og uanset hvilken retning du ser, vil du kun se velsignelser. Og du vil se et mægtigt kongerige.” [Ad-Dahr ॥ 20]

Allahs skabermagt er grænseløs.

Han vil fortsætte med at skabe nye velsignelser og forære dem til Paradisets beboere.

لَهُمْ مَّا يَشَانُونَ فِيهَا وَلَدَيْنَ مَزيد

“I Paradiset får de alt, hvad de ønsker, og der er endnu mere hos Mig til dem.” [Qaf ॥ 35]

قُرَّةٍ أَعْيُن: فَلاَ تَعْلَمُ نَفْسٌ مَا أُخْفِيَ لَهُمْ

“Ingen af dem ved, hvilke ting Jeg har skjult for dem, så deres øjne kan frydes.” [As-Sajdah ॥ 17]

أعددت لِعِبَادِي الصَّالِحِينَ مَا لَا عَيْنُ رَأَتْ وَلَا أُذُنٌ سَمِعَتْ وَلَا أعْدَدْتُ خَطَرٌ عَلَى قَلْبٍ بَشَرٍ.

“(Allah siger:) Jeg har beredt sådanne velsignelser til Mine retfærdige tjenere, som intet øje nogensinde har set, som intet øre nogensinde har hørt om, og hvis forestilling aldrig er opstået i noget hjerte.” [Sahih al-Bukhari]

Allah vil ære paradisets beboere ved at skænke dem synet af Ham.

De vil føle sig tilfredsstillede ved at se Allah, hvis pligter de udførte på jorden som Hans repræsentanter (khalifa) og tjenere (abd), og som gav dem en plads i Paradiset. Det, der vil bringe paradisets beboere den største glæde, vil være synet af Allah.

Efter at helvedets beboere har taget ophold i Helvede, og paradisets beboere har taget ophold i Paradiset, vil en engel stå på det mellemliggende sted og erklære: “O I, der bor i Helvede, der er ikke længere nogen død. O I, der bor i Paradiset, der er ikke længere nogen død. Foran jer ligger det evige liv.”

Om det dødløse liv i det hinsidige siger Allah, Rabb al-‘Alamin, i Koranen:

“Efter den første død skal de dér ikke længere smage døden.” [Ad-Dukhan 56]

Det er det sande nederlag at mislykkes i det evige liv i det hinsidige. Og det er den sande succes at lykkes i dette evige liv.

Allah, Rabb al-‘Alamin, siger:

لا يَسْتَوى أَصْحَبُ النَّارِ وَأَصْحَبُ الجَنَّةِ ط أَصْحَبُ الجَنَّة هُمُ الْفَائِزُونَ

“Helvedes beboere og Paradisets beboere kan aldrig være lige. Det er Paradisets beboere, der har opnået succes.” [Al-Hashr ॥ 20]

Med fokus på succes i efterlivets evige liv og med en opfordring til at udfylde sin rette rolle i livet i denne verden siger Allah, Herren over verdenerne:

وَسَارِعُوا إِلى مَغْفِرَةٍ مِّنْ رَّبِّكُمْ وَجَنَّةٍ عَرْضُهَا السَّمَوَاتِ وَالْأَرْضُ

“Skynd jer frem mod jeres Herres tilgivelse og et Paradis, hvis udstrækning er som himlenes og jordens udstrækning.” [Aal Imran – 133]

سارِعُوا إِلَى مَغْفِرَةٍ مِّنْ رَّبِّكُمْ وَجَنَّةٍ عَرْضُهَا كَعَرْضِ السَّمَاءِ وَالْأَرْضِ

“Kappes med hinanden og skynd jer frem mod jeres Herres tilgivelse og et Paradis, hvis udstrækning er som himlenes og jordens udstrækning.” [Al-Hadid – 21]

Allahs Sendebud Muhammad (s.a.) sagde:

الْكَيْس مَنْ دَانَ نَفْسَهُ وَعَمِلَ لِمَا بَعْدَ الْمَوْتِ وَالْعَاجِزُ مَنْ أتْبَعَ نَفْسَهُ هَوَاهُ وَتَمَنَّى عَلَى الله

»Den, der har behersket sin egen nafs og handlet med blikket rettet mod livet efter døden, er fornuftig. Den, der har overgivet sig til sin nafs og alligevel håber på at opnå Allahs nåde, er tåbelig.« [Shaddad ibn Aws (ra), Jami at-Tirmidhi]

Afslutning